Paragraf marts 2026

Side 10

Den Højeste Ret: Culpa con Carne

Side 14

Hvem skal erstatte din dims

Side 27

Hvorfor idømmes flere personer forvaring

Fokus

Kristian Vilstrup - Om ledelse, international ret og modet til at tage ansvar

Kom og vær med

Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er.

Vi glæder os til at se dig!

Da jeg skrev min første leder som formand for Paragraf, skrev jeg, at jeg synes, at forandring er grænseoverskridende. At det kan føles utrygt at træde ind i noget nyt – også selvom man selv har sagt ja til det. Jeg husker tydeligt følelsen af at overtage ansvaret, pennen og retningen for vores blad.

Nu skriver jeg min sidste leder.

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er forandring stadig grænseoverskridende. Men jeg ved også, at den ofte er nødvendig. At den skaber bevægelse. At den udvikler os. Tiden som formand har været krævende, lærerig og helt enormt givende. Det har været et privilegium at få lov til at sætte retning, samle mennesker og være en del af det fællesskab, der gør Paragraf til mere end bare et studenterblad.

Leder

Vi lever i en tid, hvor verden omkring os synes mere urolig end længe. Krig, internationale spændinger og politisk usikkerhed fylder nyhedsstrømmen, og begreber som international ret og sikkerhed er ikke længere fjerne størrelser fra pensum, men noget der mærkes helt tæt på. Derfor finder jeg også denne udgaves fokusartikel ekstra spændende og relevant. Her møder vi Kristian Vilstrup, der har bevæget sig fra Forsvarets internationale missioner til strategisk ledelse og performanceoptimering i det private erhvervsliv. Hans karriere illustrerer, hvordan juridisk faglighed kan omsættes i praksis – i krydsfeltet mellem international ret, sikkerhed, ledelse og konkrete beslutninger med virkelige konsekvenser. Det er en påmindelse om, at jura ikke kun er paragraffer, men ansvar, værdier og handling.

Og netop fordi forandring er et vilkår, er det også tid til at give stafetten videre. Jeg vil gerne byde Anushree varmt velkommen som ny formand for Paragraf. Hun går ikke selv på jura, men HA jura – og det er i sig selv en spændende forandring for bladet. Nye perspektiver styrker et fællesskab, og jeg er ikke i tvivl om, at hun vil sætte sit eget præg på Paragraf og føre det videre med både engagement og nye idéer

Tak fordi I har læst med. Tak for tilliden. Og tak for et helt år som formand for Paragraf.

Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk

Evalotte Schultz Pedersen - Chefredaktør

Julefrokost

Vinsmagning

Nysgerrig på ELSAs sociale arrangementer?

Vin og Petanque

Alumne-netværk

Tour de Fredagsbar

Bouldering

Udlandstur

Og meget mere!

Nordic Officer’s Meeting Foreningshygge-aftener

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 16, bygn.1410

8000 Aarhus C.

Kontor: Bygning 1326, lok. 225

E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Evalotte Schultz Pedersen, chefredaktør

Ellen Marie Linnebjerg, IT-redaktør

Josephine Naomi Christoffersen, sekretær

Olivia Dannesboe, kasserer

Nicoline-Emilie Frandsen, webmaster

Nicole Patell, PR-ansvarlig

Adam Okoniewski

Alberte Sigbrit Nielsen

Amalie Caspersen

Amalie Kirkegaard Nørrum

Anushree Srithar

Celeste Sophie Christensen

Emilie Sloth Høg

Emma Tinggaard

Jakob Kondrup Jensen

Kristian Harald

Lukas Ingel Christensen

Lærke Amalie Mosegaard

Mads Højgaard Bech Hald

Markus Lomholt

Mathilde D. Mortensen

Maria Bjerrum Larsen

Marie Hejndorf

Mille Friis Knudsen

Ralia Almas

Sandra villemoes

Sille Dølby

Sophie Qvist Krüger

Side 6

Indhold

Fokus: Kristian Vilstrup - Om ledelse, international ret og modet til at tage ansvar

Side 10

Den Højeste Ret: Culpa con Carne

Side 12

Paragraf anmelder og ranglister klassefesten

Side 14

Hvem skal erstatte din defekte dims

Side 16

Horoskoper

Side 24

Hvad siger din Go To-drikkevare om dig?

Side 26

Paragraf fra gemmerne

Side 27

Hvorfor idømmes flere personer forvaring

Side 28

Paragraf fra gemmerne

Side 30

Debatten om yarn bombing af nøgne damer er nået til Folketinget

10

Layout: Ellen Marie Linnebjerg (ansvh.) Alberte Sigbrit Nielsen (s. 24-25)

Annonce: Evalotte Schultz Pedersen Oplag: 100 eksemplarer

Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk

Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

14

24

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Evalotte Schultz Pedersen er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Kristian Vilstrup - Om ledelse, international ret og modet

til at tage ansvar

Der findes karriereforløb, der kan tegnes som lige, tydelige linjer, eksempelvis forløbet fra stud.jur til fuldmægtig og senere endnu til advokat. Og så findes der de karriereforløb, hvor linjerne først for alvor bliver tydelige, når man kigger bagud.

Kristian Vilstrups karriere hører klart til den sidste kategori.

Fra Forsvarets hierarkiske strukturer og internationale missioner til en global, privat virksomhed med fokus på høresundhed er springet markant. Alligevel insisterer han på, at karrierebevægelsen ikke er et brud, men en forlængelse.

For under overfladen har de samme spørgsmål været styrende hele vejen igennem: Hvor og for hvem kan jeg gøre en reel forskel? Hvilke værdier kan jeg stå inde for i forbindelse med det arbejde? Og hvordan omsætter man ansvar, juridisk såvel som ledelsesmæssigt og menneskeligt i situationer, hvor de vigtige beslutninger sjældent kan udskydes til når alle brikker er faldet på plads?

Faglighed er ikke en titel, det er et ansvar

Når samtalen falder på karriere og kompetencer, starter Kristian Vilstrup et andet sted, end man som jurastuderende måske ville forvente. Det handler ikke om at vælge det “rigtige” speciale eller den mest prestigefyldte stilling, men om at opbygge en faglighed, uanset hvor man ender henne, som man kan stå på mål for, også når den faglighed udfordres arbejdsmæssigt.

