Bådparken - På kanten af fjord & by

BÅDPARKEN

PÅ KANTEN AF FJORD & BY

FORORD PÅ KANTEN AF FJORD & BY

Limfjorden er Aalborgs til alle tider tilstedeværende livsnerve. Fra fiskeriet og handelsbyen i middelalderen, til industriens tunge spor i 1900-tallet. I dag lever byen og dens borgere side om side med fjorden – tæt ved vandet, med historiens råhed, som tæt allieret.

Paradoksalt er det netop Aalborgs største landskabelige og rekreative træk, som dag og fremtiden udgør en voksende problematik for den voksende urbanisering og bymæssige kobling til vandet.

Havnefronten har været igennem en stor omdannelse hvor byrum, bygninger og mennesker er blevet hævet til sikker afstand fra den voksende vandstand. En serie af interventioner som har omdannet havnefronten radikalt, til det bedre, men stadig med historiens vingesus som synlig iscenesætter.

Vestbyen og dens foranliggende park og havnestrøg besidder allerede store rekreative og identitetsskabende kvaliteter. Hvordan sikrer vi, at området tilpasses stigende vandstande og hyppigere stormfloder, mens vi samtidigt bevarer, udvikler og rummer den helt særlige sjæl i området? Det er netop denne særlige sjæl, der er afsættet for vores forslag til udviklingen af Bådparken – På kanten af Fjord & By: En unik destination med et diverst og mangfoldigt tilbud af byliv, byrum, landskab og bygninger – alt sammen dybt funderet i tilhørsforholdet til Limfjorden.

Nærværende forslag til visionsplanen for Bådparken præsenteres gennem en indledningsvis og overordnet læsning af Vestbyens udfordringer og potentialer. Herefter præsenteres visionsplanens fysik og de fem tematikker; Klimatilpasning, Fjord- & Parkliv, De blå og grønne kvaliteter, Attraktive forbindelser og trafik og Realiserbarhed og vores bud på de bedste løsninger herpå.

STEDET

LÆSNING AF AALBORG VESTBY

UDFORDRING:

Aalborg Vestby er udsat ved en fremtidig forhøjet vandstand og hyppigere oversvømmelser.

<POTENTIALE:

Ved at gentænke klimatilpasning som katalysator for byliv dannes rammerne for en bedre relation og et bedre liv ved, på kanten af og i vandet.

UDFORDRING:

Det nuværende parkstrøg er Vestbyens grønne åndehul. Dog virker parkerne udefinerede og abrupt afbrudt mod øst og vest.

<POTENTIALE:

Parkstrøget kan gennem inddragelse og medbestemmelse udvikles til aktive byrum for og med borgerne Vestbyen, hvor parkerne kan blive bindeled nord og syd (by og havn), såvel som øst og vest (havnefront og fjordpark). En tilgang, hvor byens grønne rum bruges som katalysator til “sammenhold”.

UDFORDRING:

Området er dag en gemt perle af mangfoldighed mellem Spritten, Fjordbyen og Vestbyen. Dets lidt sjove og skæve karakter er svær tilgængelig – dels gennem dårlige koblinger og en manglende italesættelse/iscenesættelse af mangfoldigheden.

POTENTIALE:

Området har i dag store kvaliteter og høj autencitet kraft at de mange forskelligartede brugere. Bådparken som vision understreger området som en attraktiv og livlig destination, med offentlig adgang uden entrégebyr, men et sted hvor man stadig kan blive adskillige oplevelser rigere.

HAVNEN OG VANDET SOM DESTINATION

UDFORDRING:

Vestre Bådehavn, Skudehavnen samt det bagvedliggende parkstrøg er hver deres “sted”, uden noget der samler dem og gør dem til en enhed eller for den sags skyld støtter op om hinanden – hverken infrastrukturelt eller identitetsmæssigt.

POTENTIALE:

Med de rette fysiske greb og inddragelse af lokalsamfundet kan vi samle det “kludetæppe”, der er unikt for stedet, og skabe en mangfoldig og udtalt identitet på kanten af by og vand. Enten for at være en del af atmosfæren eller for at se naturens kræfter, når Bådparken “flyder”.

PROJEKTETS DNA

VISION PÅ KANTEN AF FJORD & BY

Mangfoldighed og havnen som destination

Med vores projekt Bådparken – På kanten af Fjord & By sætter vi fokus på Aalborgs helt unikke position som byen ved og af Limfjorden. Uden fjord, ingen Aalborg – til alle tider har byen og dens borgere været afhængige af adgangen til vandet. Først som levevej og siden som byens største landskabelige og rekreative træk. Området på kanten af Vestbyen og på kanten af fjorden, indeholdende blandt andet Vestre Bådehavn, Skudehavnen og Søheltenes Have, er en unik konstellation af historiske og nutidige relationer til fjorden. Et område som har formået at bibeholde og videreudvikle dens unikke skala og brugersammensætning i en spraglet og spændende mangfoldighed. Vi understreger med vores projekt, at området er en destination i sin egen ret, men peger også mod en fremtid med en endnu tættere relation til fjorden – dens natur, rekreative muligheder og kraftfulde væsen.

Vilde fjordforhold

Limfjorden er en livsnerve, der binder et utal af smukke fjordbyer sammen fra mundingen ved Thyborøn i vest til Hals i øst. Siden havets gennembrud af tangen ved Thyborøn i 1825 har vandstanden i Limfjorden til dels været dikteret af den barske vestenvind og presset fra Vesterhavet. I mange år var vi været forskånede for at opleve naturens skarpe tænder i Danmark, men i de senere år er det ekstreme vejr blevet hyppigere. Med store klimaforandringer forude kigger vi nu ind i en fremtid med voldsommere storme og oversvømmelser. Gennem projektet Bådparken iscenesættes, på respektfuld vis, den genfundne respekt for naturen – fjorden og dens mangfoldighed. En størrelse som både giver og tager – en størrelse som vi ikke kan tøjle, men må leve i pagt med.

Nærværende grøn og blå natur

Med klimakrisen i hælene forholder Bådparken sig til den stigende vandhøjde. Gennem adaptive værktøjer, dannes der løsninger, der styrker det blomstrende byliv i området. Klimaet skal fungere som en aktiv medspiller og et afsæt for designløsninger med merværdi fremfor blot en problematik. Projektet klimasikrer Vestbyen og de eksisterende og velfungerende havne med et allerede frodigt byliv på tværs af befolkningsgrupper. Samtidigt videreudvikler og gentænkes mindre fungerende områder til blomstrende destinationer med nye ambitioner. Projektet synliggør det at leve i pagt med fjorden, og illustrerer at dette faktisk kan udnyttes til at skabe nye muligheder og alsidige funktioner.

Mangfoldigt by-, erhvervs- og hverdagsliv Selvom klimasikringen er sat i fokus, handler dette projekt lige så meget om de forskellige aktører, der er at finde i og omkring Bådparken. Mellem de to klimaspor aktiveres en eksisterende bydel med nye funktioner og byrum, der både forholder sig til de mange interessenter, der allerede eksisterer i Vestre Bådehavn, Skudehavnen og derimellem, men også inviterer nye mennesker, der kan være med til at forbedre og styrke eksisterende kvaliteter. Der skabes plads til både de langsigtede, store sammenhængende projekter, men også til at ildsjæle og iværksættere, private aktører og offentlige kan eksperimentere og præge de forskelligformede byrum. Området skal være et sted, hvor aalborgensere og tilflyttere kan puste liv i lokale og originale grønne og blå ideer. Gennem et frodigt udvalg af aktiviteter, byrum og grønne lommer, skal Bådparken forbinde og styrke det mangfoldige by-, erhvervs- og hverdagsliv, der eksisterer den dag i dag.

Bæredygtig og social byudvikling

Bådparken skubber Vestbyen tættere på vandet og skaber attraktive byrum, der danner perler mellem Spritten og Vestre Fjordpark. Gennem forskelligartede aktiviteter, nye funktioner og alsidige byrum, dannes der grobund for en ny bydel med plads til alle. En bydel hvor de eksisterende aktører kan blive og blomstre blandt nye funktioner, der defineres og formes af interesserede brugergrupper gennem forskellige borgerinddragelsesprocesser. Projektet bibeholder den eksisterende stedsidentitet omkring Vestre Bådehavn og Skudehavnen med et positivt pust af nye funktioner, defineret af og med borgerne, både i parkstrøget og i tæt relation til vandet.

Identitet og lokalsæregenhed

Projektet tager afsæt i en stor bevidsthed omkring Vestbyens – og især de to havneområders specielle identitet og lokale særegenhed. Et område som i sin helhed opstår ikke på trods af, men gennem kontraster. Vestbyens karréer og Bådparkens knopskydninger, byens tæthed og fjordens åbne og lange stræk, det forfinede og det rå, det ordnede og det rodede.

Vi ser en kæmpe styrke i de skæve kanter, mødet mellem materialer, funktioner, arkitektur og mennesker. Bådparken er en adaptiv størrelse, som rummer området som det er i dag, de kvaliteter det besidder og den destination det allerede er. Dog peger Bådparken også ind i en fremtid hvor innovative og kreative klimaløsninger danner afsæt for fortsat at udvikle sammenspillet mellem bygninger, byrum og parkrum med fokus på at bevare og understøtte den eksisterende kvalitet, identitet og særegenhed.

KANTEN AF FJORD & BY

STRATEGISK PLAN

KLIMA SOM KATALYSATOR

EN DYNAMISK & ADAPTIV KLIMASTRATEGI

PERLEKÆDEN 2.0

KRITISK MASSE

ROBUSTHED

DIVERSITET OG SKALA

EN GRØN BEPLANTNING

DEN NYE TYPOLOGI

BÆREDYGTIGHED

ATTRAKTIVE FORBINDELSER OG TRAFIK

MIDLERTIDIGHED

BALANCERET OG REALISERBAR ØKONOMISK PLAN

HOVEDGREB

PÅ KANTEN AF BYEN – PÅ KANTEN AF FJORDEN – MIDT I BÅDPARKEN

Ambitionen for Bådparken er at klimasikre og beskytte de eksisterende kvaliteter, der findes mellem Vestbyen og Limfjorden i dag samt bruge klimasikring som katalysator for nye aktiviteter og endnu mere park- og bådliv. Bådparken er et rekreativt tilbud i Aalborg, der består af grønne og blå programmer og tilbud, der gør Bådparken til en destination i Aalborg “til hverdag og til fest”. Udover at Bådparken bliver sin egen lille ø og destination, er den strategisk linket til den måde Aalborg Havnefront fungerer. Som en perlekæde med forskellige rekreative tilbud, der tilsammen gør denne strækning til den måske mest eksemplariske havnefront i Europa – udformet som et demokratisk design med fokus på offentlig adgang og plads til alle.

Bådparken benytter fire fysisk-strategiske greb:

Den gode havn – den blå resiliente kant Bådparkens fremtidige kajkant etableres i kote 1,6, det er en højde som tilgodeser den gode forbindelse mellem land og vand. En kote der sikrer, at vi om 100 år stadig har en havnekant, der fungerer dagligdagen. En kote hvor rådgiver ser det muligt at opretholde eksisterende terrænniveauer på havnen samt eksisterende adgangsforhold til bassin og fjord. Den nye kote på kajkanten betyder, at der “købes tid” til adaption og transformation af byggeri i Bådparken (læs: Den gode destination – hvor kanter mødes og brydes). Fastlæggelsen af koten for den “gode havn” skal i den videre proces afgøres igennem en DAPP-proces med kommunen og det politiske niveau. I Bådparken har vi valgt kote 1,6 ud fra et arkitektonisk- og teknisk pragmatisk rationale.

Den sikre park – den grønne sikrede kant

Den store sikring af Vestbyen etableres i det grønne parkstrøg, hvor der etableres dige til kote 3. Diget udformes som et slynget landskabstræk med varierende anlæg, der bugter sig øst-vest igennem de grønne arealer og laver nye opholds nicher og rummeligheder i parken, der således også adskiller de rekreative værdier fra den øgede trafikmængde på Peder Skrams Gade. Denne klimasikring sikrer således beboelse Aalborg Vestby mod en 100-årshændelse, mens dets begrænsede udbredelse sikrer en fortsat udbygning af sikringskoten.

Den spændende destination – hvor kanter mødes og brydes

Mellem park og havn etableres en ny type byområde, som skal fungere i pagt med vandet. Med samme princip som hidtil – forskelligartede typer erhverv og fællesskaber, der alle har havneaktivitet til fælles. De eksisterende bebyggelser, som restauranter, roklubber m.m. skal over en længere årrække adapteres og tilpasses de nye forhold med øgede forekomster af oversvømning. En udvikling der allerede ses i området – især ved roklubberne, der i dag er meget udsatte. Mange af klubberne har allerede flyttet deres opvarmede faciliteter op på første sal. Den læring som vi har fået af disse lokale eksperter, har inspireret os til at skabe et havneområde, hvor man lever med vandet, når omstændighederne fordrer det. Mange af de eksisterende bygninger ligger stadig trygt og godt og med hævningen af kajkanten til 1,6, skabes der tid til at evaluere de enkelte bygningers mulighed for adaption. Ydermere skal al nybyggeri udvikles gennem nye typologier, som er både resiliente og bæredygtige.

Den adaptive proces – vi udvikler Bådparken sammen

Bådparken er kendetegnet ved de mange selvgroede og brugerdrevne kvaliteter. Som en perlekæde ligger en lang række forskelligartede rum side om side og fordrer en mangfoldighed af aktiviteter og samværsformer i parkerne og langs kajen. Det arkitektoniske hovedgreb i Bådparken er kanterne og de forløb, der binder perlerne sammen, mens de enkelte perler i høj grad udvikles sammen med brugerne. Samtlige perler skal ikke stå færdige fra dag ét, men udvikles over tid, der hvor behovet og engagementet er størst. På den måde sikrer vi det fortsatte stærke ejerskab til området samt den selvgroede og unikke karakter..

Den adaptive proces gennemsyrer tilgangen i projektet og er værktøjet som sikrer og understøtter skabelsen af Den gode havn, Den sikre park og Den spændende destination; Bådparken.

BÅDPARKEN

DEN BLÅ RESILIENTE KANT Kanten sikres løbende til en ny sikringskote på 1,6 meter gennem forskellige tiltag. Derved tilgodeser vi både en resilient havn og adgangen til vandet og dens mange daglige brugere. Den nye kant inviterer til en øget interaktion mellem vand og kant igennem en serie interventioner af forskellig skala.

DEN SIKRE PARK

DEN GRØNNE SIKREDE KANT: En klimasikring kote +3 anlægges i parkstrøget bag havneområdet for at sikre Aalborg Vestby fremtiden. Denne sikring agerer samtidig katalysator for omdannelsen af parkstrøget og bidrager med en styrkelse og videreudvikling af eksisterende og nye funktioner og aktivitet.

DEN SPÆNDENDE DESTINATION

HVOR KANTER MØDES OG BRYDES I spændingsfeltet mellem de to sikringsspor dannes en ny type byområde, som eksisterer pagt med vandet. Eksisterende bygninger skal over en længere årrække adapteres og tilpasses de nye forhold med øgede forekomster af oversvømning. Ydermere skal området være en katalysator for nybyggeri, som både er resilient og bæredygtigt i pagt med vandet.

