Life Science

DANMARK SKAL UDSTIKKE KURSEN FOR ET HURTIGERE OG STÆRKERE EU

Danske politikere sidder med historiske kort på hånden for at skabe en europæisk life science-industri, der kan modstå stigende pres og konkurrence fra USA og Kina. Men EU-formandskabets succes står og falder med reelle forandringer.

Af Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør i DI Life Science

Med stærke forskningsmiljøer, ambitiøse vækststrategier, en digitaliseringsparat befolkning samt naturligvis flere virksomheder med gennemslagskraft langt ud over landets grænser, er Danmark at betragte som et foregangsland for life science, i EU såvel som på den globale scene. Derfor er det også historisk, at vi i disse dage har fået overdraget taktstokken for 450 millioner europæere i forbindelse med det danske EU-formandskab. Vi har nu en unik mulighed for at vise resten af Europa, at en robust, konkurrencedygtig og visionær life science-industri er en forudsætning for finansieringen af vores sundhed, velfærd, grønne omstilling og forsvar. Det er nu, vi skal værne ekstra meget om life science-industrien som en af EU’s få tilbageværende styrkepositioner. Således skåltalen. Dem har vi i forvejen hørt fra politikerne. Nu kommer imidlertid den svære del, for hvad er flotte ord og ambitiøse intentioner uden konkret politisk handling og forandring? Desværre ikke meget. Derfor bliver det danske EU-formandskabs vigtigste opgave i mine øjne at skabe reelle, målbare forbedringer af den europæiske life science-strategi. Det siges, at første skridt i løsningen af et problem er at indse, at man har et problem, og i den forbindelse kan formandskabet passende kigge mod Kinas statsstøttede virksomheder og USA, hvor Trumps handelspolitik aktivt tilgodeser amerikanske life science-virksomheder. Dertil kommer EU’s træghed og byrdefulde lovgivning, der udfordrer vores virksomheders evne til at drive en konkurrencedygtig forretning i Europa og dermed

fastholde jobs, skatteindtægter, forskning og nye sundhedsprodukter til gavn for de europæiske borgere. Heldigvis har vi længe vidst, hvad der skal til for at skabe rammer, der kan fremtidssikre EU’s life science-industri. Vi skal blandt andet sikre, at det fremover bliver meget mere attraktivt at investere i europæiske virksomheder, tage et opgør med unødvendige bureaukratiske byrder og styrke mulighederne for offentlig-private samarbejder. Kort fortalt skal vi gøre det meget nemmere at drive en succesfuld life science-virksomhed i hele EU. Men vi når ikke dertil, hvis det danske EU-formandskab blot ender som en blød mellemvare, hvor handlingslammelse har stået i vejen for konkrete og måske endda modige, ambitiøse og visionære forbedringer af rammerne for vores life science-industri.

Det er handlingen, vi vil huske I mine øjne skal formandskabets succes derfor først og fremmest måles ud fra, om vi står et mærkbart bedre sted, når formandskabet til nytår er givet videre til Cypern, og de sidste danske skåltaler klinger ud. Kan vi til den tid se tilbage på et formandskab, der besad viljen og styrken til at lande en lægemiddellovgivning, der styrker – og ikke svækker – EU’s konkurrenceevne?

Og i samme dur, lykkedes det vores politikere at få foretaget det hårdt tiltrængte eftersyn af EU’s regulering af medicinsk udstyr (MDR), som lige nu gør det både langsommere og mere besværligt for europæiske virksomheder at sende nye produkter på markedet? Europa har brug for et opgør med en lovgivning, der trods positive og velmenende formål om at højne patientsikkerheden, i stedet har resulteret i betydelige bureau-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Christian V. Sjølander, christian@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

kratiske udfordringer, der står i vejen for europæiske virksomheders konkurrence- og manøvredygtighed. Jeg ved, at en ændring af status quo, hvor EU langsomt men sikkert sakker bagud efter USA og Kina, vil kræve svære politiske sværdslag. Opgaven er ikke nem, men ikke desto mindre er jeg særdeles spændt på at se, hvilken vej pendulet svinger, når formandskabet er givet videre til januar. Står vi glade eller skuffede tilbage, eller blev det blot til lappeløsninger og kompromiser så brede, at de ikke for alvor vil vise de danske politikeres beslutningsdygtighed, endsige føre til konkrete og målbare forbedringer af life science-industriens vilkår og rammer? Mit håb er, at jeg og resten af life science-industrien ved udgangen af året vil se tilbage på det danske EU-formandskab som en skelsættende begivenhed, hvor vi tog skeen i den anden hånd, og rent faktisk gjorde en forskel. At der vil være et før og efter det danske formandskab, og ikke blot en trækken på skuldrene over forspildte chancer for at fremtidssikre vores life science-industri, og således også EU og Europa. Jeg fristes til at sige, at historien lige nu ligger i danskernes hænder. At vi ikke lader den sive ud mellem fingrene må være vores vigtigste opgave resten af 2025.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

NÅR FORVENTNINGER MØDER VIRKELIGHEDEN

På ledelsesgangene i life science-virksomheder er der ingen tvivl: kunstig intelligens er højt på dagsordenen. Overskrifterne taler om “revolution”, “acceleration” og “mirakelløsninger”, men bag glansen ligger en mere jordnær virkelighed.