Faglighed er ifølge Kristian fundamentet

for alt andet. Ikke blot faglighed som et udslag af viden, men som evnen til at skabe overblik og træffe de mest effektive beslutninger under pres. Den faglighed tager tid at opbygge, og den kan midlertidigt forringes, eksempelvis ved jobskifte eller når man tiltræder nye ansvarsområder. Alligevel er den uomgængelig, hvis man vil have følgeskab – hvad enten man leder soldater i en international mission eller arbejder i en kompleks, privat organisation, som Demant eller som advokat på et advokatkontor.

Samtidig advarer han mod at gøre faglighed til et spørgsmål om karakterer alene, som der ellers kan være en tendens til på jurastudiet, og i samfundet generelt. Karakterer er øjebliksbilleder, understreger han. Det afgørende er, om man har gjort sit yderste for at forstå stoffet og kan se sig selv i det faglige niveau, man leverer, om det så glipper til eksamenen er sekundært. For ham hænger faglighed tæt sammen med nysgerrighed og refleksion – og med viljen til at justere kursen, når noget ikke lykkes. Faglighed må derfor bæres af tre støttelementer; samarbejde, ordentlighed og initiativ. Målrettethed er kernen i de fire principper, og bør være det i alt hvad man laver, sagt med andre ord; hvad skal det jeg gør nu føre til?

At turde lave fejl – og at lære af dem I både Forsvaret og det civile erhvervsliv har Kristian Vilstrup erfaret, at fejl er en naturlig konsekvens af produktivitet. Problemet opstår først, når fejlene gentages uden refleksion eller når berøringsangsten for at fejle fører til passivitet. Derfor mener Kristian også, at nulfejlskulturen bør lade livet, og at man i stedet skal skabe et rum, hvor det at fejle er naturligt, og hvor man i stedet lærer og reflekterer over sine fejl: Hvad skulle jeg have opnået, og hvordan kommer jeg derhen næste gang?

Derfor er psykologisk tryghed et nøgleord i hans ledelsesforståelse. At kunne sige højt: “Jeg har lavet en fejl – hvordan løser vi det?” kræver mod, men er ifølge ham et langt stærkere udgangspunkt end nulfejlskultur og stilstand. Refleksion er en færdighed, der skal trænes, og erkendelsen af fejl er første skridt mod at blive ved med at udvikle sig.

Det er en pointe, der også taler direkte ind i studielivet. Jurauddannelsen er bred, og det er umuligt at mestre alle fag på samme niveau. Det vigtige er derfor at prioritere, opbygge et solidt fundament og bevare nysgerrigheden – frem for at jage perfekte resultater overalt.

Blå bog

Navn: Kristian Vilstrup

Uddannelse:

• Master (kandidat) of Social Science in International Security and Law, Syddansk Universitet (2019–2021)

• Bachelor i Military Operations and Leadership, Hærens Officersskole (2012–2015)

• Videregående militær uddannelse på bataljons- og brigadeniveau, Hærens Officersskole

Nuværende stilling:

• Director, Global Amplifiers Production, Demant (2025–)

Tidligere erfaring (udpluk):

• Management Assistant, Global Operations, Demant (2024–2025)

• Kompagnichef, Den Kongelige Livgarde (2022–2024)

• Senior Project Manager, Den Kongelige Livgarde (2020–2022)

• Holdfører og kursusleder, Sergentskolen (2019–2020)

• Flere leder- og projektlederstillinger i Den Kongelige Livgarde (2015–2019)

International erfaring:

• Udsendt til Irak som del af Operation Inherent Resolve (2017) som Combat Training Team Commander med ansvar for træning af irakiske styrker.

Faglige nøgleområder:

• Ledelse og organisationsudvikling

• International ret og sikkerhed

• Strategi, projekt- og forandringsledelse

• Performanceoptimering og KPIstyring

Ledelse, når konsekvenserne er virkelige Nogle af Kristian Vilstrups mest formative erfaringer som leder ligger langt fra mødelokaler og PowerPointslides. I 2017 var han udsendt til Irak som en del af Operation Inherent Resolve, hvor opgaven var at uddanne og træne irakiske styrker i indsatsen mod terrorisme. Ledelsesopgaven var både spændende og krævende, og stillede store krav til planlægning, kulturforståelse og kommunikation –ofte via tolke.

Senere fulgte rollen som kompagnichef ved Den Kongelige Livgarde med ledelsesansvar for op mod 450 medarbejdere. Her var udfordringen mindre direkte dramatisk, men mindst lige så kompleks: at skabe ensretning i uddannelsen af soldater, at sikre kvalitet, at være synlig som leder og samtidig håndtere en hverdag med mange parallelle opgaver, både de ceremonielle opgaver ved Livgarden, den operative uddannelse af fremtidens soldater og samtidigt at facilitere fundamentet for deres videre karriere i Forsvaret.

Fælles for erfaringerne er erkendelsen af, at følgeskab ikke opstår af sig selv. Det kræver autenticitet og synlighed – og viljen til at være der, hvor det gør mest ondt. Ledelse handler ikke om at spille en rolle, men om at være loyal over for sit eget kompas. Det gennemskues hurtigt, hvis man forsøger at være noget eller nogen, man ikke er.

Jura i spændingsfeltet mellem regler og realiteter

Som leder i Forsvaret opererer man i et komplekst juridisk landskab. Afhængigt af situationen er man underlagt national ret, militær strafferet eller den humanitære folkeret, herunder eksempelvis Genevé-konventionerne. På det taktiske niveau står soldaten derfor ikke og overvejer konkrete paragraffer i situationen, men handler inden for indarbejdede standarder,

der udspringer af folkerettens/krigens loves nøgleprincipper: proportionalitet, distinktion, militær nødvendighed og humanitet. I den daglige ledelse er det juridiske ansvar som leder for soldater på skarpe opgaver derfor også et andet. Man har netop ansvaret for, at de soldater man har ansvaret for, altid arbejder ud fra disse principper, navnlig fordi de ikke har den samme teoretiske faglighed som man selv har.

For Kristian var krigens love ikke et abstrakt teoretisk lag, men noget, han lagde stor vægt på – særligt under udsendelsen til Irak. Når virkeligheden ikke matcher reglerne perfekt, handler man efter bedste evne og søger sparring, hvis det er muligt. Igen må man henholde sig til de ovennævnte principper, faglighed, initiativ, samarbejde og ordentlighed, principper der er med til at danne grundlaget for beslutninger, som i sidste ende er ”ganske almindelig sund fornuft”.

