Skip to main content

Charlotta Dorothea Biehl: Den listige optrækkerske, læseprøve

Page 1


det til dansk Kanonværker

Charlotta Dorothea Biehl

DEN LISTIGE OPTRÆKKERSKE

Praxis

det til dansk Kanonværker

Charlotta Dorothea Biehl

DEN LISTIGE OPTRÆKKERSKE

Moderniseret af Sune Berthelsen Praxis

Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788)

VÆRKINTRODUKTION

Charlotta Dorothea Biehl

Den listige optrækkerske (1765)

Forfatteren

Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) er noget særligt allerede som ung pige, og hun bliver senere en enestående skikkelse i dansk litteraturhistorie. Hun regnes som den mest markante kvindelige forfatter i 1700-tallet og udgiver både brevromaner, vers, noveller og historiske breve. Biehl vokser op i en borgerlig embedsfamilie• i København, og hun elsker sprog, viden og verden langt mere, end samtidens piger forventes at gøre. Hendes morfar lærer hende at læse, men da han dør, forbyder faren hende at fortsætte og vil have, at hun fokuserer på broderi og huslige pligter. Det kan undre: I 1755 bliver han sekretær• for det nyoprettede Kunstakademi på Charlottenborg og er omgivet af kunst og litteratur – dog primært forbeholdt mænd. Alligevel kan han ikke forhindre Biehl i at læse og dyrke sin sproglige nysgerrighed. I 1762 debuterer hun som oversætter af franske skuespil og skaber sig herigennem en levevej. Senere lærer hun sig også tysk, spansk og italiensk og oversætter ved Den Danske Skueplads• fra alle disse

embedsfamilie: med ansættelse i statslig stilling. sekretær: her en central administrativ stilling. Den Danske Skueplads: senere Det Kongelige Teater.

Lyt til introduktionen prx.dk/rr3mb

Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

prx.dk/43mp5

DEN LISTIGE OPTRÆKKERSKE

PERSONERNE O

lucretia• . leander. baronen. jeronimus. leonard, Leanders ven. pernille, Lucretias kammerpige. henrik, Baronens tjener.

værten, som Lucretia bor hos.

Komedien foregår i København i det hus, hvor Lucretia bor.

Lyt til Den listige optrækkerske prx.dk/wq3vx

Lucretia: Mange af navnene på karaktererne i stykket går igen fra Ludvig Holbergs (1684-1754) komedier. Lucretia er således hovedkarakteren i Den Vægelsindede, mens Henrik og Pernille er faste navne på tjenstefolkene i mange stykker. Jeronimus er ofte den konservative far; Leander og Leonard optræder også hos Holberg.

FØRSTE AKT O

dydig: moralsk, god.

rænke: rævekage, intrige.

ypperlig: fremragende.

listig: snu, udspekuleret.

optrækkerske: kvinde, der snyder og bedrager.

FØRSTE AKT

1. scene

Leander,

Leonard

leonard: Men sig mig, af hvilken grund skal jeg bringes her hen?

leander: For at blive overbevist om Lucretias fortjenester.

leonard: Og hvad fordel kan du have deraf?

leander: At du vil lade være med at bebrejde mig min kærlighed og selv indrømme, at alt, hvad jeg kan gøre for hende, ikke er tilstrækkeligt for at fortjene så elskværdig og dydig• en persons hjerte.

leonard: Nej, Leander! Bild dig aldrig ind, at jeg vil se med dine øjne. Der er en tyk tåge for dem, som mine er befriede fra. Og hvorom alting er, så kræver det så lang tid at lære menneskenes hjerter, og især fruentimmernes, at kende, så hvis hun bedrager dig, er du fortabt, inden jeg kan komme efter hendes rænker• .

leander: Men sig mig, hvad der ophidser dig så meget imod hende?

leonard: Mit venskab med dig. Jeg elsker dig alt for højt til, at jeg uden smerte kan se, at du, som besidder så ædelt et hjerte og så ypperlige egenskaber frem for de fleste unge mennesker, skal blive et bytte for en listig• optrækkerske• .

leander: Hvis mit venskab er dig kært, så giv hende ikke så uværdigt et tilnavn. Jeg tåler det ikke.

leonard: Det er ikke mig, men det er det almindelige rygte, som giver hende det.

leander: Det almindelige rygte udspredes som oftest af had og misundelse, min ven, og i særdeleshed står et fruentimmer blottet for bagtalerens tunge. Hun behøver kun at besidde fortjenester for at hidse de slette personer af hendes eget køn op imod sig. De tror, at de gør hende til deres lige ved at fornedre hende ved at opfinde laster. Mange mandfolk, som ser deres fordel i at sætte sig i gunst• hos kvinder, er villige til at forsikre om deres usandheder. Lucretias opførsel har i hendes bedrøvelige omstændigheder været en bebrejdelse for mange. De ville bringe skam over sig selv, hvis de indrømmede, at hun, midt i den yderste fattigdom, havde kunnet ernære sig og en syg moder uden at opofre sin uskyldighed. Og fordi de ikke kan finde noget at kritisere hende for, så beskylder de hende for underfundighed og hemmelige rænker. Men da jeg ved langt bedre, bør det så holde mig fra at lade hende blive behandlet retfærdigt?

leonard: Men kan du nægte, at hun har kostet dig umådeligt mange penge i den korte tid, du har kendt hende?

leander: Nej men er det hendes skyld? O min ven! Hvis du vidste, med hvor stor en modstand hun tager imod mine foræringer, hvor inderligt hun beder mig om at sætte grænser for mit storsind og om ikke at lægge et ædelt hjerte under så tung en byrde af velgerninger, så ville du snart blive overbevist om, at hun ikke fortjener navn af optrækkerske. Så sent som i går, da jeg forærede

gunst: velvilje (ofte erotisk).

første akt

OPGAVER: TEKST, TEMA

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.

TEKST

Stykkets personer

Lav en karakteristik af Lucretia og Pernille med fokus på:

• det førstehåndsindtryk, vi får af dem.

• hvad de vil opnå.

• deres position i forhold til de mandlige karakterer.

Lav dernæst en kort oversigt over de mandlige karakterer Leander, Baronen, Jeronimus, Leonard og Henrik.

• Hvilke karaktertræk kendetegner dem?

• Hvordan udstilles de gennem komedien?

Husk at inddrage konkrete iagttagelser i replikkerne som dokumentation i forbindelse med alle stykkets personer.

Komediens scenografi og kropslige spil

Som intrigekomedie• lever Den listige optrækkerske af tempo, kropssprog og iscenesættelse. Vælg en scene ud:

• Forestil jer, hvordan Lucretia bevæger sig, taler og bruger sig selv i mødet med mændene.

• Skriv enkle regibemærkninger• til scenen.

• Prøv at opføre scenen.

intrigekomedie: drama præget af komplekse handlingstråde med forviklinger og bedrag mellem personerne.

regibemærkning: anvisning, som beskriver scenen, skuespillernes udtryk eller bevægelser.

opgaver: tekst, tema og tid

Den listige optrækkerske

Charlotta Dorothea Biehl med værkintroduktion og didaktisering af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose © Praxis Forlag A/S, København 2026.

Udkom første gang i 1765, trykt hos Ludolph Henrich Lillies Enke. Her fra Det Kgl. Bibliotek.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen, Sine Löfström Antonisen, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen Modernisering, ordforklaringer og noter: Sune Berthelsen Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard Forsideillustration: Portræt af Charlotta Dorothea Biehl af J.F. Clemens. SMK Open

Produktion af lydbog: SAGA Egmont

Podcast: Morten Gundel

ISBN 978-87-29-02024-0

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)

Det til dansk - Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.

“At sælge sin frihed, sin vilje og sine lyster bare for at have den ære at bære hans navn?”

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Charlotta Dorothea Biehl: Den listige optrækkerske, læseprøve by Praxis - Issuu