ØKOLOGISK MÆLK
GIV KOEN ET KRAM
ANDERS HAR LIGE VÆRET MED TIL AT SÆTTE
47.000 ØKOLOGISKE ARLA KØER PÅ GRÆS.
Når du vælger Arla Harmonie®, er du med til at gøre en forskel. Så enkelt er det. Og så nemt er det. Men derfor kan ambitionerne jo godt være store. Vi kalder vores for Nul Spild, og det skal tages helt bogstaveligt.
Det handler nemlig om at minimere miljøpåvirkningen fra vores produkter. F.eks. har vi et mål om at spare miljøet for 13 tons plast, ved at indsamle og genbruge 5 millioner skruelåg fra mælk og yoghurt.
På arla.dk/harmonie kan du se og læse meget mere om, hvordan vi sætter handling bag ordene. Hver dag.
INDHOLD
ØKOLOGISK MÆLK / APRIL 2013
GIV KOEN ET KRAM 4
ØKOLOGI SIKRER DET RENE VAND 9
VI HAR ALTID SPIST ØKOLOGISK MÆLK 10
OSTE MED HOLDNING OG HISTORIE 13
MÆLK ER IKKE BARE MÆLK 15
ØKOMÆLKENS VEJ FRA KO TIL KARTON 17
FORBRUGERNE SKAL BRUGE LÅGET 18
NATUREN KAN GODT LIDE ØKOMÆLK 19
DEN FLYDENDE MADPAKKE 21
ØKOLOGISK MÆLK
PROJEKTLEDER: Birgitte Nygaard
I REDAKTIONEN: Karen Munk Nielsen, Per Henrik Hansen, Joachim Kjeldsen, Marianne Gregersen og Steffen Borch.
LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard
TRYK: Rosendahls
UDGIVET AF: Sammenslutningen Økosalg og Oplysning, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.
Magasinet er udgivet af Sammenslutningen Økosalg og Oplysning med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening.
BILLIG MÆLK ER DYR
Der er billig mælk i køledisken. Alt for billig. Mælk, der sælges under produktionsprisen. Er det ikke lidt underligt at vand i flasker koster 4-10 gange mere pr. liter end mælk? Selvfølgelig kan billig mælk friste. Men den er faktisk dyr. Dyr for miljøet, dyr for køerne, dyr for vores drikkevandsressourcer, og i sidste ende dyr for os selv.
”Prisen” for den billige mælk er nemlig, at landmænd skal presse deres dyr til det yderste, at køerne holdes inde i stalden i stedet for at komme ud på græs, og at der bruges mange giftstoffer, gensplejsning og andet, som de fleste af os helst vil være foruden. Men det står ikke på prisskiltet: 3,95 for en liter mælk. Så vi som forbrugere må tænke selv. Have en holdning. Og handle.
Det har de økologiske landmænd gjort. Deres køer skal have et godt og naturligt ko-liv på græs. De økologiske landmænd har for længst solgt sprøjteudstyret, fordi de ønsker at skåne vores natur og drikkevand for mødet med pesticider. Her i magasinet kan du møde flere af de økologisk landmænd og finde ud af, hvad der betyder noget for dem.
De økologiske landmænd arbejder i pagt med naturen. Og ønsker en pagt også med dig som forbruger. De har et godt ”tilbud” til dig: Giv én krone ekstra om dagen for mælken og slå et slag for dyrenes trivsel, skån vores fælles drikkevand for giftrester, giv plads til mere natur og få en liter god, sund økomælk i indkøbskurven.
Én krone per dag. Mere skal der ikke til, når en dansker i gennemsnit drikker 90 liter mælk om året. Det kan virker paradoksalt,
men vi bliver alle sammen rigere af at bruge lidt mere på fødevarerne. Omvendt bliver vi fattigere af at købe den billigste mælk. Fattige på natur, fattige på rent drikkevand og fattige på dyrevelfærd.
Så, er det et godt tilbud, når fire liter mælk sælges under prisen på en flaske vand?
Nej. Det er bare for dyrt!
Økologisk mælk er mere for pengene!
Paul Holmbeck, Direktør Økologisk Landsforening
GIV KOEN ET KRAM
Som han står der - slank, elegant, med stort tilbagestrøget hår, moderigtige skægstubbe, let hule kinder og nærtsiddende sort t-shirt - ligner Christian Bitz den form for ernæringsekspert, der kunne anbefale en diæt bestående af broccolismoothie med hørfrøolie, blegselleri og kildevand.
Og så er sandheden, at der bag det asketisk udseende ydre gemmer sig en livsnyder, der er vild med ost (de fuldfede af slagsen), ynder at lade forårets stenbiderrogn glide ned ledsaget af creme fraiche 38 % og holder meget af chokolade. Han drikker i øvrigt også (god) rødvin og mælk.
- Økologisk Minimælk og så økologisk kærnemælk, som jeg synes smager rigtig godt. Det er altså de magre udgaver af mælken, siger han selv.
- Men når det kommer til ost, skal den være fed. Det er endnu ikke lykkedes nogen at lave en mager ost, der smager ordentligt. Det må gælde om at vælge det, der smager godt, og så bare tage lidt mindre af det.
Derfor mener Christian Bitz, som er cand.scient. i human ernæring, forfatter og forskningschef på Herlev Hospital, at vi skal skynde os at finde den nærmeste malkeko, give den en ordentlig krammer og en undskyldning. For der skal være balance i tingene, og malkekoen har været udsat for urimelig hetz, mener han.
- For 30 år siden fik jeg hver morgen serveret et stort glas iskold letmælk af min søde, samvittighedsfulde mor. Dengang var den danske malkeko det ultimative sundhedssymbol.