Alligevel insisterer han på, at juraens rolle i en verden præget af konflikter, politisk usikkerhed og nye teknologier er helt central. Juraen forhindrer ikke krige, men den kan begrænse skade, beskytte civile og kritisk infrastruktur. Også selvom reglerne i dag står på et mere udfordret fundament, må de ikke opgives. Tværtimod bliver opgaven for kommende jurister at insistere på deres relevans og videreudvikling, også i en usikker verden, hvor konflikterne er trukket op. Ifølge Kristian må man erindre at Folkeretten, krigens love og bl.a. Genevekonventionen eksisterer af en årsag, navnlig på baggrund af levede erfaringer på slagmarken.

Hvis man selv går med en interesse for international ret og sikkerhed i maven, så anbefaler Kristian både reserveofficersuddannelsen og linjeofficers uddannelsen på Hærens Officersskole, og den efterfølgende tjeneste i Forsvaret, hvor man får

muligheden for at omsætte ens teoretiske viden til praktiske, skarpe situationer.

Skiftet til det private – og den røde tråd Efter 14 år i Forsvaret valgte Kristian Vilstrup at skifte spor og tage sine erfaringer med ind i det private erhvervsliv. Beslutningen var forbundet med usikkerhed, men blev lettere af to forhold: værdimæssigt match og relationer med kendskab til den nye organisation.

Hos Demant fandt han et værdigrundlag, han kunne spejle sig i. Hvor opgaven tidligere handlede om fredsbevarende operationer, handler den nu om at forbedre hverdagen for så mange mennesker som muligt gennem høresundhed. Midlet er et andet, men meningen den samme, at gøre en forskel.

Til studerende, der føler sig overvældede af karrierevalg, er rådet derfor ikke at finde den perfekte plan, men at stille sig selv ærlige spørgsmål om motivation, værdier og mening. Mod er nødvendigt –men netværk og nysgerrighed kan gøre springet mindre risikabelt, hvilket er vigtigt at huske, uanset hvor man er på studiet, og hvilken vej man overvejer at gå.

MadsHøjgaardBechHald

Den Højeste Ret: Culpa con Carne

AnushreeSrithar

Der findes to slags mennesker i denne verden; dem, der spiser chili con carne med ris og dem, der insisterer på, at det skal spises uden. Sidstnævnte hævder hårdnakket, at risene er et unødvendigt bilag til hovedretten. Førstnævnte vil omvendt mene, at chili uden ris i bedste fald er en principiel fejllæsning - og i værste fald blot kødsovs med attitude.

Spørgsmålet er derfor: Hvornår er der tale om chili con carne, og hvornår bevæger vi os over i det, man med en vis præcision kunne kalde ”kødsovs uden pasta”? Er ris en integreret del af rettens identitet eller blot et accessoires uden retskraft?

I denne artikel foretager vi ikke en grundig (og lettere sulten) undersøgelse af sagens faktum, dog præsenteres en opskrift, der forhåbentligt kan samle parterne om ét fælles standpunkt: ris skal i.

Ingredienser (4-5 portioner)

• 400 g økologiske flåede tomater

• 4 spsk. soltørrede tomater i tern

• 230 g kidney bønner

• 400 g hakket oksekød

• 2 kogeposer ris

• 1 løg

• 3 fed hvidløg

• 1 chili

• 1 tsk chiliflager

• 1 tsk spidskommen

• 1 tsk kanel

• 1 oksebouillonterning opløst i 1 dl vand

• 3 spsk. olie til stegning

• Salt og peber

Valgfri tilbehør

• 1 pose tortilla chips

• 250 g creme fraiche 18%

Jeg startede med at varme olien op ved lav til middel varme i en sauterpande. Derefter tilsatte jeg spidskommen, kanel, chili og hvidløg og lod det stege et par minutter, mens jeg rørte rundt. Jeg tilføjede dog for meget kanel, så vær påpasselig med at tilsætte det ud fra øjemål. Jeg skruede lidt ned for varmen og kom de hakkede løg i. Jeg rørte rundt, indtil løgene var bløde, og så tilsatte jeg oksekødet og brunede det ved høj varme.

Herefter kom jeg flåede tomater, soltørrede tomater og oksebouillon i gryden. Jeg købte flåede tomater ved en fejl, i stedet for hakkede tomater, så jeg brugte et par minutter på at mase de hele tomater. Jeg lagde låg på og lod det hele simre i cirka en halv time.

Da det havde simret, smagte jeg saucen til. Den skulle have mere power, så jeg tilsatte lidt ekstra chili. Så tilføjede jeg bønnerne og lod retten varme godt igennem i omkring 5 minutter.

Til sidst tog jeg gryden af varmen. Jeg sluttede af med at smage til med salt og peber.

Vedrørende risene, startede jeg med at fylde en gryde godt op med vand, så der er rigeligt til, at poserne kan være dækket helt. Jeg tilsatte lidt salt og bragte vandet i kog.

Da vandet kogte, lagde jeg kogeposerne med ris ned i gryden. Jeg lod dem koge uden låg i cirka den tid, der står på pakken.

Da risene var færdige, tog jeg poserne op med en gaffel og lod dem dryppe af i vasken et øjeblik. Jeg klippede forsigtigt et hjørne af posen op og hældte risene ud i en skål. Her skal man passe på dampen. Til sidst rørte jeg dem let igennem med en gaffel, så de blev luftige.

Jeg serverede min chili con carne med tortilla chips, ris og lidt creme fraiche.

PARAGRAF anmelder og ranglister klassefesten

I anledning af premieren på Klassefesten 4 – Venner for livet har PARAGRAF genset hele sagaen – fra de første pinlige gensyn til midtlivskrisens absolutte klimaks. Her får I ultrakorte (men kærlige) anmeldelser samt ranking af alle 4 film:

Klassefesten 1 “Klassefesten”

Tre gamle gymnasievenner – rockstjernen med storhedsvanvid, den nyskilte og lettere depressive romantiker og familiefaren, der mærker både alder og tyngdekraft – mødes til 25 års jubilæumsfest. Det bliver en aften, hvor midtvejskrisen får frit løb, og værdigheden parkeres ved garderoben.

Denne film er skruppelløs lavkomik serveret uden filter. De semiseriøse overvejelser om maskulinitet og svær kærlighed føles mest som en undskyldning for flere pinligheder. Men kemien mellem Kopernikus, Lyby og Berthelsen bærer det hele hjem. Den er både pinlig og indimellem virkelig sjov. Vi i Paragraf var underholdt fra start til slut - men der blev også krummet rigeligt tæer.

Klassefesten 2 “Begravelsen”

Rockalbum flopper, ægteskaber knager, ekskærester spøger –og midt i en polterabend får en gammel rival hjertestop på et bowlingtoilet. Begravelsen bliver startskuddet til en kæde af absurde og stadigt mere vanvittige begivenheder.

Toeren skruer op for tempo, præcision og selvironi. Humoren er stadig grov (meget grov), men den rammer oftere plet og føles mindre desperat end i etteren. Latteren stiger i decibel hele vejen frem mod den klimaktiske begravelse, og trioens kemi er smittende. Der er platheder, ja – men også kompromisløs komik og et plot, der faktisk driver filmen frem. Vi i Paragraf mener, at filmserien rammer toppen her.

Klassefesten 3 “Brylluppet”

Andreas bliver bedt om at være gudfar til sin ekskones barn –hvilket han naturligvis tager som en personlig fornærmelse. Samtidig roder vennerne ham ud i en tur, der skal skaffe ham en kæreste inden barnedåben. Kaos, forsmået stolthed og glemte familiemedlemmer følger trop.

Treeren vil gerne være både farce og følelsesdrama – og snubler lidt mellem de to. Der er gode øjeblikke og fortsat stærk kemi mellem hovedrollerne, men energien føles mindre sprudlende. Hvor toeren havde overskud, virker denne mere anstrengt. Den er ikke uden grin, men man savner et godt plot. Dog var vi vilde med scenerne med Andreas’ far.

Klassefesten 4 “Venner for livet”

Niels får besked om, at han er kræftfri, men kroppen makker ikke helt ret. Thomas og Andreas kaster sig heroisk (og katastrofalt) ud i projekt “genoprejsning”, mens guldbryllup, sangvalg og venskab sættes på prøve.

Fjerde film gør impotens til gennemgående tema og tester, hvor langt publikum vil gå i solidaritet med trioen. Der satses tungt på plat komik, og niveauet går i visse scener ned på meget lavt niveau. Enkelte sidehistorier tilfører lidt varme, men filmen kører ofte i ring om den samme joke. Kemien mellem de tre holder stadig noget oven vande – men det er serien på overtid. Der blev dog alligevel grint løs i biografen, hvorfor filmen ikke var helt spildt.

Paragrafs dom

Sjoveste:

1. Klassefesten 2

2. Klassefesten 4

3. Klassefesten 3

4. Klassefesten 1

Bedste plot:

1. Klassefesten 2

2. Klassefesten 1

3. Klassefesten 3

4. Klassefesten 4

Overall bedst

1. Klassefesten 2

2. Klassefesten 3

3. Klassefesten 1

4. Klassefesten 4

Hvem skal erstatte din defekte dims?

Du kender det sikkert godt. Du har lige købt et par nye handsker. Du er utrolig glad for dem. Dine fingre er varme, og du får komplimenter konstant. MEN det viser sig, at syningen ved den venstre tommelfinger ikke holder, syningen går op, og handsken er ubrugelig. Det kan da ikke passe, du har lige købt dem! Men du kommer hurtigt i tanke om, at du bor i Danmark og derfor kan klage til ham, der har solgt dig den defekte handske, så du kan få dig et par nye. Måske kan du endda få pengene tilbage, så du kan bruge dem på de endnu flottere handsker, som du havde udset dig i forgårs. Det kan du udelukkende på grund af de forbrugerbeskyttelser, der er indskrevet i loven.

Forholdet mellem forbrugere og virksomheder er præget af en markant ulighed, hvor firmaerne besidder betydelige ressourcer, mens forbrugerne er relativt svage. Dansk lovgivning, som regulerer dette forhold, er kendt for at give forbrugerne rettigheder, der skal styrke forbrugerne, så de får en reel chance mod de store konglomerater. Men hvordan forholder det sig i praksis? Når man kigger tingene efter i sømmene, viser det sig desværre, at der er stor afstand mellem lovgivningens hensigt og den faktiske virkelighed. Virksomheder i Danmark får - med statens stiltiende accept - mulighed for at afskære forbrugerne fra deres rettigheder.

Lovgivningens formål er at regulere forholdet mellem forskellige parter, hvilket inkluderer forholdet mellem virksomheder og forbrugere. Meget af forbrugerbeskyttelsen i dansk ret stammer fra EU-retten, som er implementeret i dansk lov. Et højt niveau af forbrugerbeskyttelse sikrer tillid mellem forbrugere og virksomheder og bidrager til et velfungerende marked1 Forbrugerne skal beskyttes, idet de som oftest er den svageste part.

Det er måske overraskende, men fru Hansen har simpelthen ikke så mange penge som Elgiganten. Derfor stiller lovgiveren sig selvfølgelig på fru Hansens side for at udligne dette misforhold. Hvis fru Hansen køber et par høretelefoner til 250 kr. hos Elgiganten, som går i stykker efter et par uger, kan hun bruge sine lovfæstede rettigheder til at få høretelefonerne repareret, skiftet ud eller slet og ret få sine hårdt tjente penge tilbage.

Problemet er blot, at det kan fru Hansen ikke. Elgiganten vil anvende forskellige tricks over for fru Hansen. Først vil Elgiganten true fru Hansen med at opkræve et undersøgelsesgebyr, hvis de efter at have undersøgt høretelefonerne beslutter, at de ikke er omfattet af købelovens regler. De kan endda finde på at reparere varen for hendes regning. Da gebyrets størrelse overstiger høretelefonernes værdi, begynder fru Hansen at overveje, om det overhovedet er besværet værd. Nu er det ikke kun de oprindelige 250 kr., der er på spil, men også et undersøgelsesgebyr på 350 kr. Hun skal jo også have penge nok til banko og tarteletter på fredag. Elgiganten har formået at forvandle en simpel klage

1Dette fremgår af EU-direktivernes præambler.

til en økonomisk risiko med meget dårligere odds end banko. Måske skulle hun bare købe et par nye høretelefoner og bruge resten af pengene på en is? En fornuftig tanke, men faktisk er den trist. For fru Hansen behøver slet ikke at købe en is, hun er allerede blevet lagt på is af den danske lovgiver, som tillader, at Elgiganten kan sanktionere fru Hansen finansielt for - ifølge dem - uberettiget at klage over en defekt vare, som de så barmhjertigt har beriget hende med. Fru Hansen klager, Elgiganten dømmer, og fru Hansen ender med at skulle betale, hvilket efterlader hende trist fredag aften med Mozarts femte symfoni i kun venstre øre. Retfærdigt? Næppe.

Men det kan da ikke passe, tænker man. Fru Hansen kan jo klage til en myndighed, som sikkert giver hende medhold. Hun har jo ret! Det er en sandhed med modifikationer. Grænsen for at indbringe en klage til Forbrugerklagenævnet ligger på 1110 kr. Fru Hansen var for sparsom. Lidt trist for hende. Hun bliver simpelthen straffet for at tage fornuftige økonomiske beslutninger. Men hvad med en domstol? Dyrt! Og et stort firma har ingen problemer med at sende sagen til deres juridiske afdeling. Sådan

én har fru Hansen ikke derhjemme. Hendes barnebarn har haft erhvervsjura i gymnasiet, men advokatbistand kan han ikke give. Så stakkels fru Hansen er forsvarsløs. Den gode danske lovgiver har overladt hende til Elgigantens nåde og unåde.

Hvordan kan det være? Det er et godt spørgsmål, og det bør stilles til den danske lovgiver. For jeg har faktisk ikke

noget godt svar på det. EU-lovgivningen er nemlig mere fordelagtig for forbrugeren. Mine venner og familie, som bor i andre EU-lande, har aldrig oplevet nogen undersøgelsesgebyrer. Dette ser ud til at være et rent dansk fænomen. En af de få danske ting, som vi ikke burde være stolte af.

Det ville være så godt at kunne tænke på det som en David mod Goliat-historie.

David slynger bøssen og pladask, så ligger Goliat der. Men nej - en slyngel har glemt at give David slyngen og fortæller ham endda, at de fem sten, han har, er i verdensklasse.

Så måske er det på tide at gøre noget ved det, så David kan være David, og fru Hansen ikke skal røvrendes af en gigant?

Horoskoper

Marts markerer overgangen fra vinterens mørke til forårets håbefulde og spirende energi. Det vil være en måned med nye begyndelser, men erfaringer fra årets første måneder vil samtidigt bæres videre. Månedens tema vil derfor være fornyelse - både mentalt og praktisk. De fleste vil opleve en styrket motivation til at handle på planer, som tidligere kun har været tanker eller foretage små justeringer, som kan skabe store forandringer. Marts vil derfor være måneden, der inviterer til at finde balancen mellem handling og refleksion.

Vædderen (21. marts – 19. april)

I marts vil du opleve et frisk pust af energi, som vil give dig lyst til at tage initiativ og komme i gang med planer, du længe har overvejet eller udsat. Grib chancen og tag springet, men pas på ikke at presse dig selv eller andre, det er vigtigt at have dig selv med.

Tyren (20. april - 20. maj)

Du vil opleve, at du i denne måned har brug for ro og stabilitet. Husk på at det er okay at fokusere på dig selv og dine egne behov.

Dine økonomiske beslutninger i marts vil kræve ekstra omtanke, men små nydelser i hverdagen vil samtidigt give dig stor glæde.

Tvillingerne (21. maj – 20. juni)

For tvillingerne er kommunikationen i centrum, og dette vil være dit stærkeste kort. Der vil være utallige sociale begivenheder, din kalender vil være fuld måneden ud, og herigennem vil nye mennesker og ideer inspirere dig.

Hold fokus - selvom måneden er travl og spændende, behøver ikke alle nye projekter starte på én gang.

D. Mortensen

Krebsen (21. juni – 22. juli)

Dine følelser vil påvirke dig endnu mere end normalt, og du vil mærke et stort behov for tryghed og nærhed, specielt din familie vil være din største støtte. Lad det ikke skræmme dig, men omfavn din følsomhed. En kop kaffe og en samtale kan hjælpe dig med at komme på rette kurs.

Vægten (23. september – 22. oktober)

Relationer og venskaber vil være det primære fokus, og du vil tydeligt kunne mærke, hvem der giver dig energi, og hvem der tager den. Nogen omkring dig vil kræve, at du tager store beslutninger om fremtiden både i forhold til dine venskaber, men også romantiske relationer, og du vil opleve, at beslutningen ikke kan udskydes længere.

Stenbukken (22. december – 19. januar)

Ambitioner og mål for fremtiden vil stå endnu klarere for dig i marts. Du vil få mulighed for at tage vigtige skridt på din karrierevej, hvis du tør vise dine kompetencer. Du vil få endnu mere ansvar i din rolle, hvilket kan føles tungt og svært, men vil også give vigtig anerkendelse.

Løven (23. juli – 22. august)

Du vil være i dit rette element og vil have let ved at tiltrække dig opmærksomhed. Din kreativitet vil blomstre, og det samme vil din selvtillid som resultat. Grib chancen og tør vise dine kompetencer frem, særligt dine ledelseskompetencer vil skinne igennem, hvis du lader dem.

Skorpionen (23. oktober – 21. november)

Du vil opleve et behov for at tage de dybe samtaler i forhold til dine tætte venskaber. Stol på dig selv og din indre styrke, selv hvis dine følelser bliver intense og skræmmende, vil den vise dig den rigtige vej for fremtiden.

Vandmanden (20. januar – 18. februar)

Nye ideer og fremtidstanker fylder dine tanker. Møder med nye og inspirerende mennesker vil give dig muligheden for at tænke større, og herigennem vil uventede muligheder opstå, så i marts er din største styrke at kunne være åben, både overfor nye mennesker og chancer.

Jomfruen (23. august – 22. september)

Måneden vil føles uoverskuelig og kaotisk. Struktur og planlægning vil hjælpe dig med at få styr på dine ting. Arbejdsmæssigt er der mulighed for store fremskridt, hvis du holder fast i detaljerne, og selv de små forbedringer eller ændringer kan give store og uventede resultater.

Skytten (22. november – 21. december)

En eventyrlyst vil vækkes i dig, og du får en gennemgående trang til nye oplevelser eller planer. Det behøver ikke nødvendigvis være en stor eller dyr rejse, lokale perler vil også opfylde lysten. Denne bringer også en fremtrædende optimisme, og du vil opleve verden i et friskt og positivt lys.

Fiskene (19. februar – 20. marts)

Måneden giver dig en ekstra og tiltrængt følsomhed og sårbarhed. Dine drømme, intuition og spiritualitet vil guide dig i den rigtige retning, især i forbindelse med dine personlige valg, og det vil føles ekstra vigtigt at følge dit hjerte.

Formandens forventninger til det kommende år

Jeg har som formand for Juridisk Selskab æren af at kunne være med til at afholde JUS’ 50-års jubilæumsårsfest. Jeg har forhåbninger om, at vi oven på en hurtigt udsolgt årsfest sidste år kan skaffe endnu mere plads til jubilæet. Oven på et sådant jubilæum er jeg blevet bedt om at tænke lidt fremad og lidt tilbage.

