Issuu

Fremtidens infrastruktur

ALTERNATIVE MATERIALER ER ANLÆGSBRANCHENS UFORLØSTE POTENTIALE

ANNONCE TILL ÆG 4. september 2026

Læs mere side 6-7

7 VEJE TIL GRØNNERE INFRASTRUKTUR

AdobeStock_559786542

CRH BYGGER FREMTIDENS INFRASTRUKTUR

Nysgerrig på boligmarkedet? Lyt med – det ta’r kun et kvartér

Læs mere side 10-11

Læs mere side 12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BOLIGPOLITIK ER OGSÅ INFRASTRUKTURPOLITIK Vi løser ikke boligkrisen inden for kommunegrænserne alene. Så enkelt er regnestykket. Efterspørgslen i og omkring de store byer - hovedstaden især, men også Aarhus, Odense, Trekantsområdet og Aalborg - kan ikke kun dækkes ved at presse flere boliger ind i en i forvejen tæt by eller ved at bygge, hvor ingen kan komme til og fra.

or spørgsmålet er ikke kun, hvor og hvor meget vi bygger boliger. Det er, hvor mennesker kan bo med rimelig adgang til job, uddannelse og familieliv. Skal man bo i Køge, Holbæk, Randers, Middelfart, Næstved, på Lolland-Falster eller i Skåne og arbejde i eksempelvis København eller Aarhus, kræver det hurtige og stabile forbindelser, strøm nok i nettet og en forsyning, der virker. Det gælder begge veje. Bedre tog, veje og forsyning udvider både pendlernes muligheder og virksomhedernes adgang til arbejdskraft. Afstand skal fylde mindre, når man vælger bolig og job. Før havde byerne porte. I dag hedder portene jernbaner, veje, broer, elnet, vandforsyning og digitale forbindelser. Mangler de, snævres bolig- og arbejdsmarkedet ind - uanset hvor mange lokalplaner vi vedtager.

Mulighederne ligger lige for - og de ligger i hele landet. En østlig ringvej om København kan lette pendlingen og frigøre plads til byliv og kollektiv trafik. En 3. Limfjordsforbindelse kan styrke sammenhængskraften i Nordjylland og udvide boligmarkedet geografisk. Med Storstrømsbroen og Femern rykker Lolland-Falster ind i pendlingsoplandet – nu skal bolig- og erhvervspolitikken nå at følge med. Overalt er elnettet på vej til at blive en flaskehals, der afgør, hvor der kan bygges.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Anders Kanberg, anders@partnermedier.dk Journalister Martin Andersen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske

Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

Foto: AI genereret

Af Poul-Erik Olsen, Bestyrelsesleder for Dansk Infrastruktur, DI Byggeri

Og så skal det bygges klogt. Ikke af pænhed, men af nødvendighed: sand, grus, sten og arealer er knappere end penge. Genbrug af opgravet jord, anvendelse af lavemission materialer, lavere ressourceforbrug, genanvendelse, tidlig inddragelse, designoptimering og fælles metoder til klimaberegning afgør, hvor meget infrastruktur vi reelt får ud af investeringerne. DI’s rapport Grønnere anlæg og infrastruktur viser vejen. Bæredygtighed er ikke et argument imod nødvendige investeringer men for at gennemføre dem bedre. Bolig-, bygge-, infrastruktur- og erhvervspolitik skal derfor tænkes sammen. Ellers bygger vi boliger, svære at betale – steder, ingen kan komme til.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

STRØMMEN KAN FLYTTE MED BYGGEPLADSEN

På store byggeog anlægsprojekter er det ikke nok, at maskinerne kan køre på strøm. Strømmen skal også kunne nå frem - ofte til steder, hvor arbejdet flytter sig, og hvor den faste ladeinfrastruktur er begrænset.

D Af Martin Andersen

et er en udfordring, GSV møder stadig oftere. Som Danmarks største materieludlejer leverer virksomheden maskiner og udstyr til byggeog anlægsprojekter over hele landet, og elektrificeringen har samtidig gjort strømforsyningen til en større del af opgaven. Hos GSV mener kommerciel direktør Martin Holgersen dog, at manglende netkapacitet alt for ofte bliver betragtet som en stopklods. Med mobile powerbanks, hybridgeneratorer og en anden måde at planlægge opladningen på kan strømmen i mange tilfælde flyttes derhen, hvor arbejdet foregår. På et større anlægsprojekt kan behovet for effekt være betydeligt. Flere tunge maskiner skal måske oplades samtidig, mens projektet løbende rykker videre og ændrer karakter. Den faste ladeinfrastruktur følger sjældent med i samme tempo. Alligevel mener Martin Holgersen, at udfordringen ofte er mindre, end den ser ud på tegnebrættet. “Det er i bund og grund ikke et større problem. Det handler om adfærd, om at ændre tilgangen til det,” siger Martin Holgersen. Strømmen følger maskinerne En del af løsningen ligger i at gøre selve energiforsyningen mobil. GSV har blandt andet trailermonterede powerbanks, der kan oplades, transporteres ud på pladsen og placeres tæt på de maskiner, der har brug for strøm. Det kan have stor praktisk betydning. En elektrisk gravemaskine kan ellers være nødt til at bruge en del af batteriet på at køre hen til et ladepunkt og tilbage til arbejdsstedet. Med en mobil batteriløsning kan opladningen i stedet komme til maskinen.

Samtidig kan batteriet lades op uden for arbejdstiden og bruges, når belastningen på byggepladsens øvrige strømforsyning er størst. GSV tilbyder også hybridgeneratorer, hvor batteri og generator arbejder sammen, så dieselmotoren kun aktiveres, når behovet kræver det. Det afgørende er ifølge Martin Holgersen at se hele arbejdsdagen som ét energisystem. Maskiner behøver ikke nødvendigvis at lade samtidig, og pauser, nattetimer og perioder med lav belastning kan bruges langt mere aktivt. Maskinen arbejder mindre, end mange tror En af de bekymringer, Martin Holgersen ofte møder, er batteritiden. En elektrisk gravemaskine kan eksempelvis have femseks timers reel drift på en opladning. Det lyder umiddelbart beskedent på en arbejdsdag på otte timer. Men GSV’s egne data fortæller ifølge Martin Holgersen en anden historie. En gravemaskine arbejder typisk reelt omkring fire timer i løbet af en arbejdsdag. Resten af tiden kan gå med pauser, rørlægning, flytning af materialer og andre opgaver, hvor maskinen står stille. Dermed bliver mulighederne for opladning også større, end mange forestiller sig. “Hvis maskinen står på grøn og 100 procent batteri, når du møder ind om morgenen, så vil jeg vove at påstå, at du i langt hovedparten af tilfældene har en fuldstændig lige så god case, som hvis du bruger en dieselmaskine,” siger Martin Holgersen. GSV understreger samtidig, at el endnu ikke er den rigtige løsning til alle maskiner og alle opgaver. På de tungeste opgaver kan rækkevidde, ladetid eller ydelse fortsat gøre diesel nødvendig. Men det behøver ifølge Martin Holgersen ikke være et argument for at lade resten af maskinparken køre videre som hidtil.