– 1:2500

LANDGANGENE

Bådparken opleves i kraft af sine veldefinerede kanter, som en destination i sin egen ret. En ø som ligger på kanten af fjorden og på kanten af byen. Bådebroerne fungerer som fysiske hæftelser mellem Bådparken og fjorden, og på samme måde låner vi dette motiv og hæfter Bådparken og Vestbyen sammen gennem “landgangene”. Sammen udgør de to motiver arme, som rækker ud, griber fast og fastholder Bådparken i spændingsfeltet mellem by og fjord. De nye landgange som kobler Vestbyen og Bådparken griber fat i de tilløbende vejrum og forbinder områderne. Disse retninger, som dannes, er samtidigt med til at skære parken op i mindre destinationer og grønne rum.

Landgangene er velkomstportaler fra Peder Skrams Gade der gennemskærer diget ved lodrette støttemure. Dermed illustreres og formidles skæringen mellem klimatilpasningstiltag og by.

KOBLINGEN

I Bådparken prioriteres de bløde trafikanter fremfor den tunge biltrafik. Derfor opkobles kommende stisystemer på de to primære koblingspunkter og ankomster for de gående og cyklende. Fra øst og centrum under jernbanebroen og Kulturbroen og fra vest fra området omkring Vestre Fjordpark. Her accentueres ankomsten til Bådparken som noget særligt; fra øst dannes Strandpladsen, som en ankomstplads, og fra vest kobles de to rekreative forløb gennem beplantning og inventar. Landgangene er de primære koblinger til Vestbyen, mens der langs parkens nye dige er en række sekundære stier, der muliggør, at man naturligt “falder” ind parken på sin vej.

DET FREMTIDIGE STRØG

Vi prioriterer at aktivere hele havnefronten i den fremtidige Bådpark. Her inkluderes også fremtidige byudviklingsområder uden for vores konkurrenceområde, for netop at sikre skabelsen af det bedst mulige område med den størst mulige kontaktflade med havnene og fjorden. Vi sammenbinder i forslaget en række strøg og byrum, som i dag er usammenhængende, afbrudte og uoverskuelige i et nyt forløb, som gennem lette indgreb sammenbindes til et rekreativt strøg. Vi foreslår ikke, at man fjerner al belægning og lægger nyt. Det er både dårligt for miljøet, men også for den særlige mangfoldighed, der blomstrer i området. Derimod skaber vi særlige pladser og

små torve, som bliver trædesten på vejen rundt. Vi flytter rundt på eksisterende belægninger, eksempelvis bruger vi brostenene fra havne-kanten foran Streetfood som ny forbindende belægning mellem perlerne, torvene, langs den blå kant. Vi åbner op, skaber muligheder for ophold og iscenesætter indgangene, især på Krantorvet, som naturligt udfoldes i overgangene mellem strøg og byrum. Slutteligt skaber vi en ny træ-promenade på Skudehavnen, som muliggør at bevæge sig langs Skudehavnen med den rolige lyd af træ under fødderne.

Det nye strøg er en vandring gennem havnens mangfoldig og diversitet – både i byliv, byrum landskab og bygninger.

KLIMA KNUDEN

FORTÆTNING

DELOMRÅDER

KLIMAKNUDEN

Den primære klimasikring af Vestbyen sikres gennem etableringen af den sikre kant; diget. For at indgå i den kontinuerlige sikring af Aalborg som hele, kobler diget sig på de eksisterende anlagte højdedrag i området. Mod øst løber digets kurver naturligt ind i Banediget som tilsammen lukker sikringen i den østlige del af Fjordmarken. På den anden side af Banediget, på Spritten, sikres byen gennem en øget sokkelkote samt en havnekant i kote 1,9. Mod vest kobler diget sig på allerede igangsatte klimaløsninger i det grønne område ud mod Vestre Fjordpark. Her findes allerede et design og en beredskabsstrategi, som vi indskriver projektet i. Dermed sikrer diget at hele strækket fra Vestre Fjordpark til Spritten er sikret op til en minimumskote på 3.0.

FORTÆTNING

Området har i dag få udefinerede rum tilbage. Nogle bør fortsat være åbne pladser og torve, andre kan med fordel lukkes med nye bygninger for at stramme byrum op, og slutteligt mener vi at her er god mulighed for at bygge bygninger med dobbeltudnyttelse hvilket bidrager til en positiv bylivssynergi.

I projektet opererer vi inden for to spor ift. tætheden til havnekanten. De bygninger som ligger forreste række indskriver sig i en familie af bebyggelser som alle har en udadvendt og bylivsskabende funktion. Det være sig restauranter, små værksteder og Klima-laboratoriet. De steder langs havnekanten hvor facaderne lukkes og bylivet dør hen, foreslår vi at åbne op ind til de bagvedlæggende

funktioner – for dermed at skabe en interaktion mellem funktion og bruger af byrummet. I anden række til vandet indskriver bebyggelserne sig i en ny relation hvor stueetagen er af offentlig eller dobbeltudnyttet karakter og første sal benyttes af liberale erhverv. Denne fortælling bygger vi videre på i Striben, hvor stueetagen bruges til udadvendte funktioner og førstesalen indtages af liberale erhverv, som alle bidrager til et øget dagligt byliv. Ydermere medvirker de løftede bygninger til at kigget med Bådehavnsvej og parken bibeholdes.

I nærværende forslag bygger vi ikke boliger, men muligheden ligger som en del af vores værktøjskasse ift. at klima-sikre Vestbyen. Dette skal dog gøres ekstremt nænsomt og i stor dialog med Vestbyens samråd og brugerne af Båd-parken.

DELOMRÅDER

Perlekæden 2.0 bidrager til en styrket fortælling om mangfoldigheden i Bådparken. Landgangene og deres sigtelinjer opdeler parkstrøget i mindre rummeligheder, hvor forskelligartede attraktioner får plads til at blomstre. Dette skaber en unik og varierende oplevelse fra øst mod vest og giver på den måde plads til de mange.

Det nye parkmotiv skaber i sammenspillet med den eksisterende mangfoldige havnekant en serie af stedsspecifikke områder med hver deres karakter og liv, alle bundet sammen af tilhørsforholdet i det at være på kanten. I Bådparken er der plads til det organiserede og uorganiserede liv, det intime og det aktive liv, den besøgende og beboeren.

Med Bådparken foreslår vi en klimasikring af Vestbyen, der træder i kræft fra første etape. Klimasikringen er robust, bæredygtig og velkendt i form af en digeløsning i kote 3, der bearbejdes landskabeligt.

Havnekanten mod fjorden erstattes over tre etaper af en ny resilient kant, der forslåes i kote 1.6. Dette vil betyde en god og anvendelig havn for besøgende og bådejere – en kant, der giver havnens byggerier tid til at omstille sig til de stigende havvande og evt. hyppigere oversvømmelser.

TEMA 1

KLIMATILPASNING

KLIMA SOM KATALYSATOR – EN ADAPTIV OG DYNAMISK VÆRKTØJSKASSE – 100 ÅR OG I MORGEN

KLIMA SOM KATALYSATOR

UDFORDRINGER SOM AFSÆT FOR MULIGHEDER

Danmark er i en helt særlig situation, når vi kigger rundt i verden og søger inspiration til eksempelvis klimasikring. Vi er et relativt lille land, men med en enorm kystlinje og dertil en forholdsvis befolkningstæthed. Det betyder, at vi skal tænke meget smart når vi klimasikrer, eftersom de offentlige investeringer i den over 8000 km lange kystlinje ikke kan sammenlignes med mange af de lande vi ofte sammenligner os med, når det handler om udviklingsniveau. De løsninger, der anvendes i disse lande, er ofte meget anlægs-, drifts- og omkostningstunge eftersom deres grænseflader til vandet er begrænsede, samt at de anlæg der anlægges ofte beskytter væsentlig flere mennesker og investeringer end de vi skal fortage i Danmark.

Derfor er det helt rigtigt, at vi begynder implementeringen af DAPP-metoden (Dynamic Adaptive Policy Pathways), der således kan sikre, at vi ikke laver for meget, for tidligt eller – værre endnu – det

omvendte scenarie. DAPP er en metode, der fungerer som et iterativt værktøj, særligt i forbindelse med planlægningen af klimaindsatser, så man er sikker på at få belyst de mange muligheder, der både er ang. “idekataloget” en bruttoliste af mulige løsninger samt de stier man udvælger og holder adaptive mens vandspejlskoten stiger.

I Aalborg ved Vestbyen har vi valgt at placere den egentlige klimasikring i de grønne arealer mellem havnen og beboelsesejendommene ved Peder Skrams Gade i form af et dige. I Danmark kan vi ikke tillade os at tro, vi kan bygge mure for at holde vandet ude. Vores kyst er for lang, så alle de steder vi har muligheden, skal vi forsøge at finde grønne løsninger på tilbageholdelsen af havvandet. Det er ikke kun en økonomisk betragtning, men i særdeleshed også en CO2-mæssig betragtning samtidig med, at de grønne løsninger ligeledes kan bruges til at opkvalificere de naturmæssige kvaliteter.

Mulige og anvendte klimaløsninger

IDEKATALOG / VÆRKTØJSKASSE

Løsningerne synes indlysende, gennem rationalitet at aktionen er at hæve kote x -> y. Men når man begynder at detaljere de værktøjer, der kan anvendes til den simple aktion åbnes Pandoras æske og der præsenterer sig en uendelig palette af værktøjer. Denne proces med at få belyst de mange fysiske tiltag har været særdeles givende for rådgiver og anses da også som forsat at være en ressource i det videre forløb med klimasikringen af Aalborg. Nok er der

i Bådparken truffet beslutning om hvilke værktøjer, der anvendes, men de mangefacetterede værktøjer, der udvikles i DAPP-procesessens Trin 2a og reflekteres mod trin 2b har været en sund proces, der stadig er i banken i forbindelse med projektets videre færd.

Udskift og forhøj spuns

Opgiv Arealer

DYNAMISK & ADAPTIV VÆRKTØJSKASSE

Udskift og forhøj spuns

Udskift og forhøj spuns

Opgiv Arealer

Udskift og forhøj spuns

Forhøj spuns m. hammer

PLADS TIL INDDRAGELSE OG MEDBESTEMMELSE

Transformation/ objekbeskyttelse

Ny typologi Forhøj spuns m. hammer

Forhøj spuns m. hammer

Transformation/ objekbeskyttelse

Ny typologi

Dige

Mur

Dige

Mur

Byudvikling langs Peder Skrams Gade

Byudvikling langs Peder Skrams Gade

Forhøj spuns m. hammer

Transformation/ objekbeskyttelse

Ny typologi

Transformation/ objekbeskyttelse

Bådparken afleveres som et projekt, der har været igennem rådgivers DAPP-proces. Vi har været igennem samtlige trin i den tilpassede DAPP-model fra kystdirektoratet og er nået til en konklusion, som tager sin lighed løsningen fra HafenCity i Hamborg. Ræsonnementet om at man giver lidt og tager lidt og planlægger for den gode by på terræn. Man laver en løsning, hvor man får en bydel, der stadig har sin relation til vandet, ved at have en fornuftig “baseline kote” sikret, så bydelen er anvendelig 99% af tiden, mens man lader den oversvømme, når naturens kræfter er for store. I Hamborg er det blevet et event, når Elben kommer og kun de klimasikrede bygninger stikker op af vandspejlet.

Vi præsenterer i Bådparken tre strategier til sikringen af havnen, husene og Vestbyen.

Havnen – sikres med en ny kant i kote 1,6. Det er den højst observerede eksisterende kote på Skudehavnen og en rummelig vurdering er her, at der stadig er tilpas nærhed til vandet og livet omkring bådene. Koten sikrer havnearealerne mod en 20-årshændelse, hvor vi accepterer at bølgeskvulp kommer ind på arealerne. Denne kote kan udbygges yderligere ved udskiftning eller overbygning af en hammer på spunsen.

Husene – Learning by the Pro’s. Det er især den østlige del af Vestre Bådehavn, der udsættes for oversvømmelser, da det er her, vi ser de laveste niveauer på den eksisterende spuns. Det er slående, hvordan de mange klubber, der ligger i dette område allerede har gearet sig selv til “omgivelserne” ved at have kolde lokaler med opbevaring i stueetagen, imens ophold og varme lokaler findes på 1. salen. Vi tror på, at denne måde at indrette sig kan føres videre i de eksisterende bygningers

udvikling, såvel som inspireret af nye bygninger i Bådparken. De relativt få huse, der er på havnen i Aalborg Vest, er i vores optik ikke noget, der skal sikres gennem store muranlæg, der kommer til at adskille nærheden til vandet. Det er en decentral løsning, hvor hver enkelt bygning må håndtere de stigende vandstande, da en placering på en havn altid har været forbundet med risiko for oversvømmelse. Vi mener, at Bådparken kan blive en måde hvorpå typologier, der er velegnede til vand, kan se dagens lys, og vi som nation kan lære at leve med vand, der hvor vi har nærheden til det.

Vestbyen – Her er der tale om decideret erhverv og beboelse, der er planlagt uden kendskab til de risici, vi ser ind i dag. Det er derfor nødvendigt med en kollektiv løsning, hvorfor vi etablerer et dige, der kobler til banedæmningen og helt ud til Vestre Fjordparks terrænformationer. Diget er ikke blot et nødvendigt onde – det bliver et landskabstræk, der kan berige de grønne parker syd for havnene og skabe sammenhæng infrastrukturelt og landskabeligt. Diget er en relativ let omkostning for at kunne holde vandet tilbage fra Aalborg Vestby og de ødelæggelser, dette ville kunne afstedkomme.

Bådparken arbejder således med adaptive løsninger på flere niveauer. En demokratisk tilgang, hvor der skal løftes i flok for at de bedste løsninger kan se dagens lys.

EN ADAPTIV BESLUTNINGSPROCES

DAPP-kortet viser alle de muligheder vi har evalueret ud fra en serie kriterier:

• LCA-footprint

• Biodiversitet

• Risikonedsættende

• Fleksibilitet

• Merværdi

• Nye muligheder

• Anlægsøkonomi

• Driftsudgifter

• Beredskabsbehov

Ny typologi

Dige

Mur

Dige

Mur

Byudvikling langs Peder Skrams Gade

Byudvikling langs Peder Skrams Gade

De mange muligheder, som DAPP-kortet afspejler, bliver således operationelt værktøj til den videre dialog i forbindelse med udviklingen af projektet. DAPP-værktøjet har den fordel, at det er muligt at overskue de fravalg vi har gjort os i forbindelse med tilblivelsen af stien, som illustrerer hvordan vi kommer til Bådparken.

Vi har valgt at tage en sti på vores DAPP-kort, som vi ser som flerstrenget. Principielt kan man lave den som én sti, men for at skabe det sted og den ånd vi ønsker i Bådparken, tror vi at 1+1+1+1 kan blive 10 og klimatilpasning kan blive en reel katalysator for en positiv byudvikling og stedsudvikling i den vestlige del af Aalborg. Derfor foreslår vi, at der igangsættes flere initiativer fra start da klimatilpasningen Bådparken også bidrager til et bedre rekreativt liv.

