Denne rapport udgør P+’s lovpligtige rapportering om samfundsansvar, jf. § 147 i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samt disclosureforordningen (EU) 2019/2088.
Rapporten afspejler arbejdet med samfundsansvar og ansvarlige investeringer på tværs af P+’s investeringer i hovedporteføljen, der blandt andet omfatter P+ Livscyklus og P+ Balance, medmindre andet er angivet. Karakteristika for investeringsprofilen P+ Bæredygtig, der har endnu højere fokus på bæredygtighed end vores hovedportefølje, er uddybet på pplus.dk. Du kan desuden finde yderligere oplysninger om de miljømæssige og sociale karakteristika samt de bæredygtige investeringer i de periodiske oplysninger i bilagene til denne rapport.
Rapporten er godkendt af bestyrelsen den 19. marts 2026.
Indhold
4 Forord
8 Vores tilgang til samfundsansvar
11 2025 i tal
12 CO₂-aftryk reduceret med to tredjedele
16 Nye klimarettede investeringer
20 Klimarelateret aktivt ejerskab
24 Klimarelateret politisk påvirkning
26 Fokus på biodiversitet
30 Respekt for menneskerettigheder
32 Konflikten i Mellemøsten
36 Investeringer i forsvar og våben
38 Egne arbejdsforhold
42 Vores medlemmer og medlemsdemokrati
44 God virksomhedsadfærd
46 Forventninger til 2026
48 ESG-nøgletal
50 Regnskabspraksis
56 Bilag: Periodiske oplysninger
Forord
2025 var et år præget af både op- og nedture i arbejdet med samfundsansvar.
Den grønne omstilling blev ramt af modvind i USA, hvor Donald Trump umiddelbart efter sin indsættelse som amerikansk præsident i januar meldte USA ud af Paris-aftalen for anden gang.
Især investeringer i havvind blev ramt af det ændrede politiske klima. Den amerikanske administration beordrede blandt andet, at byggeriet af flere store havvindemølleparker skulle standses, selvom flere projekter næsten stod færdige. Det har blandt andet ramt de danske selskaber Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).
I P+ vurderer vi dog, at der på trods af de politiske vinde stadig er mange investeringer inden for den grønne omstilling, som kan levere attraktive afkast til vores medlemmer.
Vi har sammensat en robust investeringsportefølje, og både vores hovedportefølje og investeringsprofilen P+ Bæredygtig, som blandt andet er mere eksponeret mod klimarettede investeringer, har leveret nogle af pensionsbranchens allerbedste afkast over de seneste tre år.
Faktisk har P+ Bæredygtig klaret sig markant bedre end gennemsnittet blandt pensionsbranchens bæredygtighedsfokuserede produkter, siden vi som den første arbejdsmarkedspensionskasse lancerede vores investeringsprofil i 2022.
I 2025 fortsatte vi den målrettede indsats med at sænke klimaaftrykket fra vores investeringer. Det betyder, at CO₂-aftrykket fra vores investeringer i børsnoterede aktier, virksomhedsobligationer og direkte ejede ejendomme er faldet med to tredjedele siden 2019. Dermed er vi kommet rigtig godt fra land i forhold til vores mål om, at hele investeringsporteføljen skal være klimaneutral senest i 2050. Og vi fortsætter det målrettede arbejde.
Investeringer i forsvar og våben er et andet tema, som spillede en hovedrolle igen i 2025.
I P+ har vi haft den samme tilgang til investeringer i forsvar og våbenselskaber i en længere årrække. Vores tilgang betyder, at vi fravælger alle konventionsstridige våben. Det vil sige våbentyper såsom klyngebomber, kemiske og biologiske våben, som Danmark har underskrevet konventioner imod. Vi vil dog gerne investere i konventionelle våben og særligt i europæisk forsvar. Det gjorde vi før
Ruslands invasion af Ukraine, og det gør vi stadig. Ved udgangen af 2025 havde vi således knap 70 investeringer i selskaber inden for våbenindustrien i vores hovedportefølje. Heraf er 20 af investeringerne i europæiske selskaber.
Vi mener, at investeringer i forsvar og våben godt kan være en del af en ansvarlig investeringsstrategi. Og vi kan se, at der generelt er opbakning til investeringerne i forsvars- og våbenindustrien blandt vores medlemmer, og at opbakningen er stigende. Men vi ved også, at det er et spørgsmål, der kan dele vandene.
Hvis man som medlem ikke ønsker at investere i våbenselskaber, kan man vælge P+ Bæredygtig, hvor der er meget skærpede grænseværdier for både våben og militærudstyr.
En tredje dagsorden, der fyldte i 2025, er spørgsmålet om bæredygtighedsrapportering.
I forlængelse af debatten om behovet for at styrke den europæisk konkurrenceevne besluttede EU-kommissionen at udskyde bæredygtighedsrapporteringsdirektivet CSRD. Det betyder, at P+ sammen med mange andre europæiske virksomheder i modsætning til tidligere udmeldinger alligevel ikke skal offentliggøre en omfattende bæredygtighedsrapportering for regnskabsåret 2025.
Som medlemsejet pensionskasse og ansvarlig investor, der løbende stiller krav til andre om at være transparente, ønsker vi dog også at være åbne om vores egne forhold.
Derfor har vi valgt at give flere af de temaer, vi skulle have rapporteret om, hvis direktivet ikke
var blevet udskudt, mere plads i vores rapport om samfundsansvar for 2025. Det betyder, at du blandt andet kan læse mere om vores egne medarbejderes arbejdsforhold, vores medlemmer, medlemsdemokratiet og vores egen virksomhedsadfærd.
Vi håber, det vil gøre det nemmere for både medlemmer og andre interesserede at få indblik i vores arbejde med at sikre ansvarlig pension til dem, der former Danmark.
Ansvarlig pension til dem, der former Danmark
Aktivt ejerskab
ESG-due diligence
Tilvalg af bæredygtige investeringer
Politik for ansvarlige investeringer
UN PRI, OECD’s Retningslinjer for multinationale virksomheder, FN's Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv m.m.
Vores tilgang til samfundsansvar
Som medlemsejet pensionskasse arbejder P+ målrettet for at tage samfundsansvar både igennem vores investeringer og vores egen adfærd.
Vores arbejde med ansvarlige investeringer tager udgangspunkt i lovgivning samt internationale aftaler, retningslinjer og principper, herunder blandt andet UN PRI, OECD’s Retningslinjer for multinationale selskaber samt FN’s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Som ansvarlig investor har vi fokus på, at vores interne forhold også skal være i orden. Ved siden af den omfattende lovgivning, P+ er underlagt som finansiel virksomhed, har vi derfor en række egne politikker og retningslinjer for vores egen adfærd.
P+ har blandt andet politikker for compliance-, risikostyring, håndtering af interessekonflikter, dataetik, løn og modtagelse af gaver.
P+ har desuden etableret en whistleblowerordning, hvor medlemmer, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere anonymt kan henvende sig, hvis de har mistanke om lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold.
Vores politik for ansvarlige investeringer omfatter blandt andet temaerne klima, miljø, biodiversitet, menneske- og arbejdstagerrettigheder, ansvarlig skat, ledelsesforhold, antikorruption og bestikkelse.
Som ansvarlig investor er vi opmærksomme på, at vores investeringer kan have både positiv og negativ indvirkning på både mennesker, miljø og de andre bæredygtighedsfaktorer, vi har fokus på. På samme måde kan bæredygtighedsfaktorerne påvirke værdien af vores investeringer både positivt og negativt. Derfor arbejder vi fokuseret på at fremme positiv indvirkning og forebygge og håndtere negativ indvirkning.
Vores arbejde med ansvarlige investeringer er baseret på tre grene.
For det første foretager vi såkaldt ESG-due diligence. Det betyder, at vi så vidt muligt foretager en grundig vurdering af investeringshensyn til miljø og klima (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige forhold (Governance).
For det andet udøver vi aktivt ejerskab. Det vil sige, at vi arbejder for at påvirke de selskaber, vi investerer i, så de udvikler sig i overensstemmelse med vores politik for ansvarlige investeringer.
For det tredje tilvælger vi aktivt bæredygtige investeringer, når det er muligt, og når de kan levere attraktive afkast til vores medlemmer.
Ved at fokusere på de tre områder vurderer vi, at vi bedst kan understøtte en bæredygtig udvikling.
Fravalg er ikke en bærende gren
Når investorer fravælger at investere i et selskab, får det ofte stor opmærksomhed. Men når man fravælger et selskab, mister man samtidig sine muligheder for at presse på for en ansvarlig udvikling i selskabet via aktivt ejerskab.
I P+ ser vi derfor fravalg som ét blandt mange redskaber i vores værktøjskasse – ikke som et mål i sig selv.
Hvis dialogen er udsigtsløs, kan vi vælge selskaber fra. Men vi prioriterer så vidt muligt aktivt ejerskab. Og vi gennemgår løbende vores fravalgsliste for at vurdere, om selskaberne har forbedret sig, så en investering igen kan komme på tale. På den måde mener vi, at vi bedst understøtter en reel omstilling og udvikling.
Fokuspunkter i 2025
1: Kritisk dialog med amerikansk dataleverandør
P+ ser kritisk på, at Sustainalytics undlader væsentlige vurderinger af konfliktramte områder, s. 35.
2: Pres på britisk bank for øget åbenhed
Skærpet dialog med Barclays om bankens fossile investeringer og åbenhed om lobbyindsats, s. 21.
3: Fransk selskab fjernet fra observationsliste
Transportselskabet Alstom har ikke længere aktiviteter i ulovlige bosættelser på Vestbredden, s. 33.
4: Politisk påvirkning af beslutningstagere i Bruxelles
P+ var via vores samarbejdspartner i dialog med beslutningstagere om bl.a. EU-klimapolitikker, s. 25.
5: Aktivt ejerskab med verdens største fødevareproducent om biodiversitet
Dialog med schweiziske Nestlé om selskabets påvirkning på biodiversitet, s. 27
6: P+ stod klar med kapital til danske kaserner
Vi var klar til at investere et trecifret millionbeløb i nye kaserner til det danske forsvar, s. 37.
7: Vi investerer i våben og europæisk forsvar
P+ har investeret i mere end 20 europæiske våbenselskaber som fx tyske Rheinmetall, s. 37.
8: Motorola fravalgt på grund af selskabets aktiviteter i relation til ulovlige bosættelser
P+ fravalgte Motorola Solutions efter længere tids skærpet aktivt ejerskab, s. 33.
9: Dialog med DSV om saudisk byggeri
Aktivt ejerskab med danske DSV om menneske- og arbejdstagerrettigheder i saudisk joint venture, s. 31
10: P+ investerer i verdens mest kraftfulde batteri
Ny investering i lagring af vedvarende energi til Australiens grønne omstilling, s. 18.
66 pct.
CO₂-reduktion i investeringsporteføljen siden 2019
3.324
Generalforsamlinger, vi har stemt ved
152 17 pct.
Andel af forslag, hvor vi har stemt imod ledelsens anbefaling
Dialoger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold som en del af vores aktive ejerskab
5,6 mia. kr.
Nye fondsinvesteringer, som har klassificeret sig som fuldt eller delvist bæredygtige iht. artikel 8 eller 9 i EU’s disclosureforordning (fordelt på 5 fonde)
Opdatering af fravalgslisten i 2025:
117 selskaber blev sat på fravalgslisten
2,6 mia. kr.
Frasalg af fossile og CO₂-intensive selskaber siden 2019
24 selskaber blev fjernet fra fravalgslisten
CO₂-aftryk reduceret med to tredjedele
Vi arbejder målrettet på at reducere klimaaftrykket fra vores investeringer.
CO2-aftryk
Co₂-aftryk 2030-mål 2025-mål
Figur 1: Reduktioner i CO₂-aftrykket (scope 1 og 2) fra P+’s børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme siden 2019.
I P+ har vi sat flere ambitiøse klimamål. Et af dem er, at CO₂-aftrykket fra vores samlede investeringsportefølje skal være nettonul senest i 2050.
Ved udgangen af 2025 har vi formået at nedbringe CO₂-aftrykket fra vores investeringer i børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme med hele 66 pct. sammenlignet med 2019. Det er sket samtidig med, at P+ ifølge en uafhængig branchesammenligning har leveret nogle af pensionsbranchens allerhøjeste afkast.
CO₂-reduktionen betyder, at vores oprindelige delmål for 2025, som var en reduktion på 45 pct., er mere end nået. Faktisk er 2030-målsætningen om en reduktion på 65 pct. også allerede indfriet ved udgangen af 2025.
Selvom vores delmål for 2030 aktuelt er indfriet, har vi valgt ikke at sætte et nyt 2030-mål. I stedet fortsætter vi arbejdet ud fra vores langsigtede målsætning om, at hele porteføljen skal være klimaneutral senest i 2050.
Når man opgør CO₂-aftrykket, skal man være opmærksom på, at beregningen afhænger af investeringernes markedsværdi. Det skyldes, at man beregner CO₂-aftrykket som CO₂-udledningen fra vores investeringer pr. mio. kr., vi har investeret. Det betyder, at det beregnede CO₂-aftryk vil stige, hvis markedsværdien af vores investeringer falder. Omvendt vil CO₂-aftrykket falde, hvis markederne stiger. Du kan læse meget mere om, hvordan vi opgør CO₂-aftrykket, i vores regnskabspraksis på s. 50.
I investeringsprofilen P+ Bæredygtig, hvor ambitionsniveauet er endnu højere end i vores hovedportefølje, er vi nået endnu længere med at reducere CO₂-aftrykket.
Faktisk har et medlem, som i 2019 havde en pensionsordning med investeringsprofilen P+ Balance, og som siden hen har valgt P+ Bæredygtig med mellem risiko, reduceret sit CO₂-aftryk med hele 87 pct. ved udgangen af 2025. Tallet er opgjort for medlemmer med 15 år til pension.
De seneste års udvikling i investeringslandskabet betyder dog, at mulighederne for at lave investeringer med et negativt CO₂-aftryk såsom fx investeringer i CO₂-fangst, ikke har udviklet sig som forventet. Når man lægger den udvikling sammen med den geopolitiske udvikling, hvor USA blandt andet er trådt ud af Paris-aftalen, betyder det, at det kan blive svært at nå vores ambitiøse målsætning om, at CO₂-aftrykket fra P+ Bæredygtig skal være nettonul allerede i 2030.
Flere aktivklasser på vej
Samtidig med at vi arbejder målrettet på at reducere CO₂-aftrykket fra vores investeringer, arbejder vi også løbende på at inkludere flere aktivklasser i vores klimamål.
P+ er medlem af investorinitiativet Net-Zero Asset Owner Alliance, og vi følger initiativets protokol for, hvornår forskellige aktivklasser bør inkluderes, i takt med at data bliver tilgængelige.
Aktuelt opgør vi CO₂-aftrykket på baggrund af vores investeringer i børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme. Det skyldes, at det er de tre aktivklasser, hvor vi vurderer, at vi aktuelt har tilstrækkelig datakvalitet til at opgøre CO₂-aftrykket pålideligt. Ved udgangen af 2025 udgjorde de tre aktivklasser i alt 36 pct. af vores samlede portefølje.
I 2026 vil vi arbejde med at indsamle og kvalitetssikre data om CO₂-aftrykket fra vores investeringer i blandt andet ikke-børsnoterede aktier og realkreditobligationer, så disse aktivklasser også kan indgå i vores beregninger, rapportering og klimamål fra 2027.
Når de nye aktivklasser fra 2027 bliver inkluderet, vil dækningsgraden for både vores klimamål og løbende rapportering stige markant.
Resultat af en flerstrenget indsats Vi har opnået reduktionerne i vores CO₂-aftryk igennem en flerstrenget indsats.
For det første har vi fokus på at understøtte reelle CO₂-reduktioner i samfundet igennem aktivt ejerskab. Vi udøver blandt andet skærpet aktivt
ejerskab over for de største CO₂-udledere i vores portefølje.
For det andet har vi øget vores klimarettede investeringer i fx vedvarende energi, klimavenlige teknologier og i produkter, der understøtter den grønne omstilling.
For det tredje har vi løbende fravalgt en række fossile selskaber, som har en væsentlig CO₂udledning, og som ikke er omstillingsparate.
Det har vi gjort, fordi vi har vurderet, at selskabernes omstilling går for langsomt og for at imødekomme tidligere generalforsamlingsbeslutninger og medlemsønsker.
På generalforsamlingen i 2024 blev der blandt andet vedtaget et medlemsforslag om at skærpe kriterierne for, hvornår vi fravælger fossile selskaber. Du kan se de aktuelle fravalgskriterier i faktaboksen.
Fossile fravalg
P+ fravælger selskaber inden for fossil energi på baggrund af følgende principper.
• Selskaber, hvor mere end 0 pct. af omsætningen stammer fra udvinding af kul.
