Energi til fremtiden

DERFOR ER FLEKSIBILITET ET KONKURRENCEPARAMETER FOR VIRKSOMHEDER Læs mere side 4-5

DATA AFSLØRER

ENERGISPILD

Læs mere side 3

ET ENERGIMARKED I KONSTANT BEVÆGELSE STILLER NYE KRAV

TIL LEDELSEN

Læs mere side 6-7

ENERGIOPTIMERINGER

ER DET BEDSTE FORSVAR

MOD HØJE ENERGIPRISER

EU og Danmark er hastigt på vej til at gøre sig uafhængige af russisk gas, hvilket skaber en helt ny virkelighed for dansk energiforsyning. Heldigvis er der oplagte veje at gå for både forbrugere, virksomheder og myndigheder.

Vinteren har været kold i både Danmark og Europa. Det har været godt nyt for familiens yngste, der har fået mulighed for masser af sneboldkampe og aktivitet på kælkebakkerne. Men for familierne og samfundet er kulde lig med mere opvarmning og dermed flere udgifter. Det er dobbelt skidt i en tid med uro i verden, energipriser i vækst og et europæisk ønske om at gøre sig uafhængig af Rusland på energiområdet. ”EU har et mål om at blive uafhængig af russisk gas allerede ved udgangen af 2027. Og som verden udvikler sig lige nu, kunne det tyde på, at det også er en god ide at gøre sig uafhængig af USA, som er storleverandør af flydende naturgas til Europa. Det efterlader os med et problem. Vi har brug for varme, men som boligejere og virksomheder har vi også brug for ikke at blive ruineret,” opsummerer Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark.

FAKTA

Energiforum Danmark er et forum for professionel sparring inden for byggeri og energi. Formålet er via netværk at inspirere og komme med konkrete løsninger til, hvordan branchen reducerer energiforbruget og udledningen af CO2. Der er cirka 1.200 aktive medlemmer af Energi Forum Danmark samt cirka 250 medlemsvirksomheder. Foreningen afholder hvert år konferencen Energiforum. I år finder den sted 3. og 4. marts på Hotel Nyborg Strand.

Læs mere på www.energiforumdanmark.dk

Lavthængende frugter er stadig tilgængelige

Direktøren kommer også med en form for modsvar til de høje gaspriser, som historisk set har det med at påvirke de samlede energipriser i opadgående retning. Endda et modsvar som ikke kun er relevant for Danmark som samfund, men også relativt let tilgængeligt for danskerne som sådan. ”Vi har talt om energioptimeringer i boliger og erhvervsbyggeri i efterhånden mange år, men de har faktisk aldrig været mere relevante end lige nu. Vi står i en situation, hvor energioptimering udgør det bedste forsvar mod høje energipriser,” siger Dorte Nørregaard Larsen og peger på isolering, udskiftning af vinduer og diverse intelligent bygningsstyring, der typisk kan sænke den gennemsnitlige bygnings energiforbrug markant. Et område hvor Danmark endda er verdensførende på grund af vores mangeårige fokus på bæredygtighed og grøn energi. Hvad angår bygninger, er der blandt andet tale om automatik, som kan skrue op og ned for varme og el afhængig af behovet. Alene ved at sænke temperaturen, når man ikke er hjemme, kan en typisk husstand spare 20-30 procent af varmeforbruget. Derudover kan der være fordele for både klima, samfund og privatøkonomi ved at investere i solceller eller varmepumper med evnen til at levere, opsamle og give energi tilbage til nettet. Gevinsterne bliver særligt store, når der er tale om skoler, indkøbscentre eller andre store bygninger.

Fremtidens forsyningssikkerhed bliver et puslespil

Under alle omstændigheder kan danskerne se ind i en fremtid, hvor det med stor sandsynlighed bliver dyrere at forbruge energi. Og hvor energifleksibilitet bliver et nøgleord. Udfordringen er at få energiforbrug og -produktion til at passe sammen med udbuddet af grøn energi i nettet. Det kan for eksempel handle om at flytte forbruget fra dag til nat eller at gemme overskudsvarme fra sommer til vinter.

Dorte Nørregaard Larsen peger i den forbindelse på potentialet ved at bruge varmesystemet til lagring af energi. En bedre udnyttelse af især fjernvarmesystemet vil således kunne aflaste elnettet, der bliver mere og mere presset som følge af udbredelsen af elbiler og varmepumper.

”Når vi om relativt kort tid bliver energimæssigt afkoblet fra

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Anders Kanberg, anders@partnermedier.dk

Journalister Martin Andersen

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto: Andel Energi

Udgiver

Distribueret i samarbejde med Berlingske

Rusland, skal vi som samfund vænne os til at tænke på en ny måde. Vi skal til at aflevere gas frem for kun at modtage det. Det hjælper selvfølgelig, at vi har planer om at udfase gasfyret inden 2035, men de nyeste tal viser alligevel, at til den tid stadig vil være over 100.000 gasfyr i brug. Selv om mange skifter til fjernvarme og varmepumper, bliver der også stadig installeret nye gasfyr,” siger Dorte Nørregaard Larsen.

”Forsyningssikkerhed er på vej til at blive en helt anden størrelse, end vi har været vant til. Det betyder, at alle har et samfundsansvar for at spare på energien, gøre en indsats for at lagre den og give noget tilbage til nettet. Det er en fundamentalt anden måde at tænke energi på for den enkelte forbruger og i den enkelte virksomhed” tilføjer hun.

Dorte Nørregaard Larnsen, direktør Energiforum Danmark

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

DATA AFSLØRER ENERGISPILD

Der er noget paradoksalt ved moderne ejendomme. De er fyldt med teknik, sensorer og styring - og alligevel forsvinder store summer hvert år ud gennem driften.

Ikke fordi bygningerne nødvendigvis er gamle. Ikke fordi installationerne er slidte. Ofte skyldes det, at varme, ventilation og pumper ikke arbejder sammen, som de burde.

“Det er således i dag, at man har ikke indreguleret varme- og ventilationsanlæg korrekt,” siger Christian Ulrik von Scholten, administrerende direktør og ejer af NorthQ Energy Solutions. “Data ligger i siloer, og det gør det svært at finde ud af, hvad der egentlig går galt.” Konsekvensen er et skjult energispild, som hverken beboere eller ejere har fuldt indblik i.

Usynlige fejl med mærkbare konsekvenser En bygning er et samspil mellem mange tekniske systemer. Hvis én komponent ikke fungerer optimalt, påvirker det hele balancen.

“Ved hjælp af data kan vi pinpointe, hvilken lejlighed der giver problemer for resten af bygningen. Én lejlighed kan ødelægge energiforbruget for alle beboerne,” siger Christian Ulrik von Scholten.

Det kan være en radiator, der ikke er indreguleret korrekt, en ventil, der hænger, eller en temperaturføler, der sender misvisende signaler. I erhvervsejendomme kan ventilation og varme direkte modarbejde hinanden og øge energiforbruget markant. Mange ejendomme oplever også problemer med dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Er returvandet for varmt, udløser det strafafgifter fra forsyningsselskabet.

“Dårlig afkøling er et stort problem i rigtig mange ejendomme,” siger Christian Ulrik von Scholten. “Det koster mange penge, og det skyldes ofte forkert indregulering.”

Ifølge NorthQ Energy Solutions ligger besparelsespotentialet i boligejendomme typisk på 10-30 procent alene ved korrekt indstilling af eksisterende anlæg. I visse erhvervsejendomme kan potentialet være endnu højere.

“Her taler vi ikke om, at man skal ud i dyre investeringer. Vi taler om, at anlæggene skal indstilles rigtigt,” siger Christian Ulrik von Scholten.

Overraskende nok gælder det også nyere byggeri.

“Vi har været utroligt overraskede over, at nybyg også har et kæmpe potentiale. Der sker nogle ting i driften, når byggeriet bliver afleveret. Så er der ikke altid nogen, der tænker over, om det er indstillet korrekt.”

Data som fælles sprog

NorthQ Energy Solutions har i mere end 15 år arbejdet med at samle bygningers tekniske systemer i én fælles dataramme.

Virksomheden udspringer af IT-branchen og har siden opbygget solid energifaglig ekspertise.

”Ved hjælp af data kan vi pinpointe, hvilken lejlighed der giver problemer for resten af bygningen. Én lejlighed kan ødelægge energiforbruget for alle beboerne.”

