PIXIUDGAVEMODELHERBERGERFREMTIDENSFORUDVIKLINGAFHERBERGERDERUNDERSTØTTERHOUSINGFIRST
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Overgangsboligen 22
Kontaktstedet 14
. . . . . . . . . . . . . . . . 5
Arbejdet er foregået i tæt samarbejde med Kirkens Korshærs herberger i Aarhus, Sønderborg og Aal borg, samt en følgegruppe bestående af seniorfor sker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd (VIVE); projektchef Mette Margrethe Elf fra Realdania; centerchef Tina Maria Larsen fra Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune; direktør i Brabrand Boligforening og tidl. rådmand for Sociale Forhold og Beskæfti gelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz; boligstrate gisk konsulent Tom Pedersen Rønning fra Beskæftigelse og Socialforvaltningen i Odense Kommune; Søren Romar fra Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse; Ilja Sabaj-Kjær, Anne Bergvith Sørensen fra Hjem til Alle Alliancen; udviklingskonsulent Maj Kastanje fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade samt chefkonsulent Heinz Wolf fra Kirkens Korshær.
Forandringsteorien
2 INDHOLD
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
Hjemløsereformen fordrer ny herbergsmodel
Analysen er udarbejdet af et tværfagligt rådgiver team fra Carlberg og Cubo Arkitekter på opdrag fra Kirkens Korshær, Realdania, Hjem til Alle Alliancen og Det Obelske Familiefond.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
en
Forord
Designprincipper for fremtidens herberg 8
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksempel på indretning af kontaktsted 21
Model for fremtidens herberg 7
Eksempel på indretning af overgangsbolig 30
Typologier for fremtidens fysiske rammer 13
Eventuelle supplerende funktioner 20
. . . . . . . . . . . . . . . . .
3
Kilder 32
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
de bedst muligt understøtter udrulningen af Housing First.
3
Når borgere fremover skal tilbydes egen permanent bolig hurtigst muligt, er spørgs målet hvilken rolle landets knap 100 herberger og forsorgshjem skal spille. Og hvordan de indrettes og organiseres, så
Alle mennesker fortjener en bolig, og en individuelt tilpasset støtte til at løse hverdagens problemer . Så en bolig bliver til et varigt hjem .
Det er de spørgsmål, som Kirkens Korshær i samarbejde med Realdania, Det Obelske Familiefond og Hjem til Alle Alliancen har sat sig for at kaste lys over.
Det mener Kirkens Korshær. De sidste ti år har vi desværre set en stigning i antallet af hjemløse borgere i Danmark. I samme periode har vi fået mere og mere dokumentation for, at Housing First virker i kampen mod hjemløshed.
Resultaterne af analysen kan du læse i denne pixiudgave, og i sin fulde længde i hovedrapporten, som er tilgængelig på Kirkens Korshærs hjemmeside.
NY FREMTID FOR HJEMLØSHED
I blandt andet Finland, Norge og også i flere danske byer har Housing First med virket til at mennesker er kommet ud af hjemløshed. Derfor støtter Kirkens Korshær aktivt op om den aktuelle hjemløsereform og den intensiverede udrulning af Housing First i Danmark.
God læselyst!
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
FORORD
4 MODELLEN
BORGEREN I CENTRUM FOR INDSATSEN
For bedre at muliggøre en afklaring af borgernes boligog bostøttebehov er det optimalt, hvis borgeren under det kortvarige ophold på herber get tilbydes en overgangs bolig, som ligner det hjem, borgeren vil møde, når denne udskrives til egen bolig.
HERBERGERNES FORVENTEDE FREMTIDIGE NØGLEOPGAVER:
• AT TILBYDE de indskrevne borgere en midlertidig overgangsbolig på herberget.
TÆTTERE SAMARBEJDE MED KOMMUNEN
INDIVIDUEL BOSTØTTE
• AT PÅBEGYNDE bostøtten allerede under opholdet i den midlertidige overgangsbolig.
I november 2021 blev der indgået en politisk aftale om en ny hjemløsereform med det formål at bekæmpe hjemløshed i Danmark ved at udbrede tilgangen Housing First .
Kernen i reformen består i en omlægning af hjem løseindsatsen, således at en væsentlig del af den milliard kroner, som i dag bruges på langvarige her bergsophold, i stedet bruges på at tilbyde borgere i hjemløshed en permanent boligløsning med en individuelt tilpasset bostøtte.
Hvad bliver det nye?
MINDRE OPHOLD MERE FORLØB
indsats for mennesker i hjemløshed; b) arbejdet med hurtigst muligt at afklare borgerens bolig- og støttebehov; c) at formidle den permanente bolig løsning og udføre bostøttearbejde i samarbejde med kommunerne.
• AT AFKLARE og beskrive borgerens boligog bostøttebehov i en handleplan.
Housing First medfører et behov for en nytænkning af herbergerne og deres indsatser. Mange herberger fremstår i dag institutionelle, og deres fysiske rammer gør det vanskeligt at understøtte arbejdet med en Housing First tilgang. Der vil derfor fremad rettet være behov for et markant løft af de fysiske rammer, hvis herbergerne aktivt skal bidrage til udrulningen af reformen.
5
Endelig må det forventes, at herbergerne får en udvidet rolle i forhold til at varetage bostøtten ude hos borgerne i overensstemmelse med myndighedernes kommende krav om anvendelse af godkendte støttemetoder.
Med kortere indskrivningsperi ode vil der være mindre behov for aktivitetsmuligheder og fællesskab på selve herbergerne. Det vil ofte give bedre mening at støtte borgerens deltagelse i det lokalsamfund, som borge ren skal etablere sig i.
HERBERGSMODELFORDRERHJEMLØSEREFORMENENNY
MINDRE INSTITUTION, MERE BOLIG
I HELE FORLØBET
Når borgeren fremover tilby des en overgangsbolig på herberget, som er en reel bolig (med egen indgang, køkken og bad/toilet), så kan bostøtten med fordel starte op allerede, mens borgeren bor i overgangsboligen.
