1 UDREDNING LEVENDE BYMIDTER Casebesøg i Svendborg
I løbet af de seneste år har en række aktuelle samfundstrends påvirket udviklingen af hovedbyerne og deres bymidter. Urbanisering og ændrede forbrugsmønstre spiller ind, og gentagne covid19-nedlukninger har effekter, som ikke er kortlagt. Samtidig er der også en række andre trends på spil: Fx et politisk fokus på decentralisering og udflytning af jobs, flyttemønstre ud af byerne og succeshistorier fra hovedbyer, der formår at skabe vækst, positiv identitet og at tiltrække nye borgere. Med Hovedbyer på forkant har Realdania gennem de senere år sat byernes udvikling på dagsordenen, og i 2022 træffer Realdanias bestyrelse beslutning om, hvorvidt og i så fald hvordan indsatsen skal fortsættes. Med det afsæt har Realdania bedt Rambøll afdække de hovedudfordringer, som aktørerne oplever og herunder afdække drivkræfter og mulige greb, som aktørerne kan sætte i spil for at udvikle en levende bymidte. Dermed er sigtet at understøtte et klarere målbillede for den levende bymidte, afdække aktørfeltet, deres dagsordner og mobiliseringspotentialer og med det afsæt at formulere anbefalinger for Realdanias videre indsats på området ud fra foreningens position som ledende filantropisk aktør på området. Fokus for udredningen har særligt været på de funktioner og anvendelser, der kendetegner bymidten, hvad aktørerne oplever som værdifuldt, og hvordan der skabes fællesskab og identitet, bl.a. med afsæt i bymiljø, arkitektur og kulturarv. Hovedbyer har i udredningen omfattet byer i størrelsen 4.000-70.000 indbyggere. Casebesøg i Middelfart
RambollRamboll INDLEDNING
•
Landsdækkende borgersurvey Survey er gennemført som en landsdækkende panelundersøgelse til borgere i og uden for danske hovedbyer i februar 2022. Borgersurveyen er repræsentativ på tværs af køn, alder og bystørrelse. I alt 973 borgere har deltaget i undersøgelsen med Norstat som dataleverandør. Spørgerammen er vedlagt som bilag til udredningen. Kvalificering med eksperter og kommuner Udredningens afsæt er kvalificeret med bidrag fra en ekspertgruppe i form af interviews og deltagelse i to workshops. En kvalificeringsworkshop i opgavens opstart har tjent til at sikre et solidt afsæt, og en valideringsworkshop med eksperter og casekommuner har sikret input til udredningens resultater. En detaljeret beskrivelse af design og metode for opgave fremgår af metodenotat (02/22), der er udarbejdet som led i opgaven.
•
Udredningens design er udviklet med henblik på at afdække dyb og nuanceret lokal viden samtidig med, at viden skal afspejle et validt og repræsentativt billede af situationen for bymidter på tværs af hovedbyer. Designet omfatter: 8 casebesøg i forskellige hovedbyer og deres bymidter udvalgt med henblik på at afspejle diversitet på tværs af geografi, bystørrelse og forskellige typer af byer Landsdækkende borgersurvey (973 respondenter) En tilknyttet ekspertgruppe har bidraget til kvalificering af det analytiske fokus og konceptualisering i opstarten og til validering af resultaterne i analysefasen En styregruppe i Realdania har fulgt og kvalificeret udredningens fokus og metodiske afsæt.
DESIGN 3
•
Casebesøg Hvert casebesøg har haft en dags varighed og har omfattet interviews med de centrale aktører omkring bymidten, nemlig kommune, civilsamfund og erhvervsliv/detailhandel. Disse aktører omtales i det følgende ”de professionelle aktører”. Bygnings- eller ejendomsejere har ikke været omfattet af interviews. Se bilag B-1 og B-2 for overblik over de inkluderede casebyer.
Casebesøg i Svendborg
•
4 05 Bilag INDHOLD 04 Drivkræfter og hovedudfordringer for den levende bymidte 03 Hvad er en levende bymidte? Målbillede, ønsker og anvendelse af bymidten 02 Nøglekonklusioner og anbefalinger for videre indsats Indledning, formål og design01 Casebesøg i Hjørring
NØGLEKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Casebesøg i Støvring
6
Ramboll
• En social dimension, det vil sige et rum, der åbner for at mødes og koble ind i fællesskabet/-er
• En kommercielt eller kognitivt dimension forstået som et rum, der binder oplevelsen af livskvalitet sammen med handling, særligt handel
De tre lag optræder i praksis tæt sammenkoblede og kan udformes og vægtes forskelligt på tværs af bymidter, se figuren. Udredningen peger på, at det ikke er antallet af mennesker, der gør bymidten levende, men koblingen mellem de tre dimensioner. Et uforløst potentiale for mere livskvalitet gennem levende bymidter Generelt oplever borgerne i danske hovedbyer, at bymidten i nogen grad bidrager til deres livskvalitet. På en skala fra 0 til 10 (hvor 10 er den højeste høj grad af livskvalitet) angiver de adspurgte borgere i gennemsnit 5,9 i besvarelserne. Borgene anser det dog i endnu højere grad som vigtigt, at bymidten bidrager til livskvalitet. Her angiver borgerne i gennemsnit 7 i besvarelsen. Det kan ses som fingerpeg om et uforløst potentiale for styrket livskvalitet gennem mere levende bymidter.
Inspireret af Richard Sennett
Hvad er den levende bymidte? Et målbillede
• En kulturel-æstetisk dimension, hvor rummet kobler til en oplevet fælles identitet, kulturarv og historie, og som aktiverer det behagelige, det følelsesmæssige og sanselige, både gennem natur og arkitektur
Udredningen peger på, at en levende bymidte er en bymidte, hvor der er mennesker, og hvor opholdet bidrager til subjektiv livskvalitet og lyst til at gøre ophold. Udredningen peger på, at en sådan levende bymidte typisk skabes i et afgrænset og fortættet rum, der formår at koble tre dimensioner:
HVAD ER EN LEVENDE BYMIDTE?
Figur 1 – Den konceptuelle forståelse af en levende bymidte
Borgerne anvender i dag bymidten til at handle og mødes socialt og i lidt mindre grad til kultur- og rekreative tilbud. Bymidten er i borgeres og de professionelle aktørers optik levende, det vil sige styrker livskvalitet, når den er tilgængelig og fler-funktionel, hvor kommercielle og sociale funktioner suppleres af kulturelle og rekreative tilbud. Bymidten skal som rum aktivere alle de tre beskrevne dimensioner i og med, at den også skal være behagelig at se på og aktivere natur samt koble til fællesskab, identitet og kultur/historie. Fremadrettet er det ønsket, at bymidtens sociale og kultureltæstetiske funktioner styrkes. Social Kulturel-æstetisk Kommerciel og kognitiv LIVSKVALITET BORGEROG LOKALSAMFUND Den levendebymidte
Hvornår anser borgere og professionelle aktører bymidten for levende?
Ramboll 7
Udredningen indikerer, at strategisk helhedsplanlægning koblet med langsigtet politisk vision og handlekraft er helt afgørende for at udvikle en levende bymidte. Samtidig indgår bymidtens udvikling i en bredere kommunal prioritering med andre bymidter i kommunen, land/by balancen samt andre behov og udviklingsdagsordner (fx nye skoler, borgerrettede services mv.).
• Økonomisk udvikling og handel
• Bymidten skal være forbundet, bæredygtig og gerne aktivere natur og æstetik
Forbundet lokalmiljøbæredygtigtog
Her har bymidten, dens fællesskab og aktørmobilisering ikke nødvendigvis førsteprioritet. Bymidtens professionelle aktører efterspørger bl.a. derfor flere muskler finansielt, men også kompetencemæssigt, til at løfte bymidtens udvikling. Udredningen peger på, at fire hovedtemaer (jf. figuren) er centrale for udvikling af den levende bymidte i spændingsfeltet mellem borger, bymidte og hovedby:
• Fællesskab og identitet, koblet til kultur, kulturarv og oplevet historie
Hovedproblemer og udviklingsdagsordner
• Disse temaer skal samlet løftes gennem en inkluderende mobilisering af alle bymidtens aktører. Grøn omstilling og aktivering af natur er temaer, der er på vej frem i takt med ønsket om en mere oplevelsesrig og flerfunktionel bymidte. Her ligger også et potentiale for at anvende bymidten som løftestang for at mobilisere borgere ind i bæredygtighed og sundhed.
Hvad driver den levende bymidte?
