Sundhed Hjælp mod sygdom
eller stress

![]()

Flere og flere bliver desværre ramt af alvorlig sygdom, mistrivsel og stress. Den udvikling vil vi være med til at dæmme op for.
I P+ har vi derfor lanceret en række forebyggende sundhedstiltag, som alle medlemmer er omfattet af.
Stresstrappen kan hjælpe med at håndtere stress i dagligdagen. Med online læge og online psykolog kan vores medlemmer og hele deres husstand få hjælp til at tage hånd om både fysiske og psykiske problemer, inden de vokser sig større.
Hvis du har kolleger, som er i risikozonen for at blive sygemeldt, eller som allerede er sygemeldt, kan de
få et skræddersyet +Forløb mod sygdom eller stress. Vi har også et individuelt forløb mod senfølger efter hjernerystelser.
Alle vores tiltag er uden egenbetaling. De kræver ikke lægehenvisning. Arbejdsgiver får ikke besked. Og det påvirker selvfølgelig hverken forsikringerne eller opsparingen i P+.
Vi håber, du som tillidsrepræsentant kan være med til, at dine kolleger hellere vil bruge sundhedstiltagene en gang for meget end en gang for lidt.
Så kan vi sammen hjælpe dine kolleger, før de får brug for det.
Medlemmer af P+ har fri adgang til online psykolog. Det samme har hele deres husstand. Helt uden egenbetaling, ventelister eller henvisning.
Uanset om det eksempelvis handler om stress, mistrivsel, søvnforstyrrelser, depression, angst, sorg eller problemer i parforhold eller familien, er der hjælp at hente fra autoriserede og erfarne psykologer.
Kort ventetid, lang åbningstid
Online psykolog er åben alle hverdage kl. 9-18, og det er ofte muligt at bestille tid til en samtale samme dag.

Find online psykolog her

Med vores online læge er det let at få hjælp. Uanset om det er i en travl hverdag, på ferien eller i weekenden.
Online lægen har nemlig åbent alle dage året rundt. Og som medlem har man fri adgang for hele sin husstand.
Lægen kan bl.a. give lægefaglig rådgivning, udskrive recepter og henvise til yderligere behandling.
Find online læge her
Medlemmer af P+ kan få et skræddersyet forløb med en personlig sundhedsfaglig vejleder, hvis de bliver ramt af alvorlig sygdom eller stress.
Det kalder vi et +Forløb.
Den sundhedsfaglige vejleder vil typisk være en sygeplejerske. Sammen med medlemmet tilrettelægger de et individuelt forløb med udgangspunkt i medlemmets konkrete udfordringer.
Medlemmet kan også få hjælp til at navigere i forhold til både arbejde, jobcenter og sundhedssystem. Alt sammen via vores app, hvor al kommunikationen er samlet.
De medlemmer, der har fået tildelt et forløb, er meget positive. Og 8 ud af 10 medlemmer er raskmeldte efter et forløb.

Læs mere om, hvordan man får tildelt et forløb her

Hjernerystelser kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for både privat- og arbejdslivet. Ikke mindst, når man som akademiker lever af at bruge hovedet.
Hvis uheldet er ude, og et medlem bliver ramt af senfølger efter en hjernerystelse,
kan de få tilbudt et forløb hos Hans Knudsen Instituttet (HKI), der er specialister i rehabilitering efter hjernerystelser.
Hos HKI får de en personlig vejleder, der afdækker deres behov for hjælp og støtte, giver dem en forståelse for deres situation og lærer dem strategier, som hjælper dem med at vende tilbage til hverdagen.
Forløbene hos HKI har hjulpet adskillige medlemmer, og 8 ud af 10 er raskmeldte efter et forløb.
Læs mere om forløbet her
Hver 6. medlem af P+ har følt sig stresset inden for de seneste to uger.
Med vores trivselstjek kan medlemmerne altid måle deres stressniveau på pplus.dk og fange tidlige symptomer på mistrivsel eller stress. Selvfølgelig fuldstændig anonymt.
På Min pension har de adgang til både e-læring, videoer og en række konkrete værktøjer, hvor de kan få hjælp til at håndtere stress og genfinde balancen med afsæt i deres eget testresultat.
Trivselstjekket er baseret på det anerkendte værktøj Stresstrappen, der er udviklet af psykologerne Marie Kingston og Malene Friis Andersen.

Find trivselstjekket her

Hvis du som tillidsrepræsentant har brug for yderligere information eller gerne vil have et møde med P+ på din arbejdsplads, kan du skrive til raadgivning@pplus.dk
Du kan læse meget mere om P+’s forebyggende sundhedstiltag på pplus.dk/sundhed
Du kan også altid ringe på 38 18 87 00, hvor vores rådgivere sidder klar til at hjælpe.