Housing First i Odense

Page 18

3

Housing First-tilgangen

I dette kapitel gennemgår vi Housing First-tilgangens grundprincipper og kerneelementer. Vi beskriver tilgangens oprindelse i USA og udbredelse til en række øvrige lande, herunder Danmark, hvor Housing First-tilgangen blev introduceret som det overordnede princip for indsatserne under Hjemløsestrategien, der forløb fra 2009 til 2013. Vi giver et kort rids over resultaterne og erfaringerne med brugen af tilgangen fra både udlandet og de danske indsatsprogrammer.

3.1

Kerneelementer og grundprincipper i Housing First

Housing First er en tilgang og en indsatsmodel, der har til formål at understøtte borgerne i at komme ud af hjemløsheden og at styrke deres øvrige livssituation og reintegration i samfundet. Housing First går ud på, at borgere i hjemløshed allerede i starten af et indsatsforløb tilbydes en varig boligløsning med en tilhørende social støtte, der gør det muligt at imødekomme borgernes støttebehov. Derved er indsatsen henvendt til borgere, som befinder sig i forskellige hjemløshedssituationer, fx gadesovere, brugere af herberger eller natvarmestuer, eller sofasovere, der overnatter rundt omkring hos venner og bekendte. De sociale støtteindsatser, der er en integreret del af Housing First-tilgangen, kan endvidere benyttes forebyggende til borgere, der er i risiko for hjemløshed, for derved at modvirke, at de mister deres bolig på grund af en udsættelse. Housing First-tilgangen er grundlæggende baseret på recovery-tilgangen. Ifølge recovery-tilgangen er borgere med psykosociale vanskeligheder som fx psykiske lidelser eller rusmiddelproblematikker i stand til helt eller delvist at komme sig, hvis de får en støtte og hjælp, der tager udgangspunkt i deres egne ønsker for deres liv, og at støtten samtidig har en udformning og karakter, der kan imødekomme kompleksiteten i borgernes støttebehov (Anthony, 1993; Jensen m.fl., 2004; Davidson, Tondora & Lawless, 2009). Housing First-tilgangen er baseret på otte grundprincipper, der tager udgangspunkt i borgerens ret til at have en bolig og få en helhedsorienteret social støtte, og som grundlæggende afspejler en recovery-orienteret tilgang og et borgercentreret fokus i udformningen og indholdet af den sociale støtte. De otte grundprincipper er: 

Boligen som en basal menneskeret

Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere

Forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov

Selvstændige boliger i almindeligt byggeri

Adskillelse af bolig og støttetilbud

Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse

Recovery-orientering

Skadesreduktion.

For at realisere disse grundprincipper for borgeren kræver det, at Housing First-tilgangens kerneelementer benyttes. Kerneelementerne i Housing First-tilgangen består af, at der allerede i starten af et indsatsforløb skabes en permanent boligløsning for borgeren, samtidig med at der tilbydes en intensiv og fleksibel social støtte til borgeren. Samtidig kræver anvendelsen af Housing First-tilgangen også, at der skabes en organisering omkring indsatsen, der gør det muligt at realisere indsatsens kerneelementer, dvs. at der kan skaffes boliger til indsatsen, at den nødvendige sociale støtte er tilgængelig, og at en række øvrige forudsætninger er opfyldt, fx at der er de

18


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Housing First i Odense by Realdania.dk - Issuu