Evaluering af Seniorbofællesskabet Balancen

Evaluering af Seniorbofællesskabet Balancen

Evalueringen er gennemført af Mette Riisgaard Hansen, Johanne Mose Entwistle, Signe Jul Kirkegaard-Larsen og Mia Kruse Rasmussen fra AART for Realdania i 2021 og 2022.

Et stor tak skal lyde til beboerne for deres tid og værdifulde indsigter om livet i deres seniorbofællesskab.

Tak til Vandkunsten for deres bidrag til den arkitektoniske analyse af Balancen samt smukke fotos af selvsamme.

Projektfakta

• Projektnavn: Balancen Livsstilboliger 50+

• Bygherre: PensionDanmark. Projektet er støttet af Realdania (værdiprogram)

• Beliggenhed: Kildebjerg i Ry

• Bruttoareal: Boligareal: 2.605 m²

• Antal boliger: 33

• Størrelse på boliger: 56 m² (6 boliger), 75 m² (17 boliger) og 99-100 m² (10 boliger)

• År: 2018 - 2021

• Arkitekt: Vandkunsten

• Landskab: Vandkunsten

• Ingeniør: Viggo Madsen

• Entreprenør: Lph Byg

• Konsulent: Andel (Værdiprogrammet), fotos Astrid Maria B. Rasmussen

Foto: Astrid Maria B. Rasmussen - Vandkunsten

Konklusion

Arkitekturen understøtter forskellige fællesskaber

Arkitekturen i Balancen er i høj grad med til at understøtte forskellige former for fællesskab. Det lykkes blandt andet, fordi de fysiske rammer understøtter en bred variation af aktiviteter og møder mellem mennesker. Rammerne inviterer til både planlagte og uformelle møder og aktiviteter. Dette skaber fællesskab i forskellig skala, både når det kommer til størrelse, men også dybde og graden af forpligtelse overfor hinanden. Variationen i fællesskabet bidrager til, at forskellige mennesker med forskellige behov for fællesskab kan trives i Balancen.

I Balancen ser vi særligt to former for fællesskaber: Et hverdagsfællesskab omkring daglige møder og aktiviteter og et interessefællesskab omkring bl.a. bevægelse, natur og bæredygtighed.

Privathed som forudsætning for fællesskab

Muligheden for privathed opleves af beboerne som en forudsætning for at kunne deltage i fællesskabet.

Trods det store fokus på fællesfaciliteter i Balancen, skaber arkitekturen samtidig mulighed for, at beboerne kan trække sig og være private. Her er særligt boligernes placering i forhold til hinanden og placeringen af rummene i boligen afgørende.

Beboerne oplever, at de kan være private både inde i deres bolig og uden for på den private terrasse, og at det er nemt og ”tilladt” at vælge fællesskabet til og fra efter behov.

Fællesskab giver tryghed

Hverdagsfællesskabet i Balancen, hvor beboerne dagligt ser, møder og hjælper hinanden giver en stærk oplevelse af tryghed. Beboerne følger med i hinandens liv og sikrer sig, at deres medbeboere har det godt. Arkitekturen understøtter det uformelle hverdagsfællesskab, hvor beboerne ser hinanden fra egen bolig og møder hinanden på vej til og fra delefaciliteterne i Balancen.

For flere af beboerne er ønsket om at føle sig tryg i deres daglighed en central årsag til, at de har valgt at bo i et seniorbofællesskab.

Forventningsafstemning som fundament for fællesskabet

Den indledende og løbende forventningsafstemning er ifølge beboerne afgørende for det fællesskab, der eksisterer i Balancen i dag.

Et centralt organisatorisk virkemiddel er her den indledende proces og forventningsafstemning omkring bofællesskabets værdigrundlag.

Processen har blandt andet ført til en beslutning om, at fællesskabet i Balancen skal bygge på frivillighed. De formelle forpligtelser til fællesskabet, fx i form af regler om fast deltagelse i fællesspisning, er skiftet ud med en frivillig tilgang, hvor fællesskabet vælges til og fra af den enkelte beboer afhængigt af tid og behov. Balancen følger her samme tendens som andre developerdrevne bofællesskaber.

Beboerne oplever hjemlighed og ejerskab

Beboerne oplever en hjemlighed og et ejerskab både i deres egen bolig og i Balancen som helhed.

En oplevelse der til dels kommer af, at beboerne ser deres bolig og fællesrummene som indbydende og nemme at indrette.

Beboerne oplever, at de over tid i højere grad også ser de fælles kvadratmeter som deres egne. Beboerne er tilfredse med at dele faciliteter og kvadratmeter med de øvrige beboere, og de oplever ikke at de færre individuelle kvadratmeter forringer boligkvaliteten.

Det kan spille ind på beboernes oplevelse af hjemlighed og ejerskab, at de tidligt i processen har været inddraget ift. at indrette de fælles kvadratmeter i Balancen.

Antal beboere har betydning for fællesskabet

Antallet af beboere i Balancen (33 boliger og lidt over 40 beboere på nuværende tidspunkt) synes at være endnu en forudsætning for et velfungerende fællesskab. Såfremt beboerantallet mindskes, bliver fællesskabet mere sårbart overfor konflikt og uoverensstemmelser, samtidig med at variationen i fx interessefællesskaber reduceres. Derimod kan et meget større antal beboere udfordre oplevelsen af at indgå i ét fællesskab.

Hvorfor har beboerne valgt Balancen?

Kontekst

Værdigrundlag

Balancens værdigrundlag er baseret på en bæredygtig profil og identitet, hvor der er fokus på klima, natur, sunde boliger samt deling og genanvendelse af ressourcer. Byggeriet har fået DGNB Guld certifikat og Diamant. Den bæredygtige identitet har til formål at præge et stærkt hverdagsfællesskab og skal være middel til en sanselig kvalitet og social kontakt. For nogle beboere har fokusset på bæredygtighed været afgørende for deres valg af Balancen, hvorimod det for andre, har været en fordel, men ikke afgørende for deres indflytning.

Inddragelsesproces

Beboernes inddragelse inden indflytning i Balancen, har været et vigtigt grundlag for fællesskabet, indretningen af fællesarealerne og generelt en forventningsafstemning blandt de første beboerne. Processen inden indflytning blev varetaget af Andel for PensionDanmark. Ifølge beboerne har det været afgørende for deres fællesskab og tryghed, at der indledningsvist har været en forventningsafstemning og faciliteret proces omkring, hvordan beboerne forstår og ønsker fællesskabet – fx har beboerne et ønske om, at fællesskabet bygger på frivillighed. I dag følger beboerne løbende op på med fællesmøder omkring Balancens fremtidige værdiggrundlang.

Beboersammensætning

Alle beboere i Balancen bor her, fordi de aktivt har søgt en fællesskabsorienteret boform. Derfor er der både beboere med megen, nogen eller ingen tilknytning til Ry. Beboere er 50+, men er særligt domineret 60+ og kvinder. Beboere ønsker større diversitet i sammensætningen både i forhold til køn og alder. Det er vigtigt for at løfte fællesskabet og de praktiske opgaver, hverdagen indbefatter i et bofællesskab. Beboerne understreger, at det er vigtigt med en alders- og kønsspredning blandt beboerne, som sikrer, at der fortsat er ressourcer til at bidrage til fællesskabet.

Beboerantal

Balancen består af 33 boliger og på nuværende tidspunkt er der cirka 40 beboere. Byggeriet er lavet i en klyngestruktur med 6-8 boliger i hver klynge.

Analyse

Temaer i evalueringen

AART har i evalueringen haft særlig fokus på følgende fire tematikker, der er centrale for Balancen:

• Hverdagsfællesskab

• Interessefællesskab

• Privathed

• Boligkvalitet

I både den indledende arkitektoniske analyse og i analysen af den indsamlede data har vi anvendt AART’s EffektkompasTM . Kompasset viser sammenhængen mellem brugernes handlinger og oplevelser og de fysiske rammer, der består af en række arkitektoniske virkemidler.

Hverdagsfællesskab

Virkemiddel Oplevelse Handling Tema

Beboerne i Balancen beskriver et tydeligt fællesskab i deres hverdag. Dette fællesskab kommer både til udtryk i uformelle møder og i et mere organiserede hverdagsfællesskab .

De daglige uformelle møder er for beboerne en naturlig måde at lære hinanden at kende på og møderne fører ofte til en længere snak eller potentielt planlægning af en fælles aktivitet. Som en del af dagligdagen hjælper beboerne også hinanden med praktiske gøremål og holder øje med hinandens velbefindende.

De organiserede hverdagsfællesskaber bringer ofte en større gruppe af beboerne sammen omkring madlavning, praktiske gøremål eller en festlig anledning. Her er det for beboerne afgørende, at fællesskabet bygger på et princip omkring frivillighed.

Hverdagsfællesskabet giver beboerne en oplevelse af at føle sig hjemme, være en del af noget større og føle sig trygge, selvom flere bor alene.

Arkitektoniske virkemidler for det uformelle møde

Bygaden og klynger

Placeringen af boligerne i klynger, der er centreret om fællesfaciliteter og bygaden i midten, udgør rammen for beboernes uformelle møder i hverdagen. Beboerne møder hinanden flere gange dagligt, hilser på hinanden, spotter hinanden, får en snak eller aftaler aktiviteter sammen.

Klyngestrukturen skaber en inddeling af fem mindre fællesskaber, der på skift bl.a. er ansvarlige for fælles arrangementer og rengøring. Graden af fællesskab i klyngerne varierer. Særligt beboerne i en klynge, hvor boligernes indgange vender imod en fælles ”gårdhave”, mødes ofte om sommeren.

Delefaciliteter

Etplansboliger med transparens

I Balancen deler beboerne en række faciliteter, som i andre typer bebyggelser er placeret i eller tæt på egen bolig. Her er vaskeri, post, parkering, affaldssortering, gæsteværelse, orangeri og reol, en række fællesfaciliteter placeret forskellige strategiske steder i Balancen.

Den strategiske placering af fælles hverdagsfaciliteter bidrager til, at beboer bevæger sig rundt i området og skaber daglig spontan friktion i forbindelse med daglige gøremål.

Bebyggelsen, i ét plan med transparens imod fællesarealer, giver mulighed for ind- og udkig. Beboerne ser hinandens daglige færden, fælles aktiviteter, holder øje med hinanden og nogle af beboerne hilsner gennem vinduet.

For beboerne giver dette en oplevelse af, at der altid er mennesker omkring dem, selvom de bor alene og det er let at koble sig på fællesskabet uden for egen dør.



Bygaden, den er faktisk ret central, for det er der, hvor man møder alle de andre, når man går. Den, sammen med fælleshuset, er der hvor man møder dem, man måske ikke lige snakker så meget med i dagligdagen. Når man møder dem der, så hilser man i hvert fald altid og som regel bliver det til mere.

Beboer

Hvis man ikke lige ved, hvad man skal lave, så kan man altid gå ned med skraldespanden, så møder man nogen.

Beboer

Beliggenhedsplanen med de små klynger gør en kæmpe forskel. Frem for et bofællesskab, der ligger på en lang række. Her kan man ikke undgå fællesskabet, for man kan se hinanden og man kan altid se et fælleshus. Det synes jeg gør en kæmpe, kæmpe forskel.

Beboer

Følelsen af at der altid er mennesker. Der er altid nogen at hilse på og snakke med. Det er følelsen af at se og blive set. Det er en enorm tryghed. Her forsvinder man ikke bare ind bag en hæk og så aner man ikke hvad der foregår. Det er enormt rart, jeg stortrives virkelig med det.

Beboer

Selvom jeg bor alene, er jeg ikke alene. Det sociale er let, spontant og tilgængeligt.

Beboer

Arkitektoniske virkemidler for det organiserede hverdagsfællesskab

Fælleshus

Fælleskøkken

Fælleshuset danner ramme for det organiserede hverdagsfællesskab. Her er der plads til, at alle beboerne kan mødes til fællesmøde hver anden søndag, fællesspisning to-tre gange om ugen, fredagsbar, fælles tv, spilaftener, højskolesang og større arrangementer fx høstfest og julefrokost. Aktiviteterne foregår især meget i vinterhalvåret. Beboerne oplever, at fælleshuset er Balancens centrale mødested og det bedste sted til fællesskab. Fælleshuset opleves dog ikke som en ekstra dagligdagsstue, hvor man mødes spontant og hænger ud.

Fælleskøkkenet er omdrejningspunktet for fællesspisningen, hvor næsten alle deltager. Nogen kommer hver gang, andre engang imellem. Omkring 15-25 deltager per gang afhængig af sæson; flere deltager i vinterhalvåret. Næsten alle bidrager til madlavningen, men nogle beboere spiser kun med. Der er fokus på bæredygtighed i madlavningen.

Til fællesspisningen mødes beboerne på tværs. Beboerne beskriver det som et godt sted at lære hinanden at kende, og at det er billigt, nemt, sundt og hyggeligt.

Udeområder

Udearealerne anvendes særligt til hverdagsfællesskab i sommerhalvåret. Her skriver beboerne fx ud på deres facebookgruppe, om at mødes til grill eller et glas vin i klyngen, på den fælles terrasse eller i orangeriet.

