Issuu

WISEflow Europe/Copenhagen(CEST) 20 May 2026

UCL 1 0 3 0 0 0 3 7 - A fg a n g s p ro j e k t E r h v e r v s p æ d a g o g i k, A f l e v e r i n g s f l o w Afgangsprojekt Erhvervspædagogik

Prædefineret information Startdato:

09-04-2026 09:00 CEST

Slutdato:

26-05-2026 12:00 CEST

Bedømmelsesform:

Dansk 7-trinsskala

ECTS:

Flowkode:

10300037

Ekstern bedømmer: Intern bedømmer:

Ekstern bedømmer 1 Lene Sørensen

Deltager Navn:

Louise Strauss Hansen

Kandidatnr.:

3f1edccd-61f0-f011-a3c8-005056b2f3ea

UCL-id:

loha35866@ucl.dk

Praktikportal Id:

(Ikke sat)

Information fra deltager Anslag - besvarelse *:

74814

Dansk titel *:

Veje ind i deltagelse

Engelsk titel *:

Access to participation

Tro og love erklæring *: Ja

Gruppe Gruppenavn:

(Ikke sat)

Gruppenummer:

Øvrige medlemmer:

Lotte Thobo Waarsøe Jørgensen

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Uddannelsens navn Modulnavn Eksamenstermin Antal tegn med mellemrum

Diplom i Erhvervspædagogik Afgangsprojektet Juni, 2026 74.814

Veje ind i deltagelse Forskellige forudsætninger kræver forskellige deltagelsesmuligheder. Uden praktisk produkt Med praktisk produkt Hvis ”X” i ”Med praktisk produkt” – hvor kan censor og eksaminator få adgang til produktet?

X Link er indsat i opgaven på side: Praktisk produkt eller illustration af praktisk produkt kan ses på side:

Navn(e)

Lotte Jørgensen – Syddansk Erhvervsskole Louise Strauss Hansen – TietgenSkolen

Studienummer/numre

99946508 + 99935866

Vejleders navn

Lene Sørensen

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Navn: Lotte Jørgensen Udover de obligatoriske moduler er der gennemført følgende valgmoduler: Modulnavn

Fra diplomuddannelsen ECTS

1. Bæredygtighed i erhvervspædagogisk praksis

DEP

2. Praksisrelateret undervisning i de erhvervsrettede uddannelser

DEP

Navn: Louise Strauss Hansen Udover de obligatoriske moduler er der gennemført følgende valgmoduler: Modulnavn

Fra diplomuddannelsen ECTS

1. Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser

DEP

2. Bæredygtighed i erhvervspædagogisk praksis

DEP

Afgangsprojektets emne: Hvordan kan der skabes nye veje ind i deltagelse, så eleverne får mulighed for at deltage aktivt. Problemformulering: Hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så flere elever får lyst til at byde ind i faglige diskussioner og deltage aktivt i plenum på tværs af forskellige forudsætninger, for dermed at fremme deres læring?

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Indhold Indledning (Lotte & Louise) ..................................................................................................................... 1 Problemfelt (Lotte & Louise) ................................................................................................................... 1 Problemformulering (Lotte & Louise) ...................................................................................................... 3 Metode afsnit ........................................................................................................................................ 4 Videnskabsteori (Lotte & Louise) ................................................................................................................... 4 Fase 1 (Louise) ........................................................................................................................................... 4 Fase 2 (Louise) ........................................................................................................................................... 5 Fase 3 (Louise) ........................................................................................................................................... 5 Fase 4 (Louise) ........................................................................................................................................... 6 Teorivalg (Lotte) ............................................................................................................................................. 6 Universal Design for Learning (UDL) .......................................................................................................... 6 Etienne Wenger ......................................................................................................................................... 7 Deci & Ryan................................................................................................................................................ 7 Knud Illeris ”Læringstrekant”..................................................................................................................... 7 Afgrænsning (Lotte & Louise) ........................................................................................................................ 7 Begrebsafklaring (Lotte & Louise).................................................................................................................. 8 Aktiv deltagelse.......................................................................................................................................... 8 Motivation ................................................................................................................................................. 9 Medbestemmelse ...................................................................................................................................... 9 Elevinddragelse og elevperspektiver ......................................................................................................... 9 Fase 1: Vores forforståelser .................................................................................................................... 9 Hvem er de unge? (Louise) ............................................................................................................................ 9 Egen praksiserfaring (Lotte) ......................................................................................................................... 13 Skolens rammer og retning (Lotte) .............................................................................................................. 13 EMMA kriterier (Louise) .............................................................................................................................. 15 Ny forståelse (Lotte og Louise) .................................................................................................................... 15 Fase 2: Planlægning og didaktiske overvejelser ..................................................................................... 16 Hvad siger eleverne? (Lotte) ........................................................................................................................ 16 UDL; Læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiver (Louise)......................................................... 17 Uddybelse af zoner (Louise) .................................................................................................................... 21 Ny forståelse (Lotte & Louise)...................................................................................................................... 22

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Fase 3: Afprøvning................................................................................................................................ 23 Forberedelse (Lotte) .................................................................................................................................... 23 Observationer under afprøvning (Lotte) ..................................................................................................... 23 Ny forståelse (Lotte & Louise)...................................................................................................................... 26 Fase 4: Resultat og efterrefleksion ........................................................................................................ 27 Indsamling af empiri (Lotte) ........................................................................................................................ 27 Elevernes feedback .................................................................................................................................. 27 Didaktiske erfaringer og justeringer (Louise)............................................................................................... 28 Ny forståelse (Lotte & Louise)...................................................................................................................... 29 Diskussion (Louise) ............................................................................................................................... 29 Konklusion (Lotte & Louise) .................................................................................................................. 30 Perspektivering (Lotte & Louise) ........................................................................................................... 32 Referenceliste (Lotte & Louise) ............................................................................................................. 33 Bilag (Lotte & Louise) ........................................................................................................................... 35 Bilag 1: Skolernes didaktiske grundlag (2 sider) .......................................................................................... 35 Bilag 2: Bekendtgørelser (1 side) ................................................................................................................. 37 Bilag 3: ETU (2 sider) .................................................................................................................................... 38 Bilag 4: EMMA kriterier (2 sider) ................................................................................................................. 40 Bilag 5: Spørgeskema svar ”Aktiv deltagelse” (2 sider) ................................................................................ 42 Bilag 6: Spørgeskema svar ”Tanker om god undervisning” (5 sider) ........................................................... 44 Bilag 7: Forløbsbeskrivelse med målpinde og uddybelse (1 side) ............................................................... 49 Bilag 8: Observationer under afprøvning (10 sider) .................................................................................... 50 Bilag 9: Kontor/handel vejleders feedback (1 side) ..................................................................................... 60 Bilag 10: Elevernes feedback efter afprøvning (4 sider) .............................................................................. 61 Bilag 11: Ai billede generering på forside prompt (1 side) .......................................................................... 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Indledning Dette projekt er et samarbejde mellem Syddansk Erhvervsskole og TietgenSkolen og gennemføres af to undervisere med forskellige faglige udgangspunkter. Louise underviser på detailuddannelsens hovedforløb på TietgenSkolen og arbejder blandt andet med elever i elevpladscenteret, sammen med andre vejledere, hvor eleverne driver butik og arbejder med kundesalg, vareindkøb og butiksdrift. Lotte underviser på tandklinikassistentuddannelsen på Syddansk Erhvervsskole på både grundforløb og hovedforløb, hvor eleverne veksler mellem teori og praktisk arbejde i skolens klinik. Selvom vores uddannelser er forskellige, oplever vi den samme udfordring i vores undervisning: mange elever deltager ikke aktivt i fælles undervisningssituationer. Det er ofte de samme få elever, der byder ind med spørgsmål, refleksioner og faglige input, mens andre elever forholder sig mere tilbageholdende. Det får os som undervisere til at stille spørgsmål ved, hvordan vi skaber undervisning, hvor flere elever kan byde ind i faglige diskussioner og i plenum for at udvikle deres fagsprog og kompetencer på sigt. Vi oplever begge, at vi allerede arbejder med variation, praksisnær undervisning og differentierede arbejdsformer, men at eleverne ofte falder tilbage i kendte mønstre, hvor deltagelsen bliver ulige fordelt imellem eleverne eller tilbageholdende adfærd. Det vækker en nysgerrighed hos os på, om vores egne didaktiske valg altid understøtter den deltagelse, vi ønsker at skabe. Projektet udspringer derfor både af en fælles praksisudfordring og et ønske om at udvikle vores egen undervisning. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan elever selv forstår deltagelse, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så flere elever oplever reelle muligheder for at engagere sig og fremme læring i undervisningen.

Problemfelt I undervisningen på erhvervsuddannelserne forventes elever at deltage aktivt i undervisningen, stille spørgsmål, reflektere over fagligt indhold og bidrage til fælles opgaver. Aktiv deltagelse er ikke alene en del af læringsprocessen, men også en vigtig forudsætning for, at eleverne kan udvikle de kompetencer, de skal anvende i deres fremtidige erhverv (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, 2025).

Side 1 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

På detailuddannelsen skal de kunne anvende teorier som f.eks. salgsteori i mødet med kunder. Hvis eleverne ikke deltager aktivt i undervisningen og ikke får arbejdet med teorien i praksisnære situationer, kan det blive vanskeligt for dem at omsætte den faglige viden til konkrete handlinger i arbejdslivet. Selv når vi varierer undervisningen og prøver forskellige arbejdsformer, opleves det stadig, at mange elever ikke byder ind i faglige diskussioner i plenum eller i gruppearbejde. Det er de samme få elever, der siger noget, mens andre holder sig mere tilbage. Det rejser derfor et didaktisk spørgsmål om, hvorvidt vores egne antagelser om god og differentieret undervisning nødvendigvis skaber de deltagelsesmuligheder, vi som undervisere tror. Mange elever i elevpladscenteret befinder sig i en særlig situation. Eleverne har ikke opnået en elevplads, hvilket for nogle kan opleves som et personligt nederlag. På detailuddannelsen betyder det samtidig, at eleverne i perioder har begrænset kontakt med kunder i butikken, hvilket kan gøre hverdagen mindre praksisnær og opleves som lang. Når den praktiske erfaring med salg er begrænset, kan det blive sværere for eleverne at se relevansen af den teoretiske undervisning, hvilket kan påvirke deres motivation og deltagelse (Andersen & Christensen, 2016, s. 51). På tandklinikassistentuddannelsen kommer den manglende deltagelse til udtryk ved, at det er de samme få elever, der byder ind i fælles samtaler og faglige drøftelser. En stor del af elevgruppen forholder sig mere tilbageholdende i plenum, hvilket kan gøre det vanskeligt som underviser at vurdere, om alle elever følger med i undervisningen, og om de lærer det de skal. I samtaler med eleverne giver flere udtryk for, at de kan være usikre på at sige noget højt i klassen, blandt andet af frygt for at sige noget forkert eller fremstå fagligt usikre overfor de andre. Denne præstationsangst kan betyde, at nogle elever vælger ikke at deltage aktivt i dialogen, selvom de måske følger med i undervisningen. Samtidig indeholder undervisningen på uddannelsen en del faglig teori, som danner grundlag for det videre arbejde i klinikken. Vi er blevet fortalt, at svingende deltagelse også er en udfordring på kontor- og handelsuddannelserne i elevpladscenteret på TietgenSkolen. Vi har derfor valgt at inddrage elever fra disse uddannelser selvom vi ikke selv underviser dem til daglig.

Side 2 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Vi håber at det giver mulighed for at se på deltagelse med et lidt bredere blik og bidrage med nye forståelser i vores undersøgelse, uden at være præget af forforståelse. Vi er blevet fortalt af underviseren, at der ofte er mange elever samlet og de sidder på samme kontor. Undervisningen kræver løbende planlægning af opgaver og aktiviteter, der kan engagere en stor elevgruppe med forskellige behov og erfaringer. Det er ofte de erfarne elever, som har været længst tid i elevpladscenteret, der byder mest ind i undervisningen. Det kan skabe en ubalance i deltagelsen, hvor nogle elever fylder meget, mens andre i højere grad trækker sig. Arbejdsopgaverne foregår en stor del af tiden ved computeren og fra faste pladser, hvilket betyder at nogle elever arbejder meget isoleret. Denne ubalance har skabt, ifølge underviseren, en kultur hvor eleverne trækker sig, byder mindre ind, og derfor har deres underviser fundet det interessant at indgå som et led i vores undersøgelse. Deltagelse i undervisningen er samtidig et centralt tema i den aktuelle udvikling af ungdomsuddannelserne. Hvis elever i undervisningen primært indtager en tilbagetrukket rolle, kan det derfor udfordre ambitionen om at udvikle elever, der aktivt bidrager med idéer, refleksioner og initiativer. Deltagelse i undervisningen bliver dermed ikke kun et spørgsmål om læring i den enkelte time, men også et spørgsmål om, hvordan elever udvikler kompetencer til at indgå aktivt i både uddannelse og arbejdsliv. Hvordan skaber vi undervisning som giver eleverne valgmuligheder til hvordan de åbner og fordyber sig i indholdet samt videndeler indholdet og det lærte (Olesen & Haaber, 2025, s. 19). Hvordan hjælper vi eleverne til at bidrage i fælles faglige diskussioner og markere sig i plenum, så vi sikrer os at de udvikler de kompetencer de skal bruge i deres arbejdsliv? På den baggrund bliver det relevant at undersøge følgende problemformulering:

Problemformulering Hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så flere elever får lyst til at byde ind i faglige diskussioner og deltage aktivt i plenum på tværs af forskellige forudsætninger, for dermed at fremme deres læring?

Side 3 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Metode afsnit Videnskabsteori Vi vælger en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang, fordi vores formål er at forstå og fortolke vores elevers oplevelser, perspektiver og handlinger i et deltagelsesperspektiv. Hermeneutikken har fokus på subjektet, hvor mennesket selv er i centrum (Højen & Brinkkjær, 2018, s. 81) og hvor menneskets forforståelser og tolkninger er præget af erfaringer, traditioner og det miljø, man er opvokset i (Gudnason & Hersom, 2022, s. 45). Samtidig er vi bevidste om, at vores egne forforståelser som undervisere har betydning for, hvordan vi fortolker elevernes udsagn og handlinger. Ontologisk betyder det i dette projekt, at deltagelse ikke forstås som en entydig og målbar størrelse, men som et fænomen, der formes af elevernes erfaringer, relationer og den kontekst undervisningen foregår i. Epistemologisk betyder det, at vi anvender kvalitative metoder, for at få indsigt i elevernes egne udsagn og oplevelser, som derefter danner grundlag for vores fortolkning.