- Siden er den blevet trukket rundt ved hornene og anklaget for alt muligt, og den har sågar fået skylden for stort set alle vores betydende livsstilssygdomme. Og så var der den med, at »komælk er for kalve«. Det kan lyde så logisk, at det er forståeligt, at mange uden videre købte påstanden. Diverse sundhedsguruer har de seneste ti år suppleret med, at spædbørn selvfølgelig skal drikke deres mors mælk, så længe de bliver ammet. Men derefter behøver hverken børn eller voksne mælk. Ifølge disse alternative kosteeksperters mening tåler mange af os ikke
BITZ’ 3 GODE GRUNDE TIL AT DRIKKE MÆLK SOM VOKSEN
1: Mælk er fuld af gode næringsstoffer, især kalcium, magnesium, kalium, zink, A-vitamin, Bvitaminer og K-vitamin
2: Mælk er en god proteinkilde, hvilket kan være med til at holde den slanke linje
3: Et højt indtag af mejeriprodukter sænker risikoen for flere livsstilssygdomme, bl.a. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk samt kræft i tyktarm og endetarm
Du kan leve sundt uden mælk, men du kan også leve med mælk og være sund. Drik mælken, hvis du kan lide den, og lad den stå, hvis du ikke kan. Hvis du fravælger mælk, skal du bare huske at få tilstrækkeligt med kalk fra eksempelvis broccoli, spinat, bønner, nødder og rosiner samt måske en kalktablet, for mælken er danskernes vigtigste kilde til kalk.
komælk, der får skyld for at øge risikoen for en række lidelser, som snotnæser, mellemørebetændelse og meget mere alvorligt: flere former for kræft.
- Sojamælk bliver ofte foreslået som alternativ til komælk, angiveligt fordi det er lettere for den menneskelige organisme at nedbryde sojaen.
- Det lyder besnærende logisk, men det passer ikke. Sojamælk og andre mælkeerstatninger er efter min mening et langt dårligere valg end mælk – hvis man vel at mærke kan tåle mælk, siger Bitz. Og det kan de fleste danskere. Forekomsten af mælkeallergi er forsvindende lille. Mellem to og fem procent af den voksne befolkning døjer med laktoseintolerans og kan altså ikke nedbryde og optage mælkesuk-
ker.
- Mælkemyten er en af de sværeste at komme til livs. Og det på trods af, at vi i 2010 fik DTUs rapport ”Vidensgrundlag for rådgivning om rapport om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark”. Det er en ordentlig moppedreng på 130 sider, der frikender mælk for stort set alle væsentlige sygdomsrisici - lige bortset fra en svagt forhøjet risiko for prostatakræft.
- Vi voksne, der godt kan lide mælk, behøver ikke at være bange for den. Her i landet synes jeg bare, at vi skal være glade for, at vi er så rige og privilegerede, at vi har råd til at give vores børn mælk hver dag – og desuden selv kan snige den kvarte til halve liter ned, som Fødevarestyrelsen anbefaler.
af, at vi i 2010 fik DTUs rapport ”Vidensgrundlag for rådgivning om stort set alle væsentlige sygdomsrisici - lige bortset fra en - Vi voksne, der godt kan lide mælk, behøver ikke at skal være glade for, at vi er så rige og privilegerede, anbefaler.
- Så længe du holder dig til fedtfattige mejeriprodukter, vil mælk og mejeriprodukter for de flestes vedkommende være et plus for sundheden, mener Bitz. En af de sunde sandheder, man bør hæfte sig særligt ved, er, at mejeriprodukter ikke blot er alle tiders kilde til kalcium og protein. Mælk er også en glimrende leverandør af mikronæringsstoffer med gavnlig effekt for dit helbred.
Derfor skal koen have et kram og en undskyldning.
sig særligt ved, er, at mejeriprodukter ikke blot er alle tiders kilde til have TV2 og en af Danmarks populære foredragsholdere. Han er cand.
Christian Bitz er fast ernæringsekspert på Go’morgen Danmark på TV2 og en af Danmarks populære foredragsholdere. Han er cand. scient. i human ernæring, forfatter og forskningschef på Herlev Hospital. Desuden fast klummeskribent i Berlingske og iForm. Hans mission er klar: sundhed skal smage og føles fantastisk og ikke baseres på hokus-pokus-helse eller asketiske kostprincipper. Sundhed tager udgangspunkt i den enkelte, der med realistiske ændringer i hverdagen kan blive sundere og gladere. Det er ikke en revolution. Det er sundhedsrealisme.
Christians 4 bøger: Bitz din Sundhed, Bitz dit Køkken, Verdens Bedste Kur og VBK 2.0 har alle toppet bestsellerlisterne og har solgt mere end 100.000 eksemplarer.
Et glas rent grundvand
Scan koden og fortæl, hvorfor økologisk mælk er vigtigt for dig!
Økologi handler ikke kun om din egen sundhed. Det handler også om at sikre rent drikkevand. Hver gang du køber 1 liter økologisk mælk, skåner du 200 liter grundvand for sprøjtegifte. Det skyldes, at økologiske landmænd ikke anvender sprøjtegifte, som kan forurene grundvandet.
Økologisk mælk – for naturen, dyrene og dig.
køerpågræs.dk
NATUROPLEVELSE
Adgang for de udvalgte
En del af NATURMÆLKs produkter bruges af landets bedste spisesteder.
Vi gør os hver dag ekstra umage, for at efterkomme kravene fra både landets bedste kokke og dig som forbruger.
Krav til at produkterne både smager og glæder - hver gang!
Således udvikler vi sammen med kokkene på produkter, de ønsker og efterspørger, for at kunne give alle en endnu bedre kulinarisk oplevelse.
Og alt starter med den gode DANSKE mælk- den gode råvare – der kommer fra køer, der lever i – og af - den syd og sønderjyske natur.
FAKTA
Hver gang du vælger en liter økologisk mælk skåner du 200 liter grundvand for mødet med pesticider.
ØKOLOGI SIKRER DET RENE VAND
2.750.000 kg. Så meget mælk sender Laust Stenger hvert år afsted fra gården Østerlykke tæt ved Ribe i Sønderjylland. Og det er økologisk mælk. Laust kunne ikke I sin vildeste fantasi forestille sig andet.
- Jeg kan godt lide at have køerne på græs, og så har jeg det fantastisk med ikke at skulle have noget at gøre med sprøjtegifte, siger han og tilføjer:
- Mine børn skal kunne gå frit rundt på gården uden risiko for at komme til at røre ved sprøjtegifte.
Laust Stenger mener grundlæggende, at han kun har naturens ressourcer til låns. På et tidspunkt står en ny generation parat, og den skal også have rent vand at drikke og en frugtbar jord at dyrke.
- Jeg har været ude at rejse og ved, hvor meget det betyder, at vi i Danmark kan tage et glas rent vand fra hanen, når vi har lyst. Vi vander vores marker med grundvand, og det vand siver ned og ender igen som grundvand en dag. Vi låner det, og vi skal levere det rent tilbage.
- Så jeg tænker meget over, hvor meget der bliver sprøjtet i landbruget. Hvad er det, vi afleverer til næste generation. Jeg kan ikke forstå, at der er folk, som ikke tænker over det, når det kan lade sig gøre at dyrke jorden uden sprøjtegift, siger Laust Stenger.
Hans undren over brugen af sprøjtegift gælder ikke kun konventionelle landmænd, men også almindelige haveejere.
- Hvorfor lave en have med masser af stensætninger og grus, som er designet til at være afhængig af roundupsprøjten, når man kan lave en have med masser af græs og grønt, som mere eller mindre passer sig selv. Det er jo i princippet det samme, vi gør på marken som økologer. Dyrker afgrøder på en måde, som udnytter og samarbejder med planternes og naturens egne mekanismer, siger Laust.
Laust Stenger er 33 år og økologisk mælkeproducent på gården Østerlykke tæt ved Ribe i Sønderjylland. Gården er bygget i 2007, og Laust har 300 malkekøer og driver 300 hektar jord. Mælken bliver leveret til det økologiske mejeri Naturmælk. Laust var aldrig i tvivl om, at hans landbrug skulle drives økologisk.
En del af jorden har Laust overtaget fra sine forældre, som har en mindre gård i nærheden, og resten er overtaget fra en økologisk nabo. Hans forældre var helt med på øko-ideen.
- De syntes, det var en fantastisk idé. Jeg har unge forældre, og de har altid bakket op om de ting, vi laver. Min far er ansat her i dag, og det er fantastisk at se, hvordan han brænder for økologien og fagligheden i, at vi sagtens kan klare det uden kemiske hjælpemidler, fortæller Laust.
VI HAR ALTID SPIST ØKOLOGISK MÆLK
Danskerne har spist økologisk mælk, længe før Danmark blev opfundet. Ja - spist, ikke drukket. Drikkemælk er et nyere fænomen.
- Vi har spist tykmælk, altså syrnet mælk, siden bondestenalderens mennesker begyndte at holde hornkvæg omkring 3.700 år før Kristus, fortæller Bi Skaarup. Hun er arkæolog, elsker mad og er nok den dansker, der overhovedet ved mest om, hvad vi har spist gennem tiderne.
- Frisk mælk var ikke noget, man brugte. Den kunne jo ikke holde sig, før der kom køling og pasteurisering. Så vores forfædre gjorde nok en dyd af nødvendigheden og brugte mælken i den syrnede udgave.
- Så kunne mælken – især da man fandt ud af dræne den – holde sig meget længe, og det gjaldt jo om at skaffe fødevarer til hele året.
- Køerne gav ikke meget mælk om vinteren – om overhovedet nogen, så det var vigtigt at kunne gemme den nærende mælk til de magre vintermåneder. Det gjorde man ved at dræne vallen af og salte eller eventuelt krydre mælken, der blev opbevaret i tønder, fortæller Bi Skaarup.
Så spiste man den med rugbrød som syltemælk rørt op med vand eller frisk mælk, man spiste den som tilbehør til andre retter f.eks. grød, eller man lavede små krydrede oste – eksempelvis rygeost og knapost.
Da mejeribruget for alvor kom i gang i slutningen af 1800-tallet, blev det muligt at få frisk mælk frem til forbrugerne året rundt, og man droppede den gammeldags behandling af mælken, som nu endelig ikke var nødvendig.
Surmælken fik dog et comeback i 70erne, hvor danskerne tog på charterferier og opdagede eksempelvis den græske yoghurt.
Blå bog
Bi Skaarup er født i 1952. Uddannet cand. phil. i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet 1984. Blev i 1985 ansat som museumsinspektør på Københavns Bymuseum.
Bis interesse for mad betød, at hun allerede i studietiden tog den med i sin forskning, og det fortsatte i årene efter. Det startede med middelalderens kogekunst, men for at forstå den tids køkkenteknologi blev det nødvendigt at studere kilder fra de følgende århundreder, og det er endt med en glødende interesse for vores madkultur generelt.
Arbejdet med mad har affødt en række publikationer, undervisning på universiteter og højskoler, foredrag over hele landet samt optræden i radio og tv. I dag driver Bi Skaarup forsknings- og undervisningsinstitutionen, De Arte Coquinaria. Hun kalder sig selv for madhistoriker og er i øvrigt præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi
Drænet tykmælk med bær i honning og hyldeblomst
opskrift
Drænet tykmælk
med bær i honning og hyldeblomst
Til 4 personer
En halv liter øko-tykmælk
Honning - gerne den flydende nyslyngede
Diverse sommerbær, evt. fra frost Hyldeblomstsaft i koncentrat
Tykmælken drænes i en sigte foret med et rent klæde, der ikke lugter af parfume, i mindst et par timer, gerne mere. Smag den til med honning, så den bliver behagelig sød, men bevarer sig friske syrlighed. Hvis nyslynget honning ikke kan fås, kan man lune den faste honning, så den bliver flydende og kan blandes i den drænede tykmælk.
Bær marineres i koncentreret hyldeblomstsaft.
Server en klat tykmælk til hver med de marinerede frugter på. Giv det evt. et drys rugbrødsrasp tørristet med mørk muscovadosukker.
Kandemælk
I 1700-tallet var langt de fleste desserter lavet på mælk, æg og fløde. Denne er typisk og har klart været en luksus i betragtning af den mængde fløde, den kræver.
Til 4 personer
½ liter økologisk piskefløde
6 æggehvider (180g)
75 g sukker
2 spsk rosenvand (fås f.eks. hos tyrkiske købmænd)
Pisk æggehviderne stive, men kun til bløde toppe. Pisk sukkeret i. Bland forsigtigt med rosenvand og fløde.
Tilberedes i en glasskål i mikrobølgeovnen ved halv effekt, indtil den stivner.
Serveres overhældt med fløde, drysset med sukker og evt. kanel.
KØER, DER KOMMER UD, DANNER SELV
D-VITAMIN
Det er godt for den økologiske ko, at den kommer ud hele sommeren. Men det gavner også dem, der drikker økologisk mælk, for koens tid under åben himmel øger mælkens indhold af vitamin D3. Det er forskere fra Aarhus Universitet kommet frem til.
Hidtil har man ment, at huden kun producerer vitamin D3 de første 15 minutter i solen. Men nu viser det sig, at tidsfaktoren gør en stor forskel – i hvert fald hos malkekøer. Jo længere tid i solen, jo mere vitamin D3 i kroppen. For køer er sollys den eneste naturlige kilde til vitamin D3, og køer, der går ude om sommeren, har derfor en naturlig høj mængde vitamin D3-status i blodet og dermed også i mælken.
En flok køer blev delt op i fem grupper, som gennem fire uger dagligt blev lukket ud på marken henholdsvis 15 minutter, 30 minutter, 75 minutter, 2,5 timer og 5 timer. Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem hvor længe køerne tilbragte i marken og mængden af vitamin D3.
Økoer får masser af
sol
Alle de 63.000 økologiske køer i Danmark kommer ud på græs mindst seks timer hver dag fra 15. april - 1. november . Det samme gælder kun for 24 procent af deres konventionelle kolleger.
Mad med økomælk:
TERRINE
MED GRØNTSAGER
Terrinen kan spises varm eller kold. Den kan serveres til f.eks. røget, saltet kød kød eller blot med groft brød.
500 g broccoli i små buketter
500 g gulerødder 6 æg
1,5 dl økologisk mælk 1 dl økologisk fløde
2 spsk. finthakket løg
1 tsk. groft salt friskkværnet peber
Del broccolien i buketter og skær gulerødderne I stjernefacon (så hænger det hele bedre sammen). Kom broccolibuketterne i kogende vand tilsat salt og giv dem et par minutters opkog. Lad dem dryppe af, mens du koger gulerødderne i små 7-8 minutter. De skal også dryppe af. Pisk æg, fløde og mælk sammen og tilsæt løg, peber og salt. Læg broccoli og gulerødder i lag i en smurt firkantet form på cirka. 1,25 liter. Dæk grøntsagerne med ægge/mælke/flødemassen. Pres grøntsagerne let sammen, så de er helt dækket. Bind bagepapir over formen og bag midt i ovnen i ca. en time ved 175°.
Terrinen går godt med en dressing rørt på grøn pesto og økologisk skyr.
THISE LAVER OSTE MED HOLDNING OG HISTORIE
De kan godt snyde ved første blik – ostene fra Thise, som de ligger der og ligner helt amindelige, danske masseoste. Men det er de ikke. De er individualister – hver med sit helt specielle særpræg. Oste med holdninger og historie, som Mogens Poulsen, salgsdirektør fra Thise Mejeri, selv siger. Een med smag af Vesterhavet, een som skal minde om Danmarks første miljøpioner, een er lavet efter opskrift fundet på et museum, og een fremstilles kun omkring midsommer og spises omkring midvinter. Der er gode forklaringer på det hele, siger Poulsen.
Thybo-ost
Folkene fra Thise fandt opskriften til Thybo-osten på Museet for Thy og Vester Hanherred i Thisted. I den moderne udgave fremstilles den af mælk fra landmænd i Thy. Thybo-ost er en fast modnet ost, som er produceret på den helt traditionelle måde, hvor man ælter salt ind i osten med håndkraft. Æltningen betyder, at ostekornene findeles, og osten får derved en jævn og glat overflade med uensartet hulsætning. Osten har sin egen karakter med en nærmest sødlig smag, knækker fint og fornemmes lettere krystalliseret. Thybo-osten lagres i minimum 8 måneder.
Rav Ost 48+
Ravost er en hjemstavnsost, siger de på Thise Mejeri. Mælken, der bruges til denne ost, kommer fra Nordvestjylland, næsten så langt vestpå man kan komme. Her bor 15 Thise-landmænd, syd og nord for Thyborøn. I Thyborøn boede Rav-Aage, Danmarks første miljøaktivist. Det var ham, der ene mand tog kampen op mod forureningen fra kemi-virksomheden Cheminova allerede i 1950’erne. Ikke mindst dumpningerne af kemikalieaffald ved Høfde 42 gjorde indtryk på Rav-Aage. For at mindes ham lægger Thise en krone til side, hver gang der bliver solgt et kilo Rav Ost. De penge bliver til en miljøpris, der uddeles hvert femte år til Rav Aages ære. Rav Osten er sin egen. Hverken en Danbo eller en Vesterhavsost. Osten er lagret i ca. 14 uger – fast i konsistensen uden at være tør, og med en smag der på en og samme tid er mild og fyldig.
Vesterhavsost
I 2008 fik Vesterhavsosten Den danske Gourmetpris 2008. Dommerpanelet sagde: ”Fantastisk. En super ost. Flot struktur med en god konsistens, knækker fint, er nærmest krystalliseret. God saft og kraft. Flot syre. Osten har karakter, og så har den “terroir,” som vi efterlyser. Det betyder, at den er præget af den natur, mælken kommer fra, hvor osten er fremstillet og lagret. Den har en god historie.”
Thise Mejeri har etableret et ostelager så langt mod vest, at osten næsten står i vand. Med Bovbjerg Fyr og Vesterhavet som nærmeste naboer. Syv Thise-landmænd, som alle bor i nærheden af Bovbjerg, leverer mælken til Vesterhavsosten, som lagres i den saltholdige havluft, der via et avanceret ventilationsanlæg blæses ned i ostelageret. Vesterhavsosten er en fast ost, som skal lagre i 26 uger.
Midsommerost
Midsommerosten er produceret på den tid af året, hvor dagene er længst, nætterne kortest og græsset bedst: 14 dage før og 14 dage efter sommersolhverv.
Så bliver ostene lagret i et halvt år og kan så spises på den tid af året, hvor dagene er kortest, nætterne længst, og vinteren er begyndt at melde sin ankomst. Lukker man øjnene og smager rigtig godt efter, fornemmer man smagen af solskin, lune vinde og fuglestemmer i en fuldmoden Midsommerost.
Et glas køer på græs
Scan koden og fortæl, hvorfor økologisk mælk er vigtigt for dig!
Økologi handler ikke kun om din egen sundhed. Det handler også om køernes velfærd og om at sikre et levende landskab. Det er kun økologiske køer, der skal på græs om sommeren.
Økologisk mælk – for naturen, dyrene og dig.
køerpågræs.dk
Mælk er ikke bare mælk
Der er én slags til verdens bedste restaurant NOMA, der er én slags, som kun kommer fra Langmosegaard. Der er én slags specielt til verdens bedste kok, Rasmus Kofoed og hans restaurant Geranium. Der er én slags, der laves af mælk, hvor køerne er fodret udelukkende med græs og hø. Og de er alle sammen forskellige.
Det er et kendetegn ved Naturmælk – det økologiske mejeri i
Sønderjylland – at mejeriets leverandører leverer mange forskellige slags mælk afhængigt af såvel fodring som ko-racen. At hverken fodring eller dyrene er ens, er med til at skabe en differentiering i smag, duft og anvendelse og er medvirkende til, at der kan skabes specielle og unikke produkter.
Al mælken, der indvejes på Naturmælk, er naturligvis økologisk, men så hører al lighed også op:
Fem af landmændene, og dermed leverandørerne til Naturmælk, er biodynamikere (de driver landbrug efter Rudolf Steiners anvisninger) og deres mælk anvendes såvel til drikkemælk, oste og smørprodukter. Mange af de fremmeste kokke – blandt andre Koefoed på Geranium – som er en af flere værdsatte kokke vælger biodynamiske råvarer.
Jersey-leverandørernes mælk – der er ekstra rig på protein - anvendes til de syrnede produkter som cremefraiche men også til drikkemælk.
På fire af gårdene fodres der med hø. Her er ensilagen blevet udfaset til fordel for den rene hø og det grønne græs om sommeren – til glæde for såvel ko som landmand. Denne specielle mælk anvendes til osteproduktion og er også grundlag for en specialmælk til verdens bedste restaurant (NOMA).
- Så mælk er ikke bare mælk, siger Nelly Riggelsen fra Naturmælk.
- Vi producerer mælk med holdninger og mangfoldighed på baggrund af initiativer og en vilje til at differientiere sig - der ofte starter hos den enkelte landmænd.
- Derfor kan vi skabe specielle produkter til specielle kunder – og nogle af produkterne fremstilles i en begrænset mængde til få udvalgte.
MÆLK I PASSENDE MÆNGDER
Fødevarestyrelsen anbefaler ca. ½ liter magert mælkeprodukt dagligt til alle over et år. Herved får man alle mælkens gode egenskaber og giver samtidig plads til andre typer af fødevarer, der komplementerer mælkens næringsstoffer. Mælk og mejeriprodukter indeholder f. eks. kun meget små mængder af C-vitamin og jern, og disse stoffer får vi især fra frugt, grøntsager og kød.
MÆLKEN ER FYLDT MED GODE SAGER
Mælk har et højt indhold af protein, vitaminer og mineraler og er derfor en værdifuld del af den mad, vi spiser.
Væsentlige vitaminer og mineraler:
Mælkens næringsstoffer jod, kalcium og selen har særlig betydning i den mad, vi spiser.
Kalcium er vigtigt, fordi det er svært at få den anbefalede mængde kalcium uden mælk og mejeriprodukter.
Jod og selen er vigtige, fordi indtaget af disse mineraler generelt er lavt i Danmark.
Protein, vitamin B2, vitamin B12, fosfor og zink er også vigtige bestanddele i mælken.
VIDSTE DU AT?
At en ko får en ny kalv hvert år?
At en økologisk ko giver 25-30 liter mælk hver eneste dag?
At en almindelig stor ko vejer 6-700 kg?
At en ko drikker 130 liter vand om dagen?
At den tisser 22 liter om dagen?
At en ko kan æde helt op til 100 kg græs om dagen?
SØDMÆLK ER GODT FOR HUDEN
Cleopatra, dronning af Egypten, gjorde det. Ret ofte. Nu gør de det i København og Ikast. Tager bad i økologisk mælk.
- Selv om det er krisetider, prioriterer mange personligt velvære og pleje, siger Laura Bonné, der ejer Amazing Space i Fortunstræde i København. Her tilbyder man mælkebadet, der er opkaldt efter Cleopatra.
- Og vi har hver uge kvinder, som tager et mælkebad, fortæller hun.
Det hvide bad var ikke bare luksus for dronning Cleopatra. Laura Bonné siger, at det også er en effektiv pleje for huden. Mælken indeholder nemlig styrkende vitaminer samt mikro-exfolierende og dermed foryngende mælkesyre. I dag er den opvarmede æselmælk skiftet ud med økologisk sødmælk fra Irma. Det giver også sådan lidt godt fedt til huden, siger Laura Bonné.
- Mælk gør simpelthen huden så lækker, siger Birgitte Jørgensen, der ejer skønhedsklinikken CLINIQUE CLEOPATRA i IKast,
- Mælkesyren renser og udglatter huden.
Økomælkens vej fra ko til karton
En dansk økologisk ko producerer i gennemsnit 25 liter mælk om dagen.
Et langt stykke hen ad vejen bliver økologisk og konventionel mælk produceret på samme måde, men før mælken sætter kurs mod mejeriet, er der forskel på køernes levevilkår. Køer, som lægger yver til økologisk minimælk, går ude og gumler græs i sommerhalvåret på marker uden sprøjtegift. Det er et krav, at økokøer er ude seks timer hver dag, hvis vejret er til det. Flertallet af konventionelle køer kommer ikke ud om foråret. De må blive inden døre året rundt.
Hos økologerne bliver køerne fodret med
minimum 60 procent grovfoder, og en økoko får langt mere græs end en konventionel ko både sommer og vinter. Grovfoder og græs er sundt for køerne.
Der er også forskel på den plads, køerne har i stalden. De økologiske køer har krav på minimum 6 kvadratmeter hver i stalden, og der skal minimum være en liggeplads per ko. Endnu er der ingen lovkrav til konventionelle køer på dette punkt.
Mindre mælk hos økologen
En økoko giver omkring 15 procent mindre mælk end en konventionel ko. Det skyldes blandt andet, at der er restriktioner på de fodermidler, som økologer må fodre med. Fx beskyttet fedt, der giver en højere ydelse men også en mindre sund mælk.
Hvis en ko hos økologen bliver syg, er der krav om, at dyrlægen skal tilkaldes. Og hvis koen kommer i medicinsk behandling, skal der gå dobbelt så lang tid, før koens mælk må leveres til mejeriet som hos den konventionelle landmand. Det giver sikkerhed for, at eventuelle medicinrester ikke havner i mælken, og det tilskynder landmanden til at forebygge sygdomme frem for at behandle.
Når først råmælken ankommer til mejeriet i en tankvogn, er produktionsprocessen ens, lige indtil sidste skridt, før mælken fyldes på kartoner.
Arla vil gøre en indsats for miljøet hele vejen fra malkestald til spisebord. Landmænd og mejeri skal gøre deres, og forbrugerne får også chancen.
Det sker i programmet BRUG LÅGET, hvor forbrugerne kan melde sig som indsamlere af de små plasticskruelåg fra mælk, yoghurt og drikkeyoghurt. Målet er i første omgang at få indsamlet og genbrugt mindst fem millioner låg. Man kan melde sig som indsamler sammen med sin skoleklasse, sin forening, sine venner eller sine kolleger og få mulighed for at donere et pengebeløb til en forening. Arla giver fem øre pr. låg, uanset hvor mange man samler, så 3.500 skruelåg svarer eksempelvis til en donation på 175 kroner. Donationen kan sendes til udvalgte foreninger, såsom Dansk Naturfredningsforening, Hold DK Rent, Økologisk Landsforening og Stop Spild af Mad.
Økologi og bæredygtighed går hånd i hånd., så Arla har udset det økologiske mærke Harmonie® til omdrejningspunkt for en række af Arlas miljøinitiativer.
Arla Harmonie® er i den anledning blevet sendt på markedet i en ny og friskere emballage, og i den kommende weekend vil Arla Harmonie® spille en hovedrolle på den årlige ØKOdag.
Forbrugerne skal til at bruge låget
Kampagnen består desuden af en øko-quiz, som kan downloades via en QR-kode på Arla Harmonie® emballagen eller via appstore eller Google Play. Den giver hele familien mulighed for at få mere indsigt i fordelene ved økologi. Der er desuden et gratis spil, hvor børn og barnlige sjæle kan dyste og opnå point, efter hvor gode de er til at slippe køerne fri. Hele kampagnen følges op med ny kommunikation på tv, i trykte medier og på et nyt website, hvor man kan læse mere om fordelene ved økologi og Arlas NUL SPILD initiativer.
«De forbrugere, som er tiltrukket af økologi, brænder også for bæredygtighed, så det er helt naturligt for os at koble de to ting,» siger Jakob Knudsen, der er marketingdirektør i Arla Danmark.
Programmet NUL SPILD omfatter blandt andet mindre vandforbrug, projekter om genanvendelse af emballage og mindre emballagevægt, mindre madspild, øget anvendelse af biogasanlæg samt miljøtjek på de gårde, der leverer til Arla.
”
Jeg kan godt lide, at der er lidt ukrudt i mine marker. Det ser jeg som et positivt problem
NATUREN KAN GODT LIDE ØKOMÆLK
- Jeg har altid været miljøbekymret over alt lige fra grundvand til træsygdomme. Hvis jeg havde været lidt mere søstærk, havde jeg sikkert siddet på et Greenpeace-skib og demonstreret mod gmo ud for Aarhus Havn.
Sådan lyder en del af Carsten Fredsteds egen udlægning af motiverne for, at han blev økologisk landmand. Carsten er 43 år og økologisk mælkeproducent ved Toftlund i Sønderjylland.
- Jeg kan nok ikke redde hele verden som økolog, men jeg mener, jeg kan gøre en forskel. Det er hovedsageligt naturen, der har gjort, at jeg har valgt at blive økolog, fortæller Carsten.
Sammen med sin far driver han landbruget med 140 malkekøer og 250 hektar jord.
Som økologisk landmand bruger Carsten ikke sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt på markerne. I stedet skifter han mellem afgrøderne fra år til år (sædskifte), og lever fint med det ukrudt der er.
- Jeg kan godt lide det varierede sædskifte, og jeg kan godt lide, at der er lidt ukrudt i mine marker. Det ser jeg som et positivt problem, for jeg mener, det er vigtigt med mangfoldighed og biodiversitet, siger Carsten.
Flere undersøgelser viser, at biodiversiteten (antallet af vilde dyre- og plantearter) er markant højere på økologiske marker. Det luner hos Carsten.
- Jeg kan godt lide, at der er flere arter på økomarkerne og en større variation, men om vi er kommet langt nok, ved jeg ikke helt. Jeg tænker, at vi godt kan gøre endnu mere, siger Carsten.
For ham er det vigtigt at passe på naturen og dens arter for næste generation.
- Jeg synes også, der skal være noget til vores efterkommere. Noget til vores børn. Det er sgu da trist, at der er nogle arter, som forsvinder, som man egentlig ikke kan give videre og fortælle om til næste generation. Arter, som man selv har kendt som barn. Det vil jeg gerne være med til at modvirke, siger Carsten.
MERE AF DET GODE
Økologisk mælk indeholder flere gavnlige fedtsyrer end anden mælk. Det konkluderer en gruppe forskere fra Newcastle Universitet i England, efter at de gennem to år har undersøgt mælk fra 22 forskellige varemærker – 10 økologiske, 12 ikke-økologiske. Forskellen var størst om sommeren, når alle økologiske køer går udendørs og æder frisk græs.
Kilde: Dairy Reporter. Com og Journal of Dairy Science. Nr. 1, 2011
DEN FLYDENDE MADPAKKE
I mere end 5000 år har mennesker drukket komælk, og den hvide drik er fortsat fuld af vitaminer, mineraler og andre gode sager, som mennesker har brug for. Selv dem, der ikke kan tåle mælkesukker, kan i dag få gavn af mælkens gode egenskaber.
En halv liter om dagen livet igennem. Fra man som lille barn holder op med at die ved moders bryst, og til man gammel og mæt af dage hviler ud på plejehjemmet. Sådan lyder rådet for danskernes indtag af mælk fra Fødevarestyrelsen og de videnskabelige kapaciteter, som styrelsen baserer sin rådgivning på.
- Det behøver ikke nødvendigvis være drikkemælk. Mælken kan også indtages som yoghurt eller som et andet syrnet mejeriprodukt, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.
Fra naturens side er mælk designet som en flydende madpakke og indeholder en række vigtige næringsstoffer – vitaminer, mineraler, proteiner og energirige fedtsyrer. Stoffer, som vi i dag har lige så meget brug for som den stenalderbonde, der for mere end 5000 år siden for første gang i stammens historie eksperimenterede med at malke en ko. I hvert fald hvis man ser bort fra det naturlige indhold af fedt, der hurtigt kan blive for meget for det moderne menneskes livsførelse.
Opreklameret bras?
Selv om de officielle anbefalinger altid har lydt på, at mælk er godt, er der de seneste år kommet røster frem om, at mælk bare er noget opreklameret bras, som folk bliver syge af.
Men kritikken får ikke professor og ekspert i småbørnsernæring Kim F. Michaelsen til at ryste på hænder eller stemme, når han fastslår:
- Det er vigtigt, at børn de første leveår får mælk. Børn i den alder vokser hurtigt. Især deres hjerne har en høj væksthastighed, og mælk støtter denne vækst. Modermælk er selvfølgelig bedst, men når barnet ikke bliver ammet mere, er det vigtigt, at man fortsætter med komælk.
Mere end en halv liter om dagen er dog ikke godt.
- Så begynder mælken at fylde for meget i kosten, og børnene får ikke nok af de næringsstoffer, de skal have fra andre fødevarer, lyder forklaringen fra Michaelsen, som er ansat ved Københavns Universitet. Også i alle senere livsfaser er en kvart til en halv liter mager mælk om dagen et rigtig godt næringsmiddel, fastslår Sisse Fagt.
- Men man kan da sagtens leve uden mælk. Det bliver bare lidt mere besværligt, siger hun.