STIEN TIL BÅDPARKEN

Spunsen står til umiddelbar udskiftning i den østlige ende, hvorfor vi tager vores udgangspunkt her (325 meter). Spunsen hæves til kote 1,6, hvilket vil bibringe Bådparken en stor del robusthed eftersom dette også er den væsentligste laveste del af kajkanten dag. Hævelsen af kanten laves uden større ændringer af adgangsforhold for klubberne langs Søsportsvej.

Spunsens løbende udskiftning er selvfølgelig en del af det at drive en havn, men udgiften til denne er inkluderet i projektets anlægs-økonomi.

Ved udskiftningen af spunsen bør bygherre overveje at kigge nærmere på en ny teknologi, hvor der udvindes varme og energi fra overfladevandet lige bag spunsen. Systemet fungerer lidt som vi kender det fra jordvarme, og der er tale om termisk varme fra vandet. Teknologien er ret ny, men bliver bl.a. undersøgt i forbindelse med Flodbyen i Randers.

Det er vigtigt at pointere, at den løbende udskiftning af spuns bassinerne ikke er en klimasikring, men et tiltag der mindsker hyppigheden af oversvømmelser samt etablerer en ny forbedret kant nu og i fremtiden og måske endda producerer energi til Bådparken.

Diget kan egentlig afvente etablering, men da vi er i de lykkelige omstændigheder, at der er plads til at etablere et dige, der kan håndtere den egentlige trussel fra vandet set over 100 år, er det hele rådgiverholdets samlede anbefaling at få anlagt denne sikring så hurtigt som muligt. Diget vil netop ikke blot betyde sikring af beboelse og erhverv syd for Peder Skrams Gade. Det vil også betyde at de grønne arealer kan få et løft og en fælles identitet som den grønne del af bådparken, alt imens nord-, syd-, øst- og vestforbindelser forstærkes gennem den bløde infrastruktur. Et dige, hvor der er god plads til etablering, er en god løsning for alle inklusive miljøet. I forbindelse med etableringen af diget skal der tages højde for bagvand ved kombinationen af ekstremregn simultant med en højvandshændelse. Til dette formål etableres der bassiner parken, som står med permanent vandspejl, mens brinkerne sørger for buffervolumen.

100 ÅR OG I MORGEN

DEN RESILIENTE HAVN OG KLIMASIKRINGEN

DEN INNOVATIVE SPUNS

Den eksisterende spuns er i forfald og især strækket fra Jernbanebroen i øst langs ro- og bådeklubberne til molen står for en større udskiftning i løbet af de næste år. Den resterende spuns vurderes at have 10-15 års levetid førend den også står foran renovering og/eller udskiftning. Vi foreslår, at man etapedeler denne udskiftning ift. økonomi, men at man også kigger på at byudvikle Bådparken i disse etaper. Spunsen udskiftes til en ny kote på 1,6, hvilket sikrer det gode resiliente havneliv.

Udskiftningen af spunsen kompliceres af flere faktorer. De eksisterende roklubber og deres afhængighed af den lette adgang til vandet, områdets geotekniske forhold og den eksisterende havnespuns.

Områdets geologi er ganske særlig og graduerer fra toplag bestående af et større fyld og sandlag under Vestbyen til hovedsageligt Pgls. Sand (Postglacial saltvandssand) ude i havnen. Området tættest på havnen domineres af et 5 meter sandlag øverst i strukturen, som underlejres af et tykt gytjelag med en mægtighed som rækker til minimum 12 meters dybde.

Havnespunsen inden for området består i dag overvejende af betonspuns, træspuns og stålspuns. I vores løsningsmodel foreslår vi en gradvis udskiftning/ opgradering af spunsen baseret på følgende løsninger: Træspuns, stålspuns, forhøjelse med hammer på eksisterende gabion samt livsforlængende tiltag som reparation af eksisterende spuns.

Udskiftningen/renoveringen af den eksisterende kant vil ske over 3 hoved-etaper. Disse etaper gør sig også gældende for helhedsplanens udvikling.

Etape 1; indeholder udskiftningen af den eksisterende spuns foran roklubberne samt tilhørende udearealer. Derudover etableres Strandengen og sikringen der binder sammen med promenaden foran Spritten. Diget etableres i hele sin udstrækning med en lavning i hver åbning. Dertil startes processen med omdannelsen/videreudviklingen af de mange parkrum og faciliteter.

Etape 2; indeholder sikringen af Vestre Bådehavnindeholdende stenkastning på ydersiden af den østlige læmole, samt udskiftning af spuns i havnebassinet. Hertil etableres Hammeren samt de tilstødende byrum.

Etape 3; indeholder sikringen i Skudehavnen – stenkastning på ydersiden af den vestlige læmole, forhøjning med hammer og renovation af gabion, samt udskiftning af spuns. Hertil etableres de tilstødende byrum og deres faciliteter. Dernæst etableres klimaportene i hver lavning i parkstrøget. Hvorefter Bådparken vil være fuldt udbygget og sikret.

I forbindelse med etableringen tilpasses den eksisterende spunskonstruktion med eventuel fjernelse af den øverste del af eksisterende kajkant og gennemboringer for de nye jordankre af den eksisterende lodrette betonspuns.

Det undersøges hertil i hvilket omfang allerede eksisterende ankerblokke har den tilstrækkelige styrke til den nye spuns, og om de derfor ville kunne genanvendes i projektet. For at sikre en betydelig længere levetid af den nye spunskonstruktion, bør det overvejes at beskytte stålspunsen katodisk.

FREMTIDENS KLIMABÅND

Diget bliver Vestbyens primære sikring mod stormfloder og vandstigninger med en top kote på 3,0. Dertil bruges diget som et afsæt for at gentænke, styrke og videreudvikle det grønne parkstrøg, som binder byen og havnen sammen.

Diget opbygges hovedsageligt af ler for at opnå et naturligt impermeabelt dige mellem havnen og baglandsboligerne i kvarterene bag Peder Skrams Gade. Som det øverste jordlag af diget udlægges enten lermuld for at understøtte hurtig bevoksning eller alternativt beplantes diget direkte. Den generelle bevoksning, stort som småt, vil medvirke til at mindske erosion fra vand-strømninger.

Kommende stormfloder rammer Aalborg og Bådparken vest fra. Derfor forventes det, at stormflodens momentum vil være afgivet længere mod vest i Limfjorden, og at det derfor er vigtigst at sikre diget imod langstransport og vandstand – og altså ikke bølger. Dette opnås ved både at placere større sten, som kan modstå kraftig strøm, men især ved at finde den rette bevoksning.

Hertil sikres diget imod erosion forårsaget af den øgede aktivitet i området. Flere stier, flere aktiviteter og flere brugere indebærer en øget risiko for at jorden eroderes væk. Vi foreslår, at man i høj grad beplanter diget med buskads, krat, træer og græsser som bidrager til de enkelte parkrum, men som også sikrer digets funktion.

Energispuns

Jordopbygning fra fjorden til Vestbyen

Digets hældning varierer gennem parkerne og understreger de forskellige funktioner og aktiviteter i digets nærområde. Nogle steder er diget stejlt og agerer ryg til byen og parken, andre steder flader den ud og bliver et rum i parken. Dette bidrager, udover forskellige rummeligheder, også rent hydrologisk til at forsinke en eventuel bølges bevægelse ind over land.

Under en stormflod er det uhyre vigtigt, at uanset hvor lang tid stormfloden står på, må vandet ikke sive under diget. Leropbygningen er tung og vil skabe en trykbarriere ned gennem det nuværende underlæggende opfyldslag. Hvis stormfloden står på i flere dage, er det vigtigt at sikre dybere end til nuværende terrænkote. Derfor medtages risikoen for at højvande strækker ud over to dage eller længere, og der udgraves en halv m.u.t. (meter under terræn) under startkoten for det kommende dige og lægges ler. Afhængigt af antagelsen om varigheden af stormfloden, kan denne dybde øges.

Principsnit Dige 1:250 (skaleret fra 1:200)

Principsnit Spuns 1:250 (skaleret fra 1:200)

Principsnit Hammer på gabion 1:250 (skaleret fra 1:200)

Principsnit Stenkastning 1:250 (skaleret fra 1:200)

Klima- og stormflodsporte

Referencebilleder af svinrygsplanker og dige

Klimaporte

Klimasikring - Step 1, Lavning

Klimasikring - Step 2, Rampe

Klimasikring - Step 3, Klimaport

De to sikringsspor; højvandssikringen og klimasikringen gennembrydes på strategisk udvalgte steder for at opretholde den størst mulige tilgængelighed til området, samt for at bibeholde roklubbernes, værfternes og beddingernes funktion.

KLIMAPORTENE

Den primære klimasikring, som sikrer Vestbyen mod 100-års hændelser, løber i parkstrøget som et naturligt formet dige. Diget gennembrydes særlige steder og binder Bådparken sammen med Vestbyen. Vi foreslår at

udvikle diget i takt med at vandet stiger og storme bliver hyppigere. Første skridt anlægger diget som en serie af naturligt formede, sammenhængende bakker hvor en lavning inviterer ind i parken. Andet skridt anlægger et mere skarptskåret bygværk af støttemure og en rampeform som sikrer Vestbyen. Hermed er der også klargjort til tredje og sidste skridt hvor støttemurene og rampen understøttes af en port løsning. Ved dette punkt er Vestbyen sikret mod 100-års hændelser, og tilbyder gennem grafik og tekst i port motiverne et klimamæssigt lærings-lag.

HØJVANDSSIKRINGEN

Højvandssikringer

Højvandssikring - Normal tilstand

Højvandssikringen er en del af det daglige beredskab på havnen. For at sikre det identits skabenende liv på kanten af fjorden sikres slæbesteder samt beddinger gennem en individuel bearbejdning af kanten gennem en brugerinddragende proces. De steder hvor pladsen er trang, og hvor den nuværende mobilitet er afgørende sikres højvandsportene gennem en alu-svinrygs-planke løsning. Disse kan håndteres hurtigt og effektivt af en til to mand.

Højvandssikring - Under stormflod

Vi tror på, at projektet Bådhavnen skal udvikles med en høj transparens og dialog for at blive en succes.

Fjordlivet trives allerede i bedste velgående, i kraft af ”det fælles tredje”: Fjorden og bådene. Dette betyder, at der er plads til mangfoldighed, som afspejler sig både brugere og stedets rum. De tiltag som bådparken foreslår støtter alle op om at livet ved fjorden kan gå sin gang. Det uhomogene og livlige udtryk udbygges i Bådparken, hvor klimasikring og resiliens bliver katalysator herfor.

Parken/parkerne, der er en del af Bådparken, har i dag en homogen og uprogrammeret karakter. Bådparken forslår at lade diversiteten og energien fra havnen – og Vestbyen i det hele taget – forplante sig ud i parken. Bådparken foreslår et parkliv, hvor man tager ved lære af havnen og mødes om et fælles tredje; Naturen og de programmatiske muligheder, det bibringer. Et sted hvor modsætninger mødes – udsatte mennesker og bekymringsløse legende børn side om side. I pagt med en natur, der følger samme paradigme og hvor der er plads til ”mælkebøtten” ved siden af ”blodrød storkenæb”.

TEMA 2

FJORD- & PARKLIV

PERLEKÆDEN 2.0 – DEN GODE HAVN – KRITISK MASSE - ROBUSTHED - DEN SIKRE PARK - DIVERSITET OG SKALA - AT STYRKE DET EKSISTERENDE

VI UDVIKLER PERLEKÆDEN 2.0 SAMMEN

PLADS TIL INDDRAGELSE OG MEDBESTEMMELSE

PERLEKÆDERNE

Aalborgs havnefront har været igennem en større udviklingsproces – fra lukkede industriarealer til grønne lommer og rekreative formål. I takt med at Aalborg udvikles vokser byens behov for rekreative arealer også fra øst mod vest og vest mod øst. Derfor indskriver Bådparkens grønne og blå strøg sig i den allerede kendte takt med et samlende rekreativt stræk med en perlekæde af aktiviteter og rum. Perlekæden 1.0 som vi har døbt havnefronten, kendetegner sig ved en urban belagt flade med grønne nedslag. Her danner Bådparkens grønne strøg, Perlekæden 2.0, den inverse og er et hovedsageligt grønt strøg med urbane nedslag.

PERLEKÆDEN 2.0

De forskelligartede aktiviteter på både vand og land er en af områdets helt store kvaliteter. Det ønsker vi at understøtte ved at udbrede den adaptive tilgang til at inkludere fjordog parklivet. Med en adaptiv udvikling af de rekreative

arealer langs Vestre Bådehavn og Skudehavnen ønsker vi at sikre, at området løbende udvikles sammen med brugerne på land og på vand. Det overordnede arkitektoniske greb sikrer gode forbindelser igennem hele området, mens små lommer udvikles, når der er brug for dem og sammen de mennesker, der føler ejerskab og ansvar for området – som perler på en snor.

VI UDVIKLER SAMMEN

Fordi området og de eksisterende brugere er mangefacetterede, er det vigtigt, at vi tilpasser inddragelsesprocessen undervejs for at sikre borgere og kommunes ejerskab til udviklingen som de lokale eksperter området. For os betyder demokrati ikke at flertallet bestemmer, men at mindretallet bliver hørt. Det er kernen i vores arbejde med social bæredygtighed, hvor vi aktivt forsøger at give en stemme til de grupper, der ellers kan have svært ved at gøre deres stemme gældende i traditionelle

byudviklingsprocesser. Det betyder, at vi skal møde de forskellige borgergrupper, der hvor de er, og vi foreslår derfor at forankre den adaptive udvikling af de rekreative værdier i området i en mobil byudviklingsenhed. Den mobile enhed kunne være en campingvogn eller en anden form for mobilt kontor.

Med den mobile enhed vil vi invitere borgerne i Aalborg og øvrige interessenter til at tage del i udviklingen af de rekreative områder langs Skudehavnen og Vestre Bådehavn. Den mobile enhed skal fungere som en samtaleplatform mellem kommune, borgere og borgere imellem. Det er målet, at alle, der har været forbi den mobile enhed, vil have fået en forståelse for ønsker og behov for udviklingen af de rekreative funktioner blandt deres medborgere. Samtidig skal de opleve, at deres idéer og erfaringer bliver taget med videre som værdifuld viden.

Den mobile enhed skal flytte rundt i området takt med, at vi udvikler ét konkret sted eller aspekt ad gangen. På den måde vil den fungere som en fremskudt del af hele klimatilpasningens-indsatsen. Den skal bemandes ved events eller særlige etaper af udviklingsprojekterne. Når den ikke er bemandet, vil den mobile enhed fungere som en informationsplatform, der bidrager til at skabe transparens om den løbende udvikling af området.

Inddragelsesevent med mobil enhed I parken

Den mobile enhed danner ramme for kreative workshops, der inviterer en bred gruppe af brugere til at deltage udviklingen af Perlekæden 2.0. De enkelte events tilpasses afhængigt af hvilke steder/aspekter, der åbnes for inddragelse, men fælles er, at de giver områdets brugere, ildsjæle og andre interessenter en mulighed for i fællesskab at drømme med om den løbende udvikling af området.

Mobil enhed i dagligdagen Ved havnen

Når den mobile enhed ikke bruges til events, kan den fungere som informationsplatform og/eller fremskudt kontor for projektmedarbejdere særlige etaper af den adaptive udvikling af Perlekæden 2.0. På den måde skabes der synlighed for projektets progression og områdets brugere vil opleve, at beslutningerne for områdets udvikling er nærværende og bliver taget øjenhøjde.

Co-creation – Alle kan noget På stranden

Der er masser af ressourcer blandt de eksisterende brugere området. Når planen er lagt for udviklingen af de enkelte perler, indbydes områdets brugere til at tage del arbejdet. Det styrker ejerskabet og bygger videre på den selvgroede kultur, der er så karakteristisk for området.

VI UDVIKLER PERLEKÆDEN 2.0 SAMMEN

INDDRAGELSEN UDDYBET

For hver af de mange perler i området er det vigtigt at inddrage eksisterende og kommende brugere, når de bliver berørt af den overordnede udviklingsplan. Der er ikke en “one size fits all” model for inddragelsen, da hvert område og dets brugere er forskellige. Men gennemgående for alle nedslag er det, at vi som rådgiver skal sikre en god sammenhæng og dialog mellem den overordnede udviklingsplan og kommunen og brugernes ønsker og behov. Det gør vi ved at understøtte fællesskaber og skabe fremdrift i projektet med en tydelig udviklingsproces.

Eksemplet på en udviklings- og inddragelsesproces for Pumpestationen illustrerer, hvordan vi vil skabe ejerskab til projektet og tilføre området energi og nye kvaliteter.

PUMPEN

Når mandskabsfaciliteterne i Pumpestationen bliver overflødiggjort i løbet af de næste år, er det oplagt, at lokalerne kommer borgerne i Vestbyen til gode som et efterspurgt bydelshus. Præcis hvad et bydelshus i Vestbyen dækker over, skal vi finde ud af sammen med de borgere og aktøre, der efterfølgende skal aktivere stedet.

Vi foreslår en inddragelsesproces, der har tre overordnede formål: (1) At afdække hvilke behov bydelshuset skal imødekomme. Skal det være et sted for iværksættere, kulturelle arrangementer og/eller lokale foreninger? (2) At mobilisere de kommende brugere af stedet, så de selv er med til at skabe deres egne rammer. (3) At skabe et projekt der understøtter og fortsætter i områdets selvgroede karakter.

For at folk kan engagere sig i udviklingen af Pumpen er det vigtigt med tydelig kommunikation og en klar procesplan. Derfor foreslår vi en proces i tre faser, hvor vi løbende konkretiserer visionen for Pumpen.

FASE 1

I den første fase skal der skabes synlighed omkring projektet. Den mobile enhed køres i stilling ved pumpestationen for at indikere, at nu er udviklingen i gang. Den mobile enhed vil i denne periode fungere som et midlertidigt bydelskontor. Ved særlige begivenheder vil den blive bemandet, mens den for den resterende tid vil fungere som en plakatsøjle for den løbende udvikling af Pumpen. Med et digitalt spørgeskema og dialog ved et bred kick-off event vil vi tidligt i processen forsøge at afdække behovet og retningen for udviklingen af Pumpen.

FASE 2

I anden fase skal vi engagere de lokale ildsjæle i en designproces. Processen vil skifte mellem bred og mere snæver inddragelse. Målet er, at der er plads til at folk kan engagere sig i forskellige grader. Dem der har en almen interesse i pumpestationen kan deltage ved de åbne events, mens dem der ønsker at lægge en ekstra indsats og blive en større del af udviklingen, kan organisere sig i arbejdsgrupper og deltage i løbende udviklingsmøder. Som afslutning på fase to vil vi præsentere et projektforslag til en sidste kommentering.

FASE 3

I den sidste fase skal pumpestationen transformeres og tages i brug. Vi foreslår to forskellige typer af ibrugtagning, som kan ske sideløbende med anlægsarbejderne alt afhængigt af omfanget. Den ene type af midlertidige indsatser kurateres af os og kan være forskellige tiltag, der modner den fremtidige brug. Samtidig ønsker vi at lægge op til at de lokale ildsjæle, der allerede er engageret i projektet, selv får mulighed for at udvikle brugen omkring Pumpen. På den måde har Pumpen potentiale til at blive en del af områdets selvgroede karakter og en ny perle i fremtidens klimasikrede Bådpark.

PROCESDIAGRAM

EKSEMPEL FOR PUMPESTATIONEN

AKTIVERING

I første fase skal vi skabe opmærksomhed om udviklingsprocessen for Pumpestationen. Gennem spørgeskema og kick-off event vil vi lave den indledende behovsafdækning for at fastlægge, hvilken retning vi skal arbejde videre i.

2

DIALOG OG UDVIKLING

I anden fase skal vi udvikle og detaljere konceptet for Pumpen sammen med de mennesker, der ønsker at bruge stedet i fremtiden. Det handler i høj grad om rekruttering, mobilisering og at understøtte udviklingen af (nye) fælleskaber.

3

IBRUGTAGNING

I den afsluttende fase skal Pumpestationen transformeres. Sideløbende med anlægsarbejderne skal brugen af Pumpen modnes vha. midlertidige installationer og aktiviteter. Det bør også gives plads til, at ildsjæle selv får mulighed for at præge stedet for styrke områdets selvgrode karakter. 1

Digital kampagne: Behovsanalyse via spørgeskema

Den mobile enhed køres i stilling (med information om processen)

Kick-off event med bred dialog om Pumpestationens udviklingspotentiale

Udviklingsmøder i arbejdsgrupper

Workshop om drift og ejerforhold

Udviklingsmøder i arbejdsgrupper

Kurateret afprøvning af midlertidige installationer Indvielse

Den mobile enhed aktiveres som bydelskontor Åben borgerworkshop for alle interesserede

Workshop med præsentation og kommentering af projektforslag

Selvgroede aktiviteter

DEN GODE HAVN DEN BLÅ RESILIENTE KANT

Den gode havn definerer en af de fire fysisk-strategiske ben som Bådparken står på. Denne markerer skæringen med Limfjorden samt den aktuelle klimaproblematik. Livet her er rigt og udfoldet og består af mange forskellige brugere og interessenter. Dette bidrager til en øget kompleksitet, men også smuk diversitet og mangfoldighed.

Det er med dette afsæt at vi med Bådparken arbejder med kanterne i en henholdsvis intensiv og ekstensiv bearbejdning. Langs vandkanten er funktionerne og oplevelserne allerede gode og deres historik og stemning er umulig at genskabe ved at bygge nyt. Derfor foreslår vi i stedet at den løbende udskiftning af spunsen bliver et afsæt, en katalysator, for at man i fællesskab vurderer hvilke særlige steder har brug for en intervention for at fungere endnu bedre – for brugeren og for den besøgende.

Den lange foreslåede havnepromenade er spredt ud over flere byggefelter og etaper, derfor er dette en strategi for en serie af pejlemærker både i form af belægning og inventar – pejlemærker som kobler sig på skabelsen af relationer mellem funktion, bruger, besøgende og fjord. Arbejdet med den nye kant giver mulighed for at bearbejde kanten på et væld af måder. Som trappe, møbel, platform, rampe etc. Dertil kobles en serie af torve og pladser sig på den umiddelbare bevægelse langs vandet. Disse udarbejdes løbende og giver

plads til opholdet og iscenesættelsen af nye og gamle aktører i området.

Bådparken arbejder altså med at aktivere vandkanten gennem en levende adaption af både kant, byrum og bygninger. Herved bibeholdes og styrkes de allerede eksisterende kvaliteter, mens nye tilføjes. Dette muliggør skabelsen af et byområde, som aktivt forholder sig til sin fortid, nutid og fremtid gennem bæredygtige og sociale tiltag.

Et udsnit af de udarbejdede interventioner er:

Strandpladsen og Strandengen – Som vartegn og åbningstræk for hele Bådparken udarbejdes Strandpladsen og Strandengen. Stedet som i dag jævnligt oversvømmer, giver vi tilbage til fjordens rum. Her ankommer man hævet på en plads af asfalt og skårne strandsten før den rå betontrappe folder ned på Strandengen. Her kommer man helt tæt på vandet.

Klubberne og Klubtorvet – Klubbernes funktionelle og visuelle udsyn til vandet bibeholdes med den nænsomme hævning af kanten til +1,6. Hertil bibeholdes adgangen til vandet, hvilket betyder en bearbejdning af terrænet på klubberns forareal eller brugen af alu-svinrygplanker som beredskab. Strøget bag klubberne bevares som et shared space, der ender i Klubtorvet – et uformelt mødested på tværs af klubfunktioner, hvor der stadig er plads til afsæt af både.

Molerne, fjorden og havnen – de to moler som indrammer Vestre Bådehavn er noget særligt i sig selv: Det at komme helt ud på spidsen og bogstaveligt stå midt i vandet. Denne oplevelse søger vi at fastholde gennem to mindre interventioner; Krabbedækket og Vinkepladsen – hvor oplevelsen af vandoverfladen, havn og fjord er i fokus.

Den nye havnepromenade og Krantorvet – Strækket fra Aalborg Dame Roklub, ned til den eksisterende Havnepromenade foreslår vi udarbejdet i genbrugte brosten fra Skudehavnen. Dette vil sammenbinde oplevelsen af at opholde sig Vestre Bådehavn. Krantorvet iscenesættes som en mindre plads på promenaden indeholdende den fine historiske bedding og det daglige arbejde.

Havnepromenaden og Madpakkepladsen – Havnepromenaden er i dag et meget velfungerende byrum med en fin skala. På den ene side kommer man helt tæt på det hyggelige restaurantliv og på den anden side er man lige på kanten af vandet. Dertil tilføjes Madpakkepladsen som er et uformelt offentligt rum, som en kompliment til det øvrige liv.

Ankerpladsen – er områdets nye ankomstplads. Her er det muligt at blive sat af i bil og der er handikappladser til nærområdets funktioner. Rummet ønsker vi prioriteret til gående og cykellister og derfor bærer pladsen præg af ophold

og lav fart. Her iscenesættes interaktionen og relationen mellem Bådparken og vandet gennem Hammeren der inviterer til at byde overgangen mellem land og vand.

Træpromenaden og træ’kanten – Skudehavnens vestlige og nordlige kant er i dag defineret af en fin boardwalk. Det motiv trækker vi ind i overgangen mellem Streetfood og Limfjordsværftet. Foran streetfood folder trædækket ned og bliver til træ’kanten med et ophold lige over vandspejlet. Herved skabes en ny og roligere identitet for Skudehavnen –funderet i den maritime arv.

Udsigten og Lanternen – Den yderste mole på Skudehavnen bruges i dag som madpakkespot for eksempelvis håndværkere bil. Det er ganske vist ikke en særlig hip holdning, men vi mener at denne funktion også har sin berettigelse. Det muliggør, at man stadig kan komme tæt på vandet og iagttage barskt vejr. Vi foreslår dog at halvdelen af pladserne fjernes og et grønt havnerum udfoldes med plads til ophold –kulminerende i Lanternen, en ny ankomst og udsigtsplatform for sejlere, borgere og gæster.

Kranhuset Nyt klubhus

Bundgarnspæle

Adgang til Kranhuset

Bundgarnspæle

Strandtrappen

Aktiviteter i vandet

Sikringskote 1,6

Asfalt m. skårne strandsten i belægning

Strandpladsen

Græs armering

Planudsnit 1:250 (skaleret fra 1:200)

Strandengen

I koblingspunktet mellem Spritten og Bådparken etableres et nyt åbningstræk. Strandpladsen, Strandengen, Kranhuset og Pumpen udgør i fællesskab en ny platform for berøring med fjordens liv. Til vands, til lands og i luften. Strandengen inviterer alle til at komme i kontakt med vandet og samtidigt opleve områdets slående kontrast til sine omgivelser fra toppen af Kranhuset mens Pumpen samler områdets iværksættere og kulturliv. Området beriger brugeren og borgeren med fortællingen om at det at leve i pagt med vandet og designe med klimaet som værktøj.

Strandpladsen er den nye ankomst til området og den nye belægning, af store afskårne sten i asfalten danner en samlende flade, som peger ud i området –op langs Fjordmarken mod Bådkolonien og parken, ned mod Klubtorvet og havnepromenaden og ind mod centrum.

Snit A-A 1:750 (skaleret fra 1:500)

nedgravet langsgående drænløsning til bølgkeoversvulp, regnvand og sne vendeplads til bådafsætning

Roklubberne

Det er målet med Bådparken at bevare, bibeholde og understøtte de eksisterende funktioner, herunder roklubbernes, samtidigt med at sikre mod hyppigere storme og stigende vandstand. Hver roklub ses derfor i sin egen individuelle ret men også som dele af et sammenhængende område. Området renoveres med en ny spuns-kant flankeret af Strandengen mod øst og en stenkastning mod vest. Samtidigt er den brudt på midten af en stenkastning, som skaber et område med et mere naturligt kystudtryk. Større felter henlægges til grønne næringsfattige felter med strandplanter såsom strandkål og strandsennep.

Den øvrige faste belægning fremstår som længdegående flisebånd hvilket sikrer en permeabel overflade til at optage regn og lettere overskvulp.

De forskellige klubber bindes sammen på tværs, af nabodæk og oprydning i beplantning. Hermed skabes en større samhørig mellem klubberne som ligger op til et fælles ejerskab til at sikre kanten ved stormflod, og til generelt at hjælpe hinanden.

B-B 1:500

Kranhuset Ægir Roklubben Aalborg Søspejdere Aalborg Roklub Aalborg Kajakklub Aalborg Dame Roklub

DIALOG MED ROKLUBBERNE

Roklubberne, deres funktion og især deres medlemmer er bærende aktører og initiativtagere i området. De bidrager med et diverst og rekreativt liv og miljø, som aktiverer Bådparken hele dagen – desuden udgør de en destination ikke blot for Vestbyens borgere, men også for resten af Aalborg og oplandet omkring. Samtidigt er de placeret i et område af Bådparken hvor terrænet står lavt og hvor den nuværende havnespuns er i rigtig dårlig forfatning.

Spunsen foran roklubberne står over for en snarlig udskiftning i første etape af projektet. Det er derfor vigtigt at der indgås en dialog med hver enkelt klub, som enhed for at sikre deres funktion bedst muligt. Desuden skal hver klub tænkes som dele af et større hele, hvor synergierne mellem klubberne, deres arealer og funktioner, kortlægges og udnyttes.

Vi har med det endelige forslag til Bådparken allerede påbegyndt en aktiv dialog med nogle af roklubberne – en dialog der udfoldes til alle klubber og fortsættes gennem hele projektfasen.