De professionelle aktører peger på, at en langsigtet politisk vision for bymidten og faglige kompetencer – både for byplanlægning og udvikling af identitet og kultur - skal styrkes, hvis bymidternes optimale potentiale skal forløses. De professionelle aktører efterspørger også metoder eller modeller for at samarbejde eller mobilisere aktører i samarbejdet omkring bymidten. Andre konkrete udfordringer, der opleves af aktørerne, omfatter faldende butikshandel og behov for en styrket kobling af digitale og fysiske tilbud. Figur 2 – Fire hovedtemaer for at udvikle en levende bymidte
HovedbyBymidteogFællesskabidentitet udviklingØkonomiskog vækst
Borger Partnerskab og mobilisering
DRIVKRÆFTER OG OPLEVEDE HOVEDUDFORDRINGER
Kompetenformidlingogceopbyg-ningognetværk
Anbefalingerne for Realdanias videre indsats er formuleret inden for fire hovedspor, der skal integreres i en samlet kampagne. De fire spor er jf. figuren systematisk vidensopbygning; styrket fokus og opmærksomhedsskabelse; styrkede kompetencer og pilotprojekter, der gennem eksempelværdi kan skabe merværdi for den enkelte kommune og på tværs af landet. Udredningen peger på fem hovedanbefalinger:
Af den følgende slide fremgår detaljerede forslag til videre indsats inden for de fire spor.
• Fremme af en systematisk vidensopbygning og kultur, fx ved understøttelse af videnscenter og/eller koordinering af vidensopbygning med andre nøgleaktører • Styrket opmærksomhedsskabelse og kompetencer blandt særligt lokalpolitiske beslutningstagere
OFFENTLIGFILANTROPISKINDSATSINDSATSFRASEKTOR,MARKEDMV.
Anbefalingerne er udviklet med det afsæt, at Realdania i implementeringen samarbejder tæt med andre aktører, og som udgangspunkt har fokus på områder, hvor der mangler ressourcer eller investeringer fra privat eller offentlig sektor.
TIL FILANTROPISKE INDSATSER
• Styrket viden- og designgreb, der er evidens for, at det skaber livskvalitet, særligt i forhold til mobilisering af aktører, den kulturelt æstetiske dimension og grøn omstilling. Udredningen peger på, at der særligt er behov for en ekstra hånd i bymidter i mindre hovedbyer (under 40.000 indbyggere).
• Pilotprojekter der modes tæt integreret med byernes kulturarv, historie og øvrige rammebetingelser mv. - og med en bredere kompetence- og vidensopbygning
Ramboll
Anbefalinger inden for fire hovedspor
• Netværk og kompetenceopbygning blandt praktikere i kommuner
Figur 3 – Fire hovedspor i anbefalingerne for udvikling af feltet
Forskning,dataogerfaring Debat
Pilotprojekter
OPBYGNINGVIDENSSYSTEMATISK- SÆTTENDEDAGSORDENSPREDESDERVÆRDIEKSEMPELKAN
STYRKEDE KOMPETEN CER
Fokus for den videre indsats
ANBEFALINGER
• Understøt kultur for organisering og samarbejde omkring systematisk vidensopbygning, fx gennem videnscenter eller -bank
• Styrk viden om den kultureltæstetiske dimension og hvordan den integreres i bymidtens bredere udvikling og design
• Opbyg viden om, hvordan man mobiliserer aktører samt opbygger og fastholder aktørsamarbejdergode
• Understøt systematisk modning af virksomme metoder og designgreb for bymidten, fx spredning af virksomme metoder blandt aktører. Styrket dagsorden gennem debat og formidling
• Styrk fokus på den levende bymidte og dens betydning hos beslutningstagere, særligt lokalt • Styrk debat og opmærksomhedsskabelse på tværs af beslutningstagere, eksperter og praktikere: Fx ved artikler, gå hjem møder, seminarer mv.
• Vælg pilotprojekter, der kan udvikle viden og indsats for styrket miljømæssig bæredygtighed i bymidten, fx udledninger i byggeriet, klimasikring mv. Kompetenceløft og netværk
• Facilitering af netværk eller indspil til eksisterende netværk på praktiker beslutningstagerniveauog
• Faciliter, at samarbejde i den enkelte kommune sker på tværs af sektorer (de tekniske sek-torer velfærdssektorerne).og
9
FORSLAG TIL VIDERE FILANTROPISK
• Opbyg viden om, hvilke designgreb der skaber livskvalitet (impact) i bygget miljø – og samspillet med en bredere strukturel og social udvikling
• Opbyg viden og indsatser for at styrke bæredygtighedmiljømæssiginden for en bredere bæredygtighedsforståelse
Systematisk videnopbygning gennem forskning, data og erfaringsopsamling
• Facilitering af by-samarbejder, fx i relation til puljeprojekter eller calls på feltet
overførsel
Pilotprojekter eksempelværdiforog
DETALJEREDE INDSATS
Ramboll
• Styrket viden om. hvilke elementer af et pilotprojekt der er overførbart, og hvordan overførbarhed kan understøttes
• Arbejd med peer-to-peer learning
• Styrk viden om, hvordan bymidtens fysiske udvikling kan modnes tæt integreret med byens identitet, det lokale fællesskab, kulturarv og arkitektur
• Styrk spredning af viden og udvikling af et fælles sprog og målbillede for den levende bymidte.
• Integrer hvis muligt kompetencetilbud i eksisterende tilbud
• Tilbyd kompetencetilbud, fx kurser eller skræddersyetvidenspakker,til henholdsvis praktikere, administrativ ledelse i kommunerne, ejendomsejereprofessionellebeslutningstagere(eventuelle)ogdeøvrigeaktører,herunder
• Vælg pilotprojekter efter kriterier om værdiskabelse lokalt, eksempelværdi nationalt og potentialet for gennem pilotprojektet at generere vigtig viden og modne kompetencer
HVAD ER EN LEVENDE BYMIDTE? Casebesøg i Svendborg
HVAD ER DEN LEVENDE BYMIDTE?
Kommercielt og kognitivt: binder oplevelsen af livskvalitet sammen med handling, fx handel og bevægelse Socialt: rum der giver mulighed for at koble ind i fællesskaberne
Ramboll 11
• En kommerciel eller kognitiv dimension, der opstår, når rummet binder oplevelsen af livskvalitet sammen med handling, særligt handel. De tre lag optræder i praksis tæt sammenkoblede, og i forskellige bymidter kan dimensionerne være udformet og vægte forskelligt.
Et målbillede for den levende bymidte En bymidte, hvor der er mennesker, og hvor opholdet bidrager til subjektiv livskvalitet og lyst til at gøre ophold - individuelt og kollektivt. Det er en forståelse, der er delt på tværs af Enaktører.levende bymidte skabes i et koncentreret og fortættet rum: Hovedbyens bymidte dækker typisk et afgrænset og fortættet rum omkring handelsgaderne, der sikrer den en tilstrækkelig koncentration af mennesker og liv. Antallet af mennesker er dog ikke nok. En levende bymidte opstår, når rummet integrerer og sammenkobler tre dimensioner af oplevelsen: • En social dimension, der opstår, når rummet åbner for at mødes og koble ind i fællesskabet/ er • En kulturel-æstetisk dimensionen, hvor rummet kobler til en oplevet fælles identitet, kulturarv og historie, og som aktiverer det behagelige, det følelsesmæssige og sanselige gennem natur og arkitektur
Kulturel-æstetisk: rum der kobler til oplevet identitet og fællesskab, kultur(arv) og som aktiverer det sanselige
Figur 4 – Fire hovedspor i anbefalingerne for udvikling af feltet Social Kulturel-æstetisk Kommerciel og kognitiv Den levende bymidte
Bidrager bymidten til din livskvalitet?* Er det vigtigt, at din bymidte giver dig livskvalitet?** Skala
VIGTIG?
Note: N=738. Resultatet er den gennemsnitlige vurdering fra borgere i hovedbyer (4.000 70.000 indbyggere).