Det besværlige bliver især at få en tilstrækkelig mængde kalcium; et nødvendigt mineral til opbygning og vedligeholdelse af menneskets knogler. Kalcium findes også i grønkål, spinat, broccoli og andre grøntsager, men sjældent i så store mængder som i mælk og surmælksprodukter.
- I ost er der dog endnu mere kalcium, især i de magre. Men selv magre oste indeholder så meget fedt, at man ikke bør spise mere end et par skiver om dagen, tilføjer Sisse Fagt.
I det hele taget skal sunde mælkeprodukter være magre, som for eksempel skummetmælk, understreger hun.
To procent har et problem
Et særligt problem er der dog for de mennesker, hvis krop ikke danner enzymet laktase, hvorfor de ikke kan nedbryde mælkens indhold af mælkesukker – også kaldet laktose. De får diarré og andre ubehageligheder af mælk.
I vores del af verden er det et par procent af befolkningen, der af genetiske (nedarvede) årsager lider af laktose-intolerans, som fænomenet kaldes. Hvorimod det er meget udbredt i for eksempel Asien. Mange med laktose-intolerans kan dog udmærket spise en vis mængde surmælksprodukter og på den måde nyde godt af mælkens fordele. På det seneste er der tilmed kommet laktosefri produkter i butikkerne, også i økologisk udgave.
- Ernæringsmæssigt er der ingen forskel på mælk og andre mejeriprodukter med og uden laktose. De sundhedsmæssige effekter er lige så gode af det ene som af det andet, fastslår Sisse Fagt.
Kort sagt er mælk i dag lige så sund, som mælk var for stenalderbonden. Ja faktisk bedre, for han har næppe holdt sig til den magre del af koens hvide gave.
Altid med hvor kragerne vender ...
ostens år igen igen...
I Thises store kalender blev 2008 udråbt som OSTENS ÅR, og det fik stor betydning for produktion og prioritering på Thise Mejeri. I kølvandet på 'udnævnelsen' fulgte Vesterhavsost, Ravost, Midsommerost og osten fra Daubjerg Kalkgrube.
Nu forsøger vi med en ny besværgelse, en femårsplan for perioden 2013 – 18, og krydser fingre for, at inspiration og virketrang må indfinde sig ... Mange nye oste med nye smagsoplevelser ligger og venter - nu skal vi bare finde dem frem ....
ET GLAS MÆLK ELLER 3 KILO SPINAT
Når du er gravid eller ammer, er det vigtigt, at du og barnet får de nødvendige næringsstoffer. Kalcium er et af dem. Når du er gravid, er behovet minimum 900 mg, og når du ammer 1200 mg pr. dag. Mælk og mejeriprodukter er en af de nemmeste måder at nå det på:
Så meget skal du indtage for at få 600 mg kalcium:
Mælk 1/2 liter
Blomkål 1100 g
Broccoli 380 g
Grønkål 160 g
Rosenkål 880 g
Spinat 3000 g
Mandler 400 g
MÆLK AF BEDRE KVALITET
Risikoen for harsk afsmag er betydelig lavere i økologisk end i anden mælk. Det skyldes, at indholdet af frie fedtsyrer er lavere i økologisk mælk, viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Forskerne vurderer, at den bedre kvalitet hænger sammen med, at de økologiske køer er mere på græs og får anderledes foder.
Kilde: Forskningscentret ICROFS
Mad med økomælk:
MAILALE AL LATTE
Det lyder bedre på italiensk end på dansk, hvor det nærmest må oversættes med: Gris i mælk. Men det smager lige så godt på dansk som på italiensk. Kødet har rigtig godt af at blive kogt i økologisk mælk.
1 økologisk nakkekam på cirka 2 kg
100 gram røget skinke
2 løg
2 fed hvidløg
1 korianderfrø
Frisk basilikum
1 ½ liter økologisk sødmælk
Hvidløgene skæres i snitter og stikkes i kødet. Hak den røgede skinke og løgene fint. Brun kødet gyldent i smør i en ikke for stor gryde, tilsæt løgene og steg til de er klare og tilsæt derefter den hakkede skinke.
Foto: Moment Foto
Bring 1½ liter økologisk sødmælk i kog og hæld over kødet. Kødet skal være dækket af mælk. Tilsæt korianderfrø og basilkum. Simrer ca. 1½ time. Mælken får sovsen til at gryne. Det er ok. Kødet tages op og holdes varmt, mens sovsen laves. Gryden med sovsen bringes ud af kog, så fedtstoffet flyder ovenpå. Drys med mel, så fedtstoffet opsuger melet og kan jævne sovsen. Pas på med at tilsætte salt, da den røgede skinke allerede giver en del.
Kogebogen Lises bagside
ØKOLOGISK ELSK LEV SPIS
FOTO: COLOURBOX
ØKO-VEN - KUN 25 ,- OM MÅNEDEN
Som Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens arbejde for mere økologi i Danmark – både på marken, i butikkerne, i offentlige køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der udkommer fire gange om året. Du kan også blive tilmeldt en ugentligt nyhedsmail, der orienterer om den nyeste viden, nye produkter og arrangementer. Det koster kun 25 kr. om måneden eller 215 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.
PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERET
Personligt medlemskab af Økologisk Landsforening er en overbygning til Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte indflydelse på foreningens arbejde, da du har stemmeret på den årlige generalforsamling. Som Personligt medlem får du ydermere avisen Økologi & Erhverv, der udkommer hver anden uge. Avisen dækker alle led i den økologiske sektor og er spækket med nyheder, baggrund og analyser. Det koster 125 kr. i kvartalet eller 490 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.