Økologisk landbrug nr. 638 02-11-18

HÅNDVÆRK & UDVIKLING

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØL henter ny landbrugschef i egne rækker

Peder Bligaard er blevet udnævnt som ny landbrugschef i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling.

Peder Bligaard har de seneste fem måneder fungeret som midlertidig landbrugschef og har været konsulent i Økologisk Landsforening i 17 år

Økologisk Landsforening har udnævnt Peder Bligaard som ny chef for foreningens Landbrugsafdeling. Peder Bligaard skal stå i spidsen for 14 landbrugsfaglige videns-medarbejdere, som arbejder med udvikling og innovation inden for et bredt fagligt felt på tværs af klima, natur, dyrevelfærd, plante- og husdyravl, omlægning og generationsskifte.

- Med den fortsatte stigning i det økologiske landbrugsareal og antallet af landmænd, der lægger om til økologi koblet med betydelige ændringer i samfundstrends inden for fødevarer, forventer vi et øget behov for holistisk og tværfaglig økologiudvikling.

Peder Bligaard vil som landbrugschef få ansvaret for den fortsatte udvikling og foreningens arbejde for mere og bedre økologi, siger Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.

Peder Bligaard har en uddannelsesmæssig baggrund som landbrugstekniker suppleret med en merkonomuddannelse. Han har gennem mere end 30 år arbejdet i landbrugsorganisationer - Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Foreningen for Danske Landbrugsskoler og de seneste 17 år i Økologisk Landsforening. Peder Bligaard vil fremadrettet indgå i ledelsen i Økologisk Landsforening.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer

11 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Partnerskab og samarbejde er et vigtigt Verdensmål

LEDER AF PER KØLSTER

Det er til at blive helt forpustet af. Økologien er så populær som aldrig før. Der er i den grad bud efter os. Rigtigt mange omkring os ønsker at samarbejde for at skabe nye veje og løsninger i en verden, der kalder på økologien som en del af og vejviser for en bæredygtig omstilling. Nok er selve markedet også lidt forpustet lige nu, med en udbudsside der er svær at synkronisere på trods af årtiers støt stigende salg. Men det, der kan være svært for den enkelte landmand, er en del af økologiens fremgang, og det skal ikke få os til at jage effektiviteten for at udkonkurrere hinanden. Vi skal arbejde med produktivitet, med bæredygtighed på alle parametre, med at udbrede økologien og med at fastholde økologien i rollen som landbrugets grønne spydspids.

Vores udbytter i planteavlen skal

veje til at skabe større naturindhold og klimavenlighed. Vi er ikke i mål.

Og selvom vi aldrig kommer det, så presser udfordringerne sig mere og mere på, og der skal i den grad fortsat arbejdes for at skabe nye løsninger, hvor alle parametre konstant forbedres, uanset om vi snakker økonomisk, økologisk eller social bæredygtighed.

FN opregner i alt 17 såkaldte Verdensmål for bæredygtighed. Noget vi kommer til at høre mere og mere om, og med landbruget som en del

Økologien har siden sin barndom stræbt efter bæredygtigt i en samlet helhed. Vi har med andre ord et solidt forspring på noget, der ligner 40 år! Vi har haft et konkret fokus på, hvordan vi med lokale ressourcer kan skabe en tilstrækkelig og sund fødevareproduktion uafhængig af landbrugskemikalierne. Ikke bare

Med partnerskaber skal der tænkes nyt, vi -

cer dér, hvor vi har smidt væk både bogstaveligt og i overført forstand. Vi har ikke råd til andet.

landmændene til at samarbejde mere på tværs af produktionsgrene, og vi skal som organisationer intensivere samarbejdet med at få omverdenen til at forstå nødvendigheden i yderligere recirkulering. Og mon ikke vi får nemt ved at samarbejde om at få gjort nationalbankdirektørens udmelding om, at 1/3 af landbruget er en byrde til skamme. Vi vil forklare ham, hvor meget han tager fejl. Morgendagens økologer er for største parten stadig konventionelle landmænd, og vokser bedrifterne yderligere i volumen, besværliggør eller umuliggør det den ønskede omstilling! Derudover kunne jeg nævne utallige eksempler på samspil med traditionelle og nye venner samt gamle modstandere eller konkurrenter.

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Reaktionel medarbejder

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

her hos os selv men også i verdensregi.

Vi er nået langt med et marked, som er villig til at betale en merpris. Men kigger vi i krystalkuglen, er der grænser for, hvor mange der vil betale ekstra. Markedsøkonomiens grundlov betyder, at stillet over for prisen vil idealerne ikke slå til. Der er god grund til at tro, at udviklingen går i retning af, at der de kommende årtier vil ske en tilnærmelse mellem de økologiske og de konventionelle priser. Umiddelbart strider det mod den logik, at et økologisk produkt opfattes som mere værd. Skal prisforskellen forsvinde eller endda vendes om, skal vi kigge ind i en fremtid med nye landbrugsmetoder og med en ny opfattelse af, hvordan landmanden betales for at levere samfundsgoder og betaler for bivirkninger af produktionen. Ligesom varmeveksleren på grøn strøm får tilskud, mens oliefyret beskattes. Adfærden ændres for at tjene fællesskabet.

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Dette forudsætter en ændret opfattelse af landbrugets regulering, det der med et slidt ord hedder et paradigmeskifte. FNs Verdensmål er udtryk for sådan et skifte. Og et af midlerne er ifølge mål nummer 17 partnerskaber. Med partnerskaber skal der tænkes nyt, vi skal nedbrydér, hvor vi har smidt væk både bogstaveligt og i overført forstand. Vi har ikke råd til andet.

Med andre ord så står vi ved en skillevej, hvor vi som økologer ikke alene skal samle omverdenens opfordring til samarbejde op, vi skal i lige så høj grad åbne os og involvere mulige medspillere med den ene begrænsning, at samarbejde tager tid og skal prioriteres. Og vi er allerede godt i gang. To eksempler:

Lige nu er vi tæt på at fremsætte et konkret forslag til at indfase recirkulering af restprodukter og udfase konventionel gødning sammen med L&F’s Økologisektion. Når dette lykkes, skyldes det samarbejde, og skal vi for alvor komme videre, skal

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

nyheder på nettet: www.okologisk.nu

Tryk Skive Folkeblad

Og der er jo ingen grund til at stå stejlt, når man selv står på et solidt fundament. Vi har så uendeligt meget at have vores økologi i. Vi har en tårnhøj troværdighed, og vi har en ualmindelig stærk udviklingsdagsorden. Så trods sten i skoene og mere eller mindre relevante kritikere, så er det så meget mere befordrende at glæde sig over listen over samarbejdspartnere med fælles løsninger.

Ligesom træerne ikke vokser ind i himlen, så gør økologien heller ikke. Menneskets fodaftryk er et nærmest ulideligt problem uden nogen

vilje, er der en vej. Og det er den vej, vi bygger og færdes på i overvejende medvind. En vej der er en del af en demokratisk verden, hvor tilliden til og respekten for fællesskabet og dets mangfoldighed er forudsætningen for at skabe en økologisk fremtid, der fungerer. Derfor er Verdensmål # 17 om partnerskaber og samarbejde måske det vigtigste af dem alle.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER SIDE 4-9

Kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret

I bund og grund er der et stort spring fra den økologiske grundidé til storproduktion i opvarmede drivhuse; men Markhaven på Fyn har taget udfordringen op.

