Johannes V. Jensen
det til dansk Kanonværker
Johannes V. Jensen
HJEMSTAVN ANTOLOGI Praxis
Johannes V. Jensen (1873-1950)
VÆRKINTRODUKTION
Johannes V. Jensen
Hjemstavn
Antologi
Forfatteren
I den nordlige del af Jylland ligger egnen Himmerland. Det er en halvø, der er afgrænset af Mariager Fjord i syd, Kattegat i øst og Limfjorden i nord og vest. Her kan man de fleste steder se langt. Åbent land, brede vidder. Besøgende rejser til egnen for at fiske i fjordene og åerne – eller for at vandre på de fredede hedeområder, der er dækket af lyng. Heden har tidligere domineret landskabet og spredte sig for få hundrede år siden over enorme arealer, men som det er tilfældet mange steder i Jylland, er jorden sidenhen blevet opdyrket. Dele af Himmerland er kuperet og bølget med veje, der snor sig gennem bakkerne, mens andre dele er ganske flade. Her er træerne i vejkanten blevet bøjet af vinden, der uforstyrret blæser hen over markerne. I disse omgivelser vokser Johannes V. Jensen (18731950) op – netop i den tid, hvor bønderne transformerer landskabets hedeområder til landbrugsjord.
Johannes Vilhelm Jensen bliver født i byen Farsø. Forældrene er begge af bondeslægt. De hjemmeskoler børnene, og deres interesser og forståelse af verden præger lille Johannes og hans ti søskende. Faren er optaget af naturvidenskab og fordyber sig i zoo
Lyt til introduktionen
prx.dk/zdab3
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/pm4u3
ELSES BRYLLUP O
Lyt til Hjemstavn
prx.dk/zxaen
opføde: opfostre, opdrage hos.
katekismus: lærebog om kristendommen.
nemme: begavelse.
OLille Sørens forældre var døde, han blev opfødt• hos Sivert Nielsens, med hvem han var fjernt beslægtet. Siverts børn var for længst voksne og kommet ud, kun den nittenårige Else gik hjemme.
Søren var syv år gammel, en lille, stumpet fyr. Han var en såre alvorlig og tankefuld dreng. Eftersom han ingen børn havde at lege med, opfandt han sin morskab selv og puslede om med mange løjerlige forehavender. Ude i et dige havde han lavet pyntelige huller og båse, hvori han gemte sine blanke småsten, og i en hemmelig vindueskarm ude i stalden opbevarede han andre mærkelige ejendele. Søren beskæftigede sig meget længe med hvert enkelt tidsfordriv, man kunne se ham nulre rundt på et og samme sted i halve dage, uden at der tilsyneladende var noget, han syslede med. Det kunne være en pind, Søren havde fundet, eller det kunne vise sig at være en skarnbasse, som han gjorde livet surt for. Søren passede sig selv og kom godt ud af det med mennesker og dyr. Om sommeren tøjrede han skrubtudser nede ved dammen og flyttede dem samvittighedsfuldt på de rigtige tider. Det blev så deres sag, om de rykkede bagbenet af led. Om vinteren læste selve Sivert Nielsen katekismus• med Søren, og Søren gjorde den tørre, knortede mand tilpas ved flid og nemme•. Siverts kone sad i halmstolen ved kakkelovnen og gjorde ingen fortræd, hun var træt efter et langt livs stræb. Søren var bange for hende uden grund.
Else, Else var uroen i den stille gård. Hun sang nede i mejeriet om morgenen og trappede rundt på stengulvet, hun var lystig til enhver tid, og hun var mild som solskin mod alle. Else beskyttede lille Søren og
sørgede for ham, hun kaldte på ham ved melmadstider• og præsenterede ham udmærkede rundtenommer• .
Søren tog dem af hendes store, kærlige hænder. Havde
Søren været en hund i stedet for et menneske, så kunne
Else godt have bundet en kasserolle i halen af ham og siden aldeles have glemt ham – og Søren skulle have løbet omkring fuld af ydmyg tak, hver gang kasserollen stødte mod noget, så det gjorde ondt.
