Skip to main content

Bjørn & Byskov_Berlingske

Page 1


UGENS LIEBHAVERI

STRANDVEJEN 110A, 3070 SNEKKERSTEN

Kontantpris: 13.000.000 kr.

Ejerudgift pr. md.: 6.499 kr.

Type: Villa

Boligareal: 168 m2

Grundareal: 745 m2

Udhus: 40 m2

Værelser: 3

Opført/ombygget: 1976/2018

Energimærke: A2020

Ring og aftal tid for privat fremvisning

Bjørn & Byskov

Rasmus Vorre tlf. 20 35 05 20 eller

Christian Byskov tlf. 20 54 29 29

STRAND MED EGET HUS

Bo nemt og bekvemt i et hus hvor nuværende ejer har gennemgået hver centimeter fra kolak til kvist. Matriklen stopper ikke ved havelågen. På den anden side af Strandvejen ligger ejendommens private strandgrund; et lille, men veludstyret stykke kystlinje med både badebro, strandhus og sauna. Et sted at mærke årstiderne på tæt hold. Der er 180 graders udsigt, og den er aldrig den samme – fra sølvgrå til blodrød til dybblå og alt derimellem.

Villaen er af nuværende ejer totalrenoveret og ombygget med en ingeniørs grundighed og en arkitekts blik for detaljen. Der blev lagt nyt tag med kviste, og hele gavlen blev til et glasparti direkte vendt mod solopgangen. Siden har huset fået ny træfacade, vinduer, ovenlys, el, kloak.

Der er snedkerkøkken med bordplade i kvartsit, terrasser

i IPE-træ og diskret teknologi i vægge, tag og gulv. Selv solcellerne er tænkt ind som en naturlig del af helheden. Ingen behøver løfte så meget som en doven finger. Dertil er der to anneks med ovenlys, værksted, plads til gæster og store terrasser, hvor livet kan leves udendørs det meste af året.

Gennem århundreder har Snekkersten levet med og af havet. Her lå fiskerboderne, hvor bønderne midlertidigt slog sig ned om sommeren for at trække garn, længe før fiskerlejet blev fast beboet.

Navnet stammer fra snekkerstenen – den store sten i strandkanten, der gav stedet identitet allerede i 1500-tallet. Siden da har krige, storme og tidens tand ændret kysten mange gange, men rytmen mellem hav og land består.

Af Martin Andersen

UDLEJNING GIVER BOLIGEJERE EN EKSTRA MULIGHED

Boligmarkedet forbindes ofte med køb og salg. Et hjem skifter hænder, en handel falder på plads, og nøglerne overdrages.

Alligevel opstår der mange situationer, hvor en bolig ikke nødvendigvis skal sælges. Nogle boligejere arbejder i udlandet en periode.

Andre venter på bedre markedsvilkår. For nogen handler det om fleksibilitet i en overgangsperiode.

Hos ejendomsmæglerfirmaet Bjørn & Byskov har udlejning derfor fået en tydelig plads i forretningen. Ambitionen er enkel: kunderne skal kunne få hjælp til deres bolig gennem hele livet - uanset om behovet er salg, køb eller udlejning.

“Det var faktisk tanken bag udlejning helt fra starten af. Vi vil hjælpe vores kunder i alle de situationer, de kan stå i, når de skal flytte,” siger Christian Byskov, indehaver og ejendomsmægler hos Bjørn & Byskov.

Den tilgang betyder, at en bolig ikke nødvendigvis skal passe ind i én bestemt model. Den kan være til salg og

til leje på samme tid. Den kan udlejes midlertidigt, mens ejeren arbejder i udlandet. Eller fungere som en løsning i en periode, hvor markedet ikke giver den ønskede salgspris.

De sociale medier og netværk finder de rette lejere

Bjørn & Byskov arbejder primært i København, på Frederiksberg og i kystkommunerne nord for hovedstaden. Det er områder, hvor efterspørgslen ofte kommer fra internationale medarbejdere og familier, der flytter til Danmark gennem deres arbejde. Her spiller netværk en stor rolle.

“Vi har et fast netværk af relocation-agenter og kontakter i internationale virksomheder. De ringer ofte direkte til os, når en medarbejder skal flytte til Danmark,” siger Christian Byskov.

Relocation-agenter hjælper virksomheder med at finde bolig til medarbejdere, der flytter mellem lande. Det betyder, at mange boliger hurtigt finder lejere gennem professionelle forbindelser.

Samtidig arbejder Bjørn & Byskov ofte diskret, fordi mange af boligerne ligger i den dyrere del af markedet.

“Boligerne er tit ret særlige og kan være meget eksklusive. Derfor foregår udlejningen ofte gennem vores eget netværk og sociale medier, hvor bolige kan markedsføres uden adresse. Det betyder også at udlejer kan være særlig selektiv i processen”

Mange faldgruber ved udlejning

At udleje sin bolig kan ved første øjekast virke enkelt. I praksis rummer det en lang række regler, som hurtigt kan blive komplekse.

Lejelovgivningen er omfattende, og fejl kan få konsekvenser for boligejeren. Derfor er erfaring og juridisk indsigt afgørende.

“Boliglejeloven er ikke for småbørn. Det er en lovgivning med mange regler, og man skal holde tungen lige i munden, for at sikre udlejer” siger Christian Byskov.

Netop derfor har Bjørn & Byskov valgt en model, hvor udlejning håndteres af uddannede ejendomsmæglere med mange års erfaring. Magnus Bentsen og Feodora Holm står i spidsen for udlejningsdelen.

Magnus Bentsen har arbejdet med boligudlejning siden 2015 og blev uddannet ejendomsmægler i 2017. Feodora Holm har været ejendomsmægler siden 2016 og har i flere år arbejdet målrettet med udlejning i branchen. Det giver ifølge Christian Byskov en væsentlig forskel for boligejeren.

“Det er faktisk ret sjældent, at man ringer til nogen for at udleje sin bolig og møder uddannet personale, der håndterer udlejningen. Her er det folk med lang erfaring og faglig, der sikrer at alt kører smertefrit for alle parter.

En tryg proces for udlejeren

Hvad enten det er rengøring, snefejning eller vindues pudsning, så har vi et hold klar. Boligejerne skal ikke være viceværter - vores folk klarer det hele fra A-Z

Det handler i høj grad om at skabe tryghed for boligejeren.

“Man skal virkelig overveje, hvor meget man selv vil være involveret i udlejningen. Vores model er lavet, så vi håndterer alle aspekter af processen,” siger Christian Byskov.

Flexibelt alternativ til et salg Udlejning bliver ofte relevant i livssituationer, hvor fremtiden

ikke er fuldt afklaret. Nogle boligejere flytter midlertidigt til udlandet. Andre ønsker at vente med at sælge, fordi markedet ikke matcher forventningerne. For nogle er det et spørgsmål om timing.

“Det kan være en familie, der skal arbejde i udlandet i to år og ikke ved, om opholdet bliver forlænget. Så vælger de at udleje deres bolig i stedet for at sælge,” forklarer Christian Byskov. Andre gange er udlejning en måde at skabe ro i en periode, hvor boligmarkedet ikke giver den ønskede pris.

“Der kan også være boligejere, som vurderer, at prisen ikke er rigtig lige nu. Så vælger de at leje ud i nogle år og tage stilling senere.”

Udlejning kan derfor fungere som et fleksibelt alternativ til et hurtigt salg.

Store boliger i attraktive områder

Efterspørgslen koncentrerer sig især om større lejligheder og villaer i attraktive kvarterer.

Det gælder både centrale adresser i København og områder længere nordpå langs kysten.

“Vi ser især efterspørgsel på store lejligheder i København og på villaer i Nordsjælland. Det er typisk familier eller internationale medarbejdere, der søger den type boliger,” fortæller Christian Byskov.

En boligstrategi gennem hele livet Udlejning er derfor ikke blot en ekstra service. Den er en del af et større boligperspektiv.

Hos Bjørn & Byskov arbejder man ud fra tanken om, at kunderne kan have brug for forskellige løsninger gennem hele livet - og at en ejendomsmægler skal kunne følge med. “Vi ønsker at være en ejendomsmægler, man kan bruge hele livet,” siger Christian Byskov. For nogle betyder det et hurtigt salg. For andre en midlertidig udlejning. Og for mange boligejere viser det sig, at fleksibiliteten gør det lettere at træffe den rigtige beslutning om boligen.

Læs mere på www.bjørnbyskov.dk

I SVALEHØJDE TIL MAGTENS KORRIDOR

Store lejligheder med elevator og altaner på Gammelholm er en sjældenhed i sig selv.

På fjerde sal finder man freden og fuglekvidderen og følger solens gang fra morgen til aften. Renoveret fra A til Å uden et eneste kompromis.

En dygtig arkitekt har givet lejligheden en ny grundplan og nerve – med køkkenet fra Københavns Møbelsnedkeri som centrum med plads til de mange. Herfra, dobbeltdøre ud til stor og solrig altan.

To store badeværelser og detaljer, der vil vende mundvigene opad på selv de mest kræsne kendere. Ikke mindst gulvvarme overalt (!). 3 rummelige soveværelser - et med walk-in, eget badeværelse og fin fransk altan til at lufte dynerne på.

Tre store stuer med smuk fordeling mellem hinanden via den diskrete og elegante bue bygningen har. Disse består af en

stor spisestue med plads til 12-14 personer.

Bibliotek / kontor med den smukkeste indbyggede reol og ikke mindst opholdsstuen med det flotteste kig ad Holbergsgade og solnedgang over Christianborg. Her er egetræ, messing, ølandssten og stukkaturkunst. Overlegent og overlækkert. I midten af ejendommen gemmer sig et gårdmiljø, der er så veludført, at Københavns Kommune har præmieret det.

Fra hoveddøren er der kun en elevatortur ned til alt det, folk rejser fra den anden side af kloden for at besøge i det smukkeste København.

Skuespilhuset, Operaen, Amalienborg, Marmorkirken, Nyhavn. Butikker, gallerier og restauranter i alle klasser.

Cort Adeler, det lyder fornemt, og det var den norskfødte søhelt også. Han stod i spidsen for flåden under Svenskekrigene, mens verden var delt mellem stormagter og søkort, og endte som generaladmiral i København. For sin indsats fik han både ære, adel – og til sidst en gade opkaldt efter sig.

Dengang var Gammelholm en del af Søværnets Orlogsværft, men i dag er det en fredelig enklave, en af de mest eftertragtede i Indre By, omgivet af kanaler, klassiske ejendomme og kultur.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook