Læs bl.a. om: Blankaviken - Test af Silky Bigboy 2000 - Majestic HammockSankning - Outsitecamp på Festivalen - og meget mere ...





![]()
Læs bl.a. om: Blankaviken - Test af Silky Bigboy 2000 - Majestic HammockSankning - Outsitecamp på Festivalen - og meget mere ...





Klar til kolde eventyr? Sea to Summit Ether Light XR Pro er det perfekte liggeunderlag til vintereventyr, alpine ture og kolde nætter. Med hele 10 cm tykkelse, avanceret isolering og en imponerende R-værdi på 7,4 får du varme og støtte – uanset terræn. Ultralav vægt og kompakt pakstørrelse gør det ideelt til dig, der vil sove godt uden at slæbe for meget. Du får også en smart Airstream™ Pumpsack — integreret i pakposen — som gør oppustning legende let, minimerer fugt fra din udånding og sparer dig både tid og kræfter.



• gratis events
• gratis vandreture
• rabat i outdoorbutikker
• rabat på kurser
• lån gratis grej
• gratis events
• gratis foredrag
• gratis vandreture
• rabat i outdoorbutikker
• gratis kurser
• gratis E-lerarning
• lån gratis grej
Meld dig ind og få store rabatter i disse butikker!










Støt vores arbejde med det gratis magasin, gratis artikler og events. Så får du store rabatter i outdoorbutikker og gratis vandreture!
Mix and match your style. Each layer looks equally sharp as stand-alone products







This
really shouldn’t
With mindblowing specs, these jackets are a real game changer.


The innovative NorTech 0.5 membrane is just 5 micrometers thick. That is 10% of a human hair!
It weighs less than 20% of the current market standard for lightweight membranes, making it both the thinnest and the lightest water protection ever made.
Not only will it endure a staggering 20.000 mm water pressure – it will also let immense amounts of vapor slip through from the inside, giving it an unrivaled breathability of 40.000 MP.

Sommeren er forbi og med den sommerturene, men forude venter efteråret med de mange mulighede,r der også her er for smukke ture derude i efterårsfarver og ingen myg.
Julefrokost
Vores populære julefrokost for medlemmer kommer til at være i helt nye omgivelser så glæd dig allerede nu!
Vi på Outsites redaktion planlægger nye tur- og kursustiltag.
Kungsleden i svensk Lapland har altid været populær og det er den stadig.
Nye ture
Vi på Outsite er meget opmærksomme på det pres der er på visse vandreområder. Vi vil gerne holde os fra disse områder hvor vandreturisme er en belastning. I stedet vil vi finde områder og ruter der ikke er belastede.
Undtaget er dog Kungsleden fra Abisko til Kebnekaise som i forvejen er belastet af Fjällräven Classic, men som kun er slidt på selve sporet. Udsigterne og fjeldnature er ikke spoleret.
Til sommer kommer der nye ture til. Nogle af turene kommer til at foregå i Kungsledens sidedale og en kommer til at gå på den sydlige strækning fra Nikkaluokta over Kebnekaise fjeldstation og ned til Vakkotavare. Dette bliver således en forlængelse af den traditionelle tur på Kungsleden fra Abisko til Kebnekaise.
Vi pusler også med en rute der starter i Alesjaure på Kungsleden og som følger den gamle Kungsleden på elvens modsatte bred og derfra ind mod den norske grænse og derefter sydover i helt stiløst land over flere dage. Til slut ender turen på Kebnekaise fjeldstation.

Nye kurser
Vi fortsætter med vores populære kurser i Kort & kompas, men som tidligere nævnt så får de en overbygning nemlig et modul III.
Kurser i friluftsliv bliver justeret så de bliver en komplet kursusrække hvor du som begynder kan tage dem en ad gangen og derved opnå færdigheder også i fjeldvandring.
Vi introducerer guidekurser for dig der gerne vil være guide i friluftsliv og arbejde for Outsite.
For år tilbage tilbød vi weekend-kursus i Alene i Vildmarken.
Det bliver selvfølgelig ikke et ”rigtigt” forløb, men en god forsmag på, hvordan det er at være ude i en øde skov en hel weekend uden selskab.


Outsite X s. 4
Leder s. 9
Om Outsite s. 12
Kom med på tur og kursus s 13
Kom med på eventyr s. 14
Blankaviken shelterplads s. 18
Sankning s. 24
Tragtkantarel s. 26
Slåen s. 28
Fra bær til bålhygge s. 30
Test af Patagonia Mens R1 Air Full Zip Hoodie s. 34
Den brune bjørn s. 38
Test af Silky Bigboy 2000 s. 46
Ulykkesstatistikken på sommerfjeldet 2025 s. 50
Sådan fanger du nordlyset s. 56
”The ultimate Hang - boganmeldelse s. 62
Bålopskrifter s. 66
Hængekøjegryde s. 68
Braiserede kyllingelår med hvidløg og løg s. 70
Ølgryde s. 71
Fitzjames og Franklin - Arctis største tragedie s. 74
Efterklangen af tragedien s. 82
Med AllTrails i Norge s. 88
Test af Majestic Hammock s. 94
How to create a natural shelter s. 100
Outsitecamp på Danish Outdoor Festival s. 108
Sct. Cuthberts Way s. 112
Stjernehimlen s. 124
Kajakeventyr i skærgården s. 130
Historien om Sea To Summit s. 138
BatchStovez Gram Weenie Pro s. 142
Chefredaktør / Annoncer
Christian Milbo
christian@outsite.dk Tlf: 6166 9559
Ansvarshavende redaktør
René Ljunggren ljunggren@outsite.dk
Forfattere Redaktionen
René Ljunggren
Bodil Bach
Christian Milbo Kajakmanden
Billeder
René Ljunggren
Christian Milbo
Bodil Bach Kajakmanden
Design
René Ljunggren
Outsite er et magasin, en blog og flere sociale medier. Her skriver vi og producerer videoer og podcasts om friluftsliv og vandring.
Vi afholder vandreture og friluftskurser som alle kan deltage på. Vi er drevet af frivillige ildsjæle og nørder samt af Christian, der ejer Outsite og er den kommercielle på holdet.
Vi får grej til test af vores sponsorer og butikker, skriver artikler med hjertet og laver knowhow-artikler. Der kan være betalt indhold i vores artikler. Vi støttes af læserne via støttemedlemskaber samt af annoncer eller knowhow-artikler fra sponsorer

Kom med Outsite på spændende vandreture og kurser!
Vinterkursus i friluftsliv
Sydsverige
Dato: 23/01- 15:00 - 23/02-2026
Outsite X medlemmer GRATIS
Pris ikke medlemmers: 999,00 kr.
Klik her og læs mere ...
Vinterkursus i friluftsliv
Sydsverige - NYHED!
Dato: 06/02 - 08/02-2026

Outsite X medlemmer GRATIS
Pris ikke medlemmers: 999,00 kr.
Klik her og læs mere ...


Dato: 02/09 - 03/08-2025
Outsite X medlemmer GRATIS
Pris ikkemedlemmers: 999,00 kr.
Klik her og læse mere ...
Klik her og se mange flere ture og kurser!
Når man har vandret tænker mange sikkert: dre om vinteren?
Datoer kommer senere

Dato: 27/07 - 05/08 - 2026
Pris: 3500,Danske turledere

Dato: 03/08Pris: 3500,Danske turledere
vandring, modul weekendkursus
vandret forår, sommer og efterår sikkert: ”kan man ikke også vansenere ...

Kungsleden Special
11/08 - 2026
turledere


Dato: 20/02 - 23/02 - 2026
Pris: 999,Danske turledere


By Christian Milbo


Blankaviken shelterplads er nok en af Sveriges mest populære shelterpladser. Blankaviken har alt det, der gør Sverige specielt.

Blankaviken shelterplads er ret speciel og unik.
Turen derover er efterhånden legendarisk, med et besøg i Eko marked, der er et stort indkøbscenter (med meget billigt slik!), og herefter drejer man nordpå, mod Raslången.
Undervejs får man en af Sveriges smukkeste udsigter at se over Ivö og Ivö sjön.
Vejene bliver mindre og mindre og til sidst forsvinder asfalten helt, og bliver til grusvej.
Når man tror man ikke kan komme længere ud på landet, skal man dreje, og gennem en fiskecamp. Når man endelig kommer ned til søen Raslången, åbner der sig en udsigt uden lige.
På pladsen finder du 2 shelters, hvor der ca. er plads til 5-6 personer i hvert. Der er masser af plads til telte og hængekøjer, og hvis pladsen er optaget, så er der masser af andre shelterpladser i nærheden. Husk at der også er allemandsretten, så du kan sagtens finde et spot til dig selv.

Shelterpladsen ligger i Blankaviken ved søen Raslången.
Det er en vig hvor det ikke blæser, og deraf navnet. Det blæser kun hvis der kommer vind fra syd, og det har bl.a. gjort shelterpladsen meget populær.
Udsigten herfra er utrolig god, og man kan se langt ud over søen.
Grundet det stille vand med blik, får man også nogle flotte solnedgange. Siderne er lidt kuperet og der er skov så langt øjet rækker.
Andre overnatningsmuligheder
Der er masser af plads til telte og hængekøjer.
Der er lagt brænde ud, der er masser af officielle bålsteder og det er stadig muligt at sanke i skovbunden.
Der er 2,5 shelters (det ene egentligt et stort skur, men man kan bruge det, hvis det ikke slagregner).
Der er muldtoilet, der faktisk er udemærket.
Vandet kan drikkes af søen, men du kan selvfølgelig også rense det eller koge det, hvis du er i tvivl.
Vær opmærksom på, at da pladsen bliver brugt meget, kan folk havde efterladt ulækre ting i vandet, som du ikke har lyst til at drikke.

Shelteret kan ikke bookes og det er først til mølle.
Sheltersæsonen
Shelteret er meget meget populært.
Både blandt svenskere, der elsker at tage herud at bade, men især også blandt danskere, der kører hertil.
I sommermånederne kan du være helt sikker på ikke, at have shelterpladsen for dig selv, og du skal nok være heldig for, at finde en plads i shelteret.
I ydersæsonerne kan man være heldig, men det er stadig meget populært.
Vi på Outsite holder vores vinterkurser på pladsen, og her kommer der også andre folk forbi.
Husk derfor som altid: Hav anden overnatningsmulighed med, når du går efter shelters der ikke kan bookes. Så er du sikker på, at kunne få noget søvn.
Hvordan kommer man til Blankaviken Shelterplads?
Den direkte vej er at søge efter Blankaviken shelterplads på Google Maps, men
jeg synes, at du skal sætte din kort-app efter EKO marked først, og dernæst efter fiskecampen.
Herfra kører du bare ligeud indtil, du ser muldtoiletterne og infoskilte på højre hånd. Så får du både indkøb, udsigt og den sikre vej til shelterpladsen.
Jeg skriver det på denne måde, for hvis du sætter punktet direkte på shelterpladsen, kan Google finde på, at sende dig ned ad den forkerte vej, og du ender derfor med, at skulle bakke 3 km. (man kan ikke vende bilen - stort set), da man rammer en lukket bom.
Raslången er en rigtig flot sø, som Outsite har lavet masser af vandreture rundt om. Det er også derfor vi kender shelteret, og efterhånden også derfor, at det er blevet så populært (fordi vi har haft mange gæster med deroppe).
Du finder som skrevet rigtig mange shelterpladser i området, men alle er meget populære.
Kristianstad og Olofström er begge byer der er værd at besøge, og der er masser af indkøbsmuligheder.




Når løvet falder, og skovbunden dækkes af visne blade, begynder en af efterårets små delikatesser at dukke frem: tragtkantarellen. Den er mindre prangende end sin kendte slægtning, kantarellen, men til gengæld kan man være heldig at finde den i store mængder – især når man først har fået øjnene indstillet til dens diskrete farver.
Hvor finder man tragtkantarel?
Tragtkantarellen vokser både i løv- og nåleskov, gerne på fugtige steder, hvor mosen eller skovbunden er blød og let svampet. Efter et regnskyl kan de pludselig stå i tætte kolonier, næsten skjult mellem blade, mos og grene. På afstand ligner de ofte bare mere skovbund, men kigger man nærmere efter, træder de karakteristiske små tragthatte frem.
Et godt råd er at finde et passende område og bevæge sig roligt gennem skoven – når først man har set den første, er det som om øjnene indstiller sig, og så opdager man snart mange flere.
Sæson
Tragtkantarellen er en af de svampe, der topper sent på sæsonen.
Man kan finde de første allerede i september, men det er især oktober og november, der er de bedste måneder. Her kan man samle store mængder – indtil frosten sætter en stopper for væksten.
Tragtkantarellen er en lille, nydelig svamp med en hat på 2-4 cm i diameter.
Hatten er gråbrun eller olivenbrun med en dyb navle i midten og en bølget rand. Undersiden bærer ribbeformede, grågullige lameller, der løber et stykke ned ad stokken. Selve stokken er gullig, lidt fladtrykt og hul, hvilket gør svampen spinkel af bygning. Hele svampen har en let og behagelig duft.
Tragtkantarellen kan minde om den gule trompetsvamp (Cantharellus lutescens). Forskellen er dog tydelig: trompetsvampen har en helt glat underside, mens tragtkantarellen har lameller. Begge er spiselige og velsmagende.
Sådan sankes de
Da tragtkantarellen er spinkel og tyndkødet, kan det betale sig at tage mange med hjem. Brug en lille saks og klip dem over ved foden, så undgår du at få jord med i kurven.
Tragtkantareller er en rigtig god spisesvamp. Smagen er mild og delikat, og svampen passer perfekt i saucer, stuvninger eller som fyld i tærter. Mange tørrer dem også, da den koncentrerede smag giver en skøn dybde til vinterens retter.
Udbredelse og biologi
Tragtkantarellen er en almindelig svamp i Danmark og findes i de fleste egne af landet. Den vokser i småflokke, men kan i fugtige år forekomme i meget store mængder. Den har ingen særlige præferencer for træarter, men trives bedst, når der er en smule fugt i jorden.
Tragtkantarellen er måske ikke den mest iøjnefaldende svamp, men den er rigelig, let at kende, og giver masser af muligheder i køkkenet.
Finder du først én så se godt efter melelm bladene - der er ofte rigtigt mange på samme sted.
For mange svampesamlere er den et sikkert tegn på, at efteråret har nået sit smukkeste punkt.
Tragtkantarel
Latinsk navn: (Cantharellus tubaeformis)
Kendetegn
Hat: 2–4 cm, gråbrun til olivenbrun, med navle i midten og bølget rand
Underside: Grågullige ribber/lameller, der løber ned ad stokken
Stok: Gullig til gulgrå, lidt fladtrykt og hul
Duft: Mild og behagelig
Sæson
September til november
Bedst i oktober og november, indtil frosten sætter ind
Levested
Fugtige områder i løv- og nåleskov
Trives i mossede skovbunde
Ofte i store kolonier efter regn
Forveksling
Kan ligne gul trompetsvamp (Cantharellus lutescens), men denne har glat underside. Begge er spiselige.
Sankning
Klippes over ved foden med saks for at undgå jord i kurven
Tyndkødet, så saml mange for at få et måltid
Anvendelse
God spisesvamp, mild smag
Velegnet frisk, i stuvninger, saucer eller tærter
Særdeles velegnet til tørring – giver dyb aroma i vinterretter
By Ljunggren

Slåen eller slåenbær – fra naturens tornekrat til vinterens røde gin
De fleste kender slåen uden at vide det.
De tætte, uigennemtrængelige krat med skarpe torne, som danner levende hegn og skovbryn i det danske landskab, er slåenbuske.
Og midt på efteråret lyser de små, blåsorte bær op mellem grenene – dækket af en let, blålig dug.
De ser tillokkende ud, næsten som små mirabeller, men den, der plukker og smager direkte fra busken, får sig hurtigt en overraskelse.
Rå slåenbær er bitre og snerpende, og munden snører sig ubehageligt sammen.
Alligevel er slåenbærrene en af de mest skattede vilde frugter i Norden. For efter frost forvandles de – og den bitre garvesyre giver plads til en sødmefuld, krydret smag, der gør bærrene uundværlige i saft, syltetøj og især i snaps og gin.
En busk fuld af karakter
Slåenbusken (Prunus spinosa) bliver typisk 2–3 meter høj. Den vokser i tætte krat og er kendt for sine torne, som både
giver ly til småfugle og holder nysgerrige dyr (og mennesker) på afstand.
Det er en hårdfør plante, som trives i vindudsatte, kystnære områder, på overdrev og i hegn.
Derfor er den en vigtig del af det danske kulturlandskab.
Bærrene er små – kun 10–15 mm i diameter – og ligner miniatureblommer. I botanisk forstand er det stenfrugter, med et stort, hårdt frø i midten.
I den rå tilstand er de næsten uspiselige, men efter frost eller et ophold i fryseren udvikler de en aromatisk og krydret smag.
At plukke slåen er ikke nogen nem sag. Tornene stikker, og grenene danner et næsten uigennemtrængeligt krat.
Handsker og tålmodighed er nødvendige. Til gengæld kan man hurtigt samle mange bær, for busken bærer rigt, især efter varme somre.
Det bedste tidspunkt er lige efter den første nattefrost i oktober eller november.
Alternativt kan man plukke bærrene tidligere og lægge dem i fryseren et par døgn.
Frostprocessen nedbryder nemlig de garvesyrer, som giver den snerpende fornemmelse, og fremhæver den dybere sødme.