Projektet er samtidigt inspireret af et socialkonstruktivistisk perspektiv i udviklingen af selve undervisningsforløbet, her de zoner vi ønsker at udvikle. Viden og forståelse ses som noget der skabes i sociale sammenhæng gennem interaktion, sprog og fælles praksis (ontologi) (Gudnason & Hersom, 2022, s. 43-44). Hvor hermeneutikken hjælper os med at fortolke elevernes oplevelser, inspirerer socialkonstruktivismen os til didaktisk at skabe undervisning, hvor eleverne aktivt deltager, deler perspektiver og udvikler forståelse sammen med andre.

Dette perspektiv får derfor betydning for, hvordan vi tilrettelægger zonerne, videndelingen og de praksisfællesskaber, eleverne indgår i undervejs i forløbet. Både elevernes perspektiver og de sociale fællesskaber får derfor betydning for de didaktiske valg, vi træffer i projektets udvikling. Vores undersøgelse har vi valgt at inddele i fire faser, som tilsammen afspejler en hermeneutisk bevægelse mellem forforståelse, ny indsigt, afprøvning og ny forståelse.

Fase 1 I første fase undersøger vi vores egne forforståelser. Vi er bevidste om, at vi som undervisere ikke træder neutralt ind i undersøgelsen, men tolker ud fra vores egen forståelseshorisont (Gudnason & Hersom, 2022, s. 46). Vores forforståelse er præget af vores praksiserfaring, skolernes didaktiske grundlag, bekendtgørelser

Side 4 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

samt EMMA-kriterierne, hvor elever vurderes på deres deltagelse. Disse forhold har betydning for, hvordan vi forstår og arbejder med deltagelsesbegrebet i undervisningen. Som en del af vores forforståelse vil vi inddrage kvantitative data i form af vores skolers ETU (elevtrivselsundersøgelse), som bruges til at, give indblik i elevernes aktive deltagelse ifølge dem selv. Derudover inddrager vi 2 eksisterende rapporter fra CeFU og EVA, her; Motivation i erhvervsuddannelserne (CeFU, 2011), samt Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne (EVA, 2021) til at belyse generelle tendenser inden for motivation, trivsel og deltagelse på erhvervsuddannelserne. Rapporterne skal ikke analyseres selvstændigt i projektet, men fungere som eksisterende viden, vi træder ind i undersøgelsen med, og som er med til at nuancere vores forståelse af hvem de er unge er. Denne fase afspejler et hermeneutisk udgangspunkt, hvor vores egen forforståelse synliggøres som en central del af undersøgelsen.

Fase 2 Da vi arbejder hermeneutisk, undersøger vi først elevernes egne tanker om deltagelse gennem kvalitative spørgeskemaer. Her ønsker vi at få indsigt i, hvordan eleverne definerer aktiv deltagelse, hvad der motiverer dem i undervisningen, samt hvilke faktorer de oplever som henholdsvis fremmende og hæmmende for deres deltagelse. Formålet er at opnå ny viden, der kan nuancere vores egen forforståelse og danne grundlag for en horisontsammensmeltning. I anden fase ønsker vi at omsætte elevernes perspektiver til konkret undervisningsplanlægning. Hvilke læringsformer motiverer dem? Hvilke barrierer oplever de i undervisningen? Og hvilke deltagelsesmuligheder efterspørger de? Vi er bevidste om, at vi fortolker elevernes udsagn ud fra vores egen forståelseshorisont, og at vores didaktiske valg derfor fortsat vil være præget af vores forforståelser. På baggrund af denne fortolkning udvikler vi et undervisningsforløb, hvor elevernes perspektiver aktivt inddrages i planlægningen. Her anvender vi Universal Design for Learning (UDL) som den overordnede didaktiske ramme og supplerer med udvalgte teoretiske perspektiver på deltagelse, motivation og fællesskaber.

Fase 3 I tredje fase afprøver vi undervisningsforløbet i praksis med elever fra detail-, kontor- og handelsuddannelserne i elevpladscenteret på TietgenSkolen samt elever fra tandklinikassistentuddannelsen på Syddansk Erhvervsskole.

Side 5 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Her sættes læringszonerne i spil, og eleverne får mulighed for selv at vælge, hvordan de ønsker at arbejde med det faglige indhold. Under afprøvningen observerer vi elevernes deltagelse i de forskellige læringszoner og noterer løbende vores iagttagelser via observationsskemaer.

Fase 4 I fjerde fase analyserer og fortolker vi elevernes evalueringer af forløbet med henblik på at undersøge forløbets betydning for deres deltagelsesmuligheder, motivation og oplevelse af læring. På baggrund af dette reflekterer vi over, hvilke didaktiske greb der understøttede deltagelse, og hvor der fortsat kan være behov for justeringer i undervisningsdesignet. Afslutningsvis samler vi vores erfaringer for at skabe ny forståelse af deltagelsesbegrebet og identificere, hvordan vores undervisningspraksis kan videreudvikles. Denne fase afslutter den hermeneutiske cirkel, hvor nye erfaringer danner grundlag for ny forståelse.

Teorivalg Universal Design for Learning (UDL) Som overordnet didaktisk ramme anvender vi, som nævnt, principperne fra Universal Design for Learning (UDL). UDL tager udgangspunkt i at skabe fleksible læringsmiljøer, hvor elever med forskellige forudsætninger og læringsstrategier får mulighed for at deltage aktivt i undervisningen (Olesen & Haaber, 2022, s. 8–9). Tilgangen bliver relevant i dette projekt, fordi den peger på, at der kan opstå udfordringer i mødet mellem elevernes læringsforudsætninger og undervisningens læreprocesser (Olesen & Haaber, 2025, s. 23). Med udgangspunkt i denne forståelse ønsker vi at planlægge undervisning, der giver eleverne flere valgmuligheder og inddrager deres perspektiver som et aktivt afsæt for vores didaktiske beslutninger. Dette understøtter projektets ambition om at skabe flere deltagelsesmuligheder i undervisningen og dermed styrke elevernes forudsætninger for læring. I planlægningen af undervisningsforløbet anvender vi samtidig UDL’s forskellige læreprocesser som inspiration til at skabe variation i arbejdet med det faglige indhold. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges med aktiviteter, der både rummer stillesiddende refleksion, kropslige og sanselige aktiviteter, æstetiske og skabende processer samt fællesskabsopbyggende aktiviteter og fælles videndeling.

Side 6 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Etienne Wenger Vi inddrager Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber, fordi teorien kan hjælpe os med at forstå, hvordan elevernes deltagelse og læring kan udvikles i sociale fællesskaber. Ifølge Wenger sker læring gennem deltagelse i praksisfællesskaber, hvor mennesker udvikler viden og identitet gennem fælles erfaringer og opgaver (Aarkrog, 2018, s. 112–113). Teorien anvendes som inspiration til at tilrettelægge undervisningen, gennem mindre praksisfællesskaber, hvor eleverne kan bevæge sig fra legitim perifer deltagelse til mere aktiv deltagelse i det faglige fællesskab. Vi ønsker at undersøge, om dette kan skabe bedre deltagelsesmuligheder og styrke elevernes lyst til at byde ind i faglige diskussioner.

Deci & Ryan Vi inddrager Deci og Ryans selvbestemmelsesteori fordi teorien kan hjælpe os med at forstå, hvad der motiverer eleverne til at deltage i undervisningen. Ifølge Deci og Ryan hænger motivation sammen med opfyldelsen af tre grundlæggende psykologiske behov: autonomi, kompetence og tilhørsforhold (Ågård, 2018, s. 20–21). Teorien anvendes derfor til at analysere, hvordan undervisningens tilrettelæggelse kan påvirke elevernes motivation, deltagelse og læring.

Knud Illeris ”Læringstrekant” Vi inddrager Knud Illeris’ læringstrekant, fordi teorien kan hjælpe os med at forstå læring som et samspil mellem indhold, drivkraft og samspil. Teorien anvendes til at undersøge, hvordan undervisningens indhold, elevernes motivation og deres deltagelse i fællesskaber kan understøtte elevernes læring og lyst til at deltage aktivt i undervisningen.

Afgrænsning Undersøgelsen afgrænses til elever fra detail-, kontor- og handelsuddannelserne i elevpladscenteret på TietgenSkolen samt elever fra tandklinikassistentuddannelsen på Syddansk Erhvervsskole. Da vi som undervisere primært arbejder med henholdsvis detail- og tandklinikassistentuddannelsen, har vi ikke samme indgående kendskab til kontor- og handelsuddannelsernes daglige praksis. Dette kan bidrage med nye perspektiver, men indebærer samtidig en risiko for fejltolkninger af elevernes udsagn og adfærd. Projektet har fortsat læring som et fokus, da erhvervsuddannelserne har til formål at udvikle elevernes faglige kompetencer til praksis og arbejdsliv. Vi afgrænser os dog fra at måle læring gennem traditionelle test eller dokumentere et direkte fagligt læringsudbytte af undervisningsforløbet.

Side 7 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

I stedet undersøger vi, hvordan deltagelsesmuligheder, motivation og medbestemmelse kan skabe bedre forudsætninger for, at læring kan finde sted. Projektet arbejder med begreber som deltagelse, motivation, medbestemmelse og elevinddragelse, som alle kan forstås forskelligt afhængigt af kontekst og perspektiv. Vi er opmærksomme på, at vores fortolkninger af disse begreber er præget af vores egen forforståelse og de institutionelle rammer, vi arbejder indenfor. Afprøvningen af undervisningsforløbet gennemføres som et afgrænset undervisningsforløb, hvilket betyder, at vi kun får indsigt i elevernes oplevelser i en begrænset periode. Observationerne foretages desuden af os selv som undervisere, hvilket kan påvirke vores fortolkninger af elevernes deltagelse. Endelig anvender projektet både kvantitativt og kvalitativt data. De kvantitative data fra trivselsmålinger og nationale undersøgelser anvendes udelukkende som baggrundsviden og analyseres ikke selvstændigt. Projektets primære fokus ligger derfor på de kvalitative data og de praksisnære erfaringer, der opstår gennem de fire faser i undersøgelsen. Vi er samtidig opmærksomme på, at vores spørgeskemaer, observationer og dialog med eleverne kan være præget af vores egne formuleringer, spørgsmål og fortolkninger. Der kan være forhold, vi ikke får spurgt ind til, eller nuancer i elevernes svar, som vi overser, hvilket kan påvirke undersøgelsens resultater. Projektets resultater skal derfor forstås som kontekstafhængige fortolkninger, der kan bidrage med didaktiske refleksioner, men som ikke kan generaliseres til alle erhvervsuddannelser.

Begrebsafklaring For ikke at analysere elevernes udsagn ud fra skjulte eller ureflekterede antagelser, ønsker vi at afklare hvordan vi tolker begreberne; Aktiv deltagelse, Motivation, Medbestemmelse og Elevinddragelse/Elevperspektiver.

Aktiv deltagelse I dette projekt forstås aktiv deltagelse som elevernes engagement i undervisningens faglige aktiviteter og i det faglige samspil med andre. Aktiv deltagelse kan blandt andet komme til udtryk ved, at elever stiller spørgsmål, bidrager til faglige samtaler, markerer i undervisningen eller deler erfaringer fra praksis. Det kan også vise sig gennem samarbejde med andre elever, initiativ til opgaver eller ved at give og modtage faglig feedback. Samtidig anerkender vi, at deltagelse ikke udelukkende er knyttet til synlig aktivitet i plenum.

Side 8 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Elever kan også deltage aktivt gennem koncentreret arbejde, aktiv lytning eller ved at arbejde selvstændigt med opgaver. I projektet undersøger vi derfor, hvordan eleverne selv forstår begrebet deltagelse, og hvilke former for deltagelse de oplever som meningsfulde i undervisningen.

Motivation Motivation forstås som de forhold, der påvirker elevernes lyst til at engagere sig i undervisningen. I projektet er vi særligt optaget af, hvordan oplevelsen af mening, mestring og relevans kan påvirke elevernes engagement. Dette kan perspektiveres gennem Deci og Ryans motivationsteori, hvor autonomi, kompetence og tilhørsforhold fremhæves som centrale faktorer for motivation. Samtidig er vi opmærksomme på, at motivation ikke altid er synlig i undervisningen.

Medbestemmelse Når vi vælger at eleverne skal have medbestemmelse i undervisningen, er det fordi vi ønsker at planlægge en undervisning, som tager højde for at der er mange måder at lære på (Olesen & Haaber, 2025, s. 30). Medbestemmelse forstås som elevernes mulighed for at træffe valg i deres egen læringsproces. Det kan f.eks. handle om valg af arbejdsform, samarbejdspartnere eller måden en opgave løses på. I projektet kobles medbestemmelse til undervisningsforløbets læringszoner, hvor eleverne får mulighed for at vælge den arbejdsform, de oplever som mest meningsfuld.

Elevinddragelse og elevperspektiver Elevinddragelse forstås som elevernes mulighed for at få indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. I projektet kommer dette til udtryk ved, at vi aktivt undersøger elevernes perspektiver på deltagelse og anvender deres udsagn som afsæt for planlægningen af undervisningsforløbet. Ifølge Olesen & Haaber kan indflydelse på undervisningen styrke elevernes ejerskab samt deres lyst og mod til at deltage (Olesen & Haaber, 2025, s. 25).

Fase 1: Vores forforståelser Hvem er de unge? Som en del af vores forforståelse finder vi det nødvendigt at rette blikket mod de unge, vi møder på erhvervsuddannelserne. Når vi undersøger deltagelse i undervisningen, kan vi ikke alene fokusere på elevernes adfærd i læringsrummet. Vi må også forholde os til de samfundsmæssige, sociale og personlige vilkår, eleverne står i, når de træder ind i undervisningen. Hvis vi alene tolker manglende deltagelse som

Side 9 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

manglende motivation eller ansvar, risikerer vi at overse centrale forhold, der påvirker elevernes engagement. Vi fandt det derfor relevant at kigge på de unges udsathed og har ladet os inspirere af professorer, lektorer og eksperter på ungeområdet (Görlich et al., 2019, s. 15). Samt undersøgelser fra CeFU (Brown & Katznelson, 2011) og EVA (Danmarks Evalueringsinstitut [EVA], 2021), som kommer med deres anbefalinger til arbejdet med de unges rammer og trivsel.

Præstationssamfund Ungdomslivet beskrives i flere undersøgelser som præget af et stigende forventningspres. Unge oplever i dag både et fagligt og socialt pres om at præstere, træffe de rigtige valg og skabe et succesfuldt ungdomsliv, ifølge Morten Ejrnæs (Görlich et al., 2019, s. 45). Når man ser at eleverne kan klare sig selv, konkluderes det, at de nok ikke har brug for støtte ifølge Hanne Warming (Görlich et al., 2019, s. 68). Og så mener hun, at der er for meget fokus på alt det eleverne ikke kan og på den uønskede adfærd, som presser de unge endnu mere. Anders Petersen beskriver nutidens unge som en del af et præstationssamfund, hvor de konstant forventes at udvikle sig, være omstillingsparate og lykkes på flere arenaer samtidig (Görlich et al., 2019, s. 79-86). Ifølge Dorte Ågård, skaber det store fokus på uddannelse og arbejdskvalifikationer en performancekultur som er meget usund, og som presser de unge. Nogle elever gør alt hvad de kan, og mere til, for at leve op til dette, mens andre melder sig ud (Ågård, 2021, s.77).

Praktikpladser skaber motivation Spørgsmålet om praktikpladser fylder meget for mange erhvervsskoleelever, og elever med praktikplads oplever højere motivation end elever uden praktikplads (Størner & Sørensen, 2014, s. 29). Når unge ikke lykkes med at få en elevplads, kan de komme til at placere ansvaret hos sig selv og opleve, at de ikke er gode nok, selvom der ofte også er strukturelle årsager bag manglen på praktikpladser, ifølge Christer Hyggen (Görlich et al., 2019, s. 172). Dette bliver særligt relevant i vores kontekst, hvor flere elever befinder sig i ventepositioner og samtidig forsøger at fastholde motivationen for deres uddannelse.

Drop traditionel skoleundervisning Mange unge vælger en erhvervsuddannelse, fordi de ønsker en uddannelse med en tydelig kobling til praksis og et konkret erhverv (Størner & Sørensen, 2014, s. 101-103). De motiveres af, at

Side 10 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

kunne se meningen med undervisningen og oplever ofte større engagement, når undervisningen minder om den virkelighed, de uddanner sig til. Jo længere undervisningen bevæger sig væk fra praksis og bliver traditionelt klassebaseret, desto større risiko er der for, at engagementet falder (Størner & Sørensen, 2014, s. 103). Dette bliver særligt relevant i vores projekt, da både detail-, kontor-, handels- og tandklinikassistentelever uddanner sig til praksisnære professioner, hvor teori først giver værdi, når eleverne oplever, hvordan den kan anvendes i praksis. Ifølge CeFU’s undersøgelse om elevernes motivation, foretrækker de fleste elever at blive præsenteret for teorien først og herefter prøve sig frem med en konkret opgave (CeFU, 2011, s. 8).

Eleverne ønsker at underviseren er til stede, tilgængelig og giver sig god tid til at guide eller demonstrere undervejs, da det øger deres læring, engagement og motivation (CeFU, 2011, s. 8). CeFU anbefaler at man reducerer elevernes oplevelse af ventetid i den praktiske undervisning, ved at tænke metoder som kan supplere hinanden f.eks. at eleverne hjælper hinanden, detaljeret instruktioner (f.eks. billeder og video materiale) og bedre organisering af læringsrummet (CeFU, 2011, s. 20).

Giv eleverne en stemme De unge orienterer sig mere mod egne behov, følelser og meningsskabelse end tidligere generationer (Størner & Sørensen, 2014, s. 98-99). Skolen opleves derfor i højere grad som relevant, når undervisningen giver mening for den enkelte elev og opleves som værdifuld i relation til deres eget liv og identitetsprojekt. Størner og Sørensen peger samtidig på, at digitale unge er vokset op med konstant adgang til feedback og anerkendelse, hvilket kan påvirke deres behov for synlig respons og følelsen af at blive set og anerkendt i undervisningen (Størner & Sørensen, 2014, s. 120-122).

Ifølge Kitty Te Riele, bør man i højere grad involvere de unge og lytte til dem, da det fremmer og skaber meningsfuld læring, når deres behov anerkendes og tages seriøst (Görlich et al., 2019, s. 187). Line Lerche Mørck udtaler at det handler om at give de unge andre handlemuligheder, i stedet for at se begrænsninger (Görlich et al., 2019, s. 217), og at vi skal skabe forandringer sammen så de udvikler de kompetencer de skal bruge når de får et job (Görlich et al., 2019, s. 222-223).

Side 11 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Ifølge EVA er det vigtigt at eleverne oplever at de udvikler sig fagligt, og har troen på at de kan udvikle sig fagligt, da det påvirker deres engagement og trivsel i undervisningen. Elever som tror på at de kan lære det de skal, vil være mere motiveret og yde en indsats (EVA, 2021, s. 31).

Forskellige erhvervserfaringer og forudsætninger Flere elever starter samtidig på erhvervsuddannelser med meget forskellige erfaringer og forudsætninger. Nogle har relevant erhvervserfaring, mens andre har begrænset erfaring med det fagområde, de uddanner sig til (Størner & Sørensen, 2014, s. 93). Det betyder, at elever ikke nødvendigvis møder undervisningen med samme faglige selvtillid eller samme forståelse af branchens normer og forventninger. Hvis undervisningen bygger på en antagelse om, at alle elever er klar til høj grad af selvstændighed og initiativ, kan nogle elever hurtigt opleve at komme bagud. Størner og Sørensen peger netop på, at forestillingen om “den gode erhvervsskoleelev” ofte forbindes med elever, der arbejder selvstændigt, tager ansvar og selv opsøger hjælp (Størner & Sørensen, 2014, s. 30). Dette finder vi interessant, fordi det udfordrer vores egne forforståelser af deltagelse.

Vi ønsker fællesskaber og gode relationer Relationer og fællesskaber spiller samtidig en afgørende rolle i ungdomslivet. Mange unge søger ikke kun faglighed, men også følelsen af at høre til i et fællesskab (Størner & Sørensen, 2014, s. 115). Man bør derfor tænke ind at eleverne søger praksisfællesskaber og at deres måske manglende erhvervserfaring øger behovet for faglige introduktioner og fagligt sprog som tager højde for dette (Størner & Sørensen, 2014, s. 115). Størner og Andersen udtaler også at elever udvikler sig bedst i miljøer præget af respekt, lydhørhed og værdighed (Størner & Sørensen, 2014, s. 148-149). Og så skal man huske på at starten af uddannelsen er en afgørende periode i et uddannelsesliv, hvor der lægges faglige og sociale spor, som har betydning for elevernes motivation for uddannelsen (Størner & Sørensen, 2014, s.23). Jette Kofoed peger samtidig på, at ensomhed, frygt og usikkerhed kan få unge til at trække sig fra fællesskabet og mindske deres lyst til at deltage aktivt. Man bør derfor arbejde med skoleglæde og udvikle tryghed i klassen, så alle tør at sige noget (Görlich et al., 2019, s. 200-201).

Side 12 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Egen praksiserfaring Vi er bevidste om, at vores egne praksiserfaringer, succesoplevelser samt personlige og faglige udvikling, præger vores forståelse af deltagelse, motivation og læring. Vi mener derfor at det er relevant at synliggøre dette til vores definition af vores forforståelser. Det hjælper os med at gøre os mere bevidste om hvad vi træder ind i planlægningsfasen med. Louise har 10 års erfaring fra detailbranchen, hvor hun har arbejdet i et miljø præget af højt tempo, omstillingsparathed, at kunne arbejde selvstændigt, arbejde kreativt og tage initiativ og ansvar.

Det er desuden også vigtigt at være opsøgende hos kunderne og turde at give det ”ekstra” for at give kunderne den bedste oplevelse. Lotte har 6 års erfaring fra tandklinik, hvor arbejdet har krævet struktur, planlægning, overblik og selvstændighed samt evnen til at håndtere pressede situationer. Rollen som tandklinikassistent kræver desuden evnen til at være et skridt foran tandlægen i arbejdsgange og behandlinger, samt at skabe tryghed i mødet med patienterne. Disse erfaringer tager vi ubevidst med ind i undervisningen og kan påvirke vores forventninger til elevernes deltagelse, ansvar og engagement. Samtidig er vi opmærksomme på, at eleverne træder ind i undervisningen med andre erfaringer og forudsætninger end os, og at vi ikke kan forvente at de identificerer sig med faget og har stærk indre motivation. Dette bør opbygges, ifølge CeFU (CeFU, 2011, s. 19). Det er i mødet mellem vores erfaringer, elevernes perspektiver/forudsætninger og det faglige indhold at vi med dette projekt ønsker at der opstår et fælles tredje, som vi tænker ind i planlægningsfase (Størner & Køhler, 2019, s.31).

Skolens rammer og retning Didaktiske og pædagogiske grundlag: Vi er bevidste om, at vores undervisningspraksis ikke kun er præget af vores egne erfaringer og værdier, men også af de institutionelle rammer og pædagogisk-didaktiske grundlag, som skolerne arbejder ud fra, som ses i bilag 1. Både TietgenSkolen og Syddansk Erhvervsskole har en fælles ambition om at skabe praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, hvor fagene integreres som redskaber til at arbejde med erhvervsrettede problemstillinger. På TietgenSkolen er der særligt fokus på elevinddragelse, synlige læringsmål, feedback og differentiering. Undervisningen tager afsæt i et læringssyn, hvor eleverne ses som medskabere af undervisningen,

Side 13 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

og en del af et forpligtende fællesskab. Der arbejdes med at styrke elevernes kritiske tænkning, innovation og evne til at indgå aktivt i et dynamisk arbejdsmarked, hvor deres deltagelse og perspektiver tillægges værdi. På Syddansk Erhvervsskole er der ligeledes fokus på praksisnær undervisning, elevinddragelse og aktiv deltagelse, men med en tydelig vægt på relationer, trivsel og anerkendende læringsmiljøer. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i relevante cases og praksis, hvor læreren har det didaktiske ansvar, og eleverne forventes at deltage aktivt. Samtidig arbejdes der med differentiering og støtte, så alle elever får mulighed for at indgå i faglige fællesskaber.

Bekendtgørelser: Vores undervisning følger de gældende bekendtgørelser for uddannelserne, som beskriver de faglige, personlige og sociale kompetencer, eleverne forventes at udvikle, se bilag 2. Disse rammer kan have betydning for vores forforståelse af, hvad eleverne skal lære og hvilke former for deltagelse, ansvar og initiativ vi derfor forventer af dem.

Skolernes trivselsundersøgelser: For at udvide vores forståelse i fase 1 inddrager vi også skolernes ETU-undersøgelser som ses i bilag 3. Dette finder vi relevant, da det kan give en indikation af, om udfordringer med aktiv deltagelse primært er noget, vi oplever i vores egen undervisning, eller om det er et bredere fokuspunkt på skolerne. I undersøgelserne bliver eleverne blandt andet spurgt, om de oplever, at de deltager aktivt i timerne. På TietgenSkolen svarer 13,2 % af eleverne på hovedforløbet, at de er uenige i, at de deltager aktivt. På grundforløbet svarer 30 % hverken enig eller uenig, mens 10 % er delvis uenige. På Syddansk Erhvervsskole svarer 14 % af eleverne på hovedforløbet helt uenig, mens 31 % af grundforløbseleverne fordeler sig på svarene delvis uenig, helt uenig og hverken enig eller uenig. Selvom størstedelen af eleverne oplever sig som aktive deltagere, peger tallene samtidig på, at en væsentlig gruppe elever ikke oplever sig selv som aktivt deltagende i undervisningen. Dette understøtter vores forståelse af, at deltagelse er et relevant didaktisk fokusområde på tværs af skoler og uddannelser – og ikke kun noget, vi oplever i vores egen praksis.

Side 14 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

EMMA kriterier På TietgenSkolens elevpladscenter vurderes eleverne blandt andet ud fra de regler der gælder skoleoplæring, her EMMA-kriterierne, som ses i bilag 4. Eleverne vurderes i forhold til; Egnethed, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt søgende. Bl.a. gælder det at eleverne vurderes ud fra kriterierne under hele deres skoleoplæring og skal udmeldes hvis eleverne stopper med at overholde dem. De skal være fleksible i deres lærepladssøgning og tage passende initiativer i den forbindelse. Ifølge kriterierne er det elevens eget ansvar at skaffe sig en læreplads og dermed være aktiv deltagende. Skolen har til opgave at støtte eleven undervejs. Kriterierne kan være med til at understøtte en forestilling om, at elever forventes at være selvstændige, ansvarstagende og opsøgende (Størner & Sørensen, 2014, s. 30). For nogle elever kan dette opleves som et pres, hvor de konstant skal leve op til forventninger. Dette kan have betydning for deres motivation og deltagelse i undervisningen, som vi tidligere har defineret. Vi er bevidste om, at disse kriterier kan præge vores egen forforståelse af, hvad aktiv deltagelse er, og kan have betydning for vores forventninger til eleverne.