Orangeriet opleves af beboerne som et mere intimt sted end fælleshuset. Flere beboere peger på orangeriet som yndlingsstedet, men ville også ønske de brugte det mere. Få sætter sig ind i orangeriet, hvis det er tomt.



Noget af det der virkelig fungerer godt til fællesskab, det må jeg virkelig sige, er det centrum, der er ved fælleshuset. Det er godt tænkt - også med køkkenet. Det fungerer, både i forhold til størrelse og placering. Der ligger sådan en fælles ånd over det. Beboer

Der er et par stykker, som ikke laver mad, men stadig er med. Og det er der også plads til. Og det er uden, at der bliver set skævt til folk. Jeg tror kun, der er to, der aldrig har været med. Ellers er alle rimelig tit med.

Beboer

Altså jeg bruger jo både fælleshus og fælleskøkken til fællesspisning, og det er faktisk noget, som har overrasket mig. Der var jeg personligt lidt mere skeptisk og tænkte, ja, ja, fællesspisning to – tre gange om ugen, kommer det til at fungere?… Men det fungerer forbavsende godt. Det er hyggeligt. Der er ikke larm, man snakker med nogen, man sidder og spiser stille og roligt, og så møder man også de andre, og så går man hjem igen bagefter. Beboer

Fællesspisning er sådan en aktivitet, hvor man mødes på tværs. Man kan gå direkte hen og sige, jeg kunne godt tænke mig at lave mad sammen med dig, og så mødes vi, hvor vi ellers ikke ville have mødtes. Så det er også en god måde at lære andre at kende på. Det kan jeg godt li’ Beboer

Interessefællesskab

I Balancen mødes beboerne på tværs i forskellige fællesskaber, der tager udgangspunkt i deres interesser omkring bevægelse, natur, bæredygtighed, kreative hobbies og kultur . Arkitektonisk er der skabt rum til at dyrke en bred vifte af interesser og aktiviteter i Balancen. Beboerne oplever, at de har mange muligheder for at dyrke forskellige interesser og derved også mange indgangsvinkler til fællesskabet. Antallet af beboere kan også have en betydning for muligheden for at etablere forskellige interessefællesskaber, der er relevante for den enkelte beboer.

I det enkelte interessefællesskab er beboerne initiativrige og de byder hver især ind med deres ekspertise. Ofte er disse fællesskaber lidt mindre i skala og fast struktureret, men kan også forekomme spontant. Beboerne deltager efter interesse, tid og behov for fællesskab i mindre eller større skala. En del af aktiviteterne foregår dog i dagtimerne, og beboere, der arbejder, oplever at have mindre mulighed for at deltage i disse interessefællesskaber.

Arkitektoniske virkemidler for interessefællesskab

Værkstedet

Fælleshuset

Rummet er uprogrammeret og opleves som multifunktionelt af beboerne. Det medfører, at det anvendes til forskellige interessefællesskaber, fx bygge bænke, plantekasser og stærekasser, førsåning, male, sy og filte. Nogle af disse aktiviteter kan være konfliktende, da fx træarbejdet kan støve uhensigtsmæssigt for kunstmalerne. Dette imødekommes ved at anvende værkstedet forskudt på forskellige tidspunkter.

For nogle beboere er værkstedet deres yndlingssted, for andre beboere er det et sted de aldrig er.

Fælleshuset opleves som indbydende og hyggeligt og anvendes til interessefællesskaber omkring kultur, kreative hobbyer og bevægelse. Fx anvendes loungeområdet hver mandag aften til en strikkeklub, hvor 10-12 stykker deltager. Og en lille gruppe på 8-10 beboere mødes i fælleshuset to gange om ugen til gymnastik. Derudover anvendes fælleshuset også til sang og litteraturklub.

Orangeri, udeområder og naturen

Udearealerne i og udenfor Balancen er med til at imødekomme beboernes interesse for natur og bæredygtighed. I Balancen er der både en ude-, dyrkning-, orangeri og bæredygtighedsgruppe. I disse grupper planlægger beboerne fælles beplantning, dyrker krydderurter og afgrøder, som bruges til fællesspisning. Der arbejdes på at lave regnvandsopsamling til at vanding af planter og bede, samt kompostering. Beboerne ønsker at udvikle flere bæredygtige tiltag.

Beboerne anvender derudover den omkringliggende natur til gåture, cykling og vinterbadning.



