Den lille spejderuge: Lærerhæfte med beskrivelser af aktiviteter og ugens forløb
4. Udgave, 4. oplag, trykt i 70.000 eksemplarer
De grønne pigespejdere * Arsenalvej 10 * 1436 København K spejderuge@pigespejder.dk * www.denlillespejderuge.dk * www.pigespejder.dk
Den lille spejderuge er udviklet af:
Layout: Heyday A/S 2019
Layout redigeret af: Johnsen Print & Digital Media A/S Illustration: Sofie Milword, Illustreg
Skrevet af:
Christina Faarup
Hilde Nybo Breum
Laura Cecilie Strauss Hansen
Lone Iversen
Mia Kjærgaard Larsen
Pernille Nymark Koch
Indhold redigeret af:
Danna Galor 2025
Billeder:
Heyday, De grønne pigespejdere, Christian Blom-Bloch & Morten Hatting Voltelen
I samarbejde med børnehaveklasseforeningen
VELKOMMEN
TIL DEN LILLE SPEJDERUGE
Kære børnehaveklasseleder
I dette lærerhæfte finder du aktivitetsmateriale til fem temadage, der har til formål at styrke dine elevers naturnysgerrighed og klassens fællesskab. Temaugen består af et tilrettelagt ugeskema med spejderaktiviteter og en række fysiske spejdermaterialer, der vækker spejderugen til live. I hæftet her får du først en introduktion til Den lille spejderuge som koncept og metode. Derefter kan du bladre dig igennem ugens aktiviteter, hvor du også finder en materialeliste og en oversigt over, hvad du skal forberede til den enkelte aktivitet.
Den lille spejderuge er udviklet, testet og tilpasset af frivillige grønne pigespejdere i samarbejde med et advisory board af børnehaveklasseledere. Forløbet tager udgangspunkt i de Fælles Mål for børnehaveklassen og er både let at bruge og sjovt at gå til for dig og dine elever.
Læs gerne denne introduktionstekst grundigt igennem for at blive klædt godt på til at give din børnehaveklasse en god start på Den lille spejderuge.
Spejderrygsæk
Når du tilmelder dig Den lille spejderuge første gang, får du tilsendt:
• En spejderrygsæk med udstyr til at gå på opdagelse i det fri
• 5 stk. insektglas
• 5 stk. plastikbakker
• 1 stk. bestemmelsesdug med insekter
• 1 stk. væddeløbsdug
• Et lærerhæfte med ugeskema og beskrivelser af alle aktiviteter
• Et højlæsningshæfte med historien om Pia Pindsvin
• 28 stk. spejdertørklæder til elever + to til lærere
• 5 stk. tørklædeklemmer til dagens patruljeledere’
• Den lille spejderuge-nøglering til alle elever
• Spejderbøger med opgaver til alle elever
• Tuscher til at tegne på nøgleringe
• Pia Pindsvin som hånddukke
• En plakat
Første gang du deltager med en klasse, får du hele spejderpakken. Hvis du deltager igen næste år med en ny klasse, skal du genbruge alle materialer i spejderrygsækken.
Eleverne beholder dog deres spejderbøger og nøglering. Du modtager derfor nye af disse, hvis du gentilmelder dig. Husk! Spejdertørklæder skal indsamles og bruges igen.
Bemærk: Spejdermaterialet skal følge dig som børnehaveklasseleder og ikke klassen.
Spejderugen som koncept og metode
I Den lille spejderuge danner spejderuniverset rammen om en tryg start på skolelivet for alle elever i børnehaveklassen. Når undervisningen rykker ud i det fri, og fællesskabet tager form som spejderpatruljer, kan alle nemlig være med – både den elev, der er lidt forsigtig, og den elev, der har svært ved at sidde stille.
Men hvorfor netop spejder? Spejderlivet er først og fremmest sjovt! Det handler om at være nysgerrig, prøve nye ting og dele naturoplevelser med klassekammerater, der rækker ud over det sædvanlige. Samtidig er det i mødet med det udfordrende, at de stærkeste fællesskaber vokser frem. For når vi bliver udfordret, lærer vi at stå sammen og opdager nye sider af os selv og hinanden.
I løbet af spejderugen vil du sikkert blive overrasket – både over dine elever og over klassen som helhed. Den forsigtige tør måske føre an som patruljeleder, mens den rastløse fordyber sig i at lede efter krible-krable-dyr. Øjeblikke som disse åbner for nye roller og relationer, og venskaber kan spire i klassen på kryds og tværs.
Patruljer
I Den lille spejderuge arbejder eleverne i små grupper af 5-6 børn, som kaldes patruljer. Patruljearbejdet er en helt central del af spejdermetoden. Formålet med patruljerne er, at de udgør et trygt arbejdsrum, hvor eleverne kan øve sig i at tage initiativ, udtrykke deres behov og træffe beslutninger sammen. For det handler ikke kun om at løse opgaver, men om at gøre det i fællesskab. Samarbejdet er nemlig mindst lige så vigtigt som resultatet!
Spejderugen begynder med, at eleverne deles ind i patruljer. Hver patrulje får sin egen farve, som patruljens medlemmer bærer på deres spejdertørklæde. Sammen finder de på et navn, laver et flag og et spejderråb, som følger patruljen gennem hele ugen.
Hver dag udpeger du en patruljeleder i hver patrulje, som har det overordnede ansvar i gruppen. Dagens patruljeleder får en patruljelederklemme i tørklædet, så alle kan se, hvem der leder patruljen i dag og har til opgave at:
• holde samling på patruljen og sørge for, at alle er med
• bære patruljens flag, når I starter dagen og går mod jeres udeområde
• hente kopiark, materialer og andet praktisk
• hjælpe med særlige opgaver som at tænde bålet eller lave snobrødsdej
Det bedste er, at patruljelederrollen går på skift fra dag til dag. På den måde får alle elever mulighed for at prøve at være leder, tage ansvar og opleve, hvordan man vokser af at være forbillede for andre.
Learning by doing I Den lille spejderuge er leg og læring flettet tæt sammen. Når I øver førstehjælp på bamser eller bygger fælder til insekter, handler det ikke kun om, at eleverne skal lære nye ting - men om at opdage, at de kan selv! Det er essensen af learning by doing, som er en central del af spejdermetoden: Børn lærer bedst, når de får lov at prøve ting af i praksis.
Aktiviteter
Hver skoledag i Den lille spejderuge består af 3-5 aktiviteter. I dette lærerhæfte er alle aktiviteter beskrevet med varighed, forberedelsestid, materialeliste og trin-for-trin fremgangsmåde.
Du finder også en oversigt over de Fælles Mål, aktiviteten dækker samt forslag til spørgsmål, du kan stille eleverne for at skabe refleksion undervejs.