Vi er endnu engang med til at sejle sammen med alle de andre foreninger i den episke Kapsejlads. Og vi lægger virkelig kræfter i det. Jeg vil ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, men vi kommer med et topmotiveret hold. Derudover har vi et par gamle sejlere i forhold til sidste år, hvor vi troppede op som seks grønskollinger, hvilket jeg personligt mener er en gamechanger, når det angår resultater.

Sidste år var der god opbakning fra de jurastuderende omkring festerne, en energi vi har forsøgt at bære med over i det nye år, og ikke mindst i tilgangen til, hvordan vi afholder fester. Der vil traditionen tro blive afholdt en semesterstartsfest d. 20. marts, så vi kan starte semesteret med et ordentligt brag! Men det er selvfølgelig ikke det eneste på festfronten. Vi kommer til at holde flere fester og en masse fede barer med SAMF

Inden for den nærmeste tid vil vi også afholde Juramonopolet. Dette samt andre faglige arrangementer skal være med til at fremme vores medlemmers adgang til juraen på en anden måde end den fra skolebænken. Vi skal kunne mærke juraen, og jeg har en forhåbning om, at vores faglige arrangementer giver nogen den gnist, der leder dem ned ad deres retning i livet.

Det nordiske samarbejde har desværre ikke altid ligget forrest i de studerendes bevidsthed. De nordiske uger, JUS inviterer med på, er en fantastisk oplevelse, både som en billig rejse, men også som et fantastisk fællesskab og en uvurderlig indsigt i andre landes tilgang til jura, tradition og fest.

Det er og forbliver mit største råd til nogen på jurastudiet at de skal prøve at tage med på en sådan uge!

Jeg ser også frem til et stort og symbiotisk samarbejde med de andre studenterforeninger. Jeg har en forhåbning om, at vi gennem forskellige tiltag kan inddrage dem endnu mere i de ting, vi laver, og forhåbentlig støtte endnu mere op om den frivillige ånd. Som man kan læse af de ovenstående punkter, afholder JUS en del ting, endda så mange at jeg ikke kan nævne dem alle her. Men det er for mig vigtigt at sige, at alle disse ting ikke ville kunne afholdes uden de andre 14 bestyrelsesmedlemmer, og for deres kæmpe arbejde har de min største tak. Dertil vil jeg også takke jer, de jurastuderende JUS-medlemmer. I er træets stamme, I er havets bølger, I er JUS.

Lidt om jobmessen

D. 18 februar blev dørene igen åbnet til samfundsfaglig kantine til årets jobmesse!

Ved

jobmessen

kunne

de studerende møde og få indblik i fremtidige arbejdspladser

Jobmessen handler om at de studerende kan komme ind og sige “hej” og høre fra de forskellige stande hvad de lige præcis går rundt og laver. Det kan være alt fra skattevirksomheder, til kammeradvokaten eller til erhvervsministeriet. Alle de fremmødte ved jobmessen har gjort et rigtig godt indtryk på de fremmødte virksomheder, ministerier, studerende osv. Virksomheder har også gjort et godt indtryk på de studerende igen i år ved at der var et rigtigt flot fremmøde tal - 15002000 gennem i løbet af dagen. Vi i juridisk selskab er også meget glade for alt opbakningen bag jobmessen, de fremmødte studerende, og stemningen samt interessen for selve jobmessen.

Stort tak til de 25 fremmødte advokatfirmaer og offentlige myndigheder der deltog i år, herunder; Accura, Advodan, AKA, Andersen partners, Bech Bruun, Bruun&Hjejle, CA, Civilstyrelsen, Clemens, HortenDahl, Deloitte, Digitaliserings Styrelsen, DLA Piper, Erhvervsministeriet, Hafnia, Hjulmand, Holst, Hulgaard, Nævnenes hus, Plesner, Poul Schmith Kammeradvokaten, PwC, Skattesagen Toben Bagge, Skatteankestyrelsen og TVC

Vi ser allerede frem til næste års jobmesse!

Quiz

Skal du være hjælper til

næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål:

- Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål

- Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål

-Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Nina Bachmann Tosti

Den gamle JUS-redaktør takker af

En lille fortælling om mit første år og sidste år i bestyrelsen ;)

Som min sidste artikel vil jeg gerne sætte nogle ord på min tid i bestyrelsen i Juridisk Selskab –og især på, hvad det har betydet for mig.

Vi har netop været igennem en generalforsamling med et stort skifte i bestyrelsen. Syv nye medlemmer er trådt ind, og ni fantastiske mennesker er trådt ud. Selvom jeg nu selv er stoppet, giver det mig anledning til at reflektere over det år, der er gået.

Det seneste år har vi afholdt studieture, fester, Juramonopolet, Nordisk Uge, jobmesse, generalforsamling og været sejlere til kapsejladsen. Bag alle de arrangementer stod vi – 13 bestyrelsesmedlemmer – og arbejdede for vores omkring 1000 medlemmer. Det har været et stort ansvar og et stort arbejde, men endnu større har det været at mærke fællesskabet og engagementet.

For mig har året i JUS været et virkelig sjovt og givende år i mit liv. Jeg har fået venner på tværs af flere semestre og har fået et indblik i hvordan foreningslivet på Jura er bag kulissen.

Jeg har fået et større tilhørsforhold til uni. Når man arbejder så tæt sammen med de andre foreninger og personale på jura, får man en større forståelse og

og respekt for det frivillige engagement, der driver studelivet på AU og de større arragnegementer som f.eks. Kapsejlads.

På det mere personlige plan har mit år i JUS været meget omvæltende på mange måder. Jeg har fået en større balance mellem fritid og læsning.

Det har været enormt givende at lægge noget tid og energi i noget som ikke har været mit stud.jur arbejde eller at læse op, men jeg vil heller ikke lyve at sige det ikke også har været hårdt.

Vigtigst ved mit år i Jus, er uden tvivl de fantastiske mennesker jeg har mødt. At have en gruppe af mennesker, man både kan arbejde intensivt sammen med og grine med til langt ud på natten, er noget helt særligt.

Juridisk Selskab har 50 års jubilæum i år og det glæder jeg mit helt vildt til at fejre. Det er på mange måder en meget ydmyg oplvelese at havde været en del af noget som har eksisteret i så lang tid og fortsætter i mange flere år. Selvom jeg nu ikke længere er en del af bestyrelsen, vil jeg altid betragte mig som en jusser.

