Issuu

Life Science

ANNONCE TILL ÆG 22. oktober 2026

SÆRTEMA:

EUROPA SKAL OP I GEAR.

Investeringsguide i Life Science virksomheder side 9-14

DET HANDLER OM HASTIGHED Læs mere side 4

SUNDHEDSREFORMEN ÆNDRER IKKE KUN SUNDHEDSVÆSENET. DEN ÆNDRER OGSÅ MARKEDET Læs mere side 2-3

ORIFARM SÆTTER KURS MOD EUROPÆISK MILLIARDVÆKST Læs mere side 5

Bliv hørt i Life Science Dybdegående samtaler med dem, der driver udviklingen i videnskabens verden

Scan og få direkte adgang til podcasten her

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SUNDHEDSREFORMEN ÆNDRER IKKE KUN SUNDHEDSVÆSENET.

DEN ÆNDRER OGSÅ MARKEDET

Sundhedsreformen ændrer rammerne for, hvordan behandlinger når patienterne. Life science-virksomheder skal derfor genbesøge sammenhængen mellem nationale beslutninger, lokale prioriteringer og implementering i den kliniske hverdag.

”

Fire regioner, 17 nye sundhedsråd og mere behandling tættere på borgeren. Sundhedsreformen ændrer ikke kun strukturen i det danske sundhedsvæsen. Den ændrer også det marked, som life science-virksomheder skal forstå og navigere i.” Kenneth Mikkelsen, General Manager i Signum Life Science

Hvad er den vigtigste konsekvens af reformen for life science-industrien? For mig er den vigtigste pointe, at virksomhederne skal genbesøge deres antagelser om vejen fra adgang til behandling. De nationale beslutninger er fortsat afgørende, men en anbefaling eller finansiering skaber ikke automatisk behandling i praksis. Beslutningen skal omsættes længere ude i systemet, hvor den møder lokale prioriteringer, forskellig kapacitet og en klinisk hverdag, der ikke ændrer sig, bare fordi organisationsdiagrammet gør. Hvis en virksomhed alene fokuserer på den formelle adgang, kan den godt få et positivt nationalt udfald og stadig opleve, at behandlingen ikke bliver brugt som forventet. Derfor skal virksomhederne forstå hele vejen fra beslutning til patient.

Adgang er ikke det samme som implementering Hvor ser du den største udfordring? Reformen flytter flere opgaver fra hospitalerne og tættere på patienten. Egen læge får en større rolle, og sundhedsrådene får ansvar for at udvikle det nære sundhedsvæsen og prioritere ressourcerne. Det giver god mening, men opgaverne flytter hurtigere, end kapaciteten kan bygges op. Almen praksis er allerede presset på lægedækning, arbejdsmængde og trivsel. En landsdækkende undersøgelse fra 2023 viste, at næsten halvdelen af de praktiserende læger opfyldte kriterierne for moderat udbrændthed, mens 14 procent opfyldte kriterierne for alvorlig udbrændthed. Reformen har samtidig et mål om mindst 5.000 læger i almen praksis frem mod 2035. Det fortæller meget præcist, hvor spændingen ligger: Flere opgaver skal flyttes ud nu, mens kapaciteten først opbygges over en længere årrække. Hvad betyder det konkret for virksomhederne? De skal stille mere praktiske spørgsmål tidligere i processen. Har lægen de nødvendige kompetencer? Er diagnostikken tilgængelig? Kan der hurtigt konfereres med en specialist? Kan data følge patienten på tværs? Hvem har ansvaret for opfølgningen? Og kan arbejdsgangen overhovedet fungere i en praksis, hvor tiden allerede er knap? Tidligere blev den slags ofte betragtet som implementeringsspørgsmål efter den nationale anbefaling var på plads. Det holder ikke længere. Implementering er blevet en del af selve markedsforståelsen og dermed også af den kommercielle strategi.

Reformen ændrer rammerne for det arbejde og øger behovet for fremadrettet at tænke adgang, patientforløb og implementering tidligere i access arbejdet og i tættere samarbejde med de andre kommercielle funktioner.

Finansiering og incitamenter skal følge med Hvilken rolle spiller økonomien for implementeringen? En væsentlig rolle. Virksomhederne skal forstå, hvem der betaler, hvem der får gevinsten, og hvem der får flere opgaver. Når behandling flyttes tættere på patienten, skal man også undersøge, om finansieringen og incitamenterne undersøtter de nye arbejdsgange. En behandling kan skabe værdi for patienten og være en god investering for sundhedsvæsenet samlet set, men stadig være vanskelig at implementere, hvis udgiften ligger hos en aktør, mens gevinsten opstår hos en anden. Færre hospitalsbesøg kan eksempelvis være en fordel, men hvis det samtidig kræver flere konsultationer og mere opfølgning i almen praksis, skal der være ressourcer til at løfte de opgaver. Derfor skal virksomhederne kunne omsætte behandlingernes værdi til konkrete konsekvenser for budgetter, kapacitet og opgavefordeling. Det giver et bedre grundlag for dialog om, hvad der skal til for, at behandlingen fungerer i praksis.

Virksomhederne skal forstå relationerne, ikke kun aktørerne Er klassisk stakeholder mapping blevet overflødig? Nej. Det er fortsat vigtigt at vide, hvem aktørerne er, og forstå relationerne mellem dem: Hvor træffes beslutningerne? Hvor prioriteres ressourcerne? Hvem skal ændre adfærd? Og hvor i patientforløbet kan implementeringen gå i stå? Man kan sagtens forstå den formelle organisering og stadig overse, hvordan patienterne faktisk bevæger sig gennem systemet. Man kan også have en stærk kommerciel strategi, som aldrig får fodfæste, fordi den ikke passer til den kliniske virkelighed. Det er netop dét, virksomhederne skal undgå. Hvad er dit råd til ledelserne i life science-virksomhederne? Sæt sundhedsreformen højt på den strategiske dagsorden allerede nu. Vent ikke, til alle strukturer og roller er faldet endeligt på plads. Få kortlagt, hvordan jeres terapiområder, patientforløb og kommercielle model påvirkes, og test jeres antagelser med de mennesker, der skal få løsningerne til at fungere i praksis. Det handler ikke kun om risiko. Reformen åbner også nye muligheder for de virksomheder, der forstår de lokale behov og kan bidrage med data, evidens og løsninger, som gør implementeringen lettere. Men det kræver, at man kommer tættere på virkeligheden i sundhedsvæsenet.

Patienten oplever et forløb, ikke en organisationsplan

Signums rolle

Hvorfor fylder patientperspektivet så meget i din vurdering? Fordi patienten ikke oplever et nationalt, regionalt og kommunalt sundhedsvæsen. Patienten oplever ét sygdomsforløb. Hvis det forløb ikke hænger sammen, hjælper det ikke meget, at strukturen ser logisk ud på papiret. Patienten kan stadig stå med ansvaret for at finde ud af, hvem der følger op, hvornår der skal bestilles en ny tid, og hvilke symptomer der kræver handling. Jo mere ansvar vi lægger over på patienten, desto større bliver risikoen for, at dem med høj sundhedskompetence klarer sig godt, mens andre bliver tabt i overgangene. Jeg ser derfor patientens hverdag som en meget konkret stresstest af reformen. Virker overgangen mellem sektorerne? Bliver den rigtige patient fundet? Kan behandlingen sættes i gang? Og bliver patienten fulgt ordentligt? Det er dér, vi kan se, om reformen og den enkelte behandling reelt skaber værdi.

Hvordan kan Signum Life Science hjælpe? Vi arbejder i krydsfeltet mellem life science-virksomhedernes kommercielle virkelighed og den hverdag, behandlingerne skal fungere i. Som en del af Lif er vi tæt på industrien, og samtidig arbejder vi med market access, data, patientforløb og kommerciel strategi på tværs af Norden. Vores opgave er at forbinde det nye organisatoriske landkort med det, der faktisk sker i klinikken og hos patienten. Det giver virksomhederne et mere realistisk grundlag for at beslutte, hvor de skal fokusere, hvem de skal samarbejde med, og hvad der skal til for at få en behandling til at skabe værdi i praksis. Sundhedsreformen tegner et nyt kort over sundhedsvæsenet. Mit klare råd er ikke at vente på, at kortet bliver færdigt. Virksomhederne skal allerede nu ud og forstå det terræn, de skal lykkes i.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

PATIENTEN SKAL TÆTTERE PÅ BEHANDLINGEN - MEN HVEM TAGER ANSVARET? Det skal være lettere at være patient i Danmark. Behandlingen skal tættere på hjemmet, og færre skal bruge tid på lange ture til hospitalet. Men med sundhedsreformen følger også en risiko for, at patienterne selv skal holde styr på stadig mere. Samtidig står Life Science virksomhederne over for en ny virkelighed, hvor det bliver afgørende at forstå, hvordan behandlingen fungerer i menneskers hverdag.

D Af Martin Andersen

er er stor forskel på at være patient med overskud til at stille spørgsmål, undersøge sin sygdom og følge op på aftalerne og så være den, der knap kan overskue næste lægebesøg. Den forskel kan få endnu større betydning, når det danske sundhedsvæsen i de kommende år skal indrettes på en ny måde. Ifølge Jeppe Hæstrup Kamstrup, der er konsulent i Signum Life Science og arbejder med Nordic Market Insights, er sundhedsvæsenet på vej gennem et grundlæggende skifte. Signum er en nordisk rådgivnings- og datavirksomhed, der blandt andet hjælper Life Science virksomheder med at forstå sundhedsmarkedet, patientforløb og brugen af behandlinger i praksis. Efter årtier med større og mere specialiserede hospitaler skal flere opgaver nu løses tættere på borgerne. De praktiserende læger får en vigtigere rolle, og patienterne skal i højere grad kunne modtage behandling uden at skulle på hospitalet. Det lyder umiddelbart som en forbedring. Men Jeppe Hæstrup Kamstrup mener, at reformens succes afhænger af mere end geografisk afstand. “Det at være tæt på borgeren er jo ikke det samme som at være patientcentreret,” understreger han. Patienten må ikke stå alene Et sundhedsvæsen tættere på hverdagen kan spare patienterne for både transport og besvær. Men samtidig bliver flere forløb digitale, og patienterne forventes i stigende grad at tage aktiv del i deres egen behandling. For nogle er det en fordel. De kan selv finde oplysninger, stille de rigtige spørgsmål og holde styr på aftaler. For andre kan det blive en ekstra belastning oven i sygdommen. “Der er en fare for, at vi ender med at blive projektledere i vores egen sygdom,” advarer Jeppe Hæstrup Kamstrup. Han frygter især, at mennesker med færre ressourcer risikerer at blive overset. Ulighed handler nemlig også om, hvor godt den enkelte er rustet til at finde vej gennem sundhedsvæsenet.

Derfor bliver en af de store opgaver at sikre, at mere ansvar til patienterne følges af den nødvendige hjælp og støtte. En behandling skal fungere i hverdagen For Life Science virksomhederne betyder udviklingen, at deres produkter skal ses i en ny sammenhæng. Hidtil har mange virksomheder haft deres primære kontakt med hospitaler, speciallæger og centrale beslutningstagere. Men hvis flere behandlinger flytter ud til læger eller patienternes egne hjem, ændrer det både arbejdsgange og behov. En behandling kan eksempelvis have dokumenteret god effekt i et klinisk forsøg. Men hvad sker der, hvis den skal gives af en travl praktiserende læge? Eller hvis patienten selv skal stå for en del af behandlingen? Det er spørgsmål, virksomhederne ifølge Jeppe Hæstrup Kamstrup bliver nødt til at interessere sig langt mere for. De skal forstå hele patientens forløb, og hvordan en behandling kan gøre hverdagen lettere for både patienter og sundhedspersonale. Det kan samtidig blive en konkurrencefordel for de virksomheder, der formår at tilpasse deres løsninger til den nye virkelighed. Tallene fortæller ikke hele historien Her kan sundhedsdata få stor betydning. Danmark har omfattende registre, som gør det muligt at undersøge, hvordan behandlinger bliver brugt, og hvordan det går patienterne uden for de kliniske forsøg. Den viden kaldes Real World Evidence. Den kan blandt andet være med til at afdække, om bestemte patientgrupper får mindre ud af en behandling, eller om et behandlingsforløb kan tilrettelægges bedre. Men Jeppe Hæstrup Kamstrup understreger, at man skal passe på med at tage tallene for pålydende. Registreringer giver et meget konkret billede af hvilke prøver og behandlinger patienter eksempelvis har været en del af. Men sundhedssystemets måde at virke på består jo både af tilvalg og fravalg. Derfor er det nødvendigt at forstå, hvad der ligger bag resultaterne. Data kan vise, hvor noget fungerer dårligt, men forklaringen skal ofte fin-

des i patienternes oplevelser og sundhedspersonalets arbejde. Mere tid til at se patienten i øjnene Også AI kan være med til at ændre sundhedsvæsenet. Teknologien kan hjælpe med at stille diagnoser, forklare sundhedsoplysninger og overtage noget af det administrative arbejde, der i dag fylder hos lægerne. For Jeppe Hæstrup Kamstrup er det især interessant, hvis teknologien kan give sundhedspersonalet mere tid til patienterne. For der er forskel på at sidde over for en læge, der skal bruge en stor del af konsultationen på at skrive journal, og en læge, der har tid til at lytte og se patienten i øjnene. Om fem år bør reformens resultat derfor kunne mærkes i en enklere hverdag for patienterne. Færre unødvendige hospitalsbesøg, bedre sammenhæng i behandlingen og mere personlig kontakt. For virksomhederne bliver opgaven at forstå, hvad der rent faktisk sker, når en behandling skal bruges ude i virkeligheden. For selv den bedste løsning på papiret har begrænset værdi, hvis den ikke fungerer for de mennesker, den er udviklet til.

FAKTA Signum Life Science hjælper pharma- og life science-virksomheder med at omsætte data og evidens til beslutninger om market access og kommerciel strategi i Norden. Kontorer i København, Oslo og Stockholm. Ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Læs mere på signumlifescience.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EUROPA SKAL OP I GEAR. DET HANDLER OM HASTIGHED. Danmark har en international styrkeposition inden for life science. Vores virksomheder udvikler behandlinger og sundhedsteknologi, som gør en forskel for patienter verden over. Men fremtiden for en af vores vigtigste erhvervssektorer afgøres også af beslutningerne i Bruxelles. I konkurrencen med USA og Kina har Danmark brug for et EU, der kan handle samlet. Af Katrina Feilberg, branchedirektør for Sundhed & Life Science, Dansk Erhverv

behandlinger. Erfaringerne med tech-industrien bør være en advarsel. Draghi-rapporten konstaterede i, at Europa i vid udstrækning gik glip af den digitale revolution grundet komplekse regler og nationale særkrav, der hæmmer techvirksomheders vækst. Manglen på risikovillig kapital og et fragmenteret indre marked er også en del af forklaringen og er sammen med overdreven regulering nogle af de centrale barrierer, som EU selv må tage ansvar for at fjerne. Inden for life science har Europa fortsat en stærk industri. Men advarselssignalerne er tydelige. EØS-landenes andel af verdens kommercielle kliniske forsøg faldt fra 22 procent i 2013 til 12 procent i 20231og Europa halter markant efter USA og Kina, når det gælder adgang til risikovillig kapital inden for life science. Ifølge European Life Sciences Coalition tegner USA sig for 63 pct. af det globale venturekapitalmarked på området, mens Kina står for 14 pct. og EU blot 7 pct. Når vi taber terræn i klinisk forskning, er både udviklingen af nye behandlinger og patienternes muligheder for at deltage i forsøg på spil. Og når virksomheder i udviklingsfasen er afhængig af, at hente kapital udefra, så taber EU. Coronapandemien viste, hvad der kan lade sig gøre, når en krise

skaber fælles retning. Udviklingen af vacciner blev fremskyndet gennem en ekstraordinær indsats fra forskere, virksomheder og myndigheder. EMA vurderede data løbende under udviklingen og kunne dermed forkorte vurderingsprocessen. Kravene til kvalitet, sikkerhed og effekt gjaldt fortsat. Hurtigere processer og høje standarder kan altså gå hånd i hånd. Den handlekraft skal EU bruge. For selvom EU ikke står i samme akutte krise, som med corona, så er udfordringerne alvorlige. Vi bør bruge erfaringerne til at skabe bedre rammer for udvikling af behandlinger, også uden for en akut krise. I Dansk Erhverv mener vi, at det kræver konkrete valg på flere fronter. Først skal EU skabe enklere og mere sammenhængende regler. Virksomheder skal møde klare krav, forudsigelige processer og myndigheder med kompetencer til at håndtere nye teknologier. Overlappende krav skal fjernes, og nye regler bør vurderes på deres samlede betydning for innovation og investeringer. Europa skal kunne rumme den teknologi, vi ønsker at udvikle. Dernæst skal Europa gøre det lettere at gennemføre kliniske forsøg på tværs af lande. Fælles regler skal følges af mere ensartede arbejdsgange, aftaler og dokumentationskrav. Europas forskningsmiljøer skal fungere som en samlet styrke. Det gælder også sundhedsdata. EU skal sikre klare og brugbare rammer for ansvarlig anvendelse af data på tværs af grænser med høj beskyttelse af patienternes oplysninger. Det skal understøtte forskning og gøre det muligt at udnytte kunstig intelligens til at udvikle bedre behandlinger. Europa skal desuden styrke adgangen til risikovillig kapital. Virksomheder skal kunne finansiere både tidlig udvikling, store kliniske studier, skalering og international vækst. Det skal

være lettere at investere på tværs af grænser og EU bør fremme større europæiske investeringsmiljøer. Stærke og forudsigelige rammer for patenter og anden beskyttelse af innovation skal samtidig understøtte investeringer hele vejen fra den første opdagelse til den godkendte behandling. Endelig skal Europa være attraktivt for produktion. Kvalificerede medarbejdere, internationale specialister, stabil energiforsyning og effektive myndighedsprocesser skal være politiske prioriteter. Sundhedsvæsenerne skal også have bedre muligheder for at tage dokumenterede nye løsninger i brug, så innovation kommer europæiske patienter til gode. Danmark skal arbejde for den kurs i EU. Vores styrkeposition giver os en klar interesse i, at Europa lykkes. Tech viser, hvad vi risikerer at miste. Coronavaccinerne viser, hvad vi kan opnå, når vi prioriterer opgaven. Europas fremtid inden for life science kræver, at vi omsætter begge erfaringer til handling.

1 https://www.vaccineseurope.eu/wp-content/ uploads/2024/10/EFPIA-VE-CT-Report221024-final.pdf

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Christian Vingaard Sjølander, christian@partnermedier.dk Journalister Martin Andersen, Pia Bundgaard Hansen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

onkurrencen om forskning, kliniske forsøg, produktion og investeringer er global. Danmark kan ikke alene matche de amerikanske og kinesiske markeder og ressourcer. EU skal bruge sin samlede tyngde til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der udvikler fremtidens

Foto Rico Feldfoss

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

ORIFARM SÆTTER KURS MOD EUROPÆISK MILLIARDVÆKST Med femårsstrategien Fit to Scale omsætter Orifarm en stærk nordisk position til en bredere europæisk vækstplatform. Ambitionen er at nå mere end 3 mia. euro i omsætning og fordoble EBITDA til 300 mio. euro i 2031 – samtidig med at flere patienter og sundhedssystemer får adgang til prisvenlig medicin.

Af Pia Bundgaard Hansen

uropæiske sundhedssystemer er under et dobbelt pres. Efterspørgslen efter behandling stiger, mens økonomien, manglen på arbejdskraft og sårbare forsyningskæder gør det vanskeligere at få ressourcerne til at række. Det er i det marked, Orifarm nu vil fylde mere. “Vi har skabt en mere robust forretning og fået den nødvendige kapacitet til at se længere frem. Samtidig efterspørger Europa flere leverandører, mere konkurrence og mere stabile forsyninger. Derfor er timingen rigtig til at skalere det, vi har bygget op gennem mere end 30 år,” siger Mads Fink Eriksen, CEO i Orifarm. Tre ben under den europæiske vækst Orifarms vækstplan hviler på tre forretningsben, som både spreder risikoen og giver fælles skala. Det første er parallelimport af originale lægemidler, hvor virksomheden køber medicin i ét EU-land og gør den tilgængelig til en lavere pris i et andet. Her har Orifarm opbygget en kompleks platform med tusindvis af produkter og erfaring med at lancere på tværs af markeder. Målet er at styrke positionen som europæisk markedsleder gennem ekspansion, højere hastighed og større effektivitet. Det andet ben er Orifarms egne receptpligtige lægemidler med nichegenerika som den vigtigste vækstmotor. En række lægemidler mister patentbeskyttelsen i de kommende år, men flere af de enkelte markeder er for små til at tiltrække de største producenter. Orifarm ser derfor en mulighed for at samle mange mindre produktområder i en bred europæisk portefølje. Frem mod 2031 skal både indtjeningen og antallet af lanceringer inden for receptpligtig medicin fordobles, mens omsætningen fra generika på længere sigt skal nå 1 mia. euro årligt. Det tredje ben er håndkøbsmedicin og velkendte mærkevarer. Efter salget af aktiviteterne inden for vitaminer, mineraler og kosttilskud er retningen blevet tydeligere: Orifarm vil koncentrere investeringerne om lægemidler og om de brands, hvor virksomheden allerede har en stærk markedsposition. Tilsammen skal de tre ben udnytte de samme kompetencer inden for regulatoriske forhold, kvalitet, indkøb, produktion, distribution og lancering. Nichegenerika møder oversete behov Nichegenerika er ikke afgrænset til ét terapiområde. Pointen er snarere at finde små og mellemstore behandlingsområder, hvor patientbehovet er reelt, men hvor volumen ikke nødvendigvis er stor nok til de globale aktører. Den model kræver, at mange produkter kan håndteres sikkert og effektivt på tværs

”Vi har skabt en mere robust forretning og fået den nødvendige kapacitet til at se længere frem. Samtidig efterspørger Europa flere leverandører, mere konkurrence og mere stabile forsyninger. Derfor er timingen rigtig til at skalere det, vi har bygget op gennem mere end 30 år.” Mads Fink Eriksen, CEO Orifarm af lande – netop den disciplin, Orifarm har udviklet gennem parallelimport. “Vi vil ikke låse os fast på en enkelt niche. Vores styrke er at kombinere regulatoriske og kvalitetsmæssige kompetencer med en bred kommerciel rækkevidde. Det gør os i stand til at løfte produkter, som hver for sig kan være små, men som samlet kan gøre en stor forskel for patienter og blive en betydelig forretning,” siger Mads Fink Eriksen. Skala skal give både vækst og lavere priser I Orifarms logik er vækst og samfundsværdi ikke modsætninger. Flere produkter på flere markeder skal øge konkurrencen og give sundhedssystemerne flere prisvenlige alternativer. Samtidig kan en større platform fordele omkostninger til blandt andet dokumentation, digitalisering, kvalitet og distribution på et langt bredere sortiment. Det er afgørende, hvis mindre lægemiddelområder fortsat skal være attraktive at betjene. “Jo mere effektivt vi kan håndtere en bred portefølje, desto flere produkter kan vi bringe ud til flere markeder. Vores vækst skal komme af, at vi skaber konkurrence og tilgængelighed dér, hvor behovet er størst – uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Mads Fink Eriksen.

Forsyningssikkerhed bliver en konkurrenceparameter Fit to Scale handler derfor ikke kun om salg. Væksten skal bæres af en skalerbar driftsmodel, stærkere leverandørpartnerskaber, egne produktionskapaciteter og investeringer tættere på kunderne. I et Europa, hvor mangel på medicin og geopolitisk usikkerhed har gjort forsyningskæder til et strategisk spørgsmål, bliver evnen til at levere stabilt et konkurrenceparameter på linje med pris og kvalitet. For Orifarm betyder det blandt andet bedre flow gennem værdikæden, mere digitalisering og en vurdering af, hvor europæisk produktion kan styrke robustheden. Strategien skal finansieres af virksomhedens egen pengestrøm, men målrettede opkøb kan fortsat blive en del af vejen mod en større europæisk position. 2031 bliver den første store prøve Succeskriterierne er konkrete: mere end 3 mia. euro i omsætning, en fordobling af EBITDA til 300 mio. euro og dobbelt så mange lanceringer inden for receptpligtig medicin. Men Orifarm måler også strategien på, om virksomheden står med en bredere europæisk rolle på alle tre ben: som førende parallelimportør, som en markant aktør inden for nichegenerika og med et fokuseret tilbud af håndkøbsmedicin. “Medarbejderne har købt ind på ambitionen om vækst og på, at vi skal lykkes med Fit to Scale. Der er en stærk ‘challenge accepted’-ånd i Orifarm: Vi finder muligheder, hvor andre ser forhindringer, og vi skaber resultater sammen. Det ligger dybt i vores DNA og gør Orifarm til et spændende sted at arbejde. Den sunde kultur er afgørende for, at strategien bliver til virkelighed,” siger Mads Fink Eriksen.

FAKTA Dansk medicinalvirksomhed grundlagt i 1994 med 2.300 medarbejdere, fem produktionssteder og salg på 16 markeder. Forretningen bygger på parallelimport, nichegenerika/receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Læs mere på orifarm.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FORSKERE FINDER TILBAGEVENDENDE MØNSTRE I DIABETESDATA FRA 15 LANDE Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.

lodsukkeret følger ikke kun kroppens døgnrytme. Det ser også ud til at følge et fast mønster gennem ugen. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet, Steno Diabetes Center Nordjylland og Novo Nordisk, hvor forskere har analyseret data fra mere end 21 millioner måledage fra over 86.000 mennesker med diabetes, der alle har anvendt kontinuerlige glukosemålere. Resultatet afslører et konsistent mønster: Andelen af tiden, hvor blodsukkeret ligger inden for målområdet, er generelt højere midt på ugen og lavere i weekenden. Mønstret går igen på tværs af aldersgrupper, diabetesformer og 15 forskellige lande. Det indikerer, at de store mængder glukosedata indeholder viden, som endnu ikke udnyttes fuldt ud. Det forklarer Iben Engelbrecht Giese, der er ph.d.-studerende ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og førsteforfatter til den videnskabelige undersøgelse:

“Vi kan se, at mennesker med diabetes oplever nogle af de samme udfordringer på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Og vi havde faktisk ikke forventet, at mønstret ville være så ensartet på tværs af lande og kulturer. Det er ting, der er svære at få øje på hos den enkelte, men som bliver tydelige, når man analyserer store mængder data.” Det er urealistisk at finde mønstrene manuelt I dag kommer mennesker med diabetes til regelmæssige kontroller hos deres behandlere, hvor retningslinjer anbefaler, at blodsukkerkontrollen vurderes ud fra data fra de seneste 14 dage. Det giver et godt billede af den aktuelle situation, men gør det vanskeligere at opdage udfordringer, der gentager sig over måneder eller år. Forskerne mener derfor, at man bør kigge på blodsukkeret over en længere periode og håber, at automatiseret dataanalyse på sigt vil gøre det muligt at opdage og visualisere mønstre i praksis: ”Det er tidskrævende og urealistisk at gennemgå måneder af data manuelt, så det kræver, at der udvikles digitale løsninger.

Men med den type viden kan vi blive mere proaktive. Hvis vi ved, hvor udfordringerne opstår hos den enkelte, kan vi hjælpe dem med konkrete strategier til netop de situationer, hvor de oplever problemer, “ siger Iben Engelbrecht Giese. Hun understreger samtidig, at målet ikke er at stille flere krav til mennesker med diabetes eller pege fingre ad de udsving, der naturligt er i et helt almindeligt liv. “Det handler om at bruge data til at give dem mere indsigt og overblik. Hvis vi bliver bedre til at forstå de mønstre, der gemmer sig i data, kan vi forhåbentlig gøre det lettere for mennesker med diabetes at kunne navigere i hverdagen samt give behandlerne et endnu bedre grundlag for deres arbejde.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

EUROPÆISK MEDTECH UNDER PRES Kina favoriserer egne produkter, tunge EU-regler gør det svært at komme på markedet, og hjemmemarkedet efterspørger ikke i tilstrækkelig grad innovation. Dansk Erhverv advarer om, at presset på medtech-branchen kan få store konsekvenser.

vis man spørger Laura Duus Dahlin, hvad der er den største udfordring for dansk medtech, vil hun svare, at der ikke kun er én udfordring, men en hel række. Og at den største udfordring faktisk er, at de rammer samtidig, og dermed skaber et tredobbelt pres på branchen. Mens virksomhederne bruger tid og penge på at leve op til omfattende EU-regler, favoriserer Kina sine egne producenter. Og på hjemmemarkedet kan selv veldokumenteret teknologi have svært ved at finde vej ind på hospitalerne. Hver for sig er det problemer, som kan mærkes hos virksomhederne. Men tilsammen kan de gøre det svært at drive en forretning på at udvikle og sælge medicinsk udstyr i Europa, vurderer fagchefen for digital sundhed og innovation i Dansk Erhverv. ”Virksomhederne kaster mange ressourcer efter dyr dokumentation og certificering, før de overhovedet kan sende deres produkter på markedet. Herefter oplever de et hjemmemarked, som ikke i tilstrækkelig grad belønner innovation, og en markant øget international konkurrence. Det gør det vanskeligt at se en god forretning i nye investeringer,” siger hun. Medtech dækker bl.a. over scannere, implantater, diagnostiske test og software til behandling. Ifølge tal fra Erhvervsministeriet var der i alt 1.992 danske life science-virksomheder i 2023, hvoraf 59% var medtech-virksomheder. Kina bruger indkøb som industripolitik Presset fra Kina handler om mere end konkurrence på pris og teknologi. EU-Kommissionens undersøgelse af kinesiske offentlige indkøb har dokumenteret en systematisk favorisering af kinesisk produceret medicinsk udstyr. I den undersøgte stikprøve indeholdt 87% af udbuddene direkte eller indirekte begrænsninger eller diskriminerende krav over for importeret udstyr.

Kina anser medicinsk udstyr som en strategisk industri og bruger blandt andet offentlige indkøb til at understøtte deres konkurrenceposition internationalt. Som modsvar, indførte EU i 2025 såkaldte IPI-begrænsninger på kinesiske virksomheders og produkters adgang til offentlige udbud i EU. ”Vi ser en markant ændret handelspolitisk situation i forhold til Kina, og det er en ændring der er sket indenfor de sidste fem år. Når Kina favoriserer egne virksomheder gennem indkøb, bliver det endnu vigtigere, at Europa giver vores virksomheder ordentlige muligheder for at vokse,” siger Laura Duus Dahlin. Ifølge Erhvervsministeriet var var life science-industriens vareeksport i 2025 på 208 mia. kr., hvilket er en stigning på 21 mia. kr. i forhold til 2024. Væksten er primært drevet af øget salg til Kina, som dog langt overvejende kommer fra lægemidler, mens kun en lille andel er medicinsk udstyr. ”Det er en naturlig konsekvens af den gensidige handelskrig på medicinsk udstyr, at væksten i eksport af medicinsk udstyr til Kina er beskeden. Men når Kina samtidig er det absolut hastigst voksende marked for dansk life science, er det naturligvis en konkurrencemæssig udfordring for dansk medtech”, siger Laura Duus Dahlin. Dyr regulatorisk regning i EU I Europa har virksomhederne gennem flere år investeret i at leve op til MDR og IVDR, EU’s forordninger for medicinsk udstyr og in vitro-diagnostik. Reglerne blev indført for at øge patientsikkerheden og kvaliteten, et formål som Dansk Erhverv bakker op om. Dog mener de processen i dag er for tung. ”For virksomhederne kræver den regulatoriske godkendelsesproces mange ressourcer. Hvis processen trækker ud, udskyder det også deres mulighed for at sælge deres produkter, og dermed geninvestere i nye løsninger og innovation,” siger Laura Duus Dahlin. Lovgivningen har været vanskelig at implementere, og centrale elementer er flere gange blevet udskudt. I december 2025 fremlagde Kommissionen et forslag til at forenkle MDR og IVDR,

og bl.a. gøre processerne mere forudsigelige og kravene mere proportionale. Dansk Erhverv støtter en forenkling af lovgivningen, men efterlyser hurtig politisk afklaring. ”Virksomhederne har allerede foretaget store investeringer i de gældende krav. Forenkling er nødvendig, men virksomhederne har brug for vished, og derfor opfordrer vi til en hurtig politisk afklaring om revisionen,” siger hun. Godkendelse giver ingen kunde Selv når et produkt har opnået den nødvendige CE-mærkning, er der ingen garanti for, at sundhedsvæsenet tager det i brug. Ifølge Dansk Erhverv bliver indkøb i Danmark for ofte styret af den umiddelbare pris. Et produkt kan koste mere i indkøb og samtidig spare arbejdstid eller flytte behandling hjem til patienten, men hvis gevinsten falder fx hos kommunen, er det svært at retfærdiggøre investeringen. Samtidig er der for særligt software og diagnostik megen egenudvikling på hospitalerne. Det gør det svært for virksomhederne at konkurrere på lige vilkår. ”Et stærkt hjemmemarked er afgørende, også for eksporten. Virksomhederne har brug for kunder og erfaring fra den kliniske hverdag, som kan dokumentere værdien over for udenlandske købere. Hvis ny teknologi har svært ved at få fodfæste herhjemme, svækker vi virksomhedernes mulighed for at eksportere deres løsninger,” siger Laura Duus Dahlin. Hun efterlyser indkøb, der i højere grad ser på investeringer i sundhed i et bredt økonomisk perspektiv, og at offentlige indkøb ses som et strategisk redskab for at styrke dansk life science. ”Danmarks store ambitioner for life science skal også kunne mærkes i sundhedsvæsenets indkøb og i virksomhedernes adgang til markedet. Ellers risikerer vi at udvikle løsningerne her, mens væksten søger andre steder hen. Og patienterne kommer til at vente længere på innovativ teknologi.”

Læs mere på danskerhverv.dk

LIFE SCIENCE BusinessReview Life Science – podcasten, hvor forskning, investering og healthtech mødes

Når forskning, kapital og virksomheder skal arbejde som èn værdikæde Syg flere steder? Derfor skal Danmark tænke behandling på en helt ny måde Når kroniske sygdomme hænger sammen - bør behandlingen gøre det samme Sammenhængende behandling af kroniske sygdomme kræver behandling nu Når antibiotika ikke længere virker og rutineoperationer bliver risikable Når data, compliance og ledelse skal gå hånd i hånd Sådan forandre nuklearmedicin og AI sundhedsvæsenet

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Scan og få direkte adgang til podcasten her

Lyt med, når Danmarks helt nye podcast BusinessReview Life Science dykker ned i de nyeste trends, innovationer og udfordringer inden for life science. Her sætter vi fokus på alt fra banebrydende forskning og nye behandlinger til digital sundhed, bæredygtighed og den nyeste regulering, der former fremtidens sundhedsindustri.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

INVESTERINGSGUIDEN Alzinova er en svensk biofarmaceutisk virksomhed i den kliniske udviklingsfase med fokus på behandling og diagnosticering af Alzheimers sygdom. Virksomhedens egenudviklede Aβ42CC-teknologi er udviklet til specifikt at målrette sig mod toksiske amyloid-beta-oligomerer, som er opløselige former for amyloid, der menes at bidrage til neurotoksicitet og sygdomsudvikling. Alzinovas førende lægemiddelkandidat, ALZ-101, er en aktiv immunterapi, der er udviklet til at stimulere patientens eget immunforsvar til at danne antistoffer mod disse toksiske oligomerer. I et afsluttet fase 1b-studie udviste ALZ-101 en gunstig sikkerheds- og tolerabilitetsprofil samt et robust og langvarigt immunrespons. Det globale fase II-program er nu under operationel opstart i samarbejde med Worldwide Clinical Trials med målsætningen om at inkludere den første deltager omkring årsskiftet 2026/2027. Studiet forventes at omfatte cirka 120 deltagere med Alzheimers sygdom i et tidligt stadie.

