

Hans Lynge
det til dansk Kanonværker
Hans Lynge
INUIT ANTOLOGI

Hans Lynge (1906-1988)
VÆRKINTRODUKTION
Hans Lynge Inuit
Antologi
Forfatteren
Hans Lynge (1906-1988) regnes for at være en af de største forfattere fra Kalaallit Nunaat, som i Danmark også kaldes Grønland. Han bliver født i et meget lille hus i hovedstaden Nuuk (daværende Godthåb), hvor hans far er overkateket. Kateketen er en slags hjælpepræst og i samtiden noget af det højeste, man kan uddanne sig til i Grønland. I det lys vokser Lynge op i landets elite. Inuit er betegnelsen for de oprindelige folk i de arktiske egne i både Grønland, Canada og Alaska. Det er også flertalsformen af inuk, der betyder menneske. Lynges eget liv og værk kan ses som et spejl af, hvad det ville sige at være menneske i Grønland igennem adskillige årtier. I hans tekster, malerier og tegninger skildres en verden, der udvikler sig fra fangersamfund i en dansk koloni til et moderne samfund på vej mod selvstændighed.
I første runde går Lynge i sin fars fodspor. Han studerer til kateket på seminariet i Nuuk i 1922-1927 og får en stilling i Qaqortoq (daværende Julianehåb) i Sydvestgrønland. I 1930 gifter han sig første gang, men ægteskabet bliver ramt af ulykke, da parret i 1933 mister det første barn. De kommer sig aldrig over sorgen. I samme periode bliver Lynge ramt af lungetuberkulose. Livet som kateket kræver et stærkt helbred, fordi man
Lyt til introduktionen
prx.dk/j36r7
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/mx4wb
ERINDRINGER O
komme til besindelse: blive bevidst.
Godthåb: det danske navn for Grønlands hovedstad, Nuuk. fag: (her) del af en bygnings væg, typisk adskilt af stolper.
Hans Lynge udgiver Grønlands indre liv – Erindringer fra barndomsårene og Grønlands indre liv – Erindringer fra seminarietiden i 1981 og 1989. Her ser han tilbage på sin opvækst i hovedstaden Nuuk, der dengang hed Godthåb, hvor han kom til verden i 1906. Fortællerstemmen møder loyalt barndommens og ungdommens perspektiv for at give indtryk af en tid før 2. verdenskrig, før moderniseringen af Grønland, og før de grønlandske kvinder fik valgret i 1948.
#barndom #kolonitiden #natur #ungdom
#seksualitet #kønsroller #samfund #tradition
#fangersamfund #teknologi
OMin barndom
Det hus, hvor jeg kom til besindelse• i Godthåb• , stod midt i en klynge småhuse. Vores stue var vel 3½ m lang og 3 m bred. Jeg husker den som en mørk stue. Der var kun ét fag• vinduer på husets forside. Det var let at forstå, at huset havde været bygget med det formål at give lunhed og varme. Der var træbeklædning indenfor, men umalet, og udenpå var der en bred og solid mur af sten og tørv, og der var trætag.
Familien bestod af far og mor, plejesønnen Theodor, min storebror, mig og min lillesøster, da jeg ca. 3½ år gammel udviklede min evne til at forstå og huske mine omgivelser. Før den tid havde jeg kun spredte indtryk som små lysende fakler midt i før-skabelses-mørket. Et af dem var, når en eller anden barnepige holdt et fotografi i glas og ramme af et lille væsen med kraftigt krøllet hår og et lille rundt ansigt med tøj, som kunne ligne en piges, og fik mig til at kysse det. I lang tid troede jeg det forestillede mig, men senere forstod jeg det var en bror der var død knap to år gammel lige før jeg selv kom til verden. Ham elskede jeg og forlangte ofte de andre skulle give mig billedet, så jeg kunne kysse det.
Der var et lille bord og en stol og en dragkiste•, en kommode med hvid dug, kantet med kniplinger med en hel masse kors, som mor skulle have fået af en veninde i anledning af min dåb. Oven på denne kommode stod en messing-tranlampe med glaskuppel og -beholder og et lille krucifiks• af hvid marmor på et sort trækors. På den inderste væg hang to store farvetryksbilleder i glas og ramme. Det ene forestillede en dejlig stor engel som rækker hånden beskyttende hen mod en dreng der forfølger en stor smuk sommerfugl ved afgrundens rand. På det andet billede var der også en stor beskyttende engel. Her plukkede en lille pige blomster ved afgrunden. Begge billeder skulle være en gave fra Theodors første tyske plejeforældre. Gulvarealet var ikke ret stort, en træbriks fyldte omtrent det halve af rummet. Vi sov alle seks på den briks.
Der var hygge i værelset, som var vores hjem. Gardiner var overflødige, fordi vore ruder for det meste var
dragkiste: opbevaringsmøbel med skuffer. krucifiks: figur af den korsfæstede Jesus.
OPGAVER: TEKST, TEMA OG
TID
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
Værket skal læses af hele klassen. Opgaverne i Tekst giver eleverne mulighed for at arbejde i grupper med forskellige tekster og præsentere deres konklusioner i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.
TEKST
Lyden af Lynge
Find og spil melodien af Niels Egede til Lynges sang “Som en morgen, når solen står op” (1967) på Højskolesangbogens hjemmeside –hojskolesangbogen.dk. Brug den som akkompagnement, og syng med ved at følge teksten i bogen.
• Karakterisér de stemninger, sangen vækker.
• Lav en sproglig og stilistisk analyse af virkemidlerne.
Et portræt af Nuuk i starten af 1900-tallet Karakteriser fremstillingen af Hans Lynges erindringer (1981 og 1988) om livet i Nuuk:
• Hvilket miljø og hvilke sociale forhold vokser fortælleren (forfatteren) op i? Find eksempler på kulturelle tegn – både fra fangersamfundet og indflydelsen fra Danmark og Europa.
Hans Lynge: Inuit – Antologi
Hans Lynge med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Mischa Sloth
Carlsen
© Praxis Forlag A/S, København 2026
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag, grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Karen Christensen Design
Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund
Faglig medlæser på værkintroduktionen: Kirsten Thisted
Illustrationer: © Hans Lynge /VISDA
Forsidefoto af Hans Lynge i Qaqortoq (1938): William Thalbitzer, Aktisk Institut. Lydproduktion af værkintroduktion: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02043-1
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk - Kanonantologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.
“Og
se, indlandsisen begyndte at smelte og blev til en rivende strøm, der flåede jorden op
og slugte alt, hvad den mødte på sin vej.”