Økologisk nr. 25

TEST AF SKYR

ØKOLOGISK MINDRE

MADSPILD GIVER DIG MERE ØKOLOGI

ØKOLOGISK

ØLF’s direktør Paul Holmbeck, ph@okologi.dk.

Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

Mette Truelsen, mtr@okologi.dk. Nils Würtzenfeld, pna@okologi.dk.

Forside: Line T. Klein, www.lineklein.com. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk.

Henrik Freek, www.henrik-freek.dk. Louise Pommer Lykkegaard, pna@okologi.dk.

Stibo, www.stibographic.com.

25.000 styk.

DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

Økologisk nr. 26 udkommer 3. april 2014.

Madspild eksisterer ikke i mit univers - opdraget som jeg er af bundhamrende snusfornuftige forældre, der har genbrugt plastikposer, melposer og bæreposer nærmest i det uendelige. Selv den mindste madrest blev spist til frokost eller blev opvarmet sammen med aftensmaden. De to ord ”Spis op!” hører også til min fortids naturlige forståelse for kalorieværdien af hver eneste mundfuld. Spild! Naturen kender ikke begrebet. Spild er ikke en del af universet, ligesom det ikke er en del af mit univers. I naturen indgår alt i et kredsløb, bruges, genbruges, transformeres til nye livsformer.

Så spild, ja, det er en del af en kultur, som har mistet sit greb om at være en del af naturen. En kultur, som også bliver ved og ved med at tro, at den kan fremstille ting og sager, som naturen ikke genkender.

ALDRIG nogensinde har det været mere nødvendigt at skabe en fuldkommen bevidst erkendelse af vores roller i klodens kredsløb. Med den massive bevægelse mod 9-10 mia. mennesker, med de ufattelige mængder mad, klæder, husly og energi, de kræver – og som kun naturen kan tildele os – så er tiden inde til at få øjnene op for, hvem vi er: En altdominerende og altædende biologisk skabning.

Fortsætter vi den vestlige kulturs produktionsmetoder og livsstil, så graver vi kort og godt vores

hvordan vi skaber en helt ny produktions- og forbrugskultur, som handler mere om at give det tilbage, som vi modtager, i en form, så det har en og spild, men som råvarer, ressourcer og energi.

Med økologien har vi taget et skridt ad nye veje mod bedre husholdning med Jordens ressourcer.

I de seneste år er der bl.a. foregået en massiv økologisk omlægning af små og store køkkener. Det har sat gang i en læringsproces, som skaber sammenhæng mellem det at handle økologisk i bogstavelig og i overført forstand. Personalet i

oplever, at det, de arbejder med, giver god mening på mange planer, også for dem selv personligt.

Den nye skolereform har blandt andet skabt rammer for, at vores børn kan lære at arbejde med haver og lave mad af egne grøntsager. Havertil-maver kalder vi det her hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård, hvor jeg sidder og kigger ud over børnenes vinterkolde skolehaver.

Den økologiske handlekraft er ikke et oprør eller en protestbevægelse, nej, det er en dannelsesproces som et naturligt svar på den bekymring og trang til at gøre en forskel, som lever i os alle.

Mennesket er bedst, når det handler – i dobbelt forstand. Vi elsker at gøre en forskel, og vi keder os, når vi sidder på vores hænder.

Ligesom vi har vores intelligens, har vi vores særlige evne til at fremkalde medfølelse for andre og i videste forstand for menneskeheden.

Lad os frejdigt kalde det fænomen sit rette navn - nemlig kærligheden - i stedet for det moderne, kliniske begreb empati.

Der er ingen vej uden om. Elsk din næste, spis op og handl!

Interview med Selina Juul

Katrine Klinken: Fang børnene i køkkenet

Bjarnes indre ur tikker i African Time

Mød et medlem – Christina Zakrisson

Nyt & noter

Selina Juul, aktivist i Stop Spild Af Mad: Kampen mod madspild og den økologiske livsstil hænger naturligt sammen.

Katrine Klinken, kogebogsforfatter: Vi skal have fat i børnenes engagement, hvis vi skal skabe en mere bæredygtig madkultur.

Bjarne Larsen, formand for Udlandsudvalget i ØLF: Læs historien om, hvordan han opdagede, hvad økologien kan gøre for Østafrika. Og hvad tidsånden i Østafrika har gjort ved ham.

Nyt om bøger + opskrift fra sæsonens bog Økologisk Undersøger: Er Atamon sundhedsskadeligt?

Dilemma: Glad gris har en pris

Læserspørgsmål: Hvor bliver indmaden af?

Tag med på generalforsamling

Fem hurtige til biekspert Per Kryger

Test af skyr + smagsdommernes tips og tricks

Anne Hjernøes opskrifter på tre snapse

Webshopping: Få økologien bragt til døren

Opskrift fra Den Økologiske Bagebog nr. 2

I KIWI er vi altid gået forrest, når det gælder økologi og sundhed. For vi synes, at danskerne skal kunne leve sundt – uden at blive ruineret. Derfor gør vi en dyd ud af at være den discountkæde i Danmark, der har flest økologiske varer til discountpris. Men ikke nok med det. Med et LÅRkort giver vi dig endda også 10 % rabat på vores i forvejen lave discountpriser. Få et LÅRkort ved kassen – eller læs mere på kiwiminipris.dk

Selina Juuls pointe er: Kan du undgå at smide mad ud, så har du råd til at købe mere økologi. - Vi skal satse på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for tre medisterpølser på tilbud, så køb en god økologisk, lyder budskabet fra hovedaktivisten bag bevægelsen Stop Spild af Mad.

Aktivisten Selina Juul ser en naturlig kobling mellem et lille madspild og et stort økologisk forbrug. Det er blot én af mange bæredygtige ideer hos den 33-årige

vil hun hvæsse knivene i kampen mod madspild i en ny global organisation.

mod det omfattende madspild, hun havde set alt

sultede de fattige russere.

- Som en akademisk familie sultede vi ikke,

økologisk forbruger handler også om at reducere sit madspild. De penge, du sparer på at undgå madspild, kan du bruge på at købe mere økologi.

Danmarks Tekniske Universitet. Da de kom til København, oplevede Selina Juul, at mad blev smidt

orgier i mad, blev der smidt en masse mad ud. Jeg blev ærligt talt forarget. Det var meget voldsomt.

sparet penge ved at undgå madspild. Dem bruger

plan, så handler det at stoppe madspild også om, at vi ikke overbelaster vores planet ved at dyrke unødigt meget landbrug. I dag bruger vi ifølge

af verdens landbrugsareal til at dyrke fødevarer, der ender som madspild. Så hvis vi kan minimere madspildet, kan vi altså spare vores natur og klodens biodiversitet for en hel del.

nemmere at bruge et andet råd i samme boldså tag billeder af indholdet i køleskabet med din smartphone. Så ved du, hvad du har af madvarer

satse på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for tre medisterpølser på tilbud, så køb en god økologisk. Så har du det også bedre med dig selv. At være

for nylig lavet en undersøgelse af madspild. Den kalder ”hospicehylden”. Altså stedet inde bagest i køleskabet hvor varerne langsomt rådner op, indtil de skal smides ud. Vil du undgå hospicevarer,

praktiserer dagligt: Gennemgå dit køleskab, og stil alle de ældste fødevarer forrest, så du er sikker på at få dem brugt op først. God orden gør det også

Nogle ultra-liberale synes, at madspild er godt fortig land- eller købmand synes, at det er godt at madspild er sund fornuft, hvor du både sparer en bedre samfundsborger. Det er ren win-win. fuld af lækker aftensmad. Alt røg på gulvet, og der var glasskår over det hele. Øv! Så det sker også, frelst, og det nytter heller ikke at være en vredder ikke bør gå til spilde.

Måske har du allerede smagt Biottas juicer med smag af grøntsager eller frugter? Nu kommer to nye varianter med smag af henh. granatæble og rødbede på hylderne. Juicerne er lavet uden koncentrater og er en mild og frisk måde at snige lidt ekstra frugt og grønt ind i hverdagen. Granatæble koster 44,95 kroner, og rødbede 27,95 kroner. Alle

99 procent af danskerne kender det røde Ø-mærke, som dermed topper listen over de grønne mærkers genkendelsesgrad. Det viser en analyse af Forbrugerrådet, hvor i alt 21 mærker er vurderet. Andenpladsen med 93 procent napper Coops Änglamark-mærke, der bl.a. garanterer, at alle fødevarer er økologiske. Tredjepladsen med 91 procent har Nøglehulsmærket, der skal gøre fødevarer på supermarkedets hylder.