Ny forståelse På baggrund af vores forforståelser ser vi nu deltagelse som et komplekst fænomen, der formes i mødet mellem eleverne, vores egne erfaringer og de institutionelle rammer. Vi bliver særligt opmærksomme på, at manglende elevplads kan påvirke elevernes motivation og selvforståelse negativt og i nogle tilfælde vendes indad. Samtidig efterspørger eleverne en tydelig kobling mellem teori og praksis samt undervisningsformer, der bevæger sig væk fra traditionel klasseundervisning. Her anbefaler CeFU at man indtænker nye metoder for at mindske ventetid, at eleverne præsenteres for teorien først og efterfølgende arbejder med en konkret case, som støttes af underviseren. Dette øger deres læring, engagement og motivation. Der tegner sig også et behov for anerkendelse, feedback og oplevelsen af at blive set, ligesom eleverne har forskellige erhvervserfaringer og forudsætninger, som har betydning for deres deltagelse. Eleverne søger fællesskaber og ønsker at være en del af noget meningsfuldt, hvilket stemmer overens med skolernes didaktiske grundlag. Samtidig peger ETU-undersøgelserne på, at der fortsat er elever, som ikke oplever sig selv som aktivt deltagende i undervisningen,

Side 15 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

hvilket understøtter, relevansen af at arbejde videre med området. Eksperter udtaler, at unge i højere grad bør inddrages og tages seriøst, og at den første tid i uddannelsen har særlig betydning for deres motivation og deltagelse. Derudover er det vigtigt at de føler, at de fagligt udvikler sig. I en hermeneutisk forståelse bevæger vi os dermed fra vores oprindelige antagelser mod en mere nuanceret forståelse, hvor elevernes perspektiver får en central rolle. Denne foreløbige horisontsammensmeltning danner grundlag for næste fase, hvor vi aktivt inddrager elevernes egne stemmer for at kvalificere vores forståelse og omsætte den til didaktiske valg.

Fase 2: Planlægning og didaktiske overvejelser Hvad siger eleverne? For at få indblik i elevernes perspektiver har vi arbejdet med spørgeskemaundersøgelser i to trin. I første omgang har vi undersøgt, hvordan eleverne selv forstår begrebet aktiv deltagelse, med 24 besvarelser på tværs af uddannelserne. Herefter har vi gennemført tre ens spørgeskemaer, som er opdelt på de enkelte uddannelser. Formålet er at undersøge, hvordan eleverne oplever, at de lærer bedst, og hvornår undervisningen giver dem lyst til at deltage, samt om der er forskelle i deres oplevelser og præferencer på tværs af uddannelserne.

Aktiv deltagelse (bilag 5): Eleverne forstår aktiv deltagelse som synlig og mundtlig aktivitet, særligt det at række hånden op, svare på spørgsmål og bidrage i undervisningen. Dette kommer bl.a. til udtryk i elevudsagn som: “Når man rækker hånden op og svarer på spørgsmålene” og “Bare ved at sige noget”. Flere elever peger også på, at deltagelse kan være at lytte, følge med og arbejde med opgaver, men disse former fylder mindre i deres besvarelser. Det interessante bliver derfor ikke, hvad deltagelse er, men hvorfor den ikke i højere grad kommer til udtryk i praksis. Når eleverne har en klar forståelse af, hvad der forventes, rejser det et didaktisk spørgsmål om, hvilke betingelser der skal være til stede, før eleverne faktisk oplever, at de kan og vil deltage.

Deres tanker om god undervisning (bilag 6): På tværs af alle elevgrupper peger eleverne på, at tydelighed, variation og praksisnær undervisning har betydning for deres motivation og deltagelse. Flere fremhæver, at de lærer bedst, når undervisningen kobles til konkrete arbejdsopgaver, når læreren forklarer tydeligt, og når Side 16 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

der skabes variation mellem teori, praksis og samarbejde. En elev beskriver f.eks.: “Jeg lærer bedst, når læreren viser det først og forklarer det roligt”. Samtidig viser besvarelserne forskelle mellem elevgrupperne. Tandklinikassistenteleverne peger særligt på, at tydelighed, tryghed og relationen til underviseren har stor betydning for deres motivation og deltagelse. Flere giver udtryk for, at de kan blive tilbageholdende i plenum af frygt for at sige noget forkert. En elev skriver: “Jeg siger ikke så meget i klassen, fordi jeg er bange for at svare forkert”.

Kontor- og handelseleverne fremhæver i højere grad variation, selvstændighed, og oplevelsen af relevans og mening i undervisningen. En elev beskriver: “Jeg mister motivationen, hvis vi bare sidder ved computeren hele dagen”. Detaileleverne peger særligt på praksisnære aktiviteter og konkrete opgaver som motiverende for deres deltagelse. En elev skriver: “Jeg lærer bedst, når vi laver noget aktivt og det minder om virkeligheden”.

Afrunding: Vi genkender tydelige mønstre mellem vores afsnit “Hvem er de unge?” og de kvalitative besvarelser. Samtidig bliver det tydeligt, at elevernes oplevelse af god undervisning varierer på tværs af uddannelser. Denne viden ønsker vi at anvende aktivt, når undervisningsforløbet skal planlægges.

UDL; Læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiver Vi ønsker at anvende UDL; Universal Design for Learning, som en didaktisk ramme, for at skabe muligheder for deltagelse. UDL arbejder med tre centrale greb: læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiver (Olesen & Haaber, 2025, s. 19). Vi ønsker at flytte fokus fra hvorfor eleverne ikke deltager, til hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen, så flere får mulighed for at lære og deltage? Og forhåbentligt giver det os en ny måde at se deltagelse på (horisontalsammensmeltning).

Vi ser i vores data og spørgeskemaundersøgelser, at særligt plenumundervisning, manglende variation og fravær af praksisnærhed kan skabe barrierer for deltagelse. I UDL forstås læringsbarrierer netop som noget, der opstår i mødet mellem elevernes forudsætninger og undervisningens tilrettelæggelse (Olesen & Haaber, 2025, s. 23). Det betyder, at vi ikke kan tage udgangspunkt i en “gennemsnitselev”, men må planlægge undervisning, hvor flere veje til læring er mulige ifølge UDL (Olesen & Haaber, 2025, s. 21).

Side 17 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Dette hænger sammen med vores tidligere pointer om, at eleverne efterspørger undervisning, der giver mening og er tydeligt koblet til praksis, samt undervisningsformer der bevæger sig væk fra traditionel klasseundervisning. Det er vigtigt at slå fast at forløbet stadig skal tage afsæt i de didaktiske valg som er formet af skolernes pædagogiske grundlag og den lovgivning der vedrører uddannelserne. Men vi ser at UDL kan inspirere til nye måder at tænke undervisning på. Ifølge UDL, er elevperspektiver et vigtigt afsæt, da det er gennem deres udsagn, vi får øje på, hvor barriererne opstår, og hvad der motiverer deres deltagelse (Olesen & Haaber, 2025, s. 25).

I afsnittet “Hvem er de unge”, blev vi opmærksomme på at eleverne navigerer i et præstationspres og kan holde sig tilbage af frygt for at sige noget forkert. Det forstærker vores opmærksomhed på, at læringsbarrierer ikke kun opstår fagligt, men også i relation til tryghed og deltagelsesrum. Dette understøttes af elevernes egne udsagn på tværs af uddannelserne, som ses i bilag 6.

En kontor- og handelselev udtrykker ønske om mere variation: “Jeg oplever ofte, at det er sværere at følge med og være motiveret, når undervisningen bliver meget ensformig”. Flere detailelever peger på behovet for praksisnærhed: “Jeg lærer bedst ved at have tingene i hænderne. Jeg kan godt lide at få forklaret en opgave og derefter arbejde mere i dybden med det selv”.

Samtidig fremhæver en tandklinikassistentelev at motivation og aktiv deltagelse påvirkes negativt hvis eleverne ikke involveres mere: “Jeg synes, det er svært at følge med, når læreren kun taler hele timen og vi bare skal lytte. Så bliver jeg hurtigt træt og mister motivationen. Jeg føler mig også mindre involveret fordi jeg ikke rigtig får mulighed for at deltage”.

Disse udsagn bliver centrale i vores didaktiske overvejelser, da de både peger på konkrete læringsbarrierer som vi inspireres af. Elevernes perspektiver og vores nye forståelse for deltagelse viser at vi må tilrettelægge undervisning, der i højere grad åbner mere op for forskellige måder at deltage og lære på, så vi anerkender og arbejder didaktisk med at ramme flere behov.

I vores didaktiske overvejelser trækker vi på Illeris’ forståelse af læring som et samspil mellem indhold, drivkraft og samspil (Størner & Køhler, 2019, s. 32). Det betyder for os,

Side 18 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

at læring ikke opstår alene gennem formidling af indhold, men kræver, at eleverne oplever mening (indhold), som har motivation (drivkraft) og indgår i samspil – både med andre elever, med underviseren og i relation til den praksis og det erhverv, de uddanner sig til.

Dette er også begreber som flere elever henviser til i vores spørgeskema; ”det skal give mening”, ”jeg lærer bedst i grupper eller sammen med andre”, ”jeg er tryg når jeg har en god relation til min lærer eller de andre elever” og ”indholdet skal være praksisnært og give mulighed for variation”.

Det kan også ses i lyset af, at eleverne har forskellige erhvervserfaringer og forudsætninger, hvilket stiller krav til, at undervisningen ikke tilrettelægges ens for alle. Vi ønsker derfor at anvende nøglebegrebet; valgmuligheder, hvor eleverne oplever medbestemmelse, som et didaktisk greb, da det giver eleverne mulighed for at arbejde med det samme faglige indhold på forskellige måder.

Vi anvender Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber som et aktivt greb til at organisere undervisningen i mindre og overskuelige fællesskaber. Formålet er at skabe rammer, hvor eleverne kan deltage på forskellige niveauer og gradvist bevæge sig mod en mere aktiv deltagelse i det faglige arbejde (Aarkrog, 2018, s. 113). Ved at arbejde i mindre grupper ønsker vi at reducere den usikkerhed, som flere elever giver udtryk for i plenum, og i stedet skabe deltagelsesrum, hvor det er legitimt at prøve sig frem og bidrage med det, man kan (legitim perifer deltagelse) (Aarkrog, 2018, s. 113).

Samtidig anvender vi Deci og Ryans selvbestemmelsesteori som et konkret afsæt for vores didaktiske valg. Vi ønsker at understøtte elevernes motivation ved at arbejde målrettet med deres behov for selvbestemmelse, kompetence og tilhørsforhold (Ågård, 2018, s. 20–21). Det betyder, at vi ikke blot varierer undervisningen, men bevidst designer den, så eleverne får mulighed for at vælge arbejdsform, opleve faglig mestring og indgå i meningsfulde fællesskaber. Når disse behov understøttes, øges sandsynligheden for, at eleverne engagerer sig aktivt og deltager i læringsaktiviteterne Dette bliver konkret i zonerne, hvor vi ønsker at eleverne får valgmuligheder (selvbestemmelse), mulighed for faglig mestring (kompetence) og via mindre fællesskaber (tilhørsforhold) kan opnå bedre mulighed for deltagelse.

Side 19 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

•

I stille zonen ønsker vi at give eleverne mulighed for individuel fordybelse gennem cases, video og podcast. Her arbejder vi med at understøtte elevernes mulighed for at bearbejde indholdet i eget tempo, hvilket kan styrke deres oplevelse af kompetence.

•

I kreativ zone ønsker vi at skabe rum for samarbejde og fælles meningsskabelse, hvor eleverne omsætter teori til konkrete produkter. Her bliver læring en aktiv proces, hvor eleverne forhandler forståelse i fællesskab, hvilket ligger i forlængelse af både Illeris’ samspilsdimension og Wengers praksisfællesskaber.

•

I praksis zonen ønsker vi at arbejde med rollespil og praksisnære situationer, hvor eleverne anvender teori i handling. Her tager vi udgangspunkt i situeret læring, hvor forståelse udvikles gennem deltagelse i konkrete sammenhænge (Aarkrog, 2018, s. 110-111).

På tværs af zonerne arbejder eleverne med det samme faglige indhold, men gennem forskellige tilgange, hvilket giver dem mulighed for at vælge en arbejdsform, der matcher deres forudsætninger. Dette ser vi som en måde at reducere læringsbarrierer på, da eleverne ikke fastholdes i én bestemt måde at deltage på (vi handler på baggrund af vores nye forståelse for deltagelse).

Samtidigt er vi inspireret af et socialkonstruktivistisk perspektiv, da vi ønsker at styrke elevernes faglige sprog gennem interaktion med de andre elever. Samtidig vil vi åbne indholdet i opgaverne ved at gøre dem mindre fastlåste og i højere grad lægge op til, at eleverne selv bidrager med bud på løsninger. Formålet er at skabe plads til, at elever kan deltage på forskellige niveauer og med forskellige erfaringer. Ved at åbne opgaverne får vi samtidig indsigt i, hvor eleverne er i deres læring, deres faglige sprog og hvilke behov de har for støtte. Vi er dog opmærksomme på, at åbne opgaver også kan opleves som uoverskuelige for nogle elever. Derfor vil vi være synlige og tilgængelige undervejs, hvor vi løbende guider og støtter eleverne i deres arbejde. På den måde forsøger vi at balancere mellem åbenhed og stilladsering.

Afslutningsvis sammensætter vi nye grupper, hvor elever fra de forskellige zoner videndeler deres arbejde med hinanden. Vi ønsker at lave et nyt (bredere) praksisfællesskab, hvor vi forventer, at eleverne kan bringe deres forskellige erfaringer og arbejdsformer i spil. Vores intention er, at dette kan skabe nye deltagelsesmuligheder, særligt for de elever,

Side 20 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

der normalt er mere tilbageholdende, fordi de nu har arbejdet med udgangspunkt i deres egne læringsforudsætninger.

Vi håber at valgmuligheder kan føre til ejerskabsfornemmelse og dermed give dem et fagligt, stærkere og mere motiverende ståsted at bidrage ud fra. På den måde arbejder vi ikke kun med elevernes faglige læring, men også med deres mulighed for at udvikle sig som deltagere i et fagligt fællesskab og fælles sprog (Aarkrog, 2018, s. 112–113).

Dette kan samtidig ses i et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor læring og forståelse ikke opstår individuelt, men udvikles i samspil med andre gennem dialog, refleksion og fælles meningsskabelse. Når eleverne møder forskellige perspektiver og løsninger på det samme faglige indhold, får de mulighed for at udfordre, nuancere og udvide deres egen forståelse. Videndelingen bliver dermed ikke kun en opsamling på arbejdet i zonerne, men også et fælles rum, hvor eleverne sammen konstruerer forståelse af teorien og udvikler et fælles fagligt sprog (Kagan & Spencer, 2006, s. 90 & s. 12-13). Samlet set ønsker vi med disse didaktiske valg at skabe et læringsmiljø, hvor flere elever oplever mening, deltagelsesmuligheder og progression. På den måde arbejder vi med læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiver som et samlet didaktisk greb, og vores forløbsbeskrivelser kan ses i bilag 7.