Erfaringerne findes allerede på byggepladsen Det er blandt andet blevet afprøvet gennem By Monday, et samarbejde mellem GSV, NCC og Danfoss, faciliteret af WE BUILD DENMARK. Martin Holgersen fortæller, at projektet blandt andet har omfattet kloak- og fjernvarmearbejder i Storkøbenhavn, hvor meget store dele af maskinparken er blevet elektrificeret. Erfaringerne peger ifølge Martin Holgersen på, at mange af de forventede problemer bliver mindre, når først maskinerne kommer ud at arbejde. Samtidig følger andre gevinster med. Eldrevne maskiner støjer markant mindre og har ingen lokale udstødningsgasser. Det kan give et bedre arbejdsmiljø for maskinføreren og færre gener omkring byggepladser i tætbebyggede områder. GSV bruger desuden MitGSV til at give kunder overblik over blandt andet maskinernes brug, CO2-udledning og mulige elektriske alternativer. Dermed kan valget af materiel i højere grad baseres på det konkrete projekt og det faktiske forbrug. For Martin Holgersen er næste skridt derfor ikke at vente på, at alle tekniske begrænsninger er væk. “Det er altså et fælles ansvar i byggeog anlægsbranchen, at vi får skubbet til det her. GSV vil rigtig gerne gå forrest og hjælpe, men det kræver selvfølgelig også, at der er opbakning hos de kunder, der bruger maskinerne,” siger Martin Holgersen. Pointen er enkel: Kan 70 procent af et projekt elektrificeres med de løsninger, der allerede findes, behøver de sidste 30 procent ikke stå i vejen for at komme i gang.

Læs mere på gsv.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DEN ELEKTRISKE REVOLUTION LADER VENTE PÅ SIG

Eldrevne entreprenørmaskiner vinder frem, men pris, strømforsyning og manglende krav fra bygherrerne bremser udviklingen. Hos H.P. Semler Machinery er teknologien klar, men omstillingen sker fortsat i små skridt.

Af Anders Kanberg

fterspørgslen på grønnere entreprenørmateriel er stigende, men vejen fra ambition til hverdag på byggepladsen er stadig lang. ”Der er ingen tvivl om, at interessen vokser. Mange vil rigtig gerne, men lige nu oplever vi også, at flere træder vande og spørger, om tiden er den rigtige,” siger Mark Fleischer Jones, salgschef hos H.P. Semler Machinery. “Gennem årtier har udviklingen af mere brændstofeffektive maskiner været en væsentlig del af branchens arbejde med at reducere klimaaftrykket. Mere effektive motorer, intelligent styring og reduceret tomgang har allerede bidraget til markante forbedringer.”

FAKTA Hos H.P. Semler Machinery A/S er missionen enkel: De hjælper professionelle kunder med at få maksimal værdi, produktivitet og oppetid ud af deres entreprenørmaskiner gennem kvalitetsprodukter, kompetent rådgivning og landsdækkende service. Læs mere på semlermachinery.dk

”Teknikken findes. Men hvis en elektrisk maskine giver en markant højere timepris, er det svært for entreprenøren at få regnestykket til at hænge sammen, hvis bygherren ikke vil betale for den grønne løsning,” siger P.C. Nørgaard, distriktschef hos H.P. Semler Machinery. Strømmen skal følge med En elektrisk gravemaskine kræver adgang til tilstrækkelig

”Vi kommer til at se meget mere automatik og teknologi i maskinerne. Men skal vi tage det næste store skridt, kræver det, at hele branchen arbejder sammen. Teknologien kan ikke stå alene – infrastrukturen og projekterne skal udvikle sig med den.” Mark Fleischer Jones, salgschef hos H.P. Semler Machinery.

strøm, og det er langt fra en selvfølge – især på store infrastrukturprojekter, hvor arbejdsområdet hele tiden flytter sig. “Hvis strømforsyningen tænkes ind allerede i projekteringsfasen, bliver det langt lettere for entreprenørerne at vælge elektriske maskiner. Skal omstillingen op i gear, kræver det samarbejde mellem bygherre, rådgiver, entreprenør og leverandør,” siger Mark Fleischer Jones. Elektriske maskiner egner sig derfor i dag bedst til projekter med et relativt fast arbejdsområde og gode lademuligheder, mens lange vej- og ledningsprojekter er vanskeligere. Mindre tomgang, mere data Grøn omstilling handler dog om mere end at skifte diesel ud med strøm. Hos kunderne er der kommet langt større fokus på effektiv drift, og behovet for dokumentation vokser. ”Virksomhederne ser helt konkret på, hvordan de kan flytte den samme mængde jord med mindre brændstof,” siger P.C. Nørgaard og fortsætter: ”Derfor fylder automatik og data mere. Maskinerne kan blandt andet levere oplysninger om brændstofforbrug, tomgang og geografisk placering, som kunderne kan bruge til at dokumentere opgaven, øge produktiviteten og reducere unødvendigt forbrug.” Hos H.P. Semler Machinery forventer man, at udviklingen vil fortsætte i flere spor. Maskinerne bliver mere effektive og automatiserede, mens elektrificeringen gradvist vil fylde mere i takt med, at priser og strømforsyning følger med. ”Vi kommer til at se meget mere automatik og teknologi i maskinerne. Men skal vi tage det næste store skridt, kræver det, at hele branchen arbejder sammen. Teknologien kan ikke stå alene – infrastrukturen og projekterne skal udvikle sig med den,” siger Mark Fleischer Jones.

BESØG IMPAKT CITY OG FÅ INSPIRATION TIL DIN BYGGEPLADS Tag din kollega under armen, og kig forbi Greve eller Aarhus. Se og prøv vores batteridrevne materiel, og få indsigt i, hvordan vi sammen kan reducere CO2- og partikeludledning på byggepladsen med de rigtige maskiner, ladeløsninger og digitale værktøjer.

Hvis du vil høre nærmere eller booke en aftale, så kontakt Martin Holgersen på tlf. +45 40 29 52 32 eller hol@gsv.dk

GSV_lej, del og byg_annoncer_240x340mm.indd 7

27.04.2026 16.33

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ALTERNATIVE MATERIALER ER ANLÆGSBRANCHENS UFORLØSTE POTENTIALE Danmark risikerer at mangle millioner af kubikmeter sand, grus og sten til fremtidens byggeri og infrastruktur. Hos Norrecco mener man, at en væsentlig del af løsningen allerede findes i de materialer, vi i dag graver op eller river ned og kører væk.