Ramboll
Der er potentiale for styrket livskvalitet gennem mere levende bymidter Bymidterne i danske hovedbyer er i rimelig grad levende forstået således, at de bidrager til borgernes livskvalitet (vurderingen 5,9 på en skala fra 0 til 10). Borgerne vurderer i endnu højere grad, at det er vigtigt, at bymidten bidrager til livskvalitet (vurderingen 7,0). Bymidtens betydning understøttes også bredt af aktørinterviews i alle de 8 Detcasebyer.indikerer et uudnyttet potentiale for en højere grad af livskvalitet gennem mere levende bymidter i danske Påhovedbyer.tværsaf byer vurderer borgere i store hovedbyer (30.00070.000 indbyggere) i højere grad, at bymidten er levende, det vil sige bidrager til deres livskvalitet. De samme borgere anser det også som tilsvarende vigtigere (7,2) sammenlignet med borgere i de mindre byer (6,8). Borgere over 56 år mener, at det er vigtigere (7,4), at bymidten bidrager til deres livskvalitet sammenlignet med borgere under 56 år (6,7). 0 10 5,9 7,0
*: Spg. 17: I hvilken grad oplever du, at din bymidte bidrager til din livskvalitet? 10 indikerer, at bymidten bidrager meget til din livskvalitet, mens 0 indikerer, at bymidten slet ikke bidrager til din livskvalitet. BYMIDTE
ER DEN LEVENDE
**: Spg. 16. 10 indikerer, at det er meget vigtigt, mens 0 indikerer, at det slet ikke er vigtigt.
Tabel 1 - Borgernes vurdering af, hvorvidt bymidtens bidrager til livskvalitet, og hvor vigtigt det er, at bymidten bidrager til livskvalitet
Tabel 2 - Hvilke ærinde(r) havde du, sidst du besøgte din bymidte i fritiden?*
Bymidten anvendes særligt til at handle og mødes socialt Borgerne anvender bymidterne til ærinder af forskellig karakter: Både kommerciel, social og rekreativ karakter. Det understøttes af både borgersurvey og casebesøg. Særligt den kommercielle funktion er fremtrædende: Under borgernes seneste besøg købte 54 pct. af borgerne dagligvarer og 27 pct. forbrugsvarer. Også den sociale funktion er vigtig: Ca. en fjerdedel af borgerne (27 pct.) var på restaurant, café, bar eller lignende sidste gang, de besøgte bymidten, og størstedelen af dem gjorde det i selskab med andre. Begivenheder og rekreativ brug er sjældnere, men vigtige Øvrige sociale elementer i bymidten, som at deltage i sociale arrangementer og større begivenheder, er mindre udbredte ærinder (henholdsvis 6 pct. og 2 pct.). Her skal det tages i betragtning, at de fleste danskere typisk handler eller går på restaurant oftere, end de deltager i større events eller begivenheder. Casebesøgene peger også entydigt på, at arrangementer og begivenheder har en central betydning for bymidten og dens evne til at tiltrække borgere og besøgende samt at skabe gode rammer for handelsliv og identitet (se drivkræfter og barrierer).
1%1%2%6%6%11%14%14%23%27%27%
Opholde mig i rekreative ellerområdergrønne Deltage i sociale arrangementer
Ramboll
Note: N=972. Respondenter kunne sætte krydser ud fra flere ærinder 54% 0% 100% Købe dagligvarer Gå på restaurant, cafe, bar, natklublignendeeller Købe forbrugsvarer Gå en tur, løbe eller cykle Hente varer bestilt på internettet BenytteBenyttesundhedstilbudkulturtilbud
Knap en fjerdedel (23 pct.) gik, cyklede eller løb en tur, mens få borgere (6 pct.) anvendte rekreative eller grønne områder sidste gang, de besøgte bymidten. Det skal bemærkes, at spørgeskemaet er besvaret i februar og marts, hvor brugen af grønne områder og deltagelse i større events typisk er mindre udbredt end på andre tidspunkter af året.
BYMIDTENS ANVENDELSE
Deltage i større events eller begivenheder Hentede børn fra institution, skole, fritidstilbud e.l. Kom udelukkende for at mødes med andre *: Spg. 5
Note: N=972. Procentsatsen efter søjlerne indikerer, hvor stor en andel af respondenterne der har rangeret valgmuligheden mellem 1 5. Valgmulighederne er rangeret, så der både tages højde for andelen, der har rangeret valgmuligheden og den interne fordeling mellem rang 1 til 5. cafe, natklub Købe Købe Benytte
i sociale arrangementer
Spg. 13 FUNKTIONER I EN LEVENDE BYMIDTE
Tabel 3 - Hvad skal en bymidte tilbyde for at skabe mest livskvalitet for dig?*
Rang 1 Rang 2 Rang 3 Rang 4 Rang 5
forbrugsvarer
Ramboll
Gå en
Benytte sundhedstilbud tur, kollektive transportmuligheder *:
løbe eller cykle Hente varer bestilt på internettet Benytte
10%24%37%7%6% 85% 69% 56%58% 44%48% 31%34%34% 20%20% 0% 100% Gå på restaurant,
dagligvarer
Den levende bymidte er flerfunktionel Flerfunktionalitet er vigtig for at skabe oplevelsen af en levende bymidte. Borgersurveyen viser, at de borgere, der benyttede flere funktioner sidste gang, de besøgte bymidten, i højere grad oplever, at bymidten bidrager til deres Denlivskvalitet.vigtigste prioritering for borgerne er, at bymidten giver dem mulighed for at gå på restaurant, café, bar eller lignende efterfulgt af muligheden for at købe daglig- og forbrugsvarer samt benytte kulturtilbud (se tabellen til Supplerendehøjre). analyser (se bilag B-4) viser videre, at de borgere, der får større livskvalitet gennem bymidten, også er borgere, der i højere grad anvender kulturtilbud, rekreative/grønne områder samt restauranter, caféer mv. i bymidten, fremfor mere praktiske gøremål som at købe dagligvarer, hente varer fra internettet og benytte sundhedstilbud. Det kan ses som et fingerpeg om, at praktiske funktioner anses som en form for grundsten i bymidtens tilbud, men at borgerne efterspørger, at der også tilbydes andre funktioner, nemlig kulturelle, rekreative og sociale funktioner, i den levende bymidte. Det fremgik af tabel 2, at få borgere havde anvendt bymidten til deres seneste ophold i rekreative eller grønne områder. Det kan skyldes, at spørgeskemaet er gennemført i februar, eller at borgerne sætter pris muligheden for at opholde sig i det grønne område, om end det ikke altid anvendes.
Opholde mig i rekreative eller grønne områder
bar,
kulturtilbud
Deltage i større events eller begivenheder Deltage
lignendeeller
… det er nemt at komme til og fra bymidten
Den levende bymidte er tilgængelig, tryg og aktiverer natur, kultur og historie
… jeg kan gøre mange forskellige ting i bymidten
… der er tilpas med grønne områder, planter, træer eller blomster i bymidten … det føles trygt at færdes i bymidten
22% 8% 0% 100%
AF
19%48%9%5% 7% 72%74% 56%61% 56% 31%37%39%44%
… der er gode muligheder for at gøre ophold/hvil … bygninger og byrummene er behagelige at se på
… jeg kan opretholde et tilstrækkeligt personligt rum … der er gode muligheder for at komme i kontakt med mennesker, jeg ikke kender Rang 1 Rang 2 Rang 3 Rang 4 Rang 5
INDRETNINGEN EN LEVENDE BYMIDTE
Tabel 4 - Bymidten skaber størst livskvalitet for mig, når…*
Tilgængelighed er det forhold, der prioriteres højest i bymidtens indretning. Borgerne giver også udtryk for, at det skal være nemt at komme rundt og føles trygt at færdes (se tabellen til Borgersurveyenhøjre).viser samtidig, at stort set alle borgere oplever, at den nuværende indretning af deres bymidte lever op til disse ønsker. Derfor har det mindre betydning for vurderingen af Supplerendebymidten. analyser (se bilag B-5) peger på, at det særligt er bymidtens æstetiske, kulturelle og sociale indretning, der påvirker, hvorvidt borgerne oplever bymidten som levende. Det vil sige, om der er grønne og rekreative områder, at byrummene er behagelige at se på, og at der aktiveres historie - samt at der er mulighed for at møde andre mennesker. Det understøtter forståelsen af den levende bymidte som et rum, der formår at koble et kommercielt, et socialt og et kulturelt-æstetisk lag.
… jeg kan fornemme byens eller bymidtens historie
… der er gode muligheder for at møde mennesker, jeg kender
… det er nemt at komme rundt i bymidten
Ramboll v
*: Spg. 14: Hvordan skal bymidten være indrettet for at skabe størst livskvalitet for dig, når du opholder dig i den?
Note: N=972. Procentsatsen efter søjlerne indikerer, hvor stor en andel af respondenterne der har rangeret valgmuligheden mellem 1 5. Valgmulighederne er rangeret, så der både tages højde for andelen, der har rangeret valgmuligheden og den interne fordeling mellem rang 1 til 5.
Besøge restaurant, café, bar, natklub eller lignende Købe forbrugsvarer Gå en tur, løbe eller cykle Hente varer bestilt på internettet BenytteBenyttesundhedstilbudkulturtilbud
1 2 3 4 5 6 7 9 10 8
Opholde sig i rekreative eller grønne områder
Tabel 5. Borgernes brug og deres ønsker til bymidten BORGERNES ØNSKER TIL BYMIDTEN
Deltage i sociale arrangementer Deltage i større events eller begivenheder *: Spg. 5: Hvilke ærinde(r) havde du, sidst du besøgte din bymidte i fritiden? **: Spg. 13: Hvad skal en bymidte tilbyde for at skabe størst livskvalitet for dig? (valgt og prioriteret fra 1 5)
Borgerne ønsker flere kulturelle og rekreative tilbud
Købe dagligvarer 1 2 3 4 5 6 7 9 10 8
Blandt bymidtens øvrige tilbud tyder det på, at borgerne ønsker flere kulturelle, rekreative, grønne og sociale tilbud frem for tilbud af mere praktisk karakter som sundhedstilbud og at hente varer bestilt på internettet. Det understøtter, at de kommercielle tilbud nok er et vigtigt grundelement i en levende bymidte, men at bymidten gerne skal tilbyde andre funktioner og åbne for mere kulturelle og æstetiske dimensioner for at være levende. Kommentar til at fx sundhedstilbud mv. er grundelementer, som muligvis tages for givet?
Det bruges bymidten til i dag (rangeret)* Det skal bymidten kunne tilbyde (rangeret)**
Ramboll
Tabellen til højre rangerer, hvordan borgerne anvendte deres bymidte sidst de besøgte den kontra en rangering af, hvad bymidten skal tilbyde for at skabe livskvalitet og dermed være en levende bymidte. Figuren viser, at der er god overensstemmelse mellem de tre ting borgerne primært bruger bymidterne til i dag og det, de samtidig synes er vigtigst for bymidten. Således rangerer kommercielle aktiviteter samt restaurant og cafébesøg højt.
DRIVKRÆFTER HOVEDPROBLEMSTILLINGEROGFORDENLEVENDEBYMIDTE Casebesøg i Skanderborg
Udredningen peger på, at en helt overordnet drivkraft for den levende bymidte er den strategiske helhedsplanlægning omkring bymidten, koblet med politisk mod og handlekraft til at planlægge langsigtet.
Bymidtens udvikling skal afbalanceres i en bredere kommunal prioritering i forhold til andre bymidter eller landområder i kommunen, og investeringsbehov i fx velfærdsfunktioner, infrastruktur osv. Her er bymidten og aktørmobiliseringen omkring bymidten ikke nødvendigvis Derførsteprioritet.kanudskilles
HovedbyBymidteogFællesskabidentitet udviklingØkonomiskog vækst Forbundet lokalmiljøbæredygtigtog
De fire temaer spiller tæt sammen om bymidtens udvikling og kan dermed ikke ses separat. Særligt er en fælles fortælling, identitet og vision omkring bymidten og en bred mobilisering af aktører omkring dagsordenen i byen central for vækst og udvikling af bymidten samt for at drive en menings- og værdifuld kobling/forbundethed til det omgivende samfund. Grøn omstilling og natur er temaer på vej op i takt med et ønske om oplevelse og flerfunktionalitet.
Partnerskab og mobilisering Læsevejledning På de følgende slides gennemgås drivkræfter og hovedproblemstillinger for hvert af de fire temaer for sig. Hvert tema indledes af en overordnet slide, der samlet viser drivkræfter, problemstillinger og eksempler på strategier for bymidten. Figur 5 – Fire hovedtemaer for at udvikle en levende bymidte
ET SAMLET BLIK PÅ DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER
fire overordnede temaer for bymidtens udvikling: • Økonomisk udvikling og handel
• Partnerskab og mobilisering af aktører.
De fire temaer og deres samspil er kvalificeret gennem indledende ekspertinterviews, en workshop og en afsluttende valideringsworkshop.
Borger
• Fællesskab og identitet • Forbundet og bæredygtigt lokalmiljø
Ramboll 18
ØKONOMISK UDVIKLING OG HANDEL Casebesøg i Stege
Ramboll 20 DRIVKRÆFTER • Detailhandel er et central element i bymidten • Tilstedeværelse af en samlet strategi for bymidtens handelsliv • Et differentieret handelsliv, herunder både detail, café og oplevelsesøkonomi • Integrerede fysiske og digitale tilbud • Bymidten som aktiv magnet for at tiltrække besøgende • Erhvervsaktører som centrale samarbejdspartnere • Boliger i bymidten UDFORDRINGER • Stigende nethandel og deraf bekymring for butikslukning • Høj butiksleje • At ramme den rette balance mellem placering af handelsliv i og uden for bymidten (type og antal). EKSEMPLER PÅ GREB ELLER STRATEGIER • Fortætningsstrategier for koncentration af handelsliv, fx Middelfart, Brande og Skanderborg • Håndtering af nethandel, fx: • Kompetencekursus (afholdt af kommunen) om digitale kompetencer • Digitale detail strategier som komplementære til fysisk detail, fx webshop, sæsonbaseret indsats (vinter/sommer), promoveringsvideoer, firmarettede tilbud osv. • Gør det nemmere at handle lokalt, fx fælles online handelsplatform for bymidtens butikker eller lokale firmajulegaver • Arrangementer og begivenheder i bymidten hele året rundt, fx Stege og Hjørring • Formidlingsindsats på sociale medier, fx Facebook-videoer fra Svendborg OVERBLIK: ØKONOMISK UDVIKLING OG HANDEL
Ramboll
21
DRIVKRÆFTER Detailhandel er et centralt element af en levende bymidte, og udredningen peger på, at en samlet strategi eller retning for bymidtens handelsliv som del af en bredere by eller bymidtestrategi er en vigtig drivkraft for at sikre forudsigelighed og retning for handelslivets aktører. Denne strategi kan angive, hvor butikkerne placeres. Blandt andet er det et gennemgående ønske at fortætte handelslivet, så der ikke opstår tomme butikker i handelsgaderne. Desuden kan strategien tydeliggøre, hvilken type af butikker der placeres i eller uden for bymidten. I flere casebyer forsøger man fx at placere større kædebutikker eller butikker, der kræver større parkeringsarealer uden for bymidten, mens mindre butikker og specialforretninger placeres i selve bymidten. I andre casebyer oplever aktørerne, at placeringen af et indkøbscenter i forlængelse af bymidtens handelsgader har styrket handelslivet i bymidten.
Casebesøg i Svendborg
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Økonomisk udvikling og handel
UDFORDRINGER Enkelte aktører oplever, at en for høj butiksleje betyder tomme butikker, hvilket kan gøre det svært at fortætte handelsgaderne, fordi nye butikker åbner uden for handelsgaderne, hvor lejen er lavere. Den gode balance mellem butikker, der placeres i versus uden for bymidten, er en udfordring for en række byer. Forskellige hensyn som lettere tilgængelighed og større butikslokaler kan være faktorer, der betyder, at butikken placeres i et aflastningscenter frem for i bymidten. Der er desuden forskellige holdninger på tværs af fx detail, kommuner og civilsamfund hertil.
Handel og indkøbsmuligheder udgør ifølge borgerne et centralt element for bymidten. Over halvdelen af borgerne angiver, at det er vigtigt, at de kan købe daglig- og forbrugsvarer i bymidten. Det er således borgernes henholdsvis anden og tredjeprioritet i forhold til, hvad en bymidte skal kunne tilbyde. 72 pct. af danskerne oplever, at der under deres seneste besøg i bymidten var et tilpas varieret handelsliv i deres bymidte. Kilde: Borgersurvey, spørgsmål 10 og 13
BORGERNES PERSPEKTIV
UDFORDRINGER Risiko eller bekymring for butikslukning som følge af en omstilling af handelsliv mod større grader af digital handel og færre fysiske butikker. Nogle aktører formår at vende det til deres fordel ved integreret fysisk og digital handel, mens andre mangler de digitale kompetencer, interessen eller konkrete modeller for, hvordan man er til stede på sociale medier eller driver en webshop.
i
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Økonomisk udvikling og handel Casebesøg Brande
Ramboll
DRIVKRÆFTER Et differentieret handelsliv, hvor butikkerne i bymidten tilbyder kvalitetsprodukter og oplevelser kombineret med personlig kundeservice, er også et greb, der fremhæves bredt. Det afspejler samtidig borgernes ønske om en bymidte, der også har kulturelle, sociale og rekreative tilbud. Her er muligheden for at gå på restaurant, café eller andre oplevelsestilbud af stor betydning for borgerne. Det giver både borgere og de professionelle aktører udtryk for. Herved kan handelslivet i bymidten også differentiere sig fra fysiske butikker i andre byer og centre uden for byen – og fra nethandel. I nogle bymidter samarbejder detailhandlen om at give kunderne en særlig oplevelse, fx ved at anbefale varer fra hinandens butikker, mens andre gentænker butiksformatet ved at kombinere butik og café eller holde foredrag i Mangebutikslokalerne.aktørerarbejder på at kombinere den fysiske butik med digitale tilbud. Enten i form af en netbutik tilkoblet butikker, hvor det digitale tilbud er det drivende, og hvor den fysiske butik alene fungerer som show-room. Mange aktører fremhæver i den forbindelse, at digital handel ikke kun er en udfordring, men også en mulighed for at udvikle kundekreds og tilbud.
Der er få borgere (2 pct.), der angiver, at de deltog i en større begivenhed, da de sidst besøgte bymidten. Men det er samtidigt et af de tilbud i bymidten, hvor forskellen mellem borgernes faktiske brug og ønsker til bymidten er størst. 44 pct. har angivet større begivenheder som en vigtig prioritet for, hvad en bymidte skal tilbyde. Kilde: Borgersurvey, spørgsmål 5 og 13 AKTØRERNES STEMMER ”Events kan give en wow-effekt. Vi laver ikke arrangementer for at lave salg den dag – men snarere for den langsigtede oplevelse af, at det er en hyggelig by, som man kommer tilbage til i forbindelse med forskellige arrangementer.” – Aktør fra detailhandel ”Byen er heldig, fordi der ligger store virksomheder med mange penge og arbejdspladser. Det kan man se, fordi bymidten er pæn og velholdt.” – Kommunal aktør
DRIVKRÆFTER
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Økonomisk udvikling og handel
Bymidten fungerer i alle casebyer som en aktiv magnet for besøgende. Aktørerne beskriver blandt andet, hvordan arrangementer eller aktiviteter i bymidten tiltrækker besøgende – både lokale og turister – og erhvervsliv, og dermed økonomisk udvikling for blandt andet handelslivet. I nogle casebyer er man opmærksom på at have arrangementer i bymidten hele året rundt, og én by arbejder med et årshjul for arrangementer i bymidten. Arrangementer er også en måde at markere og udvikle byens fællesskab og identitet (se tema om fællesskab). Engagerede erhvervsaktører er en central samarbejdspartner. Erhvervsaktørerne muliggør tiltag i bymidten gennem økonomisk investering, netværk eller særskilte kompetencer. Det er uanset om, der er tale om flere små erhvervsaktører eller enkelte store. I casebyerne er der eksempler på, at erhvervsaktører fx investerer i kunstinstallationer, opfører nye boliger, renoverer gamle bygninger, støtter lokale foreninger/tiltag samt store og små byudviklingsprojekter (se også tema om mobilisering). Boliger i bymidten kan være en drivkraft for en levende bymidte på forskellig vis: Det kan være løftestang for en øget koncentration af mennesker i bymidten, det kan være en strategi for at diversificere boligmasse og dermed borgere, fx gennem et blandet lejlighedskompleks, eller det kan være en måde at udnytte tomme butikslokaler, hvor butikslejen er for høj.
Ramboll
23
BORGERNES PERSPEKTIV
FORBUNDET OG BÆREDYGTIGT LOKALMILJØ Casebesøg i Skanderborg
• Aktivering af natur i bymidten fra grønne ”anstrøg” til mere strategisk arbejde.
Ramboll 25
• At åbne lukkede/indadvendte rum mod den omgivende natur eller andre bydele, der støder op til bymidten.
• Sikre en gennemstrømning til eller destinationer i byen, fx Nordborgs nye ferieresort og Steges hovedvej gennem bymidten
• Bilisme og kollektiv trafik skal gå hånd i hånd
• Bymidten skal være tilgængelig for at være levende
EKSEMPLER PÅ GREB ELLER STRATEGIER
• Grøn omstilling vinder frem, men er stadig på et tidligt stadium
UDFORDRINGER
• Integrere bymidten i DK 2020 planer, fx med mål om decarbonisering (Nordborg/Sønderborg) eller aktørmobilisering i bymidten (fx Middelfarts klimakonference).
• Integrere grønne elementer i ruter til bymidten – gør ruterne til en oplevelse, fx Middelfart, Svendborg og Stege
• Åbne lukkede rum mod natur og/eller den omkringliggende by, fx har Svendborgs bymidte udsyn til havn og Nordborgs bymidte har udsyn til slot og natur
• Aktivering af natur gennem grønne elementer i bymidten, fx Middelfart, der har fokus på at den aktiverede natur skal matche bymidtens identitet
• Afvejning mellem tilgængelighed med bil og tryghed
• Balance mellem biler og de bløde trafikanter, fx ensrettede gader, ringveje omkring byen, parkeringsbetaling og cykelstier
OVERBLIK: FORBUNDET OG BÆREDYGTIGT LOKALMILJØ
• Tilgængelighed med især bil skal afbalanceres med en tryg og behagelig byoplevelse for bløde trafikanter
DRIVKRÆFTER
BORGERNES PERSPEKTIV I forhold til byens indretning angives tilgængelighed til og fra bymidten som den vigtigste prioritet af 48 pct. af respondenterne, mens mulighederne for at komme rundt i bymidten er den tredje vigtigste prioritet. At kunne færdes trygt i bymidten er den 5. vigtigste prioritet for borgerne. Hovedparten af respondenterne (92 pct.) følte sig trygge under deres seneste besøg i bymidten. Det indikerer, at de fleste byer aktuelt formår at skabe en tryg byoplevelse. Kun 20 pct. af respondenterne har angivet kollektiv transport som en prioritet. Kilde: Borgersurvey, spørgsmål 10, 13 og 14
ingen entydig opskrift på: I byer med færre borgere og besøgende kan bilerne være del af bylivet, mens en gågade opleves øde. I andre byer er situationen og behovet det modsatte. Konkrete løsningstiltag kan derfor spænde fra ensrettede gader, gågader, betalt parkering eller cykelstier til at fastholde en omfartsvej gennem byen. Dermed skal tryghed og tilgængelighed ses som en spænding mellem to yderpoler, der løbende skal afbalanceres i forhold til de lokale ønsker og behov. Kollektiv transport er en anden drivkraft for tilgængelighed. Kollektiv transport opfattes generelt ikke som en vigtig prioritet og anses som tilstrækkelig. Kollektiv transport forbindes dog af flere byer med et stigende fokus på bæredygtig og sund transport og kan i den optik fremadrettet være en drivkraft, der bliver vigtigere.
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Forbundet og bæredygtigt lokalmiljø
UDFORDRINGER Afvejning mellem tilgængelighed og tryghed anses som en udfordring i mange byer. Temaer som parkering og særligt afskaffelse af parkeringspladser, trafikregulering og kødannelse er til diskussion i mange byer. Særligt ønsker detailhandlen at fastholde parkering i bymidten umiddelbart uden for butikkerne, mens kommune og civilsamfund i højere grad vægter æstetik og tryghed. Generelt er der brug for at fastlægge løsningstiltag lokalt og efter lokale behov.
Ramboll
DRIVKRÆFTER OG GREB Byens tilgængelighed er en central drivkraft for at være levende. Særligt bilen ses som et vigtigt transportmiddel. En god balance mellem tilgængelighed i bil og en tryg og behagelig byoplevelse for de bløde trafikanter er derfor afgørende. Målet er et rum, der er tilstrækkelig befolket og behageligt at bevæge sig i samtidig med, at bilerne kan sive Detteigennem.erder
26
DRIVKRÆFTER OG GREB Aktivering af naturen er generelt en central drivkraft for den levende bymidte. Konkrete greb omfatter alt fra grønne ”anstrøg”, såsom blomsterkasser og træer, til det mere strategiske arbejde, hvor nogle af byerne fx arbejder med at åbne byen op mod den omkringliggende natur. Enkelte byer integrerer grønne elementer i ruter til bymidten, så de besøgendes oplevelse begynder i det øjeblik, de har parkeret bilen. Aktivering af natur kan desuden være identitetsskabende, fx ved at koble til en fortælling om grøn omstilling eller en by i naturen. Enkelte byer har også fokus på, at naturen, der aktiveres, skal anslå bymidtens oplevede kulturarv, fx i form af en historisk malmproduktion.
Ramboll
Casebesøg i Brande
UDFORDRINGER
Lukkede/indadvendte rum kan betyde, at bymidten opleves som afkoblet, fx hvis butiksfacader vender mod parkering, og dermed aflukker livet omkring butikken, eller hvis der ikke er udsyn eller forbindelser til natur og den omkringliggende by. At åbne et lukket/indadvendt rum mod natur eller andre bydele kunne være med til at skabe mere liv omkring bymidten og skabe et åbent rum.
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Forbundet og bæredygtigt lokalmiljø
Ramboll
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Forbundet og bæredygtigt lokalmiljø
DRIVKRÆFTER OG GREB Grøn omstilling er et tema, der arbejdes med i stigende grad i takt med det voksende fokus på klima og bæredygtighed. Byerne arbejder dog i meget forskellig grad med emnet. Konkret indikerer udredningen tre forskellige niveauer for indsats omkring bymidterne: • En række byer arbejder med klimasikring af bymidten, typisk i form af sikring af infrastruktur, vand og elforsyning ved større regnmængder • Flere byer begynder at sætte fokus på decarbonisering gennem bymidten. Konkret sker det ved fx at arbejde med elladestandere eller betoning af grøn transport. Flere byer har integreret disse tiltag i byens DK2020 plan • Endelig er der eksempler på byer, der anvender bymidten til at mobilisere borgerne om grøn omstilling, fx afholder en by et årligt klimamøde i bymidten.
AKTØRERNES STEMMER ”Blik for, at grøn omstilling først lige er gået i gang. Derfor måske fornuftigt at lade gågade- og P-hus-ide modnes, inden man eksekverer.” - Kommunal aktør ”Forsyning og klimatilpasning samt DK2020 planerne er, det der er i fokus nu.” Kommunal aktør
Casebesøg i Svendborg
FÆLLESSKAB OG IDENTITET Casebesøg i Skanderborg
UDFORDRINGER
•
•
immateriel kulturarv • Kunst og kultur • Foretagsomhed og frivillighed • En flerfunktionel bymidte • Arrangementer og begivenheder • Kulturarv som særlig kulisse for bymidten • Mødesteder.
• Historie
DRIVKRÆFTER fælles fortælling og identitet om bymidten kan bygge på: og kulturarv, og
•
•
EKSEMPLER PÅ GREB ELLER STRATEGIER I Brande (Artium) og Skanderborg (Kulturhuset) har man stor succes med at blande flere funktioner i samme bygning Andre byer (fx Stege og Hjørring) har haft fokus på at placere flere funktioner i bymidten, men i separate bygninger
• En
•
• Mangel på mødesteder i rummene, der inviterer til ophold Balance mellem bevaring og udvikling i bymidter med kulturarv Skabe samlet identitet for byen – når man ikke har det (især unge bymidter) Samspil mellem de små identiteter og en overordnet identitet, fx mellem gamle og nye beboere.
•
•
Ramboll 30
At give rummene, fx et torv, flere anvendelsesmuligheder, så de ikke kun anvendes af én type af borgere til én ting, fx Brande
både materiel
OVERBLIK: FÆLLESSKAB OG IDENTITET
At skabe en fælles identitet, som borgerne kan genkende sig i, det vil sige bygger på lokalhistorier, gamle eller nye erhverv, subkulturer eller begivenheder, fx Svendborg – den maritime og kreative by; Middelfart – håndværkets by
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Fællesskab og identitet
UDFORDRINGER At skabe en samlet identitet for bymidten eller byen, der er accepteret og båret på tværs af aktører, kræver en aktiv indsats og er ikke nødvendigvis et nemt projekt. Dette gælder blandt andet de unge byer, hvor der ikke er et historisk element at tage udgangspunkt i. Det gælder også byer, hvor der ikke er en aktør, der påtager sig indsatsen med at drive den fælles fortælling. Indsatsen bliver også sværere, når der ikke er en samlet strategi for bymidten. Det kan være en særskilt udfordring at sikre en god inklusion af såkaldt små identiteter, det vil sige identiteter omkring forskellige subkulturer, i den overordnede identitet. I nogle af casebyerne kommer det til udtryk ved, at unge og gamle beboere ikke nødvendigvis har de samme ønsker til bymidten, og hvordan den skal udvikle sig. Det kan også komme til udtryk i form af forskellige fokusområder eller interesser vedrørende fx handel, grøn omstilling, trafik og parkering mv. Når der udvikles en samlet identitet, er det derfor vigtigt, at den er inkluderende og gør det muligt, at flest mulige af byens aktører kan se sig selv i den.
31
• Foretagsomhed og frivillighed fremhæves. I nogle casebyer fremhæves en særlig ånd blandt byens borgere, som har tradition for og ønske om at bidrage og hjælpe hinanden og byen som helhed. Dette kommer i høj grad til udtryk gennem de mange arrangementer i bymidten båret af frivillige.
Ramboll
DRIVKRÆFTER OG GREB En fælles fortælling om bymidten er en drivkraft for at skabe identitet, vækst og mobilisering omkring bymidten. Det er dog vigtigt, at fortællingen er autentisk forankret, det vil sige afspejler, hvad borgerne reelt oplever som identitetsbærende. En række casebyer oplever også, at der er brug for en aktiv indsats for at facilitere en fælles og udtalt forståelse af Casebesøgeneidentitet.pegerpå
• Kunst og kultur som fx kunstinstallationer i bymidten, kulturtilbud, kendte kunstnere fra byen eller større kulturelle begivenheder i og omkring bymidten er eksempler, som aktørerne nævner som identitetsskabende for bymidten. Immateriel kulturarv kan være identitetsskabende gennem fx sociale praksisser, fortællinger og fælles forståelse af byens identitet.
forskellige typer af identitetsbærende faktorer af både materiel og immateriel art:
• Historie og kulturarv er særligt til stede i gamle købstæder, hvor kulturarv og historisk arkitektur tydeligt præger bymidten. Nyere lokalhistorier og fortællinger kan dog også være identitetsskabende, hvis de er autentiske. Der er eksempler på, at fortællinger bliver tydelige gennem et nedskrevet produkt, fx i en hvidbog, en kommunal strategi eller lignende.
”Kulturhuset er noget af det, der gør denne by levende og attraktiv, og havde ikke været en succes, hvis det havde ligget uden for byen. Man kan tage et stop i Kulturhuset og læse en bog i biblioteket eller lignende. Samspillet mellem butikker, kulturliv og oplevelser er en god opskrift.”
321
– Aktør fra civilsamfundet BORGERNES PERSPEKTIV Det er en høj prioritet for borgerne, at bymidten tilbyder flere forskellige funktioner. Multifunktionalitet rangeres næsthøjest på spørgsmålet om, hvordan bymidten skal indrettes for at skabe størst mulig livskvalitet for dem. Borgernes livskvalitet og ønske om at genbesøge bymidten øges, desto flere funktioner borgerne har benyttet under det sidste besøg. Kilde: Borgersurvey, spørgsmål 11, 14 og 17
Ramboll
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Fællesskab og identitet
AKTØRERNES STEMMER
DRIVKRÆFTER OG GREB En flerfunktionel bymidte. I flere casebyer er det tydeligt, at bymidter eller bygninger i bymidten med flere funktioner er en drivkraft for fællesskab i bymidten og for at give borgere et ærinde i bymidten. Den flerfunktionelle bymidte kan også facilitere, at borgerne mødes på tværs af demografiske, sociale og økonomiske lag. Der er forskellige eksempler på at skabe en flerfunktionel bymidte: To casebyer har stor succes med at blande flere funktioner i den samme bygning i bymidten, fx skole og borgerservice eller bibliotek og biograf. Det tiltrækker mange af byens borgere og skaber møder på tværs. I andre casebyer har man haft fokus på at placere flere funktioner i bymidten, men i separate bygninger. Bymidten indeholder således fx både kulturtilbud, sundhedstilbud og detailhandel. Nogle aktører oplever det som fordelagtigt, at funktionerne blandes frem for at grupperes i detail- eller kulturklynger. Flerfunktionalitet kan også integreres i bymidterne ved at give rummene flere anvendelsesmuligheder, så de ikke kun anvendes af én type af borgere til én ting. Det skaber fleksible rum med mulighed for, at forskellige borgergrupper kan mødes, hvilket flere aktører fremhæver som et væsentligt aspekt ved bymidten. 32
Aktør fra detailhandel ”Arrangementer i byen kan samle folk. Man bliver stolt, når man er steder uden for kommunen og andre snakker om byen og arrangementerne.” – Aktør fra detailhandel
ArrangementerDRIVKRÆFTER
Ramboll
og begivenheder. Hovedparten af aktørerne påpeger eksplicit, at arrangementer og begivenheder i bymidten kan være med til at skabe et større fællesskab og sammenhold blandt borgerne samtidig med, at det kan være identitetsskabende. I nogle tilfælde kan et tilbagevendende arrangement, fx en musik- eller kulturfestival, blive bærende for byens identitet. Arrangementerne i bymidten involverer typisk mange af byens borgere, som enten er med til at stable arrangementet på benene eller deltager i det. På den måde giver arrangementerne anledning til, at mange af byens borgere samles omet fælles formål, hvilket styrker fællesskabsfølelsen.
Casebesøg i Hjørring
”En kæmpe del af vores prioritering er vores julebelysning, som gør, at folk kommer ind og bruger byen. Beboerne er stolte af det og tager gæster med ud. Det giver noget stolthed og noget glæde til dem, der bor her. Man har lyst til at vise sin by –frem.”
AKTØRERNES STEMMER
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Fællesskab og identitet
BORGERNES PERSPEKTIV De mest anvendte mødesteder er butikker samt restauranter, caféer, barer og lignende, idet henholdsvis 43 pct. og 42 pct. af borgerne angiver disse som deres seneste mødested i bymidten. Torve og åbne pladser har været sidste mødested for 24 pct. af borgerne, mens kulturtilbud har været det for 19 pct. 71 pct. er helt eller delvist enige i, at bygninger og byrum i deres bymidte var behagelige at se på under deres seneste besøg. Bymidtens historie (6. prioritet) og æstetiske udtryk (8. prioritet) er dog ikke de væsentlige prioriteter for borgerne.
Kilde: Borgersurvey, spørgsmål 10, 12 og 14 DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Fællesskab og identitet
34
DRIVKRÆFTER Mødesteder forstås i udredningen som et fast eller midlertidigt sted, hvor mennesker mere eller mindre planlagt mødes og snakker med andre mennesker. Mødesteder opleves af aktørerne som vigtige for fællesskabet. I casebyerne fremhæves handelsgaderne og butikkerne som det primære mødested i bymidten. Det bakkes også op af borgersurveyen. Kulturarv sætter en særlig kulisse for bymidten, som bymidter uden kulturarv ikke har. Aktørerne udtrykker et ønske om at bevare kulturarven og den historiske arkitektur, da den er identitetsskabende for borgerne, giver bymidten en særlig atmosfære og miljø samt differentierer den fra andre bymidter. Nogle af aktørerne giver dog samtidig udtryk for, at balancen mellem bevaring og udvikling kan være svær.
UDFORDRINGER I flere af casebyerne efterspørger aktørerne steder, der inviterer til ophold. Det skyldes enten, at der ikke eksisterer opholdssteder i bymidten, eller at opholdsstederne ikke anvendes af borgerne. I byer med kulturarv og historisk arkitektur kan det være svært at afgøre, hvornår man skal bevare eller udvikle bymidten. Hvordan honoreres fx ønsket om flere parkeringspladser uden at det sker på bekostning af historisk arkitektur. Hvornår er en bygning bevaringsværdig? Og hvem afgør det? Derudover kan det være en udfordring, at omkostninger ved at bevare eller restaurere er større, end ved at bygge nyt.
Ramboll
MOBILISERING AF AKTØRER Casebesøg i Skanderborg
•
•
•
•
•
•
OVERBLIK: MOBILISERING AF AKTØRER
•
EKSEMPLER PÅ GREB ELLER STRATEGIER Mobiliseringsstrategier, der inddrager en bred gruppe af borgere tæt ind i processen og dermed imødekommer initiativer og behov, fx Middelfart Dialog og en åben kanal til kommunen/beslutningstagere og på tværs af aktører, fx Stege og Skanderborg En tydelig nøgleperson (fx city manager), som har tov i mobiliseringen af de forskellige aktører og sørger, for at alle aktører arbejder imod samme strategi, fx Stege En strategi, hvori det digitale er tænkt ind. Det digitale element i form af Facebook, Instagram og hjemmesider fungerer godt som et middel til at mobilisere de forskellige aktører. De forskellige platforme retter sig imod forskellige målgrupper af aktører.
Ramboll 36
•
•
•
drevet
•
•
•
•
DRIVKRÆFTER En samlet og positiv fortælling om bymidtens udvikling Organisering fastlægges bedst efter lokale behov. Typer af organisering omfatter: Kommunal rammesat organisering med kommunen som facilitator Organisering/mobilisering af ikke-kommunale aktører En koordinator/nøgleaktør til at understøtte strategi og retning kærlighed eller stolthed til det lokale. UDFORDRINGER Økonomi til de mange projekter og udviklingsinitiativer Mobilisering af unge og ældre borgere kræver forskellige mobiliseringsstrategier Manglende samlet strategi og helhedstænkning Mangel på autentisk inddragelse og medindflydelse på udviklingsplaner undergraver samarbejde Silo-tænkning – både på tværs af aktører og internt i kommunens afdelinger.
• Ildsjæle,
• Kommune, særligt Plan-afdeling, eventuel topledelse og politisk ledelse, og konkrete mellem/projektledere, fx city manager
37
Mobilisering af de relevante aktører omkring bymidtens udvikling i form af inddragelse i udvikling og implementering af både strategi og enkeltstående initiativer for bymidtens udvikling er en central drivkraft. I flere tilfælde er professionelle aktører selvstændigt drivende på dele af bydelens udvikling, fx arrangementer, en erhvervsstrategi mv. Den professionelle aktørkreds er typisk sammensat af, men ikke afgrænset til, følgende:
Silo-tænkning og manglende kultur for at arbejde på tværs af kommunale afdelinger eller aktørgrupper er også en gennemgående udfordring. I samspil hermed er erfaringer med eller oplevelsen af mangel på autentisk inddragelse og reel medindflydelse på udviklingsplaner også forhold, der påvirker mobilisering negativt.
• Civilsamfund, herunder foreningsliv og frivillige, samt fx kulturtilbud, museer osv.
Detailerhvervsliv& Kommune Civilsamfund fx foreninger
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Mobilisering af aktører
• Detail og erhvervsliv, det vil sige. aktører med butikker i/tæt på bymidten og erhvervsliv, fx større erhvervsaktører, investorer
UDFORDRINGER Når der mangler en samlet strategi eller fortælling for bymidten, savnes der gerne også en samlet tilgang til samarbejdet på tværs af aktører.
Figur 6 – Den centrale aktørkreds
DRIVKRÆFTER
Gennemgående er der i byerne stor efterspørgsel efter metoder eller strategier, der formår at mobilisere aktørerne omkring bymidtens udvikling. Særligt når mobiliseringen går på tværs af sektorer, og når der er tale om en inkluderende og bred borgerinddragelse, er behovet stort. Helt overordnet er en samlet fortælling, som aktører på tværs kan støtte og spejle sig i, en afgørende drivkraft på tværs af byerne. En formel eller uformel organisering af aktørsamarbejdet er ofte med til at drive samarbejdet ved at skabe rammerne for og understøtte fremdrift. Den konkrete organiseringsform og indsatser skal dog afspejle lokale rammeforhold og situation (se følgende slides).
Ramboll
AKTØRERNES STEMMER
I byerne opleves forskellige typer af organisering (formelt eller semi-formelt) som værdifulde. Disse typer af organisering kan fungere som understøttende for fremdrift af bymidten. Sammensætningen af aktørerne skal ske situationsbestemt: De interviewede aktører understreger samstemmende, at den konkrete organisering må fastlægges efter de lokale forhold og formålet med samarbejdet og at også enkeltpersoner og ildsjæle ofte spiller en rolle i, hvorvidt samarbejdet lykkes. Der er kortlagt følgende typiske organiseringsformer, som byerne gennemgående oplever som virksomme: Kommunal ledet organisering, hvor kommunen som facilitator sætter rammerne, sikrer de basale ressourcer og faciliterer samarbejdet, som aktørerne kan byde ind i. Det kan være et stående forum eller ad hoc mobiliseringstiltag. Nogle steder har andre aktører end kommunen en meget fremtrædende rolle i form af samarbejdet og dets fokus. Organisering/mobilisering drevet af ikke-kommunale aktører fx fra detailhandel, foreningslivet eller på tværs. Mange byer har faste handelsstandsforeninger eller foreninger, som går sammen om at bidrage til bymidtens udvikling. En koordinator/nøgleaktør til at understøtte strategi og retning. I byerne opleves der gode resultater med en koordinator eller nøgleaktør til at understøtte en samlet strategi og retning. Dette er fx en city manager eller en aktør, der agerer som bindeled mellem de kommunale aktører og ikkekommunale aktører. Ingen af de interviewede aktører støtter organiseringsformer, hvor alle er forpligtede til at bidrage, såsom BID.
38
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Mobilisering af aktører
”Det er vigtigt at gøre op med den gamle silotænkning. Det løser vi ved at tage en opgave ad gangen og løse den godt. Det er nødt til at være meget konkret og ikke overordnede i skyen-fortællinger.” - City manager ”Kommunikation og formidling er helt afgørende for at samle aktørerne omkring en fælles dagsorden. Alle skal kunne se sig selv i det.” - Repræsentant fra foreningslivet
DRIVKRÆFTER
UDFORDRINGER Aktørerne udtrykker, at når mobiliseringsstrategien og mange gode initiativer er på plads, er det ofte mangel på økonomi til at realisere udviklingsinitiativerne, der Flereudfordrer.kommuner oplever at mangle redskaber til at mobilisere bredt og inkluderende, det vil sige dermed at nå ud til borgere, der typisk ikke bliver hørt. Der efterspørges modeller for at involvere borgerne i beslutninger.
