Skip to main content

Beboermagasinet Nr_4_efterår_2026

Page 1

Beboermagasinet Efterår 2026 2. årgang

Ny hjemmeside: Ét samlet sted til information 93 procent føler sig trygge i deres hjem En fri opgang kan redde liv

Nr. 4


Nr. 4 | Efterår 2026

LEDER

En enklere hverdag At bo godt handler om mere end blot fire vægge og et tag. Det handler om at føle sig tryg, at vide hvem man skal ringe til, og at have en udlejer, man kan stole på, og som er til stede, også når hverdagen bare kører. Det lyder enkelt. Men bag det enkle ligger et bevidst arbejde med at gøre det nemmere at være beboer hos os.

I PKA Ejendomme har vi siden etableringen i 2023 arbejdet målrettet på at komme tættere på vores ejendomme og på hverdagen i dem. Det handler om at være en nærværende udlejer, der kender ejendommene og er til at få fat i, når der er brug for hjælp. Derfor har vi løbende samlet flere opgaver hos os selv. Først driften, siden viceværtfunktionen og nu også udlejningen. Det gør vi, fordi vi tror på, at nærhed giver bedre beslutninger, hurtigere afklaring og en bedre oplevelse for dig som beboer. Hvert skridt bringer os tættere på det, vi er her for: at drive ejendommene ansvarligt og professionelt, til gavn for de beboere, der bor i dem, og de pensionskassemedlemmer, der ejer dem. I dette nummer sætter vi fokus på netop den ambition. Du kan læse om vores nye hjemmeside, der blev lanceret 1. september, og som samler det meste af det, du skal bruge som beboer, ét sted. Du kan læse om resultaterne af vores første store beboer­ undersøgelse, om fremtidens beboerrepræsentationer og om huslejenævnet som mulighed, hvis du oplever uenighed med os. Vi bringer også artikler om blandt andet indeklima og brandsikkerhed, fordi hverdagen i boligen altid er med i magasinet. Vi er et selskab i bevægelse. Vi bliver ikke færdige, og det er heller ikke meningen. Men vi bliver bedre, og det håber vi, du kan mærke over de kommende år. God læselyst.

Henrik Dahl Jeppesen, direktør

Dette beboermagasin er udgivet af PKA Ejendomme P/S, Dyregårdsvej 1, 2740 Skovlunde, der har ophavsretten til alle tekster. Fotos er en blanding af egne optagelser, stockfotos og billeder tilhørende PKA A/S. Tekster mv. er lukket pr. 14. august 2026.

Ansvarshavende redaktør: Maria Vinther, kommunikationsog marketing manager

Magasinet er trykt hos Kailow A/S i 11.000 eksemplarer på svanemærket og FSC-certificeret papir. Artikler må gerne citeres, når det sker inden for citatreglerne og med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Sisse Veje, boligchef Lena Hartmann, chefjurist Henrik Dahl Jeppesen, direktør Hans Andersen, ESG-chef Ole Tange, teknisk chef Anja Gredal, trivselskoordinator

Magasinet omdeles to gange årligt til beboere i ejendomme helt eller delvist ejet af pensions­ kasserne bag PKA, herunder også ejendomme, der er samejet med P+, Sampension samt Nordea Pension Ejendomme.

2


Nr. 4 | Efterår 2026

INDHOLD

Indhold

“ Vi har i lang tid ønsket at have en direkte kanal til de boligsøgende.”

2 Leder

4 Vi tager udlejningen hjem: Kortere vej fra ledig bolig til ny nabo

4

6 Vi har fået ny hjemmeside – ét sted til information om din ejendom 8 Sådan oplever du og dine naboer det at bo hos os

“93% føler sig trygge i deres hjem.”

10

12 Fremtidens beboer­ repræsentation – du behøver ikke kunne det hele for at være med 14 Det vigtigste er ikke at have en plan eller et facit, men at komme i gang 15 Er I klar til at tage ordet? 16 50 år, og stadig fuld af liv 17 Hurtigere hjælp, når du opretter sagen selv 18 Elaftale for beboere 19 Et sundt indeklima 20 Når det uventede sker, er vi forberedte

Beredskabsplan skal sikre, at vi er forberedte.

20

21 En fri opgang kan redde liv 22 Hvad dækker ejendommens forsikring – og hvad skal du selv sikre dig? 23 Boligbrevkassen 24 Vedligeholdelse i boligen: Det står du for, og det hjælper vi med 26 Når en huslejesag går videre til boligretten 27 Omkostningsbestemt husleje: Din husleje følger ejendommens udgifter

3


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Vi tager udlejningen hjem: Kortere vej fra ledig bolig til ny nabo Af Maria Vinther, kommunikations- og marketing manager

Med vores nye hjemmeside er alle ledige boliger nu samlet på pka-ejendomme.dk. Det gør vejen kortere fra ledig bolig til ny beboer, og boligsøgende får et bedre overblik. Her fortæller vi, hvad der er ændret, og hvorfor vi har gjort det. Indtil nu har vores ledige boliger været annonceret på tværs af eksterne portaler som boligportal.dk og findbolig.nu samt hos lokale ejendomsmæglere. Sådan har det været i mange år, men fra 1. september er det hele samlet på vores egen hjemmeside. Det betyder færre led i processen, hurtigere kommunikation med boligsøgende og en mere effektiv vej fra ledig bolig til ny beboer, der er klar til at flytte ind. Ambitionen er også, at hele processen skal være mere enkel og moderne. Alle vores ledige boliger annonceres fremover direkte på pka-ejendomme. dk. Her kan du søge på tværs af vores ejendomme, få overblik over ledige boliger og tilmelde dig fremvisninger. Hjemmesiden bliver løbende udbygget med nye funktioner og mere indhold. Vi arbejder henimod, at hjemmesiden skal understøtte udlejningsprocessen hele vejen frem til underskrevet lejekontrakt og indbetalt depositum. Fortrinsretten for pensionskassemedlemmer gælder fortsat, men processen håndteres nu direkte hos PKA Ejendomme i stedet for via DEAS' boligportal, findbolig.nu.

4

Det bliver samtidig mere gennemsigtigt, hvordan tildelingsreglerne fungerer på den enkelte ejendom. Kortere vej fra opsigelse til ny beboer Når en bolig bliver opsagt, begynder en proces, der i dag involverer eksterne portaler, mæglere og flere parallelle kommunikationskanaler. Med den nye hjemmeside samler vi processen ét sted. Vi kan præsentere boligen selv, håndtere henvendelser hurtigere og på sigt komme til underskrevet kontrakt og indflytningsklar bolig med færre stop undervejs. Det er godt for den boligsøgende, der får et hurtigere svar. Og det er godt for ejendommen og lejligheden, der ikke står tom længere end nødvendigt. Vi har arbejdet med denne ambition, siden vi etablerede PKA Ejendomme i 2023. Dengang var udgangspunktet, at vi ville tættere på vores ejendomme og de mennesker, der bor i dem. Vi har siden taget driften og viceværtfunktionen hjem, og nu er turen kommet til udlejningen. Det giver os mulighed for at præsentere vores boliger på vores egne præmisser, og det giver os en direkte kanal til de boligsøgende, som vi ikke har haft før.

“ Vi har i lang tid ønsket at have en direkte kanal til de boligsøgende, så vi kan præsentere vores boliger på en måde, der giver et retvisende billede. Når vi selv styrer processen, kan vi reagere hurtigere og skabe en bedre ople­ velse for alle involverede.” Sisse Veje, boligchef

Som ejendomsselskab for pensionskasserne bag PKA forvalter vi ejendomme på vegne af de mange medlemmer i social- og sundhedssektoren, der står bag pensionskasserne. Ejendommene skal levere et stabilt afkast til medlemmernes pensioner. En mere effektiv udlejning bidrager til det. Og en god oplevelse for den boligsøgende er noget, vi vægter højt. Det er en del af den samme ambition om at drive ejendommene ordentligt og professionelt. Det gælder også, selvom der på nogle af vores ejendomme er en meget stor efterspørgsel efter ledige boliger, og vi derfor må skuffe mange, der ønsker sig en bolig hos os, særligt i og omkring de største byer. Hvad betyder det i praksis? Er du på udkig efter en ny bolig, eller kender du nogen, der er, kommer processen på sigt til at foregå sådan her: Du finder ledige boliger på pka-ejendomme.dk. Er der en bolig, der ser interessant ud, tilmelder du dig en fremvisning direkte på siden. Er du pensionskassemedlem, kan du logge ind og se, om din pensionskasse har fortrinsret i den konkrete ejendom. Vælger du at søge en specifik bolig, sker det digitalt. Godkendes din ansøgning, modtager du lejekontrakten til underskrift og betaler depositum, alt sammen fra din telefon, tablet eller computer via pka-ejendomme.dk.


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Sådan finder din næste nabo sin bolig Nogle funktioner er allerede på plads, mens andre kommer til i løbet af efteråret. Målet er at gøre vejen fra boligsøgning til indflytning enklere og mere digital.

1 2 3 4 5 Boligen opsiges

Boligen annonceres

Fremvisning

Ansøgning og tildeling

Kontrakt og indflytning

Beboer meddeler fraflyt­ ning, og processen går i gang.

Boligen lægges op på pka-ejendomme.dk med billeder, plantegning og eventuel placering i ejen­ dommens 3D-model.

Interesserede bolig­ søgende tilmelder sig fremvisning direkte på hjemmesiden.

Boligsøgende ansøger om boligen digitalt. Fortrins­ ret og anciennitet afgør rækkefølgen for pensions­ kassemedlemmer.

Lejekontrakt underskrives, og depositum indbetales digitalt. Ny beboer er klar til at flytte ind.