Vi har jo fået rigtig mange ting op og stå. Der er aktiviteter hele dagen nærmest, hver dag. Så man må vælge, hvad man gerne vil være med til, for man kan ikke være med til det hele.

Beboer

Bæredygtighed er en stor del af det her. Det er det. På alle de aktiviteter, der blomstrer op, med at vi skal have plantekasser. Det er et kæmpe projekt, de er gået i gang med. De er ved at lave 20 kæmpestore plantekasser, som skal stå heroppe.

Beboer Naturen er en lim for os, tror jeg. At vi sætter pris på naturen. Beboer Jeg elsker mit arbejde, men jeg er også begyndt at glæde mig til at gå på pension, fordi der altid sker så meget i dagtimerne her. Der sker så meget jeg gerne vil være mere med til fx i værkstedet: sy, male og filtkursus.

Beboer

Beboerne i Balancen oplever, at der er en god balance imellem fællesskab og privathed . Denne balance skyldes i høj grad, at beboerne har mulighed for at trække sig fra fællesskabet og være privat i egen bolig. Nogle beboere inviterer andre ind i deres hjem, imens andre mødes socialt med de øvrige bofæller uden for deres egen bolig. For beboerne er oplevelsen af at være privat i egen bolig en forudsætning for at have lyst og overskud til at vælge fællesskabet til.

Beboerne oplever ikke samme balance ift. privathed over for omverdenen uden for Balancen. Her har der været episoder, hvor udefrakommende gæster kom for tæt på beboernes bolig og fælles områder, hvilket har ført til at ønske om at afgrænse Balancens område med fx skilte.

Arkitektoniske virkemidler for privathed

Lydisolering

Lydisoleringen er for beboerne et centralt virkemiddel i forhold til deres oplevelse af, at være privat i eget hjem. Beboerne kan kun høre få lyde fra deres nabo og oplever generelt ikke at være generet af støj.

Udover lydisoleringen kan det her spille ind, at boligerne er forskudt af hinanden og kun i begrænset omfang deler vægge.

Placering af rum i boligen

I boligerne er køkkenet placeret, så det orienterer sig i mod fællesskabet (rummet i mellem klyngerne). Samtidig med at soveværelse og opholdsrum er placeret mere eller mindre væk fra de fælles områder.

Denne placering af rum i boligen understøtter ifølge beboerne deres oplevelse af at kunne være private i eget hjem. Hvis de har behov for yderligere privathed, så ruller de gardinerne for.

Egen terrasse

Med beboernes private terrasser kan de tage ophold uden for boligens fire vægge og samtidigt have mulighed for at være privat. De fleste beboere oplever terrassen som et sted, de kan være private.



Jeg synes, at vores navn er rigtig godt. Balancen. For man skal finde balancen mellem fællesskabet og trække sig tilbage.

Beboer

Jeg har brug for privatheden, vi er ikke meget inde i hinandens boliger medmindre, man inviterer. Når man er hjemme, er man privat.

Beboer Med køkkenvinduet ud mod klyngen ser vi hinanden og så hilser man. Man vurderer lige hinandens kropssprog. Man skal være opmærksom på, hvad andre synes.

Beboer

Et godt sted til privatliv er selvfølgelig ens egen bolig. Jeg har en bænk ude foran. Og så kommer der selvfølgelig nogen forbi og hilser. Men hvis jeg sidder og læser, så er jeg også privat udenfor. Hvis jeg vil være helt privat, så ruller jeg ned.

Beboer

Boligkvalitet

Virkemiddel Oplevelse Handling Tema

Beboerne føler sig hjemme i deres egen bolig , og de oplever, at det er nemt at indrette boligen og give den et personligt præg. Flere ser også at boligen som deres yndlingssted i Balancen.

Beboerne oplever deres bolig som æstetisk flot og fremhæver særligt lysindfaldet og niveauforskellene i loftet. Boligens materialer, rumsfordeling, indretning og udnyttelse af kvadratmeterne er ligeledes nogle af de arkitektoniske virkemidler beboerne sætter pris på. Samtidig med, at der er en positiv oplevelse af at dele både faciliteter og kvadratmeter (fx vaskeri og gæsteværelse) med de øvrige beboere. Boligerne varierer i størrelse, beliggenhed og udkig, men alle de interviewede beboere er tilfredse med netop deres bolig. Nogle beboerne påpeger, at de har fravalgt en større bolig på grund af boligudgiftens størrelse. Generelt har beboerne aktivt tilvalgt en lejebolig, da de ønsker at være fri for ansvaret omkring vedligeholdelse. På trods heraf oplever beboerne et ejerskab over deres bolig.

Arkitektoniske virkemidler for boligkvalitet

Lysindfald

Det er særligt lysindfaldet, som beboerne værdsætter i deres bolig.

Lysindfaldet giver beboerne en oplevelse af, at deres bolig er indbydende at være i. Selv rummene, der vender mod nord, opleves af beboerne ikke som mørke.

Niveauforskel i loftet

Beboerne værdsætter niveauforskellen i loftet, hvor der er højt til kip med et loftvindue.

Niveauforskellene giver beboerne en oplevelse af, at boligen er rummelig, luftig og rar at være i.

Ekstra fælles kvadratmeter

Beboerne udtrykker tilfredshed med de ekstra fælles kvadratmeter i form af fx fælleshuset, orangeriet, gæsteværelse og diverse delefaciliteter. De oplever, at det er rart ikke selv at bruge plads på vaskemaskine, køkkenmaskiner og ekstra service, og oplever delefaciliteterne som en vigtig bæredygtig værdi. Før indflytning var der blandt nogle beboere en skepsis ift. de fælles vaskefaciliteter, men de oplever nu, at det fungerer godt.

Beboerne anvender bl.a. de ekstra fælles kvadratmeter til egne arrangementer med familien.



Og så synes jeg også, at det her er et ikonisk byggeri, med træ og højt til loftet med masser af lys. Beboer

Der er lysindfald over alt. Det virker lyst og rummeligt. Der er højt til loftet. Det er fornuftige materialer og godt isoleret. Beboer

Sådan overordnet, kombinationen af mursten og træ og finér rundt i vinduerne er vi superglade for. Det giver sådan en varm, hyggelig kontrast til alt det hvide. Beboer

Og så er husene i det hele taget bare lyse og indbydende. Jeg bliver glad, når jeg træder ind i det, når jeg kommer hjem. Beboer

Godt til privatliv Her er jeg aldrig

Yndlingssted

Fællesskabs-Heatmap

Fællesskabs-Heatmap

Yndlingssted

Hverdags- og interessefællesskaber i forskellige skala: Plads til alle beboere, planlagte/spontane fælles aktiviteter

Hverdagsfællesskab i mindre skala: Der er aftensol, gårdmiljø og alle hoveddøre vender ud mod ”gården”

Interessefællesskaber, hvor man mødes om at ”gøre”.

Interesse- og hverdagsfællesskaber, let og uforpligtende adgang til hverdagsfællesskab. Interessefællesskab om drift af orangeri

Fælles skur og post Genbrugsstation Køkken Soverum

Reol Bygaden Fælles terrasse

Værksted Fælleshus udenfor

Have mellem huse Orangeri Fælles køkken

Terrasse Ankomst Soverum Gæsteværelse Cykelparkering

Orangeri Værksted Fælles terrasse Vaske/skur/post Have mellem huse

Cykelparkering

Fælles terrasse Fælles køkken Have mellem huse Reol Fælleshus Bygaden

Køkken Ankomst Egen terrasse Cykelparkering Skur, vask og post

Fælleshus Orangeri Gæsteværelse Cykelparkering Genbrug/skrald Vask/skur/post

FUNGERER GODT TIL FÆLLESSKAB

Værksted

Metode

Arkitektonisk analyse

Arkitektonisk analyse af visionerne for Balancen. Analysen er baseret på interview med arkitekterne bag Balancen og danner ramme for evalueringen, herunder temaer i interviewguiden.

Interview og rundvisning

Deltagelse i beboerdag med uformelle interviews i juni 2021.

Semistruktureret interviews og rundvisning med 6 beboere i februar 2022 (vintermåling) og semistruktureret og rundvisning med 7 beboere i oktober 2022 (sommermåling). To beboere har både deltaget i vinter- og sommermålingen. Blandt de 11 deltagende beboere er der repræsenteret 8 kvinder og 3 mænd i alderen 59 til 78 år. De deltagende beboere har som oftest en mellemlang uddannelse fx skolelærer og fire er fortsat på arbejdsmarkedet.

Undervejs i interviewene har beboerne udført en række øvelser, bestående af et ”heatmap” og et ”billedgrid”. Her skulle beboerne bl.a. vurdere, hvilke steder der fungerer godt til fællesskab og privathed samt hvilke faciliteter, der fungerer ift. at skabe fællesskab og hvor ofte, de bliver brugt.