J.P. Jacobsen: Mogens og andre noveller, læseprøve

det til dansk Kanonværker

J.P. Jacobsen

MOGENS OG ANDRE NOVELLER

Praxis

J.P. Jacobsen

MOGENS OG ANDRE NOVELLER

det til dansk Kanonværker Praxis

VÆRKINTRODUKTION

J.P. Jacobsen

Mogens og andre noveller (1882)

Forfatteren

J.P. Jacobsen (1847-1885) bliver født i Thisted i 1847 og får navnet Jens Peter ved sin dåb samme år. Hans initialer er J.P., men han bliver omtalt som ‘I.P. Jacobsen’, fordi man på den tid bruger de gotiske• bogstaver i tryksager og bøger, og det trykte gotiske ‘I’ er identisk med ‘J’ – og derfor bliver J.P. til I.P.

Hans far driver en købmandsgård og ejer også en række mindre handelsskibe, så han tjener ganske gode penge. Allerede som barn beskriver Jens Peter observationer af de planter og blomster, som omgiver ham i Thisted, og den optagethed af at skildre naturen skal vise sig at være væsentlig for hans fremtid. Fra barnsben forekommer J.P. Jacobsen at være en følsom sjæl, og hans mor synes at have en særlig kærlighed til ham blandt de tre søskende. Forældrene har ambitioner på sønnens vegne og sender ham til København som 16årig, efter han har bestået sin realeksamen•.

I København bor Jens Peter i Marie Zoffmanns pensionat i Studiestræde 18, hvor han inddrages i en kreds af andre studerende, der beskæftiger sig med og læser litteratur. Samtidig har han også en stor interesse for naturvidenskab, og i 1868 begynder han at

gotisk: gotisk trykskrift har krøllede og kantede former. realeksamen: den sidste eksamen, som markerer afslutningen af folkeskolen.

Lyt til introduktionen

prx.dk/xzuyn

Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

prx.dk/t6h69

MOGENS O

Lyt til Mogens og andre noveller

Oprx.dk/vzahf

gulladen: gullig. løv: blade.

gammelgotisk arabesk: gotisk trykskrift har krøllede og kantede former, en arabesk er fx. stiliserede bladranker.

ellefolk: elverfolk, dvs. overtroiske væsener.

gærde: hegn eller anden form for afgrænsning.

konvolvolus: snerle (plante).

stente: lille overgang over hegnet.

justitsråd: en ærestitel.

Sommer var det; midt på dagen; i et hjørne af hegnet. Lige for stod der et gammelt egetræ, om hvis stamme man godt kunne sige, at den vred sig i fortvivlelse over den mangel på harmoni, der var mellem dens ganske ny, gulladne• løv• og dens sorte og tykke, krogede grene, som mest af alting lignede groft fortegnede gammelgotiske arabesker•. Bag ved egen var der frodigt krat af hassel, med mørkt, glansløst løv, som var så tæt, at man hverken så stammer eller grene. Op over hasselkrattet steg to ranke, glade ahorntræer med lystigt takkede blade, røde stilke og langt dingeldangel af grønne frugtklaser. Bag ahornene blev det skov – en grøn, jævnt afrundet skråning, hvor fugle kom ud og gik ind som ellefolk• af en græshøj.

Alt dette kunne man se, når man kom ad markstien der uden for gærdet•. Lå man derimod i skyggen af egen, med ryggen mod stammen, og så den anden vej – og det var der en, der gjorde – så så man først sine egne ben, så en lille plet med kort, kraftigt græs, dernæst en stor klynge mørke nælder, så tjørnehækken med de store hvide konvolvolus•, stenten•, lidt af rugmarken udenfor, endelig justitsrådens• flagstang der borte på højen, og så himlen.

