Knut Hamsun
Med et omfattende idéhistorisk etterord av Eivind Tjønneland
Orkana
KNUT HAMSUN
su LT
KØBENHAVN
P. G. P H I L I P S E N S F O R L A G
TRYKT aos J. joRGEssEN & Co. (M. A. HANNOVER)
1890
Sult
Knut Hamsun
Med et omfattende idéhistorisk etterord av Eivind Tjønneland.
Boken ble utgitt første gang i 1890 av P. G. Philipsens Forlag i København, og denne utgaven er en faksimile av førsteutgaven.
Omslag: Hamsun skrev til sin forlegger P. G. Philipsen før utgivelsen av førsteutgaven og ba om et helt sort omslag, men han fikk nei.
Vi oppfyller forfatterens ønske etter 135 år.
Design: Design Baltic
Trykk og innbinding: Dardedze Holografija
ISBN: 978-82-8104-674-0
© Orkana 2026
Orkana forlag as, 8340 Stamsund
www.orkana.no
post@orkana.no
FØRSTE STYKKE
DetvaridenTid,jeggikomkringog sultediKristiania,denneforunderligeBy,som ingenforlader,førhanharfaaetMærkerafden
JegliggervaagenpaaminKvistoghører enKlokkenedenundermigslaaseksSlag; detvaralleredeganskelyst,ogFolkbegyndte atfærdesopognediTrapperne.Nedeved Døren,hvormitRumvartapetseretmed gamleNumreaf»Morgenbladet«,kundejeg saatydeligseenBekendtgørelsefraFyrdirektøren,oglidttilvenstrederfraetfedt, bugnendeAvertissementfraBagerFabian OlsenomnybagtBrød. StraksjegslogØjneneop,begyndtejeg afgammelVaneattænkeefter,omjeghavde nagetatglædemigtilidag.Dethavdeværet lidtknaptformigidensidsteTid;denene efterdenandenafmineEjendelevarbragt
Hamsun: S�lt.
til ))Onkel«, jeg var bleven nervøs og utaalsom, et Par Gange havde jeg ogsaa ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og ela, naar Lykken var god, kunde jeg drive det til at faa fem Kroner af et eller andet Blad for en Føljeton.
Det lysned mer og mer, og jeg gav mig til at læse paa Avertissementerne nede ved Døren; jeg kunde endog skælne de magre, grinende Bogstaver om »Ligsvøb hos Jomfru Andersen, tilhøjre i Porten,<. Det sysselsatte mig en lang Stund, jeg hørte Klokken slaa otte nedenunder, inden jeg stod op og klædte mig paa.
Jeg aabn�dVinduet og saa ud. Der, hvor jeg stod, havde jeg Udsigt til en Klædesnor og en aaben Mark; langt ude laa Gruen tilbage af en nedbrændt Smedje, hvor nogle Arbejdere var i Færd med at rydde op. Jeg lagde mig med Albuerne ned i Vinduet og stirred ud i Luften. Det blev ganske vist en lys Dag, Høsten var kommet, den fine, svale Aarstid, hvori alting skifter Farve og forgaar. Støjen var allerede begyndt at lyde i Gaderne og lokked mig ud; dette tomme Værelse, hvis Gulv gynged op og ned for hvert Skridt jeg
tog henover det, var som en gisten, uhyggelig Ligkiste; der var ingen ordentlig Laas for Døren og ingenOvn i Rummet; jeg plejed at ligge paa mine Strømper om Natten, forat faa dem lidt tørre til om Morgenen. Det eneste, jeg havde at fornøje mig ved, var en !iden rød Gyngestol, som jeg sad i om Aftenerne og døsed og tænkte paa mangehaande Ting. Naar det blæste haardt, og Dørene nedenunder stod aabne, lød der alleslags underlige Hvin op gennem Gulvet og ind fra Væggene, og ))Morgenbladet« nede ved Døren fik Revner saa lange som en Haand.
Jeg rejste mig og undersøgte en Byldt
henne i Krogen ved Sengen efter lidt til Fro.kost, men fandt intet og vendte tilhage til Vinduet igen.
Gud ved, tænkte jeg, om det aldrig skal nytte mig at søge efter en Bestilling mer!
Disse mange Afslag, disse halve Løfter, rene Nej, nærede og skuffede Haab, nye Forsøg, som hver Gang løb ud i intet, havde gjort det af med mit Mod. Jeg havde tilsidst søgt en Plads som Regningsbud, men var kommet forsent; desuden kunde jeg ikke skaffeSikkerhed for femti Kroner. Der var altid et eller
andettilHinder.Jegmældtemig.ogsaatil Brandkorpset.·VistodhalvhundredeMandi ForhallenogsatteBrystetud,foratgiveInd-. trykafKraftogstorDristighed.EnFuldmægtiggikomkringogbesaadisseAnsøgere, føltepaaderesArmeoggavdemetog andetSpørgsmaal,ogmiggikhanforbi,rystedblotpaaHovedetogsagde,atjegvar kasseretpaaGrundafmineBriller.Jegmødte oppaany,udenBriller,jegstoddermed rynkedeBrynoggjordemineØjnesaahvasse somKnive,ogMandengikmigatterforbi, oghansmilte,-hanhavdekendtmigigen. Detværsteafaltvar,atmineKlædervar begyndtatblivesaadaarlige,atjegikke længerkundefremstillemigtilenPladssom etskikkeligtMenneske.
·HvordethavdegaaetjævntogregelmæssignedadmedmigheleTiden!Jegstod tilsidstsaabesynderligblottetfor·altmuligt, jeghavdeikkeengangenKamtilhageeller enBogatlæsei,naardetblevmigfortrist. HeleSommerenutloverhavdejegsøgtud paaKirkegaardeneelleropiSlotsparken, hvorjegsadogforfattedArtiklerforBladene, SpalteefterSpalteomdeforskelligsteTing,
underligePaafund,Luner,Indfaldafminurolige Hjærne;iFortvivlelsehavdejegoftevalgtde fjærnesteEmner,somvoldtemiglangeTiders Anstrængelseogaldrigblevoptaget.Naaret
Stykkevarfærdigt,togjegfatpaaetnyt, ogjegblevikkeoftenedslagenafRedaktørernesNej;jegsagdestadigvæktilmig selv,atengangvildedetjolykkes.Ogvirke.lig,stundom,naarjeghavdeHeldmedmig ogfikdetlidtgodttil,kundejegfaafem KronerforenEftermiddagsArbejde.
JegrejstemigatteropfraVinduet,gik hentilVaskevandsstolenogdynkeden SmuleVandpaamineblankeBukseknæ,forat sværtedemlidtogfaademtilatselidtnye ud.Dajeghavdegjortdette,stakjegsom sædvanligtPapirogBlyantiLommenoggik ud.JeggledmegetstillenedadTrapperne, forikkeatvækkeminVærtindesOpmærksomhed;dervargaaetetParDage,siden minHuslejeforfaldt,ogjeghavdeikkenoget atbetalemednumere.
Klokkenvarni.VognrammelogStemmer fyldteLuften,etuhyreMorgenkor,blandet medFodgængernesSkridtogSmældenefra HyrekuskenesSvøber.Dennestøjende
Færdsel overalt oplived mig ,5traks, og jeg begyndte at føle mig mer og mer tilfreds. Intet var fjærnere fra min Tanke end blot at gaa en Morgentur i frisk Luft. Hvad kom Luften mine Lunger ved? Jeg var stærk som en Rise og kunde standse en Vogn med min Skulder. En fin, sælsom Stemning, Følelsen af den lyse Ligegladhed, havde bemægtiget sig mig. Jeg gav mig til at iagttage de Mennesker, jeg mødte og gik forbi, læste Plakaterne paa Væggene, modtog Indtryk fra et Blik, slængt til mig fra en forbifarende Spor vogn, lod hver Bagatel trænge ind paa mig, alle smaa Tilfældigheder, som krydsed min
Vej og forsvandt.
Naar man bare havde sig lidt til Mad en saadan lys Dag! Indtrykket af den glade Morgen overvælded mig, jeg blev uregerlig tilfreds og gav mig til at nynne af Glæde, uden nogen bestemt Grund. Ved en Slagterbutik stod en Kone med en Kurv paa Armen og spekulered paa Pølser til Middag; idet jeg• passered hende, saa hun hen paa mig. Hun havde blot enTandiFormunden. Nervøsoglet paavirkelig som jeg var bleven de sidsteDage, gjorde Konens Ansigt straks et modbydeligt
lndtryk paa mig; den lange, gule Tand saa ud som en liden Finger, der stod op fra Kæven, og hendes Blik var endnu fuldt af Pølse, da hun vendte det mod mig. Jeg tabte med en Gang Appetiten og følte Kvalme. Da jeg kom til Basarerne, gik jeg hen til Springet og drak lidt Vand; jeg saa opKlokken var ti i Vor Frelsers Taarn.
Jeg·gik videre gennem Gaderne, drev om uden Bekymring for nogetsomhelst, standsed ved et Hjørne, uden at behøve det, bøjed af og gik en Sidegade, uden at have Ærinde derhen; jeg lod det staa til, førtes omkring i den glade Morgen, vugged mig sorgfrit frem og tilhage blandt andre lykkelige Mennesker; Luften var tom og lys, og mit Sind var uden en Skygge.
I ti Minutters Tid havde jeg stadig havt en gammel, halt Mand foran mig. Han bar en Byldt i. den ene Haand og gik med hele sit Legeme, arbejded af al Magt, forat skyde Fart. Jeg hørte, hvor han pusted af Anstrængelse, og det faldt mig ind, at jeg kunde bære hans Byldt; jeg søgte dog ikke at indhente ham. Oppe i Grændsen mødte jeg Hans Pauli, som hilste og skyndte sig forbi.
HvorforhavdehansaadantHastværk?Jeg havdesletikkeiSindeatbedehamomen Krone,jegvildeogsaameddetallerførste sendehamtilbageetTæppe,somjeg·havde laantafhamfornagleUgersiden.Saasnart jegvarkommetlidtovenpaa,vildejegikke værenogenMandnagetTæppeskyldig;kanskebegyndtejegalleredeidagenArtikelom FremtidensForbrydelserelleromViljensFrihed,hvadsomhelst,nagetlæseværdigtnaget, somjegvildefaatiKronerformindst.... OgvedTankenpaadenneArtikelføltejegmig medenGanggennemstrømmetafTrangtilat tagefatstraksogøseafminfoldeHjærne; jegvildefindemigetpassendeStediSlotsparkenogikkehvile,førjeghåvdefaaetden færdig.
MendengamleKrøblinggjordefremdeles desammesprællendeBevægelserforanmigi Gaden.Detbegyndtetilsidstatirriteremig athavedetteskrøbeligeMenneskeforanmig heleTiden.HansRejsesyntesaldrigatville tageEnde;maaskehavdehan·bestemtsigtil akkuratdetsammeStedsomjeg,ogjeg skuldeheleVejen_havehamformineØjne. IminOphidselseforekom.detmig,athan·ved
hver Tvergade sagtned en Smule og ligesom vented paa, hvilken Retning jeg vilde tage, hvorpaa han igen svang Byldten højt i Luften og gik til af ydersteMagt, forat fa;:i.Forsprang.
Jeg gaar og ser paa dette masede Væsen og blir mer og mer opfyldt af Forbittrelse mod ham; jeg følte, at han lidt efter lidt ødelagde
min lyse Stemning og trak den rene, skønne Morgen med sig ned i Hæslighed med det samme. Han saa ud som et stort humpende Insekt, der med_ Vold og Magt vilde slaa sig til en Plads i Verden og forbeholde sig Fortouget for sig selv alene. Da vi var kommet paa Toppen af Bakken, vilde jeg ikke længer
finde mig i det, jeg vendte mig mod et Butiksvindu og standsed, forat give ham Anledning til at komme væk. Da jeg efter nagle
Minutters Forløb atter begyndte at gaa, var :tvfanden foran mig igen, ogsaa han havde staaet bom stille. Jeg gjorde, uden at tænke mig om, tre fire rasende Skridt fremad, indhented ham og slog Manden paa Skulderen. Han standsed med et. Vi gav os begge til at stirre paa hinanden.
»En liden Skilling til Melk!« sagde han endelig og lagde Hovedet paa Siden.
Sult av Knut Hamsun er en av Norgeshistoriens viktigste romaner. I denne utgaven gjøres førsteutgaven fra 1890 på nytt tilgjengelig, med et omfattende nyskrevet etterord av idéhistoriker og litteraturprofessor Eivind Tjønneland. Etterordet presenterer ny forskning som stiller lesningen av romanen i et nytt, relevant og oppsiktsvekkende lys.
www.orkana.no