det til dansk Kanonværker
Henrik Pontoppidan
FRA HYTTERNE
det til dansk Kanonværker
Henrik Pontoppidan
FRA HYTTERNE
Praxis
Henrik Pontoppidan (1857-1943)
VÆRKINTRODUKTION
Henrik Pontoppidan
Fra hytterne (1887)
Forfatteren
Henrik Pontoppidan (1857-1943) er født i Fredericia som søn af Marie Oxenbøll og Dines Pontoppidan, der er præst i folkekirken. Børneflokken består af ni drenge og syv piger, og Henrik er nummer ni i rækken. Tre af hans søskende når dog ikke at fylde tre år, inden de dør, en fjerde dør i en alder af otte år.
Familien flytter til Randers i 1863, da faren bliver ansat som sognepræst ved Sct. Mortens Kirke. Som 16-årig beslutter Henrik at flytte til København for at påbegynde ingeniørstudiet. I studietiden bryder han med familiens kristendom og erklærer sig for ateist•. Umiddelbart inden sin afsluttende eksamen springer han fra studiet for at prøven lykken som forfatter. Han har fået flere korte fortællinger trykt i ugeblade, og i 1881 debuterer han med en samling af disse almuefortællinger under titlen Stækkede vinger. To år efter udkommer en ny samling med titlen Landsbybilleder samt romanen Sandinge menighed. I Landsbybilleder skærper han den socialkritiske tone om livet blandt fattige på landet. I Sandinge Menighed spidder han i en raffineret satire en grundtvigiansk menighed•. en ateist: en person, der ikke mener, at en gud eller guder udgør livets styrende principper. grundvigiansk menighed: en kristen livsform i overensstemmelse med teologen og præsten Grundtvigs tanker om kristendom, kultur og folkelighed.
Lyt til introduktionen
prx.dk/f2p8m
Lyt til Kanoncast: Et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/44epm
OKNOKKELMANDEN
Lyt til Fra hytterne
prx.dk/bvd6t
Ooverdrev: græsningsareal for dyr.
boelsted: lille landbrug eller husmandssted.
sirlig: omhyggelig.
bugnefuld: fyldt til bristepunktet.
Ude i øst, bag den lange, sammensunkne voldgrav, der dannede grænsen mellem overdrevet• og de egentlige bymarker, lå et lille, pynteligt boelsted• med grønne vinduesrammer, vinløv om gavlen og bikuber langs havehegnet.
Ensomt og trist lå det på de grå og stenede jorder, der skrånede ned imod fjordindløbet.
Men i den lille, sirligt• anlagte have foran stedet stod et pragtfuldt flor af de fineste og sjældneste blomster. Navnlig hen på sommeren, når ranker og slyngplanter skød sig højt op på stråtaget, og når frugterne på de små, bugnefulde• dværgtræer modnedes mellem løvet, så her helt bedårende ud midt i det magre, trøstesløse øde – en tropisk oase, en tusindfarvet blomsterkurv, der spredte sin fine, flygtige vellugt ud imod havets bittersalte ånde.
Det var virkelig ganske forbavsende, hvad der i alle måder var frembragt og opelsket på denne lille plet. Og mangen stille sommeraften, når solen var ved at gå ned, drev både en og to af byens folk med piben eller strikkestrømpen op over grusbakkerne for fra østerstien at fryde sig ved synet af den fremtryllede rigdom.
“Boelfolkets Paradis” kaldtes det også gerne mand og mand imellem; ja mange var vel ikke langt fra virkelig at tro, at der hvilede en særegen velsignelse over det. Men boelsfolket selv kendte ingen.
For otte år tilbage var de kommet herover fra landet hinsides• fjorden med to rødmalede kister, en spinderok og en ægtesengs klæder. Og siden havde de bestandig holdt sig fremmede for egnen.
Fra morgen til aften havde man kunnet se dem gå i uforstyrret arbejde derude på marken bag deres hvide, langskæggede hors• eller i haven med gartnerkniv og spade. Men ikke ved nogen lejlighed havde de endnu blandet sig med befolkningen, skønt denne oftere havde givet dem anledning.
Selv i kirken, hvor de regelmæssigt mødte til årets tre store højtider for at ofre•, satte de sig sammen i en af de bagerste stole og holdt hinanden trofast om hånden, mens deres blik ufravendt• hvilede på præsten; og ved det sidste ord af degnens• fadervor rejste de sig uden lyd og var alt langt på vej ud over grusbakkerne, før det øvrige kirkefolk nåede frem gennem portalen.
Han var en temmelig lille, sammensunken og forslæbt skikkelse med denne alt for store højreskulder og i det hele lidt skæve figur, som er fælles for folk, hvis liv har været en eneste trældom•. Udtrykket i hans store, blakkede•, troskyldige øjne tydede på en noget skrøbelig forstand; og i virkeligheden måtte også konen træde til, hver gang noget alvorligt eller indviklet skulle afgøres.
Hun var et stort og sundt bondefruentimmer af den art, som nu er ved at dø ud. Sandt nok: Savn og tidlige lidelser havde hulet hendes kinder, og livet havde lagt en vis forsigtighed i hendes blik. Men hele hendes holdning talte om et djærvt• og støt mod, som endnu intet havde formået at kue•. Der lå over hendes store,
hinsides: på den anden side af. hors: hest.
ofre: (her) give pengegave til kirken.
ufravendt: uafbrudt.
degn: hjælpepræst.
trældom: hårdt, ufrivilligt arbejde.
blakket: forskelligfarvet. djærv: frisk og ligefrem.
kue: undertrykke.
OPGAVER: TEKST, TEMA
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
Fra hytterne er en samling af seks noveller. Det samlede værk skal læses af hele klassen. Eleverne arbejder i grupper med hver sin novelle og præsenterer deres resultater i plenum.
TEKST
Handling og fremstillingsform
• I hvilken grad er handlingen enstrenget og situationsbestemt?
• Hvordan er forholdet mellem handling og beskrivelse, mellem personernes handlinger og fortællerens beskrivelser og forklaringer? Find eksempler herpå.
• Find eksempler på panoramiske• og sceniske• fremstillinger. Hvordan oplever I som læsere de skiftende fremstillingsformer?
• Hvilken myndighed over stoffet har fortælleren: alvidende og vurderende eller begrænset myndighed? Hvad betyder det for jeres læseoplevelse?
Plot og personer
Novellens handling iscenesættes af fortælleren og udfoldes af personerne.
panoramiske: længere handlingsforløb fortalt kortfattet. sceniske: scene eller kort handlingsforløb fortalt med detaljer.
opgaver: tekst, tema og tid
Fra hytterne
Henrik Pontoppidan med værkintroduktion af Henrik Poulsen
© Praxis Forlag A/S, København 2026
Udkom første gang i 1887, Gyldendal. Her fra Lindhardt og Ringhof 2017
Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
1. udgave, 1. oplag, 2026
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktioner: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Bettina Kjærulff-Schmidt
Modernisering og ordforklaringer: Rebecca Natasha Albinus
Forsidefoto af Henrik Pontoppidan: PD Archive / Alamy
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02019-6
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29018-377 (trykt bog) 978-87-29012-856 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29012-887 (webBog) 978-87-29018-384 (trykt bog)
Det til dansk – Kanon-antologi: 9788729020158 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29012-870 (indgår i fagpakken til dansk)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29012-863 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29018-414 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29018-421 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.