Christian

Ulrik

von

Scholten, administrerende direktør og ejer af NorthQ Energy Solutions

“Vi forstår elektrikeren. Vi forstår VVS. Vi forstår data. Vi har det her 360 graders overblik,” siger Christian Ulrik von Scholten. Driftsdata trækkes direkte fra varme-, ventilations- og CTS/ BMS-systemer, pumper og målere og analyseres, så konkrete problemer kan identificeres og prioriteres.

Ifølge Christian Ulrik von Scholten har markedet i mange år været præget af standardberegninger frem for faktiske målinger.

“Markedet har været præget af beregninger baseret på standardtal. De har ikke haft adgang til de faktiske driftsdata. Derfor har det været svært at dokumentere, om besparelsen faktisk blev realiseret.”

Med reelle driftsdata bliver beslutningsgrundlaget mere præcist, og ejeren får et klart billede af både besparelsespotentiale og tilbagebetalingstid.

Gratis screening med konkret handlingsplan

For at gøre første skridt enkelt tilbyder NorthQ Energy Solutions en gratis screening af større ejendomme - typisk fra 50 lejligheder og op samt erhvervsejendomme, shoppingcentre og hoteller.

Screeningen omfatter gennemgang af HVAC-anlæg og teknisk infrastruktur samt adgang til tilgængelige bygningsdata. Over minimum fire uger indsamles driftsdata, som analyseres og samles i en kort rapport med estimeret besparelsespotentiale og en konkret handlingsplan.

“Vi kommer tilbage og siger: Du kan spare så meget, det koster så meget, og tilbagebetalingstiden er sådan og sådan. Det er baseret på dine egne driftsdata,” siger Christian Ulrik von Scholten.

Beslutningen kan dermed træffes på et dokumenteret grundlag. “Risikoen er meget minimal for kunderne. Det koster ikke noget at få screenet. Så kan de sige ja eller nej.”

Energibesparelser, der holder

Efter optimeringen kan NorthQ Energy Solutions fortsætte med løbende overvågning. Bygninger ændrer sig over tid - lejemål ombygges, brugsmønstre skifter - og uden opfølgning kan anlæggene glide tilbage i ineffektiv drift.

“Det er vigtigt løbende at overvåge det og sikre, at det ikke løber løbsk igen,” siger Christian Ulrik von Scholten. For nogle kunder indebærer det, at virksomheden overtager den tekniske drift af varmecentralen og sikrer stabil, dokumenterbar performance. Det reducerer behovet for flere leverandører og samler ansvaret ét sted.

Ambitionen er at gøre energibesparelser konkrete, målbare og gennemførlige - uden at ejeren skal håndtere den tekniske kompleksitet.

Bestil en gratis energiscreening af din ejendom nu! www.northq.com/contact

DERFOR ER FLEKSIBILITET ET KONKURRENCEPARAMETER FOR VIRKSOMHEDER

Energi er ikke længere bare en regning, der kan betales og glemmes. I store dele af erhvervslivet er strøm blevet et vilkår, som påvirker både drift, omkostningsniveau og evnen til at holde virksomheders produktion stabil. Det, der tidligere lå som en fast forudsætning for forretningen, er nu rykket tættere på ledelsens beslutninger.

Af Martin Andersen

Samtidig har elnettet ændret karakter. Selvom al strøm bliver blandet i elnettet, skal produktion og forbrug i langt højere grad balanceres i takt med, at mere af energien kommer fra vind og sol. Det giver virksomheder en ny rolle - ikke kun som aftagere af strøm, men som medspillere i et system, hvor timing og tilpasning får større betydning. Det er her, fleksibilitet kommer ind. Evnen til at bruge strømmen på de rigtige tidspunkter, justere forbruget uden at forstyrre driften og reagere, når nettet er under pres. For virksomheder handler det ikke alene om lavere omkostninger, men om robusthed og om at stå stærkere i en mere uforudsigelig energivirkelighed.

Ifølge Jack Michael Kristensen, direktør for fleksibilitet i Andel Energi, er det netop denne bevægelse, der ændrer spillereglerne. “Vi bevæger os væk fra et elnet, hvor energiproduktionen kunne reguleres efter behov, og over mod et system, hvor strømmen i langt højere grad kommer fra vind og sol, ” siger Jack Michael Kristensen. “Det betyder, at balancen i stigende grad skal skabes på forbrugssiden.”