Ved nogle aktiviteter finder du forslag til en leg eller sang, der kan understøtte aktivitetens tema. Sangene finder du på nettet eller i sangbøger, mens legene kan findes i Pia Pindsvins Legekatalog på www.denlillespejderuge.dk
På side 8 finder du alle aktiviteter samlet i et ugeskema. Du kan følge forløbet som en færdig pakke eller udskifte aktiviteter, så Den lille spejderuge passer bedst til din klasse.
Pia Pindsvin
I spejderrygsækken finder du hånddukken Pia Pindsvin – Den lille spejderuges maskot. Hun spiller hovedrollen i højtlæsningshistorien, som introducerer dagen og samler op til sidst. Pia Pindsvin har også sin helt egen sang, som dine elever kan lære op til spejderugen, så I kan synge den, når klassen er på vej ud i naturen. Du finder lydfil, sangtekst og noder på Den lille spejderuges hjemmeside.
Du kan bruge Pia Pindsvin-hånddukken på forskellige måder:
• Om morgenen kan Pia Pindsvin fortælle eleverne, hvad der skal ske i dag. Du kan læse højt fra dagens afsnit i historien om Pia Pindsvin eller improvisere
• Pia Pindsvin kan introducere aktiviteterne eller stille nysgerrige spørgsmål til børnene: Hvad er det for et insekt, I har fundet? Hvor fandt I det? Hvad tror I, det spiser?
• Lav en aftale om, at når Pia Pindsvin er fremme, skal børnene være stille
Pia Pindsvin er et eventyrlystent og nysgerrigt lille pindsvin, der kan lide at være i naturen, undersøge krible-krable-dyr og prøve nye ting sammen med sine venner. Du må gerne leve dig ind i pindsvinets karakter.
Spejderbog
Alle elever får deres helt egen spejderbog, som består af to dele. Første del bruges i skolen og indeholder små opgaver, der knytter sig til dagens spejderaktiviteter samt ”spejdermærker” i klistermærkeform, som eleven kan sætte i bogen, når dagens opgave er løst. Når spejderugen er slut, tager eleverne spejderbogen med hjem i skoletasken. Nu kommer spejderbogens anden del i spil, som henvender sig til familien. Her er spejderopgaver og naturaktiviteter, som familien kan lave sammen i den nære natur.
Tip: Hjælp gerne eleverne med at få spejderbogen med hjem efter spejderugen, så hele familien kan få glæde af de sjove naturaktiviteter, og forældre ne kan få indblik i, hvad deres børn har oplevet i Den lille spejderuge.
Andre ressourcer
På www.denlillespejderuge.dk finder du suppleren de materialer, som du selv kan printe:
• kopiark til aktiviteter (fx plader til billedlotteri og poster til naturløb)
• informationsbrev til forældre om Den lille spejderuge
• Pia Pindsvin-sangen i lydfil, tekst og noder
• piktogrammer til tavlen
• vejledning til spejderrygsækken
• illustrationer fra Pia Pindsvin-historien til farvelægning
• sjove fakta om krible-krable-dyr
• aktivitetshæfter med ekstramaterialer
… og meget mere!
Alle materialer findes på vores hjemmeside under menupunktet ”Materialer”.
Følg også gerne vores Facebook-side ”Den lille spejderuge”, hvor vi løbende deler praktisk information, spejdertips til ugen og nyheder.
Tip: Brug søgefeltet på hjemmesiden til hurtigt at finde det materiale, du leder efter.
Fælles Mål
Den lille spejderuge er et tværfagligt undervisningsforløb, der tager afsæt i Fælles Mål for børnehaveklassen.
I løbet af ugen kommer I omkring alle seks mål: naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, matematisk opmærksomhed, sprog, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.
I ugeskemaet på side 8 kan du få et overblik over, hvilke mål de enkelte aktiviteter understøtter.
Få besøg af en spejder!
Hvordan føles det at sove udenfor i telt?
Hvad gør man, hvis man farer vild i en skov?
Og hvad spiser spejdere egentlig, når de er på tur?
Gør Den lille spejderuge endnu mere levende med et besøg af en vaskeægte spejder!
Besøget kan vare fra én lektion til en hel skoledag og byder typisk på...
… en introduktion til spejderlivet
… en spændende spørgsmålsrunde
… en spejderleg eller støtte til en aktivitet under Den lille spejderuge, fx kniv eller bålhygge
Find din lokale spejdergruppe:
Send en mail til gruppen og inviter på besøg i Den lille spejderuge - eller skriv til: spejderuge@pigespejder.dk, så hjælper vi med kontakten.”
Ugeskema med fælles mål
MANDAG
Intro den li e spejderuge
Hulebyggeri
Insektfælde
Bi edlo eri 1
Kram et træ-leg
Edderko espindet
Krible-krable-liv
Snegle- og insektræs
Kniv
Førstehjælp
Morseløb
Mudderbingo Bålhygge
Sanser
Afrunding med spejderbog Afrunding med spejderbog
Engagement og fæ esskab
Matematisk opmærksomhed
Naturløb
med
Sprog
med spejderbog
Kreative og musiske udtryksformer
Bålhygge
Spejderminde
med spejderbog
Naturfaglige fænomener
Krop og bevægelse
Skemaet er vejledende. Tilpas ugen, så aktiviteterne passer til din klasse.
Opstart
Hver spejderdag begynder med en opstart i klassen med sang, højtlæsning af dagens historie med Pia Pindsvin og spejderråb i patruljer
Fremgangsmåde
For at skabe genkendelighed og en rolig start på dagen begynder alle spejderdage på samme måde:
1. Eleverne sidder i en rundkreds og synger Pia Pindsvin-sangen. Du kan eventuelt spille lydfilen fra hjemmesiden.
2. Hånddukken Pia Pindsvin fortæller klassen, hvad der skal ske i dag. Det foregår ved, at du læser dagens afsnit højt fra højtlæsningshæftet eller improviserer. Mens du læser højt, kan du vise illustrationerne fra højtlæsningshistorien på smartboardet.
3. Udpeg dagens patruljeledere, som får patruljens flag i hånden og en patruljelederklemme i tørklædet, så alle kan se, hvem der leder patruljen i dag. Patruljeflaget laves på dag 1.
Sang
Pia Pindsvin -sangen som findes på www.denlillespejderuge.dk
Materialer fra spejderrygsækken
• hånddukken Pia Pindsvin
• højtlæsningshæftet med historien om Pia Pindsvin og venner
• Download evt. filen ’Illustrationer til smartboard’ med billeder fra højtlæsningshistorien
• Print evt. ’Illustrationer til farvelægning’, som eleverne kan tegne på, mens du læser højt
Refleksionsspørgsmål
• Hvad glæder du dig mest til i dag?
• Hvad kunne du bedst lide ved dagen i går?
Fælles Mål
Engagement og fællesskab: deltagelse, samvær og samarbejde
VIDSTE DU? Til spejder kalder man patruljeflaget for en stander!
Afrunding
Hver spejderdag slutter med arbejde i spejderbogen og en samtale med Pia Pindsvin
Varighed
Fremgangsmåde
Afrund hver spejderdag på samme måde for at skabe ro og give eleverne mulighed for at samle op på dagens oplevelser og læring.
1. Eleverne udfylder den side i spejderbogen, der hører til dagens aktiviteter.
2. Når opgaven er løst, indsætter eleven dagens ”spejdermærke” i klistermærkeform i spejderbogen som et symbol på, hvad de har lært.
3. Afslut med en fælles snak, hvor Pia Pindsvin stiller spørgsmål og hjælper eleverne med at sætte ord på deres oplevelser.
Forberedelsestid
Materialer fra spejderrygsækken
• hånddukken Pia Pindsvin
• elevernes spejderbog
Materialer, du selv skal skaffe
• Børnene skal huske deres penalhuse
Refleksionsspørgsmål
• Hvad har du lært i dag?
• Hvad har været svært?
• Hvad har du været god til?
Fælles Mål
Sprog: samtale, læsning, skrivning
Dag
Introduktion til Den lille spejderuge
Spejderugen begynder med en særlig opstart, hvor børnene bliver inddelt i deres patruljer. Det er næsten som et lille optagelsesritual: Eleverne får deres tørklæde, finder på et navn til patruljen, laver deres patruljeflag og et spejderråb.
Aktiviteten skaber en stemning af fællesskab og eventyr og gør, at klassen kan mærke, at de nu er spejdere sammen!
Varighed
Forberedelsestid
90 minutter 15 minutter
Fremgangsmåde
Denne aktivitet kræver en del voksenstyring, og det kan derfor være en idé at lave aktiviteten med halvdelen af klassen, mens den anden halvdel laver huler (den næste aktivitet i hæftet).
Før aktiviteten har du planlagt, hvilke elever der skal være sammen i patruljer på 5-6 elever. Sammensæt gerne grupperne, så eleverne får mulighed for at lære klassekammerater at kende, som de måske ikke leger så meget med til hverdag. Eleverne kommer til at bruge en stor del af Den lille spejderuge i deres patrulje.
1. Inddeling i patruljer (15 minutter)
Alle elever stiller sig på række og lukker øjnene. Giv hver elev et spejdertørklæde om halsen, så de elever, der skal være i samme patrulje, får samme farve tørklæde på. Når eleverne åbner øjnene igen, skal de finde sammen i deres patrulje.
2. Fold spejdertørklæde og bind råbåndsknob (15 minutter)
Patruljerne hjælper hinanden med at folde deres spejdertørklæde, som skal bindes med et råbåndsknob. Du kan bruge to store reb i forskellige farver til at vise eleverne, hvordan de binder knobet. Alternativt kan du rulle og binde spejdertørklæderne på forhånd.
3. Patruljenavn og patruljeflag (30 minutter)
Hver patrulje finder nu på et patruljenavn. Fx ”Røde søde ræve”, ”De blå bjørne” eller ”Grønne græshopper i hopla”. Patruljens farve og et dyr skal indgå i navnet. Når børnene vælger patruljenavn, er det vigtigt, at alle bliver hørt og er med til at bestemme navnet.
Eleverne skal nu lave deres patruljeflag. Det kan gøres med stof eller to stykker A3-papir. På det ene stykke papir skriver børnene deres patruljenavn, og på det andet laver de en tegning, der passer til navnet. De to stykker papir lamineres derefter sammen og klipses fast på en lang pind.
4. Spejderråb (15 minutter)
Nu finder patruljerne på deres eget spejderråb. Der må gerne være fagter til og måske kan farven på patruljen også indgå. Fx kan ”Orange løvepatrulje” brøle og lave løvebevægelser, mens ”Ravnepatruljen” råber: ”Ra-ra-ravne – røde ravne!”.
5. Samling (15 minutter)
Eleverne skal nu samles. Patruljerne stiller sig på række med deres patruljeflag. På skift fortæller de deres patruljenavn og råber spejderråb. Sørg for at kalde patruljerne ved navn og brug spejderråbene og patruljeflagene i løbet af ugen – fx når en patrulje er færdig med en opgave, eller når alle skal samles. Når I skal ud på tur, kan patruljerne melde klar på række, mens patruljelederen står forrest med flaget. Patruljelederen melder klar ved at tælle, at hele patruljen er på plads, og sige: ”Røde ravne melder klar!”.
Materialer fra spejderrygsækken
• spejdertørklæder i fem forskellige farver
• en farve til hver patrulje
Materialer du selv skal skaffe
• to x A3-papir til hver gruppe
• fem pinde der ca. er 1,5 m lange
• fem A3 lamineringslommer
• lamineringsmaskine
• hæftepistol
• farveblyanter
• reb i to farver
Leg
Tørklædeleg
Refleksionsspørgsmål
• Hvad var det sjoveste ved at starte op som patrulje?
• Hvordan var det at finde på et råb sammen?
Fælles Mål
Engagement og fællesskab: deltagelse, engagement, samvær og samarbejde
Hulebyggeri
Hver patrulje finder et godt sted i naturen og bygger en hule
Varighed
Forberedelsestid
30-90 minutter 15 minutter
Fremgangsmåde
Er der noget bedre for børn end at bygge en hule, hvor de kan være lidt i fred for de voksne? Det skulle da lige være, hvis der kom en voksen forbi med en madkurv med kiks og saftevand til hygge i hulen…
1. Udlevering af materialer (5 minutter) Patruljerne får udleveret materialer til at bygge huler.
2. Bygge (25 minutter)
Alle patruljer finder et godt sted i buske, mellem træer eller lignende og går i gang med hulebyggeriet. Fejr de nye hule med jeres spejderråb!
3. Hygge (60 minutter)
Aktiviteten kan tage længere tid, hvis eleverne flytter ind i hulen og leger rollelege som spejdere. Hjælp hyggen lidt på vej ved at komme rundt til patruljerne med spiselige forsyninger, eller ved at lade eleverne spise deres madpakker i hulerne. Eleverne kan også sidde i hulerne og lave opgaver i deres spejderbøger. Måske kommer Pia Pindsvin forbi for at se og beundre patruljernes nye lejre?
Materialer, du selv skal skaffe
• fem presenninger, som kan købes billigt i byggemarkeder
• snor
• sakse til at klippe snorene over
• evt. saftevand, kiks og madpakker
Refleksionsspørgsmål
• Var det svært at blive enige om, hvor og hvordan hulen skulle bygges?
Fælles Mål
Kreative og musiske udtryksformer: fremstilling
Sanser
Eleverne skal gætte ved at bruge deres sanser
Varighed
Fremgangsmåde
Smagekimsleg (10 minutter)
Eleverne står i rundkreds med hver deres teske og har bundet spejdertørklædet for øjnene. Alle skal være helt stille. Du fordeler en spiselig ting på hver ske, som eleverne smager på samtidig. Derefter skal de gætte, hvad de har fået i munden. Til sidst kan I sammen tale om de forskellige smage.
Eleverne står i rundkreds med tørklæder for øjnene. Send følegenstanden rundt i cirklen, og lad den gå fra hånd til hånd. Alle skal være helt stille, mens de føler. Efter hver runde gætter eleverne, hvad de har rørt ved. Til sidst kan I tale om, hvordan de forskellige genstande føltes.
Ideer til genstande: en legoklods, en skive rugbrød, en ske, et pivedyr, en grankogle, en blyant, en plastikpose, en tandbørste, et æg, et viskelæder, et æble, en fisk (vask hænder bagefter) osv.
Lyttekimsleg (10 minutter)
Alle elever har tørklæder for øjnene. Lav én lyd ad gangen, mens eleverne først lytter og derefter gætter på, hvilken ting der frembragte lyden.
Ideer til lyde: musikinstrumenter, nøgler, sammenkrøllet papir, klikkende kuglepind, tast på tastatur, sodavandsdåse, der åbnes, tændstikker, der stryges og pustes ud.
Tip: Du kan også afspille lyde fra en telefon.
Lugtekimsleg (10 minutter)
Alle elever står i rundkreds med tørklæder for øjnene. På skift får de lov at lugte til forskellige ting, som er opbevaret i små beholdere, der sendes rundt i cirklen. Når alle har lugtet, er det tid til at gætte.
Forberedelsestid
Ideer til lugte: Lugte kan være vanskelige at gætte, så brug kun meget karakteristiske lugte i legen, såsom: kakao, vanilje, banan, kanel, kaffe, ost, rugbrød, yoghurt, parfume, shampoo.
Tip: Når eleverne har tørklæder for øjnene, er det en god ide at røre dem let på skulderen eller sige deres navn, når de skal sende noget videre eller åbne munden og smage.
Sang
Sansesangen - Poul Kjøller
Leg
Pandekage med syltetøj
Materialer, du selv skal skaffe
• 28 teskeer
• ting, man kan smage, føle, lytte og lugte til. Tag udgangspunkt i materialer, der allerede findes på skolen.
• beholdere til forskellige genstande
Refleksionsspørgsmål
• Hvilken sans var nemmest at bruge?
• Hvilken sans var sværest at bruge?
• Hvordan var det at have tørklædet for øjnene?
Fælles Mål
Krop og bevægelse: fysisk aktivitet
Dag 2
Insektfælde
Patruljerne skal bygge en faldfælde til at fange insekter i
Varighed
Forberedelsestid
30 minutter 10 minutter
Fremgangsmåde
1. Fældebyggeri
Hver patrulje får to syltetøjsglas, som skal graves ned i jorden, så kanten af glasset flugter med jordoverfladen. Tryk jorden godt til omkring åbningen, så insekterne kan falde i fælden. Placer gerne glassene i forskellige naturtyper – for eksempel ét i mos og ét i græs.
2. Er der fangst?
Lad fælderne stå natten over, så I er klar til ”Krible-krable-liv”-aktiviteten i morgen.
Husk at tømme insektfælderne, når I er færdige, og pas godt på dyrene.
Materialer, du selv skal skaffe
• 10 syltetøjsglas eller plastikkrus (to per patrulje)
• fem spader (én per patrulje)
Refleksionsspørgsmål
• Hvor har I sat jeres insektfælder?
• Hvilke dyr tror I går i fælden?
Fælles Mål
Billedlotteri
Eleverne skal genkende brikker med dyr og planter og placere dem på de rigtige spilleplader
Varighed
Fremgangsmåde
Billedlotteri kan spilles på flere forskellige måder og afsluttes med en fælles snak om de dyr og planter, der optræder på spillepladerne. Brug bestemmelsesdugen undervejs – den hjælper børnene med at forstå, hvilke dyr og planter der hører sammen.
Variation 1
Eleverne får parvis en spilleplade. Inden legen begynder, har du placeret brikkerne rundt omkring i skolegården eller i naturområdet med elefantsnot (hæftemasse). Når eleverne finder en brik, der passer til deres plade, må de tage den med og sætte på pladen.
Variation 2
Eleverne får parvis en spilleplade. Alle brikkerne lægges i en pose. Træk ét billede ad gangen og råb det op. De elever, der har billedet på deres plade, råber ”bingo!”. For at få lov til at beholde brikken, skal de svare på et spørgsmål fra kopiarket ’Spørgsmål billedlotteri’.
Variation 3
Stil jer i en cirkel i midten af skolegården eller naturområdet og placer spillepladerne rundt om jer. Eleverne skiftes nu til at trække en brik og løbe ud og lægge kortet på den rigtige plade. Spillet slutter, når der ikke er flere brikker tilbage.
Vinderne laver deres spejderråb! Afslut aktiviteten med en snak om de forskellige dyr og planter. Find inspiration i kopiarket ’Spørgsmål billedlotteri’.
Materialer fra spejderrygsækken
• Bestemmelsesdugen
Materialer, du selv skal skaffe
• elefantsnot (hæftemasse)
• print, laminer og udklip brikker og spilleplader (kopiarket ’Billedlotteri’)
• udprint af kopiarket ’Spørgsmål billedlotteri’
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan passer grupperne af dyr og planter sammen?
• Find listen med spørgsmål om dyr og planter i kopiarket ’Spørgsmål billedlotteri’.
Fælles Mål
Naturfaglige fænomener: dyr og planter, naturnysgerrighed
Kram et træ
Eleverne skal undersøge et træ med bind for øjnene og derefter prøve at finde det igen ved hjælp af synssansen
Fremgangsmåde
Til denne leg skal I bruge et område med mange træer. Det er en fordel, hvis der er træer med tydelige kendetegn, fx sidegrene, mos eller lav på stammen, forskellig bark (glat, ujævn, ru) eller blade.
1. Start aktiviteten med en snak om tryghed. Spørg eleverne, hvad der er vigtigt, når de fører deres klassekammerat rundt med bind for øjnene. Understreg, at man skal være rolig og forsigtig, så den, der bliver ført, føler sig tryg.
2. Eleverne arbejder sammen to og to. Barn A giver barn B tørklædet for øjnene og snurrer forsigtigt vedkommende rundt, så barn B mister orienteringen.
3. Barn A fører derefter forsigtigt barn B hen til et træ. Barn B skal nu kramme træet og mærke grundigt efter: Hvor sidder grenene? Hvor tyk er stammen? Er der mos, lav eller blade på træet? Hvordan føles barken?
4. Når barn B har lært træet godt at kende, fører barn A dem væk og snurrer barn B rundt igen. Nu må tørklædet tages af, og barn B skal derefter forsøge at finde sit træ ved hjælp af synssansen.
5. Byt roller, så begge får lov at prøve.
Sang
Livstræet – komponist Hans Holm – tekst Erik Lindebjerg
Materialer fra spejderrygsækken
• tørklæder
Materialer
du selv skal skaffe
• et område med træer
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan var det at have bind for øjnene?
• Hvad lagde du mærke til ved træet, du fandt? (fx udseende, overflade, lugt). Ved I, hvilken slags træ det var, I krammede?
• Var det let eller svært at finde træet igen?
Fælles Mål
Naturfaglige fænomener: dyr og planter, naturnysgerrighed
Edderkoppespind
Eleverne skal samarbejde om at få patruljen flyttet fra den ene side af ’edderkoppespindet’ til den anden uden at blive viklet ind i nettet
Fremgangsmåde
Til denne leg skal I bruge to store træer med cirka fire-fem meters afstand. Hvis I er i skolegården, kan I bruge stolperne på et lege- eller gyngestativ eller sætte aktiviteten op mellem to store fodboldmål. Før legen starter, spændes en snor på kryds og tværs mellem træer eller stolper, så der dannes et edderkoppespind af felter i forskellige størrelser - både store, små og gerne nogle tæt på jorden.
1. Patruljerne skal på skift komme fra den ene side af edderkoppespindet til den anden uden at røre snorene. Hvert felt i spindet må kun bruges én gang af patruljen, så de skal samarbejde og lægge en strategi, der sikrer, at alle kan komme igennem.
2. Legen slutter, når alle i patruljen er kommet sikkert igennem. I kan også gøre legen til en konkurrence mellem patruljerne: Den patrulje, der hurtigst kommer igennem spindet uden at røre snorene, har vundet og fejrer med deres spejderråb.
Sang
Lille
Peter Edderkop
Materialer du selv skal skaffe
• et område med træer
• en lang snor
• evt. et stopur
Refleksionsspørgsmål
• Hvad var mest udfordrende ved legen?
• Hvordan hjalp I hinanden med at komme igennem edderkoppespindet?
Fælles Mål
Krop og bevægelse: fysisk aktivitet, bevægelse og leg
Snor
Eleverne laver deres egen snor, som både kan bruges til leg og som armbånd
Varighed
15-45 minutter
Fremgangsmåde
Denne aktivitet består af to dele. I kan vælge kun at lave den første.
1. Lav jeres egen snor Inden aktiviteten begynder, laver du en markering på jorden á to meter. Den fungerer som målestok, når børnene skal måle deres garn.
A. Børnene vælger to forskellige farver garn. Ved hjælp af markeringen skal de måle to meter af hver farve og klippe to lige lange stykker – én i hver farve.
B. De to garnstykker bindes sammen i begge ender. I hullet ved knuderne indsættes en blyant – den skal ikke bindes fast. Nu stiller to elever sig i enderne ved hver deres blyant.
C. De to elever drejer blyanterne hver sin vej, indtil snoren er stram og giver modstand.
D. Et tredje barn (eller en voksen) tager fat midt på snoren, og de to ender føres sammen, så der dannes en snoning. Det tredje barn kører en finger langs snoningen fra midten og ud mod enderne, så mønsteret bliver jævnt. Slut af med at binde en knude, så snoningen ikke går op. Snoren er nu færdig.
2. Snorelege
Hvis eleven binder enderne sammen på sin snor, kan den nu bruges til snoreleg. Se kopiarket ’Snor’ for yderligere instruktion og illustrationer af aktivi teten.
Når I er færdige med snorelegen, kan eleverne binde deres snor sammen, så det bliver et arm bånd.
Forberedelsestid 15 minutter
Sangleg
Hænger dine ører ned – Per Borgsten
Leg
Kluddermor
Materialer du selv skal skaffe
• syv ruller garn i forskellige farver (gerne flere)
• 28 sakse
• 28 blyanter
• udprint af kopiarket ’Snor’
Refleksionsspørgsmål
• Hvad var sværest ved at lave snoren?
Fælles Mål
Kreative og musiske udtryksformer: fremstilling
Dag
Krible-krable-liv
Eleverne skal bestemme insekter og planter med hjælp fra bestemmelsesdugen
Varighed
Forberedelsestid
45 minutter 10 minutter
Fremgangsmåde
Inden patruljerne går på insektjagt, er det en god ide at minde børnene om, at de skal passe godt på dyrene, mens de låner dem fra naturen. Vis, hvordan man forsigtigt løfter et insekt op fra sit gemmested og holder det i en hul hånd, så det ikke bliver mast. Og husk, at insekterne ikke må tages med hjem. De er nemlig vigtige for, at jord, planter og træer har det godt.
1. Spørg eleverne, hvilke kryb de tror, der er faldet i insektfælderne over natten. Patruljerne finder nu deres insektfælder fra dag to i spejderugen. Se, hvad der er gået i fælderne.
2. Tal om, hvor insekter godt kan lide at bo, så eleverne får idéer til, hvad de kan fylde i deres terrarium. Lad nu patruljerne få frie tøjler til at rode i jord og visne blade, løfte sten og grene og fylde deres terrarium op med flere insekter, blade og andre spændende planter, de har fundet i naturen.
3. Når en patrulje har samlet nok dyr og planter, flytter I forsigtigt indholdet fra terrariet over på den hvide plastikbakke. Nu kan eleverne gå på opdagelse i bestemmelsesdugen og finde ud af, hvad de har fanget. Hjælp patruljerne med at sætte navne på de forskellige insekter og planter.
4. Læs eventuelt højt fra kopiarket ’Sjove fakta om krible-krable-dyr’ for at lære mere om de forskellige dyr og planter fra bestemmelsesdugen.
5. Sæt insektfælderne tilbage i jorden, så I kan fange nye kryb til i morgen.
Sang
Mariehønen Evigglad – komponist Hans Henning – tekst Halfdan Rasmussen
• udprint af kopiarket ’Sjove fakta om krible-krable-dyr’
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan kan man se, at et insekt er et insekt (og ikke et pattedyr, bløddyr, træ)?
• Hvilket insekt kunne du bedst lide – hvorfor?
• Hvordan føles det, at et insekt kravler på dig?
Fælles Mål
Naturfaglige fænomener: dyr og planter, naturnysgerrighed, bæredygtighed
Snegle- og insektræs
Eleverne vælger hver en snegl eller et insekt fra terrariet til at dyste i insektvæddeløb! Varighed
30 minutter 0 minutter
Fremgangsmåde
Find insektvæddeløbsbanen frem, for nu er det konkurrencetid! Husk at passe godt på dyrene, når I flytter på dem.
1. Hver elev vælger en snegl eller et insekt fra terrariet. Er der ikke fanget kryb nok i patruljernes fælder, kan I lede efter flere under en træstub, en løs flise eller i visne blade. Når alle har valgt et dyr, skal eleverne, med hjælp fra hinanden og fra dig, finde ud af, hvad det er for et dyr –måske en snegl, bænkebider, bille, tusindben eller noget helt andet?
2. Alle kryb sættes samtidig i den inderste ring på væddeløbsbanen. Nu gælder det om at se, hvilket dyr der først kryber ud til den yderste ring. Eleverne må gerne heppe på deres dyr undervejs – måske med et spejderråb?
Materialer fra spejderrygsækken
• insektvæddeløbsdug
• bestemmelsesdug
Refleksionsspørgsmål
• Hvilke kryb tror du vinder?
• Hvilket dyr var hurtigst?
• Hvilket dyr var langsomst?
• Var der noget, du undrede dig over?
Fælles Mål
Naturfaglige fænomener: dyr og planter, naturnysgerrighed,
Kniv
For at få knivbeviset skal eleverne lære at håndtere kniven forsvarligt og snitte i en pind
Varighed Forberedelsestid 90 minutter 30 minutter
Tip: Denne aktivitet kan kombineres med et besøg fra en lokal pigespejder, der kan snitte med og fortælle børnene om knivreglerne. Mange skoler har klassesæt med knive til rådighed. Du kan også spørge spejdergruppen, om I kan låne knive af dem. Læs mere om besøg fra spejdere på side 7.
Fremgangsmåde
Denne aktivitet kan kombineres med et besøg fra en lokal pigespejder, der kan snitte med og fortælle børnene om knivreglerne. Mange skoler har klassesæt med knive til rådighed. Du kan også spørge spejdergruppen, om I kan låne knive af dem. Læs mere om besøg fra spejdere på side x.
1. Introduktion til knivreglerne
En kniv er et vigtigt værktøj, men kan være farlig, hvis man bruger den forkert. Vis en kniv frem for eleverne og forklar dens forskellige dele: blad, skaft og skede (eller ’hylster’).
Gennemgå knivreglerne:
• Når du ikke bruger kniven, skal den være i skeden. Knive, der ligger frit omkring, er farlige og bliver hurtigt sløve.
• Sid altid ned, når du snitter. Skal du rejse dig, skal kniven i skeden først.
• Sid i en rundkreds eller på række med god afstand, så I kan se hinanden og samtidig er uden for rækkevidde af hinandens knive.
• Sid med spredte ben, så du undgår at snitte dig selv i benet.
• Snit væk fra dig selv. Den hånd, der holder træstykket, skal være bag den hånd, du snitter med.
• Snit altid med træets årer. Lav små, kontrollerede snit fra barken og ind i pinden.
Hjælp hinanden i patruljen med at huske knivreglerne.
Find og snit en pind
• Alle elever skal nu finde en pind. Den må gerne være lang.
• Eleverne skal først afbarke pinden i den ene ende og gøre den spids. Husk at snitte med årerne. I den anden ende af pinden skal eleverne prøve at snitte deres navn eller lave et mønster i barken, så de kan genkende deres pind.
Når snitteøvelsen er færdig, får alle beståede elever et knivbevis. Tillykke!
Gem både pinde og snittespåner til om fredagen, når I skal tænde bål og lave bålsnacks som afslutningen på Den lille spejderuge.
Materialer du selv skal skaffe
• 28 knive/dolke – én til hver elev (urteknive kan til nød bruges)
• 28 pinde med en diameter på 1-2 cm
• 28 print af kopiarket ’Knivbevis’, som du underskriver
• laminering af kopiarket ’Knivregler’
Refleksionsspørgsmål
• Hvor mange har prøvet at snitte med kniv før?
• Hvordan føles det at snitte med kniv?
• Kan I huske knivreglerne?
Fælles Mål
Kreative og musiske udtryksformer: fremstilling
Tip: Kopiarket ’Knivregler’ giver med børnevenlige illustrationer en god oversigt over knivreglerne.
Naturbingo
Eleverne skal finde planter i naturen og bruge dem til naturbingo. Hvem får først fuld bakke?
Varighed
30 minutter
Fremgangsmåde
Du har på forhånd samlet seks let genkendelige ting fra naturen i nærområdet og lagt dem i en plastikbakke. Det kan være en kløver, et vissent blad, en tusindfryd, en sten, en grankogle, et agern, bark eller blade fra eg og bøg.
1. Patruljerne kigger først på naturtingene i bakken. Derefter går legen i gang: De skal nu finde de samme ting ude i naturen og lægge dem i deres egen bakke.
2. Når alle patruljer er færdige, samles I igen og gennemgår tingene én for én. Snak sammen om naturtingene, og om hvor de blev fundet. Afslut med et spejderråb!
Forberedelsestid
20 minutter
Materialer fra spejderrygsækken
• en plastikbakke til hver patrulje
Refleksionsspørgsmål
• Var det svært at kende forskel på de forskellige blade?
Fælles Mål
Naturfaglige fænomener: dyr og planter, naturnysgerrighed
Dag
Førstehjælp
Eleverne får en legende introduktion til førstehjælp med Pia Pindsvin
Varighed
Forberedelsestid 80 minutter 20 minutter
Fremgangsmåde
Med udgangspunkt i børnenes ABC (se kopiarket ’Førstehjælp’) og med Pia Pindsvin-hånddukken som statist viser du, hvad eleverne skal gøre, hvis de oplever en ulykke.
Aktivitet A: Stands ulykken (10 minutter)
Stands ulykken, så den ikke udvikler sig. Men hvad gør man for at stoppe ulykken, hvis…
• Pia Pindsvin har fået fingeren i klemme i en bildør?
• der er gået ild i en gryde eller pande, mens Pia Pindsvin lavede mad?
• Pia Pindsvin har fået næseblod?
Spørg eleverne: Er der nogen af jer, der har prøvet at komme til skade? Hvad gjorde du for at standse ulykken? Var der brug for at tilkalde hjælp? Kunne du gøre noget for at hjælpe til?
Aktivitet B: Tilkald hjælp (10 minutter)
Tilkald hjælp. Kald på en voksen eller ring 112, hvis du er alene.
Nu skal børnene lære at huske alarmnummeret ”11-2”. Eleverne står i en cirkel og skal først sætte en finger på munden (1), herefter en finger på næsen (1) og til sidst pege på sine øjne (2). Øv 1-1-2 ved at lave bevægelserne og sig tallene i kor.
Aktivitet C: Prøv at hjælpe (30 minutter) Eleverne sidder i rundkreds med deres bamser, som er kommet til skade. Men hvordan hjælper man bedst til, hvis…
• bamse har slået poten? Prøv at lægge en forbinding.
• bamse har skåret sig i fingeren? Prøv at sætte plaster på.
• bamse har brændt sig? Lad som om, du skyller bamsens hånd under koldt vand.
• bamse er ked af det? Hvad gør du?
Aktivitet D: Kimsleg med førstehjælpskasse (30 minutter)
Denne øvelse kan laves med to patruljer ad gangen, mens de øvrige elever leger.
Førstehjælpskassens indhold tages ud og dækkes til med et tæppe. Når patruljerne kommer, får de tre minutter til at kigge på – og eventuelt røre ved – tingene. Når tiden er gået, tildækkes indholdet igen. Bed patruljen om at nævne alle de førstehjælpsting, de kan huske.
Tag en snak med eleverne om, hvor førstehjælpskassen kan findes, og hvad de forskellige ting bruges til.
Materialer fra spejderrygsækken
• hånddukken Pia Pindsvin
Materialer du selv skal skaffe
• alle elever tager et tøjdyr med
• Førstehjælpskasse
• plaster og forbinding
• tæppe til kimsleg
• Vandhane i nærheden
• udprint af kopiarket ’Førstehjælp’
Refleksionsspørgsmål
• Bliver du bange, hvis der sker en ulykke?
• Kan du huske, hvad du skal gøre?
Fælles Mål
Krop og bevægelse: fysisk aktivitet, krop og hygiejne
Mudderbingo
Patruljerne bliver udfordret, når de skal spille bingo med fingrene i en spand mudder
Varighed
Forberedelsestid 45 minutter 30 minutter
Fremgangsmåde
1. Forberedelse
Find et passende sted i skolegården eller nærområdet. Gerne med adgang til vand. I to store baljer blandes mudder. Læg et sæt af de 15 forskellige ting ned i hver balje, og læg de samme ting i en pose, som du har i hånden.
2. Mudderbingo
Alle patruljer får udleveret en bingoplade og stiller sig 10-20 meter fra baljerne. Du trækker en ting op af din pose og viser den til alle. De patruljer, der har tingen på deres bingoplade, sender et gruppemedlem afsted, som løber hen og stikker hænderne i mudderbaljerne for at lede efter den. Den, der først fisker tingen op, løber tilbage og lægger tingen på patruljens bingoplade. De elever, der ikke fandt noget i mudderet, går også tilbage. Legen slutter, når der er bingo, eller alle tingene i baljen er fundet.
3. Snak
Afslut aktiviteten med en snak om de fundne ting. Hvilke af tingene er affald? Kan de nedbrydes? Hvor lang tid tror I, det tager?
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan var det at stikke hænderne i mudderet – hvorfor?
• Kender I følelsen fra noget andet?
• Har I lyst til at prøve igen?
Fælles Mål
Krop og bevægelse: fysisk aktivitet, krop og hygiejne
Materialer du selv skal skaffe
• laminerede bingoplader (kopiark ’Mudderbingo’)
• to store baljer med mudder
• baljer med rent vand og håndklæder (eller mulighed for at vaske hænder)
• pose med pottemuld
• tre sæt med følgende ting (de fleste kan findes på skolen):
• pose til tingene (kun 1 stk.)
• sok
• kop
• gaffel
• tom mælkekarton
• blåt mælkelåg
• orange mælkelåg
• æble
• tom emballage fra ostehaps
• tom frysepose
• blyant
• plastikkrus
• pensel
• tøjklemme
• tom plastikflaske
• slikpapir
• viskelæder
• plastikbille
• teske
Naturløb
Patruljerne skal ud i naturen og finde poster med dyr og planter
Varighed
Forberedelsestid
30-45 minutter 60 minutter
Fremgangsmåde
Der er en del forberedelse til denne aktivitet, men heldigvis kan naturløbet varieres og genbruges gang på gang med forskellige formål.
30 poster placeres i skolegården eller i jeres nære naturområde. På posterne er der et billede af et insekt, et dyr eller en blomst sammen med et tal og et bogstav. Patruljerne får en udprintet spilleplade med 30 billeder svarende til de 30 poster. De skal nu ud på naturløb, finde alle posterne og notere deres svar (tal eller bogstav) på spillepladen.
Posterne kan bruges med flere formål:
• Hvilket tal har billedet på posten?
• Hvilket bogstav har billedet på posten?
Når patruljerne har fundet alle poster og udfyldt tal eller bogstaver, er de færdige og råber deres spejderråb. Det korrekte svar står på svararket.
Du kan også bruge posterne på følgende måder i senere skoleforløb:
1. Find billederne med bogstaverne i dit navn
2. Hvilke billeder har tallene 1-10?
3. Hvilke billeder har tallene 11-20?
4. Tegn en streg fra billedet til det rigtige tal.
5. Find posten med din alder, tegn billedet og skriv bogstavet.
Materialer du selv skal skaffe
• snor eller hæftemasse (elefantsnot) til ophængning af poster
• blyanter til eleverne
• udprintet spilleplade og svarark og laminering af alle poster (kopiarket ’Naturløb’)
Refleksionsspørgsmål
• Hvad lærte du?
• Hvad var sjovest?
• Hvad var sværest?
Fælles Mål
Naturfaglige fænomener: dyr og planter
Dag
Morse
Lær at sende hemmelige beskeder med morsealfabetet
Varighed
Forberedelsestid
30 minutter 10 minutter
Fremgangsmåde
Nu skal patruljerne lære at skrive og tyde koder i morse gennem to aktiviteter.
Aktivitet 1: Morse
Morsealfabetet er et kodesprog, man kan bruge, hvis man vil kommunikere med nogen, uden at andre forstår det. Brug kopiarket ’Morsealfabet’ eller slå op i spejderbogen under dag 5 – her finder I morsealfabetet.
Skriv ”SO” på tavlen. Tal om bogstaverne i ordet. Lad børnene finde morsetegnet for først ”S” og dernæst ”O”. Skriv morsetegnene på tavlen. Lav samme øvelse med andre korte ord som ”IS” og ”KO”.
Aktivitet 2: Skriv navn med labre larver og chokoladeknapper
Eleverne skal nu prøve at skrive deres navn med labre larver og chokoladeknapper. Hvis eleverne er hurtige, kan du skrive flere små ord på tavlen, som de også kan prøve at skrive. Når eleverne er færdige, må de spise slikket.
Materialer fra spejderrygsækken
• spejderbog
Materialer du selv skal skaffe
• chokoladeknapper
• labre larver
• udprint af kopiarket ’Morsealfabet’
Sang
En kort en lang en trekant en stang
Refleksionsspørgsmål
• Hvad var sværest ved morse?
• Hvad var sjovest ved morse?
Fælles Mål
Sprog: sproglig bevidsthed, skrivning
Morseløb
Er I klar til at knække koden? Brug jeres viden om morsealfabetet i et spejderløb!
Varighed
Forberedelsestid 30-45 minutter 30 minutter
Fremgangsmåde
I denne aktivitet skal patruljerne på jagt efter poster, tyde koder i morse og finde frem til det hemmelige ord.
Placer de syv poster i skolegården eller i naturområdet og udlever et kodeark og morsealfabetet til hver patrulje. På hver post finder patruljerne ét bogstav skrevet i morsekode, som de afkoder og skriver ind på kodearket. Når alle syv poster er fundet, og koderne er løst, danner bogstaverne tilsammen et hemmeligt ord. Afslut løbet med at hele klassen råber ordet højt i kor (”SPEJDER!”).
Materialer, du selv skal skaffe
• laminering af kopiarket ’Morseløb’
• udprint af kopiark ’Morsealfabet’ og kopiark ’Kodeark’ til alle patruljer
• snor, elastikker eller hæftemasse (elefantsnot) til ophængning af poster
Refleksionsspørgsmål
• Hvad var sværest ved morseløbet?
• Hvad var sjovest ved morseløbet?
Fælles Mål
Sprog: sproglig bevidsthed, skrivning, læsning
Bålhygge
Eleverne skal lave en snack over bål med den pind, de tidligere har snittet
Varighed
Forberedelsestid 90 minutter 30 minutter
Fremgangsmåde
Den lille spejderuge sluttes af med hyggelig lejrbålsstemning.
1. Tænd bål
A. Find et sted i læ, hvor der er god plads til at bygge bål. Alle elever hjælper med at samle kvas, tør bark, tørt græs og tørre grankviste. Som optænding kan I også bruge spånerne fra den dag, I snittede pinde eller avispapir og optændingsblokke.
B. Patruljerne opbygger nu små pyramidebål med deres materiale og tænder det med tændstikker. Når en gruppe har tændt deres bål, kan de fejre det med deres spejderråb.
C. Byg videre på patruljernes små bål ved at lægge pindebrænde i fingertykkelse på bålet. Når ilden har godt fast lægger du forsigtigt mere brænde på. Pas på med at dække alle flammerne, for så kvæler du ilden. Læg løbende brænde på bålet, indtil der kommer gløder. Find gode tips til dit bål i kopiarket ’Båltyper’.
Tip: Brændesangen giver gode råd til båltænding!
2. Gentag ugens sjoveste aktivitet
Mens I venter på, at bålet bliver et godt glødebål, kan I lege ugens sjoveste spejderaktiviteter. En patrulje kan lege ”kram et træ” eller ”edderkoppespind”, mens en anden patrulje snitter med kniv eller finder insekter.
I kan også lege en leg fra Pia Pindsvins Legekatalog.
3. Forbered bålsnack
Hvis I laver bålsnacks på pind, kan I bruge de pinde, som I snittede tidligere på ugen. Laver I fyldte æbler, skal eleverne selv forberede deres æble. Læs om forberedelse og tilberedning af forskellige bålsnacks i kopiarket ’Bålsnack’.
4. Bålsnack
Slut dagen af med at lave snacks over bål - fx skumfiduser, snobrød eller bananer med chokolade. Mens I hygger i lejren, kan I runde Den lille spejderuge af med at synge den klassiske bålsang: Vi har lejrbål her.
Sang
• Vi har lejrbål her
• Brændesangen
Leg
Find inspiration til lege i Pia Pindsvins Legekatalog på www.denlillespejderuge.dk
Materialer du selv skal skaffe
• tændstikker
• optænding: papir, avis, tændblokke
• kniv
• økse
• brænde i forskellige tykkelser
• madvarer til bålsnacks
• 28 pinde til at lave mad
• udprint af kopiarkene ’Båltyper’ og ’Bålsnack’
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan smager mad over bål?
• Minder det om noget, du har fået før?
Fælles Mål Engagement og fællesskab: deltagelse, engagement, samarbejde og samvær
Spejderminde
Den lille spejderuge slutter med, at eleverne tegner deres bedste minde fra ugen på deres nye nøglering.
Varighed
Forberedelsestid 20 minutter 0 minutter
Fremgangsmåde
Gør jer klar til en hyggelig og kreativ afslutning på Den lille spejderuge.
1. Tegn jeres bedste minde fra ugen i spejderbogen
Tal med eleverne om, hvad der har gjort størst indtryk i løbet af Den lille spejderuge, mens I bladrer i spejderbogen. Gennemgå dagene én for én: “Kan I huske, hvad vi lavede mandag?” Når I har talt om ugen, slår eleverne op på dag fem i spejderbogen på siden “Spejderminde”. Her kan I finde inspiration til minder fra spejderugen og øve jer på at tegne jeres bedste minde på papir.
2. Tegn på nøgleringen og del jeres bedste spejderminder
Nu skal eleverne tegne deres bedste spejderminde på deres nøglering. Når alle er færdige, kan elever ne vise nøgleringen frem for hinanden og fortælle kort om deres minde. Til sidst kan nøgleringen hænges på skoletasken og minde om en god Den lille spejderuge.
Formålet er at tydeliggøre for eleverne, hvordan de har udviklet sig i Den lille spejderuge. Brug anledningen til at fortælle eleverne, hvor seje de er. Fx at de var modige, da de snittede og fandt insekter, og at du er stolt over, hvor gode de er til at samarbejde og hjælpe hinanden i patruljerne.
Materialer fra spejderrygsækken
• elevernes spejderbog
• nøgleringe af træ
• tuscher, der egner sig til at tegne på træ
Refleksionsspørgsmål
• Hvad var dit bedste minde fra spejderugen?
• Hvad vil du gerne prøve igen?
Fælles Mål
Kreative og musiske udtryksformer: oplevelse, fremstilling
Husk at passe godt på tuscherne, så de kan bruges igen næste år!
Den lille spejderuge!
Digital version af spejderbog og lærerhæfte til at vise på Smartboard.
OPLEVELSE
Pia Pindsvins højtlæsningshistorie + kopiark til farvelægning.
Pia Pindsvins Legekatalog og sang som lydfil eller med tekst og noder.
Klar på endnu flere spejderaktiviteter? Find dem i ekstramaterialerne!
Forsæt eventyret på www.denlillespejderuge.dk
Følg os på ’”Den lille spejderuge” for information, nyheder og inspiration til udeundervisning