• OG I samarbejde med kommunen hjælpe borgeren videre i egen permanent bolig, hvor bostøtteordningen fortsættes.
HERBERGETFREMFORLOKALSAMFUNDETIPÅ
Det forventes, at varigheden af det gennemsnitlige herbergsophold forkortes og vil udgøre en intensiveret afkla ringsproces - Som udgangs punkt med en varighed på maksimalt 90 dage i tråd med de ændrede regler for kommunernes refusion.
AKTIVITETER
Det forventes, at reformen overordnet vil medføre en reduktion i antallet af herbergspladser i Danmark, men samtidigt at de tilbageværende herberger fortsat skal spille en nøglerolle i forhold til a) den akutte
Det bliver kommunerne som får til opgave at tilvejebringe de permanente boligtilbud efter endt herbergsophold. Kommunens medarbejdere må derfor forventes i højere grad at få deres gang på herbergerne.
• AT MODTAGE og indskrive borgere, der er i målgruppen for et tilbud ifølge Servicelovens §110.
OBS: Den endelige lovgivnings høringsfase blev afsluttet den 15. august 2022. Ovenstående er derfor alene udtryk for analysegruppens fælles forventninger på det givne tidspunkt for analysearbejdet.
VI ARBEJDER FOR AT…
VI SER OM INTENTIONERNE ER LYKKEDES VED AT MONITORERE BLANDT ANDET…
DERFOR ER FREMTIDENS HERBERGER EN SUCCES…
• HVIS DE som led i recovery-arbejdet kan hjælpe borgeren med at gøre deres bolig til et hjem.
• ANTALLET AF hjemløse borgere som udskrives til egen bolig.
• DEN GENNEMSNITLIGE tid for ophold i herbergets overgangsboliger.
• …BEKÆMPE HJEMLØSHED ved hurtigst muligt at tilbyde hjemløse en selvstændig permanent bolig samt en individuelt tilpasset bostøtte.
• ANTAL GODKENDTE bostøtteforløb.
• ANTALLET AF selvstændige overgangsboliger.
Konkrete
• AT TRANSFORMERE eksisterende værelser på herbergerne til selvstændige overgangsboliger.
• HVIS HERBERGERNE transformeres fra midlertidige bosteder til kontaktsteder med fokus på formidling af boliger og bostøtte.
Strategien
DET KAN VI OPNÅ…
Visionen
6
løsninger
• HVIS BORGERNE i den kortvarige afklaringsperiode kan tilbydes en reel selvstændig overgangsbolig, der ligner den bolig de kommer ud i.
FORANDRINGSTEORIEN
DERFOR VÆLGER VI…
• AT OMDANNE de administrative arealer til kontaktsteder med fokus på indskrivning og afklaring af boligbehov, støttebehov, rådgivning m.m.
• AT KONCENTRERE den primære socialfaglige indsats omkring bostøtte efter anerkendte modeller.
Målsætninger
• HVIS DE hurtigst muligt formår i samarbejde med kommunen at afklare borgerens boligbehov og formidle en permanent bolig med den rette bostøtte.
• HVIS DER overalt i landet er tilstrækkeligt med tilgængelige boliger der matcher målgruppens betalingsevne.
• ANTALLET AF genindskrivninger.
• HVIS DE bliver et naturligt kontaktsted for mennesker i både akut og langvarig hjemløshed.
Opfølgning
ET KONTAKTSTED
BOSTØTTE OG EFTERFORSORG
hvor alle mennesker i hjemløshed kan henvende sig og få tilbudt en bolig. Kontaktstedet forestår indskrivning i overgangsbolig, afklaring af bolig- og støttebehov og formidling af permanent boligtilbud.
som er små, selvstændige enheder, der funktionelt ligner den permanente bolig, som den hjemløse borger kan forvente at blive tilbudt. Overgangsboliger målrettet unge bør ligeledes være selvstændige boliger, men kan suppleres med udvalgte fællesfaciliteter, som de unge kan vælge til og fra.
som tilbydes efter individuel afklaring til borgerne – i nogle tilfælde allerede i overgangsboligen, og sidenhen i det permanente boligtilbud.
Kontaktsted
Bostøtte
7
O vergangsboliger
Alle herberger er i dag forskellige og tilpasset lokale målgrupper og behov, det vil de også være i fremtiden. Sammensætningen og udformningen af de tre kerneelementer vil være forskellig, og det samme vil behovet for at supplere de tre kerneelementer med andre tiltag (alternative plejehjemspladser, fremskudt sagsbehandling, mødesteder, rådgivningstilbud etc.)
OVERGANGSBOLIGER
AF TRE
MODEL FREMTIDENSFOR HERBERG FREMTIDENS HERBERG BESTÅR KERNEELEMENTER
2. DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
Her kan herbergets fysiske rammer understøtte det grund læggende socialfaglige mål, at borgerne mødes som lige værdige mennesker, som anerkendes ud fra deres egne Heltbehov.central i denne sammenhæng er at fremtidens her berger tilbyder den hjemløse borger en reel, midlertidig overgangsbolig. At have egen indgang, mulighed for et privatliv og ikke være tvunget til at dele toilet og bad er en respektfuld anerkendelse af den hjemløses ret til egen Herbergetbolig. kan endvidere spille en vigtig rolle ved at udgøre et mere neutralt og ligeværdigt mødested for borgeren i samarbejdet med de myndigheds- og sundhedspersoner, som den hjemløse borger ofte er i kontakt med.
Der bør ligeledes være særligt fokus på et inkluderende design, som skaber lige adgang og muligheder for alle brugere uanset deres særlige behov, fysiske eller psykiske lidelser og udfordringer.
8
1. DESIGN FOR VELBEFINDENDE
DESIGNPRINCIPPER FOR FREMTIDENS HERBERG
Hvis herbergernes fysiske rammer aktivt skal bidrage til at hjælpe borgerne ud af hjemløshed, så forudsætter det:
Et design som fremmer borgernes velbefindende .