Slåen har været brugt i århundreder til alskens formål.
I ældre tid lavede man både saft og syltetøj, og i mange egne brugte man bærrene til vin.
Men især i de senere år er slåeninspirationen kommet fra England, hvor sloe gin har været en klassiker i generationer.
Når bærrene trækker i gin, farves væsken mørkerød og får en fyldig, frugtig smag.
Resultatet er en likøragtig gin, der fungerer perfekt til julebordet, som velkomstdrink eller i moderne cocktails.
Slåen er et eksempel på, hvordan naturen gemmer luksus bag en barsk facade.
Torne og bitterhed afskrækker ved første møde, men med lidt tålmodighed og viden kan bærrene forvandles til noget af det fineste, naturen kan byde på.
Når man midt i vinteren hælder et glas af den mørkerøde slåengin op, smager man både sensommerens sol, efterårets frost og den særlige glæde ved at sanke selv.
Det er en smag af den danske natur – på godt og ondt.
Opskrift på slåengin
Ingredienser
250 g modne slåenbær (gerne frosne/ optøede)
• 125 g sukker
• ½ flaske gin (ca. 35 cl, god kvalitet)
Sådan gør du
1. Skyl bærrene og prik dem med en nål eller knivspids.
2. Læg dem i et stort, rent glas og hæld sukker over.
3. Fyld op med gin, luk tæt og ryst godt.
4. Stil glasset mørkt og køligt i mindst 8 uger. Vend glasset jævnligt.
5. Si væsken gennem et klæde eller kaffefilter og hæld på flasker.
• Smagen bliver bedre med lagring –lad gerne flasken stå 3–6 måneder.
• Brug mindre sukker, hvis du vil have en mere tør smag.
• Slåengin er fremragende i en klassisk gin & tonic eller i cocktails med citrus og rosmarin.
• Husk at den skal stå mørkt ellers bliver den brun!
Jeg er selvfølgelig selv ude og plukke i år også ...
















































PatagoniaMensR1AirFullZipHoodieerettekniskmellemlagtildine vandreture.R1Airharfedefeaturesogherervorestest.
Patagonias R1 Air serie er måske lidt mindre kendt, end f.eks Better Sweater og Retro-X fleece trøjerne, og den burde være et klassisk valg allerede, men det vender vi tilbage til i testen.
R1 Air findes i forskellige versioner, f.eks. med og uden hætte, half-zip, som vest og til børn. Kort sagt kan du vælge den version, der passer bedst til dit outdoorliv.
• Vægt 369 gram
• Materialer 100% genanvendt polyester
• Størrelser: XS-XXL
• Farver 5 forskellige
• Fair Trade Certified™
• Pris 1299,- (Fundet på tilbud hos Friluftsland til 1039,-)

Jeg får Patagonia Mens R1 Air Fleece Full Zip Hoodie hjem nærmest samme dag, at jeg drager til Blefjell i Telemark, Norge. Det er helt perfekt, for hvis noget holder til efteråret i det norske fjeld, så er det godkendt!
Vejret er typisk efterår; Første dag skal vi ud og se et historisk område, og spise frokost udenfor. Jeg er klædt på til det værste, og vi starter da også noget koldt, da det er overskyet og solen trænger ikke gennem skyerne. Det blæser dog heller ikke så meget, så R1 Air er nok til, at holde mig varm, mens vi står stille og lytter.

Den er zig-zag syet, hvilket for det første danner et flot mønster, og for det andet, giver en rigtig god isolering. Jeg er faktisk ret imponeret af letvægts trøjen, for den giver ret meget varme på trods af det lette og tynde fleece.
Vi sætter os ned og spiser, og nærmest samtidig bryder solen frem. Nu kommer efterårsvarmen buldrende, og jeg åbner derfor R1 Air trøjen helt op. Det gør, at det er let for mig at akklimatiserer. Så indtil nu, det helt rigtige valg jeg har lavet.
Dagen efter skal vi ud at vandrer. Jeg ved at vejret igen bliver godt, men man kan også mærke den skandinaviske kulde bide. Her i efterårsfjeldet, er det noget koldere end hjemme i Danmark, så det gør det lidt svært, at vælge beklædning til dagens vandring. Jeg garderer mig igen mod det værste, men starter i R1 Air, da det virker til det rigtige valg igen i dag.
Vi vandrer i rask tempo. Faktisk næsten 7 km/t. og vi har modvind. Jeg bliver ret varm når jeg vandrer, så umiddelbart burde R1 Air være for varm lige nu, men det er den ikke - den er rigtig behagelig. Det skyldes igen zig-zag mønstret, der nu lader lidt af vinden trænge gennem fleecen, og køler mig derfor af. Fugten på mig krop trænger let gennem materialet, så jeg kan, trods ikke så god form, sagtens følge med min makker Henrik, der ellers er i rigtig god form, og som sætter tempoet.
Vi kommer efter 4 kilometers rask vandring frem til et vandfald, hvor vi skal udforske området. Vores tempo er derfor helt nede, og jeg forventer, at sveden kommer piblende, og at jeg derfor bliver kold. Sveden kommer, men jeg bliver ikke kold. For fugten trænger godt gennem fleecen igen, og det tekniske mønster sørger for, både at holde mig tør og varm på samme tid. Jeg kan derfor nyde
udsigten i stedet for at klæde om - Det er simpelthen genialt. Jeg åbner lidt op for lynlåsen, så jeg også kan ventilerer ud fra her.
På vejen videre lukker jeg lynlåsen op, og min nu trofaste vandremakker R1 Air og jeg, vender tilbage til de nye forhold sammen, helt uden problemer. En detalje jeg ligger mærke til er, at syningen på skuldrene sidder lidt ude, hvilket gør, at stropperne fra rygsækken ikke konflikter. Det er også fedt med disse små detaljer. Fleecetrøjen holder mig lugtfri og da vi vender tilbage, er jeg ret imponeret over R1 Air.
Designet på fleece trøjen er flot og enkelt, så det er også en trøje, som jeg bruger, da jeg senere er ude at spise på restaurant. Det var faktisk min kæreste der synes, at jeg skulle beholde trøjen på (så den er også godkendt til andet brug end friluftsliv!).
Jeg har også nået en lille dagstur på Glænø på Sjælland, hvor Patagonia R1 Air igen viste sig, fra sin bedste side. Varm og med noget vind - intet problem og fin vandring.
Konklussionen
Til forårs- og efterårsvandring dækker Patagonia Mens R1 Air Fleece Full Zip Hoodie virkelig behovet. Den holder dig tør og varm godt op ad dagen, og når hætten til sidst kommer i brug, er vi tæt på aftensmadstid. Om aftenen og når det bliver koldere, vil R1 Air være en rigtig god mellemlagsjakke, for den vil både være varm og lede fugt væk fra kroppen, så til vinterture vil den også fungerer rigtig rigtig godt!
Kort sagt er min nye favorit fundet, når vi taler mellemlags-jakker, for teknisk rammer vi topkarakterer til Patagonia Mens R1 Air Fleece Full Zip Hoodie. Design o.s.v. følger klart trop, så næste gang vi ses, har jeg nok trøjen på.
By Ljunggren

Den brune bjørn er det største landlevende rovdyr i Skandinavien. Den kan veje mellem 100 og 350 kilo – i sjældne tilfælde endnu mere – og bevæger sig med en ro, der afslører dens styrke. Trods størrelsen er bjørnen sky og undgår som regel mennesker. Oftest opleves den kun gennem spor i naturen: store poter i mudderet, en væltet myretue eller dybe kløer i barken på en gran.

Den brune bjørn (Ursus arctos)
Gennem de mere end 50 år jeg har vandret i de nordiske fjelde, siden første gang i 1969, er jeg årligt blevet stillet dette spørgsmål: ”hvad hvis jeg møder en bjørn”, hvilket har affødt bunker af dialoger i den her stil:
Spørger: Hvad skal jeg gøre hvis jeg møder en bjørn på min fjeldtur?
Mig: Det gør du ikke de er ekstremt sky og hører dig på lang afstand. I de mange år jeg har vandret deroppe, har jeg aldrig set en og jeg har endda ligget på lur en hel uge i
Sarek en sommer.
Spørger: Men hvad nu hvis jeg gør?
Mig: Jamen det gør du ikke.
Spørger: Men hvis jeg gør hvad, skal jeg så gøre?
Mig: Jamen det gør du ikke så du skal ikke bekymre dig.
Spørger: Skal jeg tage peberspray med? Det har jeg hørt andre har?
Mig: Jamen du kommer ikke til at møde en bjørn i fjeldet.
Og sådan fortsætter den indtil spørgeren opgiver mig og sikkert spørger Erik B eller en anden.
Retfærdigvis skal det nævnes, at der gennem tiderne har været episoder med bjørne, men ikke i de nordligste fjeldområder hvor bestanden er ret begrænset, og hvor de bjørne der evt. er i områderne godt ved hvor vandrerne er og hvilke stier de vandrer ad.

Læs mere om møde med bjørne længere nede i artiklen.
Når man bevæger sig gennem de nordlige skandinaviske fjeldområder, ligger der altid et strejf af eventyr i luften. Landskabet er åbent og vildt, himlen uendelig, og man fornemmer naturens rå kræfter.
Her lever et dyr, som i årtusinder har været omgærdet af respekt, frygt og fascination – den brune bjørn (Ursus arctos).
Den brune bjørn er det største landlevende rovdyr i Skandinavien.
Den kan veje mellem 100 og 350 kilo – i sjældne tilfælde endnu mere – og bevæger sig med en ro, der afslører dens styrke. Trods størrelsen er bjørnen sky og undgår som regel mennesker.
Oftest opleves den kun gennem spor i naturen: store labber i mudderet, en væltet myretue eller dybe kløer i barken på en gran.
Bjørnen har været en del af Skandinaviens fauna siden istiden. I 1800-tallet blev den næsten udryddet gennem intensiv jagt og skudpræmier, men i dag er bestanden vokset igen, især i Sverige, hvor de store skov- og fjeldområder giver plads. I Norge findes kun få bjørne, hovedsageligt langs grænsen mod Sverige og Finland.
I det nordlige Skandinavien trives bjørnen i skovrige fjeldområder med tætte skove, store myrområder og afsides dale. Om sommeren søger den føde i lyng og dalstrøg, mens den om vinteren trækker sig tilbage til et skjult hi – en hule i en klippesprække, under væltede rødder eller gravet i jorden.
Kerneområderne er det nordlige Sverige: Jämtland, Härjedalen, Lappland og
Dalarna. I Finland er bestanden endnu større, og derfra vandrer bjørne fra tid til anden ind i Norge og Sverige. I alt vurderes bestanden i Skandinavien til omkring 3.000 individer, hvoraf de fleste lever i Sverige.
Bjørnen er altædende og opportunistisk. Dens kost skifter med årstiderne:
• Forår: græs, urter, ådsler og insekter.
• Sommer: bær, myrer og smådyr.
• Efterår: bær og nødder i enorme mængder, så fedtreserverne opbygges til vinteren.
Trods sit ry som rovdyr lever bjørnen altså mest af vegetabilsk føde. Den kan dog tage elgkalve, rensdyr eller lam, hvis lejligheden byder sig.
Om vinteren går bjørnen i hi – en form for dvale, hvor dens stofskifte sænkes markant. Hunnens unger fødes i hiet i januar-februar og bliver hos moderen i op til 2,5 år, inden de klarer sig selv.
Bjørnen har haft enorm kulturel betydning i Norden. For samerne var den hellig, og dens navn blev ofte omskrevet eller tabuiseret for ikke at påkalde sig dens opmærksomhed.
I vikingetiden blev bjørnen symbol på styrke, og krigeridealet “bersærk” fandt inspiration i dens raseri.
I nyere tid er bjørnen blevet ikon for vildmark og urkraft.
For mange fjeldvandrere er tanken om bjørnen en blanding af frygt og dragning – man vil gerne se den, men helst på afstand.
Er den skandinaviske brunbjørn farlig?

En af de rigtigt gode steder at spotte bjørn er i det der populært kaldes ”Rovdjurstorget” i Sarek. Her har jeg ligget i Snávávággi som er ovenfor. Stedet findes når man vandrer mod syd og skal gennem Rapadalen. Her undgår man hjørnet i skoven hvor krattet er tæt, ved at gå op til en stor klippeblok kaldet Spökstenen. Man vandrer forbi den og kommer højt op i dalen Snávávággi. Her er der storslået udsigt ned oger Rapaselet og her siger eksperterne at man kan være heldig at se bjørn. Jeg har dog aldrig set nogle men jeg har set masser af store elge dernede.
Over 500 dokumenterede møder mellem mennesker og bjørne i Skandinavien viser et klart mønster: bjørnen er normalt ikke farlig.
Ingen er blevet dræbt, og skader er yderst sjældne. I enkelte tilfælde har bjørne udført skindangreb – løb mod et menneske uden at fuldføre et angreb.
Det skal dog nævnes, at de fleste registrerede møder har involveret folk med erfaring: feltarbejdere, forskere og vildtkonsulenter. Alligevel er billedet klart: Bjørnen angriber sjældent, medmindre den føler sig truet.
En sejlivet myte er, at en bjørn på bagbenene er aggressiv. Intet tyder på dette.
Tværtimod handler det om, at bjørnen forsøger at få bedre udsyn – dens syn er relativt dårligt, og den bruger bagbenene for at supplere sin i forvejen stærke lugtesans og hørelse.
Faktorer, der kan udløse aggressiv adfærd
De fleste bjørnemøder ender uden dramatik, men visse situationer kan forstærke en bjørns aggressivitet:

• Såret eller anskudt bjørn – den farligste situation.
• Hunde – især jagthunde kan provokere bjørnen.
• Ved hiet – en bjørn, der vækkes i vinterhiet, kan reagere voldsomt.
• Ved kadaver – en bjørn, der spiser, forsvarer maden.
• Hun med unger – især hvis hun overraskes på tæt hold.
Med menneskelige øjne virker reaktionerne forståelige: man bliver naturligt aggressiv, hvis man såres, forstyrres i søvnen eller trues på sine unger.
Hvordan skal man opføre sig ved et bjørnemøde?
De fleste møder sker uden, at mennesket opdager det – bjørnen registrerer os først og forsvinder.
Men hvis du står ansigt til ansigt med en bjørn:
• Er du ikke opdaget: Træk dig roligt tilbage uden at løbe.
• Er du opdaget: Tal roligt, undgå truende adfærd, og træk dig langsomt tilbage.
• Bjørn på bagben: Nysgerrighed, ikke aggression.
• Hun med unger eller kadaver: Forlad området straks og roligt.
Men, som tidligere nævnt. Chancen for at møde en bjørn på din fjeldture er nærmest lig nul!
Selv har jeg som sagt gennem mere end 50 år aldrig set en og derfor er billederne i denne artikel heller ikke nogle jeg har taget.
Bjørnen i dag – forvaltning og fremtid
Forvaltningen af bjørne er en balance: bevarelse af en ikonisk art mod konflikter med rensdyrhold og husdyr.
I Sverige og Finland reguleres bestanden gennem licensjagt, mens Norge har meget begrænset jagt.
Samtidig giver forskning og GPS-mærkning ny viden, som hjælper i forvaltning og naturturisme.
Faktaboks: Brun bjørn (Ursus arctos)
• Kendetegn
• Vægt: 100–350 kg (hanner størst)
• Pels: Brun i mange nuancer, ofte lysere på snuden
• Spor: Store poter med tydelige kløer
• Alder: 25–30 år
Udbredelse
• Sverige: ca. 3.000 individer
• Norge: få individer, primært mod grænsen til Sverige/Finland
• Finland: stor bestand
Føde
• Mest bær, urter, rødder og insekter
• Spiser også ådsler, elg- og rensdyrkalve
• Efterår: bygger fedt til vinterhi
Adfærd
• Hi fra november til april
• Unger fødes i hiet midt på vinteren
• Sky, undgår mennesker
Kulturhistorie
Helligt dyr i samisk tradition
Symbol på styrke i vikingetiden
I dag ikon for vildmarksturisme
Her er et kort og informativt udbredelseskort over den brune bjørn med fokus på Skandinavien.
Kortet viser sandsynlig (”permanent”) tilstedeværelse i mørkegrønne områder og sporadisk forekomst i lysegrønne områder Wikipedia+3Lex+3jagtrejser.dk+3.
• Kortet viser, at den brune bjørn har en fast bestand:
• I nordlige Skandinavien, særligt i nordlige Sverige og Finland, hvor området fremstår mørkegrønt – det betyder en stabil og permanent tilstedeværelse.
• I nordøstlige Norge, langs grænsen til Sverige/Finland, ses også mørkegrønne pletter, men i mere spredt form.
Derudover viser kortet sporadiske forekomster (lysegrønne områder) i Sydsverige og enkelte områder i Norge, hvilket indikerer mere tilfældige og spredte bjørneobservationer Skandinavisk Dyrepark.
Baggrundsinformation fra kendte kilder
• Ifølge LCIE (Large Carnivore Initiative for Europe) er bestanden i Skandinavien cirka 3.000 individer, og udbredelsen er stabil en.wikipedia.org+11lcie. org+11lcie.org+11.
• Wikipedia nævner også, at den skandinaviske brunbjørn lever i det aller nordligste Sverige og i grænseregionerne mod Norge, især i Hedmark og Dalarna ulveatlas.dk+7Wikipedia+7fotografering-bibliotek.allan-kierulff. dk+7.
Region
Tilstedeværelse
Nordlige Sverige & Finland Permanent bestand (tæt koncentration)
Nordøstlige Norge
Mindre, spredt bestand
Sydlige og centrale områder Sporadisk tilstedeværelse
Kortet og de tilgængelige data viser tydeligt, at bjørnens kerneområder i Skandinavien ligger i de nordlige, mere øde skov- og fjeldregioner, mens der kun er tilfældig forekomst længere mod syd.