NYT & NOTER

MEDLEMSRABAT

PÅ ELSKELIG T-SHIRT

dig en af de populære I LOVE ØKO-t-shirt i Økologisk Landsforenings webshop. De fås til både store og små størrelser – og så de er naturligvis lavet af økologisk bomuld. Foreningens medlemmer får også tyve procent i rabat. Log ind med din mailadresse og dit medlemsnummer på www.okologi.dk/webshop.aspx under ”din konto”.

I serien af økologiske marmelader fra Grøn Balance er kommet en ny med smag af havtorn og pære. Kombinationen forener det sure med det søde, og det gør den brugbar til morgenmaden, ostebordet eller oven på skyr. Glasset med 275 gram sursødme koster 19,95 kroner. Står på hylderne i SuperBest og Spar.

Biogan tilføjer tre nye produkter til deres serie af skovmad. Basisvaren er økologisk honning, og du kan vælge mellem tre forskellige smagsvarianter. En med højmosetranebær, skovblåbær eller skovtyttebær. Diverse helsekostog specialbutikker sælger glassene med 150 gram vild velsmag til 45 kroner.

25 år

med økologi til os alle sammen

I SuperBrugsen tror vi på fællesskab. Og vi tror på, at vi gennem fællesskabet kan skabe de bedste kår for et sundt og bæredygtigt samfund. Derfor tror vi også på økologi. Både fordi økologiske varer er et sundt fødevare alternativ, og fordi produktionen af økologiske varer er bedre for miljøet og bidrager til et bæredygtigt samfund i fremtiden. For os alle sammen.

Allerede i begyndelsen af 1980’erne begyndte COOP at sælge økologiske varer. Dengang var økologi helt nyt og priserne var derfor høje i forhold til andre varer. Så da SuperBrugsen for 25 år siden gjorde økologiske varer tilgængelige i vores butikker, var det som med alt andet vi gør med det formål, at gøre varerne tilgængelige

for de mange og ikke kun de få. Og det går godt. Danskerne har taget rigtig godt imod økologi gennem alle 25 år, hvilket har givet os mulighed for stødt at øge mængden og kvaliteten af økologiske varer i vores butikker. Senest har vi inkluderet adskillige lokale økologiske varer, der er dyrket eller fremstillet i det lokale miljø omkring den SuperBrugsen butik, de sælges i.

Det der startede for 25 år siden er altså lykkedes. Det er dejligt at kunne konkludere. Men vi arbejder fortsat på, sammen med danskerne, at gøre det endnu nemmere, billigere og bedre at købe og dyrke økologiske varer. Det er til gavn for os alle sammen. Og sådan fungerer fællesskab.

MADBØGER , DU BØR LÆSE - OG SE

Kaloriealarm! To choko-bloggere vil i lokke dig til at falde for søde fristelser som mælkechokolademacarons med pære eller hvad med en nyfortolkning af den klassiske dessert Pære Belle Hélène? Bogens afsnit er bygget op efter 30 forskellige ingredienser som fx pære, og for hver af dem får du opskrifter med chokolade som ingrediens. Bogen udkommer 25. februar. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag.

at nå det mål er i bogen bl.a. pædagogiske trin-for-trin billeder, indkøbssedler, ikoner og tidsangivelser på at lave alt fra Pasta Bolognese til bøf bearnaise med grove rodfritter. 250 kr., 160 sider, Gyldendal.

Louisa Lorangs er en opsamling fra hendes ”Vild med”-serie. Bogen er delt op efter årstiderne, og opskrifterne varierer fra lynhurtig hverdagsmad som fx omelet med spinat og spegeskinke til søndagens simremad som braiseret lammeskank. 250 kr., 440 sider, Lindhardt og Ringhof.

SÆSONENS BOG

Vil du blive (endnu) bedre til at undgå madspild? I ”Spar med Jamie” giver den kendte, engelske tv-kok 120 opskrifter på mad, så du kan undgå at smide brugbare rester ud. Du får også råd om, hvordan du bør handle ind, og hvordan du får råvarerne til at række længere. 300 kr., 288 sider, Lindhardt og Ringhof.

kan holde sig særlig længe, når den er åbnet. Det er synd og skam. Brug i stedet -

Skriv en indkøbsseddel. Brug enten den gammeldags facon med papir og blyant, eller brug din mobil. Husk også at tjekke køleskabet, fryseren og køkkenskabene, før du køber ind. Jeg ved, at det lyder banalt, men på den måde undgår du at købe for meget, som du så bare ender med at smide ud. Køb heller aldrig ind, når du er sulten. Passer du ikke på, så ender du med at købe en masse ekstra, som du faktisk ikke har brug for.

melavet eddike af sjatter, og så kan du jo variere dem efter netop din smag. Prøv for eksempel at krydr din egen eddike med krydderurter, bær eller chili.

Bogen er blevet til, fordi mine læsere – både på min egen hjemmeside, Twitter og Facebook – har bedt om en bog med lækker mad, der ikke tærer for meget på tegnebogen. Ser man tilbage i historien, er verdens bedste mad blevet skabt i samfund under massivt økonomisk pres – men det kræver selvfølgelig, at man ved, hvordan man laver mad. Bogen skal hjælpe dig med at sikre, at du og dine bliver mætte, sundt ernærede samt holder omkostningerne nede.

Denne mere eller mindre klassiske jødiske suppe er en kærkommenstrimlerne i Japan, og de fungerer bare SÅ godt i suppen.

men med et skvæt olivenolie, og svits delene ved jævn varme og under jævnlig omrøring i ca. 15 minutter, eller

2½ liter kogende vand. Rør suppen godt igennem, og

Omeletstrimler fungerer ifølge Jamie Oliver bare SÅ godt i en grøntsagssuppe.

OPSKRIFT

lad den simre under låg i 45 minutter. Pisk imens æggene sammen med 2-3 spsk. vand i en skål. Sæt en lille slip-let-pande over ved jævn varme, kom lidt olivenolie

må ikke få ret meget farve. Lad omeletterne køle af, rul dem sammen, og skær dem i en cm brede strimler. Snit kålen, og rør strimlerne i suppen sammen med broccolibuketterne. Lad dem simre med i fem minutter, mens du

benene, og kom kødet tilbage i suppen. Smag suppen til, trække i 5 minutter. Vend forsigtigt omeletstrimlerne i,

de sig sammen, smagte igen, diskuterede

Økologisk skyr / Thise Mejeri, 400 g, 16,50 kr. i Kvickly. Kilopris: 41,14 kr. Forhandles i Coops butikker.

Den har en svag duft. Smagen er mild, cremet og ikke

: Ja, den her skyr har noget karakter, og smagen virker ikke tilfældig.

Levevis økologisk skyr / Allested Mejeri, 350 g, 14,25 kr. i Føtex. Kilopris: 40,71 kr. Forhandles i Føtex, Netto og Bilka.

Den minder mig om drænet yoghurt. Skyr skal smage af skyr, og ikke af hverken yoghurt eller tykmælk. En god skyr skal

skal den have karakter. Den skal have sit eget liv. Det har det

Du har ret, den er lidt intetsigende. Jeg kan ikke lide,

den minder meget om yoghurt.

kultur, der er helt karakteristisk, og som adskiller skyr fra andre

ikke noget særligt over smagen af den her skyr, som adskiller den fra fx drænet tykmælk.

Martin er vokset op på et økologisk landbrug, hvor hans forældre dyrkede alting selv. Er uddannet mejerist og har tidligere arbejdet på det nu lukkede mejeri Nimb i Tivoli i København. I dag mejerileder hos Marjatta i institutionens økologiske gårdmejeri, hvor udviklingshæmmede voksne hjælper til i det daglige arbejde i produktionen.

Er uddannet cand. scient. i kemi fra Aarhus Universitet i 1994. Lisbeth har de seneste 15 år arbejdet som professionel ”smagsnørd”, som indebærer at undersøge, udvikle og beskrive smagen af fødevarer. I dag har Lisbeth sit eget virksomheder som fx Arla med at sætte de helt rigtige ord på og at udvikle produkternes smag.

Irmas økologiske balance / Thise Mejeri, 400 g, 17,50 kr. Kilopris: 43,75 kr. Forhandles kun i Irmas butikker eller via deres webshop www.irma.dk.

Den her skyr har en harmonisk smag, fordi den både er mild, frisk og let syrlig. Den balancerer også rigtig godt i forhold til den tørhed, som karakteriserer skyr. Det er nemlig lige præcis

Det er virkelig et kvalitetsprodukt. Duften er neutral, men smagen har en karakter, der gør, at jeg ville kunne genkende det her produkt en anden gang. Den har en cremet mundfylde, men den er samtidig tilpas fast i konsistensen.