Af Anders Kanberg

ffald er ikke bare affald. Det er de fleste af os efterhånden blevet klar over, når vi står og sorterer ved skraldespanden. Noget bliver til varme, andet til gødning og nye produkter. De samme principper kan bruges i anlægssektoren, men potentialet bliver fortsat kun udnyttet i

begrænset omfang. ”Der findes alternativer til meget af det sand, sten og grus, vi henter fra havbunden og grusgravene. Og i mange tilfælde er de ikke bare mindre belastende for miljø og klima – de er også billigere,” siger Rikke Sigdal, adm. direktør i Norrecco. Men mens byggeriet af netop de årsager de seneste år har skruet markant op for brugen af genanvendte materialer, er anlægssektoren stadig præget af mere traditionelle materialevalg. Ifølge Rikke Sigdal mangler Danmark en samlet strategi for råstoffer, og kendskabet til de nye muligheder bør udbredes i branchen. Råstofkrise En analyse fra Copenhagen Economics viser, at Danmark uden nye tiltag kan stå med et årligt forsyningsgab på omkring 14 millioner kubikmeter sand, grus og sten i 2040. Det kan blive en reel bremse på både offentlige og private anlægsinvesteringer. ”Det handler selvfølgelig om vores miljø og den verden, vi efterlader. Men det handler også om, hvorvidt vi har materialerne til at bygge de boliger og den infrastruktur, vi har besluttet os for. Hvis råstofferne ikke er tilgængelige, bliver det både dyrere og vanskeligere at opretholde den udvikling, vi ønsker,” siger Rikke Sigdal.

FAKTA

Jord er en ressource En stor del af potentialet ligger ifølge Norrecco i de mængder overskudsjord, der hvert år flyttes i forbindelse med ledningsarbejde, vejprojekter og byggeri. I dag bliver jorden ofte kørt væk, hvorefter nye materialer som sand og grus hentes ind til projektet. ”Vi graver materiale op, kører det væk og køber derefter jomfruelige råstoffer, som transporteres ind igen. Men i mange tilfælde kan jorden oparbejdes og bruges på ny. Vi skal væk fra automatisk at betragte jord som noget, der skal bortskaffes. Jord kan være en ressource,” forklarer Kristian Berg, kommerciel direktør i Norrecco. Et eksempel er kalkstabilisering, hvor tilsætning af kalk kan forbedre bestemte jordtypers bæreevne, så de kan anvendes i anlægsprojekter. Også bl.a. beton, tegl, asfalt og natursten kan sorteres, knuses og oparbejdes til materialer, der erstatter jomfruelige råstoffer. ”Vi er nået langt med dokumentation af både renhed og tekniske egenskaber. Materialerne og mængderne findes. Udfordringen er at få dem tænkt ind i projekterne fra starten,” siger Kristian Berg. Her strander det Norrecco oplever, at entreprenørerne ofte kan se både den praktiske og økonomiske fordel ved de alternative materialer. Men valget skal også accepteres af bygherre og rådgiver. ”Det er ofte dér, det strander. Der mangler stadig kendskab til mulighederne og tryghed ved at vælge noget andet end det, man altid har gjort,” siger Kristian Berg. Ifølge Norrecco er nyttiggjorte materialer typisk billigere end de jomfruelige alternativer. Samtidig kan lokal oparbejdning reducere både bortkørsel af jord og transport af nye råstoffer og dermed mindske presset på grusgrave og råstofindvinding fra havet.

”Der findes alternativer til meget af det sand, sten og grus, vi henter fra havbunden og grusgravene. Og i mange tilfælde er de ikke bare mindre belastende for miljø og klima – de er også billigere.” Rikke Sigdal, adm. direktør i Norrecco

Danmark mangler råstoffer En analyse fra Copenhagen Economics for Dansk Infrastruktur vurderer, at Danmark uden nye tiltag kan mangle omkring 14 mio. kubikmeter sand, grus og sten årligt i 2040. Alternative materialer som kalkstabiliseret jord og slaggegrus samt materialer fra jordvask kan ifølge analysen bidrage med ca. 3,5 mio. kubikmeter, mens mere materialeeffektiv projektering kan reducere behovet med yderligere ca. 2 mio. kubikmeter. Samlet kan de analyserede tiltag reducere det forventede forsyningsgab med omkring 40 pct.

Kilde: Copenhagen Economics, 2026.

Norrecco rørgrus

Norrecco stabil

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

For Norrecco understreger det behovet for at få løsningerne bredere i spil. ”Anlægsbranchen skal med på vognen. Vi skal både reducere råstofforbruget og blive langt bedre til at se de materialer, vi allerede har, som ressourcer. Samtidig har branchen brug for en samlet råstofstrategi, så vi ved, hvordan vi vil sikre materialerne til fremtidens byggeri og infrastruktur,” siger Rikke Sigdal. For Norrecco handler det derfor ikke blot om at håndtere de materialer, samfundet graver op, men om at få langt flere af dem tilbage i kredsløbet som nye råvarer.

Men anvendelse af alternative materialer må ikke ske på bekostning af kvalitet og sikkerhed, understreger Rikke Sigdal. ”Det skal være ordentligt. Bygherren skal kunne være tryg ved, hvor materialet kommer fra, hvad det indeholder, og hvad det kan anvendes til. Vi skal ikke sænke kravene. Dokumentation og sporbarhed er tværtimod en forudsætning for, at markedet får tillid til løsningerne.” Efterlyser en råstofstrategi Copenhagen Economics vurderer, at alternative materialer blandt andet fra kalkstabilisering og jordvask kan bidrage markant til at reducere det fremtidige råstofgab.

Læs mere på norrecco.dk

”Vi er nået langt med dokumentation af både renhed og tekniske egenskaber. Materialerne og mængderne findes. Udfordringen er at få dem tænkt ind i projekterne fra starten.” Kristian Berg, kommerciel direktør i Norrecco.

FAKTA Kalkstabiliseret jord Kalkstabilisering gør det muligt at genbruge lerholdig overskudsjord, som ellers ofte ville blive kørt væk. Ved at tilsætte typisk 1–2 pct. brændt kalk ændres jordens struktur, så den bliver tørrere, mere stabil og får bedre bæreevne. Den behandlede jord kan blandt andet erstatte jomfruelige råstoffer som fyldsand og bundsand og i relevante konstruktioner også anvendes som alternativ til andre bundsikringsmaterialer. Dermed reduceres både behovet for nye råstoffer og transporten af jord og materialer.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BAY CHRISTENSEN A/S SÆTTER STRØM TIL DE TUNGE MASKINER

En gravemaskine, som entreprenøren kender. En førerplads, maskinføreren er vant til. Den samme hydraulik og den samme måde at arbejde på. Den store forskel gemmer sig under motorhjelmen. Dieselmotoren er væk, og i stedet leverer batterier og elmotor kraften.