Sideløbende udvikler Alzinova et blodbaseret diagnostikprogram baseret på den samme egenudviklede Aβ42CC-teknologi. Et nyligt afsluttet studie i samarbejde med Amsterdam UMC påviste målbar antistofreaktivitet mod toksiske amyloid-beta-oligomerer i humant serum samt et mønster med lavere reaktivitet hos patienter med Alzheimers sygdom sammenlignet med aldersmatchede kontrolpersoner uden Alzheimer, hvilket stemmer overens med tidligere observationer. Næste skridt er at optimere analysemetoden og derefter evaluere den forbedrede metode i en større, uafhængig klinisk kohorte. Alzinova har desuden indgået en ikke-bindende hensigtserklæring med den globale diagnostikvirksomhed Fujirebio om potentiel videreudvikling og kommercialisering af en blodbaseret diagnostisk test for Alzheimers sygdom. Samlet set repræsenterer behandlings- og diagnostikprogrammerne to potentielle anvendelsesmuligheder for Alzinovas egenudviklede teknologi inden for Alzheimers sygdom.

NUVÆRENDE MARKEDSVÆRDI 141 mio. SEK pr. 15. oktober 2026.

ÉN EGENUDVIKLET TEKNOLOGI – TO POTENTIELLE VÆRDISKABENDE SPOR INDEN FOR ALZHEIMERS SYGDOM Alzinova går ind i en vigtig udviklingsfase, hvor flere potentielt værdiskabende aktiviteter gennemføres sideløbende inden for behandling og diagnostik. Kernen i investeringscasen er ALZ-101, en aktiv immunterapi med en differentieret tilgang til behandling af Alzheimers sygdom. Lægemiddelkandidaten er udviklet til at stimulere patientens eget immunforsvar til at danne antistoffer, der specifikt er rettet mod toksiske amyloid-beta-oligomerer. Det gennemførte fase 1b-studie har etableret et vigtigt klinisk fundament for den videre udvikling. ALZ-101 udviste en gunstig sikkerheds- og tolerabilitetsprofil samt et robust og langvarigt immunrespons. Lægemiddelkandidaten har desuden opnået FDA-godkendelse af sin IND-ansøgning samt Fast Track-status. Det næste store udviklingstrin er nu igangsat. Det globale fase II-program er under operationel opstart i samarbejde med Worldwide Clinical Trials. Studiet forventes at omfatte cirka 120 deltagere med Alzheimers sygdom i et tidligt stadie og er designet til at skabe klinisk proof of concept. Målsætningen er at inkludere den første deltager omkring årsskiftet 2026/2027. Alzinova har samtidig for nylig gennemført en fortegningsemission, som blev tegnet til 86,2 procent, uden at det var nødvendigt at gøre brug af garantiforpligtelsen. Emissionen tilfører virksomheden cirka 44 mio. SEK før emissionsomkostninger til at understøtte fase II-programmet, CMC-arbejdet og den fortsatte udvikling. Sideløbende udvikler Alzinova et andet potentielt værdiskabende spor baseret på den samme egenudviklede Aβ42CC-teknologi.

Virksomheden undersøger mulighederne for at anvende teknologien inden for blodbaseret diagnosticering af Alzheimers sygdom. Et nyligt afsluttet studie i samarbejde med Amsterdam UMC påviste målbar antistofreaktivitet mod toksiske amyloid-beta-oligomerer i humant serum samt et mønster med lavere reaktivitet hos Alzheimerpatienter sammenlignet med aldersmatchede kontrolpersoner, hvilket stemmer overens med tidligere observationer. Diagnostikprogrammet befinder sig fortsat i udviklingsfasen. Næste skridt er at optimere analysemetoden og derefter evaluere den forbedrede metode i en større, uafhængig klinisk kohorte. Resultaterne betyder ikke, at der er etableret en klinisk valideret diagnostisk test, men de danner grundlag for den videre metodeudvikling. Det kommercielle potentiale undersøges desuden gennem dialog med potentielle samarbejdspartnere. Alzinova har indgået en ikke-bindende hensigtserklæring med Fujirebio om potentiel videreudvikling og kommercialisering af en blodbaseret diagnostisk test for Alzheimers sygdom. Alzinova har dermed to potentielle anvendelsesmuligheder for den samme egenudviklede teknologi: Et behandlingsprogram, der bevæger sig fremad gennem opstarten af et globalt fase II-studie, og et diagnostikprogram med en potentielt anderledes vej mod kommercialisering. Den kommende periode byder på flere konkrete udviklingstrin inden for fase II, diagnostik og strategiske partnerskaber. Samtidig er Alzinova som biofarmaceutisk virksomhed i den kliniske udviklingsfase eksponeret for de videnskabelige, kliniske, regulatoriske og finansielle risici, der er forbundet med udvikling af lægemidler og diagnostiske løsninger.

ANTAL AKTIER I FREE FLOAT 155.627.948 pr. 30. september 2026.

HVILKEN BØRS HANDLES AKTIEN PÅ? Handelsplads: Nasdaq First North Growth Market Aktiesymbol: ALZ ISIN: SE0007413455

Læs mere på alzinova.com

Tord Labuda Administrerende direktør, Alzinova AB E-mail: info@alzinova.com

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BIOPORTO VIL OPDAGE NYRESKADER, FØR DET ER FOR SENT

En patient kan komme godt gennem en stor operation eller alvorlig sygdom og alligevel ende med en ny skade, som ingen har opdaget i tide. Nyrerne er særligt udsatte, og konsekvenserne kan være alvorlige. Den danske virksomhed BioPorto har udviklet en test, der kan give lægerne et tidligere advarselssignal. Nu skal teknologien for alvor finde vej ind på hospitalerne.

D Af Martin Andersen

et kan begynde med en kræftbehandling, en transplantation eller en større operation. Patienten får den nødvendige behandling, men samtidig bliver nyrerne udsat for et pres, som i værste fald kan føre til en akut nyreskade. Og det særlige ved nyrerne er, at man ikke nødvendigvis mærker, at noget er galt. Det er den udfordring, den danske diagnostikvirksomhed BioPorto forsøger at løse. Virksomheden har udviklet en test, der kan hjælpe læger med at opdage tegn på nyreskader tidligere end med de traditionelle undersøgelser. “Det skal jo helst opdages ret tidligt og ret hurtigt,” forklarer Carsten Buhl, CEO i BioPorto A/S.

FAKTA BioPorto er et in vitro-diagnostikfirma med fokus på at redde liv og forbedre livskvaliteten med handlingsrettede biomarkører – værktøjer designet til at hjælpe klinikere med at ændre patientbehandlingen. Virksomheden bruger sin ekspertise inden for udvikling af antistoffer og assay samt sin platform for assay-udvikling til at skabe en pipeline af nye og overbevisende produkter, der fokuserer på tilstande, hvor der er betydeligt uopfyldt medicinsk behov, og hvor virksomhedens tests kan hjælpe med at forbedre kliniske og økonomiske resultater for patienter, udbydere og sundhedsøkosystemet. Læs mere på bioporto.com

På en intensivafdeling, hvor patienterne i forvejen er alvorligt syge, kan tiden få stor betydning. De traditionelle målinger viser ofte først tydelige forandringer, når nyrefunktionen allerede er påvirket. “Det er meget stort, faktisk rigtig, rigtig stort,” siger Carsten Buhl om behovet for bedre diagnostik. Et advarselssignal fra nyrerne BioPortos test, ProNephro AKI, måler proteinet NGAL i patientens urin. Proteinet kan stige allerede få timer efter en skade på nyrerne og dermed advare lægerne om problemer, før de traditionelle målinger nødvendigvis viser dem. Det kan give mulighed for at reagere tidligere, eksempelvis ved at justere medicin eller andre forhold, der belaster nyrerne. “Vi er et værktøj i en stor værktøjskasse, og det har vi også fuld respekt for,” understreger Carsten Buhl. Testen skal altså supplere hospitalernes øvrige undersøgelser og hjælpe lægerne med at træffe beslutninger. For patienten kan en nyreskade få alvorlige følger. I værste fald kan det føre til dialyse, hvor en maskine må overtage en del af nyrernes arbejde. Samtidig kan komplikationer betyde længere indlæggelser og større udgifter for hospitalerne. En godkendelse er kun begyndelsen BioPorto har allerede nået en vigtig milepæl. De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt ProNephro AKI til bestemte grupper af børn og unge på intensivafdelinger. Det har åbnet døren til det amerikanske marked. Men Carsten Buhl har også erfaret, at der kan være langt mellem en myndighedsgodkendelse og at få hospitalerne til at bruge en ny teknologi. “Det tager tid,” konstaterer han. For hospitalerne skal finde ud af, hvilke patienter der skal undersøges, hvornår prøverne skal tages, og hvordan resultaterne skal bruges i behandlingen. Derfor arbejder BioPorto især med store amerikanske universitetshospitaler, hvor forskning og udvikling allerede er en del af hverdagen. “En ting er, at man måske kan have udviklet et produkt, men du skal også have science med dig, og det tager tid.” Det kræver med andre ord dokumentation og tålmodighed at

ændre arbejdsgange, som læger og laboratorier har fulgt gennem mange år. Det store potentiale ligger hos voksne Selv om godkendelsen til børn og unge er en vigtig begyndelse, ligger BioPortos næste store ambition hos de voksne patienter. “Vores fokus er lige nu at få godkendt til voksne,” fortæller Carsten Buhl. Det kræver yderligere kliniske undersøgelser og en ny FDA-godkendelse. BioPorto har sat et amerikansk studie i gang, og selskabet arbejder efter en tidsplan, hvor en godkendelse til voksne forventes tidligst i 2028. Markedet er betydeligt større, og Carsten Buhl vurderer, at det globale markedspotentiale inden for akut nyreskade overstiger 700 millioner dollars. Samtidig ser han en voksende opmærksomhed på nyrernes betydning. Behandlingen af blandt andet kræft og hjertesygdomme bliver stadig bedre, men patienterne kan også få komplikationer som følge af behandlingen. Derfor mener han, at der er behov for at opdage mulige skader tidligere, så lægerne bedre kan beskytte patienterne undervejs. Partnerskaber skal åbne flere døre Hvis BioPorto skal vokse internationalt, skal testen være tilgængelig dér, hvor patienterne bliver behandlet. Derfor arbejder virksomheden på at få teknologien ind på de analyseapparater, som hospitalernes laboratorier allerede benytter. “Det er supervigtigt,” siger Carsten Buhl om samarbejdet med laboratorier og internationale producenter af udstyr. Samtidig skal nye partnerskaber og investeringer understøtte virksomhedens vækst. BioPorto har fremlagt en ambitiøs plan med en målsætning om positiv pengestrøm i 2028. Men Carsten Buhl ved, at nye metoder ikke vinder indpas på hospitalerne fra den ene dag til den anden. Det kræver solid dokumentation, tillid og ikke mindst, at lægerne oplever en reel forskel. For selv om ambitionen er at skabe en større international virksomhed, er succesen også noget langt mere konkret. “Jo flere hospitaler der tager vores test i brug, desto flere patienter kan vi være med til at hjælpe,” siger Carsten Buhl.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

INVESTERINGSGUIDEN BioPorto A/S er en dansk in-vitro diagnostisk (IVD) virksomhed med fokus på biomarkører til tidlig identifikation og risikovurdering af akut nyreskade (AKI). Virksomheden udvikler diagnostiske tests, der skal hjælpe klinikere med tidligere at identificere patienter i risiko og dermed understøtte hurtigere intervention og bedre patientbehandling. BioPortos kerneområde er NGAL (Neutrophil Gelatinase-Associated Lipocalin), en biomarkør for nyreskade. Det førende produkt, ProNephro AKI® (NGAL), anvendes

til risikovurdering af akut nyreskade. Produktet markedsføres under relevante regulatoriske registreringer, herunder i USA, hvor ProNephro AKI er FDA-godkendt til brug for børn og unge. Og selskabet er i proces med at få produktet FDA-godkendt også til voksne, hvilket forventes opnået medio 2028 BioPorto har aktiviteter i København og Boston og er noteret på Nasdaq Copenhagen.

HVORFOR INVESTERE I BIOPORTO? BioPorto står i en spændende fase, hvor mange års produktudvikling i stigende grad omsættes til kommerciel vækst og konkrete resultater på det vigtige amerikanske marked. Kernen i BioPorto er ProNephro AKI® (NGAL), en diagnostisk test, der kan hjælpe læger med tidligere at identificere patienter med risiko for akut nyreskade (AKI). Produktet er allerede FDA-godkendt i USA til patienter fra 3 måneder til 21 år, mens BioPorto arbejder målrettet på at udvide anvendelsen til det betydeligt større voksenmarked. Den kommercielle udvikling viser lovende momentum. Ved udgangen af første halvår 2026 havde BioPorto 54 aktive hospitaler i USA, heraf seks nye i andet kvartal. Den underliggende NGAL-omsætning voksede samtidig 34% i Q2 målt i konstante valutakurser og korrigeret for effekten af det frivillige produkttilbagekald. Det er vigtige tegn på, at BioPorto er ved at opbygge et kommercielt fundament for NGAL på det amerikanske marked.

NUVÆRENDE MARKEDSVÆRDI Markedsværdi (16/10 2026): DKK 525 mio Aktier i free float: 495.108.887 Aktien handles på Nasdaq Copenhagen (Small cap)

KONTAKT

Klaus Juhl Wulff, CFO kjw@bioporto.com Tlf. 2563 3990

En væsentlig fremtidig mulighed er voksenmarkedet. I september blev den første patient inkluderet i det amerikanske valideringsstudie på Massachusetts General Hospital. Studiet forventes at omfatte cirka 900 patienter på flere amerikanske hospitaler og skal understøtte en potentiel voksenindikation i USA. Samtidig udvikler det kliniske landskab sig i en retning, der kan understøtte BioPortos langsigtede potentiale. KDIGOs nye udkast til internationale retningslinjer for AKI og AKD lægger større vægt på tidlig identifikation, risikovurdering og strukturelle biomarkører. BioPorto vurderer, at udviklingen kan øge opmærksomheden omkring biomarkørbaseret diagnostik og på længere sigt understøtte adoptionen. Investeringscasen kombinerer dermed et FDA-godkendt produkt, voksende hospitalsadoption og underliggende salgsvækst i USA med potentialet i voksenmarkedet og et klinisk landskab, der bevæger sig i retning af BioPortos teknologi. Lykkes BioPorto med at fastholde den kommercielle fremdrift og udvide anvendelsen af ProNephro AKI®, kan det skabe grundlaget for betydelig langsigtet vækst og værdiskabelse.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

AI-genereret

SANIONA SÆTTER KURS MOD KLINIKKEN MED TO EGNE LÆGEMIDDELKANDIDATER I mere end 15 år har Saniona opfundet lægemiddelkandidater, som nogle af verdens største medicinalselskaber har betalt for at udvikle. Nu bruger selskabet indtægterne til selv at føre to nye kandidater ind i klinisk udvikling. Det kan gøre de kommende 12 til 24 måneder til nogle af de vigtigste i selskabets historie.

anionas historie begynder før selskabet selv. Forskerne kom fra NeuroSearch, hvor de havde opbygget et af branchens stærkeste hold inden for ionkanaler, og i 2011 videreførte de arbejdet i Saniona. Siden er den viden blevet til en platform, som partnere verden over har betalt for at få adgang til – og som nu også skal bære selskabets egne lægemidler frem. Platformen: at ramme den rigtige ionkanal i hjernen Ionkanaler er små porte i nervecellerne, som styrer deres elektriske aktivitet. Men omkring 80 procent af dem er endnu ikke udnyttet som lægemiddelmål, fordi de er svære at ramme præcist. Sanionas svar er IonBase, en database opbygget gennem mere end 20 års forskning med over 130.000 kemiske stoffer, heraf mere end 25.000, som Saniona selv har skabt. Sammen med selskabets egen kemi og sygdomsmodeller gør den det muligt at ramme præcis den ionkanal, der skal behandle sygdommen, og lade de øvrige være. Partnerskaberne baner vejen for egen klinisk udvikling Platformen har ført til mere end 20 partnerskaber med internationale medicinalselskaber, som selv betaler for at udvikle de programmer, de har licenseret. Partnerskaberne har gjort mere end at bekræfte kvaliteten af forskningen. Indtægterne har finansieret opbygningen af selskabet, og organisationen er på et år vokset fra 29 til 44 medarbejdere. De gør det nu muligt selv at finansiere de kliniske programmer, så en større del af værdien bliver i selskabet. De to kandidater ligger i hver sin ende af skalaen: SAN2668 mod sjældne epilepsiformer hos børn, SAN2465 mod depression, et af verdens største sygdomsområder. SAN2668: en ny mulighed for børn med svær epilepsi Omkring én procent af alle børn får konstateret epilepsi. De mest alvorlige tilfælde tilhører en gruppe sjældne epilepsiformer, der samlet kaldes DEE (developmental and epileptic encephalopathy). Børnene har hyppige anfald og problemer med

indlæring, adfærd og kommunikation. Omkring 3 ud af 4 børn med DEE oplever fortsat anfald trods behandling med flere forskellige lægemidler.

”Vores partnerskaber er en stærk anerkendelse af både de videnskabelige fremskridt i vores samarbejder og af Sanionas platform til at finde nye lægemidler inden for ionkanaler. De har samtidig givet os mulighed for at investere i vores egne programmer og bringe dem videre mod klinisk udvikling.” Thomas Feldthus, adm. direktør, Saniona Nogle patienter behandles med benzodiazepiner, som er de mest effektive lægemidler til behandling af epilepsi. De rammer bredt og påvirker flere ionkanaler i hjernen, også dem, der giver sedation (døsighed). Samtidig mister de effekt over tid, fordi kroppen udvikler tolerance over for dem. Derfor spares de til nødsituationer på hospitaler og lignende. SAN2668 er designet til at opnå samme effekt som benzodiazepinerne uden deres bivirkninger og forventes at kunne anvendes til børn uden væsentlig sedation og toleranceudvikling.

SAN2465: hurtigtvirkende mod svær depression Depression rammer flere hundrede millioner mennesker globalt. De fleste behandles med medicin, der først virker efter tre til fem ugers behandling, og omkring 1 ud af 3 oplever ikke tilstrækkelig effekt, selv efter at have prøvet to eller flere forskellige antidepressiva. Den nyeste hurtigtvirkende behandling er baseret på ketamin, et stof der oprindeligt blev udviklet som bedøvelsesmiddel, og som derfor skal gives og overvåges i en klinik på grund af bivirkningerne. SAN2465 påvirker én bestemt ionkanal, som især findes i de dele af hjernen, der styrer følelser og hukommelse. Målet er en hurtig antidepressiv effekt uden de bivirkninger, der kræver overvågning. Ambitionen er en tablet, patienten selv kan tage derhjemme. Kliniske data bliver næste store milepæl Overgangen fra præklinisk forskning til studier i mennesker er et afgørende skridt for enhver biotekvirksomhed. Det er her, laboratoriedata for første gang møder virkeligheden, og hvor signaler på sikkerhed og biologisk aktivitet kan dokumenteres. Begge kandidater ventes at gå i fase 1 omkring årsskiftet. For SAN2668 følger derefter et studie i patienter med lysfølsom epilepsi. Det er en veletableret model, hvor virkningen kan måles direkte på hjernens elektriske aktivitet i ganske få patienter – og den kan derfor give et tidligt svar på, om stoffet har de gavnlige effekter i mennesker, som det har haft i laboratoriet.

Murervangen 42, DK-2600 Glostrup, +45 7070 5225 Læs mere på saniona.com

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

INVESTERINGSGUIDEN Sygdomme i hjernen og nervesystemet er i dag verdens største årsag til sygdom og funktionsnedsættelse. Ifølge WHO lever over 3 milliarder mennesker med en neurologisk lidelse, og dertil kommer psykiatriske sygdomme som depression. Markedet for lægemidler mod disse sygdomme ventes at udgøre omkring 1.000 mia. kr. i 2026. Hjernen er menneskets mest komplekse organ og et af de vanskeligste områder at udvikle lægemidler til. Behovet for midler, der virker bedre og har færre bivirkninger, er stort. Store medicinalselskaber henter i stigende grad deres nye lægemidler hos mindre biotekselskaber, som opfinder kandidaterne og fører dem gennem de tidlige faser

– og de betaler for det. Jazz betalte i august 2026 5,4 mia. kr. (820 mio. dollar) for Actio Biosciences og ét middel mod børneepilepsi i fase 1b/2a. Måneden før havde Eli Lilly betalt 18,6 mia. kr. (2,8 mia. dollar) for AtaiBeckley og et middel mod svær depression på vej i fase 3. Det er i det samspil, Saniona arbejder. Specialet er ionkanaler – de porte, der styrer de elektriske signaler mellem hjernens celler, og som kun er udnyttet til en brøkdel af deres potentiale. Forretningsmodellen har to ben: Nogle programmer udlicenseres og giver indtægter, validering og fremtidige royalties. Andre udvikler Saniona i eget regi.

NØGLETAL Markedsværdi (30. sep. 2026) 900 mio. kr. (1,35 mia. SEK)

Aktier i free float 138,0 mio. – samtlige aktier

Likvide midler (30. juni 2026) 320 mio. kr. (486 mio. SEK)

Aktien handles på Nasdaq Stockholm, SANION

PIPELINE OG NÆSTE SKRIDT EGNE PROGRAMMER • SAN2668 – til behandling af svære epilepsiformer hos børn (DEE). Fase 1 ventes at starte omkring årsskiftet 2026/27 med data i begyndelsen af 2028, og et studie i patienter med lysfølsom epilepsi er planlagt fra midten af 2027 med data midt i 2028. • SAN2465 – til behandling af svær depression (MDD). Ansøgningen til FDA er indsendt. Fase 1 ventes at starte ved årsskiftet med data omkring slut 2027.

PARTNERPROGRAMMER • Jazz Pharmaceuticals – SAN2355 til behandling af epilepsi. Jazz forbereder fase 1 og betaler 50 mio. kr. (7,5 mio. dollar), når studiet starter, forventet i 2027. Milepæle: op til 6,6 mia. kr. (992,5 mio. dollar). • Acadia Pharmaceuticals – ACP-711 til behandling af essentiel tremor. Fase 1 er gennemført. Acadia forbereder fase 2 og betaler 66 mio. kr. (10 mio. dollar), når studiet starter, forventet i 2027. Milepæle: op til 3,9 mia. kr. (582 mio. dollar). • AstronauTx – ATX0926 til behandling af søvnforstyrrelser og tidlig Parkinsons sygdom. Fase 1 forberedes. Milepæle: op til 1,1 mia. kr. (172 mio. dollar). • Boehringer Ingelheim – program til behandling af skizofreni. I leadoptimering, første forskningsmilepæl er nået. Milepæle: op til 570 mio. kr. (76,5 mio. euro). • Medix – tesofensine til behandling af fedme. Fase 3 er gennemført, og ansøgningen behandles i Mexico. Potentielle royalties. • Cephagenix – program til behandling af migræne. Tidlig forskning i et joint venture. Milepæle og ejerandel.

DERFOR KAN SANIONA VÆRE INTERESSANT FOR INVESTORER Platformen er valideret af store medicinalselskaber Siden 2012 har mere end 20 partnerskaber – blandt andre Pfizer, Janssen, Boehringer Ingelheim, Acadia og Jazz – indbragt Saniona ca. 800 mio. kr. De aftaler, der er i kraft, kan udløse op til yderligere ca. 12,2 mia. kr. (1,8 mia. dollar) plus royalties. Senest betalte Acadia 186 mio. kr. i 2024 og Jazz 282 mio. kr. i 2025. Partnerne betaler selv for udviklingen, så aktionærerne får eksponering mod mere, end Saniona kunne finansiere alene.

Finansieret frem til data i mennesker Ved udgangen af første halvår 2026 havde Saniona 320 mio. kr. i likvide midler. Dertil kommer 116 mio. kr. (17,5 mio. dollar) fra Jazz og Acadia, når deres næste studier starter. Midlerne forventes at række ind i 2029 og dermed ud over de forventede fase 1-resultater for Sanionas egne lægemiddelkandidater. Bemærkelsesværdigt for et biotekselskab er, at en væsentlig del af finansieringen stammer fra partnerskaber frem for gentagne aktieemissioner.

To fuldt ejede kandidater med stærke prækliniske data 3 ud af 4 børn med DEE har fortsat anfald, selv om de behandles med flere lægemidler samtidig. SAN2668 er designet til netop denne patientgruppe. I dyreforsøg havde stoffet effekt på niveau med benzodiazepiner, uden tegn på sedation og med mindre toleranceudvikling. Ved svær depression er der et stort behov for nye hurtigtvirkende lægemidler, da de traditionelle først virker efter flere uger, og omkring 1 ud af 3 ikke responderer på behandlingen. Den eneste hurtigtvirkende behandling, ketamin, kræver overvågning i klinikken. I dyreforsøg virkede SAN2465 inden for et døgn, på niveau med ketamin. Begge kandidater ejes fuldt ud af Saniona, og ambitionen er selv at føre mindst ét program frem til fase 3.