Beboerne på et herberg har typisk komplekse problemer og traumer med i bagagen, og vil ofte være stressede og i højt alarmberedskab. Herbergets fysiske rammer har derfor en vigtig egenskab i forhold til at skabe ro, tryghed og Vedstabilitet.atindtænke en traumebevidst tilgang i designprocessen, er det muligt at tage højde for eventuelle ‘trau me-triggers’ (Berger, Frøslev-Thomsen og Fynbo, 2022). Et traumeinformeret design kan handle om at give brugerne overblik, muligheder for retræte, kontrol med mikroklimaet med videre. (Pable, McLane og Trujillo, 2022).
Hjemløshed vil for de fleste være forbundet med oplevelser af ikke at blive anerkendt som ligeværdig, at blive mødt med fordomme og måske endda afsky. Mennesker i hjemløshed oplever typisk at miste kontrollen over det, der sker i deres eget liv, hvilket kan have en negativ indvirkning på oplevelsen af eget værd (Pable, McLane, Trujillo, 2022).
Disse fire grundprincipper vurderes at være nødvendige, hvis herbergets fysiske rammer skal give optimale muligheder for at hjælpe borgerne ud af hjemløshed. I konkrete byggeprojekter vil mange andre hensyn til bæredygtighed, planforhold, arbejdsmiljø, økonomi, drift m.m. natur ligvis udgøre væsentlige supplerende designprincipper.
Et design som fremmer borgernes værdighed og empowerment.
Et design som skaber sikkerhed for både borgere og medarbejdere . Et design som understøtter det socialfaglige arbejde med overgangene fra hjemløshed til egen bolig .
Det betyder, at fremtidens herberg grundlæggende skal indrettes, så det understøtter afklaring af bolig og bostøtte, frem for langvarigt ophold med service og fællesfaciliteter. Bl.a. skal kontaktstedet rumme faciliteter til rådgivning, udkørende bostøtter og fremskudt sagsbehandling. De fysiske rammer skal gøre det nemt at søge vejledning og hjælp, når behovet opstår. Ligeledes skal overgangsboli gen rumme alle boligens basale funktioner og have plads til, at bostøtten kan være på besøg og enten samtale eller bistå borgeren med rengøring, madlavning eller andre Nårhverdagsaktiviteter.indsatsenforatfå borgerne hurtigt videre i egen bolig intensiveres, så er der brug for samtidigt at styrke borgerens relationer til det lokalsamfund, borgeren fremadrettet skal bo i. I stedet for primært at have aktiviteter og fællesarealer på herberget, vil der i fremtidens herberg være fokus på at bygge bro til byens øvrige tilbud til målgruppen – det kan være væresteder, kommunale indsatser, foreninger, behandlingscentre m.m.
bolig på herberg, og fra overgangsbolig og videre ud i egen bolig.
Traumatiserende hændelser, vold og overgreb (både fysisk og psykisk) kan både være triggere til, at mange ender i hjemløshed, men er for mange også en del af livet som hjemløse, særligt dem som lever deres liv på gaden og herberger (Benjaminsen, 2019; Erkan, 2007).
9
Den nye hjemløsereform betyder, at borgeren i fremtiden skal opholde sig kortest mulig tid på herberget. De fysiske rammer skal understøtte, at opholdet er midlertidigt, og at herbergsindsatsen skal opfattes som et forløb, der hjælper borgeren i overgangene – fra hjemløshed til overgangs
4. DESIGN FOR DE GODE OVERGANGE
For mennesker i hjemløshed er sikkerhed et af de fundamentale behov, som herbergerne skal være med til at opfylde - og her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle (Behrens, 2017).
3. DESIGN FOR SIKKERHED
Her kan faktorer som gode oversigtforhold, tilstrækkeligt med plads, flugtveje og muligheder for at se an, gøre at konflikter kan nedtrappes eller helt undgås.
• DÆMPNING AF støj – fra ven tilation, husholdningsma skiner og udefrakommende støj fra trafik eller andet.
• GOD RUMLIGHED med brede gangområder, plads omkring opholdszoner og højt til loftet.
• GODE DAGSLYSFORHOLD også når beboerne har brug for at skærme sig mod omverden.
• PLADS TIL at have gæster uden at gæsten skal sidde på sengen.
• EN IKKE-INSTITUTIONEL indretning der sætter borgeren i centrum og minimerer klientgørelsen.
• MULIGHED FOR personlig indret ning – for eksempel mulighed for at hænge noget op på væggene, plads til egne møbler m.m.
• GODE OPBEVARINGSMULIGHEDER, som gør det let at indrette boligen til et hjem.
• INDRETNING SOM gør det nemt at holde rent (få kanter, væghængt toilet, overflader der let kan vaskes af etc.).
• ANVENDELSE AF naturma terialer inde som ude.
• GENNEMGÅENDE FOKUS på æstetik og kvalitet.
• BOLIGER, DER er nemme at ind rette og rydde op i, selvom man ikke kommer med møbler selv.
• KLAR ZONEINDDELING i privat, fælles, offentlig og administrative zoner.
• LET OG funktionel adgang til diverse rengøringsartikler, som gør det nemt at tage ansvar for renhold af bolig.
PRINCIP 1
• AKUSTIKDÆMPNING OG god lydisolering – særligt i fortrolige rum og mellem boligenheder.
• UNIVERSELT DESIGN med lige adgang for alle funktionsnedsættelser.uanset
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
• INDRETNING MED møbler og mate rialer, der patinerer pænt, tåler hårdt slid og let kan udskiftes.
• INDRETNING EFTER princip om universelt design, som tager højde for målgruppens særlige behov og funktionsnedsættelser.eventuelle
OG EMPOWERMENT
• AFSKÆRMET SOVEZONE, så borgeren kan opretholde en vis privathed ved besøg.
• GODE OPBEVARINGSMULIGHEDER og rolige overflader, som skaber visuel ro.
