Amalie Skram
LUCIE
Amalie Skram
LUCIE
Oversat af Kamilla Löfström
det til dansk Kanonværker Praxis
Kapitel
Kapitel 20:
Amalie Skram (1846-1905)
VÆRKINTRODUKTION
Amalie Skram
Lucie (1888)
Forfatteren
“Når kvinden først har rejst sig, lader hun sig ikke mere standse.” Sådan skriver Amalie Skram i sin anmeldelse af Henrik Ibsens drama Et dukkehjem i 1880. Selvom hun skriver om stykkets hovedperson, Nora, kunne ordene lige så godt være et billede på hende selv.
Berta Amalie Alver, som hun oprindeligt hedder, bliver født i Bergen i Norge i 1846 og dør i 1905 i København. Da hun er 16 år, går hendes far, Mons Monsen Alver, konkurs med sin handelsvirksomhed og rejser hovedkulds til Amerika. Moren og børnene må flytte ind hos familien og leve af almisser• – en skamfuld situation, der uden tvivl præger Amalie. Kort efter takker hun ja til et frieri, og lige efter sin 18-års fødselsdag gifter hun sig med den ni år ældre skibskaptajn August Müller. På kort tid føder hun to sønner og lever derefter et liv præget af lange sørejser, hvor hun ser store dele af verden. Amalie Müller er en stærk, selvstændig og intellektuelt ambitiøs kvinde, mens August Müller har mere traditionelle forestillinger om kvindens rolle i hjemmet. Spændingerne vokser, og i 1877 får hun et psykisk sammenbrud, som lægen giver diagnosen melankoli – en tilstand, vi i dag ville kalde depression.
almisse: gave givet af medlidenhed.
Lyt til introduktionen
prx.dk/ngewe
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/a55fp
prx.dk/c7kem
Professorbyen: villakvarter i Oslo.
alpaka: sydamerikansk lama med blød uld.
plissékanter: lodrette folder med skarp kant. nipsting: små pyntegenstande. Lyt til Lucie
I Professorbyen• “L
ad mig lige se, om den klæ’r mig.” Lucie greb den sorte tylhat med gule blomster, som Nilsen havde lagt fra sig på en stol, og tog den på, mens hun gik hen til spejlet mellem vinduerne. Nilsen var en høj, radmager, halvgammel jomfru med en bred, græsk næse i det falmede ansigt og en sort, slidt alpakakjole•, med oplæg og krøllede plissékanter•. Håret var pjusket, opsat i krøller og fletninger, og lignede reb. Munden var lang med en bred, kødfuld underlæbe, uden spor af bue, og en smal streg til overlæbe.
“Dikke dikkedik!” råbte Nilsen og kildede Lucie under hagen. “Det skulle være mig, der var dig! Jeg ville hurtigt blive til fru Gerner.”
Lucie hoppede væk fra spejlet med en kåd latter og lagde hatten fra sig.
“Ja, med alt det, han gør for dig, Luciebarn!” Nilsen så rundt i det aflange værelse med betrukne møbler i brunt, hvis lyse træfarve røbede, at de var nye, og kastede et langt blik ind i soveværelset, hvor døren stod åben. “Hver gang jeg kommer her, har du fået noget nyt. Den fine kommode der, med messinghåndtag og nipsting•, og gyngestolen her, det havde du ikke, sidst jeg var her, og billeder på væggene.”
“Dem er det nu småt med,” sagde Lucie og så kort hen på nogle litografier• i mørke, lakerede rammer.
“Ja, til de lange vægge her! Hvis mig ikk’ var så forelsket i dig, ville mig bli’ misundelig, ja, det ville mig!”
Nilsen stak, mens hun talte, tungen våd og tyk ud under de forlorne• fortænder og lagde hovedet på skrå. Det lød som snak fra et barn, der endnu ikke kan tale rent.
“Det er da også lige noget at være misundelig på,” sagde Lucie og trak de fine øjenbryn op i en spids bue.
“Han gifter sig med dig, jeg ved det! Skal vi vædde?” Nilsen holdt hånden med en fremstrakt pegefinger hen i ansigtet på Lucie. “Bare du er klog og snedig. Skal vi vædde? Men så giver du mig også en pæn ting, når jeg vinder?”
“Åh, dig altså!” sagde Lucie og slog hånden væk med et modstræbende smil.
“Og alle de fine klæder, han forkæler dig med,” blev Nilsen ved. “Gud, hvor de tykke, gule blonder pynter på det blå stof,” hun så beundrende ned over Lucies fikse lærredsdragt. “Han er fuldstændig vanvittig forelsket i dig, Luciebarn, præcis som Olsen og jeg og alle de andre. Ja, Olsen kan du tro, han sidder der så gul og vissen og filer på sin violin. Bare dit navn bliver nævnt, så besvimer han. Ja, du! Gud nåde dig, Lucie.” Hun lo skrattende.
“Det må være på grund af samvittighedsnag. For du skal vide, at han ikke behandlede mig ligefrem pænt, og mener du måske, at han ligefrem var tro mod mig?”
“Tro!” råbte Nilsen og gjorde et kast med hovedet hen mod Lucie, så den magre, mørke hals blev synlig. “Har du nogensinde hørt om et mandfolk, der var tro? Nej, når man har lidt erfaring så,” hun bevægede hæn-
litografi: grafisk tryk.
forloren: kunstig.
O OPGAVER: TEKST, TEMA
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
TEKST
Romanens personer
Lav en karakteristik af Lucie med fokus på:
• den måde, hun optræder i hhv. det offentlige og det private rum
• hvad vi får at vide om hendes fortid
• hendes udvikling gennem romanen
• hvordan hendes relation er til Theodor Gerner, og hvordan de to bruger hinanden
• om Lucies tanker og ønsker afslører noget om datidens syn på kvinden.
Husk at inddrage konkrete iagttagelser fra teksten som dokumentation.
Hvilken betydning har Rejnertson, Nilsen og andre kvinder i romanen for Lucies udvikling?
Takt og tone – det fine selskab
Lucie træder ind i borgerskabet og skal forsøge at begå sig i det fine selskab. Her er en masse sociale normer, som hun skal forsøge at afkode. Beskriv overklassens takt og tone, som det bliver fremstillet i romanen. Hvordan adskiller det sig fra det miljø, som Lucie oprindeligt kommer fra, og som vi bl.a. ser hos Nilsen?
opgaver: tekst, tema og tid
Lucie
Amalie Skram. Oversat af Kamilla Löfström og med værkintroduktion og didaktisering af Lotte Prætorius.
© Praxis Forlag A/S, København 2026
Udkom første gang i 1888, Schubothes Boghandel. Her oversat fra SAGA Egmonts e-bogsversion 2017.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke. 1. udgave, 1. oplag, 2026
DK
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Karen Christensen Design
Ordforklaringer: Kristoffer Kildelund
Forsidefoto af Amalie Skram: Harald Riise / Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger
ISBN 978-87-29-02029-5
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk - Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.
...”