H Af Martin Andersen

os maskinforhandleren Bay Christensen A/S i Rønnede, der sælger og servicerer entreprenørmaskiner, ser Mathias Friderichsen elektrificering af eksisterende maskiner som en vej til at få langt flere maskintyper med i den grønne omstilling. Elektriske minigravere og mindre læssemaskiner har efterhånden været på markedet i flere år. Men bevæger man sig op i de tungere vægtklasser, bliver udvalget mindre. Det skaber en udfordring for entreprenører, der møder stigende krav om emissionsfrie maskiner og samtidig har brug for materiel, som kan klare lange arbejdsdage og krævende opgaver. Hos Bay Christensen A/S har det sat gang i en ny satsning. I samarbejde med den danske virksomhed Renteq ApS arbejder maskinforhandleren med at ombygge eksisterende dieselmaskiner til el. “Nu er det der, det virker. Det kører. Det kan lade sig gøre,” siger Mathias Friderichsen, maskinhandler hos Bay Christensen A/S. Den kendte maskine får nyt drivmiddel Tanken er på én gang enkel og teknisk krævende. Dieselmotor, brændstoftank og det tilhørende system fjernes. I stedet monteres elmotor, elektronik og en batteripakke dimensioneret til maskinen og den opgave, den skal udføre. Fordelen er, at udgangspunktet kan være en entreprenørmaskine, som allerede har bevist sit værd. “Det er den samme maskine, kunden godt kan lide. Føreren elsker denne maskine, og den har altid kørt på diesel. Nu kører den bare ikke diesel mere. Nu kører den el,” siger Mathias Friderichsen. Netop den tilgang åbner ifølge ham for elektrificering af maskiner, hvor der endnu ikke findes et oplagt fabriksbygget elektrisk alternativ. Teknisk er mulighederne brede. Begrænsningen ligger især i, hvor meget plads der er til batterierne. På nogle modeller kan motorrummet derfor skulle ændres for at give plads til den nødvendige batterikapacitet.

FAKTA Hos Bay Christensen vil vi være de små og mellemstore entreprenører og anlægsgartneres foretrukne totalleverandør af maskiner på Sjælland. Helt enkelt. Med kvalitetsprodukter, tætte og personlige kunderelationer og godt håndværk, leverer og servicerer vi let til mellemstort kvalitetsmateriel, der øger vores kunders produktivitet, og sikrer at de kan udføre førsteklasses arbejde til tiden. Læs mere på baychristensen.dk

En arbejdsdag skal stadig være en arbejdsdag For en entreprenør er elektrificering kun interessant, hvis maskinen også fungerer ude på pladsen. Derfor tager dimensioneringen udgangspunkt i det arbejde, maskinen normalt udfører. Brændstofforbruget på en dieselmaskine kan bruges til at beregne energibehovet. Derefter dimensioneres batteriet, så maskinen kan klare den ønskede driftstid. “Det er bedre at vise, at vi faktisk kan køre en hel arbejdsdag,” siger Mathias Friderichsen. Men selve maskinen er kun halvdelen af regnestykket. Strømmen skal også frem til byggepladsen. Her peger han på batteritrailere som en mulig del af løsningen. Store batterier kan oplades et sted med tilstrækkelig netkapacitet og derefter transporteres hen til maskinerne. Digitale systemer kan samtidig holde styr på batteriniveauet i den enkelte maskine og beregne, hvor meget strøm der reelt er behov for resten af arbejdsdagen. Krav skubber udviklingen frem Udviklingen får ekstra fart af kravene til byggeog anlægsarbejde i de større byer. Københavns Kommune oplyser, at alle maskiner under otte ton på kommunens byggeog anlægsprojekter fra midten af 2027 skal være elektriske, mens vægtgrænsen efter planen hæves frem mod 2030. For Mathias Friderichsen har det ændret diskussionen i branchen. Entreprenører skal i stigende grad kunne levere på konkrete krav, og adgang til elektriske maskiner kan dermed blive afgørende for, hvilke opgaver en virksomhed kan byde på. Samtidig følger andre gevinster med. En elmotor fjerner den

lokale udstødning fra maskinen og reducerer motorstøjen markant. Det kan være en fordel på byggepladser tæt på boliger og arbejdspladser, og for maskinføreren bliver kommunikationen med kollegerne mindre præget af motorstøj. Servicebehovet er samtidig lavere end på en traditionel dieselmotor, selv om batteriet gør selve ombygningen til en betydelig investering. De første maskiner skal vise vejen Bay Christensen A/S, der blev etableret i 1984, sælger og servicerer entreprenørmaskiner og fører blandt andet tunge Kobelco-gravemaskiner. Nu skal erfaringen med traditionelle maskiner bruges i arbejdet med elektrificering. De første ombyggede maskiner forventes ifølge Mathias Friderichsen at komme ud at arbejde omkring 1. oktober. Flere kunder følger allerede projektet tæt. “Vi satser temmelig hårdt på det her,” siger han. Lykkes de første projekter som forventet, ser Bay Christensen A/S mulighed for at opbygge en egentlig ombygningsaktivitet i Rønnede. Det vil også kræve nye kompetencer på værkstedet. Mekanikere, der gennem mange år har arbejdet med dieselmotorer, skal efteruddannes til fejlsøgning og service på elektriske systemer. Interessen internt er ifølge Mathias Friderichsen ikke svær at få øje på. “De er fyr og flamme. De glæder sig. De synes, det er virkelig spændende at være med til det her.” For den tunge del af anlægsbranchen kan elektrificeringen dermed komme til at handle mindre om at finde en helt ny maskine og mere om at give den velkendte maskine et nyt drivmiddel.

Foto: AI genereret

MILJØ- OG KLIMALOVGIVNING TIL ANLÆGSSEKTOREN LADER VENTE PÅ SIG Allerede i 2020 bad byggeog anlægsbranchen politikerne om lovgivning, der kan understøtte den grønne omstilling. Her godt seks år senere er der stadig ikke kommet fælles klimakrav til anlægssektoren.

