Klaus Rifbjerg
MULTIMODAL ANTOLOGI
Klaus Rifbjerg
KØN OG BEGÆR
MULTIMODAL ANTOLOGI
Praxis
Klaus Rifbjerg (1931-2015)
VÆRKINTRODUKTION
Klaus Rifbjerg
Køn og begær
Multimodal antologi
Forfatteren
Klaus Thorvald Rifbjerg (1931–2015) bliver født i København og vokser op i en borgerlig og tryg familie. Hans forældre er begge lærere, og de læser både Politiken og Arbejderbladet – en henholdsvis kulturradikal• og kommunistisk orienteret avis, for i det rifbjergske hjem interesserer man sig for tidens tanker og verdens gang.
Og der er nok at interessere sig for i Rifbjergs barndom.
I 1930’erne går de politisk-ideologiske bølger højt med nazismen og kommunismen på hver sin yderfløj, og i 1940 bliver Danmark besat af Nazityskland med alt, hvad der følger med af rationeringer, spærretider og modstandsbevægelser. Man har nok sjældent manglet noget at diskutere omkring aftensmaden på Amager, hvor familien holder til, og diskutere kommer Rifbjerg også til at gøre mange gange senere i sit liv. Han er nemlig ikke bange for at sige sin mening.
Vejen til at blive en etableret forfatter går for Rifbjerg gennem en studentereksamen og et år på Prince-
kulturradikalisme: kulturpolitisk strømning præget af kritiske synspunkter over for den etablerede kultur.
Lyt til introduktionen
prx.dk/c6274
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/e2d26
Læsestrategi for et multimodalt værk
Et multimodalt værk er en samling af tekster, der belyser et bestemt tema. At værket er multimodalt, betyder, at der inddrages forskellige teksttyper – modaliteter – fx skrift, lyd, billeder og film. Rygraden i det multimodale værk er kanonforfatteren og de (uddrag af) skønlitterære tekster, som forfatteren selv har skrevet. Det er dem, der er i centrum for læsningen og for arbejdet med værket. De kan tilgås på eReolen via QR-koder i bogen. Disse tekster skal undersøges og opleves på samme måde som de tekster, I normalt arbejder med i dansk.
Antologiens enkelte tekster, tekstuddrag og teksttyper af eller om forfatteren er udvalgt for at give et hovedtema i forfatterskabet dybde og perspektiv. De kan også være indgange til at forstå og bearbejde kanonforfatterens tekster – og peger dermed tydeligt ind i antologiens overordnede fokus og titel. Og det betyder, at den tematiske analyse er central i den multimodale værklæsning.
Der er mange mulige tilgange til at læse, se, lytte til og arbejde med det multimodale værk. Ikoner illustrerer den enkelte teksts modalitet. Manchetter til alle antologiens tekster og teksttyper introducerer til tekstunivers, genre og kontekst, og #hashtags guider til teksternes indhold og tematik. I opgaverne til Køn og begær er der flere veje ind i og gennem værket, hvor man kommer omkring de forskellige elementer og modaliteter, så temaet undersøges fra mange sider. Der er stor variation i arbejdet med teksterne: Opgaverne er både analytiske, kreative og perspektiverende. Der skal undersøges, diskuteres, skrives, fortælles, lyttes og ses, teksterne skal opleves på nye måder og meget mere. Og man kan naturligvis frit udvælge netop de opgaver, man ønsker.
Centralt i opgaverne er også det litteraturhistoriske perspektiv. I det multimodale værk indgår derfor tre eksempler på skønlitteratur af andre forfattere: én fra kanonforfatterens fortid, én fra kanonforfatterens samtid og én fra nutiden. De skønlitterære perspektivtekster er alle trykt i bogen, og deres forskellige genrer og tidshorisonter
er med til at understøtte forståelsen af antologiens tematik og af forfatterskabet og dets betydning.
Endelig indeholder den multimodale antologi et forslag til, hvordan man kan arbejde med en klassisk værklæsning af romanen Den kroniske uskyld (1958). Her er der ikke tale om uddrag, men om romanen i fuld længde. Fokus er dog stadig på at opleve og undersøge tekst, tema og tid på en måde, der inddrager både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver.
Oversigt: Tekster i antologien Køn og begær
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (1958), romanuddrag – eReolen
Klaus Rifbjerg: “Frække Jensen” og “Et kys” (1964), noveller – eReolen
Klaus Rifbjerg: “På bænken” (2007), novelle
Klaus Rifbjerg: “Janus og Tore” (2012), kapitel i antologi
Edward Fleming: Den kroniske uskyld (1985), trailer
Filmplakat til Den kroniske uskyld (1985)
Klaus Rifbjerg: “Duerne flyver” (1967), sangtekst
Bent Fabricius-Bjerre og Grethe og Jørgen Ingmann: “Duerne flyver” (1973), melodi og sang
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Køn og begær
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID – KØN OG BEGÆR
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værkets forskellige dele.
Værket, dvs. alle antologiens tekster, skal læses af hele klassen. Eleverne arbejder i grupper med hver sin tekst, som foreslået under Tekst og præsenterer deres fund i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.
TEKST
Den kroniske uskyld (1958)
• I kapitel 6 af Den kroniske uskyld stifter Janus og Tore bekendtskab med flere ting for første gang. Skriv en personkarakteristik af de to venner med fokus på, hvad de oplever, og hvordan de reagerer på det. Kom også ind på, om deres reaktioner er forskellige. Hvis vi betragter de to venners oplevelser som manddomsprøver (eller indvielsesritualer til voksenlivet), hvordan klarer Janus så disse prøver? Og hvordan klarer Tore dem?
• Beskriv med jeres egne ord det sprog, som jegfortælleren Janus bruger. Er hans sprogbrug særlig ungdommeligt? Hvilke af Janus’ ord og vendinger tror I har tilhørt ungdomssproget i slutningen af 1950’erne?
• Se traileren til filmatiseringen af Den kroniske uskyld fra 1985. Passer filmens fremstilling af Janus og Tore til den måde, I opfatter dem på efter at have læst kapitel 6?
opgaver: tekst, tema og tid
Klaus Rifbjerg: Køn og begær – Multimodal antologi med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Claus Petersen © Praxis Forlag A/S, København 2026.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
DK
Forlagsredaktion: Signe Gottlieb, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Karen Christensen Design
Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund og Signe Gottlieb
Portrætfoto af Klaus Rifbjerg: Tage Christensen / Ritzau Scanpix
Bagsidecitat: uddrag fra Klaus Rifbjergs sangtekst “Duerne flyver”, 1967
Produktion af oplæsning af værkintroduktion: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02038-7
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk – Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.