By Christian

Silky BigBoy 2000 er en foldesav, der virkelig får lavet noget brænde, når du er afsted på tur. Silky er meget effektive save, der letter dit arbejde.
Silky laver foldesave til outdoorbrug med savklinger fra 18 cm. og op til 1 meter (ja, du læste rigtigt).
De foldesave som langt de fleste bruger, er på 18-21 cm., og dem har jeg også brugt i mange år.
Indtil for nogle år siden, hvor jeg blev træt af, at save mig selv i stykker… Der måtte da være noget som virkede?

Jeg havde både set og hørt om Silky, og de fantastiske save de lavede, men det tog lidt tid før jeg selv købte en.
Jeg bruger ikke foldesave på vandreture, ej heller økse. Kun kniv og ellers med andre metoder eller Fedtmule-bål (altså hvor man brænder det man sanker, og ikke saver/flækker det). Men til andre friluftsture i f.eks. shelter, bruger jeg både sav og økse.
Da jeg ville have en større end de normale foldesave, faldt valget både på Silky BigBoy 2000 og KatanaBoy 500-5 (halv meter klinge).
Og her ved købet starter det fede ved Silky allerede, for man kan vælge alt fra farve på skæftet til længde på foldesav og hvor mange tænder, der skal være på din klinge.
Tænderne afgør hvor fint et snit du laver, og XL passer nok de fleste af os, da en fin klinge f.eks. vil kræve meget vedligeholdelse, hvis du skærer i vådt træ. En XL klinge er perfekt til at save brænde. Men det er nu fedt at have valget, så kan man jo evt. købe, hvis man skal lave et projekt derhjemme.
Silky BigBoy saver utroligt hurtigt, og man opdager at mindre foldesave simpelthen er spild af tid - og vægt i rygsækken. BigBoy er en “hivesav” som kun saver når du hiver tilbage. Det gør at du ikke sidder fast, men kan holde et tempo hele tiden. Men tag ikke fejl af hastigheden. Du er færdig med et stamme før, at den alm. foldesav på 17 cm. har nået gemmen en gren (okay… måske ikke så hurtig, men tæt på…).
Det hele gør at Silky BigBoy føles som en leg, når der skal saves brænde, og du kan koncentrerer dig mere om, at lave et rigtig godt bål, og hygge dig rundt om bålet.

Send din lille foldesav på pension i din have, og brug den til små grene. Fra nu af skal du ikke spilde tiden med, at høvle løs på et tørt stykke brænde, som du kunne have flækket hurtigere med et ninja-hug.
Køb Silky BigBoy 2000 og nyd hvordan rigtigt værktøj, der passer til det du skal lave føles.
Der er virkelig kæmpe forskel. Jeg får ikke penge for at skrive dette, og jeg har selv købt savene.
Vægt: 440 gram
Længde på blad: 36 cm.
Længde i alt: 76 cm.
Længde foldet: 46 cm.
Materialer klinge: Japansk stål
Materialer skæfte: Hård plast
Tænder: 6,5 pr. 3 cm.
Pris: Før 799,- Nu 649,-


Choose a tent that will never let you down What is SI? The trekkers choice. Lightweight and strong without compromise in rugged conditions. SI is

Ulykkesstatistikken på sommerfjeldet 2025 viser en stigende tendens …
By Ljunggren

En kedelig tendens i fjeldregionerne er det stigende antal ulykker! Men hvorfor sker det?
So beskrevet i det følgende er en af årsagerne naturligvis, at der i dag er langt flere mennekser på tur eller andet i fjeldene, men desværre skyldes det også uforsigtighed og at folk er dårliget forberedte hjemmefra samt mangler kundskaber.
Mange tror, at det at vandre på en markeret ”sti” som fx Kungsleden eller de T-markerede stier er ligesom at vandre i lavlandet. Nogle tror også fejlagtigt, at en sti i fjeldet er ligesom en sti i lavlandet og at sten er lidt ligesom at gå på stranden, men sådan er det langtfra tilfældet.
Hovedpunkter (sommeren 2025)
• Sverige (fjällen): SvT og Fjällsäkerhetsrådet meldte rekordmange døde – 13 omkomne pr. 22. juli, flest i Norrbotten. Blandt hændelserne var et dødsfald ved Kårsavagge/Abisko (faldulykke), og flere større redningsindsatser på Kebnekaise (bl.a. fem fastsiddende på nordtoppen i 22 timer og en kvinde evakueret med nakkeskade 1. august).
• Norge (fjellet): I starten af august blev to mænd i 60’erne fundet omkommet i Jotunheimen under stormfuldt vejr; samme uge blev en amerikansk vandrer fundet i live efter seks døgn i højfjeldet ved Folgefonna. Røde Kors melder om 427 redningsaktioner 1. juni–6. august – højeste niveau i fem år.
• Island (højland & fjelde): 19-årig turist omkom nær Svínafell/Öræfi 6. juli; turist døde i floden Vestari-Jökulsá 8.
august; der var desuden en alvorlig hændelse på Breiðamerkurjökull 31. juli med helikopter-evakuering. Myndigheder peger på faldulykker og fjeldvandring som hyppigste årsager.
Tendenser på tværs
• Vejrskift og terræn (stormkast, sne/ slud i højden midt om sommeren, glatte kamme og bratte skrenter) går igen i sagerne.
• Faldulykker er den dominerende dødsårsag i både Sverige og Island; mange sager rammer erfarne vandrere, ikke kun nybegyndere.
• Høj aktivitet i fjeldet gav flere aktioner end normalt (Norge: +427 aktioner på to måneder).
• Eksempler der kan nævnes:
• Jotunheimen, Norge (7. august): To omkomne i Øvre Mjølkedalen; uvær forhindrede helikopter i første omgang.
• Kebnekaise, Sverige (31. juli–1. august): Fem reddet efter 22 timer på nordtoppen; kvinde evakueret med nakkeskade.
• Abisko/Kårsavagge, Sverige (15. juli): Mand omkom efter fald fra bergvæg.
• Öræfi (Svínafell), Island (6. juli): 19-årig turist omkom under vandring.
Juli
• 6. juli – Island: 19-årig turist omkommer ved Svínafell/Öræfi.
• 15. juli – Sverige (Abisko/Kårsavagge): Mand dør efter faldulykke.
• 22. juli – Sverige: Fjällsäkerhetsrådet melder om 13 dødsfald i fjeldet siden sommerens start – rekordhøjt.
• 31. juli – Island: Redningsaktion med helikopter på Breiðamerkurjökull.
August
• 1. august – Sverige (Kebnekaise): Fem reddes efter 22 timer på nordtoppen; kvinde evakueres med nakkeskade.
• 7. august – Norge (Jotunheimen): To mænd i 60’erne fundet omkommet under uvær i Øvre Mjølkedalen.
• 8. august – Island: Turist drukner i floden Vestari-Jökulsá.
• Start august – Norge: Amerikansk vandrer reddes efter seks døgn i fjeldet ved Folgefonna.


Der er flere grunde til, at antallet af ulykker i de nordiske fjelde om sommeren er stigende – en udvikling, som både redningstjenester og fjeldmyndigheder i Norge, Sverige og Island har påpeget de seneste år. Her er nogle af de vigtigste forklaringer:
Den generelle friluftsinteresse er vokset, særligt efter pandemien, hvor mange har søgt mod naturen.
Fjeldområderne markedsføres internationalt som tilgængelige og attraktive rejsemål, hvilket betyder flere udenlandske vandrere uden stor lokalkendskab.
2. Manglende erfaring og forberedelse
Mange nye fjeldvandrere undervurderer distancer, terræn og vejrlig.
Der mangler ofte basale færdigheder i kortlæsning, orientering, udstyrskend-
skab og sikkerhed.
Folk pakker for tungt – eller for let – og er dårligt forberedt på pludselige vejromslag.
3. Klimaændringer og vejrfænomener
Vejret i de nordiske fjelde bliver mere ustabilt: kraftige regnskyl, hurtige temperaturfald og mere uforudsigelige sneog isforhold.
Smeltende snefelter og ustabile elve gør overgangene farligere, især for vandrere uden erfaring.
4. Teknologisk overmod
Mange stoler for meget på mobiltelefon og GPS, men dækning er ikke altid tilgængelig.
En vis “tryghedsfølelse” ved at kunne ringe efter hjælp kan gøre, at folk tager større chancer.
Fx. tror mange at bare de har en InReach med så er alting godt. Min erfaring efter mere end 50 år som fjeldvandrer og guide i Skandinavien, siger mig bare, at det ikek er noget at satse stort på. Selvfølgelig kan man sende SMS’er fra den, men man ved ikke om modtageren faktisk ser SMS’erne eller hvornår!
Man kan så sidde og vente med en skadet persom uden at der sker noget.
På ruter som Kungsleden hvor der er hytter med hyttevært er der telefoner der direkte kan få fat i hjælp.
Der er man så sikret i en grad selvom man jo kan være mellem to hutter og derfor skal løbe nogle kilometer efter hjælp.
Så er der velvillgheden fra den modsatte sige - altså dem der skal redde folk ud. Jeg brugte i sommer to dage for at få fløjet to vandrere ud fra ACT i Grønland pga. InReach og dårlig kommunikation.
Selv vil jeg derfor anbefale, at går man udenfor stierne så medbring en Satellittelefon.
5. Øget turisme i særligt udsatte områder
Ikoniske ruter som Besseggen, Trolltunga, Preikestolen, Kungsleden eller Laugavegur oplever massiv turisme.
Trafikken betyder, at flere uforberedte turister ender i vanskeligheder, ofte langt fra redning.
6. Social media-effekt
Mange søger dramatiske naturoplevelser og “instagramvenlige” ture, uden at have den nødvendige erfaring. Billeder på sociale medier kan give indtryk af, at fjeldet er let tilgængeligt og
ufarligt.
Lange dagsture i midnatssol betyder, at folk overvurderer deres kræfter.
Små fejl (snublen, fejltrin på snebroer, udmattelse) kan hurtigt føre til alvorlige ulykker i barskt terræn.
Samlet set er tendensen et resultat af flere mennesker, større uerfarenhed og mere ustabile forhold – i en natur, som i forvejen kræver respekt og forberedelse.
Faktaboks:
Ulykker i sommerfjeldet 2025
Sverige
• 13 dødsfald i fjeldene pr. 22. juli – rekordhøjt tal.
• Faldulykker dominerer, bl.a. ved Abisko/Kårsavagge.
• Større redningsaktioner på Kebnekaise, bl.a. fem fastsiddende på nordtoppen i 22 timer.
Norge
• 2 mænd i 60’erne omkom i Jotunheimen under stormfuldt vejr 7. august.
• Amerikansk vandrer reddet efter seks døgn ved Folgefonna.
• 427 redningsaktioner juni–august –højeste niveau i fem år.
• Island
• 19-årig turist omkom ved Svínafell/ Öræfi 6. juli.
• Turist døde i floden Vestari-Jökulsá 8. august.
• Helikopter-evakuering på Breiðamerkurjökull 31. juli.
Tendenser
• Pludselige vejromslag og vanskeligt terræn.
• Faldulykker hyppigste dødsårsag.
• Mange ulykker rammer også erfarne vandrere.

Kungsleden er fantastisk, og en tur af en eller flere af etaperne er flot og spændende, men den kræver forberedelse, fordi selvom stien er markeret og relativt populær, er du stadig i rigtigt fjeldterræn med alt, hvad det indebærer af vejrskift, isolation og fysisk krævende forhold. Her er en grundig oversigt:
Vælg et passende etapeafsnit: Kungsleden er i alt ca. 440 km, men de fleste går kortere etaper (fx Abisko–Nikkaluokta på ca. 110 km).
Tidspunkt: Sæsonen er typisk slut juni til midt september. Før og efter er der snefelter og lukkede broer over elve.
Kort og guidebog: Medbring både trykt fjeldkort og evt. guidebog. GPS eller mobil kan supplere, men aldrig erstatte.
Rygsæk: 60–70 liter er normalt passende til flere dages tur med telt.
Sko/støvler: Vandtætte, indgåede fjeldstøvler med god støtte. Der er meget sump og sten.
Beklædning: Lag-på-lag-princippet:
Uldundertøj (varmer også når det er fugtigt).
Fleece eller uldsweater.
Vind- og vandtæt skaljakke + regnbukser.
Hue, handsker og evt. let dunjakke – selv om sommeren kan det sne.
Telt og sovegrej: Fjeldegnet telt (modstår vind), varm sovepose (komfort ned til 0 °C eller koldere) og liggeunderlag.
Madlavning: Trangia eller gasbrænder. Husk at gas kan købes i fjeldstationer.
Mad: Planlæg let og energirig mad. Frysetørret er populært, men hav også rugbrød/knækbrød, havregryn, tørret kød eller ost.
Vand: Kan oftest drikkes direkte fra elve og søer, men fyld op ved klare rindende kilder og undgå stillestående vand.
Vejr: Fjeldvejret skifter hurtigt. Tjek prognoser, men vær klar på det uforudsigelige.
Mobil og strøm: Der er ikke dækning overalt. Powerbank er nødvendig, satellitkommunikator (fx Garmin InReach) eller en rigtig Satellittelefon giver ekstra sikkerhed.
Førstehjælp: Lille men gennemført førstehjælpssæt.
Nødudstyr: Nødfolie, ekstra mad og tørre sokker i plastpose.
Træning: Væn dig til at gå med fuld oppakning hjemmefra.
Navigation: Øv dig i kort og kompas. Selv på Kungsleden kan tåge eller sne dække stier og markeringer.

Vadning: Brug broer, når de findes. I starten af sommeren kan elve være svulmende – undgå at krydse uden erfaring.
Langs Kungsleden driver STF (Svenska Turistföreningen) hytter og fjeldstationer.
Hytterne ligger ca. en dagsmarch fra hinanden.
De tilbyder madvarer, sengeplads (mod betaling), gaskøkken og tørremuligheder.
Det giver mulighed for lettere pakning, hvis du planlægger at overnatte dér fremfor at bære telt.
Allemansrätten gælder, men med ansvar: efterlad ingen spor, respekter naturen.
Affald: Bær alt ud, også madrester.
Lejrbål: Som regel forbudt i fjeldet – brug primus.
Tænk også på, at naturen er mange år om at retablere sig efter et bål. Gamle bålsteder skæmemr naturen og husk, at der kommer andre efter dig!
Kort sagt: Forbered dig som til en tur i “ægte vildmark” – selv på en populær rute. Tænk i selvstændighed, sikkerhed og fleksibilitet, så kan Kungsleden blive en uforglemmelig oplevelse.
By Ljunggren

Dererstille.Luftenerskarpogklar,ogstjernerneblinkeroverdenmørke fjeldhorisont.Såbegynderdet—etgrøntskærinord,somlangsomtvokser, foldersigud,ogpludseligbølgerhelehimlensometlevendeslør.Dustårder –medkuldeikinderneogkameraetihånden–ogforsøgeratfangemagien.