For at eksemplificere har vi i første omgang talt med, lyttet til, forsøgt at forbedre og samtidigt klimasikre, Ægir Roklub og Aalborg Søspejdere. Hos Søspejderne stod det hurtigt klart at de eksisterende slæbesteder måske ikke er den rette løsning på deres behov. De har tidligere været i dialog med Ægir om en bådkran, som netop kan service deres større både samt Ægirs følgebåde. Desuden blev det klart at den lodrette kant hos Søspejderne er vigtig for at kunne undervise børn og unge sikkert på vandet. Derfor har vi skabt en knækket bro som skaber et stort og sikkert bassin på indersiden, men som samtidigt giver mulighed for et opbrud i spunsen for at skabe en stenkastning. Et areal der både

giver større rekreative arealer mod vand og land samt minimere den dyre spuns. Ægir står over for helt andre udfordringer. Med en terrænkote som ligger meget lavt og en større skrånende forplads, oversvømmes området ofte. Det er ikke udsædvanligt at tage på vandet, og komme retur til en oversvømmet plads. Dette besværliggør brugen af et alu-svinrygsplanker som skal sættes manuelt. En automatisk klap kan være en løsning, men mekanikken vil være udfordret af de mange oversvømmelser, det barske vejr og et stort vedligehold. Derfor foreslår vi at, i forbindelse med opsætning af en bådkran, reducere antallet af slæbesteder til én. Hertil hæves terrænet på land så forpladsen ramper op mod slæbestedets åbning i vores sikringskote +1,6. Dette fjerner nødvendigheden for at isætte svinrygsplanker ved stormflod. Dog skal der indarbejdes et længdegående dræn som leder vandet ud gennem sikringen ved Strandengen, så området også kan klare bølgeoverskvulp, regnvand og sne.

Tværsnit, Aalborg Søspejdere, 1:250

Tværsnit, Ægir, 1:250

Hver roklub er unik sin position og forhold til vandet og sit for-areal. Derfor fordres individuelle løsninger på kanten og adgangen hertil. Ægir som beskrevet i det forrige har et stort for-areal, men også reelle problemer med terrænhøjden. Søspejderne, har ikke på samme måde brug for slæbesteder som de resterende klubber. Aalborg Roklub, Aalborg Kajakklub og Aalborg Dame Roklub, har alle et forholdsvist snævert for-areal som ikke muliggør terrænbearbejdning på samme måde som hos Ægir. Dog kunne her ses fordele i at bearbejde kantens udtryk gennem dialog og inddragelse, så vi opnår den helt rigtige funktion.

Bådoplag

Planudsnit 1:250 (skaleret fra 1:200)

Terrasser og plantekasser på bådspor

Bådoplag

Bådstativ

Variende beplantning

Græsarmering

Grussti

Udendørs træning / crossfit

Variende beplantning

Bådkolonien

Det karakterskabende rum i og omkring bådopbevaringen skal bevares og styrkes. Den nuværende funktion adapteres med midlertidige bådkolonier, ovenpå eksisterende bådspor, så området er levende og sprudlende både sommer og vinter. Bådkolonierne vil brede sig på tværs af stien (nedlagte del af Skudehavnsvej) og sammen-binde Fjordmarken og Bådkolonien. De vil rumme alsidige funktioner, ildsjæle og iværksættere, som sammen kan sætte deres præg på området gennem mid-lertidige og ejerskabsgivende initiativer.

Dette er ikke blot en måde at komme tættere på vandet, men en måde at aktivere den lokalkultur, der eksisterer mellem og på bådende til lands eller til vands.

Snit C-C 1:750 (skaleret fra 1:500)

Restaurant Ombord

Planudsnit 1:250 (skaleret fra 1:200)

Havneforløb forslåes videreført forbi værfterne fremtiden

Ryå Is

Udeservering

Tilført brostensbelægning hentes fra Skudehavnen

Græs og vild beplanting

Græs og vild beplanting

Ankerpladsen

ned til vandet Asfalt m. skårne strandsten belægning

Sejlklubben Limfjorden

Græs og vild beplanting

Asfalt m grafisk termoplast Udeservering

Ankerpladsen

Ankerpladsen er mellemleddet mellem besøgende og lokalbefolkningen. Et pusterum for forbipasserende i smørhullet mellem restaurantliv, værfter og havnen. Pladsen er det officielle forrum og samlingsrum for Bådparkens havneliv hvor alt aktivitet sker på de gående og cyklendes præmis. Her er desuden plads til at blive sat af i bil og der er parkeringspladser til handicap biler.

Fra Hammeren kan du følge med i aktiviteter både i vand og på land og lade dine børn lege i den maritime legeplads, mens du nyder udsigten. .

Snit D-D 1:750 (skaleret fra 1:500)

Ankerpladsen planudsnit

KRITISK MASSE

STEDER FOR DE MANGE & DE FÅ, DET FORMELLE & UFORMELLE

Byrumsstrategi

Bådparken agerer efter præmissen at de to havne og deres tilstødende blå og grønne rum, allerede er velfungerende og giver en stor rekreativ værdi til Aalborg. Derfor er ingen af de især blå og rum vi foreslår, reelt nye steder, men blot vores bud på opgraderinger og nytænkninger som understøtter og videreudvikler eksisterende funktioner og brugergrupper, samt inviterer nye ind.

Vi mener dermed at have videreudviklet en serie af rum, som fungerer både med de nuværende brugere, men også med nye og flere.

Den gode by og den gode destination er en pulserende størrelse - hermed menes at forskellige rum passer til forskellige brugere, forskellige dage, årstider og tider på døgnet.

Døgnhjul

Bådparken består af en serie af større og mindre byrum der tilsammen former en attraktiv og livlig destination fra øst til vest. Parken og havnen kobles gennem disse byrum som en serie af perler og deres funktioner og aktiviteter flyder over, forbinder og påvirker sine omgivelser.

Primære byrum - Streetfood, Ankerpladsen, Søheltenes Have og Strandengen er hovedkatalysatorerne for hele Bådparken. Det er her stedets unikhed og identitet, som tegner sig på kanten af by og vand kan blomstre og udfolde sig. Disse er rum for de mange men hvor der også er plads til de få. Som en slags port-motiver inviterer disse primære byrum til at dykke dybere ned i Bådparken; i de grønne og de blå rum.

Sekundære byrum - Den urbane strand, Madpakkepladsen, Fjordmarken og Krantorvet er de sekundære byrum. Disse udspænder mellemrummene og de mere uprogrammerede rum. Disse kan indtages ad hoc og lever et liv i kraft af sine brugere. Den urbane strand der ligger i mellemrummet mellem mobilitet, bådoplag og streetfood. Madpakkepladsen der bliver et pusterum på havnefronten. Krantorvet der aktiveres af det arbejdende liv og Fjordmarken der lever i takt med byens og årstidens puls, om det være sig Cirkus, De Ølympiske lege eller Knoldbold.

Tertiære byrum – Petanqueparken, Blomsterhaven, Klubtorvet og Bådkolonierne udgør de tertiære byrum.

Disse rumligheder åbner op for det lokale liv. Deres funktion henvender sig til dagligdagen i området - til Vestbyens borgere og til Bådparkens mange brugere. På trods af dette mere ‘lokale’ program, agerer de stadig destinationer i sin egen ret – netop på grund af det særlige ejerskab der skabes mellem områdets faste brugere og deres byrum.

Belægningsstrategi

Klubtorvet

Overgangen mellem Søsportsvej og Havnepromenaden brydes i dag af parkering samt en indsnævrende beplantning. Her foreslår vi at rydde op i beplantningen samt at anlægge et felt i kostet beton. Dette accentuerer overgangen til havnen, åbner op for kig mod bådene samt skaber en plads hvor medlemmer og brugere kan mødes på tværs af roklubberne.

En af de, i vores øjne, store styrker i området i dag, er de mange forskelligartede og rå belægninger. Som et kludetæppe ændrer de karakter, udtryk og taktilitet - fra de finere brostensbelægninger til den rå og revnede asfalt. Et karaktertræk der styrkes og videreudvikles i Bådparken.

Vi forsøger i indeværende forslag at forbinde havnearealerne endnu bedre gennem et samlende forløb der i fremtiden forbinder øst og vest. Dermed foreslår vi ikke at lave én samlende belægning. Vi ser det netop som en stor styrke at bevægelsen fra centrum, under Kulturbroen, over Strandpladsen, forbi klubberne, langs havnepromenaden, over Ankerpladsen, ud omkring Limfjordsværftet, langs Streetfood og langs grejhusene

Bådkolonierne

Den i dag brede barriere mellem Fjordmarken og Bådoplaget/ Bådkolonien nedlægges og omlægges til sti med græsarmering på begge sider. Dette betyder at området sammenbindes og stiles mod de bløde trafikanter. Hertil sikres tilgængeligheden for større køretøjer ved eksempelvis udrykning, beredskab eller flytning af større både.

ud til Udsigten er fysisk sammenbundne, men samtidigt utroligt forskelligeartede.

Vi foreslår en tilgang hvor man gør så lidt som muligt. Dette kan lyde paradoksalt, men det betyder at vi med Bådparken kun gør noget hvis det er nødvendigt. Nødvendigt for at opgradere et forløb, en overgang og/eller en funktion. Med dette menes der at i velfungerende områder gøres så lidt som muligt, hvorimod i områder som gennem vort forslag kræver en større bearbejdning, foretages et større indgreb. Herimellem kommer alle de områder hvor vi gennem mindre interventioner adapterer de eksisterende overflader for at videreudvikle eller opgradere en funktion.

Pumpestationen

Pumpestationens rum bliver i fremtiden mødestedet for Pumpens brugere samt en del af bevægelsen med båd til og fra den østlige del af Bådehavnen. Derfor adapteres belægningen med termoplast og nyt byrumsinventar for at skabe et sikkert delt byrum på de bløde trafikanters præmis.

Den eksisterende palette består i dag hovedsageligt af asfalt, græs, grus, fortov (60x60 fliser med brosten) samt brostensbelægning.

Store dele af denne belægning består, men vi foreslår at adaptere særlige områder bestående af asfaltbelægning med termoplast i grafiske mønstre og figurer på eks. Bådehavnsvej og foran Pumpen, eller afskårne sten på Strandpladsen.

Dertil opgraderes visse grusflader med ilagte sveller eks. på Madpakkepladsen. Særlige græsarealer gøres mere tilgængelige ved at omlægge med græsarmering blandt andet foran Roklubberne.

Hertil tilføres nye belægninger og overflader som

understøtter den eksisterende palette. Strand anlægges på Strandengen, samt større og mindre trædæk i området på eksempelvis Hammeren v. Ankerpladsen samt foran Streetfood. Græsarmering tilføres for at sikre tilgængelighed omkring den nedlagte del af Skudehavnsvej. En in-sito støbt beton plads anlægges på Ankerpladsen samt en mere rå kostet beton på Klubtorvet.

Vi foreslår med vores tre greb, behold-adapter-nyt en strategisk robust samt adaptiv strategi for udviklingen af overflader og belægninger i området. Dette betyder at det samlede projekt nemt kan underopdeles og etapeplanlægges så man undgår steder som virker uforløste i den lange tidsramme i projektet.

DEN SIKRE PARK FREMTIDENS

INNOVATIVE

KLIMABÅND

Den sikre park definerer et af de fire fysisk-strategiske ben som Bådparken står på. Denne markerer kanten og overgangen mellem Vestbyen og Bådparken og synliggør de reelle klimaudfordringer Vestbyen står over for fremtiden. Parken er i dag et yndet åndehul, ikke blot for Vestbyen men også som destination for Aalborgensere generelt. Her er plads til det uorganiserede sportsliv, men også til intimitet, socialt udsatte og ophold.

Vi forsøger gennem projektet Bådparken at styrke og videreudvikle parkstrøgets forløste og uforløste potentialer. Det nye dige fremtidssikrer beboeligheden i Vestbyen, men agerer også katalysator for et redesign af parkstrøget. Et redesign der tilgodeser de allerede velfungerende park rum, aktiviteter og funktioner, men som også tilføjer nye og flere både aktive og intime rum. Dermed skabes et serielt forløb af spændende og varierende rummeligheder med hvert sit særegne udtryk.

Diget bliver afsættet for en borgerinddragelsesproces, hvori de specifikke rum og brugen heraf skal fremelskes og

dyrkes. Derfor er projektet et stillbillede på et mangfoldigt og diverst parkstrøg der understøtter Bådparken som en spændende destination.

Diget slynger sig gennem de forskellige parker, som en flad bakke, som aktivt element eller som en kant mellem park og by – derved skabes rum som både forholder sig mod Vestbyen og havnen, men også rummeligheder som er specifikke for parken. Derved er det både muligt at se parkstrøget som en del af gadebilledet ankommende langs Peder Skrams Gade, men også som en destination i sin egen ret. .

Et udsnit af de udarbejdede interventioner er:

Fjordmarken og søen – Fjordmarken er i dag et velfungerende og stort park rum til uorganiseret sport og aktivitet. Projektet sørger at understrege og videreudvikle de allerede eksisterende rum og kvaliteter, mens det bidrager med nye forbindelser og funktioner. Søen tilføjes som områdets rolige og rekreative ophold, som derimod

også bidrager til håndteringen af områdets regnvand.

Søheltenes Have – Er den tætte sociale park. Her er plads til områdets socialt udsatte på en tryg måde, og forskellige eksisterende og nye initiativer har base her. Her er samtidigt plads til legepladsen, som kobler direkte mellem Vestbyen og parken. Små lommer af intime opholdsrum og en generel overskuelig, men frodig tæt beplantning skaber et intimt og trygt park rum.

Blomsterhaven – bidrager til parkstrøget med et helt nyt udtryk. Frodige, farverige og kuraterede blomsterbede står i skærende kontrast til de grønne parkrum vi kender. Små snævre stier og enkelte lommer til ophold skaber en helt særlig oplevelse og destination.

Petanque parken – Den eksisterende petanqueplads er både fin og romantisk anlagt. Vi foreslår at træer og baner bevares men at de grønne områder omkring står ekstensive og vilde. Derved understreges rummet tydeligt som en flade i det grønne bølgende landskab.

Streetfood – Ligger som en destination det grønne bælte. Dog indskriver Streetfood sig også i en mulig omdannelsesproces over tid med klimaet og vandstanden som diktator. Derfor vil Streetfood på sigt muligt indgå i en ny industriel og ganske særlig park, som ikke ses andre steder i Danmark.

Den urbane strand – I forbindelse med livet fra streetfood og den nye træpromenade og Træ’kanten anlægges Den urbane strand. Et område med sand og marehalm på en stenmelsbelagt flade, kantet af corten. Her skabes en helt speciel sommerplads.

Bådstranden – Markerer indgangen til Bådparken fra Vest. I øst ledes kigget ind mod Bådkolonien, og vi låner her motivet og skaber yderligere plads til Bådoplæg. Et ønske fra de mange faste brugere af området, men også et meget karakterskabende element som vil kunne ses på afstand.