Som i skyr nr. 1 i vores test (ligeledes fra Thise Mejeri, red.), så kan jeg her også smage

da fantastisk, at mejeriet har formået at få det frem i et så fedtfattigt et produkt.

I en del desserter kan du erstatte creme fraise med den fedtfattige skyr. Alligevel er smagen ifølge Lisbeth Ankersen som af en syndig dessert.

Økologisk skyr / Løgismose, 350 g, 13,50 kr. i Netto. Kilopris: 38,57 kr. Forhandles i Netto.

Jeg kan godt lide den bløde konsistens. Den er også meget blank, men smagen er syrlig, og den har sådan en iltet eftersmag, som kan komme frem i produkter, der har været igennem mange maskiner.

Ja, jeg synes også, der er en syrlighed over den, og så er den udtørrende. Tørheden kommer af syren, ligesom man kender den udtørrende fornemmelse fra garvesyre i fx vin og te. Men den bliver for udtørrende. Jeg fornemmer også noget sødme og en cremet mundfølelse. Jeg kan også smage noget frugt, men syrligheden overdøver de andre smagsnuancer.

Det er et tydeligt industrielt produkt, der ikke smager særegnet. Det lader ikke til, at mejeriet har udviklet på smagen

om almindelig yoghurt naturel, og det går ikke, når det er skyr, jeg vil have.

HURTIGE TIL 3

Det overraskede mig, hvor meget smag, man egentlig kan få ud af syrnet skummetmælk.

Ja, og især at der kan komme så forskellig smag ud af håndværket. Jeg blev eksempelvis meget overrasket over, hvordan Thises skyrproduklav fedtprocent som blot 0,2.

Det er lækkert, når det lykkes at lave et produkt, hvor man kan spare på fedtet uden at fjerne den gode smag.

en mindre mængde. Ja, og så er skyr jo et genialt produkt, når man dyrker motion, for proteiner er vigtige for opbygningen af muskler.

sig frem. Det er ikke i alle retter, at man konsekvent kan erstatte creme fraiche med skyr, og jeg har desværre endnu ikke nogen hovedregel for, hvornår det virker - eller ikke virker.

Jeg erstatter creme fraiche med skyr. Jeg

brugt skyr som hovedingrediens og så toppet med fx revne æbler eller krydderurter. Min yndlingsdessert er skyr toppet med lidt marmelade og lakridspulver. Så er jeg i himlen, for den smager virkelig som en rigtig syndig dessert med en masse kalorier, men den er jo faktisk relativ sund. Jeg har

beder har, bliver nedtonet, når man blander dem med creme fraiche. Det kunne skyr ikke på samme

siner på. Det giver en dejlig friskhed og frugtsmag, uden at sukkerprocenten stiger helt voldsomt. Jeg for den er meget mild og vil afrunde smagen godt.

... skyr er blevet lavet i mere end 1000 år

... skyrs konsistens minder meget om creme fraiche, men at skyrs fedtindhold er blot på 0,2 procent, mens creme fraiche

... proteinindholdet i skyr er på cirka 11 procent, mens det for creme fraiche typisk

... i 2006 bragte Thise Mejeri skyr ind på

... salget af skyr i Coops butikker er seks-

ber 2013 udgjorde lidt over 70 procent

Jeg bruger ofte skyr i salater. Jeg bruger endda mindre, end hvis det havde været creme fraiche, jeg havde brugt. Skyr sidder bedre fast på salatens ingredienser, og det kræver derfor

en myntesmag, som er i bolsjer, og som minder mig om smagen af After Eight-chokolade. Den vil og så toppe min skyr med blandingen. Det vil være et kaloriefattigt alternativ til en dessert.

erne spiser i gennemsnit en halv gang så meget skyr til morgenmad som gennemsnitsdanskeren. Vestjydernes forbrug er under halvdelen af gennemsnittet.

... danskere med en lang uddannelse skovler tre gange så meget skyr ind i forhold

PERSONLIGT MEDLEM

- MED STEMMERET KOM MED I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Som Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der

koster kun 25 kr. om måneden eller 230 kr. for et år - og betaling foregår via PBS Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte

kr. i kvartalet eller 500 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

Gør alt for at massere (dine) børns motivation for at lave mad af gode råvarer og at skabe gode måltider spækket med fællesskab og velsmag. Det er den enkle

Katrine Klinken trækker en rød streg på en tavle.

Hun laver et punkt til venstre og skriver ”kl. 15”. Hun fører pennen hen mod stregens højre ende.

- Lad os lige prøve at regne baglæns. Hvornår skal vi gå?

- Klokken 18, lyder det et sted blandt de otte gumlende børn. Katrine Klinken har serveret et stykke honningkage efter en gammel opskrift for sine unge madkursister. En sød kickstarter for både blodsukker og madglæde.

Ved stregens højre ende skriver hun ”18”.

- Hvor lang tid skal vi så bruge på at vaske op, spørger hun de otte børn, der alle frivilligt har meldt sig til ”Måltider” i Københavns Madhus. Et grundkursus over seks onsdage med en egenbetaling på 1200 kroner. Omdrejningspunktet er ifølge programmet ”dejlig mad og fælles måltider” samt ”madoplevelser og madhåndværk for børn i alderen 11-13 år.”

Og nå ja, omdrejningspunktet er i høj grad også Katrine Klinken, der af kollegaen Rasmus Gøtsche fra Københavns Madhus betegnes som madbranchens svar på Joanne Rowling - forfatteren til de magiske Harry Potter-bøger.

- Opvask? Et kvarter, svarer Alex - den eneste dreng på måltidsholdet - prompte.

- 10 minutter, lyder et mere tidsoptimistisk bud fra en af de andre gumlende munde.

- Ok. Det plejer vist at tage 20 minutter at vaske op, men lad os sige 15, siger Katrine Klinken.

”Opvask” og ”17.45” ryger på tavlen.

- Og hvor lang tid vil det være rart at have til at spise – både suppe og dessert?

- En halv time, mener en af pigerne.

- Jamen, så skal vi arbejde stærkt, udbryder Katrine Klinken.

Katrine Klinken sætter rammen for dagens undervisning. Tre timer, der i sig selv er et lille eksempel på den store madvision, hun er varm fortaler for: At fodre næste generation med store lunser af glæde for rene sæsonvarer, at lave mad fra bunden og at træne børnenes hang til gode måltider. Så tidligt som i 1995, før økologien for alvor

”Den lille økologiske kogebog”. Siden har hun skrevet over ti kogebøger til børn med titler som ”Børnenes køkken”, ”Kaj og Andreas kogebog” og ”Prinsessekogebogen”. Konkret køkkeninspiration skrevet til børn på 8-12 år.

- Det fede er, at børn på den alder er åbne og parate. De kan lære alt fra at spille guitar over at klippe negle til at sejle. Jeg vil påstå, at alle børn kan vækkes, hvis de er i det rigtige miljø. De kan lære, hvad god kvalitet er. Og så forstår de, at rouladen, de selv kan lave, smager meget bedre end én nede fra tanken. Det er en kvalitetssans, der holder hele livet. Åbner du den verden, så har det en enorm værdi, mener Katrine Klinken.

For hende handler mad nemlig om meget mere end en dejlig duft, når du snitter en porre eller tager en bid karrystegt blomkål med friskkogt quinoa. Ja, okay, selv om det i sig selv kan være stor livskvalitet for nogle af os.

- Vi er oppe imod en megastor, global tendens med industrielt fremstillet metervaremad. Mad uden de kanter og oplevelser, der kan sætte aftryk på, hvad børn putter i munden. Et af de værste

med hvidt brød og en identitetsløs dressing. Den slags mad giver en kæmpe generation, der ikke ved, hvor råvarerne kommer fra – og så mister vi kontakten til glæden ved at spise hver dag. Et kraftigt krydderi syder i Katrine Klinkens ellers kontrollede stemmeleje. Selv om hun er -

spids dirrende indignation i hendes ellers rolige stemme, når hun taler om den ”skodmad”, der bliver solgt alt for meget af i kiosker og butikker rundt omkring i landet.

- Gode råvarer er forudsætningen for god mad. Lort kan altså ikke blive til lagkage. Så det at spise hjemmelavet mad med ordentlige, lokale råvarer i sæson frem for multinational industrimad, er et sindtsygt vigtigt emne for os alle, for landskabet og samfundet. Det er en kulturkamp, hvor mit drive til at smage og nyde mad virkelig kommer ind i billedet, siger Katrine Klinken.