Atfotograferenordlyskrævertålmodighed,lidtteknik–ogengodportion fascination.Menmedderetteindstillingerkandufåbilleder,dernæstenføles somatståderigen.

For tiden ser vi ofte nordlys helt hernede i Danmark og det skyldes primært en usædvanlig aktiv sol.
Vi nærmer os et solmaksimum
Nordlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens atmosfære.
Solen har en ca. 11-årig aktivitetscyklus, hvor den går fra rolig til voldsomt aktiv — og lige nu (2024–2025) er vi tæt på solmaksimum, altså perioden med flest soludbrud og solstorme.
Når Solen sender store mængder plasma og magnetisk energi ud i rummet (såkaldte koronamasseudkast), slynges partiklerne ud med høj hastighed.
Når de rammer Jordens magnetfelt, bliver de ledt ned mod polområderne, hvor de kolliderer med atmosfærens atomer –og det lys, vi ser som nordlys, opstår.
Derfor kan det ses i Danmark
Normalt er nordlyset koncentreret omkring polarcirklen – i et bælte over Nordnorge, Island og Grønland – men når solstormene er ekstra kraftige, udvider det magnetiske “nordlys-oval” sig sydpå.
Ved store soludbrud kan man derfor se nordlys helt ned til Tyskland – og sommetider så langt sydpå som Polen eller Frankrig.
I Danmark sker det typisk nogle få gange om året, men i perioder med høj solak-
tivitet (som nu) kan det ske flere gange om måneden.
Derfor netop nu
Solen er tæt på maksimum af sin 11-års cyklus (2025)
Der har været flere store soludbrud (Xog M-klasse) siden foråret
Kraftige solstorme har udvidet nordlysovalen sydpå
Kold, klar luft i efteråret og vinteren giver bedre sigt og mørke nætter
Sådan kan du følge med
Tjek NOAA Space Weather Prediction Center eller SpaceWeatherLive.com for aktuelle solstormvarsler
I apps som My Aurora Forecast kan du se “KP-indekset” – et mål for, hvor langt sydpå nordlyset kan ses
KP 5–6: nordlys i Nordnorge
KP 7–8: kan ses i Danmark
KP 9: synligt helt ned over Centraleuropa
Kort sagt
Vi ser oftere nordlys i Danmark lige nu, fordi Solen er ekstremt aktiv — dens udbrud sender partikler så langt ud, at selv vi under de nordlige breddegrader får nattehimlen til at danse.
At fotografere nordlys
Nordlys er både smukt og fascinerende og derfor vil mange af os også gerne fotografere det og bevare synet som et minde.
FAKTABOKS: Hvad er nordlys egentlig?
Nordlys – eller aurora borealis – opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens atmosfære.
Når partiklerne møder atmosfærens ilt og kvælstof, frigives energi som lys, og farverne afhænger af, hvilke atomer der rammes:
Højde Farve Grundstof 80–150 km Grøn Ilt
150–200 km Rød Ilt
Over 200 km Lilla/blå Kvælstof
Fænomenet ses tydeligst i områder tæt på den magnetiske nordpol – fx Nordnorge, Sverige, Finland, Island og Grønland.
De bedste chancer er klare, kolde nætter fra september til marts, når Solens aktivitet er høj.

Men hvordan får man det bedste billede?
Kameraet – dit bedste værktøj
Et kamera med manuel styring giver dig klart de bedste muligheder. Her handler det om lys, stabilitet og kontrol. Nordlyset bevæger sig hurtigt, og kameraet skal stå urokkeligt stille, mens lyset danser.
Indstillinger – som udgangspunkt
Her er nogle anbefalinger du kan starte med men du skal regne med, at skulle eksperiementere lidt før resultatet bliver perfekt.
• Blænde f/2.8–f/4
• Lukkertid 5–15 sek. (kortere ved kraftigt nordlys, længere ved svagt)
• ISO 800–3200
• Fokus Manuel, sat på uendelig (∞)
• Hvidbalance Auto eller 3500–4000 K
• Filformat RAW – giver bedst mulighed for efterbehandling
• Stativ Uundværligt! Brug fjernudløser eller selvudløser
Praktiske råd
• Find et sted uden lysforurening – væk fra byer og gadelygter.
• Brug rødt lys på pandelampen, så du bevarer nattesynet.
• Ekstra batterier er en nødvendighed –kulde dræner hurtigt strømmen.
• Fokuser i dagslys eller på en fjern lyskilde, og hold fokusringen fast.
Når du kun har mobilen
De nyeste smartphones kan faktisk levere imponerende billeder af nordlys, især hvis du hjælper dem lidt på vej.
Sådan gør du 1. Sæt mobilen på et stativ eller en stabil overflade.
3. Hvis du kan styre indstillingerne manuelt (via fx Halide, ProCam eller Lightroom Mobile):
o ISO: 800–1600
o Lukkertid: 5–10 sekunder
o Fokus: uendelig
o Hvidbalance: 3500 K
4. Sluk blitz og HDR.
5. Tag mange billeder – nordlyset ændrer sig konstant.
Ved kraftigt nordlys kan du optage 4K-video og senere udtrække stillbilleder med perfekt timing.
Når du kommer hjem – efterbehandling
Det magiske lys bliver ofte lidt fladt i råoptagelser. I redigeringen kan du give billedet liv igen.
• Brug fx Lightroom, Snapseed eller Photoshop til at:
• Justere eksponering og kontrast
• Fremhæve de grønne og violette toner
• Fjerne billedstøj
• Rette horisonten og beskære
Komposition – fortæl en historie
Et billede af himlen alene kan virke abstrakt. Tilføj en forgrund: et træ, en fjeldsilhuet, en hytte, eller spejlingen i is og vand eller en person. Forgrunden giver dybde og fortælling.
Og husk: mens du eksperimenterer med blænde og ISO – så se også op. Nogle øjeblikke hvor nordlyset er særligt flot skal bare opleves.

2. Aktivér nattetilstand (Night Mode) –mobilen forlænger automatisk eksponeringen.

Hurtige tips
• Bedste tid: Kl. 21–01, fra september til marts.
• Klar himmel: Nordlys ses kun uden skyer.
• Tjek nordlysprognoser: My Aurora Forecast, SpaceWeatherLive eller Aurora Alert.
• Klæd dig varmt: Stativer bliver kolde – og det gør du også.
• Hold batterier varme: Opbevar dem tæt på kroppen.
5 hurtige råd til nordlysjægere
Følg varslerne
Download en nordlysapp som My Aurora Forecast eller SpaceWeatherLive. De viser sandsynligheden for aktivitet og skydække i realtid.
Find mørket
Jo mindre kunstigt lys, jo stærkere oplevelse. Kør væk fra byer og parker bilen, før du tænder pandelampen.
Tålmodighed
Nordlys kan komme i bølger – vent mindst en time, selv hvis himlen først virker rolig.
Hold varmen
Lag på lag, gode vanter og termos med te gør ventetiden langt bedre. Kulden er din største fjende. Vær til stede
Tag dine billeder, men glem ikke at sænke kameraet og bare se. Intet kamera kan helt gengive følelsen af at stå under en dansende nattehimmel.
By Christian

The Ultimate Hang er skrevet af Derek Hansen og er hængekøjebiblen, som du skal eje, hvis du kan lide at nørde køjer.
The Ultimate Hang er bogen om hængekøjer. At sove i hængekøje er mere indviklet end som så, hvis man virkelig vil nørde køjer.
Derfor er en bog om emnet også en rigtig god idé, men! Få mestre det lige så godt som Derek gør!
For foruden at handle om de mest almindelige begynderfejl og spørgsmål, handler bogen også om mere avancerede emner, som ligegyldigt hvor erfaren du er, vil inspirerer dig.
De mange illustrationer er virkelig godt tegnet, og giver godt indblik i hvad der skrives om. Stilen er let forståelig, og det er en kunst i sig selv.
For det kan være svært at forstå hvor komplekst hængekøjer er, indtil man står foran en.
At skrive om det er endnu mere komplekst, og giver ingen mening for læseren. Derfor er tegningerne rigtig gode, og blandt andet det, der har gjort bogen så populær.
Dette er tredje udgave af The Ultimate Hang, for der sker hele tiden noget i hængekøjebranchen.
Et nyt system, en ny og revolutionerende køje, et nyt ophæng o.s.v. Hængekøjer er stadig ikke “færdigudviklet” til et perfekt system, så derfor udvikler bogen sig også stadig.
Hvis du synes at du ved alt om hængekøjer, og du er ekspert, vil bogen stadig lærer dig noget nyt, og vil inspirerer dig, til nye oplevelser med hængekøjer. Hvis du er nybegynder er bogen en fantastisk hjælp til, at komme i gang med hængekøjer.
Du kan købe bogen fra Dereks hjemmeside eller via Amazon.
Du kan også købe bogen på Hangcon eller Danish Outdoor Festival, hvor Derek Hansen selv kommer, og sælger bøgerne.
https://theultimatehang.com/













Opskrift på den rigtig gode hængekøjegryde, der kan nydes, når du er på tur i skoven. Den Falske Christian kommer her med sit bud på den smagfulde gryderet til køjeturen. Køjegryde
De fleste hængekøjeture er ikke ultralight, så maden må gerne være i top. En gryderet går man aldrig galt i byen med, og så smager det fantastisk!
Men hvilken ret passer til hængekøjeturen, hvor hygge, en lille en og naturen er prioritet? Det ved Den Falske Christian, der er vores køjeinstruktør og ejer af Steenhof Outdoors.
Ingredienser til hængekøjegryde
Svinekød (svinemørbrad)
Røget bacon (køb en hel og skær ud i din tykkelse!)
Kartofler
Løg
Rød peberfrugt
Gulerødder
Squash
Fløde (rigeligt med fløde!)
Salt & pepper
Den Falske Christian gør som regel det, at han går i Rema 1000, og ser hvilket bundt grønt, der er på mode lige nu.
Sagt på en anden måde, så kan du faktisk selv vælge grønt. Sæsonvare er billig, og smager bedre end ikke-sæson (bare et lille tip).
Svits løg og derefter bacon og kød. Tilsæt fløde og grønt. Lad stå og simre i al den tid, du gider. Retten bliver kun bedre med tiden! Ca. 30-40 minutter før I skal have mad, sætter du kartoflerne over, i en gryde for sig. Når de er færdige, kan kartoflerne hældes sammen med resten af retten.
Du kan også lave lidt ekstra, og have retten i to dage. Igen bliver den kun bedre dagen efter, så du har masser at se frem til.
Velbekomme og husk! Hvis du vil med på køjetur eller kursus, så tjek vores Ture og Kurser her…



Disse braiserede kyllingelår med hvidløg og løg er en hyggelig og velsmagende ret, perfekt i en camp med bålet som midtpunkt sammen med vennerne.
Den langsomme tilberedning giver smagene tid til at smelte sammen og gør kyllingen mør og saftig. 4 personer - gang selv op
Ingredienser
• 4 kyllingelår (overlår + underlår)
• 8 hele fed hvidløg (med skal)
• 2 store gule løg
• 2 spsk olivenolie
• 20 g smør
• 150 ml hønsebouillon (eller vand + 1/2
• bouillonterning)
• 100 ml tør hvidvin (valgfrit)
• 1 kvist frisk timian eller 1/2 tsk tørret timian
• 1 laurbærblad
• Salt og friskkværnet peber
• Frisk persille til servering (valgfrit) Fremgangsmåde
1. Pil løgene og snit dem fint. Lad hvidløgsfeddene blive i skallen. Krydr kyllingelårene med salt og peber.
2. Brun kyllingelårene i olie og smør i 5–7 min. Vend og steg yderligere 3–4 min. Tag dem op. 3. Svits løg og hvidløg i gryden i 5–8 min. Tilsæt evt.hvidvin og lad den koge ind.
4. Læg kyllingen tilbage. Tilsæt bouillon, timian og laurbærblad. Læg låg på og lad simre i 45 min.
5. Fjern låget og lad retten simre yderligere 10–15 min. Server varm, drysset med persille.


En hyggelig opskrift til din næste tur med Dutch oven.
Som omtalt i videoen, kan du f.eks. lave ølgryde. Gryderetter er skønne at gå og hygge om, når man har base camp og resultatet er virkelig godt.
• 500 g. oksekød i tern
• 2-3 bladselleri
• 3-4 gulerødder
• 250 g. champignon
• 3 løg
• 3 lauerbærblade
• 1 flaske mørk øl
• 2 spsk. mel1 dåse hakket tomater
• Smag retten til med salt og peper.
Forbered ingredienserne:
1. Brun kød og grøntsager godt af i den forvarmede Dutch Oven.
2. Tilsæt øl og væske:
3. Hæld øl (fx en imperial stout for dybde) og vand ved, og tilsæt bouillon.
4. Lad retten simre:
5. Sæt gryden over gløder (kul eller brænde). Varmen reguleres ved at placere gløder under og på låget, hvil-
ket sikrer en jævn temperatur.
6. Hold øje med maden:
7. Brug et termometer i gryden til at overvåge temperaturen og undgå, at maden brænder på, især når du arbejder med støbejern eller åben ild.
8. Servering:
9. Når kødet er mørt og retten simret færdig, kan den serveres med tilbehør som kogte kartofler og frisk persille.
• Vælg en øl, der giver en god dybde og sødme til retten, såsom en imperial stout eller en belgisk double.
• Brug af låget:
• Det hævede låg kan også vendes og bruges som en grillpande, hvilket øger alsidigheden.
• Jævn varme:
• Fordi en Dutch Oven fordeler varmen jævnt, er den også god til bagning, fx grydebrød, der kræver ensartet varme.
Link til film Ølgryde


2 bøger der tilsammen forbereder dig på den kommende fjeldtur. ”Kebnekaisefjeldene” er en komplet guide med mere end 50 detljerede rutebeskrivelser i området og ”Fjeldbogen” er din nye håndbog i fjeldvandring!
Bøgerne er skrevet af René Ljunggren der har mere end 50 års erfaring med vandring og guidning i Kebnekaisesfjeldene.
Køb bøgerne hos din boghandler eller direkte hos forlaget.
Wadskærs Forlag
Find Fjeldbogen her!
Find Kebnekaisefjeldene her!

By Ljunggren


Enfortællingomambition,modogmenneskeligskrøbelighediisensfavntag
Den 19. maj 1845 lå kajen ved Greenhithe på Themsen fyldt til randen. Damer i krinoliner viftede med lommetørklæder, børn klatrede på master og hustage for at få et glimt, og aviserne rapporterede begejstret om "den mest ambitiøse ekspedition nogensinde sendt ud fra britisk havn".
De to skibe, HMS Erebus og HMS Terror, var prydet med flag. Ombord var 129 mænd, fyldt med håb, eventyrlyst og ikke mindst selvtillid. Storbritannien var verdens førende sømagt, og intet virkede umuligt.
Foran mændene lå et af Victoriatidens største mysterier: Nordvestpassagen. En søvej gennem Arktis’ labyrint af is og øer, som kunne forkorte handelsruten til Asien med tusindvis af sømil. Den, der fandt den, ville sikre imperiet både ære og økonomisk magt.
I spidsen stod Sir John Franklin – en aldrende helt, næsten 60 år gammel, men stadig symbolet på britisk udholdenhed. Ved hans side stod James Fitzjames, 32 år, med mørke øjne, kvikt sind og en karriere, der allerede var bemærkelsesværdig. De to mænd var meget forskellige – og det var måske netop dér, styrken lå.


John Franklin var allerede en kendt figur. Som ung officer havde han kæmpet ved Trafalgar. Senere ledte han ekspeditioner ind i Canadas vilde ødemarker, hvor han fik tilnavnet "ismanden".
Men hans ry var ikke uden skår. I 1820’erne havde han ført en landekspedition ud i Canadas tundra, hvor proviant slap op, mænd døde, og desperation førte til beskyldninger om kannibalisme.
Franklin selv overlevede, men kritikken hjemsøgte ham.
Da han fik kommandoen i 1845, var han på mange måder på lånt tid – en ældre mand, som skulle krones med én sidste triumf. Hans kone, Lady Jane Franklin, var en stærk drivkraft bag hans udnævnelse.
Hun brugte sin indflydelse til at sikre, at netop han – og ikke yngre konkurrenter –fik ansvaret.

