Issuu

Indholdsplan Ranum Efterskole College 2021-22

Indholdsfortegnelse INDLEDNING

SKOLENS FORMÅL

SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG LIVSOPLYSNING, FOLKELIG OPLYSNING OG DEMOKRATISK DANNELSE I HVERDAGEN OPLYSNING OG MEDBORGERSKAB BÆREDYGTIGHED SKOLENS RAMMER EJENDOMME Undervisningsfaciliteter Elevboligerne Vilsted Sø, naturlejrplads og boldbane Natursportscenter med grejbank Maritimt Center Rønbjerg Aktivitetsnetværk ELEVGRUPPEN SKOLENS PÆDAGOGISKE LINJE FORSKELLIGE BOFORMER REGLER OG RAMMER KONTAKTLÆRERE KONTAKTGRUPPE OPGAVER HUSFEER OG TILBUD OM VOKSENSTØTTE DIGITALT OG MOBILT FÆLLESSKAB INKLUSIONSTILBUD KOSTSKOLEARBEJDETS TILRETTELÆGGELSE SKOLENS DAGRYTME

7 8 9 10 11 11 12 12 12 12 12 13 13 14 14 14 14 14 14 14 15 15 16

GRUNDSKEMA FOR UGEN

KALENDER ÅRSPLAN 2021-22

SKOLEÅRETS FORLØB

PROFILFAGS- OG KULTURFAGSREJSER EMNEUGER FAGDAGE LÆRER- OG WEEKENDARRANGEMENTER “HJEMME HOS” BESØG ELEVDEMOKRATI Fritids- og klubaktiviteter Fælles pligter Lærernes tjenestetidsplan PROGRAM FOR SKOLEÅRET INTROUGEN IT-OPSÆTNING OG INSTRUKTION INTERNATIONAL AFTEN VENNEWEEKEND VILSTED SØ LØB EFTERSKOLERNES DAG SKOLENS FØDSELSDAG BROBYGNING OG PRAKTIK TIL DANSKE ELEVER I 10. ÅRGANG FØRSTE PROFILFAGSREJSE IMAGINATIONUGE JULETEMA KULTURFAGSREJSE

20 20 20 20 20 20 21 21 21 21 21 22 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23

TERMINSPRØVER IBO PROJEKTOPGAVE ROADSHOW ANDEN PROFILFAGSREJSE LOKALE LØB AFTRYK FESTIVAL / DREAM FESTIVAL ANDEN KLASSEDAG FAMILIEDAG PROFILFAGSFAGS- OG REJSEFREMLÆGGELSER AFSLUTNINGSUGE UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING INDIVIDUEL VEJLEDNING BOGLIG UNDERVISNING INTERNATIONAL FAGLIG LINJE UNIVERSITY OF CAMBRIDGE INTERNATIONAL EXAMINATIONS (CIE) EKSAMENER OG PRØVER NIVEAUDELT UNDERVISNING SPECIALUNDERVISNING VEJLEDENDE ÅRSNORM / TIMETAL FOR DE BOGLIGE FAG OG AKTIVITETER

23 23 24 24 24 24 25 25 25 25 25 25 26 27 27 27 28 28 28 29

BOGLIGE INDHOLDSPLANER

DANSK DANSK - EXPAT ENGELSK FRANSK – BEGYNDER FRANSK - FORTSÆTTER FYSIK/KEMI HISTORIE IDRÆT KRISTENDOMSKUNDSKAB MATEMATIK NATURFAG SAMFUNDSFAG TYSK TYSK – PROJEKT (PRØVEFRI) TILVALGSFAG 10 PLUS Art & Design Asian Cooking Change the World Computer og IT Coral Restoration eSport Film og Medie Filosofi Funktionelt Design Greenfingers Influencer Jagttegn Musik Outdoor Skills Produkt & formgivning Politik & samfund Psykologi Real Science Spansk Mixed Martial Arts

32 34 34 35 36 37 38 38 39 40 41 42 43 44 45 45 45 45 46 46 46 47 47 48 48 49 49 50 50 50 51 51 52 53 54

IBO (E2E) 21-22

CAMBRIDGE IGCSE CAMBRIDGE AS/A LEVEL - UDBYDES IKKE I 21-22 EKSAMEN OG CERTIFICERING AS - EKSAMEN OG CERTIFICERING UNDERVISNING OG LÆRING Adgangskrav Business Studies Biology Chemistry Combined Science Dansk Dansk som andet sprog English First Language Environmental Management French German as a Foreign Language German 1st Language Global Perspective History International Mathematics Mandarin as a Foreign Language Marine Science Physical Education (PE) Spanish as a Foreign Language Travel and Tourism IGCSE Sociology NATURSPORT & IMAGINATION - VÆRDIBASEREDE TEMAER FOR UDFOLDELSE PROFILFAG OG KULTURFAG IMAGINATION NATURSPORT PROFILFAGENES ORGANISERING FØRSTE PERIODES PROFILFAG OG REJSEMÅL 2021-22 Adventure Cheerleading Dans Board Performance Dykning Esport Fashion and Sustainability Fit for Life Gastronomy Medie Musik - profilfag Myths & Legends Sejlads Stronger Surfing Visuelt Design Wakeboarding Yoga KULTURFAG Cuba European Roadtrip Indien Malaysia Nepal Kultur Trek Himalaya High Trek OMAN, UNESCO ASP – samarbejde med Sultan’s School.

56 56 56 56 56 57 57 57 58 58 59 59 59 59 60 60 61 61 61 61 62 62 63 63 64 64 65 65 66 67 68 69 69 70 70 70 71 71 71 72 72 73 73 74 75 75 76 76 77 77 78 79 79 80 80 82 82 83

Operation Red Verdenshavene! USA – Miami 2. Profilfagsperiode – Globalisering og verdensborger

84 86

TREDJE PERIODES PROFILFAG

LÆRERNES ARBEJDSTIDSPLANER

Skolens formål

Ranum Efterskole College er en uafhængig selvejende institution. Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler. Ranum Efterskole College skal tilbyde eleverne udviklende aktiviteter og en tryg ramme med fokus på såvel det faglige indhold som på personlig trivsel. Det hører med til skolens værdigrundlag at opøve eleverne til en sund og kvalitetsbaseret livsstil. Derfor tilbyder efterskolen to hovedlinjer: natursport og imagination. Natursport er en sammenkædning af naturoplevelse og det at dyrke sport i naturen. Naturen bliver læringsrum, og natursport er det konkrete fag, hvor eleverne udvikler en række generelle kompetencer og færdigheder. Imagination er et overordnet udtryk for kreativ udfoldelse i et fabulerende læringsrum. Imagination er en dannelsesproces, som giver indsigt i livet, og som sætter samtiden i relief. Skolen skal give undervisning i de obligatoriske fag i forbindelse med folkeskolens 9. og 10. klasses prøver. Undervisningen i disse fag indgår i sammenhæng med de for skolen karakteristiske aktiviteter, sådan at praksis og teori opleves sammenhængende. Det prioriteres højt, at hver enkelt elev får den bedst mulige eksamen i alle fag, både i de mundtlige og i de skriftlige discipliner. Efterskolens hverdag og dagligdag skal søge at skabe frirum for elevernes personlige udvikling og styrke deres sociale og demokratiske kompetencer i et internationalt miljø. Skolen skal indgå som en integreret del af lokalsamfundet og have et nært samarbejde med relevante lokale uddannelsesinstitutioner og foreninger.

Skolens værdigrundlag

Ranum Efterskole College har som værdigrundlag den overbevisning, at det gode liv er at finde i en vekslen mellem individualitet og fællesskab, mellem udfordring og hensyntagen og mellem udfoldelse og tolerance. Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed. Vi lægger vægt på at lære - både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø er karakteriseret ved indbydende omgivelser, selvvirksomhed og arbejdsglæde. Det er derfor skolens grundholdning, at den enkelte elev med sine unikke ressourcer, skal lære at navigere i en kompleks og foranderlig verden. Den enkelte elev skal finde et godt selvværd gennem personlig udfoldelse og gennem en øget forståelse af den personlige interaktion i et forpligtigende fællesskab. På Ranum Efterskole College indgår eleverne i et forpligtende fællesskab, hvor nøgleord som åbenhed, i møde-kommenhed, hjælpsomhed og gensidig respekt er centrale begreber. Vi forventer, at eleverne udviser godt kammeratskab, samt medvirker til at alle, der deltager i skolens liv får en uforglemmelig oplevelse. Ranum Efterskole College har rod i et moderne grundtvigsk livssyn, hvor fortællingen skaber et meningsfyldt billede af historien, nutiden og fremtiden. Et billede, hvor den enkeltes fortælling er vigtig for at kunne skabe sin egen identitet og modnes til kaste sig ud i verden med nysgerrighed og fantasi og med indlevelse og ansvarlighed. Fortællingen skal samle momenter til forløb og den enkelte elev skal lære at skabe sine egne meningsfyldte fortællinger i livet.

Indholdsplan 2021-22

Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i hverdagen

Vi sikrer igennem undervisningen og i vores samvær med eleverne, at vi konkret opfylder lovens hovedsigte ved arbejde med de tre begreber som beskrevet nedenfor. Ligeledes vil vi i fagene sikre, at der arbejdes med mindst 2 af FN’s verdensmål. I forbindelse med et seminar om Grundtvig har vi i grupper udarbejdet et fælles forståelsespapir på hvordan de tre begreber forstås.

Livsoplysning Livsoplysning er både formidling af historiske og aktuelle spørgsmål til livet og menneskets væren i livet. Særligt i samspillet mellem voksne og teenagere stilles og udfordres mange af de store spørgsmål i livet. Vi arbejder i hele skoleåret med at sikre, at eleverne bliver bedre til at håndtere modstand, ved at blive i stand til at rumme hinandens forskelligheder, og derved skabe tolerance og relationer på tværs af værelser, rejser, fag. Vi skal være med til at åbne verden for de unge mennesker, og igennem vores fokus på elevernes ve og vel, og vores relationsarbejde bl.a. som kontaktlærer, vil hjælpe dem med at træffe valg, stå ved deres valg, men også at håndtere det at turde fejle. Vi arbejder med disse spørgsmål ved bl.a.: Fællessamlinger – nyheder i radio, Tv og internet perspektiveres for eleverne og relateres til aktuelle hovedtemaer. Fællesarrangementer – foredrag, fortælling baseret på livserfaringer om eksistentielle og moralske problemstillinger. Præsentation af kunstformer og koncerter med forskellige musikgenrer. Temadage med et klart budskab omkring nutidige problemstillinger, samt etiske og moralske dilemmaer.

Indholdsplan 2021-22

Folkelig oplysning Vi vægter den almene folkelige oplysning, som grundlag for en fælles forståelse af vores fortid, nutid og fremtid. Den folkelige oplysning formidles både i det store forum og i de mindre praksisfællesskaber, som formes i løbet af et skoleår. Praksisfællesskaber kan f.eks. være profilfagshold, køkkenhold og klasser etc. Her sikres at de unge får en forståelse for det ansvar som de skal forholde sig til og er en del af i det samfund de lever i. Ligeledes arbejdes der på at de får en bevidsthed om deres påvirkning af miljøet, og at der stilles krav til dem, så de inspireres til at engagere sig, og opleve værdien af fællesansvar og omsorg. I praksisfællesskabet opstår fælles erfaringer og fælles fortællinger, som udfolder sig i de formelle strukturer ved arrangementer, i husene, i kontaktgrupper, i de faglige forløb og profilfagene. Den folkelige oplysning opstår i særdeles i de personlige og uformelle møder mellem forskellige unge med forskellige kulturelle, ideologiske, religiøse og samfundsmæssige ståsteder, fordi det udfordrer den enkeltes livssyn. Dette kommer i ligeledes til udtryk i vores mange rejsemål, hvor de mange interkulturelle oplevelser giver grobund til en forståelse af sig selv og sin egen virkelighed. Demokratisk dannelse Vi vægter forståelse og erfaring af forskellighed og respekten for den enkeltes interesser i fællesskabet højt. Derfor er det helt afgørende at vi arbejder med respekt for forskellighed og anerkendelse af mangfoldighed. I skolens værdigrundlag vægtes det højt, at elever og lærere aktivt er med til at forme indholdet i skoleåret, især i profilfagene. Et af målene med efterskoleopholdet er at eleverne lærer at sætte sig mål og at træffe de valg, der fører til målet. Dette sker i en demokratisk proces 2-3 gange årligt, og processen giver den enkelte rige erfaringer ifht. at afstemme interesser og mål i et større fællesskab. I skolens organisatoriske struktur har elever og ansatte også mulighed for demokratisk indflydelse i skoleårets forløb. Særligt elevrådet og diverse udvalg løser forskellige fælles opgaver ud fra demokratiske principper. Der arbejdes med begrebet demokrati i den daglige kontakt til eleverne og i undervisningen, hvor der også er mulighed for indflydelse på indhold og arbejdsformer. Vi stiller krav om at eleverne er aktivt medvirkende til at skabe et godt skoleår for alle på skolen, hvorfor spørgsmål og hensyn til forskellige interesser er dagligt aktuelle. Vi stiller endvidere krav om, at alle accepterer de fælles rammer og regler, som et fælles fundament i fællesskabet og det demokratiske rum. International dimension Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse opstår i særdeleshed i mødet med det anderledes og fremmede. Derfor etablerer vi møder ud over kulturelle og nationale grænser ved at invitere gæsteelever, årselever og udvekslingselever fra hele verden til at være en del af efterskolelivet på skolen. Ligesom vi rejser ud i verden og oplever forskellige kulturelle livsformer og samfundssystemer 3 gange i løbet af skoleåret. Oplysning og medborgerskab - et tema, som løber over hele året. Vi holder fællessamlinger med nyheder fra den store verden, oplæg om samfundet og det at være medborger i et demokratisk samfund. Vi inviterer lærere og gæstelærer til at give indlæg og skabe debat omkring etiske, moralske og sundhedsmæssige spørgsmål. Vi relaterer skolens hverdag til realkompetencer i fht. at lære om ret, pligt og ansvar mv. Særlige valgfag / oplæg: invitere gæster / forældre til at holde oplæg om job og karriere, skat, ungejob, Færdig på efterskolen, hvad så?... Event: Fælles løb (samlet skoletid/km.) Evt. en Imagination og natursportsdag og filmoptagelse. Åbent Hus. Film: Vi laver vores egen RE film og reflekterer over et efterskoleår, indhold og udvikling.

Indholdsplan 2021-22

Bæredygtighed Skoleåret er en rejse fra ung til voksen og handler om at se livet og sin fremtid i det store perspektiv og nogle gange sætter sig selv til side for det store projekt: at skabe en god fremtid for alle. Vi har en fælles forpligtelse til at sætte fokus på en bæredygtig fremtid og FN’s 17 verdensmål. At gøre en forskel Vi rejser flere gange i løbet af skoleåret, for at eleverne kan få en personlig fortælling og en fællesbevidsthed om verdens udvikling. I den forbindelse sætter vi et klimaaftryk. Det betyder, at vi arbejder med flere klimavenlige projekter. Vi køber grøn strøm fra vindenergi, sorterer affald, fokuserer på økologi og bæredygtighed i køkkenet, samt genbruger og renoverer det meste af vores inventar. Bæredygtighed på skemaet I løbet af efteråret deltager eleverne i Verdensmåls-Brobygning med bla. erhvervsskolerne og xuddannelserne. Her skal eleverne arbejde med en selvvalgt idé/vision med udgangspunkt i et af de 17 verdensmål. Med afsæt i deres idé vil de blive tilknyttet en erhvervsuddannelse, som vil vejlede og guide dem, så de kan komme i mål med deres idé om en bedre verden. Dette vil være med til at give eleverne syn på de tilknyttede dilemmaer og dermed opnå en kritisk tænkning ifht. deres egen idé og verdensmål. Vi har lavet et stort koralstudie, hvor vi fokuserer på bevarelse af koralrev, og i naturfagene planter vi CO2skov og laver insekthoteller. I Greenfingers projektet arbejder eleverne med økologi i egne haver, mens geder, kaniner og høns lever af vores grønne madrester. Medansvar skaber dannelse Efterskolelivet handler både om faglig og personlig udvikling, hvor man først og fremmest vokser ved at indgå i et forpligtende fællesskab. På Ranum er eleverne selv med til at forme deres hverdag med fag og aktiviteter. De lærer at sætte mål og træffe de valg, som fører frem til målet. De får deres egen personlige fortælling, som modner og gør dem klar til uddannelse, og de får også en forståelse af, hvordan aftryk på verden påvirker fremtiden. Det kalder vi for bæredygtig dannelse.

Indholdsplan 2021-22

Skolens rammer

Ejendomme

Skolen ejer følgende ejendomme i 9681 Ranum: Kærvej 4,6,8. Seminarievej 10,14,19,21,23, 27b. Ranumvej 95-97 Lien 1-3 Rønnevej 14 Rønbjergvej 190 Nørregade 14 Næsbyvej 99 Seminarievej 25

Indholdsplan 2021-22

Undervisningsfaciliteter

Der undervises i Mellembygningen og Hovedbygningen med ca. 11.000 m² undervisningslokaler, lærerværelser og fælleslokaler, samt festsal på Seminarievej 23. Mellembygningen Hovedbygningen 16 undervisningslokaler, samt kontorer 11 undervisningslokaler 4 naturfagslokaler 2 grupperum Samlingssal til 475 personer 1 fællessal til 60 personer Gymnastiksal ”svederen” Kontorer til administration Musik-, medie- og designlokaler Fællesstue Biograf

Elevboligerne

Eleverne bor i 5 forskellige huse: 1. Kærhuset (2500 m²) har både værelses- og lejlighedsfløje, som er bundet sammen af en 600 m² tilbygning med: spisesal, storkøkken, opholdsstue med TV. På øverste etage er der indrettet en 300 m² Imagination- og foredragssal. I kælderen under værelsesfløjene er der fritidslokaler, som bl.a. fitness. Endvidere rummer Kærhuset pedelværksted, vaskerum med automater, kontorer og personalerum til servicepersonalet. 2. Ranumhus (2100 m²), 30 værelser, 3 opholdsstuer, køkken og spisesal, vaskerum med automater, fitnesscenter 3. Seminariehuset (3200 m²) udgøres af det tidligere Ranum Seminariums bygningskompleks og indeholder: 30 4-6 personers værelser og lejligheder. Verdensrummet, som kombinerer biograf og en lounge med sofagrupper og forskellige spil, derudover udnyttes den gamle idrætssal, som opholdsrum. 4. Lien (450 m²) udgøres af et tidligere kollegium, hvor der er indrettet gæsteafdeling til undervisere, fællesstuer, husfe kontor og 14 værelser til 29 senge. Samt vaskeanlæg og køkken. 5. Bobble huset / Præstegaarden 350 m²) udgøres af en tidligere præstegaard, hvor der er indrettet 7 værelser med 24 senge. 2 fællesstuer, køkken og bryggers.

Vilsted Sø, naturlejrplads og boldbane

Skolen ligger i umiddelbart ved Vilsted Sø, Nordjyllands største vådområde. Området giver rige muligheder for udendørs aktiviteter med bl.a. anløbsbro for tømmerflåder, kajak og kano, samt en shelterplads med bålplads og hestefold.

Natursportscenter med grejbank

Ranum Efterskole har indrettet et unikt natursportscenter ved skolen. Natursportscenteret bruges til, grejbank og klatring mv.

Maritimt Center Rønbjerg

Stedet er en base for skolens vandsportsaktiviteter, såsom sejlads, wakeboard, surf mm. Der er ligeledes faciliteter til undervisning og omklædning.

Indholdsplan 2021-22

Aktivitetsnetværk

Skolens særlige profil betyder, at vi aktivt benytter os af et netværkssamarbejde med områdets lokale aktivitetsudbydere og foreninger omkring nedenstående aktiviteter: • Ranum Multikulturhus • Svømmehal ved Rønbjerg • Natursportscenter og grejbank Vesthimmerland • Ridning ved Vilsted Søgaard • Fodboldbaner i Ranum • Mountainbikes ved Rønbjerg og i Uhrehøje Center for friluftsliv • Klatretårn og -væg i Rønbjerg og Ranum Multikulturhus • Golf på Himmerlands baner i Løgstør og Gatten • Sejlbåde, joller, havkajakker, Rib både og dykning i Rønbjerg • Surf i Klitmøller • Tennis- og squashbaner ved Rønbjerg • Beachvolleybaner ved Rønbjerg • Fitness og Wellness Center ved Rønbjerg og Ranum Multikulturhus

Elevgruppen

Fordelingen af drenge og piger varierer, men tilstræbes at være ligelig. På Ranum Efterskole College tilstræber vi, at elevgruppen er kendetegnet ved mangfoldighed både socialt, kulturelt og interessemæssigt. Skolen tilbyder 9. - 10. klasseniveau, der undervises i de boglige fag i op til 24 hold, og i profilfagene i hold af vidt forskellige antal og størrelser, afhængig af elevsammensætningen og interessefællesskaberne. Elevfordelingen på de boglige hold kan variere efter elevforudsætningerne, men elevklassekvotienten tilstræbes at være omkring 25 elever pr. klasse. Kravene for at komme på efterskolen er, at man har afsluttet 8. klassetrin eller tilsvarende fra internationalt skolesystem. Eleverne skal som udgangspunkt, før optagelse have været på besøg på skolen inden skolestart og have udfyldt et ”interviewskema” som afdækker den enkeltes faglige interesser, læringsmål og særlige behov, samt fritidsinteresser og ønske om boform.

Indholdsplan 2021-22

Skolens pædagogiske linje

For os giver det ikke mening at adskille dannelse og uddannelse, derfor er det skolens mål at tilføre eleverne en række forskellige sociale, intellektuelle, kommunikative og følelsesmæssige kompetencer. I arbejdet med at udvikle disse kompetencer tager vi afsæt i den enkelte elev og dennes interesser. Når uddannelse og dannelse forenes i et interessefællesskab, opnår vi, at eleverne oplever succes og får lyst til at udvikle videre sig både personligt og fagligt, samt tage ansvar for sig selv og fællesskabet.

Forskellige boformer

Efterskolen rummer, som beskrevet under Fysiske rammer, plads til at forskellige boformer, og dette indgår som et centralt element i den pædagogiske linje på skolen. Den enkelte elevs egne ønsker og behov tages således i betragtning i fordelingen af værelse eller lejlighed. Drenge og piger bor adskilt i elevlejlighederne, men integreret på elevgangene med separate toilet - og badefaciliteter.

Regler og rammer

Pædagogisk fokuserer vi på at skabe rummelighed i det sociale og faglige liv på skolen ud fra forudbestemte og faste regler og rammer for hverdagen i efterskolelivet. Det er samspillet mellem ansatte og elever, som definerer hvor stor vores fælles rummelighed er. Og der er vores udgangspunkt at vi arbejder ud fra gensidig tillid og respekt. Modenhedsmæssigt modsvares dette udgangspunkt ikke altid hensigtsmæssigt og derfor er der særligt for de mere umodne elever et behov for helt enkle og klare regler for grænserne i det sociale samspil. Reglerne og sanktioner fastsættes af skolens ledelse og ansatte i et samspil med bestyrelsen, og omfatter forhold som bl.a. rygning, indtagelse af alkohol og stoffer, mobning og tyveri. Regler og rammer er formuleret i en skrivelse der kan læses på skolens hjemmeside og udleveres i forbindelse med skolestart. Regler og rammer kan læses mere udførligt på hjemmesiden

Kontaktlærere

Alle elever på Ranum Efterskole har en kontaktlærer, som er deres primære voksenperson i deres sociale udvikling på skolen. Kontaktlærerens rolle er at observere og støtte eleven i det sociale liv og sikre at denne trives og udvikles positivt i efterskolesamarbejdet. Kontaktlæreren skal desuden varetage skole/hjemsamarbejdet og proaktivt sikre at forældre/værge, får indsigt i og medansvar for elevens udvikling under opholdet.

Kontaktgruppe opgaver

Elever og lærer i en kontaktgruppe skal en uge om året stå for at ”styre” skolen. Kontaktgruppen fordeler dagens opgaver mellem sig og sammen skal de stå for rengøringsopgaver på fællesarealer, køkkenpraktik og generel oprydning, samt hygge på skolen.

Husfeer og tilbud om voksenstøtte

Husfeerne støtter og vejleder elever med særlige problemstillinger. Det kan være sygdom, sorg eller andre forhold, som kræver ekstra opmærksomhed. Husfeerne formidler også støtte fra f.eks., terapeuter mv. Husfeerne støtter kontaktlærerne og den pædagogiske ledelse, samt registrerer sygdom dagligt.

Digitalt og mobilt fællesskab

Vi satser på at integrere og anvende de positive elementer ved moderne teknologi, såsom trådløst netværk og mobiltelefoner. Derfor har eleverne adgang til trådløst internet på værelserne og kan benytte mobiltelefonen uden for fællesområderne og undervisnings- og samlingssituationer. For at fremme interaktion og mobilitet har skolen registreret elevernes mobilnumre og kan bruge disse som et individuelt kommunikationssystem. For at skabe et pædagogisk digitalt frirum til fællesskabsfremmende aktiviteter, kan ledelsen i samråd med Indholdsplan 2021-22

lærere og elever i fastsætte tidspunkter, hvor der ikke er adgang til digitale medier og internet, samt mobilnet.

Inklusionstilbud

Skolens inklusionstilbud indebærer en Voksenkontakt ordning, hvor eleven støttes bredt ifht. at sikre en positiv udvikling personligt og fagligt for eleven, samt trivsel på skolen. Desuden tilbyder skolen at formidle 1-3 afklaringssamtaler med vores tilknyttede coach. I nogle tilfælde tilbydes der ligeledes psykolog og ungeterapeut, hvis forældre, den unge og kontaktlærer skønner, at det vil være konstruktivt. Skolens sygeplejerske og pædagogiske leder koordinerer i samråd med eleven, forældrene og kontaktlæreren inklusionstilbuddet og evaluerer det efter en fastlagt plan. Der skal udarbejdes en skriftlig plan for hver enkelt elevs inklusion, og denne plan skal underskrives af forældrene. Både Inklusionstilbud og Voksenkontaktordningen er offentliggjort på skolens hjemmeside. PPR og tidligere skole kan inddrages: forstanderen eller dennes vurderer sammen med elev og forældre behovet for eventuelle inklusionstiltag. Det således ikke et krav, at PPR tager stilling. Dog vil skolen efter samråd med forældrene indhente vurderinger og udtalelser fra tidligere skole og PPR, ligesom forældrene har mulighed for at henvende sig til forstanderen, hvis de mener, at der er behov for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

Indholdsplan 2021-22

Kostskolearbejdets tilrettelæggelse

Samværet mellem elever og ansatte – mellem unge og voksne er et helt centralt dannelseselement i vores fælles efterskoleliv. Dette betegnes som generelt som kostskolearbejdet. Dette består både i formelle og uformelle samværsformer eller aktiviteter, og optræder i vidt forskellige fællesskaber. De formelle fællesaktiviteter er typisk obligatoriske, mens de mindre formelle og interesseorienterede kan være frivillige og for mindre grupper. Typiske formelle fællesaktiviteter: • Fester: farvefest, Internationalfest, halloween, fastelavn, outro-gallafest. • Klubaktiviteter: tilrettelagt at vagtlærere, eksterne instruktører og elever. • Temauger og dage. • Brandevakueringsøvelser • Førstehjælps- og brandslukningskursus • Vagt- og aftenlærer arrangementer. • Kontaktlærer møder og hjemmebesøg. • Film, teater, koncert og musical arrangementer. • Uddannelsesdag(e) besøg af fag- og branchepersoner eller besøg fra uddannelsesinstitutioner. • Jule- og adventsaften. Typiske uformelle aktiviteter Temaaktiviteter arrangeret af elever og lærere, fordi det kunne være sjovt f.eks. natløb, revy, vandkamp etc. Deltagelse i motionsløb f.eks., Kanalløbet og Vilsted Sø rundt. Konkurrencer: PWA-konkurrence, Juleværelsesudsmykning og stilekonkurrencen mv. Weekend aktiviteter: weekendlærerens kontaktgruppe står for planlægning og gennemførelse af et program.

Skolens dagrytme

Det er nødvendigt med en struktureret dagrytme af hensyn til fællesskabet, koordinering af de niveaudelte undervisningshold, samt for at skabe rum til profilfag, valgfag og klubber. Derudover forudsætter de nye retningslinjer for Corona, at der er en struktureret dagsrytme for at mindske større forsamlinger i løbet af dagen. For at sikre den øgede rengøring af bl.a. fællesområderne i forbindelse med Corona har vi været nødsaget til at omstrukturere vores skoledag. Det har haft betydning for vores fællessamlinger, som nu er samlet til en større samling om tirsdagen, hvor der ligeledes vil være fællessang og til tider fælles motion. Måltiderne er centrale for fællesskabet og er derfor obligatoriske for alle elever. Det tilstræbes at kontaktlærerne, når det er muligt spiser sammen med deres gruppe. Måltiderne kan være fælles for alle elever samlet eller for et hus ad gangen. Dagligt er der morgenmad, formiddagsforfriskning, kold frokost, eftermiddagsforfriskning, varm aftensmad og aften forfriskning. Fritiden kan anvendes på skolen eller i det lokale foreningsliv, hvor der er en lang række kultur og sportsfaciliteter. Skolen medvirker aktivt til at støtte elevers kombinering af fritidsinteresser med profilfagene. Eleverne har mulighed for at medbringe eget fritidsudstyr, såsom f.eks., joller, surf udstyr og hest. Se skemaer for enkelte uger på hjemmesiden under Undervisning.

Indholdsplan 2021-22

Grundskema for ugen Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

7.00-8.00

Morgenmad Værelsesoprydning

8.00-9.30

Undervisning

9.30-10.10

Områderengøring Pause

10.10-11.40

Undervisning

11.40-13.20

Frokost / Fællessamling

Frokost Pause

Frokost Værelsesrengøring

13.20-14.50

Undervisning

14.40-14.50

Pause

15.00-16.00

Kultur-/Profilfag

Aktivitetsfag

Kultur-/Profilfag

16.00-17.30

Pause

17.30-19.30

Aftensmad Stilletime

19.30-21.00

Frivillige Aktiviteter

21.00-21.30

Forfriskninger

22.00

På værelserne

22.30

Ro på værelserne

23.00

Godnat

Indholdsplan 2021-22

Undervisning

Kultur-/Profilfag

Kalender årsplan 2021-22

Indholdsplan 2021-22

Skoleårets forløb

Skoleåret er på 43 uger. Skolen er åben, undtaget er sommerferien, efterårsferien, juleferien, vinterferien og påskeferien. Skolen anvender op til 28 rejsedøgn til rejseaktiviteter og afvikler løbende diverse arrangementer i tråd med skolens værdigrundlag og formål.

Profilfags- og kulturfagsrejser

Formålet med Ranum Efterskole Colleges rejseforløb er overordnet at udvide elevernes kendskab til natur, kultur, sprog og mennesker i de besøgte lande. Det tilstræbes, at ikke blot forskelle, men i høj grad fælles kultur- træk og værdier fremhæves i forløbet. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse for andre landes kultur og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen og ansvarlighed over for problemer i forbindelse med den kulturskabte omverden. Undervisningen skal gøre eleverne selvvirksomme og bygger i stor udstrækning på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser forud og under rejsen. De enkelte profilfags- og kulturfagsfag, samt indholdet på rejser beskrives som en proces over forløbet, da progressionen i undervisningen udvikles i et samspil med eleverne og de givne muligheder på bl.a. ekspeditionen.

Emneuger

Der anvendes 1-2 uger til disse arrangementer. Det f.eks., kan være en uge, hvor hele skolen arbejder med en musical, der skal opføres til et forældrearrangement. Eller det kan være et samfundsaktuelt emne, som f.eks., politik, valg og demokrati.

Fagdage

Fagdagene er fagtematiserede undervisningsdage, hvor en årgang har samme fag på alle hold i op til 5 timer, samt fælles afslutning. Dagene tilrettelægges i faggrupperne.

Lærer- og weekendarrangementer

Dækker de ting, vagtholdene arrangerer på deres vagtaftener. Det kan være turneringer af forskellig art, fester, juleklip osv. Deltagelse heri er ikke obligatorisk. Deltagelse i arrangementer arrangeret af vagtlærere i weekender kan være obligatoriske for eleverne.

“Hjemme Hos” besøg

Ca.2-3 gange om året er eleverne på besøg hos lærerne i disses private hjem. ”Hjemme Hos” besøgene har naturligvis meget forskellig karakter, men fælles for dem er, at det først og fremmest er hygge med forfriskninger og snak. Det første ”besøg” bliver i år mere set som ”Sammen med”-arrangement, da vi ikke vil tage alle eleverne hjem til lærernes bopæl.

Elevdemokrati

Formålet er at give eleverne mulighed for indflydelse på deres skolehverdag og lære dem værdien i den demokratiske beslutningsproces. I hvert hus er der et elevudvalg, som har møde og taletid på husmøderne. Efter behov husudvalgene og kan få stillet lærerkræfter til rådighed. Eleverne former endvidere et Elevfestudvalg, som samarbejder med et frivilligt forældreudvalg om bl.a. at arrangere elevfester uden for skolens regi og ansvar.

Indholdsplan 2021-22

Fritids- og klubaktiviteter

Det sociale samvær i lejligheder og på værelserne er værdifuldt for eleverne. Dette fællesskab suppleres af en række klubaktiviteter, hvor den traditionelle ”vagtlærer” indtager en mere aktiv rolle, som ”aftenlærer”, der igangsætter og følger på klubtilbud. Klubtilbuddene er interessebaserede og varierer over året med årstider og udefra kommende mål f.eks. sportsturneringer og deltagelse i kulturarrangementer. Klubaktiviteterne kan være elevstyrede og kan være i samarbejde med det lokale foreningsliv. Af klubfag kan f.eks. nævnes fodbold, brætspilscafé, badminton, design, filmklub, musik, cheerleading o.l.

Fælles pligter

Eleverne skal som led i deres dannelse samarbejde i kontaktgrupper om at hjælpe med den daglige rengøring af skolen under ledelse af den rengøringsansvarlige servicemedarbejder. Forløbet varer ca. 1 uge, herudover skal alle elever medvirke til at skolens lokaler dagligt holdes ryddelige og alle værelser har et ansvarsområde, som dagligt tilses. Eleverne undervises i skoleårets begyndelse i rengøringsteknikker og procedurer, samt kendskab til rengøringsartikler og kemi. Undervisningen afvikles i samarbejde med skolens professionelle leverandør af rengøringsmaterialer og både det tekniske, pædagogiske og faglige personale deltager i forløbet for at sikre, at undervisningsforløbet implementeres i den daglige rengøring på skolen. Eleverne skal selv holde orden på deres værelse hver dag. Om tirsdagen og fredagen er der obligatorisk rengøring af værelser og lejligheder. Rengøringsproceduren for værelser og lejligheder er beskrevet i en manual, der er ophængt på alle værelser og lejligheder. Ud fra denne kontrolleres rengøringen den husansvarlige lærer, husfeer og rengøringspersonalet efterfølgende. Vi accepterer, at der er forskellige rengøringsstandarder, men lægger vægt på, at der er holdes orden og rent, således at alle trives og at der vises respekt over for andre. Før jule- og sommerferier gør elever, lærere og det praktiske personale sammen hovedrent på skolen. Skolens vedligeholdelse forestås af en pedel og 2 pedelmedhjælpere.

Lærernes tjenestetidsplan

Ranum Efterskole College følger de fastlagte rammeaftaler for lærernes tjenestetidsplan. Tjenestetidsplanen og skema for elever og ansatte fremgår ikke af internetversionen, men kan læses uge for uge på Skoleplan af ansatte, elever og forældre.

Program for skoleåret Introugen

Introugen har til formål, at eleverne lærer hinanden og skolens personale at kende. De skal også opnå et større kendskab til skolen og de nærmeste omgivelser herunder Limfjorden og Himmerland. I slutningen af introugen skal eleverne starte på skolegangen, så de også møder nogle af deres faglærere. Introperioden afsluttes med en intro-ekspedition med bl.a. undervisning egnes natur og kultur, samt sociale aktiviteter.

Farvefest

Elever og ansatte arrangerer en intro-farvefest, hvor vi fejrer mangfoldigheden imellem os og kickstarter et festligt fællesskab med masser af glæde, sang og sjov.

Indholdsplan 2021-22

IT-opsætning og instruktion

Formålet er at få eleverne koblet til det trådløse neteværk og instruere i den digitale struktur på skolens netværk. Forløbet er delt i flere processer: Egen forberedelse, opsætning v. instruktion, kendskab til ITstrukturen, læringsrum og ikke mindst sikkerhed på nettet.

International aften

Elever og ansatte arrangerer aktiviteter fra deres hjemlande og egne. Formålet er at lave en fællesskabsskabende aften med fokus på skolens interkulturelle mangfoldighed. Der indgår både konkurrencer, kulinariske oplevelser og sprogtræning mv.

Venneweekend

Elevernes venner kan besøge skolen og opleve et døgn på Ranum Efterskole College. Eleverne, som får besøg er ansvarlige for aktivitet og samvær i weekenden. Besøgene overnatter efter aftale med værelseskammerater enten på elevværelset eller et anvist sted på skolen.

Vilsted Sø løb

Grundet Corona kommer den traditionelle dag til at blive lidt anderledes. Der vil i stedet være fokus på profilfag og kulrufagsworkshop om formiddagen og herefter afvikler vi et internt løb, hvor eleverne løber for at indsamle penge til nogle af vores udenlandske destinationer.

Efterskolernes dag i september og aften i januar

Elever og ansatte samarbejder om at præsentere skolen for gæster og interesserede kommende elever. Præsentationerne forberedes i profil- og kulturfagene, og udgør en del af elevernes formidlingsopgaver, som refleksion af deres efterskoleophold, erfaringer og oplevelser. Eleverne er tovholdere på aktiviteter, står for rundvisninger, praktiske opgaver i forbindelse med dagene.

Skolens fødselsdag

Fødselsdagen fejres med elever, ansatte og bestyrelse sidst i april med tale af forstanderen, og historien om skolens grundlæggelse og udvikling, samt den frie skolens historie.

Brobygning og praktik til danske elever i 10. årgang

Kan tilvælges i dialog med studievejledere på skolen. Skolen har tilsluttet sig et forsøgsprogram under Efterskoleforeningen med en kombination af Innovation, Brobygning, Obligatorisk selvstændig projektopgave, IBO forløb. Formålet er at sætte fokus på praksis og tværfaglighed i erfaringsbygning omkring erhverv og uddannelse, samt bæredygtighed. Se videre for en beskrivelse af IBO.

Første profilfagsrejse

Den først af i alt 3 ekspeditioner afvikles, som primære Imagination- og Natursportsekspeditioner. Ekspeditionerne er naturlige elementer i profilfagsforløbene, og tjener både som en unik mulighed til at indsamle og udvikle ny inspiration for et forløb, samt som en test af de opnåede kompetencer i et forløb. Ekspeditionen kan gå til udlandet. Der søges lokale samarbejdspartnere og arrangeres kulturelle og imagination- og natursportsmøder, hvor eleverne får prøvet deres færdigheder, får inspiration og udvikler sig i deres profilfag. Eleverne deltager aktivt i tilrettelæggelsen af forløbet i det omfang det er praktisk muligt, og det vægtes højt, at de praktiske udfordringer såsom madlavning, transport, rengøring, ansvar for særskilte programpunkter uddelegeres til eleverne. Formålet et at gøre rejsen til en lang fællesskabs skabende oplevelse, hvor eleverne skal lære hinanden endnu bedre at kende, helst ved at bo ekspeditionsgruppevis under enkle forhold.

Indholdsplan 2021-22

Imaginationuge og weekend i december

Elever og lærere samarbejder om at lave en performanceforestilling med skuespil, dans, musik, scenografi, lyd og lys, samt kostumer. Ved siden af dette laver andre elever et stort julemarked, hvor de i flere kreative værksteder fremstilles julegaver til salg på julemarkedet. Andre elever laver bagværk, dekorerer skolen, formidler aktiviteterne i en mediegruppe, forbereder præsentationer af kulturfagene etc. Mange aktiviteter opstår på baggrund af elevernes egne ideer og initiativer. Det overordnede tema for ugen er periodens tema ”Verdensborgerskab og kultur”. Det hele samles og kulminerer i en Performanceforestilling for elevernes familier, hvor der også er orientering om de igangværende kulturfag og forestående kulturfagsrejser, samt om den kommende valgproces til 3. periodes profilfag.

Juletema

Kulturelle aktiviteter omkring julen integreres i undervisning og kostskolearbejdet, som et fællesskabsskabende element og en bevidstgørelse af traditioner forbundet med højtiden. F.eks., julegudstjeneste og fælles julefrokost med alle ansatte og elever.

Kulturfagsrejse

I forlængelse af 2. kulturfagsperiode planlægges en række rejser i et fællesskab mellem ansatte og elever. Målet for den 2. rejse er gennem interessebaserede praksisfællesskaber, f.eks., sport, U-landsarbejde, politik, gastronomi, vinterliv etc. at møde andre unge i andre kulturer og udvide personlige og fælles kulturelle perspektiver til refleksion af eget liv og fremtid. Ekspeditionerne kan f.eks. gå til: Norden: Vinterliv og nordisk kultur bl.a. gennem skiløb og fællesskab med unge i Norge. Europa: Kunst, Design, Mode og Gastronomi i f.eks., besøg i europæiske hovedstæder. Asien f.eks., Nepal, Malaysia, Indien eller Thailand. USA: Miami / Cuba med fokus på politik, samfundsforhold, natur og religion. Afrika: Namibia med fokus på dyreetik og velfærd, samt kultur og bæredygtig turisme. Sydafrika med fokus på apartheid, religion, ungeliv og natur mv. På rejserne kombineres Natursport og Imagination i et tæt og forpligtigende samvær. Formålet med rejserne er også at studere sprog og kultur, samt få erfaringer med udveksling og adaption af andre leve- og skoleformer. F.eks., er Nepalrejsen kulminationen på et profilfag i Nepal. Målet er at besøge efterskolens venskabsskole og møde andre unge i en helt anden kultur. Rejsen indeholder mange elementer af natursport og i særdeleshed imagination og som et fast element skal alle deltagere efter rejsen lave et foredrag de kan vise på deres hjemskoler eller for andre interesserede grupper.

Terminsprøver

Konkret mål for evaluering af den boglige undervisning ca. halvvejs i skoleåret. Prøverne afvikles i hovedfagene dansk, engelsk, matematik og tysk/fransk. Og i så virkelighedsnær en skriftligprøvesituation, som det er muligt.

IBO

I stedet for den klassiske Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO) i 10. klasse, har vi i samarbejde med ungdomsuddannelserne startet et IBO-projekt – Innovations-Brobygnings-Opgaven. Her vil eleverne i grupper udarbejde en problemstilling, som de efterfølgende, i samarbejde med vejledere og ungdomsuddannelserne i området, vil blive sat i forbindelse med en virksomhed, der arbejder inden for dette felt. Problemstilling forelægges virksomheden og der samarbejdes med en ungdomsuddannelsesinstitution

Indholdsplan 2021-22

mht. løsningen af deres problemstilling. Slutteligt vil gruppen præsentere deres tanker, proces og løsning til virksomheden.

Projektopgave

I 9. klasse arbejder eleverne i en uge, fem sammenhængende dage, med det afsluttende arbejde med projektopgaven. Eleverne belyser en problemstilling, som de selv er med til at formulere. Temaet for projektopgaven vil være ”Verdens mål”, og med det lægges der op til at eleverne tager udgangspunkt i sin egen verden, men og ser sig selv som en del af en større sammenhæng jf. UNESCO’s 17 verdensmål. Problemformuleringen går på tværs af skolens fag og emner, og læreren tilrettelægger og differentierer undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs mulighed for at arbejde med: • • • • • • •

en problemstilling opgavens indhold arbejds- og undersøgelsesformer kilder og materialer udtryks- og formidlingsformer at fremstille et produkt at gennemføre fremlæggelsen.

I løbet af projektugen arbejder eleverne – alene eller i grupper – med deres problemstilling. Eleverne afleverer deres produkt om fredagen, og de fremlægger i umiddelbar forlængelse heraf, det vil sige i starten af den efterfølgende uge. Projektansvarlig: AN

Roadshow

Formidling og efterbearbejdning af profilfagsekspeditionerne er et helt afgørende element i dannelsen af en egen forholden til profilfagsrejsernes indhold og den personlige udvikling. Derfor kan eleverne vælge forskellige fremstillings- og formidlingsformer. Roadshowet kan knytte disse sammen og elever og lærere planlægger en foredragsturne med oplæg om de mange kulturrejser til interesserede folke- og frie grundskoler. Turneerne afvikles i mindre grupper og med lærervejledning. En del af oplæggene forventes afviklet i skolens vinterferie på skoler som ikke holder ferie i samme periode.

Anden profilfagsrejse

Rejsemålene for den 3. ekspeditionsrejseuge bestemmes først i løbet forberedelserne til den 3. profilfagsperiode og i samråd med eleverne på de respektive profilfagshold. Enkelte rejsemål er foruddefinerede som en forudsætning for profilfagene. Det gælder for eksempel dykning, hvor rejsen forventes at gå til Rødehavet i Egypten. Den 3. profilfagsrejse er målet for både opsamling af inspiration og afprøvning af tilegnede færdigheder opøvet i profilfagene. Og eleverne vil opleve en høj grad af selvstændigt ansvar og deltagelse i både rejseforberedelserne og afviklingen af rejserne, samt i den efterfølgende bearbejdning til formidling for bl.a. forældre og andre besøgende.

Lokale løb

Eleverne træner op til denne aktivitet og kan vælge at løbe en bestemt distance efter formåen igennem lokalområdet. Løbet er åbent for alle og formålet er at udfolde sig aktivt, prøve personlige grænser af i et fællesskab på tværs af generationer. Oplevelsen og synliggørelsen af efterskolefællesskabet er et vigtigt element i mødet med lokalområdet.

Indholdsplan 2021-22

Aftryk festival / Dream Festival

Aftryk Festival er en musikfestival og fællesskabende aktivitetseftermiddag og aften for godt 16 efterskoler. Forud for deltagelsen i Aftryk-festivalen forbereder musikelever egne numre og de øvrige elever medvirker med forskellige support aktiviteter, som tjener til at styrke vores fælles identitetsfølelse og efterskoleoplevelsen i samvær og spejling med andre efterskolehold. I 2021 og 22 planlægger skolen en egen festival kaldet Dream Festival, som har til formål t skabe fællesskab omkring formidling af forskellige festival og musikkulturer. Eleverne inddrages i et tæt samarbejde med lærerne om planlægning og afvikling af festivalen med forskellige temaer, som kan have udgangspunkt i f.eks. valgfag og profilfag.

Anden klassedag

10. årgang tilrettelægger og gennemfører som instruktører en idrætsformiddag udbudt til samtlige 2. klasser i Vesthimmerlands Kommune. Formiddagsprogram baseret på temaet Jorden Rundt, og med en række paralleller til elevernes profilfag og rejser. Reflektions-, planlægnings- og ansvars-, samt formidlingsopgave. Gennemføres kun på opfordring fra Vesthimmerlands Kommunes skoleforvaltning.

Familiedag

Formålet er at give forældrene mulighed for at danne sig et indtryk af efterskolelivet, og blive vejledt og instrueret i en række profilfag af deres egne unge. For eleverne er det måske den ultimative prøvelse og chance for anerkendelse, når de skal tage ansvar for deres forældres aktiviteter og oplevelser. Eftermiddagsprogram med mulighed for overnatning. Programmet planlægges af elever og lærere i profilfagene. I forløbet gennemføres også en evaluering af forældrenes og elevernes indtryk og oplevelse af skoleåret i form af bl.a. den obligatoriske Undervisningsmiljøvurdering.

Profilfagsfags- og rejsefremlæggelser

Den enkelte elev og holdet arbejder fra afslutning på 3. profilfag med at efterbehandle og relatere profilfagsrejseoplevelserne til den boglige indholdsplan for fagene og til den enkelte elevs egen udvikling i forløbet. Målet er at afspejle den udviklingsproces som holdet og den enkelte har gennemgået i forløbet. Resultatet fremlægges for de øvrige elever i forskellige kreative visuelle udtryksformer, samt gennem mundtlige præsentationer.

Afslutningsuge

Den sidste del af efterskoleopholdet vil være præget af mundtlige prøver. Herefter vil der være forskellige fælles oplevelser med udgangspunkt i en afslutning af bl.a. Idrætsfagene i en olympiade, profilfagene i en profilfagsdag, køkkenpraktikken afsluttes i en kulinarisk ekspedition, som også indebærer forberedelser til rettet mod Gallafesten. En dag i afslutningsugen er dedikeret oprydning af værelser og fællesarealer, og en opsamling på og refleksion over skoleåret. Her skriver eleverne bl.a. mindebøger og samles om at lave f.eks., musik og revy. Skoleåret afsluttes med en dimission, hvor forældre og søskende inviteres til et fællesarrangement.

Uddannelses- og erhvervsvejledning Undervisningen i uddannelses- og erhvervsvejledning er delt i 9. årgang og 10. årgang. Hver årgang har sit forløb, som indeholder nedenstående elementer: • Individuel vejledning • Undervisning • Deltagelse i introduktionsforløb eller lovpligtig brobygning på ungdomsuddannelser

Indholdsplan 2021-22

Individuel vejledning

Målet med den individuelle vejledning er at give eleverne den bedst mulige baggrund, for at træffe det rigtige valg for fremtiden. Det er hensigten, at hver elev får udarbejdet en uddannelsesplan, når han/hun forlader skolen. Den individuelle vejledning omfatter samtaler efter behov med skolens praktik- og erhvervsvejleder. Undervisning Målet med undervisningen er at eleverne har indsigt i nedenstående emner: • Det danske arbejdsmarked • Uddannelsessystemet i Danmark • Jobsøgning • At flytte hjemmefra Noget af undervisningen vil foregå i forbindelse med fællessamlinger og i faget medborgerskab, andet vil foregå som særskilte moduler. Mål For elever fra 9. årgang er det målet, at de bevidst får lavet en uddannelsesplan i forhold til deres fremtidige ungdomsuddannelse og senere uddannelse. For elever fra 10. årgang er målet tilsvarende, at der foreligger en uddannelsesplan efter forløbet Gennemførelse 9. årgang. Eleven skal: • Føre sin egen uddannelsesbog. • Arbejde med forskellige livsformer, samt præsenteres for forholdene fra de forskellige livsformer f.eks. gennem foredrag. • Have indsigt i forskellige studie forhold f.eks. rådgivning og økonomi m.m. • Lave en projektopgave, der behandler et område inden for et erhverv de vælger. Undervejs vil der være nogle individuelle samtaler. • Deltage i f.eks. spørgedage, uddannelsesmesser med forskellige uddannelsesinstitutioner • Arbejde med forskellige livsformer, samt præsenteres for forholdene fra de forskellige livsformer f.eks. gennem foredrag. • Have indsigt i forskellige studieforhold, økonomien m.m. • Trænes i samtalen og job. Forløbet afsluttes med udarbejdelse af endelig uddannelsesplan.

Indholdsplan 2021-22

Boglig undervisning

Den boglige undervisning er grundlaget for at kunne få en videregående uddannelse og lære resten af livet, derfor definerer Ranum Efterskole College sig som en boglig efterskole med tilbud om folkeskolens og udenlandske eksamener. Der er hver dag mulighed for lektiehjælp og indlagt en studietime, hvor eleverne skal være på deres værelser eller til lektiecafeen. Vi tilstræber inden for rammerne af de formelle krav til 9. og 10. klasseniveau at forny og modernisere læringsprocesserne, så elevernes personlige læringsmål bliver imødekommet. Undervisningen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde, foredrag og fællestimer.

International faglig linje

Er en international uddannelse på en dansk efterskole for unge mellem 14 og 18 år. Ranum Efterskole College er efterskole og Cambridge International School, som tilbyder elever en læringsoplevelse, hvis lige ikke er udbudt andre steder i verden, og som åbner en hel ny verden af uddannelsesmuligheder. Vi udbyder ca. 19 IGCSE (International General Certificate of Secondary Education) fag. Vi vil dog her understrege, at Ranum Efterskole College har et fleksibelt udbud af fag, og vi vil gerne udvide vores udbud, såfremt et passende antal elever måtte tilmelde sig. Dette betyder at eleverne selv kan være med til at konstruere deres internationale uddannelse her på Ranum Efterskole College. Man kan kombinere et år på Ranum Efterskole College med et internationalt forløb i Danmark eller i udlandet. Mulighederne er mange og fleksibiliteten er stor. Styrken er at vi kombinerer efterskolens dannelses-projekt og store fællesskab med muligheden for at få en internationalt anerkendt eksamen. En kombination som vi også mener, tilbyder eleverne den optimale mulighed for at forberede sig, både professionelt og personligt, til livet i en kompleks og dynamisk verden. Det globale perspektiv og den globale profil som udbydes igennem Ranum Efterskole College er en uhyre vigtig bestanddel i vores fundament og det repræsenterer vores verdenssyn – Vi er del af et globalt fællesskab og i vores forskellighed er der en lighed. Vi mener at tolerance og accept er hovedelementer som skal være til stede for at opbygge interkulturel forståelse. Det ’globale’ i form af blandt andet Ranum Efterskole College er blevet en yderst stimulerende og berigende egenskab som elever, såvel som undervisere og ansatte sætter pris på.

University of Cambridge International Examinations (CIE)

Ranum Efterskole College udbyder Cambridge IGCSE (International General Certificate of Secondary Education) og Cambridge International AS/A levels, som er programmer under hhv. Cambridge Secondary 2 and Cambridge Advanced. Programmerne er bygget op omkring en vision om at eleverne skal udvikle sig til at være ansvarlige, engagerede, innovative og have selvtillid. Disse 4 principper er fundamentet for at kunne begå sig i den internationale verden. CIE er en del af University of Cambridge og har derigennem et solidt renommé for at levere et enestående uddannelsesniveau.

Indholdsplan 2021-22

Eksamener og prøver

IGCSE 9. årgangseleverne afslutter både IGCSE eksamen og de danske FP9 prøver. Vi underviser og forbereder eleverne til deres IGCSE eksamener og deres danske prøver – for derigennem at sikre uhindret adgang til de danske ungdomsuddannelser. IGCSE 10. årgangseleverne på Ranum Efterskole College skal som udgangspunkt kun tage FP10-prøverne i dansk, engelsk og matematik ud over deres IGCSE-prøver. Da alle elever ved Ranum Efterskole College per definition er en ’efterskole-elev’, er vi nødt til at understrege, at elever skal være opmærksomme på, at der kan forekomme særlige betingelser ved optagelse ved andre ungdomsuddannelser, f.eks. hos STX, HTX, gymnasierne og IB. Ønskes uddybende information, bedes I kontakte vores Internationale afdelingsleder eller studievejlederne.

Niveaudelt undervisning

Ranum Efterskole Colleges værdigrundlag sigter mod at styrke tilrettelæggelsen af undervisningen i helhedsorienterede forløb. Undervisningen organiseres i niveaudelte hold inden for hvert klassetrin. Holddelingen sigter mod at tage hensyn til elevens forhåndsvalgte faglige niveau og interesser. Alle elever ”testes” i introperioden i forhold til deres faglige niveau, individuelle interesser og læringsmål. Test og samtale bruges som udgangspunkt for dannelsen af hold. Principperne for niveaudeling varierer efter fagenes natur. I de humanistiske fag tilstræbes større faglig og social differentiering end i de naturvidenskabelig fag.

Specialundervisning

Der er i kun begrænset omfang mulighed for at modtage specialundervisning, og som hovedregel kun ved forudgående aftale inden skolestart. Ved et behov for faglig støtte vil der være mulighed for 2-lærerordning på de laveste niveauer, ligesom vi tilstræber at lave klassestørrelsen mindre, således at alle elever kan få individuel vejledning i løbet af lektionen. Der tilbydes dansk som 2. sprog til elever, der måtte have behov herfor.

Indholdsplan 2021-22

Vejledende årsnorm / timetal for de boglige fag og aktiviteter Obligatoriske fag 9. Årg. dansk program Dansk Engelsk Historie Samfundsfag Kristendom Tysk/fransk Matematik Naturfag Idræt Fællessamling, blandet fag Kontaktgruppetid m.m. Profilfag Tirsdagsfag Klubfag Tværsuger Prøver Rejser,der inde-holder dele fra andre fag Køkkenpraktik Rengøring Projektopgave Studievejledning Timer i alt 10. Årg. dansk program Dansk Engelsk Matematik Valgfag 1 Valgfag 2 Valgfag 3 Idrætsfag/valgfag 4 Fællessamling, blandet fag Kontaktgruppetid m.m. Profilfag Tirsdagsfag Klubfag Tværsuger

Indholdsplan 2021-22

Timetal Gns. pr. uge 4,50 3,00 0,75 1,50 0,75 3,00 4,50 3,00 1,50 2,00 0,40 6,00 2,00 1,00 24,00 20,00 40,00 1,00 32,00 0,25

Timetal Timetals specielle

Uger

Sum

32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 20,00 32,00 32,00 38,00 3,00 4,00 4,00 1,00 37,00 1,00 20,00

144,00 96,00 24,00 48,00 24,00 96,00 144,00 96,00 48,00 64,00 8,00 192,00 64,00 38,00 72,00 80,00 0,00 40,00 37,00 32,00 5,00

Gens. pr. uge 4,50 3,00 4,50 3,00 3,00 3,00 1,50 2,00 0,40 6,00 2,00 1,00 24,00

32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 20,00 32,00 32,00 38,00 2,00

Årsnorm 28,00 20,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 10,00 28,00 40,00 0,00

150,00

5,00

norm normal uger 144,00 96,00 144,00 96,00 96,00 96,00 48,00 64,00 8,00 192,00 64,00 38,00 48,00

Ranum timetal

28,00 20,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 10,00 28,00 40,00 0,00

172,00 116,00 24,00 48,00 24,00 96,00 144,00 96,00 48,00 74,00 36,00 232,00 64,00 38,00 72,00 80,00 150,00 40,00 37,00 32,00 10,00 1633 årsnorm 172,00 116,00 144,00 96,00 96,00 96,00 48,00 74,00 36,00 232,00 64,00 38,00 48,00

Prøver Rejser,der inde-holder dele fra andre fag Køkkenpraktik Rengøring Studievejledning OSO Brobygning Timer i alt

9. Årg. Internationalt program IGCSE Danish English as 2. lang. Global Perspectives/History German /French Math. Combined Science Fællessamling, blandet fag Kontaktgruppetid m.m. Profilfag Tirsdagsfag Klubfag Tværsuger Prøver Rejser,der indeholder dele fra andre fag Køkkenpraktik Rengøring Projektopgave Studievejledning Timer i alt

10. Årg. Internationalt program IGCSE Danish English as 2. lang. Global Perspectives Math. IGCSE choice 1 IGCSE choice 2 Fællessamling, blandet fag Kontaktgruppetid m.m. Profilfag

Indholdsplan 2021-22

20,00 40,00 1,00 0,25

4,00 4,00 1,00 37,00 20,00

gens. pr. uge 3,75 3,00 3,75 3,75 4,50 3,75 2,00 0,40 6,00 2,00 1,00 24,00 20,00 40,00 1,00 32,00 0,25

32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 20,00 32,00 32,00 38,00 3,00 4,00 4,00 1,00 37,00 1,00 20,00

gens. pr. uge 3,75 3,00 3,75 4,50 3,75 3,75 2,00 0,40 6,00

32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 20,00 32,00

80,00 150,00 40,00 37,00 5,00

5,00 24,00 32,00

norm v. normal uger 120,00 96,00 120,00 120,00 144,00 120,00 64,00 8,00 192,00 64,00 38,00 72,00 80,00 0,00 40,00 37,00 32,00 5,00

28,00 20,00 0,00 0,00 0,00 0,00 10,00 28,00 40,00 0,00

150,00

5,00

norm v. normal uger 120,00 96,00 120,00 144,00 120,00 120,00 64,00 8,00 192,00

28,00 20,00 0,00 0,00 0,00 0,00 10,00 28,00 40,00

80,00 150,00 40,00 37,00 10,00 24,00 32,00 1633

års norm 148,00 116,00 120,00 120,00 144,00 120,00 74,00 36,00 232,00 64,00 38,00 72,00 80,00 150,00 40,00 37,00 32,00 10,00 1633

års norm 148,00 116,00 120,00 144,00 120,00 120,00 74,00 36,00 232,00

Tirsdagsfag Klubfag Tværsuger Prøver Rejser,der inde-holder dele fra andre fag Køkkenpraktik Rengøring Studievejledning OSO Brobygning Timer i alt

10. Årg. Internationalt program AS/A Level Danish Global Perspectives AS 1 AS 2 AS 3 Fællessamling, blandet fag Kontaktgruppetid m.m. Profilfag Tirsdagsfag Klubfag Tværsuger Prøver Rejser, der indeholder dele fra andre fag Køkkenpraktik Rengøring Studievejledning OSO Brobygning Timer i alt

Indholdsplan 2021-22

2,00 1,00 24,00 20,00 40,00 1,00 0,25

32,00 38,00 2,00 4,00 4,00 1,00 37,00 20,00

gens. pr. uge 3,75 4,50 4,50 4,50 4,50 2,00 0,40 6,00 2,00 1,00 24,00 20,00 40,00 1,00 0,25

32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 32,00 20,00 32,00 32,00 38,00 2,00 4,00 4,00 1,00 37,00 20,00

64,00 38,00 48,00 80,00 0,00 40,00 37,00 5,00

0,00

150,00

5,00 24,00 32,00

norm v. normal uger 120,00 144,00 144,00 144,00 144,00 64,00 8,00 192,00 64,00 38,00 48,00 80,00 0,00 40,00 37,00 5,00

28,00 20,00 0,00 0,00 0,00 10,00 28,00 40,00 0,00

150,00

29,00 24,00 32,00

64,00 38,00 48,00 80,00 150,00 40,00 37,00 10,00 24,00 32,00 1633

års norm 148,00 164,00 144,00 144,00 144,00 74,00 36,00 232,00 64,00 38,00 48,00 80,00 150,00 40,00 37,00 34,00 24,00 32,00 1633

Boglige indholdsplaner

De boglige indholdsplaner er udarbejdet af faggrupperne i samråd med ledelsen. Indholdsplanerne suppleres af lektionsplaner og disse er tilpasset dels årsplan og det faglige niveau på de respektive niveaudelte hold. Lektionsplaner og pensumlister tilpasses og udvikles i løbet af et skoleår, og er tilgængelige for elever, lærere og ledelsen, samt i overordnede træk i Indholdsplanen for øvrige. Udgangspunktet for de boglige indholdsplaner er samspillet mellem skolens værdigrundlag bl.a. ekspliciteret i de 4 tværfaglige temaer for skoleåret og trinmålene for det enkelte fag. Der sker i starten af skoleåret en tilpasning af både de faglige niveauer og indholdet til den konkrete virkelighed som fremtræder, når underviseren møder elevernes faglige interesser og kundskaber.

Dansk

Fagformål for faget dansk Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Færdigheds- og vidensmål For en udtømmende beskrivelse af fagets færdigheds- og vidensmål henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside: https://emu.dk/grundskole/dansk

Årets gang

Tilrettelæggelse

Læring og begrebsindhold tager sit udgangspunkt i differentieret undervisning, således at der tages hensyn til elevernes kompetencer, og derved fremmes den enkelte elevs evner og muligheder mest muligt. Danskundervisningen er niveaudelt på 3 niveauer, således at der er passende udfordringer til alle elever. Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk tilgang, vurdering og valg af handlemuligheder - individuelt og i fællesskab. I de daglige læringsprocesser tager vi udgangspunkt i dannelse og demokrati, ved at eleverne forholder sig kritisk og konstruktivt til det faglige stof og ikke mindst hinanden. Der arbejdes med bredere og mere komplekse sammenhænge i forbindelse med lyd, tekster, og andre udtryksformer.

Fagligt stof

Vi vil i løbet af skoleåret præsentere eleven for et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. I 9. klasse arbejdes der med 3 hovedværker; 2 danske romaner og en dansk spillefilm. I 10. klasse arbejdes der med 2 hovedværker; 1 dansk roman og en dansk spillefilm. Derudover vil vi arbejde med andre multimodale udtryksformer f.eks. kortfilm, dokumentarfilm, podcast mv. Der arbejdes på at lave en dannelsestur til Århus i december 2021 med fokus på kulturhistorie, hvor vi vil besøge Den Gamle By, AROS og Museet Køn. Der arbejdes endvidere på et foredrag med en dansk performer.

Indholdsplan 2021-22

Tværfaglige emner

I starten af året vil vi undervise i samme tekster og film i alle 9. og 10. klasser, så der er mulighed for at finde det helt rigtige niveau til den enkelte elev. Vi vil starte med at arbejde med temaet ”At træffe et valg”. Formålet med dette tema er at sætte fokus på elevernes kritiske og etiske blik ift. at reflektere over de handlinger, som ligger bag at træffe et valg og herigennem være med til at udvikle elevernes demokratiske dannelse. Efter niveauopdeling vil den enkelte dansklærer, i fællesskab med eleverne, tilrettelægge undervisningen, så det afspejler klassens niveau og sammensætning. I tilrettelæggelsen af undervisningen vil der være fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi sigter efter, at eleverne oplever og forstår sig selv som en del af et multikulturelt samfund blandt andet ved at udfordre dem til at se sig selv i forhold til den globale verden. Efter jul skal eleverne på kulturfagsrejse. I den forbindelse arbejder vi som optakt til rejsen med reportagen som genre. Alle elever formidler deres rejse i en rejsereportage med fokus på FN’s verdensmål og ikke mindst livsoplysning. Vi vil igennem året arbejde med mange forskellige emner og genrer, det kunne fx være Romantikken, kortfilm, reality, litteraturhistorie, reportage, et forfatterskab, danskhed, at træffe et valg osv. Eleverne får igennem arbejdet med mange forskellige emner og genrer en indsigt i, hvordan man kan forstå verden gennem tekster og udvide den forståelse gennem forskellige perspektiveringer. I undervisningen vil vi arbejde med flere forskellige tilgange til emner og genrer f.eks. gruppearbejde, fremlæggelser, debat, udarbejdelse af egne produktioner mm. I samspillet mellem undervisningstilgange og emner/genrer sigter vi i danskfaget at opmuntre eleverne til demokratisk dannelse, og at eleverne opnår forståelse og indsigt i folkelig oplysning og livsoplysning. I slutningen af april vil vi have et fagligt tilbageblik på året samt rette fokus mod de kommende prøver.

Årets afslutning

I slutningen af perioden skal eleverne i gang med at skrive synopser og her er den egentlige undervisning i dansk derfor afløst af vejledning.

Prøveform

Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 9. klasse. Forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt. Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 10. klasse. Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt. Der er 5 afleveringer i løbet af skoleåret 21/22.

Indholdsplan 2021-22

Dansk - expat

Formålet for faget Da dansk expat skal klæde eleverne på til at kunne gå til eksamen i dansk, såfremt de vælger dette, følger vi Undervisningsministeriets vejledende færdigheds- og vidensmål for faget dansk. Eleverne får, udover at opnå kendskab til danskfagets forskellige genrer og analysemodeller, et indblik i dansk kultur og samfund ud fra de skønlitterære, faglige og andre æstetiske tekster, som vi bl.a. kommer til at arbejde med. Eleverne bliver ligeledes klædt på til at kunne forstå og indgå i det danske samfund med kendskab til regler, normer og uskrevne regler, efter at have boet det meste af deres liv i udlandet. Tilrettelæggelse Undervisningen er tilrettelagt således, så der 2 ud af 3 undervisningsgange i ugen bliver arbejdet med at klargøre eleven til danskeksamen gennem undervisning og fordybelse i danskfagets forskellige genrer. Her vil vi bl.a. analysere tekster, film, artikler m.fl. Ved 1 ud af 3 undervisningsgange har vi fokus på at forbedre elevernes dansksproglige kompetencer. Dette gøres i form af læse og skriveøvelser, oplæsning, grammatiske øvelser m.fl. Prøveform Til de elever, der vælger at gå til eksamen, følger vi Undervisningsministeriets afgangsprøve for folkeskolen i danskfaget i 10. klasse. Underviser: RDV

Dansk - second language En stor gruppe elever kommer på Ranum Efterskole uden kendskab til det danske sprog, herunder elever fra Thailand, Mexico, USA m.fl. Disse elever undervises i dansk helt fra bunden med fokus på bl.a. at kunne bruge det danske sprog på hverdagsniveau samt få forståelse for dansk kultur og traditioner. Målet er, at disse elever ved skoleårets afslutning kan forstå dele af både skriftlig og talt dansk. Eleverne på dette hold aflægger ikke prøve i dansk. Underviser: CA, MBJ

Engelsk

Formålet for faget engelsk Med hensyn til de fagfaglige mål henviser vi til undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål for faget. Derudover arbejder vi på at skabe folkelig oplysning i et globaliseret samfund, der skal hjælpe eleven med at se på sig selv og egen kultur, og være med til at danne eleverne til et demokratisk samfund med medansvar og stillingtagen. Det vil vi blandt andet igennem livsoplysning, hvor eleverne vil blive præsenteret for forskellige gruppesammensætninger og måder at samarbejde på, der kan skabe rum til at fejle og lære af hinanden. Tilrettelæggelsen For både 9. og 10. kl. bliver eleverne niveaudelt på høj-, mellem- og lavniveau. Undervisningens arbejdsformer vil veksle mellem kommunikative øvelser, gruppearbejde og individuelle opgaver. Der bliver vægtet ligeligt mellem mundtlige og skriftlige øvelser/opgaver. I forbindelse med planlægningen af undervisningen har vi valgt 4 overordnet temaer, som alle klasser vil arbejde med i løbet af året. Derudover vil klasserne arbejde med mindst 2 af FN’s verdensmål, som kan vælges i samarbejde med eleverne. Det er op til den enkelte om de ønsker at inddrage flere verdensmål. Indholdsplan 2021-22

Temaer 1. Youth and identity 2. Life on the edge 3. Global issues 4. Discrimination Prøveform Vi følger undervisningsministeriets afgangsprøve for folkeskolen i hhv. 9. og 10 klasse. Afleveringer/terminsprøve I forbindelse med arbejdet med læsning og sprog og sprogbrug bruges Clioonline.dk som primære kilde og Grammatip.com som tillæg. Der kan også bruges alternativer. Der skal afleveres mindst 5 afleveringer i løbet af skoleåret hvoraf terminsprøven tæller som 1 og 1 kan afleveres mundtligt. Forslag: 2 før den første november, 1 efter jul, terminsprøve, 1 inden skriftlige prøver, og den mundtlige aflevering kan placeres hvor det passer. Rammen:Både 9. og 10. kl. har 4 lektioner á 45 min. om ugen. Undervisere på holdene: 10IG: LR, MD, LMB, TV, TBJ 10 alm: KS, JBH, AR, LG, MM, CB, RH, MKR, SB, JP, LMB, TBJ, MPM 9IG: TV (PBH) 9 alm: KS, SMT, (MIJ), MPM

Fransk – begynder

Formålet med faget Formålet med undervisningen i begynderfransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå enkle beskeder i fransk tale- og skriftsprog, og kan udtrykke sig mundtligt i visse dagligdags situationer som billetkøb, cafébesøg og hjælp til at finde vej. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransksproget kultur. Begynderundervisning skal føre frem til, at eleverne får lyst til at gå videre med sproget, enten på gymnasiet eller gennem selvstudie og besøg i fransktalende områder. Undervisningsmateriale Hovedvægten vil blive lagt på brug af bogsystemet Allez hop! 7 (7. årgang) af Matts Winblad m.fl., forlaget Gyldendal Uddannelse 2007. Derudover vil vi benytte Cooperative Learning franc᷂ ais 1 og Gyldendals digitale undervisningsplatform. Brug af filmklip, vlog samt andet digitalt materiale vil indgå i undervisning samt leg og spil. Temaer Vi vil gennemgå de temaer, som er relevante for begyndere. Disse inkluderer strandliv og skiferier, at hilse, at præsentere sig selv, familien, at tale om sine præferencer, at beskrive sig selv og sin dagligdag og meget mere. Talefærdighed og grammatik Vi arbejder med udtale og med grundlæggende begreber i fransk grammatik. Grammatikken er tilpasset begyndernes niveau og introduceres med udgangspunkt i bogsystemets temaer. Hovedvægten placeres dog på det mundtlige - at opnå en ubesværet talestrøm og en forståelig udtale. Lektier, evaluering og prøve Indholdsplan 2021-22

I begynderundervisning bliver der kun givet lektier for i tilfælde af fravær og lignende, især når dette fravær forhindrer eleven i at drage nytte og få glæde af undervisningen. Eleverne bliver vurderet tre gange i løbet af året og får standpunktskarakterer. Sidst på skoleåret er der en prøve i form af et projekt, hvor eleverne kan vise, hvad de kan. For de elever, som ønsker det, tilbyder vi, at de kan tilegne sig DELF-diplomet på begynderniveau. DELF er et internationalt anerkendt certifikat, der dokumenterer franske sprogkompetencer. Underviser: LUC

Fransk - fortsætter

Formålet med faget Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug, give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og styrke deres internationale forståelse. Tilrettelæggelsen I undervisningen bruges bogsystemet Allez hop! 9 (Gyldendal Uddannelse 2009) og Gyldendals digitale undervisningsplatform i fransk samt relevante tekster fra andre kilder. Der inddrages arbejde med spillefilm, vlog samt internetbaserede nyhedsmedier og filmklip, der relaterer til de emner, der er planlagt i skoleåret. Undervisningen vægter den kommunikative tilgang og elevens aktive deltagelse. Grammatikken læres både på struktureret vis, og hvis grammatiske problemstillinger opstår i den daglige undervisning. Der foregår samtaletræning og øvelse i udtale i hver eneste time. Eleverne laver fire afleveringer i løbet af året. Disse afleveringer kan være enten skriftlige eller mundtlige eller en blanding af de to former. Afgangsprøvens afholdelse følger Undervisningsministeriets retningslinjer. Terminsprøven har samme form som afgangsprøven. Emnerne I La Société française kigger vi nærmere på sociale og samfundsmæssige forhold i Frankrig. Emnets indhold er ikke på forhånd fastlagt i alle detaljer, eftersom der ønskes en vis frihed til at vælge underemner i takt med samfundsændringer og nye strømninger. Mulige emner kunne være: Præsident Emmanuel Macron, De Gule Veste, livet i forstæderne. La francophonie er en rundrejse i de fransktalende lande. Den store diversitet inden for det fransktalende kulturområde vises, helst levende og farverigt. Vi besøger lande i den vestlige verden og lande i mindre udviklede dele af verden. I La musique lærer vi noget om moderne fransksproget musik. Hovedvægten lægges på nutidig rytmisk musik, som eleverne umiddelbart kan relatere sig til. Temaet berører både (for unge) kendte figurer som Stromae og Maître Gims og mindre kendte kunstnere. Hensigten er at udvide elevernes horisont. Eleverne kan til en vis grad følge egne musikalske interesser i dette tema. Mon univers virtuel handler om alle aspekter af den digitale verden, som vi er en del af. Emnet tager udgangspunkt i sociale medier og brugen af disse, både generelt blandt unge og i klassen i særdeleshed. Elevernes egne erfaringer bliver inddraget. Underviser: LUC

Indholdsplan 2021-22

Fysik/kemi

Formål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå̊ indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Formålet med denne indsigt er at eleverne ud fra en faglig tilgang skal kunne indgå i den etiske, moralske, globale og demokratiske diskussioner. Tilrettelæggelse Eleverne er ikke niveaudelt. Hvert emne vil have en lærerstyret del med faglige oplæg herefter en egen fordybelse i emnerne. Eleverne arbejder ligeledes gruppevis med såvel teori som praktiske øvelser. Eleverne skal for hvert emne lave en form for aflevering. Afleveringerne skal gennemføres i forskellige discipliner. (PowerPoint, film, skriftlig aflevering, offentlige debatter). Temaer Der arbejdes med følgende temaer: 1. Lyd, lys og bølger 2. Ressourcernes kredsløb i naturen 3. Programmering 4. Alkohol og fødevarer 5. Energi og energi omdannelse I tema 1 arbejdes der f.eks. med bølgers egenskaber. Bølgers indflydelse på hverdagen. Ud fra dette kan der tages udgangspunkt i Hår og DNA, Lysets betydning for naturen, Naturskabet bølgers indflydelse på mennesket. I tema 2 arbejder der med hvilke grundstoffer er vi afhængige af. Det periodiske system. Ud fra dette ser vi på drikkevand, landbrugsjord, søer og vandløb og forskellige stoffers indvirken på disse. I tema 3 ser vi på forskellige måder at kommunikere og anvende teknologi. Ud fra dette arbejder eleverne med projekter der kan vise noget om hvordan forskellig teknologi kan hjælpe samfund. I tema 4 ser vi på forskellige organiske stoffers egenskaber og fremstilling. Ud fra dette arbejder eleverne med fremstilling af stoffer og stoffernes indvirken på mennesket. Sunde fødevarer usunde fødevarer. I tema 5 ser vi på begreber indenfor energi. Ud fra kendskab til forskellige begreber arbejder eleverne med forskellige projekter der kan være til hjælp for samfundet samt at eleverne får en kritiskfaglig tilgang til anvendelse af energi. FN´s verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi og verdensmål nr. 12: Ansvarlig forbrug og produktion indarbejdes i de forskellige emner

Indholdsplan 2021-22

Prøveform: Der er mulighed for at aflægge prøve i faget. Rammen • •

4 lektioner pr. uge 5 afleveringer i form af rapport, video, mundtlig fremlæggelse som tidligere nævnt.

Undervisere: IC

Historie

Formålet med faget Historie er et demokratisk dannende fag, da formålet hermed netop er at forstå sig selv, sine livsvilkår og samfund som historieskabte og derved også foranderlige. Hvis eleven kan se sig selv i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, vil de også bedre kunne forstå deres egen rolle, muligheder og ansvar i en større kontekst. Sammenhænge er ligesom kronologi, kilder og historiebrug et nøgleord i historie. Der arbejdes med sammenhænge mellem hverdagsliv og samfundsliv, mellem lande og mennesker, mellem natur og kultur, begivenheder, opfindelser, udvikling osv. Hvorfor lever vi forskellige liv, hvorfor forandre vores livsvilkår sig, forandre vi os, hvorfor er nogle rige og andre fattige, hvorfor er der krig, oprør, folkevandringer? Vi sætter fokus på at forstå menneskers liv og livsvilkår genne tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Vi arbejder med kronologiske overblik, men også indblik i historiske virkeligheder gennem kildearbejde. Ligeledes arbejder vi med hvordan historien bruges identitetsskabende. Tilrettelæggelsen Undervisningen i historie er en vekselvirkning mellem oplæg, gruppearbejde og fremlæggelser af f.eks. produkter. De fleste forløb vil munde ud i et produkt, der også vil være en del af den løbende evaluering. Produkt kan f.eks. være breve, foto, plakater, tidslinjer, oplæg, udstillinger m.m. 9. klasse Skolens temaer: Etik og moral, Verdensborger samt Dannelsesrejsen vil være en naturlig del af undervisningen i historie, hvor vi arbejder med emner som folkedrab, demokrati og diktatur, Hitlerjugend, stikkere, kolonisering, ungdomsoprøret, fattigdom i Danmark og udvandringen til Amerika. Emnerne vil kunne ligge under overordnede temaer som: ”på den forkerte side”, ”skyld og straf”, ”de andre”, ”afvigerne”, ”drømmen om et bedre liv” og ”fattigdom”, der igen går fint i spænd med FN’s verdensmål som: 1 ingen fattigdom, 5 ligestilling, 10 mindre ulighed, 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Rammen -

1 lektion af 45 min. Produkt efter hvert emne

Undervisere: MKR, AM

Idræt

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for

Indholdsplan 2021-22

at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Undervisningen er holdbaseret, således, at eleverne kan komme med forslag til undervisningens indhold. Igennem undervisningen skal eleverne opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed, bevægelse til musik og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab, både i undervisningen og i deres private omgang med hinanden på skolen. Fairplay er et nøgleord og der bliver lagt vægt på at alle kan deltage, uanset niveau. Eleverne vil gennem idræt udvikle faglige såvel som organisatoriske og praktiske kompetencer, som vil have mulighed for at komme i spil gennem de forskellige aktiviteter, spil og lege. Undervisningen vil omfatte forskellige former for aktiviteter, der kombinerer sport med områdets geografi, således eleverne gives naturoplevelser gennem aktiviteter som f.eks. orienteringsløb, cykling osv. Ydermere vil vi beskæftige os med slagboldspil, boldspil, ultimate, gamle lege og dans, som giver eleverne muligheder for at anvende og vurdere teknik og regler inden for bl.a. disse idrætter. Idræt indgår desuden som en væsentlig del af valg‐ og klubfagene. Konkret er der tale om interessebaserede og sportsligt anlagte bevægelsesfag med fokus på fagligt fællesskab omkring motion af en hver art. Idræt indgår ligeledes om en væsentlig del af klublivet om aftenen på skolen. Her tilbydes eleverne forskellige sportsgrene f.eks. dans, springgymnastik, kampsport, badminton, basket, indendørsfodbold mv. Profilfag og Idrætsundervisning integreres i periode 1+3Profilfags‐ og idrætslærere kan vælge at samarbejde om at integrere idrætten i profilfagsforløbet. Således at den idrætslige side af profilfaget f.eks. motion, motorik og styrketræning som udgangspunkt for færdighedstræning i praktisk sejlads, dykning, adventure mm. I de imagination orienterede profilfag kan det give god mening at fokusere på motion og holdsport, som praktisk styrkelse af koncentrations‐ og samarbejdsevner. Undervisere: MKR, AMH, MSA, TSL, KM, KF, JBH, RDV, HLJ og JF

Kristendomskundskab

Undervisningen vil foregå årgangsvis, og vil indeholde klasseundervisning, gruppe- og individuelt arbejde. Vi vil inspirere til debat på klassen med udgangspunkt i det aktuelle emne, der arbejdes med. Endvidere vil eleverne i små grupper skulle lave fremlæggelser for klasse og lejlighedsvist resten af årgangen. Formålet med undervisningen er at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Gennem undervisningen skal eleverne opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med forskellige eksistenselle spørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Undervisningsformer For at øge elevernes interesse og deltagelse i undervisningen lægges der vægt på oplæg, debatter, spil, præsentationer og produkter f.eks. i form af tidslinjer, brainstorms, kreative udtryk osv. Vi vil bestræbe os på at lave ekskursioner ud af huset, hvis det har relevans, ligesom vi gerne vil have gæstelærere udefra til at bidrage til undervisningen. Undervisningsmidler I kristendomskundskab vil man arbejde med forskellige tekster. Tekster skal her forstås i bredeste forstand, som fx film, spil, billeder, kilder, artikler, udsagn, begivenheder og holdninger. Alle tekster og materiale vil ligge online. Eleven skal medbringe computer til alt undervisning i kristendomskundskab.

Indholdsplan 2021-22

Prøveform Kristendomskundskab er et udtræksfag. Eleverne trækker et af emnerne, som der har været arbejdet med i løbet af året. Det kan fx være: • Salmer • Bibelske tekster • Etik og moral • Filosofi • Islam • De oprindelige folk og shamanisme Eleverne vælger herefter et delemne, laver problemstilling, vælger kilder og fremstiller et produkt. Læreren står til rådighed for vejledning og godkender prøvematerialet inden det sendes til censor. På prøvedagen trækker eleven eller gruppen 2-4 lærerstillede spørgsmål, som besvares i forberedelseslokalet inden selve prøven afholdes. Undervisere: SF, MBJ

Matematik

Formål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Tilrettelæggelse Undervisningen i matematik er delt i tre niveauer. Et for dem, der har oplevet vanskeligheder med matematik, et for dem der har det ok med matematik og et for dem, der har let ved matematik. Der kan være forskellige fokusområder inden for de forskellige niveauer, men alle holdene vil arbejde sideløbende med fagområderne. Vi arbejder med de matematiske kompetencer inden for hvert fagområde. Arbejdet med kompetencerne kommer tydeligt til udtryk i arbejdet med mundtlig matematik og vi vil således afslutte hvert fagligt forløb med et mundtligt oplæg. I løbet af skoleåret arbejdes specifikt med to af FN´s 17 verdensmål: Verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel Her arbejdes tværfagligt med idræt. Forløbet gennemføres i efteråret. Statistik på spring, anden gradsfunktioner på fart, konstruktion af løbebane, bygget op omkring OL (lande kombinatorik), Cooper-test, filme et spring, Styrke i forhold til drenge/piger (forhold), sundhedsprofil (blodtryk), reaktionstid, alkoholkompendium Jess, Heidi – tovholder Verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi Dette forløb knyttes til en af vores tre rejser. Eventuelt bæredygtighedsuge. Budget, CO2 regnskab, Energi-konvertering (vind, sol), måle på eget energiforbrug (hvad koster det at lade en computer op), omregning af enheder, grønt regnskab for virksomheder, madspild, affaldssortering, tøjforbrug

Indholdsplan 2021-22

Placering i årsplan: I efteråret (uge 43). Evt. i forbindelse med geometri og GeoGebra Rolf, Anders, Annemette – tovholder Prøveform A-prøven og B-prøven Rammen • 6 lektioner pr. uge • 1 fælles aflevering i uge 37. Herefter afgør hver enkelt faglærer individuelt antal og omfang af afleveringer • En mundtlig prøve som afslutning på hver matematikdisciplin. • 1 skriftlig terminsprøve i uge 8 Undervisere: AHA, AM, AR, ARK, HLJ, JF, PBH, RH, RI, SR, JBH, RDV, ALF, TM Matematikkasse i hver klasse: linealer, lommeregner, formelsamling Mobiltelefon afleveres fra timens start.

Naturfag

Formålet med faget Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen vil være baseret på varierede arbejdsformer. Læringen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser. Hensigten med undervisningen er, at eleverne opnår en erkendelse af, naturfag som værende er en del af vores kultur og verdensbillede, samt opnår ansvarlighed overfor natur, miljø og egen sundhed. Faget danner eleverne i de naturfaglige problemstillinger, og giver dem de faglige værktøjer til at kunne deltage i en demokratisk debat om fremtidens brug af natur og teknologiressourcerne. Der er en stor almen dannelse i at kende de naturfaglige baggrunde for samfundets udvikling. Tilrettelæggelse Naturfagsundervisningen er samlet til ét fag, som dækker fagene biologi, geografi og fysik / kemi. Dette skaber de bedst forudsætninger for tværfagligt arbejde med fagene. Der undervises i naturfag 2 x 1,5 time om ugen Naturfag er et obligatorisk eksamensfag, hvor der aflægges en mundtlig praktisk/teoretisk prøv af 2 timers varighed. Eksamen er en gruppeeksamen. Eksamen tager udgangspunkt i fire fællesfaglige fokusområder, der er valgt i fagplanen, hvor FNs Verdensmål inddrages. Eleverne inddrages i udvælgelsen af mindst et af fokusområderne. Der arbejdes omkring fire uger med hvert fokusområde, som afsluttes på følgende måder: Rapport, video, praktisk og teoretisk gennemgang af forsøg, samt mundtlig dialog. Under arbejdet med fokusområderne, vil der være fokus på at eleverne arbejder ud fra den naturvidenskabelig arbejdsmetode, samt bliver i stand til at opstille hypoteser, vurdere resultater og præsentere dem. I de perioder, hvor der ikke arbejdes med fællesfaglige fokusområder, arbejder eleverne med de videns- og færdighedsmål, som er angivet i fællesmål i naturfagene. Biologi, geografi og fysik/kemi kan også blive udtrukket, som en selvrettende skriftlig prøve af 60 minutters varighed, hvor eleverne prøves i fagenes færdigheds- og vidensmål, samt i kompetencerne Undersøgelse, modellering og perspektivering. Kulturfagsrejsen inddrages som en aktiv del af undervisningen, særlig med fokus på geografi og biologi, hvor eleverne arbejder med selvvalgte verdensmål der er relevante for det land og det fag eleverne rejser med. Undervisere: HCK, PFA, MCP

Indholdsplan 2021-22

Samfundsfag

Undervisningen vil foregå årgangsvis, tværfagligt, klassevis, i grupper og ved selvstudie. Vi vil forsøge at inspirere til debat på klassen/årgang med udgangspunkt i det aktuelle emne der behandles. Endvidere vil eleverne i små grupper lave fremlæggelser på klassen/årgange, for herigennem at arbejde selvstændigt med faget. Formålet med undervisningen er, at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssig perspektiv. Alle fagene vil tage udgangspunkt i periodernes emner og behandle de samme emner fra forskellige vinkler for at give eleverne den størst mulige sammenhængsforståelse. Samtidig vil der indgå særlige faglige metoder og teorier. Gennem undervisningen skal eleverne: Opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. udvikle deres kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår. Undervisningsformer Samfundsfag, historie og kristendomskundskab er et forholdsvis teksttungt fag. Tekster skal her forstås i bredeste forstand, som eksempelvis film, spil, billeder, kilder, artikler, udsagn, begivenheder og holdninger. Internettet vil blive benyttet til informationssøgning, ligesom computeren vil blive brugt til præsentationer. Der lægges vægt på en kritisk tilgang til tekster og perspektiveringer heraf. I sådan en sammenhæng inddrages også dagsaktuelle nyheder og evt. aktuelle foredrag eller tilbud på diverse kulturinstitutioner. Udgangspunktet for undervisningen og arbejdet med tekster er altid problemorienteret, og der trænes i at arbejde projektorienteret. For at øge elevernes interaktion vil der ligeledes blive lagt vægt på oplæg, debatter, spil, præsentationer og produkter f.eks. i form af tidslinjer og brainstorms. Undervisningsmidler Der vil i undervisningen blive brugt uddrag fra gængse lærebøger, samt diverse medier så som TV-avis, avis, radio, internet, gæstelærere, film mm. for at inddrage aktuelle problemstillinger og hændelser. Endvidere vil vi forsøge at gøre undervisningen levende med evt. besøg udefra, samt ekskursioner ud af huset. Prøveform Historie, samfundsfag og kristendomskundskab er alle udtræksfag og eleverne er derfor ikke Alle prøver består af udtræk af emne (individuelt eller i grupper), valg af delemne, valg af problemstilling og kilder, fremstilling af produkt. Læreren godkender produkt og prøveoplæg og udarbejder lærerspørgsmål ud fra det valgte delemne. Til prøven får elever først tid til forberedelse af besvarelse af de lærerstillede spørgsmål og derefter udarbejde en disposition for prøven. Undervisere: NAS, IC

Indholdsplan 2021-22

Tysk

Formålet med faget tysk på 9. og 10. klassetrin er beskrevet således Der arbejdes med færdigheds- og vidensmål under de overordnede kompetenceområder, som er: Mundtlig kommunikation: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Skriftlig kommunikation: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Kultur og samfund: Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur Formålet med undervisningen er desuden, at eleverne tilegner sig færdighed i at forstå, det talte tyske sprog, i at tale sproget, i at opfatte indholdet af en tysk tekst og i skriftligt at benytte sig af sproget. Undervisningen skal øge elevernes muligheder for at orientere sig om sociale og kulturelle forhold i tysktalende lande. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kommunikative kompetencer, lysten til at bruge sproget og at de får interesse for at dygtiggøre sig yderligere. Endvidere skal eleverne gøres bekendt med forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og egen kultur. Tilrettelæggelsen Tyskundervisningen er niveaudelt, således at der er passende udfordringer til alle elever. Formålet med niveaudelt undervisning er at skabe et trygt læringsmiljø, hvor lysten og modet til at arbejde med sproget får god mulighed for at udvikles. Der arbejdes med tekstlæsning herunder læsestrategier, skriftlighed og skrivestrategier, lytteøvelser, udtale, sprogiagttagelse, grammatiske øvelser, brug af ordbog, lyd- og billedmedier samt digitale medier. Lytteøvelser skal sigte mod at skærpe elevernes opfattelse af lyd, intonation, tryk og rytme i det tyske sprog Eleverne skal opøves i at stille og besvare spørgsmål og i at bruge sproget i almindelige daglige spørgsmål. Endvidere skal eleverne kunne udtrykke sig skriftligt på en klar og sammenhængende måde, og dette vil blive trænet gennem procesorienteret skrivning og skriftlige opgaver af forskellig art og længde. Desuden vil der være fokus på at inddrage nogle af FN’s 17 verdensmål i undervisningen. Prøveform 9. klasse Der kan udtrækkes skriftlig og mundtlig prøve i tysk i 9. klasse. Den skriftlige prøve består af en digital selvrettende prøve i lytning, læsning samt sprog og sprogbrug og en skriftlig fremstilling. Den mundtlige prøve består af en decentralt stillet opgave til vurdering af mundtlige kompetencer. 1. Præsentation af selvvalgt emne (cirka fem minutter) 2. Samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne (cirka otte minutter) Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i tysk i 10. klasse. Den skriftlige prøve indeholder en digital selvrettende prøve i sprog og sprogbrug. Derudover indeholder prøven en skriftlig fremstilling Den mundtlige prøve består af en decentralt stillet opgave til vurdering af mundtlige kompetencer 1. Præsentation af elevernes selvvalgte emne inden for et lodtrukket tema (cirka syv minutter) 2. Samtale om det lodtrukne tema med udgangspunkt i elevernes præsentation (cirka syv minutter) I både 9. klasse vælger eleven, i samråd med læreren, sit emne for dispositionen. Til forberedelsen er der 810 lektioner pr. klasse, som bliver skemalagt. Rammen Både i 9. og 10. klasse er der 4 ugentlige lektioner. Der vil være 5 skriftlige afleveringer i løbet af skoleåret, inklusive terminsprøven. Undervisere: AMH, GJ

Indholdsplan 2021-22

Tysk – projekt (prøvefri)

Projekt tysk arbejder motiverende med sprogfaget tysk, samt tysktalende kultur- og samfundsforhold. Undervisningen vil tage afsæt i et kommunikativ og funktionelt sprogsyn. Det talte sprog vil være centralt: opgaver vil bl.a. tage form af forskellige elevproducerede filmprojekter og videodagbøger. Der vil i undervisningen indgå forskellige multimodale tekster, og vi vil i samarbejde med eleverne udvælge spændende og relevante film, som vi vil arbejder med. Vi vil også arbejde både praktisk og kreativt i faget, som eksempelvis med madlavning, spil, sociale medier, musik, julekort Der vil derudover være fokus på FN’s Verdensmål. Her har vi specielt tænkt på nr. 13 Klima-Indsats, nr. 4 Kvalitets-uddannelse og nr. 16 Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner. Eleverne skal i undervisningen periodisk arbejde problembaseret og inddrage diverse Kulturfag. I skoleåret 21-22 vil det tyske forbundsdagsvalg blive inddraget i tyskundervisningen. Her er der fokus på at lære de tyske partier, det tyske valgsystem og lave en sammenligning med det danske system. Vores overordnede formål er at motivere eleverne til at lære mere tysk samt gøre dem trygge i at bruge sproget. Det vil vi gøre ved at arbejde med kreative og anderledes tilgange til faget, ligesom vi ønsker at eleverne har indflydelse på fagets indhold. Rammen: 4 lektioner ugentligt. Ingen afsluttende prøver og karakterer, men en afsluttende faglig vurdering af elevens tyskkundskaber. Undervisere: AL, AMH, GJ

Indholdsplan 2021-22

Tilvalgsfag 10 plus

På 10.plus kan eleverne vælge blandt en række obligatoriske valgfag.

Art & Design

Formålet med faget

Art & Design er i daglig tale det der kaldes billedkunst. I faget Art & Design skal eleverne udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Det er meningen, at eleverne skal tilegne sig basale færdigheder, som de kan bruge i den kreative proces. Derudover skal de også arbejde med deres forestillingsevne og fantasi. Faget skulle gerne lede eleven frem til en kreativ udvikling og en mere farverig verden.

Tilrettelæggelsen

Arbejdsformen vil bestå af små forløb med forskellige emner, som vi arbejder os igennem i løbet af året. Jeg vil også prøve at have en lille smule teori og kunsthistorie ind over, så eleverne får en fornemmelse af, at billedkunst ikke kun er at tegne, male med akrylmaling eller lave perler. Som et led i elevernes demokratiske dannelse vil de også blive inddraget i planlægningsfasen og selv være med til at udfolde forskellige emner. Vi vil bestræbe os på at lave forskellige udstillinger og happenings i løbet af året som gerne skulle være i takt med nutidens og fortidens begivenheder. Rammen 3 timer pr. uge fordelt over to dage. Ingen afleveringer eller prøver. Underviser: KS

Asian Cooking

Asian Cooking handler først og fremmest om at lave nogle lækre asiatiske retter, men ikke kun det. Vi fokuserer på FN’s verdensmål Sundhed og Trivsel. Eleverne skal lære forskellige metoder til at lave mad samt at vurdere hvilken metode der passer til hvilken mad, så maden både bliver sund og velsmagende. Vi udfordrer således eleverne og inspirerer dem til at lave mad på forskellige måder ud fra asiatiske principper. Når eleverne har mestret alle de grundlæggende principper for at lave asiatisk mad, bliver der også mulighed for, at de prøver at lave deres egne kreative ”asiatiske” retter. Underviser: XN

Change the World

“Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it's the only thing that ever has.” (Margaret Mead) Hvordan fik en 16-årig skolepige fra Sverige skabt en verdensomspændende bevægelse af børn og unge, som for alvor har sat klimaforandringer på dagsordenen? Hvordan fik en gruppe unge overlevende fra skoleskyderiet på Douglas High School i USA sat fokus på USA’s problemer med skydevåben og ændret Indholdsplan 2021-22

lovgivningen i Florida? Og hvordan fik en ung studerende på Cambridge Universitet i 1780’erne i samarbejde med indehaveren af et lille trykkeri startet en bevægelse, som endte med slaveriets afskaffelse? I dette fag sætter vi fokus på, hvordan grupper af mennesker og sociale bevægelser har ændret verden. Vi vil studere konkrete bevægelser som Fridays for Future, Venligboerne, Det arabiske forår, anti-slaveri bevægelsen i 1700-tallets England, USA’s civil rights movement, Never Again bevægelsen af unge mod skoleskyderier i USA m.fl. Vi vil undersøge bevægelserne gennem tekst, film og ikke mindst så mange personlige oplæg, som vi kan arrangere. Og vi vil selvfølgelig også selv prøve kræfter med at ændre verden. Læringen vi får fra de mennesker, som har været med til at forandre verden, skal vi bruge som input til, hvordan vi selv kan handle på lokale udfordringer, som vi møder i vores liv. Både den nære verden på vores skole, i vores lokalområde og den store verden derude. I undervisningen skal vi gennemføre et projekt eller en kampagne, som sætter fokus på en konkret problemstilling på skolen eller i Danmark, som I gerne vil ændre. I forbindelse med dette arbejde vil I lære konkrete værktøjer inden for organisering, projektledelse og kampagneplanlægning. Underviser: LG

Computer og IT

Du vil grundlæggende lære om hvad en Computer/Bærbar består af. Hvordan den fungerer. Du vil også blive introduceret til et af mine interesser, som er sikkerhed. Alt fra virus til VPN. Du vil også lære hvordan du finder frem til den rigtige bærbar/gamer-pc/telefon. Du vil lære hvordan du finder frem til hvad du egentlig har brug for. Hvad et realistisk budget er. Og hvilke features du skal lede efter og hvilke faldgrupper, som du skal undgå. En anden vi vil starte ud med, er at skabe vores egen blog via Wordpress. Du vil lære hvordan du sætter et webhotel op og hvordan du kommer godt i gang. Bloggen eller hjemmesiden vil danne grundlaget for resten af vores undervisning samme. Jeg vil desuden sætte fokus på et roligt og afslappende læringsmiljø. Alle lektioner vil starte med et nyhedsoverblik – Hvor alle er deltagere. Underviser: RB

Coral Restoration

På Coral Restoration lærer man at arbejde med et koralrevs økosystem. Man lærer om koraller, og hvordan man kan gro koraller under de optimale betingelser. Man lærer om hvilke fisk der skal være til stede for at have et sundt koralrev. Undervisningen veksler mellem at arbejde i klasserum, og i skolens korallaboratorie, der bl.a. rummer et 3.500 liter akvarie til koraldyrkning. Underviser: RI

eSport

Indholdsplan 2021-22

Film og Medie

Formålet med faget Eleverne får viden og redskaber, så de kan navigere i og analysere medieproduktioner, der indeholder levende billeder. Dette skulle gerne gøre eleverne i stand til at opleve, tage stilling til og vurdere forskellige former for medieproduktioner. Desuden skal eleverne også tilegne sig grundlæggende viden om og redskaber til at producere og distribuere medieproduktioner. Vi vil pga. niveauet og fagets omgang primært fokusere på filmmediet og nogle af dets mange genrer. Forbrug af levende billeder spiller en stor rolle i unges liv, og derfor kan faget være et vigtig input i deres efterskoledannelse på mange niveauer. Arbejdsformer og niveaudeling Faget vil være en kontinuerlig vekslen mellem teori og praksis, således at de indsigter og det begrebsapparat, der opstår i det analytiske arbejde kan tages med over i elevernes egne produktioner. Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt, at elevernes praktiske erfaringer giver en større dybde i det teoretiske arbejde med og oplevelse af levende billeder. Arbejdet med grundlæggende filmsprog vil således fylde meget i både teori og praksis, da det er en forudsætning for at kunne arbejde videre med faget, f.eks. på gymnasieniveau, men også når der skal laves levende billeder i andre fag eller i mere personlige/sociale kontekster. Der vil ikke være en egentlig niveaudeling i klassen, men der vil blive brugt en del tid og energi på at få sammensat nogle produktionsgrupper, der virker ud fra interesser og ambitionsniveau. Rammen Faget har 4 lektioner pr. uge. Der vil ikke blive lavet en terminsprøve, men en afsluttende produktion og en teoretisk test. Underviser: MS

Filosofi

I faget filosofi fokuserer vi på elevernes evne og potentiale for at tænke abstrakt og argumentere. Vi indkredser, hvad faget filosofi er via forskellige måder at afgrænse det på: • Filosofiens historie • Store filosoffer • Periode (f.eks. Hellenismen) • Store filosofiske spørgsmål (f.eks. omverdensproblemet) Vi undersøger også en anden måde at se på faget, hvor det er opdelt i underområder: • Praktisk filosofi (etik og moral) • Teoretisk filosofi (f.eks. erkendelsesteori og ontologi) • Videnskabsteori (filosofien som ophavet til den videnskabelige verdensanskuelse) I faget læser vi små bidder af originaltekster, andenhåndskilder og ser også film, der kredser om filosofiske problemer. Målet med faget er at skærpe elevernes evne til at undre sig og stille kritiske spørgsmål til allerede vedtagne sandheder. Desuden er det også en målsætning at eleverne bliver bedre til at gennemskue argumentation, og selv kan debattere via saglige og sobre argumenter. Underviser: PK, JP

Indholdsplan 2021-22

Funktionelt Design

Funktionelt design er faget hvor eleven arbejder med at udvide sin kreative horisont gennem et væld af forskellige opgaver. Opgaver som alle baserer sig på æstetisk udfoldelse, men altid med øje for hvordan dette kan harmonere med et bestemt gøremål. Derfor vil en hver opgave have fokus på hvordan form og funktion skal spille sammen for at design. Undervejs kommer vi til at arbejde med arkitektur og produktdesign i forskellige udtryk – lige fra modelpap til 3D modeller og renderinger, samt skabe indblik i de forskellige formmæssige udtryk og deres oprindelse. Der arbejdes på indlæring af relevant fagsprog og eleverne får indblik i hvordan hverdagsopgaver kan se ud for ansatte i de kreative erhverv. Faget indledes med en række mindre opgaver som løses ved brug af modeller og skitser i klassisk form, men bevæger sig derfra over i det digitale medie når eleven skal tilføre de større opgaver til sin port folio. Skolen skaffer redskaber til undervisningen, dog er det en fordel, hvis eleven selv har computer og mus med. Underviser: MPM

Greenfingers

Less talk – more action! Greenfingers Project er et nystartet projekt med bæredygtighed som fokus inden for dyrkning af jord samt dyrehold på hobbybasis. Vi arbejder i praksis og eleverne får medindflydelse på form og indhold. Grønne fingre er ikke et must – men beskidte fingre er uundgåeligt. Indhold: Projektet udbydes som helårligt valgfag (10+) Det vil komme til at foregå i have-området ved Ranumhus, og det skal have følgende fem omdrejningspunkter (5 fingre): Bæredygtighed: Vi skal dyrke jorden på en forsvarlig måde, som belaster naturen mindst muligt og bruge kreative løsninger vha. genbrugsmaterialer m.m. Produkterne der kommer ud af det ville optimalt kunne bruges i gastronomi. Internt salg til personale kunne også komme i spil. Jordbrug: Vi skal lære om plantning, gødning, pleje, høst og måske endda brug af diverse afgrøder – fortrinsvis ud fra et praktisk perspektiv. Der skal dyrkes grøntsager, krydderurter, blomster m.m. Hvis vi fortsat vil plante træer for at kompensere for vores CO2udslip på rejserne, kan dette også sortere under dette fag. Skolens frugttræer kan også indgå i projektet. Dyrevelfærd: Vi vil holde forskellige husdyr på hobbyniveau. Herunder kunne nævnes arter som: Høns, ænder, grise, geder, kaniner m.m. Eleverne hjælper til med pasning af disse både i og uden for undervisningen. Dispensation hertil er indhentet fra Vesthimmerlands kommune. Sundhed: Vi skal smage på de producerede grøntsager og lære om deres egenskaber. Desuden vil den friske luft og det fysiske arbejde have en positiv effekt på elevernes sundhed. Herudover vil vi også fokusere på området som rekreativt til brug for andre i fritiden eller i fag som mindfullness, yoga, biologi m.m. Naturbevarelse: Herunder vil vi bl.a. samarbejde med Vitskøl kloster (TAMU) som arbejder med naturbevarelse. Vi skal bl.a. også lave insekthoteller, i et led af bevarelse at insekter i lokalområdet. Underviser: CA

Indholdsplan 2021-22

Influencer

Faget influencer er et fag sammensat af forskellige elementer fra kendte fag i folkeskolen. Vi tager udgangspunkt i elevens hverdag – hvordan vi konstant bliver påvirket af samfundet omkring os, men også hvordan vi som medborgere kan påvirke samfundet – både bevidst og ubevidst. For at få en forståelse for, hvorfor vi handler, som vi gør, vil vi starte med en introduktion til sociologi. Sociologi omhandler studiet af det sociale liv og mødet mellem enkeltmennesker, grupper, organisationer og hele samfundet. De kunne være i forhold til de mennesker man omgås, sociale medier, den politiske forbruger, mediernes påvirkning m.v. Herudover vil vi også arbejde med privatøkonomi, iværksætteri og entreprenørskab samt etiske forhold i forhold til eleven som politisk forbruger. Der er derfor plukket i de enkelte færdigheds- og vidensmål fra fagene samfundsfag, iværksætter og geografi. Formålet med faget er at give eleven en bevidsthed om forskellige forhold inden for b.la. privatøkonomi – det kan være elevens egen daglige økonomi – hvordan slår pengene til hele måneden, opsparing, forsikringer og skat. Der er endvidere fokus på eleven som forbruger og aktør i samfundet. Undervisningen vil være tilpasset eleven, så der kan perspektiveres til egen hverdag. I perioden omkring kulturfagsrejsen vil vi arbejde med global handel. Vi vil blandt andet se på arbejdsforhold i andre lande, og eleven skal derfor arbejde projektorienteret med et selvvalgt emne, der vedrører deres destination. Det kunne være børnearbejde, interesseorganisationer, uddannelsesmuligheder etc. Eleverne skal lave en fremlæggelse for klassen, når de kommer retur på skolen. Faget afrundes med en årsprøve, hvor eleven skal forberede den ultimative ”backpacker-rejse” ud fra de forskellige elementer, vi har været omkring i løbet af året. Det kunne være et realistisk budget, etiske overvejelser i forhold til valg af destinationer, transport m.v. Vi vil i faget inddrage relevante Verdensmål. Ugentlige lektioner: 2 Underviser: LE

Jagttegn

Formålet med faget:

Som moderne jæger skal man være bevidst om, at jagten ikke er en rettighed. Det er et privilegium, der kan tages fra en, hvis man ikke overholder jagtens love og opfører sig ordentligt. Derfor skal du – kære kommende jæger – sætte dig grundigt ind i alle jagtens mange aspekter og deltage aktivt i at passe på den natur, som vi allesammen nyder godt af. Når du bliver jæger, bliver du nemlig del af jagtens fællesskab, dets kultur og dets historie. Og derfor skal du også være med til sikre dens fremtid. Faget Jagt er et godt udgangspunkt for din videre rejse. Faget vil gøre det muligt for dig at gå til den lovpligtige jagtprøve og derved blive en del af historien med dit nye jagttegn.

Arbejdsform:

Vi vil arbejde med faget gennem en kombination af teori og praksis. Vi vil arbejde med vigtigt emner som: • Vildtkending og vildtbiolog • Vildtsygdomme • Vildtforvaltning • Jagtens udøvelse • Jagtetik og etikette • Håndteringen af nedlagt vildt • Jagtvåben og ammunition • Våben lovgivning

Indholdsplan 2021-22

Undervisning vil være en blanding mellem klasseundervisning og gruppearbejde kombineret med forskellige medier. Materialet til jagttegn er udarbejdet af Institut for jagt. Ramme: Faget har 2 moduler pr uge (svarende til 3 timer) Der vil indgå mundtlige og/eller skriftlige præsentationer Undervisere: AHA

Musik

I faget vil vi udvikle vores praktiske og teoretiske musiske kunnen. Vi skal spille nye og gamle numre i sammenspilsgrupper, samt forsøge os med at skrive vores egne numre. Derudover vil der blive undervist i tone- og nodeteori, herunder blandt andet treklange, nodeværdier, taktarter, m.m. I faget vil der også blive undervist i musikhistorie og populære stilarter gennem tiden - både i forbindelse med den praktiske udøvelse, og den teoretiske del af faget. Underviser: SR

Outdoor Skills

Outdoor skills er faget hvor du får reelle kompetencer indenfor friluftslivet og adventuresport. Igennem en bred vifte af friluftsaktiviteter vil vi med nysgerrighed, fordybelse og sved på panden, styrke din interesse og viden indenfor friluftslivets mangfoldighed. Der vil være fokus på at opbygge kompetencer, som du kan tage med dig videre i livet. Du vil bl.a. have mulighed for at uddanne dig som IPP2 roer i både kano og kajak. Vi vil også arbejde med teknisk træning med klatring og MTB, samt faglig fordybelse i områder som lejrliv, bushcraft, sankning i skoven, trekking, orientering, udstyrsviden mv. Mål for faget: At give elever med interesse for udelivet mulighed for fordybelse i relevante emner At præsentere en bred vifte at aktiviteter indenfor friluftslivet for eleverne At give dem reelle kompetencer indenfor flere discipliner, som de kan bruge i deres videre liv. Fokus på det legende element i undervisningen. At skabe øget fokus på friluftsliv på REC Underviser: RH

Produkt & formgivning

I faget produkt og formgivning vil vi fokusere på projekter skabt fra bunden af eleven selv. Eleven vil lære at lave et produkt i træ fra idéfasen til det endelige produkt. Dette være sig både arbejdstegninger, evt. opmåling af træ eller rum hvor produktet skal bruges, bearbejdning af træ, kendskab til forskellige træsorter og udnyttelse af samme samt pudsning og evt. oliering. De forskellige produkter vil veksle mellem egne ønsker fra eleverne og bundne opgaver fra læreren. Underviser: KFW

Indholdsplan 2021-22

Politik & samfund

Formålet med faget Politik og samfund er et demokratisk dannende fag, da formålet hermed netop er at forstå sig selv, sine livsvilkår og samfund som menneskeskabte og derved også foranderlige. Hvis eleven kan se sig selv i en politisk og samfundsmæssig sammenhæng, vil de også bedre kunne forstå deres egen rolle, muligheder og ansvar i en større kontekst. Tilrettelæggelsen Undervisningen i politik og samfund er en vekselvirkning mellem oplæg, gruppearbejde og fremlæggelser af f.eks. produkter og undersøgelser. Skolens temaer: Etik og moral, Verdensborger samt Dannelsesrejsen vil være en naturlig del af undervisningen i politik og samfund. Disse overordnede emner vil spille sammen med hele paletten af verdensmål fra FN. Holdene vil desuden få sammenlignet FN’s mål og virke med EU’s ditto. Fagets identitet beror desuden på aktualitet og modet til at tage fat på ukendte og nyopståede vidensområder inden for det samfunds- og politiske landskab. Underviserne i faget vil daglidt holde sig ajour med eventuelle store samfundshistorier, som kan være relevante at skabe en debat omkring. Generelt er faget designet til, at udvikle elevernes evne til at formulere sig i en saglig debat omkring et givent emne, samt danne sig en holdning til et emne som måske ikke er nærliggende for eleven. Politik og samfund er desuden bærestenen og fundament for skolens arbejde som EPAS skole. Der forsøges at søge om at deltage i Strasbourg tur igen i år. Rammen 2 lektion af 90 min om ugen. Undervisere: MKR, IC, TSL

Psykologi

Formål med faget Psykologi er videnskaben om mennesket og menneskers forhold til hinanden. Eleverne lærer om menneskets tænkning, følelser, motiver og vilje. Formålet med faget er at give eleverne en fornemmelse for et stort fagområde og gøre dem klogere på sig selv og deres medmennesker. Faget giver eleverne indsigt og redskaber, som de kan bruge i andre faglige sammenhænge. I faget arbejder vi med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse igennem temaer som etik og moral, personlig dannelse og medborgerskab. Disse temaer vedrører elevernes personlige identitetsdannelse og mekanismer, der kan fremme eller stå i vejen for demokratiet som fx objektivitet over for usandheder. Derudover er det et mål for undervisningen, at det er studieforberedende i den forstand, at eleverne øves i at læse faglige tekster og sætte sig ind i fagligt stof. Arbejdsform Vi vil arbejde med faget gennem en kombination af teori og praksis. Vi vil belyse vigtige psykologiske teorier gennem nogle emner, hvor vi dels læser tekster, der passer til niveauet og laver praktiske øvelser, der perspektiverer teorien til deres egen, konkrete verden på en efterskole. Undervisningen vil være en blanding af klasseundervisning og gruppearbejde og forskellige medier vil blive inddraget. Vi vil arbejde med et bredt udsnit af psykologiske emner fx:

Indholdsplan 2021-22

Spot en løgner, Identitet, Freud, Udviklingspsykologi, Omsorgssvigt og mønsterbrud, Kriminalitet, Gruppepsykologi (personlighedstests, gruppedynamikker, roller), Positiv psykologi, økonomi, misbrugsproblematikker og diagnoser. Ramme Faget har fire lektioner pr uge Der vil indgå mundtlige og/eller skriftlige præsentationer Undervisere: RW, MS, PBH

Real Science

Real Science er et tilbud til eleverne med mulighed for at stifte bekendtskab med praktisk anvendt videnskab indenfor en række forskellige videnskabelige områder, samt at skabe en forbindelse mellem de teoretiske koncepter og deres reelle applikation i praksis. Målet med faget er at kombinere den teoretiske viden og generelle nysgerrighed som eleverne er i besiddelse af fra deres tidligere undervisningsforløb sammen med en praktisk og mere in-situ anvendelse af de videnskabelige koncepter som hypoteseundersøgelse, logisk tankegang og argumentopbyggelse. Faget konstrueres omkring elevernes egne forslag vedrørende interesseområder og kunne indeholde emner fra følgende liste, som på ingen måde er udtømmende: • Psykologi • Biokemi • Anatomi • Organisk/uorganisk kemi • Fysik • Astronomi • Geologi • Ingeniørkunst Fagligt kommer undervisningen til at foregå i to sektioner: et diskussionsformat, hvor en elev stiller et grundspørgsmål, hvorefter der først etableres en grundviden om spørgsmålet hos eleverne gennem forelæsning og visuelle præsentationer, hvorefter vi som klasse diskuterer aspekterne af spørgsmålet og etablere et grundforløb for en eventuel praktisk undersøgelse af spørgsmålet. Den praktiske undersøgelse er den anden sektion af undervisningen: der skal skabes en kobling mellem den teoretiske viden hos eleverne og den praktiske anvendelse af denne viden. Dette vil blive forsøgt etableret gennem en forsøgsproces, hvor målet er en forståelse af de teoretiske koncepter i et lavpraktisk forsøgsmiljø, som gerne må kobles til en reel anvendelse af denne viden indenfor et arbejdsområde. Et eksempel på et forløb i Real Science kunne være det klassiske spørgsmål: hvorfor er himlen blå? Her skal eleverne gerne komme frem til at der er tale om en form for brydning af solens lys og herefter vil underviseren så skubbe til eleverne ved at vise brydning af lys, som resulterer en visning af hele det synlige spektrum (den klassiske regnbue), hvorefter eleverne som oftest vil undre sig over hvorfor kun den blå farve ses på himlen. Dette kobles så med hvorfor solopgange og -nedgange er røde (kobling til de forskellige dele af det synlige spektrum), hvorefter eleverne skal prøve at efterligne effekten af den blå himmel ved hjælp af et Rayleigh spredningsforsøg (lys gennem et opakt medie, typisk en smule mælk i vand), hvorefter der åbnes for yderligere forsøge med lys (brydning, fragmentering, spredning m.m.). Herefter forklares Rayleigh spredning, som er et relativt komplekst fysikkoncept. Herunder skal det gerne etableres hos eleverne at synligt lys er et koncept baseret på menneskets opfattelse, at andre arter har en anden definition af synligt

Indholdsplan 2021-22

lys (arter som kan se i det infrarøde eller ultraviolette spektrum), at farver principielt er en illusion (en fortolkning af elektromagnetiske signaler foretaget af neuroner i vores hjerne), hvilket herefter kan kobles til farveblindhed og de teknologier vi har udviklet for at overkomme disse problemer, hvorefter der kan arbejdes med anvendelse af lys teknologi (lysledere, dioder, kommunikation m.m.). Underviser: HCK

Spansk

Formål Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de på et begynderniveau kan forstå talt spansk, læse spanske tekster samt udtrykke sig forståeligt på mundtligt og skriftligt spansk. Undervisningen skal derfor udvikle elevernes sproglige bevidsthed og kommunikative færdigheder, men samtidig også give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i spansktalende lande. Dette vil styrke deres internationale forståelse og skærpe deres bevidsthed om forskelle og ligheder med egen kultur. Eftersom elevernes sproglige kompetencer er begrænsede, vil sprog- og kulturarbejdet være knyttet til hverdagslivet og dagligdagen (hilsener, familie, måltider, dagligdagsrutiner, traditioner, mv.) Ydermere er formålet, at eleverne skal opnå færdigheder i selvstændigt at søge informationer om emner relateret til spansksprogede kulturer, og at de lærer at begå sig i en kulturel kontekst i spansksprogede lande. Flere af FNs Verdensmål vil blive inkorporeret i undervisningen som emner for at give eleverne et nutidigt indblik i de problematiske situationer, som findes i spansktalende lande på verdensplan. Dette kunne fx være 1 Afskaf Fattigdom med fokus på Mellemamerika, 3 Sundhed og Trivsel i Spanien, etc. Verdensmålene vil variere. Undervisningsmaterialer Undervisningen vil benytte forskellige ressourcer for bedst at imødekomme alle elever og deres forskellige tilgange til læring. Vi vil derfor bruge Piranas Begynderspansk og Begynderspansk 2., begge skrevet af Astrid Bjerg, udgivet af Gyldendal, 3. april, 2017 samt 7. august, 2017. Andre ressourcer til undervisningen vil blive inddraget fra hjemmesider på spansk og evt. engelsk (bl.a. www.tes.com samt www.lingua.com). Desuden vil der blive inddraget andre former for læringsmidler, såsom visuelle medier, til at skabe motivation og alsidighed i undervisningens forløb, inkl. film, podcasts, quizzer på Kahoot samt spanskapp’en Duolingo. Indhold Der vil især være fokus på den spanske grammatik som en bærende del af udviklingen af elevernes skriftlige og mundtlige færdigheder inden for spansk. Der arbejdes med let tekstlæsning, skriftlighed, enkelte lytteøvelser som fx diktat, udtale og lette samtaleevner, præsentationsøvelser, opbygning af ordforråd, grammatiske øvelser og øvrig støtte af undervisningen med lyd- og billedmedier samt digitale medier. • Lytteøvelserne sigter mod at skærpe elevernes opfattelse af lyd, intonation, tryk og rytme i det spanske sprog samt at give dem færdigheder i at genkende spanske ord og i at skrive dem korrekt. • Eleverne vil lære at udtrykke sig skriftligt på en klar og sammenhængende måde. Dette faciliteres gennem skriftlige sprogøvelser, grammatiske opgaver og læsning af korte spanske tekster, artikler samt eventuelle oversættelsesopgaver. • Opbygning af ordforråd og samtaleevner vil ske gennem læseøvelser, visuelle medier samt gennem rollespilsøvelser og præsentationer. I faget bestræber underviserne, at det sproglige arbejde vil afspejle autentiske situationer og emner, og undervisningen tilrettelægges således, at der er en vekselvirkning mellem tværfagligt arbejde og enkeltfaglig fordybelse. Ydermere vil der være en gennemgang af forskellige kommunikationsstrategier, således at eleverne bliver oplært i måder at udtrykke sig på, når sprogviden ikke slår til. Vi arbejder med hilsner og introduktion på spansk i den første del af skoleåret. Perioden vil omhandle de unge selv: deres verden samt familieforhold, vejret og dagligdagen. Grammatisk er der gennemgang af

Indholdsplan 2021-22

ordklasser, syntaks samt øvelser i at bruge spansk i præsens inkl. de vigtigste uregelmæssige verber. I slutningen af første skoleperiode vil der være en kort prøve i grammatik og ordforråd. I den anden del af skoleåret vil der være en introduktion til eleverne af Spanien som en historisk stor og vigtig kolonimagt. Desuden vil eleverne også lære om mexicansk kultur, spanske juletraditioner, det spanske køkken samt det at rejse og finde vej. Som visuel understøttelse til mexicansk kultur vil eleverne se tegnefilmen Coco om De Dødes Dag. I denne periode fortsætter vi med videre arbejde med den spanske grammatik og udvider elevernes forståelse for det spanske sprog gennem skriftlige og praktiske opgaver. Vi arbejder videre med ordklasser, syntaks og eleverne introduceres for flere af de uregelmæssige verber på spansk. I den sidste del af skoleåret vil eleverne arbejde videre med at udvikle deres spanske grammatiske evner i forhold til læsning, skrivning, forståelse og mundtlig fremstilling. Eleverne får en introduktion til brugen af futurum. Desuden vil de få genopfrisket den allerede tillærte grammatik inden den interne afsluttende skriftlige prøve, som underviserne på Ranum Efterskole College selv varetager. Prøven er uformel ift. Undervisningsministeriet, da Spansk officielt ikke er et prøvefag i folkeskolen. Prøven vil give et internt bevis for, at eleverne har gennemgået et skoleår med spansk på begynderniveau. Hvis der er tid nok, vil eleverne få mulighed for at lave et miniprojekt hver, som afsluttes med en mundtlig præsentation foran klassen. Afleveringer og prøver Der vil i løbet af skoleåret være korte prøvelignende situationer, hvor eleverne på spansk vise, hvad de har tillært sig af spanskkundskaber, bl.a. for at vise de tillærte grammatiske redskaber fra undervisningen. Dertil kommer en skriftlig terminsprøve i uge 8. Der føres ikke op til eksamen i faget, men der laves en internt afholdt skriftlig prøve for alle elever. Rammerne: 2 lektioner af 90 minutters varighed. Undervisere: LH, IP

Mixed Martial Arts

I 10+ valgfaget Mixed Martial Arts fordyber vi os i forskellige grene af kampsporten. Vi arbejder både med stående kamp og kamp på gulvet, og vi låner teknikker fra kampsportsgrene som karate, boksning, BJJ m.fl. Dette giver en alsidighed i kampsporten, som bidrager til en alsidig kropsbevidsthed. Elevernes fordybelse i disse forskellige grene giver dem ikke blot fysisk styrke og smidighed, men det giver dem også en unik mulighed for at gøre op med en stigende krops- og kontaktforskrækkelse, som man ikke oplever på samme måde i den almene idrætsundervisning. Undervisningen består både af teknisk fordybelse i diverse øvelser, som skifter mellem individuelle øvelser og partner øvelser samt fysisk udfoldelse i form af styrketræning, udholdenhed og smidighed. Elevernes arbejde med kampsport bidrager desuden også til en større kropsbevidsthed, der i takt med dens forøgelse skaber indre ro og selvtillid. Underviser: RDV

Indholdsplan 2021-22

IBO (E2E) 21-22

Formål Formålet med IBO eller E2E (Brobygning mellem efterskole og erhverv) er gældende for 10. klasse. Formålet er en afløsning af Den obligatoriske opgave for 10. klasse og for brobygningen i 10. klasse. Faget har til formål at give eleverne indsigt i forskellige erhverv. Eleverne skal møde erhvervsliv og erhvervsskole og sammen med disse arbejder på en problemstilling/tiltag på en virksomhed med udgangspunkt i de 17 verdensmål. Eleverne skal kunne bruge deres viden herfra i deres søgning på uddannelse i fremtiden. Faget tager udgangspunkt i Efterskoleforeningens IBO forløb. (https://ibo-modellen.dk/) Tilrettelæggelse Alle elever i 10 klasse indgår i faget Forløbet løber over 6 moduler 1. modul: Her arbejder eleverne med valg af interesseområde ud fra verdensmål. Eleverne vælger gruppe/ samarbejdspartnere og opdeles i mindre enheder. Efter modul 1 fastsættes gruppe fordelingen. Det sikres at en arbejdsgruppe er i størrelsen 24 elever. 2. modul: 3. modul: 4. modul: 5. modul: 6. modul:

Valg af erhvervsvirksomhed der skal besøges og lyttes til hvilken problemstilling der kan være et muligt samarbejdsprojekt, Under dette modul skal der være et besøg på virksomheden hvorefter endelig problemstilling udarbejdes. Eleverne skal gennem en matchdag finde frem til hvilken erhvervsuddannelse der er relevant for deres videre arbejde. Til formålet med møde med en erhvervsuddannelse udarbejder eleverne et pitch der skal vise hvad eleverne forventer at arbejde med. Besøg på erhvervsskolerne hvor eleverne arbejder videre på deres projekter i 2 dage i samarbejde med en retning på erhvervsskolerne Eleverne bruger 2 dage til at gøre deres projekt færdig til præsentation Eleverne skal præsentere deres produkt overfor virksomheden og/eller over for erhvervsskole og en lærer fra skolen

Produkt: Det endelige produkt er en gennemgang af elevernes forslag til en virksomhed om en forbedring ud fra et af de 17 verdensmål.

Indholdsplan 2021-22

Cambridge IGCSE

(International General Certificate of Secondary Education) - 14 til 16 år. Ranum Efterskole College har mange elever som vælger at komme hertil for at færdiggøre deres uddannelse, og få sig nogle internationalt anerkendte kvalifikationer som forbereder dem til videregående uddannelse her på Ranum Efterskole Colleges avancerede niveauer eller i udlandet. Vi tilbyder en bred vifte af fag inden for Cambridge IGCSE som kombineres efter interesser og kompetencer. Eleverne skal vælge 5 fag. Hvert fag udbydes i 120 timer per skoleår.

Cambridge AS/A Level - udbydes ikke i 21-22

15-17 år. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige fag, hvor eleven fortsætter (oftest) med sine IGCSE fag 4-5 fag) som blev valgt efter interesse og kompetencer. Der er ingen obligatoriske fag på advanced level - med undtagelsen af dansk undervisningen for internationale elever, som ikke har dansk som modersmål. Hvert fag udbydes i 160 timer per skoleår.

Eksamen og certificering

IGCSE eksamener i alle fag som markeres på karakter skalaen A* to G. A* karakteren gives for en fremragende præstation. Alle karakterer over G er en bestået eksamen, dog forventes det typisk at eleven minimum har 5 ’C’er for at læse videre ved for eksempel Advanced levels eller IB. Ønsker eleven at læse på en højere videregående uddannelse inden for et eller flere af fagene, opfordrer Ranum Efterskole College til at eleven minimum har ’B’er i sine fag ved eksamen. IGCSE’en er sammenlignelig med den engelske GCSE eller den danske studentereksamen (1.g.), dog med et internationalt perspektiv. Cambridge IGCSE er verdens mest populære internationale kvalifikation for elever i alderen 14 til 16. Den er internationalt anerkendt – både universiteter og virksomheder verden over betragter uddannelsen som en solid basis for fremgang og succes

AS - Eksamen og certificering

Alle fag på AS level afsluttes med eksamen og individuel karakter. Karakterskalaen for Cambridge International AS level strækker sig fra A til E, med A som udtryk for det højeste præstationsniveau. E udtrykker laveste præstationsniveau for en bestået eksamen. Der gives ikke karakteren A* ved eksamenerne under Cambridge International AS level. Cambridge Advanced levels er verdens mest populære internationale kvalifikationer for elever i alderen 15 til 17. Den er internationalt anerkendt – både universiteter og virksomheder verden over betragter uddannelsen som en solid basis for fremgang og succes.

Undervisning og Læring

Ranum Efterskole College har en holistisk tilgang til læring- og indlæring. Vi er af den overbevisning, at for at lære, må man opleve. Derfor er undervisningen på Ranum Efterskole College præget af at tilpasse undervisningen elevernes interesser, behov og færdigheder, og man vil derfor opleve at der bruges forskellige metoder i undervisningen – der arbejdes med tekstbøger, tavler, gruppearbejde, interaktive medier, internet mm. Vi opfordrer hver elev til at tage ansvar for egen læringsoplevelse her på skolen, hvilket betyder stor selvstændighed, men også højt niveau af aktiv deltagelse. Dette gælder både i de obligatoriske fag og de selvvalgte.

Indholdsplan 2021-22

Adgangskrav

Ranum Efterskole College er et globalt studiemiljø og åbent for alle som ønsker at deltage i og bidrage til vores fællesskab. Eneste krav er at du er mellem 14 og 18 år. Danske elever kan påbegynde IGCSE fag efter de har afsluttet 8. Klasse, de udenlandske elever kan starte i det år de fylder 14. Danske og udenlandske elever som har færdiggjort IGCSE kvalifikationer eller sammenlignelige eksamener, kan tilmelde sig de avancerede klassetrin AS level. Du kan også vælge at kombinere et år på Ranum Efterskole College med et internationalt forløb på et gymnasium i Danmark eller et college i udlandet.

Business Studies

Til eleven som gerne vil forstå forretnings aktiviteter i både den offentlige og private sektor, samt hvilken betydning innovation og forandringer har for denne branche. Eleverne vil lære om hvordan større virksomheder er blevet etableret, hvordan de styres, hvordan de finansieres og hvordan de reguleres. Eleverne vil foruden læren om forretnings koncepter og teknikker, også øge forståelsen af tal og forespørgsel. Vi vil også inkludere FN’s Verdensmål når vi arbejder med kapitlerne ' External influences on business' og ’Operation Management’ med fokus på at lære om Fair Trade og hvordan vi bidrager til at hjælpe 3. verdens lande. Undervisere: TV, RIB

Biology

IGCSE-biologi er et biologipensum, der hovedsageligt vedrører dyrs og planters fysiologiske opbygning samt og økologiske og miljømæssige effekter af menneskelig aktivitet. Pensum dækker en bred vifte af funktioner i dyr og planter og fokuserer mest på pattedyr og frøplanter. Der er en stor mængde praktisk arbejde og fokus på lokale og globale økosystemer. Human sundhed dækkes detaljeret, og sundhedseffekter af fattigdom og underernæring er inkluderet. Praktiske eksempler fra elevernes rejser er inkluderet i undervisningen. Den primære undervisning dækker FNs verdensmål 2,3, 6, 12,13,14 og 15. I Cambridges pensum er der stort fokus på at eleverne udvikler den naturvidenskabelige tankegang, og bruger de tillærte evner til at kunne arbejde med fremtidige problemer inden for naturvidenskaben. Der arbejdes også med teknologiens indvikling på mennesker og menneskers forhold til naturen. Planlægning: Klassen undervises på IGCSE-niveau Arbejdet med klassen er en kombination af arbejde med lærerbøger, praktisk og teoretisk arbejde og mundtlige og skriftlige opgaver. Elever, der har andre fag, der dækker de samme FN-verdensmål, bliver også bedt om at bruge disse kompetencer i faget. Eksamen: Eksamen er 3 skriftlige prøver uden hjælpemidler. De studerende kan vælge mellem basis og udvidet eksamen, og pensum vil blive justeret efter disse valg. Praktisk: 4 lektioner om ugen Der vil være 4 større skriftlige opgaver i løbet af året Terminsprøven vil være en kombination af Cambridge-test type 1 & 2 og 3 for det udvidede niveau. Undervisere: PFA Indholdsplan 2021-22

Chemistry

Cambridge IGCSE Chemistry accepteres af universiteter såvel som arbejdsgivere som et bevis på essentiel viden og færdigheder indenfor kemi. I fagets forløb vil eleverne opnå kendskab til målemetoder anvendt i kemi, forskellige teknikker til oprensning af produkter (filtrering, inddampning, destillering, osv.), det periodiske system og elementernes relevans i kemi, titrering, ioner og deres bindinger (kovalente, ioniske, metal), syre-base reaktioner, molkonceptet og beregninger i molære koncentrationer, kemiske reaktioner og afbalancering af disse (støkiometri), kvantitativ kemi, systematisk organisk kemi, petro-organisk kemi samt biokemi. Foruden det grundlæggende fokus på uorganisk og organisk kemi, er faget også målrettet følgende koncepter: • En bedre forståelse af den teknologiske verden og hvordan den fungerer i tandem med kemi, hvorved eleven gerne skulle opnå en grundlæggende interesse for videnskab • genkende brugbarheden af (og begrænsninger ved) den videnskabelige metodik og hvordan den anvendes i andre discipliner såvel som i hverdagen. • udvikle holdninger vedrørende nøjagtighed, objektivitet, integritet, nysgerrighed, initiativ og opfindsomhed. • udvikle en interesse og holdning til miljøet. • en bedre forståelse for samfundets påvirkning og begrænsning af videnskaben i forhold til økonomi, teknologi, etik og miljøet. • udvikle en forståelse af de nødvendige videnskabelige færdigheder, som er essentielle for videre uddannelse og i hverdagen. Som en del af den fortsatte udvikling af Ranum Efterskole Colleges program, har vi valgt at have fokus på FNs klima- og miljømål og hvordan de måtte være relevante i forhold til det indhold eleverne skal i gennem i de enkelte fag. I forbindelse med IGCSE Chemistry, har jeg som faglærer valgt at fokusere på de følgende tre mål og deres relevans i forhold til kemi: Mål 6 - Clean Water and Sanitation, Mål 7 - Affordable and Clean Energy Mål 13 - Climate Action. Undervisere: HCK

Combined Science

Til eleven som gerne vil lære om biologi, kemi og fysik. Eleven vil opnå en forståelse af grundlæggende principper inden for hvert fag igennem både praktiske og teoretiske studier, samt udvikle en forståelse for de færdigheder der kræves hvis man vil fortsætte med studier inden for disse fagområder. Eleven vil lære om metoder, og om hvordan videnskab studeres og praktiseres. De vil opnå en forståelse af hvordan videnskabelig forskning bruges i samfundet. Derudover vil eleven opnå en forståelse af den teknologiske verden vi lever i, samt blive opmuntret til at have en interesse i videnskab og videnskabelig udvikling. Vi vil også fokusere på at udvikle elevernes interesse for præcision, objektivitet, integritet, nysgerrighed, initiativ, opfindsomhed - for derigennem at udvikle deres interesse for miljøet. Målet er at bedre kunne forstå indflydelsen og begrænsningerne fra samfundet, økonomien, teknologien, etik og miljøet på videnskaben og videnskabelige studier - med henblik på at udvikle elevernes forståelse af hvor vigtige videnskaben og videnskabelige kompetencer er for både fremtiden, men også hverdagen.

Indholdsplan 2021-22

Vi har valgt at fokusere på følgende verdensmål: mål 6 - Clean Water and Sanitation, mål 7 - Affordable and Clean Energy, mål 13 - Climate Action, mål 14 - Life Below Water og mål 15 - Life on Land. Undervisere: HCK

Dansk

Se venligst indholdsplan for Dansk almen. Undervisere: KM, LR

Dansk som andet sprog

Obligatorisk undervisning for internationale elever ved Ranum Efterskole College, hvis modersmål ikke er dansk. Formålet er at give eleven kommunikative kompetencer samt indblik i dansk sprog, kultur og arv. Undervisere: MSA

English First Language

Til eleven hvis modersmål er Engelsk. Eleven udvikler evnen til at kommunikere klart, korrekt og effektivt både mundtligt og skriftligt. Han/hun vil få et bredt ordforråd, samt lære korrekt brug af grammatik og skriftlig fremstilling. Eleven vil udvikle generelle analytiske og kommunikative kompetencer. I løbet af dette skoleår, vil vi arbejde på at få implementeret FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling ind i undervisningen. Særligt mål nr. 5 - Gender Equality og mål nr. 10 - Reduced Inequality vil være vores fokusområder. Underviser: CAR

Environmental Management

Cambridge IGCSE Environmental Management accepteres af universiteter såvel som arbejdsgivere som et bevis på essentiel viden og færdigheder inden for specifikke grene i biologisk og geologisk videnskab. I fagets forløb vil eleverne opnå kendskab til målemetoder anvendt i biologi så vel som geologi, miljøovervågning, økologi, jordbundsforhold afgørende i naturkatastrofer, seismik, ingeniørkunst afgørende i forbindelse med geologiske begivenheder (jordskælv, oversvømmelser, osv.), biogeografi, populationsbiologi (human og artsbestemt), koncepter indenfor ecosystem services, naturgenopretning, artstab (naturlig såvel som antropomorfisk dreven), rewilding og samfundsperspektivering. Foruden det grundlæggende fokus på artsbiologi, økologi, geologi og social videnskab, er faget også målrettet følgende koncepter: • En bedre forståelse af den teknologiske verden og hvordan den fungerer i tandem med kemi, hvorved eleven gerne skulle opnå en grundlæggende interesse for videnskab • genkende brugbarheden af (og begrænsninger ved) den videnskabelige metodik og hvordan den anvendes i andre discipliner såvel som i hverdagen. • udvikle holdninger vedrørende nøjagtighed, objektivitet, integritet, nysgerrighed, initiativ og opfindsomhed. • udvikle en interesse og holdning til miljøet. • en bedre forståelse for samfundets påvirkning og begrænsning af videnskaben i forhold til økonomi, teknologi, etik og miljøet. • udvikle en forståelse af de nødvendige videnskabelige færdigheder, som er essentielle for videre uddannelse og i hverdagen. Indholdsplan 2021-22

Som en del af den fortsatte udvikling af Ranum Efterskole Colleges program, har vi valgt at have fokus på FNs klima- og miljømål og hvordan de måtte være relevante i forhold til det indhold eleverne skal i gennem i de enkelte fag. I forbindelse med IGCSE Environmental Management, har jeg som faglærer valgt at fokusere på de følgende tre mål og deres relevans i forhold til kemi: Mål 13 - Climate Action Mål 14 - Life below water Mål 15 - Life on land Undervisere: HCK

French

Formålet med undervisningen i faget IGCSE fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug, give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og styrke deres internationale forståelse. Tilrettelæggelsen Hovedvægten vil blive lagt på brug af bogsystemet Cambridge IGCSE and International Certificate French Foreign Language af Yvette Grime og Jayn Witt, udgivet af Hodder Education (seneste udgave). Tekstbogens fem emneområder er med til at strukturere undervisningen. Opgavebøger, der følger tekstbogen tæt bruges og tilbydes, hvis tekstbogens grammatiske øvelser og gennemgang ikke er tilstrækkelige. Relevante tekster fra andre kilder inddrages. Der inkluderes arbejde med spillefilm samt internetbaserede nyhedsmedier og filmklip der relaterer til de emner, der berøres i skoleåret. Undervisningen vægter den kommunikative tilgang og elevens aktive deltagelse. Grammatikken læres både på struktureret vis og når grammatiske problemstillinger giver sig til kende i den daglige undervisning. Der foregår samtaletræning og øvelse i udtale i hver eneste time. Eleverne laver fire afleveringer i løbet af året. Disse afleveringer kan være enten skriftlige eller mundtlige eller en blanding af de to former. Endemålet med undervisningen er, at eleverne tager alle dele af den afsluttende Cambridge IGCSE-prøve. Som forberedelse til denne vil eleverne året igennem få mulighed for at prøve tidligere eksamenseksemplarer. Undervisningen følger Cambridge IGCSE’s pensum for eksamen i 2021. Evalueringen af eleven foregår løbende ved at vurdere alle hans/hendes sproglige præstationer samt de fire formelle afleveringer. Underviser: LUC

German as a Foreign Language

Til eleven som ønsker at lære tysk. Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive tysk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i tysktalende lande. I Cambridge German arbejder vi blandt andet med verdensmål nr 3 "sundhed og trivsel", som passer godt sammen med vores kapitel nr 9 "sundhed", hvor vi blandt andet lære noget om sunde livsstile, hvad er sund mad, men også hvad gøre man, hvis man blive syge og hvordan kan man måske undgå det. Verdensmål nr 13 "klima-indsats" og nr 15 "livet på land" passer godt til vores kapitel nr 14 "natur og naturbeskyttelse", der arbejder vi blandt andet med hvordan kan vi sikre os bæredygtig brug af naturens

Indholdsplan 2021-22

ressourcer. Man skal ikke ødelægge naturen, men i stedet respektere og beskytte naturen. Et andet mål er at bremse klimaforandringerne og hvad kan man gøre for at beskytte det. Verdensmål nr 4 "kvalitets-uddannelse" bliver selvfølgelig også navnet i vores undervisning, f.eks. i kapitel nr 4 "skole" og kapitel 5 "uddannelse". Vores elever får en god uddannelse og hvilke fordele har det, at være privilegeret at have mulighed til en god uddannelse. Undervisere: GJ

German 1st Language

Cambridge IGCSE First Language German is designed for learners whose first language is German. This First Language syllabus develops learners' ability to communicate clearly, accurately and effectively. They learn how to employ a wide-ranging vocabulary, use correct grammar, spelling and punctuation, and develop a personal style and an awareness of the audience being addressed. Learners are also encouraged to read widely, both for their own enjoyment and in order to develop an appreciation of how writers achieve their effects. The syllabus also complements other areas of study by encouraging skills of more general application. Underviser: AL

Global Perspective

Til eleven som ønsker et banebrydende nyt fag som er tværfaglig over alle traditionelle fag. Formålet er at udvikle elevens evne til at tænke kritisk, mens man er åben overfor forskellige synspunkter på diverse globale udfordringer/situationer. I løbet af året vælger eleverne forskellige emner at arbejde med. Vi vil i denne proces fokusere på at arbejde med emner der dækker FN’s Verdensmål - på denne måde er der mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af målene. Undervisere: TV, LH, IP

History

Til eleven for som ønsker at udvikle sin læren om- og forståelse af historien. Eleven vil opnå en forståelse af historiske temaer og få værktøjerne til at kunne researche, analysere og fortolke i en historik kontekst. På IGCSE level, vil eleven kunne vælge at fokusere på forskellige hovedemner – international historie 1919 1990 og Tyskland 1918-1945. I undervisningen vil vi bruge de historiske temaer og kontekster til at arbejde videre med FN’s Verdensmål specielt Mål 16 - Peace, Justice and Strong Institutions, Mål 10 - Reduced Inequalities og Mål 4 - Quality Education vil være vores fokusområder. Undervisere: IP

International Mathematics

Til eleven som ønsker en profil der komplimenterer IB profilen og som ønsker at tilegne sig solide matematiske evner. Eleven vil lære at udvikle strategiløsninger på åbne problemstillinger og skærpe sine matematiske metoder. Eleven vil også blive introduceret til brugen af ’graf regner’. I matematik vil vi fokusere på Verdensmål nr. 4 - Quality Education (Kvalitet i uddannelse). Studying mathematics is a vital activity for all young people, whether they find they find the subject enjoyable or challenging. The most important skill maths teaches is the ability to think logically, a skill which is crucial to almost any professional activity. It also provides key life skills such as being able to express mathematical language and understand concepts such as negative numbers, fractions and percentages, all of which are crucial for day to day activities such as shopping and managing money.

Indholdsplan 2021-22

For many mathematics is a subject that becomes more beautiful the more they understand it. Those who enjoy working with numbers and formulas find the subject really comes alive around the age of 16 when the vistas of higher level mathematics start to open up. It can then offer students a world of mystery and wonder. Undervisere: AR, SR, SB

Mandarin as a Foreign Language

Til eleven som ønsker at lære kinesisk (mandarin). Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive kinesisk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i kinesisktalende lande. Vi vil arbejder med temaerne: miljøbeskyttelse, energibesparelse, bæredygtige byer og samfund som en del af vores fokus på FN’s Verdensmål. Undervisere: XN

Marine Science

Formål: I klassen undervises AS-delen af læseplanen for AS / A-niveau Marine science Cambridge International AS og A Level Marine Science giver en sammenhængende introduktion til videnskaben om havmiljøet. AS-delen af kurset koncentrerer sig om den videnskabelige undersøgelse af havet og dets økosystemer Pensum dækker grundlæggende videnskabelig teori, marine økosystemer, energikilder og næringsstoffer i marine økosystemer, fysisk og kemisk oceanografi, vejrsystemer og idet marine miljøs indflydelse på kystsamfund. Der vil være praktisk arbejde med model økosystemer. Arbejdet i faget vil primært dække FN's verdensmål nummer 12, 13, 14 Undervisning foregår på engelsk og der er fokus på videnskabeligt engelsk. Skolens målsætninger: Arbejde med det marine miljø og konsekvenserne af menneskers handlinger i forhold til havet danner eleverne, udvikler global dannelse og gør dem bedre i stand til at gennemskue de valg menneskeligheden står over for i det 21 århundrede. Arbejde på et højt fagligt niveau bidrager til en stor faglig udvikling. Samarbejde om naturfaglige projekter lærer eleverne at bidrage til et forpligtende fællesskab. Planlægning: Klassen undervises på AS-niveau. Arbejdet med klassen er en kombination af arbejde med lærebøger, praktisk og teoretisk arbejde og mundtlige og skriftlige opgaver. Det praktiske arbejde med økosystemer dækker FNs verdensmål nr 13. Elever, der deltager i sejlads eller dykning, bliver bedt om at bruge disse færdigheder i klassen. Der samarbejdes med Coral restoration. Eksamen: Eksamen er 2 skriftlige prøver uden hjælpemidler. Praktisk: 2 1 ½ times lektioner om ugen Der vil være 4 større skriftlige opgaver i løbet af året. Terminsprøven er en kombination af Cambridge-test type 1 & 2 til AS-niveau pensum. Der kan forventes en større mængde af lektier og hjemmearbejde grundet AS niveauets høje faglige krav. Undervisere: PFA

Indholdsplan 2021-22

Physical Education (PE)

Til eleven som ønsker en mulighed for at lære om både de praktiske og de teoretiske aspekter ved idræt. Formålet med faget er at fremme glæden ved fysiske aktiviteter ved at give eleverne muligheden for at deltage i en bred vifte af aktiviteter samt udvikle forståelsen af effektiv og sikker fysisk præstation. Eleverne vil derudover opnå en forståelse af principper, øvelser og træning som understøtter en forbedret præstation, helbred og trivsel. I PE vil som en del af skolens overordnede målsætning, arbejde med FN’s Verdensmål. Vi har valgt at fokusere på følgende, da der kan skabes en sammenhæng mellem IGCSE PE pensum og verdensmålene: Mål 3: Good health and well-being Sport bidrager til sund livsstil og promoverer sundhed for folk i alle aldre. Flere studier, bl.a. fra WHO, viser at motion og fysisk aktivitet har både sociale og sundhedsmæssige fordele, og kan bidrage til stimulering af mental balance samt kognitiv udvikling. Derudover kan sport bidrage til en sundere livsstil uagtet baggrund, alder, køn eller etnicitet. Mål 4: Quality education Sport kan bidrage til inklusion og kvalitet for alle samt promovere læring for livet. Sport er lærer man for livet - og eleverne lærer værdierne i sport såsom teamwork, fairplay, at respektere opstillede rammer og regelsæt, at respektere med- og modspillere, disciplin og tolerance. Disse kompetencer er vigtige i mange andre sammenhænge både socialt, samfundsmæssigt og professionelt. Mål 5: Gender equality Sport kan bidrage til ligestilling og selvstændiggøre unge piger og kvinder. Igennem sport og fysiske aktiviteter, oplever mange unge piger og kvinder en selvstændiggørelse samt en positiv indflydelse på ikke kun helbred, men også sociale relationer. Kvindelige deltagere udfordrer stereotyperne og de konventionelle ’kvinderoller’ - sporten kan være et frirum for piger og unge kvinder til at udvise talent, styrke og kompetencer. Undervisere: KF

Spanish as a Foreign Language

Til eleven som ønsker at lære spansk. Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive spansk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i spansktalende lande. Undervisning, materialer og tests Eleverne vil lave både praktiske og teoretiske opgaver med det formål at styrke deres kompetencer inden for spansk. Vi bruger øvelserne fra den bog som Cambridge anbefaler: Spanish as a Foreign Language by Manuel Capelo, Víctor González and Francisco Lara, Cambridge University Press 2017. Undervisningen vil indeholde grammatiske og sproglige opgaver fra opgave bogen. Derudover, vil online opgaver, brætspil, billeder mm være vigtige dele af undervisningen. Sidst men ikke mindst er det forventet at eleverne tager alle dele af den endelige Cambridge IGCSE test, som består af en mundtlig, lytte, læse og skriftlig test. Som forberedelse til disse vil eleverne igennem året få mulighed for at prøve tidligere tests. FN’s Verdensmål Faget IGCSE Spansk som andetsprog, vil inkorporere flere af FN’s Verdensmål, hvilket har til formål at beskytte vores verden. Undervisning vil medtage relevante udviklingsmål som del af undervisnings strategien. Specifikt vil der arbejdes med: Quality Education, Sustainable Consumption and Production, and Reduced Inequalities. Undervisere: LH

Indholdsplan 2021-22

Travel and Tourism

Cambridge IGCSE Travel and Tourism (0471) blev oprettet med det formål at imødekomme efterspørgslen på dygtige og kompetente individer inden for turistbranchen. Pensum er med til at udvikle praktiske kompetencer hos eleven på tværs af de forskellige roller og arbejdsopgaver turistbranchen kan byde på, og giver eleven indsigt i turisme på et nationalt og globalt plan. Eleverne får et overblik over branchen generelt og lærer om populære destinationer, kundeservice, arbejdsprocedurer, turismeprodukter og -tjenester samt markedsføring. I deres undervisning vil eleverne få en forståelse af de begreber, modeller og teorier, der anvendes inden for branchen, og derigennem forbedre deres evne til at undersøge, analysere, tolke og evaluere. Undervisningen og arbejdet i klasseværelset vil også dække flere af FN's mål: Mål: 9 Industri, innovation og infrastruktur Mål: 13 Klima-indsats Mål: 12 Ansvarligt forbrug og produktion Underviser: BP

IGCSE Sociology

Til eleven som interesserer sig for, hvordan man på forskellig vis kan analysere og forstå samfundet gennem brug af sociologiske metoder inkl. indsamling, analyse og fortolkning af data. Desuden opfordres eleven til at lære at forholde sig kritisk til sociale, økonomiske og politiske processer og deres effekt. Eleven udvikler også kompetencer til at forholde sig kritisk til forskellige former for information og evidens, ligesom der også er fokus på at fremme elevens påskønnelse og forståelse af individuel, social og kulturel diversitet. Faget bygger på et toårigt program, som dækker syv forskellige emner, som vil blive dækket til eksamenerne sidst i skoleåret: 1. Teori og Metode 2. Kultur, Identitet og Socialisering 3. Social Ulighed 4. Familie 5. Uddannelse 6. Kriminalitet, Afvigelse og Social Kontrol 7. Medie Undervisning, materialer og prøver Undervisningen vil dække praktisk arbejde for eleverne, således at de kan opnå viden og forståelse af forskellige sociologiske emner og tilgange til at identificere, fortolke og konkludere på relevant evidens inden for sociologi som studiefelt. Der vil være en grundig introduktion til de største sociologiske tilgange til at forstå samfundet samt nutidige emner såsom kønsstudier, familiestrukturer, medierne, osv. For at dække pensumkravene, vil vi bruge bogen Sociology Coursebook af Jonathan Blundell, Cambridge University Press, 3rd Edition, 2015. Derudover vil kurset også forsøge at dække relevante lokale casestudies,eleverns egne erfaringer, m.v. for at forstå de centrale idée rog temaer inden for sociologi i moderne industrielle samfund. Det er forventet, at eleven tager begge eksamenskomponenter, Paper 1 and 2, som tages i slutningen af skoleåret. Som yderligere forberedelse til at tage disse komponenter, vil eleven gennemgå eksamener fra tidligere skoleår. FNs Verdensmål: Faget IGCSE Sociology vil inkorporere flere af FN’s Verdensmål, hvilke har til formål at transformere og beskytte vores verden. Undervisningen vil medtage relevante udviklingsmål som er en del af skolens overordnede undervisningsstrategi. Specifikt vil der blive arbejdet med: Goal 4: Quality Education Goal 5: Gender Equality Goal 10: Reduced Inequality Undervisere: LH

Indholdsplan 2021-22

Natursport & Imagination - værdibaserede temaer for udfoldelse Efterskolens værdigrundlag aktualiseres ud over det pædagogiske arbejde, konkret to temaer for skolens aktivitetsfag: Natursport og Imagination. Begrebet Natursport rummer en sammenkædning af natur-oplevelse og det at dyrke sport i naturen. Begrebet Imagination er et overordnet udtryk for kreativ udfoldelse i et fabulerende læringsrum, med fokus på identitetsdannelse og personlig udfoldelse i et fællesskab. Imagination kan i praksis oversættes til det at skabe billeder og forestillinger hos en anden. Dermed kan denne beriges med indsigt og indlevelse, som måske giver lyst til selv at tage del i en lignende oplevelse. Begrebet Imagination indeholder samtidig den proces, at den, som fortæller om f.eks. en oplevelse, selvrefleksivt kommer til forholde sig selv til historien og dermed kan forholde sig til sine egne oplevelser og erfaringer. Det giver selvindsigt og selvværd. Temaerne Natursport og Imagination udgør en central del af skolens ide- og værdimæssige platform for skolens aktiviteter og samvær. Og det tilstræbes at aktivitets- og faglige fag indbefatter elementer af disse temaer i undervisning og særligt tilrettelagte forløb og uger.

Profilfag og Kulturfag

Under temaerne natursport og Imagination kan der formes en lang række af aktivitetsfag. Aktivitetsfagene samles i to fagkategorier: Profilfag og Kulturfag. Der afvikles 3 forløb over skoleåret fordelt med 2 profilfagsperioder efterår og forår, samt en kulturfagsperiode hen over vinteren. Profilfagene og Kulturfagene kan henføres til Imagination eller Natursport eller være en kombination af disse temaer, og dette er ikke begrænsende for profil- og kulturfagets indhold og aktivitet. Profilfagene er baseret på en aktivitet, som giver eleven en identitet - eller en profil, som f.eks. dykker, sejler, danser etc. Det giver eleven mulighed for at forme en personlig rolle i en gruppe, baseret på et fælles mål om dygtiggørelse inden for et interessefællesskab. Interessefællesskaberne inden for profilfagene fokusere endvidere på at forberede en profilfagsrejse eller ekspedition, som mål for øvelser og aktivitet i profilfaget. Kulturfag er baseret på aktiviteter, som udforsker en anden kultur i samfundsforhold, religion, historie etc. Kulturfagene samler eleverne i interesse fællesskaber i eller på tværs af f.eks. profilfagsinteresser. Det er således muligt både at dykke ned i en anden kultur, anvende skolens faglige fag til at udforske dele af kulturen, og samtidig være aktiv i en aktivitet eller sport, som f.eks. marine Biologi, dykning og Caribiens kultur og historie. Kulturfagenes mål er give eleven mulighed for at opleve interessefællesskaber og skabe en identitet som ikke alene er bundet af én aktivitet eller interesser. Men omvendt giver det hav af interessenedslag, som kultur i ordets bredeste betydning giver mulighed for. Profil- og kulturfagene rummer en kompleks mangfoldighed af elementer, som kan kombineres på forskellig vis i forløb 4-5 lektioner om ugen i gennemsnit, eller samles til længere varende forløb. Fælles for alle forløb er, at eleverne i interessebaserede grupper sætter mål for deres planlægning, øvelses forberedelse, gennemførelse og afslutning.

Eleverne er medskabende i udformningen af Profil og Kulturfag.

Vi lægger vægt på at elever og ansatte oplever den frisættelse, at de selv kan være med til at foreslå og forme profilfag og kulturfag igennem skoleåret. Både elever og ansatte deltager således aktivitet i udformningen af forslag til profilfag og kulturfag, hvorefter de formidles internt og til eksternt til forældrene. I en demokratisk proces besluttes over 2-4 valg hvilke fag, som skal på den endelige stemmeseddel og dermed sikres at flest mulige interessefag oprettes. Denne proces betyder at det kun er skolens første profilfags- og valgfagsperiode, som er planlagt fra skoleårets start og at der over de 3 perioder vil komme nye fag og aktiviteter, som bedre matcher elevernes

Indholdsplan 2021-22

interesser. Det betyder også at eleverne træffe store valg, som en vigtig øvelse i den demokratiske dannelsesproces i opholdet.

Oversigt: temaerne Imagination og Natursport ifht. Profilfag og Kulturfag

Ranum Efterskoles Imagination og Natursports profil og de underliggende profilfag og kulturfagsaktiviteter, tager direkte afsæt i skolens værdigrundlag og integrerer dette i efterskolens særlige faglige og sociale fællesskab. Det giver et enestående og naturligt læringsrum, som forener kreativitet, natur, sport, kultur og uddannelse i én dannelsesproces.

NATURSPORT - aktiviteter og temaer

IMAGINATION - temaer og aktiviteter

Klatring Rappelling Hiking Mountaineering snowboard Alpint/langrend Slæde-kørsel Mountainbiking Huleklatring Rafting Fiskeri Friluftsliv

Ridning Golf Fægtning Skydning Kampsport Løb Faldskærm Cykling Skøjteløb Rulleskøjter Boldspil

Design Arkitektur Computergrafik Litteratur Historie Geografi Etnografi Politik Kultur Religion Drama Madkultur og kunst

Jolle kølbådssejlads Tursejlads Kapsejlads Rib sejlads Havkajak Surf + Kite Dykning Svømning Førstehjælp Navigation Radiocertifikat

Livskvalitet Krop og psyke Det personlige grænseland Naturens æstetik Kunst og kultur Billedkunst Virtual Reality Naturens love Musik Film & Medie Miljø og etik

PROFILFAG - eksempler Adventure

Ridning

Wakeboard Skiing

Dykning

Sejlads

Fit for Life

Design

Guide & Event

Medie

Musik

Adrenalin

Surf

Streetperformance

Dans

Gastronomi

E-Musik

E-sport

Peru

Coral Restoration Costa Rica

Sydafrika Animal Welfare

Europe Trip East to West

KULTURFAG - eksempler Nepal High Trek

Sailing NZ

Alpine Culture Canada

Nepal

venskabsskole

Oman UNESCO

Udlægning af oversigten: Grøn symbolisere natur og lilla det kunstneriske I det Imaginære. Bemærk at der både kan indgå Imagination og natursport elementer i både Kulturfag og Profilfag, men at der naturligt er flere Imagination elementer i Kulturfagene, og her bliver profil-aktiviteten ofte midlet til kulturmødet. I det følgende uddybes Imagination og Natursport, og der følges op med konkrete beskrivelser af Profilfag og Kulturfag.

Imagination

Imagination er et af de bærende udtryk for skolens værdigrundlag og derfor et centralt omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af både skema og undervisningens indhold. Imagination forstås som det at skabe fortællinger, med udgangspunkt i individuelle og fælles oplevelser. Fortællinger som skal give retning og mening til oplevelser, drømme og mål i livet. Imagination kræver nogle grundlæggende kompetencer i forhold til at skabe og udtrykke fortællingen – det imaginære. Indholdsplan 2021-22

Disse kompetencer er knyttet til bl.a.: • Billedets formsprog • Visuel kommunikation • Musik • Kunst, formgivning og håndværk Formålet med Imagination fagene er at give eleverne grundlæggende færdigheder i at udtrykke sig kreativt med forskellige udtryksformer. Det er at gøre eleverne kompetente til at opleve glæden ved at skabe, at udtrykke fantasioplevelser og sanseoplevelser og at styrke den intellektuelle side, samt inspirere fællesskabet. Gennem materialer, værktøjer og teknikker, at udvikle elevernes kreativitet. Eleverne skal arbejde vekselvis med følgende skildringsformer: • Fantasi og forestilling • Iagttagelse • Form og struktur

Natursport

Natursport er mere end en idrætsgren. Det er kombinationen af flere aktiviteter eller idrætsgrene i et forløb, som fører til et forudbestemt mål. Natursport er holdbaseret. Holdene gennemgår en række af discipliner i umiddelbar forlængelse af hinanden. Der kan indlægges et konkurrenceelement i forløbet. F.eks., det hold, der gennemfører hele distancen hurtigst, er løbets vinder. Disciplinerne er hovedsageligt traditionelle udholdenhedsidrætter som f.eks., løb, cykling og kano kombineret med diverse opgaver som holdet i fællesskab skal løse. Men det kan også være eksempelvis elementer af ekstreme ekspeditionsfærdigheder, som huleklatring, gletschervandring og havsejlads. Et Natursports forløb foregår så vidt muligt i naturen med de muligheder de lokale forhold giver. Naturen er en af de vigtigste faktorer og færdigheder i forhold til færdsel i naturen er vigtige for den gode oplevelse. En anden vigtig faktor er den mentale og fysiske udfordring. Et Natursports forløb skal kunne mærkes på kroppen undervejs. Den fysiske træthed er en del af udfordringen for deltagerne. Både de fysiske og psykiske personlige grænser skal prøves af. Holdsamarbejdet er også en faktor, der har stor betydning. Alle deltagere på holdet skal gennemføre hele forløbet samlet, og undervejs vil der ofte være discipliner, der kræver et godt holdsamarbejde. Det er vigtigt at kunne mestre mange forskellige discipliner og i nogle løb vil krav til specifikke færdigheder være påkrævet, f.eks. klatrefærdigheder, erfaring med kajaksejlads, ridning etc. Disciplinerne og distancerne i et Natursports forløb er oftest kendt på forhånd og gruppen kan selv have været med til at planlægge og forberede forløbet. Det gøres for, at deltagerne personligt kan forberede sig til den specifikke udfordring og samtidig har en mulighed for at vurdere om de reelt er i stand til at deltage. Et Natursports forløb varer typisk fra 3-4 timer til et par dage. Oftest er der 6 - 8 deltagere pr. hold og der kan stilles op som mix -, kvinde-, eller herrehold. Eksempler på discipliner der kan indgå i Natursport: (Se endvidere skematisk præsentation) • • • • •

Løb/gang: O-løb, terrænløb, forhindringsløb, løb på afmærket rute Mountainbike; Rulleskøjteløb Svømning: i hav, sø, svømmehal, friluftsbad. Distance-, forhindrings-, stafet-svømning Kano, kajak, gummiflåde, robåd, jollesejlads, sejlbådssejlads, sejlads i Rib-både, og skonnerter. Klatring træ, væg, klippe, hule, rappelling, svævebane, reb bane etc.

Indholdsplan 2021-22

•

Discipliner, der hører til lokalområdets særlige muligheder, f.eks., klippeklatring, hesteridning, strandløb, cykling og sejlads.

Diverse andre aktiviteter, som kan spænde vidt og ikke nødvendigvis er fysisk krævende, men fordrer andre kompetencer og evt. appellere til holdsamarbejde. For eksempel: praktiske og teoretiske opgaver i kommunikation, sikkerhed, førstehjælp og navigation. Det er et underliggende mål, at eleverne i Natursportsfagene tilegner sig kompetencegivende beviser, hvor det er muligt. Betaling for prøvegebyr til f.eks., Duelighedsbevis, førstehjælpskursus og radiokommunikation eller instruktørbeviser indgår ikke i elevbetalingen.

Profilfagenes organisering

Da skolens udbud af profilfag formes i et samarbejde med eleverne og udvikles løbende i de 3 perioder, vil der både være tidligere prøvede profilfag, som i en periode ikke har tilslutning, og nye fag, som vi ikke kender før skoleåret er afsluttet. Denne progressive udvikling af fag og indhold er den dynamik, som sikrer at vi er en skole i tiden og udvikles i et tæt samspil med eleverne. Processen i formulering, valg og udfoldelse af profilfag er det dannelsesmæssige og faglige fokus. Derfor præsenterer vi de hidtil kendte indholdsplaner i denne sammenhæng uden at kunne konstatere om de vil blive gennemført:

Indholdsplan 2021-22

Første periodes profilfag og rejsemål 2021-22 Profilfag P 1

Destination

Adventure

Sverige

Cheerleading

Barcelona

Dance

Berlin

Diving Cyprus

Cypern

Diving Malta

Malta

eSport

Brussels

Fit for Life

Tyskland

Gastronomy

København

Media

Berlin

Music

Berlin

Sailing

Kroatien

Board Performance

Sardinien

Surfing

Spanien

Wakeboarding

Germany

Fashion & Sustainability

Paris

Yoga

Malaga

Football

Milan

Efter elevernes forhåndsvalg i juni er der dannet ovenstående profilfag og i samarbejde med lærere og ledelse er tilknyttet et rejsemål, som udgør den ekspedition, som elever og lærere i fællesskab træner og forbereder sig til. Holdene er vidt forskellige ifht. elevantal, indhold og målsætning.

Adventure

Vi arbejder med teoretiske og praktiske outdoor-færdigheder. Du lærer at kunne klare dig på tur og får kendskab til naturen. Der vil være fokus på naturoplevelser og plads til samvær. Naturen er som udgangspunkt vores klasseværelse. Vi har Vilsted Sø omkring 300 m. fra skolen. Her konstruerer vi flåde og gennemfører kano- og kajaktræning. Vi har desuden Jenle-Søttrup plantage og Uhrehøj plantage, som lægger op til både o-løb og ture på mountainbiken. Skolen råder over egen boulderog klatrevæg. Vi bruger naturen som mere og andet end kulisse for vores aktiviteter. Vi prioriterer det nære og roen i det simple udeliv. Vi dyrker det sociale fællesskab omkring bålet og lærer at sætte pris på primitiv madlavning og ly som er fremstillet af naturens materialer. Vi oplever styrken ved at samarbejde i et team. Vi snører vandrerstøvlerne og udforsker lokalområdet.

Indholdsplan 2021-22

Cheerleading

Profilfaget Cheerleading byder på masser energi, løft, tumbling, koreografi, smil og latter. I profilfaget Cheerleading har eleverne mulighed for at opleve den Amerikanske kultur omkring cheerleading, og gennem fælles oplevelser bliver holdet knyttet tættere sammen. Cheerleading er teamwork frem for alt andet, og rejsen er med til at styrke dette. Eleverne bliver på profilfagsrejsen undervist på udenlandske skoler, hvor eleverne får mulighed for at udvide deres kendskab til cheerleading og den amerikanske kultur. Denne kombination bidrager til, uforglemmelige oplevelser, men også elevernes personlige dannelse og udvikling. Cheerleading indeholder mange forskellige elementer. Så når vi skal arbejde med akrobatik, tumbling, løft og kast og små koregrafier, har vi kontakt til flere gæstelærere, der er specialister inden for de forskellige områder, hvilket vi også benytter os af på profilfagsrejsen. Cheerleading på Ranum Efterskole College er et socialt fag, hvor eleverne sammen hjælper hinanden til et fedt show, hvor der er plads til alle niveauer. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at arbejde med deres egen kropsbevidsthed, bryde grænser og indgå i et forpligtende fællesskab. Det er lysten, der driver værket, og vi vil gøre hvad vi kan for at vise eleverne glæden ved bevægelse og udvide deres muligheder og kompetencer på området. Undervisningen vil omfatte aktiviteter, hvor eleverne bliver undervist i cheerleading, tumbling og styrketræning. Derigennem udvikler eleverne kendskab til koreografi, musikforståelse og deres egen styrke.

Dans

Formålet med undervisningen i profilfaget dans er, at eleverne skal opleve glæden ved dans og bevægelse. Dans på Ranum Efterskole er også et socialt fag, hvor eleverne kommer hinanden i møde gennem rytme, dans og bevægelse under hensyntagen til vidt forskellige udgangspunkter. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at udvikle kropsbevidsthed og forståelse for forskellige danse og bevægelsesudtryk. Det er lysten, der driver værket, og vi vil understøtte elevernes glæde ved bevægelse og udvide deres muligheder og kompetencer på området. Endvidere favnes der i danseundervisningen bredt og der vil blive undervist i mange forskellige genre inden for alt fra streetdance og breakdance til moderne og showdance. Vi har kontakter til flere gæstelærere, der er specialister inden for forskellige områder af dans, hvilket vi i særdeleshed benytter os af på profilfagsrejserne. Undervisningen vil omfatte aktiviteter, hvor eleverne eksperimenterer med egne dansesekvenser og øvelser. Derigennem udvikler eleverne kendskab til koreografi, musikforståelse og deres egen kreativitet. På profilfagsrejserne har eleverne mulighed for at møde helt anderledes dansekulturer, og gennem fælles oplevelser bliver holdet knyttet tættere sammen. Dans på Ranum efterskole, er teamwork frem for alt andet, og rejserne er med til at styrke dette aspekt. Eleverne bliver på profilfagsrejserne undervist på udenlandske danseskoler, hvor eleverne får mulighed for at udvide deres kendskab til dans og andre kulturer. På profilfagsrejserne kombineres dans og kultur, hvilket bidrager til, såvel uforglemmelige oplevelser, men også elevernes personlige dannelse og udvikling.

Board Performance

Konceptet er, at eleverne præsenteres for en række forskellige områder af streetkulturen - både kendte og ukendte. Her kan bl.a. nævnes breakdance, longboarding, tricking, parkour og forskellige former for streetart. Eleverne vil blive inddraget i planlægningen af de forskellige aktiviteter, så eventuelle ”street” kvalifikationer, kan blive udnyttet i undervisningen. I dette fag kommer medie også til at spille en stor rolle. Undervisere: KF, MFL

Indholdsplan 2021-22

Dykning

I profilfaget dykning vil vi arbejde målrettet mod at eleverne, individuelt og i grupper tilegner sig praktiske og teoretiske færdigheder, der giver dem mulighed for at flaskedykke under mangeartede forhold, hjemme og i udlandet. Undervisningen er tilrettelagt progressivt, hvor der hele tiden bygges ovenpå. Det er et klart læringsmål at eleverne gennem teori og praktiske øvelser, bliver i stand til at bestå PADIs teoretiske og praktiske prøve, for at blive certificerede som Open Water Diver, så de fremover kan dykke forsvarligt både herhjemme i Danmark og på egne rejser til udlandet. Elever, der allerede er certificerede dykkere, når de kommer til skolen, eller som har haft dykning i første periode, har mulighed for at tage kurset Advanced Open Water Diver og evt. Rescue Diver. Kurserne følger en international standard og læseplan og kan studeres i detaljer på PADIs hjemmeside, www.padi.com. Vi gennemgår teori og pooldyk herhjemme, og så tager vi de udendørs kursusdyk på rejserne, hvor vejret og forholdene er bedre end herhjemme. Ud over flaskedykning vil vi i profilfaget arbejde med svømning, snorkling og vandtilvænning i det omfang vejret og tiden tillader det. For at bestå kurset er det en forudsætning, at eleverne lærer at tage ansvar for sig selv og deres makker -en ansvarlighed, der vil komme dem til gavn i mange andre sammenhænge dette element af undervisningen har en direkte parallel til skolens overordnede tema ”Dannelse, individ og fællesskab”. Ydermere vil eleverne lære om mangeartede biologiske og fysiske sammenhænge, i og over vandet, hvilket øger deres forståelse for et andet økosystem og miljømæssige sammenhænge. I den forbindelse er det naturligt at arbejde med skolens overordnede tema ”Etik og moral”, i forhold til den måde vi som mennesker bruger og misbruger havene.

Esport

Esport is the concept of computer games as a competitive sport and as a profile subject at Ranum Efterskole College this will indeed be the major focus for the teachers involved. The students will have to learn cooperation and communication as well as forward thinking and strategy to excel as E-sport gamers. Casual E-sport is often plagued by bad language and behavior, which will be the main pedagogical aim to improve regarding the students. As a part of the competitive and cooperative aspect of Esport, we will be attempting to establish a gaming community with local schools in London, which is the travel destination of the profile subject again this year. We have developed an excellent partnership with GAME in Soho, London who are more than willing to help us with contacts to the schools and arranging tournaments on the days of our trip to London. We hope to achieve some of the school’s goal through the aspect of cooperation, communication and behavior.

Fashion and Sustainability

Profilfaget Fashion and Sustainability er et håndværksfag og en del af vores Imagination-profil. Formålet er, ud fra et overordnet fokus på bæredygtighed at udfordre og udvide elevens kreative evner ved at skabe egne kreationer og upcycle genbrugsfund. Faget er for alle, og der kræves ingen forudgående erfaring med tekstilarbejde. I Fashion and Sustainability arbejder vi projektorienteret, og faget består både af teoretiske og praktiske elementer. Bl.a. arbejder vi med etik og bæredygtighed i modeindustrien, ligesom vi øver os i grundlæggende færdigheder og teknikker. Følgende projekter kan fx indgå i faget: Teoretisk: - Arbejde med modeindustriens miljømæssige påvirkning - Hvordan kan man selv leve mere bæredygtigt?

Indholdsplan 2021-22

Etik og bæredygtighed i modeindustrien

Praktisk: - Sy og dekorere muleposer af genbrugsmaterialer - Sy tøj ud fra mønster i genbrugsmateriale - Upcycle eksempelvis gammelt sengetøj til andre brugsgenstande - Tie dying - Stå for at planlægge og gennemføre byttebiks for skolens øvrige elever Som en rød tråd i faget er intentionen, at eleverne støttes i deres personlige dannelse henimod at blive verdens- og medborgere, der har forudsætninger for at træffe bevidste, ansvarlige og bæredygtige valg. Ugentlige undervisningsgange: 3 lektioner Undervisere: MBJ, LR, PBH

Fit for Life

I fit for life får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med en række forskellige kampsportsgrene. Der er altså ikke tale om en specialisering, men et indblik samt en mulighed for at arbejde med sin personlige fysiske udvikling. Fit for life er grundlæggende en udholdenhedssport, hvor styrke, kondition og hurtighed er en vigtig bestanddel. Derfor er styrke og kredsløbstræning en vigtig del af faget. Det er dog hensigten at kampsport er for alle lige meget ens fysiske forudsætninger. Da vejen til en sund krop indeholder andre aspekter, end fysisk træning kommer eleverne også til at arbejde med emnet sundhed, hvor emnet som kost og ernæring også vil blive berørt. Selvom Fit for life er en individuel sportsgren, hvor der er fokus på den enkeltes udvikling og målsætning, så er fællesskabet en vigtig bestanddel af Fit for life, da man kun kan udvikle sine evner i samspil med andre. Det er karakteristisk, at man får et meget tæt forhold til sine medkæmpere, hvor respekt, ansvarlighed, støtte og opmærksomhed er vigtige bestanddele. Samtidig lærer den enkelte at sætte personlige mål og tage ansvar herfor. Da interesseområderne inden for Fit for life kan variere alt efter elevernes interesser, vil Fit for life grenene også variere. Forløbet bliver udarbejdet i samarbejde med de enkelte elevhold, men med f.eks. boksetræning som en vigtig bestanddel af den fysiske træning. Tidligere har vi berørt sportsgrenene boksning, karate, kick boksning,Jiu Jitsu, HEMA, selvforsvar, aikido og wing-shung. Grundet forløbet bliver tilrettelagt i et samarbejde med eleverne, variere rejsemålet i Fit for life. Vi har de sidste mange år rejst til Tyskland i samarbejde med Yavara Do

Gastronomy

Fagets formål: At blive klogere på hvordan man lever i andre lande, for herigennem at blive klogere på hvordan vi selv lever. På denne måde kan eleverne udforske og eksperimenter med andre måder at leve på og få et perspektiv på deres eget liv.

Indholdsplan 2021-22

Omdrejningspunkterne vil være: Hvilken livsstil har man i de enkelte lande (Hvilket uddannelses- og arbejdsliv har man, hvordan bruger indbyggerne sin fritid, herunder motionsvaner, og hvordan foregår familielivet mm.). Hvilken madkultur har man i de enkelte lande. Hvordan spiller livsstilen sammen med madkulturen i det enkelte land. Undervisningen i overskrifter: Livsstil og madkultur i Danmark (elevernes udgangspunkt for at kunne arbejde med og forholde sig til livsstilen og madkulturen i andre lande). Livsstil og madkultur i 4-5 andre lande. (Antallet kan selvfølgelig tilpasses). Jeg vil komme med forslag til, hvilke lande vi skal beskæftige os med, men eleverne skal selv have mulighed for at komme med forslag og være med til at bestemme det endeligt. Form: Teoretisk viden om madkultur og livsstil i form af læsning af tekster, tv-udsendelser og samtaler. Praksis, hvor eleverne skal lave og vurdere mad fra de pågældende lande. Her er skal der være plads til, at eleverne arbejder med nogle af de essentielle fødevarer i de enkelte madkulturer.

Medie

I profilfaget Medie zoomer vi ind på video, foto, journalistik og grafisk design. Vi arbejder med praktiske og konkrete opgaver og dykker ned i videnskaben bag. Det kan være alt fra plakater, reklamer og logoer til eventvideoer, fotoreportager og podcasts. Derudover er der plads til at realisere sit eget projekt, og her er der relativt frie tøjler, men vi sætter ikke grænser for kreativiteten. Eksempler på medieelevens værktøjskasse • Videoredigering • Billederedigering • Journalistisk formidling • Kamerateknik • Designforståelse • Layout Vi arbejder med Adobe Creative Cloud programmerne Photoshop, Lightroom, InDesign og Premiere Pro. Vi holder til i “medielokalet” på Imaginationgangen i kælderen, hvor vi arbejder i vores hyggelige værksted. Lokalet er opdateret med 8 arbejdsstationer og desuden har vi en storformat printer til plakater og bannere. Du er velkommen til at medbringe egen computer til brug I undervisningen – Hvis du har behov for ekstra regnekraft til eks. rendering af videoer. Der er tradition for, at vi deltager i trykstarten på skolens profilavis, er på relevante virksomhedsbesøg, tager på inspirationstur foran og bagved det store lærred, og er med til at løse kreative opgaver til efterskolens arrangementer.

Musik - profilfag

Det er målet at udvikle elevernes evne til at opleve musik og udtrykke sig i og om musik. Hermed at udvikle elevernes følelser og intellekt, koncentration og motorik, selvforståelse, fællesskab samt fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet aktuelt og historisk. Musikundervisningen er organiseret som et kronologisk undervisningsforløb, hvor vi bevæger os ind under musikhistorien, musikkens kulturskabende effekt, sammenspil på et performativt og teoretisk plan, der hænger sammen med profilfagsrejsens destination. Således får eleverne en praktisk, teoretisk og

Indholdsplan 2021-22

inspirerende indsigt i musikkens verden. Det er ligeledes eleverne med musik som profilfag, der får tildelt ansvaret for de musikalske arrangementer og events på skolen i samarbejde med musiklærerne. Eleverne vil arbejde med: • Sammenspil indenfor de forskellige genrer og tidsperioder • Arrangement, stil og genre • Sang og bevægelse • Musikteori og musikhistorie • Spille og performe foran et publikum (koncerter) • Høre og opleve koncerter med både professionelle og amatører indenfor forskellige genrer og stilarter • Instrumentkendskab • Mulighed for at aftale soloundervisning i sang og på et instrument • Indspilning og studiearbejde • Planlægning af rejser med musikalske oplevelser som fokuspunkt Musiklivet på skolen Musik er en del af det generelle liv på Ranum Efterskole. Det foregår i form af undervisning, som et tilbud i efterskolens profilfagspakke, en aktivitet i det store fællesskab med alle elever og dels som en aktivitet i elevernes fritid. Der lægges vægt på at synge i forskellige sammenhænge; i det store fællesskab såvel som i mindre grupper. Det er et mål i sig selv at eleverne, i fritiden, mødes omkring musikalske aktiviteter. Det er en grundlæggende værdi for skolen at skabe de ideelle rammer for eleverne kan udfolde sig i fx bandsammenspil, kor/fællessang, forskellige klubber med musik som fokus – f. eks en ”heavy metal club”, komponerer eget musik. •

Myths & Legends

Formålet med faget Myths & Legends er for alle der elsker historiefortælling og som har lyst til at dykke ned i mytologiernes verden. Formålet er at styrke elevernes viden om de kulturer og historier, der inspirerer forfattere og filmskabere i dag og som sætter aftryk i den moderne verden. Vi skal forundres og forfærdes sammen, mens vi bliver klogere på de historier, der har skabt os og som findes i mange kulturer, men med forskellige navne. Gennem arbejdet med andre kulturers historier vil eleverne blive styrket i deres egen kultur og dens baggrund. Tilrettelæggelsen Undervisningen vil være en blanding af oplæg, elevproduktioner og relevante film. Vi vil bruge vores kreativitet og fantasi til at skabe parallelle universer inspireret af fantasy-litteraturen, film og historier fra mange forskellige religioner og mytologier. Som et led i elevernes demokratiske dannelse vil de også blive inddraget i planlægningsfasen og selv være med til at udfolde forskellige emner. Vi vil bestræbe os på at lave forskellige happenings i løbet af året som gerne skulle være i takt med vores emne. Rammen: 3 undervisningsgange af 75 min. om ugen. Undervisere: TV, KS

Indholdsplan 2021-22

Sejlads

Profilfaget sejlads er et aktivt forløb, hvor den praktiske del gennemføres med udgangspunkt på Limfjorden ved Rønbjerg. Der bliver undervist for det første på 5 ens både (Aira 22) med EL motor samt 3 Triss Norlin med påhængsmotor, og for det andet på en 37 fods Matchracer. Opbygningen af undervisning er afhængig og bestemt af vejret. I teoritimerne bliver eleverne undervist i maritime begreber, navigation, vigeregler, lys og sømærker, sejltaktik og mest tungtvejende i sikkerhed om bord. I praktisk undervisning sejler eleverne for motor og for sejl, lære at sejle ind og ud af havnen, trimmer sejl, finder vinden, laver mand over bord manøvre og sejler tur- og kapsejlads. Målsætning af profilfaget er, at vores elever får kendskab til både teoretisk og praktisk lystsejlads, som giver den evne til at styre bådene sikkert og rutineret i vores farvand. Til sidst skal eleverne være klar i teori og praktisk til at bestå duelighedsprøven Sikkerhed: Ranum Efterskole har udarbejdet klare sikkerhedsinstrukser for sejlads i undervisning, klubaktivitet og fritiden. Og skolen har tilsluttet sig efterskolernes manifest for sikkerhed til søs. Manifestet kan læses på skolens hjemmeside. Skolens både skal overholde reglerne for udlejningsfartøjer, da de anvendes til oplæring i sejlads. Oplæring i sejlads er defineret ved aktiviteter målrettet erhvervelsen af duelighedsbevis, Yachtskipperbevis, radio certificat, motorbådsbevis, samt Dansk Sejlunions uddannelser. Elever på Ranum Efterskole kan frivilligt deltage i klubsejlads, såfremt der foreligger en forældretilladelse hertil. Elever der har bestået duelighedsprøven både teoretisk og praktisk kan få tilladelse til at sejle på egen hånd efter nærmere bestemte regler som er beskrevet på skolens hjemmeside. Der skal altid foreligge en skriftlig tilladelse pr. sms / mail.

Stronger

Stronger er et fag, der fokuser direkte på fysisk fitness. Formålet er al eleverne lærer selv at kunne planlægge og udføre deres egen fysiske træning og give dem de nødvendige redskaber til at kunne holde sig stærke og sunde hele livet. Det er en videreførelse af de klassiske dogmer om en sund sjæl i en sund krop, tilpasset vores moderne sports- og fitnesskultur. Eleverne arbejder med mange forskellige træningsmetoder, både styrkeløft, kettlebells, strongman, crossfit inspireret træning og flere former for funktionel træning. Fysiologi, ernæring og træningsteori er en stor del af faget, og man lærer at planlægge sit eget træningsprogram og arbejde med gode vaner inden for kost og sundhed. Eleverne lærer selv at navigere i den verden af reklamer og sociale medier, der fylder utroligt meget i debatten som sundhed og trivsel. Fagligt arbejdes der meget praktisk, og evaluering af egen træning er en stor del af arbejdet. Eleverne lærer basal fysiologi og træningslære. De sidste 4 år er rejsen gået til Island hvor vi trænede crossfit, styrkeløft og stærkmand med nogen af verdens bedste atleter, i 2021 deltog vi i skolens fællesrejse til Italien.

Indholdsplan 2021-22

Island har en stor kultur inden for vægtløftning og crossfit, og mange af verdens bedste atleter kommer fra den vilde klippeø. Der arbejdes derfor også med kulturen bag styrkesporten. Det vil være en del af faget for alle mulige rejselokationer, så den lokale sportstradition bliver en del af elevernes oplevelse. Ugentlige undervisningsgange 3 Undervisere: AM, PFA,

Surfing

Surfing er aktiviteten for eleven, som vil afprøve sine egne grænser i vand. Formålet er at eleven bliver introduceret til og får erfaring med at surfe. Der vægtes at surfing skal foregå sikkert, både for den individuelle, men i særdeleshed når vi er større gruppe på vandet. I undervisningen lærer begynderen det basale, den øvede får dybere viden. For at nå dertil forventes det at eleven både er med til teoretisk undervisning på land – hjemme på skolen, men naturligvis også er med i vandet. For at have succes med surfing kræver det at eleven har mod på fysisk træning og på at erhverve sig noget teoretisk grundviden om vand/bølger, sikkerhed, positionering på boardet, padling, “take off”, “pop up” og bevægelserne når vi surfer. I profilfaget, Surfing, surfer vi primært i Klitmøller. Vi starter naturligvis mens vandet er sommervarmt, men i løbet af perioden daler vandtemperaturen. Vi har naturligvis våddragt og neoprensko på, men man skal være forberedt på at det sidst i profilfagsperioden kan blive lidt koldt. Det gælder altså om at have kræfter og motivation til at bevæge sig for at holde varmen. Skolen sørger for udstyr, men har man sit eget, er man selvfølgelig velkommen til at bruge det. På grund af de aktuelle sundhedsforhold omkring rejser planlægges der at profilfagsrejsen i første periode vil gå til en lejr i Cold Hawaii. Fra denne lejr vil vi hver dag tage på dagsture til forskellige surfspots på vestkysten - og når vi igen er "hjemme" fra surfing, skal der naturligvis hygges igennem. Cold Hawaii surfari • Holdstørrelse: max antal elever 27 • •

Bo i spejderhytte o Har bud hos Førby Sø-hytten v. Vorupør (30 pers) Dagture til ”dagens spot” evt. gradueret efter elevernes niveau

En del af egenbetaling skal dække orange REC-lycra trøjer og evt. neoprensko Det vil være hensigtsmæssigt at eleverne får egen våddragt (5 mm eller 6 mm tyk)

Visuelt Design

Profilfaget Visuelt Design er en del af vores Imagination-profil og har til formål at udfordre og udvide elevens kreative evner, kulturelle viden og æstetiske sans. I Visuelt Design vil vi hovedsageligt arbejde projektorienteret - enten alene, i grupper eller som et samlet hold. Visuelt Design er et frirum for fantasi og drømme, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med forskellige materialer i både to og tre dimensioner.

Indholdsplan 2021-22

De vil blive præsenteret for forskellige teknikker, metoder og værktøjer til at frembringe deres helt egne udtryk. Der kan arbejdes med flere kreative processer som f.eks. skulpturarbejde, maleri, tegning, tryk på tøj etc. Faget er tiltænkt som et kreativt frirum, hvor eleven får mulighed for at fordybe sig inden for den kunstform, der interesserer dem mest, men vil samtidig blive udfordret på forskellige teknikker for at dygtiggøre sig. Ugentlige undervisningsgange 3 Undervisere: IP, LE

Wakeboarding

Vi har rigtig gode forhold til at wakeboarde tæt på skolen. Vi har nemlig et 2.0 system i søen ved Rønbjerg feriecenter. Med et 2.0 system kan der kun være 1 på vandet af gangen, til gengæld bliver man samlet op så snart man falder, hvilket giver de bedste muligheder for at udvikle sig hurtigere end på en fullsize bane. Desuden bestemmes farten af den lærer der styrer kablet, hvilket betyder at vi kan tage det i præcis det tempo der ønskes. Vi vil prioritere at wakeboarde så meget som overhovedet muligt, men i tilfælde af torden eller for meget vind vil vi evt. benytte svømmehallen i Rønbjerg, se en wakeboardfilm eller lave fælles styrke/balance træning. Selvom vi prioriterer at bruge så meget tid som muligt på vandet, er der også andre aspekter i wakeboard. Det er vigtigt at være i god fysisk form og have en god balance for at få den bedste oplevelse med wakeboard. Derfor er styrke og balance træning også en stor del af faget, da det kræver styrke og udholdenhed at wakeboarde, og jo bedre form du er i, jo sjovere er det at wakeboarde. Balancetræningen vil primært foregå på indo-boards og slacklines. Styrketræningen vil primært bestå i coretræning. Desuden vil vi også arbejde med destinationen – vi vil forberede os på den kultur vi skal møde, så vi kan møde den med viden, nysgerrighed og åbenhed

Yoga

Der vil i dette profilfag være et stort fokus på de fysiske stillinger, alignment og dybe stræk, men vi vil også fordybe os i selve yogatraditionen og opnå et indblik i hvad fx mudra, pranayama og chakraer er for nogle størrelser. Yoga er meget omfavnende, og trods et fokus på hatha og vinyasa, så vil elementer fra yin, restorativ og asthanga yoga også indgå, bl.a. lærer du måske at stå i en hovedstand! Vores fokus vil under P1 være på at fordybe os i os selv og skabe gode rutiner, som du kan bruge fremadrettet i dit liv. Ofte er det svært for os at se indad og komme ned i tempo i en travl hverdag, men yoga har en positiv indflydelse på vores liv og kan hjælpe os til at leve mere i nuet. Gennem meditation, åndedrætsteknikker og fysisk udfordrende stillinger, vil du opleve et større mentalt overskud, en stærkere krop i bedre balance, mindre stress og større nærvær.

Indholdsplan 2021-22

Kulturfag

2. Anden periodes kulturfag vælges i udgangen af september. Elever og lærere har mulighed for at forme nye profilfag. Temaet er “Verdensborger og Globalisering”. Gennem fokusering på både kultur og aktivitet møder vi unge rundt om i verden og lærer både om deres og vore egne livsformer. Vi kalder det kulturprofilfag, og i forløbet forberedes en ekspedition. som afvikles i januar.

Indholdsplan 2021-22

Cuba

På rejsen til Cuba bliver der mulighed for både at forme faget og også selve turen til Cuba. I faget vil vi bl.a. arbejde med landets historie, vi vil beskæftige os med livet som ung i Cuba, forsøge os med at danse salsa og få spanskundervisning. Desuden vil vi forberede de forskellige besøg på Cuba. Vi opholder os under størstedelen af besøget i Havana, der er en perle som er med på FN’s verdensarvsliste. Vi skal besøge en skole og en ungdomsklub med fokus på musik og dans. Vi skal også have dansetimer med lokal instruktør; her bliver der dog mulighed for at vælge til og fra, så de danseglade kan prøve lidt mere, mens andre kan fokusere på eksempelvis Cubas historie. I den forbindelse planlægger vi en vandretur i Castros fodspor. Vi besøger også Viñales, et naturskønt område, hvor bønderne lever af at dyrke tobak. Vi skal besøge en lokal tobaksbonde og måske udforske området på hesteryg. FNs Verdensmål Vi vil se på FN’s verdensmål nummer 4, Kvalitetsuddannelse - Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Det mål er interessant at udforske i et land med kommunistisk styre: Virker strategien rent faktisk? Hvad mener de unge cubanere selv? Vi vil samtidig se på mål nummer 10 - Mindre ulighed - Vi skal reducere ulighed i og mellem lande. Det mål er indbygget i den kommunistiske ideologi, men hvordan går det rent faktisk med den økonomiske ulighed i Cuba, og hvilke konsekvenser har USA’s handelsembargo haft i forhold til Cubas økonomiske status på verdensplan. Aktiviteter og udflugter: Tur i ”Old Havana” Besøge skole i Havana Homestay hos elever fra den internationale skole i Havana Danse- og musikoplevelser Tur til Trinidad eller Viñales Ridetur i bjergene UN World Heritage seværdigheder Besøg på cigarfabrik Besøg, som passer til elevernes projekter

European Roadtrip

Dette er en kulturrejse, der giver os mulighed for at forme rejsen sammen lærere og elever imellem. Aktiviteterne og de endelige destinationer vil derfor være en del af kulturfagets indhold. På kulturrejsen vil vi besøge op til 3 storbyer rundt i Europa, og primært i den østlige del af Europa. Vi vil besøge byer der har haft en stor historisk og samfundsmæssig betydning for Europa og Europas udvikling, og byer hvor mødet med den østeuropæiske kultur vil være i fokus. Vi vil fokusere på kulturen og det kulturelle møde i de forskellige byer, og samtidig også hvordan det gamle Østeuropa møder den nye vestlige kultur. I faget vil vi beskæftige os med de forskellige destinationer. Vi vil undersøge historien bag byen og skabe os en idé om hvilken kultur der venter. Samtidig vil vi i faget arbejde med den nærmere fastsættelse af programmet i de forskellige byer, for at sikre elevernes indflydelse og medbestemmelse. I faget vil der også være fokus på udvalgte FN17 verdensmål, hvilke vil være: Bæredygtige byer og lokalsamfund samt Klimaindsats.

Indholdsplan 2021-22

Indien

2. Profilfagsperiode – Globalisering og verdensborger Formål: Faget Indien har til formål at give eleverne en oplevelse af interkulturel udveksling og hermed danne dem til at blive globale verdensborgere. Focus i undervisningen vil være at træne elevernes interkulturelle kompetencer og at understøtte nysgerrighed og selvstændighed i udforskningen af en ny kultur. Tilrettelæggelse: Faget vil bestå af klasseundervisning, individuelle projekter, sport, kreative projekter i forbindelse med Performance-ugen, studierejse til en skole i Indien og formidlingsopgaver. Indhold: Eleverne vil blive introduceret til Indiens historie, samfundsforhold og religion. De vil afprøve cricket (engelsk boldspil, populært i Indien) og den indiske kampsport kabbadi. Desuden vil de i forbindelse med Performance-ugen være med til at producere en forestilling og en udstilling, hvor temaet Indien indgår. På skolen vil eleverne manifestere deres individuelle projekter, hvilket vil føre frem til formidlingsopgaver som fx foredrag og avisartikler, når de er kommet tilbage til Danmark igen. Film: Gandhi, Slumdog Millionaire. Visuel kommunikation: Der arbejdes med forskellige former for udstillinger og præsentationer, herunder beskæring, montering og ophængning. Plancher, fotografiske udtryk, elektroniske medier som video og computergrafik kan indgå. Arbejdsformer: • Gruppearbejde, debat på holdet, produktion af tekster - sammen og enkeltvis. • Der arbejdes både med elevtekster og forfattertekster. • Der skal eksperimenteres, analyseres, dissekeres, produceres, præsenteres og diskuteres. • Vi vil opleve/sanse før vi producerer. • Vi vil analysere og diskutere før vi præsenterer. • Vi vil omskrive, ændre og lege med genrer og tekster.

Malaysia

I kulturfaget Malaysia vil eleverne få en forståelse for, hvordan det er at leve i et land som Malaysia. Dette gælder både ved forberedelse, oplevelser og efterbehandling. Eleverne vil blive rustet til et kulturmøde af dimensioner samt trænet i at videreformidle dette møde. Formålet med rejsen er at udvikle, flytte personlige grænser og danne eleverne gennem oplevelser fra en fremmede kultur. Malaysia giver en fantastisk mulighed for dette, da landet er sammensat af mange forskellige kulturer grundet landets historie, hvilket giver eleverne mulighed for at opleve flere forskellige sociale niveauer. Eleverne vil i undervisningen og på rejsen arbejde med kvalitetsuddannelse, fred, retfærdighed og stærke institutioner, mindre ulighed og livet på land, hvilket er dele af FN’s verdensmål. Forberedelse til rejsen: Som et led i forberedelsen til rejsen og den fremmede kultur skal eleverne fordybe sig i forskellige emner inden for den malaysiske kultur, traditioner, religion, geografi og historie. Eleverne skal i den forbindelse forberede en fremlæggelse om et bestemt emne, der skal præsenteres for de andre elever på holdet som et led i præsentationstræningen. Eleverne skal derforuden lave undervisningsplaner og materialer til undervisning på venskabsskolen, hvor de i grupper får tildelt en klasse som de er ansvarlige for. Eleverne skal også researche på et selvvalgt emne før og under rejsen, således de kan formidle ny viden om dette emne efter endt rejse. Dette gøres gennem artikelskrivning, video, foredrag, billedvæg eller lignende. Researchen før rejsen danner udgangspunkt for indsamling af empiri under rejsen via undersøgelser, fotografier, videooptagelser og interviews. Inden rejsen skal eleverne desuden forberede et projekt, som kan udføres i Malaysia til hjælp for Ranum Efterskole Colleges venskabsskole. Eleverne skal gøre sig overvejelser omkring, hvilket projekt der vil betyde noget for skolen samt planlægge, hvordan dette kan gennemføres. Under rejsen skal planerne føres ud i livet.

Indholdsplan 2021-22

Under rejsen vil eleverne få mulighed for at opleve Malaysia og dets kultur på egen hånd gennem homestay ved henholdsvis flygtningefamilier, malaysiske AFS familier samt overnatning ved stammefolk i regnskoven. Vi vil derforuden besøge og undervise på Ranum Efterskole Colleges venskabsskole, Hilla Community Centre i Malaysia. Her vil eleverne lære at udnytte deres egne muligheder til at hjælpe andre, da de gennem 3 dage skal være ansvarlige for undervisningen af flygtningebørn. Eleverne vil derforuden få mulighed for at bryde egne grænser gennem adventure discipliner, møde med regnskovens kryb og dyr samt mødet med de fremmede kulturer under de forskellige homestays. Efter rejsen skal eleverne forberede og lave en præsentation af deres rejse, oplevelser og overvejelser gennem deres selvvalgte emner, hvorfor vi før rejsen træner præsentationsteknikker. Eleverne vil her arbejde med trykte medier, virtuelle medier i form af en blog/hjemmeside/facebook og videoreportager i forbindelse med deres formidling af det selvvalgt emne. Dette skal efterfølgende præsenteres som en del af et nyhedsbrev, som fotovæg på skolen, som introduktionsvideo til kommende elever, som foredrag på skole eller som præsentation til forældredag på Ranum efterskole College.

Nepal Venskabsskole og Kultur

Formål: Målet med rejsen til Nepal er at give eleverne oplevelsen af at gøre en forskel og være med til at bidrage til vores venskabsskole. Derudover vil kulturfaget Nepal også være med til at give eleverne en forståelse for, hvordan det er at leve i et uland som Nepal. Formålet er ganske enkelt, at eleverne skal opleve sig selv i noget større og meningsgivende. Eleverne får mulighed for at skabe venskaber på tværs af landegrænser og kulturer. Før rejsen Op til afgang vil eleverne fordybe sig i nepalesisk kultur, traditioner og historier. Under rejsen skal vi besøge vores venskabsskole og eleverne skal planlægge noget undervisning, de kan medbringe. Som et led i forberedelsen til besøget på vores venskabsskole, vil eleverne besøge den lokale folkeskole og afprøve deres undervisning. Vi samler også donationer ind som vi kan tage med til venskabsskolen og andre samarbejdspartnere i Nepal Derudover vil de starte på et projekt, hvor de skal indsamle information under rejsen.

Indholdsplan 2021-22

Under rejsen På rejsen indsamler eleverne information til deres projekt og får afviklet deres undervisning på venskabsskolen. Eleverne vil også prøve at bo lokalt ved en nepalesisk familie og, så vidt muligt, indgå i familiens hverdagsrutine. Efter rejsen Efter rejsen er det tid til at færdiggøre deres projekter, som også indeholder deres rejse, oplevelser og overvejelser, så de er klar til præsentation. Eleverne opfordres til at sprede deres viden ved at opsøge steder, der kunne være interesseret i at høre deres historier, fx folkeskoler, forældres arbejdspladser. Kulturrejsen til Nepal er en unik tur, hvor man kommer ind bag ved facaden og mærker ægte gæstfrihed, hjælpsomhed og hjertevarme.

Nepal Kultur Trek Himalaya High Trek

Formål: Formålet med kulturfaget er at få et indblik i de unikke kulturer og den unikke natur, der eksisterer i Himalaya. Kulturen er et fascinerende mix af Tibetansk, Nepalsesisk og indisk kultur, og både budisme, hinduisme og naturreligioner er en del af folks dagligdagsliv. Naturen går fra det tropiske helt op til det højalpine. Samtidig skal vi gennemføre et hårdt fysisk træk i høje bjerge. Man kommer til at finde sine fysiske og mentale grænser og opleve hvordan kroppen reagerer på mange kilometers vandring og tynd luft. Belønningen er at møde et utroligt imødekommende folk med en unik kultur og se verdens smukkeste bjerge helt tæt på. Eleverne kommer til at arbejde med kulturforståelse i udtalt grad. Med hensyn til FN’s verdensmål arbejder vi særligt med mål nr 1, afskaf fattoigdom, Mål 3 sundhed og trivsel, 6 Rent vand og sanitet og 15, Livet på land Aktivitet: Turen går til Nepal, hvor vi kommer til at trekke i op til ca. 4000 meters højde, med mulighed for større højder hvis vejret og formen tillader det. Det endelige mål er afhængigt af vores lokale samarbejdspartnere og elevernes ønsker og visioner, men vi arbejder med Langtang og Annapurna området. Vi kommer til at bo i lokale thehuse eller hos lokale familier, og kommer til at spise og leve som man gør i Nepal. Der bliver også mulighed for at se templerne og den unikke kultur i Katmandu. Trekket foregår sammen med lokale guider, der hjælper os med at forstå kulturen og sproget. Undervisning: Undervisningen hjemme i Danmark kommer til at fokusere på at forstå den nepalesiske kultur og natur. Vi kommer til at arbejde med både de historiske, religiøse og kulturelle aspekter fra mange vinkler. Samtidig vil der blive arbejdet med forberedelse til Trekket, både i forhold til udstyr og fysisk træning. Sikkerhed:Vi har højtuddannede lokale guider med på trekket, og de ansvarlige lærere har erfaring med friluftsliv og førstehjælp. Vi renser selv vand på turen. De ansvarlige lærere har erfaring med højdesyge, og profilen for trekket bliver lavet så er der mulighed for ordentlig akklimatisering til højderne. Nepal er et sikkert land at rejse i, og vores lokale guider er altid fuldt orienterede om situationen i landet. Krav til eleverne.Et trek i de høje bjerge i Nepal er ikke bare hårdt. Det er højest sandsynligt det fysisk hårdeste du nogensinde har prøvet. Det er hårdt er hårdt arbejde for ben og lunger at trekke mange timer i hårdt terrain og tynd luft. Det kræver derfor en stærk vilje og en fornuftig fysisk form. Man skal være parat til at træne en del op til trekket, og man skal have et godt helbred. Der er også krav til at man har gode solide vandrestøvler der er gået til og en solid rygsæk. Alle elever har også brug for varmt og slidtsikkert tøj til højalpin trekking. Vi hjælper med at vejlede om indkøb af udstyr og meget kan købes billigt i Nepal, men det skal forventes at man kommer til at bruge nogen penge på udstyr hvis man ikke har det i forvejen eller kan låne det.

Indholdsplan 2021-22

Vaccinationer Nepal: Stivkrampe, Hepatitis, Difteri, Tyfus. Kommer man fra et land med risiko for gul feber kræves der dokumentation for gul feber vaccine.

OMAN, UNESCO ASP – samarbejde med Sultan’s School.

WHE-projektet Netværket består af skoler, der samarbejder om at udvikle en international dimension i undervisningen med udgangspunkt i de historiske og nutidige problemstillinger, som knytter sig til UNESCOs indsats for bevaring af verdensarven. Målet er, at unge får mulighed for at forstå, tage ansvar for og deltage i de bestræbelser, der gøres for bevare verdens kulturelle og naturmæssige mangfoldighed. Projektet vil tage udgangspunkt i mennesker og samfund, der er forskellige fra det danske, og om de fælles udfordringer, der udspringer af, at børn og unge gennem dialog og kontakt lærer hinanden at kende og sammen formulerer mål og forventninger til fremtiden. Projektet har til formål at styrke elevernes viden om vores alles fælles verdensarv og positiv værdsættelse af verdens naturlige, kulturelle og immaterielle diversitet. Undervisningen: I undervisningen lægger vi vægt på at eleverne er aktivt deltagende og selv undersøger og diskuterer deres oplevelser. I undervisningen vil vi komme omkring følgende: • UNESCO’s historie og værdier, samt politiske betydning i dag • FN’s verdensmål og vores fælles ansvar for bæredygtig udvikling • Arabisk kultur • Omans historie, geografi og styreform • Islam og de forskellige retninger inden for religionen • UNESCO WHE – hvad er det og Hvilken betydning har det? Eleverne valgte forskellige WHE-sites, som de undersøgte nærmere og fremlagde for hinanden i en WHE-bazar. • UNESCO WHE – besøg i Kongernes Jelling, hvor vi fik en rundvisning ved højene og derefter var i oplevelsescentret. Fokus på betydningen af WHE i Danmark og andre lande. • Almen skik og brug – hvordan man gebærder sig i et andet land? • Kvindekultur – time kun for pigerne hvor de fik indblik i kvinders hverdag og omgangsformer • Madlavning med en arabisk kvinde fra asylcentret • Program for rejse – hvad er forventningerne og hvordan får man mest ud af samarbejdet med eleverne på Sultans School. • Forberede oplæg til besøget på Sultans School om bl.a. religion, kultur, skolesystem, historie o.l. Rejsen: Programmet er planlagt af Sultan’s School og lavet på baggrund af forrige års besøg i Oman. Rejsen er en kombination af både skolebesøg, sightseeing og oplevelser i naturen og tager i alle aktiviteter udgangspunkt kulturmødet og forståelse af andre normer og traditioner. Kulturmøde og globalt medborgerskab: Skolebesøg på Sultan’s School, hvor eleverne fremlægger deres forud producerede oplæg, hjemmebesøg hos en omansk familie, samvær med beduiner i ørkenen, hvor eleverne dansede og sang sammen med dem. Kultur og historie: Besøg i Grand Mosque, Nationalmuseet, Mutrah Souq, Operahuset og ved UNESCO-sitet Bahla Fort samt samvær med lokale beduiner i vores camp og efterfølgende besøg i en beduinlejr. Natur og geografi: Overnatning i camp i ørkenen, hiking i Wadi Shab, besøg i Raz al Jinz skildpadde-reservat og sejltur hvor vi snorklede ved koralrev.

Indholdsplan 2021-22

Efterbearbejdning: Efter rejsen er det elevernes opgave at videreformidle de oplevelser og tanker, de havde fået i forløbet. Undervisningen efter rejsen bestod derfor primært af artikel-skrivning, filmklipning eller at forberede oplæg i Power Point eller Prezi. Forældredag Det blev bl.a. gjort ved at vi havde en forældreeftermiddag, hvor forældre og søskende var inviteret op på Ranum Efterskole. Eleverne havde, i grupper, forberedt præsentationer om rejsen, UNESCO ASP og Oman. Derudover lavede de små workshops, hvor man kunne få lavet henna, lære at binde en turban, smage dadler og Omansk gryderet og dufte ægte røgelse. Formidling gennem film, artikler og skolebesøg:Inden rejsen havde vi opfordret eleverne til at tage kontakt til andre skoler, så de kunne komme ud og holde oplæg omkring Oman. En stor del af eleverne havde kontaktet deres gamle folkeskole, og har været ude og lave oplæg i hele landet. Flere elever havde filmet undervejs og lavede efterfølgende en film, som de brugte. I fremlæggelserne har eleverne lagt vægt på oplevelserne på rejsen, globalt medborgerskab og UNESCO’s værdier. De elever der ikke kunne skaffe en aftale selv med deres gamle folkeskole har enten besøgt en lokal skole i nærområdet eller skrevet en artikel. Formidling på Ranum Efterskole For at synliggøre at Ranum Efterskole College er med i UNESCO ASP har en gruppe elever fra kulturfaget fået opgaven at lave en fællessamling for resten af skolen. Her skal de formidle UNESCO’s historie og værdier, samt forklare hvorledes dette fag har medført en større bevidsthed om globalt medborgerskab hos de elever, der har deltaget i projektet. http://unesco-asp.dk/da/world-heritage-education/skoleaktiviteter/463-unesco-asp-samarbejde-med-sultan-s-schooloman.html http://unesco-asp.dk/da/associated-school-project/baggrund.html http://www.verdensmaalene.dk//maal/10

Operation Red Verdenshavene!

2. Profilfagsperiode – Globalisering og verdensborger Fordi Ranum Efterskole College bruger de danske farvande, samt verdenshavene til både dykning, surfing og sejlads, syns vi det er passende at sætte fokus på en bæredygtig undervisning. Havene omkring os er i forfald, og hvis der ikke snart bliver gjort noget for at rette op på problemerne, vil det gå ud over os alle sammen. Mennesker samt dyr og planter. Vi efterlader rigtig meget affald og kemikalier når vi opholder os på/i vandet. Derfor vil vi udforske mulighederne indenfor bæredygtig materiale fx til surfboards, surfwax, neoprenfrie våddragter, maling osv. På de rejser vi tager på kan vi se at der ligger rigtig meget affald langs kysterne, og det skal der skabes opmærksomhed omkring, blandt eleverne. Vi vil prøve at få opmærksomhed fra de elever der har lyst til at bruge havet til forskellige sportsgrene, men som også har lyst til at gøre en forskel.

Indholdsplan 2021-22

Vi er i gang med en grundig undersøgelse af mulige samarbejdspartnere, også for at få gode ideer til mulige rejsedestinationer. Der er masser af muligheder for en god, relevant og lærerig undervisning. Gode ideer til undervisning: Ekskursioner til danske kyster, med fokus på oprydning af plast og affald. Beach art - med fokus på affald. Gæstelærere og eksperter. Komme ud af huset, for at blive set og for at skabe fokus på problemet.

Med inspiration fra Nicaragua (Red Regnskoven) vil vi forsøge at samle penge sammen, som kan doneres til en passende projekt/organisation. Dermed også vise eleverne at lidt kan også gøre en forskel. Samle flasker. - på strand og i lokalsamfundet. Events - Med opbakning fra sponsorer. Samle ting ind til en auktion i festsalen. Tage til stranden for at sælge kaffe til turister. Skabe opmærksomhed og modtage mulige donationer. Løb for Verdenshavene - Sponsor løb for lærere og elever. Fx: For hver omgang løbet rundt om skolen, på en halv time, donere hver sponsor x antal kroner, til løberen. - som går til projektet. Vi har en kæmpe lyst til at få denne ide realiseret som en del af kulturfagene på REC. Vi vil fortsat arbejde videre med ideer. Dette er et udkast så du/I har en fornemmelse af hvad det kan blive til. Vi vil bl.a. arbejde videre med mulig rejsedestination og kontakt til gæstelærere og organisationer. Og når vi har en mulig destination klar vil vi dykke mere ned i det kulturelle. En anden ide ville være at lave Hawaii turen om og få en ny vinkel på denne destination. Her er der nemlig stor fokus på miljø og affald. Efter at have været der, tror jeg at vi vil kunne lære en masse og tage en masse ting med tilbage til Danmark.

Indholdsplan 2021-22

USA – Miami

2. Profilfagsperiode – Globalisering og verdensborger Formål: Faget Living & Working in the US har til formål at give eleverne en oplevelse af interkulturel udveksling og hermed danne dem til at blive globale verdensborgere. Focus i undervisningen vil være at træne elevernes interkulturelle kompetencer, styrke det engelske sprog og understøtte nysgerrighed og selvstændighed i udforskningen af uddannelses- og jobmuligheder i USA. Tilrettelæggelse: Faget vil bestå af klasseundervisning, individuelle velgørenhedsprojekter, kreative projekter i forbindelse med REC’s Performance-uge, studierejse til Hollywood/Dania nord for Miami, FL og formidlingsopgaver. Indhold: Eleverne vil blive introduceret til USA’s historie, samfundsforhold, arbejdsforhold og visa/green card-lovgivning. De vil møde danskere bosiddende i Hollywood-området, der arbejder for danske eller amerikanske virksomheder samt stifte bekendtskab med det amerikanske retssystem og møde den danske konsul. Desuden vil de i forbindelse med Performance-ugen være med til at producere en forestilling og en udstilling, hvor temaet USA indgår. Under studierejsen i USA vil eleverne manifestere deres individuelle velgørenhedsprojekter samt interviewe udenlandsdanskere og lokale amerikanere, hvilket vil føre frem til formidlingsopgaver som fx foredrag og avisartikler, når de er kommet tilbage til Danmark igen. Undervisningsmaterialet vil bl.a. udgøre udvalgte amerikanske tekster samt DVD'erne "The History of US". Al undervisning vil foregå på engelsk og elever, der vælger "Living & Working in the US" bør derfor have et rimeligt engelsk sprogkendskab, så de kan følge undervisningen og de skal være villige til at tale engelsk under profilfagsrejsen til USA.

Tredje periodes profilfag

I december til januar vælges den sidste periodes profilfag efter en kreativ ide- og forslagsproces. Valgprocessen og det demokratiske forløb er et bærende dannelseselement i den frisættelseskultur og det demokratiske samspil som vi ønsker at eleverne skal erfare at være medskabende i. Derfor er der i indholdsplanen ikke præ-bestemt bestemte profilfag. Dog kan det antages at en overvejende del af den sidste og 3. periodes profilfag vil være identisk eller videre udviklinger af profilfag og kulturfag fra 1. og 2. periode. Men der kommer hvert forår helt nye og ukendte profilfagstemaer til.

Lærernes arbejdstidsplaner

Disse forefindes skolens intrasystem Skoleplan og er tilgængelige for forældre og elever gennem skemaer.

Indholdsplan 2021-22