Mange virksomheder har erfaret, at AI ikke er en ventil, man blot kan åbne. Det kræver ledelsesstyring, datadisciplin og struktureret samarbejde ellers risikerer forventningerne at kollidere med virkeligheden. Myndigheder og interne kvalitetssikrings afdelinger kræver en gennemsigtig og dokumenterbar proces for brugen af AI. Det er ikke nok at levere resultater, man skal kunne forklare, hvordan man nåede dem. I praksis betyder det, at AI-projekter skal udvikles på samme måde som andre projekter i life science, dvs. med transparens og sporbarhed eller ”compliance by design”. Det er ikke ekstraudgifter, men fundamentale forudsætninger.

Forventningspresset stammer imidlertid ofte fra topledelsen. De vil se AI i aktion, skabe innovation og fortælle historier om transformation over for investorer og samarbejdspartnere. På gulvet kæmper projektholdene mod ustruktureret og upræcis data, siloopdelte systemer og manglende standarder og metadata, som gør det vanskeligt at samle viden og skabe et konsistent grundlag for AI. På det grundlag bliver AI ikke værdifuldt. Tværtimod kan modeller trænes med bias og fejl, der underminerer værdien og øger risikoen.

Det er her datakvalitet bliver det usynlige, men nærmest afgørende fundament. Det handler ikke blot om mængder, men om struktur: hvis data er ufuldstændige, fragmenterede, eller mangler ejerskab og dokumentation, bliver AI-satsninger hurtigt til dyre eksperimenter, der ikke kan skaleres eller ender som regulatoriske blindgyder.

Men midt i kompleksiteten findes vejen frem, for de virksomheder, der går “fra hype til disciplin”, vil stå stærkere.

Det kræver tre klare elementer

• Data governance med præcise roller, standarder og kvalitetssikring.

• Compliance by design, hvor AI-løsninger fra begyndelsen, er udviklet med audit trail, validering og transparens.

• Fokus på realistiske use cases som små, målrettede projekter, der kan skaleres, fremfor store, komplekse visioner.

Al ny teknologi er udfordrende, især i en branche hvor compliance er afgørende. Mange spørger: Hvor starter vi? Hvad er vigtigt? Hvem har bolden? Et godt udgangspunkt er:

• Start med datagrundlaget

Uden styr på data og arkitektur kommer man ingen vegne. Det er her arbejdet begynder fra standardisering og ejerskab til sporbarhed og kvalitet.

• Kend jeres AI-fokus

Er formålet at styrke kerneforretningen, automatisere processer eller skabe værktøjer til medarbejdere? Klarhed her skiller støj fra strategi og giver projekterne retning.

• Tag ejerskab i ledelsen

AI er ikke en IT-opgave. Det er ledelsens ansvar og mulighed at skabe retning, momentum og beslutningskraft. Ikke hype, men ledelsesmæssige beslutninger der driver reelle resultater.

FRA

HYPE TIL

DRIFT:

DET

SVÆRESTE ER IKKE AT KOMME

I GANG, MEN KONTINUERLIG

DRIFT AF AI

Når AI løsningen først kører i produktion, er man kun lige begyndt. Nu handler det om at sikre, at kvaliteten af data, modeller og processer ikke falder fra hinanden, samtidig med at audit, performance, sikkerhed, GDPR og compliance opretholdes. Det kræver systemer, der kan overvåge drift og performance kontinuerligt. Det handler ikke om smartere modeller, men om smartere processer og systemer, der gør AI pålideligt i praksis. Eksisterende processer, systemer og kompetencer kan hurtigt blive en barriere, hvis de ikke moderniseres. Derfor bør virksomheder kortlægge teknisk gæld, standardisere arbejdsgange og opbygge nye roller og governance-strukturer, der understøtter AI. Det handler om at skabe en organisation, hvor innovation og regulering går hånd i hånd, og hvor AI bliver en katalysator for helt nye forretningsmodeller.