Flere skud på mål Værdien hviler ikke på ét enkelt projekt. Partnerne udvikler seks programmer for egen regning, mens Sanionas to egne kandidater går i klinikken. Erfaren ledelse Saniona ledes af medstifter og adm. direktør Thomas Feldthus. Forskningsdirektør Karin Sandager Nielsen og driftsdirektør Janus Schreiber Larsen stiftede selskabet og har arbejdet med ionkanaler siden NeuroSearch. Lægefaglig direktør Pierandrea Muglia har over 20 års erfaring fra GSK og UCB. Finansdirektør Johnny Stilou har 25 års erfaring fra børsnoterede life science-selskaber, blandt andet Nuevolution, Amgen og Veloxis.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ÆLDGAMMEL TEKNIK KAN GIVE FLERE SUNDE EGENSKABER I BØNNER Hestebønner er en klimavenlig proteinkilde, men smagen er en barriere for, at vi vælger dem til. Nu viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan fermentering kan bane vejen for både bedre smag, højere kvalitet og flere sunde egenskaber i bønnerne.

en er rig på protein og dyrkes let i Danmark – men ender i dag oftere som dyrefoder end på vores egne tallerkner. Hestebønnernes smag er nemlig ikke god nok til at forbrugerne vælger dem som proteinkilde over oksekød, svinekød og kylling. Men det vil forskere fra Københavns Universitet lave om på. I et nyt studie har de vist, hvordan fermentering med velkendte bakterier både kan fjerne uønsket bønnesmag, skabe nye smagsnuancer og forbedre kvaliteten af planteproteinet. Og det er vigtigt at finde ud af, for netop smagen er en af de største barrierer for, at vi vælger planteprotein fra, lyder det. ”Vi forbrugere vil gerne have noget, der ligner det, vi kender. Derfor skal et vegetarisk alternativ til kylling ikke smage som bønner. Vi er lykkedes med naturlig fermentering at fjerne nogle af de bismage i hestebønnen, som giver en meget karakteristisk ’grøn smag’, samtidigt med at den får en bedre smag,” fortæller seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Fødevarevidenskab, Lene Jespersen.

kan teknikken også være et alternativ til at undgå tilsætningsstoffer i fødevarer. For udover at fermentering er en flere tusind år gammel teknologi, som blandt andet bruges i produktionen af brød, yoghurt og øl, er det en naturlig proces. “Vi vil gerne hjælpe industrien med at arbejde under det, man kalder clean labelling. Det betyder, at man laver produkter uden tilsætningsstoffer og uden E-numre, og det er der mange forbrugere, der efterspørger,” forklarer Lene Jespersen. Samtidig har fermentering den fordel, at det kan øge holdbarheden og i nogle tilfælde også bidrage med gavnlige bakterier. Bønnebord i stedet for ostebord Potentialet rækker dog langt ud over hestebønnen alene. Ifølge forskerne kan arbejdet med fermentering og mikroorganismer, som Lene Jespersen og hendes kolleger på Institut for Fødeva-

revidenskab har stort fokus på, være med til at skabe en større palet af plantebaserede fødevarer. Danmark har i årtier været blandt verdensførende inden for udvikling af mejeriprodukter, hvor mikroorganismer bruges til at skabe forskellige smage og teksturer. Nu baner forskerne vejen for, at forskellige bakterier kan skabe forskellige smagsprofiler, og at man derfor i princippet kan skræddersy smagen af planteprotein. Det er et vigtigt skridt mod at kunne udvikle plantebaserede produkter fra både bønner og ærter med mere attraktive smage. “Tænk engang, hvis man kunne holde et plantebord på samme måde som et ostebord, hvor man kunne sidde og nyde mange forskellige produkter, der både smager godt, er varierede og har et højt proteinindhold,” fortæller Lene Jespersen.

Interessante smage som vi kender fra umami I studiet fermenterede forskerne proteinekstrakter fra hestebønner med udvalgte bakterier. Derefter analyserede de, hvordan de kemiske smagsstoffer ændrede sig. På den måde kunne de undersøge, hvilke bakterier der var bedst til at fjerne uønsket bønnesmag og samtidig skabe nye aromaer. ”Vi kan se, at planteproteinet fra hestebønnen kan udvikle både nøddelignende smage og umami-smage, når vi fermenterer det. Og det kan på sigt gøre bønnen mere interessant for forbrugerne, fordi vi ved at disse smage er noget, de kan lide,” fortæller Lene Jespersen. Undgå ultraforarbejdning Udover at fermentering kan fremme nogle nye og gode smage,

FAKTA Hvad er hestebønner Hestebønner er en proteinrig bælgfrugt med 25 gram protein per 100 gram tørrede bønner. I forarbejdede produkter med hestebønner kan proteinindholdet være endnu højere. De behøver ikke kvælstofgødning og kan dyrkes både i varme og kølige klimaer. De bliver dyrket i Danmark, flere andre steder i Europa og i verden. De bruges i dag primært som dyrefoder. Vi ved fra forskningen, at en af de største udfordringer for at forbrugeren vælger bønnen er smagen. Den beskrives ofte som “grøn” eller meget bønneagtig.

Om studiet Forskerne brugte to typer bakterier til at fermentere bønneprotein: 1. Mælkesyrebakterier, der kan fjerne uønsket bønnesmag 2. Bacillus-bakterier, der kan skabe fyldigere smag og umami Der er tale om et fødevarestudie, hvor de har målt ændringer i bønnerne aromastoffer ved hjælp af avancerede kemiske analyser – ikke smag hos mennesker. Forskerne har i et andet studie udført en smagstest og opnået tilsvarende resultater. Der viste det sig, at smagene stemte overens med de analytiske resultater. De har brugt såkaldte proteinekstrakter fra bønnen, som er det samme der bliver brugt til at producere forskellige vegetariske alternativer til kylling og hakket oksekød. Derudover kan fermentering reducere antinutrielle forbindelser i hestebønner og dermed gøre bønnerne bedre egnede som fødevare.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

NÅR LIFE SCIENCE OG TEKNOLOGI FORMER FREMTIDENS FØDEVAREPRODUKTION Hvordan reducerer man vandforbruget i en fødevareproduktion? Hvordan kan energiintensive processer optimeres? Og hvordan omsætter man nye krav til emballage til konkrete løsninger i produktionen?

et er nogle af de spørgsmål, der bliver gjort konkrete på FoodTech 2026 i MCH Messecenter Herning 27.-29. oktober. Her samles fødevareindustrien med teknologi- og løsningsleverandører, eksperter, startups og vidensmiljøer for at vise, diskutere og afprøve nogle af de teknologier, der skal være med til at udvikle fremtidens fødevareproduktion. For det handler ikke kun om rapportering og målsætninger. Det handler også om, hvad der sker på fabriksgulvet. På FoodTech kan besøgende blandt andet gå på opdagelse i området og sceneprogrammet omkring Water & Energy, hvor fokus er på energieffektivitet, vandforbrug og optimering af rengøringsprocesser. Her kan man blandt andet møde FORCE Technology, Alfa Laval og Au2mate og høre om, hvordan

teknologi kan bidrage til at optimere energi, vand og produktionstid. Vand er også omdrejningspunktet, når DANVA inviterer til temadag om teknisk vand og vandgenbrug i fødevareindustrien. Her sættes der fokus på regulering, teknologi og konkrete erfaringer fra blandt andre Arla Foods, Teknologisk Institut og DTU Aqua. På Packaging sættes der fokus på emballage, mærkning og automatisering – og på hvordan teknologien kan bidrage til blandt andet mindre madspild, øget effektivitet og bedre sporbarhed. Her kan man blandt andet blive klogere på den nye Maskinforordning, 2D-stregkoder og fremtidens emballageløsninger. I Food Life Science området sættes der fokus på krydsfeltet mellem food, pharma, AI, nye teknologier og fremtidens fødevarer.

Samtidig er FoodTech en mulighed for at møde teknologien ansigt til ansigt. Mere end +285 virksomheder er med, og på tværs af messen kan besøgende opleve produktnyheder og løsninger inden for blandt andet procesudstyr, automation, robotteknologi, emballage, vand og energi, fødevaresikkerhed og Food Life Science.

Fremtidens fødevareteknologi bliver ikke skabt af én teknologi eller én branche alene. Den bliver skabt, når virksomheder mødes, deler viden og omsætter udfordringer til løsninger. Kom med til FoodTech 2026 – og hent din billet på FoodTech.dk.

FAKTA 27.-29. oktober 2026 MCH Messecenter Herning 285+ virksomheder Teknologi, løsninger, produktnyheder og faglig inspiration til fødevareindustrien Water & Energy · Packaging · Food Life Science · EHEDG · DM i 3D Print · DANVA · Plastindustrien · Startup og meget mere Læs mere på FoodTech.dk

PC-DK-102919

Ét sammenhængende sundhedsbillede Hjerte-, nyre- og stofskiftesygdomme hænger tæt sammen. Hos Boehringer Ingelheim arbejder vi for at forstå samspillet og omsætte videnskab til bedre løsninger for mennesker og samfund.