• EN INDIVIDUEL bolig med egen indgang og alle basale boligfunktioner.
PRINCIP 2 DESIGN FOR VÆRDIGHED
• LØSNINGER SOM giver beboerne mulighed for at skærme sig mod indkig.
• GODE OVERSIGTS- og orienteringsforhold (transparente overgange), så brugerne er forberedt på det de møder.
DESIGNPRINCIPPER EKSEMPLER PÅ ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER
10
• BRUG AF helende/terapeutiske designprincipper: Duft og farver i beplantning, lyd af rindende vand.
• BUFFERZONER MELLEM private, semiprivate og offentlige zoner.
• INDRETNING AF kontaktstedet, der sikrer at borgeren bliver set og budt velkommen af personale.
• UDSIGT OG adgang til natur.
PRINCIP 4 DESIGN FOR GODE OVERGANGE
• HOVEDDØRE TIL boligenheder som åbner udad, så de ikke kan sparkes ind eller blokeres indefra.
• EVENTUELLE SUPPLERENDE boligfunktioner (som eksempelvis vaskeri), der er indrettet, så de mest muligt ligner samme funktioner i de boligområder borgerne skal videre ud i.
• ET PERSONALE som gene relt er tilgængeligt og synligt, og derfor opleves som en hjælp for borgeren.
• GOD BASISBELYSNING både ude og inde om aftenen.
• ET KONTAKTSTED der i indretning og funktionalitet er naturligt og let at henvende sig til for borgere i eller på kanten af hjemløshed.
• GOD SIGTBARHED og overblik på hele matrik len – både inde og ude.
• ET KONTAKTSTED som rummer plads til de offentlige og private aktører, som er nødvendige for at sikre en hurtig, holistisk og individuel indsats for at bringe borgere ud af hjemløshed.
• PLACERING CENTRALT i byen (normalisering, nem adgang fra station, nem adgang til andre services).
DESIGN FOR SIKKERHED
• NEM WAYFINDING og nemt at finde medarbejdere.
• OVERGANGSBOLIGER INDRETTET på en måde, der gør dem nemme at flytte ind i og gøre til et midlertidigt hjem.
• INDRETNING DER minimerer risiko for selvskade. Skjulte rørføringer og brudsikkert spejlglas m.m.
• DØRE DER åbner udad, kan ikke blokeres indefra (relevant på toiletter med risiko for OD).
• GOD PLADS er generelt med til at minimere konflikter og gøre det nemt at passere hinanden. Undgå trange gangarealer. Eventuelle gangarealer skal være brede og med god plads.
• FOKUS PÅ etablering af flugtveje på kontorer, i samtalerum, fællesarealer m.m.
• OVERVEJ BEHOVET for at minimere brandfare ved at kunne sætte autosluk på ovne og kogeplader.
11 PRINCIP 3
• SKÆRMEDE I stedet for lukkede enheder.
• MIDLERTIDIGE OVERGANGSBOLIGER der i funktionalitet så vidt muligt ligner de boliger, som borgerne skal videre ud i.
FYSISKEHERBERGETSRAMMER
13
Kontaktsted og overgangsboliger kan indpasses i en mobil bebyggelse.
MOBIL BEBYGGELSE
Kontaktsted og overgangsboliger kan indpasses i en ny bebyggelse.
NY BEBYGGELSE
Kontaktsted og overgangsboliger kan indpasses i en eksisterende bebyggelse.
På de følgende sider udfoldes de to fysiske kerneelementer i fremtidens herberg, kontaktstedet og overgangsboligen . Som illustreret nedenfor, kan de to elementer både indpasses i eksisterende byggeri, i ny bebyggelse eller i mobile enheder .
EKSISTERENDE BEBYGGELSE
FYSISKEFORTYPOLOGIERFREMTIDENSRAMMER
ANKOMST OG INFO
KONTOR souschef,ADMINISTRATIONOGKontorertilforstander,bostøttemed-arbejderesamtmødelokaler. PERSONALE(VAGT)Vagtlokale,badogtoilet.
Stor grad af offentlighed Mindre grad af offentlighed ANKOMSTOGINFO KONTOR BOTRÆNINGADMINISTRATIONOGMØDESTED PERSONALE(VAGT) UDADVENDTEAKTIVITETER
Kontaktstedet er fremtidens herbergs administrative centrum og der, hvor herberget inviterer borgeren indenfor, tager imod, indskriver, lytter og afklarer . Kontaktstederne kan i tillæg hertil måske få en mere forebyggende funktion i fremtiden. Herbergets egne medarbejdere eller eksterne aktører med gang på herberget vil potentielt kunne rådgive borgere på kanten af hjemløshed omkring manglende huslejebetaling, hjælp til støtte i eget hjem, hjælp til kontakt ind i sundhedssystemet m.v.
Ankomst og infopunkt. Skal fungere som uformel mødeog opholdssted og
SUPPLERENDE FUNKTIONER
FYSISKE RAMMER
PRIMÆRE FUNKTIONER
Udfordringen er her at indrette en funktionel administrativ zone, som samtidigt tager venligt og godt imod mennesker i en sårbar position.
Som et resultat af hjemløsereformen skal kommunale sagsbehandlere i fremtiden have samtaler med de af kommunens hjemløse borgere, der opholder sig på herberger i andre kommuner. Disse sam -
I det følgende præsenteres Kontaktstedets primære funktioner/rum med anbefalin ger og skitser af indretningsprincipper.
taler vil med fordel kunne foregå på det konkrete herberg, og kontaktstedet bør derfor kunne stille fleksible kontorpladser og samtalerum til rådighed.
Ophold,MØDESTEDfællesspisningogsocialeaktiviteter.
14
beboere. hedsrum,Køkken,BOTRÆNINGOGDRIFTvaskeri,sundsamtalerum,rengøringogdepoter.