H Af Anders Kanberg

vor meget CO₂ må man udlede, når man bygger en ny jernbane? Hvor stor en del af fundamentet under en ny motorvej skal etableres med oparbejdede materialer frem for nye råstoffer fra havbunden? Og hvilke maskiner skal fremover være elektriske? Svaret er, at der ikke findes fælles nationale krav for anlægssektoren. Mens byggeriet gennem Bygningsreglementet er underlagt krav om klimaberegninger og grænseværdier for CO₂-udledning, er anlægsområdet fortsat i høj grad afhængigt af de enkelte bygherrers ambitioner og betalingsvillighed. Det er ifølge både Dansk Infrastruktur og Foreningen af Rådgivende Ingeniører en væsentlig barriere for den grønne omstilling. Teknologien og løsningerne findes allerede, men uden klare politiske rammer bliver de kun taget i brug i begrænset omfang.

”Jeg synes helt klart at vi med staten og kommunerne skal skubbe på for at komme videre med den grønne omstilling i anlægssektoren også.” Anders Storgaard, klimaordfører hos Det Konservative Folkeparti

Konsekvensen er ifølge branchen, at virksomhederne holder igen med investeringer i eksempelvis emissionsfrie maskiner, nye materialeløsninger og metoder til at reducere forbruget af jomfruelige råstoffer, fordi efterspørgslen fra markedet ikke er tilstrækkelig sikker. Politisk tomgang Allerede i 2020 anbefalede Klimapartnerskabet for byggeog anlægssektoren, at der blev arbejdet med blandt andet CO₂-regnskaber og grønne krav til anlægsprojekter. Siden har både DI og FRI gentagne gange efterspurgt fælles rammer for området. Men politisk er der endnu ikke taget seriøse skridt i retningen af nationale krav. I mere end to måneder er det ikke lykkedes at få den ansvarlige minister for By-, Land- og Transportministeriet, Signe Munk, i tale om emnet. Meldingen fra pressekontoret har været ”manglende tid”. Heller ikke ordførerne fra Socialdemokratiet og SF har haft mulighed for at give en status på arbejdet. Hos de borgerlige partier er der opbakning til at skubbe på den grønne omstilling, men også en bekymring for, at nye krav kan gøre nødvendige projekter dyrere og langsommere. Balance mellem klima og økonomi ”Jeg synes helt klart at vi med staten og kommunerne skal skubbe på for at komme videre med den grønne omstilling i anlægssektoren også. Men det skal være på en måde, så projekterne ikke bliver så dyre, at vi får råd til færre eksempelvis kystsikringsprojekter eller andre klimasikringsopgaver,” siger Anders Storgaard, klimaordfører hos Det Konservative Folkeparti. Han peger samtidig på, at nye regler ikke må spænde ben for de mange nødvendige investeringer i fremtidens infrastruktur: ”Og må ikke risikere at stille unødige, bureaukratiske forhindringer i vejen for den hårdt tiltrængte fornyelse af energiinfrastrukturen.”

”Jeg mener absolut, at det er relevant at se på, hvordan anlægsbranchen kan omstille sig i en grønnere retning og derved også bidrage til vores klimamålsætninger i Danmark.” Mathilde Hjort Bressum, klimaordfører Venstre Venstres klimaordfører Mathilde Hjort Bressum mener også, at der er behov for at se på, hvordan anlægssektoren kan understøtte den grønne omstilling. ”Jeg mener absolut, at det er relevant at se på, hvordan anlægsbranchen kan omstille sig i en grønnere retning og derved også bidrage til vores klimamålsætninger i Danmark. Det er desuden også mit helt klare indtryk, at branchen er klar på dialog om, hvordan vi sikrer en grønnere anlægsbranche.” Hun peger blandt andet på muligheden for at indarbejde konkrete bæredygtighedskrav i fremtidige anlægsprojekter og offentlige udbud: ”Det kunne f.eks. ved at se på, hvilke regler og rammer, der fra politisk side kunne understøtte en mere bæredygtig omstilling. Eller det kunne være ved at skrive konkrete bæredygtighedskrav ind i de anlægsprojekter, der gennemføres som konsekvens af ny lovgivning. Det kunne også give mening at se på de offentlige udbud, og hvorvidt der her skal indskrives konkrete bæredygtighedsmål.”

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VEJE TIL GRØNNERE INFRASTRUKTUR

Fremtidens veje, jernbaner, energiforsyning, klimatilpasning og anden kritisk infrastruktur skal ikke bare være robuste og effektive, de skal bygges med et markant mindre aftryk på klima, natur og knappe råstoffer, lyder det fra branchen selv.

D Af Anders Kanberg

”Vi kommer ikke til at bygge mindre infrastruktur i de kommende år – tværtimod. Derfor er den afgørende opgave at få mest mulig infrastruktur for både pengene og de ressourcer, vi bruger, samtidig med at klima- og naturaftrykket bliver mindre.” Bjarke Fjeldsted, chef for Dansk Infrastruktur i DI Byggeri

Potentialet i projekteringen En væsentlig del af potentialet ligger, når de første streger sættes på tegnebrættet. Når først omfanget, materialerne, konstruktionen og den forventede levetid på et givent projekt er fastlagt, er mange af projektets senere klima- og ressourcepåvirkninger så at sige ”hugget i sten”. ”Samarbejde mellem aktørerne allerede i design- og projekteringsfasen er vejen til, at vi taget et kritisk blik på de eksisterende normer og standarder – og får klimadagsordenen højere op i branchen. Men der er også behov for, at vi får politikerne på banen med klimakrav til anlægsarbejdet,” siger Bjarke Fjeldsted og fortsætter: ”Samtidig skal de offentlige bygherrer bruge deres betydelige indkøbsmuskel. Når grønne krav bliver en tydelig og forudsigelig del af udbuddene, skabes også et marked, hvor entreprenører og leverandører tør investere i nye materialer, metoder og emissionsfri maskiner.” Det kræver ifølge DI ikke ét enkelt revolutionerende greb, men ændringer gennem hele værdikæden – fra politiske rammer og projektering til udbud, materialevalg, udførelse og drift.

Foto: Getty Image

anmark står foran store investeringer i den infrastruktur, der skal sikre vores mobilitet og forsyningssikkerhed – og ruste samfundet til både den grønne omstilling og et mere ekstremt klima. Det betyder nye og moderniserede veje, jernbaner, elnet, vandforsyning, fjernvarme, kloaker og klimatilpasning. Men hver gang vi bygger, følger der også et klima- og miljøaftryk med. Der bruges store mængder beton, asfalt, stål, sand, grus og sten, jord flyttes over lange afstande, maskiner bruger energi, og nye anlæg lægger beslag på arealer. Derfor handler fremtidens infrastruktur ikke kun om hvad vi bygger, men i mindst lige så høj grad om hvordan vi bygger det. ”Vi kommer ikke til at bygge mindre infrastruktur i de kommende år – tværtimod. Derfor er den afgørende opgave at få mest mulig infrastruktur for både pengene og de ressourcer, vi bruger, samtidig med at klima- og naturaftrykket bliver mindre,” siger Bjarke Fjeldsted, chef for Dansk Infrastruktur i DI Byggeri.

SÆT KLARE GRØNNE KRAV Politikere og offentlige bygherrer skal sætte tydelige og langsigtede krav til klima og bæredygtighed. Det giver virksomhederne sikkerhed for, at investeringer i nye materialer, teknologier og maskiner også bliver efterspurgt.

TÆNK GRØNT PÅ TEGNEBRÆTTET De største muligheder findes ofte, før gravemaskinen starter. Mere tid til design og projektering kan reducere materialeforbruget, gøre genbrug lettere og sikre, at anlæg kan tilpasses fremtidige behov frem for senere at skulle bygges om.

LAD UDBUD BELØNNE DE BEDSTE LØSNINGER Pris behøver ikke stå alene. Klare bæredygtighedsmål, tidlig involvering af entreprenører og samarbejdsformer som partnering kan give plads til nye løsninger.

MÅL KLIMAAFTRYKKET ENS Fælles digitale standarder for BIM-modeller og ensartede metoder til livscyklusvurderinger skal gøre det lettere at sammenligne løsningernes klimaaftryk.

Foto: Kudsk & Dahl

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Foto: CG Jensen

Fra jord til data Et af de største potentialer findes helt nede i jorden. Store mængder jord graves op og transporteres væk fra anlægsprojekter, mens nye råstoffer samtidig køres ind. Mere lokal genanvendelse kan derfor både spare jomfruelige råstoffer og reducere tung transport. På samme måde kan bedre data gøre det muligt at sammenligne løsninger på klimaaftryk frem for alene på pris. DI ønsker blandt andet mere ensartede metoder til livscyklusberegninger, så klimaeffekten kan indgå som et reelt beslutningsparameter. ”Vi har allerede mange af løsningerne. Udfordringen er at få dem gjort til en naturlig del af langt flere projekter. Det kræver klare mål, bedre samarbejde og rammer, der gør det attraktivt at vælge de grønnere løsninger,” slutter Bjarke Fjeldsted. Læs mere på danskindustri.dk

GENBRUG JORDEN OG SPAR RÅSTOFFERNE Opgravet jord bør i højere grad blive i projektet frem for at blive kørt væk og erstattet af jomfrueligt sand, grus og sten. DI foreslår samtidig at råstofleverandører og miljøservicevirksomheder m. fl. gives bedre mulighed for at oparbejde jord.

GIV MERE NATUR TILBAGE Nye anlæg behøver ikke kun at være en belastning for naturen. Biodiversitet skal tænkes ind fra start, så projekterne både begrænser indgrebet i eksisterende natur og skaber ny natur omkring anlægget. Samtidig bør naturpåvirkningen fra blandt andet materialevalg vurderes i hele værdikæden.

SÆT STRØM TIL BYGGEPLADSEN Flere egnede projekter skal stille krav om emissionsfri arbejdsmaskiner. Eldrevne maskiner kan både reducere CO2, støj og lokale partikeludledninger, men omstillingen kræver planlægning af strømforsyning, ladekapacitet og en tydelig efterspørgsel fra bygherrerne.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CRH BYGGER FREMTIDENS INFRASTRUKTUR Når Danmark skal bygge mere infrastruktur, skal det være med blik for mere regn, stigende vandstand og et voksende behov for transport og forsyning. ”Danmark har brug for ny og robust infrastruktur. Vores rolle er at bidrage med løsninger, der både kan håndtere vand, understøtte mobilitet og fungere i mange år,” siger Casper Mathiasen, Managing Director hos CRH Denmark.

FAKTA CRH Denmark er en del af den globale CRH-koncern, der er verdens førende leverandør af byggematerialeløsninger. I Danmark består virksomheden af: • CRH Concrete: præfabrikerede betonelementer til byggeri og infrastruktur • CRH Products: løsninger til vandinfrastruktur, klimatilpasning, belægninger og byrum • Bedsted Lø Grusværker: råstoffer til byggeog anlægssektoren Læs mere på crh.dk

år nye tunneller og forsyningsløsninger planlægges, skal der tages højde for flere behov på én gang. En skybrudstunnel skal kunne transportere store mængder vand ved kraftig regn, mens en metrotunnel skaber kapacitet til transport i byen. Begge stiller høje krav til tunnelsegmenter, præcision i leverancerne og erfaring med komplekse anlægsprojekter. Erfaring på tværs af infrastrukturen CRH Denmark samler kompetencer på tværs af værdikæden: fra tunnelelementer, til vandinfrastruktur til spildevandsrensning, klimatilpasningsløsninger, permeable belægninger, kystsikring og præfabrikerede betonelementer. ”Ingen andre i Danmark har den samme bredde. Vi kan bidrage med løsninger på tværs af infrastrukturen – fra det underjordiske til overfladen og bygningerne,” siger Casper Mathiasen. CRH kombinerer lokal produktion og nærhed til kunderne med erfaring fra store infrastrukturprojekter i Europa og USA. Koncernen har blandt andet leveret tunnelelementer til

metroprojekter og løsninger til skybruds- og spildevandstunneler. ”Vi kan trække på viden fra kolleger, der arbejder med nogle af verdens mest komplekse infrastrukturprojekter. Det giver adgang til testede løsninger og dokumenterede erfaringer, som vi kan bringe i spil i en dansk sammenhæng. Men de store danske projekter skal naturligvis også produceres i Danmark. Vi har den lokale tilstedeværelse, kapaciteten og erfaringen til at bidrage til projekterne herhjemme,” siger Casper Mathiasen. Vand er et strategisk fokusområde for CRH. Regnvand skal håndteres og renses, før det udledes til naturen. Samtidig skal byer, havne og kystområder kunne håndtere kraftige regnskyl og højere vandstand. ”Vi udvikler løsninger, der forbinder, beskytter og transporterer kritisk vandinfrastruktur. Det gælder fra rør og brønde til spildevandsløsninger, der opsamler, leder og renser vandet. Vores vandhåndteringsløsninger skal både håndtere vandet effektivt, beskytte økosystemer og understøtte miljøstandarder,” siger Casper Mathiasen. CRH investerer strategisk i vand og infrastruktur med ambitionen om at bidrage med kapacitet, teknisk viden og løsninger til de projekter, der skal forme fremtidens Danmark.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

DANSKE BYER RISIKERER AT GENTAGE FORTIDENS FEJL I KAMPEN MOD OVERSVØMMELSER Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.