Uddybelse af zoner Zonerne er inspireret af UDL’s definitioner på læreprocesser. De opstiller 4 forskellige læreprocesser som vi har valgt at arbejde med i vores undervisningsforløb. Processerne kalder de; Stillesiddende/lyttende, Kropslige og sanselige, Æstetiske og sansende og Fællesskabsopbyggende. •

Stillezone: Stillesiddende/lyttende I stillezonen arbejder eleverne individuelt med at få styr på teorien. Opgaven er at lave en oplæringsplan, hvor de forklarer teorien, som om den skal gives videre til en ny kollega. Det betyder, at de ikke bare skal gengive teorien, men oversætte den til praksis og gøre den forståelig. Her arbejder eleverne i deres eget tempo, og vi er tæt på og hjælper, hvis de går i stå eller bliver i tvivl. Zonen tager afsæt i en stillesiddende og lyttende læreproces, hvor der er plads til fordybelse.

•

Kreativ zone: Æstetisk og sansende I den kreative zone arbejder eleverne sammen om at gøre teorien mere konkret, fx ved at lave et vendespil eller en nipnapper. Opgaven tvinger dem til at tage stilling til,

Side 21 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

hvad der er vigtigt i teorien, og hvordan det kan forklares enkelt. Når de spiller med hinanden, opstår der faglige samtaler, hvor de får gentaget og forklaret teorien flere gange. Her arbejder vi med en æstetisk og skabende læreproces, hvor eleverne lærer gennem samarbejde og fælles refleksion. •

Praksiszone: Kropslige og sanselige I praksiszonen arbejder eleverne med at bruge teorien i en konkret situation, fx gennem rollespil. Her skal de afprøve teorien og mærke, hvordan den fungerer i praksis. Det gør det tydeligt, hvad der virker, hvad der er svært, og hvordan teorien faktisk bruges i mødet med en kunde, patient eller opgave. Zonen tager afsæt i en kropslig og sanselig læreproces, hvor læring sker gennem handling og erfaring.

•

Videndeling: Fællesskabsopbyggende Til sidst sammensætter vi nye grupper, hvor elever fra zonerne mødes og deler deres arbejde. Her kommer der forskellige bud på den samme teori, og eleverne får indblik i, at der er flere måder at forstå og arbejde med indholdet på. Samtidig ser vi dette som en fællesskabsopbyggende læreproces, hvor alle elever får mulighed for at bidrage med noget forskelligt. Det understøtter skolernes fokus på trivsel og forpligtende fællesskaber, hvor eleverne oplever, at deres bidrag har værdi for andres læring.

Ny forståelse I fase 2 bliver vores forståelse af deltagelse yderligere nuanceret gennem elevernes perspektiver og vores didaktiske overvejelser. Vi ser, at eleverne godt ved, hvad aktiv deltagelse er, men at deltagelsen ikke nødvendigvis kommer til udtryk i praksis. Udfordringen handler derfor ikke om manglende forståelse af deltagelse, men om hvilke rammer undervisningen stiller til rådighed for, at eleverne oplever tryghed, mening og mulighed for at byde ind.

Elevernes besvarelser peger særligt på behovet for variation, praksisnærhed, tydelighed og aktiv involvering. Samtidig bliver det tydeligt, at eleverne motiveres af forskellige ting på tværs af uddannelserne. Dette giver os en ny forståelse af, at det, vi tidligere har betragtet som differentieret undervisning, ikke nødvendigvis opleves som deltagelsesfremmende af alle elever.

Med inspiration fra UDL bliver vi opmærksomme på betydningen af læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiver i undervisningen. Elevernes udsagn peger på, at deltagelse ikke fremmes gennem én

Side 22 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

bestemt undervisningsform, men gennem forskellige måder at lære og deltage på. Derfor ønsker vi at arbejde med forskellige læreprocesser og zoner – stillesiddende og lyttende, kropslige og sanselige, æstetiske og skabende samt fællesskabsopbyggende – så flere elever får mulighed for at deltage ud fra deres forudsætninger.

Samtidig bliver vi opmærksomme på betydningen af mindre praksisfællesskaber, hvor elever kan deltage med det, de kan, og gradvist bevæge sig mod aktiv deltagelse, inspireret af Wenger. Med Deci og Ryan bliver vi desuden opmærksomme på, hvordan selvbestemmelse, kompetence og tilhørsforhold kan styrke motivationen for at deltage. Samtidig peger Illeris’ læringstrekant på betydningen af, samspillet mellem indhold, drivkraft og samspil i elevernes læring. Vi bevæger os dermed fra et fokus på, hvorfor eleverne ikke deltager, til hvordan undervisningen kan skabe flere deltagelsesmuligheder. I en hermeneutisk forståelse har mødet med elevernes perspektiver udvidet vores forståelse af deltagelse og givet os nye didaktiske overvejelser, som vi nu ønsker at afprøve i praksis i fase 3.

Fase 3: Afprøvning Forberedelse Inden afprøvningen af undervisningsforløbet har vi planlagt de praktiske rammer for forløbet. Vi har klargjort materialer til de forskellige læringszoner, herunder udviklet vejledninger til zonerne, printet opgaver, lavet en kreativ kasse til den kreative zone med tusser, post-its i forskellige farver, lim, sakse og farvet papir i flere størrelser. Vi forberedte også video, podcast og andre digitale materialer, som skulle være tilgængelig, når eleverne arbejdede i zonerne. Derudover har vi organiseret lokalerne på forhånd, så de var klar til eleverne. Formålet var at undgå uklarheder, spildtid og for at eleverne ikke mistede motivation fra start.

Observationer under afprøvning Under afprøvningen arbejdede vi med observation for at få indblik i, hvordan eleverne deltog i de forskellige læringszoner. Vi noterede løbende vores observationer i observationsskemaer med fokus på elevernes engagement, valg af zoner, samarbejde og deltagelse i de faglige aktiviteter. Observationsskemaerne er ens opbygget på tværs af uddannelserne for at gøre observationerne så sammenlignelige som muligt, se bilag 8.

Side 23 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Detailuddannelsen På detailuddannelsen fordelte eleverne sig i tre zoner. Efter introduktionen gik eleverne hurtigt i gang med opgaverne, fordelte sig selv i grupper og hentede materialer uden behov for yderligere igangsætning fra underviseren. I stillezonen arbejdede eleverne individuelt med opgaverne over længere tid. Flere læste i materialer, skrev noter og viste hinanden deres løsninger undervejs, selvom opgaverne blev løst individuelt. Eleverne søgte hjælp hos både underviseren og hinanden, når noget var svært. En elev fortalte selv, at eleven havde glemt at holde pause, fordi opgaven var spændende. I den kreative zone observerede vi løbende faglige samtaler mellem eleverne, hvor de stillede spørgsmål til hinanden, forklarede teorien og diskuterede, hvad der var, vigtigt at tage med i opgaven. De tog opgaven meget seriøs og var detaljeorienteret og sad med opgaven lige til det sidste inden tiden var gået. I praksiszonen deltog eleverne i rollespil og salgssituationer, hvor de skiftedes til at afprøve teorien i praksis. Undervejs observerede vi, at eleverne gav hinanden feedback, stoppede øvelserne for at diskutere formuleringer og prøvede situationerne igen med ændringer. Flere elever grinede og hjalp hinanden på tværs af grupper.

Tandklinikassistentuddannelsen På tandklinikassistentuddannelsen fordelte eleverne sig i stillezonen og den kreative zone. I begge zoner observerede vi høj koncentration og vedvarende arbejde med opgaverne. I stillezonen gik eleverne hurtigt i gang, fandt materialer frem og arbejdede fokuseret over længere tid. Flere elever tog noter, læste i materialerne og arbejdede individuelt med deres opgaver. Samtidig observerede vi, at eleverne løbende søgte hjælp hos både underviseren og hinanden og stillede faglige spørgsmål undervejs. I den kreative zone arbejdede eleverne sammen om opgaverne og forklarede begreber for hinanden. Ved bordene observerede vi faglige samtaler om teorien, hvor eleverne koblede indholdet til situationer fra klinikken og kom med konkrete eksempler fra praksis. Flere elever hjalp hinanden videre ved at forklare fagbegreber, vise noter eller komme med forslag til løsninger. Samtidig observerede vi, at elever, som normalt er mere stille i undervisningen, deltog i samtalerne ved at stille spørgsmål, tage noter og forklare dele af teorien ud fra den viden, de havde på det givne tidspunkt (Aarkrog, 2018, s. 113).

Side 24 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Kontor- og handelsuddannelsen På kontor- og handelsuddannelsen fordelte eleverne sig i alle tre zoner. Under introduktionen observerede vi, at eleverne lyttede opmærksomt, havde øjenkontakt med underviseren og stillede spørgsmål til både opgaven og zonerne. Enkelte elever tog noter under gennemgangen. Eleverne var længere tid om at vælge zoner sammenlignet med de øvrige elevgrupper, men gik herefter målrettet i gang med arbejdet. I stillezonen arbejdede flere elever individuelt med rapporter, opgaver og kreative løsninger over længere tid. Flere sad koncentreret uden afbrydelser og arbejdede løbende videre med deres produkter gennem hele modulet. I den kreative zone arbejdede eleverne med udvikling af produkt, hvor de fordelte opgaver mellem sig og diskuterede, teorien undervejs. Vi observerede flere faglige diskussioner mellem eleverne, hvor de stillede spørgsmål til hinanden, sammenlignede idéer og byggede videre på hinandens forslag. I praksiszonen deltog eleverne i forhandlingsøvelser, hvor de arbejdede med teorien gennem konkrete situationer. Undervejs observerede vi, at eleverne afprøvede forskellige formuleringer, stoppede op for at diskutere løsninger og efterfølgende gentog øvelserne med nye tilgange.

Overordnet På tværs af alle zoner oplevede vi en høj grad af motivation, koncentration og fagligt engagement blandt eleverne. Eleverne arbejdede seriøst med opgaverne, samarbejdede aktivt og havde mange faglige samtaler undervejs. Flere elever søgte hjælp, når noget blev svært, men fortsatte arbejdet og forblev koncentrerede i længere tid ad gangen, hvilket adskilte sig fra det, vi normalt oplever i den daglige undervisning. Vi observerede samtidig, at elever, som normalt er mere stille eller overlader ordet til de mere erfarne elever, i højere grad tog del i de faglige samtaler og bidrog med egne idéer og forklaringer. Det virkede som om, at eleverne blev mere trygge ved at byde ind i den fællesskabsopbyggende zone fordi de havde arbejdet med teorien gennem en arbejdsform, de selv havde valgt, og derfor oplevede ejerskab over deres produkter og løsninger. Flere elever virkede stolte af det, de havde lavet, og havde lyst til at vise deres arbejde frem og forklare deres tanker til de andre. Vi oplevede også, at forløbet satte noget i gang mellem eleverne. Elever, som normalt ikke arbejder sammen eller deltager i faglige samtaler med hinanden,

Side 25 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

begyndte at diskutere teori, sammenligne løsninger og bygge videre på hinandens idéer. Samtidig oplevede vi en anerkendende stemning, hvor eleverne lyttede til hinanden, gav positiv feedback og viste interesse for hinandens måder at arbejde med teorien på. Hos både detail- og tandklinikassistenteleverne (som er vores specialer) oplevede vi et tydeligere fagligt sprog sammenlignet med tidligere undervisningsforløb.

Eleverne anvendte i højere grad de korrekte fagbegreber aktivt i samtalerne og koblede teorien mere naturligt til praksis og konkrete situationer. Dette understøttes samtidig af vejlederens observationer på kontor- og handel, hvor hun beskriver eleverne som nysgerrige, engagerede og glade for at kunne vælge et læringsrum, og at alle elever deltog. Derved vurderer hun at forløbet også har haft en positiv effekt på hendes elever, se bilag 9.

Ny forståelse Gennem arbejdet med læringszonerne har vi erfaret, at valgmuligheder i undervisningen kan være med til at åbne for flere deltagelsesformer. Eleverne arbejdede med det samme faglige indhold, men på forskellige måder, hvilket gav mulighed for, at flere kunne deltage ud fra deres egne forudsætninger. Dette peger på, at variation og medbestemmelse kan være med til at reducere læringsbarrierer, som vi også forstår det i UDL, hvor barrierer opstår i mødet mellem eleverne og undervisningens tilrettelæggelse. Samtidig har afprøvningen bidraget til en justering af vores egen forståelse af undervisning.

Vi ser nu i højere grad deltagelse som noget, der opstår i samspil mellem eleverne, undervisningens rammer og de muligheder, der stilles til rådighed. Denne bevægelse kan forstås som en horisontsammensmeltning, hvor vores tidligere forståelse er blevet udfordret og udviklet i mødet med praksis.

Vi har desuden fået en øget opmærksomhed på betydningen af fælles vidensdeling, hvor eleverne bringer deres forskellige erfaringer fra zonerne i spil. Her observerede vi, at flere elever, herunder elever som normalt holder sig tilbage, deltog i den faglige dialog, når rammerne var tydelige og overskuelige. Samtidig er vi bevidste om, at vores observationer er baseret på vores egne fortolkninger. Det gør det relevant i næste fase at inddrage elevernes egne oplevelser gennem evaluering, så vi kan få et mere nuanceret indblik i deres motivation, oplevelse af medbestemmelse og deres forståelse af egen deltagelse.

Side 26 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

På den baggrund vil vi i fase 4 arbejde videre med at undersøge, hvordan undervisningen kan justeres og videreudvikles.

Fase 4: Resultat og efterrefleksion Indsamling af empiri Efter afprøvningen har vi indsamlet empiri gennem et kvalitativt evalueringsspørgeskema, hvor vi har haft fokus på elevernes egne oplevelser af undervisningsforløbet. Vi har især været optaget af at få indblik i: Hvordan eleverne oplevede deres muligheder for at deltage, om de oplevede medbestemmelse, hvad der motiverede dem i de forskellige læringszoner og hvordan de oplevede deres egen læring. Formålet har været at få elevernes egne oplevelser frem, så vi kan sammenholde deres perspektiver med vores observationer fra undervisningen. Her for ikke at komme til at tolke projektet ud fra vores forståelse og oplevelse, men for at få indsigt i elevernes oplevelser (hermeneutik). Spørgeskemaet fungerer derfor som et supplement til vores observationer og giver os et bredere billede af, hvordan forløbet har påvirket elevernes deltagelse og motivation. Alle elevernes svar kan ses i bilag 10.

Elevernes feedback Muligheder for deltagelse Elevernes evalueringer peger på, at læringszonerne gjorde det lettere for flere at deltage aktivt i undervisningen. Flere elever beskriver, at de deltog mere end normalt, fordi undervisningen blev mere overskuelig og gav flere måder at byde ind på. En detailelev skriver f.eks.: “Jeg deltog mere end hvad jeg plejede da man selv kunne vælge i form af opgave”. Samtidig peger flere elever på, at små grupper gjorde det lettere at deltage fagligt. En tandklinikassistentelev beskriver: “Det er nemmere at deltage aktivt i små grupper hvor der skal laves noget fysisk end på klassen hvor det bare er teori”. Dette understøtter vores observationer af, at tydelige og overskuelige deltagelsesrum kan reducere usikkerhed og skabe flere muligheder for aktiv deltagelse.

Oplevelse af medbestemmelse Flere elever fremhæver, at valgmulighederne gav dem mere lyst til at deltage i undervisningen. En tandklinikassistentelev skriver: “Jeg synes det var rart, da man så måske har mere lyst til det fordi man selv har valgt hvordan man vil have teorien”. Flere elever udtaler til os at de føler sig involveret og anerkendt i Side 27 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

forhold til deres måder at lære på. Evalueringerne peger dermed på, at medbestemmelse kan skabe større ejerskab og motivation i arbejdet med det faglige indhold.

Motivation i læringszonerne På tværs af elevgrupperne fremhæver eleverne særligt variation, praksis og kreative arbejdsformer som motiverende. Flere elever beskriver, at de blev mere aktive, når undervisningen bevægede sig væk fra traditionel klasseundervisning. En kontor- og handelselev beskriver f.eks.: “Jeg var meget mere aktiv da jeg var motiveret”, mens en detailelev skriver: “Jeg lærer og husker bedre af at stå med det i hænderne”. Dette peger på, at forskellige læreprocesser kan skabe motivation og give flere elever adgang til deltagelse.

Oplevelse af egen læring Evalueringerne peger samtidig på, at flere elever oplevede, at de forstod teorien bedre gennem de forskellige zoner og videndelingen mellem grupperne. Eleverne fik indblik i forskellige måder at arbejde med det samme faglige indhold på, hvilket ser ud til at have styrket deres forståelse og refleksion. Samtidig peger enkelte elever på udviklingspunkter, blandt andet behovet for mere fælles teori eller tydeligere introduktion inden arbejdet i zonerne. En tandklinikassistentelev skriver f.eks.: “Jeg tror det havde været godt med lidt mere teori inden vi kom ud i grupperne”. Dette peger på, at valgmuligheder og åbne opgaver fortsat kræver tydelige rammer og løbende stilladsering fra underviseren.

Didaktiske erfaringer og justeringer Fremadrettet ønsker vi at arbejde mere med rotation mellem zonerne for at undgå, at eleverne vælger de samme arbejdsformer hver gang. Dette ser vi som en mulighed for at udfordre eleverne i flere deltagelsesformer og styrke deres kompetencer bredere. Vi ønsker samtidig at give videndelingen mere plads og koble den tættere til erhvervslivet. Dette ser vi som en mulighed for at skabe større mening og motivation i arbejdet med teorien samt styrke elevernes faglige kommunikation og samarbejde. Derudover ønsker vi at inddrage eleverne mere i udviklingen af undervisningen, f.eks. ved at lade dem være med til at definere eller udvikle en zone. Dette kan give os nye indsigter i, hvilke arbejdsformer eleverne oplever som mest motiverende og deltagelsesfremmende. Samtidig ser vi det fortsat som vigtigt, at underviseren har det overordnede didaktiske ansvar. Afslutningsvis ser vi behov for at afprøve undervisningsformen,

Side 28 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

over længere tid og med forskellige emner og elevgrupper for at opbygge mere erfaring med, hvordan zonerne påvirker deltagelse og læring i praksis.

Ny forståelse Gennem undervisningsforløbet og elevernes evalueringer har vi fået en ny forståelse af, at deltagelse i undervisningen ikke kun handler om at sige noget højt i plenum eller være synligt aktiv i traditionelle undervisningsformer. Vi er blevet mere opmærksomme på, at elever deltager på forskellige måder, og at deltagelse også kan komme til udtryk gennem samarbejde, praktisk arbejde, kreativitet, refleksion og dialog med andre elever. Samtidig har vi fået en større forståelse for betydningen af valgmuligheder og medbestemmelse i undervisningen. Elevernes evalueringer og vores observationer peger på, at flere elever oplevede øget motivation og engagement, når de havde mulighed for at vælge arbejdsform og arbejde med teorien på forskellige måder. Dette har gjort os mere opmærksomme på, hvordan undervisningens rammer og organisering kan skabe forskellige muligheder for deltagelse. Vi er samtidig blevet opmærksomme på, at fællesskabet spiller en central rolle for elevernes deltagelse og læring. Under undervisningsforløbet oplevede vi, at eleverne i høj grad brugte hinanden i arbejdet med opgaverne og udviklede et fælles fagligt sprog gennem samarbejde og videndeling. Dette har styrket vores forståelse af, hvordan læring kan udvikles gennem praksisfællesskaber og sociale relationer i undervisningen. Samlet set har forløbet bidraget til en ny forståelse af deltagelsesbegrebet, hvor vi i højere grad ser deltagelse som noget, der kan understøttes gennem fleksible læringsmiljøer, forskellige arbejdsformer og mulighed for medbestemmelse. Denne forståelse tager vi med videre i vores fremtidige undervisningspraksis og didaktiske overvejelser

Diskussion Selvom valgmulighederne og de åbne opgaver skabte flere deltagelsesmuligheder for eleverne, bliver vi også opmærksomme på nogle didaktiske opmærksomhedspunkter. I vores afprøvning oplevede vi generelt, at eleverne tog godt imod de åbne opgaver og zonerne. Samtidig er vi bevidste om, at vores forløb bygger på en begrænset afprøvningsperiode, og at åbne opgaver i andre undervisningsforløb kan skabe behov for mere tydelig guidning og stilladsering for nogle elever. Dette ser vi derfor som et vigtigt opmærksomhedspunkt i videre arbejde med undervisningsformen.

Side 29 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Samtidig rejser forløbet et didaktisk spørgsmål om, hvordan man balancerer mellem valgmuligheder og faglig udfordring. Flere elever valgte naturligt de arbejdsformer, de følte sig mest trygge i, f.eks. stillezonen eller kreative opgaver. Dette kan skabe tryghed og deltagelse, men kan samtidig betyde, at eleverne ikke nødvendigvis udfordrer sig selv i andre deltagelsesformer, såsom mundtlig deltagelse eller praksisnære aktiviteter. Det peger på, at læreren fortsat har en vigtig rolle i at støtte og udfordre eleverne i deres læring.

Derudover bliver vi opmærksomme på, at undervisningsformen kræver tydelig struktur, forberedelse og organisering. Zonernes indhold, materialer og overgange skal være tydelige for eleverne, hvis fokus fortsat skal være på læring og deltagelse. Det stiller derfor krav til lærerens didaktiske overblik og evne til løbende at justere undervisningen undervejs da det samme forløb ikke nødvendigvis vil fungere ens fra hold til hold, fordi elevernes læringsforudsætninger og deltagelsesbehov varierer.

Konklusion På baggrund af vores problemfelt og problemformulering kan vi konkludere, at undervisningens tilrettelæggelse har afgørende betydning for, om elever får lyst til at byde ind i faglige diskussioner og deltage aktivt i plenum på tværs af forskellige forudsætninger. Vi fandt frem til, at aktiv deltagelse ikke kan forstås som et individuelt ansvar alene, men via en hermeneutisk tilgang, opleves som et komplekst og kontekstafhængigt fænomen, der formes i samspillet mellem elevernes forudsætninger, perspektiver, undervisningens rammer og de praksisfællesskaber, eleverne indgår i. Ontologisk har vi derfor forstået deltagelse som noget relationelt og foranderligt, mens vi epistemologisk har opnået viden gennem fortolkning af elevernes perspektiver og vores observationer.

Samtidig blev vores undervisningsforløb inspireret af et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor læring udvikles gennem fælles meningsskabelse og interaktion, som havde en effekt på deres faglige sprog, samspil med hinanden og deres aktive deltagelse i plenum.

Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vores egne forforståelser, egen praksis, EMMA-kriterier, skolernes didaktiske og pædagogiske grundlag, bekendtgørelser og ETU-trivselsmålinger påvirker vores syn på deltagelse. Samtidig viste arbejdet med “hvem er de unge?”, at præstationssamfundet, forskellige

Side 30 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

erhvervserfaringer og forudsætninger, manglende praktikpladser, behovet for fællesskaber og ønsket om at droppe traditionel undervisning har betydning for elevernes motivation og deltagelse. Vi fandt særligt ud af, at eleverne ønsker relationer, praksisnær undervisning, medbestemmelse og at blive taget seriøst gennem elevinddragelse og elevperspektiver.

Vores elevers tanker om god undervisning handlede om variation, tydelighed, praksisnærhed og mulighed for deltagelse. Deres elevperspektiver brugte vi aktivt i planlægningen af forløbet, hvilket udfordrede vores forforståelser og flyttede fokus fra, hvorfor eleverne ikke deltager, til hvordan undervisningen skaber læringsbarrierer eller deltagelsesmuligheder.

Med inspiration fra UDL fandt vi, at læringsbarrierer kan reduceres gennem valgmuligheder og forskellige læreprocesser; stillesiddende/lyttende, kropslige og sanselige, æstetiske og sansende samt fællesskabsopbyggende. Elevernes motivation blev styrket, når undervisningen understøttede Deci og Ryans begreber om autonomi, kompetence og tilhørsforhold og vi oplevede at læring styrkes gennem samspillet mellem indhold, drivkraft og samspil (Knud Illeris’ læringstrekant).

Gennem afprøvning, observationer under afprøvning, elevernes feedback og vores didaktiske erfaringer fandt vi, at valgmuligheder og mindre praksisfællesskaber skabte mere aktiv deltagelse, motivation og oplevelse af egen læring. Elever, som normalt var tilbageholdende i plenum, deltog i højere grad, når de kunne bevæge sig fra legitim perifer deltagelse mod mere aktiv deltagelse i trygge fællesskaber inspireret af Etienne Wenger. Samtidig oplevede eleverne større medbestemmelse, ejerskab og faglig tryghed i læringszonerne, hvilket styrkede deres lyst til at bidrage i faglige samtaler og udvikle deres faglige sprog.

Samlet set konkluderer vi, at aktiv deltagelse, motivation, elevinddragelse og medbestemmelse styrkes, når undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og elevperspektiver. Projektet peger dermed på, at erhvervsuddannelserne, som har til formål at udvikle elevernes faglige kompetencer til praksis og arbejdsliv, med fordel kan arbejde mere bevidst med fleksible læringsmiljøer, praksisfællesskaber, valgmuligheder og deltagelsesformer.

Side 31 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Diskussionen har gjort os opmærksom på, at deltagelse fortsat er komplekst og påvirkes af både relationelle, didaktiske og institutionelle forhold, og at undervisningen derfor løbende må justeres i forhold til elevgruppen, læringsbarrierer og motivation. Vi ser et potentiale i at videreudvikle læringszonerne, arbejde endnu mere systematisk med elevfeedback og fortsat inddrage elevperspektiver i planlægningen af undervisningen. Samtidig er der afgrænset undervejs i projektet, og resultaterne må derfor forstås som kontekstafhængige erfaringer og ikke konklusioner, som kan generaliseres.

På baggrund af vores problemformulering konkluderer vi, at undervisning, der bygger på valgmuligheder, praksisnærhed, praksisfællesskaber, elevinddragelse og trygge deltagelsesrum, i højere grad kan få flere elever til at byde ind i faglige diskussioner og deltage aktivt i plenum på tværs af forskellige forudsætninger og dermed fremme deres læring.

Perspektivering I kronikken “Vi danner unge til at stå alene – i en tid, der kræver fællesskab” peges der på, at mange unge i dag oplever mistrivsel, ensomhed og usikkerhed i forhold til deres egen handlekraft og deltagelse. Unge forventes i både uddannelse og arbejdsliv at kunne samarbejde, tage ansvar og deltage aktivt. Kronikken peger på en ubalance mellem de kompetencer samfundet efterspørger, og de muligheder unge får for at øve sig i dem i praksis. Der påpeges; ”Men man kan ikke lære at tage ansvar uden at få ansvar. Man kan ikke lære fællesskab uden at være en del af et fællesskab” (Rasmussen et al., 2026). Tidligere Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund udtaler at; ”evnen til at stille spørgsmål, lytte, engagere sig i omverden og forstå hvad der er på spil i samfundet, det bliver nogle af fremtidens vigtigste kompetencer”. Derefter henviser hun til vores demokratiske værdier (Egelund, 2025).

Spørgsmålet er, hvordan uddannelse fremadrettet skal forstås og tilrettelægges. Hvis unge skal udvikle mod på deltagelse, ansvar og fællesskab, kræver det måske undervisningsformer, hvor de ikke kun modtager viden, men også får mulighed for at bidrage, samarbejde og erfare, at deres deltagelse har betydning for andre. Perspektivet peger dermed på, at praksis, fællesskaber og deltagelsesmuligheder ikke kun kan ses som et supplement til læring, men som en central del af elevernes faglige og personlige udvikling.

Side 32 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Referenceliste Aarkrog, V. (2018). Teorier om læring: anvendt i erhvervsuddannelsernes didaktik. Gyldendal. Andersen, O. D., & Christensen, A. A. (2016). Erhvervspædagogisk didaktik: Sådan kan det gøres (1. udg., 2. opl.). Hans Reitzels Forlag. Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelsen med specialer, BEK nr. 160 af 22/01/2026. (2026). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/160 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr. 1671 af 13/11/2025. (2025). Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kontoruddannelse med specialer, BEK nr. 140 af 22/01/2026. (2026). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/140 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent, BEK nr. 194 af 28/01/2026. (2026).https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/194 Bekendtgørelse om handelsuddannelsen med specialer, BEK nr. 137 af 22/01/2026. (2026). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/137 Brown, R., & Katznelson, N. (2011). Motivation i erhvervsuddannelserne: Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen. Erhvervsskolernes Forlag. https://www.cefu.dk/media/259799/motivation%20i%20erhvervsuddannelserne%20(2).pdf Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. https://eva.dk/Media/638372868139478148/Elevtrivsel%20paa%20erhvervsuddannelserne.pdf Gudnason, A. & Hersom, H. (2022). Sandheder og menneskesyn: Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere. Akademisk Forlag. Görlich, A., Pless, M., Katznelson, N., & Graversen, L. (2019). Ny udsathed i ungdomslivet: 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge. Hans Reitzels Forlag. Høyen, M. & Brinkkjær, U. (2018). Videnskabsteori: for de pædagogiske professionsuddannelser (2. udg.). Hans Reitzels Forlag. Kaagan, S. & Stenlev, J. (2006). Cooperative Learning: Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea. Olesen, K. K., & Haaber, C. R. (2025). Deltagelsesdidaktik: Undervisning for alle (2. udg.). Dafolo. Rasmussen, P. N., Haarder, B., Kortnum, A., Trinskjær, L., Vind Rasmussen, T., Andersen, K. M., Bach Thomassen, C., Larsen, A., & Natorp, H. (2026, 23. januar). Vi danner unge til at stå alene – i en tid, der kræver fællesskab [Kronik]. Avisen Danmark. Vi danner unge til at stå alene – i en tid, der kræver fællesskab | avisendanmark.dk Side 33 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Størner, T., & Holm Sørensen, K. (Red.). (2014). Elever i erhvervsuddannelserne. Munksgaard. Størner, T., & Køhler, K. S. (2017). Erhvervspædagogisk grundbog. EPUC. Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2025, september). Hjerner, hjerter og falske citater. https://ufm.dk/ministeriet/ministeren/taler-arkiv/2025/september/hjerner-hjerter-og-falskecitater/ Ågård, D. (2014). Motivation (1. udg., 4. opl.). Frydenlund.

Side 34 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag Bilag 1: Skolernes didaktiske grundlag (2 sider)

Kilder: https://tietgenskolen.dk/om-tietgenskolen/alt-om-tietgenskolen/ https://tietgenskolen.dk/wp-content/uploads/2025/08/FPDG-2025-26.pdf

Side 35 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Kilde: https://www.sde.dk/om-os/nogletal-og-kvalitet/padagogisk-didaktisk-grundlag/

Side 36 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 2: Bekendtgørelser (1 side) Her et overblik over de bekendtgørelser som anvendes på de forskellige uddannelser. Bekendtgørelserne er hentet fra Retsinformation.dk Alle fagenes udspecificerede målpinde er hentet fra; https://hentdata.stil.dk/. Der vil fremgå et nummer, som refererer til det fag som vi har anvendt målpinde fra i vores undervisningsforløb. Tandklinikassistent: Bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/194 Målpinde: 22976 Detail: Bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/160 Målpinde: 10864 Kontor: Bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/140 Målpinde: 10135 Handel: Bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/137 Målpinde: 8386

Side 37 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 3: ETU (2 sider) TietgenSkolen – Hovedforløb

TietgenSkolen - Grundforløb

TietgenSkolen – Grundforløb

Side 38 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Syddansk erhvervsskole – Hovedforløb

Syddansk erhvervsskole - Grundforløb

Side 39 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 4: EMMA kriterier (2 sider)

Side 40 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Kilde: Undervisningsministeriet https://uvm.dk/uddannelse-til-unge/erhvervsuddannelser/oplaering/skoleoplaering-oguddannelsesgaranti/emma-kriterierne/

Side 41 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 5: Spørgeskema svar ”Aktiv deltagelse” (2 sider) Spørgsmål: Hvornår synes du at man er aktiv deltagende ifølge dig?

Side 42 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Side 43 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 6: Spørgeskema svar ”Tanker om god undervisning” (5 sider) Der er felter som indeholder person data. Disse er sløret. Tandklinikassistent:

Side 44 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Detail:

Side 45 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Kontor og handel:

Side 46 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Side 47 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Side 48 af 65

Evaluering

Teoretiker Forberedelse

Stille zone, kreativ zone og praksis zone

UDL, Wenger, Deci & Ryan, CL (rollespil). Udvikle case til stille zonen. Klargøre materialer i form af, vejledninger til zonerne, indsamle tusser, papir, sakse, limstifter og post its. Finde relevant supplerende læsestof. Finde lokaler. Udarbejde observationsskema samt udvikle evalueringsspørgeskema. Finde præmie til vinderholdet i praksiszonen ”den gruppe der forhandler sig til mest, vinder”.

Hvad synes eleverne om valgmuligheder, at deres perspektiver tages med i planlægningen af undervisningen, om selve forløbet. Har de opnået læring?

UDL, Wenger, Deci & Ryan, CL (rollespil). Klargøring af butik, og finde lokaler. Klargøre materialer i form af samtalekort, vejledninger til zonerne, indsamle tusser, papir, sakse, limstifter og post its. Udarbejde case til stillezonen, klargøre teorivideo og teori podcast, udarbejde observationsskema samt udvikle evalueringsspørgeskema.

Hvad synes eleverne om valgmuligheder, at deres perspektiver tages med i planlægningen af undervisningen, om selve forløbet. Har de opnået læring?

UDL, Wenger, Deci & Ryan, CL (rollespil).

Klargøring af klinik og finde de nødvendige redskaber. Klargøre materialer i form af vejledninger til zonerne, indsamle tusser, papir, sakse, limstifter og post its. Udarbejde case til stillezonen, klargøre teorivideo og teori podcast, udarbejde observationsskema samt udvikle evalueringsspørgeskema.

Hvad synes eleverne om valgmuligheder, at deres perspektiver tages med i planlægningen af undervisningen, om selve forløbet. Har de opnået læring?

Stille zone: Individuel case opgave; ”Forestil dig at du skal oplære en ny medarbejder indenfor forhandlingsteknik”. Der udleveres supplerende læsestof. Kreativ zone: Gruppeopgave; ”Lav en nipnapper hvor teorien forhandlingsteknik skal indgå”. Der udleveres supplerende læsestof. Praksis zone: Gruppe opgave; ”Forhandling øves via rollespil i forskellige cases”.

Stille zone, kreativ zone og praksis zone

Zoner Opgaver Stille zone: Individuel case opgave; ”Forestil dig at du skal oplære en ny medarbejder indenfor salgsteori”. Mulighed for at lytte en podcast og se videoen igen. Kreativ zone: Gruppeopgave; ”Lav et vendespil hvor teorien skal indgå”. Mulighed for at se teorivideoen igen. Praksis zone: Gruppe opgave; ”Samtale kort som fungerer som rollespil fysisk i butikken”. Mulighed for at se teorivideoen igen.

Tid: Kl. 8.00 - 11.30 Fælles introduktion hvor målpindene gennemgås, valgte teori forklares og der suppleres med en video om teorien → valg af læringszone → arbejde i zoner → fælles præsentation → evaluering

Tid: Kl. 8.00 - 12.00 Fælles introduktion hvor målpindene gennemgås, valgte teori forklares og der suppleres med en video om teorien → valg af læringszone → arbejde i zoner → fælles præsentation → evaluering

Tidsplan og flow

Stille zone: Individuel case opgave; ”forestil dig der starter en ny elev” lyt til podcast og se en film, besvar derefter spørgsmålene i den skriftlige opgave. Kreativ zone: Gruppeopgave; ”Lav et vendespil hvor teorien skal indgå”. Praksis zone: Gruppe opgave; ”Lav en film på klinikken, hvor I fortæller om og viser nervesystemet ”.

Tid: 12.00 – 14.00 Fælles introduktion hvor målpindene gennemgås, valgte teori forklares → valg af læringszone → arbejde i zoner → fælles præsentation → evaluering

Eleverne skal kunne anvende salgsteori i praksis og forstå kundens købsproces.

Eleven skal kende til kroppens anatomi og fysiologi, herunder celler og væv, bevægelsesapparat, nerver og muskler, kredsløbet, fordøjelsessystemet og kroppens kirtler samt urinvejene og luftvejssystemet

Bliv klogere på din egen forhandlingsteknik og få nye værktøjer til at blive en god forhandler.

Eleven behersker principper for leverandørvurdering, samarbejder med leverandører og forhandling med leverandører (Handel: 8386) Eleven skal vurdere betydning af kultur og etik i forbindelse med samhandel på import- og eksport markeder (Kontor: 10135). Eleven kender til virksomhedens ansvarlighed i forbindelse med samhandel på import- og eksport markeder, herunder CSR og ”code of conduct” (Kontor: 10135). Eleven kan anvende metoder og informationskilder til løbende ajourføring af regelsæt for samhandel (Kontor: 10135).

Salgsteori, herunder teorien om salgstrappen.

Nervesystem Eleven behersker metoder til personligt salg og kundeservice både digitalt og analogt (10864). Eleven behersker metoder til dialog med kunder ved betjening, rådgivning og reklamationsbehandling og behersker konflikthåndtering, Eleven behersker metoder til salgsoptimering og mersalg (10864)

24.03.26 Den gode forhandler.

24.03.26

17.03.26

Eleven kender til kroppens anatomi og fysiologi, herunder celler og væv, bevægelsesapparat, nerver og muskler, kredsløbet, fordøjelsessystemet og kroppens kirtler samt urinvejene og luftvejssystemet (22976) Eleven kender til mundhulens anatomi, herunder tyggeapparatets opbygning og funktion (22976)

Kontor- og Handelselever

Detail elever

Tandklinikassistent elever

Formål

Dato Emne Målpinde

Forløbsbeskrivelse

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 7: Forløbsbeskrivelse med målpinde og uddybelse (1 side)

Side 49 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 8: Observationer under afprøvning (10 sider) Afprøvning ved tandklinikassistent Dato: 19.03.2026 Kl. 8.10-11.30 Antal elever: 12 stk. Tid 8.10

Opgavebeskrivelse Intro

Observation Der fortælles om dagens program. Der vises film om nervesystemet. Eleverne lytter og deltager via. øjenkontakt og enkelte tager noter. Der er virkelig fokus på videoen, alle er med.

8.25

Opfølgning på intro

Lotte samler videoen op og skaber mening og kobling til praksis. Altså hvorfor skal teorien læres. Eleverne er aktive med øjenkontakt og flere nikker. Derefter forklarer hun zonerne og forklarer at det er helt op til eleverne selv at vælge hvad de kunne tænke sig. Der stilles spørgsmål (fra 2 elever). Louise: Hvad tænker I om dagens program? Alle elever ser glade ud og 3 elever siger ”det er spændende” ”det er fedt det her”. Lotte sætter gang i stillezonen og de andre elever bliver tilbage. Der er god stemning og de begynder allerede at tale med hinanden om ”hvad vælger du?”.

Zoner Tid: 8.35

Stillezone (4 elever) Lotte introducerer og gennemgår opgaven. Forklarer hvad de må bruge af materialer og hvor meget tid de har. Motivation er til stede (ifølge Lotte). De er hurtige til at finde computeren frem og gå i gang med deres opgave. De nikker, har øjenkontakt og svarer undervejs. Der stilles også spørgsmål.

Kreativ zone (8 elever) Lotte introducerer og gennemgår opgaven. Forklarer hvad de må bruge af materialer og hvor meget tid de har.

Praksiszone

Der er god stemning, de virker spændte på at komme i gang, er glade, griner, går straks i gang med opgaven. De stiller spørgsmål ind til opgaven. Der

Side 50 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

er god øjenkontakt med alle elever. Der er ingen som gemmer sig. 9.00

Lotte går ind og spørger om de har spørgsmål. Alle har øjenkontakt og smiler. De siger nej. Hun minder dem om at de endelig bare skal sige til hvis de har spørgsmål. De er meget koncentreret og vi får en vibe af, at vi godt må gå hurtigt igen – da de gerne vil arbejde videre.

Lotte går efterfølgende ind til det kreative rum og spørger om de har brug for hjælp. Allerede efter kort tid siger den ene elev ”ej Lotte, jeg har lige opdaget det her om hjernen, det vidste jeg ikke”. De arbejder meget koncentreret med at samle teorien op inden de kan komme i gang. Det er tydeligt her at de bruger tid på at læse op på teorien, selvom de skulle have læst det hjemmefra. OBS: Vi har overset at der burde være en tidsramme for at de skal læse i bogen. Efterrefleksion. En elev ønsker særlig hjælp til teoriforståelsen. Lotte tegner og fortæller på tavlen inde i det kreative rum. Her er eleven meget aktiv og spørger en del.

Lotte: Jeg kan se at de elever som plejer at være flyvske og ukoncentrerede lige nu, sidder og er meget fokuseret. Det skiller sig ud. En der plejer at snakke meget i timen og snakker udenom i gruppearbejde, er overraskende super koncentreret i stillezonen. Nu sidder hun og tager noter og læser i bogen.

Der er en elev som plejer at være helt stille og siger aldrig noget. Hun har stillet spørgsmål til forklaring (se oppe over) og hun udtaler at hun er utålmodig og gerne vil i gang med vendespillet. Hun er glad og virker begejstret. Der er god dialog ved bordene og alle er inddraget i snakken. Man kan høre at de snakker om teorien og hjælper hinanden med at forstå begreberne.

Side 51 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Rækker ud til Lotte når noget ikke forstås. De sidder dybt koncentreret, og vi må stoppe dem da tiden er gået.

Overordnet (fra Lotte) Der plejer at være meget uro når der laves gruppearbejde, og i dag er der fuld fokus på opgaven. Vi oplever at der er motivation til stede. Grupperne nåede ikke at teste spillet som vi havde tænkt det. Men de brugte tiden på at tale om teorien og gøre vendespillet klar.

Afrunding: Eleverne bliver delt i grupper. De består af: • • • •

1 gruppe med vendespillet + 2 elever fra stillerummet. Vis hvad I har arbejdet med og afprøv vendespillet Efterfølgende blev vendespillene byttet i grupperne på tværs. Der var 2 hold i alt, Gruppe A og gruppe B.