KONTAKTSTEDET DE
fællesskaberRammesættelseUDADVENDTEAKTIVITETERafsunde(værksteder,fysiskudfoldelse,socioøkonomiskbutikmv.).
for personale
15
BOTRÆNING OG DRIFT (supplerende funktion)
KONTAKTSTEDET
FUNKTIONSKATALOG MED PRIMÆRE FUNKTIONER
ANKOMST OG INFO (primær funktion)
PERSONALE (primær funktion)
KONTOR OG ADMINISTRATION (primær funktion)
DESIGN FOR SIKKERHED
Kontaktstedets ankomstzone er den centrale indgang til herberget – både for nye borgere som henvender sig, og for personale og samarbejdspartnere .
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
Placeringen og udformningen af ankomstområdet skal gøre det nemt at finde og nemt for personale at møde og byde borgere og gæster velkommen. Ankomstzonen skal placeres separat i afstand fra overgangsboligerne, så boligerne forstyrres mindst muligt.
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
D Henvendelsesområde af ufor mel karakter (seriøst uden at være institutionelt)
F Retrætemuligheder.
Skitse af ankomstog infoområde
A C D B E F G 16
I kontaktstedets ankomstzone skal borgerne blive set og kunne henvende sig til personalet. Det kan have form af et åbent kontor, der skaber en naturlig arbejdsplads for per sonalet, så de opholder sig centralt og er nemme at lokalisere for borgerne. Der skal være fokus på god belysning, rolige farver og materialer, der skaber en velkommende Kontaktstedetatmosfære. og ankomstområdet skal både fremstå pro fessionelt og seriøst uden at fremstå institutionelt.
C Synlig ankomst og indretning, der sikrer at borgerne bliver set og budt velkommen af personalet.
A Rolige farver, grønne planter, dagslys, god kunstig belysning og lukkede opbevaringsløsnin ger kan skabe et visuelt roligt og afstressende miljø.
E God plads og god oversigt ved at bl.a. undgå trange og smalle gange.
DESIGN FOR OVERGANGEGODE
B Brug af materialer og elementer, der skaber en velkommende og hjemlig atmosfære som elemen ter af træ, farver, billeder m.m.
G Nem wayfinding og nemt at finde medarbejdere.
ANKOMST OG INFO PRIMÆR FUNKTION
G Vindue med mulighed for at blænde indkig, for at understøtte sikkerhed og privathed.
Bostøttemedarbejdernes arbejdspladser placeres, så de er lette at tilgå for borgerne. Der skal i tilknytning til disse arbejdspladser være et rum til fortrolig samtale med Pladserborgeren.tileksterne
F Retrætemuligheder.
OG EMPOWERMENT
C Vægdekoration eller udsigt til natur, der kan bidrage med visuelle pauser.
Skitse af kontor og administration
Kontaktstedet skal rumme herbergets kontorer og øvrige administrative funktioner Herunder arbejdspladser til ledelse, bostøttemedarbejdere og til eventuelle eksterne aktører (eksempelvis fremskudt sagsbehandling, misbrugskonsulent og lign ) .
DESIGN FOR VÆRDIGHED
skal så vidt muligt have to indog udgange og gerne et vindue i døren, der kan blæn des med persienne eller gardin. Det giver medarbejderne mulighed for at regulere behovet for privathed og sikkerhed.
A Indretning, der skaber et godt arbejdsmiljø: godt kunstigt og naturligt lys, god akustik, rolige farver, ergonomiske møbler m.m.
samarbejdspartnere kan bestå i en eller flere flex-arbejdspladser. Også disse skal have adgang til et Kontorersamtalerum.ogsamtalerum
KONTOR OG ADMINISTRATION
PRIMÆR FUNKTION
DESIGN FOR OVERGANGEGODE
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
B Indretning i samtalerum, der frem mer en tryg og fortrolig samtale: god lydisolering, minimering af forstyrrelser, møblering, der kan bistå forskellige samtaler (bløde, uformelle møbler, bordopstilling m.m.).
DESIGN FOR SIKKERHED
A C D B E HGF 17
D Materiale-, farve- og møbelvalg der bidrager med en professio nel og på samme tid imødekom mende atmosfære.
E God plads og mulighed for at kunne trække sig er med til at mini mere konflikter.
H Placering af samtalerum og kon torer, der er nemme at tilgå for borgerne.
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
Der skal som en del af kontaktstedet indrettes et pauserum med garderobeskabe til ejendele samt separat toilet (eventuelt med bad) til personalet . Der vil i de fleste herberger derudover være behov for et vagtværelse med plads til en sovende nattevagt .
A C D B 18
Disse personalefaciliteter har borgerne ikke adgang til, og de kan derfor med fordel placeres længst væk fra de områder, som borgerne har adgang til.
D Plads til sovende nattevagt.
DESIGN FOR SIKKERHED
Personalefaciliteterne skal give personalet ro i en hektisk hverdag og kan derfor med fordel indrettes med rolige farver, udsigt til natur, naturlige materialer m.m.
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
A Brug af rolige farver, udsigt til natur og naturmaterialer kan skabe et roligt miljø.
Skitse personalerumaf
B Separat bad og toilet til personale.
PRIMÆR FUNKTION
PERSONALE
C Garderobeskabe til ejendele.
Hverken depot- eller rengøringsrum behø ver en central placering, men arbejdsmiljø og sikkerhed er vigtige hensyn i for hold til placering og udformning af disse
SUPPLERENDE FUNKTION
19
DESIGN FOR GODE OVERGANGE
Idetfunktioner.borgerne
personale. Men der vil fortsat være behov for et rengøringsrum på kontaktstedet.
Faciliteter som vaskeri og køkken vil kunne indgå som træningsfaciliteter i den socialfaglige bostøtteindsats, mens beboerne bor på herberget. Der bør derfor være plads til at borger og bostøtte kan stå sammen ved siden af hinanden og Derarbejde.skal
Skitse af rum med bostøttefunktion
E Karakter af fælles vaskeri, der findes i de boligforeninger som mange af borgerne skal videre ud i.
i overgangsboligerne har deres eget køkken, vil der kun i mindre grad være behov for fælleskøkkener, der kan producere mad til hele beboergruppen. Mange herberger vil i stedet kunne nøjes med et mindre ‘anretterkøkken’ med plads til at lave mindre serveringer og lej lighedsvise fællesspisninger.
I fremtiden skal en væsentlig del af rengøringen foregå decentralt i borgernes overgangsboliger med støtte fra bostøtte -
Med afsæt i princippet om at designe for værdighed og empowerment, skal kontaktstedet også rumme et vaskeri, hvor beboerne selv kan vaske tøj og sen getøj. Vaskefaciliteterne må i indretning og funktion gerne minde om de fælles vaskerier, der findes i de boligforeninger, som mange af borgerne skal videre ud i. Vaskerummet må gerne placeres centralt og synligt, så beboerne bliver mindet om at benytte faciliteterne. Der kan med fordel tænkes i opholdsmuligheder i forbindelse med vaskeriet, så beboerne har mulighed for at holde øje med deres ejendele, mens de bliver vasket.
A C D B E
Kontaktstedet rummer ud over faciliteter til indskrivning og kontorarbejde også en række supportfunktioner, som er nødvendige for driften af herberget, herunder eksempelvis depot- og rengøringsrum, vaskeri og eventuelt køkken .
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
DESIGN FOR SIKKERHED
C Retrætemuligheder og visuel forbin delse til administration.
Nogle herberger har behov for depotplads til at kunne opbevare en del af borgernes personlige møbler og ejendele, mens de er indskrevet.
BOTRÆNING OG DRIFT
A Minimering af stimuli og visuel ro ved brug af fx skabslåger og støjsvage vaskemaskiner.
være fokus på sikkerhed og flugtveje i de faciliteter, som benyttes af beboerne.
D God plads til både borger og bostøttemedarbejder.
B Intuitiv indretning, der gør det nemt at se, hvor og hvad ting er, og hvad man skal.
Kofoeds Skole i København
Makers corner, Roskilde: Tegnestuen Vandkunsten
på håndtering af de gadeboendes sundhedsudfordringer ved at indrette et sundhedsrum som på Kirkens Korshærs værested i Esbjerg eller behovet for at kunne vælge et socialt mødested med plads til fællesspisning til, som tilfældet er for de unge hjemløse på Kirkens Korshærs her berg i Sønderborg. Afgørende er det, at faciliteterne ikke erstatter overgangsboligens primære boligfunktioner og derfor altid er fællesskaber, som borgeren kan vælge til efter behov og overskud.
Som det er nævnt flere gange, så udgør kontaktsted, over gangsboliger og bostøtte de tre kernefunktioner i modellen for fremtidens herberg. Hidtil har mange herberger i tillæg også tilbudt borgerne forskellige aktivitetsmuligheder og fællesfaciliteter. I en fokuseret Housing First model, skal disse så vidt muligt tilbydes borgeren – ikke på herberget, men ude i det lokalsamfund, som borgeren hurtigst muligt skal ud og bo i. Gerne med support fra bostøtten. Det styrker borgerens relation til og netværk i lokalmiljøet og benævnes i nogle tilfælde Community First.
På det konkrete herberg, vil behovet for supplerende funkti oner afhænge af målgruppen og den kontekst, herberget er placeret i, og herunder den rollefordeling og samar bejde, det er muligt for herberget at opbygge med andre aktører. En central placering i en større by giver naturligvis andre muligheder end en mere isoleret placering i tyndt befolkede områder.
I nogle tilfælde kan interne fællesskaber omvendt være en udfordring. Dels hvis det afholder nogle borgere fra at opsøge fællesskaber uden for herbergets rammer, eller hvis fællesskaberne bliver af en karakter, som fastholder nogle i uheldige former for samvær centreret omkring mis brug eller anden uønsket adfærd.
I nogle tilfælde vil det fortsat være nyttigt og relevant med forskellige supplerende funktioner. Det kan være en beskæftigelsesindsats med egne værksteder og butiksud salg som på Kofoeds Skole i København, et særligt fokus
Der vil ofte være en socialfaglig gevinst ved sådanne supplerende in-house faciliteter. Dels kan de styrke tilliden og relationsopbygningen mellem borgerne og herbergets personale. Dels kan det tilbyde personalet nogle trygge rammer at arbejde med borgerens sociale relationer til andre i.
FUNKTIONERSUPPLERENDEEVENTUELLE
20
KONTAKTSTEDINDRETNINGPÅAF
EKSEMPEL
synlig hovedindgang åbent kontormiljø samtalerum kontor til personale kontor personaletil sundhedsrum vaskeri til drift og botræningskitse af kontaktsted 21
Overgangsboligerne er fremtidens herbergs tilbud til borgerne i den periode de afventer et permanent boligtilbud .
En værdig og fuldt funktionel bolig vil gøre det muligt for herberget hurtigt at afklare borgerens behov for bostøtte, ligesom bostøtten kan påbegyndes alle rede under opholdet i den midlertidige overgangsbolig.
SOVEZONE
Det afgørende er her, at overgangsboli gen er en værdig og selvstændig bolig med alle primære boligfunktioner.
Plads til botræning. To personer skal kunne stå ved siden af hinanden uden at være for tæt. Skal indeholde kogeplader, ovn, køle skab og opbevaring.
Plads til to personer. Skal kunne facilitere den svære samtale evt. mulighed for at kunne kigge ud.
KØKKEN
OVERGANGSBOLIGEN
Plads til SkalRengøringsvenligt.botræning.indeholdebad,vask,toiletogletopbevaring. UDEOPHOLDPRIVAT INDGANGEGENOGENTRÉ KØKKEN SOVEOMRÅDESIDDEOMRÅDE BADTOILETOG MINDRE GRAD AF PRIVATHED HØJ GRAD AF PRIVATHED
Skal fungere som overgangszone fra offentlig til privat zone. Plads til overtøj, sko og inte greret opbevaring.
Privat zone: I åben forbindelse med opholds areal, men gerne afskærmet fra indgang. Sengenopbevaring.Integreretskalnemtkunneudskiftes.
SIDDEOMRÅDE
Plads til bord og stol.
Mange herberger har i dag utidssvarende værelsesgange og for lidt plads til personalets arbejde med at hjælpe borgerne til selvhjælp. De utilstrækkelige fysiske rammer bidrager til uro og konflikter og vanskeliggør medarbejderindsatsen for at skabe ro og stabilitet.
EGEN GANGINDOGENTRÉ
UDEOPPRIVATHOLD
Udfordringen er at indrette selvstændige og værdige boligenheder, som samtidigt er økonomisk realiserbare og funktionelle i drift.
22
WC / BAD
EGEN
INDGANG OG ENTRÉ BADEVÆRELSEKØKKENSIDDEOMRÅDE SOVEZONE
OVERGANGSBOLIGEN
23
PRIVAT UDEOPHOLD
FUNKTIONSKATALOG
DESIGN FOR SIKKERHED
Egen indgang til boligen er i tillæg vigtig for beboerens egenansvar, følelse af ejerskab og værdighed.
Skitse af afskærmet entréfunktion
Skitse af egen indgang
I udformningen af ankomst- og entréfunktionen er det vigtigt at overgangszonen er tydeligt markeret for at definere zonedelingen mellem offentlig og privat territorie.
A
B E F
EGEN INDGANG OG ENTRÉ MINDRE GRAD AF PRIVATHED
C D
B Hoveddør af delvis glas for gode orienteringsmuligheder men med fokus på privatliv og muligheden for at kunne skærme sig.
C Strategisk placerede møbler for at skærme resten af boligen.
Entréfunktionen kan med fordel være afskærmet en smule fra den resterende del af overgangsboligen for at give beboeren tid til at forberede sig på, at der kommer besøg. Integreret opbevaring i entréen kan være en god måde at holde orden og overblik. Et arkitektonisk virkemiddel, der kan være medvirkende til at reducere stress og give øget ro og overblik.
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
D Indgang og dørparti, der tyde liggør, at det er borgerens egen bolig.
F Hoveddøre til boligen som åbner udad, så de ikke kan sparkes ind eller blokeres indefra.
Et primært værktøj til at mindske stress, støj og antallet af konfliker er ved at sikre egen indgang til boligerne . Herved nedbringes mængden af uforudsigelighed ved at give beboeren kontrollen tilbage . Omgangen mellem ansatte og beboere får samtidig bedre forudsætninger for at blive mere respektfuld og mindre institutionel ved at sikre en klar opdeling mellem offentligt og privat .
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
E God plads omkring entre.
A Tydelig markeret overgangszone ved ankomst til boligen.
24
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
A God forbindelse mellem ude og inde.
Udeområdet kan både fungere som en udvidet del af den individuelle overgangsbolig eller som et fællesareal for hele herberget afhængigt af, om udeopholdet er placeret i direkte forbindelse med overgangsboligen eller som en del af et fælles opholdsareal .
B Brug af helende/terapeutiske designprincipper: duft og farver i beplantning m.m.
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
E Plads til hunde.
Udsigt og adgang til natur kan være med til at fremme den mentale sundhed, mindske stressniveau, give øget ro i tråd med designprincippet om at styrke borgernes velbefindende. På mange herberger vil der være behov for, at udearealerne giver plads til, at borgerne har hunde.
C DB 25
Til venstre: Skitse af privat udeophold set udefra
DESIGN FOR SIKKERHED
Et privat udeophold kan være medvirkende til, at den enkelte kan trække ud i den friske luft uden nødvendigvis at skulle være en del af et socialt rum. Dette bidrager med en mulighed for kunne vælge fællesskabet til og fra, ved at have forskellige zoner med forskellige grader af privathed i Detudeområder.ervigtigt,at der ved privat udeophold tænkes i mulig heder for at skærme mod indkigsgener.
F Balance mellem af kunne skærme private udeom råder og hensynet til at personale har overblik over matriklen.
C Siddeområde så man kan trække udenfor.
PRIVAT UDEOPHOLD MINDRE GRAD AF PRIVATHED
Til højre: Skitse af privat udeophold set indefra boligen
D Fokus på lydisolering mellem overgangsboliger/ lejligheder.
SIDDEOMRÅDE ALMINDELIG GRAD AF PRIVATHED
F Plads til at beboer og bostøttemedarbejder kan sidde og samtale. Den ene siddeplads kan tænkes i sam menhæng med en bred vindueskarm eller siddeniche i et opbevaringsmøbel.
Siddeområdet rummer den primære opholdszone. Området skal derfor tage hensyn til, at borgerne vil have forskel lige behov og ønsker til indretningen. Indbyggede møbler som en reol eller skab, kan hjælpe til at holde orden på lidt plads, og udsigt til natur kan bidrage med ro.
DESIGN FOR SIKKERHED
A Mulighed for at kigge ud og udsigt til natur.
Der skal være plads til et lille bord og to siddepladser.
C Plads til at have gæster, uden at gæsten skal sidde på sengen.
DESIGN FOR GODE OVERGANGE
E Skærmede fremfor lukkede enheder.
Siddeområdet er der, hvor beboeren kan spise sin mad, men det er også den mindre private del af boligen, hvor borgeren kan have besøg . Her kan bostøttemedarbejderen og beboeren sidde sammen i forbindelse med bostøtten, og der skal være plads til, at man kan sidde sammen omkring en pc . Siddeområdet bør indrettes med fokus på pladsoptimering og med fokus på at varetage svære samtaler .
D Indretning med delvist indbyggede møbler, der gør det nemt at indrette og rydde op i, selvom man ikke kommer med møbler selv.
A C D B E F 26
Skitse siddeområdeaf
B Gode dagslysforhold, også når beboerne har brug for at skærme sig.
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
C Skærmede fremfor lukkede enheder.