vordan undgår danske byer at gentage fortidens fejl i mødet med mere ekstremt vejr? Det spørgsmål har professor Bo Poulsen fra Aalborg Universitet og antropolog Lotte Isager, indtil for nylig ansat som projektleder ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, undersøgt og fået publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Water History. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Holstebro. Byen er særlig interessant, for den er den eneste danske indlandsby, der er udpeget som risikoområde under EU’s oversvømmelsesdirektiv. Derfor giver byens historie et sjældent indblik i, hvordan oversvømmelsesrisiko kan opbygges gennem årtiers byudvikling og håndtering af vandløb. ”Det gør erfaringerne fra Holstebro relevante for mange andre danske byer, der i disse år investerer massivt i klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelser,” siger Bo Poulsen, Aalborg Universitet. Ved hjælp af kommunale arkiver, historiske kort, fotografier og næsten 700 avisartikler har han og Lotte Isager dokumenteret 64 oversvømmelser i Holstebro siden 1878. Resultaterne peger på, at oversvømmelsesrisiko ikke kun hand-

ler om vejret eller klimaforandringer. Risikoen formes også af årtiers beslutninger om byudvikling, infrastruktur, naturforvaltning og tekniske løsninger. “Når vi ser på de mange oversvømmelser samlet, bliver det tydeligt, at sårbarhed opstår over tid. Den udvikler sig gennem en lang række beslutninger om, hvor vi bygger, hvordan vi regulerer vandløb, og hvilke løsninger vi vælger. Det gælder ikke kun Holstebro, men mange steder i Danmark,” siger Bo Poulsen. Holstebro viser et mønster Forskerne beskriver Holstebro som et eksempel på et generelt mønster. Byen blev oprindeligt anlagt i sikker afstand fra Storå, men voksede gradvist ned mod ådalen og tidligere oversvømmelsesområder. Samtidig blev åens omgivelser ændret gennem nye anlæg, broer, veje og tekniske reguleringer. De enkelte beslutninger gav mening på det tidspunkt, de blev truffet. Men samlet set har de været med til at øge sårbarheden over for oversvømmelser. Problematisk når erfaringer går tabt En central konklusion er, at historiske oversvømmelser hurtigt forsvinder ud af den kollektive hukommelse.

Selvom forskerne dokumenterer mindst 64 oversvømmelser i Holstebro, er det kun en mindre del af dem, der fortsat huskes eller indgår i den offentlige fortælling om byen. “Hvis tidligere oversvømmelser glemmes, risikerer vi at miste vigtig viden om, hvor vandet naturligt søger hen. Dermed får vi også et svagere grundlag for at træffe fremtidige beslutninger,” siger Lotte Isager, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Historisk viden er vigtig for at kunne klimatilpasse Med deres undersøgelse dokumenterer Bo Poulsen og Lotte Isager, at klimatilpasning ikke alene handle om sluser, diger og tekniske beregninger. Den bør også omfatte historisk viden om tidligere oversvømmelser, gamle landskaber og de beslutninger, som har formet byerne gennem generationer. “Historisk hukommelse kan ses som en del af samfundets klimainfrastruktur. Hvis vi vil skabe robuste byer i fremtiden, er vi nødt til også at huske og forstå fortiden,” siger Lotte Isager.

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD “Vi får en mere præcis og energieffektiv drift og kunderne får en stabil og konkurrencedygtig varmeforsyning,” siger Poul Vestergaard Jensen, Varmechef hos Brønderslev Forsyning

KUNSTIG INTELLIGENS OG REALTIDSDATA

SPARER ENERGI I BRØNDERSLEVS FJERNVARMENET Med realtidsdata, digital tvilling og AI-baseret trykstyring har RACE-projektet vist, hvordan fjernvarmen kan drives mere præcist. I Brønderslev Forsyning har løsningen forbedret energiudnyttelsen, reduceret energiforbruget og leveret mere stabil varme til forbrugerne.

indre varme går tabt på vej ud til kunderne i Brønderslev. Det er et af hovedresultaterne fra innovationsprojektet RACE, hvor ny teknologi er blevet testet i et eksisterende fjernvarmenet i fuld drift. Her er der installeret 13 intelligente omløb i nettet, som indsamler data om blandt andet tryk og temperatur i realtid. Data kobles med en digital tvilling og en AI-controller, der analyserer driften og sender forslag til tryk og temperatur tilbage til forsyningens driftssystem. Dermed er teknologien testet i praksis i et rigtigt fjernvarmenet, hvor der hver dag er blevet leveret varme til kunderne. Innovationsprojektet er gennemført af Brønderslev Forsyning, Aalborg Universitet, Glaze, Develco, Broen/Agerkrantz Controls og Energy Cluster Denmark med støtte fra EUDP. Resultaterne viser blandt andet, at en større del af varmen når frem til kunderne. I vinterperioden steg energiudnyttelsen fra 85,8 til 88,5 procent. En forbedring på 2,7 procentpoint. ”I mange fjernvarmenet ligger varmetabet typisk på 10-20 procent. Derfor har selv få procentpoint stor betydning. I RACE skyldes forbedringen samspillet mellem bedre overvågning af temperatur og tryk ude i selve fjernvarmenettet, hvilket giver forsyningen et ret præcist billede af, hvor nettet kan drives med mindre energispild, siger Henrik Sørensen, sektionsleder ved AAU Energy. Fordele for både drift og forbrugere Resultaterne viser samtidig, at forbrugernes energiforbrug faldt med cirka 7,3 procent i vinterperioden, når der tages højde for forskelle i vejret mellem 2024 og 2026. Det hænger blandt andet

sammen med bedre driftsbetingelser i nettet, hvor mere præcis styring af tryk, flow og temperatur kan reducere det passive varmetab i de enkelte installationer i husene. Ifølge Brønderslev Forsyning skyldes gevinsten især, at RACE har gjort det muligt at styre nettet mere aktivt. Med nye målinger og AI-baseret regulering kan differenstrykket nu justeres løbende hen over døgnet, hvor det tidligere blev reguleret få gange om året. Det aflaster både pumper og rør, reducerer unødigt energitab og giver en mere stabil varmelevering til kunderne. “Det er et stærkt resultat. Især fordi vi i forvejen har arbejdet målrettet med at optimere vores fjernvarmenet. RACE har vist, at vi stadig kan blive endnu skarpere. Og så er det jo win-win: Vi får en præcis og energieffektiv drift. Og kunderne får en stabil og konkurrencedygtig varmeforsyning,” siger Poul Vestergaard Jensen, Varmechef ved Brønderslev Forsyning. Resultater fra RACE-projektet Energiudnyttelsen på værket blev forbedret med 2,7 procentpoint om vinteren og 3,3 procentpoint om sommeren. Energiforbruget ude hos kunderne faldt med 7,3 % om vinteren og 26,3 % om sommeren, når der tages højde for vejret Differenstrykket blev reduceret, uden at varmeleverancen til forbrugerne blev forringet. Gevinst selv for et allerede optimeret system Projektet viste, at gevinsten i Brønderslev ikke lå i at sænke fremløbstemperaturen yderligere, da Brønderslev i årenes løb har arbejdet meget med at reducere den. I stedet blev potentialet fundet i bedre styring af tryk, flow og omløb. “En af de vigtige læringer fra RACE er, at fremtidens fjernvarme ikke kun handler om at sænke temperaturen. Det handler i

