Skip to main content

Selma Lagerlöf: Hr. Arnes penge, læseprøve

Page 1


Selma Lagerlöf

HR. ARNES PENGE

Praxis

det til dansk Kanonværker

Selma Lagerlöf

HR. ARNES PENGE

Praxis

Selma Lagerlöf (1858-1940)

VÆRKINTRODUKTION

Selma Lagerlöf

Forfatteren

Den svenske forfatter Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf bliver født i 1858 på herregården Mårbacka i Värmland tæt på Norge og dør samme sted i 1940. Hendes far er en selskabelig løjtnant af præsteslægt, morens familie er landmænd, og Selma vokser op i en søskendeflok på seks børn. Som barn får hun en lammelse i benene, men kureres under et ophold ved vestkysten. Her ser hun en smuk fugl og mærker magien mellem sig selv og omgivelserne, som gør hende til en seer og inspirerer hendes fortællelyst.

Trangen til at stå på egne ben får hende til at søge ind på lærerseminariet som ung. Faren mener ikke, en kvinde skal uddanne sig, så hun må låne penge til uddannelsen af sin ene bror, der gerne vil støtte hendes ambitioner. Senere flytter hun til Landskrona ved Øresund og arbejder nogle år som lærerinde.

Længslen efter hjemstavnen er drivkraften, der igangsætter Lagerlöfs forfatterskab, og den bliver en magisk skattekiste og kreativ grundfortælling igennem hendes fremtidige virke. I 1891 debuterer hun med Gösta Berlings Saga, som sælger så godt, at hun kan leve af at være forfatter. Romanen foregår på en herregård som Mårbacka og er spundet på et persongalleri motiveret af barndommen, men forvandlet til fiktion fra første side:

Lyt til introduktionen

prx.dk/4upwx

Lyt til Kanoncast: Et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

prx.dk/xmah6

HR. ARNES PENGE

Lyt

I Solberga præstegård

1

Bohuslän: område i Sverige nord for Göteborg.

Marstrand: by i Sverige.

erhverve: tjene penge til.

skærgården: et område med tusindvis af små beboede og ubeboede øer.

drage: rejse.

skumre: blive mørkt.

På den tid, da kong Frederik 2. af Danmark regerede over Bohuslän•, boede der i Marstrand• en fattig fiskekræmmer ved navn Thorarin. Han var en stakkels svag og ringe mand, hans ene arm var lam, så han kunne hverken trække et fiskegarn op af vandet eller føre en åre. Han kunne altså ikke erhverve• sig sit livsophold på søen som de andre af skærgårdens• beboere, men han kørte om og solgte saltet og tørret fisk til folk. Han var ikke hjemme mange dage af året, for han drog• hele tiden fra by til by med sit fiskelæs.

En februardag, da det allerede begyndte at skumre•, kom Thorarin kørende ad den vej, der førte fra Kongshelle op til Solberga sogn. Vejen var meget øde, ikke et menneske var at se; men derfor behøvede Thorarin ikke at være tavs. Han havde ved sin side på vognen en god og trofast ven, han kunne tale med. Det var en lille sort hund med en tyk pels; den havde navnet Grim. For det meste lå den ganske stille med hovedet nede mellem forpoterne og blinkede bare med øjnene, når dens herre talte til den. Men hørte den noget, der mishagede den, så rejste den sig op, stak snuden i vejret og hylede værre end en ulv.

“Grim, min hund,” sagde Thorarin, “nu skal jeg fortælle dig store nyheder, som jeg i dag har hørt. Både

skær: klippe. i Kongshelle og i Kareby fortalte de, at havet er frosset til. Vi har nu haft stille og klart vejr i længere tid – det ved ingen bedre end du og jeg, der har måttet ligge på landevejen i mange dage – og så har isen lagt sig ikke blot i bugter og fjorde, men langt ud i Kattegat. Der er ikke længere vej for både og skibe mellem skærene•; der er ikke andet end stærk, fast is overalt, og man kan nu køre med hest og slæde helt ud til Marstrand og Paternosterskærene.”

Hunden hørte på alt, hvad dens herre fortalte, og det lod ikke til at gøre den utilfreds. Den lå stille og blinkede til ham.

“Vi har ikke synderlig meget fisk tilbage af vort læs,” vedblev Thorarin ligesom overtalende. “Hvad mener du, om vi drejede af ved næste vejkryds og satte kursen mod vest ud mod havet? Når vi kører forbi Solberga kirke og ned til Odsmålskil, så tror jeg ikke, vi har stort mere end 15 kilometers vej til Marstrand. Det var ikke så galt engang at slippe hjem uden at behøve at bruge enten båd eller færge.”

De kørte nu over den lange Kareby hede, og skønt det havde været stille vejr hele dagen, strøg der dog en kold vind hen over heden, som gennemisnede de to venner.

“Der er måske dem, der vil mene, at det er lovlig svagt af os sådan at vende næsen hjem midt i den bedste arbejdstid,” sagde Thorarin og slog med armene for kuldens skyld. “Men nu har vi da ligget og flakket omkring her på landevejen i flere uger, du og jeg, og vi kan nok trænge til at sidde hjemme et par dage og lade kulden forsvinde ud af kroppen.”

OPGAVER: TEKST, TEMA

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.

TEKST

Oplev romanen

Hvilke følelser, stemninger og tanker vækker romanen i dig?

Skriv en fri refleksion på 5 minutter, hvor du undersøger disse.

Del refleksionen med din nabo og overvej, hvordan jeres oplevelser ligner og adskiller sig fra hinanden.

Personer og synsvinkler

Karakterisér forholdet mellem personerne og måden, der fortælles på. Se fx på, hvordan hr. Arne og hans kone beskrives i begyndelsen, hvilken rolle Thorarin spiller for fortælleren, og hvilke synsvinkler fortælleren giver på Elsalil og Sir Archie. Overvej, hvilke værdier hovedpersonerne repræsenterer i forhold til hinanden. Brevskrivning

Fordel parvist romanens vigtigste personer imellem jer i klassen, og skriv et brev til en af dem. Benspænd:

• Gør jer klart, hvem I er som afsendere: Er I en ven, et familiemedlem, en officiel instans eller noget fjerde? Hvem er modtageren, og hvad henvender I jer til denne om?

• Skriv sammen et brev på cirka en halv side (1200 tegn med mellemrum) til den udvalgte person. Lev jer aktivt ind i dennes situation ud fra jeres viden om romanens handling.

Hr. Arnes penge

Selma LagerlÖf med værkintroduktion af Mischa Sloth Carlsen © Praxis Forlag A/S, København 2026

Udkom første gang i 1904, Gyldendal. Her fra SAGA Egmonts e­bogsversion 2016.

Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg

Koncept og redaktion af værkintroduktion: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard Modernisering af Mischa Sloth Carlsen og ordforklaringer af Rebecca Natasha Albinus

Forsidefoto af Selma LagerlÖf: The Picture Art Collection / Alamy Produktion af lydbog: SAGA Egmont

Podcast: Morten Gundel

ISBN 978­87­29­02032­5

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S

– et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29018-377 (trykt bog) 978-87-29012-856 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29012-887 (webBog) 978-87-29018-384 (trykt bog)

Det til dansk - Kanonantologi: 9788729020158 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29012-870 (indgår i fagpakken til dansk)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29012-863 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29018-414 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29018-421 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.

“Jeg

knive på

Branehög?”

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Selma Lagerlöf: Hr. Arnes penge, læseprøve by Praxis - Issuu