det til dansk Kanonværker
Islandske sagaer
GISLE SURSSØNS SAGA
Islandske sagaer
GISLE SURSSØNS SAGA
det til dansk Kanonværker Praxis
VÆRKINTRODUKTION
Islandske sagaer
Gisle Surssøns saga (ca. 1250)
De islandske sagaer
Sagaerne handler om norske nybyggeres• liv og livskampe i vikingetidens Island ca. 870-1030. De fremstår som mundtligt overbragte erindringer, og nedskriverne er ukendte. Heller ikke historiernes fortællere træder frem, men lader i stedet begivenhederne tale for sig selv. Man får sjældent indre-syn i personerne, deres tanker, følelser eller bevæggrunde, og der bliver ikke direkte udtalt moralske vurderinger. Den mundtlige fortællestil bygger på konkrete handlinger, dvs. mere på beretning end på beskrivelse. Også replikkerne følger mundtligheden og er korte og præcise, så de kan huskes og genfortælles.
Man kan vælge at godtage sagaerne, sådan som de umiddelbart fremstår, altså som virkelighedstro fortællinger om fortiden. Den måde at opfatte genren kaldes friprosa-teorien og går ud på, at man før udbredelsen af skriftsprog havde mundtlige fortællemetoder til at bevare viden om fortidens hændelser. Og det havde man uden tvivl. Men alligevel er det i dag en anden opfattelse, bogprosa-teorien, der dominerer. Den lægger vægt på, at der er hensigter med fortællingerne, så man
nybygger: person, der flytter til et andet land for at blive der og bygge tilværelsen op fra bunden.
værkintroduktion
Lyt til introduktionen
prx.dk/k3f4f
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/ebn27
GISLE SURSSØNS SAGA O
OHåkon Adelstensfostre: (920-961), norsk konge.
Surnadal: område ca. 100 km sydvest for Trondhjem.
herse: vestnorsk høvdingetitel i vikingetiden.
Nordmøre: området omkring Surnadal.
bejle til: forsøge at vinde en persons velvilje med henblik på ægteskab.
gods: jord eller værdifulde besiddelser.
træl: slave.
bersærk: kriger, der kæmper i en trance-lignende tilstand af raseri.
holmgang: tvekamp, ofte udkæmpet på en lille ø (holm) for at afgøre en tvist. viv: kone.
Denne saga begynder på den tid, da kong Håkon Adelstensfostre• regerede over Norge. I hans sidste dage boede der i Surnadalen• en mand, som hed Torkel Skerauke. Han var herse• og gift med en kvinde ved navn Isgerd. De havde tre sønner, Are, Gisle og Torbjørn, som alle voksede op derhjemme. Ved fjorden Erfibule i Nordmøre• boede der en mand ved navn Ise. Hans hustru hed Ingegerd, og de havde en datter, som hed Ingebjørg. Hende bejlede• Torkels søn Are til, hun blev hans hustru, og han fik meget gods• med hende. Kol hed en træl•, som fulgte med hende. Der var en mand, som hed Bjørn Blakke. Han var en bersærk• og fór omkring i landet og udfordrede folk til holmgang•, når de ikke ville gøre, hvad han ville. En vinter kom han til Torkel. Han gav Are, som styrede gården, to muligheder: Enten skulle han slås med ham på Stokkeholmen, som ligger i Surnadalen, eller også overlade ham sin hustru. Han valgte straks hellere at slås, end at sådan en skam skulle overgå dem begge, både ham og hans hustru, og det blev bestemt, at de skulle mødes om tre nætter. De kom da på holmen og sloges, og enden blev, at Are faldt og lod sit liv. Nu syntes Bjørn, at han havde vundet både hans land og hans viv•, men Gisle sagde, at han hellere ville lade livet, end at dette skulle ske. Han ville også gå på holm med Bjørn. Da tog Ingebjørg til orde: “Jeg blev gift med Are,” sagde hun, “selvom jeg jo hellere ville have haft dig. Min
fosterfar•, Kol, har et sværd, som hedder Gråside. Det skal du bede ham låne dig, for det følger med det sværd, at den får sejr, som bærer det i kamp.” Han bad trællen om sværdet, og han lånte ham det, men kun nødigt. Så gik de på holm og sloges, og enden blev, at Bjørn faldt. Gisle syntes nu, at han havde vundet en stor sejr, og da han ikke ville lade så god en kvinde som Ingebjørg gå ud af slægten, bejlede han til hende. Hun blev hans hustru, og han fik alt godset med hende og blev en vigtig mand. Da hans far derefter døde, tog han også alt hans gods i arv. Alle dem, som havde været i følge• med Bjørn, lod han dræbe.
Trællen krævede nu sit sværd tilbage. Gisle ville ikke af med det og tilbød ham penge for det og hans frihed ovenikøbet, men trællen ville ikke lade sig nøjes, uden at han fik sit sværd. Da han alligevel ikke fik det, blev han ilde• tilfreds, huggede til Gisle og gav ham et slemt sår. Gisle huggede trællen i hovedet med Gråside så kraftigt, at sværdet knækkede og hjerneskallen knustes. De fik begge bane•. Men inden han døde, sagde Kol: “Det havde nu været bedre, hvis jeg havde fået mit sværd, som jeg bad om. Dette er kun en af de ulykker, som det vil bringe over jeres frænder•.”
fosterfar: plejefar.
følge: selskab.
ilde: dårligt.
bane: (her) død, især en voldelig død.
frænde: slægtning.
Torbjørn tog nu alt det gods i arv, som hans far og brødre havde ejet. Han boede på Stakke i Surnadalen. Han bejlede til en kvinde, som hed Tora Rødsdatter og fik hende. Deres samliv var godt, og det varede ikke længe, før de fik børn. Den ældste var en datter, som hed Tordis; deres sønner hed Torkel, Gisle og Are. De voksede alle op i hjemmet, og ingen af deres jævnaldrende der-
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
TEKST
Det ideelle par Sagaens stærke ægtepar er Gisle og Aud. Undersøg dem nærmere:
• Gisle er sagaens hovedfigur og personificerer nogle af vikingetidens idealer. Hvilke værdier står han fast på, og ved hvilke egenskaber glimrer han? Overvej også, om en karakter som hans ville blive vurderet på samme måde i dag?
• Af og til træder meget stærke kvindekarakterer frem i de ellers mandsfokuserede sagaer. Aud er en af dem og står i udelukkende positivt lys i fortællingen. Lav en personkarakteristik af hende på baggrund af side 76-77 og 79-80. Er det kun i en vikingeforståelse, at Aud er en god kvinde, eller kan klassen også godt lide hende som kvinde i dag?
• Med hvilke beskrivende ord vil I sammenfatte parrets relation til hinanden? Hvorfor er dette særligt vigtigt i forhold til resten af sagaens fortælling?
Splittelsens begyndelse
På side 31-32 forsøger Gisle at undgå en splittelse ved at samle de fire mandlige hovedpersoner i historien (Gisle, Vestejn, Torkel og Torgrim) i et fosterbroderskab. Det lykkes ikke. Hvorfor?
opgaver: tekst, tema og tid
Gisle Surssøns saga med værkintroduktion og didaktisering af Bilbo Egelund
© Praxis Forlag A/S, København 2026
På dansk ved Frederik Winkel Horn, C.A. Reitzel 1871-1876. Her fra HEIMSKRINGLA.
Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
1. udgave, 1. oplag, 2026
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Bettina Kjærulff-Schmidt
DKModernisering af Emilie Guldborg Andersen og ordforklaringer af Kristoffer Kildelund
Forsideillustration: kobberstik af Julius Magnus Petersen (1827-1917) efter motiv fra Gosforth-korset. Foto: ARTGEN / Alamy
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02021-9
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29-01288-7 (webBog) 978-87-29-01838-4 (trykt bog)
Det til dansk – Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (indgår i fagpakken til dansk)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.
“...
skæbnen lægger ham i munden, og det sker, som er bestemt.”