James Fitzjames var på mange måder Franklins modsætning. Hvor Franklin var tung, traditionsbunden og næsten faderlig, var Fitzjames let, charmerende og fuld af energi.
Han var født uden for ægteskab i 1813, men voksede op i en velhavende plejefamilie. Hans sande ophav blev længe hemmeligholdt – noget, der senere kun bidrog til hans mytiske aura.
I flåden gjorde han hurtigt karriere. Under slaget ved Akko i 1840 ledte han et dristigt angreb på byens forsvar, og hans tapperhed blev noteret i officielle rapporter.
Men han var også kendt som en officer, der kunne gøre livet lettere for sine mænd:
Han skrev vittige breve, lavede karikaturer og spredte godmodige drillerier.

Da Franklin-ekspeditionen blev planlagt, blev Fitzjames udnævnt til kaptajn på Erebus – og udset som en af ekspeditionens unge stjerner.
Isen lukker sig
De første måneder gik efter planen. Skibene sejlede gennem Nordatlanten, provianterede ved Grønland og fortsatte vestpå.
Sidst de blev set af europæiske øjne var i juli 1845, hvor hvalfangere mødte dem i Baffinbugten.
Alt tydede på en velorganiseret rejse.
Men i 1846 frøs Erebus og Terror fast i isen ved King William Island. De blev fanget i en hvid ørken, hvor sommer aldrig rigtig kom, og kulden bed året rundt.
Her tilbragte de vinteren. Og endnu en vinter. Foråret 1847 bragte ingen redning. I juni samme år døde Franklin – midt i isen, omgivet af sine mænd.
Ledelsen faldt nu på Francis Crozier, kaptajn på Terror, og James Fitzjames fra Erebus.
Det sidste budskab
Det eneste dokument, vi har fra ekspeditionen, er den berømte Victory Point note.
Først nedfældet i 1847 med en optimistisk tone: "Alt går vel." Men et år senere blev en tilføjelse skrevet i marginen – og den ændrede alt:
Franklin var død. Skibene blev forladt. 105 mænd satte kurs mod syd til fods. Signaturen forneden: Crozier og Fitzjames.
Det var det sidste sikre livstegn.
Katastrofens anatomi
Da redningsmissioner år senere fandt de første spor, tegnede der sig et billede af en tragedie i mange lag:
Konservesdåserne var dårligt loddet og kunne have forårsaget blyforgiftning.
Mændene led sandsynligvis af skørbug, tuberkulose og underernæring.
Arkæologiske fund viste knogler med knivmærker – et grusomt vidnesbyrd om desperationens yderste grænse: kannibalisme.
Fitzjames døde sandsynligvis i 1848, under marchen mod syd. Hans lig er aldrig blevet identificeret. Hans signatur på Victory Point note står som hans sidste aftryk i historien.
Eftermælet
– helten og den unge officer
Da nyheden om tragedien spredte sig, blev Franklin gjort til nationalhelt. Lady Jane Franklin orkestrerede en kampagne, der cementerede hans navn som "den store opdager".
Men Fitzjames forblev i skyggen – indtil hans personlige breve blev fundet og udgivet mange år senere. Her trådte et andet billede frem: en mand med vid, humor og varme, der kunne holde gejsten oppe i Arktis’ mørke.
For historikere er det i dag Fitzjames, der fremstår som den menneskelige modvægt til Franklins monumentale figur.
Arven fra tragedien
I 2014 og 2016 blev skibene Erebus og Terror fundet på havets bund. De ligger stadig næsten urørte, som om tiden selv har bevaret tragedien.
For mange er Franklin-ekspeditionen Victoriatidens "Titanic" – et symbol på teknologisk selvtillid, ambition og menneskelig skrøbelighed. Den minder os om, hvor lidt naturen bøjer sig for selv de mest storstilede planer.
Og midt i alt dette står to mænd side om side: Franklin, helten på lånt tid – og Fitzjames, den gådefulde officer, hvis sidste handling var at tage ansvar i en håbløs situation.

“Kraniet af en ukendt sømand fra Franklin-ekspeditionen. Han blev begravet ved Erebus Bay i 1879 af en eftersøgningsgruppe, genfundet i 1993, udgravet i 2013 og genbegravet på stedet i 2014. Et stille vidnesbyrd om ekspeditionens tragedie.”

Notits fundet af Francis Leopold McClintocks ekspeditionsteam i en varde på King William Island i 1859, med detaljer om Franklin-ekspeditionens skæbne.
Den er skrevet på en standardformular fra Admiralitets kontor. Der findes to meddelelser synlige:
Første meddelelse
28. maj 1847
H.M.S. Erebus og Terror overvintrede i isen på bredde 70°5’N, længde 98°23’W, efter at have overvintret i 1846–47 på Beechey Island (bredde 74°43’28”N, længde 91°39’15”W) efter at have sejlet op gennem Wellington Channel til bredde 77° og returneret via vestsiden af Cornwallis Island. Sir John Franklin kommanderende ekspeditionen.
Alt vel.
En gruppe bestående af 2 officerer og 6 mænd forlod skibene mandag den 24. maj 1847.
— Gm. Gore, løjtnant, Chas. F. Des Voeux, styrmand
Den første meddelelse indeholder en fejl i dateringen af vinteropholdet på Beechey Island.
Den blev skrevet “i felten”, under pres og efter hukommelsen. Fejlen blev bemærket allerede, da den blev opdaget, og omtales i Cyriax’ værk og mange andre bøger i litteraturen.
Anden meddelelse 25. april 1848
H.M. skibene Terror og Erebus blev forladt den 22. april, 5 leagues (ca. 27 km)
NNV herfra, efter at have været fastfrosset siden 12. september 1846.
Officererne og besætningerne, bestående af 105 sjæle under kommando af kaptajn F. R. M. Crozier, gik i land her – på bredde 69°37’42”N, længde 98°41’W. Dette papir blev fundet af løjtnant Irving under en varde, der formodes at være
opført af Sir James Ross i 1831, 4 mil længere mod nord, hvor det var blevet nedlagt af afdøde kommandør Gore i juni (maj er overstreget af forfatteren) 1847.
Sir James Ross’ søjle er dog ikke fundet, og dokumentet er derfor flyttet til denne position, hvor Ross’ søjle oprindeligt blev rejst.
Sir John Franklin døde den 11. juni 1847, og det samlede tab ved dødsfald i ekspeditionen har til denne dato været 9 officerer og 15 mand.
— James Fitzjames, kaptajn, HMS Erebus — F. R. M. Crozier, kaptajn og seniorofficer
Afrejse begynder i morgen, den 26., mod Backs Fish River.
Trykte instruktioner til finderen (Engelsk:)
”Den, som finder dette papir, anmodes om at fremsende det til Admiralitets sekretær i London sammen med en notits om tidspunkt og sted, hvor det blev fundet; eller, hvis det er mere praktisk, at aflevere det til den britiske konsul i den nærmeste havn.”
(Derefter følger samme instruktion på fransk, spansk, hollandsk, dansk og tysk.)
Nordvestpassagen – hvorfor så vigtig?
Passagen gennem Arktis ville forbinde Atlanterhavet og Stillehavet og forkorte handelsruterne til Asien drastisk.
Den blev et symbol på prestige og magt. Først i 1906 lykkedes Roald Amundsen at sejle hele vejen.
Lady Jane, Inuitternes vidnesbyrd og fundene fra isen

Franklin-ekspeditionens forsvinden blev ikke bare en tragedie i Arktis – den blev en besættelse, et nationalt sår og et mysterium, der trak spor helt ind i vores tid.
Lady Jane Franklin – den ukuelige enke
Da nyheden om ekspeditionens stilhed nåede England, nægtede Lady Jane Franklin at acceptere, at hendes mand og hans mænd var tabt.
Hun skrev breve, samlede penge og pressede Admiralitets ledelse. I løbet af 1850’erne blev der sendt mere end 30 rednings- og eftersøgningsekspeditioner – ofte på hendes initiativ.
Hun skabte et narrativ, hvor John Franklin blev gjort til martyr og nationalhelt. Uden hendes ukuelige indsats ville Franklin-ekspeditionen måske hurtigt være gledet i glemmebogen.
Midt i al søgen var det Inuitternes stemmer, der bar de mest præcise vidnesbyrd.
Den skotske opdagelsesrejsende John Rae indsamlede i 1854 beretninger fra inuitter, der havde mødt udmattede europæere på vej sydpå.
De beskrev mænd, der døde af sult – og spor af kannibalisme.
Beretningerne vakte skandale i England.
Det stred mod Victoriatidens forestilling om tapre sømænd, og Lady Jane Franklin nægtede at anerkende dem.
Først meget senere bekræftede arkæologiske fund sandheden i inuitternes ord.
Det tog over 160 år, før gåden blev delvist løst. I 2014 fandt man vraget af Erebus i de arktiske farvande. To år senere dukkede Terror op – næsten intakt, på 24 meters dybde.
De to fund åbnede et frossent vindue til fortiden.
Personlige genstande, skeletdele, uniformer og redskaber er i dag under undersøgelse. Hvert fund føjer nye brikker til historien om, hvordan livet – og døden – formede sig for de 129 mænd fanget i isen.

John Rae
Fem ting du (måske) ikke vidste om Franklin-ekspeditionen
Dåserne dræbte dem - Konserves og blyteorien
De over 3.000 dåser var en ny og uprøvet teknologi i 1845. De blev forseglet med blylod, og tidlige analyser af knogler og hårstrå fra fundne skeletter viste usædvanligt høje blyniveauer.
Det fik mange forskere til at mene, at blyforgiftning var en afgørende faktor: det kunne give maveproblemer, forvirring, svækkelse og dårlig dømmekraft.
Men nyere forskning nuancerer billedet
Senere undersøgelser (2000’erne og frem) tyder på, at blyniveauerne sand-
synligvis ikke alene kan forklare dødsfaldene.
Mange af sømændene havde sandsynligvis allerede ophobet bly i kroppen fra andre kilder (f.eks. drikkevand fra blyrør i England, blymaling, blyglas).
Analyser af væksten i knogler viser, at blybelastningen ikke nødvendigvis steg dramatisk under ekspeditionen – altså at konservesdåserne ikke alene var dødsårsagen.
Andre sandsynlige årsager
Sult og underernæring: Provianter slap op, og jagt i isørkenen gav for lidt føde.
Skørbug (C-vitaminmangel): En klassisk sømandssygdom, som svækker krop og immunforsvar.
Tuberkulose og lungebetændelse: Fundne skeletter viser spor af sygdom.
Ekstreme forhold: To år fanget i mørke, kulde og is nedbrød fysisk og mentalt helbred.
Desperation: Arkæologiske fund med knivmærker på knogler tyder på kannibalisme i den sidste fase.
Konklusion
Konservesdåserne bidrog sandsynligvis til tragedien, men ikke som eneste eller hovedårsag.
Det var nok en dødelig cocktail af sult, sygdom, skørbug, kulde – og muligvis forværret af blyforgiftning – der til sidst kostede alle 129 mænd livet.
Inuitterne kendte svaret først
Inuitter fortalte allerede i 1850’erne, at de havde mødt udmattede sømænd på vej sydpå, og at nogle tyede til kannibalisme. Det blev længe afvist i England.
Lady Jane Franklin var en PR-maskine
Hun kæmpede utrætteligt for sin mands eftermæle. Uden hendes kampagner var Franklin næppe blevet gjort til nationalhelt.
Skibene blev fundet i vor tid
Først i 2014 og 2016 fandt canadiske arkæologer vragene af Erebus og Terror –næsten intakte, efter mere end 160 år på havets bund.
En tragedie, der kortlagde Arktis
Over 30 eftersøgningsrejser blev sendt ud. De fandt ikke Franklin, men kortlagde store dele af Arktis og banede vej for senere ekspeditioner.
Allerede i 1850’erne kom de første antydninger frem. Den skotske opdagelsesrejsende John Rae indsamlede i 1854 beretninger fra inuitter, som fortalte, at de havde set “hvide mænd, meget tynde og udmattede, der døde af sult” i området syd for King William Island. Inuitterne beskrev også fund af lig og knogler med tegn på, at kød var blevet skåret af – et chokerende billede af desperation.
Da Rae bragte nyheden til England, udløste det skandale. Victoriatidens samfund nægtede at tro, at britiske officerer kunne synke så dybt. Lady Jane Franklin arbejdede hårdt for at miskreditere Rae, og selv Charles Dickens skrev et vredt indlæg, hvor han afviste, at britiske gentlemen kunne være kannibaler.
Men moderne arkæologi har givet inuitternes beretninger ret. Knoglefund fra King William Island viser tydelige skæremærker, brud og brændemærker – alt sammen tegn på, at kød er blevet fjernet fra knoglerne, og at knogler er blevet knust for at udvinde marv.
Skibene i isen
Erebus: 370 tons, oprindelig bygget som bombeskib, senere brugt til Antarktis-ekspeditioner under James Clark Ross.
Terror: 340 tons, søsterskib til Erebus. Begge forstærket til issejlads og udstyret med ombyggede lokomotivdampmaskiner.
Victory Point note – et sidste råb
Et dokument fundet i 1859. Først optimistisk, men et år senere opdateret: Franklin død, skibe forladt, 105 mænd marcherer sydpå. Signeret Crozier og Fitzjames.
I dag er forskere enige om, at nogle af de sidste overlevende mænd tyede til kannibalisme for at overleve lidt længere. Det var sandsynligvis ikke et organiseret valg, men desperate handlinger i dødsøjeblikket.
Franklin-ekspeditionens mænd havde meget lidt kontakt med inuitterne – hvilket i sig selv er tragisk. Inuitterne kendte terrænet, dyrelivet og overlevelsesstrategier i Arktis bedre end nogen andre.
De inuitberetninger, som senere blev indsamlet, fortæller, at grupper af sømænd blev set vandre sydpå, magre, trætte og uden jagtvåben. Nogle faldt om og døde foran inuitterne. Andre ef-

Besætningsmændenes grave på Beechey (2004)
terlod telte og genstande, som inuitterne senere fandt.
Et særligt vidnesbyrd fortæller om en gruppe på omkring 40 mænd, der “faldt døde en efter en” ved mundingen af en flod – sandsynligvis Back River. Inuitterne huskede, at de var “så svage, at de ikke kunne løfte deres egne redskaber.”
Det mest slående er, at inuitterne faktisk sad inde med mange af svarene på Franklin-gåden længe før europæiske redningsekspeditioner fandt sporene. Men fordi Victoriatidens England ikke tillagde inuitternes mundtlige vidnesbyrd samme vægt som skriftlige rapporter, blev de længe ignoreret.



Med i alt 4500 kvm under tag, er der udover autocampere og campingvog-
ne også plads til en teltudstilling med både familie – og småtelte.
Vi har alt du behøver til en tur ud i naturen, fra beklædning og fodtøj, til soveudstyr og kogegrej mm., samt mad til din hund.
Kom forbi og kig, vi ligger kun 3 min fra motorvejen (afkørsel 40a), på Karolinevej 2C, 4200 Slagelse.
Udvalgte mærker fra sortimentet:





















For 125 år siden begyndte Glud & Marstrand at producere de legendariske Madam Blå kaffekander, som har været fast inventar på kroer, i dagligstuer og kolonihaver helt op til i dag. Oprindeligt blev kanden lavet i 18 forskellige størrelser; den mindste blot til en enkelt kop og den største kunne lave hele 50 kopper kaffe. Der skulle en god solid kromutters overarm til at skænke kaffe fra sådan en balje.
Suppleret af en lang række andre emaljeprodukter fra kopper og tallerkener til gryder og målebægre, udviklede Madam Blå sig til billedet på en kulturhistorisk epoke, og derfor har den også sin faste plads på Nationalmuseet.
I 1966 indstillede man produktionen af de ikoniske emaljeprodukter, og Madam Blå blev hyldet med en lang nekrolog i Politiken d. 13. november.
20.000 dage senere vækker Nordisk Madam Blå til live igen.
Ganske som de oprindelige 125 år gamle kopper og kander er Nordisk X Madam Blå håndlavede og unikke. De skriger nærmest på bålhygge, smil og lange snakke. Og de kan faktisk bruges direkte over åben ild. Skulle det få en bule, så er det bare et minde til samlingen, som du kan fortælle videre til dine børnebørn, når de finder dine vandrestøvler og din rygsæk med alt dit gamle grej på loftet. En del af charmen ved emaljeprodukter er netop uforgængeligheden. At hver brug efterlader et lille spor, en historie, som vækkes til live næste gang, du finder den frem.
Hos Nordisk deler vi glæden ved at komme ud og skabe minder. Naturen er fuld af øjeblikke, der genoplives ved duften af friskbrygget kaffe.
Madam Blå – reborn by Nordisk


By Christian Milbo

ViblevinviteretafAllTrails,tilenturtilTelemarkeniNorge,hvorviskulle vandreriefterårsfjellet.
Telemarken og efterårsfjeldtur sammen med AllTrails
Jeg har glædet mig meget til denne tur, for jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet mange kort-apps til navigation på mine ture. Så at blive “tvunget” til det, var for mig helt perfekt, og så i de norske fjelde i efteråret - jo tak.
Vi fløj til Oslo og kørte derfra med bus ud til vores hotel, der var meget charmerende, og drevet af 3 søstre, der med deres historie, bringer hotel Søstrene Storass til live. De har en masse initiativer, bl.a. egen køkkenhave, eget varmesystem, et rigtig godt køkken og meget mere.
Fra hotellet kørte vi ud til Bolkesjø Gaard, der er et historisk område, der kan dateres tilbage til år 1200, hvor de første hyt-
ter blev bygget (og stadig står på gården). Efter en tur rundt i området, have Bolkesjø Gaard, sørget for en eminent frokost, med udsigt over det fantastiske fjeld.
Om aftenen fik vi en lækker treretters menu på hotellet.
Jeg er her med journalister fra hele Skandinavien, og det er en meget blandet flok. Her er alt fra livsstil over Børsen, Politiken og outdoormagasiner. AllTrails er ikke bare til os der vandrer, men også en rigtig god inspiration, når man er ude at rejse, for man kan nemt finde ruter, i det område man er i.
Også i storbyer.


Gaustatoppen
Jeg mødte Linda fra Wilderness Stories, som jeg er i Scandinavian Outdoor Jury med. Jeg var ikke klar over at hun var med, så det var godt at se hende igen.
Marie, der er chefredaktør på svenske Utemagasinet, er også med på turen, og det er ret fedt, for jeg har i mange år fået spørgsmålet “…har du så møde Marie fra Utemagasinet, hun er meget flink”, og jeg har indtil nu kun kunne svare “Nej”.
Det er altid spændende at møde konkollegaer, for inspiration og nye ideer kan hurtigt opstå.
Jeg har smugkigget i appen, og prøvet de forskellige funktioner, men det er selvfølgelig bedst, at prøve appen ude på vandretur.
Vi skal ud at vandrer i Blefjell, der byder på 360 graders udsigt, efterårsfarver og smuk vandring i fjeldet.
Appen fungerer ret godt, og den er for mig overraskende præcis, når det kommer til GPS. Det er også ret fedt, at følge med i højdeprofilen, så man kan se, hvad der venter forude, hvor langt vi har gået, hvor langt der er igen o.s.v.
Det er funktioner som jeg aldrig har brugt, men som jeg godt kan se en idé i at have - også sikkerhedsmæssigt. Appen kan også hjælpe en med, at finde en hurtigere rute hjem, hvis man skulle have brug for det.
Vi fik en fantastisk udsigt, og en rigtig god frokost før, vi vente tilbage til hotellet. Om aftenen var vi inviteret ud til Bolkesjø Gaard igen, hvor en 3-retters sunset menu ventede - rigtig lækkert.
Henrik fra Outdoor Europe og jeg kigger rundt i området på AllTrails. Der er et vandfald ca. 3 km. Fra hotellet, som ser ret spændende ud. Vi laver lidt kalkulerne på, hvor lang tid det vil tage, og ud fra appens forslag, ser det ud til at passe meget godt - 1,5 time i alt burde vi kunne klarer den på.
Vi pakker en lille taske og er så afsted. Vi kan se på de billeder, som andre brugere har uploadet til appen, at der venter os et flot syn derude.
Efter lidt vandring på vej, går skovstien mod nord, og vi vandrer nu ud i fjeldet. Stien er let at følge, og meget fin at vandre på. Efter lidt tid kan vi høre vandfaldet, og et flot syn møder os. Rigtig flot udsigt over området, og fjeldene i baggrunde, og det brusende vandfald, lige foran os - helt perfekt.
Jeg må indrømme, at det blot at åbne en app, og finde en passende ruten, og endda en så flot rute, på så kort tid er helt fantastisk.
Jeg havde aldrig fundet vandfaldet selv, da de jo ikke er indtegnet på kort, og dermed “usynlige”. På appen var stien men vandfaldet var med et ikon, så vi kunne se, at der var noget at gå efter, ude på ruten. Det er altså rigtig fedt. Den funktion vil jeg klart begynde at benytte.
Tiden passende også spot on, og Carly fra AllTrails fortalte mig, at jo mere jeg bruger appen, jo mere præcis bliver den også, for den lærer dig og dit tempo at kende, ud fra underlag og terræn - det er ret blæret.
Så jeg er nok blevet “omvendt” til, at kunne se mulighederne i de her kort apps, både til inspirationen, men også til vandring undervejs på turen.
Vil du selv prøve appen, har den tre medlemskaber (det ene gratis):
Download til iPhone her!
Download fra Google Play her!
Søgning og opdagelse af ruter (vandring, trail-løb, cykling, camping etc.) – over 450.000 registrerede ruter på verdensplan.
Bruger‐fællesskab hvor man kan læse og skrive anmeldelser, ligesom se billeder fra andre brugere på ruter.
Navigation og tracking: Følge ruten via GPS, se dine fremskridt, gemme ruter til senere.
Premium‐funktioner: offline kort, advarsler ved forkerte drej, 3D‐kort, ruteplanlægning, ekstra kortlag.
Filtre og søgning Du kan søge efter ruter ud fra afstand, sværhedsgrad, aktivitetstype, “barn/kørestol/venlig” mv.
Brugerbidrag & anmeldelser Brugere uploader billeder, skriver anmeldelser, og ruter er verificeret.
Wikipedia
Offline‐funktionalitet (premium)
Download kort, brug app uden internetforbindelse.
Ruteplanlægning & redigering (premium) Lav dine egne ruter eller tilpas eksisterende.
Skaber større mulighed for at komme ud i naturen – giver inspiration og tryghed til at foretage nye ture.
Stor global fællesskabsbase – mange billeder og ruter, hvilket giver brugeren mange valgmuligheder.
Premium‐funktionerne gør den mere professionel og egnet til seriøse friluftsmennesker.
Velegnet både for begyndere og mere erfarne, da basisversionen er gratis og simpel at komme i gang med.
Udfordringer / ting at være opmærksom på
Gratisversionen har begrænsede funktioner – nogle af de mest nyttige værktøjer kræver abonnement.
GPS‐tracking / mobiltelefon/batteri‐brug: som med alle apps til navigation er det vigtigt at være opmærksom på mobilens strøm‐ og signalforhold.
Selv om der er mange ruter, er kvaliteten af data og præcision ikke 100 % garanteret for alle steder – det anbefales stadig at medbringe backup (kort, kompas) ved krævende ture.
Dataprivacy: Deling af ruter kan implicere geografisk data som brugeren bør være opmærksom på.
Friluftsentusiaster: vandrere, trail løbere, mountainbikere, familier der går ture, naturfotografer. Begyndere, der ønsker at finde sikre og anmeldte ruter.
Erfarne brugere, der ønsker at planlægge egne ruter og bruge avancerede kortfunktioner.
Basisversion: Gratis – giver adgang til mange ruter, søgning, GPS‐tracking.
Premium (“Plus” eller lignende navne): Årligt abonnement som giver adgang til offline kort, advarsler, avancerede kortlag osv. (prisen varierer).
Premium “Peak” niveau: Endnu flere funktioner (rutebygning, varme/kortanalyse, etc.).
Selvom appen er amerikansk, fungerer den globalt – og der findes ruter i Europa og Danmark. Det betyder, at du som bruger i f.eks. Køge/Zealand kan finde lokale ture eller bruge appen til ture i udlandet. Vær dog opmærksom på:
Dækningen af ruter og kvaliteten af anmeldelser varierer fra område til område.
Offline‐kort og navigation kan være særligt nyttige, hvis du går steder med dårlig mobildækning.
Sprog: Appen understøtter flere europæiske sprog.
By Christian

Majestic Hammock er en gathered end hængekøje til friluftsliv, men under køje lavet til dig.

under det simple design, gemmer sig mange tekniske detaljer, og en
Majestic Hammock er lavet af Kory, der er kæmpe køjeentusiast. Kory laver køjerne efter hvad du ønsker, i form af bl.a. længde, farver, materialer o.s.v.
Når du køber en Majestic Hammock, har du en snak med Kory om, hvad du ønsker af din køje.
Det gør køjen meget interessant!
I videoen kan du se en lille forhistorie på, hvordan vi mødte Kory og prøvede Majestic Hammock første gang. Året efter fik jeg en køje i gave af Kory. En køje han selv havde designet til mig (det var ret fedt at få en personlig vil jeg indrømme!).
Opsætningen/suspensions
Opsætningen af Majestic Hammock er med treehuggers og whoopieslings. Trehggers føger med i 4 forskellige størrelser, og til at starte med syntes jeg, at det var lidt ligegyldigt, men jeg har virkelig lært at elske dem.
Man kan vælge dem der passer til træets radius, og slippe for køje-spaghetti ned fra træet. Når først køje og tarp hænge der, med forskellige opsætningsmuligheder på, så synes jeg nogen gange det bliver for meget snor og virvar. Med denne valgmulighed slipper du.
Myggenet
Køjen kommer ikke med myggenet når du køber den, men du kan bestille en med, og det vil jeg klart anbefale. Når vi taler køjer uden myggenet (og dem findes der overraskende mange af), så er det om, at finde et godt myggenet. Der er mange myggenet der slasker ind i hovedet på en, når man ligger i køjen. Det er bare ikke fedt.
Det gør Majestics myggenet ikke. Her er en åbning i bunden, der er let at komme ind og ud af, det vejer og fylder ikke meget og det slasker ikke.
Når jeg, som en sjældenhed, kan få en køje der er lang nok til mig, er det også (endelig) fedt, at opleve hvordan et lay i en gathered end hængekøje kan være.
Jeg har nogle personlige favoritter, men jeg mangler altid 10-20 cm. under fødderne.
Det at man kan bestille til sin egen længe er utroligt fedt, også hvis du er under, de sædvantelige 11’ køjer.
Her vil du også opleve et rigtig godt lay i køjen, og komme ud at ligge “rigtig” asymetrisk.
Kender du ikke hængekøjeudtryk, så se hvad de betyder i vores Outdoorordbog
Hvis de 11’ passer dig (det gør den til de fleste), så vil du også opleve et godt lay. Majestic har oplevet en stor stigning i efterspørgslen, netop fordi man bare ligger rigtig godt i køjen.
Det har den perfekte længde, og den er bred hvilket gør, at du kan ligge som du vil. I løbet af natten kan du også skifte lidt stillinger, som det nu passer dig.
Kort sagt en masse muligheder for, at ligge rigtig godt, og få en god nats søvn.
Majestic laver ikke underquilts, men du kan f.eks. købe fra UGQ, som man kan tilpasse køjen.
Jeg har prøvet med en DD Underblanket der fungerede fint, og min HammockGear kunne jeg også få på.
Specifikationer
Vægt: 638 g.
Størrelse: fra 10’ til 11’6” (op til 350 cm) x 68” (173 cm.)
Materialer: 1,6 oz ripstop HyperD eller 1,9 oz ripstop
Pakmål: 20x10x10
Ridgeline: Ja, kan modificeres
Karabiner: 21kN
Treehuggers: 2’, 3’, 4’ og 5’
Farver: Mange forskellige
Pris: 1670,- ca. (260 dollars)

Konklussionen
Der er altid lidt svært at formidle “man ligger rigtig godt”, for det er selvfølgelig individuelt.
Men når man tænker på det hype som Majestic oplever, så er det nok ikke forkert at skrive, at man faktisk ligger rigtig godt i køjen. Det er rigtig fedt at kunne bestille en køje med mange muligheder for valg af farver, materiale, længde o.s.v., så man får en køje, der passer rigtig godt til en.
Der er lige nu ca. 6 måneders ventetid på at få en, men det er ventetiden værd!


With mindblowing specs, these jackets are a real game changer.



The innovative NorTech 0.5 membrane is just 5 micrometers thick. That is 10% of a human hair! It weighs less than 20% of the current market standard for lightweight membranes, making it both the thinnest and the lightest water protection ever made. Not only will it endure a staggering 20.000 mm water pressure – it will also let immense amounts of vapor slip through from the inside, giving it an unrivaled breathability of 40.000 MP.

By Kyt Lyn Walken


Mishaps can happen everywhere, anytime.
As Outdoor lovers, we are deeply aware of that.
Awareness consists of the first step in dealing with hardships in life. Without having a specific consciousness
of that, we can't consider ourselves individuals provided of a sharp common sense.
This is more than real when we are Outdoor enthusiasts: hikers, climbers, hunters, tracker, you name it. No matter which kind of activity we involved ourselves in when outside: mishaps can be just around the corner, and surely for a moltitude and diversified range of reasons.
The purpose of this article is not to sensitive you about the possibility of spending a night out in the Outdoors, but to provide your all the basic items to manage the situation in the best way, taking advantage of what you have.
If it is going to happen..
Building an emergency shelter in the Great Outdoors is certainly an extreme solution to an extreme condition.
It could be due to several reasons:
• finding yourself without signal
• finding yourself without an accurate map of the area
• finding yourself with no reference points – especially with dense fog or in an unfamiliar place
• running out of batteries for your cell phone, GPS, ..
• being stranded after a fall, or for a severe dehydration, et cetera
Undoubtedly the above mentioned status are out of ordinary, but they are more than a remote possibility when you spend regular time in the great outdoors. Newspapers are daily plenty of such stories.
Having the proper gear is surely the first step, but being prepared is essential too! Mastering survival and bushcraft skills,
in fact, can literally save your life, if you know how, why and where putting them into use.
If you attended any courses, refreshing abilities should be part of your regular routine in the backwoods. It is all about “doing your homework”, as I learned from Dave Canterbury from Pathfinder School.
Starting a fire, beginning from gathering the right tinder, setting a tarp, potabilizing water and so on aren't a surplus. They are, instead, the very core of any survival activity you may need to rely on one day.
Practicing them on a regular basis provides you more self confidence and, in the very same way, it sharps your craftmanship, elevating your manual skill to the next level: true actions for a real situation.
No more simulations: real mishaps will be tougher than you may expect, especially if you are experiencing physical and mental fatigue, thirst, hunger, lack of sleep and so on.
In the unfortunate hypothesis of finding yourself stranded, you need to know what to do and where to do that.
Common sense should always pave the way in order to fix situations.
Nonetheless, everything starts with a correct risk analysis, related to:
• the type of activity you are going to face
• the area you will do that
• the awareness about your performances, starting from an honest analysis of your body – and mind strenght and athleticism

• weather conditions and temperatures range
• an assement of food and water supplies you need to carry with you
Remember that a lot of disasters can be avoid with a correct plan. Without a proper assessment, any minor hardship could rapidly turn into a traumatic event.
Therefore, accuracy and foresight should be your best companions in the important phase of setting up your backpack.
The gear we carry in our backpack always makes a substantial difference. Don't overrate some items just because you never had the chance to use them: every piece of our equipment should be in the backpack because it has one (or even more!) purposes.
By saying that, you need very common tools to set an improvised shelter, in the unfortunate hypothesis your tarp is gone for several reasons.
Simple objects, such as few meters of paracord, a Swiss army knife can be an indispensable support in an emergency condition.
Anyway, as we will soon see, we can replace them with some creativity and craftmanship.
“Use what you have” should be our motto. You can see that in the pictures.
Good gear, well maintained and tested, does surely represent a bonus. But skills, knowledge and perseverance are what mark the success of our actions.
Simply as it is, sleeping outside means to undergo to several threaths:
- the risk of hypothermia
- the presence of night predators
- the presence of insects
- the risk of being injured with dead widows trees (just to name a few).
A natural shelter, insteads, does not only offer a comfortable way to spend the night out, but it also protects us from the elements, from animals while giving us the nice sensation of not being completely helpless.
in few words, it give us protection, hope and warmth. In a survival situation, this means a lot to bust your morale.
As already stressed out, make common sense and knlowedge lead your actions. Stay away from flash flood areas, to natural depressions and humid spots.
Employ your tracking skills to look for a location free of animal tracks: caves, for example, can be the den of predators. Go for a place looking to south, preferably with a natural coverage offered by big boulders or fallen trees. As you can see from the photos,I opted out to take advantage from erratic boulders, or, I just simply went for a open area, with no risks of falling trees.
Look also for natural resources: being close to a stream, in fact, can provide you a supply of water to filter and potabilize, and a wooden area offers you not only material for your fire, but also branches to use to set up your natural shelter.
Being careful in grabbing resources from a medium/long distance; in this manner, once you will be exhausted, you can take what you need in your immediate nearbies.
Once selected the best spot tìyou scouted for, you better start to think how to set up your shelter considering your weight, height and gear you have. Be careful in not to make it too big or too tiny: it should contain you and your backpack without resulting to be too skimpy.
Start to work on it when you have daylight and don't rush yourself in creating a building: you actually don't immediately need a long-term shelter.

You need something which really works for you and your situation, considering also weather conditions, remaining daylight hours, temperature and, last but not least, your level of fatigue.
Building a shelter, in fact, will cost you a lot in terms of energies and, therefore, calories.
“Start where you are, use what you have, do what you can”
As illustrated in the photographs, a solid emergency shelter must look towards the South, and take advantage of the elements already existing in the area in order to make your work as less demanding as possible.
A large erratic boulder, for example, extremely common throughout quite all mountaineer areas, can serve as an ideal wall.
I opted out to create a lean-to improvised shelter taking advantage of this large, rocky wall.
Fallen pine trees provided me the proper coverage for the opposite side of the shelter, as they are pretty straight to be aligned and pursue your goal of retaining warmth by keeping them close to each others.
“Improvisation means coming to the situation without rigid expectations or preconceptions. The key to improvisation is motion — you keep going forward, fearful or not, living from moment to moment. That’s how life is.”
- Bobby McFerrin
Once I cleared the surrounding soil of debris, I actually started, using my knife –but you can just your hands too, by al-
ways wearing gloves and splitting them into the ideal seize using your knees - to create a sort of rack of straight branches, put side by side in order to leave no empty spaces, neither the minimum slot.
In this manner you will have the wall done.
I also covered one end with other branches, in order to set up a barrier and thus avoid the dispersion of heat.
At the opposite end, calculating the space needed to access my shelter, I set up a deflector (held together by several turns of paracord) that would allow me to make the most of the heat, and the relative benefit, obtained from making –and maintaining the fire.
Furthermore, you can also set an improvised matress made of fallen leaves and soft debris. Having a roomy thrash bag will help you to easily collect them and giving it the seize you may prefer.
Ultimately, I cover the shelter with moss and few ferns (to avoid spoors intoxication). In other occasions, as you can notice, I went for dead leaves (chestnuts and beeches).
“The most useful virtues, for one who walked on, were flexibility and a willingness to improvise.”
- Rachel Hartman
Improvise, adapt and overcome is exactly what a tough situation always requires you to do.
A natural shelter isn't supposed to be the best long term solution. Never let yourself down by the absence of a tent or of a tarp. Your skills, your attitude and your tenacity could let you achieve even big-
gest successes when it comes not only to spend the night out, but also to save your life.

Kyt Lyn Walken

KommedOutsitepåDanishOutdoorFestival,hvorvilaverenhyggecampi C1feltet,somliggeriførsteparket,ligevedhovedindgangentilfestivalen.
Campen på Danish Outdoor Festival er altid hyggelig, og i 2026 laver vi den endnu hyggeligere!
Mød dem du kender fra ture og kurser gennem Outsite, eller mød helt nye, der har samme passion for friluftslivet som dig.
Som led i vores nye tiltag der handler om at samle Outsitere til fællesskab, etablerer vi i 2026 et egentligt Outsiteområde på campen.
Vort mål er, at vi igen bliver én stor familie af friluftsinteresserede.
Hele campfeltet C1 er reserveret Outsitefælleskabet og for at gøre det centralt for festivalen ligger området på en af de bedste pladse i campen - nemlig lige ved indgangen til selve festivalpladsen.
Det bliver supeerhyggeligt og noget vi på Outsite glæder os rigtigt meget til!
Kom med og spar penge!
Outsitecamp og indgang koster 250 kr. Kom med - klik lige her: Køb billet!
Hygge i campen
Vi laver et fællesområde med bål, hvor vi kan hygge om aftenen, og så forsøger vi, at skaffe lidt præmier, til en hyggelig quiz.
Vi håber du har lyst til, at komme og hygge med os under Danish Outdoor Festival?
Vores mål er, at samle alle outsitere i et community til glæde for os alle.

HelecampfeltetC1erreserveretOutsitefælleskabet
Vi kan samles om nogle sociale sammenkomster i basecamps til fx. julefrokost sommerfest eller lignende der kan bringe os tættere på hinanden.
Vi kan også være frivillige på arrangementer som Danish outdoor Festival, og også være turledere eller undervisere på Outsites mange kurser og ture.
Alle medlemmer af Outsite samt turledere, kursusledere og frivillige hos Outsite og Danish Outdoor festival er velkomne i campen - og det er vores venner naturligvis også.
Hovedsagen er, at vi er sammen om vores fælles interesse for friluftslivet og grejnørderiet.
Sø mød op og vær med til at festivalen bliver endnu mere hyggelig og sjov end sidst!!

Du kan sikre dig og dine venner billetter her!

And it will take a serious storm to knock them over!


Wool Specialist
Since 1939
Uld til ægte friluftsliv
I over tre generationer har vi produceret uldtøj af høj kvalitet til alle, der elsker at være ude i naturen. Vi følger strenge retningslinjer for dyrevelfærd og har fuld kontrol over hele værdikæden. Al vores produktion foregår i Europa, og vi har vores egen fabrik i Estland. Vi er stolte af at levere uldprodukter til militæret, brandvæsenet, politiet, eventyrere og friluftsentusiaster.
By Bodil Bach

St. Cuthbert’s Way er en af de skotske/engelske vandreruter, der endnu ikke har fundet vej til masseturismens spotlight. Vandreruten snor sig 105 kilometer gennem noget af det smukkeste lavland Skotland og det nordlige England kan byde på – og hele turen rummer både dramatisk historie fra vikingetiden, kultur og overdådig natur.




Ruten begynder i Melrose, en lille by med 3.000 indbyggere, beliggende 70 kilometer sydøst for Edinburgh.
Her står ruinerne af Melrose Abbey, grundlagt i 1146, som et storslået startpunkt.
Byen byder også på hoteller, caféer, en klassisk pub og lidt butikker.
Syd for Melrose rejser de markante Eildon Hills sig. I maj dækkes skråningerne på de tre toppe af gule blomster fra tornbladbuske, og duften i luften er sød som karamel.
Fra klosterruin til flodlandskab
Allerede på første etape bliver man udfordret på pulsen. Fra Melrose Abbey
går stien op gennem skov, videre ad 132 trappetrin, over grønne græsbakker og til sidst op ad en stejl passage mod Eildon Hills’ karakteristiske toppe og passet mellem, hvor stien går gennem.
Belønningen er en storslået panoramaudsigt tilbage over Melrose. Her er der også mulighed for at ”bestige” den ene top.
Stien fører videre ned gennem skov med tætte høje bregner og ned til en idyllisk landsby, der kunne være hentet direkte ud af tv-serien Barnaby.
Kort efter dukker River Tweed op – en 153 kilometer lang stor flod, der flere steder følger vandreren på turen mod øst.
Terrænet er grønt, bakket og ofte men-
nesketomt og med smukke udsigter. Langs floden går ruten gennem både skove og åbne vidder og flere steder med trapper i terræn.
Vil man tage det roligt, kan første etape afsluttes i St. Boswells 12 kilometer fra Melrose. Byen byder på et hyggeligt hotel og god mad.
Historiske spor og vindblæste udsigter
Andendagen byder på Deer Street Roman Road – en snorlige græssti, anlagt af romerne i det 1. århundrede. Bagude skimtes stadig Eildon Hills.
Dagen kan sluttes på Harestanes Visitors Centre; en café og butik med lokal merchandise og strik. Undervejs passeres ruinen af Cessford Castle, hvor det er let at lade tankerne vandre til borgens blodige fortid.
Et af turens mange højdepunkter venter en af de næste dage: opstigningen til Wideopen Hill (368 moh.). Opstigningen anbefales i stilhed – ikke kun for at nyde udsigten, men for at mærke landskabets storhed.
Den sidste del er lidt stejl på græsbakken, men oppe ved stengærdet åbner horisonten sig, og vinden minder én om, hvorfor bakken har fået sit navn.
Nedstigningen sker i zigzag og gennem fårefolde og forbi gårde, hvor lugten af får ikke er til at tage fejl af. Snart dukker byerne Town Yetholm og Kirk Yetholm op – to små samfund tæt på hinanden og oplagte steder at overnatte.
Over heden og til kysten
Terrænet bliver mere varieret: bløde bakker, små vandløb, skovstykker og åbne heder. Her venter endnu en milepæl – den vidtstrakte hede under The Wideopen Hills


Mertoun Bridge
Cheviot (815 moh.). Udsigten fra heden er så dramatisk og stor, at den minder om lokationen for de sidste scener i James Bond-filmen Skyfall.
Fra heden går ruten ned til den ældre by Wooler, en lille pendant til Melrose med caféer, pubber og hoteller.
Herfra fortsætter vandringen mod St. Cuthbert’s Cave – en klippehule, der fungerede som hvilested for helgenens kiste under vikingernes hærgen.
Stemningen er mytisk, og stedet har endda været kulisse i tv-serien Vera. Den sidste del af ruten fører til Nordsøkysten og den legendariske ø Lindisfarne, også kaldet Holy Island.
To gange i døgnet er øen isoleret, men når tidevandet trækker sig tilbage, kan man vandre de fem kvarter over havbunden.
At kende tidevandstabellen, Safe Crossing, er afgørende – forskellen mellem flod og ebbe er fire meter.
På Holy Island sænker roen sig, når dagsturisterne forlader øen. Her bor blot 162 mennesker, men øen rummer både ruinen af The Priory, St. Mary’s Church og Lindisfarne Castle – et dramatisk vartegn, der rejser sig kegleformet, og som kan ses længe før man kommer til øen. Her hærgede vikingerne i 793, et blodigt angreb der markerede starten på vikingetiden.
Øen er i dag naturreservat med over 300 fuglearter og har været kulisse for starten på tv-serien Vikings og andre produktioner. Er man heldig, kan man møde en skotte ved Lindisfarne Castle, der byder velkommen med sækkepibemusik.
Det er oplagt at tage et par overnatninger på Holy Island.
Længde: 105 km
Terræn: Kuperet lavland, bakker, trapper, skovområder, heder og den store flod River Tweed. Græsstier, skovstier, grusveje og lidt asfalt.
Distance: Dagens distancer varierer fra 11 km til 14 km, dog en enkelt etape på 19 km, men den kan springes over. Niveau: Egnet til både begyndere og øvede. Tempo og etaper kan tilpasses. Hele turen er letvandret.
Bagage: Kan transporteres mellem hotellerne, så man går med let daypack. Transferkørsel: Kan arrangeres for at tilpasse dagens etaper.
Transport: Direkte fly fra København til Edinburgh. Alternativt tog til Bruxelles, hvorfra Eurostar-toget kører til UK og videre til Edinburgh i Skotland. Et par dages transport hver vej.
St. Cuthbert’s Cave



St. Cuthbert’s Way kan tilpasses efter form og lyst. Bagagetransport kan bestilles, og flere steder tilbydes transferkørsel, så etaperne ikke bliver lange.
Overnatning sker typisk på små, ældre hoteller med skæve trapper og knirkende gulve – charmerende, rent og hyggeligt.
Stemningen er i top. Det er en vandretur, der kommer helt ind under huden, og giver en oplagt mulighed for fred og ro og fordybelse, hvor mobil kun benyttes til fotografering.
I maj 2026 arrangeres en 11-dages særlig vandring for seniorer og dem, der ønsker kortere etaper.
Bodil Bach er turguide. Bodil har stor erfaring med denne vandrerute, og i det hele taget stor erfaring som turguide.
Kontakt
Bodil Bach, seniorvandringer@gmail.com for yderligere oplysninger om turen.




@robensoutdoor
robens.co.uk

Ved skumring på en vindomsust højderyg står Starlight EXP urokkeligt: det prisvindende telt med dobbeltkileformet design skærer ubesværet gennem vindstød, mens clip-on kroge til den pre-vinklede aluminiumsbøjle gør det hurtigt at slå op. Indvendigt maksimerer fire korte hjørnestænger pladsen ved hoved og fødder, mens apsis giver læ til støvler og udstyr. Justér de beskyttede ventilationsåbninger indefra, få frisk luft gennem den insektbeskyttende mesh, og glid ind i søvnen under et tæppe af stjerner.



999,95kr

Trace Ultimate Hammock Set Læs mere her!

Fire Bug Titanium Brænder Læs mere her!
599,95kr

5749,95kr 5169,95kr


By Ljunggren

By Ljunggren

Nårefterårsnætterneblivermørkeogklare,dukkeretlillefunklendestjernehobfrempåhimlenoverDanmark.Denlignerenminiature-udgaveaf Karlsvognen,menlysertættereogmereintenst.
Det er Plejaderne – også kendt som De syv søstre – en af himlens smukkeste og mest sagnomspundne stjernehobe.
Hvad er Plejaderne?
Plejaderne ligger omkring 440 lysår fra Jorden og består af mere end 1.000 stjerner, hvoraf de klareste syv til ti kan ses med det blotte øje under en mørk nattehimmel.
Stjernehoben er en del af stjernebilledet Tyren (Taurus), og de unge, blåhvide stjerner er kun omkring 100 millioner år gamle – altså stjerneastronomisk set stadig "teenagere".
Hvad er så en stjernehob?
En stjernehob er en samling af stjerner,
der er dannet af den samme gas- og støvsky, og som holdes sammen af deres indbyrdes tyngdekraft. De bevæger sig gennem rummet som én gruppe – lidt som et “stjernefællesskab”, hvor medlemmerne er født samtidig og ofte består af samme slags stof.
Man skelner mellem to hovedtyper 1. Åbne stjernehobe
Består typisk af hundreder til få tusinde stjerner.
Stjernerne er unge, blå og varme.
De ligger i Mælkevejens skive – altså i samme plan som vores solsystem.
De er løst bundet sammen og spredes

langsomt over millioner af år.
Eksempler: Plejaderne (De syv søstre) og Hyaderne i Tyren.
Plejaderne er altså en klassisk åben stjernehob – ung, lysstærk og stadig tæt samlet efter sin dannelse.
Indeholder hundredtusinder til millioner af stjerner.
Stjernerne er meget gamle – ofte 10–12 milliarder år.
De ligger i Mælkevejens halo, som en sværm omkring galaksen.
Har en tæt, kugleformet struktur, hvor
stjernerne står tæt som bier i en kube.
Eksempler: M13 i Herkules og Omega Centauri.
En stjernehob er et kosmisk søskendefællesskab – stjerner, der blev født af samme tåge og stadig følges ad gennem rummet.
Hvor Plejaderne er de unge søstre, er kuglehobene universets gamle bedsteforældre.
Med en god kikkert eller et lille teleskop træder stjernerne tydeligere frem, omgivet af et blåligt slør af kosmisk støv, som reflekterer deres lys. Det er resterne af den sky, de blev dannet i – en slags tåget erindring om stjernernes fødsel.

Plejaderne - De 7 søstre
Hvornår kan de ses fra Danmark?
I Danmark dukker Plejaderne op på aftenhimlen fra omkring oktober til april.
Bedste tidspunkt: Fra november til januar, når de står højt mod syd i de sene aftentimer.
Find dem sådan: Start med Orions bælte – de tre klare stjerner på stribe. Følg linjen op mod højre, og du rammer Tyren med den røde kæmpestjerne Aldebaran.
Fortsæt lidt videre, og du ser den lille, tætte klynge af lys: Plejaderne.
Bedste betingelser: Klar, kold luft og minimal lysforurening – fx på stranden, i skoven eller i et mørkt naturområde langt fra byerne.
Sagn og myter om De syv søstre
Plejaderne har i tusindvis af år inspireret myter og fortællinger i kulturer verden over.
I den græske mytologi var Plejaderne de syv døtre af titanen Atlas og havnymfen Pleione, Maia, Electra, Taygete, Alcyone, Celaeno, Sterope og Merope.
Da jægeren Orion forfulgte dem, forbarmede Zeus sig og forvandlede søstrene til stjerner for at beskytte dem.
Men Orion blev også hævet op på himlen – og forfølger dem stadig, som man tydeligt kan se. Stjernebilledet Orion bevæger sig hen over himlen efter Tyren og Plejaderne.
I nordisk mytologi kaldtes stjernehoben Frejas høns – måske fordi den ligner en lille flok fugle, der pipper og samles tæt.
Hos australske aboriginere, japanere (der kalder dem Subaru), amerikanske indianere og sydamerikanske folk findes lignende fortællinger; syv søstre, der flygter fra en forfølger, ofte symboliseret af Orion.
At så mange kulturer, uden kontakt med hinanden, har tolket denne stjernehob som en gruppe søstre, siger noget om dens særlige udtryk – den er lille, men levende, og emmer af samhørighed.
For oldtidens folk var Plejaderne ikke kun et mytisk symbol, men også en praktisk kalender.
Når de første gang viste sig på morgenhimlen, vidste bønder og sejlere, at årstiderne var ved at skifte.
Hos grækerne markerede Plejadernes opgang starten på sejlads-sæsonen, mens deres forsvinden ved daggry varslede storm og vinter.
I Norden blev de forbundet med vinterens komme og var et fast pejlemærke på den klare, stjerneklare vinterhimmel.
At fange Plejaderne på kamera er en af de mest tilfredsstillende oplevelser for den, der holder af både stjernehimmel og naturfotografi.
Stjernehoben er klar, tydelig og let at finde – men kræver lidt tålmodighed og teknik.
Udstyr:
Et spejlrefleks- eller systemkamera med manuel indstilling.
Et lysstærkt objektiv (f/2.8 eller lavere) og vidvinkel eller kort tele (35–100 mm).
Et stabilt stativ – og gerne en fjernudløser eller timer.
Indstillinger (som udgangspunkt):
Blænde: f/2.8 – f/4
ISO: 800–1600
Lukkertid: 10–20 sekunder (længere eksponeringer giver stjernespor)
Fokus: Manuel – fokusér på en klar stjerne (eller på uendeligt, men tjek skarpheden)
Gode råd:
Brug RAW-format for bedst mulig efterbehandling.
Undgå måneskin – ny- eller halvmåne giver mørkere baggrund.
Hvis du vil fange det blå støvslør omkring stjernerne, kræver det flere eksponeringer og sammensmeltning i billedredigering (stacking).
Prøv at få lidt landskab med i billedet – et træ, en klippe eller et vinterlandskab – for at skabe dybde og stemning.
Og så: husk at nyde øjeblikket. Selv uden kamera er Plejaderne et syn, der trækker én ud i stilheden og minder os om, hvor meget skønhed der findes over os, når vi bare kigger op.
By Anders Olesen

I juli måned drog vi to mand afsted på et eventyr, der skulle forene naturoplevelser, omkring Orust og Gullholmen.

naturoplevelser, ro og fysisk aktivitet: tre dages kajaksejlads i den svenske skærgård


Med bilen pakket med telt, kogegrej, mad og badetøj kørte vi fra Danmark over Malmö, herfra videre til Göteborg og ud til den svenske vestkyst, hvor vi havde lejet to havkajakker hos Orust Kajak.
Da vi ankom, stod begge kajakker klar sammen med pagajer, redningsveste, kort, vandtætte pakkeposer m.m.
Ud i skærgården
Kajakkerne blev pakket med det mest nødvendige, og vi satte i vandet fra Stocken Camping.
Allerede efter de første tag med pagajen åbnede skærgårdens særlige landskab sig – små, klippefyldte øer, fredelige bugter og lavvandede farvand.
Enkelte klipper var prydet med små, finurlige hytter, der så ud til at være en naturlig del af det barske, men smukke natur.
Skærgården her er noget særligt. Vandet er klart, og landskabet veksler mellem bløde, runde klippeformationer og grønklædte holme.
Det hele indbyder til at gå i land, udforske og nyde stilheden. Vi padlede i et roligt tempo, uden fastlagt rute, men målet var klart - nemlig øen aller yderst ude mod Skagerak.
Første overnatning fandt sted på den lille, ubeboede ø Vallerö. Efter fem kilometers sejlads trak vi kajakkerne op, slog teltet op og lavede aftensmad over bål.
Aftenen bød på en frisk dukkert i det lune havvand, en smuk solnedgang og en stjerneklar nat, kun akkompagneret af bølgernes rolige klukken mod klipperne.
Dag to fortsatte vi gennem fuglereservatet Härmanö huvud og videre mod

Gullholmen – en af Sveriges ældste og mest karakteristiske fiskerlandsbyer.
Kajakkerne blev trukket i land, og vi gik en tur gennem de smalle gader mellem rød og hvidmalede bådhuse.
Hos Gullholmsbaden Restaurang blev det også til en kæmpe rejemad og en velfortjent, kold fadøl.
Efter frokosten gik turen videre gennem kanalerne i Gullholmen, inden vi udforskede nye øer, badede fra klipperne og fandt en ny lejrplads for natten.
Teltet blev slået op i en lille bugt med en plet græs på den nordlige spids af klippeøen Karisskär. I vandet lå flotte sejlbåde for svaj, og generelt var der lidt mere liv på vandet end aftenen før.
Kajaksejladsen her er velegnet for både letøvede og mere erfarne roere.
Farvandet i skærgården er forholdsvis beskyttet, og afstanden mellem øerne gør det nemt at planlægge både korte og længere ture alt efter lyst og vejrforhold.
Man skal naturligvis have respekt for havet, aldrig sejle alene og være ekstra opmærksom ved krydsninger over åbent vand.
Der er mulighed for at lægge til ved primitive lejrpladser, og allemandsretten i Sverige gør det nemt at overnatte i det fri – med respekt for naturen og naboerne.
Medbragt mad, vand og godt teltudstyr er en nødvendighed, da man hurtigt kommer langt fra butikker og civilisation. Vi oplevede skærgården helt tæt på –både det rige fugleliv, de smukke solnedgange og den stille rytme, der indfinder sig, når tempoet sænkes, og hverdagen sættes på pause.
Praktisk info
Udgangspunktet for vores tur var Orust Kajak, der ligger direkte på Stocken Camping på Orust.

Her kan man leje både enkelt- og dobbeltkajakker samt SUP-boards, og selvfølgelig redningsveste, pagaj, kort over området, vandtætte pakkeposer og andet andet gear.
Personalet hjælper gerne med at finde en passende rute i skærgården og giver gode råd til alt fra sikkerhed til toiletbesøg og teltpladser på de små øer.
Det er muligt at booke kajakker online på forhånd, og man kan vælge alt fra et par timer til flere dage.
Udstyret er stabilt og velegnet til både begyndere og øvede, samt familievenligt da man kan tage børn med i dobbeltkajakker, hvilket gør stedet oplagt som base for en længere tur med overnatning under åben himmel for alle.
Orust Kajak tilbyder også parkering af bilen og gode faciliteter inden afgang.
Kombinationen af nem adgang, trygge rammer og friheden til at udforske skærgården gør Orust Kajak til et ideelt udgangspunkt for kajakferie i Bohuslän.
Turen ved Orust og Gullholmen gav os en unik naturoplevelse, hvor vi virkelig mærkede friheden ved at sejle vores egen vej gennem skærgården. Det var en tur fyldt med nærvær, natur og eventyr – og bestemt ikke sidste gang, vi pakker kajakkerne og drager mod Sveriges klippeøer.
Fakta om Kajakudlejning
Orust Kajak
Stockens Camping 104 474 92
Ellös
+46706987710 www.orustkajak.se


By Christian

Sea-To-Summit grundlægger Roland Tyson
Sea To Summit kommer fra Australien, og er blevet et stort og internationalt Outdoorbrand. De laver grej fra den mindste dims og op til telte og liggeunderlag.
Sea To Summit startede i 1991 i Australien, men allerede i 1983 begyndte Roland Tyson (som 17 årig), at sy grej på en gammel symaskine.
Roland opdagede ret hurtigt, at han var god til, at designe og producerer grej, der var ret godt.
Han begyndte ret hurtigt at producerer grej til andre producenter, men efter at have produceret grej til en ret spetaku-
lær ekspedition, der to et hold fra havet og 1126+ kilometer vandring til toppen af Mount Everest i 8848 meter over havet, var Sea To Summit født.
I 1993 møder Roland en kvinde, der kommer fra en anden producent, og hun bliver hans partner, både privat og i Sea To Summit.
Penny Sanderson hedder hun, og hun er stadig med når Sea To Summit producerer eller udvikler nyt grej.

Sa-To-summits føerste år
Roland Tyson er selv en ivrig eventyrer der dyrker friluftslivet og tager på ture, hvor nye ideer til grej altid opstår.
Filosofien bag det firmaet er, at producerer grej der enten ikke eksisterer, eller som kan laves bedre.
Hvis der findes grej som en anden producent laver, og som er godt, så laver Sea To Summit det ikke.
Sea To Summit laver f.eks. ikke vandrerygsække eller kogegrej, men masser af dry bags, gryder og service.
Det giver rigtig god mening, at holde sig til det man er bedst til.
Vores historie med Sea To Summit starter egentligt på Outdoormesse i München. Pludselig var der et kæmpe brand, der med deres stand var en magnet, som man ikke kunne undslippe.
Med en fantastisk indpakning (helt seriøst. Man var som hypnotiseret) der ikke var set før, med flot design og god beskrivelse af grejet, stod vi alle fra Outsite og måbede.
Jeg kunne straks se et godt patnerskab med den danske importør af outdoorgrej AB Camping, så da jeg mødte dem på messen, anbefalede jeg straks Sea To Summit til dem.
Dog nogle timer for sent, for de havde (selvfølgelig) selv set matchet.

Nogle måneder senere afholdt vi Outsiteaften hos SpejderGEAR, hvor Sea To Summit blev præsenteret første gang, og det var sjovt at se, at gæsterne oplevede samme magnet som vi gjorde på messen.
De blev simpelthen tiltrukket af indpakningen... Der var dog lås på stativet, så man ikke kunne hive af hylderne, for Sea To Summit var stadig ikke kommet på lager.
Det gav faktisk nogle klager fra de grejsultne gæster, der ikke kunne forstå, at de ikke kunne få grej fra Sea To Summit med hjem, endnu.
Telte og Liggeunderlag fra Sea To Summit
I starten lavede Sea To Summit meget tilbehør til friluftslivet, men ret hurtigt fik vi deres ret interessante liggeunderlag at se.
Sea To Summit laver enormt komfortable liggeunderlag, der måske ikke kan konkurrerer med ultralight liggeunderlag, men hvis du er til komfort og kan undværre 100-200 gram i rygsækken, så er de top klasse.
Min klare favorit er Sea To Summit Ether Light XP PRO Insulated Air, der i skrivende stund lige er udkommet.
På ovenstående billede står undertegnet med Ether Light XR PRO Insulated Air, på toppen af Fulufjeldet i Sverige.
Sea To Summit er også kommet ind på teltmarkedet, og laver ret fede telte. Sea To Summit Telos telt er ret innovativt, og du kan f.eks. læse om det her...
Teltene er ret gode til 3 sæsoner, og har trods den lave vægt, ret mange fede features.
1% for the planet og Leave No Trace Sea To Summit er børedygtigt grej, med RDS dun der sikre god dyrevelfærd, PFAS frie produkter.
BlueSign til materialer, hvor de bruger færre kemikalier til fremstilling, de udvikler grej sammen med Leave No Trace (bl.a. deres sæber) og er medlem af 1% for the planet, hvor 1% af omsætningen fra deres ReVive grej, går til planeten jorden.
Der er også mange andre certifikater o.s.v., så dette blot for at nævne nogle.
Det er værd at noterer sig, for Sea To Summit kan måske godt være lidt "diskrete" i deres bæredygtighedsmarkedsføring - det behøver de bestemt ikke at være!
Du kan finde et kæmpe udvalg fra Sea To Summit her...


BatchStovez Gram Weenie Pro er en ultralight spritbrænder, der fylder og vejer intet, men er ganske effektiv, når du f.eks. skal koge vand, til dit frysetørret mad.
Jeg har set mange af disse typer spritbrændere som BatchStovez Gram Weenie Pro, der er inspireret af “dåsebrændere” - altså brændere der er lavet ud af tomme øl/sodavandsdåser. Billige, ultralight og effektive.
Jeg har lovet mig selv at lave en på et tidspunkt. Men nu godt 15 år senere, er det stadig ikke sket.
Så er det heldigt at der findes firmaer som BatchStovez, der har lavet den for mig, endda lavet den mindre og mere effektive.
Vægt 16,5 gram
Mål 4,4 x 4,4 cm.
Materialer Aluminium
Kapacitet N/A
Effekt N/A
Kogetid 720 sekunder (2 min..)
Brændsel sprit
Sæsoner 3
Tænding nej
Antal personer 1-2
Pris 115,- (17,92 dollars)
16,5 gram er ultralight rekord for en brænder her på siden! Tidligere rekord er 44 gram for en gasbrænder (Se den her…).
Testen
BatchStovez Gram Weenie Pro fandt jeg på HangCon 2025, hvor opfinderen og ejeren selv havde en stand.
Den var, som brænderen selv, meget lille og anonym, så det var et tilfælde, at jeg fandt standen.
Jeg må indrømme at der gik et sug igennem maven på mig, for jeg kendte godt brænderen og mærket men, når det er en amerikansk producent, så kan der være langt til min grejhylde (grundet told, fragt og moms).
Men når man nu står der foran et stort bord, med hele udvalget af det, som man har kigge på længe, så er det ikke svært, at rive ned fra hylderne.
To brændere og et Complete Kit senere troede jeg, at jeg nu ville blive fattig, men jeg tror, at jeg endte med at give i nærheden af 300-350 kr.
For de er billige, spritbrænderne. Om det er den ene eller anden producent, så skal der ikke meget til, at man er i gang.
En lille gryde, og så er man faktisk kørende. Sprit i sig selv, er også meget billigere end gas, og så er det også lettere (hvis du er afsted mere end en weekend. Gas er lettere i en weekend (Det skyldes vægten på gasdåsen)).
Det er selvfølgelig heller ikke meget man får for pengene, men det er nok! BatchStovez Gram Weenie Pro er lavet af aluminium og med “dobbeltskrog”, som ender ud i en totalvægt på 16,5 gram.
Derudover har jeg BatchStovez Complete Kit med, og så ender vi på ca. 55 gram, men det er så inklusiv læskærm og beholder til spriten.
Jeg brugte en Trangia kedel til at koge vand i, men man kunne også bruge Spirit Of Nomads titaniumskop på 750 ml., der vejer 120 gram. Så ville man ende med et gardint og stabilt sæt på ca. 175 gram med det hele (eksl. sprit selvfølgelig. Det afhænger af turens længde).

BatchStovez Gram Weenie Pro med deres læskærm er mere effektiv end jeg regnede med.
Jeg troede at stoffet ville blæse væk ved den første vind, eller vælte ned over brænderen, men der skal faktisk forholdsvis meget til.
Gram Weenie Pro er i sig selv også effektiv i vind, for selve afbrændingen sker mere eller mindre inde i selve brænderen.
Der skal meget til at blæse den ud, så man skal have lidt luft i lungerne, når man skal slukke den.
På en almindelig sommerdag med lidt vind (5-6 m/s vil jeg gætte på) tog det 12 minutter at koge 0,5 liter vand i kedlen.
Man skal ikke lede længe for at finde et sted til Gram Weenie Pro. Selvom den er lille, er den faktisk ok stabil. Den er jo ikke særlig høj og med kedlen ovenpå, stod den faktisk fint, selvom den stod lidt skævt.
Holdbarheden er jo nærmest uendelig. Der er intet mekanik der kan gå i stykker, og læskærm og beholder samt gryde/kedel, vil også holde laaaaang tid. Sagt på en anden måde, har du nok en brænder, der vil gå i arv.
BatchStovez Gram Weenie Pro er sjove, hyggelig, effektiv, imponerende og robust. Den er samtidig billig og meget meget let at have med på tur. Jeg ville
nok ikke bruge den på mine vandreture, da jeg gerne vil have mere “luksus” i en Jetboil f.eks., men på shelterture/hængekøjeture ville jeg bestemt tage den med.
Men den vil være perfekt til vandreture grundet vægt og fylde. Så hvis du skal spare på vægten i rygsækken, så er BatchStovez Gram Weenie Pro noget du skal købe!

Kompakt 2-trins vandfilter
Blød flaske med hulfilter, der fjerner bakterier, protozoer og mikroplast.
Aktiv kulfilter mindsker smag af bl.a. klor.
• Ultralet: 76 gram
• Hurtig: Op til 2L/min.
• Kompakt: Kan rulles sammen
Perfekt til friluftsliv, rejsebrug og nødsituationer.





Skal du ud og nyde friluftslivet, og vil du gerne kunne pakke let og kompakt, og stadig ligge godt? Så er der god grund til at kigge nærmere på Sea to Summits ultralette sovegrej.
Sovepose, liggeunderlag, liner og hovedpude er designet til at passe sammen og kan tilpasses efter behov. Den samlede vægt kan holdes nede på under 1.200 gram.
Spark Down -1C sovepose
Ether Light XR Air Mat Regular liggeunderlag
Silk Blend Liner
Aeros Ultralight Pillow Regular hovedpude



“Skaliliggesammenpåfestivalen? Købisammefelt ellerlægfleretelte ikurven”