“ Mange boligsøgende har spørgsmål tidligt i processen. Hvad koster det, hvad er inklu­ deret, hvornår er boligen ledig. Med den nye løsning vil de fleste svar ligge klar på hjemmesiden, allerede inden man begynder at søge. Det giver os mere tid til de personlige samtaler og situati­ oner, hvor vi virkelig kan gøre en forskel over for den bolig­ søgende.” Ann Chatrine Christensen, udlejnings­ konsulent

Særligt i og omkring de største byer er efterspørgslen stor, og det kan tage tid at finde den rigtige bolig. Men du behøver ikke selv holde øje hver dag. Du kan oprette en boligagent, som sender dig en mail, når der bliver en ledig bolig, der matcher det, du søger. Du kan også skrive dig på interesselisten til en bestemt ejendom, hvis det er et helt særligt sted, du gerne vil bo. Uanset hvordan du søger, har medlemmer af pensionskasserne bag PKA fortrinsret til de ledige boliger. Du kan læse mere om fortrinsretten i fakta­boksen til højre. Vi har glædet os til at lancere vores nye hjemmeside. Hen over efteråret udbygger vi den løbende med mere indhold og flere funktioner, og vi håber, at du vil tage godt imod den.

Fortrinsret for pensionskasse­medlemmer Alle vores ledige boliger er synlige for alle boligsøgende, men medlemmer af pensionskasserne bag PKA har fortrinsret. Det gælder Pensionskassen for Sygeplejersker og Læge­sekretærer, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, Pensions­kassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontor­personale samt Pensions­kassen for Farmakonomer. Fortrinsretten afhænger af anciennitet i pensionskassen. Nogle af vores ejendomme er desuden samejet med andre pensions- og investeringsselskaber, herunder P+, Sampension og Nordea Pension Ejendomme. På disse ejendomme gælder der særskilte aftaler om udlejning og fortrinsret, som fremgår af den konkrete ejendomsside. Du finder alle ledige boliger på pka-ejendomme.dk.

5


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Vi har fået ny hjemmeside – ét sted til information om din ejendom

Af Maria Vinther, kommunikations- og marketing manager

Med vores nye hjemmeside bliver det lettere at finde information om din ejendom og få hjælp i hverdagen. Vi er godt i gang med at samle det, du skal bruge, og vi bygger løbende videre. Det har ikke altid været nemt at finde svarene. Hvem er din vicevært, hvad siger husordenen, hvem kontakter du, og hvad har du egentlig ret til som lejer. Det ved vi godt, og det vil vi gerne gøre noget ved. På den nye hjemmeside samler vi information, guides og kontaktoplysninger ét sted. Siden bliver løbende udbygget med nyt indhold. Du kan fortsat altid ringe eller skrive, men de fleste vil gerne selv kunne finde de informationer, de har brug for. PKA Ejendomme er stadig et relativt nyt ejendomsselskab, og det tager tid at bygge de rette digitale løsninger op fra bunden. Med den nye hjemmeside er vi et lille stykke længere, og vi bygger videre derfra. Det finder du på hjemmesiden På hjemmesiden finder du blandt andet husorden og beboermanual for langt de fleste ejendomme. På de ejendomme, hvor materialet endnu ikke er lagt op, arbejder vi på at få det på plads, og siden opdateres løbende. Du finder også kontaktoplysninger på din vicevært og ejendommens ansvarlige, så du hurtigt kan finde frem til den rigtige person.

6

Derudover samler vi artikler, guides og vejledninger, som er relevante for dig som beboer. I magasin nr. 3 fortalte vi for eksempel om, hvordan enkle rutiner kan forlænge levetiden på dine hvidevarer betydeligt. Du finder også vores første instruktionsvideoer på hjemmesiden, hvor en af vores viceværter viser, hvordan du selv kan løse nogle af de oftest forekommende problemer i din lejlighed. Det er hjælp til selvhjælp. Har du en beboerrepræsentation på din ejendom, eller overvejer du at stifte en, finder du også information om det på hjemmesiden. Du kan læse om, hvordan man kommer i gang, hvordan man søger midler i Fællesskabspuljen, og hvordan man tilmelder sig vores webinarer og arrangementer for beboerrepræsentationer. Verba svarer, når det passer dig Senere på efteråret kan du også møde Verba, vores kommende virtuelle PKA Ejendomme­-medarbejder. Verba er trænet i vores egne systemer og forretningsgange og kan svare på de spørgsmål, de fleste normalt ville ringe om. Hvem er din vicevært, hvordan skifter du en ovn­pære,

og hvornår skal du kontakte os frem for at klare det selv. Verba kan svare på de fleste af de mest almindelige spørgsmål, og du får svaret med det samme, uanset hvornår på dagen du sidder med spørgsmålet. Verba erstatter ikke den personlige betjening, og den erstatter heller ikke vores online serviceplatform, hvor du som altid opretter driftsrelaterede sager døgnet rundt. Men for de mange spørgsmål, der bare trænger til et hurtigt og præcist svar, vil Verba være et godt sted at starte.

“ Vi ønsker at give vores beboere de bedste forudsætninger for at trives i deres hjem. En del af det handler om, at information og hjælp skal være let at finde, når man har brug for det. Den nye hjemmeside er en måde at løfte den forpligtelse på.” Sisse Veje, boligchef

Vi glæder os til at byde dig velkommen på den nye hjemmeside.


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Det finder du på pka-ejendomme.dk De fleste funktioner er allerede tilgængelige, mens andre kommer til i løbet af efteråret. • Husorden og evt. beboermanual. Vi arbejder på at få det på plads for alle ejendomme, og siden opdateres løbende. • Kontaktoplysninger på din vice­ vært og ejendommens ansvarlige. • Artikler, guides og instruktions­ videoer til hverdagen i boligen. • Information om beboerrepræsentationer, Fællesskabspuljen og webinarer. • Hurtig adgang til vores online serviceplatform til driftsrelaterede sager. • Verba, vores chatfunktion, der svarer på de fleste spørgsmål døgnet rundt.

Du kan altid ringe til os Har du brug for personlig hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på 87 800 900. Ved akutte skader uden for åbningstid bliver du viderestillet til vores døgnservice.

Få hjælp i hverdagen Har du en driftssag, der skal oprettes, er vores online serviceplatform dit sted. Her kan du oprette og følge sager døgnet rundt, uanset om det er en utæt vandhane, en defekt lampe i opgangen eller noget andet, der kræver vores opmærksomhed. Vores online serviceplatform ændrer sig ikke med den nye hjemmeside. Du finder fortsat adgang via opgave. pka-ejendomme.dk.

Følg med på sociale medier Vi deler også ledige boliger, nyheder fra ejendommene, gode råd til hverdagen i boligen og et kig bag kulisserne hos PKA Ejendomme. Følg os og vær med. PKA Ejendomme PKA Ejendomme @pkaejendomme

7


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Sådan oplever du og dine naboer det at bo hos os Af Sisse Veje, boligchef

I foråret 2026 gennemførte vi vores første landsdækkende tilfredshedsundersøgelse. Den blev sendt til knap 8.000 beboere1, og 32 procent tog sig tid til at svare. Tak. Det er det første, vi gerne vil sige. 32 procent er nok til at give os et retvisende billede af, hvordan det opleves at bo hos os. Det betyder meget, for vores knap 9.700 boliger er langt fra ens. De er forskellige i størrelse, alder og beliggenhed, og med så mange svar kan vi se, hvad der går igen på tværs. Vi spurgte til det helt grundlæggende, boligen og ejendommen. Og vi spurgte til de områder, vi har valgt som vores strategiske fokus: trygheden og fællesskabet på ejendommene, bæredygtigheden og den service, du møder, når du henvender dig til os. Vi spurgte, fordi vi gerne vil vide, hvordan hverdagen leves bag vores døre, nu hvor vi som udlejer for første gang i mere end 30 år selv står for driften af ejendommene. Det korte svar er, at de fleste af jer er glade for at bo, hvor I bor. 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig, og det er fem procentpoint flere end ved den seneste måling i 2023 (den blev gennemført af ejendomsadministrationsselskabet DEAS, som dengang stod for driften af ejendommene). Og 93 procent føler sig trygge i deres hjem. Tryghed er svær at sætte tal på, men den betyder noget hver eneste dag. Det skal være nemt at få løst det, du henvender dig om Vi spurgte også om noget, der er sværere at sætte tal på. Ikke bare om det er nemt at få fat i os, men om det er nemt at få løst

32

svarprocent

8

%

80

%

er tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig

93

%

føler sig trygge i deres hjem


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

det, man henvender sig om. Det er en vigtig indsigt, fordi oplevelsen af, hvor besværligt det er at få en sag igennem, hænger sammen med, hvor glad man er for at bo, hvor man bor. Næsten ni ud af ti har været i kontakt med os inden for det seneste år, og svarene bygger derfor på noget, mange af jer har oplevet for nylig. Vi har med vilje valgt at tilbyde flere kontaktveje. Nogle skriver helst en mail, andre vil hellere tale med et menneske, og nogle foretrækker at kunne oprette en sag fra telefonen, mens de er på farten. Du skal kunne få hjælp, uanset hvad du foretrækker. Du kan ringe, du kan skrive, du kan tage fat i din vicevært på ejendommen, eller du kan oprette din sag online. Én af vejene er dog hurtigere end de andre. Når du opretter din sag på vores online serviceplatform, lander den direkte hos den, der skal løse den. Alle oplysninger er med fra start, og det gør sagsgangen enklere, så vi kan komme hurtigere i gang. Platformen er åben hele døgnet året rundt. Du finder den med QR-koden i din opgang eller via linket opgave.pka-ejendomme.dk, og du skal ikke logge ind. Hvordan det er gået med platformen det første år, kan du læse på side 17. I har også fortalt os, hvad der betyder mest for jer, når I henvender jer: præcise svar, at vi forstår problemet, og at det går hurtigt. Det er de tre ting, vi bygger vores service op om, og de vejer tungt i vores videre arbejde med at styrke kundeserviceoplevelsen. En del af jer er desværre stadig i tvivl om, hvem I skal kontakte om hvad. Så lad os slå det fast: alt om din daglige drift af din bolig og din ejendom skal du som udgangspunkt kontakte os omkring. Alt omkring din husleje, lejekontrakt og varmeregnskab mv. håndterer ejendomsadministrationsselskabet DEAS. Fra 1. september finder du det fulde overblik på pka-ejendomme.dk/ kontakt.

1 Ud af vores små 10.000 beboere har knap 8.000 haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det skyldes, at vi af praktiske årsager alene har inviteret beboere med en e-mailadresse registreret i DEAS’ boligsystem. Derudover har det været et kriterium, at du skal have boet i din bolig i mindst to måneder, og at du ikke har sagt den op.

Mangler vi din e-mailadresse, må du gerne sende den til os på info@pka-ejendomme.dk. Så er du med næste gang.

9


ARTIKEL

Synlige viceværter og gode naboer gør hverdagen tryggere Når man lægger mange svar ved siden af hinanden, begynder mønstre at vise sig. To af dem er værd at stoppe op ved. Det første handler om de ansigter, du møder på ejendommen. Da vi overtog driften, satte vi os for at have synlige, faste viceværter, som beboerne kender og kan regne med. Svarene viser, at det var rigtigt at gøre. 79 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres vicevært, og det er sytten procentpoint flere end i 2023. Der hvor viceværten er synlig og fast tilknyttet, er både tilfredsheden og trygheden højere. Det hænger tæt sammen med oplevelsen af, at der er nogen, der holder øje og tager hånd om tingene. Et kendt ansigt. Det andet handler om naboerne. Vi kan se en klar sammenhæng mellem et godt naboskab og en højere tilfredshed med at bo, hvor man bor. Jo flere naboer man kender, jo bedre vurderer man sin hverdag. 60 procent oplever et godt fællesskab i deres lokalområde, og hele 87 procent hilser på dem, de bor tæt på. Samtidig svarer 43 procent, at de gerne vil have mere kontakt med naboerne. Det er en sammenhæng, vi tager alvorligt. Den er en af grundene til, at vi arbejder videre med blandt andet Fællesskabspuljen og med at gøre det lettere at mødes på ejendommene. Et godt naboskab kan vi ikke beslutte som udlejer, men vi kan skabe rammerne for, at du og dine naboer kan mødes. Boligen, og det vi hver især kan gøre Tallene fortæller os også noget om, hvad der får en bolig til at føles god at bo i. Det er både noget, vi tager os af, og noget du selv kan være med til.

10

Nr. 4 | Efterår 2026

Mange af jer ønsker jer et nyere køkken eller badeværelse. 41 procent svarer, at de ville ændre køkkenet, hvis de kunne, og 31 procent badeværelset. 30 procent peger på indeklimaet, og det kan du læse mere om i artiklen på side 19. Det er forståeligt, for boligens stand betyder meget for, hvor godt man trives. Faktisk er boligens vedligeholdelsesstand det parameter, der hænger tættest sammen med, hvor tilfreds man samlet set er med at bo hos os. En del af den stand tager vi os af som udlejer over tid. Men noget af den kan du selv være med til at holde ved lige. Hvis du har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, er det for eksempel dig, der maler vægge og lofter og sørger for, at gulvene bliver passet. Eller sagt med andre ord: jo mere pænt og hyggeligt du indretter dit hjem (får du for eksempel malet hver 5. eller 6. år), desto mere tilfreds er du med at bo i din bolig. Og der sker noget mere, når man selv går i gang. I beboermagasinet nummer 2 skrev vi om Realdanias analyse Vores Livskvalitet, som blandt andet viser, at livskvaliteten vokser, når vi sætter vores eget præg på boligen. Det behøver hverken være store ombygninger eller fejlfrit håndværk. At male en brugt reol eller hænge en billedvæg op tæller også. Glæden ligger i at bruge hænderne og bagefter kunne se sig selv i rummet. Derfor lægger vi i den kommende tid inspiration på vores nye hjemmeside til indretning, små projekter og vedligeholdelse, du selv kan gå til. Du kan læse mere om, hvad du selv står for, og hvad vi tager os af, i artiklen om vedligeholdelse på side 24.


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Ejendommens faciliteter Vores ejendomme er vidt forskellige. Nogle er meget gamle, andre er nye. Nogle har grønne arealer, andre har gårdmiljøer. Faciliteterne er derfor også vidt forskellige.

den peger samme vej som vores eget arbejde. Vi er blandt andet i gang med at få alle vores ejendomme certificeret til Svanemærket bygningsdrift. Fordi det betyder noget for vores beboere, og det betyder noget for os som udlejer.

Vi danskere tilbringer mere end 80 procent af tiden indenfor, og alligevel er der en klar sammenhæng mellem tilfredsheden og ejendommens faciliteter. Når vi er ude, vil vi gerne kunne samles ved borde og bænke, i væksthuse og andre steder. Nyde kaffen alene eller sammen med naboen. Det vil vi arbejde for at forbedre over de kommende år, fordi mulighederne for at mødes, inde og ude, øger beboernes tilfredshed og livskvalitet.

Blandt jer, der lægger vægt på bæredygtighed, står ét ønske øverst. 86 procent svarer, at et lavt energiforbrug er det vigtigste, når de vælger bolig. Det er til at forstå, for det mærkes både på indeklimaet og på din pengepung. Derefter kommer, at ejendommen er klimasikret, at der er brugt bæredygtige bygge­ materialer, og at der bliver produceret vedvarende energi på ejendommen.

Vi kan også se, at både bilparkering og cykelparkering betyder rigtig meget for beboerne. Vores opgave er at skaffe pladser nok, men også at få brugen, fordelingen og reglerne til at understøtte det.

Sådan bruger vi jeres svar Undersøgelsen har givet os et solidt billede af, hvordan det opleves at bo i vores ejendomme. Vi ser på resultaterne for hele porteføljen samlet og ikke for de enkelte ejendomme. På mange ejendomme har kun få beboere svaret, og et tal, der bygger på få besvarelser, ville give et misvisende billede af, hvordan det faktisk er at bo netop dér. Derfor bruger vi det samlede billede, og det giver os et godt afsæt for at passe på jeres boliger og jeres hverdag fremover.

Det grønne fylder mere for jer Undersøgelsen viser også, at bæredygtighed betyder mere og mere, når I tænker på, hvor I gerne vil bo. 61 procent svarer, at det vil have betydning for valget af deres næste bolig. Til sammenligning var resultatet 48 procent ved den seneste måling i 2023. Det er en tydelig tendens, og vi er glade for at se den, for

Tak til alle jer, der svarede.

11


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Fremtidens beboerrepræsentation – du behøver ikke kunne det hele for at være med Af Anja Gredal, trivselskoordinator

Frivilligheden i vores ejendomme er ikke på vej væk. Den skifter form. Flere vil gerne bidrage til fællesskabet, men ikke nødvendigvis ved at sidde i en bestyrelse. Her ser vi på, hvordan engagement kan se ud, og hvordan du finder din egen vej ind.

“ Mange vil gerne være frivillige, men på en anden måde end før. Vi ser en tendens til skiftende mærke­ sager, fleksible skemaer og engagement, der knytter sig til en konkret sag. Det kan være svært at rumme i de mere faste strukturer, mange beboerrepræsenta­ tioner er bygget op om i dag.”

En tirsdag eftermiddag i april sad 39 beboerrepræsentanter samlet på vores hovedkontor i Skovlunde. Kaffekopperne dampede, og snakken gik livligt. Temaet for eftermiddagen var frivillighed i bevægelse, og allerede efter et kvarter stod én ting klart: Måden, vi engagerer os på, har ændret sig.

Det betyder, at vejen ind i fællesskabet ofte starter med en afgrænset opgave. En fælleshave, en plantedag, et arrangement. Først senere kommer måske lysten til en mere fast rolle.

Nogle af deltagerne har siddet i deres beboerrepræsentation i mere end ti år. Andre var helt nye. Men fælles for dem var et ønske om at forstå, hvordan man får flere med i fællesskabet. På flere af vores ejendomme består beboerrepræsentationen af erfarne kræfter, der har taget ansvar i mange år. Det er en styrke. Men det rejser også et spørgsmål, som mange repræsentanter selv stiller: Hvordan får vi nye beboere med, så repræsentationen afspejler dem, der bor i ejendommen?

“ Vi vil gerne have bredde i vores beboerrepræsen­ tationer, så de afspejler beboersammen­sætningen og hele tiden får nye kræfter ind. Det styrker både dialogen og fællesskabet.” Sisse Veje, boligchef

Engagement ser forskelligt ud En af dem, der var med til at sætte snakken i gang den eftermiddag, var Lasse F. Petersen, medejer af virksomheden Ingerfair, der arbejder med motivation og rekruttering af frivillige. Hans pointe var, at lysten til at engagere sig ikke er blevet mindre, men at den ofte tager nye former.

Lasse arbejder med en model, der deler frivillige op i seks typer, fra den praktiske, der trives med konkrete opgaver, til den kreative, der bidrager med idéer på projektbasis. Ingen type er bedre end andre. De bidrager bare forskelligt. “Man er nødt til at starte i den spontane og kreative ende. Nye frivillige har ofte en længere rejse ind i fællesskabet, og der skal være rum til både tilvænning og til, at de kan sætte deres eget præg,” lyder det fra Lasse F. Petersen. Et skub fra sidemanden For Signe på 31 år begyndte det med gløgg og æbleskiver. Hun var lige flyttet ind på sin ejendom på Ordrupvej, da hun så et opslag om julehygge i opgangen. Det lød hyggeligt, og hun blev nysgerrig på det fællesskab, der tydeligvis var. Måneden efter blev hun inviteret med til årsmødet af en fra opgangen. Hun tænkte, det kunne være en god måde at lære sine naboer at kende på. På mødet var den siddende beboerrepræsentation klar til at give stafetten videre, og da der blev spurgt, om nogen var interesserede, blev Signe prikket på skulderen af sin sidemand.

“ Jeg havde nok ikke gjort det, hvis jeg ikke var blevet prikket på skulderen. Men det var lige det skub, der gjorde, at jeg tænkte, det kan jeg også godt.” Signe, beboerrepræsentant, Ordrupvej

12


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

I PKA Ejendomme har vi beboerrepræsentationer på omkring halvdelen af vores boligejendomme. Det er vores ambition, at flere ejendomme får aktiveret deres ildsjæle og etableret en beboerrepræsentation, så endnu flere blandt andet kan søge midler fra Fællesskabspuljen. Til efteråret holder vi et webinar om etablering af beboerrepræsentationer. Skriv til trivselskoordinator Anja Gredal på ag@pka-ejendomme.dk for mere information.

Signe blev kasserer, selvom hun ikke havde prøvet det før. I begyndelsen var hun i tvivl, om hun kunne, men hun fik hjælp til at komme i gang og har lært en del om bogholderi og Excel undervejs. I dag fylder rollen ikke så meget, som hun frygtede.

Seks typer frivillige Lasse F. Petersen fra Ingerfair arbejder med en model, der deler frivilligt engagement op i seks typer. Ingen er bedre end andre, men de motiveres og bidrager forskelligt.

“ Vi er gode til at fordele opgaverne mellem os og bruge vores forskellige styrker. Jeg er nok den mest kreative, så jeg tager mig af indretning og vores udearealer.”

• Den praktiske hjælper gerne med konkrete opgaver under ledelse af andre.

Det, der får hende til at blive ved, er at se, at det nytter.

• Den sociale er med for fællesskabet og samværet og er ofte en god ambassadør.

“ Jeg kan godt lide at se konkrete forbedringer. En malerdag, en ny sofa, plantekasser i gården. Ting, der også glæder andre. At ens input faktisk kan gøre noget.” Hvad gør vi i PKA Ejendomme? Vi arbejder på at gøre det lettere og mere attraktivt at engagere sig, uanset hvor meget tid man har. Foruden vores seminarer for beboerrepræsentationer, hvor det seneste havde frivillighed i bevægelse som hovedtema, er vi i gang med at samle artikler og vejledninger på vores nye hjemmeside til beboere, der overvejer at stifte eller styrke en beboerrepræsentation. Til efteråret holder vi desuden et webinar om netop det. Vi vil gerne skabe flere indgange til fællesskabet, så både erfarne og nye kan se sig selv i det. Ofte starter det med noget så enkelt som et hej i opgangen. Hvad kan du gøre? Kender du ikke dine naboer endnu, kan det være det naturlige sted at starte. Et engagement behøver ikke betyde, at du går direkte ind i en beboerrepræsentation. Det kan starte med at tage initiativ til en fællesspisning, give en hånd med til en plantedag eller foreslå noget helt tredje, du selv har lyst til. Små skridt kan være begyndelsen på noget større, og du bestemmer selv tempoet.

• Den konventionelle er det klassiske medlem, der trives med faste strukturer.

• Den spontane tager afgrænsede opgaver fra gang til gang uden langvarige forpligtelser. • Den kreative bidrager med idéer og kreative løsninger, ofte på projektbasis. • Den entreprenante er igangsætteren, der starter nye initiativer og skaber netværk. Kilde: Sådan rekrutterer du frivillige, Forlaget Ingerfair, 2018

Find den rolle, der passer til din tid og dine interesser Der er mange måder at engagere sig på. Her er tre forskellige roller, som alle er med til at skabe en velfungerende ejendom. Beboerrepræsentation: talerøret, der repræsenterer beboerne i dialogen med udlejer. Arbejdsgrupper: planlæggerne, der løfter konkrete projekter og aktiviteter. Hjælpehænder: dem, der giver en hånd, når der er brug for det.

13


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Det vigtigste er ikke at have en plan eller et facit, men at komme i gang Af Anja Gredal, trivselskoordinator

Hvad skal der til for at få en nyetableret beboerrepræsentation til at fungere? I Sandbakken/ Lerdalen syd for Aarhus har forperson Sanne og hendes hold gjort sig de første erfaringer. Her deler hun dem. Da Sanne blev valgt som forperson i marts, var det sammen med et helt nyt hold. Ingen af dem havde drømt om opgaven på forhånd, og der lå ingen færdig plan klar. Der var bare et ønske om at holde beboerrepræsentationen i gang på en ejendom med mange beboere. Et halvt år senere har de lært en del. Og noget af det vigtigste handler om at turde sætte rammer.

“ Der er en forventning om, at beboerrepræsentationen tager sig af alt. Det gør vi ikke,” siger Sanne. En beboerrepræsentation arbejder for fællesskabet som helhed, og det er ikke altid det samme som den enkeltes ønske. Netop derfor har Sannes hold brugt tid på at forklare ejendommens øvrige beboere, hvad de er sat i verden for, og hvad de ikke skal løse. Tydelige rammer gør arbejdet lettere For at få hverdagen til at hænge sammen

14

har repræsentationen indført klare arbejdsgange. Beboerne skal henvende sig på en fælles mailadresse frem for at tage dialogen på sociale medier. Og internt står holdet sammen, når en beslutning først er truffet.

“ Hvis vi beslutter noget, så bakker vi op om det, også selvom vi personligt ikke er enige,” forklarer Sanne. De har også brugt kræfter på at skabe overblik og lukke gamle sager, der havde kørt længe, inden det nye hold kom til. Prioritér, og bed beboerne tage del En af de vigtigste erfaringer handler om tid. Man kan ikke løse alt på én gang, og ingen kan forventes at lægge ubegrænset tid i en frivillig opgave. Derfor arbejder repræsentationen med en prioriteret liste, så de ved, hvad de bruger deres tid på. Og når en beboer kommer med en god idé, er svaret ikke altid, at repræsentationen tager over.

“ Hvis nogen får en god idé, skal de som udgangspunkt også selv være med til at drive den videre,” siger Sanne. Det handler ikke om at afvise nogen, men om at fællesskabet bliver stærkere, når flere løfter, frem for at en lille gruppe skal trække hele læsset. Det gør samtidig

opgaven overkommelig for dem, der har sagt ja til at være med. Der er allerede beboere, som på hver deres måde giver en hånd med. Det fungerer godt, og der er plads til flere aktiviteter, som beboerne selv sætter i gang. Samarbejdet med ejendommen En stor del af arbejdet foregår i dialog med ejendommens driftchef og vicevært, hvor holdet har lagt vægt på at komme med forslag frem for kun at stille krav. Hos PKA Ejendomme genkender man billedet.

“ De beboerrepræsentationer, der fungerer bedst, er ofte dem, der både tør sætte rammer og samtidig holder dialogen åben. Når den balance lykkes, mærker man det på hele ejendommen,” siger Anja Gredal, trivselskoordi­ nator i PKA Ejendomme. Hvorfor bruge tiden på det? Trods travlheden er Sanne ikke i tvivl om, at det giver mening.

“ Man begynder at se stedet og fællesskabet med nogle helt andre øjne. Og man har mulighed for at bidrage og sætte sit præg.”


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Er I klar til at tage ordet? Af Katja Ferrold, asset manager

En beboerrepræsentation giver jer en formel stemme i dialogen med os. Her er, hvad det kræver, og hvordan I kommer i gang. På mange af vores ejendomme er der beboere, der gerne vil gøre en forskel for fællesskabet. Nogle arrangerer spontane gårddage, andre banker på hos nye naboer og siger hej. Men uden en formel beboerrepræsentation kan det være sværere at samle kræfterne og sikre en løbende dialog mellem beboerne og os som udlejer. En beboerrepræsentation samler input og bringer beboernes perspektiver videre. Og med en beboerrepræsentation hører også muligheden for at søge midler fra Fællesskab­ spuljen til aktiviteter, der samler beboerne. I dag har cirka halvdelen af vores ejendomme en aktiv beboerrepræsentation. Vores ambition er, at flere kommer til. Ikke fordi vi kræver det, men fordi erfaringen viser, at det giver bedre dialog, stærkere fællesskaber og ejendomme, som beboerne trives i.

“ PKA Ejendomme arbejder målrettet for at styrke dialogen med beboerrepræsentationerne. De er en vigtig stemme for os, når vi planlægger vedlige­ holdelse og større projekter. Og de ser og ved ting om hverdagen på ejendommen, som vi ikke altid har mulighed for at kende.” Sisse Veje, boligchef

Hvad kræver det at starte? En beboerrepræsentation kan oprettes på ejendomme med mindst seks beboelseslejemål. Processen starter med et stiftende beboermøde, som enhver beboer kan indkalde til med mindst otte dages varsel. Alle beboelseslejere skal inviteres skriftligt, enten via opslag eller brev. På mødet skal mindst 50 procent af beboelseslejerne deltage, og et flertal af de fremmødte skal stemme for. Opnås det, er beboerrepræsentationen etableret. Hvis der ikke var 50 procent til stede, men et flertal af de fremmødte stemte for, gennemføres en skriftlig urafstemning. Stemmer et flertal af de afgivne stemmer for, er beboerrepræsentationen godkendt. Husk at dokumentere mødet med et referat, der viser, hvilke lejligheder der var repræsenteret, og hvad der blev besluttet. Send referatet til DEAS, så både de og PKA Ejendomme er informerede. Hvem kan stille op, og hvem bestemmer? Kun beboelseslejere og deres husstandsmedlemmer er valgbare og har stemmeret. Hver beboelseslejlighed har én stemme. I ejendomme med 13 eller flere beboelseslejemål vælges tre repræsentanter. I mindre ejendomme vælges én.

Fællesskabspuljen Har I en etableret beboerrepræsentation, kan I søge støtte til aktiviteter, der samler beboerne. Der kan søges beløb mellem 2.500 og 25.000 kr. to gange om året. Beløbet afhænger af ejendommens størrelse. Aktiviteten skal være åben for alle beboere og foregå på eller omkring ejendommen. Skriv til faellesskabspuljen@pka-ejendomme.dk for at få tilsendt ansøgningsskemaet. Det vil også være til at finde på vores nye hjemmeside efter den 1. september.

På samme møde vælger I suppleanter. En suppleant træder ind, hvis en repræsentant flytter eller stopper undervejs. Og posten er en god indgang, hvis du er nysgerrig, men ikke klar til at stille op som repræsentant. Du kommer tæt på arbejdet og kan finde ud af, om det er noget for dig, inden du selv tager en plads. Beboerrepræsentationen konstituerer sig selv: repræsentanterne aftaler indbyrdes, hvem der er forperson, kasserer og hvad de hver især tager ansvar for.

“ En forudsætning for at det fungerer godt er, at beboer­repræsentationen har beboernes opbakning og varetager flertallets interesser. Det er ikke en platform for enkeltpersoner, men et fælles projekt.” Lena Hartmann, chefjurist

Hvad giver det jer? Beboerrepræsentationen inddrages, når ejendommens vedlige­ holdelsesplan gennemgås, og orienteres om større projekter. Den er dialogpartner for os og for DEAS i det daglige og holder hvert år inden 1. april et beboermøde, hvor der aflægges beretning og regnskab, og repræsentanter vælges på ny. Og så er der Fællesskabspuljen. Ejendomme med en aktiv beboer­repræsentation kan søge støtte to gange om året til aktiviteter, der samler beboerne. Sommerfest, fællesspisning, oprydningsdag eller noget helt fjerde, idéen bestemmer I selv. Er I klar til at tage det første skridt, er I velkomne til at kontakte trivselskoordinator Anja Gredal, som kan hjælpe jer godt på vej.

15


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

50 år, og stadig fuld af liv Af Jannick Olsson, asset manager

Da Øster Fælledgaard på Østerbro fyldte 50 år, samlede over 80 beboere sig til grill i regnvejr og en levende fortælling om husets historie. Vi var med til en fødselsdag, der viste, hvad et halvt århundredes naboskab kan vokse sig til. Det regnede den søndag i april, da beboerne i Øster Fælledgaard samledes i gårdhaven. Men ingen lod sig slå ud af det. Et par gode kræfter fik tændt op i havegrillen, og snart bredte duften af grillpølser og grøntsagsspyd sig under halvtaget, hvor folk stod tæt og sludrede i læ for dråberne. Der var ingen hvide duge eller stiv pyntning. Og det var netop pointen.

“ Det var stadig grillvejr, selvom det regnede. Det var uformelt, og det var noget af det, der gjorde det rigtig godt,” fortæller Ebba Henker, der har boet i ejendommen i omkring 30 år og er aktiv i beboerrepræsentationen. Formand Gert Bechlund bød velkommen med en velkomstdrink, og beboer Peter Saxov, der er med i Østerbro Lokalhistoriske Forening, tog forsamlingen med på en rejse gennem ejendommens historie. En af de første beboere, der flyttede ind helt tilbage i 1976, blev hyldet med blomster og klapsalver. Et hus, der blev til af nødvendighed De første beboere flyttede ind i april 1976. Få ved, at huset faktisk skylder sin eksistens et helt andet byggeri. Da Nationalbanken skulle opføres i Københavns centrum, måtte der rives boliger ned, og kommunen krævede til gengæld, at et tilsvarende antal blev genopført et andet sted. Det blev til Øster Fælledgaard, opført i karakteristisk 70'er-stil med mørke teglsten, store altaner og vinduer fra gulv til loft.

16

Et halvt århundrede senere er ejendommen stadig både eftertragtet og elsket. Beboerne værner om den særlige arkitektur, og lige så meget om hinanden. Et fællesskab, der bygges hver dag Gennem årene har beboerne selv skabt traditioner. Fællesspisning, fastelavn, sommerfester, kulturaftener, gymnastikhold og hyggestunder i biblioteket. Ejendommen rummer både selskabslokaler, fitness­center, sauna og tagterrasse, som bliver brugt flittigt. For Ebba er det de små ting i hverdagen, der betyder mest.

“ Det betyder, at man kigger efter hinanden. Man hjælper med at vande hinandens blomster og andre små ting. Det betyder rigtig meget.” Hun hæftede sig især ved fremmødet til festen.

“ Det var dejligt at se så mange mennesker, der dukkede op. Også mange, der ikke plejer at komme.” Jubilæet blev støttet af Fællesskabspuljen. Og når man ser alle beboerne, der mødte op den regnvåde søndag i april, er der ingen tvivl om, at de 50 år har skabt noget, der rækker langt ud over mursten.

“ Jeg håber, det bliver ved med at være et dejligt sted at bo, hvor vi bevarer ejendommens særlige 70'er-stil og det gode sociale samvær,” siger Ebba.


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Hurtigere hjælp, når du opretter sagen selv Af Ole Tange, teknisk chef

Den hurtigste vej til hjælp i hverdagen går gennem nogle få klik. Men hvad sker der egentlig, når du opretter en sag, og hvem tager den, hvis uheldet er ude midt om natten? I sidste nummer fortalte vi, at den hurtigste vej til hjælp går gennem vores online serviceplatform. Nu kan vi se, hvor mange der bruger den. I første kvartal af 2026 oprettede beboerne 6.312 henvendelser, og bruger vi det som pejlemærke for hele året, forventer vi omkring 25.000 henvendelser i 2026. Platformen er blevet taget godt imod. 83 procent af beboerne er tilfredse med den hjælp, de får gennem platformen, og det skyldes ikke mindst, at en sag, du opretter online, kommer hurtigere videre. 10% 7%

“ Når du opretter en sag på vores online serviceplatform, kan vi reagere både hurtigere og mere præcist, end hvis du for eksempel sender en mail. Oplysningerne er der fra start, så vi kan sætte en vicevært eller en håndværker i gang med det samme.” Ole Tange, teknisk chef

Du vælger selv, hvordan du kontakter os. Har du brug for at tale med et menneske, kan du altid ringe til vores hovednummer 87 800 900 eller skrive en mail til os på info@pka-ejendomme.dk. Du kan også få hjælp uden for normal åbningstid. Opstår der en akut skade om aftenen eller natten, bliver du stillet videre til vores døgnservice. Over de seneste tolv måneder tog denne service imod 1.583 opkald, og langt de fleste blev løst med det samme over telefonen. Kun 65 gange var det nødvendigt at rykke fysisk ud. Uanset tidspunktet sidder der altså et menneske klar til at hjælpe dig. Næste gang noget driller i din bolig, så opret en sag på opgave.pka-ejendomme. dk. Det er den hurtigste vej til, at vi kan hjælpe dig. Tallene kort Henvendelser via den online serviceplatform: 6.312 i første kvartal 2026, og en forventning om cirka 25.000 på et helt år.

83% Tilfreds Passiv Ikke tilfreds

Få hjælp i hverdagen Brug vores online serviceplatform til at oprette driftsrelaterede sager døgnet rundt. Scan QR-koden eller besøg opgave.pka-ejendomme.dk

Tilfredshed: På platformen har 83 procent af beboerne angivet, at de er tilfredse. Døgnservice: 1.583 opkald uden for åbningstid over tolv måneder, hvoraf 65 førte til, at vi rykkede ud.

17


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Elaftale for beboere Af Christian Barsøe, indkøbschef

Mange af vores ejendomme køber el gennem en fælles aftale. Som beboer har du mulighed for at vælge samme el­ leverandør til dit eget elforbrug, hvis du ønsker det.

Du kan læse mere om aftalen og eventuelt tilmelde dig ved at scanne QR-koden. Alternativt kan du kontakte NRGi's kundeservice på telefon 70 11 45 00.

Valg af elleverandør er frivilligt, og du kan frit vælge den løsning, der passer bedst til dine behov.

Husk at have følgende klar:

Aftalen er indgået med NRGi, som også leverer el til fællesinstallationerne i en række af vores ejendomme. Hvis du vælger samme leverandør, bliver din elaftale indgået direkte med NRGi på de vilkår, der gælder for aftalen. Yderligere information om aftalen, priser og vilkår findes på NRGi's hjemmeside.

“ Vi forhandlede vilkårene for ejendommene først, og så fik vi forhandlet, at beboere kan indgå en elaftale hos samme leverandør. Det er et frivilligt tilvalg, og det er op til dig selv at vurdere, om aftalen passer til dit forbrug.”

Spørgsmål og svar: Er jeg forpligtet til at vælge aftalen? Nej. Valg af elleverandør er helt frivilligt. Leverer PKA Ejendomme strøm? Nej. PKA Ejendomme leverer ikke strøm. Eventuelle elaftaler indgås direkte mellem beboeren og elleverandøren. Hvor kan jeg læse mere? Du finder information om priser, vilkår og produkter hos NRGi.

Hans Andersen, ESG-chef

NRGi betaler et markedsføringstilskud til PKA Ejendomme på 437,50 kr. for hver ny elaftale, der oprettes på vores ejendomme. Hvis for eksempel 1.000 beboere vælger aftalen, vil det samlede tilskud udgøre 437.500 kr. Hele beløbet går ubeskåret til Fællesskabspuljen, så midlerne kommer beboerne til gode gennem aktiviteter og fællesskabsprojekter på ejendommene. PKA Ejendomme modtager ikke betaling til driften eller som fortjeneste på den enkelte elaftale. Eventuelle markedsføringstilskud går til Fællesskabspuljen og anvendes til aktiviteter og fællesskabsprojekter på ejendommene.

18

• • • • • •

Navn Adresse CPR-nummer (alle 10 cifre) Mobilnummer E-mail Ønsket betalingsmetode (Betalingsservice, MobilePay eller indbetalingskort)


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Et sundt indeklima

Af Hans Andersen, ESG-chef

Når efteråret rykker indenfor, bruger vi alle flere timer i boligen. Med nogle få vaner kan du holde luften frisk og fugten nede hele vinteren igennem. Vi driver dine ejendomme efter Svanemærket bygningsdrift, som du kunne læse om i forrige nummer. En del af det arbejde handler om dit indeklima, blandt andet gennem screening for fugt og skimmel og information om korrekt udluftning. Den gode luft begynder altså hos os, men den fortsætter i din hverdag, og dine vaner gør en større forskel, end man

1. Luft ud flere gange om dagen Luft ud 2 til 3 gange dagligt i 5 til 10 minutter, også om vinteren. Du får mest ud af det ved at skabe gennemtræk og åbne flere vinduer på én gang, og ved at lufte ekstra ud efter bad, under madlavning og om morgenen i soveværelset.

2. Hold øje med fugten En luftfugtighed mellem 40 og 60 procent holder skimmelsvampen væk. Brug emhætte og udsugning, og lad dem køre fem minutter efter brug, tør vandet af på badeværelset, og undgå at tørre tøj inde. Et hygrometer koster under 100 kroner og gør det nemt at følge med.

skulle tro. I den blå boks nedenfor er fem råd til en sund bolig i den kolde sæson.

“ Et godt indeklima er et samspil mellem vores drift og beboernes egne vaner. Vi screener for fugt og skimmel som en fast del af Svanemærket, og melder du tidligt ind, kan vi nå at handle, før et lille problem bliver til et stort.” Ole Tange, teknisk chef

Reagér, hvis du ser tegn på problemer Nogle gange er fugt mere end en vane. Kontakt os, hvis du oplever dug på indersiden af ruderne, en muggen lugt eller sorte eller grønne pletter på væggene. Skriv din mistanke på vores online serviceplatform, eller tag fat i din vicevært.

3. Hold en jævn temperatur De fleste har det rart ved 20 til 22 grader om vinteren. Sluk ikke helt for varmen i enkelte rum, og hold nogenlunde samme temperatur i hele boligen, så du undgår kolde overflader, hvor fugten kan samle sig.

4. Giv luften plads til at bevæge sig Hold ventiler og riste åbne, og giv 3 til 5 centimeters luft mellem større møbler og de kolde ydervægge. Så kan luften cirkulere frit også bag skabe og sofaer.

5. Begræns forureningen indenfor Brug emhætten, når du laver mad, luft ud, når du tænder stearinlys, og vælg svanemærkede rengøringsmidler frem for unødige kemikalier. Jævnlig rengøring holder samtidig støvet nede.

19


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Når det uventede sker, er vi forberedte Af Kim Gustav Hansen, driftschef

En sprunget vandledning midt om natten. Røg i opgangen. De færreste af os ved lige, hvem vi skal ringe til. Det har vi lavet om på. Beredskab er et ord, der kan lyde af alarmer og store ulykker. Men i hverdagen handler det mest om, at nogen har tænkt situationerne igennem på forhånd, så du ikke skal stå alene med dem, hvis de opstår. Ansvaret fulgte med hjem Da PKA Ejendomme tog driften af ejendommene hjem efter mere end 30 års outsourcing, fulgte ansvaret for beredskabet med. Derfor er vi i gang med at bygge en beredskabsplan, der ruster os til at håndtere brand, oversvømmelse og andre uforudsete situationer på tværs af vores ejendomme. Vi har lagt en fuld beredskabsplan og går i gang hen over vinteren og frem mod 2027 med at rulle sikkerhedsinstrukser ud på ejendommene, så hjælpen er sat i system, før der bliver brug for den. Du skal bare ringe ét sted En af de ting, du vil kunne mærke som beboer, er, at der er ét nummer at ringe til. Det gælder hele døgnet, uanset om det er en sprunget vandledning klokken to om natten eller noget mere alvorligt. Er der fare for liv, ringer du selvfølgelig 112 først. Ellers ringer du til os, og så sørger vi for, at den rette hjælp kommer frem. I samme periode sætter vi et opslag op i din opgang. Det viser kort, hvad du skal gøre, hvis der opstår en hændelse, og hvem du kontakter. Det er en god idé at kaste et blik på det, når det hænger der. Så ved du, hvor du har det, hvis du en dag får brug for det. Det vi helst aldrig får brug for Beredskabsplanen er noget af det, vi allerhelst aldrig får brug for. Men den giver

20

alligevel ro, for vi ved, at den er på plads den dag, der sker noget. Det er sådan, vi mener, en ansvarlig udlejer skal arbejde. Der er kun få ting, vi beder dig om at hjælpe med i hverdagen. Det første er at orientere dig, når sikkerhedsinstrukserne er hængt op i din opgang. Du kan sammen­ligne det med at høre sikkerhedsgennemgangen på et fly, inden det letter. Det tager et øjeblik, og det kan gøre en forskel, hvis uheldet er ude. Det andet er at holde opgangen fri. Hvorfor det betyder så meget, kan du læse på næste side.

“ Beredskab er ikke noget, man kan improvisere sig til, når situa­ tionen først er der. Derfor bygger vi det op i god tid, så beboerne kan regne med, at vi ved, hvad vi gør, også når noget går galt.” Ole Tange, teknisk chef

Ét nummer hele døgnet Du behøver ikke huske flere numre. Ved en hændelse på ejendommen ringer du til PKA Ejendommes alarmnummer, og så tager vi den derfra. • Telefon: +45 87 800 900, hele døgnet. • Er der fare for liv, for eksempel ved brand eller alvorlig ulykke, ringer du selvfølgelig 112 først og derefter til os. • Er der ikke brug for politi, ambulance eller brandvæsen, ringer du kun til os.


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

En fri opgang kan redde liv Af Kristian Lildholdt Hansen, driftschef

Opgangen er mere end en vej ind og ud af din bolig. Den er ejendommens flugtvej, og den skal være fri, når det gælder. De fleste af os tænker ikke over det til daglig. Barnevognen holder der, fordi det er praktisk. Cyklen og løbehjulet er parkeret et øjeblik, fordi kælderen er langt væk. Gummistøvlerne og vinterstøvlerne står på dørmåtten, fordi de er våde. Og den gamle stol, der ikke rigtig hører hjemme nogen steder, er endt for enden af trappen, fordi der ikke var andre muligheder. Det er meget menneskeligt. Men en opgang, der ikke er fri, fungerer ikke som flugtvej, hvis det brænder. Bygningsreglementet stiller klare krav til, at flugtveje skal holdes fri for genstande. Det gælder sko, møbler, barnevogne, cykler og alt andet, der kan spærre vejen eller udgøre en brandrisiko. Som udgangspunkt må der kun ligge en dørmåtte foran din dør. Reglerne er ikke til for at genere nogen. De er til for at sikre, at alle kan komme ud, og at redningsbered­ skabet kan komme ind.

Vi tager beredskabet seriøst Hos PKA Ejendomme arbejder vi på at styrke beredskabet på tværs af vores ejendomme. Vi er i gang med en beredskabsplan, der skal gøre os bedre rustet til at håndtere brand, oversvømmelse og andre uforudsete situationer. Frem mod 2027 vil vi rulle sikkerhedsinstrukser ud på ejendommene, så du altid ved, hvad du skal gøre, hvis ulykken er ude.

Det må ikke stå i opgangen Disse genstande hører ikke til i opgangen, trappeopgangen eller andre flugtveje: • Barnevogne og klapvogne. Disse hører til i cykelkælderen eller det anviste opbevaringsrum. • Cykler, løbehjul, løbecykler og lignende. Brug cykelkælderen eller de udendørs cykelstativer. • Sko, støvler og fodtøj af enhver art.

“ En fri opgang er noget af det vigtigste, vi kan bede vores beboere om at bidrage til. Vice­ værterne holder øje, og hvis der står noget, der ikke må være der, tager de en snak med beboeren om det. Det er ikke for at være besværlige. Det er fordi vi har et fælles ansvar for, at ejendommen er sikker for alle, der bor der.”

• Møbler, kasser og opbevaringsgenstande af enhver art.

Ole Tange, teknisk chef

Vidste du, at du kan finde gratis kurser om brandsikkerhed og hjemmeberedskab?

• Brandfarlige materialer, herunder gasflasker og kemikalier. Er du i tvivl, kan du kontakte din vicevært.

Hvad gør du, hvis naboen stiller ting i opgangen? Stiller naboen altid sine sko, affaldsposer og andre ejendele foran hoveddøren?

Flere organisationer og beredskaber tilbyder gratis kurser, e-læring og materialer om brand og sikkerhed i hjemmet. Et eksempel er Beredskabsforbundet, der blandt andet har et kursus om brand og et om, hvordan du klarer dig, hvis strøm, vand eller varme svigter. Du kan tage det fra din computer eller møde op på et hold.

• Start med en venskabelig snak. Fortæl naboen, at det ikke er tilladt at stille ting i opgangen, og at det handler om alles sikkerhed.

Se udbuddet på beredskab.dk/ bliv-kriseparat

• Hvis det ikke hjælper, er du velkommen til at kontakte os eller din vicevært. Vi tager en dialog med beboeren om det.

Du kan også finde gode råd om røgalarmer og flugtveje hos Beredskabsstyrelsen på brs.dk og hos dit lokale beredskab.

Du må ikke selv fjerne naboens ting.

21


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Hvad dækker ejendommens forsikring – og hvad skal du selv sikre dig? Af Ole Tange, teknisk chef

For at undgå både over- og underforsikring er det vigtigt at kende forskellen på, hvad ejendommens fælles forsikring dækker, og hvad du som beboer selv skal forsikre. Her får du overblikket.

Overblik: Hvem dækker hvad? Område / Skade

Ejendommens forsikring

Brand i bygning

X

Din egen forsikring

X

Skader på dine møbler Ejendommens forsikring – hvad er dækket? Ejendommens forsikring er tegnet af ejeren og dækker typisk selve bygningen og de fælles installationer. Den dækker som udgangspunkt: • Bygningens konstruktion (tag, ydermure, fundament mv.) • Fællesarealer (trappeopgange, kældre og lofter) • Faste installationer (vand, varme, el og rør) • Glas- og kummeforsikring (fx vinduer og håndvaske) • Bygningsskader ved brand, storm, skybrud og vandskade fra rørinstallationer Din egen forsikring – hvad skal du selv have? Som beboer bør du tegne dine egne forsikringer, da ejendommens forsikring ikke dækker dine personlige ejendele eller dit ansvar. Du bør have: • Indboforsikring • Ansvarsforsikring, der ofte er inkluderet i indbo­forsikringen • Eventuel glas- eller sanitetsudvidelse, hvis den ikke er dækket via ejendommen • Elektronikforsikring, som er valgfri, men kan anbefales, hvis du har dyrt udstyr Genhusning og opmagasinering ved skade Hvis din bolig bliver ubeboelig efter en skade, er det som udgangspunkt din egen indboforsikring, der skal dække udgifter til: • Midlertidig genhusning • Opmagasinering af dit indbo • Eventuelle ekstraudgifter, mens du bor et andet sted Selvom ejendommens forsikring dækker skaden på bygningen, omfatter den normalt ikke dine personlige udgifter til genhusning. Derfor anbefaler vi, at du sikrer dig, at din indboforsikring dækker genhusning og opmagasinering, hvis skaden er dækningsberettiget.

22

Vandskade fra rør

X

X (delvist)

X

Tyveri fra din bolig Smadret vindue

X

Din personlige ansvarsskade Fællesarealer

X (evt.)

X X

Vigtigt at være opmærksom på • Selvrisiko: Ved skader, som ejendommens forsikring dækker, kan der være en selvrisiko. • Forbedringer: Har du selv forbedret din bolig, fx med et nyt køkken, skal du ofte selv forsikre forbedringen. • Dokumentation: Gem altid kvitteringer, og tag billeder af dine værdifulde ejendele. • Lejer og ejer: Lejere og ejere kan have forskellige forpligtelser. Tjek din kontrakt. Sådan undgår du over- og underforsikring • Tjek, om din indboforsikring allerede dækker ansvar og glas • Undgå dobbeltdækning, fx på glas, hvis ejendommen allerede dækker det • Vurder værdien af dine ejendele realistisk • Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl

Har du spørgsmål? Er du i tvivl om din dækning, anbefaler vi, at du kontakter dit forsikringsselskab. Kort sagt: Ejendommen dækker selve bygningen, mens du selv sørger for dine ting og dit ansvar.


Nr. 4 | Efterår 2026

BOLIGBREVKASSEN

Dine spørgsmål om hverdagen som beboer – vores svar og gode råd Vi får mange gode spørgsmål fra jer beboere. Her er nogle af de mest typiske – måske genkender du dem? Har du selv et spørgsmål, kan du skrive til boligbrevkassen@pka-ejendomme.dk. Vi udvælger et par stykker af generel interesse til hvert nummer.

Spørgsmål:

Spørgsmål:

Hvad betyder det for mig, at min ejendom har Svanemærket bygningsdrift?

Hvad gør jeg med storskrald og affald, der ikke passer i de almindelige beholdere?

Svar: Svanemærket bygningsdrift er det nordiske miljømærkes standard for, hvordan en ejendom drives i hverdagen. Det stiller konkrete krav til blandt andet energi- og vandforbrug, indeklima, valg af materialer og rengøring samt til, hvordan vi planlægger vedligeholdelsen.

Svar: Storskrald, for eksempel møbler, madrasser eller større elektronik, må ikke stilles i opgangen eller ved de almindelige affaldsbeholdere i gården. Ordningen er forskellig fra ejendom til ejendom og følger kommunens regler. Nogle steder er der en fast storskraldsordning, andre steder skal du selv aflevere på den lokale genbrugsplads.

For dig som beboer betyder det en ejendom, der passes systematisk og med omtanke for både miljø og sundhed. Det kan du mærke i dagligdagen, for eksempel gennem fokus på et godt indeklima, brug af svanemærkede rengøringsmidler og malinger og løbende overvågning af forbruget på ejendommen. Kravene bliver kontrolleret hvert år af Miljømærkning Danmark, så standarden holdes ved lige. Du kan læse mere i Beboermagasinet nr. 3/2026.

Er du i tvivl om, hvad der gælder hos dig, er du velkommen til at spørge din lokale vicevært. Har du møbler eller ting, der stadig kan bruges, kan de ofte få nyt liv hos en nabo eller via en genbrugsordning frem for at ende som affald. Bemærk: Boligbrevkassen er kun til magasinet. Ved daglige driftsrelaterede spørgsmål skal du kontakte din vicevært eller bruge vores online serviceplatform. Til gengæld er du meget velkommen til at bruge brevkassen til at dele forslag til emner i kommende magasiner.

23


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Vedligeholdelse i boligen: Det står du for, og det hjælper vi med Af Ole Tange, teknisk chef

Vi får ofte spørgsmål fra beboerne om, hvilke arbejder i boligen du selv skal stå for, og hvad vi som udlejer tager os af. Det kan være svært at gennemskue i hverdagen. Derfor har vi samlet et kort og konkret overblik, så du hurtigt kan se, hvad du selv skal tage dig af, og hvad vi hjælper med. Renholdelse: Det sørger du selv for i hverdagen Renholdelse betyder, at du holder boligen ren og passer godt på den i hverdagen. Det gør du blandt andet for at forebygge fugt, slid og skader, for eksempel skimmel. • Du står for eksempel for støvsugning, rengøring af køkken og bad samt tilhørende hvidevarer, afkalkning, udluftning og rensning af afløb. Vær varsom med skrappe rengøringsmidler, og vælg i stedet nogle, der er skånsomme for boligen og for miljøet. Indvendig vedligeholdelse: Det skal du som regel selv ordne Hvis du via din lejeaftale har overtaget den indvendige vedligeholdelse, betyder det, at du selv har ansvaret for at vedlige­ holde de synlige flader i boligen. Det vil sige, at du i disse tilfælde har ansvaret for det almindelige slid og ælde på disse flader, som opstår ved din daglige brug af lejligheden. • Det kan for eksempel være maling af vægge og lofter, tapetsering, maling af døre, karme, paneler og radiatorer eller slibning og lakering af slidte træ­ gulve, så boligen igen fremstår pæn og velholdt.

24

Låse og nøgler: Det har du altid ansvar for • Du har ansvar for låse og nøgler i hele den periode, du bor i boligen.

Udvendig vedligeholdelse: Det tager vi os af – med få undtagelser Udvendig vedligeholdelse omfatter de dele af ejendommen, der ligger uden for boligen, og de dele inde i boligen, som ikke hører under den indvendige vedlige­ holdelse. Det er som udgangspunkt os som udlejer, der har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse. Det kan dog være, at du via din lejeaftale har overtaget en del af den udvendige vedligeholdelse, for eksempel vedligeholdelse af have, installationer eller hårde hvidevarer.

Tip: Du kan se i § 11 i din leje­ kontrakt, om du har en såkaldt udvidet vedligeholdelsespligt og hvad den omfatter. • Vi tager os for eksempel af tag, facade, opgange, kælder, fællesvaskeri, stier og andre fællesarealer. Som regel er det også os, der har ansvaret for tekniske installationer som el, vand, varme, radiatoranlæg, sikringsskab og andre faste installationer i boligen. • Det kan dog være, at du via lejeaftalen har en udvidet vedligeholdelsespligt og derfor selv skal vedligeholde eksempelvis din terrasse eller nogle af lejemålets installationer.


Nr. 4 | Efterår 2026

Misligholdelse: Når skaden skyldes forkert brug Misligholdelse betyder, at der er opstået en skade som følge af forkert brug eller manglende pasning af boligen. Det er altså noget andet end almindeligt slid, som naturligt opstår med tiden. Misligholdelse kan også opstå, hvis den almindelige vedligeholdelse er blevet forsømt over længere tid. Hvis der er tale om misligholdelse, kan vi bede dig om at betale for at få skaden udbedret. • Det kan for eksempel være tilstoppede afløb, mærker eller skader på gulve, der gør en fuldslibning nødvendig før nylakering, borehuller i fliser, forkert udført maling, brandmærker på bordpladen eller inventar, der er blevet ødelagt. Når du flytter ud Når du flytter, skal du aflevere boligen i den stand, der fremgår af din lejeaftale. Du hæfter ikke for almindeligt slid og ælde på bygningsdelene. Men hvis de flader, som du har overtaget pligten til den indvendige vedligeholdelse for, trænger til behandling for at fremstå pæne og klar til den nye lejers indflytning, er det dig, der skal betale for arbejdet. Du hæfter også for misligholdelse. Det betyder, at hvis der konstateres skader, som ikke skyldes almindeligt slid og ælde, har du ansvaret for, at de bliver udbedret.

ARTIKEL

Emne

Ansvar

Konkrete eksempler

Renholdelse

Lejer

Støvsugning, gulvvask, rengøring af køkken og bad, afkalkning, udluftning og rensning af afløb.

Indvendig vedligeholdelse

Lejer, hvis lejer har overtaget den indvendige vedligeholdelse via lejeaftalen

Maling af vægge og lofter, tapetsering, maling af døre, karme, paneler og radiatorer samt slibning og lakering af slidte trægulve.

Udvendig vedligeholdelse

Udlejer, medmindre lejer har overtaget ansvaret via lejeaftalen

Tag, facade, opgange, kælder, fællesvaskeri, stier og andre fællesarealer.

Tekniske installationer

Udlejer, medmindre lejer har overtaget ansvaret via lejeaftalen

El, vand, varme, radiatoranlæg, sikringsskab og andre faste installationer i boligen.

Hårde hvide­ varer og inventar

Udlejer, medmindre lejer har overtaget ansvaret via lejeaftalen

Komfur, ovn, køleskab, emhætte, skabe og andet inventar, der følger med boligen.

Låse og nøgler

Lejer

Dine nøgler, ekstra nøgler og udskiftning, hvis en nøgle bliver væk.

Have og terrasse

Lejer, hvis det står i lejekontrakten/ husordenen

Græsslåning, ukrudt, hækklipning og almindelig pasning af terrassen eller haven.

Misligholdelse

Lejer kan blive ansvarlig for udgiften

Tilstoppede afløb, mærker eller skader på gulve, ødelagte skabe, fugtskader ved manglende udluftning eller forkert udført maling.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i din bolig, eller hvad der står i din lejekontrakt, er du velkommen til at kontakte vores ejendomsadministrationsselskab, DEAS. De hjælper dig gerne.

25


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Når en huslejesag går videre til boligretten Af Cindy Christiansen, jurist

De fleste uenigheder mellem lejer og udlejer om husleje bliver løst i huslejenævnet eller ankenævnet. Sådan skal det også gerne være. Men nogle sager får betydning for mere end den enkelte bolig eller bygger på et grundlag, der står uklart. Når det sker, kan det være nødvendigt at lade boligretten vurdere sagen. Det gør vi for at få afklaret, hvilket grundlag denne og lignende sager skal vurderes efter.

grund af deres generelle kendskab til lejeniveauet i området og tidligere afgørelser. Hvis en tidligere afgørelse senere bliver ændret i boligretten, får nævnene ikke automatisk besked. Det betyder, at en ny sag i et huslejenævn kan blive vurderet ud fra et grundlag, som retten allerede har ændret. I de situationer kan det være nødvendigt at gå videre med sagen igen, så grundlaget bliver ensartet og fair for alle berørte boliger.

“ Vi ønsker ikke at anke sager til boligretten, men når vi modtager en huslejenævnsafgørelse, som vi mener er forkert, skal vi reagere og vurdere, om sagen skal ankes. Mange afgørelser kan vi godt acceptere, selv om vi måtte være uenige. Men hvis sagen er principiel, eller hvis den kan få betydning for lejefast­ sættelsen i mange andre lejemål og dermed for ejendommenes afkast, er vi nødt til at tage den videre til boligretten.”

Boligretten går typisk mere konkret til værks og besigtiger sammenlignelige boliger. Derfor kan vurderingen nogle gange blive en anden. Det betyder ikke nødvendigvis, at lejen skal op, men at den bliver fastsat så korrekt og ensartet som muligt. På den måde kan vi ramme et lejeniveau, der passer til boligens kvalitet og de regler, der gælder på området. Det er særligt vigtigt for retssikkerheden, fordi én afgørelse kan få betydning for andre lignende boliger.

Lena Hartmann, chefjurist

Sådan kan en sag udvikle sig En sag begynder typisk med, at en lejer mener, at huslejen er for høj og sender sagen til huslejenævnet. Hvis husleje­ nævnet eller ankenævnet ændrer huslejen, og der stadig er tvivl om det rigtige niveau, kan sagen gå videre til boligretten. Her ser retten på sagen igen og vurderer blandt andet, om lejen svarer til det niveau, der gælder for tilsvarende boliger i området. Nævnene vurderer ofte sagen på bag-

26

Det samme kan ske ved lejestigninger Den samme problemstilling kan opstå, når vi varsler en lejestigning, for eksempel efter forbedringer i ejendommen eller som følge af stigninger i det omkostningsbestemte budget for ejendommen. Hvis lejerne gør indsigelse, vurderer huslejenævnet, om varslingen er korrekt. I praksis kan der desværre være stor forskel på, hvordan huslejenævn i forskellige kommuner vurderer det samme spørgsmål. Også i de sager kan der derfor være behov for at få afklaret, hvad der er det rigtige grundlag. Det kan for eksempel handle om, hvor stor en del af udgiften til nye vinduer der kan indgå i en lejestigning, eller om en budgetpost er drift eller vedligeholdelse. På den måde bliver rammerne mere klare og ensartede for både beboere og udlejer.

En sag om varsling af lejeforhøjelse starter ofte med en indsigelse fra beboerrepræsentationen. Hvis sagen går videre til retten, kan beboerrepræsentationen dog ikke være part i sagen. Derfor modtager hver af de berørte lejere sin egen formelle stævning. Det kan virke overvældende, men det er en nødvendig del af processen. Som lejer kan du vælge at acceptere varslingen på det tidspunkt, og så behøver du ikke være med i den videre sag. Der kan gå lang tid, før husleje­ nævnet træffer afgørelse i en sag om varsling af lejeforhøjelse. Derfor kan det være en god idé, at beboerrepræsentationen løbende orienterer lejerne om status, så en afgørelse eller en eventuel stævning ikke kommer som en overraskelse.


Nr. 4 | Efterår 2026

ARTIKEL

Omkostningsbestemt husleje: Din husleje følger ejendommens udgifter Af Lena Hartmann, chefjurist

Når din husleje er omkostningsbestemt, bliver den beregnet ud fra ejendommens faktiske udgifter. Det gælder for eksempel udgifter til bygningsforsikring, viceværtservice, serviceaftaler, snerydning og administration. I huslejen indgår også et afkast og hensættelser til vedligeholdelse, som er fastsat efter leje­ lovens regler.

Sådan ender de fleste sager I de fleste ejendomme godkender beboerrepræsentanterne budgettet efter deres gennemgang. I så fald får beboerne besked om, at budgettet er godkendt, og at lejeforhøjelsen bliver gennemført som varslet. Hvis du er uenig, har du stadig mulighed for selv at indbringe sagen for nævnet.

Et nyt budget hvert år Hvert år udarbejder vi et nyt budget for ejendommen. Budgettet bygger både på de udgifter, der har været i det seneste år, og på de udgifter, vi forventer i det kommende år. Hvis udgifterne stiger, kan huslejen også stige. Formålet er at sikre en sund og langsigtet drift af ejendommen.

Ikke alle boliger har omkostningsbestemt husleje Omkostningsbestemt husleje gælder ikke nødvendigvis alle lejemål i ejendommen. Er dit lejemål for eksempel gennemgribende moderniseret og udlejet efter lejelovens § 19, stk. 2 til det lejedes værdi, vil lejen typisk ikke blive reguleret med stigninger i det omkostningsbestemte driftsbudget, men efter udviklingen i nettoprisindekset. Derfor kan det være, at din nabo modtager en omkostningsbestemt huslejevarsling i september, mens du modtager meddelelse om nettoprisregulering i december - eller omvendt. Det fremgår af din lejekontrakt, hvilke regler der gælder for netop din bolig.

Budgetterne bliver udarbejdet af ejendommens administrator (DEAS) og kontrolleret, inden de sendes ud. Hvis der er særlige poster, som kræver en nærmere vurdering, bliver de drøftet med PKA Ejendomme. Budgetterne bliver udarbejdet efter gældende regler og den praksis, der gælder på området. Hvis der er beboerrepræsentation i din ejendom, modtager beboerrepræsentanterne materialet, før det sendes til de øvrige lejere. De kan stille spørgsmål til budgettet, bede om yderligere dokumentation og gøre indsigelse på vegne af alle lejere i ejendommen, hvis de er uenige i de varslede ændringer. Hvis vi ikke er enige Hvis vi modtager spørgsmål eller indsigelser, vil vi først forsøge at finde en løsning og forklare, hvordan budgetposterne er beregnet, og hvorfor vi vurderer, at de er rimelige og nødvendige. Reglerne på området er dog ikke altid helt klare, og praksis kan variere fra kommune til kommune. Derfor kan der i nogle tilfælde være uenighed om, hvilke udgifter der må indgå i budgettet. Kan vi ikke blive enige, skal sagen indbringes for huslejenævnet. Nævnet gennemgår herefter materialet og træffer afgørelse om, hvorvidt varslingen er gyldig, og om lejeforhøjelsen er beregnet korrekt. Hvad der sker, mens sagen behandles I nogle kommuner er sagsbehandlingstiden lang, og derfor kan der gå op til flere år, før der kommer en afgørelse. Imens kan der kun opkræves en midlertidig stigning på op til 15 kr. pr. m². Når sagen er afgjort, bliver huslejen reguleret. Det betyder, at du enten kan blive opkrævet resten af den varslede stigning, eller at du kan få penge tilbage, hvis nævnet nedsætter forhøjelsen.

27


Hvem skal du kontakte? Vi har lavet en oversigt over, hvornår du skal kontakte DEAS, og hvornår det er os i PKA Ejendomme, du skal have fat i. Så lander din henvendelse det rigtige sted med det samme. Du finder også oplysningerne på pka-ejendomme.dk og opslag i din ejendom. Situation

Kontakt DEAS

Kontakt PKA Ejendomme

Ansøgning om en ledig bolig

x

Fejl og mangler i din lejlighed, for eksempel vvs, hvidevarer, el og låse

x

Problemer med varme, vand eller el i ejendommen

x

Akutte skader uden for åbningstid

x

Fællesarealer, affald, parkering og depotrum

x

Booking af fælleslokale

x

Din lejekontrakt og dit lejeforhold

x

Husleje, varslinger og reguleringer

x

Forbrugsregnskab for varme og vand

x

Den indvendige vedligeholdelseskonto

x

Husorden, klager og indsigelser

x

Fremleje, opsigelse og fraflytning

x

Skal du kontakte PKA Ejendomme?

Skal du kontakte DEAS? Kontakt administrationsteamet direkte. Administrationsteam 6 Telefon 39 46 69 06 admteam6@deas.dk

Vi anbefaler, at du bruger vores online serviceplatform til daglige henvendelser om din bolig og ejendommen. Her kan du oprette en sag døgnet rundt og vedhæfte billeder, og du får besked, når sagen er løst. Scan QR-koden eller besøg opgave.pka-ejendomme.dk Ved akutte skader uden for åbningstid: ring til 87 800 900. Leder du efter en anden bolig? Du finder vores ledige boliger på pka-ejendomme.dk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Beboermagasinet Nr_4_efterår_2026 by pka-ejendomme - Issuu