Tove Ditlevsen
det til dansk Kanonværker
Tove Ditlevsen
UDSAT
MULTIMODAL ANTOLOGI Praxis
Unica Zürn: Mørkt forår (1969), uddrag
Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme (2013), uddrag
Tove Ditlevsen (1917-1976)
VÆRKINTRODUKTION
Tove Ditlevsen
Udsat
Multimodal antologi
Forfatteren
Tove Ditlevsen (1917-1976) bliver født den 14. december 1917 i en toværelses lejlighed i Hedebygade 30A i København. Sin barndoms gade har Ditlevsen beskrevet flere steder i forfatterskabet, bl.a. i gennembrudsromanen Barndommens gade (1943), hvor den poetisk besjæles som “en pige, der ligger på ryggen med hovedet ved Enghaveplads, ungt og uskyldigt …”
Hvis man ser på et kort over Vesterbro i København, kan man se, at gaden, der løber ned til Enghave Plads, faktisk hedder Istedgade og ikke Hedebygade. Det er typisk for Ditlevsen at bruge steder, mennesker og begivenheder fra sit eget liv og så alligevel lige ændre lidt på det, så det bliver til skønlitteratur frem for selvbiografi.
Tove Ditlevsen vokser op i en rigtig arbejderfamilie. Hendes far, Ditlev, arbejder som fyrbøder•, mens hendes mor, Alfrida, er hjemmegående. Moren er dominerende og uberegnelig, der er ofte skænderi i hjemmet, og den problematiske relation til moren er et tilbagevendende tema i forfatterskabet.
I Hedebygade er pengene knappe, og Tove har også en storebror, Edvin, som der skal være plads til i
fyrbøder: person, der passer et fyr, fx på et dampskib eller en fabrik.
Lyt til introduktionen
prx.dk/qmjhc
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/s5dcy
UDSAT
Læsestrategi for et multimodalt værk
Et multimodalt værk er en samling af tekster, der belyser et bestemt tema. At værket er multimodalt, betyder, at der inddrages forskellige teksttyper – modaliteter – fx skrift, lyd, billeder og film. Rygraden i det multimodale værk er kanonforfatteren og de (uddrag af) skønlitterære tekster, som forfatteren selv har skrevet. Det er dem, der er i centrum for læsningen og for arbejdet med værket. De kan tilgås på eReolen via QR-koder i bogen. Disse tekster skal undersøges og opleves på samme måde som de tekster, I normalt arbejder med i dansk.
Antologiens enkelte tekster, tekstuddrag og teksttyper af eller om forfatteren er udvalgt for at give et hovedtema i forfatterskabet dybde og perspektiv. De kan også være indgange til at forstå og bearbejde kanonforfatterens tekster – og peger dermed tydeligt ind i antologiens overordnede fokus og titel. Og det betyder, at den tematiske analyse er central i den multimodale værklæsning.
Der er mange mulige tilgange til at læse, se, lytte til og arbejde med det multimodale værk. Ikoner illustrerer den enkelte teksts modalitet. Manchetter til alle antologiens tekster og teksttyper introducerer til tekstunivers, genre og kontekst, og #hashtags guider til teksternes indhold og tematik. I opgaverne til Udsat er der flere veje ind i og gennem værket, hvor man kommer omkring de forskellige elementer og modaliteter, så temaet undersøges fra mange sider. Der er stor variation i arbejdet med teksterne: Opgaverne er både analytiske, kreative og perspektiverende. Der skal undersøges, diskuteres, skrives, fortælles, lyttes og ses, teksterne skal opleves på nye måder og meget mere. Og man kan naturligvis frit udvælge netop de opgaver, man ønsker.
Centralt i opgaverne er også det litteraturhistoriske perspektiv. I det multimodale værk indgår derfor tre eksempler på skønlitteratur af andre forfattere: én fra kanonforfatterens fortid, én fra kanonforfatterens samtid og én fra nutiden. De skønlitterære perspektivtekster er alle trykt i bogen, og deres forskellige genrer og tidshorisonter
er med til at understøtte forståelsen af antologiens tematik og af forfatterskabet og dets betydning.
Endelig indeholder den multimodale antologi et forslag til, hvordan man kan arbejde med en klassisk værklæsning af romanen Vilhelms værelse (1975). Her er der ikke tale om uddrag, men om Vilhelms værelse i fuld længde. Fokus er dog stadig på at opleve og undersøge tekst, tema og tid på en måde, der inddrager både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver.
Oversigt: Tekster i antologien Udsat
Tove Ditlevsen: Vilhelms værelse (1975), romanuddrag (eReolen)
Tove Ditlevsen: “Prinsesse Klare” og “Kære Johannes Møllehave” (1974), klummer i Politiken
Tove Ditlevsens brevkassesvar i Familie Journal (1956-1975)
Torben Bagge: “Tove Ditlevsen før ny afslørende roman: Frygter folks reaktion” (1975), interview i B.T.
Tove Ditlevsens ægteskabsannonce i Politiken (1973)
Pressefoto af Tove Ditlevsen og Victor Andreasen (1971)
Anmelderne: “Verdens værste værelse” (2023), podcast
Sami Saif: Tove i stykker (2020), portrætfilm
OPGAVER: TEKST, TEMA
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID – UDSAT
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værkets forskellige dele.
Værket, dvs. alle antologiens tekster, skal læses af hele klassen. Eleverne arbejder i grupper med hver sin tekst, som foreslået under Tekst, og præsenterer deres fund i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.
TEKST
Bliv klogere på Tove Ditlevsen
• Se Sami Saifs portrætfilm Tove i stykker (2020). Hvilket billede giver filmen af Tove Ditlevsen, hendes barndom, liv og forfatterskab?
• Gå på Google Maps Street View, og find H.C. Andersens Boulevard 41, hvor Tove Ditlevsen boede sammen med sin sidste ægtemand Victor Andreasen, og søg på nettet efter historiske billeder af Tove Ditlevsen fra lejligheden. Dan jer et indtryk af det sociale miljø, og hvordan lejligheden har set ud.
Undersøgelse af fortælleteknikken i Vilhelms værelse (1975)
• I romanens første kapitel optræder et jeg, som bl.a. fortæller, at hun kun har holdt sig i live for at kunne skrive Lises og Vilhelms historie ned. Hvem er det jeg, der taler her?
Tove Ditlevsen: Udsat – Multimodal antologi med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Helle Juhl Lassen
© Praxis Forlag A/S, København 2026.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
DK
Forlagsredaktion: Sine Löfström Antonisen, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Bettina Kjærulff-Schmidt
Forsidefoto af Tove Ditlevsen: Poul Petersen / Nf-Nf / Ritzau Scanpix
Bagsidecitat: Tove Ditlevsen i “Tove Ditlevsen før ny afslørende roman:
Frygter folks reaktion” af Torben Bagge, B.T. den 26. august 1975
Oplæsning af værkintroduktion: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02040-0
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal
1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk – Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.