Menuen i eftermiddagens udgave af ”Måltider” er græskarsuppe på egen grøntsagsbouillon med rødbedeboller samt æblecrumble til dessert.

Katrine holder taktstokken, og hun dirigerer musikken efter den røde tidslinje på tavlen.

Først sætter hun, to og to, børnene i gang med en hurtighævende dej. Mel bliver målt op, så det hvide støv står op i skyer. Vand og gær blandes sammen i små malstrømme. Den farvende saft

gennem de skrællede rodfrugter. Snart ælter

Så snart dejene hæver, samler Katrine børnene om et langbord spækket med Ø-mærkede råvarer. Økologi er dogme her i Københavns Madhus. Ordet grundskole tager Katrine også dybt seriøst – især når det handler om at få sanserne med.

Katrine skærer toppen af en rodfrugt.

- Prøv at dufte! Hvad dufter den af?

- Jord, gulerod, stærk gulerod, mener børnene.

Katrine forklarer, at den hedder en pastinak.

- Pastinakken - ned med nakken, siger Katrine og peger pædagogisk på toppen af rodfrugten, som har en mørk, dyb rand mellem rod og stilk. Og som dermed adskiller sig fra persillerod, der går op i toppen i overgangen mellem rod og stilk.

- I skal lave jeres egen bouillon. I en bouillon er det godt at vælge noget stærkt smagende som løg og hvidløg, noget sødt som pastinak, og så noget mere aromatisk som eksempelvis bladselleri.

Mens børnene skærer bladselleri, løg og pastinak til deres bouillon, stiller journalisten et af sine bevidst dumme spørgsmål:

Bouillon er ellers lynhurtig at lave på et par terninger. Så hvorfor skal børnene bruge tid på at lave deres egen?

- Bouillonterninger hører ikke til i mit køkken. Det tager kun tyve minutter at lave sin egen, og den kan få en ren smag, som børnene kan øve sig i at præge med krydderier. Skal den for eksempel have mere chilivarme? Ingefær?

Katrine påpeger, at en bouillon også er god til at få brugt en rest porretoppe eller en stak persillestilke. At undgå madspild er nemlig en de mange andre røde tråde i hendes køkken.

Hun får øje på en runken chili på grøntsagsbordet, som hun holder op foran børnene.

- Den her er perfekt at komme i en bouillon, proklamerer hun.

Hun blev født i 1963 og er vokset op i en madglad familie, som bestod af hendes forældre, hendes et år yngre søster og faderens tre større børn.

Familien kom til København i 1969, men beholdt det tidligere hjem, en nedlagt præstegård på Lolland, som fritidshus. Et sted med 60 frugttræer, bærbuske og urtehave, der leverede alt fra kirsebær til sommerpærer til de mange og lange måltider. For eksempel blev solbær kogt til saft i tutti frutti-maskinen og lavet til syltetøj, som stod i en kold kælder, så sommerens smag var konserveret hele vinteren.

Nogle få andre eksempler på barndommens køkkenhit var nymalket mælk, grøn alpeost i små trekanter, lollandsk spegepølse, forloren skildpadde på pølse fra Irma, kold torskesalat, hjemmelavet leverpostej med hjemmesyltede rødbeder samt lammekølle fra Kultorvsslagteren.

- Især min far var meget madglad og til tider ret stor. Han døde i 2012 og spiste til sidste minut. Så jeg er opvokset med, at gode råvarer og måltidet betyder meget. Det er helt inde på rygraden.

Klokken har for længst passeret 16. Der er tryk på køkkenet. Måltidsholdets spisetid nærmer sig, men der er endnu mange opgaver, før måltidet er klart.

stykker til deres bouillon.

- Skal vi tage de her tre, spørger pigerne Katrine, der nøje følger med i måltiderne, der bliver til. En gulerod og en fennikel ligger ved siden af Julie og Kirstens snittede pastinakker.

- Jeg synes, at I mangler porre – den har sådan en dejlig grøntsagssmag, siger Katrine.

Mens hun svarer pigerne, får hun øje på Alex, -

strakt tæt på kniven for at holde på dem.

- Husk det der med ørnekloen, siger Katrine

Sikkerheden skal også være i orden.

Det er ikke helt tilfældigt, at Katrine prøver at inspirere børnene til at vælge porre. De hvid-grønne løgplanter er nemlig i højsæson denne onsdag i november, hvor kursus nummer to af i alt seks spæner af sted hen ad den røde tidslinje, Katrine har trukket på tavlen.

Med egne ord har hun en ”utrolig glæde ved de friske råvarer, der er i sæson”.

Lysten til det pragtfulde måltid var helt central i Katrine Klinkens køkkenbarndom.

- Det er altså bare vidunderligt at arbejde med råvarer, der er sprøde og topspændstige. Det er egentligt svært at sætte ord på, men det er noget med al den sanselighed, det æstetiske, det visuelle i at dufte, smage og spise sæsonvarerne. Den variation, de giver hen over året, er skøn. Ja, variationen er bare så vidunderlig.

kræver gentagelser. Skal de lære, hvad en god

En dag først i 1970’erne, da Katrine var omkring

sin egen maddag, hvor hun skulle købe ind og lave aftensmad i køkkenet i det københavnske barndomshjem, hvor hun for resten stadig bor.

Foran sig havde den ti-årige Katrine ”Børnenes koge- og bagebog” fra Politikens Forlag. Her satte hun kryds ved de retter, hun ofte lavede. Det var for eksempel høvdingegryde (kødsovs)

og mayonnaise- og ymerdressing, Ebbes mør-

- Jeg gik i gang af lyst – der var aldrig tvang i mit barndomshjem. Lysten kom nærmest af sig selv. Jeg er blevet spurgt mange gange, men jeg må erkende, at jeg har svært ved at forklare, et medfødt gen?

I hvert fald fandt Katrine tidligt i livet sin hylde. Og fra den hylde begyndte hun at gå på opdagelse i en vildtvoksende verden af alt fra bittesmå sæsonvarer til store smagsoplevelser.

- Som kokkeelev synes jeg, at det var fantastisk, at man aldrig mere skulle spise de samme retter, men hele tiden kunne lave noget forskeltre børn, så virkede det ikke. Jeg lærte, at børn

de har helt klart brug for trygheden i at vende tilbage til noget enkelt og nogle traditioner. Så efter opdagelsesrejsen var Katrine helt tilbage ved udgangspunktet. Politikens børnekogebog. Sjovt nok en udgivelse hun senere har opdateret for forlaget i form af ”Børnenes store kogebog” (2006), ”Børnenes Køkken” (2013) og også stået for at dykke dybt ned i traditionerne i ”Børnenes Fester – Året rundt” (2007).

Græskarsuppen på kursisternes egen bouillon bobler i gryderne. Rundt om på arbejdsbordene er børnene i gang med at forberede desserten. Pludselig opstår der dog en krise for Alex’

Fotografen følger ham, mens han laver sin smuldredej, der ifølge opskriften blandt andet skal laves af 40 gram sukker.

- Hov! Det der ligner da ikke sukker, advarer fotografen.

- Jo, jo! Den er god nok, mener Alex og trækker sig sammen, da saltkornene rammer hans tunge.

- Nej, puha! Du har ret!

Siden Katrine blev kok midt i 1980’erne, er det blevet til en videreuddannelse som ernæringsog husholdningsøkonom samt i alt 20 kogebøger. Hun er også madskribent for bl.a. Hjemmet og Information samt aktiv i Slow Food-bevægelsen. Her er mantraet: God, ren og retfærdig mad.

- Det bedste udgangspunkt for ordentlig mad er råvarer i sæson – gerne økologiske – og måske endda

Frem for økologi vil vi i bevægelsen dog helst tale om ren mad. Jeg synes eksempelvis, at det er tåbe-

økologien ikke mening for mig. Børn skal da lære at lave en løgsuppe selv, for at den bliver god.

Katrine trækker på smilebåndet og beder Alex starte forfra med sin dessert.

- Det er egentligt ligegyldigt, hvilken mad børn starter med at lave, hvis bare de er moti-

det godt være, at forældrene kommer hjem til et køkken med mel på gulvet. Men så må de glæde sig over, at børnene er i gang med at lære noget. Og spørg dem gerne, hvad de har lyst til at lave. Og sørg for, at der er gode råvarer i køleskabet, opfordrer Katrine.

Især aftensmaden er et godt måltid at gribe børnenes lyst til at lave mad, siger Katrine og opfordrer til, at man tidligt involverer dem i aftensmadens delprocesser, som eksempelvis

Duften af varm æblecrumle breder sig i lokalet under Københavns Madhus. Bakkerne med boller rives friskbagte ud af ovnene. Når de voksne åbner lågerne, kaster ovnene hede fugtskyer ud i rummet. Bordet er dækket. Måltidet er klart. Næsten til tiden. Kun syv minutter efter planen. Så der bliver god tid til at nyde og tale om smagen, mens Katrine og børnene spiser sammen.

Katrine erkender, at hun nogle gange er nødt til at hundse med børnene for nå alt.

- Der skal være disciplin i et køkken – men det er kun for projektets skyld. Når vi ikke

at blive færdige med maden, så er det en

vigtigt, at de oplever et kort forløb med et færdigt produkt. Sammenligner man med de meget lange forløb som at lære at læse, skrive og regne, som de står midt i, så er det meget tilfredsstillende for dem, at de når i mål med maden. Og jeg ved, at de tilgiver, hvis jeg har været skrap, når de sidder ved måltidet.

Katrine og Rasmus Gøtsche fra madhuset, der ekstraordinært har hjulpet til, kræser lidt ekstra for måltidet. Skåle med snittet persille og ristede græskarkerner går fra hånd til hånd.

- Mmmm! Det smager godt, udbryder Alex og dypper sit brød i suppen igen.

- Vores suppe har en dejlig konsistens, siger Julie og kører en skefuld mere i munden.

Katrine kan lugte de gule ærter, der er kommet i suppen. Hun siger, at de giver godt med protein, men også at man ikke kan smage dem.

- Nej, det smager ikke så meget, at de er der, mener Julie også.

For Katrine er det fælles måltid med børnene et slag for at bruge ordentlige råvarer og at tage god hånd om madhåndværket. Og meget mere end det.

- Det er at give sin mad sjæl og et person-

give kærlighed og en god grund til at bruge tid sammen – både i køkkenet og ved bordet.

Kurset ”Måltider” i Københavns Madhus er en del af Børnenes Madhus, som Rasmus Gøtsche leder. Ligesom resten af pilotprojektets aktiviteter er måltidskurset en gammel drøm om at lave et seriøst bud på madkurser til børn.

- Er man god til at sætte ord på det at smage, så bliver man en bedre forbruger. Så her er nøgleord råvarekendskab, madhåndværk, tilsmagning og samtale om det, vi spiser. Jeg og Katrine Klinken har også talt om at udvikle opskrifter, der kun er vejledende, så børnene bliver bedre til at improvisere. I et økologisk køkken kan man nemlig ikke altid lige få fat i det, der står i en opskrift, siger Rasmus Gøtsche.

Projektet vil gerne give genlyd i skolernes hjemkundskabslokaler, og Børnenes Madhus laver inspirationsdage med udvalgte skoleklasser og deres lærere for at give andre oplevelser end i skolen.

Rasmus Gøtsche arbejder på at etablere et fysisk sted - et Børnenes Madhus. Lige nu bruger projektet køkkenfaciliteterne til voksne i Københavns Madhus.

Han understreger, at ”der er stor medvilje” hos politikere og andre aktører i Københavns Kommune, men at projektet på længere sigt er afhængigt af nye tilskud, hvis de madglade ringe skal brede sig.

Supper med danske rodfrugter og ærter.

De nye, økologiske supper fra Frigodan smager ikke bare godt – de lever også op til en masse af de krav, som flere og flere stiller til maden.

Ærterne og rodfrugterne er dyrket i Danmark på økologiske landbrug. Det giver gode, danske arbejdspladser og en produktion, som tilgodeser vores miljø. Derfor hilser både grundvand, natur og klima Frigodans økologiske supper velkommen.

Og det gør de kommende generationer bestemt også. Samtidig undgår vi den CO2belastning, som følger med transport fra fjerne steder. Endelig betyder nedfrysningen i cubes mindre madspild.

Frigodan økologiske supper fås i to lækre varianter – med danske ærter og med danske rodfrugter.

Nem at dosere

Skal blot opvarmes

FindFrigodanØkologiskeSupperpåfrost!

CUBES

– enkel dosering let håndtering og hurtig optøning.

Min mor ville gerne have, at jeg begyndte på noget i stedet for at se tv eller spille computerspil. Jeg er ikke fodboldtypen. Jeg har også prøvet håndbold. Det var heller ikke mig. Men

gerne udvikle mere på, og så startede jeg her på madholdet. Det er især sjovt at lave mad sammen med andre, og det er fedt, at det er stille og roligt – her er slet ikke sådan travlt, som der kan være derhjemme.

Sidste gang her på holdet lavede vi oksehjerter. Nogle af pigerne syntes, at det var lidt ulækkert, da de skulle skæres ud, men jeg havde ikke svært ved det. Jeg har en Xbox, hvor jeg har spillet både skydespil og et spil, hvor man er nødt til at skære i dyr.

Nu har jeg tænkt mig at lave mad derhjemme hver fredag. Jeg spurgte min mor, og det sagde hun ok til.

Jeg går til madlavning for anden gang. På det andet kursus handlede det meget om at blande ting, og jeg lærte for eksempel at lave brændende kærlighed med æblestykker og kokos. Jeg synes, at det er rigtig sjovt og spændende at lære at lave mad. Den ene af mine forældre er fra Eritrea, og i vores køkken bruger vi derfor mange krydderier – for eksempel stærk chili.

Jeg er rigtig meget med til at lave mad derhjemme. Jeg hjælper mest til i køkkenet, hvis jeg keder mig lidt, for det kan godt være lidt trættende at lave mad. Men også rigtig hyggeligt – for så kommer vi til at snakke sammen, hvad jeg har lavet i skolen og sådan noget.

Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at lave mad.

om hun ville med mig herind. Så kunne vi følges.

Én i vores klasse synes, at det er mærkeligt og barnligt at gå til madlavning i sin fritid. Men

Ja, vores klasselærer virker meget interesseret.

at tilberede grøntsager. Især kål.

DET BEDSTE SIDDER BAGPÅ ...

Nyhed

Kig engang på deklarationen.

Der er mere protein, flere kostfibre og mindre fedt end i kød! Overvejer du en kødfri dag, eller trænger du bare til noget nyt og sundt, som ikke bare er en erstatning for noget andet, så prøv Soy4you. Det gi’r helt nye muligheder i din madlavning – og så er det endda bæredygtigt.

Find lækre klassiske og nye opskrifter på www.soy4you.dk Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1260 kJ/298 kcal

Skræl appelsinerne med en tyndskræller, og undgå at få den hvide, bitre del af appelsinen med. Tør appelsinskallen i ovnen ved ca. 80 grader, indtil spånerne er godt tørre. De skal have cirka 20-30 minutter alt efter, hvor brede og tykke, de er. Stik med vaniljestangen, hvor kornene er løsnet. Kom også den tørrede havtorn i. Hæld snapsen over, og den. Snapsen kan holde i minimum seks måneder.

Skyl lakridsrødderne, og hak dem i store

stjerneanis, og hæld snapsen over. Lad snapsen trække i minimum en uge, før du smager på den. Hvis smagen af lakrids ikke er kraftig nok, kan du lade den trække endnu længere. Når snapsen smager gennemtrængende af lakrids, kan du fjerne både lakridsrødder og stjerne-anis. Snapsen kan holde sig i minimum seks måneder.

alternativ til den konventionelle, neutralt smagende snaps. Søbogaards svar på den hedder Grøn Økvavit, koster ca. 150 kr. og kan

helsekost-butikker i hele landet. Du kan få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 57526060 eller via soebogaard@snn.dk.

natriumbenzoat, som kan udløse allergilignende symptomer.

Du kender sikkert konserveringsproduktet Atamon

ende asiat iført kokkehue pryder etiketten. Atamon hæmmer væksten af bakterier samt skimmel- og gærsvampe. Det virker bedst i sure omgivelser, og mange danskere har tradition for at bruge Atamon, når bær og frugt skal forvandles til marmelade og saft, eller når rødbederne skal syltes.

Det aktive stof i Atamon hedder natriumbenzoat og har E-nummeret 211. Det tilhører gruppen af benzoesyre og benzoater, som er blandt de mest anvendte konserveringsmidler i konventionelle fødevarer. Gruppen har E-numrene E210-E219.

Natriumbenzoat, der i sure miljøer omdannes til benzoesyre, må for eksempel bruges i syltetøj, marmelade, frugtgrød, eddikesyltede grøntsager,

behandle tørrede kødprodukter.

Ifølge Foedevareallergi.dk, som bl.a. Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag, må der være 200-2000 mg af konserveringsmidlerne

i blandt andet tytte- og tranebær.