At udnytte AI’s fulde potentiale kræver mere end teknologi, det kræver, at organisationen tør genopfinde sig selv. Eksisterende strukturer, processer og kompetencer er sjældent designet til den hastighed og kompleksitet, AI bringer. For strategiske beslutningstagere betyder det, at AI-investeringer ikke handler om hast, men om fundament og grundighed. At være “first mover” er mindre vigtigt end at være “best mover” altså evnen til at validere, dokumentere og overbevise myndighederne. De virksomheder, der mestrer dette, kan realisere kortere time-to-market, mere robuste pipelines og en langt mere sikker rejse fra data til godkendt produkt.

En ny dansk undersøgelse viser, at syv ud af ti medarbejdere bruger AI-værktøjer, som arbejdsgiveren ikke har godkendt. Samtidig har kun 30 procent af virksomhederne klare retningslinjer for brugen af AI. Det skaber et tomrum, hvor kontrollen forsvinder, og hvor innovation risikerer at blive reduceret til enkeltstående initiativer frem for en samlet forretningsstrategi.

Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det tydelige rammer og en fælles retning. Uden governance og klare processer opstår risiko for datasikkerhedsbrud, compliance-problemer og tab af forretningsmæssig sammenhængskraft. Det er ikke et it-projekt, men en ledelsesopgave, der handler om at forankre AI i virksomhedens strategi, sikre kompetenceudvikling og skabe en kultur, hvor innovation og regulering går hånd i hånd. Uden klare retningslinjer og en fælles forståelse risikerer organisationen at ende med en uoverskuelig blanding af værktøjer, der hverken er sikre eller skalerbare.

I sidste ende er det her, AI i life science industrien går fra flotte visioner til konkret forretningsværdi. Compliance og datakvalitet er ikke længere blot regulatoriske krav, men klare konkurrenceparametre. De organisationer, der bygger deres AI på disciplin, gennemsigtighed og målrettede eksperimenter, vil stå stærkest i fremtidens marked, hvor innovation og regulering mødes på det samme spor.

Når ledelsen tager styringen og samtidig formår at engagere medarbejderne, opstår synergien mellem innovation og disciplin. Det er her, AI går fra hype til reel forretningsværdi og forventninger til virkelighed.

IMP Scandinavias løsning. Tidligere krævede en bestemt medicin, at patienten blev på sygehuset i tre timer til observation for bivirkninger. Med denne sensor kan patienten være hjemme, mens sundhedspersonalet kan monitorere tilstanden på distancen.

Min Magi er en løsning til børn med funktionelle mavesmerter og deres forældre. Min Magi skal nu også målrettes teenagere.

DEN MENTALE SUNDHED BLIVER BEDRE, NÅR VI ARBEJDER SAMMEN

Mental mistrivsel er blevet en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, som koster samfundet et tocifret milliardbeløb hvert år. Sundhedssektoren kan ikke løse udfordringerne på egen hånd – men nu viser en lang række erfaringer, at private virksomheder kan spille en betydelig rolle i kampen for bedre trivsel blandt både børn, unge, voksne og ældre.

Af Lotte Overbjerg, Danish Life Science Cluster

Flere skal være med til at tage ansvar for den mentale trivsel – for sammen kan vi nå længere. Det er devisen bag en række offentlig-private initiativer, som skal være med til at skabe bedre mental sundhed både i skoler, på arbejdspladser og i de danske hjem. Og de første resultater viser, at det skaber stor værdi, når fx små startup virksomheder, skoler, forskere og store internationale virksomheder går sammen med sundhedssektoren med det fælles mål at forbedre den mentale trivsel.

Mødt med nysgerrighed, respekt og omstillingsparathed – Vi har fået mulighed for at arbejdet sammen med nogle af de mest nytænkende klinikere inden for psykiatrien. Vi blevet mødt med stor nysgerrighed, respekt og en kæmpe mængde omstillingsparathed, så det har været en fornøjelse at samarbejde med Retspsykiatrien i Region Sjælland, fortæller Jeppe Damgaard Leth.

Hans virksomhed, IMP Scandinavia, har sammen med fagfolk i Region Sjælland udviklet en løsning, der kan monitorere psykiatriske patientens vitale værdier på distancen. Med løsningen vil man kunne sikre løbende opsyn og kan hurtigt kan gribe ind, hvis patienten viser tegn på at få det dårligt.

Afgørende indsigter fra kommunen

Læge Anna Knakkergaard, har stiftet virksomheden Min Magi og udviklet et digitalt behandlingsforløb målrettet børn med funktionelle mavesmerter og deres forældre. Nu pilottestes et nyt forløb for 13-17-årige i samarbejde med Vejle Kommune og deres ungepanel.

- Vi har fået vigtige indsigter og input af samarbejdet med de unge. Samtidig har fagpersonalet fra kommunen været med til at sikre, at løsningen lever op til kravene inden for de let tilgængelige behandlingstilbud, fortæller Anna Knakkergaard.

Flere skal tage ansvar for sundheden

De to eksempler er en del af partnerskabet Erhvervsfyrtårn Life Science, som har succesfulde erfaringer med offentlig-private samarbejder på sundhedsområdet. Partnerskabet samler aktører i forpligtende tillidsbaserede partnerskaber mellem fx private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, pensionskasser, civilorganisationer – og så selvfølgelig kommuner og hospitaler.

Siden Erhvervsministeriet oprettede Erhvervsfyrtårn Life Science i 2021, har fyrtårnet engageret flere end 750 private og offentlige aktører, fra medarbejdere i virksomheder til forskere, sundhedspersonale og skoler og mange flere.

Eksempler på projekter

Andre eksempler på, at private virksomheder kan være med til at afhjælpe trivselskrisen, er virksomheden

– Boblberg, som har udviklet en AI-løsning, der kan identificere dårlig trivsel via en social chat-platform.

– Sincera, som hjælper unge med livsmestring gennem gaming og tidlig forebyggelse af overvægt.

– Social Learning, som har skabt et mentorsystem, der støtter gymnasieelever i at gennemføre deres uddannelse.

Vi skal omfavne innovation

Erhvervsfyrtårn Life Science bidrager til regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Det danske medicinselskab Lundbeck A/S sidder for bordenden af fyrtårnet.

– Lundbecks fokus og historie ligger på behandlingsområdet, men gennem erhvervsfyrtårnet kan vi være med til at udrette meget mere. Der er brug for innovative løsninger og samarbejder for at forbedre den mentale sundhed i Danmark. Vi skal kombinere brugerdrevet innovation, teknologi og evidensbaseret praksis, så vi fortsat kan forbedre de psykiatriske tilbud til børn og unge i nærmiljøet, skabe bedre muligheder for personer med svær psykiatrisk sygdom, og sikre åbenhed om mental mistrivsel, siger Karin Jexner Hamberg, Chief Medical Officer og SVP i Lundbeck og formand i Erhvervsfyrtårn Life Science.

Læge Anna Knakkergaard og virksomheden Min Magi har udviklet et digitalt behandlingsforløb målrettet børn med funktionelle mavesmerter og deres forældre.

Lundbeck har været med til at starte 31 projekter og engagere 363 aktører i aktiviteter, der også involverer flere end 300 økonomiske partnere.

Novo Nordisk samarbejder om sund vægt Fra 2021 til 2023 var Erhvervsfyrtårnet ledet af Novo Nordisk, hvor 44 projekter udviklede løsninger til sund vægt for borgere, patienter og medarbejdere i hele Danmark. En fjerdedel af projekterne er allerede på vej mod markedet, og 79 % af virksomhederne vurderer, at samarbejdet har haft stor betydning for deres udvikling og vækst.

Stor interesse fra udlandet

Den særlige model, hvor virksomheder bidrager til sundhedsløsninger, har vakt global opmærksomhed, og fyrtårnets partnere har modtaget henvendelser fra over 35 lande.

Senest har Danish Life Science Cluster - den neutrale platform under fyrtårnet - indgået en samarbejdsaftale med WHO, som giver adgang til danske partnerskabsmodeller og værktøjer. - Danmark er anerkendt som frontløber i missionsdrevne partnerskaber, og WHO får nu formel adgang til effektive arbejdsmetoder, siger Dr. Hans Henri P. Kluge, Regional Director for WHO Europe.

Falck og direktør Jakob Riis står bag initiativet ’Sundhed hvor du er’, som skal udvikle løsninger, der kan behandle patienter derhjemme og forebygge indlæggelser på hospitalet.

SUNDHED SKAL FINDES DER, HVOR VI ER

Det skal være nemmere for os borgere at komme i kontakt med sundhedsvæsnet – uden at skulle til læge eller på hospital. Det er ambitionen bag næste initiativ i Erhvervsfyrtårn Life Science, der skal bringe sundheden tættere på os, hvor vi er - hjemme, på arbejdspladsen eller i lokalområdet. Målet er at lette presset på hospitalerne og sikre, at patienterne får den bedst mulige pleje og behandling i deres eget hjem.

Af Lotte Overbjerg, Danish Life Science Cluster

Sundhedssektoren er presset af personalemangel og mange kroniske patienter med gentagne indlæggelser. Derfor skal der tænkes nyt, og én af løsningerne er, at sundhedssektoren skal være mere tilgængelig for os, så vi får trygge behandlingsforløb og forebygge indlæggelser, der hvor vi nu befinder os.

Det mener bl.a. Jakob Riis, direktør i Falck, som står bag initiativet ’Sundhed hvor du er’. Temaet bliver det tredje tema efter Sund Vægt og Mental Sundhed i Erhvervsfyrtårn Life Science og vil blive udrullet i 2026.

- Vi skal gentænke sundhedsvæsenet og tilpasse vores sundhedsydelser til samfundsudviklingen. Sygdomsbilledet og medarbejderstyrken ændrer sig, men samtidig dukker der nye digitale muligheder op, der gør os i stand til at bedre at yde den nødvendige pleje og behandling, så vi kan hjælpe flere mennesker – til gavn for både patienterne, sundhedsvæsenet og samfundet som helhed, mener Jakob Riis. Som andre aktiviteter i erhvervsfyrtårnet involverer

’Sundhed hvor du er’ både traditionelle sundhedstilbud og aktører som virksomheder, pensionskasser og foreninger.

Tusindvis af indlæggelser kan undgås I marts 2025 havde Nykøbing Falster Sygehus en overbelægning på 67 pct. I 2022 vurderede Danske Regioner, at flere end 66.000 akutte indlæggelser landet over til en omkostning af 2,2 mia. kr. af kunne være undgået, hvis lidelserne var blevet forebygget eller opdaget i tide. De lidelser, der nemmest kan forebygges, er bl.a. blærebetændelse, dehydrering og lungebetændelse. Og netop forebyggelse og hjemmebaseret monitorering er i fokus i Sundhed hvor du er.

Initiativet vil udvikle hjemmebehandling, monitoreringsteknologier og sundhedstiltag på til hjemmene, arbejdspladser og i lokalsamfundet.

Sundhed hvor du er taler direkte ind i sundhedsreformen 2024, der kalder på behandling nær borgerens hjem – især for ældre og kronisk syge med henblik på færre indlæggelser og genindlæggelser.

I flere debatter om kvinders sundhed på Folkemødet var der politisk opbakning til mere fertilitetsforskning. Her bliver Anette Steenberg inddraget i dialogen med bl.a. folketingsmedlem Stinus Lindgreen (RV).

FERTILITETSFORSKNING KRÆVER FORTSAT POLITISK OPBAKNING

I takt med at fertiliteten falder på verdensplan, bliver konsekvenserne stadig tydeligere – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. I Danmark alene bliver hvert 10. barn født efter fertilitetsbehandling, men en tredjedel af dem, der gennemgår behandling, står stadig uden svar og uden barn. Det er en udfordring, der har stået centralt i arbejdet hos ReproUnion gennem de seneste 15 år – og som desværre er mere relevant end nogensinde før. Projektet, som er et fyrtårn inden for fertilitetsforskning i Greater Copenhagen, har etableret en unik ekspertise med biobanken RUBIC som sit flagskib.

FAKTA

ReproUnion

• Grundlagt for 15 år siden

• Samarbejde mellem universiteter, hospitaler og virksomheder i Greater Copenhagen

• Målet er at inkludere 5.000 infertile par i biobanken RUBIC (www.rubic.nu)

• Over 2.000 par er allerede inkluderet fra Region Hovedstaden og Region Skåne.

• Finansiering udløber august 2026

• Støttet af EU-Interreg ÖKS, Region Hovedstaden, Region Skåne og Ferring Pharmaceuticals.

• Medicon Valley Alliance er projektledende partner.

Ufrivillig barnløshed er ikke kun et privat anliggende, men et stigende globalt problem med omfattende konsekvenser. En rapport fra FN’s befolkningsfond* viser, at en femtedel af verdens befolkning ikke forventer at få det antal børn, de ønsker sig. Det påvirker samfundets økonomiske bæredygtighed, velfærdssystemer og fremtidens arbejdsstyrke. På Folkemødet 2025 satte ReproUnion netop fokus på behovet for at prioritere reproduktiv sundhed som del af en større folkesundheds- og innovationsdagsorden. Det skete i dialog med både regionale og nationale interessenter og ved at invitere især unge mennesker forbi til en snak om fertilitetens biologiske grænser.

RUBIC: En unik ressource

ReproUnion Biobank & Infertilitets Kohorte (RUBIC) er globalt set den mest komplette biobank inden for fertilitetsforskning og skiller sig ud ved at samle data og prøver fra både kvinden, manden og parret. Eva Hoffmann, professor ved Københavns Universitet, fortæller at det brede datagrundlag giver helt nye muligheder for at forstå årsagerne til infertilitet og sammenhænge med sygdomme som bl.a. hjertekarsygdomme – noget hun uddyber i podcasten om Ufrivillig Barnløshed fra BusinessReview Life Science.

Samtidig er ReproUnion et eksempel på, hvordan forskningssamarbejde fungerer i praksis. Projektet bygger på et tværnationalt samarbejde mellem universiteter, hospitaler og virksomheder i Danmark og Sverige, og har allerede gjort Øresundsregionen til et internationalt referencepunkt. Ferring Pharmaceuticals’ Kelly Moley kalder det for deres vigtigste samarbejde på fertilitetsområdet, hvilket hun også understreger i podcasten.

Investering i fremtiden

ReproUnion har allerede skabt stor international interesse. Især lande med meget lave fertilitetsrater, som Sydkorea, Japan og Kina, følger tæt ReproUnions arbejde og resultater. Den grænseoverskridende tilgang og høje kvalitet af forskning gør projektet særligt attraktivt. Men trods de tydelige resultater og international anerkendelse står ReproUnion over for en udfordring: Den nuværende finansiering løber ud i august 2026. For at sikre projektets fremtidige succes er det derfor afgørende, at nationale regeringer, samt EU fortsat bakker op økonomisk.

“Hvis vi ikke sikrer fortsat politisk og økonomisk opbakning, risikerer Danmark og Sverige at miste en international førerposition inden for både fertilitetsforskning og sundhedsinnovation,” siger Anette Steenberg, CEO hos Medicon Valley Alliance, der står for projektledelsen i ReproUnion.

Hvis fertilitetsområdet for alvor skal løftes, kræver det

Muligheden for at se en æggestok på Folkemødet tiltrak mange, især unge mennesker der stillede gode spørgsmål om deres biologi og fertilitet til ekspert Stine Gry Kristensen fra Rigshospitalet/ReproUnion.

”Vi har brug for en samlet indsats, hvor vi kobler forskning, klinik og erhvervsliv. Det er ikke nok at tilbyde ekstra IVF-forsøg – vi skal også forstå og forebygge årsagerne.”

Eva Hoffmann, Professor Københavns Universitet

mere end enkelttiltag og behandlingsmuligheder. Det kræver kapacitetsopbygning, viden og investeringer i både grundforskning og innovation. Det handler

om at finde svar og mulig forebyggelse – ikke kun behandling.

“Vi har brug for en samlet indsats, hvor vi kobler forskning, klinik og erhvervsliv. Det er ikke nok at tilbyde ekstra IVF-forsøg – vi skal også forstå og forebygge årsagerne,” lyder det fra Eva Hoffmann i podcasten.

Fertilitet er også et menneskeligt spørgsmål Bag de faldende fødselstal gemmer sig mennesker, håb og svære beslutninger. Ufrivillig barnløshed er ikke blot et teknisk sundhedsproblem – det er dybt forbundet med livskvalitet og muligheden for at stifte familie.

Hvordan vi som samfund vælger at håndtere fertilitetsudfordringerne, siger noget om vores værdier og derfor opfordrer ReproUnion til, at debatten også rummer perspektiver relateret til folkesundhed og oplysning.

“Vi har brug for fortsat samarbejde og at politikere og andre interessenter ser reproduktiv sundhed som en strategisk prioritet. Det handler i sidste ende om, hvordan vi som samfund vælger at prioritere det af få børn til ønske og gavn for familierne, arbejdsgiverne og hele vores samfundsudvikling,” siger Anette Steenberg afslutningsvist.

*Kilde: www.unfpa.org/swp2025

Hør meget mere om emnet i podcasten BUSINESS REVIEW

MEDICINALINDUSTRIEN HOLDER HÅNDEN UNDER DANSK ØKONOMI

Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

II en tid med global usikkerhed og nye spilleregler for verdenshandlen går det fortsat fremad med væksten i Danmark.

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025, og den udvikling er især drevet af vækst i medicinalindustrien, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen kommer ovenpå et fald i BNP på 0,5 procent i første kvartal i år og viser, at det altså trods udsving stadigvæk er medicinalindustrien, der driver væksten. ”De nye tal er en fortsættelse af udviklingen den senere tid og bekræfter, at det er medicinalindustrien, der trækker dansk økonomi fremad. Vi er glade for at bidrage positivt til økonomien og til udviklingen af hele life science-sektoren som

en dansk styrkeposition ude i verden,” siger Ida Sofie Jensen, Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

Udsving understreger industriens betydning I første kvartal i år faldt BNP med 0,5 procent, blandt andet fordi den høje vækst i medicinalindustrien tog et midlertidigt dyk. Et dyk, der dog skal ses i sammenhæng med en meget høj vækstrate i 4. kvartal sidste år.

Og tallene er på mange måder med til at understrege industriens betydning.

”Medicinalindustrien er en drivende kraft i dansk økonomi, og derfor kan udsving i væksten hos industrien også mærkes direkte på vores BNP. Derfor skal vi også blive ved med at værne om Danmarks vækstmotor og sikre gode rammevilkår for de

virksomheder, som skaber vækst og velstand for hele samfundet. Men vi skal også huske på, at branchens betydning rækker langt udover vækst i klassisk forstand, ” siger Ida Sofie Jensen. Medicinalindustrien skaber udover dansk eksport og nye arbejdspladser også aktivitet i mange forskellige sektorer, lige fra uddannelse, forskning og udvikling til transport, og den har en positiv effekt på både offentligt og privat forbrug og investeringer i blandt andet velfærd.

”Og så er vi ikke mindst en central spiller i udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger og i at sikre, at nye innovative behandlinger når ud til patienterne,” siger Ida Sofie Jensen. I 2024 stod lægemidler for 18,2 procent af den samlede danske eksport.

WHINN.DK

BUSINESS REVIEW LIFE SCIENCE

Podcast om fremtidens life science

Lyt med, når BusinessReview Life Science dykker ned i de nyeste trends, innovationer og udfordringer inden for life science. Her sætter vi fokus på alt fra banebrydende forskning og nye behandlinger til digital sundhed, bæredygtighed og den nyeste regulering, der former fremtidens sundhedsindustri.

Sammen med nogle af Danmarks dygtigste eksperter, beslutningstagere og frontløbere i branchen får lytterne brugbar viden og dyb indsigt i, hvad der driver udviklingen i en af Danmarks vigtigste sektorer. BusinessReview

LIFE SCIENCE – DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE BØRSNOTERET

Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt mere blandet.

Mulighederne og risici er afpassede. Forskellen mellem de store og stabile og de små, innovative og risikable investeringer er omtrent lige så stor som højdeforskellen mellem Mount Everest og Yding Skovhøj.

Af Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet

FORDELE

Børsnotering giver selskaberne en løbende adgang til at hente stadig mere kapital. Gode data giver adgang til at gå videre til næste forskningsfase for de små/mindre selskaber og ikke mindst alibiet for at forvente, at investorer vil skyde flere penge ind i den fortsatte udvikling.

En børsnotering er den standardiserede adgang til risikovillig kapital. Det er et meget stort aktiv.

Når et selskab bliver børsnoteret er det i hovedsagen forbundet med en betydelig værdiforøgelse.

Børsnotering giver et udstillingsvindue med hensyn til at kommunikere fremskridt og nyheder, som man ikke finder lige så nemt andre steder. Samtidig giver det en mulighed for at ”vise sig frem” for fremtid arbejdskraft.

Selv store selskaber i Novo Nordisk sværvægtsklassen benytter sin børsnotering til løbende at blive ”en del af samfundet”. Patienter ser de store selskabers produkter som en nødvendig forudsætning for at have et bedre liv. Selskaberne, derimod benytter ”den åbne tillidsdør” til at skabe muligheden for at adgang til de offentlige kasser og indtjening.

ULEMPER

Biotekinvestorer er som succesraten på data: 0 eller 1.

Det er svært at bringe et projekt til produkt; det tager lang tid og mange hurdler skal forceres undervejs. I tillæg bliver den udfordring ”forstørret” af investorernes modtagelse af data og fornemmelse for risikovillighed set i et kortsigtet investeringsperspektiv. Langsigtede, risikovillige og tålmodige investeringspenge i mindre selskaber er en modsætning.

En børsnotering kan give konkurrenter frit udsyn og adgang til de data, som du som selskab ikke nødvendigvis, og ikke altid ønsker alle skal have adgang til i realtid.

Mere end 95% af alle medicinalselskabernes projekter når ikke i mål med at skabe en bedre behandling (både) med en tolerant (og) bivirkningsprofil. ”Både-og” forudsætningen for succes.

Den risiko og den løbende værdivalidering gør, at mange selskabers aktiekurser over tid kan blive udsat for salgspres og kursudsving, som kan fordyre vejen fra projekt til produkt, og som kan kræve betydelige af de Investor Relations ressourcer, som især de mindre selskaber ikke har ressourcer og tilstrækkelige kompetencer til.

Der er en form for ”the winner takes it all” og måske lidt mode i hvilke projekter, som har lettest adgang til den risikovillige kapital til den ”rigtige” egenkapitalomkostning. Her og nu er det ”fedme”, som tiltrækker sig meget opmærksomhed. Måske på bekostninger af andre sygdomsområder. Penge kan som bekendt kun bruges én gang.

Sjældne sygdomme med en lille patientgruppe kan have svært ved at tiltrække sig positiv opmærksomhed.

