ON PROGRESS

![]()
ON PROGRESS

Hos Profilbureauet & Bag for Good ser vi ESG som en integreret del af god forretning. For os handler ansvarlighed ikke om at vælge det “grønne” produkt for syns skyld – men om at træffe gennemtænkte valg, der skaber værdi for både vores kunder, slutbrugere og samfundet omkring os.
Vi hjælper vores kunder med at navigere i et komplekst marked for branding- og kampagneprodukter, hvor kravene til dokumentation, transparens og ansvarlig kommunikation er højere end nogensinde. Vores rolle er at være trusted advisor – også når det betyder at anbefale færre produkter, andre materialer eller helt at sige nej.
Vores ESG-arbejde er baseret på EU’s udkast til den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering og FN’s Global Compact og er forankret i hele vores måde at drive forretning på
Profilbureauet & Bag for Good er to virksomheder under samme ejerskab med fælles fokus: at udvikle og levere brandingprodukter, der holder – i brug, i kvalitet og i budskab.
Siden 2005 har vi arbejdet målrettet med at gøre op med overproduktion og kortsigtede løsninger. Vi tror på:
produkter med lang levetid og høj brugsværdi
produktion i den mængde, der reelt er behov for
ansvarlige materialer og dokumenterede løsninger
tætte relationer til udvalgte producenter og leverandører
For vores kunder betyder det brandingprodukter, der bliver brugt – og husket – i stedet for gemt væk eller smidt ud.
Klimaforandringer
Forurening Vand
Biodiversitet
Cirkulær økonomi
Egne medarbejdere
Ansatte i værdikæden
Berørte samfund Forbrugere
God forretningsskik
Etik
Whistleblower ordning Anti-korruption

Vores ESG rapport er udarbejdet i overensstemmelse med EU’s udkast til den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering.
De tilhørende bilag har vi samlet i et dokument for sig. Dokumentet er tilgængeligt online.
Skriv til info@profilbureauet. com for at rekvirere linket samt den fulde ESG rapport.

Vi arbejder aktivt med at reducere klima- og miljøpåvirkningen i alle led af processen – fra idé og design til produktion, transport og brug.
For vores kunder betyder det, at vi:
- rådgiver om materialer og løsninger med lavere klimaaftryk
- prioriterer produkter med lang levetid frem for engangsløsninger
- tænker cirkulært: genbrug, udskiftelige dele og genanvendelse
- samarbejder med faste, ansvarlige producenter og speditører
Vores største klimaaftryk ligger i Scope 3 hos producenter og leverandører. Derfor arbejder vi løbende med dokumentation og dialog i værdikæden, så vi – sammen med vores kunder – kan træffe mere oplyste valg.
Internt arbejder vi med energibesparelser, affaldssortering, reduceret print og genbrug af emballage, hvor det giver mening.
MEDARBEJDERE
Et sundt arbejdsmiljø og ordentlige forhold i værdikæden er afgørende for kvaliteten af det, vi leverer.
Hos Profilbureauet & Bag for Good er vores medarbejdere en central del af forretningen. Vi prioriterer:
fleksibilitet og work-life balance
løbende udvikling og kompetenceopbygning
et trygt arbejdsmiljø – fysisk og psykisk
trivsel, dialog og fællesskab
Høj medarbejdertilfredshed og stabilitet betyder for vores kunder kontinuitet, viden og stærke relationer.
Vi stiller klare krav til vores leverandører om: ordentlige arbejdsforhold
respekt for menneskerettigheder
miljømæssig ansvarlighed
dokumentation og certificering
Vi samarbejder primært med certificerede producenter og følger løbende op gennem audits og dialog. Det giver vores kunder større sikkerhed for, at produkterne lever op til både lovgivning og etiske standarder.

DOKUMENTERET ANSVARLIGHED I PRAKSIS
Hos Profilbureauet & Bag for Good arbejder vi målrettet med ansvarlighed, transparens og dokumentation i hele værdikæden. Vores certificeringer og medlemskaber er et centralt fundament i vores ESG-arbejde og giver vores kunder sikkerhed for, at produkter og processer lever op til anerkendte internationale standarder.
VÆRDI FOR VORES KUNDER
Vores certificeringer og medlemskaber giver vores kunder:
dokumenteret sikkerhed for ansvarlige valg
adgang til sporbarhed og relevant dokumentation
støtte til ESG- og bæredygtighedsrapportering
tryghed i forhold til lovgivning og ansvarlig kommunikation
Certificeringerneunderstøtter vores rolle som trusted advisor og gør det lettere for vores kunder at træffe ansvarlige ogvelunderbyggede valg.

Profilbureauet & Bag for Good er medlem af FN’s Global Compact, verdens største initiativ for ansvarlig virksomhedsdrift. Medlemskabet forpligter os til at arbejde aktivt med de 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Principperne er integreret i vores strategier, interne processer og leverandørsamarbejder og understøtter vores klare afstandtagen fra greenwashing.
Profilbureauet & Bag for Good er GOTS-certificeret.
GOTS er en international anerkendt certificering for økologiske tekstiler, der stiller krav til hele værdikæden – fra råmateriale til færdigt produkt. Certificeringen omfatter både miljømæssige og sociale forhold og sikrer blandt andet brug af økologiske fibre, begrænsning af skadelige kemikalier samt ordentlige arbejdsforhold. GOTS-certificeringen giver vores kunder adgang til tekstilløsninger med høj dokumentationsgrad og fuld sporbarhed.
GRS dokumenterer anvendelsen af genanvendte materialer og stiller krav til sporbarhed, miljøhensyn og sociale forhold i produktionen. Ved at arbejde med GRS-certificerede materialer understøtter vi cirkulær økonomi og reduceret ressourceforbrug – uden at gå på kompromis med kvalitet og funktion.
Amfori BSCI er et internationalt initiativ, der har til formål at forbedre arbejdsforhold og sikre respekt for menneskerettigheder i globale forsyningskæder. BSCI stiller krav til bl.a. arbejdstagerrettigheder, fair løn- og arbejdstidsforhold, arbejdsmiljø samt forbud mod børne- og tvangsarbejde og understøtter ansvarlighed gennem sociale audits og løbende opfølgning hos leverandører.
I en tid med skærpede krav til bæredygtighedskommunikation tager vi aktiv afstand fra greenwashing. Hos os kommunikerer vi kun det, vi kan dokumentere – og vi rådgiver vores kunder til at gøre det samme.
Vores arbejde er forankret i:
- FN’s Global Compacts 10 principper
- klare interne retningslinjer for etik og kommunikation
- systematisk compliance management
Vi håndterer bl.a. produktsikkerhed, kemikalielovgivning, producentansvar, GDPR og fødevaregodkendelser, så vores kunder kan være trygge ved både produkter og dokumentation.
Vi samarbejder tæt med ECOHouse ApS om juridisk sparring, produktsikkerhed og ESG-udvikling – en fordel, der direkte kommer vores kunder til gode.


Frem mod 2030 arbejder vi målrettet med:
- ISO 9001- og ISO 14001-certificering
- styrket CO₂-rapportering (Scope 1, 2 og 3)
- væsentligheds- og dobbeltvæsentlighedsanalyser
- fortsat høj kundetilfredshed
- fortsat høj medarbejdertilfredshed
For vores kunder betyder det én ting: en samarbejdspartner, der tager ansvar – og som gør det nemmere at træffe de rigtige valg.