Casebesøg i Svendborg
DRIVKRÆFTER OG UDFORDRINGER Mobilisering af aktører
EKSEMPLER PÅ STRATEGIER OG GREB Strategier og konkrete greb skal sammensættes efter formål og lokal kontekst. Der er imidlertid identificeret nogle gennemgående principper for virksom mobilisering på tværs af byerne: • Overordnet skal valget af strategi eller metode for mobilisering fastlægges og løbende tilpasses efter den lokale situation og behov
• Mobiliseringsstrategier for borgere skal være inkluderende, det vil sige omfatte en bred og forskelligartet borgergruppe på tværs af køn, alder, etnicitet, ressourcer, interesser mv. Mobiliseringsstrategier kan både favne bredt eller specifikt, fx borgergrupper der typisk har mindre kontakt med kommunen.
• En tillidsbaseret dialog og en åben kanal til kommunen/beslutningstagere, der giver reel indflydelse på tværs af aktører er afgørende
• En nøgleperson (fx en city manager), som har en formel rolle i at holde tov i mobiliseringen af de forskellige aktører og sørger for, at de arbejder imod samme strategi. Denne nøgleperson fungerer godt som et bindeled på tværs af aktørerne og kan være med til, at alle føler sig hørt og mødt
• Tiltag eller strategier, der bygger på digitale kanaler og medier, der anvendes integreret med fysisk forankrede tiltag eller møder – fx via sociale medier som Facebook, Instagram og hjemmesider eller digitale platforme til borgermobilisering.
Ramboll
RambollRamboll BILAG 40
Ramboll 41 1) Hjørring (Hjørring Kommune) 2) Støvring (Rebild Kommune) 3) Skanderborg (Skanderborg Kommune) 4) Brande (Ikast-Brande Kommune) 5) Middelfart (Middelfart Kommune) 6) Svendborg (Svendborg Kommune) 7) Nordborg (Sønderborg Kommune) 8) Stege (Vordingborg Kommune) 1 2 3 4 5 6 7 8 1 2 3 4 5 6 7 8 B-1: CASEBYERNE - OVERBLIK
Ramboll B-2: CASEBYERNE - NØGLETAL 42
jan. 2021
Indbyggertal 1. (kommunen)* Befolkningstilvækst, byen siden kommunenBefolkningstilvækst,siden2010* Største by kommuneni?
2010*
Hjørring 25.741 (64.155) 3,4% (849) -4,0% (-2.648) Ja Støvring 8.865 (30.518) 30,0% (2.048) 5,8% (1.666) Ja Skanderborg 19.599 (63.390) 36,6% (5.250) 10,6% (6.087) Ja Brande 7.394 (41.473) 7,6% (522) 2,9% (1.161) Nej Middelfart 15.986 (39.116) 9,6% (1.397) 3,9% (1.455) Ja Svendborg 27.054 (58.588) -0,2% (-59) -0,7% (-410) Ja Nordborg 5.758 (73.831) -16,1% (-1.102) -3,4% (-2.608) Nej Stege 3.802 (45.268) -1,4% (-54) -2,3% (-1.051) Nej *Kilde: Tal om indbyggertal og befolkningstilvækst hentet fra Danmarks Statistik (BY1, BY2).
• 31 pct. af de adspurgte borgere besøgte bymidten til fods. Især i byer med 4.000-9.999 indbyggere gør dette sig gældende. 44 pct. af respondenterne i byer på mellem 4.000-9.999 indbyggere ankom sidste gang til bymidten til fods.
• 55 pct. af danskerne over 18 år bor i en hovedby med under 70.000 indbyggere. 19 pct. bor i byer under 4.000 indbyggere eller i landdistrikter.
• 63 pct. af de adspurgte borgere bor under 3 km fra bymidten. 15 pct. bor 4-6 km fra bymidten, 8 pct. bor 7-10 km fra bymidten og 14 pct. bor +10 km fra bymidten.
• 45 pct. var primært indenfor ved deres sidste besøg.* 25 pct. opholdt sig delvist inden- og udenfor ved deres sidste besøg.
Ramboll 43
• 47 pct. var alene sidste de besøgte bymidten. 12 pct. havde et barn med. De yngre borgere (18-34 år) besøger oftere bymidten sammen med nogen end borgere over 34 år.
• 58 pct. har besøgt bymidten 2 eller flere gange om ugen den seneste måned. 32 pct. af borgerne har kun besøgt bymidten 1-3 gange om måneden.
*Obs. panelundersøgelsen er gennemført i februar/marts.
B-3: DEN BYMIDTEN... Deskriptive resultater fra survey
BESØGENDE I
• 59 pct. af respondenterne besøgte bymidten i bil ved deres sidste besøg. Det gælder særligt borgere i byer med under 3.999 indbyggere, hvoraf 84 pct. anvendte bil ved deres sidste besøg.
Panelundersøgelse 55 pct. af danskerne over 18 år bor i en hovedby med under 70.000 indbyggere. 19 pct. bor i byer under 4.000 indbyggere eller i landdistrikter. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 973 danskere, som har angivet, at de enten bor i nærheden af eller benytter en bymidte knyttet til en by på mellem 3.99970.000 indbyggere. Respondenterne er fordelt repræsentativt over hele landet.
• Kun 7 pct. har svaret, at de arbejder i bymidten.
2. Borgere, som har angivet, at deres bymidte bidrager til deres livskvalitet – det vil sige svarer 610 på en skala fra 0 10 De to grupper adskiller sig ikke signifikant i køn og alder. Borgere i byer på 30.000-70.000 indbyggere er dog overrepræsenteret i gruppen, hvor bymidten bidrager til livskvalitet.
Ramboll 44 B-4: BYMIDTEN OPLEVES SOM MERE LEVENDE FOR DEM, DER BENYTTER KULTURELLE OG REKREATIVE TILBUD SAMT FORBRUGSMULIGHEDER
Figuren viser, hvilke ærinder borgerne havde sidst de besøgte bymidten. Borgerne er inddelt i to grupper.
1. Borgere, som har angivet, at deres bymidte ikke bidrager til deres livskvalitet – det vil sige svarer 0-4 på en skala fra 0-10
15% 32% 16% 32% 15% 29% 5% 14% 3% 8% 4% 16%7% 18% 14% 16% 2% 3% 55% 56% 0% 70% Købte forbrugsvarer* Var på restaurant, café, bar e.l.* Gik en tur, løb eller cyklede* Benyttede kulturtilbud* Opholdte mig i grønne/rekreativeområder* Deltog i sociale arrangementer Benyttede sundhedstilbud Afhentede varer bestilt på internettet Deltog i større events Købtebegivenhederellerdagligvarer Note: N=742. * indikerer statistisk signifikante forskelle på 0,05-niveau. Hvilke ærinde(r) havde du, sidst du besøgte din bymidte i fritiden?** Bymidten bidrager ikke til livskvalitet (0 4)*** Bymidten bidrager til livskvalitet (6 10)*** **: Spg. 5. ***: Spg. 17.
Bymidten bidrager ikke til livskvalitet (0 4)*** Bymidten bidrager til livskvalitet (6-10)*** 39% 87% 30% 73% 38% 79% 25% 63% 48% 84% 26% 69%55% 94% 83% 97% 88% 97% 87% 91% 0% 100% **:
Under mit sidste besøg oplevede jeg, at...** Spg. 10. ***: Spg.
… der er tilpas med grønne områder, planter, træer eller blomster i bymidten … der er gode muligheder for at gøre ophold/hvil … der er gode muligheder for at komme i kontakt med mennesker, jeg ikke kender … der var gode muligheder for at handle … jeg følte mig tryg … det er nemt at komme rundt i bymidten … det er nemt at komme til og fra bymidten
… der er gode muligheder for at møde mennesker, jeg kender
17.
Figuren viser, hvordan borgerne oplevede bymidten sidst de besøgte den. Borgerne er inddelt i to grupper.
… bygninger og byrummene er behagelige at se på
2. Borgere, som har angivet, at deres bymidte bidrager til deres livskvalitet det vil sige svarer 6 10 på en skala fra 0-10 De to grupper adskiller sig ikke signifikant i køn og alder. Borgere i byer på 30.000-70.000 indbyggere er dog overrepræsenteret i gruppen, hvor bymidten bidrager til livskvalitet.
1. Borgere, som har angivet, at deres bymidte ikke bidrager til deres livskvalitet – det vil sige svarer 0-4 på en skala fra 0-10
Ramboll 45 B-5: BYMIDTEN OPLEVES SOM MERE LEVENDE, NÅR DEN ER ÆSTETISK, KULTUREL, GRØN OG SOCIAL
… jeg kan fornemme byens eller bymidtens historie
Note: N=742. * indikerer statistisk signifikante forskelle på 0,05-niveau.
Ramboll