Jeg har godt nok ikke fortrudt at jeg tog en chance et år tilbage og stillede op til bestyrelsen. Det valg har givet mig minder, erfaringer og relationer, jeg vil tage med mig resten af livet.

Til sidst vil jeg bare sige tak. Tak til dem, jeg har delt året med. Tak for grinene, arbejdsweekenderne, stressen op til arrangementer, de sene aftener og de uforglemmelige øjeblikke. Det er jer, der har gjort min tid i JUS helt særlig.

2025 Bestyrelsesårets highlights:

To-drikkevare om dig?

Iskaffe - typen

Iskaffe: “Jeg kan godt lide kaffe” (med forbehold) - typen Du har tasken over skulderen, MacBooken under armen og en iskaffe i hånden – året rundt. Også i februar. Iskaffe er ikke bare en drik; det er en livsstil.

Du er (med kærlig respekt) basic girl-typen på jura. Havremælk? Selvfølgelig. Sukkerfri vaniljesirup? Naturligvis. Ekstra karamelsauce? Hvis SU’en tillader det. Spørgsmålet er ikke, om du kan lide kaffe – spørgsmålet er, om du overhovedet kan smage den længere.

Iskaffe-typen er ofte i starten af studiet. Ikke fordi du ikke er seriøs – men fordi kaffe stadig er noget, du arbejder på at lære at kunne lide. Du har endnu ikke haft en læseferie, der var brutal nok til at tvinge dig over på sort filterkaffe kl. 07.12 en tirsdag i maj. Du drikker kaffe for hyggen, for stemningen og for æstetikken. Ikke for overlevelsen. Endnu.

Hvis du elsker iskaffe, kan Paragraf i øvrigt varmt anbefale iskaffen på Lynfabrikken –som samtidig er et af byens absolut bedste studiested(er), når domsresuméerne kalder.

Hvor? - Lynfabrikken

Sort kaffe - typen

Sort kaffe: Funktion over æstetik - typen

Du har været igennem flere læseferier, end du har haft sommerferier. Du drikker ikke kaffe for hyggen – du drikker kaffe for funktion.

Du er den SU-venlige realist. 45 kroner for en latte? Aldrig. Du har regnet prisen pr. kop ud, og du ved, at pulverkaffe giver mest koffein for pengene.

Men det er ikke kun økonomi. Du elsker faktisk smagen. Den bitre, kompromisløse kaffe uden sirup og uden skum. Du har haft den læseferie, der tvang dig over på sort kaffe – og nu er der ingen vej tilbage.

Paragraf anbefaler i den forbindelse den klassiske instantkaffe – endnu billigere, hvis du er medlem af Paragraf (der har gratis kaffe OG mælk på kontoret)

Matcha: “Jeg lever på Instagram” - typen

Du tager dit social media-feed meget seriøst og leder konstant efter muligheder for at poste til dine mange følgere. Og det er netop her, en iced matcha-latte spiller ind. Med sin påskegrønne farve er den indbegrebet af “aesthetics”, så den passer perfekt ind på dine velovervejede Insta-stories, og er det perfekte study-break med alle studieveninderne.

Samtidig er matcha uden tvivl drinken, der skiller vandene. Enten synes man, at det smager af vådt græs, eller man, ligesom dig, elsker det og kan ikke få nok. Du har netop købt et matcha-sæt, så du kan få din yndlingsdrink uden overhovedet at forlade din lejlighed (selvom du stadig kæmper med den helt rigtige pisketeknik). Din drømmeferie går til Japan udelukkende pga. muligheden for at få drikken på den mest traditionelle måde.

Hvis du er matcha-elskeren, anbefaler Paragraf Hakko Do i Mejlgade og Skovgaardsgade. Med Aarhus’ måske bedste matcha og helt sikkert det mest spændende udvalg, får du en matcha-latte i verdensklasse.

Hvor? - Lynfabrikken

Red Bull- typen

Den ultrahurtige: (Red Bull)

Du siger, du ikke kan lide kaffe. Det har du aldrig kunnet. Til gengæld kan du åbne en energidrik kl. 08.03 uden at blinke.

Du lever på ren viljestyrke og syntetisk ferskensmag. Du læser hurtigere, taler hurtigere og crasher hårdere. Din taske indeholder mindst én dåse “til senere”, og du har accepteret, at din lidt for høje puls bare er en del af studieoplevelsen.

Du er ofte typen, der skriver bedst kl. 23.47 og mener, at søvn er en social konstruktion.

- Og hey! Hvis den ikke bliver drukket i løbet af ugen, kan den altid fortyndes med en vodka fredag aften.

Hvor? - Lynfabrikken

Lemonade- typen

Lemonade: Læsesalens “wellness-ambassadør”

Du er typen, der har et glas med sugerør med i tasken. Ikke fordi det er praktisk – men fordi det signalerer overskud.

Der er to muligheder:

Enten har du drukket så meget kaffe gennem studiet, at din krop nægter mere koffein efter kl. 14.Eller også drikker du slet ikke kaffe. Du siger ting som “jeg får naturlig energi” og ser ekstra sund og anderledes ud i læsesalen.

Lige indtil du - ligesom Paragraf - finder råd til en pose chips ved siden af.

Paragraf anbefaler den hjemmebryggede lemonade på Lynfabrikken (gerne med chips til).

Hvorfor idømmes flere personer forvaring?

Langt de fleste personer, der bliver taget i at begå kriminalitet, får enten en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Som samfund er vi blevet enige om, at dette er den korrekte reaktion, når nogen begår handlinger, der strider med vores grundlæggende moral og etik. Der skal naturligvis være konsekvenser, hvis du stjæler eller begår vold mod et andet menneske med vilje. Denne tankegang synes retfærdig hvad angår langt de fleste kriminelle. Dog er der en lille gruppe, som adskiller sig fra mængden: De utilregnelige kriminelle. Denne persongruppe består af psykisk syge og lavt begavede kriminelle, og de kan i udgangspunktet ikke straffes. I stedet idømmes de forvaring. I 2000 til 2010 var der konstant omkring to-tre personer, der blev idømt forvaring om året. I 2023 steg tallet til 10 ifølge Danmarks Statistik. Der er således sket en markant forøgelse i antallet af forvaringsdømte, og ifølge Anklagemyndighedens officielle tal var der i 2024 cirka 100 personer anbragt.

Det ultimative spændingsfelt mellem straf og hjælp

Julie Laursen, ph.d. og lektor i kriminologi ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, beskriver i artiklen, ”Forvaringsdømte risikerer et evigt liv i statens varetægt”, at foranstaltningen er som ”det ultimative spændingsfelt mellem straf og hjælp”.

Det er måske i dette spændingsfelt, at svaret på, hvorfor flere personer idømmes forvaring, skal findes. I de sidste år er der generelt set kommet et større fokus på mentalt helbred og på de muligheder, der er for at hjælpe personer med mentale udfordringer. Psykisk sygdom anses i højere grad som noget, der kan behandles og til dels afhjælpes. Parallelt med denne udvikling er der en generel tendens i samfundet til strafskærpelse. Der er med andre ord på den ene side en øget tendens til at hjælpe gennem behandling, og på den anden side en øget tendens til strafskærpelse. Spørgsmålet er, om denne udvikling kan forklare stigningen i forvaringsdømte.

I artiklen hentyder Julie Laursen til, at der er en opfattelse i retten af, at forvaring har en mere positiv effekt, end det reelt har: ”I retten får man det indtryk, at den røde løber nærmest bliver rullet ud i Herstedvester, hvor der står psykologer og anden ekspertise klar”, siger Julie Laursen. Desuden bemærker hun, at forvaringsdommene i gennemsnit er blevet længere. De er dermed blevet hårdere at afsone. I retten er man dog ikke nødvendigvis bevidst om denne udvikling. Med andre ord er der en opfattelse af, at forvaring hjælper de syge personer på en mindre barsk måde end realiteterne viser. Dette mulige misforhold mellem virkeligheden og rettens opfattelse kan muligvis

have ført til en stigning i personer, der idømmes forvaring. Misforholdet kan dels forklares med dårlig statistik på området, men måske også gennem det øgede positive syn på behandling af psykisk sygdom.

Faktaboks:

I 1980’erne til 1990’erne i gennemsnit varede 7 år og 10 måneder, mens den i perioden 2007 til 2011 i gennemsnit varede 14 år og 7 måneder. Laursen er af den opfattelse, at afsoningslængden i 2024 er mindst lige så lang. Måske kan denne mulige uoverensstemmelse mellem opfattelsen og virkeligheden være en del af forklaringen på, …

Kilder: https://www.k-news.dk/artikler/ forvaringsdoemte-risikerer-etevigt-liv-i-statens-varetaegt

Debatten om yarn bombing af nøgne damer er nået til Folketinget

I anledning af kvindernes kampdag d. 8. marts, vil jeg meget gerne fremhæve en af nutidens førende danske kvinder i at sætte danskernes sind i kog. Den dansk-norske kvindelige forfatter Maren Uthaug skabte en shitstorm tilbage i 2022, da hun udgav bogen 11%. Hvis du ikke har hørt om bogen, omhandler den et samfund i fremtiden, hvor vi i stedet for et patriarkat er blevet til et matriarkat, hvor mænd undertrykkes (markant).

Selvom bogen har fået kritik som mandehadende propaganda, vandt Uthaug alligevel litteraturprisen De Gyldne Laurbær for sit vovede værk. Hvis jeg selv skal sige det, lugter det ikke af mandehad, men af et samfundsopråb og af en kritik af polariseringen mellem kønnene. Spoler vi frem til februar 2026, har kvinden gjort det igen – en ny shitstorm er over Danmark: Yarn bombing af nøgne statue-damer kaldes hærværk.

Hærværk eller fredelig aktivisme?

Maren Uthaug er blevet talerør for de mange kvinder i landet, der er begyndt at strikke tøj til de nøgne statuer, for at de ikke skal fryse. Følger man med på hendes Instagram (@maren_uthaug), kan man følge bevægelsen og ens egen bys statuers nye klæder.

Uthaug har på instagram forklaret, hvordan Danmark har 484 historiske statuer af mænd og kun 43 af kvinder, da resten blot er nøgne kroppe, ofte uden navn.

I en artikel i Politiken beskriver Uthaug problematikken i debatten – nemlig at striktøjet, der dækker de nøgne statuekroppe, mødes med så voldsom en vrede, når det blot er tøj, der kan klippes af igen1. Faktisk er der kommet

så meget modstand på striktøjet, at Berlingske har udgivet en artikel, hvor aktionen kaldes for hærværk2 Efterfølgende har ramaskriget nået hele vejen til Folketinget, hvor strikaktivismen skal debatteres, efter Katrine Daugaard fra Liberal Alliance har indgivet et § 20-spørgsmål til kulturministeren Jakob Engel-Schmidt. Daugaard ønsker ministerens svar på, om striktøjet er hærværk. Til feministernes held mener Engel-Schmidt ikke, at der er tale om hærværk:

Kampdag endnu er af betydning, da vi stadig har modige kvinder, der bruger deres stemme trods massiv modstand –fra både mænd og kvinder.

En lykkelig slutning

Jeg er umiddelbart meget mere forarget over, at kvinder stort set altid fremstilles som nøgne og storbarmede, når de stilles til skue, i stedet for både betydningsfulde og væsentlige for vort lands historie 3

Efter strikkeaktionen har regeringen og kulturministeren besluttet at afsætte 10 millioner kr. til kvindelige statuer i det offentlige rum (forhåbentlig med tøj på)4 Uthaug (og hendes strikkehær) tager dog ikke al kreditten for dette, da Gry Jexen, der er kendt for bogen Kvinde Kend Din Historie, har kæmpet for netop dette forud for strikkeprotesten. Vi har endnu at se frem til, hvilke kvinder der skal portrætteres.

CelesteChristensen

Det største problem er efter min mening i denne debat, hvordan Uthaug er blevet svinet til i kommentarspor på Facebook og i hendes egen indbakke på Instagram blot for at opfordre til at strikke tøj (og tidligere for at skrive en fiktiv bog). Jeg synes, dette er et klart eksempel på, hvorfor Kvindernes Internationale

1Politikens artikel: ”Come on kvinder kan altså meget mere end at være nøgne” af Fiona Fälling

2Berlingskes artikel: ”Hun roser aktion mod nøgne stuer – kvinder skal være mere end bar røv og patter” af Kristian Lindberg

3Kulturministerens svar kan findes her: https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s603/svar/2203231/3137069.pdf

4 TV2: https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/kulturministeriet-afsaetter-penge-til-statuer-afkvinder?entry=a990df45-e4d6-40e9-afbd-a12b4169e4b4