KVANTETEKNOLOGI RYKKER UD AF
LABORATORIET - INFRASTRUKTUREN
BLIVER AFGØRENDE Læs mere side 10-11
AI ACCELERERER AUTOMATISERINGEN I E-CONOMIC
Læs mere side 3
DANSK AI-TOLK TAGER KAMPEN OP MOD TECH-GIGANTERNE
TECH DER DRIVER DANMARK FREM
Danmarks nye podcast, der sætter fokus på de aktuelle og banebrydende teknologiers indvirkning på samfundet og erhvervslivet. Hver episode udforsker emner som bl.a. kunstig intelligens (AI), kvanteteknologi, cybersikkerhed og EU’s NIS2-direktiv, og giver lytterne indsigt i, hvordan disse teknologier former vores fremtid. Podcasten udkommer med et nyt afsnit hver måned og kan afspilles gratis via alle podcast platforme.
Læs mere side 9
Scan og få direkte adgang til podcasten her
ALLE TALER OM AIMEN GLEMMER INFRASTRUKTUREN
Alle taler om kunstig intelligens og kvanteteknologi. Men langt færre taler om den infrastruktur, der skal få teknologien til at fungere i praksis. Hvis vi ikke bygger digital infrastruktur og datacentre, vil Europa fortsat halte efter USA og Kina, når det kommer til innovation, investeringer og teknologisk udvikling.
Af Henrik Hansen, CEO, Datacenter Industrien
Avancerede AI-modeller kræver enorme mængder databehandling. Kvanteteknologi udvikles i stigende grad i samspil med klassiske supercomputere. Samtidig er kvanteteknologi ved at udvikle sig til et globalt teknologikapløb, hvor lande konkurrerer om adgang til kapital, talent og digital infrastruktur.
Bag det hele ligger den infrastruktur, der gør det muligt at lagre, behandle og flytte data i stor skala. Datacentre, energisystemer og digitale netværk er ikke blot støttefunktioner til den digitale økonomi. De er strategisk infrastruktur - på linje med energi, transport og telekommunikation.
Datacentre handler derfor ikke kun om teknologi, men om økonomisk udvikling, investeringer og Europas fremtidige konkurrenceevne.
Uden tilstrækkelig compute-kapacitet vil en stigende del af den digitale værdiskabelse flytte ud af Europa, fordi virksomheder og forskningsmiljøer placerer sig der, hvor kapaciteten findes.
Samtidig risikerer Europas teknologiske konkurrenceevne at blive svækket. Innovation og investeringer følger infrastrukturen. Hvis kapaciteten til databehandling etableres andre steder i verden, vil en større del af fremtidens digitale økonomi også udvikle sig dér. Det vil også gøre det sværere at realisere vores egne teknologiske ambitioner. AI-udvikling, avanceret forskning og fremtidens kvanteteknologi kræver adgang til betydelig compute-kapacitet. Uden den
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Anders Kanberg, anders@partnermedier.dk
Salg William Thomas Nymann, william@partnermedier.dk
Journalister Martin Andersen, Anders Kanberg
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver
K ære Læser
nødvendige infrastruktur risikerer selv ambitiøse strategier at blive svære at omsætte til konkrete løsninger.
Derfor er investeringer i digital infrastruktur i stigende grad blevet et strategisk spørgsmål.
Her har Danmark nogle af de forudsætninger, der gør landet attraktivt for udvikling og drift af fremtidens digitale infrastruktur. Danmark har et stabilt energisystem, en høj andel af vedvarende energi og et voksende datacenterøkosystem. Samtidig rummer Danmark stærke forskningsmiljøer inden for kunstig intelligens, high performance computing og kvanteteknologi.
Hvis næste generation af compute-kapacitet placeres andre steder i Europa eller globalt, vil innovation og investeringer følge med. Forskning og virksomheder søger naturligt mod de steder, hvor der er adgang til regnekraft, testmiljøer og digital infrastruktur. Det betyder, at Danmark risikerer at gå glip af nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser – og af en central rolle i den næste generation af digitale teknologier.
Hvis Danmark og Europa vil spille en rolle i næste generation af digitale teknologier, må vi derfor ikke kun investere i forskning og software. Vi må også investere i den infrastruktur, der kan tage teknologierne fra laboratorie og udviklingsstatus til industriel og skalerbar anvendelse. I sidste ende afgøres fremtidens teknologiske kapløb ikke kun af, hvem der udvikler teknologien – men af, hvor den kan køre. Dermed er digital infrastruktur ikke blot en forudsætning for fremtidens teknologi – men for fremtidens vækst.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
AI ACCELERERER AUTOMATISERINGEN I E-CONOMIC
AI har for alvor sat fart på automatiseringen i revisorernes og bogholdernes foretrukne regnskabsprogram fra Visma e-conomic. Men en ligefrem realisering af drømmen om regnskabet, der laver sig selv, ligger ikke lige for.
Af Anders Kanberg
Mandag kom der endnu en nyhed, der gør arbejdslivet en lille smule lettere for de mere end 280.000 danske ejerledere, iværksættere, revisorer og bogholdere, der bruger e-conomic til at holde styr på regnskabet. e-conomic har indgået et partnerskab med norske ZTL Payment Solution, og dermed er det slut med at logge på netbanken for at betale regninger.
”Med partnerskabet med e-conomic kan virksomheder håndtere både nationale og internationale betalinger direkte fra deres regnskabsplatform,” fortæller Andreas Bjerke, CEO i ZTL Payment Solution.
Samarbejdet er endnu et skridt i udviklingen mod mere automatiserede økonomiprocesser og et billede på en større tendens: en balancegang, hvor virksomheder både skal sikre korrekt bogføring og samtidig have overblik over økonomien – og en virkelighed, hvor AI og automatiseringer engang i fremtiden måske har overtaget både bogføring og regnskab.
AI og EVA
”De fleste erhvervsdrivende foretrækker at bruge tiden på forretningen, og der er ikke nok mental båndbredde til også at sætte sig ind i skat, moms, løn og regnskab. Derfor kigger vi hele tiden på, hvordan vi kan gøre det nemmere for vores brugere, og med tilgængeligheden af AI har der åbnet sig en verden af nye muligheder,” fortæller Christian Wook Andersen, Chief Product Officer i e-conomic.
Alene i løbet af de sidste år er hele lønkørslen og betalingskort med direkte udgiftsrapportering flyttet ind i e-conomic. Inden sommerferien udrulles ”finansielle indsigter” – en AI-analyse af regnskabet, der klæder revisoren og bogholderen bedre på til at rådgive ledelsen. Og lige nu afprøver en række testbrugere ”EVA”: en AI-assistent, der hjælper brugerne i det daglige og besvarer spørgsmål om regnskabet. ”Vi er stadig der, hvor ‘føreren skal have hånden på rattet’, så at sige. I en verden med regnskab og lovgivning er det vigtigt for os, at vores brugere kan stole på vores produkter, så vi er ikke klar til at lade AI køre bilen med 180 km/t uden mulighed for selv at styre,” forklarer Christian Wook Andersen.
Troværdighed
Dermed er der heller ikke udsigt til, at bogholdere og revisorer bliver overflødige. Tværtimod får deres faglighed fortsat en vigtig rolle i at sikre korrekt bogføring og et retvisende billede af virksomhedernes økonomi.
”Vores kunder fortæller os, at tillid, 100 % troværdighed og kreativitet er det, der er det vigtigste for dem. De forhold er i kernen af vores forretning, og derfor udvikler vi vores produkt uden at gå på kompromis med dem,” siger Christian Wook Andersen.
”Efter sommerferien lancerer vi ‘autonome agenter’, som brugerne kan aktivere til at klare nogle af de løbende opgaver: månedsrapportering, mails til kunderne eller andet. Og vi kigger også meget på, hvordan vi kan tilpasse brugerfladen til de individuelle behov, så iværksætteren og revisoren ikke nødvendigvis bliver mødt af den samme forside,” fortæller Christian Wook Andersen.
Men det bliver altså stadig den enkelte bruger – og ikke AI –der kommer til at styre regnskabet. Nogle år endnu.
Derfor vil de mange e-conomic-brugere heller ikke opleve en gigantisk relancering af deres regnskabssystem. Det bliver løbende tilpasninger og mindre justeringer, der hele tiden gør det lettere, mere gennemsigtigt og overskueligt at føre regnskab.
Christian Wook Anders, Chief Product Officer i e-conomic
NY TEKNOLOGI SKAL STYRKE TIDLIG KRÆFTDIAGNOSTIK
Et nyt forskningsprojekt skal gøre det muligt at se kræftaktivitet, før sygdommen kan opdages med konventionelle scanninger. Målet er at bringe en ny type kvanteforstærket MR-teknologi ind i klinikken, så læger får et helt nyt redskab til at opdage og behandle kræft i tide. Innovationsfonden investerer 40 mio. kr. i projektet.
Af redaktionen
Kræft opdages ofte for sent. Selvom standard MR-scanninger er gode til at vise en tumors størrelse og placering, overser de metabolisk aktivitet, der afslører, hvor aggressiv sygdommen er, eller om en behandling virker. Det skal et nyt forskningsprojekt, MIRAQLE, ændre på.
Med en investering fra Innovationsfonden vil forskere fra MR-Forskningscentret, Aarhus Universitet og NVision Imaging Technologies udvikle en ny type MR-platform, der kan visualisere kræftens metabolisme. Ved at forstærke kontrastmidlets MR-signal kan den metaboliske aktivitet blive synlig under en rutinemæssig MR-scanning. Det kan gøre det muligt at opdage alvorlig sygdom tidligere og overvåge behandlingseffekter langt mere præcist, end det i dag er muligt.
Særligt fokus på leverkræft
Det nye forskningsprojekt har særligt fokus på leverkræft, hvor det kan være vanskeligt for læger at skelne mellem
FAKTA
• Innovationsfondens investering: 40 mio. kr.
• Samlet budget: 51,5 mio. kr.
• Varighed: 5 år
• Officiel titel: MIRAQLE – Quantum-enhanced MRI for real-time metabolic imaging
• Projektet bliver til i samarbejde med NVision Imaging Technologies
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er internationalt førende inden for udvikling og klinisk anvendelse af avancerede MR-teknologier. Universitetets forskere arbejder tæt sammen med hospitaler og klinikere for hurtigt og sikkert at bringe nye scanningsteknikker fra forskning til klinisk anvendelse for patienter.
NVision Imaging Technologies
NVision Imaging Technologies blev grundlagt i 2015 og har hovedkontor i Ulm, Tyskland. Ved at udnytte fremskridt inden for kvantefysik muliggør virksomheden realtidsvisualisering af metabolisme på standard MR med ambitionen om at sætte en ny standard for hurtigere lægemiddeludvikling, tidligere diagnose og bedre behandlingsbeslutninger.
godartede forandringer og leverkræft i tidligt stadie. Mange patienter diagnosticeres i dag først, når sygdommen er fremskreden. Med den nye teknologi vil læger ikke blot kunne opdage sygdommen tidligere, men også vurdere, hvor aggressiv den er.
Kræftceller omsætter sukker anderledes end sundt væv, og NVision Imaging Technologies gør denne aktivitet synlig.
- Vi er beærede over at støtte Danmarks ambition om at bringe kvanteforstærket MR i rutinemæssig klinisk anvendelse i partnerskab med Aarhus Universitet, siger Sella Brosh, CEO i NVision Imaging Technologies.
- Vi vil kunne se, hvordan kræften opfører sig, ikke kun hvor den er. Dette kan ændre feedback-cyklussen fra måneder til dage og dermed få afgørende betydning for, hvornår og hvordan patienter bliver behandlet, siger professor Christoffer Laustsen, projektleder og leder af MR-Forskningscentret ved Aarhus Universitet.
Op til 100.000 gange mere følsom
Den nye teknologi er baseret på kvantefysik og kan gøre
MR-scanninger op til 100.000 gange mere følsomme end dem, der er tilgængelige i dag. Det betyder, at selv meget små ændringer på celleniveau kan opdages. Samtidig udføres scanningen helt uden radioaktiv stråling – i modsætning til mange nuværende metoder, der anvendes i kræftdiagnostik. Teknologien udvikles, så den kan anvendes på almindelige hospitaler og integreres i eksisterende MR-scannere. Projektet spænder fra laboratorieforskning til klinisk testning og vil kulminere i de første scanninger af patienter.
Styrker dansk sundheds- og kvanteteknologi Ud over at forbedre kræftdiagnostik har MIRAQLE til formål at styrke Danmarks position inden for både sundhedsteknologi og kvanteteknologi. Projektet samler forskere, klinikere og virksomheder i et tæt samarbejde og vil etablere et dansk center for den nye scanningsteknologi. Ambitionen er klar: at give læger et bedre grundlag for beslutninger, patienter mere målrettet behandling og samfundet en mere effektiv og mindre belastende kræftdiagnostik.
Christoffer Laustsen, projektleder
4 MÅDER AT FÅ VÆRDI UD AF JERES AI-INVESTERINGER
Mange virksomheder har investeret i AI, men få høster gevinsterne. Nu står mange CFO’er med det samme spørgsmål: Skaber vores AI-investeringer faktisk værdi? Her er fire fokusområder, der gør forskellen mellem AI som omkostning og AI som værdiskaber.
1: AI skriver koden – og det ændrer alt for udviklingshastighed Hvis udviklingsteamet i din virksomhed stadig skriver konkret kode i 2026, er der noget galt: AI kan programmere og gør det godt.
Der, hvor AI altid fejler, er, når der er høj tvetydighed. Men kode er formelt sprog med meget lav tvetydighed, fordi der ingen skjulte betydninger er. Det gør, at de store sprogmodeller er nærmest skræddersyet til at arbejde med at kode løsninger. Helt konkret betyder det, at du nu kan forvente: hurtigere prototyper på udviklingsopgaver og hurtigere udvikling af konkrete nye løsninger og automatisering, der kan manipulere alt, der kan manipuleres med kode.
Det betyder, at den løsning, I har brug for, kan udvikles på 2 uger i stedet for 3 måneder – og til en brøkdel af prisen.
2: Transformer AI fra værktøj til arbejdsproces
Alle har efterhånden adgang til en rå AI-sprogmodel, og derfor er vi på vej hen til noget, der mere minder om det, vi tidligere kaldte software: specialbyggede løsninger, der udfører specifikke opgaver.
Men som med alle potentialer er det ikke nødvendigvis nemt at indfri til fulde. Vinderne bliver de virksomheder, der er i stand til at definere konkrete opgaver og processer samt specifikke og retvisende datasæt og til at angive ikke-overlappende systemlandskaber til en velinstrueret AI-motor. For som med kodning skal tvetydigheden ned.
De mulige gevinster er enorme, når AI bliver til software. I hvert fald hvis du gør det ordentligt og sørger for solide rammer for de projekter, du sætter i søen.
3: Gør jeres Copilot-licenser produktive – nu Af og til, når vi i Basico har afviklet AI-events, har vi spurgt ud i salen, hvor mange der har Copilot fra Microsoft. Og hver gang ryger 70-80% af hænderne i vejret.
Måske kan det sammenlignes med udrulningen af Excel i 90’erne – men ellers er det helt og aldeles uden fortilfælde, hvor stort et arbejde danske virksomheder har foran sig med at få gjort licenserne produktive sammen med, i kraft af og på trods af deres medarbejdere.
For bottom line er, at licenserne i langt de fleste virksomheder allerede er indkøbt. Med en Copilot-licens til 150 kr./måned pr. bruger koster 100 relativt ubrugte licenser jer 180.000 kr. om året. Har I styr på, om jeres investering er produktiv? Opgaven i 2026 for danske virksomheder og for dig som CFO er ikke at få fjernet licenserne igen, men at få gjort dem produktive, så der ikke kun betales, men også høstes løbende.
4: Integrer AI i arbejdet – ikke ved siden af det Der er en afgrund mellem, hvad AI kan, og hvordan det faktisk bruges. Alt for mange arbejdsgange er fortsat upåvirkede af, hvad AI kan hjælpe med – af flere årsager:
• Du har prøvet med en rå AI-model, der fejlede, og har deraf konkluderet, at AI ikke kan løse opgaven.
• Du ser AI som noget andet, uden for de værktøjer, du normalt arbejder med ‒ som et kuriosum mere end et brugbart værktøj.
• Opgaver skal flyttes over i en AI – der er ikke AI i opgaverne. Virksomheder opererer ikke isoleret – de er indlejret i komplekse økosystemer af systemer og samarbejdspartnere. Og det er kernen i problemet.
Hvis dette økosystem ikke er AI-klart, bliver AI en ekstern disciplin i stedet for en naturlig del af arbejdet.
Derfor er det helt afgørende at sætte sig ned, blive seriøs og begynde på det hårde arbejde med at være specifik, så det ubegrænsede potentiale for værdiskabelse, produktivitet og nye måder at løse opgaver på, som AI indeholder, kan forløses.
God arbejdslyst.
Hos Basicos NewTech-team er vi eksperter i at sætte strøm til finansfunktionen.
Vi skaber værdi i krydsfeltet mellem behov og løsning og sammenhæng mellem forretning og implementering.
Er du klar til at forløse værdierne af AI i din virksomhed?
Læs mere på basico.dk eller kontakt Partner i Finance IT Services
Morten Boldsen på mboldsen@basico.dk // +45 40 83 62 88
SNART BEGYNDER TEKNOLOGIEN AT TÆNKE FOR DIG
Du skriver til en kollega om et møde. Få sekunder senere ligger aftalen allerede i kalenderen. Ingen apps, ingen planlægning - bare et enkelt tryk.
Af Martin Andersen
Den slags funktioner er begyndelsen på en ny måde at bruge teknologi på.
Kunstig intelligens flytter stille ind i hverdagen og tager sig af flere opgaver, før brugeren selv når at tænke over dem.
“Det skal ligge og knokle for dig i baggrunden,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung.
Ambitionen er, at teknologien i højere grad organiserer sig selv omkring brugeren. I stedet for at åbne en række apps og selv flytte informationer mellem dem, kan systemerne begynde at håndtere opgaverne.
Et eksempel kan være en simpel besked fra en kollega.
“Hvis en kollega skriver: ‘Er du ledig på fredag?’, kan telefonen selv foreslå at oprette en aftale i kalenderen. Du trykker bare ja, og så er det på plads,” siger Søren Rinnov Østergaard. Den type integration ændrer forholdet mellem bruger og tek-
”Det minder lidt om dengang GPS kom. Før sad man selv og planlagde ruten på et kort. Nu lader man navigationen finde den bedste vej.”
Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung
nologi. Man går fra aktivt at styre hvert skridt til at godkende forslag, der allerede ligger klar. Teknologien bevæger sig dermed væk fra at være et værktøj, man selv skal betjene i detaljer, til en assistent der organiserer informationer på tværs af apps og enheder.
“Det minder lidt om dengang GPS kom. Før sad man selv og planlagde ruten på et kort. Nu lader man navigationen finde den bedste vej,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Innovation som drivkraft i Sydkorea Samsung er ikke blot en teknologivirksomhed. I Sydkorea spiller selskabet en historisk rolle i opbygningen af landets moderne økonomi. Den baggrund påvirker stadig måden, der arbejdes med teknologi.
“Sydkoreas udvikling som nation hænger tæt sammen med innovation,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Efter Koreakrigen stod landet over for en omfattende genopbygning. Infrastruktur, hospitaler og kommunikation skulle etableres næsten fra bunden.
Sydkorea var på det tidspunkt et af verdens fattigste lande. På få årtier blev økonomien forvandlet gennem massiv satsning på teknologi, uddannelse og eksportindustri. I dag er landet blandt verdens mest digitaliserede samfund.
“Der var behov for alt - hospitaler, kommunikationsudstyr, veje og transport. Det skabte en stærk kultur omkring innovation og udvikling,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Resultatet er et samfund, hvor forskning og udvikling har en særlig betydning.
“Forskning og udvikling fylder ekstremt meget for Samsung og for koreanerne generelt. Det er noget, man investerer massivt i,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Den tilgang præger også virksomhedens strategi globalt, hvor nye teknologier hurtigt omsættes til produkter, der når ud til millioner af brugere.
AI bevæger sig ind i hjemmet
Kunstig intelligens forbindes ofte med computere og smartphones. Udviklingen går imidlertid i retning af et mere sammenhængende økosystem, hvor mange forskellige produkter arbejder sammen.
Telefonen kan fungere som centrum, mens andre enheder bidrager med data og funktioner.
Søren Rinnov Østergaard fremhæver integrationen mellem produkter som en central del af Samsungs strategi.
“Vi arbejder med et økosystem, der går hele vejen fra robotstøvsugere til telefoner, tablets, ure og ringe,” siger Søren Rinnov Østergaard. Målet er, at produkterne i stigende grad samarbejder automatisk.
“Det skal bare smelte sammen og fungere i samspil,” siger han. Dermed bliver teknologien mindre afhængig af manuel styring. I stedet kan forskellige enheder dele information og hjælpe brugeren med små opgaver i løbet af dagen.
Skepsis følger med udviklingen
Den hastige udbredelse af kunstig intelligens skaber også bekymring. Spørgsmål om datasikkerhed, misinformation og automatisering fylder i den offentlige debat.
Samsung registrerer samtidig en tydelig udvikling i brugernes holdninger.
“Vi kan se, at 57 procent af vores brugere bruger AI mere end
”Man kan være billigst på prisen. Man kan være tættest på kunderne. Eller man kan være først med innovation.”
Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung
for et år siden,” siger Søren Rinnov Østergaard. Samtidig vokser usikkerheden.
“42 procent siger, at de er blevet mere skeptiske over for konsekvenserne af brugen af AI,” siger Søren Rinnov Østergaard. Den dobbelte udvikling kræver ifølge ham et stort fokus på sikkerhed.
“Det er næsten en kamp mellem det gode og det onde. De samme teknologier, der gør brugere mere effektive, kan også
bruges af dem med dårlige hensigter,” siger Søren Rinnov Østergaard. Derfor arbejder virksomheden blandt andet med funktioner, der kan advare mod mistænkelige opkald eller beskeder, inden brugeren svarer.
Kontrol over data
Et af de centrale spørgsmål i diskussionen om kunstig intelligens handler om data. Hvor ligger de? Og hvem har adgang til dem? Samsung arbejder med en løsning, hvor brugeren selv kan vælge.
“Alle personhenførbare data kan ligge på telefonen, hvis man ønsker det,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Alternativt kan visse funktioner bruge cloud-løsninger.
“Det er op til brugeren at beslutte, hvor langt man vil gå i forhold til at dele data,” siger han.
Ifølge Søren Rinnov Østergaard er gennemsigtighed afgørende for tilliden til teknologien. Brugerne skal kunne se, hvilke data der bruges, og hvor de bliver behandlet.
Et blik mod næste generation af teknologi
Smartphonen har i mere end et årti været centrum for den digitale hverdag. Samtidig peger flere teknologiske spor på, at nye former for interfaces kan tage over på længere sigt.
Søren Rinnov Østergaard nævner blandt andet headsets og andre visuelle teknologier, der kan vise information direkte i synsfeltet.
“Vi er stadig i de tidlige stadier, men teknologien fungerer allerede imponerende godt,” siger Søren Rinnov Østergaard. Udfordringen ligger i designet. “Den skal blive mere diskret, før det for alvor bliver udbredt,” siger han.
Robotter rykker tættere på hverdagen
Udviklingen stopper ikke ved software. Fysiske robotter er også på vej ind i hjemmet.
Søren Rinnov Østergaard vurderer, at teknologien nærmer sig et punkt, hvor robotter kan hjælpe med praktiske opgaver.
“Det ligger ikke så langt væk, at man får robotter, der kan hjælpe med ting, man ikke gider bruge tid på,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Det kan være alt fra rengøring til andre gentagne opgaver.
“Om det er at lægge tøj sammen eller støvsuge i hjørnerneden type hjælp kan blive en del af hverdagen,” siger han. Udviklingen drives både af bedre sensorer, mere avanceret
software og kraftigere processorer, der gør robotterne i stand til at forstå og navigere i deres omgivelser.
Strategien bag teknologikapløbet
I teknologiindustrien findes der ifølge Søren Rinnov Østergaard tre grundlæggende strategier for succes.
“Man kan være billigst på prisen. Man kan være tættest på kunderne. Eller man kan være først med innovation,” siger Søren Rinnov Østergaard.
Samsung har valgt at fokusere på udvikling og nye teknologier.
“Det ligger i vores DNA at drive produktudvikling og bringe nye teknologier ud til brugerne,” siger han.
Den ambition peger mod en udvikling, hvor teknologien bliver mindre synlig i hverdagen - samtidig med at dens rolle vokser. Jo bedre systemerne bliver til at arbejde i baggrunden, desto mindre lægger vi mærke til dem.
Samsung Electronics er verdens største selskab inden for elektronik og IT med produkter som mobiltelefoner, fladskærmstv, monitorer, hårde hvidevarer, mikrobølgeovne og printere. Selskabet er grundlagt i 1969 og har hovedsæde i Seoul i Sydkorea. Samsung fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1980’erne og i 1990’erne ekspanderede virksomheden med markante produktudviklinger og blev for alvor et kendt varemærke. Det er almindelig anerkendt, at Samsung i dag er nummer et i verden på LCD-skærme og hukommelseschips, og selskabet er verdens største producent af mobile enheder.
Læs mere på www.samsung.com
UNDERVANDSKAMPPLADSEN BLIVER MERE GENNEMSIGTIG
Danske Systematic tager endnu et vigtigt skridt i arbejdet for at styrke overblik, kommunikation og sikkerhed for flåder under havoverfladen.
Af redaktionen
Systematic har lanceret en ny funktion i SitaWare Maritime, som gør det muligt for flådestyrker at koordinere ubådsoperationer sikkert på tværs af allierede styrker. Lanceringen er en del af den første opdateringscyklus for SitaWare-suiten i 2026, som også omfatter nye funktioner inden for kunstig intelligens og interoperabilitet. Den nye version implementerer Prevention of Mutual Interference (PMI) som standardsoftware. Det giver chefer mulighed for at planlægge og koordinere ubådsaktiviteter på tværs af tid, position og dybde og dermed undgå konflikter mellem egne enheder. Samtidig skaber løsningen et mere præcist fælles situationsbillede under havoverfladen og reducerer risikoen for interferens mellem ubåde, skibe og undervandssensorer under komplekse, multinationale operationer. I moderne flådeoperationer opererer ubåde ofte i de samme farvande som allierede skibe, fly og andre ubåde. Det stiller store krav til koordinering. PMI-værktøjet analyserer potentielle konflikter i fire dimensioner og sikrer, at enheder holdes adskilt allerede i planlægningsfasen.
Fra uigennemsigtighed til klarhed
Den opdaterede version af SitaWare Maritime giver planlæggere mulighed for at sikre tydelig adskillelse mellem ubåde og andre maritime og luftbårne enheder gennem analyser af operationer i tid, breddegrad, længdegrad og dybde.
Systemet anvender dynamiske bevægelseszoner, der kortlægger ubådens planlagte rute og skaber en fælles forståelse af, hvor ubåde forventes at operere på bestemte tidspunkter. “I multinationale operationer er klarhed og forudsigelighed afgørende. PMI sikrer, at koalitionspartnere kan operere sikkert sammen, samtidig med at det nødvendige niveau af informationsdeling opretholdes,” siger Lasse Krabbesmark, Product Manager hos Systematic.
Planer for ubådsbevægelser og operationer kan deles via standardiserede NATO-formater. Det giver allierede styrker overblik over, hvornår områder er aktive, hvornår sensorer kan anvendes, og hvordan egne ubåde kan skelnes fra potentielle trusler. Samtidig sikrer SitaWares PMI-værktøj, at planerne er koordineret og uden overlap, før de distribueres.
Minerydning som næste skridt
Med afsæt i den forbedrede koordinering bekræfter Systematic, at en avanceret planlægningskapacitet til minerydning (Mine Countermeasures, MCM) lanceres senere i år. Hvor PMI gør det muligt for ubåde at operere sikkert sammen, skal MCM-funktionen hjælpe koalitionsstyrker med at rydde farvandene og sikre fri bevægelighed.
Den kommende funktion vil gøre det muligt at udvælge enheder og definere operationsområder, hvorefter systemet kan foreslå en optimeret fordeling af ressourcer til rydning eller undersøgelse af minerede områder.
FAKTA
Om SitaWare-suiten
SitaWare Maritime er en del af Systematics SitaWare-suite, der leverer kommando- og kontrolsystemer til land-, sø- og fælles operationer. Suiten opdateres to gange årligt og udvikles med fokus på interoperabilitet, AI og bedre beslutningsstøtte.
Den nyeste opdatering indeholder blandt andet:
• AI-baseret analyse af terræn og bevægelsesmønstre
• Forbedret datadeling i NATO-standarder
• Nye værktøjer til datahåndtering, automatisering og samarbejde
Foto: Brian Djurslev, NATO SNMCMG1
DANSK AI-TOLK TAGER KAMPEN OP MOD TECH-GIGANTERNE
Alle kan gratis prøve den nye danske AI-tolk, som nu udfordrer internationale oversættelsesværktøjer. Med Lets Talk vil Edora gøre det muligt for myndigheder og virksomheder at kommunikere sikkert på tværs af sprog – uden at sende data ud af Danmark. Digitaliseringsminister Caroline Stage hilser initiativet velkommen.
Af redaktionen
Midt i den politiske debat om digital suverænitet, EU’s AI Act og skærpede krav til cybersikkerhed lancerer den danske IT-koncern Edora nu AI-tolken Lets Talk. Løsningen stilles i første omgang gratis til rådighed for private og offentlige organisationer og positioneres som et dansk alternativ til internationale techgiganters oversættelsesværktøjer.
Lets Talk er udviklet i Danmark, drevet i Danmark og hostet i Danmark via Edoras cloudplatform, Edora Cloud.
Målet er at give danske myndigheder og virksomheder et professionelt og datasikkert alternativ til internationale oversættelsesværktøjer og traditionelle tolkeydelser – med fokus på økonomi, datasikkerhed og dansk digital suverænitet.
Millionudgifter til tolkning
Det offentlige bruger hvert år flere hundrede millioner kroner på tolkeydelser. Når domstole, hospitaler og daginstitutioner medregnes, er det samlede forbrug betydeligt.
Samtidig har der i praksis været begrænset kontrol med kvalitet og databehandling ved brug af internationale oversættelsesværktøjer.
Lanceringen af Lets Talk sker samtidig med, at EU’s AI Act implementeres, og at NIS2-direktivet skærper kravene til cybersikkerhed, dokumentation og leverandørstyring i offentlige IT-løsninger.
Flere myndigheder forventes derfor fremover at skulle dokumentere, hvor data behandles, hvem der har adgang, og hvordan risici håndteres.
Danmark og Europa skal styrke egne løsninger
Lanceringen sker samtidig med en bredere europæisk debat om digital selvstændighed og afhængigheden af internationale techgiganter.
“Vi står ikke længere ved en skillevej i forhold til spørgsmålet om amerikanske techgiganter. Vi er allerede godt på vej ned ad stien mod europæisk IT-selvstændighed, og den agenda ønsker vi at bidrage til. Det er en stor opgave, men hvis vi hjælper hinanden der, hvor vi kan, er den overkommelig,” siger administrerende direktør Mads Hedegaard. Digitaliseringsminister Caroline Stage ser positivt på udviklingen: “Det er positivt, når danske virksomheder udvikler nye teknologiske løsninger, der kan være med til at løse konkrete udfordringer i vores hverdag. I den offentlige sektor møder medarbejdere dagligt borgere med mange forskellige sproglige baggrunde, og her kan digitale værktøjer være med til at gøre kommunikationen lettere.”
Hun tilføjer: “Samtidig er det vigtigt, at vi i Danmark og Europa styrker vores egne teknologiske kompetencer og udvikler løsninger, hvor data håndteres ansvarligt.”
Udviklet sammen med kommuner
Lets Talk er udviklet i samarbejde med flere danske kommuner, hvor løsningen testes i mødet mellem medarbejdere og borgere med forskellige sproglige baggrunde.
“Hos AsylSyd kommunikerer vi dagligt med beboere på mere end 40 forskellige sprog. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til udviklingen af en GDPR-sikker og dansk løsning, der kan sikre en smidig og sikker kommunikation,” siger Niels Bøgskov Frederiksen, asylchef i AsylSyd.
Også i Faxe Kommune ser man et stort potentiale: “I Faxe Kommune har vi en ambition om, at en faglig AI-sprogoversætter som Lets Talk inden for fire år kan reducere vores nuværende tolkeudgifter med op til 90 procent,” siger Troels Van Dijk, arbejdsmarkedschef i Faxe Kommune.
AI-tolk tilgængelig fra i dag Lets Talk er fra i dag tilgængelig som app i både Google Play og App Store og kan også tilgås via lets-talk.dk.
“Vi har udviklet en dansk AI-tolk, der gør det muligt at kommunikere sikkert og hurtigt mellem personer på forskellige sprog. Samtidig arbejder vi på at udvide Lets Talk med fagordbøger og integrationer til journaliserings- og fagsystemer, så løsningen kan understøtte arbejdsgange i både det private og offentlige Danmark,” siger Lets Talk-ansvarlig hos Edora, Lasse Just.
FAKTA
• Edora stiller Lets Talk gratis til rådighed for private og offentlige organisationer i 120 minutter pr. bruger.
• Lets Talk er udviklet i samarbejde med Faxe, Odense, Assens og Tønder Kommune.
• Løsningen er danskudviklet og driftet i Danmark på Edora Cloud.
• Edora Cloud er en dansk cloudløsning baseret på open source, driftet i Danmark og uafhængig af amerikanske techgiganter.
• EU’s AI Act og NIS2-direktivet skærper i disse år kravene til dokumentation, risikovurdering og leverandørkontrol i offentlige AI-løsninger.
Læs mere på www.edora.dk/letstalk
Direktør
Mads Hedegaard, Edora A/S
KVANTETEKNOLOGI RYKKER UD AF LABORATORIET
- INFRASTRUKTUREN BLIVER AFGØRENDE
Kvanteteknologi er på vej ind i en ny fase. Hvor den tidligere har været forankret i forskningsmiljøer og eksperimentelle opsætninger, begynder den nu at finde vej ind i konkrete anvendelser. Udviklingen sker gradvist, og retningen er tydelig: avanceret computing får en central rolle i flere af de brancher, hvor Danmark allerede står stærkt.
Af Martin Andersen
Det ændrer samtidig kravene til den digitale infrastruktur. Regnekraft, datalagring og energiforsyning får større betydning i takt med, at teknologier som kunstig intelligens og kvanteteknologi smelter sammen.
Hos Danish Data Center Industry arbejder Merima Dzanic som Chief Operating Officer med netop dette samspil.
“Danmark har en reel mulighed for at blive et globalt knudepunkt for AI og kvanteteknologi. Men det kræver, at vi tænker forskning, digital infrastruktur og energipolitik sammen. Hvis infrastrukturen ikke følger med forskningen, flytter værdiskabelsen ganske enkelt til andre lande,” siger Merima Dzanic.
Vejen mod praktisk anvendelse Kvanteteknologiens udvikling har nået et niveau, hvor forskningen i stigende grad kobles med konkrete forsøg i virksomheder.
“Vi er ved at bevæge os fra forskning til de første industrielle anvendelser. Hardware bliver mere stabil, antallet af qubits stiger, og algoritmer udvikler sig hurtigt. Samtidig begynder virksomheder at teste konkrete anvendelser,” forklarer Merima Dzanic.
”Life science, energi, finans og avanceret produktion er blandt de områder, hvor vi først vil se værdi.
Det er sektorer, hvor Danmark allerede står stærkt, og hvor avancerede beregninger kan skabe gennembrud”
Merima Dzanic, Chief Operating Officer Danish Data Center Industry
Flere virksomheder arbejder allerede med pilotprojekter, hvor kvanteteknologi indgår i analyser og simuleringer. Resultaterne er stadig i en tidlig fase, men de peger på et potentiale,
som rækker langt ud over det, klassiske systemer kan håndtere alene.
“Quantumcomputere er særligt stærke til ekstremt komplekse optimerings- og simuleringsproblemer. Det gælder for eksempel udvikling af nye lægemidler og materialer, optimering af energisystemer eller avancerede finansielle modeller,” uddyber Merima Dzanic.
I disse sammenhænge handler det om at håndtere enorme mængder variabler og scenarier, hvor traditionelle metoder bliver for langsomme eller for upræcise.
Samspillet mellem teknologierne
Udviklingen drives af et tæt samspil mellem flere typer af computing.
“Det betyder, at klassiske computere, AI og kvantecomputere arbejder sammen. AI kan analysere enorme datamængder og identificere mønstre, mens kvantecomputere kan løse de mest komplekse beregningsproblemer,” siger Merima Dzanic. Denne kombination åbner for nye typer løsninger. I life science kan det eksempelvis accelerere udviklingen af nye lægemidler. I energisektoren kan det forbedre styringen af komplekse energisystemer. Og i industrien kan det optimere produktion og logistik på et niveau, der tidligere har været svært at opnå.
“Life science, energi, finans og avanceret produktion er blandt de områder, hvor vi først vil se værdi. Det er sektorer, hvor Danmark allerede står stærkt, og hvor avancerede beregninger kan skabe gennembrud,” pointerer Merima Dzanic. På DTU og i Danish Quantum Community arbejdes der målrettet med at bringe teknologien tættere på anvendelse. Her er fokus rettet mod at koble forskningsresultater med konkrete problemstillinger i virksomheder.
Datacentre som strategisk fundament Den stigende efterspørgsel efter regnekraft ændrer synet på datacentre.
“Datacentre er rygraden i den digitale økonomi. De leverer den regnekraft, lagring og netværkskapacitet, der gør det muligt at udvikle og bruge AI og avanceret computing,” siger Merima Dzanic.
Datacentre får dermed en rolle, der rækker ind i både erhvervsliv, forskning og samfundets centrale funktioner.
“Compute er ved at blive lige så afgørende for samfundet som energi og transport. Datacentre understøtter forskning, AI og digitale tjenester. Derfor bør de behandles som strategisk infrastruktur,” understreger Merima Dzanic.
Placeringen af datacentre og adgang til kapacitet får direkte betydning for, hvor innovation udvikles og forankres.
“Hvis compute-kapacitet og datacentre ligger i andre lande, vil innovationen også flytte derhen,” siger Merima Dzanic.
Infrastruktur som forudsætning for vækst
Adgangen til avanceret computing er tæt knyttet til mulighederne for at omsætte forskning til konkrete løsninger. “Forskning skaber viden, men uden den nødvendige infrastruktur kan den ikke skaleres. Derfor skaber den ikke nødvendigvis arbejdspladser og nye virksomheder,” forklarer Merima Dzanic.
Det handler om at kunne teste, udvikle og implementere teknologier i stor skala. Her spiller faciliteter som Gefion og Magne en central rolle, fordi de giver adgang til avanceret regnekraft for både forskere og virksomheder.
Energi som afgørende faktor Udbygningen af digital infrastruktur kræver betydelige energimængder.
“Det kræver adgang til stabil, konkurrencedygtig og i stigende grad grøn energi. Danmark har et stærkt udgangspunkt med vores energisystem,” siger Merima Dzanic. Sammenhængen mellem energi og datacentre får derfor stigende betydning. “Adgang til grøn energi kan blive en afgørende konkurrence-
fordel i kampen om fremtidens digitale infrastruktur,” fremhæver Merima Dzanic. Diskussionen om energiforbrug fylder samtidig mere i den offentlige debat.
“Datacentre bruger energi, men de er også fundamentet for den digitale økonomi og for mange af de teknologier, der kan hjælpe med at løse store samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling,” siger Merima Dzanic.
Teknologiske forbedringer og bedre integration i energisystemet bidrager til at øge effektiviteten.
Samarbejde som drivkraft
Udviklingen af kvanteteknologi kræver tæt samarbejde mellem flere aktører.
“Universiteter driver den grundlæggende forskning, startups udvikler nye teknologier og løsninger, og etablerede virksomheder kan bringe dem i anvendelse i stor skala. Det er i samspillet mellem de tre, at innovationen accelererer,” siger Merima Dzanic.
Samarbejdet gør det muligt at omsætte idéer til løsninger, der kan bruges i praksis.
“Virksomheder skal kunne eksperimentere med teknologien uden selv at skulle opbygge hele infrastrukturen,” tilføjer Merima Dzanic.
Kampen om kompetencer
Efterspørgslen efter specialiseret arbejdskraft stiger i takt med udviklingen.
“Vi kommer især til at mangle specialister inden for kvanteteknologi, AI, software og high-performance computing. Samtidig bliver der også brug for ingeniører og tekniske specialister, der kan bygge og drive den digitale infrastruktur,” siger Merima Dzanic.
Et strategisk valg Udviklingen peger i retning af en ny type digital økonomi, hvor avanceret computing spiller en central rolle.
For Danmark handler det om at skabe de rette rammer, så teknologien kan udvikles og anvendes lokalt.
“At danske virksomheder og forskningsmiljøer aktivt bruger AI- og kvanteinfrastruktur til at udvikle nye løsninger, at udviklingen sker i tæt samspil med energiinfrastrukturen, og at det skaber nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser i Danmark,” siger Merima Dzanic.
Kvanteteknologiens fremmarch hænger tæt sammen med de systemer, der understøtter den. Regnekraft, energi og samarbejde udgør tilsammen fundamentet for, hvordan potentialet omsættes til konkrete løsninger.
WHITEPAPER
DENMARK AS A DATA CENTER NATION BUILDING THE INFRASTRUCTURE BACKBONE FOR AI & QUANTUM COMPUTE
FAKTA
Datacenter Industrien (DDI) er en non-profit brancheorganisation, der repræsenterer det danske datacenterøkosystem, og blev skabt ud fra ønsket om at gøre det lettere for operatører at drive forretning i Danmark. De fokuserer på at skabe muligheder for private og offentlige interessenter ved at fremme datacenterbæredygtighed, færdigheder, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Hidtil har både den private og den offentlige sektor i Danmark taget godt imod DDI med et stadigt voksende medlemsfællesskab. DDI arbejder på at styrke samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder, da det fleksible og smidige samarbejde mellem offentlig og privat sektor i Danmark er en vigtig konkurrencefordel sammenlignet med mange andre lande. Vi repræsenterer 180 + danske og internationale virksomheder.
Læs mere på www.datacenterindustrien.dk
KVANTECOMPUTERE
SKAL LØSE KERNEPROBLEM
INDEN FOR LÆGEMIDDELUDVIKLING
Kvantify, Atom Computing og AU Institut for Kemi går sammen om at bane vej for, at kvantecomputere bliver i stand til at løse udfordringer inden for molekylære simulationer. Forsknings- og innovationsprojektet skal samtidig accelerere teknologiens anvendelse inden for lægemiddeludvikling. Innovationsfonden investerer 30 mio. kroner i projektet.
Medicin er en helt afgørende faktor for global sundhed og økonomi, men industrien er udfordret af lave succesrater, 10-15 år lange udviklingsprocesser og omkostninger på gennemsnitligt 15 mia. kroner for udviklingen af ethvert enkelt nyt præparat.
Computersimuleringer af molekylære processer er et vitalt værktøj for lægemiddeludvikling, og nye og mere præcise metoder er afgørende for at udvikle løsninger til de aktuelle udfordringer.
- Kvantecomputere giver en forhåbning om, at vi kan skubbe den praktiske grænse for numeriske simulationer og er derfor også en lovende teknologisk vej ud af de problemer, der begrænser udviklingen af ny medicin. Men der er brug for nye præcise kemiske metoder, udviklet med udgangspunkt i kvantecomputerens særlige egenskaber, som kan danne grundlaget for hardwareoptimerede kvantealgoritmer, fortæller Ove Christiansen, professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Disse metoder skal derefter implementeres og gøres tilgængelige for industriens specialister gennem software, der let kan integreres i de eksisterende arbejdsgange.
Kvantecomputere kan skubbe grænsen for molekylære simulationer Ét af de presserende problemer i lægemiddeludvikling er præcist at forudsige, hvor stærkt et givet ligandmolekyle binder sig til sit biologiske mål, som oftest er et protein. Molekylets såkaldte bindingsaffinitet er en central parameter til screening af kandidatmolekyler til ny medicin. Netop det problem er omdrejningspunktet for det tværfaglige konsortium bag det nye projekt, EarlyBIRDD, som er muliggjort af en investering fra Innovationsfonden.
Gennem nybrud inden for kemiske beregningsmetoder, samudvikling af kvantehardware og -algoritmer og implementering i effektiv brugercentreret software vil konsortiet give medicinalindustrien adgang til ny teknologi, der udnytter kvantecomputerens fulde potentiale til at bestemme protein-ligand bindingsaffiniteter.
- Molekylære simulationer er ekstremt udfordrende for sæd-
vanlige computere. Men de lader sig mere naturligt oversætte til kvantecomputernes sprog. Det gør kemi til et rigtig interessant sted at lede efter de første anvendelser af kvantecomputere, der repræsenterer reel værdiskabelse, udtaler Nikolaj Thomas Zinner, CSO og medstifter af Kvantify og projektleder for EarlyBIRDD.
Potentiale for store besparelser i industrien Det anslås, at gennembrud inden for computerassisteret lægemiddeludvikling kan reducere industriens udviklingsomkostninger med op til 50 procent. EarlyBIRDD bidrager direkte til den udvikling og vil på sigt skabe økonomisk vækst ved at gøre kvantecomputere til en løftestang for innovation i medicinalindustrien, som alene bidrager med 10 procent af Danmarks BNP.
- Kvantecomputerhardware vil fortsat være under udvikling i de kommende år, men med de tidlige fejltolerante kvantecomputere står vi på tærsklen af et regime, hvor vi forventer en indvirkning af teknologien i industrien. At frigøre den første del af det spirende forretningspotentiale kræver dedikeret og målrettet samudvikling på tværs af hele teknologikæden – fra problem- og metodeformulering til algoritmeudvikling, hardwareimplementering og softwareudvikling, uddyber Nikolaj Thomas Zinner.
Samarbejde mellem forskning, teknologi og industri Med investeringen fra Innovationsfonden kan EarlyBIRDD etablere de nødvendige koblinger mellem Aarhus Universitets ekspertise i teoretisk kvantekemi, Kvantifys kvantesoftware og -algoritmer samt Atom Computings skalerbare kvantecomputerhardware. Dermed bliver udviklingen samlet omkring ét enkelt fokuseret projekt.
For at sikre afstemning mellem udvikling og aftagere vil der blive etableret et forum af interessenter fra industrien, som kan give konsortiet input omkring funktionalitets- og performancekrav. Her bidrager Alexandra Instituttet som underleverandør til EarlyBIRDD med sin ekspertise i udvikling af brugergrænseflader.
EarlyBIRDD er et ambitiøst projekt med fokus på et globalt forskningsområde i hastig udvikling. Projektet skal bidrage til at styrke Danmarks position inden for kvanteteknologi og ska-
be ny viden og løsninger til gavn for både udviklere og brugere af teknologien.
Kontakt
Projektleder: Nikolaj Thomas Zinner, CSO og medstifter, Kvantify ApS Mail: ntz@kvantify.dk
FAKTA
Innovationsfondens investering: 30 mio. DKK
Samlet budget: 37,7 mio. DKK
Varighed: 4 år, med start i april 2026 Offciel projekttitel: Early fault-tolerant quantum computing – Bringing Impact by Revolutionizing Drug Discovery (EarlyBIRDD).
Kvantify
Kvantify er en dansk startup med fokus på udvikling af software og algoritmer, der kombinerer kvantecomputerens hastighed og præcision med sædvanlige cloudcomputeres regnekraft med det formål at transformere opdagelse af nye molekyler. Virksomheden blev stiftet i 2022 og beskæftiger nu over 40 eksperter inden for kvantealgoritmer, kemi, drug discovery og computervidenskab.
Atom Computing
Atom Computing er en internationalt førende udvikler af kvantecomputerhardware baseret på indfangne neutrale atomer. Virksomheden er baseret i Boulder, Colorado, og har over 100 ansatte. Atom Computing har for nyligt etableret sig i København og er leverandør af den danske kvantecomputer Magne, der bliver indviet i slutningen af 2026.
AU Institut for Kemi
AU Institut for Kemi er hjemsted for et af verdens mest avancerede videnskabelige miljøer for teoretisk kemi. Afgørende for projektet bidrager AU Institut for Kemi med førende ekspertise i kvantekemi og udvikling af kraftfelter, som vil udgøre hjørnestenen for at opnå hurtigere beregningshastigheder og udvikle nye kvantealgoritmer.
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
DANSKE VIRKSOMHEDER FLYTTER KONTRAKTERNE
VÆK FRA AMERIKANSK CLOUD
Her er tre årsager til hvorfor:
Af Martin Andersen
Det starter sjældent med en strategiworkshop. Oftere med en deadline. En kontrakt bliver automatisk forlænget. En prisregulering passerer ubemærket. Eller en faktura bliver godkendt uden sikkerhed for, at den faktisk følger vilkårene i kontrakten. Og bagefter kommer spørgsmålet, der ofte ender hos ledelsen: Kan vi dokumentere, hvor kontrakterne ligger, hvem der har adgang til dem, og hvordan de håndteres - ligeledes i forbindelse med generel compliance, revision eller due diligence?
“Kontrakter er et af de mest fortrolige og forretningskritiske områder. De rummer oplysninger om forpligtelser, priser, betingelser, ansvar - og ofte persondata. Derfor skal man kunne dokumentere, hvordan de bliver håndteret,” siger Rasmus Pultz, Partner & CCO hos COMAsystem.
Det er en væsentlig forklaring på, at flere danske virksomheder i dag prioriterer at flytte netop kontrakterne væk fra amerikansk cloud - også selv om IT-infrastrukturen i øvrigt fortsat er Microsoft-baseret eller på anden vis bundet til amerikanske platforme.
Her er tre ting, virksomhederne typisk har med i overvejelserne, forud for den beslutning:
1. Det afgørende er ikke kun hvor serveren står Diskussionen om cloud ender ofte i geografi: Ligger data i EU eller uden for EU? Men den tilgang er for simpel, hvis målet er at kunne dokumentere håndteringen af et særligt følsomt datasæt efter europæiske krav til GDPR og datasikkerhed. Datatilsynet beskriver i sin vejledning om tredjelandsoverførsler, at der kan være tale om en overførsel, når personoplysninger videregives eller på anden måde stilles til rådighed for en modtager i et tredjeland.
Derfor handler vurderingen ikke kun om serverens placering, men i praksis om adgangsforhold og hvem der er inde over driften.
“Virksomheder ser i stigende grad på tre forhold: hvor data ligger fysisk, hvem der kan få adgang i drift, support og vedligehold, og hvilken lovgivning leverandøren og dens underleverandører er underlagt,” forklarer Rasmus Pultz. Hvis de forhold ikke hænger sammen, efterlader det organisationen med en falsk tryghed. Og for kontrakter kan konsekvensen være høj - både i compliance og i forretningsværdi.
2. Ikke et ideologisk opgør, men en pragmatisk tilgang De fleste organisationer er afhængige af internationale teknologiplatforme uden for EU, og for mange virksomheder er det ikke realistisk at ændre hele IT-infrastrukturen.
“De amerikanske tech-giganter er enormt svære at komme væk fra i det generelle systemlandskab,” påpeger Rasmus Pultz. Derfor vælger nogle virksomheder at være selektive og tage fat dér, hvor effekten er størst og mest tilgængelig. Kontrakter er et oplagt eksempel, fordi man kan etablere en mere kontrollerbar og dokumenterbar ramme for et særligt fortroligt område uden at ændre resten af IT-infrastrukturen.
“Kontrakter er et område, hvor man forholdsvis nemt kan tage kontrol. Man kan samle noget af det mest følsomme materiale i en platform, hvor adgang og styring er mere kontrollerbar - og typisk kan det implementeres på få uger,” understreger han.
3. Kontraktens værdi skal indfries aktivt
Kontrakter bliver indgået forskellige steder i virksomheden og ender derfor ofte spredt: i mails, på lokale drev eller i mapper, som kun enkelte medarbejdere kender. Over tid bliver det vanskeligt at danne overblik over, hvor aftalerne ligger, og hvilke frister og vilkår der er knyttet til dem.
“Hvis kontrakter ligger i en medarbejders Outlook eller behandles lokalt hos dem, risikerer virksomheden, at data forsvinder, når medarbejderen stopper,” pointerer Rasmus Pultz. Når kontrakter samtidig rummer nogle af virksomhedens mest følsomme oplysninger, bliver det et ledelses- og governancespørgsmål - ikke kun et administrativt anliggende.
“Alle de aftaleforhold, som en virksomhed har, indeholder jo de forpligtelser og aftaler, der i virkeligheden afspejler hele forretningsgrundlaget,” siger han.
Spredningen har også en direkte, praktisk effekt på økonomien. Når kontrakter ligger spredt, uden systematik, bliver tilgangen til frister og forhandlingsmuligheder sporadisk eller reaktiv, og
”Kontrakter er et af de mest fortrolige og forretningskritiske områder. De rummer oplysninger om forpligtelser, priser, betingelser, ansvar - og ofte persondata. Derfor skal man kunne dokumentere, hvordan de bliver håndteret.”
Rasmus Pultz, Partner & CCO hos COMAsystem.
det er ofte her, virksomheder mister værdi. “Kontraktens værdi tabes sjældent fordi aftalen initielt er dårligt forhandlet. Den tabes fordi man først reagerer, når fakturaen lander, og handlemuligheden er væk. Derfor er der markant økonomi i at arbejde systematisk med kontraktstyringen,” fremhæver han.
En konkret dansk løsning “Et eksempel på en konkret løsning er danske COMAsystem, som siden 2011 har hjulpet virksomheder med at samle kontrakterne i én fælles struktur, der tilpasses organisation og arbejdsgange, uden behov for et IT-projekt.
Platformen driftes udelukkende på infrastruktur inden for EU og adskiller sig også ved at kunne dokumentere en databehandleraftale uden amerikanske selskaber.
Besøg COMAsystem.dk for yderligere information om tilgang og principper.
Et fælles adgangscharter, der skal give deeptech-startups og unge virksomheder adgang til avanceret infrastruktur på tværs af Europa, er blandt anbefalingerne i rapporten.
DTU Nanolab er et eksempel på sådan en infrastruktur, hvor både virksomheder og forskere har ‘open access’ til at fremstille chips og andre nanoteknologiske komponenter.
Foto: Thomas Steen Sørensen.
NY RAPPORT VISER, HVORDAN
EUROPA KAN GENVINDE SIT DEEPTECH FORSPRING
Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver konkrete bud på, hvordan europæiske institutioner kan styrke deres indsats for skalering af nye teknologier.
Rapporten, From Strategy to Action: Closing the European Innovation and Technology Gap, advarer om, at Europa risikerer at miste yderligere fodfæste inden for centrale teknologier som kunstig intelligens, kvanteteknologi, biotech og dual use innovation, hvis ikke de nuværende barrierer for at skalere nye virksomheder fjernes.
“Europa står ved et historisk vendepunkt, og hvis vi ikke mobiliserer vores offentlige værktøjer langt mere sammenhængende og hurtigere, risikerer vi at blive brugere af teknologier skabt andre steder, i stedet for selv at være med til at forme dem,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
“Universiteterne spiller en nøglerolle i at vende den udvikling. Europas teknologiske robusthed afhænger af, at vi tør tage chancer og at vi organiserer vores innovationssystem, så det matcher den skala, deeptech udvikling kræver.”
FAKTA
From Strategy to Action: Closing the European Innovation and Technology Gap er udarbejdet af Hello Tomorrow og DTU og finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Rapporten samler indsigter fra ASCEND Innovation Conference og præsenterer anbefalinger til implementeringen af EU’s Startup og Scaleup strategi.
Hvorfor forskningsgennembrud bremses inden de når markedet
Rapporten bygger på resultater fra ASCEND Innovation Conference, som DTU afholdt i november 2025 i samarbejde med Uddannelses og Forskningsministeriet under det danske EU formandskab. Den samler indsigter fra forskere, investorer, erhvervsfolk og beslutningstagere.
Ifølge rapporten skaber Europa fortsat stærke forskningsgennembrud. Den fremhæver dog samtidig fremhæver et mønster, der går igen på tværs af EU: forskning bliver ikke automatisk omsat til stærke virksomheder. Startups har ofte svært ved at få deres første kunder, oplever lange ventetider for adgang til testfaciliteter, eller bliver bremset af forskelle i nationale regler. Rapporten peger på tre tilbagevendende flaskehalse:
• Universiteterne kan ikke støtte unge deeptech virksomheder længe nok på grund af uklare statsstøtteregler.
• Der mangler tidlige kunder, det være sig offentlige institutioner og private virksomheder, og efterspørgslen efter nye teknologier forbliver derfor spredt, fordi teknologier ikke bliver testet, valideret eller købt tidligt i udviklingen.
• Europas industrielle kapacitet er svækket af ujævn fordeling og stigende outsourcing, hvilket presser virksomheder til at lave prototyper eller opskalere uden for Europa.
Tilsammen forsinker disse barrierer vejen fra forskning til marked og gør det vanskeligere for europæiske iværksættere at bygge globalt konkurrencedygtige virksomheder. Det efterlader Europa sårbar på områder, hvor tempo og skala er helt afgørende.
Et konstruktivt bidrag til Europas skaleringstrategi Rapporten fremlægger en række anbefalinger, der skal give deeptech virksomheder tydeligere veje fra forskning til marked. I stedet for abstrakte visioner fokuserer rapporten på praktiske tiltag, der kan gennemføres inden for de eksisterende rammer i EU og medlemslandene:
• Giv universiteterne klarere regler, så de uden juridisk usikkerhed kan tilbyde laboratorier, faciliteter og inkubationsmiljøer til nye startups.
• Etabler en “Venture Customer Journey”. En model, hvor offentlige aktører kan fungere som tidlige kunder ved at indkøbe prototyper og teste løsninger.
• Udrul Scaleup Europe Fund, som kan foretage investeringer i 100 mio. euro klassen og hjælpe vækstvirksomheder med at skalere i Europa.
• Indfør et fælles EU rammeværk for regulatoriske testmiljøer (regulatory sandboxes) for at mindske fragmentering og understøtte hurtigere afprøvning af nye teknologier.
• Styrk Charter of Access, så Europas forsknings og teknologiinfrastrukturer bliver lettere for startups at bruge med klarere regler om IP, priser og databeskyttelse.
Ved at præsentere en evidensbaseret og operationel politisk værktøjskasse ønsker DTU at støtte de europæiske institutioner i arbejdet for at styrke Europas teknologiske suverænitet og langsigtede konkurrencekraft.
Marianne Thellersen, Koncerndirektør for Innovation & Entrepreneurskab ved DTU, står i spidsen for lanceringen af rapporten i Bruxelles den 5. marts og understreger betydningen af at skabe øget efterspørgsel:
“Deeptech virksomheder kan ikke skalere alene på idéer og opfindsomhed, da innovation først gør en forskel, når nogen er villige til at tage den i brug. Derfor har Europa brug for tidlige kunder, der tester, validerer og bruger nye teknologier, før markederne omkring dem er fuldt udviklet. Uden en mere målrettet indsats for at skabe disse tidligere muligheder vil vores mest lovende virksomheder fortsætte med at søge mod økosystemer, hvor innovation bliver taget i brug langt hurtigere end her.”
TECH DER DRIVER DANMARK FREM
Danmarks nye podcast ’New Tech’ og særtillægget ’New Tech’, der udkommer med Berlingske, sætter fokus på de muligheder og udfordringer, som vil få stor betydning for erhvervslivet i fremtiden.
A I i erhvervslivet –fra hype til reel værdiskabelse
Data som strategisk ressource – hvem ejer fremtidens data?
Quan tum computing – hvornår bliver det kommercielt relevant?
Deep tech startups – hvordan skaber man teknologiske gennembrud?
Datacentre og energiforbrug –kan digitalisering være bæredygtig?
Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.
Scan og få direkte adgang til podcasten her
Danmarks nye podcast, der sætter fokus på de aktuelle og banebrydende teknologiers indvirkning på samfundet og erhvervslivet. Hver episode udforsker emner som bl.a. kunstig intelligens (AI), kvanteteknologi, cybersikkerhed og EU’s NIS2-direktiv, og giver lytterne indsigt i, hvordan disse teknologier former vores fremtid.
udkommer med et nyt afsnit hver måned og kan afspilles gratis via alle podcast platforme.
Acubiz Z zz
Sov trygt
Vi har automatiseret kontrollen af jeres udlæg, diæter og kørsel.