Det var trykkende hedt, luften flimrede af varme, og så var det så stille; bladene hang og sov på træerne, der var ikke andet, der rørte sig, end mariehønsene derhenne på nælderne og lidt vissent løv, der lå i græsset

og krøllede sig sammen med små, pludselige bevægelser, som om det krympede sig under solens stråler. Og så mennesket under egen; han lå og gispede og så vemodigt•, hjælpeløst op mod himlen. Han nynnede lidt og opgav det, fløjtede, opgav så også det, vendte sig, vendte sig om igen og lod sine øjne se på et gammelt muldvarpeskud, der var blevet ganske lysegråt af tørke. Pludselig kom der en lille rund, mørk plet på det lysegrå muld, en til, tre, fire, mange, flere endnu, hele tuen var ganske mørkegrå. Luften var lutter lange, mørke streger, bladene nikkede og svajede, og der kom en susen, der gik over til syden: Det øste vande ned•.

Alting glimtede, gnistrede, spruttede. Blade, grene, stammer, alting glinsede af væde; hver lille dråbe, der faldt på jord, på græs, på stenten, på hvad som helst, splintredes og stænkedes bort i tusind fine perler. Små dråber hang lidt hist og blev til store dråber, dryppede ned her, samledes med andre dråber, blev små strømme, blev borte i små furer, løb ind i store huller og løb ud af små, sejlede bort med støv, med splinter og løvstumper, satte dem på grund, gjorde dem flot•, snurrede dem rundt og satte dem på grund igen. Blade, der ikke havde været sammen, siden de lå i knop, samledes af væde; mos, der var blevet til ingenting af tørke, bruste op og blev blødt, kruset, grønt og saftigt; og gråt lav•, der næsten var blevet til snus•, bredte sig i sirlige• flige, struttende som brokade• og med glans som silke. Konvolvolusserne lod deres hvide kroner fylde til randen, klinkede• med hinanden og hældte vandet i hovedet på nælderne. De tykke, sorte skovsnegle mavede sig velvilligt frem og så anerkendende op imod himlen. Og mennesket? Mennesket stod med bart hoved midt ude

vemodig: trist.

øse vande ned: styrtregne.

flot: sejlklar, flydende.

lav: lavtvoksende planter.

blive til snus: (her) smuldre.

sirlig: fin og præcis.

brokade: tykt silkestof, ofte indvævet med mønstre.

klinke: skåle.

O OPGAVER: TEKST, TEMA OG

TID

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.

Mogens og andre noveller er en samling af seks noveller. Det samlede værk skal læses af hele klassen. Opgaverne i Tekst giver eleverne mulighed for at få overblik over handlingen i alle novellerne, men efterfølgende kan eleverne i grupper fordybe sig i én, to eller flere udvalgte noveller. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.

TEKST

Få overblik over novellerne og deres handling med tegneserier

I grupper skal I få et overblik over alle novellerne ved at lave en tegneserie med 5 paneler (billedrammer i en tegneserie) til hver af novellerne.

• Afgør, hvem der er hovedperson i hver novelle, og overvej, hvilken udvikling hovedpersonen gennemgår. I noveller er der typisk en handling, som er afgørende for hovedpersonen og for novellens forløb.

• Find i hver novelle den passage, som indeholder den afgørende handling og sørg for at tegne netop de passager i jeres paneler til hver af novellerne. Marker det panel, hvor den afgørende handling er tegnet.

• Udpeg din favoritkarakter i værket, og lav en udførlig karakteristik af vedkommende. Hvorfor er denne karakter din favorit?

Mogens og andre noveller

J.P. Jacobsen med værkintroduktion og didaktisering af Jan Aasbjerg

Haugaard Petersen

© Praxis Forlag A/S, København 2026

Udkom første gang i 1882, Gyldendal. Her fra Lindhardt og Ringhof 2017.

Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg

Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard

Sats: Bettina Kjærulff-Schmidt

Modernisering og ordforklaringer: Rebecca Natasha Albinus

Forsidefoto af J.P. Jacobsen: Frederiksborg • Nationalhistorisk Museum

ISBN 978-87-29-02030-1

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S

– et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29-01288-7 (webBog) 978-87-29-01838-4 (trykt bog)

Det til dansk – Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (indgår i fagpakken til dansk)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.