Ikke desto mindre bør du bruge Atamon med omtanke. Det mener Annette Grossmann, som er kemiingeniør hos Fødevarestyrelsen.

- Natriumbenzoat er godkendt i en række fødevarer og er ikke decideret farligt. Noget tyder dog på, at nogle personer kan reagere allergisk over for

Det fremgår af Foedevareallergi.dk, at benzoeberøring med huden. Benzoesyre kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når de spiser mad konserveret med benzoesyre og benzoater.”

Der er fastsat et dagligt acceptabelt indtag (ADI) for fødevarer. For natriumbenzoat er det 5 mg pr. kilo kropsvægt. Ifølge Foedevareallergi.dk skal der ”en vis mængde benzoesyre eller benzoat til at udløse en reaktion hos følsomme personer – sandsynligvis omkring 50 mg på én gang.”

Et studie, hvor forsøgspersonerne indtog 25 mg natriumbenzoat pr. kilo kropsvægt over 20 dage viste da også fordøjelsesproblemer, kramper og påvirkninger af nervesystemet.

En britisk undersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift ’The Lancet’ i 2007 mistænker også natriumbenzoat for at udløse ADHD i sammenhæng

Forsøg med at blande farve-

Rapporten konkluderer, at de ”ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet, men også i den normale befolkning”.

Forskerne kunne dog ikke påvise, om det var et

hed for vurdering af fødevarer, fastslået, at forsøget ikke viste en klar sammenhæng mellem

Annette Grossmann forklarer, at EFSA vurderer -

mæssigt forsvarligt? 2. Er der teknologiske behov – som for eksempel at forlænge fødevarens hold-

barhed? 3. Vildleder anvendelsen forbrugerne?

- Når de tre kriterier er opfyldt, så godkender Kommissionen og medlemsstaterne anvendelsen, og det er sket i natriumbenzoats tilfælde, forklarer Annette Grossmann.

I øvrigt er natriumbenzoat ikke tilladt efter de økologi-regler, EU-Kommissionen har fastsat.ringsmidler passer nemlig ikke ind i økologiens såkaldte forsigtighedsprincip.

BREAKING NEWS: THISE MANGLER ØKOLOGISK MÆLK

Gennem de sidste 5–6 år har Thises landmænd produceret mere økologisk mælk, end der umiddelbart har været afsætningsmuligheder for.

En betydelig salgsfremgang i 2013 har bragt balance mellem den indvejede og den udvejede mælkemængde. Målet blev nået.

På den baggrund er det mere end ærgerligt, at 10 Thise-landmænd har besluttet sig for at melde sig ud af mejeriet.

Det sker med virkning fra 1. januar 2015, så om et år opstår der mælkemangel på Thise Mejeri.

Men der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: Nu indbyder Thise Mejeri til dialog med landmænd, der overvejer omlægning til økologisk mælkeproduktion. Kontakten er etableret med de to første, og telefonerne er stadig åbne: 97 57 80 01.

Thise mangler mælk - mangler du Thise?

Ånden fra Østafrika har Bjarne Larsen med sig overalt, hvor han går. Det afslappede livssyn brændte sig fast, da formanden for Ulandsudvalget i Økologisk

Landsforening var ulandsfrivillig i Tanzania. Et ophold, der også åbnede hans øjne for, hvad økologien kan gøre for Østafrikas småbønder.

Bjarne Larsen løfter sin venstre arm. Her sad altid et armbåndsur om håndleddet, før han i begyndelsen af 1980’erne tog til Østafrika for første gang. Halvandet år som ulandsfrivillig pillede

altid efterlod hjemme i Danmark.

- Tikkende visere er datid, for jeg bruger

Fænomenet hedder African Time. Mens danskerne synes at være evigt frustrerede over, at alting går for langsomt, så er afrikanere meget mere afslappede med tiden, fortæller Bjarne Larsen om det menneskelige udbytte, han har høstet under rejserne til Østafrika.

Det betyder ikke, at han altid kommer for sent til møderne i Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening, han er formand for. Tværtom.

- Da jeg var ung, var jeg meget præcis på det med tidspunkter, men efter mit første ophold i Tanzania blev jeg mere afslappet. Og langsomt

altid ved, hvad klokken er døgnet rundt, fortæller Bjarne Larsen.

Den urløse hverdag har også ført til, at det i dag er et must for ham, at der skal være både plads og tid til at nyde nuet.

- Jeg bryder mig ikke om, hvis noget er for planlæggende, og at kalenderen er fyldt op af

aktiviteter hele tiden. Der skal være rum til spontanitet. Det er tit et dilemma, for der er mange ting, jeg gerne vil involvere mig i. Men så er jeg nødt til at spørge mig selv: Hvad har jeg virkelig

lyst til? At stille den slags spørgsmål har gjort mig meget bevidst om, hvad jeg går ind i.

Vi sidder i køkkenet på Bjarne Larsens gård mellem Esbjerg og Varde. 7300 kilometer fra

de økologiske principper ind under huden. På væggen hænger et farverigt maleri af arbejdende

Genstande, som hjælper Bjarne med at fremmane minderne fra sit første møde med Tanzania. I 1983 var Bjarne 23 år og nyuddannet landmand. Hans lyst til at rejse og opleve fremmedevillig. Han havnede i den lille landsby Makoga i Tanzania. Hans titel var landbrugsrådgiver, men hvad han skulle foretage sig, var helt åbent.

- Folkene i landsbyen var også fremmede over for, hvad de skulle bruge sådan et blegansigt til. Faktisk var de overraskede over, at jeg overhovedet dukkede op. Og da ingen ud over skolelederen talte engelsk, så følte jeg mig som Palle alene i verden de første dage, erindrer Bjarne.

Men en dag bad landsbylederen om hjælp til at reparere en gammel majsmølle, som havde været i stykker i to år og lå under et tykt lag støv. så fandt jeg ud af, at der manglede nogle stempelbyen – og folk stimlede til. Snart var der en kø på

det hårde arbejde med at male melet selv. Det var fedt for mig, at jeg havde lettet hverdagen for så mange mennesker, husker Bjarne Larsen.

en landsby, som meget gerne ville stille 2000 hektar jord til rådighed.

- Det projekt troede jeg virkelig på. Så meget at jeg faktisk solgte mine malkekvæg her på gården, fordi jeg vidste, at jeg ville bruge meget tid på projektet. Vi havde de lokale bønders fulde opbakning, men da vi skulle have det godkendt af embedsmændene, ville de have betaling under bordet. Det ville vi ikke være med til. Det var nok lidt naivt, at vi kunne sidde i Danmark og få det i gang, men det strandede på, at nogle højtstående embedsmænd ville score på det. Det er desværre udbredt i dele af Tanzania, og det er sørgeligt.

I dag arbejder Bjarne og de to andre danske økologer i stedet med et Danidastøttet projekt i et område af landet, hvor der er mindre korruption. Projektet hedder Iringa Organic og er et samarbejde med en stor kvægbonde i Tanzania, som har tilknyttet en række mindre farmere i lokalområdet, også kaldet outgrowers. Ideen er at hjælpe landbrugsorganisationen med alt fra at få produktionen af grøntsager, mælk og kødprodukter op at køre til at sælge varerne.

- Så det har jo en kommerciel vinkel, og vi gør netop meget ud af, at de lokale bønder har fordele af projektet, for eksempel at kunne afsætte deres produkter – og engang måske også eksportere dem til Danmark. Hvis dem, der lever og arbejder i det, ikke er med, så kommer vi ikke særlig langt. Derfor er det meget vigtigt for mig at være vellidt og aktiv i området, siger Bjarne.

Der er gået over 30 år, siden Bjarne for første gang betrådte afrikansk jord, og selv om rygsækken er spækket med oplevelser, er den ikke fuld.

17 og 19 år har stadig brug for deres forældre, så det bliver ikke lige nu, men jeg vil gerne bruge mere tid på mine projekter dernede, fortæller Bjarne. -

ejer, formand i et udvalg og gerne vil bruge mere tid i Afrika?

- Nu har jeg siddet på formandsposten, siden vi stiftede Ulandsudvalget i 2007. Der skal nye kræfter til. Der er jo også en grund til, at den amerikanske præsident kun kan blive ved magten i to perioder, smiler Bjarne.

Når en ny formand er valgt under Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts, så bliver der rum til mere spontanitet i Bjarnes kalender og måske også en rejse til det landlige Østafrika, han er kommet til at holde så meget af.

at jagte mammon, som for mig er en træls spiral og målestok for velfærd.

Ude på landet i Tanzania er folk ifølge Bjarne gode til at snakke med hinanden, spørge til, hvordan familien har det og høre på hinanden.

og have lidt mere kvalitetstid. Jeg nyder at sætte mig ned med kvægbonden ude på marken og få en god lang snak uden at have en dagsorden for, hvad vi skal have ud af samtalen – men være åben og diskutere muligheder. Det tiltaler mig, og dér lever jeg virkelig livet.

www.okologi.dk/ okologisk

af i alt 1,6 millioner økologiske eller næstenøkologiske småbønder i syv østafrikanske lande. Resultaterne var til at tage og følenelle metoder steg deres udbytter op til 125 penge i husholdningskassen.ske landbrugsmetoder og -teknologier er ideelle for fattige, marginaliserede småbønder i Afrika, fordi de ikke kræver sprøjtemidler og kunstgødning samt benytter lokale,

Lange køer og overfyldte poser, der er tunge at bære hele vejen hjem. Måske vil du helst springe indkøbsturen over, men ikke gå

til den lille øvelse – som er god, når du vil lave storindkøb.

Friske frugter og grøntsager, lidt til den søde tand, konserves og kolonialvarer. Det er blot en lille del af udvalget. Økovejen tilbyder også varekategorier udelukkende med glutenfri produkter, børneprodukter eller produkter til mænd. Firmaet leverer til alle brofaste forbindelser i landet og bringer ud hver onsdag. Prisen på leveringen af varer afhænger af varekøbets størrelse, men koster fra 29 kr. Du kan se se mere på www.oekovejen.dk.

Det er ikke kun de sjællandske øko-forbrugere, der kan handle i Irma. Irma har nemlig en webshop, så resten af landet også kan få fornøjelsen af kæden med en øko-andel på ca. 30 procent – langt den største andel for supermarkeder i Danmark. Du kandukter og få varerne leveret direkte hjem til din dør.

mejeriprodukter. De leverer dog kun indkøb på mindst 400 kr., og oven i kommer 49 kr. for at fragte varerne. Fragten er dog gratis, hvis du handler for over 1.000 kroner. Bestil dine varer på www.irma.dk

Flere små økologiske fødevareproducenter har både den økologisk kødproducent Mineslund en webshop, hvor du kan fylde din online-indkøbskurv med bl.a. okse-, svine- eller lammekød. På www.mineslund.dk under fanen ”Salg og levering” kan du læse mere om leveringssteder og -priser.

Aarstiderne er den klassiske abonnementsordning. En af deres store successer er for tiden deres måltids-

eksempel er deres Kvikkasse med nem aftensmad, der ifølge Aarstiderne blot tager 15-30 minutter at råvarer til tre dage, hvor priserne spænder fra 399 til 640 kr. – eller fra 43 kr. per kuvert. Et andet eksempel er deres populære mixkasser med frugt og grønt, som varierer efter sæson. I en Stor Mixkasse er der frugt og grønt til tre til fem personer i en uge for 251 kr. Aarstiderne leverer i hele landet. Læs mere om leveringsdage i dit område, måltidskasser mv. via menuerne på forsiden af www.aarstiderne.com.

Osuma er et online-supermarked med mere end 600 økologiske varer – produkter, som du bl.a. kender fra Kvickly og SuperBrugsen. Det er fx brands som Änglamark og Urtekram. Osuma er leveringsdygtig af både økologiske fødevarer og personlig pleje. De leverer til bliver leveret i genbrugs-transportkasser, som chaufkroner at få leveret. Se udvalget på www.osuma.dk.

Danskerne sætter sig i stigende grad foran computeren med betalingskortet og bestiller varer hjem til deres køkken- og køleskabe. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at antallet af danskere, som har prøvet at købe fødevarer på internettet næsten er fordoblet siden 2011. 19 procent købte fødevarer online i 2011, og i dag er tallet steget til 35. Professor og ekspert i e-handel, Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School, mener, at vi er ved at lære at holde af netshopping. - Vi forbrugere er på en online-indlæringskurve, hvor vi efterhånden vænner os til at købe varer på nettet, siger han til webmagasinet Foodculture.dk.

Else Wåle er en engageret Økologisk-læser, som undrer sig over, hvor indmaden fra de økologiske dyr bliver af? Her får du svaret.

Lungerne anvendes til pølser i Tyskland eller Østrig.

Grisens nyrer bruges til gryderetter i Kina eller i Østrig. En god del af dem bliver også eksporteret til Rusland.

De rensede tarme bruges bl.a. til at lave pølser samt tyggepinde til hunde. Mavesækken skal holde til grisens mavesyre og dele af den er helt uspiselig. De sendes til forbrænding og nedbrydes, i øvrigt sammen med knoglerne.

restauranter i Danmark, hvor de er et hit.

Englænderne kan lide grisetunge indbagt i fars.

Aarhus Universitetshospital bruger griseøjne til forskning.

Går især til tørret dyrefoder. Kineserne er dog også glade for ørerne, som de glaserer og spiser afkølede med chilisovs og hakket koriander. De bruger også ørerne som sprøde chips.

grisetryne i deres mad. De koger trynen hel, når de laver sylte.

Russerne er rigtig glade for grisenes tæer. Eksportvare.

Livmoderen sælges til Vietnam og Korea. Den består af muskel og bindevæv, som giver et elastisk bid - og i Østen er den derfor en elsket ingrediens i supper.

Danskernes indmadsfavorit! Det meste lever bliver brugt til leverpostej, som vi spiser med velbehag sammen med rugbrød. I øvrigt har kalvelever en lidt mindre udpræget leversmag, så den er måske værd at starte ud med, hvis du vil prøve stegt lever?

mormors tid, men ikke desto mindre er det stadig en ret, der kan kan købe økologiske hjerter. Se linket på okologi.dk/okologisk.

I Mexico er svinehjerner en populær delikatesse. Tidligere blev de suget ud og solgt, men det er ikke praksis længere.

Vejl. pris: 46,95 kroner i Kvickly. Kilopris: 117,4 kr.

markeds-kæder som Kvickly, Bilka og Føtex. Gevalias økologiske variant,

ret af Rainforest Alliance - en organisation, der arbejder for at bevare regnskovene.

Vejl. pris: 38,05 kroner i Kvickly og SuperBrugsen. Kilopris: 380,5 kr. Kvickly, SuperBrugsen og udvalgte Dagli’Brugsen.

er af økologiske Arabica-bønner fra Etiopien, Peru, Papua Ny Guinea og Tanzania. Den

Vejl. pris: 44 kroner. Kilopris: 110 kr.

Bilka, Føtex, Kvickly, Løvbjerg, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LIC, www.osuma.dk samt udvalgte Fakta, Netto og SuperBest butikker.

har nemlig en blød og rund smag, som tilsyneladende tilfreds-

kategorierne instant, espresso, formalede og hele bønner.

Vejl. pris: 45,95 kroner. Kilopris: 114,9 kr. Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBrugsen og SuperBest.

som giver en mild og afrundet smag.

unikke smag, der kendetegner Merrild

Merrild-bønner dyrkes primært i det Syd- og Centralamerikanske højland.

Vejl. pris: 49 kroner. Kilopris: 98 kr.

Med sin blomsteragtige smag og en blød aroma er denne mellemristede

den bedste af forbrugermagasinet TÆNK med

Bland alle ingredienser i en skål, og ælt dejen godt sammen, og stil dejen koldt i 15 minutter.

paprika i en morter, eller blend krydderierne i en blender. Bland

Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem

BAG DIT EGET EMMERYSBRØD

“Selv om vi ikke lever af brød alene, så lever vi som sagt givet en smule bedre med det gode brød fra Nicolai Halken Skyttes opskrifter.”

POLITIKEN

Gå aldrig på kompromis, når det gælder brød og kager. Nicolai Halken Skytte har i samarbejde med emmerys samlet en lang række fantastiske opskrifter på appetitvækkende økologiske brød og kager.

lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof

Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem

Hvis du deltager på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening kan du nemt blive hvirvlet ind i snakke, der går langt ud over økologien.

Sådan har det i hvert fald været for Mette Z. Leth Schmidt, der har deltaget i generalforsamlingen i alt fem gange.

På hendes tredje forsamling i 2oo6 kom hun igennem sin veninde i snak med Carsten, økologisk landmand, og som dengang også var formand for foreningens Mælkeudvalg. Det skete på forsamlingens første aften, og da de dagen efter skiltes, havde mødet med Carsten ført ”til en dybere samtale om livet”, som Mette udtrykker det.

En samtale, Mette gerne ville fortsætte.