Hvor kraftværker tidligere kunne skrue op og ned, afhænger en voksende del af produktionen nu af vejrforhold. Det stiller nye krav til, hvordan energien planlægges og anvendes i virksomhedernes hverdag.

”Vi bevæger os væk fra et elnet, hvor energiproduktionen kunne reguleres efter behov, og over mod et system, hvor strømmen i langt højere grad kommer fra vind og sol.”

Jack Michael Kristensen, direktør for fleksibilitet i Andel Energi

Fleksibilitet flytter fokus fra forbrug til styring I praksis er fleksibilitet allerede en del af mange organisationers energitænkning. Elbiler oplades i timer med lavere priser, og energitunge processer planlægges uden for spidsbelastninger.

“Det er den mest udbredte form for fleksibilitet, hvor man optimerer sin egen økonomi,” siger Jack Michael Kristensen. “Men der findes også en anden dimension.”

Den handler om at stille dele af sit energiforbrug eller sin energiproduktion til rådighed for elnettet. Når der opstår pres på nettet, kan virksomheder midlertidigt justere bestemte anlæg og blive kompenseret for det.

“Man kan for eksempel vente med at opvarme en bygning eller justere et produktionsanlæg i en kort periode. Det bliver man betalt for, og energien bruges på et andet tidspunkt,” forklarer han.

Interessen for fleksibilitet er vokset i takt med, at energiforsyning er rykket op på dagsordenen. Geopolitiske spændinger, øget elektrificering og et mere belastet elnet har gjort det tydeligt, at stabil adgang til strøm ikke kan tages for givet. “De seneste fem-seks år har vist, at energisikkerhed ikke er en selvfølge,” siger Jack Michael Kristensen. “Høje priser eller afbrydelser kan få direkte betydning for driften.”

I den sammenhæng bliver fleksibilitet et redskab til risikostyring. Ikke som en garanti mod udfordringer, men som en måde at stå bedre rustet, når belastningen i systemet vokser. “Det handler om driftssikkerhed og om at kunne reagere, når vilkårene ændrer sig,” siger han.

Små justeringer kan give stor effekt Eksemplerne findes allerede i praksis. Et jernstøberi kan regulere temperatur i store smelteovne uden at påvirke kvalitet. I detailhandlen kan køleanlæg justeres, når belastningen på nettet kræver det.

“Ofte er det små ændringer, som ikke kan mærkes i hverdagen, men som samlet set har stor betydning for elnettet og en positiv effekt på virksomhedernes elregning,” siger Jack Michael Kristensen.

Samtidig er teknologien blevet mere tilgængelig. Batterier er faldet i pris, mange virksomheder har investeret i solceller, og digital styring gør det lettere at samle energianlæg i én sammenhængende løsning.

“Tidligere var det primært de helt store aktører, der kunne være med. I dag ser vi også mindre og mellemstore virksomheder engagere sig,” siger han.

For mange begynder arbejdet med fleksibilitet ikke med nye investeringer, men med et overblik. Hvornår bruges der mest strøm, og hvor er der rum til justering uden at påvirke produktionen?

“Mange har allerede anlæg, som kan reguleres,” siger Jack Michael Kristensen. “Det er ikke altid, der skal så meget til for at komme i gang.”

Fleksibilitet bliver en del af virksomhedens forretningslogik

Fleksibilitet spiller i stigende grad også en rolle i dialogen med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere og som en del af den måde, forretningen drives på.

“Flere virksomheder skal kunne forklare, hvordan de arbejder aktivt med deres energiforbrug,” siger Jack Michael Kristensen. “Det handler om at vise, at man har styr på sin drift i et system, hvor belastningen er stigende.”

Elektrificeringen betyder, at processer, som tidligere var baseret på fossile brændsler, i stigende grad overgår til el. Samtidig vokser mængden af vedvarende energi i elnettet.

“Der kommer flere elbiler, varmepumper og produktionsanlæg, som alle trækker strøm,” siger han.

“Hvis alle bruger energien på samme tid, bliver presset på elnettet markant større.”

Her kan fleksibilitet være med til at udskyde behovet for omfattende netudbygninger.

“Det har en værdi for samfundet, men også for virksomhederne selv, fordi store infrastrukturprojekter i sidste ende påvirker energipriserne,” siger Jack Michael Kristensen.

