H.C. Andersen: At finde sin plads - Antologi, læseprøve

det til dansk Kanonværker

H.C. Andersen

AT FINDE SIN PLADS ANTOLOGI

det til dansk Kanonværker

H.C. Andersen

AT FINDE SIN PLADS ANTOLOGI Praxis

VÆRKINTRODUKTION

H.C. Andersen

At finde sin plads

Antologi

Forfatteren

Hans Christian Andersen (1805–1875) bliver født i Odense som søn af skomager Hans Andersen og vaskekone Anne Marie Andersdatter. Opvæksten er præget af fattigdom, men hvad forældrene ikke kan give deres søn materielt, kan de til gengæld give ham åndeligt. Faren læser blandt andet Ludvig Holbergs komedier højt for ham, fra han er helt lille, ligesom han også stifter bekendtskab med de mundtligt overleverede folkeeventyr, der bliver fortalt for ham. Som barn er han meget fascineret af Odense Teater, hvor han ved flere lejligheder overværer forestillinger, heriblandt gæsteoptrædener fra København. Det er altså allerede som helt ung, at han får interesse for det kunstneriske miljø, og kimen til hans store forfatterskab lægges.

Faren dør, da Hans Christian er 11 år gammel, og det stiller familien økonomisk endnu dårligere end før. Moren arbejder hårdt som vaskekone og gifter sig igen i 1818. Drengen overlades af den grund i høj grad til sig selv, og han bruger blandt andet tiden på at sy dukketøj og lege med det dukketeater, som hans far har bygget til ham før sin død.

Som 14-årig rejser H.C. Andersen til København for at forfølge drømmen om en karriere ved Det Kongelige

Lyt til introduktionen

prx.dk/a5faa

Lyt til Kanoncast: Et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

prx.dk/wk9bg

DEN GRIMME ÆLLING

Lyt til At finde sin plads

prx.dk/xsgd7

“Den grimme ælling” er et af H.C. Andersens mest kendte eventyr. Det udkom i eventyrsamlingen Eventyr og historier. Første række. Første samling i 1844.

#rodløs #hvemerjeg #atfindesinpladsiverden

#hjemudehjem #dannelse #håb

Oager: mark.

visit: besøg. ked: (her) træt.

Der var så dejligt ude på landet; det var sommer!

Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin mor. Rundt om ager• og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer, jo, der var rigtignok dejligt derude på landet. Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store skræppeblade, der var så høje, at små børn kunne stå oprejst under de største; der var lige så vildsomt derinde som i den tykkeste skov, og her lå en and på sin rede; hun skulle ruge sine små ællinger ud, men nu var hun næsten ked• af det, fordi det varede så længe, og hun sjældent fik visit•; de andre ænder holdt mere af at svømme om i kanalerne end at løbe op og sidde under et skræppeblad for at snadre med hende.

Endelig knagede det ene æg efter det andet: “Pip! Pip!” sagde det, alle æggeblommerne var blevet levende og stak hovedet ud.

“Rap! Rap!” sagde hun, og så rappede de sig alt hvad de kunne, og så til alle sider under de grønne blade, og moren lod dem se så meget de ville, for det grønne er godt for øjnene.

“Hvor dog verden er stor!” sagde alle ungerne; for de havde nu rigtignok ganske anderledes plads, end da de lå inde i ægget.

“Tror I, det er hele verden!” sagde moren, “den strækker sig langt på den anden side haven, lige ind i præstens mark! Men der har jeg aldrig været! – I er her dog vel alle sammen!” og så rejste hun sig op; “Nej, jeg har ikke alle! Det største æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare! Nu er jeg snart ked af det!” og så lagde hun sig igen.

“Nå hvordan går det?” sagde en gammel and, som kom for at gøre visit.

“Det varer så længe med det ene æg!” sagde anden, som lå; “Der vil ikke gå hul på det! Men nu skal du se de andre! De er de dejligste ællinger jeg har set! De ligner alle sammen deres far, det skarn•, han kommer ikke og besøger mig.”

“Lad mig se det æg, der ikke vil revne!” sagde den gamle. “Du kan tro, at det er et kalkunæg! Således er jeg også blevet narret engang, og jeg havde min sorg og nød med de unger, for de er bange for vandet, skal jeg sige dig! Jeg kunne ikke få dem ud! Jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! – Lad mig se ægget! Jo, det er et kalkunæg! Lad du det ligge og lær de andre børn at svømme!”

skarn: en, der opfører sig dårligt eller usselt; en slyngel.

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.

Værkets fjorten eventyr skal læses af hele klassen. Opgaverne i Tekst giver eleverne mulighed for at arbejde i grupper med hver sit eventyr og præsentere deres konklusioner i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.

TEKST

Handling og komposition

• Hvad handler eventyret om?

• Hvad sætter handlingen i gang?

• Hvilken grundlæggende konflikt præsenteres?

• Undersøg eventyrets opbygning.

Husk at dokumentere jeres fund med teksteksempler.

Miljøet

Find 2-3 citater og brug dem som udgangspunkt for en karakteristik af det eller de miljøer, I møder i eventyret. Hvilken betydning har miljøet eller miljøerne for fortællingen?

Karakterer – personer, væsener, ting og dyr Giv en karakteristik af eventyrets væsentligste karakterer.

I kan blandt andet undersøge følgende:

• Karakterernes værdier

At finde sin plads – Antologi

H.C. Andersen med værkintroduktion og didaktisering af Sara Krogh © Praxis Forlag A/S, København 2026.

“Lille Claus og store Claus” og “Rejsekammeraten” udkom første gang i 1835, “Den lille havfrue” i 1837 og “Svinedrengen” i 1842. “Den grimme ælling” og “Kærestefolkene” udkom i 1844, “Snedronningen”, “Grantræet” og “Hyrdinden og skorstensfejeren” i 1845. “Hun duede ikke” og “Nissen hos spækhøkeren” udkom i 1853, ”Klods-Hans” i 1855, “Noget” i 1858 og “Gartneren og herskabet” i 1872. Her fra SAGA Egmont 2010.

Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

1. udgave, 2. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard

Ordforklaringer: Kristoffer Kildelund

Forsidefoto af H.C. Andersen: Pictorial Press Ltd / Alamy

Produktion af lydbog: SAGA Egmont

Podcast: Morten Gundel

ISBN 978-87-29-02018-9

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S

– et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29-01288-7 (webBog) 978-87-29-01838-4 (trykt bog)

Det til dansk - Kanonantologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (indgår i fagpakken til dansk)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.