lige så høj grad om at forstå nettet bedre og styre det mere præcist. Det er afgørende, hvis fjernvarmen skal drives med lavere temperaturer, flere varmekilder og større fleksibilitet,” siger Henrik Sørensen, sektionsleder ved AAU Energy. Ifølge Henrik Sørensen viser RACE, at AI, digitale modeller og intelligent styring bliver centrale værktøjer i 4. generations fjernvarme, hvor lavere temperaturer, flere nye og grønne varmekilder og øget fleksibilitet kræver bedre viden om nettet og kundernes forbrug, så fremtidens fjernvarme kan driftes proaktivt på baggrund af realtidsinput fra nettet og digitale modeller. Potentiale for andre fjernvarmeselskaber Projektet på et stort og bredt potentiale. Energibesparelserne ses på tværs af størstedelen af demonstrationsområdet og ikke kun omkring de steder, hvor de intelligente omløb er etableret. “Det her er ikke kun relevant for Brønderslev. Mange forsyninger kan få værdi af bedre data og mere aktiv styring. Jo større og mere komplekst et net man har, jo vigtigere bliver det at vide, hvad der sker i nettet og at kunne reagere på det hurtigt. I RACE har vi samlet og struktureret vejr-, sensor- og SCADA-data fra fjernvarmenettet i en åben og fleksibel dataplatform, så de kan bruges direkte i den AI-baserede styring. RACE-løsningen er systemuafhængig og kan enkelt kobles på nye fjernvarmeværker - uanset hvilket SCADA-system og produktionsform det enkelte værk anvender,” siger Jakob Appel, Managing partner i Glaze og ledende partner i projektet. Erfaringerne fra RACE bliver videreført i EUDP-projektet RACE 2.0, hvor teknologien skal tilføje nye løsningsområder. Løsningen skal bl.a. inkludere forbrugsstyring af bygninger og forbrugere og inkludere avanceret samspil mellem produktion, distribution og forbrug.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

NYE BEREGNINGER:

SOLENERGI FRA TAGFLADER KAN FÅ EN VIGTIG ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.

de seneste måneder er køen vokset for de virksomheder, der ønsker at blive koblet på transmissionsnettet, da kapaciteten næsten er brugt op. Udbygningen af elnettet har ikke kunnet følge med efterspørgslen på at blive koblet på og mange virksomheder mærker en usikker situation, som medvirker til, at investeringer i nye faciliteter bliver sat på pause.Hos rådgivervirksomheden Sweco peger energispecialister på, at alternative løsninger kan understøtte bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. ”En mere decentral struktur vil kunne minimere den nuværende belastningen af elnettet. Ved at integrere energianlæg på eller i nærheden af bygninger og som en naturlig del af lokalsamfundet, kan vi producere energien dér, hvor den forbruges. Det reducerer transmissionsbehovet og kan gøre mere muligt med den eksisterende infrastruktur,” siger Kasper Qvist, Fagchef i Energi hos Sweco.

6.500 husstande kan få strøm fra én industripark – potentialet er meget større Som et eksempel på en decentral struktur har Sweco foretaget en beregning for potentialet i den kommende statslige Aalborg Industripark. Beregninger viser, at solenergi på tagfladerne for en fuldt udbygget industripark kan producere 29.655 MWh/år, hvilket svarer til forbruget for ca. 6.500 husstande om året. Med 11 statslige industriparker planlagt på landsplan kan lokal energiproduktion i industriklynger blive en vigtig brik for et alternativ, der kan aflaste elnettet, uden at virksomhederne skal afvente den centrale netudbygning. ”Virksomheder i en industriklynge er velegnede som testområde, da de på grund af den høje volumen kan gå sammen om at producere og forbruge vedvarende energi. Dette vil give billigere energi til den danske industri, reducere vores klimapåvirkning og aflaste vores elnet, og på den måde spare

samfundet for store investeringer i netudbygning,” siger Jannik Kappel, Chef for Energisystemer i Sweco. Forud for sine beregninger har Sweco skelet til erfaringer med elnettet fra Holland. Den hollandske elforsyning har gennem de seneste ti år foretaget store investeringer i udbygningen af elnettet, men har alligevel haft massive problemer med at følge med efterspørgslen på strøm, hvilket har resulteret i årelange ventetider på nettilslutning. I Danmark er der allerede i dag øget ventetid på nettilslutning, og investeringer i elnettet løser ikke problemet alene. Uden alternative tilgange til produktion og transmission af strøm risikerer Danmark om få år at befinde sig i en kritisk situation for elforsyning i lighed med den, som Holland allerede befinder sig i i dag.

Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem Sweco

INFRASTRUKTURDAGEN 2026:

SAMARBEJDE ER NØGLEN TIL STÆRKERE ANLÆGSPROJEKTER 22. SEP. KL. 13.00 - 21.00, INDUSTRIENS HUS, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 18, 1553 KØBENHAVN V Virksomhederne i sektoren investerer og knokler for at levere løsninger, der rykker Danmark. Der er engagement, innovation og vilje, der kan drive sektoren fremad, samtidig med at ønskerne til effektivisering, kvalitet, klimaansvar og bæredygtighed vokser. Erfaringerne viser, at potentialet for reel udvikling og værdiskabelse ligger i evnen til at arbejde tættere sammen på tværs af branchen. Kun gennem godt samarbejde kan vi løfte projekterne til næste niveau, finde bedre løsninger og skabe succes, der rækker langt ind i fremtiden. Derfor sætter vi fokus på, hvordan entreprenører, rådgivere, bygherrer og politikere kan bidrage til bedre projekter og stærkere resultater. Et af dagens helt store højdepunkter bliver professor Bent Flyvbjerg, der er internationalt anerkendt for sin forskning i store globale megaprojekter. Han vil sammen med Bruun & Hjejle sætte samarbejde, ledelse og fælles retning i centrum. Infrastrukturdagen 2026 er et samlingspunkt, hvor vi udfordrer vanetænkning, udveksler erfaringer og visioner og bliver klogere på, hvordan vi sammen skaber fremtidens anlægsprojekter. Arrangementet gennemføres af Dansk Infrastruktur i samarbejde med DI Byggeri, DI Rådgiverne og FRI. Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI