Skip to main content

Herman Bang: Ved vejen, læseprøve

Page 1


Herman Bang

Herman Bang

VED VEJEN

det til dansk Kanonværker Praxis

Herman Bang (1857-1912)

VÆRKINTRODUKTION

Herman Bang

Ved vejen (1886)

Forfatteren

Herman Bang bliver født på Als i 1857 og dør i Utah, USA, i 1912. Det ville være en overdrivelse at beskrive hans barn­ og ungdom som lykkelig: Han oplever nederlaget til tyskerne i 1864• på nærmeste hold, hans elskede mor dør i 1871, og det samme gør tre af hans søskende. Faren er bipolar• og dør under en indlæggelse, og en søster erklæres sindssyg.

Efter at have taget studentereksamen flytter Bang til København for at læse statsvidenskab, men bruger tiden på at udleve sin drøm om at blive skuespiller. Også det mislykkes, og midt i det hele formår han at formøble alle sine penge. Hans liv bliver ikke lettere af, at han er homoseksuel i en tid, hvor dét betragtes som en forbrydelse.

I store dele af sit forfatterskab trækker Herman Bang på oplevelser fra sit eget liv. Debutromanen Håbløse slægter (1880) har således et væld af selvbiografiske træk, mens Tine (1889) skildrer nederlaget i 1864.

Lyt til introduktionen

prx.dk/8zqf3

Lyt til Kanoncast: Et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

1864: Året hvor Danmark efter den 2. Slesvigske Krig mistede ca. ⅖ af sit areal og 40 % af befolkningen. Det afgørende slag fandt sted ved Dybbøl på Als. bipolar: en psykisk lidelse, hvor man svinger mellem at være meget opstemt (mani) og meget nedtrykt (depression). Kaldes også bipolar affektiv sindslidelse.

prx.dk/3j3y5

VED VEJEN O

Lyt til Ved vejen

prx.dk/8rbbt

forslag: (her) varighed.

kavaleri: militær enhed der kæmper til hest.

stationskarl: medhjælper på togstation.

garderhøj: høj som en garder, dvs. meget høj.

gestus: håndbevægelse.

stadig: (her) konstant, hele tiden.

Stationsforstanderen skiftede frakke til toget. – Satan til lidt forslag• i tiden, sagde han og strakte armene. Han havde blundet så småt over regnskaberne.

Han fik tændt en cigarstump og gik ud på perronen. Når han gik sådan op og ned, stram i tøjet, og hænderne i begge jakkelommerne, så man løjtnanten endnu. Også på benene, de havde beholdt rundingen fra kavaleriet•.

Fem­seks bondekarle var kommet og stod og skrævede i en klump midtvejs ud for stationsbygningen; stationskarlen• slæbte godset frem, en enlig grønmalet kasse, der så ud som den var tabt ved kanten af vejen.

Præstens garderhøje• datter slog perronlågen op og kom ind.

Stationsforstanderen slog hælene sammen og hilste.

– Hvad vil frøkenen i dag, sagde han. Når stationsforstanderen var “på perronen” konverserede han i samme tone, som han havde anvendt på klubballerne i gamle dage ved kavaleriet.

– Gå, sagde præstens datter. Hun havde nogle underlige daskende gestus•, når hun talte; ligesom det var hendes mening stadig• at slå den, som hun talte med.

– Forresten kommer frøken Abel hjem.

– Allerede – fra byen?

– Ja – a.

– Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede• med højre hånds fingre i luften, og præstefrøkenen lo.

– Der har De familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og løb fra dem ...

Stationsforstanderen hilste på familien Abel, enkefruen og hendes ældste, Louise. De var ledsaget af frøken Jensen. Enkefruen så resigneret• ud.

– Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida­Yngst.

Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida­Yngst. Louise om foråret og Ida­Yngst om høsten•.

De tilbragte hver gang seks uger hos en tante i København. “Min søster etatsrådinden•”, sagde fru Abel. Etatsrådinden boede på en fjerde sal og levede af at male storke, der stod på et ben, på terrakottasager•. Fru Abel sendte altid døtrene af• med alle gode ønsker.

Hun havde nu sendt dem af i ti år.

– Hvad for• breve har vi ikke fået denne gang fra Ida­Yngst.

– Ja, de breve, sagde frøken Jensen.

– Men bedre at ha’e sine kyllinger hjemme, sagde fru Abel og så ømt på Louise­Ældst. Fru Abel måtte tørre øjnene ved tanken.

De seks måneder, de var hjemme, tilbragte enkefruens kyllinger med at skændes og sy ny besætning• på gamle kjoler. Til moderen talte de aldrig.

– Hvordan skulle man holde det ud i denne afkrog, om man ikke havde familieliv, sagde enkefruen ...

Frøken Jensen nikkede.

Der blev hundeglam• henne ved kro­omdrejningen•, og en vogn rullede frem:

spille: (her) vifte, virre. resignere: acceptere forholdene som de er, fordi man ikke ser sig i stand til at ændre dem.

høsten: efteråret.

etatsrådinde: kvinde gift med en etatsråd, som var en ældre dansk rangtitel.

terrakottasager: genstande lavet af terrakotta, som er en type uglaseret, brændt ler. af: (her) afsted. hvad for: (her) sikke.

besætning: (her) påsyet pynt. hundeglam: hundegøen.

omdrejning: (her) vejsving.

OPGAVER: TEKST, TEMA OG

TID

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.

TEKST

Handlingen

• Giv hvert af bogens 7 kapitler en overskrift og en manchet på højst 4 linjer, hvor I ridser de vigtigste linjer i handlingen op. Indled manchetterne med “Hvor vi hører om …”.

• Lav en tidslinje over bogens handling.

Romanens personer

• Lav på baggrund af kapitel 1 en oversigt over alle de personer, vi møder, og hvordan de er relateret til hinanden.

• Giv en både indre og ydre karakteristik af Katinka Bai, Hr. Bai og Huus. Hvordan ser de ud, og hvilke centrale karaktertræk har de?

Forholdet mellem de centrale personer

Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil. Det betyder, at man skal være meget opmærksom på, at der gøres brug af undertekst, altså at mange ting kun antydes og ikke siges direkte, men ligger “mellem linjerne”. Når I undersøger forholdet mellem romanens hovedkarakterer, skal I forsøge at finde de steder i teksten, hvor vi blot får en lille del at vide, eller hvor beskrivelser eller replikker ikke bliver gjort færdige:

tekst, tema og tid

Ved vejen

Herman Bang med værkintroduktion af Nicolai Rekve Eriksen

© Praxis Forlag A/S, København 2026

Udkom første gang i 1886 i novellesamlingen Stille eksistenser, Schubotheske Forlag, herefter i 1898 som selvstændig roman. Her fra SAGA Egmonts e­bogsversion 2022.

Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

1. udgave, 1. oplag, 2026

DK

Forlagsredaktion: Amanda Bøjgaard Sand, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg

Koncept og redaktion af værkintroduktioner: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard

Sats: Bettina Kjærulff­ Schmidt

Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund

Forsidefoto af Herman Bang: Det Kgl. Bibliotek

Produktion af lydbog: SAGA Egmont

Podcast: Morten Gundel

ISBN 978­87­290­2031­8

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S

– et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

FSC®­mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29018-377 (trykt bog) 978-87-29012-856 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29012-887 (webBog) 978-87-29018-384 (trykt bog)

Det til dansk – Kanon-antologi: 9788729020158 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29012-870 (indgår i fagpakken til dansk)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29012-863 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29018-414 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29018-421 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.

“Ja – så lidt de kendte til hinanden – alle mennesker, som levede og gik rundt ved siden af hinanden ...”

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Herman Bang: Ved vejen, læseprøve by Praxis - Issuu