• Olie- og gasselskaber, hvor mere end 20 pct. af omsætningen stammer fra konventionel olie- eller gasudvinding.
• Olie- og gasselskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen stammer fra ukonventionel olie- eller gasudvinding.
• Olie- og gasselskaber, som ekspanderer deres udvinding af olie eller gas, samt drillingselskaber, der assisterer ekspansionen. Her benytter vi blandt andet data fra organisationen Urgewald, som vi herefter selv verificerer.
• Forsyningsselskaber, som ekspanderer deres kulbaserede energiproduktion. Derudover bliver forsyningsselskaber fravalgt, hvis mere end 25 pct. af omsætningen stammer fra kul, eller hvis de har installeret mere end 10.000 MW kulbaseret kapacitet.
Nye klimarettede investeringer
P+ foretager løbende nye klimarettede investeringer.
Selvom havvind er blevet ramt af modvind, vurderer vi i P+, at der stadig er mange attraktive investeringer inden for den grønne omstilling, som kan levere gode afkast til vores medlemmer.
Vi foretager derfor løbende nye klimarettede investeringer på tværs af de forskellige aktivklasser, vi investerer i. Og vi har et mål om, at 15 pct. af porteføljen skal udgøres af klimarettede investeringer i 2030.
For P+ Bæredygtig er ambitionen endnu højere: Her er målet, at halvdelen af investeringerne skal være klimarettede i 2030.
Ved udgangen af 2025 var andelen af klimavenlige investeringer 13,1 pct. for P+, og for P+ Bæredygtig var andelen 32,2 pct. Dermed er vi kommet godt fra start, selvom der fortsat er et stykke vej til 2030-målet.
Konservativ klassificering
Selvom der er kommet mere regulering på området, findes der fortsat ikke en fælles definition af hverken bæredygtige eller klimavenlige investeringer, som kan bruges på tværs af alle typer aktiver.
I P+ har vi derfor valgt at benytte en konservativ tilgang, når vi opgør, hvor stor en del af vores investeringer der skal tælles med som klimarettede.
Vi medregner kun de investeringer, der falder inden for kategorierne i EU’s Taksonomi for miljømæssig bæredygtige økonomiske aktiviteter, eller som lever op til internationale standarder for grønne obligationer.
Vores metode betyder, at nogle af vores investeringer, der potentielt kunne defineres som klimavenlige, hvis vi havde brugt en anden definition, ikke bliver talt med i vores løbende opgørelse.
Selvom dette er en konservativ tilgang, mener vi, at det for nuværende er den mest saglige opgørelsesmetode. Vi følger løbende udviklingen på området i vores bestræbelse på at kunne lave en så retvisende opgørelse som muligt.
Ny investering i grønne statsobligationer Blandt P+’s klimarettede investeringer finder man blandt andet vores investeringer i grønne danske statsobligationer.
P+ investererede allerede i grønne danske statsobligationer, da de for første omgang blev udstedt i 2022. Og i 2025 investerede vi yderligere knap 400 mio. kroner i nye grønne statsobligationer.
De nye danske obligationer er verdens første af sin slags, som opfylder kravene i den frivillige EU Green Bond Standard. Det betyder, at provenuet fra udstedelsen er øremærket til projekter, der lever op til EU-taksonomien for bæredygtige økonomiske aktiviteter. Det kan fx være projekter inden for energi, omstilling af transportsektoren og naturgenopretning.
Danske statsobligationer anses for at være meget sikre, og investeringen er derfor et godt eksempel på en investering, der både kan styrke bredden og robustheden i porteføljen, levere et fornuftigt risikojusteret afkast til medlemmernes pensioner, og som samtidig kan understøtte den grønne omstilling.
P+ investerer i verdens mest kraftfulde batteri
P+ investerede i 2025 i Waratah Super Battery, som ligger omkring 100 kilometer nord for Sydney i Australien.
Batteriet gør det muligt at lagre strøm fra blandt andet vedvarende energikilder såsom solceller, og det kan således fungere som en buffer i elnettet. Dermed spiller batteriet en central rolle i Australiens grønne omstilling, hvor det bidrager med stabilitet.
Batteriet er foreløbigt i drift med en indledende kapacitet på 350 megawatt. Når hele projektet står færdigt, forventes den samlede kapacitet at blive på hele 850 megawatt, hvilket gør det til verdens mest kraftfulde batteri.
Investeringen sker i samarbejde med StepStone Infrastructure and Real Assets, hvor P+ bidrager med et tocifret millionbeløb.
Sådan monitorer
P+ mulige konsekvenser af globale temperaturstigninger
Som pensionskasse opgør og monitorerer vi en lang række risici, der kan påvirke vores langsigtede afkast og vilkårene for vores medlemmers pensioner.
Klimaforandringer udgør en væsentlig finansiel risiko, og i P+ ser vi med bekymring på de konsekvenser, klimaforandringerne kan få, hvis vi som samfund ikke handler i tide.
Klimaforandringerne risikerer at få fysiske konsekvenser i form af fx materielle skader. Klimaforandringerne medfører også såkaldte omstillingsrisici. Det betyder, at investeringer risikerer at miste værdi, hvis rammevilkår, efterspørgsel og forretningsmodeller ændrer sig som en konsekvens af klimaforandringerne. Systemiske klimarisici indgår derfor i vores risikostyring.
P+ er ligesom alle andre finansielle virksomheder underlagt tilsyn af myndighederne. Vores scenarieanalyser og arbejde med både at monitorere og håndtere klimarisici er derfor også en
central del af vores såkaldte ORSA-rapportering (Own Risk and Solvency Assessment), der bliver læst og positivt vurderet af Finanstilsynet.
Vores scenarieanalyser tager udgangspunkt i scenarier, der er udviklet af The Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS). NGFS er et netværk, der blev grundlagt af centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder fra otte forskellige lande i 2017, og flere er sidenhen kommet til. Blandt medlemmerne finder man blandt både det danske Finanstilsynet og Nationalbanken.
NGFS opererer med fire typer af scenarier, som de sammenstiller med forskellige temperaturstigninger:
• Ordnede scenarier: Her tages der udgangspunkt i, at klimapolitikker indføres tidligt og gradvist bliver mere ambitiøse.
• Uordnede scenarier: I disse scenarier er politiske tiltag forsinket eller varierer på tværs af lande og sektorer.
• “Hot house world”-scenarier: Disse scenarier tager udgangspunkt i, at nogle klimapolitikker gennemføres lokalt, men at den globale indsats er utilstrækkelig til at bremse betydelig global opvarmning.
• “Too little, too late”-scenarier: Scenarierne tager udgangspunkt i, at omstillingen er for sen og ukoordineret til at begrænse fysiske konsekvenser.
I vores seneste analyse beregnede vi, at værdien af vores investeringsportefølje risikerer at falde med ca. 10 pct. frem mod år 2100 i det mest pessimistiske af NGFS’ scenarier under den forsimplede antagelse, at porteføljen ser ud som i dag og ikke justeres undervejs.
Der er i sagens natur stor usikkerhed forbundet med scenarierne for år 2100, fordi man fortsat har en ufuldstændig forståelse af, hvordan klimaforandringerne vil udvikle sig og kan påvirke porteføljen. Samtidig er scenarierne kun beregnet på den del af porteføljen, hvor vi har tilstrækkeligt valide data.
Vi benytter de bedst tilgængelige estimater, og vi monitorerer løbende klimarisici og følger med i, hvordan vi kan tage højde for yderligere relevante risici.
Klimarelateret aktivt ejerskab
Vi udøver aktivt ejerskab for at påvirke de selskaber, vi investerer i, i en grønnere retning.
Som en del af vores klimamål udøver vi skærpet
aktivt ejerskab med de største CO₂-udledere i vores portefølje. Og vi offentliggør informationer om dialogen med de enkelte selskaber på vores observationsliste, som vi opdaterer årligt.
I 2025 har vi styrket indsatsen med at følge udviklingen i de største CO₂-udledere i vores portefølje systematisk. I den forbindelse har vi udviklet et internt værktøj til at vurdere selskabernes arbejde med at reducere deres CO₂-aftryk.
Systemet giver os et solidt grundlag for at følge udviklingen, så vi fremover i endnu højere grad kan målrette vores indsats mod de selskaber, hvor vi ikke ser tilstrækkelig fremgang.
Aktivt ejerskab med kapitalforvaltere
Størstedelen af vores investeringer bliver varetaget af eksterne kapitalforvaltere. Det er med til at sikre en omkostningseffektiv forvaltning af vores medlemmers pensioner.
P+ har over de seneste år arbejdet på også at styrke vores aktive ejerskab over for vores kapitalforvaltere. Det har vi blandt andet gjort på baggrund af et medlemsforslag, der blev vedtaget i 2023.
I 2025 har P+ udviklet og implementeret et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser.
Med rammeværket kan vi blandt andet få bedre indsigt i forvalternes klimamålsætninger, deres rapportering, og hvordan de arbejder med at håndtere klima- og øvrige bæredygtighedsrisici.
Dermed kan vi vurdere kapitalforvalternes arbejde med klimarelaterede indsatser på et mere sammenligneligt grundlag.
På baggrund af vores vurderinger har vi i løbet af året været i konstruktiv dialog med vores forvaltere, hvor vi har givet dem feedback og delt vores vurdering af deres indsatser.
Vi vil fortsætte arbejdet i de kommende år, hvor ambitionen er, at systemet skal bidrage til at styrke og videreudvikle vores samarbejde med kapitalforvalterne.
Aktivt ejerskab med Barclays
Den finansielle sektor kan spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte en bæredygtig udvikling. Det gælder os som institutionel investor. Det gælder også bankerne, som indtager en vigtig rolle i kraft af både deres udlån og investeringer.
I P+ presser vi derfor løbende på for, at de banker, vi investerer i, skal udfase deres finansiering af selskaber og projekter, der ikke lever op til målene i Paris-aftalen. Vi opfordrer også løbende bankerne til at øge deres investeringer og lån til selskaber og projekter, der kan accelerere den grønne omstilling.
Den britiske storbank Barclays er en af de banker, vi har været i skærpet dialog med de seneste år. Her har vi især fokuseret på bankens fossile investeringer og behovet for, at banken bliver mere transparent om sine klimarelaterede forhold.
Sammen med otte andre investorer har vi blandt andet lagt pres på Barclays for at få dem til at offentliggøre mere information om deres lobbyaktiviteter. Det vil vi fortsat følge op på, så både kunder og investorer bedre kan vurdere, om banken faktisk arbejder for at leve op til sine egne klimamål i tilstrækkelig grad.
Sammen med en gruppe investorer har vi blandt andet deltaget i et møde med bankens CEO, hvor vi havde en konstruktiv dialog om klimarelaterede risici og muligheder.
Mødet gav os mulighed for at fremhæve investorgruppens bekymringer om banksektorens håndtering af klimarelaterede risici blandt andet med hensyn til udlån til CO₂-intensive fossile selskaber. Desuden drøftede vi bankens fortsatte ambitioner om at blive klimaneutral samt deres lobbyaktiviteter i forhold til den grønne omstilling.
Vi vil fortsætte dialogen for at styrke bankens engagement i at øge sin finansiering, der driver den grønne omstilling fremad, og vi vil løbende evaluere, om banken gør tilstrækkelige fremskridt i forhold til at leve op til sine egne klimamål.
Fokus på den maritime sektor
Den maritime sektor står for en betydelig del af den globale CO₂-udledning. Det er samtidig en af de sektorer, der møder store udfordringer i forhold til at nedbringe sit klimaaftryk.
Nogle af barriererne er fx, at omkostningerne til at producere grønt brændstof fortsat er høje, og at infrastrukturen til at håndtere grønne brændstoffer mangler. Det er også en udfordring, at der mangler fælles regler for blandt andet CO₂-afgifter. Det skaber administrativ kompleksitet og giver risiko for konkurrenceforvridning i en sektor, der bevæger sig på tværs af landegrænser.
På trods af barriererne mener vi, at det er centralt, at sektoren stadig arbejder målrettet med klimarelaterede risici og udnytter de muligheder, der findes.
På listen over de 20 største CO₂-udledere i vores portefølje, som P+ udøver skærpet aktivt ejerskab med, finder man hele to danske rederiselskaber i form af A. P. Møller Mærsk og DFDS.
P+ står sammen med Nykredit i spidsen for at udøve aktivt ejerskab med DFDS på vegne af en større investorgruppe under det internationale samarbejde Net Zero Engagement Initiative. Vores konstruktive dialog med DFDS fortsatte i 2025. Her mødtes vi med selskabet og drøftede deres arbejde i forhold til nogle af de centrale udfordringer, som den maritime sektor står over for.
Mødet gav os mulighed for at styrke dialogen og understøtte selskabets arbejde med at håndtere klimarelaterede risici og udnytte mulighederne i den grønne omstilling. Vi vil fortsat følge DFDS’ arbejde med at sænke deres klimaaftryk, og vi vil forsætte dialogen i 2026.
P+ er også i dialog med Mærsk sammen med en kapitalforvalter om selskabets arbejde med at blive CO₂-neutral.
Mærsk er en frontløber inden for at nedbringe klimaaftrykket og var blandt de første selskaber til at sætte ambitiøse klimamålsætninger, som er blevet valideret af Science Based Targets Initiative (SBTi).
I dialogen har vi drøftet, hvordan Mærsk arbejder med at sænke deres klimaaftryk globalt, og hvilke udfordringer selskabet møder som en del af sin omstilling mod at blive CO₂-neutral. Mødet gav os en bedre forståelse af selskabets strategiske tiltag. Samtidig understregede vi vigtigheden af, at de indfrier ambitionerne.
Vi følger fortsat udviklingen tæt for at sikre, at Mærsk fortsætter med at gå forrest i den grønne omstilling og lever op til sine langsigtede mål.
P+ deltog i New York Climate Week
Hvert år mødes statsledere, innovative virksomheder, investorer, NGO’er og en lang række andre aktører for at dele viden og debattere løsninger på klimakrisen, når det største årlige klimaevent, New York Climate Week, bliver afholdt.
Det ændrede politiske miljø i USA og nye regulative udfordringer har gjort det ekstra vigtigt for P+ at deltage.
P+ deltog derfor i klimatopmødet igen i 2025. Det gav os blandt andet et bedre indblik i de barrierer, udfordringer og muligheder, som både vores kapitalforvaltere og de selskaber, vi er investeret i, på tværs af sektorer står overfor i USA.
Under klimamødet delte vi desuden erfaringer om, hvordan vi som investor arbejder aktivt for at understøtte en reel grøn omstilling gennem vores investeringer.
Samtidig benyttede vi klimamødet til at følge op på dialogen med nogle af vores forvaltere. Her understregede vi, at de skal fastholde deres klimaambitioner, og at ESG fortsat skal integreres i deres arbejde – også i en tid præget af øget politisk og regulatorisk kompleksitet.
Klimarelateret politisk påvirkning
Vi bruger vores indflydelse til at fremme medlemmernes interesser.
Som medlemsejet pensionskasse er vi sat i verden for at skabe tryghed for vores medlemmer både i arbejdslivet og i alderdommen.
En del af det arbejde indebærer, at vi løbende bruger vores indflydelse til at varetage medlemmernes interesser på blandt andet klimaområdet. Det har vi gjort igennem en længere årrække.
P+ er medlem af en række internationale investorsamarbejder, -initiativer og -netværk, som på vegne af os og ligesindede investorer er i dialog med politiske beslutningstagere med henblik på at skabe gode rammebetingelser for, at vi på den ene side kan håndtere klimarisici, og at vi på den anden side kan øge vores klimarettede investeringer.
På samme måde er både vores danske og europæiske brancheforeninger F&P og Insurance Europe i løbende dialog med både nationale og internationale politiske beslutningstagere med henblik på at sørge for, at vores medlemmers interesser bliver hørt, og at vores erfaringer og anbefalinger bliver delt.
Vi mener, at det er den rigtige tilgang for P+, at hovedparten af vores politiske indflydelse sker igennem samarbejde med andre investorer. Dermed opnår vi nemlig at tale med en større stemme, når vi varetager vores medlemmers interesser.
Politisk påvirkning via investorsamarbejde En af de organisationer, hvor P+ via sit medlemskab arbejder med politisk påvirkning, er Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC), der er en europæisk netværksorganisation for ca. 400 institutionelle investorer.
I 2025 var IIGCC blandt andet i direkte dialog med beslutningstagere på tværs af de europæiske institutioner i Bruxelles.
Her drøftede organisationen blandt andet aktivt ejerskab på vej mod klimaneutralitet, forenkling af regulering, adgang til data og rettidig implementering af centrale EU-klimapolitikker.
IIGCC bidrog desuden med investorperspektiver til en række høringer på både nationalt og EUniveau. IIGCC deltog blandt andet i høringer om EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR), European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), den britiske grønne taksonomi samt høringen om krav til klimarelaterede omstillingsplaner i Storbritannien.
I P+ mener vi, at både IIGCC’s deltagelse i høringer og de direkte dialoger med beslutningstagere er gode eksempler på, hvordan vi på en effektiv måde kan bruge vores politiske indflydelse ved at samarbejde med andre investorer.
Fokus på biodiversitet
Biodiversitet et centralt tema i P+’s arbejde med ansvarlige investeringer.
Det bliver stadig vigtigere at dæmme op for det globale tab af biodiversitet. Derfor er et det også et prioriteret tema i P+’s arbejde med ansvarlige investeringer.
Tab af biodiversitet kan ikke blot forstyrre økosystemer og få uoprettelige konsekvenser for dyreog plantearter. Det kan også forværre udledninger af drivhusgasser og dermed accelerere klimaforandringerne.
Mange virksomheder er desuden afhængige af naturen, og tab af biodiversitet kan derfor også få finansielle konsekvenser. Ifølge World Economic Forum er over halvdelen af den globale BNP enten moderat eller meget afhængig af naturens ressourcer, og biodiversitetskrisen kan derfor udgøre en af de tre største globale trusler, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er især de industrier, der er direkte afhængige af naturen, såsom fx landbrug, fiskeri, medicinalindustrien, byggeri og energi, der er i særligt høj risiko. Men tabet af natur og biodiversitet kan også udfordre selskaber i mange andre sektorer via fx stigende råvarepriser og et behov for at skifte til nye produktionsmetoder.
Som en del af vores arbejde med biodiversitet har P+ tilsluttet sig to internationale investorsamarbejder i form af Spring, der er ledet af det FN-støttede PRI, og Nature Action 100 i regi af IIGCC.
Via Nature Action 100 udøver vi aktivt ejerskab med de 100 virksomheder i verden, som har den største indvirkning på naturen og biodiversiteten. Det drejer sig blandt andet om selskaber, der arbejder inden for medicinalindustrien, fødevarer og forbrugsvarer. Målet er at få virksomhederne til
både at håndtere en eventuel negativ indvirkning og bidrage til at vende tabet af biodiversitet.
I 2025 var vi via Nature Action 100 fx i dialog med det schweiziske selskab Nestlé, der er verdens største producent inden for føde- og drikkevarer, om selskabets påvirkning på biodiversitet. Dialogen vil fortsætte i 2026, hvor fokus blandt andet vil være på at få selskabet til at udvikle en køreplan for deres arbejde med biodiversitet og gennemføre en analyse af deres værdikæde.
Via Spring udøver vi sideløbende aktivt ejerskab med særligt fokus på problematikker inden for afskovning og jordforringelse. Derudover går vi selv i direkte dialog med udvalgte danske selskaber om deres indvirkning på biodiversitet.
I samarbejde med en af vores kapitalforvalter er P+ fx i dialog med den danske bryggerivirksomhed Royal Unibrew.
I dialogen har vi blandt andet tydeliggjort vores forventninger til, at selskabet arbejder konkret med indsatser, der styrker biodiversitet. Dialogen har været konstruktiv, og P+ vil fortsat følge selskabets udvikling og arbejde på området for at sikre, at ambitionerne omsættes til handling.
Samlet set er vi enten selv eller via samarbejdspartnere i dialog med 160 virksomheder om deres indvirkning på biodiversitet.
Der er stadig mange ubekendte i arbejdet med at opgøre og måle biodiversitet, og selvom det går langsomt fremad, er det fortsat en udfordring at få valide data om biodiversitet fra hovedparten af vores investeringer.
Via blandt andet vores investorsamarbejder og vores kapitalforvaltere arbejder vi derfor løbende for et bedre datagrundlag, så vi kan få bedre indblik i, hvordan vores investeringer påvirker biodiversitet negativt såvel som positivt.
Bekæmpelse af skovrydning
Det globale tab af biodiversitet skyldes blandt andet, at verdens skove bliver stadig mindre. Derfor er det vigtigt at sætte ind over for skovrydning, hvis tabet af biodiversitet skal vendes.
I juni 2025 offentliggjorde vi den seneste udgave af vores årlige lovpligtige erklæring om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, som også kaldes PAI-erklæring (Principal Adverse Impact).
I erklæringen rapporterer P+ om 18 obligatoriske og to frivillige bæredygtighedsindikatorer. Den ene af de frivillige indikatorer, som P+ har valgt at rapportere om, er, hvordan vi arbejder med at undgå, at vores investeringer bidrager til skovrydning.
I den seneste PAI-erklæring kan vi konstatere, at 84 pct. af selskaberne i vores portefølje ikke har en politik for bekæmpelse af skovrydning. Det er en stigning fra året før, hvor tallet var 78 pct.
En del af stigningen skyldes, at vores datagrundlag bag opgørelsen er blevet bedre. Samtidig har vores portefølje ændret sig i forhold til året inden.
Det vil ikke være relevant for alle selskaber at have en politik for skovrydning. Men det vil bestemt være relevant for mange at få en bedre forståelse af risici, og hvor de kan forebygge, at de selv bidrager til skovrydning. Derfor er det en ærgerlig udvikling, at andelen af selskaber uden en politik er steget.
Vi vil derfor fortsat have fokus på, at få flere af både vores porteføljeselskaber og kapitalforvaltere til at forholde sig aktivt til, at de ikke bidrager til skovrydning.
Respekt for menneskerettigheder
I P+ mener vi, det er vigtigt, at vi bliver lige så dygtige til at arbejde med social ansvarlighed, som vi er blevet på klimaområdet.
Vores arbejde med ansvarlige investeringer tager blandt andet afsæt i FN’s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Arbejdet med menneske- og arbejdstagerrettigheder er en vigtig del af vores due diligence, når vi vurderer og stiller krav til vores eksterne kapitalforvaltere, som investerer på vores vegne. På samme måde er det en central del af vores løbende monitorering og dialog med vores porteføljeselskaber.
P+ er med i nyt investorsamarbejde
I 2025 blev P+ medlem af det globale investornetværk Investor Alliance for Human Rights (IAHR). Medlemmerne består af mere end 250 institutionelle investorer, der tilsammen forvalter over 127 billioner kroner.
Formålet med netværket er at fremme ansvarlige investeringer og styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
P+’s medlemskab giver blandt andet adgang til ekspertise og sparring med ligesindede investorer, ligesom det giver os mulighed for at få indflydelse på standarder og nye tiltag. Medlemskabet styrker dermed vores målrettede arbejde med at fremme respekt for menneskerettigheder i vores investeringer.
Aktivt ejerskab med DSV
I 2023 indledte vi en konstruktiv dialog med den danske transport- og logistikvirksomhed DSV, da det kom frem, at selskabet havde indgået en joint venture-aftale med det saudiske selskab NEOM, der er ejet af den saudiske stat. Aftalen indebar, at DSV skulle stå for al logistikken i forbindelse
med opførelsen af den annoncerede futuriske og højteknologisk kæmpeby The Line.
Vores dialog med DSV fortsatte i 2025. Her lagde vi især vægt på behovet for større transparens og tydeligere processer for, hvordan DSV arbejder med menneskerettigheds-due diligence i praksis.
Som en del af vores aktive ejerskab støttede P+ også et generalforsamlingsforslag om, at DSV skal øge sin rapportering om, hvordan selskabet identificerer og håndterer menneskerettighedsrisici.
DSV har igennem forløbet været imødekommende over for vores forventninger, og selskabet har løbende svaret på vores spørgsmål om deres tilgang til ansvarlig virksomhedsadfærd. Selskabet har også efterfølgende offentliggjort deres første selvstændige rapportering om menneskerettigheder.
I løbet af 2025 er det blevet tydeligt, at projektet er blevet kraftigt nedskaleret. Det betyder, at DSV nu i praksis fungerer som en almindelig leverandør af logistikydelser.
Konflikten i Mellemøsten
Vi har i adskillige år haft kritisk fokus på ulovlige bosættelser og har i 2025 fravalgt et amerikansk selskab.
P+ har løbende fulgt den ulykkelige konflikt, der har udspillet sig i Palæstina gennem de seneste år.
I lyset af udviklingen i konflikten, den skærpede politiske afstandtagen i Europa og den tiltagende sandsynlighed for sanktioner besluttede vi af investeringsmæssige årsager ud fra et risikohensyn i august 2025 at frasælge de syv israelske selskaber, vi på daværende tidspunkt havde tilbage i porteføljen. Selskaberne repræsenterede en samlet markedsværdi på omkring 58 mio. kr.
Dermed har P+ ikke nogen investeringer i hverken staten Israel eller i israelske selskaber. Vi vil revurdere vores beslutning, når situationen er mere fredelig og stabil.
Nej til ulovlige bosættelser P+ har igennem adskillige år haft kritisk fokus på selskaber, der bidrager til at enten finansiere eller etablere ulovlige bosættelser på Vestbredden, som er i strid med international folkeret og fordømt af både den danske regering, EU, USA og FN.
Allerede tilbage i 2016 fravalgte P+ seks israelske selskaber samt ét tysk selskab på grund af forretningsaktiviteter, der er relateret til de ulovlige bosættelser.
I 2025 fravalgte P+ desuden Motorola Solutions efter længere tids skærpet aktivt ejerskab på grund af selskabets aktiviteter på Vestbredden.
Vi screener løbende vores portefølje for selskaber med aktiviteter relateret til ulovlige bosættelser. Her anvender vi FN’s liste over virksomheder, der opererer i israelske bosættelser, som et vigtigt input.
Vi mener ikke, at FN’s liste kan stå alene som fravalgskriterie, blandt andet fordi listen bliver opdateret for sjældent. Men alle porteføljeselskaber, som optræder på listen, bliver sat på vores observationsliste. Det indebærer, at vi øger vores monitorering og forsøger at intensivere vores dialog.
P+ har aktuelt investeringer i fire selskaber, som fremgår af FN’s database. Det drejer sig om de tre udlejningstjenester Airbnb, Booking.com og Expedia, der alle udlejer boliger eller hoteller i bosættelser på blandt andet det besatte Vestbredden. Derudover drejer det sig om det kinesiske selskab Fosun.
Alle selskaber er derfor sat på vores observationsliste, og vi er i dialog med Airbnb, Booking.com og Expedia.
Fosun har imidlertid fremført i deres offentlige svar til FN, at selskabet ikke har aktiviteter i de ulovlige bosættelser, og de har derfor anmodet om at blive fjernet fra listen. Det følger vi naturligvis op på.
På samme måde har P+ også en investering i det franske transportselskab Alstom, som tidligere fremgik af FN’s liste. I vores dialog med selskabet fremførte de imidlertid, at de ikke længere har aktiviteter i de ulovlige bosættelser. Selskabet havde derfor anmodet FN om at blive fjernet fra listen. Anmodningen blev efterkommet i 2025, og Alstom blev efterfølgende også taget af observationslisten i P+.
Casen med Alstom er et godt eksempel på, hvorfor vi i P+ mener, at FN’s liste er mere velegnet som udgangspunkt for øget monitorering og kritisk dialog fremfor som et direkte fravalgskriterie, der kan stå alene.
Brug
af eksterne dataleverandører
Som investor med flere tusind selskaber i vores portefølje ville det ikke være omkostningseffektivt for vores medlemmer, hvis vi internt skulle stå for at gennemføre alle løbende screeninger og analyser af vores portefølje.
Vi inddrager derfor informationer fra eksterne kilder såsom internationale organisationer, NGO’er, medier samt andre toneangivende institutionelle investorer.
Derudover samarbejder vi med tredjepartsdataleverandører, som er specialiseret i at screene og vurdere både selskaber og stater inden for ESG.
Vores primære dataleverandør er MSCI’s ESG Rating, der er en database med mere end 17.000 selskaber.
Som et supplement til MSCI’s data benytter vi også Morningstar Sustainalytics, som vi modtager to specifikke datasæt fra.
Vi får for det første data fra Sustainalytics om, hvorvidt selskaber har tilknytning til konventionsstridige våben. Det er data, som vi skal bruge til at efterleve konventioner, som Danmark har tiltrådt, og som vi dermed er lovmæssigt forpligtiget til at overholde.
For det andet modtager vi et datasæt fra Sustainalytics med vurderinger af, hvordan de overordnede ESG-forhold er i de forskellige lande verden over. Vurderingen består af en samlet score for hvert land på baggrund af mere end 35 indikatorer inden for fx energi, ressourceanvendelse, sundhed, lighed, rettigheder og frihedsforhold. Det er et datasæt, som vi benytter som input, når vi skal beslutte, om vi vil investere i et lands statsobligationer.
I P+ er vi meget opmærksomme på og dybt kritiske over for Sustainalytics’ devaluerede tilgang til at inkludere væsentlige vurderinger af konfliktramte områder, herunder Palæstina, i deres rating af selskaber.
Det er dog vigtigt at understrege, at P+ ikke anvender Sustainalytics’ data til at vurdere selskabers aktiviteter relateret til de besatte områder på Vestbredden og i Gaza. Sustainalytics’ data har med andre ord ikke indflydelse på hverken P+’s monitorering eller vores beslutninger om Israel eller Palæstina.
Vi er i kritisk dialog med Sustainalytics om deres devaluerede tilgang, og vi afsøger sideløbende markedet for alternative dataleverandører. Generelt revurderer vi løbende vores brug af eksterne ESG-dataleverandører.
Investeringer i forsvar og våben
P+ fravælger konventionsstridige våben, men investerer i konventionelle våbenselskaber i vores hovedportefølje.
Forsvars- og våbenselskaber er blevet et stadig mere aktuelt investeringstema de seneste år.
Fra politisk side har der været en tydelig opfordring til pensionsbranchen om at øge forsvarsinvesteringerne. Samtidig viser vores egne medlemsundersøgelser, at opbakningen fra vores medlemmer kun er blevet større de seneste år.
I P+ har vi haft den samme åbne tilgang til at investere i forsvar og våbenselskaber i en længere årrække.
Vi fravælger konventionsstridige våben. Det vil sige våbentyper såsom klyngebomber, kemiske og biologiske våben, som Danmark har underskrevet konventioner imod. Men vi investerer i konventionelle våben og europæisk forsvar i vores hovedportefølje. Det gjorde vi før Ruslands invasion af Ukraine, og det gør vi stadig.
P+ havde i 2025 knap 70 investeringer i selskaber inden for våbenindustrien. Heraf er 20 investeringer i europæiske selskaber.
Vores investeringer i våbenindustrien omfatter både egentlige våbenproducenter, som fx det tyske selskab Rheinmetall eller svenske Saab, og selskaber, der leverer komponenter til våbenindustrien, som fx britiske Rolls Royce.
Vi mener, at investeringer i forsvar og våben godt kan være en del af en ansvarlig investeringsstrategi. Men hvis man som medlem ikke ønsker at investere i våbenselskaber, kan man vælge investeringsprofilen P+ Bæredygtig, hvor der er meget skærpede grænseværdier for både våben og militærudstyr.
P+ klar med kapital til danske kaserner
Vi har længe været åbne over for nye investeringsmuligheder, som kan understøtte det danske forsvar og samtidig levere et fornuftigt afkast til vores medlemmer.
Derfor så vi det også som en oplagt investeringsmulighed, da Forsvaret lancerede et udbud om at opføre nye kaserner. Vi oplever stor opbakning fra vores medlemmer til denne type investeringer, og Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser er desuden nogle af de største arbejdspladser blandt vores medlemmer.
I 2025 trådte P+ derfor sammen med flere andre danske pensionsselskaber ind i et konsortium, som AP Pension havde taget initiativ til.
Sammen med de øvrige investorer i konsortiet bød P+ på opgaven med at opføre nye kaserner som et offentligt-privat partnerskab (OPP), hvor de private investorer skulle stå for byggeriet af kasernerne og for den efterfølgende drift og vedligeholdelse, inden kasernerne på et senere tidspunkt skulle sælges til staten til en på forhånd aftalt pris.
I december 2025 stod det dog klart, at det ikke blev det konsortium, som P+ var en del af, som fik tildelt kontrakten med at bygge de nye kaserner. Det trecifrede millionbeløb, som vi havde allokeret til projektet, vil derfor i stedet blive investeret i andre attraktive investeringsmuligheder.
Selvom vi ikke vandt udbuddet, er vi alligevel blevet rigere på netværk, samarbejde og har fået lærerige erfaringer med fra projektet. Derfor vil vi også fremover være åbne for at byde ind på lignende kontrakter, der både kan understøtte vigtige samfundsdagsordener, og som samtidig kan levere fornuftige afkast til vores medlemmer.
Egne arbejdsforhold
Som investor, der løbende stiller krav til arbejdsforholdene i de virksomheder, vi investerer i, har vi naturligvis også fokus på, at vores egne forhold er i orden.
Alle medarbejdere i P+ er omfattede af en lokal overenskomst med Djøf, der sikrer medarbejdernes vilkår for blandt andet løn, arbejdsvilkår, arbejdstid, pension og ferie.
Overenskomsten er desuden suppleret af en personalehåndbog, der blandt andet indeholder retningslinjer for arbejdet i P+, beskriver personalegoder og rammerne for hjemmearbejde.
Løbende måling af medarbejdertilfredshed P+ måler medarbejdertilfredsheden i en årlig medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) for at få indsigt i, hvordan medarbejderne oplever blandt andet arbejdsforhold, ledelse, samarbejde og udviklingsmuligheder i hverdagen. Medarbejdernes svar og øvrige input bliver brugt af ledelsen til at udarbejde konkrete initiativer til forbedringer.
Den seneste MTU, der blev gennemført i efteråret 2025, havde en svarprocent på hele 97 pct. Den gennemsnitlige score på spørgsmålene om medarbejdernes motivation og tilfredshed ligger på ca. 8 ud 10. Den høje score er tilfredsstillende og ligger på niveau med året før.
Medarbejderudvikling og fleksibilitet
Medarbejdernes faglighed og faglige udvikling er en høj prioritet hos P+. Der afholdes to årlige MUS-samtaler med hver enkelt medarbejder, og ud over obligatorisk e-læring bliver medarbejderne tilbudt kompetenceudvikling i det omfang, det er relevant for den enkelte.
Medarbejdere i P+ har mulighed for en fleksibel planlægning af arbejdet med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Der er desuden retningslinjer for e-mail-kommunikation uden for normal arbejdstid.
P+ har fokus på at understøtte et fleksibelt arbejdsliv og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor er vi også glade for at se, at netop spørgsmålet om det fleksible arbejdsliv er et af de temaer, der scorer særligt højt i MTU’en.
Arbejdsmiljø
P+ lægger stor vægt på både sikkerhed og det fysiske såvel som det psykiske arbejdsmiljø. Der er etableret en arbejdsmiljøorganisation med repræsentanter fra medarbejdergruppen.
Medarbejderne tilbydes førstehjælpskurser, og vi sikrer, at de har kendskab til både evakueringsplan og brandsikkerhed. Vi har også indsatser for at forebygge arbejdsulykker. Risikoen vurderes dog at være lav, da P+ er en arbejdsplads med kontorarbejde.
P+ gennemfører løbende fysiske arbejdspladsvurderinger (APV). I 2025 viste undersøgelsen, at der er behov for større fokus på indeklima og støj. Der arbejdes på en forbedring af både ventilationsanlæg og det generelle støjniveau. Nogle af de oplevede støjgener i 2025 kan tilskrives en ombygning af både P+’s egne kontorer og andre steder i bygningen.
Sundhed og trivsel
P+ har fokus på at være en ansvarsfuld arbejdsplads, der forebygger og håndterer stress. Vores ambition er at tage hånd om alle medarbejdere, sikre deres trivsel og mindske stressrelaterede situationer.
Alle medarbejdere er omfattet af P+’s egne sundhedstilbud, herunder fri adgang til online læge, online psykolog, trivselstjek og vores individuelle forløb ved alvorlig sygdom, stress eller senfølger
efter hjernerystelser. Alle medarbejdere er desuden omfattet af en sundhedsforsikring hos en ekstern leverandør.
Ledelsen har ansvar for at balancere krav, mål og tilgængelige ressourcer. De skal også skabe rammerne for effektivt lederskab, være opmærksomme på potentielle stresskilder og sikre, at de interne regler kommunikeres bredt. Personaleledere har desuden ansvar for at sikre klare roller, medbestemmelse og forventningsafstemning gennem dialog.
Medarbejderne inviteres til løbende trivselsdialoger for at styrke medarbejdernes trivsel, samarbejde og engagement.
Lønpolitik og ligeløn
I P+ har vi ligeløn imellem kønnene. I 2025 tjente mændene 1,05 gange så meget som deres kvindelige kolleger. Tallet er opgjort på tværs af organisationen for fagområder med forskellige lønniveauer og vurderes derfor ikke at være et udtryk for manglende ligeløn imellem sammenlignelige stillinger.
P+ benytter ikke variabel løn. I stedet får både ledelsen og medarbejderne udelukkende fast løn.
Ligestilling og diversitet
P+ ønsker at være en attraktiv arbejdsgiver. Det indebærer blandt andet, at vi er inkluderende, og at ingen skal opleve forskelsbehandling.
I 2025 har vi fortsat arbejdet med diversitet både internt i P+ og i vores investeringer. Internt arbejder vi blandt andet løbende på at skabe
inkluderende jobopslag, minimere ekskluderende sprog og sikre en rekrutteringsproces, der reducerer bias.
Vi følger op på medarbejdernes oplevelse af diversitet og inklusion gennem vores medarbejdertrivselsundersøgelser. I årets MTU var temaet diversitet og inklusion en af topscorerne.
Vi glæder os over, at der er en generel oplevelse af, at P+ er en inkluderende arbejdsplads uden forskelsbehandling.
Vores medlemmer og medlemsdemokrati
P+ er 100 pct. medlemsejet. Det betyder blandt andet, at hele overskuddet går til medlemmerne.
Som medlemsejet pensionskasse er vi sat i verden for at sikre vores medlemmer de bedst mulige pensioner til deres alderdom og et godt sikkerhedsnet igennem arbejdslivet.
I P+ består medlemmernes pensionsordning først og fremmest af en opsparing, som vi investerer med henblik på, at de skal opnå en alderdom, der er så økonomisk attraktiv som muligt.
Derudover består vores pensionsordninger også af en sundhedsordning og en række forsikringer, der dækker medlemmerne og deres familie, hvis uheldet er ude. Det giver tryghed igennem hele livet.
Vi har sammensat pensionsordningen, så den passer til en akademikers typiske behov. Det betyder, at alle medlemmer som udgangspunkt er godt dækket – også selvom de ikke får taget stilling til deres pensionsordning.
Vi arbejder dog aktivt for, at så mange medlemmer som muligt fx får udnyttet den fleksibilitet, de har i P+ til at sikre sig, at deres opsparing, investeringsprofil og forsikringer passer til deres ønsker og individuelle situation.
Medlemsdemokrati og indflydelse
Medlemsdemokrati er en hjørnesten i P+. Som medlem har man derfor flere muligheder for at få direkte indflydelse og for at give sin holdning til kende.
Fire ud af syv medlemmer af P+’s bestyrelse bliver valgt af medlemmerne af P+. Det sker ved en urafstemning, hvor alle medlemmer kan stemme. Medlemmerne skal desuden godkende bestyrelsesformanden, som bliver indstillet af Djøfs og IDA’s bestyrelser.
Bestyrelsesmedlemmerne bliver valgt for en treårig periode, og alle medlemmer kan stille op til bestyrelsesvalget, hvis de har opbakning fra 25 medlemmer.
Alle medlemmer har taleret og kan stemme på den årlige generalforsamling, hvor man kan deltage fysisk eller online.
Vi er glade for, at mange medlemmer benytter sig af mulighederne for at deltage i medlemsdemokratiet både fysisk og digitalt. I 2025 vandt P+ på den baggrund for tredje år i træk Euronext Securities’ pris for at have den højeste andel af onlinedeltagere ved en generalforsamling, hvor der både er fysisk og online deltagelse.
Hvis man som medlem har ønsker til fx P+’s investeringer, administration eller pensionsordninger kan man desuden indsende medlemsforslag, som bliver behandlet og sat til afstemning på generalforsamlingen.
Ved siden af vores årlige generalforsamling og den daglige medlemsdialog afdækker vi løbende medlemmernes synspunkter igennem jævnlige medlemsundersøgelser, hvor vi spørger et repræsentativt udsnit af medlemmerne om deres holdninger, ønsker og oplevelser med P+.
God virksomhedsadfærd
P+ har en lang række interne foranstaltninger, som skal understøtte vores arbejde med god virksomhedsadfærd.
Som pensionskasse og finansiel virksomhed er P+ underlagt omfattende lovgivning, regulering og myndighedstilsyn.
Ved siden af de regulatoriske rammer har P+ desuden en lang række egne politikker, retningslinjer, styringsdokumenter, forretnings- og arbejdsgange for vores virksomhedsadfærd og selskabsledelse.
Vi har blandt andet politikker for complianceog risikostyring, håndtering af interessekonflikter, dataetik og løn.
P+ accepterer ingen former for korruption, bestikkelse, afpresning, hvidvask, svindel eller lignende, og P+ har igen i 2025 hverken modtaget nogen bøder eller domme for brud på finansiel lovgivning.
Der er defineret klare interne regler i forhold til at modtage blandt andet gaver, rejser eller repræsentation. P+ har også interne foranstaltninger for at undgå hvidvask og finansiering af terrorisme.
Vi arbejder løbende med at skærpe medarbejdernes opmærksomhed, med at styrke vores interne systemer og med øvrige tiltag, der understøtter arbejdet med god virksomhedsadfærd.
P+ har desuden etableret en whistleblowerordning, hvor medlemmer, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere anonymt kan henvende sig, hvis de har mistanke om lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold.
Medlemmer kan se deres klagemuligheder på pplus.dk, og i P+’s personalehåndbog kan medarbejdere finde oplysninger om, hvilke kanaler de kan benytte, hvis de oplever adfærd, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, P+’s værdier eller retningslinjer.
Ansvarlig brug af data
Som pensionskasse håndterer P+ en række personoplysninger om vores medlemmer, og vi ser det derfor som et stort ansvar at behandle og opbevare informationerne på ansvarlig vis.
Nye medarbejdere i P+ skal gennemføre et obligatorisk GDPR-kursus, og kurset skal efterfølgende gennemføres mindst hvert andet år. P+ udfører desuden løbende en række phishingtests med stigende sværhedsgrad for at styrke opmærksomheden i organisationen.
P+ bakker op om de dataetiske principper, som brancheforeningen Forsikring & Pension har vedtaget. Og det er væsentligt for os, at dataetik bliver en fastforankret del af den interne kultur, og at dataetik går hånd i hånd med vores øvrige værdier.
Du kan læse mere om vores arbejde med dataetik i vores årsrapport, og du kan finde både vores dataetiske principper og vores persondatapolitik på pplus.dk. Bestyrelsen har desuden vedtaget en politik for informationssikkerhed.
Kønsdiversitet i bestyrelsen og ledelsen Bestyrelsen består af syv medlemmer: fire kvinder og tre mænd. Dermed opfyldes bestyrelsens ambition om, at fordelingen på køn er mindst 40/60.
Når et køn er underrepræsenteret, skal der udarbejdes en handlingsplan for at få flere fra det underrepræsenterede køn med i bestyrelsen, og bestyrelsen skal samtidig tage hensyn til bestyrelsens samlede kvalifikationer.
Vi har desuden et mål om, at fordelingen på køn er mindst 40/60 blandt de ledende medarbejdere. Ledelsen består af to kvinder og fem mænd. Dermed er målet ikke nået. Der arbejdes med konkrete indsatser for at få flere af det underrepræsenterede køn blandt de ledende medarbejdere. Diversitet indgår som et blandt flere elementer i vurderingen af potentielle, nye ledere.
Forventninger til 2026
Det er vores forventning, at 2026 bliver endnu et indholdsrigt år i arbejdet med samfundsansvar.
I 2026 vil vi fortsat holde fokus på, at vores investeringer lever op til vores politik for ansvarlige investeringer, og at både P+ og vores samarbejdspartnere udviser ansvarlig adfærd.
Vi vil blandt andet prioritere følgende indsatsområder.
Klima og biodiversitet
Vi vil fortsat styrke vores arbejde med at integrere klimahensyn og håndtere klimarisici. Vi vil desuden øge transparensen om vores tilgang til klima og biodiversitet generelt, og vi vil prioritere at fremlægge resultaterne af vores arbejde.
Som en del af vores generelle arbejde med medlemsinddragelse vil vi desuden fortsætte arbejdet med at styrke vores medlemsinddragelse. Det gælder også på klimaområdet, hvor vi blandt andet vil invitere vores yngre medlemmer til dialog om både klima og fremtidens pension generelt.
Styrket tilgang til menneskerettigheder I 2026 vil vi arbejde videre med at sikre en mere systematisk tilgang til arbejdet med respekt for menneskerettigheder.
Målet er, at vi både vil sætte konkrete målsætninger og udvikle nye initiativer. Det vil vi blandt andet gøre i regi af vores medlemskab af Investor Alliance for Human Rights.
Mulig revidering af disclosureforordningen EU-Kommissionen offentliggjorde i november 2025 et udkast til et forslag om en gennemgribende revision af den såkaldte disclosureforordning. Disclosureforordningen bestemmer, hvordan P+ og andre finansielle virksomheder skal fremlægge og rapportere om bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
Målet med de foreslåede ændringer er at gøre reglerne enklere, mere proportionale og mere overskuelige for slutbrugen. Derudover skal revisionen være med at øge transparensen og skabe bedre bekæmpelse af greenwashing.
Selvom revisionen endnu ikke er vedtaget, vil vi allerede i løbet af 2026 begynde at forberede os på, hvad ændringerne kan betyde for både vores pensionsprodukter og vores interne politikker og processer.
ESG-nøgletal
Klimarapportering
Markedsværdi per aktivklasse
- Børsnoterede aktier
- Erhvervsobligationer
- Direkte ejede ejendomme
Mio. DKK
Mio. DKK
Mio. DKK
Investeringers CO₂e-aftryk1
CO₂e-udledning fra investeringsaktiver
- Børsnoterede aktier
- Erhvervsobligationer
- Direkte ejede ejendomme
CO₂e-aftryk2
- Børsnoterede aktier
- Erhvervsobligationer
- Direkte ejede ejendomme
Aktivt engagement i klimaforbedringer
Aktivt ejerskab
Dialoger ifm. aktivt ejerskab
- Dialoger ført på egen hånd
- Dialoger via CA100+ som lead/co-lead
- Dialoger om klimaforandringer via ESG-ratingbureau og lign.
- Dialoger i alt om klimaforandringer
- Dialoger i alt
Ejendomsinvesteringers bæredygtighed
Bæredygtighed i forretningsmodeller
Ton
Ton
DKK
DKK
DKK
DKK
Henvisning
Link til politik for aktivt ejerskab
Henvisning
Tilslutning til Paris-aftalen Henvisning
1 Se definitioner under regnskabspraksis på s. 50.
2 P+ har en målsætning om at reducere CO2-aftrykket med 45 pct. i 2025 sammenlignet med 2019.
Link til politik for ansvarlige investeringer
P+’s egne udledninger
CO₂e-Scope 1
CO₂e-Scope 2
Vedvarende energiandel
- Indkøbt
- Egenproduceret
Energiforbrug
Vandforbrug
Øvrige ESG-nøgletal
Sociale data
Fultidsarbejdsstyrke
Kønsdiversitet
Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag
Lønforskel mellem køn
Medarbejderomsætningshastighed
Sygefravær
Betalte skatter
- Skatter vedr. administration
- Skatter vedr. pensionsforretning
Ledelsesdata
Bestyrelsens kønsdiversitet
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
Regnskabspraksis
Klimarapportering
P+’s klimarapportering sker i overensstemmelse med del 1 af Forsikring og Pensions (F&P) branchehenstilling, som tager udgangspunkt i GHG-protokollen samt i forbindelse med tilslutningen til Net-Zero Asset Owner Alliance (AOA).
Investeringers CO₂e-aftryk
Overordnede principper
De estimerede drivhusgasudledninger (CO2e-udledninger) omfatter de såkaldte finansierede udledninger, dvs. den drivhusgasudledning, som P+’s investeringer finansierer. CO2e-udledningerne omfatter de syv drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollens anden fase, og opgøres i ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Pga. manglende tilgængeligt data og internationale anerkendte metoder opgør P+ på nuværende tidspunkt kun scope 1 og 2 CO2e-udledninger fra investeringer i:
• Børsnoterede aktier og erhvervsobligationer i likvide kreditfonde, dvs. fonde, hvor hovedparten af aktiverne kan sælges inden for én måned uden væsentlige tab.
• Direkte ejede ejendomme, dvs. ejendomme, hvor P+’s ejerandel er minimum 40 pct., og P+ har mulighed for bestemmende indflydelse.
Forskellige typer udledninger
Datakilder
For børsnoterede aktier og erhvervsobligationer er P+’s egne porteføljeinformationer kombineret med regnskabs- og CO2e-oplysninger for de enkelte selskaber fra P+’s dataleverandør, MSCI ESG Research. Hovedparten af CO2e-oplysningerne er opgjort af de enkelte selskaber, og i tilfælde af, at selskabet ikke opgør sin CO2e-udledning, har MSCI i visse tilfælde estimeret CO2e-udledningen fra selskabet.
For direkte ejede ejendomme er P+’s egne porteføljeinformationer kombineret med ejendommenes energiforbrug. Energiforbruget baseres på ejendommenes energimærker samt størrelse målt i kvadratmeter. Fredede ejendomme har ikke et energimærke og i disse tilfælde anvendes ejendommenes faktiske energiforbrug. Energiforbruget vægtes med emissionsfaktorer fra HOFOR, energistyrelsen og Energinets Miljødeklaration afhængig af energikilden. For ejendomme er opgørelsen derfor et udtryk for de CO2e-udledninger, der vil være ved et modelbaseret ’normalt’ brug af ejendommen og dermed ikke det faktiske forbrug.
Scope 1: Alle direkte drivhusgasudledninger fra kilder, der ejes eller kontrolleres af selskaberne, herunder biler og andre køretøjer samt anlæg til lokal varme- og energiproduktion.
Scope 2: Indirekte drivhusgasudledninger fra elektricitet eller fjernvarme mv. indkøbt og brugt af selskabet.
Scope 3: Øvrige indirekte emissioner fra selskabets aktiviteter, der opstår fra kilder, som selskabet ikke selv ejer eller kan kontrollere. Dette inkluderer emissioner fra hele værdikæden.
KIlde3: Greenhouse gas-protokollen
Metode
Opgørelsen af de finansierede udledninger følger retningslinjerne fra Finans Danmarks CO2-model for den finansielle sektor, som også er i overensstemmelse med internationale standarder på området, såsom Net Zero Asset Owner Alliance (AOA) og Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF).456 Det overordnede princip er, at en investerings CO2e-udledning opgøres ud fra den relative ejerandel af alle de underliggende aktiver:
Finansierede udledninger
Aktivets scope 1 og 2 CO2e-udledningeri
Jf. F&P’s anbefalinger beregnes der to nøgletal: Total CO₂e og CO₂e-aftrykket.
Estimater og forbehold
Opgørelsen tager udgangspunkt i pensionskassens portefølje ultimo året. CO₂-opgørelserne repræsenterer årlige udledninger, og det antages derfor, at porteføljen ultimo året er repræsentativ for den forgange år.
Tilgængelighed af data er en væsentlig udfordring, og for at nøgletallene skal give et så retvisende billede som muligt, er der foretaget estimeringer ift. manglende selskaber. Der tages ikke højde for den væsentlige tidsforsinkelse for CO₂e-oplysninger, der er for en stor del af de børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme. Ligeledes tages der ikke højde for den tidsforsinkelse, der er for nogle selskabers regnskabsværdi, målt på EVIC. I begge tilfælde anvendes den nyeste oplyste information, dog højst 36 måneder gammel.
Opregning for manglende selskaber
For de selskaber, hvor CO₂e-udledninger mangler, estimeres udledningerne ud fra selskabets industri. I tilfælde af at selskabets industrigruppe ikke kendes, estimeres selskabets udledning ud fra den fond, selskabet er investeret i, eller alternativt ud fra den aktivklasse, selskabet tilhører. For alle år tilbage til 2019 er ca. 90 pct. af markedsværdien af investeringsporteføljen beregnet ud fra tilgængelige data og de resterende ca. 10 pct. estimeret.
For direkte ejede ejendomme opdateres de enkelte ejendommes energimærke efter behov, og næsten alle ejendomme har et energimærke nyere end 10 år. Det gældende energimærke på opgørelsestidspunktet angiver derfor ejendommens energiforbrug på det tidspunkt, energimærket blev lavet, og der kan derfor være energitiltag, som laves løbende, som ikke er afspejlet i energimærket og dermed CO₂eudledningen. =∑Relativ ejerandel i aktiv x i i
Tidsforsinkelse for CO₂e- og regnskabsoplysninger
For børsnoterede aktier og erhvervsobligationer er P+ afhængig af, at selskaberne opgør og offentliggør deres CO₂e-udledninger og regnskabsoplysninger per ultimo året, hvilket sker med en væsentlig tidsforsinkelse. P+ har ingen kendskab til udviklingen i de enkelte selskaber, hvor informationer for det pågældende år endnu ikke er tilgængeliggjort hos datakilden. Der korrigeres ikke for dette, og effekten heraf er ukendt.
For direkte ejede ejendomme er der en 100 pct. dækning. Datadækningen for børsnoterede aktier er høj, over 95 pct., mens den for erhvervsobligationer er noget lavere.
CO2e-udledningerne angiver den absolutte udledning i tons, som P+’s investeringer i børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme finansierer og dermed kan påvirke.
For børsnoterede aktier og erhvervsobligationer bruges de enkelte virksomheders enterprise value including cash (EVIC) til at beregne den relative ejerandel af aktivet:
CO₂e-udledning fra børsnoterede aktier og erhvervsobligationer =
Aktivt engagement i klimaforbedringer
Nøgletal: Aktivt ejerskab
Der henvises til P+’s politik for aktivt ejerskab, som bl.a. beskriver rammen for vores arbejde med aktivt ejerskab, hvordan der skal overvåges, føres dialog, udøves stemmerettigheder, samarbejdes med andre aktionærer, kommunikeres med relevante interessenter, og hvordan faktiske og potentielle konflikter ifm. det aktive ejerskab skal håndteres.
Nøgletal: Dialoger i forbindelse med aktivt ejerskab
Nøgletallet dækker over dialoger (fx via mail, telefon eller møder) som led i P+’s aktive ejerskab.
Investeringens aktuelle værdi
Selskabets EVIC i i
x
Selskabets scope 1 og 2 CO₂e-udledninger
For direkte ejede ejendomme anvendes ejerandelen direkte, mens energiforbruget oversættes til CO₂e-udledninger vha. emissionsfaktorer fra ejendommens forskellige energikilder:
Total CO₂e-udledning fra direkte ejede ejendomme
Ejerandel i i Ejendommens energiforbrug i
x x
Emissionsfaktorj
For den totale CO2e-udledning for børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme lægges de to værdier sammen.
Nøgletal: CO₂e-aftryk
CO₂e-aftrykket angiver den relative CO₂e-udledning i tons for hver 1 million kr., som P+ har investeret i børsnoterede aktier, erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme. Nøgletallet beregnes ved:
CO₂e-aftryk =
Der skal være modtaget en respons i rapporteringsåret på en henvendelse, før denne kan klassificeres som en dialog.
Nøgletallet er opdelt i fem elementer:
• Dialoger, som P+ har ført på egen hånd.
• Dialoger, P+ har ført som lead eller co-lead via Climate Action 100+ (CA100+) initiativet.
• Dialoger via samarbejdspartnere (fx ESG-rating bureau og lign.).
• Dialoger i alt om klimaforandringer.
• Dialoger i alt.
Dialoger med samme selskab foretaget på egen hånd som lead eller co-lead via CA100+ og/eller via samarbejdspartnere kan kun medregnes én gang.
Ved optælling af antal dialoger i alt om klimaforandringer kan et selskab tælles med flere gange, hvis der føres dialoger med det pågældende selskab på forskellige områder inden for klimaforandringer.
Dialoger i alt dækker over dialoger på tværs af alle ESG-emner, hvor et selskab kan tælles med flere gange, hvis dialoger har omhandlet forskellige emi j i j
CO₂e-udledninger
Markedsværdi af aktivklassen i mio. DKK
ner. Dette målepunkt indgår ikke i F&P’s branchehenstilling.
Nøgletal: Ejendomsinvesteringers bæredygtighed
Der henvises til P+’s politik for ansvarlige investeringer, hvori det fremgår, at ansvarlighed og samfundsansvar er indarbejdet i vores retningslinjer og investeringsprocesser ved investeringer i ejendomme.
Bæredygtighed i forretningsmodeller
Nøgletal: Tilslutning til Paris-aftalen
Der henvises til P+’s politik for ansvarlige investeringer, hvori der beskrives, hvordan Paris-aftalen er indarbejdet i vores retningslinjer og investeringsprocesser.
P+’s egne udledninger
Nøgletal: CO₂e-Scope 1
CO2e-Scope 1 opgøres som direkte emissioner, der stammer fra forbrænding af egne brændsler og materialer. Opgørelsen omfatter også outsourcede aktiviteter, der ud fra en almindelig regnskabsmæssig betragtning er væsentlige. P+ har ingen direkte emissioner, da vi ikke direkte har egne brændsler. Bygningen er i stedet opvarmet med fjernvarme og drevet med elektricitet.
Nøgletal: CO₂e-Scope 2
CO2e-Scope 2 opgøres som indirekte emissioner, der stammer fra den energi, der er brugt til at producere elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, som P+ har købt af en tredjepart til eget brug. Ved beregningen af indirekte emissioner er der taget udgangspunkt i location-based-metoden, og der er ikke taget hensyn til hjemmearbejde.
Nøgletal: Vedvaredne energiandel
Den vedvarende energiandel inden for Scope 1 og 2 beregnes på baggrund af forbrug af certificeret grøn energi. Vedvarende energiandel udarbejdes
efter FSR - danske revisorer, Nasdaq og Finansforeningens vejledning. Nøgletallet opdeles i henholdsvis indkøbt og egenproduceret energi. P+ har p.t. ingen vedvarende energiandel.
Nøgletal: Vandforbrug
Nøgletallet beregnes som det samlede energiforbrug fra scope 1 og 2 (også fra vedvarende energikilder) opgjort i gigajoule gennem multiplikation med konverteringsfaktorer.
Nøgletal: Vandforbrug
Nøgletallet opgøres brutto og angiver summen af alt vand forbrugt fra alle kilder.
Øvrige ESG-nøgletal
Derudover rapporteres der også på øvrige nøgletal med udgangspunkt i FSR - danske revisorers anbefalinger til ESG-nøgletal til årsrapporten, der er udarbejdet i samarbejde med Finansforeningen og Nasdaq.
Sociale data
Nøgletal: Fuldtidsarbejdsstyrke
Fuldtidsarbejdsstyrken er angivet i gennemsnitlige antal FTE’er (Full Time Equivalenter).
Nøgletal: Kønsdiversitet
Nøgletallet angiver andelen af kvinder i fuldtidsarbejdsstyrken.
Nøgletal: Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag I opgørelse af kønsdiversitet for øvrige ledelseslag defineres en leder som en person med personaleog/eller fagligt ansvar.
Nøgletal: Lønforskel mellem køn
Lønforskellen mellem køn defineres som medianlønnen for mænd divideret med medianlønnen for kvinder. Den løn, der indgår i beregningen, omfatter den kontraktmæssige grundløn, mens pension og andre ydelser ikke er medtaget.
Nøgletal: Medarbejderomsætningshastighed
Nøgletallet angiver andelen af frivilligt og ufrivilligt forladende medarbejdere.
Nøgletal: Sygefravær
Nøgletallet angiver antal fulde dage, som alle egne medarbejdere er syge, og der ikke er i job, i forhold til den totale fuldtidsarbejdsstyrke.
Nøgletal: Betalte skatter
Betalte skatter er ikke en del af vejledning udarbejdet af FSR - danske revisorer, Nasdaq og Finansforeningen.
Skatter vedrørende administration af pensionskassen er lønsumsafgift, ejendomsskatter på pensionskassens direkte ejede ejendomme, moms og
A-skat og AM-bidrag for pensionskassens ansatte.
Betalte skatter betalt af pensionskassens medlemmer er pensionsafkastskat (PAL), afgifter efter pensionsbeskatningsloven (PBL), A-skatter samt
AM-bidrag på pensioner.
Ledelsesdata
Nøgletal: Bestyrelsens kønsdiversitet
Nøgletallet angiver andelen af kvinder i pensionskassens bestyrelse.
Nøgletal: Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder
Nøgletallet angiver bestyrelsesmedlemmers tilstedeværelse på bestyrelsesmøder.
Nøgletal: Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
Nøgletallet angiver, hvor mange gange medarbejdernes medianløn kan dækkes af CEO-kompensationen.
Periodiske oplysninger
P+ Balance
P+ Vælger
Ved “bæredygtig investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeringsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Balance, og P+ Vælge, herefter refereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Miljømæssige og/eller sociale karakteristika
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål: %
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 20 %*
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 47 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 53 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter.
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• CO₂-aftrykket bliver p.t. ikke opgjort på produktniveau. P+’s samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme er faldet fra 4,3 ton/mio. DKK i 2024 til 3,6 ton/mio. DKK i 2025 på tværs af alle finansielle produkter. Udviklingen er drevet af en reel CO₂-reduktion i porteføljen samt en stigning i markedsværdi.
• Som følge af P+’s årlige screening af børsnoterede selskaber i porteføljen mhp. at identificere selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper, blev 16 selskaber evalueret nærmere. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra henholdsvis alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores eventuelle aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af analysen er 2 af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s fravalgsliste på grund af brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet og menneskerettigheder, og hvor aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. P+ har kontaktet alle fravalgte selskaber via. brev og beskrevet, hvad der lå til grund for P+’s beslutning om fravalg, samt hvad der forventes af selskabet for at det kan inkluderes i P+’s portefølje igen.
Derudover er yderligere seks af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s observationsliste. Vi vil nu følge udviklingen i disse fire selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges eller fjernes fra observationslisten.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 13 pct.
• P+ har haft 152 nye dialoger på tværs af sociale, miljø- eller ledelsesmæssige emner fordelt over 116 selskaber ud af ca. 2.300 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• P+ har i produktet foretaget yderligere 4 fravalg af olie-, gas- og kulselskaber samt forsyningsselskaber, der producerer elektricitet ved brug af kul, grundet skærpelse af kriterierne for fravalg herunder i forhold til om selskaberne eks- panderer deres fossile udvinding. Samtidig er der også blevet fjernet 4 selskaber fra fravalgslisten, der før har været fravalgt af ovenstående årsag. Dette er sfa., at selskaberne ikke længere falder for vores fossile fravalgskriterier.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledel- sessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til artikel 8i forordning (EU) 2019/2088.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Der er sket et fald på 3 ton/mio. DKK i det samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme sammenlignet med niveauet i 2022.
Sammenlignet med 2024 har P+ identificeret færre selskaber, for hvem det var relevant at vurdere potentielle brud med FN’s Global Compact-principper. Der har derfor også været et mindre fald i antallet af selskaber, der efter nærmere undersøgelse endte med at blive fravalgt. I den foregående referenceperiode blev der implementeret et generalforsamlingsforslag om udvidede fossile fravalg, hvilket også resulterede i et større fravalg af fossile selskaber. Dette er årsagen til, at fravalget i 2025 er lavere sammenlignet med tidligere.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Antallet af dialoger faldt fra 215 i 2024 til 152 i 2025. Det lavere antal dialoger afspejler, at vi og vores samarbejdspartner var enige om, at prioritere at være i tættere og længerevarende dialog med færre selskaber frem for kortere dialogsprint med et større antal selskaber.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har en overordnet målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Dertil har produktet nogle konkrete målsætninger særligt på klimaområdet vedrørende klimaneutralitet senest i 2050, minimum 15 pct. klimavenlige investeringer i 2030 samt skærpet aktivt ejerskab med de største CO₂-udledende selskaber i porteføljen.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂-reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andelen af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme til eksterne parter.
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål. Fravalgskriterier kan findes på P+’s hjemmeside..
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6, på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+ har implementeret nedstående tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af lik- vide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Som følge af screeningen var 16 selskaber identificeret. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af denne analyse er 2 af de 16 selskaber placeret på P+’s fravalgsliste, som gælder for produktet, efter brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet, menneskerettigheder og god ledelsespraksis, og fordi aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. Derudover er yderligere fire selskaber placeret på P+’s observationsliste, som også gælder for produktet. P+ vil følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges i porteføljen eller fjernes fra observationslisten.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper.
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI- indikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden:
1/1/2025-31/12/2025
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
Største investeringer Sektor
EMD Invest Verdensindeks
Nykredit Realkredit A/S
Kongeriget Danmark
Realkredit Danmark A/S
EMD Inv. Globale .Akt.II
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
KDII afd. 26 DM indeks
EMD Invest Danske Akt/2
EMD Invest Emerging Markets Indeks
EMD Inv. Gl.Akt.II
EMD High Income Credit US
EMD Inv afd II obl
KDII afd. 19 Global EM
EMD High Income Credit EU
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 20 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er steget fra 17 pct. i 2023 til 20 pct. i 2025. Denne stigning skyldes en kombination af en porteføljeomlægning, der har øget andelen af bæredygtige investeringer i produktet, samt bedre dækning fra både illikvide og likvide investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 99% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
Investeringer
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer.
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halv- lederkomponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende.
Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 39 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende til 6,1 pct. af investeringerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
#1B
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8?
Ja Nej
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852. 67
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af de #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstem-melse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 38 pct.
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 23 pct. af de 20 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at tyrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
N/A
Periodiske oplysninger
P+ Livscyklus Høj
P+ Aktiemax
Ved “bæredygtig investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeringsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Livscyklus Høj risiko og P+ Aktiemax, herefter refereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Miljømæssige og/eller sociale karakteristika
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål: %
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 22 %*
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 51 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 49 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter.
Nej
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• CO₂-aftrykket bliver p.t. ikke opgjort på produktniveau. P+’s samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme er faldet fra 4,3 ton/mio. DKK i 2024 til 3,6 ton/mio. DKK i 2025 på tværs af alle finansielle produkter. Udviklingen er drevet af en reel CO₂-reduktion i porteføljen samt en stigning i markedsværdi.
• Som følge af P+’s årlige screening af børsnoterede selskaber i porteføljen mhp. at identificere selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper, blev 16 selskaber evalueret nærmere. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra henholdsvis alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores eventuelle aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af analysen er 2 af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s fravalgsliste på grund af brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet og menneskerettigheder, og hvor aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. P+ har kontaktet alle fravalgte selskaber via. brev og beskrevet, hvad der lå til grund for P+’s beslutning om fravalg, samt hvad der forventes af selskabet for at det kan inkluderes i P+’s portefølje igen.
Derudover er yderligere seks af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s observationsliste. Vi vil nu følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges eller fjernes fra observationslisten.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 13 pct.
• P+ har haft 152 nye dialoger på tværs af sociale, miljø- eller ledelsesmæssige emner fordelt over 116 selskaber ud af ca. 2.300 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• P+ har i produktet foretaget yderligere 4 fravalg af olie-, gas- og kulselskaber samt forsyningsselskaber, der producerer elektricitet ved brug af kul, grundet skærpelse af kriterierne for fravalg herunder i forhold til om selskaberne ekspanderer deres fossile udvinding. Samtidig er der også blevet fjernet 4 selskaber fra fravalgslisten, der før har været fravalgt af ovenstående årsag. Dette er sfa., at selskaberne ikke længere falder for vores fossile fravalgskriterier.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledelsessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. . Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til ar tikel 8i forordning (EU) 2019/2088.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Der er sket et fald på 3 ton/mio. DKK i det samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme sammenlignet med niveauet i 2022.
Sammenlignet med 2024 har P+ identificeret færre selskaber, for hvem det var relevant at vurdere potentielle brud med FN’s Global Compact-principper. Der har derfor også været et mindre fald i antallet af selskaber, der efter nærmere undersøgelse endte med at blive fravalgt. I den foregående referenceperiode blev der implementeret et generalforsamlingsforslag om udvidede fossile fravalg, hvilket også resulterede i et større fravalg af fossile selskaber. Dette er årsagen til, at fravalget i 2025 er lavere sammenlignet med tidligere.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Antallet af dialoger faldt fra 215 i 2024 til 152 i 2025. Det lavere antal dialoger afspejler, at vi og vores samarbejdspartner var enige om, at prioritere at være i tættere og længerevarende dialog med færre selskaber frem for kortere dialogsprint med et større antal selskaber.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har en overordnet målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Dertil har produktet nogle konkrete målsætninger særligt på klimaområdet vedrørende klimaneutralitet senest i 2050, minimum 15 pct. klimavenlige investeringer i 2030 samt skærpet aktivt ejerskab med de største CO₂udledende selskaber i porteføljen.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂-reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andelen af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme til eksterne parter.
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål. Fravalgskriterier kan findes på P+’s hjemmeside..
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6, på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
I 2024 blev der implementeret en række målrettede tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af lik- vide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Som følge af screeningen var 16 selskaber identificeret. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af denne analyse er 2 af de 16 selskaber placeret på P+’s fravalgsliste, som gælder for produktet, efter brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet, menneskerettigheder og god ledelsespraksis, og fordi aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. Derudover er yderligere fire selskaber placeret på P+’s observationsliste, som også gælder for produktet. P+ vil følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges i porteføljen eller fjernes fra observationslisten.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper.
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI- indikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden:
1/1/2025-31/12/2025
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Danske Bank A/S eller Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
Største investeringer Sektor
EMD Invest Verdensindeks
Nykredit Realkredit A/S
EMD Inv.Globale Akt.III
Realkredit Danmark A/S
Kongeriget Danmark
KDII afd. 26 DM indeks
EMD Invest Emerging Markets Indeks
EMD Invest Danske Akt/2
EMD Inv. Gl.Akt.II
KDII afd. 19 Global EM
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
EMD High Income Credit US
EMD Inv afd II obl
HL PPlus Co-Invest Fund
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 22 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er steget fra 19 pct. i 2024 til 22 pct. i 2025. Denne stigning skyldes en kombination af en porteføljeomlægning, der har øget andelen af bæredygtige investeringer i produktet, samt bedre dækning fra både illikvide og likvide investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 99% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
Investeringer
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer.
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halvleder- komponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende.
Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 41 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende til 6,7 pct. af investeingerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
#1B
#1A Bæredygtige
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter.
kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8?
Ja Nej
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
I overensstemmelse med klassificeringssystemet:
Fossilgas I overensstemmelse med klassificeringssystemet:
Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstem-melse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 37 pct.
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 23 pct. ud af de 22 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
N/A
Periodiske oplysninger
P+ Livscyklus Mellem
Ved “bæredygtig investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeringsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Livscyklus Mellem risiko, herefter r efereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Miljømæssige og/eller sociale karakteristika
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål: %
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 18 %*
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 42 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 58 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter.
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• CO₂-aftrykket bliver p.t. ikke opgjort på produktniveau. P+’s samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme er faldet fra 4,3 ton/mio. DKK i 2024 til 3,6 ton/mio. DKK i 2025 på tværs af alle finansielle produkter. Udviklingen er drevet af en reel CO₂-reduktion i porteføljen samt en stigning i markedsværdi.
• Som følge af P+’s årlige screening af børsnoterede selskaber i porteføljen mhp. at identificere selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper, blev 16 selskaber evalueret nærmere. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra henholdsvis alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores eventuelle aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af analysen er 2 af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s fravalgsliste på grund af brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet og menneskerettigheder, og hvor aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. P+ har kontaktet alle fravalgte selskaber via. brev og beskrevet, hvad der lå til grund for P+’s beslutning om fravalg, samt hvad der forventes af selskabet for at det kan inkluderes i P+’s portefølje igen.
Derudover er yderligere seks af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s observationsliste. Vi vil nu følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges eller fjernes fra observationslisten.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 12 pct.
• P+ har haft 152 nye dialoger på tværs af sociale, miljø- eller ledelsesmæssige emner fordelt over 116 selskaber ud af ca. 2.300 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• P+ har i produktet foretaget yderligere 4 fravalg af olie-, gas- og kulselskaber samt forsyningsselskaber, der producerer elektricitet ved brug af kul, grundet skærpelse af kriterierne for fravalg herunder i forhold til om selskaberne ekspanderer deres fossile udvinding. Samtidig er der også blevet fjernet 4 selskaber fra fravalgslisten, der før har været fravalgt af ovenstående årsag. Dette er sfa., at selskaberne ikke længere falder for vores fossile fravalgskriterier.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledelsessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til artikel 8i forordning (EU) 2019/2088.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Der er sket et fald på 3 ton/mio. DKK i det samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme sammenlignet med niveauet i 2022.
Sammenlignet med 2024 har P+ identificeret færre selskaber, for hvem det var relevant at vurdere potentielle brud med FN’s Global Compact-principper. Der har derfor også været et mindre fald i antallet af selskaber, der efter nærmere undersøgelse endte med at blive fravalgt. I den foregående referenceperiode blev der implementeret et generalforsamlingsforslag om udvidede fossile fravalg, hvilket også resulterede i et større fravalg af fossile selskaber. Dette er årsagen til, at fravalget i 2025 er lavere sammenlignet med tidligere.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Antallet af dialoger faldt fra 215 i 2024 til 152 i 2025. Det lavere antal dialoger afspejler, at vi og vores samarbejdspartner var enige om, at prioritere at være i tættere og længerevarende dialog med færre selskaber frem for kortere dialogsprint med et større antal selskaber.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har en overordnet målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Dertil har produktet nogle konkrete målsætninger særligt på klimaområdet vedrørende klimaneutralitet senest i 2050, minimum 15 pct. klimavenlige investeringer i 2030 samt skærpet aktivt ejerskab med de største CO₂udledende selskaber i porteføljen.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andelen af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme til eksterne parter.
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål. Fravalgskriterier kan findes på P+’s hjemmeside..
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6, på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+ har implementeret nedstående tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af likvide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Som følge af screeningen var 16 selskaber identificeret. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af denne analyse er 2 af de 16 selskaber placeret på P+’s fravalgsliste, som gælder for produktet, efter brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet, menneskerettigheder og god ledelsespraksis, og fordi aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. Derudover er yderligere fire selskaber placeret på P+’s observationsliste, som også gælder for produktet. P+ vil følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges i porteføljen eller fjernes fra observationslisten.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper.
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI- indikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden:
1/1/2025-31/12/2025
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Danske Bank A/S eller Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
Største investeringer Sektor
EMD Invest Verdensindeks
Nykredit Realkredit A/S
EMD Inv.Globale Akt.III
Realkredit Danmark A/S
Kongeriget Danmark
KDII afd. 26 DM indeks
EMD Invest Emerging Markets Indeks
EMD Invest Danske Akt/2
EMD Inv. Gl.Akt.II
KDII afd. 19 Global EM
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
EMD High Income Credit US
EMD Inv afd II obl
HL PPlus Co-Invest Fund
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 18 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er steget fra 15 pct. i 2023 til 18 pct. i 2025. Denne stigning skyldes en kombination af en porteføljeomlægning, der har øget andelen af bæredygtige investeringer i produktet, samt bedre dækning fra både illikvide og likvide investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 98% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
Overensstemmelse
Investeringer
#1B Andre M/S karakteristika
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer.
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halv- lederkomponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende.
Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 36 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende til 5,1 pct. af investeringerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8?
Ja Nej
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas I overensstemmelse med klassificeringssystemet:
Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 43 pct. er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852. 95
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 21 pct. ud af de 18 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
N/A
Periodiske oplysninger
P+ Livscyklus Lav
P+ Obligationsmax
Ved “bæredygtig investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeringsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Livscyklus Lav risiko og P+ Obligationsmax, herefter refereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Miljømæssige og/eller sociale karakteristika
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål: %
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 14 %*
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 32 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 68 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter.
Nej
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• CO₂-aftrykket bliver p.t. ikke opgjort på produktniveau. P+’s samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme er faldet fra 4,3 ton/mio. DKK i 2024 til 3,6 ton/mio. DKK i 2025 på tværs af alle finansielle produkter. Udviklingen er drevet af en reel CO₂-reduktion i porteføljen samt en stigning i markedsværdi.
• Som følge af P+’s årlige screening af børsnoterede selskaber i porteføljen mhp. at identificere selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper, blev 16 selskaber evalueret nærmere. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra henholdsvis alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores eventuelle aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af analysen er 2 af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s fravalgsliste på grund af brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet og menneskerettigheder, og hvor aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. P+ har kontaktet alle fravalgte selskaber via. brev og beskrevet, hvad der lå til grund for P+’s beslutning om fravalg, samt hvad der forventes af selskabet for at det kan inkluderes i P+’s portefølje igen.
Derudover er yderligere seks af de 16 selskaber blevet placeret på P+’s observationsliste. Vi vil nu følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges eller fjernes fra observationslisten.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 10 pct.
• P+ har haft 152 nye dialoger på tværs af sociale, miljø- eller ledelsesmæssige emner fordelt over 116 selskaber ud af ca. 2.300 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• P+ har i produktet foretaget yderligere 4 fravalg af olie-, gas- og kulselskaber samt forsyningsselskaber, der producerer elektricitet ved brug af kul, grundet skærpelse af kriterierne for fravalg herunder i forhold til om selskaberne ekspanderer deres fossile udvinding. Samtidig er der også blevet fjernet 4 selskaber fra fravalgslisten, der før har været fravalgt af ovenstående årsag. Dette er sfa., at selskaberne ikke længere falder for vores fossile fravalgskriterier.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledelsessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til artikel 8i forordning (EU) 2019/2088.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Der er sket et fald på 3 ton/mio. DKK i det samlede CO₂-aftryk for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og direkte ejede ejendomme sammenlignet med niveauet i 2022.
Sammenlignet med 2024 har P+ identificeret færre selskaber, for hvem det var relevant at vurdere potentielle brud med FN’s Global Compact-principper. Der har derfor også været et mindre fald i antallet af selskaber, der efter nærmere undersøgelse endte med at blive fravalgt. I den foregående referenceperiode blev der implementeret et generalforsamlingsforslag om udvidede fossile fravalg, hvilket også resulterede i et større fravalg af fossile selskaber. Dette er årsagen til, at fravalget i 2025 er lavere sammenlignet med tidligere.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Antallet af dialoger faldt fra 215 i 2024 til 152 i 2025. Det lavere antal dialoger afspejler, at vi og vores samarbejdspartner var enige om, at prioritere at være i tættere og længerevarende dialog med færre selskaber frem for kortere dialogsprint med et større antal selskaber.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har en overordnet målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Dertil har produktet nogle konkrete målsætninger særligt på klimaområdet vedrørende klimaneutralitet senest i 2050, minimum 15 pct. klimavenlige investeringer i 2030 samt skærpet aktivt ejerskab med de største CO₂udledende selskaber i porteføljen.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andelen af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme til eksterne parter.
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål. Fravalgskriterier kan findes på P+’s hjemmeside..
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6, på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+ har implementeret nedstående tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af likvide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Som følge af screeningen var 16 selskaber identificeret. P+ har vurderet disse selskaber kvalitativt ud fra alvorligheden af deres overtrædelser og status på vores aktive ejerskab med selskaberne.
På baggrund af denne analyse er 2 af de 16 selskaber placeret på P+’s fravalgsliste, som gælder for produktet, efter brud på FN’s Global Compact principper, herunder systematisk negativ indvirkning på miljø, biodiversitet, menneskerettigheder og god ledelsespraksis, og fordi aktivt ejerskab har vist sig udsigtsløst. Derudover er yderligere fire selskaber placeret på P+’s observationsliste, som også gælder for produktet. P+ vil følge udviklingen i disse seks selskaber og monitorere dem for at vurdere, om de skal fravælges i porteføljen eller fjernes fra observationslisten.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper.
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI- indikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden:
1/1/2025-31/12/2025
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Danske Bank A/S eller Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
Største investeringer Sektor
EMD Invest Verdensindeks
Nykredit Realkredit A/S
EMD Inv.Globale Akt.III
Realkredit Danmark A/S
Kongeriget Danmark
KDII afd. 26 DM indeks
EMD Invest Emerging Markets Indeks
EMD Invest Danske Akt/2
EMD Inv. Gl.Akt.II
KDII afd. 19 Global EM
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
EMD High Income Credit US
EMD Inv afd II obl
HL PPlus Co-Invest Fund
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 14 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er steget fra 10 pct. i 2025 til 14 pct. i 2025. Denne stigning skyldes en kombination af en porteføljeomlægning, der har øget andelen af bæredygtige investeringer i produktet, samt bedre dækning fra både illikvide og likvide investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 99% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika 99%
Investeringer
#1A Bæredygtige 14%
#1B Andre M/S karakteristika 86%
Andre miljømæssige 51%
Sociale 19%
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer.
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halv- lederkomponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende. Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 39 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende 3,3 pct. af investeringerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
-er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8?
Ja
Nej
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
I overensstemmelse med klassificeringssystemet:
Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi
I overensstemmelse med klassificeringssystemet
(uden fossilgas & atomenergi)
Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af de #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 51 pct.
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 19 pct. ud af de 14 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
N/A
Periodiske oplysninger
P+ Bæredygtig Høj
Ved “bæredygtig
investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeingsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Bære- dygtig Høj risiko, herefter refereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål: %
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 45 %*
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 74 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 26 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter.
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• Produktets samlede CO₂-aftryk kan grundet utilstrækkelig datadækning pt. kun opgøres for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme og var i 2025 67 pct. mindre end P+’s samlede portefølje.
• Som følge af P+’s screening af produktets investerbare univers af selskaber, som foregår to gange årligt, er 50 selskaber fjernet fra universet baseret på en kvalitativ vurdering. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører samt kvalitative vurderinger foretaget internt i P+.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 32 pct.
• P+ har haft 24 dialoger fordelt over 19 selskaber ud af ca. 450 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledelsessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til artikel 8.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Da CO₂-aftrykket ikke blev opgjort på produktniveau i sidste referenceperiode, kan der for indeværende periode ikke foretages en sammenligning. For P+ Bæredygtig var CO₂ aftrykket i 2024 58 pct. lavere end i P+’s samlede portefølje. I 2025 var CO₂ aftrykket 67 pct. lavere end porteføljens samlede portefølje.
I forbindelse med identifikationen af problematiske selskaber inden for produktets investerbare univers har der ikke været nogen ændring i omfanget af identificerede selskaber sammenlignet med sidste år
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU)2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Sammenlignet med tidligere periode, har det været et mindre fald i antallet af nyopstartede dialoger faldet fra 25 til 24 i 2025. Dette finansielle produkt indeholder markant færre selskaber end vores hovedportefølje og har derfor også færre dialoger.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har et overordnede mål om større fokus på bæredygtighedsindikatorer, hvilket understøttes af konkrete målsætninger om klimaneutralitet i 2030, minimum 50 pct. klimavenlige investeringer i 2030, fravalg af bestemte sektorer og en række selskaber herunder fossile brændsler, våben, tobak og alkohol, samt mindre tålmodighed med det aktive ejerskab.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂-reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andel af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben, derudover må omsætning fra militærudstyr ikke overstige 5 pct., og omsætning fra civile skydevåben må ikke overstige 1 pct.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme. Omsætningen må heller ikke stamme fra udvinding af fossile brændsler, herunder konventionel og ukonventionel olie eller gas.
• Må ikke være i forsyningsselskaber, der har omsætning fra kulbaseret el-produktion
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• Mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra alkohol, pornografi og hazardspil.
• Lande bliver fravalgt baseret på en vurdering af statens institutioner samt de miljømæssige- og sociale forhold. Som følge heraf må selskaber ikke være majoritetsejet (over 50 pct.) af fravalgte lande.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, er de vigtigste negative bæredygtighedsindvirkninger derudover identificeret, monitoreret og vurderet, både forud for og efter, at nye investeringer blev foretaget i 2023.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6 , på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+ har implementeret nedstående tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af likvide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper,
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAIindikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAIindikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden: 1/1/2025-31/12/2025
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Danske Bank A/S eller Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
Største investeringer Sektor
EMD Inv. Gl.Akt.II
Kongeriget Danmark
Nykredit Realkredit A/S
EMD High Income Credit ESG LGIM
Realkredit Danmark A/S
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
MOMA Advisors Class A
Danske Invest Hedge Fixed Inc.
EMD Inv afd III
Nordea European Rates Opp.
HL PPlus Co-Invest Fund
AXA IM PCS 9
Global Cross Asset Volatility
Danske Capital
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 45 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er faldet fra 47 pct. i 2024 til 45 pct. i 2025. Faldet i andelen af bæredygtige investeringer skyldes, at markedsværdien på ikke bæredygtige investeringer er steget mere end markedsværdien på bæredygtige investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 99% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
Overensstemmelse
Investeringer
Bæredygtige
#1B Andre M/S karakteristika
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer.
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halv- lederkomponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende. Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 36 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende til 13,1 pct. af investeringerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8?
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi
I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi
I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi) Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 45 pct.
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 19 pct. af de 45 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
N/A
Periodiske oplysninger
P+ Bæredygtig Mellem
Ved “bæredygtig investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeingsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Bære- dygtig Mellem risiko, herefter refereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål:
%
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 46 %*
med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 72 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 28 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter. 127
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• Produktets samlede CO₂-aftryk kan grundet utilstrækkelig datadækning pt. kun opgøres for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme og var i 2025 67 pct. mindre end P+’s samlede portefølje.
• Som følge af P+’s screening af produktets investerbare univers af selskaber, som foregår to gange årligt, er 50 selskaber fjernet fra universet baseret på en kvalitativ vurdering. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører samt kvalitative vurderinger foretaget internt i P+.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 32 pct.
• P+ har haft 24 dialoger fordelt over 19 selskaber ud af ca. 450 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledelsessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til artikel 8.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Da CO₂-aftrykket ikke blev opgjort på produktniveau i sidste referenceperiode, kan der for indeværende periode ikke foretages en sammenligning. For P+ Bæredygtig var CO₂ aftrykket i 2024 58 pct. lavere end i P+’s samlede portefølje. I 2025 var CO₂ aftrykket 67 pct. lavere end porteføljens samlede portefølje.
I forbindelse med identifikationen af problematiske selskaber inden for produktets investerbare univers har der ikke været nogen ændring i omfanget af identificerede selskaber sammenlignet med sidste år
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU)2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Sammenlignet med tidligere periode, har det været et mindre fald i antallet af nyopstartede dialoger faldet fra 25 til 24 i 2025. Dette finansielle produkt indeholder markant færre selskaber end vores hovedportefølje og har derfor også færre dialoger.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har et overordnede mål om større fokus på bæredygtighedsindikatorer, hvilket understøttes af konkrete målsætninger om klimaneutralitet i 2030, minimum 50 pct. klimavenlige investeringer i 2030, fravalg af bestemte sektorer og en række selskaber herunder fossile brændsler, våben, tobak og alkohol, samt mindre tålmodighed med det aktive ejerskab.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂-reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andel af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben, derudover må omsætning fra militærudstyr ikke overstige 5 pct., og omsætning fra civile skydevåben må ikke overstige 1 pct.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme. Omsætningen må heller ikke stamme fra udvinding af fossile brændsler, herunder konventionel og ukonventionel olie eller gas.
• Må ikke være i forsyningsselskaber, der har omsætning fra kulbaseret el-produktion
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• Mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra alkohol, pornografi og hazardspil.
• Lande bliver fravalgt baseret på en vurdering af statens institutioner samt de miljømæssige- og sociale forhold. Som følge heraf må selskaber ikke være majoritetsejet (over 50 pct.) af fravalgte lande.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, er de vigtigste negative bæredygtighedsindvirkninger derudover identificeret, monitoreret og vurderet, både forud for og efter, at nye investeringer blev foretaget i 2023.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6 , på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+ har implementeret nedstående tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af likvide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper,
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAIindikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAIindikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden: 1/1/2025-31/12/2025
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Danske Bank A/S eller Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
Største investeringer
EMD Inv. Gl.Akt.II
Kongeriget Danmark
Nykredit Realkredit A/S
EMD High Income Credit ESG LGIM
Realkredit Danmark A/S
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
MOMA Advisors Class A
Danske Invest Hedge Fixed Inc.
EMD Inv afd III
Nordea European Rates Opp.
HL PPlus Co-Invest Fund
AXA IM PCS 9
Global Cross Asset Volatility
Danske Capital
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 46 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er faldet fra 47 pct. i 2024 til 46 pct. i 2025. Faldet i andelen af bæredygtige investeringer skyldes, at markedsværdien på ikke bæredygtige investeringer er steget mere end markedsværdien på bæredygtige investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 99% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer. #1B
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halv- lederkomponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende. Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 30 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende til 11,4 pct. af investeringerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af: omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8?
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Nej
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
I overensstemmelse med klassificeringssystemet:
Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi
I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi)
Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi)
Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 53 pct.
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 17 pct. af de 46 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
N/A
Periodiske oplysninger
P+ Bæredygtig Lav
Ved “bæredygtig investering” forstås en investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, forudsat at investeringen ikke i væsentlig grad skader miljømæssige eller sociale mål, og at de investeingsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis.
EUklassificeringssystemet er et klassificeringssystem, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og som opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Nævnte forordning indeholder ikke en liste over socialt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Bæredygtige investeringer med et miljømål kan være i overensstemmelse med klassificeringssystemet eller ej.
Bilag: Periodiske oplysninger
Model for periodisk offentliggørelse af oplysninger om finansielle produkter, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 2a, i forordning (EU) 2019/2088 og artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2020/852
Produktnavn: Bilaget gælder for P+ Bære- dygtig Lav risiko, herefter refereret til som “produktet”.
Identifikator for juridiske enheder (LEI-kode): 5299000NAW3RQAVXMI33
Havde dette finansielle produkt et bæredygtigt investeringsmål?
Det foretog bæredygtige investeringer med et miljømål: %
i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EUklassificeringssystemet
i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
Det foretog bæredygtige investeringer med et socialt mål: %
Det fremmede miljømæssige/ sociale (M/S) karakteristika og selv om det ikke havde en bæredygtig investering som mål, havde det en andel af bæredygtige investeringer på 47 %*
Nej med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet med et miljømål i økonomiske aktiviteter, der ikke kvalificerer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU- klassificeringssystemet
med et socialt mål
Det fremmede M/S-karakteristika, men foretog ikke nogen bæredygtige investeringer
*Når andelen af bæredygtige investeringer i produktet gøres op på nuværende tidspunkt, indgår andele af både likvide og illikvide aktivklasser. De likvide er aktier1, erhvervsobligationer2 og grønne statsobligationer3. De illikvide aktiver er infrastruktur, skov, ikke-børsnoterede selskaber og en enkelt kreditfond. Andelen af bæredygtige investeringer er beregnet på baggrund af en dækningsgrad på 67 pct. Den resterende andel af porteføljen svarende til 33 pct. er på nuværende tidspunkt ikke omfattet i opgørelsen af andelen af bæredygtige investeringer pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Andelen af bæredygtige investeringer i porteføljen forventes reelt at være større, men kan endnu ikke opgøres tilstrækkeligt.
For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer opgøres andelen af bæredygtige investeringer pba. data fra P+’s eksterne dataleverandør. Metoden til beregning af disse data er baseret på definitionen af en bæredygtig investering, jf. artikel 2(17) af forordning (EU) 2019/2088, og er nærmere beskrevet i afsnittene på s. 4 og 5.
De opgjorte illikvide bæredygtige investeringer følger tilsvarende definition og metode som for de likvide, men vurderingen foretages internt i P+ baseret på data modtaget fra de relevante kapitalforvaltere. Vurderingen omfatter investeringer med en værdi over 25 mio. kr. (ud fra et væsentlighedsprincip), som er foretaget efter 2018, hvor det vurderes, at P+’s aftalegrundlag omfatter principperne om, at investeringerne ikke må gøre væsentlig skade samt skal følge god ledelsespraksis.
1 Investeringer i aktier i børsnoterede selskaber.
2 Investeringer i obligationer udstedt af børsnoterede selskaber.
3 Investeringer i grønne obligationer udstedt af stater, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget af den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter. 141
Bæredygtighedsindikatorer måler, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opnås.
I hvilket omfang blev de miljømæssige og/eller sociale karakteristika, der fremmes af dette finansielle produkt, opfyldt.
P+, Pensionskassen for Akademikere (“P+”) har i produktet en målsætning om at skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor.
Dette bilag skal give indsigt i, hvordan produktet har fremmet miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt håndteret negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer for rapporteringsåret 2025.
Der har ikke været udpeget et referencebenchmark til produktet.
Hvordan klarede bæredygtighedsindikatorerne sig?
Følgende bæredygtighedsindikatorer anvendes så vidt muligt til at opnå miljømæssige og/eller sociale karakteristika, som produktet fremmer. Muligheden for anvendelse varierer dog på tværs af aktivklasser.
I 2025 har bæredygtighedsindikatorerne klaret sig som følger:
• Produktets samlede CO₂-aftryk kan grundet utilstrækkelig datadækning pt. kun opgøres for likvide aktier, likvide erhvervsobligationer samt direkte ejede ejendomme og var i 2025 67 pct. mindre end P+’s samlede portefølje.
• Som følge af P+’s screening af produktets investerbare univers af selskaber, som foregår to gange årligt, er 50 selskaber fjernet fra universet baseret på en kvalitativ vurdering. Screeningen var baseret på data fra eksterne dataleverandører samt kvalitative vurderinger foretaget internt i P+.
• Årlig screening af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, har vist, at der ikke har været eksponering mod nye selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedr. kontroversielle våben.
• I 2025 omfattede den danske ejendomsportefølje 81 certificerede energimærker. Der blev ikke opnået nye bæredygtighedscertificeringer.
• I 2025 udgjorde andelen af klimavenlige investeringer i produktet 37 pct.
• P+ har haft 24 dialoger fordelt over 19 selskaber ud af ca. 450 børsnoterede selskaber i produktets portefølje. Dialog (fx via mail, telefon eller møder) defineres ved, at der som minimum er modtaget en respons på henvendelsen fra selskabet.
• Der er foretaget 11 nye illikvide4 fondsinvesteringer til produktet. Alle er grundigt vurderet og scoret af P+ ift. kapitalforvalterens arbejde med ESG5, herunder ledelsessystemer, integration af ESG-politikker og -due diligence samt rapportering. Fem af disse investeringer er klassificeret af kapitalforvalterne i henhold til artikel 8.
• I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores forvalteres klimaindsatser. Derudover har vi også arbejdet på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed yderligere. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
… og sammenlignet med tidligere perioder?
Da CO₂-aftrykket ikke blev opgjort på produktniveau i sidste referenceperiode, kan der for indeværende periode ikke foretages en sammenligning. For P+ Bæredygtig var CO₂ aftrykket i 2024 58 pct. lavere end i P+’s samlede portefølje. I 2025 var CO₂ aftrykket 67 pct. lavere end porteføljens samlede portefølje.
I forbindelse med identifikationen af problematiske selskaber inden for produktets investerbare univers har der ikke været nogen ændring i omfanget af identificerede selskaber sammenlignet med sidste år
I 2025 blev der foretaget det samme antal fondsinvesteringer sammenlignet med den forrige referenceperiode. For de illikvide fondsinvesteringer klassificeret som artikel 8 faldt antallet fra seks til fem, mens der ikke var nogen nye fondsinvesteringer klassificeret som artikel 9 i henhold til forordning (EU)2019/2088.
Antallet af danske ejendomme med certificerede energimærker forblev uændret på 81 i 2025 sammenlignet med 2024.
Sammenlignet med tidligere periode, har det været et mindre fald i antallet af nyopstartede dialoger faldet fra 25 til 24 i 2025. Dette finansielle produkt indeholder markant færre selskaber end vores hovedportefølje og har derfor også færre dialoger.
Hvad var målene for de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, og hvordan bidrog de bæredygtige investeringer til sådanne mål?
Produktet har et overordnede mål om større fokus på bæredygtighedsindikatorer, hvilket understøttes af konkrete målsætninger om klimaneutralitet i 2030, minimum 50 pct. klimavenlige investeringer i 2030, fravalg af bestemte sektorer og en række selskaber herunder fossile brændsler, våben, tobak og alkohol, samt mindre tålmodighed med det aktive ejerskab.
For nye bæredygtige investeringer i likvide aktier og likvide erhvervsobligationer foretaget i referenceperioden gælder det, at mindst 20 pct. af omsætningen stammer fra økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømæssige mål som fx vedvarende energi, CO₂- og energieffektivitet og bæredygtigt landbrug eller sociale mål som fx uddannelse, ernæring og sygdomsbehandling. Alternativt skal porteføljeselskabet have en CO₂-reduktionsmålsætning, som er godkendt af Science Based Targets initiative.
4 Investeringer i fx private equity (aktier i ikke-børsnoterede selskaber), ikke-børsnoterede fonde (herunder kreditfonde), ejendomme, infrastruktur og skov. Investeringer er illikvide, når de ikke er børsnoterede og dermed ikke kan omsættes lige så nemt, da der skal bruges tid på at køber og sælger finder hinanden og bliver enige om den rigtige pris for aktiverne.
5 Forkortelse for miljømæssige (Environment), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
143
De vigtigste negative indvirkninger er investeringsbeslutningernes betydeligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse.
For nye bæredygtige illikvide investeringer gælder tilsvarende, at de har en væsentlig andel på 20 pct. eller mere af deres økonomiske aktiviteter inden for de førnævnte kategorier.
Udover at bidrage positivt til et eller flere miljømæssige eller sociale mål, screenes der for at disse investeringer heller ikke gøre væsentlig skade på et eller flere af sådanne mål, samt at selskabet følger god ledelsespraksis.
Beholdningen af likvide aktier og likvide erhvervsobligationer screenes minimum en gang årligt for at vurdere, om ovenstående er opfyldt. Nye bæredygtige illikvide investeringer foretaget i referenceperioden er sket i fonde, som er klassificeret som artikel 8 eller artikel 9 i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og er efterfølgende vurderet internt i P+ med udgangspunkt i ovenstående kriterier.
Hvordan skadede de bæredygtige investeringer, som det finansielle produkt delvis foretog, ikke i væsentlig grad nogen af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål?
Metoden, der anvendes til at opgøre andel af bæredygtige investeringer, står beskrevet i afsnit ovenfor. For likvide aktier og likvide erhvervsobligationer gælder det, at hvis en investering i en økonomisk aktivitet skal siges ikke at gøre væsentlig skade på et eller flere miljømæssige eller socialt bæredygtige investeringsmål, fordrer metoden, at følgende gør sig gældende:
• Den må ikke have forbindelser til kontroversielle våben, derudover må omsætning fra militærudstyr ikke overstige 5 pct., og omsætning fra civile skydevåben må ikke overstige 1 pct.
• Mindre end 1 pct. af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul og salg af samme. Omsætningen må heller ikke stamme fra udvinding af fossile brændsler, herunder konventionel og ukonventionel olie eller gas.
• Må ikke være i forsyningsselskaber, der har omsætning fra kulbaseret el-produktion
• Må ikke være i en tobaksproducent og mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra tobaksrelaterede forretningsaktiviteter.
• Mindre end 5 pct. af omsætningen må stamme fra alkohol, pornografi og hazardspil.
• Lande bliver fravalgt baseret på en vurdering af statens institutioner samt de miljømæssige- og sociale forhold. Som følge heraf må selskaber ikke være majoritetsejet (over 50 pct.) af fravalgte lande.
• I videst muligt omfang må selskaber ikke vurderes at have væsentlige og systematiske udfordringer inden for miljømæssige, sociale og/eller ledelsesmæssige forhold, og hvor aktivt ejerskab vurderes som udsigtsløst, ej heller score lavt på ESG-rating, hvilket indikerer, hvorledes et selskab håndterer sine væsentligste ESG-risici sammenlignet med peers i sektoren.
Særskilt gælder det for illikvide investeringer foretaget efter 2018, at de ovenstående kriterier vurderes at være opfyldt gennem de aftalevilkår P+’s har indgået med fonde/ kapitalforvaltere.
Ud fra ovenstående kriterier har ingen af de bæredygtige investeringer i 2025 gjort væsentlig skade på miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, er de vigtigste negative bæredygtighedsindvirkninger derudover identificeret, monitoreret og vurderet, både forud for og efter, at nye investeringer blev foretaget i 2023.
Produktets fravalgskriterier, som gør sig gældende og er bindende elementer i investeringsstrategien, bidrog ligeledes til, at både bæredygtige og øvrige investeringer ikke i væsentlig grad skadede nogle af de miljømæssige eller sociale bæredygtige investeringsmål.
Hvordan blev der taget hensyn til indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer)6 , på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAI-indikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. Datoen for PAI rapportering falder i juni 2026 for referenceperioden 2025. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+ har implementeret nedstående tiltag for at integrere bæredygtighedsfaktorer i både likvide og illikvide investeringer, tilpasset de særlige kendetegn ved aktivklasserne.
Likvide investeringer
For børsnoterede aktier og obligationer blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Kvantitative og kvalitative screeninger af porteføljen for at identificere selskaber med negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
• Aktivt ejerskab gennem dialog og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger.
• Fravalg af investeringer, som et sidste redskab, når aktivt ejerskab syntes at være udsigtsløst.
Illikvide investeringer
For illikvide investeringer, såsom private equity, ejendomme og infrastruktur, blev der taget hensyn til negative indvirkninger på følgende måder:
• Grundige ESG-vurderinger blev foretaget forud for investeringsbeslutninger.
• Langsigtet aktivt ejerskab af illikvide investeringer gennem tæt dialog med kapitalforvaltere og løbende monitorering af deres processer og praksisser.
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer er desuden integreret i P+’s politik for ansvarlige investeringer og indgår i vurderingen af investeringer før og efter de foretages. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det dog uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer vores aktive ejerskab baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:
1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.
Var de bæredygtige investeringer i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder? Nærmere oplysninger:
Iht. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, tilstræbes det at etablere strukturer for arbejdet med ansvarlige investeringer, som er på linje med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
P+ monitorerer løbende porteføljen og foretager mindst en gang årligt screening af likvide aktier samt likvide erhvervsobligationer, baseret på data fra ekstern dataleverandør, mhp. at identificere børsnoterede selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact principper. Disse principper refererer bl.a. til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.
For illikvide investeringer gennem fonde via eksterne kapitalforvaltere vurderes overensstemmelse med samt potentielle risici for overtrædelse af OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper som en del af ESG-due diligence-processen før investeringsbeslutninger træffes. Derudover monitoreres investeringerne løbende i samarbejde med kapitalforvalterne, ligesom disse internationale standarder så vidt muligt forhandles ind i aftalegrundlaget.
Udover den årlige gennemgang arbejder P+ også løbende med temaer og enkeltsager, der vedrører overensstemmelse med OECD’s retningslinjer samt FN’s vejledende principper,
EU-klassificeringssystemet fastsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål.
Hvordan tog dette finansielle produkt hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer?
Hensyn til negative indvirkninger er så vidt muligt en integreret del af P+’s vurdering og monitorering af investeringer i produktet, både før og efter investeringer foretages. P+ rapporterer på indikatorer for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAIindikatorer)7 på tværs af alle aktivklasser for P+’s samlede portefølje. Hensyn til PAIindikatorer gælder derfor også for dette finansielle produkt. I denne rapportering kan man læse nærmere om udviklingen for hver PAI-indikator sammenlignet med forrige rapporteringsperiode samt de trufne foranstaltninger, planlagte foranstaltninger og fastsatte mål for den kommende rapporteringsperiode. Datoen for rapportering for referenceperioden 2025 falder i juni 2026. Rapporteringen kan tilgås på P+’s hjemmeside.
P+’s metode til at arbejde med produktets negative bæredygtighedsindvirkninger tilstræbes at være på linje med FN´s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Derfor tilpasses tilgangen efter investeringens type, struktur samt væsentlighed og sandsynlighed for negative indvirkninger på mennesker, miljø og værdien af investeringen.
P+ prioriterer arbejdet med negative bæredygtighedsvirkninger ved at sammenholde, hvor der er en potentiel væsentlig negativ indvirkning på miljø og mennesker med sandsynligheden for, at den indtræffer.
I overensstemmelse med P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, fokuseres der på, om selskaber i produktets investeringsportefølje har god ledelsespraksis og derved bl.a. forebygger og afbøder negativ indvirkning på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima, miljø, biodiversitet, ansvarlig skat og anti-korruption.
Hvad var dette finansielle produkts største investeringer?
Tabellen nedenfor giver et overblik over produktets 15 største investeringer målt på deres markedsværdi set i forhold til den samlede portefølje. Opgørelsen er pr. den 31. december 2025.
P+ investerer bl.a. igennem investeringsfonde, som f.eks. EMD Inv. Globale Akt. I eller Absalon Loan Fund Class A. En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge. P+ er som regel medinvestor og ejer den del af puljen, som P+ har investeret, men P+ også kan være den eneste investor i en fond. Der bliver ikke kigget igennem fonden. Det betyder, at de enkelte investeringer, der er foretaget i fonden, ikke er oplyst.
Hvad de enkelte fonde må investere i, afhænger af deres investeringsmandat. Fonden EMD Invest Verdensindeks har f.eks. mandat til at investere i globale aktier som Apple, Microsoft og Amazon. Hvorimod fonden EMD Invest Danske Akt/2 har mandat til at investere i danske aktier som fx Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk.
Listen omfatter de investeringer, der udgjorde den største andel af det finansielle produkts investeringer i referenceperioden: 1/1/2025-31/12/2025
P+ investerer også igennem pengeinstitutter som f.eks. Danske Bank A/S eller Nykredit, hvor der investeres direkte i realkreditobligationer og statsobligationer. Fx vil både P+’s investering i en dansk statsobligation og en grøn dansk statsobligation indgå.
7 Jf. skema 1, 2 og 3 i Bilag I af delegerede forordning (EU) 2022/1288
Største investeringer
EMD Inv. Gl.Akt.II
Kongeriget Danmark
Nykredit Realkredit A/S
EMD High Income Credit ESG LGIM
Realkredit Danmark A/S
Alcentra Eur Loan F Class II G
Absalon Loan Fund Class A
MOMA Advisors Class A
Danske Invest Hedge Fixed Inc.
EMD Inv afd III
Nordea European Rates Opp.
HL PPlus Co-Invest Fund
AXA IM PCS 9
Global Cross Asset Volatility
Danske Capital Patrizia
Aktivallokering beskriver andelen af investeringer i specifikke aktiver.
Produktets investeringer opdeles i en likvid og illikvid portefølje. Den likvide portefølje består af investeringer i fx børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer. Den illikvide portefølje består fx af unoterede aktier (private equity), unoterede obligationer, ejendomme, skov, kredit og infrastruktur, herunder inden for sol- og vindenergi.
Andelen af bæredygtige investeringer er pr. 31. december 2025 opgjort til 47 pct. Denne andel er baseret på P+’s eksterne dataleverandørs datagrundlag og metode for screening af likvide aktier, likvide erhvervsobligationer og grønne statsobligationer, samt P+’s vurdering af en andel af de illikvide investeringer i porteføljen.
Andelen af bæredygtige investeringer i produktet er faldet fra 46 pct. i 2024 til 47 pct. i 2025. Faldet i andelen af bæredygtige investeringer skyldes, at markedsværdien på ikke bæredygtige investeringer er steget mere end markedsværdien på bæredygtige investeringer.
Investeringer igennem fx hedgefonde er ikke inkluderet i opgørelsen over bæredygtige investeringer, da der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan man behandler disse. Det forventes, at andelen af bæredygtige investeringer (#1A i nedenstående figur) stiger i takt med, at datagrundlaget forbedres, og flere aktivklasser kan inkluderes i opgørelsen. Derfor kan der være investeringer i kategorien ”#1B”, som p.t. ikke kan opgøres som værende ’bæredygtige’ grundet utilstrækkeligt datagrundlag.
Pr. 31. december 2025 er andelen af investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, opgjort som produktets samlede portefølje (opgjort til 99% under ”#1”), ekskl. den andel af porteføljen, som ikke er dækket af P+’s politik for ansvarlige investeringer, fx derivater (opgjort til 1% under ”#2”).
For at være i overensstemmelse med EU- klassificeringssystemet omfatter kriterierne for fossilgas begrænsninger for emissioner og overgang til fuldt vedvarende energi eller kulstoffattige brændstoffer inden udgangen af 2035. For atomenergi indeholder kriterierne omfattende sikkerheds- og affaldshåndteringsregler.
Mulighedsskaben de aktiviteter gør det direkte muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt bidrag til et miljømål.
Omstillingsaktiviteter er aktiviteter, for hvilke der endnu ikke findes kulstoffattige alternativer, og som bl.a. har drivhusgasemissionsniveauer, der svarer til de bedste resultater.
Investeringer
#1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer
Kategorien #1 Overensstemmelse med M/S-karakteristika omfatter:
- Underkategorien #1A Bæredygtige omfatter miljømæssige og socialt bæredygtige investeringer.
- Underkategorien #1B Andre M/S karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med miljømæssige eller sociale karakteristika, som ikke kvalificerer sig som bæredygtige investeringer.
Inden for hvilke økonomiske sektorer blev investeringerne foretaget?
Investeringerne er foretaget bredt i forskellige sektorer. Den likvide portefølje er bl.a. investeret i sektorer som IT, pengeinstitutter, standardsoftware, halv- lederkomponenter, sundhedsvæsen og sundhedsudstyr.
Den illikvide portefølje er investeret i sektorer som energiforsyning, herunder fremstilling af vindmøller, ejendomme, sundhedsvæsen og IT.
Sektorerne nævnt i den likvide og illikvide portefølje er ikke udtømmende. Sektorerne er repræsentative for de sektorer, som fylder mere i porteføljerne, når man ser på deres andel i det samlede produkts portefølje.
I hvilket omfang var de bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
P+’s opgørelse af investeringer i overensstemmelse med EU’s klassificeringssystem udgjorde i 2025 19 pct. af de #1A Bæredygtige investeringer svarende til 7,7 pct. af investeringerne samlet set. Til opgørelsen har vi udelukkende anvendt rapporteret data via vores dataleverandør, MSCI. Opgørelsen omfatter på nuværende tidspunkt børsnoterede aktier og kreditobligationer. Datagrundlaget for vurdering af overensstemmelse med EU klassificeringssystemet er fortsat begrænset. Det skyldes blandt andet, at mange selskaber endnu ikke offentliggør de nødvendige oplysninger til fuldt ud at kunne vurdere deres aktiviteter efter taksonomiens kriterier. Investeringernes opfyldelse af kravene i EU-klassificeringssystemet er ikke omfattet af en revisionserklæring.
#1B
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af:
omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udtrykkes som en andel af: omsætning, der afspejler andelen af indtægter fra de investeringsmodtagende virksomheders grønne aktiviteter. kapitaludgifter (CapEx), der viser de grønne investeringer foretaget af investeringsmodtagende virksomheder, f.eks. med henblik på omstilling til en grøn økonomi. driftsudgifter (OpEx), der afspejler de investeringsmodtagende virksomheders grønne operationelle aktiviteter.
I takt med at der kommer mere rapporterede data, vil vi kunne give bedre oplysninger om omfanget af bæredygtige investeringer med et miljømål i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Vi forventer at forbedre dette datapunkt, i takt med at de nødvendige data bliver tilgængeligt.
Medførte det finansielle produkt investeringer i aktiviteter relateret til fossilgas og/eller atomenergi i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet8? Ja
Inden for fossil gas Inden for atomkraft
Nej
Diagrammerne nedenfor viser med grønt procentdelen af investeringer, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. Da der ikke findes nogen hensigtsmæssig metode til at bestemme overensstemmelsen med klassificeringssystemet for statsobligationer*, viser det første diagram overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forhold til alle det finansielle produkts investeringer, inkl. statsobligationer, mens det andet diagram kun viser overensstemmelsen med klassificeringssystemet i forbindelse med det finansielle produkts investeringer, ekskl. statsobligationer.
1. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, inkl. statsobligationer*
2. Investeringer i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ekskl. statsobligationer*
150
I overensstemmelse med klassificeringssystemet:
Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi
I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi)
Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Fossilgas
I overensstemmelse med klassificeringssystemet: Atomenergi I overensstemmelse med klassificeringssystemet (uden fossilgas & atomenergi)
Ikke i overensstemmelse med klassificeringssystemet
*Med henblik på disse diagrammer omfatter ”statsobligationer” alle statsengagementer
Hvad var andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter?
Vi har på nuværende tidspunkt ikke data til at angive andelen af investeringer i omstillingsaktiviteter og muliggørende aktiviteter.
Hvordan var procentdelen af investeringer, der var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, sammenlignet med foregående referenceperioder?
Da andelen af investeringer i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet ikke blev opgjort i den foregående referenceperiode, er en sammenligning med tidligere perioder ikke mulig.
8 Fossilgas- og/eller atomrelaterede aktiviteter vil kun være i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, hvis de bidrager til at begrænse klimaændringer (”modvirkning af klimaændringer”) og ikke i væsentlig grad skader noget EU-klassificeringsmål — se forklarende note i venstre margen. Kriterierne i deres helhed for økonomiske aktiviteter inden for fossilgas og atomenergi, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214
er bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke tager hensyn til kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til forordning (EU) 2020/852.
Hvad var andelen af bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet?
Andelen af #1A Bæredygtige investeringer med et miljømål, der ikke var i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet, har pr. 31. december 2025 været 70 pct.
Andelen af socialt bæredygtige investeringer har pr. 31. december 2025 været 12 pct. af de 47 pct. #1A Bæredygtige investeringer.
Hvilke investeringer blev medtaget under “Andre”, hvad var deres formål, og var der nogen miljømæssige eller sociale minimumsgarantier?
Kategori ”#2 Andre” udgøres bl.a. af derivater. P+’s politik for ansvarlige investeringer, som gælder for produktet, gælder ikke for derivater og indestående ved kreditinstitutter. Derivater som fx rente-eller valutainstrumenter anvendes til at afdække en rente- eller valutarisiko og dermed for at kunne opretholde et passende risikoniveau. I vores opgørelse af investeringer i kategorien ”#2 Andre” anses derivater som investeringer, der ikke bidrager til at opnå miljømæssige eller sociale karakteristika.
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at opfylde de miljømæssige og/eller sociale karakteristika i referenceperioden?
I 2025 blev der truffet flere foranstaltninger for at fremme miljømæssige og sociale karakteristika. Der var fortsat et stærkt fokus på aktivt ejerskab med henblik på at minimere negative indvirkninger. I 2025 har P+ både haft fokus på at styrke vores klimarelaterede aktive ejerskab, herunder implementeringen af et internt rammeværk til at vurdere vores eksterne forvalteres klimaindsatser. Derudover arbejdede vi også på, at styrke vores indsats inden for social ansvarlighed. P+ blev i 2025 medlem af et globale investornetværk, Investor Alliance for Human Rights (IAHR), som har fokus på at styrke arbejdet med menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Referencebenchmarks er indekser til måling af, om det finansielle produkt opnår de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer.
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
Der anvendes ikke et referencebenchmark til at måle de miljømæssige og/eller sociale karakteristika.
Hvordan adskiller referencebenchmarket sig fra et bredt markedsindeks?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig med hensyn til bære- dygtighedsindikatorerne for at fastslå, om referencebenchmarket var i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, det fremmer?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med referencebenchmarket?
N/A
Hvordan klarede dette finansielle produkt sig sammenlignet med det brede markedsindeks?