For den enkelte virksomhed handler fleksibilitet sjældent om én enkelt beslutning. Ofte er det en løbende proces, hvor muligheder vurderes, justeres og integreres i driften.

“Det skal give mening både teknisk og økonomisk,” siger han.

Høje sikkerhedsstandarder

Når beslutningen er truffet, opstår der ofte spørgsmål om kontrol og sikkerhed.

“Vi bliver tit mødt af bekymringen om, at vi pludselig slukker for en maskine. Det sker ikke,” siger Jack Michael Kristensen. “Virksomheden fastlægger selv rammerne.” IT-sikkerhed er et andet tema.

“Løsningerne er bygget efter høje sikkerhedsstandarder. Vi bevæger os ikke ind i kundernes systemer, men styrer samspillet udefra,” siger han.

Økonomien spiller naturligt en rolle. Ifølge Jack Michael Kristensen ligger tilbagebetalingstiden ofte mellem 12 og 18 måneder, afhængigt af virksomhedens setup.

“Når løsningen er i drift, kan der skabes en ekstra indtægt samtidig med, at man styrker sin energimæssige robusthed,” siger han.

Udviklingen peger i retning af, at fleksibilitet bliver en mere fast del af den måde, virksomheder arbejder med energi på.

For elnettet betyder det bedre udnyttelse af vedvarende energi og mindre behov for hurtige netudbygninger.

For virksomhederne handler det om at kombinere forretningslogik med ansvar.

“Strøm er stadig noget, man tænder for,” siger Jack Michael Kristensen. “Forskellen er, at flere nu også er med til at sikre, at der er strøm at tænde for.”

FLEKSIBILITET I VIRKSOMHEDER

Hvad er fleksibilitet?

Fleksibilitet handler om at kunne tilpasse energiforbruget i tid og omfang - enten ved selv at flytte forbruget eller ved midlertidigt at stille kapacitet til rådighed for elnettet.

Hvad får virksomheden ud af det?

• Lavere energiomkostninger ved at bruge strøm i billigere timer

• Mulighed for at tjene penge på at stille energiforbrug eller -produktion til rådighed

• Øget driftssikkerhed i perioder med pres på elnettet

• Bedre overblik over eget energiforbrug

Hvilke anlæg kan indgå?

• Batterier

• Solceller

• Køle- og fryseanlæg

• Varmepumper

• Produktionsudstyr, der kan reguleres

Økonomi

• Typisk tilbagebetalingstid: 12-18 måneder

• Afhænger af virksomhedens eksisterende anlæg og fleksibilitet

Hvorfor er det relevant nu?

• Flere virksomheder elektrificerer drift og transport

• Mere vedvarende energi giver større udsving i elnettet

• Fleksibilitet kan reducere behovet for netudbygning og dæmpe energipriser over tid

FLEXPLATFORM

FlexPlatform fra Andel Energi er intelligent energistyring, der giver stabilitet og nye muligheder på energimarkedet for din virksomhed.

• Bygget på best-in-class teknisk fundament

• Kan tilpasse sig både små og store danske virksomheder og deres anlæg

• Effektiv opkobling til fleksibilitetsmarkedet gennem brug af IoT og avancerede AI-modeller

• Styres af Andel Energi, Danmarks største energiselskab

Vil du høre mere om, hvordan Andel Energi kan hjælpe din virksomhed?

https://andelenergi.dk/erhverv/fleksibilitet

ET ENERGIMARKED I KONSTANT BEVÆGELSE STILLER NYE KRAV

TIL LEDELSEN

El- og gaspriser svinger. Nogle gange med få timers varsel. For virksomheder og institutioner betyder det, at energi ikke længere kun er en driftsudgift - det er et strategisk vilkår.

Hos Energi Fyn arbejder Theis Riber Fjord med at forklare mekanismerne bag udsvingene.

Når elprisen fastsættes, sker det ikke administrativt eller politisk, men på en børs, hvor producenter og aftagere mødes.

”Det er jo en børs,” siger Theis Riber Fjord, salgschef for Energi Fyns kommercielle erhvervsafdeling og Energi Fyn Produktion. ”Der er udbud og efterspørgsel, og prisen bliver fastsat på en børs.” Grundprincippet er enkelt: Nogle ønsker at sælge strøm, andre har behov for at købe den, og prisen opstår i balancen mellem de to. I praksis er balancen dog alt andet end stabil, fordi både produktion og forbrug hele tiden ændrer sig.

