Housing First i Odense

Page 5

Sammenfatning I denne rapport præsenteres resultaterne af en registerbaseret undersøgelse af Housing Firstindsatsen i Odense Kommune. Housing First-tilgangen blev introduceret i Danmark med Hjemløsestrategien, der forløb i perioden fra 2009 til 2013. Housing First-indsatsen i Odense startede i 2010 som led i Hjemløsestrategien, hvorefter Odense Kommune videreførte Housing First-indsatsen som en del af kommunens generelle indsats på hjemløshedsområdet. Med en fortsat stærk opbakning til tilgangen fremstår Odense i dag som en kommune med en ret så omfattende implementering af Housing First-tilgangen.

Housing First i Odense Housing First går ud på at tilbyde borgere i hjemløshed en fast bolig og samtidig give den sociale støtte, som borgeren har behov for. I Odense hviler Housing First-indsatsen i høj grad på et langvarigt samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til udsatte borgere i hjemløshed. Det var et samarbejde, der allerede fandt sted før Hjemløsestrategiens opstart, hvor der i en længere årrække havde været et samarbejde mellem kommunen og de almene boligorganisationer om at skaffe boliger til udsatte borgere. Med Hjemløsestrategien fulgte et øget fokus på vigtigheden af den sociale støtte sammen med boligplaceringen og på de grundprincipper, der kendetegnede Housing First-tilgangen om allerede tidligt i et indsatsforløb at tilbyde borgeren en fast bolig og ikke stille krav om forudgående boligparathed for at få en bolig. Indsatsen hviler desuden på et samarbejde på udsatte-området mellem Odense Kommune og civilsamfundets organisationer og tilbud, hvilket er af stor betydning for kontaktskabelsen med borgere i hjemløshed og for den løbende opfølgning og støtte til borgerne.

Undersøgelsens fokus I undersøgelsen tegnes et billede af de borgere, der har deltaget i Housing First-indsatsen i Odense i form af deres demografiske profil og øvrige udsathed. Undersøgelsen afdækker også indsatsens resultater i forhold til, hvad der kendetegner borgerne i årene efter boligplaceringen i Housing First-indsatsen, hvor vi ser på fastholdelsen af den anviste bolig og på udviklingen i borgerens øvrige karakteristika. Samtidig ser vi på udviklingen i hjemløsheden i Odense Kommune som helhed hen over årene, hvor Housing First-tilgangen er blevet anvendt. Endelig afdækker undersøgelsen, hvad der kendetegner borgernes brug af velfærdssystemets ydelser i årene før og efter deltagelsen i Housing First-indsatsen. Der ses på brugen af en række sociale ydelser samt på brugen af det øvrige velfærdssystem, fx på sundhedsområdet og i retsvæsenet. Det belyses, hvordan udgifterne til en række ydelser i forskellige sektorer i velfærdssystemet udvikler sig i årene forud og efter, at borgerne har modtaget en boligplacering som led i Housing First-indsatsen. Dermed ses der også på de økonomiske aspekter af brugen af Housing Firsttilgangen, og undersøgelsens resultater kan således betragtes i et socialt investeringsperspektiv.

Metode og datagrundlag Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen, samtidig med at der fra Odense Kommune er udtrukket detaljerede oplysninger om brugen af sociale ydelser for de borgere, der har deltaget i indsatsen og om udgifterne til disse indsatser. Det betyder, at der har været mere detaljerede oplysninger om ydelser på det sociale område for borgerne i indsatsen til rådighed for undersøgelsen end de oplysninger, der findes i de

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Housing First i Odense by Realdania.dk - Issuu