- Igennem min veninde fandt jeg ud af, at han var single, og så besluttede jeg mig for at sende et postkort til ham, hvor jeg spurgte,

Lige siden er det gået stærkt.

For at jeg kan blive klogere på argumenterne for økologien. Og så får jeg en helheldsforståelse for økologien ved at være medlem af en organisation, der både varetager landmændenes, virksomhedernes og forbrugernes interesser. I magasinet får jeg forbrugerrelateret stof – jeg har bl.a. læst om forskellene på økologiske og konventionelle høns. Igennem avisen, Økologi & Erhverv, får jeg en mere faglig viden med stof om forskning og landbrug. Det er vigtigt for mig at have den faglige vinkel med i baghovedet.

om, hvordan de konventionelle dyr lever, så de kan forstå forskellen. Børnene kommer også med, når vi handler kød ind på en gård nær Skanderborg, for det skaber nærhed. Dyr er ikke bare noget, der kommer i slagtet form på middagstallerknen.

Jeg er vant til en økologisk tankegang fra mit barndomshjem, hvor vi havde en stor have med bl.a. æbletræer og bærbuske – selvfølgelig uden brug af sprøjtegift. Min mor har altid eksperimenteret meget med mad og gået op i, at den skulle være lavet af økologiske råvarer. Som studerende prioriterede jeg derfor økologien og spiste fx sjældent kød for at få råd til at give lidt ekstra for økologiske grøntsager. Og så blev interessen forstærket,

Jeg er meget optaget af dyrevelfærd, for selv om dyr bliver til mad, så skal de have det godt. Det er noget, vi taler meget om hjemme hos os. For eksempel ved mine børn, at når vi spiser frikadeller til aftensmad, så er det fra en glad gris, der har fået lov at være udenfor. Omvendt taler vi også

I dag har de to nemlig snart været gift i otte år. Og det er endda ikke den eneste store begivenhed i Carsten og Mettes liv, der falder sammen med generalforsamlingen.

- Vores førstefødte kom til verden 7. marts, så det falder jo nogen gange sammen med den årlige generalforsamling, siger Mette. Derfor har det heller ikke været muligt for parret at deltage i alle generalforsamlinger, fordi de i stedet har holdt fødselsdag for deres datter.

Men Mette håber, at hun snart kan deltage igen.

- Selv om jeg har fundet manden i mit liv, så er generalforsamlingen et fantastisk mødested for grønne ildsjæle. Det kan for eksempel være nogle, der prøver at overtale den lokale bestyrelse til at få lagt børnehavens køkken om til økologi. Det inspirerer mig at møde nogle af de mennesker, som kæmper for økologien, akkurat som jeg selv gør.

pesticidrester, og det er vigtigt for mig, at de ved, hvor maden kommer fra. I vores have har vi nogle bærbuske, som vokser på forskellige årstider. Så kan de følge med i, hvornår vi kan spise hvad.

Programmet udsendes med avisen Økologi & Erhverv i uge 4 og bliver lagt på okologi.dk.

Mød op på Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700 Horsens 7.-8. Marts 2014.

Forslag til generalforsamlingen: Sendes senest 24. januar til Christina på cuh@okologi.dk.

Fagudvalgenes årsmøder: Få mere at vide om det på det kommende års arbejde.

Temamøder med fokus på aktuelle øko-emner. Festmiddag og dans med økologiske ildsjæle.

Generalforsamling, hvor personlige -, landmandsog virksomhedsmedlemmer kan stemme, blandt andet ved valg af bestyrelsesmedlemmer.

Deltagelse i dagsprogrammet er gratis for medlemmerne.

Festmiddagen koster 400 kroner.

Overnatning: Egenbetaling, priser fra 845 kroner: Se mere på hotelopushorsens.dk.

HURTIGE TIL 5

Bidød er beskrevet helt tilbage til år 900, længe før pesticiderne var opfundet. Fænomenet har dog optrådt hyppigere de sidste to årtier, og en række rapporter konkluderer, at der er en kobling til landbrugets pesticider. For nylig har forskere fra universitet i Maryland og det amerikanske landbrugsministerium fundet store mængder pesticider i pollen langs den amerikanske østkyst. De undersøgte pollen indeholdt i gennemsnit ni forskellige pesticider og fungicider, men i én prøve fandt forskerne hele 21 forskellige kemikalier. Det tal er skræmmende højt, og selv om det ikke er undersøgt, så ville vi i Danmark sandsyn-

pollenprøverne med kemikalierne til raske bier for at studere deres opførsel. Det viste sig, at biernes evne til at bekæmpe parasitten Nosema faldt drastisk. Bier, der åd pollen med fungicider, havde tre gange så stor risiko for at

slå dem ihjel.

Først i et laboratorie, hvor pesticidets farlighed bliver målt på raske honningbier ved den

Ekspert i bier og seniorforsker hos

hos honningbier og ved meget om den bidød, der bl.a. har ramt 40-50 procent

såkaldte akutte LD50. Det vil sige den dosis, hvor halvdelen af forsøgsdyrene dør inden for to døgn. Mine kollegaer, der har lavet mere indgående undersøgelser af nogle af pesticiderne, har dog vist, at bierne først dør efter syv til ni dage. Sygdommenes udvikling i bierne er altså for langsomme i forhold til EU’s test. Der har været politiske forslag om at få lavet EU-testen om, men det er lang proces, som indtil videre lader vente på sig i årevis.

Heldigvis meget begrænset. Det skyldes blandt andet, at danske biavlere har gjort et stort stykke avlsarbejde, så aggressive sygdomme som for eksempel Nosema ikke har haft gode vilkår herhjemme.

væk end tre kilometer. Danmark er jo – stadig – et kludetæppe af overvejende konventionelt landbrug, byer og andre tekniske anlæg. Det betyder, at øko-produktionen stort set kun kan lade sig gøre på nogle få kystnære hedeareal-er i Jylland, hvor jorden er for dårlig til landbrug, samt et par småøer, hvor man er økologer eller har opgivet landbruget. Jeg havde forestillet mig, at store skovområder som fx Rold Skov havde været egnet, men her er der tit områder med juletræsplantager eller skovrejsning, og begge steder bliver der brugt pesticider. Der er ellers en stor efterspørgsel efter økologisk honning, men med den måde Danmark er opdelt på, så er den stort set ikke mulig at producere. Det frustrerer de danske biavlerne.

Fødevareministeriet har bedt mig og nogle kollegaer om at lave en rapport, som skal kortlægge, hvor man kan producere økologisk honning i Danmark. Det var en overkommelig opgave. EU’s økologiregler kræver, at der i en radius af tre kilometer fra staderne enten er natur eller miljøvenligt landbrug. Det er en grænse, der faktisk er hold i, da bierne i

Om foråret har vi mange blomster, men lige omkring midsommer er der langt færre

de sulter. Så du kan gøre virkelig meget ved at så blomster som hjulkrone og honningurt eller busktræer som tørst og naur. Du kan også fortælle naboen, at han hjælper bierne ved at lade være med at sprøjte med pesticider som fx RoundUp. Og i sidste ende hjælper du også bierne ved at købe økologiske varer.

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl.).Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Bestsellerpakken

Bestseller huset ’Jupiter’ med tag af skifer, samt 1 kg fedtpiller med insekter. Trådnettet gør at der hænger op til 6 fugle på huset samtidigt!

Art. 98132

21 x 18,5 x 20,5 cm kr. 150,-

Ekstra nedsatte tilbud!

Tæt på - pakke A

Den unikke Birdswing XXL sætter du fast på vinduet med sugekopper og hænger den medfølgende 450 g Gigantkugle af fedt med insekter op. Fugle vil nu både spise, men også sidde på snor og pinden.

Art. 98250 kr. 59,-

Hytten

Porcelænshytten med blåmejser tegnet på taget, kan let hænges op af en mur fx. på en balkon. Udover at det er et smukt fuglehus, så er det også den perfekte gave!

Art. 34302

17 x 12,5 x 14 cm kr. 125,-

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk

1. Smørhytten + 2 glas

Tilbuddet indeholder et foderhus, samt 2 glas a 330 g med jordnøddesmør til fugle.

Art.98319 kr. 79,-

Pakketilbud

2. Jordnøddesmør a 330 g

Glassene a 330 g er en kalorieholdig lækkerbisken for mange fugle, specielt for mejser. Fås i fem smagsvarianter, her er bestselleren med insekter.

Art. 10178

Med insekter kr. 24,-

Fra 4 stk. kr. 20,- / stk. Fra 10 stk. kr. 16,- / stk.

kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 1. april 2014

A dventskrans

Blokpakken