Peder Skrams Gade

Planudsnit 1:250 (skaleret fra 1:200)

P-pladser

Stiplet cykelfærdsel

Eks. brostensbelægning flyttes til Vestre Bådehavn

Udeservering

Overdækket udeservering

i kote 3

Streetfood gårdrum og indgang

Shared space

Terrasse og udsigtsplatform 1,65 1,45 1,25 + + +

Græs og vild beplantning

Tilgængelig rampe 1:20

Tilgængelig rampe 1:20

Streetfood

Streetfood ligger som en enlig bastion og skuer ud over det store havnebassin i Skudehavnen. Som noget ganske unikt har den ikke bådebroer foran sig men direkte adgang til bassinet og vandet. Derfor er det primært kanten mellem vand og land som her bearbejdes, formidles og forceres vha. den nye træpromenade og træ’kanten. Her er plads til det vibrerende liv og det styrkes yderligere af en lukning af vejen for biltrafik og adgangen til trædækket ned til vandet.

Pavillonen nyfortolker indgangssituationen til Streetfood og det tidligere Boform gennem en struktur, der åbner op og inviterer inden i og ovenpå.

Streetfood sivegade

Træ’kanten

Streetfood planudsnit

Snit E-E 1:750 (skaleret fra 1:500)

Belægningsskift

Planudsnit 1:250 (skaleret fra 1:200)

Græs og vild beplantning

Søheltenes Hus

om

Græs og vild beplantning

Græs og vild beplantning

Shared space for gående og cyklister

Ophold

Søheltenes Have

Søheltenes Have samler det det intime, aktive, legende og sociale liv under ét tag. På samme måde samler Søheltenes Hus de sociale tiltag i området og giver dem en ny tryg og luftig base at agere fra. Haven er tæt og frodig og det komplimenterende liv danner en unik og sund park. Diget folder her ind i parken og optager eksisterende bakkeanlæg – hermed skabes små lommer til det intime ophold og større nicher til leg.

Stien som skærer området to bliver parkens pulserende tråd som kobler Søheltenes Have til dens nære og fjerne naborum

Have planudsnit

Snit F-F 1:750 (skaleret fra 1:500)

Klima-lab

Madpakkepladsen

Udeservering Udeservering

Udeservering

Bedding-kigget

Udeservering

Ophold Den midlertidige træ’cafe Illusionsrummet Container cafe Opbevarings container

Bådehavnsvej til gade

Bådehavnsvej lukkes for biltrafik og bliver til en gade delt af gående, cyklister, ophold og liberalt erhverv. En gade der afspejler den kantede og skæve kultur i Aalborg. Her er plads til selvbyggere og gadefester, højkultur og lavkultur, graffiti og udstillinger fra Kunsten. Dette er områdets tætte gadestrøg hvor interaktionen mellem de forskellige brugere af restauranterne, havnebutikkerne og de små erhvervsdrivende er i fokus. Her er plads til det spraglede og det selvgroede. Et sted, hvor alle kan kaste et input, og alle kan være med.

Principsnit Bådehavnsvej 1:250

Striben –Liberale havnerelaterede/ bylivsskabende erhverv

Rekreative formål med fokus på by- & havneliv

Midlertidig cafe

Bådehavnsvej

Bedding-kigget

Havnepromenaden Udservering

DIVERSITET OG SKALA

BÅDPARKENS BYGNINGSMÆSSIGE UDTRYK

Bådparken består af et samsurium af arkitektoniske principper og et kludetæppe af belægninger, hvilket tilsammen skaber det spraglede udtryk, som bidrager til den helt særlige stemning i området.

Et fælles designparadigme for hele området er at bygninger er skabt pragmatisk med afsæt i det maritime liv. Værfter bygges højt i lette pladematerialer for at skabe plads og holde regn og vind ude. Roklubber og værksteder bygges træ med afsæt i renoverbarhed, fleksibilitet og tradition. Derfor er det muligt at foretage en byvandring rundt i Bådparken og iagttage hvilke prioriteter, tanker og problematikker der har været gældende på særlige tidspunkter dens historie.

Dette har op til nu resulteret i bygninger varierende fra en til fire etager i træ, tegl, plade og puds i alt fra rødlige til blå, sorte og hvide nuancer.

Bådparkens fortætning med nye bygninger og nye funktioner tager derfor udgangspunkt det umiddelbare, det pragmatiske og det spraglede. Det umiddelbare ses i en klondike sammensætning af former, på-hængte trapper og materialer. Det pragmatiske ses i det maritime og klimamæssige afsæt hvor bygninger bygges og adapteres til at håndtere stigende vandstande og vildere storme. Det spraglede i form af diversitet i tagformer, skalaspring og formgivning.

De foreslåede arkitektoner udvikles i samarbejde med de eksisterende og tiltænkte brugere. De formes og modnes i forhold til den tid de bygges og de prioriteter og udfordringer, som gør sig gældende på dét specifikke tidspunkt. Det er vigtigt at udviklingen sker på Bådparkens præmis, og ikke som led i en misforstået by’omdannelse’. Det vigtigste er at de understøtter det liv og den stemning, som allerede er i området.

AT STYRKE DET EKSISTERENDE

Registerede eksisterende arter i Bådparken

I arbejdet med Bådparken er den overordnede strategi naturlig succession med podning af arter som fremmer biodiversiteten, herlighedsværdien, samt understøtter de foranderlige forhold. Vi forsøger at bibeholde så mange træer som muligt, men må fjerne de som er i direkte karambolage med digets udstrækning, eller som hæmmer parkens brug og funktion. Digets forløb tilpasses i størst mulig grad det eksisterende terræn så bakker og forhøjninger indlejres i digets form. Samtidigt forsøges det i størst mulig omfang af slynge diget forbi de eksisterende træer for at bevare størstedelen.

Aalborg Kommune har vedtaget en strategi - “Rig Natur i Aalborg Kommune” - for understøttelse af naturkvaliteter og biodiversitet. Strategien handler på mange måder om at udføre tiltag med små biotoper som medvirker til at udvikle biodiversiteten. Det kan være at efterlade bunker af dødt træ, at lade ældre udgåede træer blive stående, at variere græsplejen med færre slåninger, at efterlade grendynger og integreret med klimatilpasningen at skabe våde biotoper med småsøer med permanent vandspejl. Disse tiltag medvirker til at understøtte mangfoldige bestande fx insekter, fugle, flagermus og eventuelle krybdyr og padder.

FLORA

Parkstrøget udgør i dag en bymæssig park med større græsarealer der veksler med trægrupper af bl.a. popler og forskellige hæk- og buskbeplantninger, som ikke i udpræget grad efterlever kommunens strategi. I udviklingen af parkstrøget i Bådparken går biodiversitetsstrategien hånd i hånd med klimatilpasningen.

Udgangspunktet for den fremadrettede beplantningsstrategi er robusthed. I de kommende årtier vil man skulle tage hensyn til følgende i udvælgelsen af planter til parkområdet:

• Stigende vandstand i Limfjorden betyder stigende grundvandstand i parken.

• Stigende vandstand medfører en øget belastning af chlorid i planternes rodzone.

• Forurening i området vil kunne blive mobiliseret og vil ligeså påvirke planternes rodzone og dermed vækstbetingelser.

• Områdets jordbundsforhold vil have stor indflydelse på hvilke planter der vil kunne fremmes parken.

Det er altså vigtigt at de arter vi poder området med, i omdannelsen fra slået græs til et område med høj biodiversitet og herlighedsværdi, er ‘klima’/fremtidssikrede på den samme adaptive måde som resten af Bådparken.

Vi foreslår at der, i lavtliggende områder og områder med i forvejen højt grundvand, vælges tilplantning af træer som helt eller delvist kan tåle af have rødderne under vand. Det kan fx være rød el, tørst og ask. Træerne vurderes også til at være robuste nok til at klare lave koncentrationer af øget chlorid og eventuelle forureninger. Der kan også være arter af pil, som tåler vand, og som i øvrigt er robuste over for forureninger.

På græsarealer er det væsentligt at bruge forskellige typer græsblandinger som er robuste og tåler chlorid og våd bund. Blandt buske og blomsterplanter vil kattehale være en god karakterart for de områder, som ligger længst væk fra havnen, mens arter som fx bukketorn, havtorn og strandave vil kunne plantes tættere på havnen, da det er arter som er naturligt voksende langs de danske kyster.

I den fremadrettede drift af parkstrøget skal al opvækst af rynket rose (hybenrose) fjernes, da den som invasiv art har en utrolig negativ effekt på næsten alle andre øvrige plantearter, og er hæmmende og udviklingen af biodiverstitet.

FAUNA

Flere af de eksisterende høje træer inden for parkområdet er ved at nå en kritisk alder, men netop de ældre træer med henrådnende dele er optimale for huleboende fugle og for træboende arter af flagermus. Ud fra et biodiversitetssynspunkt er det en god ide at lade udgående træer blive stående. Ligeledes vil insekter i øget omfange kunne bruge rådnende træer som opholdssted. Flere insekter gavner generelt mange arter af fugle.

De små vandhuller, som skabes ved klimasikringen vil ligeledes være biotoper for vandlevende insekter og vil kunne udvikles til vandhuller som potentielt kan rumme padder – fx butsnudet og spidssnudet frø. Dette kan understøttes ved at etablere paddeskjul med mindre stenbunker og kvasbunker i og omkring vandhullerne.

Som perler på en grøn og blå snor har Bådparken en serie rummeligheder, der sikrer kontinuitet, men også forskellighed i form af deres program og fysik.

De blå: Havnen accentueres i forslaget som en serie af forløb og byrum, der udfoldes gennem en mangfoldighed af stemninger og materialer i stedets ånd. Fælles for dem alle er, at de forholder sig til fjorden og til livet langs havnen.

De Grønne: De nye grønne parkrum skabes i en kontinuerlig relation til diget, som agerer katalysator for nye funktioner og oplevelser. Langs diget vil man opleve parkrum, som spænder på tværs og forholder sig til både by og havn.

TEMA 3

DE BLÅ OG GRØNNE KVALITETER

PERLERNE – KANTBYEN, DEN SPÆNDENDE DESTINATION – BÆREDYGTIGHED

PERLERNE SÆRLIGE STEDER

I DE BLÅ RUM

Havnen accentueres i forslaget som en serie af forløb og byrum, der udfoldes gennem en mangfoldighed af stemningers og materialer. Fælles for dem alle er, at de forholder sig til fjorden og til livet langs havnen. De interventioner vi tilføjer, er nøje udvalgt for at vise de store potentialer langs kanterne og for at formidle og styrke det allerede eksisterende gode havneliv. De tre udvalgte nedslag herunder symboliserer hver især en holdning til typen af intervention.

Lanternen – er det store træk – et fyrtårn ved indsejlingen til Skudehavnen, et sted som fysisk formidler koblingen mellem fjord, havn og menneske.

Vinkepladsen – er den minimale intervention som formidler overgangen fra havn til fjord.

Krantorvet – er den nænsomme intervention - Her udfoldes det rekreative forløb og gennem en nyfortolkning af stedets belægning hvilket giver plads til et naturligt stop på ruten, og skaber et særligt sted, som iscenesætter den allerede iboende kvalitet og funktion

SÆRLIGE STEDER I DET GRØNNE RUM

De nye parkrum skabes i en kontinuerlig relation til diget, som agerer katalysator for nye funktioner og oplevelser. Langs diget vil man opleve parkrum, som spænder på tværs og forholder sig til både by og havn, men der vil også være steder, hvor diget skaber et differentieret rum på begge sider. En vekselvirkning som udvikles i en inddragende proces mellem kommune, brugere og Vestbyens borgere.

De tre udvalgte grønne nedslag herunder udspænder et felt fra det plejede, det vildt groende og tilfældige, blomsterengen og nærheden og relationen til grundvandet og regnvandet.

Den urbane strand – symboliserer på fin vis de mange mindre skift i perlekædemotivet. Mellem bådstrandens tilfældige og vildtvoksende græs og det tætgroende og frodige område bag streetfood, klemmer det lille urbane sommersted sig ind. Sand, marehalm og cortenkanter skaber sammen med de nye opholdssteder og funktioner en spændende destination.

Blomsterhaven – er et radikalt skifte i det grønne rum. Et skarpt skifte defineres af klimaporten, som på samme tid peger op i Vestbyens gader – her bliver parkrummet defineret af et væld af farver, dufte og insekter. Vilde, men kuraterede, blomsterbede og små stisystemer.

Søen – bliver Vestbyens nye mindre åndehul. Et stoppested langs Peder Skrams Gade. Her bearbejdes terrænet i relation til diget, og da grundvandet ligger højt, er det muligt at skabe et permanent vandspejl. En rekreativ værdi der i tillæg hjælper med at håndtere regnvandet i parken.

EN NY TYPOLOGI TILPASSET FORTID, NUTID & FREMTID

TYPOLOGIEN

Bygningstypologierne i området er gennemsyret af en særlig logik og arkitektur. Nødvendighed, materiale kendskab, skala og funktion. Fra de store værfters plade-arkitektur til de små bådværksteder i det karakteristiske røde træ til restauranternes mangfoldighed af tegl, puds og træ. Enkeltvis synes arkitekturen ikke prangende, men som et samlet billede og med det vidunderlige liv, der skabes i spændfeltet mellem funktionen og livet mellem bygninger, park og vand, skabes der et værdifuldt og bevaringsværdigt byliv.

De arkitekttoner, vi foreslår, er vores bud på nutids- og fremtidsdrømme – ét øjebliksbillede på arkitektur som understøtter og videreudvikler det mangfoldige og spraglede udtryk, som findes i Bådparken. Forslagene viser en tydelig bevidsthed om, at vi som udgangspunkt ikke ser større boligudviklingsprojekter blandt de eksisterende bygninger. Herimod tror vi på, at der på sigt kan åbnes op for endnu flere liberale erhverv samt nye klubfunktioner med udadvendte funktioner. Håndværkere, snedkere, bådebyggere og kreative erhverv.

De nye arkitekttoner viser en retning, hvormed man fortsat kan bebygge selvom området fremtiden, fra tid til anden, oversvømmes. Det være sig træstrukturer på robuste

baser, bygninger på søjler, amfibiebygninger, bygninger med lette og robuste stueetager eller blot muligheden for at barrikadere vinduer og døre med tunge skot i tilfælde af stormflod. Fælles for den retning vi foreslår er, at både adaptioner af eksisterende bebyggelser samt nye skal foretages på den mest bæredygtige måde.

UDVALGTE ARKITEKTTONER

De udvalgte bygninger tilpasses områdets udvikling over tid og deres udtryk og funktion er derfor både foranderligt og adaptivt. Dog ser vi store muligheder for i den nære fremtid at udvikle især tre arkitekttoner i området.

Kranhuset – udgør med sit markante udtryk og højde et vartegn for området ved ankomst fra centrum. Her tårner huset sig op i fem etager og læner sig ud mod fjorden. Her er både mulighed for at komme tæt på vandet samt at skue ind over Bådparken og langs Limfjorden. Stueetagen udføres i beton, som kan modstå det stigende vand og de øvrige etager udføres i massive træelementer. Formen og udtrykket er på en og samme tid bagud- og fremadskuende. Som en fortolkning af skibskraner og en hyldest til den stolte bådebyggertradition samles der tråde fra fortiden, som også peger ind i en fremtid, hvor vi bygger fleksibelt og robust i træ. Kranen indeholder et opvarmet rum, hvorfra endnu et medlem af klubfamilien langs Sø-

sportsvej kan opstå. Vi foreslår at skabe en base for de voksende brugere af uorganiseret vandsport så som SUP, undervandsjagt, kite- og windsurf osv.

Klima-Lab – et lille klimalaboratorium iscenesætter med sit smalle udtryk og store amfitrappe Madpakkepladsen på fin vis. Her samles, sorteres, genbruges og arbejdes der med alle havnens materialer. Plastik smeltes om i offentlige workshops, stole og bænke bygges af skibstræ og hængekøjer og tasker laves af net og snor. Lokalerne bruges som læringslokaler og undervisning for skoler, virksomheder og universitetet. Huset i sig selv er udført på en robust base beton. Hertil bygges træskelettet af genbrugt træ fra skibsindustrien. Det cirkulære og bæredygtige afsæt er i fokus, og det gennemsyrer både funktion og arkitektur. Dette bliver Bådparkens nye uofficielle centrum, og der skabes et naturligt mødested for formelle og uformelle møder inden turen går ud til områdets mange destinationer. Derfor er det også naturligt at lade huset stikke én etage op over konteksten – som en vejviser på havnefronten.

Søheltenes Hus – Aalborg er en mangfoldig by. Her er plads til de mange, og dette gælder også Bådparken. De gode sociale tiltag som allerede findes i området, hvoraf mange udspringer fra spejderhytten i Søheltens Have, foreslår vi at videreudvikle og gøre til en fast og aktiv bestanddel af

Bådparken. Derfor foreslås her et hus som mere er et tag end en bygning. Symbolet på læ og tryghed. Her skal de socialt udsatte have gode faciliteter samtidigt med, at der skabes åbenhed, inklusion, tryghed og samhørighed med de resterende brugere af Bådparken. Vi foreslår, at man udvider ejerskabet i området og skaber en forening af klubber, værfter, Vestbyens samråd og de socialt udsatte og i fællesskab vedligeholder og drifter området.

EJERSKAB

Der er mange muligheder for at bygningerne vi foreslår kan udvikles til rentable byggeretter, men for at sikre plads til offentlige og semi-offentlige funktioner, såsom Vestbyens Samråd eller anden klubfunktion, anbefales det at indskrive dette i de eventuelle udbud som præmis. Derved sikres deres tilstedeværelse. Især Striben udgør en god businesscase hvor der kan etableres byggeretter guidet af en ny lokalplan med tilladelsen af mindre liberalt erhverv. De nye muligheder for klubfaciliteter og offentlige formål kunne meget vel være interessante i forhold til lokale- samt nationale fonde.

Da langt størstedelen af de foreslåede byggefelter ligger på kommunale matrikler vil det være nærliggende at etablere en dialog, hvori intentioner og best-practice i forhold til salg af byggeretter eller udlejning, udfoldes.

Bæredygtighedsmatrice

Bådparken baseres på en robust og bæredygtig strategi – en bevidsthed om at vi klimasikrer for at beskytte og at vi bevæger os i et område som allerede er velfungerende, samt har store kvaliteter som bør bevares. Paraplyen vi samler alle Bådparkens interventioner under, er social bæredygtighed. Det vi designer, designes med brugeren og borgerens velbefindende for øje.

Projektet er udarbejdet guidet af tre dogmer, som fordrer en kritisk stillingtagen til hvorfor og hvornår vi intervenerer arkitektonisk: 1. Behold, 2. Adapter, 3. Nyt.

Behold – accepterer at Bådparken allerede inden projektets opstart har to yderst velfungerende havne og en velfungerende park. Dertil at det som skaber det gode havne- og parkliv er de mange aktører, interessenter og funktioner som er i området. De må bevares.

Adapter – arbejder med præmissen om at visse områder kan omdannes, transformeres, renoveres og adapteres så deres bidrag til bylivet, men også deres modstandsdygtighed over for oversvømmelser, forhøjes.

Nyt – tager afsæt i ideen om perlekæden, blot på en mindre skala – en analyse af hvor og hvordan Bådparken på sigt bliver en endnu bedre rekreativ destination gennem nye interventioner. Disse udføres med afsæt i den nyeste viden om bæredygtighed og resiliens.

De tre dogmer taler ned i fire hovedtematikker, som udspænder projektet. Byliv, byrum, landskab og bygninger.

Inden for disse tematikker forholder projektet sig kritisk hvorfor og hvornår vi intervenerer. Bådparken forholder sig aktivt til bæredygtighed i en havnenær, park- og bymæssig kontekst og forsøger gennem dogmatikken at gøre de bæredygtige tiltag operationel i en fremtidig inddragelsesproces.

Udvalgte nedslagspunkter

Vi har placeret den primære parkering i udkanten af sitet, for at mindske bilismen i området. Vi har dog bibeholdt lidt parkering centralt bag Striben på Skudehavnsvej for at imødekomme de daglige brugere.

Ryesgade er lukket. Halvdelen af Skudehavnsvej lukkes og nedlægges.

Bådparken er skabt på de gåendes præmisser og indeholder adskillige gå- og cykelruter til rekreativ trafik. Den hurtiggående cykeltrafik ledes til og fra Kulturbroen via den nye sti til Skudehavnsvej.

Trafik ang. bådlogistik er uændret, og der er fundet yderligere plads til oplag.

TEMA 4

ATTRAKTIVE FORBINDELSER OG TRAFIK

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR – MIDLERTIDIGHED

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR

DE BLØDE TRAFIKANTER OG VEJSTRUKTUREN

Bløde trafikanter

Skudehavnsvej

Skudehavnsvej (nedlagt)

Bådehavnsvej

Vejstruktur

Søsportsvej

Skudehavnsvej (Streetfood)

Vejrumsprofiler

Den eksisterende vejstruktur bliver omdannet med henblik på at mindske unødvendig biltrafik samt for at give de bløde trafikanter mulighed for at færdes og blomstre på større arealer. Målet er at danne en vejstruktur, der er med til at definere nye og attraktive ruter for de bløde trafikanter uden at forglemme den nødvendige biltrafik, f.eks. bådejere der skal tilgå Vestre Bådehavn eller Skudehavnen.

En velfungerende biltrafik og distribution af parkeringspladser er en nødvendig del af at skabe en god bydel, og med det forventes det, at en andel af biltrafikken i området bliver reduceret på sigt. Dette vil ske i takt med udbygningen af området, hvor en sivegade etableres på

Bådehavnsvej og foran Streetfood på Skudehavnsvej. Samtidigt lukkes dele af Skudehavnsvej og det resterende omdannes til et mere snævert og grønt vejprofil.

Denne vejstrukturomdannelse er et nødvendigt springbræt for at livet ved, imellem og omkring de to sikringsspor kan få plads til at udvikle sig. Udviklingen i andelen af biltrafik forventes at ske med tiden, hvor færre biler er med til at skabe et mere attraktivt miljø for de bløde trafikanter, og hvor der kan blive mere plads til lang- og kortsigtede aktiviteter på tværs af interessantere.

For de bløde trafikanter tilbyder området forskellige ruter igennem Bådparken og i kontakt med de to sikringsspor. Her handler det om mere end bare at komme fra A til B.

Gennem etablering af grønne og blå perler, sikres det, at ruterne gennem projektområdet bliver oplevelsesrige uanset om man færdes på cykel eller til fods. Der skabes rammer for et miljø, hvor der er lagt op til at stoppe op og trække vejret.

PARKERING OG JERNBANEBROEN

DE HÅRDE TRAFIKANTER

PARKERING

Ved at omdanne den eksisterende vejstruktur og nedlægge Ryesgade og dele af Skudehavnsvej til fordel for de bløde trafikanter, reduceres antallet af parkeringspladser i området. Størstedelen af parkeringspladserne på Peder Skrams Gade bibeholdes, dog afbrudt af grønne lommer der sikrer og giver bedre synlighed for fodgængere og bilister.

Parkering i Bådparken centreres omkring to hovedpunkter. Mod vest anlægges det nordvestligste hjørne af parkstrøget som et fleksibelt parkeringsanlæg. I vinterhalvåret vil her være plads til minimum 55 biler, og i sommerhalvåret kan bådoplaget indtages hvorved der skabes over dobbelt så mange pladser, til de mange besøgende. Mod øst anlægges en større parkeringsflade afbrudt af beplantning og træer, der skaber en visuel tiltalende parkeringsplads. Her er plads til minimum 145 biler. Inde i selve bådparken bibeholdes i alt 56 pladser til områdets daglige brugere, og der bibeholdes 22 pladser på den yderste nordvestlige mole så det fortsat er muligt at komme helt tæt på vandet i bil.

flytte til andre betalingsområder eller til pendlerpladser i udkanten af Aalborg by, hvilket giver mulighed for en reduktion af p-pladser og for at erstatte gråt med grønt.

De tre primære parkeringsområder; øst og vest i parkstrøget samt inde i Bådparken reguleres vha. En digital pladsanvisning ved ankomstvejene. Hermed sikres at afsøgende trafik minimeres.

De nye tiltag tilgodeser først og fremmest de bløde trafikanter, herefter områdets faste brugere som har brug for plads til båd og bil. Dernæst prioriteres de besøgende gæster og byens borgere. I dag bruges området i høj grad af pendlere til byens mange erhverv – dette ser vi ikke muligt i fremtiden, og de må i takt med byudviklingen

Principperne for parkering, samt størrelser og placering af anlæg er adaptive og kan udvides og mindskes som følge af den kommende inddragelsesproces med både borgere og kommune. Bådparken stiller forslag om en reduktion af parkeringspladser både for at kickstarte Bådparkens cementering som den destination den er, men også for at nudge den grønne omstilling.

JERNBANEBROEN

Promenadens sikringskant hæves med en let stigning fra kote 1,6 nær Kranhuset til 1,9 på Sprittens promenade. Lige bag Sprittens promenade løber ‘Den Grøne Bølge.’ Denne

slutter til banedæmningen i kote 2,5. Bådparkens dige sluttes også til banedæmningen på vestsiden i kote 3. Der er således ingen vej for vandet at komme forfra eller bagom ind til Spritten.

Vi forestiller os en meget flad hældning på promenaden der binder kote 1,6 til 1,9. Den eksisterende frihøjde på Kulturbroen er opmålt til 4.05 meter v. eksisterende vejkote 0,65. En hævelse af promenaden til +1,6 vil give en resulterende frihøjde under broen på 3 meter. Det skal afklares hvorvidt dette kan accepteres af myndighed. Under alle omstændigheder er det ikke muligt, uanset Bådparkens udformning at bagvand løber ind på Sprittens bebyggede arealer da sokkelkoten for de nye bebyggelser på Spritten ligger 3,0.

BÅDENE OG DERES EJERE

BÅDENES

INFRASTRUKTUR OG PLADS

Eksisterende bådoplag

Bådparken er, som navnet dikterer, defineret af bådene; livet på og ved vandet. Derfor er det vigtigt at det fortsat er muligt at tilgå vandet uden at miste den funktionalitet klubberne samt de enkelte bådejere nyder godt af i dag. Derfor sikrer vi blandet andet kanten til +1,6 – for netop fortsat at sikre den gode havn og adgangen til vandet. Dernæst opgraderer vi mængden af bådoplæg i området fra eksisterende 6815m2 til 9780m2. Dette betyder samtidigt at det liv som arbejdet på og omkring bådene giver, bliver strukket fra Bådehavnen og helt over til Skudehavnen.

Da Ryesgade og dele af Skudehavnsvej nedlægges for gennemkørende trafik, anlægger Bådparken forbindelse med lysreguleringen af krydset ved Dannebrogsgade, en ny vej som primært afvikler parkeringen til området. Dog bliver det også en ny adgang forbeholdt bådtransport

ned til de østlige anlæg og roklubber. Det er fortsat muligt med særligt ærinde at traversere på tværs af området ved særlige hændelser, events og bådsstørrelser. Hermed opretholdes og fokuseres områdets infrastruktur mod det gode havneliv og de funktioner som naturligt knytter sig hertil.

Syd for den nedlagte del af Skudehavnsvej anlægges nye pladser til både men mest af alt bådkolonierne. Dette betyder at det eksisterende bådoplag nord for, aldrig vil skulle gå på kompromis med pladsen i vinterhalvåret da bådkolonierne oplagres i det nye område.

Nyt bådoplag

Vejstruktur for bådejerne

MIDLERTIDIGHED

FORANDERLIGHED & EJERSKAB PÅ VANDETS PRÆMIS

Midlertidighed på vandets præmis

Midlertidighed er et brugbart værktøj i skabelsen af ejerskab i en lang og foranderlig proces. Papirøen i København, Strandbaren i Aarhus og Streetfood i Aalborg er alle gode eksempler på, hvordan en by og dens beboere socialt og mentalt kan indtage et område inden og under omdannelsen. I de fleste tilfælde har de midlertidige tiltag en tidshorisont bestemt af et by- eller byggeprojekt ude i fremtiden. I Bådparken agerer midlertidigheden dog ikke inden for en forventelig tidsramme bestemt på normal vis, men derimod en tidsramme dikteret af fjorden og klimaforandringerne.

Med visionsforslaget for Bådparken kigger vi ud i fremtidens Vestby. Et scenarie ingen helt kan forudse, og der derfor kun kan gisnes om. Derfor foreslår vi, at man som bylivskatalysator inden, under og mellem de forskellige

etaper af klimasikringen og udviklingen af Bådparken, igangsætter forskellige midlertidige tiltag som skaber den mentale samhørighed med Aalborgs borgere.

Streetfood – Et allerede igangsat og vellykket midlertidighedsprojekt. Et projekt, som giver et øget daglig flow fra centrum gennem området og ud mod Vestre Fjordpark. Et projekt, der også i høj grad skaber merværdi for et kommende udviklingsprojekt på Limfjordsværftet.

Projektet indskriver sig i en serie af omdannelser i det lange perspektiv – fra solitær destination, til aktiv medspiller i Bådparken, til en helt særlig park defineret af hallernes flotte konstruktion, til en ny og uforudset funktion.

Båd-kolonien – Det eksisterende bådoplag den østre del af Bådparken er et karaktergivende sted. Her ses de

hvilende både om vinteren liggende som strandede havdyr. I dag er området i høj grad monofunktionelt, men har også en identitetsværdi, som er ud over det sædvanlige. Derfor foreslås det, at det i sommerperioden, hvor de fleste både er i vandet, bliver muligt at indtage området i form af midlertidige båd-kolonier. Små hævede brugerdrevne selvbyggede konstruktioner, som skaber liv og aktivitet på alle tider af døgnet. Om vinteren opstilles de blot samlet syd for stien, og der er igen plads til de mange både.

Pumpen – pumpestationen som i dag er i fuld drift tænkes udfaset begyndende fra 2024. Herfra og frem bliver de store voluminøse lokaler, fyldt med industriel charme i attraktiv afstand til centrum og Bådparken, ledige til anden brug. Det er muligt, at de eksisterende pumpefunktioner kan servicere andre formål såsom regnvand fra Bådparken eller eventuelt

i forbindelse med en stormflod. Da pumpehuset indskriver sig i området mellem de to sikringsspor, sikrer vi anlægget ved at barrikadere døre og vinduer tilfælde af stormflod. Disse sikringer skaber uden for brug fleksible nicher og arbejdslommer langs facaden. Pumpen har den perfekte placering til i fremtiden at være mødestedet for et kulturelt kontorfællesskab. Her kan Vestbyens Samråd have base på lige fod med selvstændige og startups.

”

Vi elsker at tegne, regne og tænke, men vi elsker også at se stregerne rejse sig i de rigtige statiske formationer og dimensioner til virkeligheden. Vi har derfor skitseret en proces der viser hvorledes vi kommer fra vision til visonær virkelighed.

TEMA 5

REALISERBARHED

BALANCERET OG REALISERBAR ØKONOMI - DRIFT - ETAPER - ANLÆGSOVERSLAG - TIDSPLAN

BALANCERET OG REALISERBAR ØKONOMISK PLAN

ANLÆGSOVERSLAG

Vores anlægsoverslag er baseret på de anlæg, der skal laves i terræn – altså park- og havnearealer. Vi etablerer på baggrund af det nuværende anlægsbudget “bunden” af Bådparken, som efterfølgende byudvikling kan stå i. Bygningerne, der indgår i Bådparken, er projekter, som vi anser som optioner, der kan skabes, efterhånden som der findes finansiering hertil – ekstern eller internt.

Anlægsoverslag er opjusteret fra de erfaringspriser, vi kendte i 4. kvartal 2021. Vi har gennemgået prisudviklingen ved Dansk Statistik og indekseret anlægsoverslaget ud fra den prisudvikling der er sket siden. Det er især stålindustrien, der er stukket meget af, men generelt er forsyningskrisen skyld i de høje materialepriser, vi ser pt. Der er kommet lidt ro på markedet, men det er stadig for tidligt at sige om krisen er slut. Rådgiver tror, vi ser faldende priser – men grundet inflation ikke tilbage til 2020-niveau. Markedet er ikke stabilt, hvorfor der stadig er risici forbundet med anlægsoverslaget til trods for de konservative enhedspriser.

Vi har lavet en gennemgang af vores mængder samt baseret vores enhedspriser på erfaringspriser. Vi har indberegnet de i programmet stillede krav til anlægsøkonomien, UFO 15%, 15% rådgivning (inkl- 15% UFO) samt udgifter til byggeplads, og lander på et overslag: 51.700.000,- ekskl. Moms. For etape ét af projektet. Priserne er baseret på erfaringspriser -inventar og udstyr

har selvfølgelig en vis elastik i forhold til de valg af de enkelte produkter. I etape to lander vi på et overslag på: 39.500.000,- ekskl. Moms og i etape tre: 30.300.000,- ekskl. Moms. Gennem de samlede tre etaper sikres hele kanten til minimum kote +1,6 samt diget til kote +3,0.

Det er et meget stort projekt at anlægge, hvor det grønne areal udgør ca 60% af det samlede projektareal. Dette gør, at vi har en buffer i vores projekt eftersom der i dag er grønne kvaliteter i parken, der skal genanvendes. Forud for borgerinddragelsen laves et anlægsbudget for hver perle.

Vi har været rundhåndede i vores størrelser af og antal af pladser på havnearealerne, hvilket også giver en fleksibilitet og robusthed i relation til realiseringen. Eksempelvis er det store trædæk ved Streetfood et ønskescenarie, men der er rum til reduktion (eller medfinansiering).

Vi har lavet den perfekte ret med de rigtige ingredienser – rigeligt at spise for alle – men der er plads til at reducere antallet af kuverter.

Vi har i projektet ikke rejst de store kvadratmeter til grundsalg, da vi anser Bådparken, som en folkets havn, og ikke et boligområde. Dog kunne det for bygherre være interessant at overveje salg af byggeretter på eksempelvis Striben, der vil kunne skaffe indtægter til bygninger. Arealerne er særdeles attraktive i Aalborg, og byggeretter kan på nuværende forventes til 7000,- m2 efter en lokal markedsundersøgelse. Efter Bådparkens implementering forventes denne pris kun at stige. Eksempelvis vil et salg af striben kunne forventes at generere et sted mellem 14 og 28 mio. d.d. (henholdsvis 1 til 2 etager).

Bådparken er et projekt, der gavner alle; Lokalt, Regionalt og internationalt – derfor er det kun nærliggende at denne folkegave også støttes af nogle af landets fonde. Både lokalt og nationalt, mener vi, der vil være interesse for en medfinansiering fra fonde. Rådgiver har stor erfaring med dialogen heromkring samt de procedurer, der er indebåret i fondsansøgningsprocessen.

En tanke, der har været vendt i projektet, er blandt andet Lokale- og Anlægsfondens undersøgelser af at lade både blive i vandet året igennem ved etablering af boble-anlæg ved bådebroerne. Der kommer indenfor kort tid empirisk viden om denne type drifts hensyn i havnene.

BALANCERET OG REALISERBAR ØKONOMISK PLAN

Beplantninger – Alle beplantninger søges etableret som ekstensive, stedstypiske og hjemmehørende beplantninger og biotoper. Dog ved særlige nedslag som eksempelvis “Den urbane strand” eller ved “Blomsterhaven” kan der arbejdes med mere intensive/plejekrævende arter for at iscenesætte rummets karakterer. Den ekstensive beplantning tjener to formål; at holde driftsudgifterne på et minimalt leje samtidig med at diversiteten boostes.

For at imødese eventuelle kommende oversvømmelser arbejdes der i bede på lave områder med salttolerante arter. Rumskabende beplantning sættes på mindre diger, for at sikre at de ved oversvømmelse skades mindst muligt.

At etablere ekstensive arealer med stor biodiversitet, kræver en vilje i etableringsfasen og vil være driftstungt de første år, for at sikre at en levedygtig vegetation overtid vil kunne etableres. Budgettet (s. 83) er opgjort for de første tre år og efter tre år, her forventes det at vil kunne nedskrives med 20% herefter. I budgettet efter de tre år er der afsat post reparation og udskiftning af belægninger, træer og inventar.

Diget – Etableres og driftes som naturgræs, med årlig slåning og indsamling af høslet i det sene efterår. Der er afsat beløb til tilsyn og eftersåning, fjernelse af generende beplantning som bynke, brænælde, tidsler mv.

Rumskabende beplantning – langs det grønne strøg. Etableres og plejes som fritvoksende buske og træer, der er afsat midler tilsyn og beskæring, fjernelse af uønsket vækst.

Allé træer, ved pladser og veje – Større træer ved pladser og veje etableres og plejes som allé træer.

Der er afsat beløb til tilsyn med opbinding, lugning af ukrudt, gødskning og beskæring.

Græsarealer for ophold langs det grønne strøg, samt bådstranden – Etableres og plejes som kombination af fælledgræs og plænegræs alt efter funktion. Hovedvægten af området etableres og driftes som naturgræs, med årlig slåning og indsamling af høslet i det sene efterår. Der er afsat beløb til tilsyn og eftersåning, fjernelse af generende beplantning som bynke, brænælde, tidsler mv

Vådområder – Etableres og plejes som vådområder / søer Tilsyn med tekniske faciliteter, behov for slåning af vegetation og efterplantning

Pladser – Beplantninger og belægninger på pladser tilses årligt. Bede renses, efterplantes og tilses. Belægninger eftergås for sætninger mv. og mindre reparationer udføres. Alle sandfangs brønde renses, og vejkassedræn tilses årligt. Herudover er der afsat beløb til alm. tømning af skraldespande mv.

Promenader – Belægninger og gangbroer gennemgås årligt for skader, og der udføres mindre reparationer

Veje og parkering – Der udføres årligt eftersyn af tilstand, og renhold med fejemaskine samt rensning af sandfangsbrønde.

ETAPEVIS UDBYGNING

ØKONOMISK ROBUSTHED

Overordnet etapeplan

Vi har med Bådparkens endelige forslag udarbejdet en etapedeling som tilgodeser både økonomiske, klimamæssige og bymæssige benspænd og muligheder. En etapedeling som i høj grad accepterer præmissen at især de to havne og deres tilstødende byrum fungerer rigtig godt, og at det liv der foregår, bidrager til Bådparken, som en egentlig destination i sin egen ret.

ETAPER

Etape ét starter i øst med en ny kant foran roklubberne. Samtidigt opgraderes roklubbernes udearealer og Strandengen etableres. Dette binder området sammen med Spritten og vi forudser at disse projekter komplimenterer hinanden – medvirkende til en øget interaktion med begge byområder. I samme etape formes diget hvilket katalyserer omdannelsen og videreudviklingen af parkstrøget. Dette er en utrolig adaptiv størrelse og også her kan projektet skaleres, bearbejdes og tilpasses for at imødekomme en usikker økonomi samt tilpasses andre ønsker og funktioner.

Etape to koncentreres omkring Vestre Bådehavn og de tilstødende byrum. Her etableres en ny kant og samtidigt videreudvikles og bearbejdes rum og faciliteter i nær relation hertil. Denne etape og dens udformning tilpasser og påvirker udviklingsarbejdet på Limfjordsværftet, hvorved den bedste samhørighed kan opnås. Det vigtige især ved udviklingen af Limfjordsværftet er i rådgivers optik at man åbner op for havnepromenaden, gør kanten offentlig, og at man tør at skabe en divers by, som også rummer den lave skala.

Etape tre koncentreres ligeså omkring Skudehavnen og dens tilstødende byrum. Hermed sikres hele havneanlæget og læmolen. Skudehavnen påvirkes og påvirker, på samme måde som Vestre Bådehavn, udviklingsarbejdet omkring Limfjordsværftet.

BYGNINGSOPTIONER

I anlægsoverslaget er alle tegnede bygninger anført som optioner og derfor ikke medregnet i anlægsoverslaget. Vi har med Bådparken undersøgt mulige ejerforhold og det er rådgivers overbevisning at flere af bygningerne kan realiseres via anden økonomi. Derfor indeholder hvert anlægsoverslag et økonomisk overslag over de bygninger som hører til hver etape i henhold til helhedsplanen.

ETAPE 1, BÅDPARKEN - Klimasikring af Aalborg Vestby

Bådparken

1, BÅDPARKEN - Klimasikring af Aalborg Vestby

ETAPE 2, BÅDPARKEN - Klimasikring af Aalborg Vestby

ETAPE 3

ETAPE 3, BÅDPARKEN - Klimasikring af Aalborg Vestby

Bådparken

UDBYGNING

Vi har skitseret en hovedtidsplan inddelt i etaper og baseret på den bemanding vi vil bruge i projektet. Vi anvender milepæle der sørger for at kommunikation og projektfremdrift følges, så vi på den måde sikrer en god proces for politikere, embedsværk/rådgivere og borgere. Endvidere har vi systematisk sørget for at hovedprocesserne ’Skitsering’ (forslagsfasen), ’Projektering’ (Detaljeringsfasen) og Udførelsesfasen (inkl. Kontrahering) er systematiske i forhold til en kontinuerlig fremdrift henover etaperne.

Milepælene giver en god fleksibilitet eftersom de kan bruges som ’ståsteder’ i projektet såfremt projektet har brug for acceleration eller pause.

Borgerinddragelse

Dispositions forslag

Projektforslag

Myndighedprojekt

Myndighedsbehandling

Projektering

Udbud & Kontrahering

Anlæg

SKITSERING PROJEKTERING UDFØRELSE

Etape 2

Borgerinddragelse

Dispositions forslag

Projektforslag

Myndighedprojekt

Myndighedsbehandling

Projektering

Udbud & Kontrahering

Anlæg

SKITSERING PROJEKTERING

Etape 3

Borgerinddragelse

Dispositions forslag

Projektforslag

Myndighedprojekt

Myndighedsbehandling

Projektering

Udbud & Kontrahering

Anlæg

VI ER KLAR TIL AT GÅ IGANG MED DET SAMME!

INDDRAGELSEN STARTER MED EN ÅBNINGSFEST

Når vinderforslaget er fundet i august skal vi hylde den gode proces. Samtidig ser vi, at det er oplagt at udnytte chancen til at vise, at vi mener det seriøst, når vi siger, at vi udvikler Bådparken sammen.

Vi foreslår, at vi afholder en to-dags fejring, hvor vinderforslaget bliver udfoldet for borgere og interessenter i hele Aalborg og vi samtidig holder dialogen i gang om udviklingen af de enkelte områder langs havnefronten og det bagvedliggende parkstrøg.

Til åbningsfesten vil vi blande formidling af baggrunden for behovet for klimasikring, debat om fremtidens kystsikring og dialog om forslaget enkelte dele. Samtidig vil vi hylde områdets unikke karakter ved at inddrage de lokale eksperter og de eksisterende perler i området.

Vi er klar fra dag 1 til at udvikle Bådparken sammen!

Program

24. september kl 11-18

11.00-12.00 Paneldebat: Tilpasningsdygtig klimasikring Kom til formiddagskaffe og lyt med til en spændende diskussion om rettidig omhu.

Sted: Vestre Bådelaugs klubhus

12.30-13.30 Vinderforslaget for klimasikring af Vestbyen Dommerkomitéen begrunder deres valg og vinderteamet præsenterer deres forslag.

Sted: Streetfood, Skudehavnen

13.30-15.00 Vi udvikler Bådparken sammen I mindre grupper taler vi om de enkelte dele i forslaget. Kom med idéer og forslag til hvordan udviklingen bedst sker de næste par år.

Sted: Streetfood, Skudehavnen

15.00-16.00 Mød eksperterne: Bygninger der gerne må oversvømmes

Mød arkitekterne fra CF Møller og Aalborg Søspejdere, der fortæller om, hvordan man kan skabe bygninger, der der kan tåle at blive oversvømmet.

Sted: Aalborg Søspejderes klubhus

15.00-18.00 Når Limfjorden kommer tæt på Kom og se hvor meget af parkerne kan blive oversvømmet, hvis vi ikke gør noget. Eksperterne fra EKJ står klar til at besvare spørgsmål.

Sted: Streetfood, Skudehavnen

25. september kl 11- 15

11.00-12.00 Paneldebat: Hvordan lever man ved vandet Kom til formiddagskaffe og lyt med til en spændende diskussion af forskellige måder at leve side om side med vandet.

Sted: Vestre Bådelaugs klubhus

12.30-14.00 Vi udvikler Bådparken sammen dag 2

Vi samler op fra dagen før og taler videre om de enkelte dele i forslaget i mindre grupper.

Sted: Street food, Skudehavnen

12.30-13.30 Hvad lever i Limfjorden?

(For børn) Vi taler om livet i Limfjorden og går på krabbejagt.

Start: Street food, Skudehavnen

14.00-15.00 Nye indsigter

Vi præsenterer de nye indsigter fra de to dage og fortæller om hvordan der arbejdes videre herfra

Sted: Street food, Skudehavnen

15.30-16.30 Løb de nye stier

Vi afmærker de nye stiforløb i parken og I skal tage de første skridt. 1-times gang og løb med Stine Rex