A Funktionel opbevaring med lukkede skabe, gør det nemt at holde orden og skabe visuel ro.
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
Et eget køkken eller tekøkken giver borgeren selvbestemmelse og gør eventuelle spisefællesskaber til noget, borgeren kan vælge til efter lyst og behov . Dette taler ind i princippet om værdighed og empowerment .
E Et eget køkken eller tekøkken, der afspejler det køkken, borgerne vil kunne møde i det permanente boligtilbud.
Køkkenet er en vigtig zone for den socialfaglige indsats. Der skal være plads til, at to personer – borgeren og bostøt ten - kan stå ved siden af hinanden og arbejde sammen.
Skitsekøkkenaf
DESIGN FOR GODE OVERGANGE
DESIGN FOR SIKKERHED
27
A CD
B Indretning med møbler og materialer, der patinerer pænt, tåler hårdt slid og let kan udskiftes, hvis et ele ment går i stykker.
KØKKEN ALMINDELIG GRAD AF PRIVATHED
EB
D Plads til, at både beboer og bostøttemedarbejder kan stå og arbejde i køkkenet.
Det skal være nemt og muligt at hænge ting op på væggen og indrette sig personligt. Minimering af støj og robuste løsninger til afskærmning for indkig og lys om natten er afgørende for et godt sovemiljø.
Skitse soveområdeaf
Indbyggede opbevaringsløsninger kan gøre det nemt at holde orden og opbevare sine ejendele på begrænset plads.
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
C Afskærmet sovezone, så borgere kan opretholde en vis privathed ved besøg.
DESIGN FOR GODE OVERGANGE
A Brug af naturmaterialer og rolige farver.
B Mulighed for at hænge noget på væggene, plads til egne møbler m.m.
F Indretning af overgangsbolig, der i så vidt muligt omfang ligner den lejlighed, borgerne vil møde efter herbergsopholdet med bl.a. eget soveområde.
DESIGN FOR SIKKERHED
A C D B E F G 28
E Skærmede fremfor lukkede enheder.
SOVEOMRÅDE STØRRE GRAD AF PRIVATHED
D Fleksible afskærmningsløsninger som eksempelvis gardin.
Sovezonen er en af boligens mest private og intime zoner, og den skal derfor placeres, så det ikke er det første, man møder, når man træder ind i boligen . Det giver beboeren kontrol over, hvem der har adgang til soveområdet
Skitse af bad og toilet
Undersøgelser viser, at fælles toiletter og badefaciliteter på herberger ofte er en kilde til konflikt og utryghed (Carlberg, 2022 og Benjaminsen, Vistisen og Kristensen, 2019).
At have eget toilet og bad er en vigtig forudsætning for borgernes velbefindende, tryghed, værdighed og empowerment .
Badeværelseskerner kan placeres centralt i boligen, som en måde at opdele boligarealet i forskellige zoner. De skal indrettes med robuste materialer med fokus på renhold og slid, men uden at få institutionel karakter. Vaske bør være indbygget i møbel og toiletkummer bør være væghængte. Gode opbevaringsmuligheder og rolige overfla der kan skabe visuel ro.
DESIGN FOR SIKKERHED
ADC B E 29
A Rolige farver og materialevalg.
DESIGN FOR VELBEFINDENDE
DESIGN FOR VÆRDIGHED OG EMPOWERMENT
Et privat badeværelse bidrager til borgernes egetansvar, og det kan indgå som et element i bostøtten - eksempelvis i forhold til, hvad der skal ske ved et stoppet afløb m.m.
BAD OG TOILET STØRRE GRAD AF PRIVATHED
B Fokus på robuste og rengøringsvenlige materialer og elementer, der er nemme at udskifte, hvis de går i stykker.
C Plads til opbevaring.
E Døre, der åbner udad og ikke kan blokeres indefra ift. risiko for OD.
D Indretning, der minimerer risiko for selvskade. Skjulte rørføringer og brudsikkert spejlglas m.m.
Mulighed for ovenlys soveniche med opbevaringintegreret Badeværelse Køkken
Entré opbevaringintegreretmed Mulighed for ovenlys
EKSEMPEL PÅ INDRETNING OVERGANGSBOLIG
siddenicheIntegreret
AF
Skitse af generisk overgangsbolig i plan og snit
Køkken adgang til eget bad og toilet siddeområde afskærmet soveområde
Benjaminsen, L (2019(1)), Hjemløshed i Danmark 2019 – National Kortlægning, VIVE Benjaminsen, L (2019(2)), Boliger til unge i hjemløshed – mulig heder og barrierer – En caseundersøgelse i tre kommuner, Vive Benjaminsen, L , L . Vistisen og R Christensen (2019), Afprøvning af midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge hjemløshed - Afsluttende evaluering, VIVE Berger, N , J Høyfeldt-Thomsen og L Fynbo (2022), Viden om traumebevidste tilgange i indsatser til socialt udsatte voksne – En vidensafdækning og skitsering af en prototype, VIVE Behrens, M J (2017), A Review of Research - Designing the Built Environment for Recovery From Homelessness, Design Ressources for CarlbergHomelessness2022,Baselineanalyse Svenstrupgård, Ikke publiceret Erkan, S og projekt UDENFOR (2007), Vold mod hjemløse - hjem løses oplevelser af vold på gaden, projekt UDENFOR KILDER FREMTIDENS HERBERGER Model for udvikling af herberger der understøtter Housing PixiversionFirst.af foranalyse udarbejdet af Carlberg ApS v. Emma Nielsen og Nicolai Carlberg og CUBO Arkitekter v. Line Kristiansen og Sune Nielsen. Grafisk design: David Rønne. Fotografer: Massimo Fiorentino, Søren Østerlund, Fernando Andrade. Foranalysen er udarbejdet i perioden marts til juni 2022 for Kirkens Korshær med støtte fra Realdania, Det Obelske Familiefond og Hjem til Alle Alliancen. Hent den fulde rapport 2022www.kirkenskorshaer.dkher: