Skip to main content

Unikke oplevelser i Fredericia

Page 1


UNIKKE OPLEVELSER I FREDERICIA

Dette katalog er til jer, der er på udkig efter ekstraordinære oplevelser og teambuilding-aktiviteter i Fredericia – og dét har vi heldigvis masser af!

Fredericia er beliggende i hjertet af Danmark, omgivet af den smukkeste natur og Lillebælt, der strømmer igennem de kystnære landskaber. Byen har en helt særlig historie, som der er bygget mange spændende fortællinger og oplevelser op omkring. Derudover er Fredericia også hjemsted for mange spændende gastronomi-aktører, der udbyder en række af specialoplevelser til gæster fra nær og fjern.

Oplevelserne i kataloget er inddelt i fire temaer; Lillebælt & Naturen, Gastronomi & Smagninger, Kultur & Historie og Puls og Pause. Alle oplevelserne fungerer særligt godt til både større grupper og firmaarrangementer.

Kataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem VisitFredericia og Ekskl.perience Fredericia. Kontakt os gerne ved spørgsmål eller behov for hjælp.

KONTAKT FOR VIRKSOMHEDER:

Experience Fredericia mt@businessfredericia.dk

KONTAKT FOR PRIVATE:

VisitFredericia info@visitfredericia.dk

LILLEBÆLT & NATUREN

Fredericia er omgivet af den smukkeste natur og er en del af Danmarks største naturpark, Naturpark Lillebælt. Byen byder derfor på en masse unikke oplevelser både til lands og til vands, men med naturen som omdrejningspunkt. Om det er en sejltur på det smukke bælt, en udfordrende outdoor-aktivitet eller en adrenalinsusende oplevelse 60 meter over vandet.

SEJLADS OG HVALSAFARI PÅ LILLEBÆLT

Med vores tre både M/S Marianne, Mira 3 og M/S Sabine er der et hav af muligheder for sejlads på Lillebælt. Tag med ud på havet, hør de spændende fortællinger undervejs og få chancen for at opleve verdens mindste hval, marsvinet.

M/S Marianne

Tag med turbåden M/S Marianne ud på Lillebælt, og oplev marsvin på tætteste hold.

Når I går ombord på M/S Marianne, bliver I budt velkommen af bådens skipper, som sørger for, at alle får en god tur. M/S Marianne er et gammelt stenfisker/lystfisker-fartøj, der er bygget om til turbåd. Båden har udendørs siddepladser, overdækket med sejl, til alle gæster og toilet i dækshøjde.

Undervejs fortælles der om marsvinene, naturen og området omkring Lillebælt - på flydende dansk, tysk og engelsk!

PRAKTISK INFO:

På hvalsafari og sejltur med M/S Marianne er I meget velkomne til at medbringe madkurv, drikkevarer eller snacks, som I kan nyde undervejs.

Turen foregår udendørs og på vandet, så husk påklædning efter vejrforhold.

Kapacitet: Max 12 personer.

PRIS:

2.500 DKK for 2 timer el. efter aftale.

KONTAKT:

Tlf. 28 60 88 21 kurtskipper@gmail.com www.msmarianne.dk

Mira 3

Tag på en medrivende hvalsafari med turbåden

Mira 3 i den unikke Naturpark Lillebælt.

Nyd havets ro og det smukke landskab undervejs på sejlturen gennem det snævre farvand, og lad dig begejstre, når de små hvaler, marsvinene, bryder havets overflade med deres blåst, eller en sæl kigger på jer med sine store mørke øjne.

Få steder i verden kan man opleve så tæt en bestand af marsvin som i Lillebælt. Gennem de seneste 5 år er der blevet set marsvin på hele 99,7% af turene.

PRAKTISK INFO:

Mira 3 skræddersyr gerne en tur efter jeres ønsker.

Driller vejret, har vi en fin salon med udsigt over vandet (mulighed for at sætte varme på i de kølige måneder).

Medbring gerne forplejning, eller lad Mira 3 sørge for det.

Kapacitet: Max 50 personer.

PRIS:

5.900 DKK for en tur på 2 timer, derefter 1.200 DKK pr. efterfølgende time.

KONTAKT: Tlf. 93 84 75 07 info@mira3.dk www.mira3.dk

M/S Sabine

Kom medturbåden M/S Sabine på hvalsafari og spot de små marsvin i Lillebælt.

Undervejs kommer I helt tæt på marsvinet, en af verdens mindste hvaler, mens besætningen fortæller om dem og deres liv i Lillebælt.

Der findes altid, uanset årstiden, lige omkring 3.000 marsvin I Lillebælt - så der er stor mulighed for at spotte de små hvaler, hver gang M/S Sabine sejler.

PRAKTISK INFO:

M/S Sabine har opvarmet kahyt, så I kan nyde en behagelig tur på Lillebælt uanset vejret.

Afhængig af årstid kan det være køligt på vandet, så husk varmt overtøj.

Kapacitet: Max 12 personer.

PRIS:

2.800 DKK for 2 timer, og 900 DKK pr. efterfølgende time.

KONTAKT: Tlf. 31 79 91 00 kontakt@ms-sabine.dk www.ms-sabine.dk

UDSIGT TIL NOGET SÆRLIGT

Midt i Danmark venter en helt særlig oplevelse. Her kan du nemlig komme op og gå i toppen af Den Gamle Lillebæltsbro – 60 meter over havets overflade! På turen tværs over bæltet kan du se ud over Lillebælt, Jylland og Fyn. Og er du heldig, kan du opleve marsvin og sæler i vandet under dig.

Bridgewalking er en oplevelse, der styrker teamwork og samarbejdet i en gruppe.

PRAKTISK INFO:

Turen tager 1 ½ time inkl. omklædning og sikkerhedsinstruktion. Der er plads til 20 gæster på hvert hold, som ledsages af en guide.

PRIS:

6.000 DKK pr. hold inkl. goodiebag til hver deltager efter endt tur.

KONTAKT:

Tlf. 88 32 58 00 bridgewalking@bridgewalking.dk www.bridgewalking.dk

TANGSAFARI I DANMARKS STØRSTE NATURPARK

Hop i waders og tag på opdagelse efter den mangfoldige, spændende og sunde tangfauna, som kan spises såvel rå som grillet eller tørret.

I finder og plukker makroalgerne og nyder drønlækre smagsprøver til fortællinger om de kulinariske og sundhedsmæssige fordele ved tang i Naturpark Lillebælts enestående marine område.

PRAKTISK INFO:

Der udleveres waders til de deltagere, der ønsker det. Turen ledsages af en guide.

PRIS:

Fra 795 DKK pr. deltager (mindst 8, højst 20 deltagere).

KONTAKT:

Fornemmelse v. Thomas Christiansen Tlf. 20 40 73 02 thomas@fornemmelse.dk www.fornemmelse.dk

AKTIV PÅ VANDET (SUP OG KAJAK)

Kom helt tæt på Lillebælt med en aktiv vandoplevelse. Vi tilpasser tempoet, så alle kan være med, fra begyndere til øvede.

PRAKTISK INFO:

Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 2-3 timer.

Kapacitet: 8 – 10 personer pr. instruktør.

PRIS:

Udlejning havkajak/sitontopkajak kr. 295 DKK

Kajak m. instruktør og udstyr kr. 399 DKK (Teknik/leg/tur)

Stand up padle m. instruktør og udstyr kr. 479 DKK

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

KLATRING I TRÆTOPPENE

En oplevelse for dem, der vil udfordre sig selv i højderne. Vi sikrer trygge rammer, hvor alle kan fa en rolle og være med – uanset erfaring.

- Toprebsklatring

- Kasseklatring

- Klatring pa væg (trailer med klatrevæg)

- Rappelling (på skrænten i Trelde)

PRAKTISK INFO: Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 1-3 timer. Kapacitet: 8 – 100 personer.

PRIS:

399 DKK pr. person.

KONTAKTINFO: Get Outdoor Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

GUIDET VANDRETUR

En oplevelse for dem, der vil ud at opleve noget af Fredericias skønne natur og få luft til hovedet. Vi sikrer trygge rammer, hvor alle kan være med, uanset erfaring.

PRAKTISK INFO:

Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 1-2 timer.

Kapacitet: 8 – 100 personer.

PRIS:

300 DKK pr. person.

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

MOUNTAINBIKE

Hop med på cyklen og mærk suset. En tur fyldt med rolig fart, frisk luft og smuk natur. Der udlånes MTB i alle størrelser og inden I kører ud på sporet laves der teknikøvelser og små lege.

PRAKTISK INFO:

Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 2-3 timer. Kapacitet: 8 – 100 personer.

PRIS:

Tur m. instruktør 635 DKK ekskl. moms pr. person / Udlejning 319 DKK pr. person.

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55

kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

REBOOT NATURE

Tag med ud og genopret naturen. Disse tiltag redder ikke verden, men du er med til at gøre en lokal og vigtig forskel.

VÆLG MELLEM:

- Krabbe-fangst

- Byg fiskebørnehaver

- Plant ålegræs

- Quiz (Naturpark Lillebælt – Klimaudfordringer – Lokal historie)

PRAKTISK INFO: Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 1-3 timer.

Kapacitet: 8 – 100 personer.

PRIS:

300-479 DKK ekskl. moms pr. person

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

SKOVMANDSDYSTEN – VÆK DIN INDRE SKOVHUGGER

Konkurrer mod/med dine kollegaer eller venner i øksekast, tomandssav, knivkast eller kast med stub. Flere discipliner kan kobles på efter ønske.

BESTÅR AF:

Stub curling

Knivkast

Skovmandssavning

Øksekast

EKSTRA DISCIPLINER, DER KAN KOBLES PÅ:

Teambuilding øvelse

Bueskydning

Luftgevær

Pusterør

PRAKTISK INFO:

Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 1-2 timer.

Kapacitet: 8 – 100 personer.

PRIS:

300 DKK ekskl. moms pr. person.

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55

kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

SURVIVAL CHALLENGE

Hvordan tænder man bål uden tændstikker? Hvordan bygger man et ly? Her får deltagerne en sjov og lærerig introduktion til survival, hvor samarbejde er nøglen til succes.

- Gyldne overlevelsesprincipper viden inkl. ”øde ø opgave”

- Vadestedet

- Byg en biuak

- Tænd gnisten

PRAKTISK INFO:

Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 1-3 timer.

Kapacitet: 8 – 100 personer.

PRIS:

396 DKK ekskl. moms pr. person.

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

GASTRONOMI & SMAGNINGER

I Fredericia finder man mange spændende gastronomi-aktører, og derfor er der også rig mulighed for at få en række unikke oplevelser på det område, om det er besøg på en lokal vingård eller underholdende ølsmagninger.

EN UNIK OPLEVELSE HOS DEN LOKALE VINGÅRD LINDELY

Besøg på LINDELY Vingård er en spændende og anderledes vinoplevelse i smukke omgivelser mellem Fredericia og Kolding. LINDELY driver én af Danmarks største og smukkest beliggende vingårde, hvor målet er at skabe dansk vin af høj kvalitet.

På LINDELY vingård produceres der forskellige typer af vine; hvidvin, rødvin, rosévin, isvin og mousserende vine. Derudover destilleres druesaft til nogle fantastiske, danske Brandys som modnes på vore gamle træfade, hvor vores rødvine tidligere har lagret hvilket giver en unik dansk specialitet.

LINDELY er unik DANSK vin af højeste kvalitet, så hvis I er interesserede i dansk vinkultur, så kig forbi Lindely Vingård og deltag i ét af de spændende arrangementer, vi tilbyder hele året rundt, hvor der er mulighed for en rundvisning med vinsmagning, som vil give jer en autentisk indsigt i årets gang på vingården.

Der er desuden mulighed for skræddersyede gruppe-arrangementer med lækker vinsmagning og tapas-servering.

PRAKTISK INFO:

Vingården er beliggende mellem Fredericia og Kolding på Sdr. Vilstrupvej 149, 6000 Kolding. Her er plads til op til 60 spisende gæster pr. arrangement.

PRIS:

250 DKK pr. pers. ved minimum 15 personer.

KONTAKT:

Vingården Lindely Tlf. 24 27 42 04 mail@lindely-vin.dk www.lindely-vin.dk

TAPAS OG COCKTAILS HOS DOKTOR HERMAN

Træd indenfor i det gamle lægehus hos Doktor Herman tapas- og cocktailbar og nyd en stemningsfuld aften med fokus på kvalitet og god service i hjertet af Fredericia.

Hos os er kvalitet, værtskab og nærvær i centrum. Du bliver taget varmt imod i døren, og vores profesionelle bartendere serverer både klassiske cocktails og moderne signaturdrinks lavet med fokus på smag og gode råvarer.

Nyd dine drikke sammen med vores populære tapasplatte, perfekt til deling og hyggelige stunder i afslappede omgivelser.

Se vores menu og læs mere på www.doktorherma.dk

KONTAKT:

Doktor Herman Tapas- og cocktailbar kontakt@doktorherman.dk Tlf. 93 83 70 01

MIDDAG I MØRKE: GÅ PÅ OPDAGELSE I MØRKET – OG LAD SANSERNE FØRE DIG

Når lyset forsvinder, forandrer måltidet sig. I mørket bliver du langsomt mere opmærksom: på duften, varmen, lydene i rummet og den første forsigtige bid. Pludselig er det ikke synet, der bestemmer, men dine sanser, der tager over.

Middag i Mørke er en oplevelse, hvor du ikke blot spiser – du mærker maden. Teksturerne træder tydeligere frem, smagene bliver dybere, og samtalerne omkring bordet får et helt andet nærvær, når man ikke længere kan aflæse hinanden med øjnene. Det er en aften, hvor stilheden føles anderledes, og hvor nysgerrigheden vokser for hver ret, du ikke kan se, men kan smage til fulde.

Hos Fuglsangcentret skaber vi oplevelser, der både er sanselige og meningsfulde. Vi tror på fællesskab, inklusion og modet til at prøve noget nyt – værdier, der er vævet naturligt ind i denne oplevelse. For nogle gæster er det en anderledes gastronomisk rejse. For andre et indblik i en verden, hvor synet ikke er i centrum. For alle er det et møde med sig selv og hinanden på nye præmisser.

Uanset om du er turist, lokal, nysgerrig eller erfaren oplevelsesjæger, inviterer vi dig til en aften, hvor du giver slip på kontrollen og lader dine sanser guide dig gennem måltidet. En oplevelse i mørke – som du vil huske i lang tid efter.

PRIS:

995 DKK pr. person.

Kapacitet: 20 – 30 personer.

KONTAKTINFO:

Hotel Fuglsangcentret

Tlf: 76202100

fuglsang@blind.dk

www.fuglsangcentret.dk

TEAMCOOKING OVER BÅL – MADOPLEVELSE I NATUREN

Saml kolleger eller venner om en unik madoplevelse i det fri. Vi laver alt fra fisk på planker til kød i jordovn, altid med naturen som ramme.

- Plankefisk

- Gourmet snobrød

- Pizza

- Jordovn

- Desserter

VARIGHED:

3–5 timer

PRAKTISK INFO:

Kapacitet: 8 – 100 personer

PRIS:

400-680 DKK pr. person ekskl. moms.

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

KOM PÅ BEERWALK

I FREDERICIAS GADER

Tag på øl-rejse hos Fredericias lokale udskænkningssteder.

Turen byder på flere meget forskellige destinationer, hvor der både er hjemmebrygget øl, specialøl og de danske klassikere.

Fredericia BeerWalk giver dig muligheden for at smage lige så mange øl pr. udskænkningssted, som du ønsker.

UDSKÆNKNINGSSTEDER:

• Fredericia Brewpub

• Den Engelske Pub

• Urbania Streetfood

• SideSporet Bar Fredericia

• Café Mair’s

• Café Mums

• Manoa Madbar

• Rådhus Kroen

• Jay’s

PRAKTISK INFO:

I kan ved hvert udskænkningssted som start købe et glas til 30 kr. pr. person, og derefter fortsætte rundt til de resterende steder på jeres Beerwalk.

PRIS:

30 kr. for opstart (glas udleveres) + 30 kr. pr. udskænkning herefter.

KONTAKT: Fredericia Beerwalk post@fredericiabrewpub.dk www.fredericiabeerwalk.dk

KULTUR & HISTORIE

Fredericia byder som fæstningsby på en yderst spændende historie, som gæster har mulighed for at få et indblik i via historiefortællinger og oplevelser i bybilledet.

BYVANDRING MED AFSLUTNING I DET HVIDE VANDTÅRN

OG ET LILLE GLAS

Fredericia blev grundlagt som kongelig fæsningsby af Frederik 3. i 1650. Fredericia Vold, der omkranser hele midtbyen, er blandt de største og bedst bevarede i Norderopa. På denne tur kommer i forbi bastionerne, kanoner og byporte.

Fredericias historie er helt unik og rummer bl.a. kongelige særprivilegier, religionsfrihed før resten af landet og en bemærkelsesværdig sejr ved Slaget 6. juli 1849. Turen slutter i Det Hvide Vandtårn, hvor der vil være et glas kølig vin.

PRAKTISK INFO:

Turen bestilles hos VisitFredericia. Turen er som udgangspunkt til fods, men kan også arrangeres i bus. Der vil være strækninger med brosten og lettere stigninger, da i går op og ned ad volden samt trapper op i Vandtårnet.

VARIGHED: 2 timer.

PRIS:

1.150 DKK for rundvisningen og 75 DKK pr. pers. for vin, dog min. 7 pers.

KONTAKT: VisitFredericia info@visitfredericia.dk

FREDERICIA SOM RELIGIØS FRISTAD

På turen vil guiden fortælle meget mere om, hvorfor religionsfriheden blev tildelt netop Fredericia, hvilken betydning denne havde for byens udvikling, og hvordan de befolkningsgrupper, som ankom, har sat sit aftryk på byen helt frem til i dag.

Den guidede tur foregår til fods indenfor voldene i Fredericias historiske bymidte. Undervejs kommer I forbi flere af Fredericias kirker og byens jødiske begravelsesplads, som er den største jødiske begravelsesplads udenfor København.

PRAKTISK INFO:

Turen bestilles via VisitFredericia. Som udgangspunkt er turen til fods, men den kan også arrangeres i bus. Der vil være strækninger med brosten og lettere stigninger, da man skal op og ned ad volden.

VARIGHED: 2 timer.

PRIS: 1.150 DKK pr. guide (1-25 pers. pr. guide).

KONTAKT: VisitFredericia info@visitfredericia.dk

GUIDET TUR I DEN HISTORISKE MINIBY

Fredericia anno 1849 – i miniature men med stor fortælling

Oplev Fredericias fascinerende historie i Den Historiske Miniby, hvor købstaden anno 1849 er genskabt i imponerende detaljer i skala 1:10.

En guidet tur giver dig et unikt indblik i både byens historie og selve håndværket bag Minibyens ca. 900 huse. Du får fortællinger om livet i Fredericia midt i 1800-tallet, om fæstningsbyen og om den særlige kultur, der formede området. Samtidig får du lov at komme tæt på byggeprocessen – fra materialevalg til de mange timer, der ligger bag hvert autentiske minihus.

GODE OPLEVELSER – FOR ALLE ALDRE

Er I en gruppe (+15 personer), arrangerer vi gerne en guidet rundvisning. Vi har et stærkt guidehold med hver deres særlige fokusområder, så turen kan tilpasses jeres interesser.

PRAKTISK INFO

• Pris: 35 DKK pr. person.

• Sted: Den Historiske Miniby, Fredericia

• Mulighed for både åbne ture og private grupper

KONTAKT:

Fredericia Idrætscenter

Tlf. 41 26 27 86

lars.lynge@fredericia.dk www.fic.dk

HISTORISK BYVANDRING I FREDERICIA

Tag på guidet tur i historiske Fredericia og kom helt tæt på Danmarkshistorien.

Den historiske byvandring ledes af en kyndig guide, som vil tage jer med ind i Fredericias spændende fortælling. Jeres guide vil fortælle om Fredericia som fæstningsby, grundlæggelse og historie, og undervejs vil I både høre om heltemodige General Rye, General Bülow og de andre berømte generaler, som gik forrest i kampen for Fredericia og Danmark.

På turen stopper I naturligvis også ved Landsoldatpladsen hvor I kan møde Den Tapre Landsoldat, Fredericias vartegn. På Fredericia Vold og i fæstningens gader befinder I jer lige midt i historien.

PRAKTISK INFO:

Turen bestilles via VisitFredericia. Som udgangspunkt er turen til fods, men den kan også arrangeres i bus. Der vil være strækninger med brosten og lettere stigninger, da man skal op og ned ad volden.

VARIGHED: 1,5-2 timer.

PRIS:

1.150 DKK pr. guide (1-25 pers. pr. guide).

KONTAKT:

VisitFredericia info@visitfredericia.dk

PULS & PAUSE

Fredericia byder på oplevelser, hvor der er plads til både høj puls og rolige pauser. Her kan grupper være aktive sammen, prøve kræfter med nye udfordringer og styrke fællesskabet gennem fælles oplevelser.

BUESKYDNING MED ROBIN HOODS EFTERFØLGER

Bueskydning er en aktivitet for alle i jeres organisation. Uanset alder, køn og profession kan de fleste skyde med bue og pil.

Instruktøren er selv en erfaren bueskytte. I får selvfølgelig en grundig introduktion plus en masse tips og tricks undervejs.

I skyder med langbuer og træpile på skydeskiver, balloner og 3D-dyr, så der er lagt op til en hyggelig kollegial dyst om points og æren af at vinde.

PRAKTISK INFO:

Bueskydning kan foregå både indenfor og udendørs.

Jeg kommer til jer med buer, sikkerhedsudstyr og alt grej. De fleste hoteller og konferencecentre har plads til udendørs aktiviteter. Alternativt kan jeres aktivitet foregå på et eventsted i nærheden af Fredericia.

PRIS:

Team-event for op til 20 personer fra 3.500 DKK. Kom-og-prøv event til jeres store arrangement fra 4.000 DKK.

KONTAKT:

Robin Hoods Eftf.

Tlf. 27 50 62 13

anndorthe@robindhoodseftf.dk www.robinhoodseftf.dk

GO HIGH: KLATRE, SVÆVE, SAMARBEJDE

– OG FIND FÆLLES HØJDER

Der sker noget særligt, når man bevæger sig ud mellem træerne. Lyden af stemmer, der støtter og guider. Følelsen af rebet i hænderne. Suset, når man tager det næste skridt – sammen. På vores GoHigh-bane handler oplevelsen ikke kun om højder. Den handler om relationer, mod og tillid.

Her er ingen, der klarer det hele alene. Nogle finder modet først. Andre er stærkest, når de står på jorden og støtter op. Alle bidrager. For midt mellem platforme og svævebaner opstår der et særligt nærvær – et fællesskab, hvor man både udfordrer sig selv og hinanden på en tryg måde.

GoHigh-banen er skabt som et rum, hvor grupper kan udvikle sig. Hvor kollegaer bliver mere end kollegaer. Hvor samarbejde ikke kun tales om, men mærkes i kroppen: i det delte grin, den rystende hånd, det opmuntrende “du kan godt”, og det fælles sus, når man lander sammen på den anden side.

Hos Fuglsangcentret tror vi på oplevelser, der bygger broer mellem mennesker. Her er plads til alle – uanset erfaring, krop, mod eller udgangspunkt. Det handler ikke om at være den bedste. Det handler om at være sammen, når man tager springet.

Uanset om I er et team, en vennegruppe eller en familie, får I mulighed for at opleve både jer selv – og hinanden – på en ny måde. Oplevelsen giver langt mere end blot en aktiv dag. I opbygger et fælles sprog for mod, samarbejde og tillid, som I kan tage med jer videre – også når hverdagen melder sig igen.

SIKKERHEDSKRAV:

• Praktisk fodtøj, der sidder godt fast på foden.

• Minimum højde er 150 cm - Max vægt på 110 kg.

• Ingen påvirkning af alkohol eller andre rusmidler.

• Børn mellem 10 og 12 år, skal være ifølge med en voksen på den høje bane.

• Børn under 10 år, har ingen adgang til den høje bane.

PRIS:

2.500 DKK for 1-10 deltagere. Ekstra deltagere: 250 DKK pr. deltager.

KONTAKTINFO:

Hotel Fuglsangcentret

Tlf: 76 20 21 00 fuglsang@blind.dk www.fuglsangcentret.dk

OVER STOK OG STEN: TRÆD UD – LUK ØJNENE – STYRK SAMMENHOLDET

Forestil jer at bytte synet ud med sanserne. Lyden af fodtrin på blødt underlag, duften af skovbund og nåle, den lette bevægelse mellem træstammer – og en stemme, der guider jer gennem ukendte rum. På vores sanse- og blindesti handler oplevelsen ikke kun om at navigere i mørket eller med lukkede øjne. Den handler om at finde hinanden på nye måder.

Når I bevæger jer frem – bundet sammen i tillid eller guidet med lukkede øjne – opstår et unikt fællesskab. Her er det stemmen ved siden af, der bliver vigtig. Her er det håndens tryk, der skaber tryghed. Her er det gruppens støtte, som gør det muligt at nå frem. Uanset om I er et arbejdsteam, en vennegruppe eller en familie, skaber stien rum for refleksion, nærvær og samarbejde: for hvem tør gå først, hvem lytter mest intenst, hvem former vejen frem?

Hos Fuglsangcentret tror vi på, at de stærkeste teams ikke altid ser det samme – men de oplever sammen. Vores sansevandring er skræddersyet til dig, der ønsker mere end blot en aktivitet. Her rykker I som gruppe: I træner tillid og kommunikation i praksis, styrker relationerne og får et fælles fodfæste i intet syn – og al følelse.

Uanset om I kommer for at udvikle samarbejdet, styrke samhørigheden eller blot opleve noget anderledes sammen, får I mulighed for at møde jer selv – og hinanden – på nye måder. For i mørket og i stil-heden vokser ikke bare nærværet. Her vokser også fællesskabet.

PRIS:

50 DKK pr. person (min. pris: 600 DKK) Antal deltagende personer: Max. 30 personer Varighed: 30-90 min.

KONTAKTINFO:

Hotel Fuglsangcentret

Tlf: 76 20 21 00 fuglsang@blind.dk www.fuglsangcentret.dk

SÆT FIRMATUREN I HØJESTE GEAR

MED GOKARTRACE HELE ÅRET RUNDT

PÅ INDENDØRS GOKARTBANE

I RaceSyd har vi siden 2004 hjulpet tusindvis af virksomheder og private med events med race i centrum - hele året rundt.

Vores indendørs gokartcenter ligger lige midt i Danmark, hvilket gør det let at samle virksomhedens ansatte eller kunder til en fed dag med fart på programmet.

Hvad enten I ønsker en event, hvor I inddeles i hold og kører et Le Mans, eller det gælder om at finde firmaets hurtigste kollega, som skal hædres med medalje og bobler, er RaceSyd klar til at tage hånd om jeres event. Som om det ikke er nok, kan vi også tilbyde race med lidt mindre biler.

Vores kæmpe slotracingbane med 8 spor står klar til at udfordre jer til race. Her kører man med små biler, som kører på skinner - lidt som man kender det fra børneværelset, men i professionel udgave.

Hos RaceSyd kan vi tilbyde totalarrangement med spisning i samarbejde med vores kompetente leverandører. Har I blot behov for en hurtig sandwich eller det store set-up med menu med forret, hovedret og dessert, så tilpasser vi det til jeres ønske.

I vores mødelokale kan I fint sidde op til 24 personer til mødeaktivitet.

Skal firmaets hurtigste kører findes, kører vi ud ad Grand Prix-sporet. Her kører man i grupper på op til 10 kørere ad gangen.

Typisk

5 minutter warm up (prøvetur)

10 minutters kvalifikation

10 minutters race

PRIS:

Priser for Grand Prix typen starter fra 365 DKK pr. person - inkl. moms.

VARIGHED:

Ved f.eks. 20 personer, fra 2 timer.

Minimum antal deltagere: 4 personer.

Le Mans er velegnet til team building, hvor deltagerne inddeles i hold.

Hvert hold skal så kæmpe mod de andre hold om at køre flest omgange i løbet af f.eks. 1 time. Undervejs skal man skifte kører flere gange.

Der skal minimum bookes 5 karter i 1 time.

PRISEKSEMPEL:

5 karter i 1 time med i alt 10 deltagere koster 4.500 DKK i alt inkl. moms.

8 karter i 1½ time med i alt 24 deltagere koster 10.800 DKK i alt inkl. moms. Forplejning varierer i pris efter ønsket.

PRAKTISK INFO:

Hallen er uopvarmet, hvorfor temperaturen følger udetemperaturen.

Vi har egen P-plads lige ved døren.

Maks. antal deltagere: 50 personer.

KONTAKT:

Tlf. 75 50 20 60 booking@racesyd.dk www.racesyd.dk

RIB-BÅDE MED HØJ FART OG VIND I HÅRET

GoSails RIB-både kan sejle op til 90 km/t - men sejler også langsomme ture og ofte en kombination, så der er rig mulighed for at opleve Naturpark Lillebælt med alt, hvad den byder på af kultur og natur.

Båden bookes med fører, og det er op til dig, hvem du tager med og i hvilken anledning. Det kunne være:

• Det flydende mødelokale - afhold dit møde på vores RIB-både i uformelle omgivelser.

• Mødeafbræk - få vind i håret og nyd naturen før, under eller efter dit møde.

• Firmaarrangementer - inviter dine kunder, kollegaer, medarbejdere eller leverandører ud på en frisk sejltur, hvor I får en fælles oplevelse. Det kan også være i forbindelse med sommerfester, personalearrangementer, jubilæer, fødselsdage og mærkedage.

• Familieture og udflugter, hvor vi enten går i land for at spise medbragt mad/kaffe eller blot slukker motoren og nyder stilheden.

• Polterabend på vandet, hvor gom eller brud evt. får en tur i badering efter båden.

• Askespredning - en mindeværdig stund på åbent hav, som reglerne tilskriver.

• Oplev marsvin - på stort set alle GoSails ture støder I på nogle af de mange marsvin. Når det sker, sejles der stille og roligt og på afstand,

så I kan opleve dyrene i deres naturlige element. Undervejs kan I lave en quiz, som løses via en QR-kode på jeres mobiltelefoner.

PRAKTISK INFO:

GoSail har et større antal både i flere størrelser. Jeres behov afstemmes, så I får de både, der passer til jeres gruppe og tur.

Vi tilbyder køb af forplejning, herunder varme/ kolde drikke, kage, frokost mv. efter anmodning.

GoSail sejler hele året rundt.

PRIS:

Lille RIB (op til 6 personer):

3.500 DKK ekskl. moms /

4.375 DKK inkl. moms pr. time pr. båd.

Mellem RIB (op til 8 personer):

4.000 DKK ekskl. moms / 5.000 DKK inkl. moms pr. time pr. båd.

Stor RIB (op til 12 personer):

4.500 DKK ekskl. moms /

5.625 DKK inkl. moms pr. time pr. båd.

*Der tilføjes et transportgebyr på RIBarrangementer, som ikke sejles tur/retur Middelfart Marina.

KONTAKT: GoSail

Tlf. 26 49 79 13 info@gosail.dk www.gosail.dk

WELLNESS I NATUREN

Vi stiller wellness op i vores egen unikke Camp eller et ønsket sted som f.eks. pa stranden i vandkanten.

- Sauna

- Vildmarksbade

- Koldtvandskar

- Morgenkåber

PRAKTISK INFO:

Aktiviteterne foregår udendørs og kan vare fra 1-2 timer.

Kapacitet: 10 – 100 personer.

PRIS:

650 DKK pr. person.

KONTAKTINFO:

Get Outdoor

Tlf. 50 45 03 55 kontakt@getoutdoor.dk www.getoutdoor.dk

Kontakt for virksomheder: Experience Fredericia mt@businessfredericia.dk experiencefredericia.dk

Kontakt for private: VisitFredericia info@visitfredericia.dk visitfredericia.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Unikke oplevelser i Fredericia by PR Offset - Issuu