Gruppe A De gik straks i gang med vendespillet. God stemning og alle i gruppen bidrog med faglige forklaringer undervejs og hjalp hinanden. Efterfølgende fortalte dem fra stillezonen hvad de havde udviklet. De læste op og mange fra den kreativ zone sad og nikkede undervejs, og stille spørgsmål eller bekræftede at det havde de også haft med i vendespillet. Vi spurgte dem hvordan det havde været at se hinandens? De svarede ”virkelig sjovt og fedt”. Vi har alle lært noget i dag og det har været sjovt at se hinandens arbejde. Det giver os

Gruppe B Lidt mere tilbageholdende start, men de startede med at dem fra stillezonen fortalte om deres produkt. Derefter afprøvede de vendespillet som de havde en masse gode snakke og dialog ud af. Her var der meget aktiv deltagelse til stede. Men der var også 2 elever som ikke bød ind med ”ord”, men som klart var aktive alligevel. De fulgte med, havde øjenkontakt, og de sagde efterfølgende at de havde lært så meget ved at gøre det på denne måde. Dem der var i stillezonen, blev også udfordret på vendespillet, da de fik det i hænderne. Det gav gode snakke.

Side 52 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

flere muligheder for at se teorien på andre måder. Overordnet: • •

• • • •

Alle elever var deltagende, uanset rum. 1 elev ud af 12 er observeret til at være meget stille og ikke siger noget i plenum, men var med via øjenkontakt, læsning i bogen, vendespillet. Ellers har alle sagt noget fagligt eller taget action på noget. Rigtig god stemning Meget koncentration til stede under hele forløbet. De har grint og hygget sig – og når vi spørger ”hvem går her fra i dag og lært noget nyt”, så rækker alle hånden op. Masser af praksisfællesskab til stede og social konstruktivisme hvor vi lærer gennem dialog.

Eleverne siger: • • •

Jeg føler mig hørt fordi I spurgte sidste gang hvordan jeg lærer bedst. Og nu har I faktisk givet mig mulighed for. Dejligt du giver intro, du viser en film, og vi laver noget i praksis. Dejligt med genfortællinger – vi får det ind på flere måder.

Side 53 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Afprøvning ved Detail Dato: 24.03.2026 Kl. 8.00-11.00 Antal elever: 8 stk. Tid 08.00

Opgavebeskrivelse Intro

Observation Fraværsregistrering. Louise fortæller om projektet og dagens program. Præsentation af de tre forskellige zoner, alle lytter aktivt og har fokus på Louise, få sidder og nikker. Louise fortæller det ikke, er det færdige produkt vi har fokus på, men måden de lærer det på. Eleverne synes det lyder fedt og spændende, de glæder sig. Der bliver præsenteret et oplæg om salgstrappen af Louise, der bliver spurgt ind til hvordan produktet afleveres.

8.13

Opfølgning på intro

Video: En elev kigger ikke med i videoen, men sidder og lytter, resten har fokus på videoen. Louise spørger om det gav et indblik i hvad salgstrappen handler om, en enkelt elev svarer, resten nikker. Louise præsenterer igen de 3 zoner.

Zoner Tid: 8.15

Stillezone (2 elever) Louise introducerer opgaven til eleverne og de er aktivt med, der bliver stillet spørgsmål omkring opgaven fra en af eleverne.

Kreativ zone (2 elever) Lotte forklarer opgaven til eleverne, og sætter dem i gang. De lytter og svarer, de virker energiske og glæder sig til at komme i gang.

Praksiszone (4 elever) Eleverne deler sig selv i grupper på to elever, de bliver præsenteret for opgaven. Eleverne ytrer det er fedt, det de skal lave. Der er rigtig god stemning, de griner. Louise spørger hvad de tænker, da hun har præsenteret opgaven. De tror de kommer til at grine og de svarer ja til det giver mening.

Side 54 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

8.25

En elev spørger om hjælp, til links til opgaven.

8.30

Eleven er begejstret for han skal lave salgstrappen, da den måske kan bruges i fagprøven

8.47

8.54

9.15

Eleven fortæller det går godt, er ved at lave en plakat. Louise spørger ind til det og han fortæller begejstret om sin ide. Der er øjenkontakt og interesse i opgaven. Spørger Louise om han har forstået opgaven rigtigt, og fortæller hvad han har lavet, Louise guider ham i hvordan han går videre med opgaven, han har øjenkontakt og virker interesseret og deltagende. Louise spørger ind til hvor langt han er nået, han er teknisk færdig og er klar til kl. 10 efter pausen.

Eleverne synes det er skidesjovt, bedre end at sidde foran computeren.

Eleverne er nået langt og er aktivt deltagende. De dekorerer vendekortene. De samarbejder flittigt.

Der er gang i den kreative proces og så skal de prøve at teste det. Louise spørger ind til om de kan sige noget om vendespillet, de fortæller det er bygget op på salgstrappen nummer.

Den ene gruppe synes det går godt, og er allerede i gang med et salg. Den anden gruppe er aktive, og i gang med at gennemgå kortet. Begge grupper er motiveret, snakker, der summer af liv og grin. Louise spørger ind til hvor langt de er nået, de smiler og fortæller de har solgt to gange.

De fortæller de skiftes til tage et kort. Louise introducerer dem til evt. at bytte, så de prøver at sælge til en ny. Louise spørger ind til hvordan det er, de udtrykker det er spændende. Louise spørger ind til hvorfor de har valgt praktisk zone, Louise spørger indtil om de har givet hinanden feedback, de skulle finde ud af at bruge de lukkede og åbne spørgsmål. De fortæller kortene er med til at give en åben dialog. De fortæller det blev nemmere at deltage efter et par runder, da teknikken om at spørge bliver nemmer jo mere aktivt deltagende de er. De er sikre på de vil kunne huske noget af det,

Side 55 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

da de har haft det praktisk. En anden elev mener han vil kunne huske teorien og er glad for han har kortene at støtte sig til. 2 elever fortæller de valgte praktisk zone da de har ADHD

Afrunding: Eleverne bliver delt i grupper. De består af: •

1 fra kreativ zone, 2 fra praktisk zone og 1 fra stille zonen

Gruppe A Praksiszonen fortæller om de øvelser de har lavet, og viser dem ved at tage de andre med i butikken. Stillezonen viser sit produkt, som han fortæller tankerne omkring, de andre spørger ind til det og roser plakaten. De andre bliver introduceret til vendespillet, de er alle med til at spille det. De taler om hvilke salgstrin der er

Gruppe B Stillezonen går med det samme i gang med at fortælle om sin opgave og virker meget optaget af det, han forklarer i detaljer, de andre i gruppen lytter, nikker og har øjenkontakt, Praksiszonen fortæller om hvad deres opgave var og viser det. Stillezonen siger lige som mig, bare praktisk. Louise spørger ind til om de lærte noget. De giver alle udtryk for det var sjovt og en anderledes måde at lære på. Eleverne afprøver vendespillet, de går alle op i det og deltager aktivt. Alle i gruppen har en dialog om hvad de forskellige salgstrin er.

Overordnet: • • • • •

Der var meget larm i stillerummet, men det gik Eleverne siger: Kreativ zone fortæller det var fedt og anderledes. Stille zone synes det er godt man selv kan få lov til at vælge hvordan man vil lære teorien. Praktisk zone kunne lide at være i gang og eksperimentere med det

Side 56 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

• • • • •

Rart at få dækket sit eget behov og man selv kunne vælge måden at lære det samme på En elev synes det er rigtigt positivt og ønsker mere af det. En fortæller det er vigtigt de mødes og sparrer på det de har lært i grupperne, så man får forskellige ”take” på det. 5 markerer de har lært noget nyt i dag. For et par stykker var det mere en opfrisker, og en bedre måde at gøre det på end tavle undervisning.

Side 57 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Afprøvning ved handel og kontor Dato: 24.03.2026 Kl. 11.00-14.00 Antal elever: 24 elever Tid Opgavebeskrivelse 11.00 Intro

Observation Tove fortæller om de forskellige rum. Louise introducerer os, alle står eller sidder og lytter til det. Tove præsenterer forhandlingsteknikken, og inddrager eleverne i oplægget om deres oplevelser. 2 elever tager notater, de fleste kigger på tavlen og sidder og lytter til Tove, nikker.

11.14

Tove fortæller uddybende om de forskellige zoner. Der kommer spørgsmål til zonerne. En af eleverne spørger ind til disc profilerne. En elev er i tvivl om hvad hun skal vælge, og spørger ind til kreativ og praktisk zone

Zoner Tid: 11.33

11.45

Stillezone (14 elever) Eleverne lytter. Der er spørgsmål til om det må være en plakat eller manual. Om de alle skal aflevere et produkt Alle er i gang med at lave deres opgave, de er meget koncentreret og går motiveret til opgaven.

12.02

12.10

Kreativ zone (2 elever) Eleverne synes det er spændende, de glæder sig til at være kreative og deltager aktivt.

Praksiszone (8 elever) De bliver præsenteret for opgaven af Tove, de lytter og har øjenkontakt.

Der er en god dialog mellem eleverne, de samarbejder omkring at lave nipnapper og indholdet i den. Eleverne deltager i forhandlingerne, de er aktive, går op i opgaven er deltagende. Gentager øvelserne med nye tilgange.

En elev nyder at det er en opgave på en anden måde, at kan have opgaven i hænderne fysisk. Mange laver plakater og arbejder intensivt med opgaven, nogen arbejder sammen. Louise spørger indtil hvorfor en har valgt

Side 58 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

som hun har, hun fortæller det havde hun lyst til i dag. Afrunding: Eleverne bliver delt i grupper. De består af:

Gruppe A 13 elever

Gruppe B 11 elever

Overordnet: • • • • • • • •

Der var høj koncentration og motivation under hele forløbet. Eleverne arbejdede engageret med opgaverne og blev længe i de faglige aktiviteter uden at miste fokus. Flere elever gav udtryk for, at de synes det var motiverende med variation og muligheden for selv at vælge arbejdsform. Der opstod mange faglige dialoger mellem eleverne, både i grupperne og under videndelingen. Eleverne virkede trygge ved at bidrage i de mindre fællesskaber og flere elever deltog aktivt i samtalerne. Særligt de praktiske og kreative arbejdsformer skabte engagement og motivation hos eleverne. Vi observerede, at eleverne viste interesse for hinandens produkter og idéer og byggede videre på hinandens refleksioner. Tove vurderede efterfølgende, at eleverne virkede mere engagerede og deltagende end normalt, og at valgmulighederne havde en positiv effekt på elevernes motivation og deltagelse.

Side 59 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 9: Kontor/handel vejleders feedback (1 side) Interview med kontor/handel primære vejleder, efter afprøvning af forløbet. Dato: 26. marts 2026 (Vejleder, Lotte og Louise). 1. Hvad tænker du om elevernes deltagelse under forløbet sammenlignet med den daglige undervisning? Vejleder: ”De var nysgerrige, og glade for at kunne hoppe ind i det læringsrum der var trygt for dem”. 2. Hvad lagde du særligt mærke til i forhold til hvilke elever der deltog – var det de samme som plejer, eller nogle nye? Vejleder: ”Jeg var kun i det fysiske rum, og der var alle med”. 3. Hvordan oplevede du elevernes valg af læringszoner – hvad tror du lå bag deres valg? Vejleder: ”Tryghed, og hvad gør min kollega, men også nysgerrig og en vurdering af hvordan de lærer bedst. Nogle sagde de var ikke til tekst tungt, så de hoppede i fysisk rum. Andre ville gerne have god tid og tog stillezonen. Andre havde hørt rygter om det fysiske rum, at man kunne blive uvenner, så det ville de ikke”. 4. Hvad tænker du om sammenhængen mellem valgfrihed og elevernes engagement? Tænker du at det gør en forskel? At engagement øges ved at få medbestemmelse? Vejleder: ”Bestemt, feedbacken viste det. De synes det var en rigtig god måde – man selv kunne vælge læringsrum. Nogle var bekymret for om de så altid bare ville vælge det mest trygge. Men andre sagde, også at netop det med trygheden jo også skabte den bedste læring og resultater, så skulle de ikke være nervøse for rummet, for det var deres valg”. 5. Hvis du skulle tage noget med fra dette forløb ind i din egen undervisning, hvad ville det så være – og hvad ville du være i tvivl om? Vejleder: ”At skifte mellem læringsstile så det tilgodeser alle elevernes behov, men også afpasse det efter det de skal lære om. Hvornår giver det mening at have læringsrum, og hvornår giver det mening at deres gives en klar gennemgang”. 6. Var der nogen elever, som stadig ikke deltog – og hvad tror du det skyldes? Vejleder: ”Alle deltog”.

Side 60 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 10: Elevernes feedback efter afprøvning (4 sider) Der er felter som indeholder person data. Disse er sløret. Tandklinikassistent:

Side 61 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Detailuddannelsen:

Side 62 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Kontor/Handels elever:

Side 63 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Side 64 af 65

DEP Afgangsprojekt ”Vejen ind i deltagelse ” af Lotte Jørgensen og Louise Strauss Hansen

Bilag 11: Ai billede generering på forside prompt (1 side) AI-genereret illustration lavet med ChatGPT den 11.05.2026

Prompt: Lav et AI-billede med 4 forskellige zoner placeret i hvert sit hjørne; stille zone, kreativ zone og 2 praksiszoner. Farverne skal være lyse pasteltoner som beige, lys grøn, lys blå og lys lilla. Ingen mørke farver. Øverst til venstre: stillezone med en dreng og pige der læser i rolige omgivelser med planter og bøger. Øverst til højre: gruppezone hvor flere personer samarbejder omkring whiteboards og et bord og er kreative. Nederst til venstre: butiks/detailzone med en medarbejder bag en skranke der hjælper kunder. Nederst til højre: tandklinik med patient i tandlægestol, tandlæge og klinikassistent samt udstyr omkring dem. Alle zoner skal forbindes med fælles lærings- og samarbejdsmiljø. Altså det skal vises at uanset zone, så bidrager alle med læring på tværs.

Tekst: Teksten er tilføjet på billedet i Canva.com.

Side 65 af 65