OPTIKEREN #2 juni 2026

W E C A L L I T

W A T E R I N N O V A T I O N S ,

Y OU R CU S T O ME R S W I L L

C A L L I T C O M F O R T .

PROGRESSIV LINJE. MADE IN SWITZERLAND. FÅS NU.

Fra optometrist til optisk partner med egen butik

For 32-årige Anders Krohn var det ikke blot drømmen om egen butik, der trak ham mod et partnerskab i Louis Nielsen. Det var også den unikke partnerskabsmodel, som giver ham mulighed for at gøre det, han er bedst til: at passe på kundernes syn og øjensundhed.

Fra studerende til optometrist til indehaver af egen butik på kun 5 år. Anders Krohn, ny optisk partner og medindehaver af Louis Nielsen i Sønderborg, har haft en intens udviklingsrejse, siden han i 2021 dimitterede fra Erhvervsakademi Dania.

En særlig model for partnerskabet blev afgørende for, at han gik efter drømmen om egen butik i Louis Nielsen. I dag ejer og driver han butikken i Sønderborg sammen med retail partner Kasper Dueholm Nørgaard.

Anders Krohn startede som optometrist i butikken i 2022. Allerede her blev han præsenteret for muligheden for at blive optisk partner i butikken. Vejen dertil gik via kædens interne lederudviklingsforløb Partner in Development (PiD), som han gennemførte i 2024. Han gik fra souschef til butikschef, og i foråret 2026 købte han sig ind som medejer.

- Jeg har hele vejen fået stor opbakning fra mine ledere samt uddannelse og vejledning fra vores supportkontor. Det har været en tryg proces, siger han.

- Jeg behøver ikke at kunne alt fra dag ét, og jeg står på intet tidspunkt alene. Det er en kæmpe fordel at have erfarne kræfter ved hånden og et supportkontor i ryggen, siger Anders Krohn, som er ny optisk partner i Louis Nielsen Sønderborg.

To partnere – ét stærkt team

Det, der for alvor overbeviste Anders Krohn, var Louis Nielsens unikke partnerskabsmodel. De fleste butikker har to indehavere med komplementære kompetencer: en optisk partner med det sundhedsfaglige ansvar og en retail partner med fokus på butiksdrift og salg.

Partnerskab i Louis Nielsen:

• Louis Nielsens butikker ejes og drives af lokale partnere.

• Partnerskabsmodellen bygger typisk på to partnere: en optisk partner med det sundhedsfaglige ansvar og en retail partner med fokus på butiksdrift og salg.

• Et dedikeret supportkontor støtter op om blandt andet marketing, regnskaber, uddannelse, rekruttering, IT, HR, produktsupport, kundecenter og en række andre supportfunktioner.

• Forretningsansvaret deles mellem partnerne og Louis Nielsen. Ethvert overskud i butikken tilfalder partnerne.

• Lederudviklingsforløbet PiD kan være vejen til at blive partner i Louis Nielsen.

- Jeg er mere sundhedsfaglig, end jeg er købmand, men Kasper har netop ekspertise inden for butiksdrift og kundeservice. Tilsammen er vi et godt team, der begge gør det, vi er bedst til, siger Anders Krohn.

Supportkontoret i Aalborg støtter op med alt fra marketing til regnskaber, uddannelse, rekruttering, IT, HR, produktsupport, kundecenter og en række andre supportfunktioner til alle butikker.

Passer på synet med OCT

Anders Krohn er glad for at have avanceret OCT-udstyr i butikken og uddannelse i at bruge det:

- Cirka én gang om ugen finder vi med OCT og vores øvrige udstyr noget, vi skal have videre til vores øjenlægenetværk med danske øjenlæger. Jeg brænder for det sundhedsfaglige arbejde og er glad for, at jeg kan fokusere på det og gøre en forskel for kunderne i min egen butik, siger han.

VIDEN, VISION & VÆKST

De seneste tre måneder har et hold engagerede optikassistenter arbejdet intents på at dygtiggøre sig på Optikerforeningens nye efteruddannelseskursus. Gennem 12 undervisningsdage har de fået ny viden og et solidt kendskab til fagområder som korrekt opmåling, tilretning, brilleglastyper, journalføring, øjets anatomi, elektroniske forprøver, kundedialog og salg.

Jeg har haft fornøjelse af at undervise de 10 assistenter og hører også fra de øvrige undervisere og flere butiksejere, at det er vidende medarbejdere, der vender tilbage til butikkerne. Det tyder på, at vores mission om at løfte det faglige niveau og bringe assistenterne op på et nyt niveau, hvor de i endnu højere grad kan støtte både kunden og optikeren, ser ud til at lykkes.

Det, der glæder mig allermest, er dog, at deltagerne oplever, at de kan anvende deres nye kompetencer i hverdagen i butikken, og derfor har vi også besluttet at udbyde endnu et kursus i Jylland til efteråret (s.30).

OCT har på få år udviklet sig fra at være avanceret klinisk udstyr i hospitals- og øjenlægepraksis til en naturlig del af hverdagen i mange optikerforretninger. Udviklingen har været markant, og teknologien spiller en central rolle i både kundeservice, sundhedsfremme og professionel profilering. Men hvor står vi egentlig nu, og hvad skal vi være opmærksomme på i fremtiden, når det gælder OCT? Det sætter vi fokus på i artiklen på s. 12.

Uddannelse er fundamentet i vores fag, og udviklingen går stærkt. Det kræver dygtige optometrister, og derfor glæder det mig også, at vi endnu engang er klar med et meget spændende program og en fantastisk udstilling på OPTOMETRIKONFERENCE ’26, der i år har viden, vision og vækst som omdrejningspunkt.

Der er ingen tvivl om, at de rigtige medarbejdere spiller en afgørende rolle for forretningens succes – både i salg, samarbejde og slutresultatet. På s.6 kan du møde coach og direktør, Susan Jankvist, der fortæller, hvordan DISC-modellen kan bruges til at styrke kommunikationen, lette samarbejdet, reducere misforståelser og gøre mødet med kunderne endnu bedre.

Hvis du vil vide, hvad der rører sig på modescenen, skal du kigge forbi den store fashionguide på s. 20 og læse interviewet med Lars Skjønnemann på s. 42 om det helt nye brillekoncept DOOK. Rigtig god sommer.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

ANSVARLIG UDGIVER

Forside: 1. Fogt J, Patton K. Long day wear experience with water surface daily disposable contact lenses. Clin Optom. 2022(14):93-99. 2. In a 2-week prospective clinical study in the US; n=181; AOSEPT™ Cleaning & Disinfecting Solution used for cleaning and disinfection; Alcon data on file, 2023. 3. Perez-Gomez I, Giles T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. ClinOptom. 2014;6:17-23.4. In a clinical study wherein patients (n=66) used AOSEPT™ solution for nightly cleaning, disinfecting, and storing; Alcon data on file, 2021. See instruction for use for wear, care, precautions, warnings, contraindications and adverse effects. ©2026 Alcon NORD-PR7-260004

Optikerforeningen, Per Michael Larsen St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

NÆSTE NUMMER OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2026

#03 udkommer 01.10. Deadline redaktionelt indhold 05.08. Annoncer bestillingsfrist 31.08.

#04 udkommer 30.12.

REDAKTION & LAYOUT

New Beginning ApS, www.newbeginning.dk

ANNONCESALG

Dorte Schlünzen

Stibo Complete Tlf. 76 10 11 46, dosc@stibo.dk

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

06 Butiksdrift Er dit team D I S eller C?

12 OCT i danske optikerbutikker

20 Fashionguide 4 key trends to know

30 Optikassistenter på værdifuld efteruddannelse

36 OPTOMETRIKONFERENCE ´26

40 Sig hej til de nye optometrister

42 Nyt dansk brillekoncept udfordrer branchen

46 Nye perspektiver på synsrelateret hovedpine

48 Branchenyheder

Er dit team D I S eller C ?

De rigtige medarbejdere spiller en afgørende rolle for forretningens succes – både i salg, samarbejde og slutresultat. Det mener coach og direktør Susan Jankvist, der her fortæller, hvordan I ved at arbejde med DISC-modellen, kan bruge jeres forskelligheder til at styrke kommunikationen, lette samarbejdet, reducere misforståelser og gøre mødet med kunderne endnu bedre.

AF EMILIE KLEDING FOTO: MARTIN WITT/WITT STUDIOS

En kunde vil gerne have alle detaljer, mens en anden hellere bare vil træffe en hurtig beslutning. Nogle medarbejdere er fremragende til at få idéer på butiksgulvet, mens andre foretrækker at skabe strukturen bagom.

Ifølge coach og direktør Susan Jankvist kan forskelle som disse netop gøre en forretning stærkere – hvis man altså er klar over dem og bruger dem aktivt til at forbedre kommunikationen. Gør man det, kan det ses på bundlinjen, er hun overbevist om:

”Det kan jeg love dig for. Og det er ikke bare noget, jeg tror – men det, jeg hører tilbage.”

I over 25 år har hun sammen med sin mand ejet og været direktør i konsulentvirksomheden Jankvist & Co. Her hjælper hun bl.a. ledere med at finde de rigtige medar-

bejdere og teams med at forstå deres forskelligheder, så opgaverne fordeles bedre og løses mere effektivt.

“Og når medarbejderne først er blevet klar over deres egen og hinandens måde at kommunikere på, så begynder de også at kunne aflæse kunderne bedre,” siger Susan Jankvist.

Til det er DISC-modellen, der deler os op i fire adfærdstyper, et perfekt redskab, forklarer hun, mens hun peger på de forskelligfarvede bokse på papiret foran sig. I hver er der enten et D, I, S og C – bogstaver, som står for dominans, indflydelse, stabilitet og kompetencesøgende – og beskriver den måde, vi hver især arbejder og kommunikerer på.

“Når man begynder at kigge på et team med de briller, bliver det tydeligt,

Når medarbejderne først er blevet klar over deres egen og hinandens måde at kommunikere på, begynder de også at kunne aflæse kunderne bedre

5

GODE RÅD

FRA SUSAN TIL

AT SKABE GOD KOMMUNIKATION

I DIN FORRETNING

1

Bliv bevidst om din egen måde at kommunikere på, og hvilken effekt det har på andre.

2

Vær tydelig, og sig klart hvad du mener – uden at blive skarp. Husk at der er forskel på at være direkte og respektløs.

3

Bliv på egen banehalvdel, og tag udgangspunkt i dig selv fremfor at tolke på andres intentioner. Det kræver træning at fortælle, hvad du selv oplever og har brug for– men det skaber meget bedre dialog.

4

Vær nysgerrig, og spørg ind i stedet for at antage. Uden nysgerrighed risikerer vi at skabe vores egen (og forkerte) sandhed om andre – og det er der, det ofte går galt i mange teams.

5

Giv plads til den anden, og lyt for at forstå – ikke bare for at svare.

hvor forskelligt vi rent faktisk arbejder,” siger hun.

Alle bogstaver er vigtige

Hvor D-profiler er handlekraftige, direkte og vil hurtigt frem, så er I-profilerne idérige og trives i dialog med andre. S-profiler er stabile, grundige og foretrækker det, der virker, mens C-profilerne er analytiske, detaljeorienterede og vil forstå tingene i dybden.

I optikerforretninger svarer det til, at nogle trives bedst på butiksgulvet og med at sætte ting i gang og tænke nyt. Andre vil derimod helst stå for, at der er kaffe på kanden, bliver pakket linser og ringet til kunderne.

“Som leder giver det jo kun god mening at fordele arbejdsopgaver efter, hvad folk er bedst til,” siger Susan Jankvist, som bl.a. har arbejdet med medarbejderprofiler i Frandsen Optik i København og Øjensynlig i Sorø.

Hun oplever, at der ofte tegner sig et mønster i optikerbranchen.

“Mange butiksindehavere ligger i spændet mellem D og I. Det giver mening, fordi de er iværksættere, som skal drive udviklingen og sætte en retning. Men de er måske ikke altid opmærksomme på, om alle andre er med,” siger hun.

Medarbejderne ligger derimod ofte i S og C. De står for stabil drift, struktur og detalje arbejde – og sikrer, at hverdagen fungerer i butikken.

”Alle bibringer noget, og intet bogstav er mere rigtigt end et andet,” siger Susan Jankvist og understreger, at netop sammensætningen er alfa og omega. Bliver man bevidst om bogstavtyperne i sit team, bliver det også tydeligt, hvad man mangler eller skal kompensere for.

”F.eks. er der brug for, at S’erne holder fast i alle lederens balloner.

Kommunikation er ikke én ting Én ting er, hvordan profilerne bedst arbejder. En anden er, hvordan de kommunikerer. Og det er netop en helt central del af Susan Jankvists arbejde med DISC-modellen. For folk kommunikerer fundamentalt på vidt forskellige måder, forklarer hun:

”S-profiler er ofte rigtig gode til at lytte. De tager det hele ind og opfanger nuancerne, mens D- og I-profiler har sværere ved det, fordi de allerede er i gang med at formulere deres eget svar, mens den anden taler. C-profiler lytter, men mest efter fakta og essens – og hører ikke nødvendigvis alt det rundt om.”

Det samme kan siges om konflikter. Som udgangspunkt bryder S’erne sig ikke om at gå i konflikt. D’erne elsker konflikt og får simpelthen energi af dem, mens C’erne kun går i konflikt, hvis de skal argumentere for noget faktuelt.

Det betyder alt sammen, at der let opstår misforståelser. Ikke fordi vi ikke vil hinanden, men fordi vi simpelthen oplever samtalen på hver vores måde.

”Så det gælder om at få øje på forskellene og bruge dem aktivt i stedet for at blive frustreret over dem,” slår hun fast.

Et arbejde, som starter med, at man i fællesskab sætter ord på, hvordan kommunikationen er i dag – og bliver enige om, hvordan den skal være fremover.

Men er alle i bund og grund ikke enige om, at en venlig kommunikation er god?

“Vi sælger ud fra vores foretrukne adfærd og bruger det, vi selv er bedst til, men kunderne er forskellige, og nogle vil gerne have alle detaljer, mens andre helst vil have en hurtig løsning.”

SUSAN JANKVIST

Samtidig skal de have styr på strukturen, så D’erne og I’erne har plads til at tænke skævt og skabe fremdrift ude i butikken. Det handler om at have den rigtige balance i forhold til lige de arbejdsopgaver og kundetyper, der er, og hvad man har brug for som leder.”

”Faktisk er det lige præcis der, det bliver interessant. For når du siger ordet venlig, tyder det på, at du ligger i I og S og ser god kommunikation som noget med relationer, tone, hvordan vi taler sammen, og at vi har det rart. Men hvis man ligger et andet sted i profilen – f.eks. mere i C – så kan god kommunikation være, at vi taler klart og præcist med fokus på sagen fremfor mennesket, vi kommunikerer med. Og hvis man ligger i D, er man måske tilbøjelig til at være direkte og ikke pakke tingene

ind, da unødig kommunikation ikke giver mening for dem,” siger Susan Jankvist og understreger:

”Så når man bare siger, at vi skal have en god tone, tror alle, at vi er enige – men vi taler faktisk om noget vidt forskelligt. Netop derfor er det så afgørende at være nysgerrige på, hvad det rent faktisk betyder for den enkelte.”

Kan mærkes på salget

God kommunikation stopper ikke internt i teamet. Når medarbejdere først forstår deres egen og hinandens kommunikationsstil, får de også et langt skarpere blik for kundernes behov, pointerer Susan Jankvist.

Netop derfor spiller DISC-profiler også ind i at øge salget. Vi sælger nemlig ud fra vores foretrukne adfærd og bruger det, vi selv er bedst til, forklarer hun. Men kunderne er forskellige, og nogle vil gerne have alle detaljer, mens andre helst vil have en hurtig løsning. Nogle vil have relation og dialog, mens tryghed og tid er vigtigst for andre.

”Møder man kunderne forkert, risikerer man at miste dem. Det betyder, at man må tilpasse sig – også når kunderne ikke matcher ens egen stil. Hvis du er en Ctype, som ikke gider høre om tante Odas fødselsdagsfest, hvad de andre synes om hendes briller og alt muligt andet…

Ja, så er du nødt til lige at trække vejret ned i maven, være lyttende og kunne give det, kunden har brug for,” siger hun.

Samtidig kan DISC-modellen hjælpe med at afkode, hvad der egentlig ligger bag, når kunder eller kollegaer trigger en. For det vil blive ved med at ske, slår Susan Jankvist fast.

“Det handler i stedet om at kunne justere sin adfærd til næste gang og tilpasse sig andres måder at kommunikere på. Når først det er blevet en del af kulturen, bliver det en naturlig måde at arbejde på.”

Start med dig selv

Hvor begynder man så, hvis man som ejer vil sætte fokus på kommunikationen i sin forretning?

“Så skal man starte med sig selv,” lyder svaret prompte fra Susan Jankvist.

Mange tænker måske, at de da godt ved, hvordan de er og agerer. Men når det foldes ud, og man får sig selv på plads og finder ud af, hvordan man egentlig er skruet sammen – så bliver man typisk meget mere opmærksom, mener hun. Opmærksom på hvornår man skal justere sin adfærd, hvad man mangler i sit team, og hvordan man kan forbedre kommunikationen til sine

BAG OM SUSAN JANKVIST

Susan Jankvist er oprindeligt uddannet revisor og pædagog – og har siden taget en række overbygninger i coaching, certificering i DISC-modellen samt en diplomuddannelse i ledelse.

Har i over 25 år været ejer og direktør i konsulentvirksom heden Jankvist & Co., som hun driver sammen med sin mand Jan. Her arbejder de med coaching, personale- og ledelsesudvikling, arbejdspladsvurderinger samt forretningsoptimering.

Har desuden arbejdet som konsulent i forskellige brancher samt både ind- og udland og siddet med i en række bestyrelser.

DISC KORT FORTALT

DISC-modellen er et anerkendt, forskningsbaseret analyseværktøj, der kortlægger menneskers adfærd, kommunikationsstil og præferencer. Den deler os op i fire adfærdstyper:

D-profilerne er handlekraftige og målrettede. De vil fremad, de vil i mål, og de er ikke så optagede af processen undervejs.

De kommunikerer kort og direkte – nogle gange så direkte, at det kan opleves som hårdt – og er drevet af at få opgaven løst. De tænker ofte, at de allerede har tænkt det hele igennem, så andre burde kunne følge med. De drives af at få ting til at ske.

I-profilerne er idérige og udadvendte. De tænker højt, taler tingene igennem og er optagede af relationer. De kan fylde meget, og de kan have svært ved at skære ind til benet, fordi de gerne vil have alle med og sikre, at stemningen er god. De vil også gerne i mål – men gennem mennesker.

S-profilerne er stabile og systematiske. De kan godt lide det, der virker, og de har ikke et stort behov for forandring. De vil gerne have tid til at tænke sig om, og de trives bedst, når der er ro og forudsigelighed. De er ofte meget lyttende og opmærksomme på andre, men de kan også være konfliktsky og undgå at sige fra.

C-profilerne er de analytiske og detaljeorienterede. De vil forstå tingene i dybden og sikre kvaliteten. De kan bruge lang tid på at fordybe sig, og de kan blive frustrerede, hvis ting bliver gjort for hurtigt eller uden ordentlig gennemgang.

De kommunikerer ofte præcist og faktabaseret og kan have mindre tålmodighed med smalltalk.

Du kan læse mere om DISC-modellen, og hvordan du arbejder med den på Jankvist & Co.’s hjemmeside jankvist.biz

DOMINANS

• Direkte

• Resultatorienteret

• Bestemt

• Viljestærk

• Slagkraftig

• Rolig

• Tilpassende

• Tålmodig

• Ydmyg

• Taktfuld

D S I C

INDFLYDELSE

• Udadvendt

• Entusiastisk

• Optimistisk

• Humørfyldt

• Livlig

• Analystik

• Reserveret

• Nøjagtig

• Privat

• Systematisk

medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Arbejdet med DISC starter med at besvare en række spørgsmål. Efter at have fået sin profil, sidder Susan Jankvist typisk i en time med hver medarbejder til en individuel tilbagemelding, hvor profilen bliver foldet ud i praksis – bl.a. i forhold til, hvordan man kommunikerer, samarbejder og reagerer i forskellige situationer.

“Det er i tilbagemeldingen, at nuancerne kommer frem. Uden risikerer man at misforstå profilerne eller endda skabe mere konflikt, fordi folk bliver sat i kasser,” siger hun og tilføjer, at hun ofte bruger længere tid på en endnu grundigere tilbagemelding til ledere.

”Hvis en butikschef eller ejer f.eks. ligger i C eller S, skal man måske være meget mere obs på at rose sine medarbejdere. Og hvis man ligger i I eller D, kan det gælde om at huske at få mange flere detaljer med, når man kommunikerer,” forklarer hun.

I hendes optik er det alfa og omega som virksomhedsejer. Og noget alt for mange overser.

”Vi investerer i reoler, ditten og datten –og tit tænker jeg: Husk nu at investere i dig selv. For som virksomhedsejer er du det vigtigste værktøj i din forretning. Så det skylder man sig selv at begynde med,” siger direktøren i Jankvist & Co. fra sit kontor i Valby.

Nu er du jo selv virksomhedsejer – så hvilken profil er du?

”Jeg har faktisk skiftet igennem tiden. Da vi havde personale, lå jeg i mange år som D og I-profil, men nu står min mand for meget af ledelsesdelen. I dag har jeg nærmest det, jeg kalder for en diamant. Altså en kamæleon-profil, som ligger i og kan være i alle profilerne,” siger Susan Jankvist.

Profiler er nemlig ikke statiske, og man kan bevæge sig over tid, uddyber hun og forklarer, at adfærd er som muskler. Man kan godt bruge og arbejde sig henimod andre sider af sig selv, men det kræver energi, hvis det ikke er ens naturlige måde at være på. Med erfaring bliver man dog ofte mere fleksibel og får lettere ved at bevæge sig mellem de forskellige adfærdstyper.

Er det at være en kamæleon­profil så det ultimative, man kan blive?

“Som konsulent er det en fordel, fordi det er nemt for mig at være i forskellige sammenhænge. Jeg tror, at alder, erfaring og en hvilen i mig selv gør, at jeg nu kan træde ind i alle profilerne,” siger hun, mens hun tænker sig om. Efter et øjeblik tilføjer hun så:

”Men det handler altså ikke om at blive til en anden, end den man er. Det handler om at blive bevidst om, hvad man gør – og hvorfor – og så bruge det til sin fordel.”

“Jeg elsker at arbejde med mennesker, men jeg er ikke så vild med det administrative.

Dér træder Support-kontoret til. De tager sig af de praktiske opgaver, så jeg kan fokusere på det der giver mig en masse energi.”

— Patrick, Partner

OCT I DANSKE OPTIKERBUTIKKER:

Status, muligheder og fokusområder

Optisk Coherens Tomografi (OCT) har på få år udviklet sig fra avanceret klinisk udstyr i hospitals- og øjenlægepraksis til en naturlig del af hverdagen i mange optikerbutikker. Udviklingen har været markant, og teknologien spiller i dag en central rolle i både kundeservice, sundhedsfremme og professionel profilering. Men hvor står vi egentlig nu – og hvad skal vi være opmærksomme på i fremtiden, når det gælder OCT? Det sætter uddannelsesansvarlig hos OptikTeam, Heidi Buchholt, fokus på her.

OCT-scannere er blevet mere kompakte, hurtigere og lettere at anvende end nogensinde før. De nyeste modeller leverer en højere opløsning og dybere penetration i vævet, hvilket muliggør endnu tidligere opdagelse af diverse øjensygdomme – men også en bedre visualisering af øjets normalvariationer og normale aldringsprocesser. Vi ser også bedre og bedre integrationer med diverse telemedicinske platforme og journalsystemer, hvilket understøtter tværfagligheden, kommunikationen med læger/øjenlæger, patientsikkerheden og journalføringspligten. Altsammen til stor fordel for både patienter og de sundhedsfaglige aktører.

Hvorfor OCT i optikerbutikken?

For mange butikker er OCT blevet et kvalitetsstempel. Man kan nu tilbyde en mere avanceret sundhedsydelse end tidligere, hvilket da også opleves som en meget

grundig undersøgelse. Det signalerer professionalisme og stemmer godt overens med, at patienter i stigende grad forventer høj sundhedsfaglighed hos optometristen. Patienten får en bedre forståelse af egen øjensundhed, og det giver et incitament til at vende tilbage for at følge udviklingen over tid via de lagrede scan – ganske som man kender det fra tandlægens kontroller med tilbagevendende røngtenfotograferinger. Den grundige undersøgelse og tilliden til optometristens faglighed skaber tryghed og dermed et godt fundament for høj loyalitet.

Set med optometristens briller er OCT et vigtigt støtteværktøj i vurderingen af øjets integritet. Det er oplagt først at se efter anomalier på fundusbilleder og B-scan, men optometristen kan få yderligere hjælp via OCT-scannerens normative database. Normative databaser danner grundlag for automatiserede analyser og risikovurderinger i diverse ’rapporter’. Rapporterne kan bl.a. hjælpe optometristen med at identificere subtile forandringer, som måske kan være svære at identificere på et B-scan og/eller et fundusbillede. Eksempelvis kan nævnes både monokulære og binokulære 3D Wide glaukom rapporter eller Hood rapporter, som begge er gode i et screeningsøjemed (Figur 1) Med en tidlig (begrundet) mistanke om glaukom kan patienten

sendes videre til udredning og behandling hos øjenlægen og på sigt give patienten en bedre synsprognose - i nogle tilfælde endda forhindre permanent synstab. OCT-scan giver generelt optometristen mulighed for at sende mere kvalificerede henvisninger til øjenlægen og samtidig reducere de unødvendige. Dermed sikres en hurtigere udredning for de patienter, der faktisk har behov, og vi skaber et mere effektivt sundhedssystem, hvor optometristens rolle som første led i øjensundhedssektoren styrkes.

Fordele og fokusområder

Alle optikere og optometrister er underlagt Autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed, og tolkning af OCT-scan kræver tilstrækkelig med tid i klinikken samt et godt vidensgrundlag. Den føromtalte tryghed og tillid til optometristens sundhedsfaglige kompetencer kan hurtigt smuldre, hvis vigtige strukturelle forandringer overses eller bagatelliseres, og dermed bliver tid i klinikken og kompetenceløft både et anliggende for arbejdsgivere og arbejdstagere. Uddannelse, efteruddannelse og gode forhold i klinikken er afgørende for patientsikkerheden og for den enkelte optometrists, butikkens og professionens omdømme. OCT-scannere er ekstremt følsomme, hvilket ofte fører til fund, der ikke er klinisk relevante og dermed potentielt flere hen-

visninger, som øjenlæger vurderer unødvendige. Således er risikoen for falsk positive fund, overdiagnostik og unødvendig bekymring hos patienten en reel udfordring, der skal tages seriøst. Er man nybegynder i tolkning af OCT, kan det anbefales at hente hjælp hos relevante personer i butikken, på hovedkontoret og/eller via et telemedicinsk samarbejde med øjenlæger. Uagtet hvilken forretningsmodel der vælges, må man som optometrist være villig til at påtage sig et større ansvar, hvad angår monitorering af lavrisiko-patienter, dvs. ’se tiden an’, hvilket ofte beror på det faglige skøn i den konkrete situation. Her må efteruddannelse igen nævnes som værende en nødvendighed. Det kræver solid faglighed at tolke OCT-output korrekt.

Hverken scan eller rapporter kan stå alene i optometristens kliniske beslutningstagen, og det er værd at huske, at de OCT-scannere, vi typisk ser i danske optikerforretninger, oftest har en normativ database på max 500 personer. Enkelte scannere har en smule større database, men dem ser vi typisk ikke i de danske optikerforretninger. En normativ database opdeles desuden i mindre underkategorier ud fra alder, køn og etnicitet og inkluderer ikke alle størrelser syns-

fejl. Nogle tror fejlagtigt, at den normative database automatisk bliver større og større i takt med, at der foretages flere OCT-scan i butikken, men det er ikke korrekt. Med en ’standarddatabase’ er det direkte sammenligningsgrundlag for den enkelte patient således relativt småt. Netop af den grund bliver udviklingen af det samlede kliniske indtryk over tid samt evt. forværring af symptomer en meget vigtig brik i optometristens faglige skøn, hvad angår patienthåndtering og den videre plan. Dog kan man købe sig til en større normativ database for udvalgte scanningsprogrammer, hvis man ønsker et stærkere statistisk beregningsgrundlag (se Figur 2 og Tabel 1).

Forventninger fra sundhedsmyndighederne Når vi taler om OCT, må vi også tale om begrebet ’sundhedstjek’, hvilket er en ydelse med variation på tværs af de danske optikerbutikker. Denne variation er en naturlig konsekvens af det private arbejdsmarked, men det skaber nogle etiske og juridiske gråzoner. Optometrister må ikke diagnosticere retinale sygdomme – men blot identificere mistænkelige fund og henvise videre. OCT kan udfordre denne grænse, fordi patienterne kan tro, at

optometristen stiller diagnoser, og optometristen kan ligeledes føle sig presset til at udtale sig om mere, end lovgivningen tillader. Det kræver således tydelig kom–munikation og klare procedurer, når man anvender OCT som led i et sundhedstjek. For at forventningsafstemme og understøtte en ensartet patientkommunikation stiller Styrelsen for Patientsikkerhed nogle centrale spørgsmål i rapporten ’Optikervirksomheder - Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018’ 3 Følgende spørgsmål, som er bekræftet ved personlig samtale, skal stilles forud for et (førstegangs)sundhedstjek, og de danner dermed grundlaget for det informerede samtykke:

• Hvad er et sundhedstjek her i vores butik?

• Hvad er det ikke?

• Er der risici forbundet dermed?

• Hvad gør optometristen, når der observeres noget unormalt?

De fire spørgsmål egner sig bedst til butikker, hvor sundhedstjek er en ensartet ydelse, der tilbydes til alle (eller måske alle over ca. 40 år). Mange butikker, især de selvstændige, vælger dog en anden vej. I stedet for at tilbyde sundhedstjek til alle, så udføres det i stedet pr. indikation, altså

Figur 2 og Tabel 1: Her ses fordeling af etnicitet, alder og køn i den normative standarddatabase i Topcon Maestro21, som pt. er den hyppigst forekommende OCT-scanner i danske optikerbutikker. Databasen kan, mod betaling, opdateres til en nyere ”real world reference database” (RW-RDB),

4.932 patienter med en mere jævn aldersfordeling i referencegrundlaget for 3D Wide scan 2

når optometristen finder det klinisk relevant. Ganske som i andre sundhedsprofessioner, hvor hver enkel undersøgelse vælges (og fravælges) på baggrund af et fagligt skøn i den konkrete situation. På den måde laver mange selvstændige butikker ikke en ’opportunistisk screening’, og derfor bliver det informerede samtykke også indhentet på anden vis end de fire generiske spørgsmål side 14. Informationen forud for samtykket og selve indholdet af sundhedstjekket knytter sig da i stedet til den enkelte patients situation fremfor et fast koncept. Begge modeller af sundhedstjekket kommer med fordele og ulemper samt et større eller mindre ansvar, hvilket ikke vil blive udfoldet yderligere i denne artikel. Opsummeret er det vigtigste blot at understrege, at der skal indhentes informeret samtykke, når vi bevæger os væk fra at undersøge synsfunktion, hvilket er dét, vi er autoriseret til. Og samtykket skal journalføres.

Tilses patienten i forvejen af en øjenlæge?

For nyligt var jeg til møde med formanden for Danske Øjenlægers Organisation, Peter Jeppesen, hvor snakken bl.a. faldt på optimering af henvisningspraksis i de danske optikerbutikker. Generelt er vi gode til at lave relevante henvisninger til de praktiserende øjenlæger, men selvfølgelig kan vi blive bedre, og det gælder især, når vi finder noget atypisk på fundusbilleder og/eller OCT-scan. Øjenlægerne oplever jævnligt, at patienter, der i forvejen går til øjenlægekontroller, henvises på baggrund af suspekte fundusbilleder og/eller OCT-scan, men hvor der adspurgt ikke er sket forværring af symptomer siden sidste kontrol. Dette er desværre også en problemstilling, der af og til ses i butikker, som ellers har et godt telemedicinsk øjenlægesamarbejde. Her glemmer optometristen nogle gange at fortælle den telemedicinske øjenlæge, at patienten går til kontrol hos en praktiserende øjenlæge. Denne manglende information kan således medføre uhensigtsmæssige henvisninger fra den telemedicinske øjenlæge til patientens egen øjenlæge. Dette er naturligvis spild af ressourcer, så vi må huske at spørge og notere i journalen, om patienten i forvejen tilses af en øjenlæge, spørge om synet har ændret sig siden sidste øjenlægebesøg og derefter overveje, om det

er klinisk relevant at lave fundusbilleder og OCT-scan.

Kan vi undvære perimetri, når vi har OCT i butikken?

Det spørgsmål får jeg ofte, og mit korte svar er nej! Hvis man i sin kommunikation omkring sundhedstjekket signalerer, at man bl.a. undersøger for tegn på glaukom, så må man også påtage sig ansvaret og lave en fyldestgørende undersøgelse heraf. Alternativt risikerer man at overse vigtige markører, at skabe falsk tryghed og sætte relationen til både patienter og øjenlæger over styr. En fyldestgørende undersøgelse for tegn på glaukom inkluderer en grundig anamnese med specifikke målrettede spørgsmål, IOP-måling, vurdering af nethindens og papillens integritet samt perimetri pr. indikation.

Jeg deltog for nyligt på årsmødet i Dansk Glaukom Selskab, hvor det i præsentationen af de nyeste kliniske retningslinjer fra Europæisk Glaukom Selskab tydeligt blev understreget, at opsporingen/diagnosticeringen af glaukom ikke kun kan baseres på OCT. OCT i sig selv giver ikke en klinisk diagnose af glaukom – men blot en statistisk afvigelse fra en (lille) normativ database.

Men hos glaukompatienter er der vel altid en strukturel beskadigelse af nervefiberlaget og papillen, som kan identificeres ved hjælp af OCT, før selve synsfeltet påvirkes – og af den grund er perimetri

irrelevant? Det spørgsmål får jeg også jævnligt, og selvom det intuitivt er en forståelig overbevisning, at strukturelt tab altid må gå forud for funktionelt tab, så er dette ikke altid tilfældet. Det er individuelt og afhænger bl.a. af, hvilket glaukomstadie patienten er på. Ja, strukturelle forandringer observeret med OCT er ofte det første tegn, når vi taler glaukom i et tidligt stadie, og det kan opstå flere år, før det giver synsfeltsdefekter. Men skal vi henvise til øjenlægen på så tidligt et stadie - altså hvor synsfunktionen på ingen måde er påvirket - eller skal vi påtage os ansvaret at monitorere patienten i egen praksis indtil den dag, hvor der evt. opstår små (reproducerbare) synsfeltsdefekter, og/eller der er en signifikant negativ udvikling i OCT-maskinens progressionsanalyse? Hvis ikke der er glaukom i nærmeste familie, så er jeg personligt mest fortaler for sidstnævnte scenarie, altså at vi påtager os et større ansvar. Er der derimod glaukom i nærmeste familie, bør patienten følges hos øjenlægen. Er man utryg ved selv at følge situationen over tid, kan man evt. gøre det i samar-bejde med en lokal eller en telemedicinsk øjenlæge. Men husk nu, at primær åbenvinklet glaukom ikke opstår pludseligt – vi har tiden med os. Det bliver selvfølgelig både en faglig og politisk debat, som er mere nuanceret end som så. Dog hører jeg fra kolleger i Norge, som har arbejdet med OCT i flere år end os, at en del øjenlæger er frustrerede over de

Fordele, ulemper og succeskriterier ved brug af OCT i optikerbutikken

BAG OM

ARTIKLENS FORFATTER

Heidi Buchholt er uddannet optometrist og har en kandidatgrad i optometri fra Pennsylvania College of Optometry i USA. Hun har en lang karriere bag sig som bl.a. lektor på optometristuddannelsen på Erhvervsakademi Dania, chef for klinisk udvikling hos Louis Nielsen i Aalborg, selvstændig konsulent og arbejder i dag som uddannelsesansvarlig hos OptikTeam. Er også medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Optometri og sidder i akkrediteringspanelet til Europæisk Diplom i European Council of Optometry and Optics.

(for) tidlige ’glaukomhenvisninger’, hvor der ikke ses en negativ udvikling i progressionsanalysen, eller hvor der ikke er reproducerbare synsfeltsudfald. Måske fordi optometristen ikke påtog sig opgaven at undersøge netop dette, og pludselig bliver det så øjenlægens problem. Nu skal øjenlægen så fylde den i forvejen lange venteliste op med patienter, som måske/måske ikke udvikler glaukom. Er det dét, vi vil i Danmark?

Fordele

• Tidlig fund

• Bedre henvisning

• Kundetillid

• Differentiering

OCT

Ulemper

• Høj pris

• Overdiagnostik

• Kompetencegap

• Etiske grænser

Derudover er vi som optometrister generelt autoriserede til at undersøge synsfunktion, hvilket også inkluderer synsfelter. Alene af den årsag mener jeg, at synsfeltsundersøgelse (helst perimetri) skal kunne udføres i alle optikerbutikker. Ikke som en obligatorisk undersøgelse, men når optometristen vurderer det klinisk relevant.

Fremtiden med OCT

OCT har ændret optometri fundamentalt. Det er ikke længere et ’nice to have’, men et centralt redskab i moderne synspraksis. En del optometrister har længe haft stor glæde af OCT til vurdering af øjets forreste segment – især ved tilpasning af speciallinser, hvor pasformen kan vurderes meget nøjagtigt. Jeg tænker, at denne praksis vil fortsætte og sandsynligvis også intensiveres.

Derudover peger fremtiden mod et endnu tættere samarbejde mellem optometri, oftalmologi, forskere og sundhedssektoren generelt – og her vil OCT være et centralt værktøj. Vi skal eksempelvis vænne os til det relativt nye begreb ’oculomics’, som er et spirende videnskabeligt felt, der bruger kunstig intelligens (AI) til bl.a. at analysere helbredsdata, synsfunktion, fundusbilleder, OCT og OCT-angiografi (OCTA) – med det formål at diagnosticere, triagere og monitorere systemiske, ikke-øjenrelaterede sygdomme 4 Oculomics behandler øjet som et ’vindue ind i kroppen’, hvormed man eksempelvis kan identificere biomarkører for diabetes, neurodegenerative sygdomme (som Alzheimers og Parkinsons), hjerte-kar-sygdomme og kronisk

Krav for succes

• Uddannelse

• Klare procedurer

• Samarbejde m. øjenlæger

• Transparant kommunikation

nyresygdom, længe før der opstår symptomer. Optometri kommer til at spille en vigtig rolle i leveringen af sådanne data, og dermed hjælper vi ikke blot med tidlig opsporing af øjensygdomme men fremover også systemiske sygdomme. Det er i sandhed en spændende fremtid, vi går i møde, og det kommer naturligvis med et ansvar.

REFERENCER

1 Topcon 3D OCT-1 Maestro / 3D OCT-1 Maestro2 reference database, 2021. Tilgængelig fra: https://topconhealthcare.com/products/maestro2/. Tilgået den 20-04-2026.

2 Hood DC, Durbin M, Bruna SL, Lee C, Hsiao YS, El-Nimri NW, De Moraes CG, Tsamis E. Characteristics of a Large Database of Healthy Eyes from Optometry Practices: Implications for a Real-World Reference Database. Trans. Vis. Sci. Tech. 2024;13(10):8

3 Styrelsen for Patientsikkerhed – Optikervirksomheder: Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018. Aug. 2019. Tilgængelig fra: https://stps. dk/udgivelser-fra-styrelsen-for-patientsikkerhed. Tilgået den 20-04-2026.

4 Weinreb RN, Keane PA, Cooley A, Chaglasian M, Lee AY, McConnell MV, Leng T, Hashemi Z, Ferrara D, Rhew D. A Framework for Healthcare from the Eye: Oculomics as a Powerful Window to Systemic Health. Ophthalmology. 2026 Jan 21:S0161-6420(26)00047-3.

A LENS FOR EVERY WEARER

NORD-DT1-2600029

See instruction for use for wear, care, precautions, warnings, contraindications and adverse effects.

*May use other proprietary wetting agents or other surface treatments to improve wettability, softness and comfort. **Based on in vitro studies wherein wettability was measured using the iDDrop System (p<0.001). All lenses were tested in an identical manner, soaked in a PBS (phosphate-buffered saline solution) for 16 hours +/- 2 hours (p<0.001). Ω Based on in vitro studies wherein wettability was measured using the iDDrop System. All lenses were tested in an identical manner, soaked in a PBS (phosphate-buffered saline solution) for 16 hours +/- 2 hours (p<0.001). ≠ Based on in vitro simulated wear for 16 hours a day, measured at end of 7 days with new and advanced techniques using the OCULUS Keratograph 5M. Based on material properties. Compared to ACUVUE OASYS 2-Week, Biofinity, and Bausch & Lomb ULTRA. (p<0.05) ±Based on an in vitro study on TOTAL30, Biofinity, Ultra, ACUVUE OASYS and ACUVUE VITA sphere lenses wherein wettability was measured using the iDDrop System (p<0.05). All lenses were tested in an identical manner, soaked in a PBS (phosphate-buffered saline solution) for 16 hours plus/minus 2 hours (p<0.05) β. Based on vitro measurements of unworn lenses. *Applies for Dailies TOTAL1 TM Spherical and Multifocal lenses Д. Applies for Dailies TOTAL1 TM Spherical and Multifocal lenses. Е. In symptomatic patients Ж. Compared to DAILIES AquaComfort Plus contact lenses. И. Dk/t -3.00D = 100 Ф. Measured after lens insertion on day 7. Ш. Trademarks are the property of their respective owners Ю. Based on subject selection (or rating or agreement) to statement “The lenses felt comfortable- even when looking at my smart phone or computer screen for an extended period of time” as measured at 16 hours on day 7 for PRECISION7 TM and day 14 for ACUVUE OASYS 2-week lenses; p=0.0353 β Applies to TOTAL30

COMFORT BEGINS WHERE THE LENS

MEETS THE EYE: SURFACE OF THE LENS

the

Lens surface moisture stability with up to 2x longer surface moisture

• Nothing touches the eye but a gentle cushion of moisture β,11,12 - a contact lens that feels like nothing13,Д

• Reduced dryness symptoms**Е,14 and provide longer, comfortable wearing timeЖ,14

• 1.3x higher retention of wearers than daily spherical contact lenses average retention15

• 16 hours of comfort31,32

• High oxygen transmissibilityИ for white, healthy-looking eyes16

• 8 out of 10 wearers prefer PRECISION1™ contact lenses over their habitual contact lenses17

• Start and end every week freshTM 18,19

• Wearers rated their vision with PRECISION7TM contact lenses 9 out of 10, even on Day 7.Ф,20

• Excellent comfort even when looking at digital devices vs. ACUVUE OASYSШ 2 weeks.Ю,18

• The contact lens that feels like nothing even at day 3021,Ѡ

• Unique Celligent technic helps resist the adherence of deposits and bacteria for a clean contact lensҀ,21-25’

• 1.2x higher retention of wearers than daily spherical contact lenses average retention26

n=181; AO-SEPTTM Cleaning & Disinfecting Solution used for cleaning and disinfection; Alcon data on

2023. (p=0.0353). 19. Zheng Y, Dou J, Wang Y, et al. Sustained release of a polymeric wetting agent from a siliconehydrogel contact lens material. ACS Omega. 2022;7(33):29223-29230. doi: 10.1021/acsomega.2c03310. 20. In a 2-week prospective clinical study at 15 sites in the US; n=181; Alcon data on file, 2023. 21. In a clinical study wherein patients (n=66) used AOSEPT solution for nightly cleaning, disinfecting, and storing; Alcon data on file, 2021(Applies to TOTAL30 spherical and Multifocal lenses only).22. In vitro evaluation of bacterial adherence in commercial sphere lenses: Alcon data on file, 2020. 23. In vitro evaluation of bacterial biofilm in commercial sphere lenses: Alcon data on file, 2020. 24. Ishihara K, Fukazawa K, Sharma V, Liang S, et al. Antifouling silicone hydrogel contact lenses with a bioinspired 2 methacryloyloxyethyl phosphorylcholine polymer surface. ACS Omega. 2021; 6:7058-7067. 25. In vitro evaluation of lipid deposition for lehfilcon A sphere and commercial sphere lenses using 3D confocal imaging; Alcon data on file, 2021 26. GfK - Contact Lens Fits Italy - January 2023 - December 2023 (v1.0) - TOTAL30 has 1.2x higher retention % that Reusable Sphere Total (p.2). 27. In a randomized, subject-masked, multi-site clinical study with over 150 patients; Alcon data on file, 2005. 28. In a clinical trial to evaluate stability of axis orientation of PRECISION1TM for Astigmatism contact lenses where n=78 eyes; Alcon data on file, 2020. 29. In a clinical trial to evaluate stability of axis orientation of DAILIES TOTAL1 TM for Astigmatism lenses where n=47; Alcon data on file, 2020. 30. In a clinical trial to evaluate on-eye performance of TOTAL30 TM for Astigmatism lenses where n=69; Alcon data on file, 2021. 31. Fogt J, Patton K. Long day wear experience with water surface daily disposable contact lenses. Clinical Optometry. 2022(14):93-99.

key 4trends to know

Sæsonens brilletrends forener minimalistisk ro med farvestærke statements og nostalgiske referencer. Fokus er på personlighed, komfort og materialer, hvor design og funktion smelter sammen i fire tydelige retninger: Less is more, retro & nostalgic, life in colour og soft power.

No 1

Soft Power

Bløde former, lette materialer og afdæmpede nuancer definerer sæsonens mest kommercielle trend. Tynde stel, transparente toner og new neutrals skaber et roligt, sofistikeret udtryk med fokus på komfort og hverdagsbrug. Det er underspillet styrke i sin reneste form, hvor brillerne fremhæver ansigtet uden at dominere.

KALEOS. Stilfuldt, rektangulært stel med front og stænger i mørkt havanabrunt acetat, der sender et signal om let minimalisme, der indgyder selvtillid.

Minimalismen fortsætter i en mere raffineret version. Fine metalstel, rene linjer og lette konstruktioner skaber et diskret, eksklusivt udtryk. Fokus er på kvalitet, pasform og funktion – til den stilbevidste forbruger, der søger tidløst design med moderne præcision.

Andy Wolf. Nye proportioner, ny attitude. Oversized ovale former balancerer retroreferencer med moderne kant og skaber en selvsikker lethed.

Flair. Lethed i perfektion. 3D-print, titanium og raffinerede overflader skaber et præcist, vægtløst design med tysk signatur.

Nine Eyewear. Stellet er skåret ind til benet, og enkeltheden er blevet en dyd. Det betyder, at der er fokus på detaljerne som den kantede bro, der spiller op til de ellers bløde former.

INVU. Perfekt pasform. Slanke proportioner, gennemtænkt design og magnetisk clip-on giver funktionel komfort med stil.

MYKITA – STUDIO 15. Dekonstruktion med retning. Minimalisme møder grafisk styrke i et design, hvor strukturen træder frem som æstetisk statement.

Götti. Kontrolleret luksus. Her forenes håndpoleret acetat med bløde kurver og præcise linjer i et design, hvor lys og materiale får lov at træde frem.

LOOK. Essensen af syn. Ultralet konstruktion og kompromisløs minimalisme sætter blikket i centrum med teknisk præcision og klinisk renhed.

Spectaful . Her bliver farve til form. Kontraster, lag og volumen arbejder sammen i et arkitektonisk formsprog, hvor materialer og proportioner definerer identiteten.

Life in Colour

Farverne tager scenen fra transparente acetater til tonede glas i alt fra amber til blå og pink. Udtrykket er legende, energisk og personligt og åbner for en mere aktiv styling. Brillen bliver et statement, der løfter looket med ét farverigt greb.

J.F. Rey. Farve som drivkraft. Transparens, lag og skarpe kontraster former et grafisk univers, hvor lys, struktur og arkitektur smelter sammen. Ekspressivt design med præcision og signaturstyrke.

WOOW. Leg med attitude. Farver, former og detaljer spiller sammen i et stel, der udstråler energi, humor og personlighed.

eyewear. Sommer i stel. Bløde former, klare farver og legende referencer giver en kollektion med lethed, energi og uimodståelig gelato-vibe.

Face á Face. Fransk elegance, dristigt geometrisk design og smukke farvekombinationer skaber et perfekt look til den stilsikre kvinde, der ikke er bange for at skille sig ud.

LINDBERG. Minimalisme i balance. Ultratyndt titanium møder acetat i farver i en raffineret fusion af lethed, fleksibilitet og moderne udtryk.

Cateye formen er retro men samtidig en form, der klæder rigtig mange kvinder og løfter ansigtet. Så retro eller ej er den også en klar del af trenden denne sommer.

Retro & Nostalgic

Fortiden fylder i den kommende sæson med tydelige referencer til 70’erne, 90’erne og de tidlige 00’ere. Oversized silhuetter, cat-eye og farvede glas vender tilbage i opdaterede fortolkninger. Nostalgien møder nutiden i et udtryk, der føles både genkendeligt og nyt.

4

Ikon i ny fortolkning. Eksklusivt acetat, dybe nuancer og stærk identitet – et samlerobjekt med kant, attitude og et stærkt begrænset oplag.

Optikassistenter på værdifuld efteruddannelse

Optikassistenter er guld værd i en travl hverdag i butikken. Derfor har Optikerforeningen udviklet et helt nyt kursus, der giver assistenterne flere kompetencer og større viden, så de kan varetage endnu flere opgaver i fremtiden. Vi har mødt kursets projektleder Helle Eriksen, og det første hold, der her fortæller, hvad den værdifulde efteruddannelse har givet dem. Og den gode nyhed er, at vi er klar til at give et et nyt hold assistenter mulighed for at deltage i det succesfulde kursus i Århus til efteråret.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: PETER NØRBY

De seneste tre måneder har 10 engagerede optikassistenter arbejdet intenst på at dygtiggøre sig på Optikerforeningens nye efteruddannelseskursus. Da vi møder dem på konferencehotellet Scandic på Vesterbro i København, er de i fuld gang med det undervisningsmodul, der skal give dem indblik i alt, hvad der er værd at vide om brilleglas. De hører om refleksion og refraktion, om konkave versus konvekse linser, om sfæriske versus asfæriske glas, enkeltstyrkeglas versus flerstyrkeglas, om overfladebehandlinger og prismer og om, hvordan de skal tolke, forstå og omregne en brillerecept.

Ensartet sprog og viden

Nogle af optikassistenterne har været i branchen i mange år og ved mere, end de

nye gør. Men ingen spørgsmål i klasselokalet bliver opfattet som dumme. I pausen strømmer de ud i hallen og hen til kaffen, snakker, griner og udveksler erfaringer.

Imens sætter vi os med kursets projektleder Helle Eriksen. Hun er stifter af og CEO for Den Optiske Vikar og har en bred vifte af erfaring med sig fra sine vikariater i forskellige butikker. Hun har længe syntes, der var brug for et kursus som det her.

”Optikassistenterne er ofte de første, som kunden møder, og ofte også de sidste. De er virkelig vigtige for, at det hele glider, som det skal. Men når jeg har arbejdet i de forskellige optikerbutikker, har jeg ofte set, at de trænger til en større viden, hvis de skal kunne aflaste optikerne mere. Ofte drejer det sig om at give dem helt lavpraktiske kompetencer. F.eks. vise dem, hvordan man retter en brille til, eller

Optiker Tina Dyhrberg giver optikassistent Kirsten Ploug Petersen ny viden om brilleglas.

hvordan et glas fungerer. Det er på ingen måde raketvidenskab, men der er bare ikke rigtig tid til at give dem den viden i en travl butikshverdag,” siger hun.

Helle Eriksen har i flere omgange været i dialog med Optikerforeningen om, hvor meget optikassistenterne har haft brug for et kursus med helt basal læring. Desto mere begejstret er hun for, at det er blevet til virkelighed.

at skubbe kurset i gang og holder øje med, at alt går efter planen.

Tryghed styrker spørgelysten

“Optikassistenterne

er ofte de første, som kunden møder, og ofte også de sidste. De er virkelig vigtige for, at det hele glider, som det skal.”

HELLE ERIKSEN

Optikerforeningen har lavet forarbejdet til kursets indhold, og ønsket har i høj grad været at skabe et ensartet sprog og en ensartet viden hos assistenterne. Helle Eriksen har stået i spidsen for

Selve kurset består af syv moduler fordelt på i alt tolv undervisningsdage, hvoraf de seks er fysisk fremmøde og de resterende online.

”At opleve fællesskabet med de andre optikassistenter og udveksle erfaringer med dem, har vist sig at være en meget vigtig del af undervisningen”, forklarer Helle Eriksen.

”Vi hører hele tiden, hvor rart det er for dem at være mellem ligesindede. Det giver dem plads til trygt at kunne

Jeg får en mere interessant arbejdsdag

Lone Holten Udengaard, 53 år og optikassistent i Buus Optik i Roskilde, hvor hun har været i næsten fem år.

”Da én af mine chefer spurgte mig, om assistentkurset havde interesse, tænkte jeg først: Åh det ved jeg ikke lige. Jeg syntes jo, jeg havde for travlt, og hvad skulle jeg få ud af det? Men da jeg satte mig ind i indholdet, sagde jeg ja med det samme. Det er sjældent, der er nogle rigtig gode læringstilbud for os optikassistenter, hvor undervisningen virkelig er brugbar. Når man som jeg er den eneste assistent i butikken, kan det godt være svært at blive lukket ind i det fællesskab, der er på værkstedet, og når optikerne taler fagsprog. Den viden, jeg får her, vil gøre det nemmere for mig.”

Hvor er du især blevet klogere?

”Jeg er social- og sundhedsassistent, har arbejdet hos et kontaktlinsefirma og også på et hospital, så jeg har en stor baggrundsviden om sundhed og sygdom. For mig er det derfor især givende med det optisk faglige. Al den viden, jeg har fået i dag om de forskellige typer glas, og hvad de kan, er f.eks. virkelig spændende og brugbar, når jeg skal svare på kundernes spørgsmål. Det er også rart at sparre med de andre optikassistenter og spejle mig i dem. Det er guld værd at høre om deres erfaringer.”

Hvad kan du tage med ind i arbejdet i butikken?

”Jeg er blevet bedre til at svare på spørgsmål omkring glas og nærsynethed og langsynethed, og hvad det betyder for valget af briller. Jeg er også blevet klædt på til at have en dialog med forældrene til vores børnekunder, hvor det også ville være rart at kunne aflaste optikerne. Når jeg kan gå til hånde på flere områder, får jeg jo også selv en mere interessant arbejdsdag.”

spørge ind til alt det, de står med ude i forretningerne og gerne vil vide mere om, men hvor optikerne ofte har for travlt til at svare.”

Kurset har forskellige undervisere, der alle er erfarne, faguddannede optikere, som brænder for deres fag og har oplevet mange facetter af branchen. De har alle prøvet at stå ude i en butik og få spørgsmål fra assistenter. Ofte om lavpraktiske ting, som man umiddelbart ville forvente, at assistenten kan, men som ingen reelt har lært dem. Ligesom der findes mange fagudtryk, som de aldrig har fået forklaret. F.eks. er der ikke mange af assistenterne, der forstår, hvad astigmatisme og bygningsfejl er – eller at de to ord dækker over samme begreb.

Kurset omfatter også, at butikslederne sideløbende bliver inviteret til ledermøder og bliver opdateret på, hvad deres medarbejdere lærer på assistentkurset.

”Vi skal i fællesskab hjælpe assistenterne til at få deres nye viden implementeret i hverdagen, så på møderne tager vi en snak med deres ledere om, hvordan de kan være med til at sætte assistenternes nye viden og kompetencer i spil,” forklarer Helle Eriksen.

Det kan f.eks. være ved at give optikassisterne lov til at rette briller til og udlevere kontaktlinser og ved også på andre områder at lade dem tage mere ansvar.

”På kurset i dag bliver assistenterne jo undervist i, hvordan de forskellige typer brilleglas fungerer, og hvad forskellen på dem er. Måske har de mange gange stået og hørt på, at optikerne har forklaret det for kunderne uden helt at forstå, hvad der blev sagt. Det forstår de nu, og det betyder, at de på en travl dag mere trygt kan tage den første snak med kunderne om glassene, og i det hele taget er bedre klædt på til at kunne råde og vejlede efter behov.”

Skuldrene sænkes

På kurset er der lagt vægt på at komme rundt om både det teoretiske og det praktiske. Som noget af det første er holdet blevet undervist i de kliniske retningslinjer og instrukser og i journalføring. De har lært om, hvordan øjet er opbygget, og om myopi, hyperopi og grå stær. De senere moduler har bl.a. hand-

Tina Dyhrberg underviser, Line Langskov fra Langskov Optik, Jette Jensen og Kirsten Ploug Petersen fra Optiker Isak S. Jensen fra Brillesnedkeren, Celina Kastrup fra Cornelius K, Helle Eriksen projektleder, Dorthe Aud underviser. Nederst fra venstre: Frederikke Lak Geertsen fra Skovlunde Optik, Mette Hinrichsen fra Helle Holmberg Optik, Lone Holten Udengaard fra Buus Optik, Kamilla Lindhardt fra Stage Optik og Pia Tollundgaard fra Buus Optik. Laura Renard Roediger (fraværende).

Eriksen, der er stifter af Den

let om tilretning af briller, udlevering af kontaktlinser og salgsteknikker.

”Målet er at gøre hverdagen nemmere for alle. I dag skal optikere både tage sig af regnskaber, ledelse, det kliniske og det håndværksmæssige.

Der er så mange facetter, at det kan være svært at nå det hele. Derfor klæder vi optikassistenter på til at kunne overtage flere opgaver. I sidste

ende vil det spare tid både for optikerne og kunderne.”

”Det er helt forståeligt”, siger Helle Eriksen, ”at der i det daglige ikke er tid til at gå i dybden med det faglige overfor assistenterne”.

”Men det kan de så outsource til sådan et kursus. Vi ønsker, at butiksassistenterne skal kunne gå til opgaverne med en viden om og en tro på,

I dag skal optikere både tage sig af regnskaber, ledelse, det kliniske og det håndværksmæssige. Der er så mange facetter, at det kan være svært at nå det hele. Derfor klæder vi optikassistenter på til at kunne overtage flere opgaver.

HELLE ERIKSEN

Jeg bliver bedre til at rådgive kunderne

Kamilla Lindhardt, 38 år er optikassistent

i Stage Optik i Vordingborg, hvor hun har arbejdet i seks et halvt år.

”Jeg hørte om kurset fra min chef, der spurgte, om det kunne være noget for mig. Ud over det faglige har det også betydet meget for mig at mødes med de andre deltagere og høre om deres hverdag og arbejdsgange. Vi taler meget om, hvordan tingene fungerer i butikkerne. Jeg har også fået udvidet mit netværk, så der er endnu flere, jeg kan række ud til og spørge, hvis vi har brug for hjælp. Det kan i princippet jo bare være et brillestel eller en solbrille, vi ikke fører i butikken, og som vi gerne vil finde frem til.”

Hvad synes du om kursets faglige indhold?

”Meget af det, vi lærer, har jeg hørt om i butikken tidligere, men jeg er glad for, at der er tid til at gå i dybden med det og stille opklarende spørgsmål, for det er der jo ikke altid tid til i hverdagen, hvor alle har travlt. F.eks. har jeg tit hørt

hvad de kan. Man kan se, at skuldrene lige falder lidt mere på plads, efterhånden som de ved mere. Nu forstår de, hvad der tales om, og hvad de selv kan bidrage med. Hvis en kunde kommer ind og siger, at en brille klemmer bag ørerne, så skal de vide, hvordan de kan rette den. De skal f.eks. også kunne rådgive om, hvilke briller, der sidder rigtigt over næsen, har den rigtige vinkel i fronten og passer i længden bag ved ørerne.”

Helle Eriksen tror, at behovet for denne type kurser kun vil vokse, efterhånden som optikerne i endnu højere grad skal fokusere på det kliniske, og derfor har brug for endnu mere aflastning. Lige nu har hun travlt med at planlægge endnu et kursus for optikassistenter i Århus i efteråret.

”Vi glæder os til at tage imod endnu et hold dedikerede optikassistenter og klæde dem endnu bedre fagligt på til en travl hverdag i butikken,” siger Helle Eriksen.

optikerne tale om forskellige øjensygdomme, men har ikke lige nået at spørge ind til dem. Det kan også være svært at følge med, når de bruger nogle af deres mange fine, latinske betegnelser.”

Hvordan kan du bruge det, du lærer, i butikken?

”Jeg er tit, den første kunderne møder, enten i telefonen eller når de kommer ind ad døren, og som de stiller mange spørgsmål til. Jeg kan afklare og vejlede om en del, selv om jeg ikke kan gå i dybden med tingene. Mange kommer f.eks. ind og spørger, hvad glas koster, og så kan jeg forklare om vores udvalg og de forskellige prisklasser. Her hjælper kurset mig til at blive endnu mere klar i mine svar.”

KOM MED PÅ EFTERÅRETS KURSUS

Optikerforeningens første assistentkursus i København blev en stor succes. Derfor udbyder vi endnu et kursus d. 1. september på hotel Scandic i Århus. Kurset kører over tre måneder og kommer til at bestå af syv moduler med 14 undervisningsdage, hvoraf de syv er fysisk fremmøde og de øvrige syv online. Deltagerne får indsigt i emner som:

• Grundlæggende optisk forståelse

• Basisforståelse for øjets anatomi

• Elektroniske forprøver

• Kendskab til brilleglastyper

• Betydningen af korrekt opmåling og tilretning af brillen

• Kontaktlinseudlevering og korrekt håndtering

• Kommunikation, kundedialog og salg

Prisen er 15.000 kr. for medlemmer af Optikerforeningen og 19.000 kr. for ikke medlemmer.

Se hele kursusplanen og hvordan du melder dig til på medlemsnet.dk/nykalender

FREMTIDENS OPTOMETRI

STARTER HER

HOTEL COMWELL KOLDING

31. OKTOBER – 1. NOVEMBER 2026

Vision

OPTOMETRI & ØJENSUNDHED

DET KAN DU GLÆDE DIG TIL

• Spændende foredrag, lærerige workshops og interessante casestudier med fokus på tidens mest aktuelle emner.

• Stort udstillingsområde med branchens førende eksperter, der er mere end klar til at give dig den nyeste viden inden for glas, kontaktlinser, instrumenter og produkter.

• Fornemme prisoverrækkelser til unge talenter, når Optimus by Essilor og årets Kandidat by Rodenstock kåres.

• Ny inspiration til dit daglige arbejde i butikken eller klinikken.

• Netværk med gode kolleger og samarbejdspartnere.

Se det spændende program og køb din billet på optometrikonference.dk

Vidste, du at Optikernes Kompetenceudviklingsfond giver tilskud til din efteruddannelse. Du kan læse mere om mulighederne ved at scanne QR­ koden.

Kom med i

Danmarks stærkeste

frivillige optikerkæde.

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

Sig hej til de nye optometrister

Intet forår uden dimission på Erhvervsakademi København og Erhvervsakademi Dania Randers. I år kunne branchen byde velkommen til 74 nye optometrister, der kigger ind i en spændende sundhedsfaglig fremtid med fuld beskæftigelse og fantastiske karrieremuligheder.

AF LONE HELLESKOV FOTO: EA DANIA & KE

Både i København og Randers var fejringen af de 74 nye optometrister et stort tilløbsstykke. Dagen bød på rosende taler fra undervisere og virksomheder samt deltagelse af familiemedlemmer og venner, der med massive klapsalver ønskede de glade dimittender stort tillykke med en veloverstået eksamen. Samtidig var der kåring af årgangens bedste bachelorprojekt og højeste karaktergennemsnit samt uddeling af initiativprisen, særlig udmærkelse og årets kammerat. Optikerforeningen ønsker alle de nyuddannede optometrister et stort tillykke med deres nye titel, og vi glæder os til at møde jer ude i landets butikker og klinikker.

TILLYKKE MED DE

Traditionen tro blev der under årets dimission i både København og Randers uddelt fornemme priser til de elever, der i løbet af uddannelsen har gjort sig særlig bemærkede på grund af deres engagement i faget og fællesskabet. Prismodtagerne modtog store klapsalver fra de fyldte sale.

FORNEMME PRISER

Prismodtagere fra Erhversakademi København

Bedste bachelorprojekt: Olivia Backe & Alva Jonsson for projektet: ”En jämförande studie av klinisk beredskap hos examinerade optiker från Danmark och Sverige: Effekten av praktisk och teoretisk inlärning.

Særlig udmærkelse: Katrine Roepstorff

Årets kammerat: Sandra Lamptey

Prismodtagere fra Erhversakademi Dania Randers

Bedste bachelorprojekt: Anne Overgaard Schmidt og Nanna Weis Bech for projektet: ”Forekomst og identifikation af binokulære anomalier blandt 15-35 årige”

Højeste karaktergennemsnit : Monica Mendieta Aagaard Nielsen

Initiativprisen: Asta Skriver

Erhvervsakademi København

Alva Jonsson

Amanda Dipo

Anchisa Selene Sorndet Risnes

Astrid Linn Haagen Lennø

Astrid Lundh

Caroline Emma Hedegaard Olsen

Cecilia Julia Amalie Grabe

Cecilia Victoria Sievers

Christina Helena Melanchton Lested

Emilie Bøgelund

Eva Margarita Johannessen Hølmebakk

Eva Thuy Duong Dieu

Fatema El Kassem

Haidar Mohammad Hadi Ateya Aljbore

Harry Bostrom

Hatice Soyak

Ine Haugenes Fosså

Jaime Hellqvist

Josephine Sjøberg Andersen

Julia Shields

Kathrine Langhoff Steen

Katrine Egstrand Roepstorff

Kristoffer Kromand

Linnea Marie Rylander Hansen

Liv Gertov Hulmose Olsen

Luna Kiner Bonde

Malak Kahtan Najem Al Rubeyi

Mariam Issa

Mia-Louise Jensen

Mille Emilie Lamberg

Mona Faisal Yusuf

Naima-Najad Mohamed

Nathja Lillelund Pedersen

Nimco Fuad Osman Khalif

Olivia Backe

Patricia Bleis

Pernille Nordberg Larsen

Phillip Hornbæk Andersen

Robert Aakre Browning

Sandra Lamile Lamptey

Sara Zulfi

Sarah Elisabeth Steenberg Pedersen

Siv Skovgaard

Sofie Losne

Sophie Caroline Ørskov Petersen

Sumaya Muktar Abdulle

Truls Oskar Krogh

Erhvervsakademi Dania Randers

Alberte Bitsch Mortensen

Anna Hughes

Anne Overgaard Schmidt

Arina Hamdi

Asli Abdi Omar Abdi

Asta Skriver

Cecilia Link

Christine Leth Madsen

Dirch Pedersen

Elahe Hamid

Elisabeth Weber Højgaard

Frederik Bay Stegger Serup

Giulia Pagliariccia

Jacob Skjøth Clausen

Jonathan Alain le Ker Dreisler

Julia Thoms

Julie Hougaard Kristensen

Kamilla Skovsager Skotland Neubert

Khadija Mohamed Elmi

Lasse Haugaard Petersen

Lærke Rasmussen

Majken Horndrup Erhardsen

Monica Mendieta Aagaard Nielsen

Nadia Mattar Olsson

Nanna Weis Bech

Pernille Busk Vinther

Ruqiyo Abdirashid Abdilahi

Stephanie Hasle Laursen

RENGØR BRILLER UDEN AT POLERE

Det er helheden, der tæller. Kombinationen af gennemtænkt funktionalitet og stilren enkelhed gør konceptet unikt.

NYT DANSK BRILLEKONCEPT UDFORDRER BRANCHEN

Med et magnetisk alt-i-en-system og fokus på stærke partnerskaber med optikerforretningerne er DOOK gået ind på markedet med et anderledes koncept, hvor én brille kan blive til flere. Det giver optikerne en ny måde at differentiere sig på, mener Lars Skjønnemann, der er manden bag brandet.

AF PIA FINNE FOTO: DOKK

Det danske brillemarked er præget af stærke brands, loyale kunder og benhård konkurrence. Derfor kræver det mere end blot en flot kollektion at skabe opmærksomhed. Det kræver en klar idé, og netop dér skiller det nye danske brillemærke DOOK sig markant ud. Bag brandet står Lars Skjønnemann, der kommer fra en helt anden branche. Som brillebruger savnede han selv en enkel løsning i hverdagen, og det blev startskuddet for det magnetiske alt-i-en koncept, DOKK, der allerede er i flere optikbutikker i både Danmark og Tyskland.

Idéen bag DOOK er enkel. Grundproduktet er et brillestel, hvor der kan klikkes et ekstra glas på via et magnetsystem. Dermed kan forbrugeren hurtigt skifte funktion fra almindelige briller til solbriller, køreglas, bluelightglas, migræneglas eller andre specialløsninger.

Det særlige ved DOKK er ikke kun magnetfunktionen. Det er helheden omkring produktet, hvor netop kombinationen af funktionalitet og enkelhed er med til at gøre konceptet interessant.

”For mange forbrugere er det genkendeligt: Man vil gerne have fleksibilitet uden at slæbe rundt på flere par briller

eller gå på kompromis med stil og komfort. Solbrilledelen kan f.eks. foldes sammen og opbevares i et kompakt etui, som er let at have med i lommen,” fremhæver Lars Skjønnemann

Kvalitet i konstruktionen

Når et produkt bygger på funktion, bliver kvaliteten afgørende. Hvis mekanik, pasform eller materialer halter, falder idéen hurtigt til jorden. Derfor har udviklingen haft fokus på at skabe et kvalitetsprodukt. DOOK arbejder med italiensk acetat, mens de øvrige komponenter er udført i titanium. Solglassene er produceret i et high-end nylonmateriale, som er tyndere end traditionelle løsninger og dermed reducerer vægten uden at gå på kompromis med holdbarhed, funktionalitet og optisk kvalitet.

Kollektionen rummer to hovedlinjer: Rene acetatmodeller samt modeller, hvor acetat kombineres med titanium i stænger og næsepuder.

Pasformen har også været et centralt fokusområde, hvor det samme stangdesign anvendes på tværs af modellerne, men i forskellige længder, så optikeren lettere kan finde den rigtige tilpasning til kunden.

Komfort, balance og korrekt konstruktion er med andre ord tænkt ind fra starten.

”Vi gør os meget umage med pasform, siddekomfort og stanglængder. Brillen skal sidde rigtigt, ellers er alt det andet ligegyldigt”, siger Lars Skjønnemann

Mere end en solbrille

Et centralt element i DOOK er, at ekstraglasset er meget mere end en solbrille. Systemet åbner for en række varianter og funktioner, der giver optikeren flere salgsmuligheder og kunden mere værdi.

Der kan vælges mellem forskellige farver glas, polariserede løsninger, gradueringer og funktionsglas. Blandt mulighederne nævnes bl.a. antibluelight, antibluelight +1, migræneglas, og som Lars Skjønnemann siger med et smil:

En cool Thomas Helvig-udgave.

”En solbrille er jo ikke bare en solbrille, og en brille er jo ikke bare en brille. Der findes masser af muligheder, og vi vil gerne gøre nemt og attraktivt for både optikerne og kunderne. Kunden kommer måske ind for at købe et stel – men går derfra med en løsning, der dækker flere behov i hverdagen, så i stedet for kun at sælge et stel, kan man sælge en fleksibel brilleoplevelse,” fremhæver Lars Skjønnemann.”

Bygget til butikken

Selv det bedste produkt sælger sjældent sig selv. Derfor har DOOK fra begyndelsen arbejdet med, hvordan konceptet skal præsenteres i butikkerne. Brandet tilbyder shop-in-shop-løsninger, og mange forretninger har valgt at tage møblet ind. Erfaringen er, at en tydelig præsentation er vigtig, fordi systemet er nyt og adskiller sig fra klassisk stel-salg.

”Når man har noget, ingen andre har, skal det også vises rigtigt frem i butikken,” siger Lars Skjønnemann.

Her trækker han på sine erfaringer med retail og brandopbygning fra Bering Group, hvor han tidligere har udviklet shop-systemer til ure. De øgede salget hos forhandlerne, og den tankegang er nu ført videre i DOOK.

Ambitionen er ikke blot at levere varer men at hjælpe butikkerne med at aktivere dem. DOOK producerer bl.a. små lokale film sammen med optikerne, redigerer dem og sender dem retur klar til brug på sociale medier. Det giver butikkerne færdigt markedsføringsmateriale med lokal forankring – og sparer tid i en travl hverdag.

”Vi vil gerne gå et skridt længere end det, man normalt forventer af en leverandør, for hvis vores kunder lykkes, så lykkes vi også,” siger Lars Skjønnemann.

Succes i Danmark og Tyskland

Selv om brandet stadig er nyt, er de første resultater allerede synlige. DOOK er i dag repræsenteret i mere end 100 butikker i Danmark og Tyskland, og responsen beskrives som stærk. Særligt to ting går igen i tilbagemeldingerne: Høj omsætningshastighed og højt serviceniveau.

”Mange er overraskede over, hvor hurtigt det omsætter. Det fortæller os, at kunderne forstår produktet og ser værdien i det,” mener Lars Skjønnemann.

For mange butikker kan det ellers være svært at introducere nye brands. Hylderne er fyldt med leverandører, man har samarbejdet med i årevis, og det kræver energi at få noget nyt over disken. Her synes DOOK at have en fordel: Konceptet er let at demonstrere og let for forbrugeren at forstå.

Samtidig bliver differentiering stadig vigtigere i en branche, hvor mange butikker tilbyder de samme kendte mærker.

”Og hvis vi kan hjælpe optikerne med at tiltrække nye kunder og skabe ny trafik i butikken, så har vi en berettigelse,” siger Lars Skjønnemann.

Han lægger ikke skjul på, at nogen også vil se hullerne i osten og spørge, hvorfor man skal sælge ét produkt, når man måske kunne sælge to par briller. ”Men er det ikke federe at sælge det, kunden gerne vil have?” siger han med et smil.

Dansk design med internationalt perspektiv Navnet DOOK rummer flere lag. De to O’er er formgivet som et par briller, mens DK peger på den danske oprindelse. Samtidig refererer navnet til lyden, når magnetglasset klikker på plads.

Det visuelle univers er bygget konsekvent op omkring runde former og grafiske elementer, som går igen i alt fra displays og stænger til pudseklude og visitkort.

Kollektionen tæller i dag 14 forskellige faconer i flere farver og størrelser udviklet med fokus på former og farver, som optikerne kan sælge i hverdagen.

Fremadrettet er planen først og fremmest at skabe et solidt fodfæste i Danmark og Tyskland. Begge markeder skal tages seriøst, og væksten skal ske med samarbejdspartnere, der kender produkterne og kunderne indgående.

”Vi har ikke ambitioner om bare at ligge i tasken sammen med andre brands hos sælgere, der besøger optikerne. Vi vil repræsenteres af fagfolk, der kender produkterne og kan guide optikerne ordentligt,” siger Lars Skjønnemann.

Han er bevidst om, at det kræver mere end en god idé at få varig succes i en branche med stærke positioner og mange loyale samarbejder.

”Der er benhård konkurrence. Men jeg tror også, der er plads til nogen, der gør det anderledes,” siger han.

For ham handler næste skridt ikke kun om flere butikker på landkortet –men om at bevise, at konceptet skaber værdi dér, hvor det møder forbrugeren – hos optikeren.

”Butikkerne gav os en kæmpe tillid, da vi mødte op med et nyt brand, og de skal mærke, at vi anerkender det, og at vi er der for dem og følger tingene helt til dørs.”

Planen er derfor først at styrke positionen i Danmark og Tyskland, før blikket rettes mod nye markeder. Samtidig skal sortimentet udvides

med flere modeller og tilvalgsmuligheder, i takt med at efterspørgslen vokser.

Og måske er det netop den tilgang, der gør DOOK interessant: Ikke ønsket om at larme mest, men ambitionen om at løse et konkret behov – og gøre det ordentligt.

Kollektionen tæller i dag 14 forskellige faconer i flere farver og størrelser, udviklet med fokus på former og farver, som optikerne let kan sælge i hverdagen.

Nye perspektiver på synsrelateret hovedpine

Hovedpine er et af de mest almindelige helbredsproblemer i befolkningen, og optikere møder dagligt patienter, der søger svar på om synet kan være en medvirkende årsag. Den anerkendte britiske optometrist og professor, Bruce J. Evans, giver her en grundig introduktion til, hvordan optometrister kan forstå, vurdere og håndtere forskellige typer hovedpine, og hvilken rolle de kan spille i diagnosticering og opfølgning.

AF CAMILLA FURUVALD DANSK BEARBEJDELSE ANNE HERBORG

Der er store forskelle i forekomsten af hovedpine fra land til land, og et russisk prævalensstudie blandt en gruppe bloddonere (primært kontormedarbejdere fra middelklassen), faglærte og studerende viser tydelige forskelle i forekomst af hovedpine mellem køn og erhvervsgrupper. De mest udbredte former for hovedpine er migræne og spændingshovedpine.

Episodisk spændingshovedpine rammer ca. 31 pct. af mændene og 4 pct. af kvinderne, med den højeste forekomst blandt studerende og kontormedarbejdere. Kronisk spændingshovedpine forekommer sjældnere – under 1 pct. hos mænd og ca. 2 pct. hos kvinder.

For migræne er forskellen mellem kønnene tydelig; migræne uden aura forekommer hos ca. 4 pct. af mændene og 15 pct. af kvinderne. Migræne med aura forekommer hos ca. 3 pct. af mændene og 8 pct. af kvinderne. Samlet set har omkring 24 pct. af kvinderne migræne mod cirka 7 pct. af mændene. Andre former for hovedpine som klyngehovedpine og medicinoverforbrugshovedpine, er sjældne (under 1 pct.) i alle grupper. Opsummeret viser tallene, at spændingshovedpine er mest udbredt særligt blandt kontormedarbejdere og studerende, mens migræne – især uden aura – rammer betydeligt flere kvinder end mænd.

Kend det normale – henvis det unormale

tomer/tegn/sygdomme, neurologiske fund, pludselig debut (’som et lyn fra en klar himme’), ny form for hovedpine efter det fyldte 40 år, eller ændringer i forhold til det ’normale mønster’ over tid. Sådanne tilfælde kræver hurtig henvisning.

Migræne – med og uden aura

Migræne er en neurologisk tilstand, der kan manifestere sig med eller uden aura. Almindelig migræne kræver som regel ikke neurologisk undersøgelse, hvis diagnosen er tydelig. For at stille diagnosen migræne uden aura, skal patienten have mindst fem separate anfald med en varighed på 4-72 timer (hvis de ikke bliver behandlet), samt mindst to af følgende symptomer: Ensidig smerte, pulserende karakter, moderat til alvorlig intensitet og forværring ved fysisk aktivitet. Desuden skal hvert anfald inkludere mindst ét af følgende tillægssymptomer: Kvalme og/ eller opkast, fotofobi eller fonofobi.

Migræne med aura diagnosticeres efter mindst to anfald med fuldstændig reversible aurasymptomer (f.eks. synsforstyrrelser), sensoriske (prikken/følelsesløshed), tale-/sprogvanskeligheder, motorisk svækkelse, hjernestamme (diplopi, balance) eller retinale symptomer (unilateralt skotom eller synstab) og mindst tre af følgende: Gradvis udvikling af et symptom over mere end fem minutter eller flere symptomer efter hinanden, ensidige symptomer, og/eller hvert Den anerkendte optometrist, forsker og professor Bruce Evans er værdsat for

Et vigtigt budskab fra Evans er, at optikere skal kunne genkende de typiske mønstre – og altid henvise de atypiske tilfælde. Han fremhæver ’første eller værste’-reglen: hvis hovedpinen er den første eller den værste, patienten har oplevet, så er det et klart faresignal. Følgende faresignaler er vigtige at være opmærksomme på: Systemiske symp-

symptom varer 5-60 minutter, auraen optræder sammen med eller efterfølges af hovedpine inden for én time.

Visuel aura versus retinal aura

Visuel migræne-aura skyldes kortikal aktivering og giver bilaterale og afgrænsede synsfænomener, mens retinal aura er monokulær og skyldes forbigående retinal iskæmi. Retinal aura skal derfor altid vurderes som en differentialdiagnose til amaurosis fugax og kræver udredning.

Migræne og synsrelaterede sammenhænge

Migræne har flere synsrelaterede sammenhænge. Visuelt ubehag og såkaldt ’pattern glare’ kan udløse migræne eller forværre symptomer hos personer med visuel stress eller neurologiske tilstande som epilepsi og autisme. Det understreger, hvor vigtigt det er at se patienten som en helhed. Evans fremhæver forskning i sammenhængen mellem lysfølsomhed og migræne. Specielle celler fundet i nethindens gangliecellelag, kaldet ipRGC, kan forklare, hvorfor enkelte patienter udvikler fotofobi. Der er lavet mindre studier af individuelt tilpassede filterglas (Precision Tinted Lenses), der indikerer en effekt, men forskningen er foreløbig begrænset. Migrænepatienter har en noget højere forekomst af astigmatisme og anisometropi samt lidt øget forekomst af hetero-

fori og fiksationsdisparitet, selvom dette normalt ikke udløser migræne. Der er også rapporteret milde synsfeltudfald og en let øget risiko for glaukom samt subtile pupilafvigelser. Andre fund omfatter små forstyrrelser i farveopfattelsen, og migræne kan også have en mulig sammenhæng med tørre øjne.

Hovedpine relateret til synsfejl Sekundær hovedpine kan være en følge af udiagnosticerede eller utilstrækkeligt korrigerede synsfejl. Langsynethed, astigmatisme og binokulære afvigelser kan forårsage hovedpine, specielt ved langvarigt synsarbejde. Selv om evidensen for en direkte årsagssammenhæng er svag (set fra en forskers perspektiv), kan optikere alligevel spille en vigtig rolle ved at undersøge og eventuelt anbefale briller, hvis en brydningsfejl kan være en plausibel årsag til hovedpinen. Han anbefaler en ’hvis/om’-samtale: Hvis brillerne ikke lindrer hovedpinen, skal patienten henvises videre til en praktiserende læge.

Samarbejde med den praktiserende læge

Evans anbefaler en hovedpinedagbog, hvor patienterne registrerer anfald og mulige udløsende faktorer. Dette giver både patienten og behandleren en bedre oversigt over mønstre og udløsende faktorer. Optikere har en vigtig opgave i at

videreformidle fund til patientens praktiserende læge. Ifølge Evans er det ikke nødvendigt at sende en fuldstændig journal – men en tydelig opsummering af, hvad der er undersøgt, og om fundene er normale. Han anbefaler at give patienten en kopi for at sikre gennemsigtighed og mulighed for at rette eventuelle fejl.

Personcentreret opfølgning

Personcentreret opfølgning er vigtig, forklarer Evans. Det indebærer at inddrage patienten aktivt, bruge dagbøger for at identificere udløsende faktorer, tilpasse synskorrektion, og give konkrete råd om skærmbrug, såsom lysforhold og pauser fra skærmen. Selv om evidensen for blålysfiltre er svag, kan individuelle tiltag som justering af lys- og farveindstillinger på digitale enheder være nyttige for nogle.

Opsummering

Bruce Evans konkluderer, at hovedpine er meget almindelig, og at optikere har en nøglerolle i at skelne mellem det normale og det patologiske. Vores opgave er at genkende de typiske mønstre, opdage tidlige faresignaler og henvise, når det er nødvendigt. Selv om forskningen i optiske hjælpemidler som filterbriller og blålysblokkere stadig er begrænset, kan optikere bidrage med både faglig viden, patientuddannelse og helhedsorienteret opfølgning.

BRILLERNES HISTORIE

AF MARK MORAR

Bogen ’Brillernes Historie’ fra 1913 er mere end en støvet klassiker. Den er med sit historiske overblik over brilleglas sets og brillestellets tekniske udvikling et indiskutabelt kulturhistorisk hovedværk inden for optikerfaget. Bogens forfatter K.K.K. Lundsgaard blev læge i 1893, og resten af sit liv praktiserede han som øjenlæge i København bl.a. som overlæge ved Afdelingen for Øjensygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Lundsgaard var en drivkraft i sit felt, og hans historiske engagement vidner både om et ønske om forstå fagets udvikling og at løfte det frem i offentligheden og kollegakredsen, og han deltog aktivt i det internationale forskningsmiljø og brugte historien som faglig brobygning. Bogen rummer en gennemgang af brilleglassets optiske udvikling - fra naturlige bjergkrystaller og såkaldte skomagerkugler til egentlige brillelinser samt en detaljeret teknisk-historisk redegørelse fra manocler til naglebriller, klapbriller, binocler, lamelbriller med fleksibel hornbøjle, læderbriller, trådbriller og vægtbrillen. Den tekniske innovation kulminerer med stangbrillen og 1700-tallets dobbeltledede brillestænger, som gjorde det muligt at lægge stangen om baghovedet eller bag øret samt udtræksbrillen, hvor et ekstra par stænger kunne trækkes ud og skubbes ind. Forfatteren gennemgår også brilleproduktionens historie, hvor han beskriver overgangen fra individuel fremstilling til en tidlig form for industriel produktion i Frankrig og Tyskland i slutningen af 1700-tallet. Bogen

brilleproduktion, Det Smithske Etablissement, der eksiste rede i næsten hundrede år (1800-1896) og samtidigt fungerer som en bro til nutiden, idet brødrene Thiele udsprang herfra og senere blev til Thiele-kæden.

Brillernes Historie rummer også en række faglige kuriositeter og sproglige levn, som gør læsningen underholdende helt til sidste side. Bl.a. forklarer Lundsgaard, hvordan brilleglassenes styrke beregnes som “100 divideret med brændpunktets afstand i centimeter.” Det er en fuldstændig korrekt metode, som blot afspejler datidens brug af centimeter frem for meter.

I bogen kan man også læse forklaringen på selve ordet brille, der stammer fra beryl - en klar, naturlig ædelsten, som i middelalderen blev brugt til brilleglas. Teksten fungerer desuden som en etymologisk skattekiste, hvor man møder ældre fagudtryk som overlangsynethed (for hyperopi), oldingesyn (for præsbyopi), glarøjne (for briller eller læseglas), trådbriller, skyggeglas, snebriller og vendinger som “at sætte nogen briller på næsen” (i overført betydning: At narre nogen).

Brillernes Historie kan lånes på biblioteket eller downloades på https://ia801201.us.archive.org/25/ items/b24882264/b24882264.pdf

Lindberg vinder igen

LINDBERG cementerer endnu engang deres position i toppen af internationalt design. Deres nylancerede blok titanium kollektion er blevet hædret med den meget eftertragtede tyske pris, Red Dot Design Award 2026.

Juryens 44 internationale eksperter fremhævede i deres begrundelse LINDBERGs evne til at udfordre grænserne for innovation, komfort og æstetik.

Brillerne er laserskåret af ét enkelt lag titanium og bærer LINDBERGs karakteristiske skrueløse kubik-hængsel, der har fået en ny arkitektonisk dimension.

”Det er en ære for os at modtage Red Dot Design Award, da den er med til at markere vores mere end 40 år som førende innovator i branchen,” siger Roberto Vedovotto, der er præsident og CEO i Kering Eyewear, der ejer LINDBERG.

Prisen følger i kølvandet på årets tidligere succes, hvor kollektionen også modtog iF Design Award.

Se mere på lindberg.com

Alle børn fortjener et godt syn

HOYA Vision Care og CooperVision har lanceret et nyt initiativ, BARNSYN, i Danmark for at skabe større opmærksomhed om børns øjensundhed og vigtigheden af tidlig opdagelse, korrektion og behandling af synsfejl hos børn – samt informere om de moderne løsninger, der er tilgængelige.

”Vi vil nå ud til forældre og pårørende til børn i grundskolen for at give dem værktøjer til at påvirke børnenes fremtidige øjensundhed,” siger Annica Wulff hos HOYA Vision Care.

Diskussionen om øjensundhed bliver stadig vigtigere i takt med, at synsproblemer blandt børn stiger, og det gør behovet for tidlig opdagelse og de rette behandlingsmetoder endnu mere påtrængende.

”Mange ved ikke, at der i dag findes briller og kontaktlinser, som ikke bare korrigerer synet, men også kan bremse forværringen af nærsynethed. Det vil vi gerne ændre på,” siger Lisa Valinder Olsson hos CooperVision.

BARNSYN eksisterer også i Sverige og Norge og retter mod både forældre, lærere og personale inden for skolesundhedsteams.

”Lærere og skolesygeplejersker spiller en afgørende rolle i børnenes hverdag og kan være nøglepersoner i at identificere synsproblemer tidligt,” siger Lisa Valinder Olsson.

På BARNSYNs hjemmeside findes let tilgængelig information om forskellige typer af synsproblemer, hvordan de kan opdages, og hvilke muligheder der findes for både korrektion og behandling. Ved siden af hjemmesiden samarbejder virksomhederne aktivt om at nå målgruppen ved at deltage i konferencer inden for børne- og øjensundhed, arrangere webinarer for skolesundhedsteam samt via deres eksisterende optikerkundekreds.

”Vores håb er, at BARNSYN vil bidrage til øget viden, så flere børn får den rette hjælp i tide og kan deltage fuldt ud i skolen og i hverdagen, uden at synet begrænser dem,” pointerer Annica Wulff.

Læs mere på www.barnsyn.dk

Få international inspiration i paris

Fra den 25. til 28. september bliver messecentret Paris Nord Villepinte forvandlet til et pulserende optisk centrum: Her sætter hele den internationale brilleog kontaktlinseindustri hinanden stævne på SILMO 2026 for at få et spændende kig ind i fremtiden. Som besøgende kan du glæde dig til at møde 900 udstillere og gå på opdagelse i 1.500 forskellige brands i det pulserende udstillingsområde, hvor både store internationale brands og nye designere viser sæsonens nyeste kollektioner, ligesom eksperter fra hele verden er klar til at demonstrere banebrydende teknologier og besvare spørgsmål indenfor oftalmologisk optik.

Traditionen tro vil den fornemme pris, SILMO d’Or blive uddelt til en række innovative designere og producenter under messen, mens messens tænketank, SILMO NEXT, er omdrejningspunkt for de teknologiske og økonomiske forandringer i optikbranchen. Her mødes eksperter og innovative virksomheder om konkrete løsninger indenfor AI, data og digital eyewear. De belyser de hotteste trends og skaber nye perspektiver.

SILMO Paris 2026 er med andre ord en oplagt mulighed for professionelle optikere fra hele verden for at holde sig opdateret, møde nye samarbejdspartnere og lade sig inspirere af løsninger, der kan styrke aktiviteten i butikken.

Se meget mere og book din billet på www.silmoparis.com

Velkommen til Optik golf

MANDAG D. 31. AUGUST 2026

Optikerforeningen samler endnu engang alle golfspillere i branchen til Optik golf. I år skal vi spille på én af Danmarks absolut bedste baner, nemlig Great Northern i Kerteminde.

Der er lagt op til en fantastisk golfdag på den 18-huls mesterskabsbane, hvor vi spiller i tre rækker afhængig af handicap, og der vil være flotte præmier til de tre bedste i alle rækker.

DAGENS PROGRAM

08:30 Morgenmad og velkomst

09:15 Opvarmning

10:00 Gunstart på Great Northern

15:30 Frokost

ÅRETS PRÆMIESPONSORER

Det koster 895 kr. pr. person at deltage. Prisen dækker bolde på drivingrange, Greenfee (normal pris 1.300 kr.), morgenmad samt frokost og 1 drikkevare, og du melder dig til via golfbox på linket: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=5351773

Vi glæder os til at se jer alle til årets bedste og hyggeligste golfevent for branchen.

De bedste hilsner fra matchudvalget

Per Michael Larsen tlf. 20 28 82 37

Hanne Hald tlf. 40 30 90 01

Bent Brodersen tlf. 29 63 59 82

Enklere tilpasning. Bedre resultater. Samme Pris.

OPGRADERE TIL

clariti® 1 day multifocal 3 Add

– udviklet til at gøre tilpasningen hurtigere, nemmere og mere præcis.¹

1.

Bedre syn

100 % av pasientene opplevde bedre syn.*³

2.

Nyt kantdesign

Optimised Comfort Edge™ for bedre komfort.4

3.

Vellykket tilpasning

100 % af brugerne blev succesfuldt tilpasset ved brug af to prøvepar eller færre.5

LYKKES MED TILPASNINGEN

* Forbedret nar- og afstandssyn malt efter 2 ugers daglig brug. Afstands-logMAR VA -0,05 vs. -0,02 (p < 0,01), nar VA 0,06 vs. 0,11 (p = 0,02) for henholdsvis BPS vs. 2 Add. † Mængden af plastik i de relevante bløde kontaktlinser fra CooperVision bestemmes af vægten af plastik i blisterpakningen, kontaktlinsen og den sekundære emballage, inklusive laminater, klæbemidler og hjælpemidler (f.eks. blæk). Det omfatter ikke plastik, der anvendes under fremstillingsprocessen for hverken disse produkter eller deres emballage. 1. CVI data on file, 2022. Verve Online Brand Survey with ECPs who recommend somofilcon A for new wearers in US, Spain, Italy, UK & Korea. n=249 (88% strongly agree/agree). 2. CVI data on file 2021. Prospective, double-masked, bilateral, one-week dispensing study with clariti® 1 day multifocal 3 add; n=90 habitual MFCL wearers] 3. CVI data on file, 2024. CVI data on file, 2022. Prospective, crossover, bilateral, subject masked, daily wear, dispensing study (4 clinical sites in U.S.) (n=58 habitual soft MFCL wearers). 4. CVI data on file 2021. Prospective, double-masked, bilateral, one-week dispensing study with clariti® 1 day multifocal 3 add with a rating of 88 out of 100; n=90 habitual MFCL wearers. 5. CVI data on file 2021. Prospective, double-masked, bilateral, one-week dispensing study with clariti® 1 day multifocal 3 add; n=90 habitual MFCL wearers]

Only Bausch+Lomb ULTRA® ONE DAY Multifocal SiHy contact lenses combine the proven 3-Zone ProgressiveTM Design with a complete system of moisture and comfort technologies.1 3-Zone ProgressiveTM Design provides effortless clarity and seamless transitions from near to far.1

Advanced MoistureSeal® and ComfortFeel Technologies are designed to deliver outstanding comfort for 16 hours and help maintain ocular surface homeostasis 2-4 Take your presbyopic patients - and practice - beyond what you thought possible.