El handles løbende, og prisfastsættelsen sker i korte intervaller.

”Du har en ny elpris hvert kvarter,” forklarer han, og netop det gør, at udsving kan opstå hurtigt og uden længere varsel. Vejret er en afgørende faktor. En vindmølle producerer ikke den samme mængde strøm fra dag til dag, og solanlæg leverer ikke ens over hele døgnet. Samtidig varierer forbruget markant i takt med hverdagsrytmen. I det, man kalder kogespidsen sidst på eftermiddagen, stiger efterspørgslen, fordi mange tænder for ovn og komfur samtidig.

Hvis produktionen fra vind og sol ikke kan følge med, må andre teknologier sættes i drift.

”Så vil det typisk være gasprisen, som lige pludselig er medvirkende faktor til, hvad elprisen bliver.”

Gasmotorer kan startes op for at levere både varme og strøm, men de er dyrere i drift, og derfor får gasprisen direkte betydning for elprisen i de timer, hvor de anvendes.

Gasmarkedet fungerer samtidig på en anden rytme. Hvor elprisen ændrer sig løbende i løbet af dagen, fastsættes gas typisk på dagsniveau, hvilket betyder, at variationerne ikke ses time for time, men alligevel kan være markante fra den ene dag til den anden.

Forbundet med resten af Europa

Det danske energimarked eksisterer ikke isoleret. Landet er koblet sammen med nabolandene via elforbindelser og gasrør, og energien flyder derhen, hvor den enten er dyrest at sælge eller billigst at købe.

”Vi hjælper hinanden rigtig, rigtig meget landene imellem,” siger Theis Riber Fjord.

Strøm kan eksporteres i perioder med overskud og importeres i perioder med underskud, og flowet kan skifte retning afhængigt af situationen.

Hvis det blæser kraftigt i Danmark, vil det ofte også gøre det

i Nordtyskland, og de to prisområder kan derfor udvikle sig i samme retning. Der er imidlertid grænser for, hvor meget der kan sendes gennem kablerne, og balancen i systemet skal opretholdes, ellers risikerer man afbrydelser. Det betyder, at de nationale markeder hænger tæt sammen, men ikke kan udligne alle forskelle.

På den korte bane er vejret ofte den udløsende faktor, mens det på den længere bane er geopolitiske forhold, der får betydning. ”Hvis man kigger lidt mere på den langsigtede prisudvikling, så er det langt mere geopolitiske forhold,” siger han. Krigen i Ukraine er et eksempel på, hvordan usikkerhed kan sætte markeder i bevægelse.

”I bund og grund var det jo rigtig meget usikkerhed om, hvad der kom til at ske. Det var mere usikkerhed og uro i verden.”

Det var ikke alene et spørgsmål om fysisk mangel, men om tvivl om fremtidige leverancer og handelsmønstre. Også forhold i Asien kan påvirke Europa, hvis store mængder flydende gas omdirigeres, fordi efterspørgslen stiger et andet sted i verden. Markeder reagerer derfor både på konkrete forhold og på forventninger.

Drift, der ikke kan sættes på pause

For mange virksomheder er energiforbruget tæt integreret i produktionen, og det kan sjældent flyttes i takt med prisudsving.

For at reducere sårbarheden over for prisudsving investerer Odense ZOO løbende i energiforbedringer. Pingvinanlægget blev efterisoleret for fire millioner kroner.

”Der er enormt mange, som er underlagt det,” siger Theis Riber Fjord. ”Man kan ikke gøre det store ved prisen.”

Maskiner skal køre, processer skal gennemføres, og produktionen kan ikke nødvendigvis tilpasses, blot fordi elprisen er høj i en given periode. I stedet retter opmærksomheden sig mod det, der kan påvirkes.

”Skal vi overveje nogle solceller på nogle af de tage, vi har? Kan vi installere det? Skal vi eventuelt sætte et batteri på?”

Overvejelserne handler om at reducere eksponeringen mod markedet og skabe større robusthed.

Samtidig udvikler teknologien sig.

”Fordi man har kigget på et solcelleanlæg for tre-fire år siden og sagt, at det tror vi ikke var økonomisk rentabelt, så er det ikke det samme som, at det ikke nødvendigvis er det i dag.”