Overgangen fra få til mange ejere kan initielt være mere problematisk end de fleste nye selskaber forestiller sig. Investorer lever i nuet og er interesseret i et selskab lige ind til de ikke længere er interesseret i det. Det kan stoppe fra den ene dag til den anden.

LIFE SCIENCE – INVESTORER:

IKKE ALT DER GLIMTER

ER AF GULD

Investering i life science er lidt som et kinderæg. Investorerne vil gerne gøre noget for folkesundheden. Samtidig er det ikke nogen ulempe, hvis der er mange penge at tjene. Den tredje ingrediens i kinderægget er ”overraskelsen” = data og de skal gerne være gode.

Større selskaber med produkter på markedet og fast og ”stabil” indtjening, vil bl.a. være selskaber som tiltrækker langsigtede pensionsinvestorer på grund af den stabile udvikling og ikke mindst løbende udbyttebetalinger.

Danmark er for investorerne lidt af et life science mekka. Der findes næppe andre steder i verden, hvor mulighederne for at vælge og vrage blandt projekter er så stor målt i forhold til vores capita = indbyggertal. USA har Silicon Valley; Danmark har Medico Valley.

Investorerne kan indenfor life science området komme ”hele risikovejen” rundt. Fra den ”moderate” pipeline risiko i det store medicinalselskab med langt med lav patentudløbsrisiko til opstartsprojektet med det store potentiale for en lidelse uden gode behandlingsmuligheder – alt sammen behørigt med den tilhørende risiko.

INNOVATIVE BIOTEKSELSKABER FORDELE

ULEMPERNE OG RISICI ER STØRST OG FLEST FOR DE NYE OG

Life science er en blandet pose investeringsbolcher. Biotek er kun for de mest risikovillige investorer.

En del af noget større og længerevarende kan have en investeringsmæssig tidshorisont på 10-12 år, og så skal alt gå i den rigtige retning. Det gælder ikke kun biotekselskaber, men det gælder også for nye projekter i etablerede life science selskaber.

Investorerne skal igennem en lang række hurdler og tests som alle skal bestås med ”både-og” fra projekt til produkt; og hvor alt kan gå galt. Forskningsdata skal både være bedre end konkurrerende produkter på markedet, hvis de findes og skal have en tolerant bivirkningsprofil.

Den første kapital, penge og investering er ”udbetalingen” i biotekselskaber.

Senere følger mange ekstra fundingrunder. Potentialet stiger, men samtidig er der en risiko for at de første penge du betalte,

bliver fulgt op af mange flere. Er du som den private investor med hele (risiko)vejen)?

Der er en betydelig risiko for vedvarende udvanding af din initiale investering i opstartsvirksomheder, fordi værdivalideringen i overvejende grad sker i de senere kliniske faser og reelt i slutningen af fase 3.

Når et selskab er i fase 1, er der stadig stor risiko – 90% eller mere for at det kommercielle niveau ikke bliver nået.

Kan store, innovative selskaber med personeller og finansielle ressourcer undervejs løbe op til siden af udviklingen og måske endda overhale det mindre selskaber med de gode ideer, men trods alt med de begrænsede ressourcer?

Nordnet er en førende nordisk digital platform for opsparing og investeringer. Gennem innovation, enkelhed og gennemsigtighed udfordrer Nordnet traditionelle strukturer og giver private opsparere adgang til de samme oplysninger, værktøjer og tjenester som professionelle investorer. Nordnets målgruppe er nordiske opsparere og investorer. Nordnet tilbyder produkter og services til både erfarne investorer og begyndere, uanset om de har viden eller brug for vejledning, ønsker at bruge timer på investeringer hver dag eller blot tjekker ind på et par minutter om ugen.

Læs mere på www.nordnet.dk

BUSINESS REVIEW LIFE SCIENCE

Ny podcast om fremtidens life science

AI - Hvordan tiltrækker branchen talenter?

DigitaType2 diabetes & fedme

Klimaforandringer og bæredygtighedskrav

Datahåndtering og cybersikkerhed

Bioteknologisk innovation (CRISPR)

Samarbejde mellem sektorer

Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk.

Lyt med, når Danmarks helt nye podcast BusinessReview Life Science dykker ned i de nyeste trends, innovationer og udfordringer inden for life science. Her sætter vi fokus på alt fra banebrydende forskning og nye behandlinger til digital sundhed, bæredygtighed og den nyeste regulering, der former fremtidens sundhedsindustri. Sammen med nogle af Danmarks dygtigste eksperter, beslutningstagere og frontløbere i branchen får lytterne brugbar viden og dyb indsigt i, hvad der driver udviklingen i en af Danmarks vigtigste sektorer.

BusinessReview Life Science – podcasten, hvor forskning, investering og healthtech mødes.

Scan og få direkte adgang til podcasten Business Review Life Science