Om søndagene var der fyldt med karle• på gården for Elses skyld. Og engang, da de havde sværmet og været i vånde• allesammen, forføjede Søren sig bort• og gemte sig bag udhusene. Han havde lige lært at skrive, han skrev Elses navn på en stump papir – med lille forbogstav – papiret lagde han angst sammen i en smal, hård strimmel. Men han kunne ikke kaste det bort. En aften stak han det ind ved støbejernsforsiringen• på kakkelovnen inde i stuen. Ingen kunne finde det der, og Else vidste ikke, at det var der, når hun gik i stuen.
Else havde sommetider morskab af at jage med lille Søren for at klappe ham, han flygtede da med alle tegn på skam og ulykke. En dag da Søren kom gående med et fyldt krus i begge hænder og således var værgeløs, kom Else over ham og slegede• jublende for ham. Søren satte kruset ned på gulvet og krøb derpå tavs ind under sengen. Inde i det inderste mørke stødte han på katten, som han pludselig kværkede, så den mjavede i største ophidselse.
melmadstid: spisetid. rundtenom: skive rugbrød. karl: medhjælper på en gård. være i vånde: (her) længes. forføje sig bort: forlade, gå væk. forsiring: detaljeret udsmykning. slege: kærtegne, indsmigre sig hos.
OPGAVER: TEKST, TEMA
OG TID
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
Værket, dvs. alle antologiens tekster, skal læses af hele klassen. I besvarelsen af opgaverne kan der arbejdes på tværs af teksterne, og flere kan inddrages, hvor det er relevant. Opgaverne kan også anvendes til gruppearbejde, hvor teksterne fordeles mellem grupperne, så besvarelserne tager udgangspunkt i den tildelte tekst.
TEKST
Personkarakteristik
• Find eksempler på personer i fortællingerne, der ikke passer ind, og som ikke opfører sig, som folk i lokalområdet forventer: Hvilke karaktertræk driver dem? Hvorfor handler de, som de gør, og har de succes med det? Gennemgår de en udvikling? Havde du selv handlet anderledes?
• Udpeg din favoritkarakter i værket, og lav en udførlig karakteristik af vedkommende. Hvorfor er denne karakter din favorit?
• Jensen bruger ofte genstande, noget i personernes omgivelser eller noget ved deres udseende, der kan læses som et symbolsk billede på deres personlighed. Find eksempler på dette, og brug symbolerne til at karakterisere personerne.
• Jensen er kendt for sit billedrige sprog, præget af metaforer, sammenligninger, overdrivelser og underdrivelser. Find eksempler, hvor karakterer eller den himmerlandske befolkning beskrives via billedsprog. Hvilken effekt har det på læseoplevelsen?
Hjemstavn – Antologi
Johannes V. Jensen med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Søren Vrist Christensen © Praxis Forlag A/S, København 2026.
“Elses bryllup” udkom første gang i 1898, Det Nordiske Forlag. Her fra Det Kgl. Bibliotek. “En beboer af jorden”, “Thomas i Spanggården” og “Cecil” udkom første gang i 1898, Det Nordiske Forlag. “Wombwell”, “Tordenkalven”, “Syvsoverne” og “Guldgraveren” udkom første gang i 1904, Gyldendal. “Bo’l” udkom første gang i 1910, Gyldendal. “Pigen fra Hvorhvarp” udkom første gang i 1932, Gyldendal. Her fra SAGA Egmont 2024.
Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
1. udgave, 1. oplag, 2026
Forlagsredaktion: Signe Gottlieb, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund
Forsidefoto af Johannes V. Jensen: Louis Rudolph,
Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 9788729020356
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
FSC®mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29-01288-7 (webBog) 978-87-29-01838-4 (trykt bog)
Det til dansk - Kanonantologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (indgår i fagpakken til dansk)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.
“Han
blev kasseret som soldat. Nu lavede han ligkister som for at hævne sig i dybest mulige
stilhed.”