Vurderinger, der tidligere førte til et nej, kan derfor se anderledes ud i dag, både fordi teknologien er forbedret, og fordi prisforventningerne har ændret sig.

For nogle virksomheder begynder arbejdet med en detaljeret kortlægning af forbruget, hvor man analyserer, hvornår strømmen anvendes, og hvor spidsbelastningen ligger. Det ændrer ikke markedsprisen, men det giver et mere præcist beslutningsgrundlag.

Stabilitet som nødvendighed

Odense ZOO er en virksomhed, der mærker, når elprisen stiger eller falder. Deres energiforbrug er tæt forbundet med dyrevelfærd, og her kan temperaturen ikke justeres i takt med spotpriserne.

”Vi har valgt nogle dyr i Odense ZOO, som kommer fra nogle andre klimazoner end det danske,” siger Nina Collatz Christensen, vicedirektør og zoolog. ”Så derfor har vi en meget dyr sommer i vores pingvinanlæg og en meget dyr vinter i tropehuset.”

Pingviner kræver kulde, tropiske dyr kræver varme, og begge dele skal opretholdes stabilt.

”Fra dag til dag kan vi jo ikke regulere det. Det skal bare være ret stabilt for mange af vores dyr.”

Under en kold vinter bliver udfordringen tydelig, når temperaturen i en stald falder.

”Vi kunne bare se, at temperaturen dykkede til syv grader, og

det er for lidt for et dyr, der kommer fra Australien,” fortæller hun om kænguruerne. ”Så der har vi sat nogle elvarmeblæsere ind til bare at køre i døgndrift, sådan så vi kan få det op på 12 grader. Og der kan vi bare se, at pengene triller ud hver dag.”

Energiregningen er blandt de største poster i driften, samtidig med at indtægterne afhænger af gæsternes fremmøde, som igen påvirkes af sæson og vejr.

Investeringer med længere perspektiv

For at reducere sårbarheden over for prisudsving investerer ZOO løbende i energiforbedringer.

Pingvinanlægget blev efterisoleret for fire millioner kroner.

”Det er jo nogle virkelig ærgerlige penge, fordi det er jo ikke noget, som gæsterne ser,” siger Nina Collatz Christensen. ”Men det er en nødvendighed.”

Belysningen er blevet moderniseret i pingvinanlægget til LEDlys fra de gamle lysstofrør, så lysniveauet tilpasses endnu bedre til både døgnets rytme og årstidernes skiften.

”For dyrene betyder det helt vildt meget med lysmængde både i løbet af døgnet og i løbet af året i forhold til deres ynglesucces og trivsel.”

I tropehuset reguleres lyset automatisk efter dagslyset, og i nye bygninger tænkes energiløsninger ind fra begyndelsen.

”Det kan man tænke i, når vi investerer i nye bygninger.”

Et forbrug i vækst

Danmark bruger i dag omkring 35-40 terawatt-timer strøm om året, mens forventningen frem mod 2050 ligger på 120-150 terawatt-timer. Elektrificeringen af transport, opvarmning og industri driver udviklingen og stiller krav til både produktionskapacitet og infrastruktur.

Udbygningen skal følge med i et tempo, der lægger pres på både marked og planlægning.

Hvis udviklingen skal placeres på en skala fra 1 til 5, siger Theis Riber Fjord:

”Jeg vil give den en tre’er. Når vi skal så meget mere på så kort tid, så begynder der at være nogle spørgsmålstegn.”

I Odense ZOO vurderes situationen i samme niveau.

”Et tre-tal vil jeg sige nu. Og så håber jeg, det går opad.”

SCAN & LYT

Samtalen mellem Theis Riber Fjord og Nina Collatz Christensen kan høres i podcasten Energi Til Fremtiden, hvor energimarkedets mekanismer og de konkrete erfaringer fra både energiselskab og zoologisk have uddybes yderligere. Afsnittet udkommer d. 24. februar.

FAKTA

DET PÅVIRKER ENERGIPRISERNE

Udbud og efterspørgsel: El handles på en børs, hvor prisen fastsættes i balancen mellem produktion og forbrug.

Vejret:

Vind og sol påvirker produktionen og dermed prisniveauet.

Forbrug over døgnet: Efterspørgslen stiger typisk sidst på eftermiddagen.

Gasprisen:

Gas bruges ofte til at dække spidsbelastning og kan påvirke elprisen.

Internationale forhold: Danmark er forbundet med nabolande, og geopolitik kan skabe udsving.

Stigende elforbrug: Elektrificeringen øger behovet for udbygning af produktion og infrastruktur.

Læs mere på www.energifyn.dk

FAKTA

E.ON i Danmark er en del af den internationale energikoncern E.ON Group, der er blandt Europas største udbydere af grøn energi og energiinfrastruktur. I Danmark arbejder E.ON med udvikling og drift af bæredygtige løsninger inden for fjernvarme og biogas. Målet er at understøtte den grønne omstilling gennem konkrete, lokale initiativer, der reducerer CO2-udledningen og fremmer cirkulær energi. Samtidig tilbyder man et offentligt ladenetværk (EDRI).

Se mere på www.eon.dk

FJERNVARME MED ERFARING

OG FLEKSIBILITET

Som en af de få private aktører på det danske energimarked leverer E.ON i Danmark fjernvarme til tusindvis af kunder på Sjælland.

Kombinationen af 25 års erfaring, højt specialiserede medarbejdere og stor teknisk indsigt gør virksomheden til en stærk spiller.

E.ON i Danmark har siden år 2000 været en aktiv del af den danske fjernvarmehistorie. Virksomheden leverer varme til omkring 3.100 kunder i fem sjællandske områder – fra Frederikssund i nord til Møn i syd – og er blandt de få private energiselskaber, der driver fjernvarme på tværs af kommunegrænser.

”Vi er ikke som de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der er låst af geografiske grænser. Det giver os en anden fleksibilitet og mulighed for at tænke mere kommercielt – men stadig med fokus på driftssikkerhed, miljø og økonomi,” siger Søren Baungaard Sørensen, varmechef i E.ON. E.ON tilbyder også drift og service på andres anlæg, det kan fx være hos boligforeninger, hoteller og virksomheder.

Erfaring, der gør en forskel

E.ON overtog i sin tid en række af de tidligere NESA-anlæg på Sjælland, og mange af de medarbejdere, der fulgte med, er stadig i virksomheden.

”Vi har produktionsteknikere med mere end 25 års erfaring fra kraftvarmebranchen. Det betyder, at vi kan servicere og reparere gasmotoranlæg på et meget højt teknisk niveau – og det

”Vi er mere robuste og fleksible over for eventuelle stigninger i brændsler, hvilket i sidste ende er en fordel for vores kunder og deres varmepris.”

Varmechef E.ON

Søren Baungaard Sørensen

er der faktisk ikke mange, der kan længere,” siger Søren Baungaard Sørensen.

Gasmotorerne spiller fortsat en vigtig rolle i E.ON’s produktionsmiks. De kan både producere varme og levere el til elnettet, når behovet opstår.

”Vi har mange års erfaring i at drifte og vedligeholde de her anlæg, og vi sørger for, at de er klar til at agere på rådighedsmarkedet. Det betyder, at vi kan hjælpe med at balancere elnettet – og samtidig skabe en økonomisk gevinst, som i sidste ende kommer vores kunder til gode,” forklarer han.

Stærk driftskultur og bredt produktionsmiks

E.ON arbejder med et bredt produktionsmiks af gas, flis, træpiller, el og varmepumper. Det giver fleksibilitet til løbende at optimere driften efter pris og tilgængelighed.

“Vi har én fælles varmepris på tværs af vores fem fjernvarmeområder og et bredt produktionsmiks. Det betyder, at vi er mere robuste og fleksible over for eventuelle stigninger i brændsler, hvilket i sidste ende er en fordel for vores kunder og deres varmepris,” siger Søren Baungaard Sørensen.

E.ON Danmark kunne i 2025 fejre sit 25 års jubilæum Målet for de kommende år er både at styrke varmeforretningen og udnytte den tekniske ekspertise til at tilbyde serviceydelser for andre. En vigtig del af E.ON’s DNA er nemlig evnen til selv at håndtere teknikken.

”Når noget går ned, kan vi selv tage skruenøglen og få anlægget i gang igen. Hver dag et kraftvarmeanlæg står stille, koster mange penge i tabt produktion. Derfor er det afgørende, at vi kan reagere hurtigt.”