Jordfrugtbarhed - balance i jorden

Grøngødning fodrer grøntsager

Nørbys Grøntsager arbejder målrettet med jordfrugtbarhed.

Målsætningerne presser næringsstofforsyningen

Kan næringsstofforsyningen til økologisk landbrug følge med målsætninger om større vækst i den økologiske produktion?

Økologien skal placeres i det cirkulære samfund

Landbrug & Fødevares Økologisektion og Økologisk Landsforening er på vej med et forslag til en ny model for indkøb af ikke-økologisk kvælstofgødning.

Nye koncepter for rådgivning i økologisk planteavl

Du kan først for alvor bidrage med viden, når du kender din modtagers viden.

CO2 skal i jorden

Kan landbruget gennem øget binding af kulstof i jorden både skabe frugtbar jord og reducere klimaændringerne? Eller skal CO2 helt ned i undergrunden, før det batter? Det strides forskerne om.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 10-13

EU forlænger smutvej for økologer

Landbruget skal være mere klimavenligt

Bæredygtighed var et gennemgående tema, da Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer holdt årsmøde

Sammenhæng mellem økologi og lavere kræftrisiko

Økologerne bør følge i FN’s fodspor Økologerne holde fokus på FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling

Landets økologiske landmænd kan få en vigtig rolle i ambitionen om at Steen Hildebrandt

Ugandas bønder styrket af samarbejde med danske økologer

Flere års økologiarbejde er blevet hædret af FN

MAD & MARKED SIDE 21-25

Der er behov for ny model for afregning af oksekød

Fremtidens gårdbutik

- Kan vi give kunderne en fornemmelse af, at de har fået lidt jord under neglene, at de selv har været med til at grave de økologiske gulerødder op af jorden. Så har vi ramt den rigtige stemning, siger Flemming Birch.

Træk din øko-bøf i kødautomaten

ØL roser fødevareforlig

Dansk dominans i Malmø

Organic Denmark står igen i år i spidsen for den største fællesstand på den svenske økologimesse, Nordic Organic Food Fair i Malmø.

God smag i hjertet af Paris

Mens madsamlingerne kun levede i to år i Danmark, er de stadig populære i oprindelseslandet Frankrig.

Madsamling lukker i Danmark

Gå ikke glip af seneste nyt om økologi

Besøg okologisk.nu – vores nye webmedie, som dagligt giver dig nyheder og aktuel viden om økologiens udvikling

MARK & STALD SIDEX 14-20 + 28

Gyvelborgs gæster får en kokrammer Børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn valfarter hver sommer til det midtjyske landbrug campingvogne og hytter.

En livsstil at åbne gården for turister Silke Lorenzen opfordrer til, at du tager en tur op i helikopteren, før du åbner din gård for turister.

Flere gårde åbner for turisterne Et voksende antal landbrug henter indtægter fra forskellige former for landboturisme.

Nyt fra ICROFS: De gamle frø bliver livet op igen

Forsker: Brænd naturen af Hvordan kan evidensbaseret naturforvaltning anvendes i praksis, og hvilke praktiske erfaringer er der kommet ud af forskellige naturplejeindsatser? Konference om moderne naturforvaltning søgte svar på spørgsmålene.

Fagligt talt: Lav naturtiltag med hænderne i lommen

Naturklummen: Husk din genopdyrkningsret

Jesper Søllingvrå Jensen (tv) og Klaus Søgård er meget begejstrede for årets kompost, som i løbet af november skal ttes fra gårdspladsen og ind i drivhusene.

I bund og grund er der et stort spring fra den økologiske grundidé til storproduktion i opvarmede drivhuse; men Markhaven på Fyn har taget udfordringen op

Kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret

NÆRINGSSTOFFER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Begejstringen lyser langt væk, når Jesper Søllingvrå Jensen og Klaus Søgård - henholdsvis driftsleder og ejer af drivhusgartneriet Markhaven på Fyn - hiver plastikken væk fra kompostbunken, der om ganske og ind i drivhusene, hvor agurke-, chili- og tomatplanter snart har leveret de sidste frugter for i år. I løbet af november ryddes alle husene for planter, derefter rengøres de med miljøvenlige midler, som ikke skader mikrolivet i drivhusjorden, og til sidst lægges et 20 cm tykt lag hjemmelavet kompost i alle drivhusene. Og til marts starter produktionen forfra med nye planter i et sædskifte, der hedder to år med tomater og ét år med agurker.

- I år har vi fået lavet den bedste kompost til dato. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal dyrke i den til næste år, siger Jesper Søllingvrå Jensen. Han stikker spaden i komposten,

Fakta om Markhaven: Coop.

som er sort af humus, der som percolat siver ud af stakken.

Gennem årene har Markhaven perfektioneret sin brug af kompost med det resultat, at alle næringsstoffer til planterne kommer fra kompost og lucernepiller, som hver 4. uge spredes under planterne.

Maratonløb

- Da vi i begyndelsen af 90’erne skiftede vores biodynamiske alsidige gartneri, hvor vi havde 1600 kvm. uopvarmede drivhuse ud med økologisk tomat- og agurkeproduktion, havde vi stor glæde af en konsulent, som kunne lære os at læse planterne, og hvordan vi kunne styre klimaet i væksthusene; men da vi også ønskede at arbejde med kompost og forbedring af jordens frugtbarhed, havde viden, vi kunne bygge på, fortæller Klaus Søgård.

Enkelte konsulenter var dog så gamle, at de kunne huske, hvordan produktionen foregik, inden den konventionelle drivhusproduktion begyndte at dyrke grøntsager i sten-

mede drivhuse, der tilsammen dækker et areal på 3.1 ha.

Der er 28.000 planter pr. ha Komposten i Markhaven består af 70-80 pct. dybstrøelse, 10-15

grødeskæring.

Markhaven har 25 ansatte og ejes af Klaus Søgård og Jytte

uld. En bog fra 1959 kunne også komme med brugbare forslag; men det blev Martin Bechs arbejde med det regenerative landbrug, der for alvor kunne levere viden, der med stor succes er blevet omsat til høje udbyt-

drivhuse, som tilsammen dækker et areal på 3,1 ha nordvest for Odense.

- Den største udfordring er, at det, vi gør, er så ekstremt. Det kan absolut ikke sammenlignes med et frilandsgartneri, for det er et otte måneders maratonløb, hvor vi præsterer en meget stor produktion på et lille areal og på meget kort tid. Vi

skal kunne kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret - og det kræver meget store mængder af kompost, siger Jesper Søllingvrå Jensen.

Lave N-værdier

Når Markhaven sammenligner gartneriets udbytter med kollegaernes udbytter, kan de konstatere, at de matcher udbytterne i den konventionelle drivhusproduktion på agurker og småfrugtede tomater, som der høstes 22-30 kg af pr. kvm. Indtil videre ligger Markhaven med 40 kg pr. kvm. 30 pct. under gennemsnitsudbyttet på de storfrugtede tomater.

- Men vi forventer, at vi allerede fra næste sæson kan øge udbytterne af de storfrugtede tomater. Udfordringen med disse planter er, at hvis man vil øge udbyttet, skal man have planterne til at optage mere vand. Vi har etableret et sprinkleranlæg

vandingsvandet jævnt i bedene, og samtidig oparbejdet en jord, hvor vi kan vande med op til 5,5 l pr. kvm dagligt. Det skulle vi gerne se resultater af i 2019, siger Jesper Søllingvrå Jensen.

Den gode jord er gennem årene blevet opbygget af kompost, lucer-

e røde kompostorm, som ndes i det øverste jordlag, er synlige for det blotte øje.

nepiller og biosa, som tilsættes vandingsvandet. Biosaen sikrer, at der i jorden sker en regenerativ opbygning af mikrolivet i jorden, som fremmer de gode bakterier, og sammen med lucernepillerne kompenserer biosaen for tomatplanternes manglende evne til at frigive sukkerstoffer til jordbakterierne. Samtidig bruger Markhaven alle de biodynamiske præparater i komposten og i drivhusene.

- Vi gør mange forskellige ting, og vores udbytter viser, at det virker. Vi ved ikke, om vi kunne undlade en

løbe risikoen ved at fjerne nogetblandt andet fordi vi er overbeviste om, at det er helheden, der har en afgørende betydning for vores resultater, siger Klaus Søgård.

Hver 14. dag tages der prøver af jorden i drivhusene. Resultaterne af disse prøver viser, at mængden af tilgængeligt kvælstof i Markhavens drivhuse er 25 ppm.

- I en normal tankegang er 200 ppm tilgængeligt kvælstof som udgangspunkt minimum for produktion i opvarmede drivhuse. Det viser, at vi ved at basere vores produktion på en frugtbar jord kan holde høje udbytter, med et langt mindre målt input af kvælstof, end andre drivhusgartnerier, siger Klaus Søgård.

Økologi 2.0

På Markhaven er man ikke i tvivl: Det regenerative landbrug er løsningen på mange af de problemer, som økologiske landmænd er udfordret af på klimaområdet.

- Det regenerative landbrug, hvor der ikke pløjes, og hvor fokus er på at opbygge humus i jorden til gavn for udbytter og jordfrugtbarhed, er Øko-

Jordfrugtbarhed - balance i jorden

Der kommer mere og mere fokus på og interesse for jordens frugtbarhed både i konventionelt og økologisk landbrug

NÆRINGSSTOFFER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- En forbedring af jorden gennem tilførsel af kompost kræver sandsyn-

ser jeg stadig et potentiale her, men der er meget - herunder teknikken - der skal justeres og tilpasses, for at potentialet kan udløses, sagde Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening, ØL, hvor hendes primære arbejdsområde er jordens frugtbarhed.

Ordene faldt i forbindelse med et bedriftsbesøg hos Ole Nørby på Stevns, som Frugt-, bær- og grøntudvalget i ØL havde arrangeret.

De to markforsøg med kompostering, som vi har udført i projektet: Kompost - en central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning, viser, at tilførsel af pilekompost i begge forsøg viste en tendens til højere kerneudbytte (4 hkg/ha) sammenlignet med ingen kompost-tilførsel, men samlet set var

logi Version 2.0. Det kan jo ikke nytte noget, at vi som økologer bruger lige så meget diesel, som de konventionelle landmænd bruger sprøjtegift. Og jeg er overbevist om, at vi kanmænd til at overveje at omlægge deres produktion til økologi, den dag vi kan slå dem på udbyttet. Og har man en frugtbar jord, så kan vi slå den konventionelle produktion. Det arbejder vi hen imod, siger Klaus Søgård, som målrettet forfølger de høje udbytter.

- Det gør vi dels for vores egen skyld, og dels for jordens skyld, siger han.

Gør det simpelt

Både Klaus Søgård og Jesper Søllingvrå Jensen er i dag lettede over, at de har valgt en tilgang til deres produktion, som både er let at lære og let at forstå.

- Alle, der arbejder her, forstår, hvad det er, vi gør. Og vi har gjort os frie af rådgivning, når det gælder gødskning, vanding og jordbearbejdning, hvor vi vælger at følge vores egen strategi. Rådgiverne kunne alligevel ikke bidrage til vores produktion, fordi de kun havde fokus på at tilføre kvælstof, kali og fosfor, siger Klaus Søgård og fortsætter:

- Vi var jo inde i hamsterhjulet, hvor vi jagtede mineraliserede næ-

ger ikke hjalp os ret meget. Der var mange uhensigtsmæssige bivirkninger ved dem: tilstoppet og uens drypvanding, anaerobe tilstande i jorden, dyre i anskaffelse osv. Nu er det meget lettere: Vi arbejder kun med økologisk input, og vi arbejder kun med kompost og lucernepiller.

også afprøvet. Som gennemsnit af de to forsøg var der en statistisk sig-

forhold til pløjning. Der er behov for

Artiklen er skrevet i projektet: Komposten central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden, Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske fond for udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

anbefales i større omfang.

Jordens biologi ved vi kun lidt om Basis for god jordfrugtbarhed er til stede, når der er balance mellem fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden.

- Vi har ret godt styr på de fysiske betingelser, og vi ved, at vi bør undgå strukturskader på jorden. Tilsvarende har vi indgående kendskab til jordkemien, og vi kan måle meget konkret på reaktionstal, fosfortal, kaliumtal etc. Men når det kommer til de biologiske parametre, er vi knap så kloge, sagde Janne Aalborg Nielsen, og fortsatte:

- Vi skal blive meget klogere og bedre til at udnytte det potentiale, der formodentlig ligger her. Den mest udbredte opfattelse inden for jordbruget i dag er, at vi skal gøde planterne, men vi bør også indregne, at vi skal fodre mikroorganismerne i jorden, sagde Janne Aalborg Nielsen. Hun tilføjede:

- Her ligger et potentiale for forbedret planteproduktion.

CA giver økologien udfordringer Janne Aalborg Nielsen fortalte også om GUDP-projektet: CarbonFarm

- bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget, som tager udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, som har vundet

indpas mange steder i verden. Økologisk Landsforening er projektleder på dette projekt, som er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, FRDK, Dalbo A/S, Agrointelli, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Anders Lund, Per Bundgård, Søren Havgaard Christensen og Jacob Justesen.

- I økologien, som den oftest praktiseres i dag, er der rigtig meget jordbearbejdning i kampen mod ukrudtet. Det er en øm tå i økologien, fordi det dels er dårligt for jordens mikroog makrofauna og dels bruger meget brændstof, sagde Janne Aalborg Nielsen. Hun fortsatte: - CA bygger på tre hovedprincipper: Mindst mulig jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent styr på ukrudtet, hovedsageligt rodukrudtet, inden du kaster dig over CA som økolog. I projektet CarbonFarm undersøger og udvikler vi pløjefri systemer - blandt andet til økologien. Det er en stor udfordring at få pløjefri økologi til at fungere i praksis og give rentable udbytter. Men det er målet med projektet.

årigt GUDP-projekt, der startede sidste sommer. I projektet gennemføplanteavlsgårde og to konventionelle gårde.

er taget 26. september i år. I løbet af vinteren vil efterafgrøden udvintre,

Grøngødning fodrer grøntsager

Nørbys Grøntsager arbejder målrettet med jordfrugtbarhed, grøngødning og recirkulering

NÆRINGSSTOFFER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Frugt, - bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening, ØL, inviterede i slutningen af september alle interesserede til bedriftsbesøg hos frilandsgartneriet Nørbys Grøntsager på Stevns. Frilandsgartneriet er på 24 ha, hvor Ole Nørby dyrker op til 50 forskellige afgrøder om året.

I 2017 vandt han ØL’s efterafgrødekonkurrence. Og en del af besøget havde fokus på efterafgrøderne, hvoraf de første var sået 1. august efter hvidløg, og resten i begyndelsen af september med henblik på, at alle marker skal være grønne til vinter.

- Jeg sår blandede efterafgrøder med både græs, korsblomstrede urter og bælgplanter; men i år har tørken været en udfordring, fordi

Artiklen er skrevet i projektet: Demonstration af nye økologiske løsninger 2.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden og Den Europæiske fond for udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

mange af vores efterafgrøder ikke er spiret. I stedet har vi fræset arealet op og sået vintergrønt, fortalte Ole Nørby.

Foretrækker fræseren

Ole Nørby har sine udfordringer med svinemælk og tidsler; men han løser hellere problemet med radrensning i kornet end med ploven.

- Ploven er effektiv men også en belastning, når man arbejder med små parceller. Fræseren er meget lettere at arbejde med, når vi skal lave et såbed. Vi fræser i 12-15 cm dybde, og om der er en sammenhæng, skal jeg ikke kunne sige, men vi har i hvert fald aldrig haft så let

talte Ole Nørby.

Dyrker gødning

Tidligere købte Ole Nørby konventionel gylle til sine kornmarker; men i dag er hans gødningsregnskab gået i 0, for al den næring, grøntsagerne har brug for, dyrker han selv på sine marker. Om foråret sår han grøngødning sammen med kornet, og det efterfølgende forår pudser han

grøngødningen af. Og forud for grøntsagerne vil der altid være grøngødning i gårdens sædskifte. Med 24 ha, hvoraf 3 ha er med grøntsager, går der otte år imellem, at der dyrkes grøntsager på et areal.

- Vi dyrker 50 forskellige grønt-

løg, gulerødder, majs etc. - og faktisk dækker grøngødningen afgrødernes behov for næringsstoffer, fortalte Ole Nørby.

Jorden på Nørbys Grøntsager er kalkholdig JB 5-6-jord, som er place-

Sælger direkte

Afgrøderne fra frilandsgartneriet og æggene fra gårdens 250 høns, som holder rent i gårdens frugtplantage, sælges dels i gårdens egen gårdbutik, som står for 70 pct. af gårdens omsætning, og dels gennem forskellig lokale aftagere - blandt andet en abonnementsordning, hvor kunderne i begyndelsen af året indbetaler et fast beløb, som Nørbys Grøntsager leverer grøntsager for i hele sæsonen.

Bælgplanter, korsblomstrede urter og græs udgør tilsammen efterafgrøden, som Ole Nørby viste frem for bedriftsbesøgets deltagere.

Målsætningerne presser næringsstofforsyningen

Kan næringsstofforsyningen til økologisk landbrug følge med målsætninger om større vækst i den økologiske produktion? Projektet spørgsmålet

NÆRINGSSTOFFER

AF IRENE BRANDT

Næringsstofforsyningen til økologisk landbrug er presset af målsætninger om større selvforsyning med foder, fortsat vækst i afsætningen af økologiske varer, forholdsvis større vækst inden for økologisk planteavl end økologisk husdyrhold og ikke mindst en kommende udfasning af konventionel gylle. Det slog økologikonsulent Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening, ØL, fast på et bedriftsbesøg hos Ole Nørby på Stevns, som Frugt-, bær- og grøntudvalget i ØL havde arrangeret.

Anton Rasmussen er projektleder i projektet: Næringsstofforsyning for fremtidens økologi, som blandt an-stoffer, det økologiske landbrug står og mangler - nu og i fremtiden.

- I dag har kvægbrugene kvælstof nok; men det øvrige økologiske landbrug mangler næringsstoffer. I en rundspørge blandt økologiske planteavlere svarede 42 pct., at de har mindre end 50 kg N pr. ha til rådighed, sagde Anton Rasmussen.

Normalt er der ikke mangel på fosfor på danske jorde, da puljen i landbrugsjorden gennem mange

Anton Rasmussen påpegede at, opretholdelse af fosforforsyningen kan blive udfordret på sigt, hvis der eksempel fra recirkulerede restog affaldsprodukter. Tilsvarende er kaliumforsyningen normalt tilstrækkelig på lerjord, mens kalium potentielt udvaskes på de lette jorde, hvorved der kan opstå mangel.

Under pres - Næringsstofforsyningen presses yderligere af målsætningen om større andel af egen foderproduktion. Og den fortsatte vækst i afsætning af økologiske produkter vil også

omlægges til økologisk produktion, sagde Anton Rasmussen. Han fortsatte:

- I øjeblikket vokser den økologiske planteavl forholdsvis hurtigere

end den økologiske animalske produktion, hvilket er en udfordring, når og hvis den konventionelle gylle udfases fra det økologiske landbrug.

Anton Rasmussen pegede på en række tiltag, som kan imødekomme efterspørgslen på næringsstoffer i det økologiske landbrug:

- Vi bør have større fokus på recirkulering fra by til land af for eksempel organisk dagrenovation. En anden mulighed er at forbedre udnyttelsen af økologisk biomasse fra halm, efterafgrøder og grøngødning, sagde Anton Rasmussen.

Han efterlyste også en bedre udveksling og udnyttelse af næringsstoffer internt i det økologiske landbrug og mellem by og land.

- Sender vi disse næringsstoffer gennem et biogasanlæg, får vi en løsning, der teknisk og kapacitetsmæssigt er optimal til at recirkulere og homogenisere affald, husdyrgødning og plantebiomasse, sagde Anton Rasmussen.

Nationale handlingsplaner

På nationalt niveau har regeringen allerede fokus på de udfordringer, der følger med en ubalanceret vækst

inden for økologisk landbrug.

- Den økologiske vækstplan beskriver mål om øget recirkulering fra by til land som en forudsætning for vækst og bæredygtighed i den økologiske planteavl. Samtidig er der i Folketinget indgået en energiaftale, som sikrer midler til økologisk biogas. Ligesom EU’s ressourcestrategi opstiller kravet om separat indsamling af kildesorteret organisk husholdningsaffald, KOD, i kommunerne inden 2023, sagde Anton Rasmussen.

Fortrinsret om muligt I ØL er der selvfølgelig også stor opmærksomhed på, hvordan det økologiske landbrug i fremtiden skal klare

både at vokse og skaffe tilstrækkeligt med næringsstoffer. - ØL arbejder for, at økologer næringsstoffer. Det kan for eksempel ske ved, at økologerne - hvis det er muligt - får fortrinsret til disse, da der bliver kamp om de recirkulerede næringsstoffern i fremtiden, sagde Anton Rasmussen. Han fortsatte: - Samtidig arbejder ØL for mere anvendelse af rest- og affaldsprodukter, og for at aktørerne i recirkuleringskæden agerer, så næringsstofferne forbliver tilgængelige for økologerne.

Anton Rasmussen mener, at vi bør have større fokus på recirkulering fra by til land af for eksempel organisk dagrenovation. En anden mulighed er at forbedre udnyttelsen af økologisk biomasse fra halm, efterafgrøder og grøngødning.

Formandskaberne for L&F’s Økologisektion og Økologisk Lands-

slag til en ny model for indkøb af ikke-økologisk kvælstofgødning. Modellen er lige nu til diskussion i foreningernes folkevalgte baglande

det kan være et fælles forslag fra foreningerne til ministeriet.

skaffer økologerne bedre adgang

gien placeres i det cirkulære sambrugspolitisk chef i ØL. I forslaget fra formandsskabet til ny model for indkøb af gødning indgår restprodukter derfor ikke i opgørelsen over indkøbt ikke-økologisk kvælstofgødning

- Af samme årsag har det også haft meget høj prioritet for foreningen at få en anbefaling med fra det Økologiske Erhvervsteam om at tilvejebringe bed-

Eluat

Valle fra fremstilling af mælkesyrekultur ved fermentering af organiske råvarer.

Højt organisk indhold og egnet til afgasning.

Indeholder hverken tungmetaller eller miljøfremmede stoffer.

Mængde i dag: ca. 80.000 ton stigende til 140.000 ton.

kg P og 1 kg K pr. ton. Hvilket svarer til 50 kg udnyttet N på 4.500 ha - 8.000 ha.

Fertigro

Restproduktet fra udvinding af lægemidlet Heparin fra mucosa fra svinetarme.

Højt organisk indhold og egnet til afgasning.

og 6 kg S pr. ton.

Mængde i dag 70-100.000 ton. Hvilket svarer til 50 kg udnyttet N på 5.6008.000 ha. Hertil kommer gødningsværdien af det høje svovlindhold.

er affald fra forarbejdning og

modtage restprodukter som gødning. Ud over at det hører med til at gøre

afvikle anvendelsen af ikke-økologisk

Netop denne anbefaling har regeringen taget med i sin vækstplan for økologi. Repræsentanter for erhvervet arbejder derfor nu sammen med embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet på at på anbefalingen.

- I ØL og Økologisektionen er der

opbakning til i foreningernes re-

siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: - I dag har det konventionelle landbrug bedre mulighed for at være en del af det cirkulære

recirkulering af næringsstoffer er et økologisk grundprincip.

Sybille Kyed nævner tre økologerne kan få adgang til inden

- Det er tre helt oplagte restprodukter burde kunne høre ind under de

og som derfor kan anvendes som

norsk havbrugsindustri.

Indholdsstoffer: For at transportere og lagre affaldet neddet. Hertil anvendes typisk

Anvendelse: Fiskeaffald importeres og anvendes i

opblandes med husdyrgødning og anden biomasse inden det udbringes på landbrugsjord

ensilage håndteres efter reglerne i affald til jord bekendtgørelsen. Fiskeaffald

ensilage er tilsat myresyre der ikke er på Økologiforordningens bilag 1.

ensileres for at kunne opbevafølgende anvendes som gødning på økologiske arealer. Ligeledes er myresyre og en række andre organiske syrer tilladt at anvende som konserveringsmiddel i økologisk foder.

kvælstofgødning i det økologiske

Utålmodigheden er stor:

presset på for at skabe et alternativ til den konventionelle husdyrgødning. I 2015 medvir-kede foreningen

redegjorde for behov og muligheder. Nu skal der altså snart handles og

økologisk kvælstofgødning forud-

gøres interessant at vælge disse restprodukter frem for konventionel husdyrgødning.

Forslaget lyder på max 60 kg udnyttet N/ha fra ikke-økologisk kommer fra gødning fra biogasanlæg.

derfor med forslaget kun kunne uhindret benytte restprodukter.

overensstemmelse med økologi-

produkterne fra industrien kan fjerne behovet for konventionel gylle på økologiske marker.

- På længere sigt kan vi måske også komme til at bruge slam fra rensningsanlæggene på økologiske marker. Slammet er en vigtig fos-

ikke ved med at være adgang til at minebryde nyt fosfor. I dag pifter rensningsanlæggene af hensyn til vandmiljøet kvælstoffet i slammet af. Kan vi få dem til at ændre denne

Forskningsrapporter fra spildevandsslam sammenlignet med gylle indeholder markant mindre mængder tungmetaller som zink og

ikke er sundhedsrisici forbundet med at bruge spildevandsslammet

altså også allerede i dag er tilladt på konventionelle marker.

krav og kriterier der evenyuelt skal

Da reglerne for anvendelse af ikke-økologisk gylle på økologiske

af konventionel gylle steg i den økologiske produktion.

- Hvis der er opbakning til økologisk husdyrgødning der må

sektionen.

supplerer:

reagere på denne del.

Både Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Lands-

- Og det er vigtigt at have som

drift. Ligesom modellen også gerne skal gøre det mere interessant for økologerne at efterspørge restprodukter fremfor ikke-økologisk

indeholder et godt alternativ til landmænd i husdyrfattige egne

skinnerne ud til en gradvis afvikling af den ikke-økologiske hustil restprodukter bliver bedre.

Anerkendt og kompetencegivende uddannelse!

Nye koncepter for inkluderende rådgivning i økologisk planteavl

Du kan først for alvor bidrage med viden, når du kender din modtagers viden. Netop implementering i praksis og effektivisering af faglig kommunikation

workshop om næringsstoffer i økologisk planteavl,

RÅDGIVNING AF HELENE ULLER-KRISTENSEN

På trods af stor viden om optimering af dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion, er udbytterne i praksis ofte langt under potentialet. De væsentligste forklaringer er, at næringsstoffernes tilgængelighed ikke er ordentligt afstemt med planternes behov på grund af manglende fokus på enkeltnæringsstoffernes betydning eller en ringe synkronisering med afgrødernes behov, desuden mangler mange brug tilstrækkelige næringsstofkilder; endelig er der den forklaring, at den allerede eksisterende viden ikke er tilstrækkeligt implementeret i praksis.

10. oktober inviterede Organic RDD-projektet NutHy landmænd og konsulenter til en workshop på Foulum, Aarhus Universitet, AU, om, hvordan udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion kan øges via en målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyning og effektiv implementering i praksis. NutHy søger at give nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses modtagernes behov. Her tænkes på interaktioner mellem landmænd, rådgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og feedback til rådgivere og forskere.

Redskab optimerer planteavl

Dagen blev indledt med at gøre brug af et billedværktøj, udviklet af Organic RDD-projektet HighCrop af SEGES-Økologi i samarbejde med forskere ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Til arrangementet var en række landmænd og rådgivere inviteret til at arbejde med billedværktøjet, som er udviklet for at gøre det nemmere og mere inspirerende at gå tæt på detaljerne i den økologiske planteproduktion. Ti landmand/rådgiverpar havde på forhånd anvendt billedværktøjet til at afdække de steder, hvor der er mulighed for at optimere forskellige aspekter af den enkelte bedrift. Under første del af mødet gik forskerne

fra NutHy-projektet rundt til hvert landmand/rådgiverpar, hvor landmanden opsummerede sine mål, udfordringer og planer om forbedringer med udgangspunkt i billederne. Ifølge chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening er billedværktøjet en effektiv måde at synliggøre og italesætte landmandens prioriteringer, og på workshoppen blev værktøjet brugt for at skabe bedre sparring mellem landmand, rådgiver og forsker.

Forskerne brugte inputtet fra landmænd som ekstra inspiration til deres præsentationer i den efterfølgende del af programmet.

- Det var meget inspirerende og brugbart at høre om overvejelserne på de enkelte bedrifter - det er så utrolig vigtigt for forskerne at forstå landmændenes virkelighed og prioritering, og tage højde for det i både forsøg og kommunikation, sagde Jørgen Eriksen, professor ved Institut for Agroøkologi, AU, om udbyttet fra workshoppen.

De deltagende landmænd og rådgivere konkluderede, at billedværktøjet kan være særligt effektivt ved opstart af nye samarbejder mellem rådgiver og landmand; hvis landmanden ønsker at lave større ændringer og gå nye veje med sin bedrift; og sidst men ikke mindst kan det med fordel anvendes ved generationsskifter på bedrifterne som et værktøj

til at diskutere værdisættet for den fremtidige produktion.

Flere tilgængelige næringsstoffer På workshoppen satte forskere fra NutHy-projektet fokus på jordens frugtbarhed, spildevandsslam, efterafgrøder og biogas. Professor Jørgen E. Olesen, AU, slog fast, at jordkvaliteten kan forbedres ved at tilføre organisk stof, hvilket kan forbedre jordstrukturen og skabe en sund og levende jord, og han konkluderede, at græsmarker og efterafgrøder kan være med til at opbygge kulstof. Seniorforsker Peter Sørensen, AU, og postdoc Veronica Hansen, Københavns Universitet, KU, berettede med udgangspunkt i markforsøg, hvordan stærke efterafgrøder er helt centrale for recirkuleringen, og derfor arbejder projektet med koncepter, som forbedrer timing af næringsstoffrigivelsen. Der er fokus på tidspunkt for nedmuldning og bioforgasning af høstet efterafgrøde. Forsøg med høst og ensilering af rødkløver undersået i vårbyg har vist, at der især ved høst med høj stub af kornet er potentiale for bedre økonomi ved høst af efterafgrøde.

NutHy arbejder desuden med at -

kilder med udgangspunkt i egnede restprodukter med både mængde-

mæssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges væsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning. Derfor er det blandt andet relevant at se på, hvor vi er på vej hen med biogas i økologien, og hvorvidt det kan sikre en bedre næringsstofforsyning.

Seniorforsker Henrik B. Møller, AU, beskrev, hvordan biogasanlæg kan

landbrug, dels fordi processen øger tilgængeligheden og dels på grund af mulighederne for at udnytte restprodukter, som kan udbringes sammen med det afgassede materiale.

En omdiskuteret måde at tilføre næringsstoffer til markerne er tilførsel af spildevandsslam. Lektor Jakob Magid, KU, har som en del af Arbejdsgruppen for Cirkulær Bioøkonomi været med til at vurdere risici forbundet med medicinrester, hormoner, tungmetaller, resistens og organiske forureninger ved brugen af spildevandsslam. Vurderingen peger blandt andet på, at medicinrester i spildevandsslammet ikke er et problem, og undersøgelser viser, at niveauet af multiresistente smitstoffer falder efter tre uger i jorden. På nuværende tidspunkt er det ifølge EU-lovgivningen ikke tilladt at anvende spildevandsslam på økologiske

landbrug. Landmænd og rådgivere pointerede, at brug af spildevandsslam kan skabe lugtgener, og derfor ses det som essentielt at tørre slammet, hvilket gør det muligt at producere et pulver, som ikke lugter. Som afslutning på diskussionen blev det slået fast, at der vil komme et behov for øget information til befolkningen for at skabe en positiv fortælling om spildevandsslam som en næringsstofressource.

Helene Uller-Kristensen er kommunikationsmedarbejder i ICROFS.

NutHy er en del af Organic RDD 3- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

NutHY-projektet kører frem til 2020, og både landmænd, rådgivere og forskere arbejder videre med at øge udbytterne ved hjælp af bedre næringsstofforsyning og nye rådgivningskoncepter.

Billedværktøjet kan afdække de steder, hvor der er mulighed for at optimere forskellige aspekter af den enkelte bedrift. Foto: Helene UllerKristensen.

CO2 skal i jorden

Kan landbruget gennem øget binding af kulstof i jorden både skabe frugtbar jord og reducere klimaændringerne?

Eller skal CO2 helt ned i undergrunden, før det batter? Det strides forskerne om

NÆRINGSSTOFFER

AF IRENE BRANDT

- De teknologiske landvindinger i landbruget tærer på kulstofopbygningen i jorden, hvilket gør mig bekymret for, om den jord, vi har dyrket siden stenalderen, også er dyrkbar i næste generation, sagde Tommy Dalsgaard fra Institut for Agrobiologi ved Aarhus Universitet, da der var workshop om kulstofbindingen på kvægbrug i Foulum 1. oktober.

Han mener dog, at det er muligt at vende udviklingen, så danske landmænd igen begynder at opbygge kulstof i landbrugsjorden. Det vender vi tilbage til.

Tommy Dalsgaard står sammen med Frank Oudshoorn fra Seges bag projektet: Måling og forbedring af bæredygtig dansk mælkeproduktion med fokus på klima. Og det var dette projekt, workshoppen tog udgangspunkt i. - Kulstofbindingen har udover at have effekt på klimaet også effekter på andre jordbundsparametre. I 2015 blev der i forbindelse med COP21 taget initiativ til 4 per 1000-initiativet for at gøre det synligt, hvor meget jordens kulstof betyder for både verdens fødevareforsyning og klima, sagde Tommy Dalsgaard. Han fortsatte:

- 4 per 1000-initiativet handler om, at forskning viser, at en årlig stigning med 0,4 pct. kulstofbinding i jorden ville kunne stoppe den årlige stigning af CO2 i atmosfæren, som kommer fra mennesker, og dermed bidrage til at forhindre de truende klimaforandringer.

Uenige forskere

Jørgen E. Olesen er ansat ved samme institut som Tommy Dalgaard; men de to forskere er ikke enige om, at 0,4 pct. kulstofbinding om året i jorden kan opveje de menneskeskabte CO2-udledninger.

- Jordens kulstof øges primært gennem højere input af organisk stof. Dette konkurrerer med anden efterspørgsel efter biomasse, for normalt vil vi gerne høste, spise og brænde biomasse. Samtidig er vi udfordret af, at højere temperaturer øger nedbrydningen af kulstof i jorden. En stigning på 1 grad kan

med en mængde CO2, der svarer til

15 pct. af de globale udledninger fra fossil energi. Og min samlede vurdering er, at det sandsynligvis vil være en udfordring blot at fastholde sagde Jørgen E. Olesen.

CO2 skal helt ned i undergrunden Hvis ikke binding af kulstof i jorden er løsningen, hvad skal der så ske i landbruget, hvis klimamålene skal opfyldes? Det havde Jørgen E. Olesen et bud på:

- Vi kan kun nå 2 graders-målet med fjernelse af kulstof fra atmosfæren. Det kan ske ved at opsamle CO2 fra kraftværker og opmagasinere denne i undergrunden suppleret med lagring i vegetationen, ændret fødevareforbrug og ændret brug af landområderne. Spørgsmålet er, om der overhovedet er vilje til at opfylde målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 1½ - 2 grader. Det er i hvert fald en stor omlægning, der skal til på en skala, der er ufattelig, sagde Jørgen E. Olesen.

Han pegede på de muligheder, landbruget har for at binde kulstof i jorden:

- I stedet for at afbrænde halm, skal planterester tilbage i jorden. Det kan ske enten ved nedmuldning, via husdyrgødning eller som biogas - effekten er stort set den samme ved alle tre metoder. Derudover

hold; men i praksis er potentialet for meget begrænset - med mindre arealet med græs kan øges betragteligt, hvilket formentligt også vil reducere emissionen af lattergas, sagde Jørgen E. Olesen. Han fortsatte:

- Klimaudfordringen kan kun løses, hvis alle virkemidler og omlægninger tages i brug. Øget kulet afgørende bidrag til løsningen. Flere græsarealer er værd at tage med - ikke mindst fordi det er et af de steder, hvor det er muligt at skabe synergi til for eksempel kvælstofudvaskningen, for der er en tæt sammenhæng mellem udledning af CO2 og udvaskning af kvælstof: Og vi vil gerne reducere begge dele. Men i de eksisterende landbrugssystemer kan det slet ikke bidrage nok. Dyrkningen af de 50.000 ha lavbundsjorde i Danmark skal også ophøre, samtidig skal landbrugsarealet reduceres yderligere, så der bliver plads til mere skovrejsning, og endelig skal udviklingen af klimaneutrale energikilder kombineres med opsamling af CO2 fra kraftværker, som derefter opmagasineres i undergrunden.

Drop dyreholdet

En deltager på workshoppen ville gerne vide, hvor meget der efter Jørgen E. Olesens mening egentlig skal

til, hvis fødevareproduktionen skal være CO2-neutral.

- Det allerstørste potentiale er at lave kød og mælk i laboratorier, så vi slet ikke behøver at holde dyr, svarede Jørgen E. Olesen.

Reduktion på bedriftsniveau Mens de første oplægsholdere holdt sig til overordnede landsdækkende og globale initiativer, var det langt mere bedriftsnære aktiviteter, der blev bragt i spil af Økologisk Landsforenings klima- og økologikonsulent, Mette Kronborg:

- Vi melder os klart under den fane, der handler om, at kulstofbinding i markerne er et klimahandlingsmiddel, sagde Mette Kronborg, som står i spidsen for et projekt, der hjælper mælkeproducenterne til at se mulighederne for klimatiltag på egen bedrift.

- Vi har fokus på at få landmanden til at reducere klimabelastningen på bedriftsniveau. Landmandens handlinger skal være baseret på viden. Derfor er det vores ypperste opgave at få forskernes viden ud til den enkelte landmand, sagde Mette Kronborg. Når hun besøger landmændene, gennemgår hun alle de potentialer, gården har for at reducere klimabelastningen.

- Vi kigger derfor ikke kun på mulighederne for kulstofbinding i jorden; men det har en høj prioritet - blandt andet fordi det er så oplagt i det økologiske landbrug, sagde Mette Kronborg. Hun fortsatte:

- Vi tør også gå ad de veje, hvor der endnu ikke ligger videnskabelig dokumentation for virkningen. For eksempel anbefaler vi, at landmanden afgræsser sine marker holistisk,

Er køer, der afgræsser store arealer, en del af løsningen eller problemet, når landbruget skal nde løsninger på erhvervets klimabelastning I dag står landbruget for 25 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Alle er enige om, at det er for meget, men ikke om løsningen. Det fremgik at en workshop i Foulum 1. oktober.

fordi der er sandsynlighed for, at det virker.

Klimakrav til økologien Økologisk Landsforening slår i sin klimapolitik til lyd for dyrkningssystemer og sædskifter, der indrettes, så planterne - græs, efterafgrøder, træer og buske trækker kulstof ud fra atmosfæren og lagrer det i jorden. Samtidig arbejder foreningen for en

klimagaranti i det danske og europæiske økologiske regelsæt i form af et kulstofbindingskrav i sædskiftet. - I dag er der ikke et incitament for landmanden til at gøre noget for klimaet. EU’s landbrugsstøtte kan derfor med fordel ændres fra den passive støtte, den er i dag, til aktiv støtte, der gives til de landbrug, der reducerer klimaaftrykket på deres gård, sagde Mette Kronborg.

ORGANISK

GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG

Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø.

Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen.

Øgro fås i følgende varianter:

• Øgro 10-3-1

• Øgro 9-3-4+2S

• Øgro 9-3-4+2S Granulat

• Øgro N15

• Øgro 6-3-12+7S

EU forlænger smutvej for økologer

EU-Kommissionen har forlænget økologers mulighed for at bruge ikke-økologisk foder og ikke-økologiske kyllinger. Det er der utilfredshed med fra dansk hold

år vil det fortsat være muligt for

lægning. Også muligheden for at proteinfoder er blevet forlænget

teen for Økologisk Produktion. over den fortsatte dispensation.

tion siden 2003. Og det med stor er dispensationen ærgerlig og

Larsen, der er sektorchef i Dandk.

Danske NGO’er er imod

Sidste år argumenterede både Økologisk Landsforening og imod, da det skulle besluttes, om undtagelsen dengang skulle for-

syningsmæssig begrundelse for de to forslag, og alle erfaringer viser, at udsættelse alene udskyder problemet. Tiden bliver ikke brugt på at skabe bedre mulig-

Økologisk Landsforening, mens for, at dispensationerne gav en fordel for andre EU-lande og dermed er konkurrenceforvridende.

produktion, har svinebranchen

der.

de gælder EU-undtagelsen frem til udgangen af 2020, hvorefter præcisere fælles produktionsregler.

også frem til udgangen af 2020,avisen.dk vil blive begrænset og i 2025 blive afskaffet.

hhk@okologi.dk

Formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, lagde i sin årsberetning vægt på bæredygtighed og klima. Han blev i øvrigt genvalgt til formandsposten. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Årsmøde i L&F: ”Landbruget skal være mere klimavenligt, end det er i dag”

Bæredygtighed var et gennemgående tema, da Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer holdt årsmøde

ÅRSMØDE

Økologien kan hjælpe verdenssam-

densmål om blandt andet rent vand og sanitet, liv på landet, en klimaindsats og sundhed og trivsel.

Det var et af budskaberne, da -

Landbrugsskole.

Her var bæredygtighed et gennemgående tema i årsberetningen

der talte, mens skærmene på hvermål.

- Vi har sagt bæredygtighed, jeg ved ikke hvor mange gange i dag.

Det skal vi blive ved med. Og det var en god opfordring, du kom med om -

forinden havde opfordret sine kolleger til at få sat skub i udviklingen

cirkuleringen af næringsstoffer.

Udfasning fyldte meget og brugen af konventionel gylle var

dygtighed i relation til klimaet og -

vigtigt, at man kan forsyne sig selv,

sin beretning, at bestyrelsen i år har samarbejdet med Økologisk Landsforening om et fælles forslag til nye tilgange til brug af næringsstoffer.

og dermed sænke behovet for ikke-

Modellen bygger desuden på

sædskifte på gården.

- Jeg håber, at der vil være opbakning til forslaget, da det vil bidrage til udfasning af konventionel husdyr-

mere gang i biogasproduktionen, ogger. Vi kan få lavet energi af vores egne næringsstoffer, og så tilbydes gennem biogasanlæggene, sagde

Skal kæmpe for klimaetre, varme sommer og regeringens nye klimaplan, der har fået kritik af blandt andet tænketanken Concito for klimaforskningsinstituttet The landbruget slippe for let.

- Vi skal være omstillingsparate -

stilling. Det handler for eksempel om, at vi skal blive bedre til at binde kulstof i jorden med klimavenlige sædskifter og jordbearbejdningsmetoder, og vi skal rode så lidt i jor-

Ny bestyrelse

blev den nye bestyrelse for Økologisektionen valgt. Den kom til at se således ud:

Formand:

Næstformand: Thomas Helle

Bestyrelsesmedlemmer: Ole Olsen

Tobias Hausted

Suppleant:

den som muligt. Vi skal også overveje, om vi skal tage nogle af vores lavbundsjorde ud af drift, sagde formanden, der lidt efter konstaterede: - Landbruget skal være mere klimavenligt, end det er i dag.

Der er fundet en sammenhæng mellem indtag af økologiske fødevarer og en lavere forekomst af visse kræfttyper

FORSKNING

forekomst af non-Hodgkin lymfom og brystkræft efter overgangsalderen. Det nye studie er baseret på op-

oplyse deres indkomst, motions- og solvaner. De blev herefter inddelt ibrystkræft efter overgangsalderen.

Ingen forklaring på årsagen Studiet påviser dog ingen årsagsDragsted, professor ved Sektion forlogien, som har modvirket kræften.

vere kræftrisiko hos personer, der er mere sundhedsbevidste og har tiden og overskuddet til det, skriver han i en mail til Økologisk Landbrug. Han mener, at studiet havde været stærkere, hvis man havde måltne, men at selv det ikke havde væretsammenhæng.

Hvis økologien skal fastholde og udbygge sin position som dentidens bæredygtige fødevareproduktion, skal økologerne holdemål for en bæredygtig udvikling

BÆREDYGTIGHED

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

For tre år siden blev FN’s 193 medlemslande enige om en ny verdensomspændende plan for bæredygtig udvikling. På den måde satte organisationen dagsordenen for, hvilke forandringer verdens lande i særlig grad skal fokusere på i de næste 15 år.

levante områder sammenfaldende med økologiens kurs, men økologerne bør være sig meget bevidste om verdensmålene og arbejde aktivt med deres dagsorden, mener Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

- Vi har et marked med en stigende bevidsthed om bæredygtighed, og når der nu er skabt en global konsensus om, at vi skal i en mere bæredygtig retning, er vi nødt til at følge med, siger Sybille Kyed.

Med afsæt i FN-målene er det efter hendes vurdering på tide at kigge økologien efter i sømmene for at sikre, at økologien udvikler sig i den rigtige retning. Hun erkender i den forbindelse, at det er en udfordring, at økologien bliver styret af EU-regler, hvor det er laveste fællesnævner, som bestemmer, hvad der er økologi.

Landets økologiske landmænd kan få en vigtig rolle i ambitionen om at

verdensmål for bæredygtig udvikling, mener Steen Hildebrandt

BÆREDYGTIGHED

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Økologisk landbrug er ikke en genvej til at opfylde alle de 17 verdensmål, som FN lancerede for tre år siden for at skabe en verden i bedre balance. Men ifølge Steen Hildebrandt, sam-

- Det sætter ambitionerne på et vist niveau, som er lavere, end det burde være, hvis vi virkelig skal skabe plads og mulighed for at komme videre, siger Sybille Kyed.

FN’s verdensomspændende plan er udtrykt i 17 mål og 169 delmål, som skal gælde alle verdens lande.

Ifølge Sybille Kyed er det formentlig mest nærliggende for de ansatte i de professionelle køkkener at forholde sig til mål 12, ’Forsvarligt forbrug og produktion’, men på det mere overordnede plan opfordrer hun hele den økologiske branche til at kigge på FN-målene og forsøge at opfylde alle dem, der er relevant for et fødevaresystem – også de, der handler om klima og sociale forhold.

Det var et af hovedbudskaberne

fundsrevser og forfatter til bogen ’Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv’, kan økologerne være med til at skubbe udviklingen i den rigtige ret-

Som oplægsholder på en temadag under Økologisk Landsforenings Økologiskole for ansatte i foodservicebranchen citerede han den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, som var en af de største drivkræfter bag udviklingen af FN’s bæredygtighedsmål: ’Hvis der skal være en fremtid. Skal den være bæredygtig’.

Steen Hildebrandt og formentlig

i det udsagn.

- Det siger næsten sig selv. Vi

Brandbygegaard var rammen for en temadag under Økologisk Landsforenings økologiskole, hvor Sybille Kyed præsenterede FN’s 17 bæredygtighedsmål i en pyramide. Hun forklarede tilhørerne fra landets professionelle køkkener, at at EU-reglerne for økologien sammen med de danske brancheaftaler allerde tapper ind i mange af FN-målene, men for at komme helt i top er det nødvendigt at supplere reglerne med det såkaldte økoløft.

fra Sybille Kyed, da hun var oplægsholder på Økologiskolen, som havde trukket 30 repræsentanter fra foodservicebranchen til Brandbygegaard, der dannede rammen om et seminar om økologien og FN’s 17 verdensmål.

Økologien bliver udfordret

- Vi står med forbrugere, som er kritiske og stiller nye krav, og økologien bliver hele tiden udfordret af nye initiativer, som forbrugerne skal forholde sig til, siger Sybille Kyed og henviser til den voksende skov af dyrevelfærds-, klima- og naturmærker.

De fokuserer typisk kun på enkelte afgrænsede områder, mens økologien er et mere helhedsorienteret koncept, som kan have vanskeligt ved at levere på samme høje niveau på alle parametre.

- De nye mærker spiller typisk

på følelserne, så forbrugerne bliver tvunget til hele tiden at tage stilling til, hvad der er vigtigst for dem.

Den udfordring er økologerne nødt til at tage alvorligt, og Sybille Kyed mener, at de står stærkt, da af FN’s bæredygtighedsmål.

- For økologien er det helhedssynet, der tæller. Vi har fat i et koncept, som efter vores vurdering har den rigtige tilgang, hvis vi vil arbejde for, at økologien kan stå stærkere i fremtiden, men det er vigtigt, at økologien gør noget, og at vi ikke bare læner os tilbage og er selvtilfredse med, hvor vi er i dag, siger Sybille Kyed.

Vi skal revitalisere målene Hun oplever, at økologiens succes har trængt de oprindelige visioner lidt i baggrunden.

kan ikke i det lange løb leve videre på kloden, hvis vi fortsætter med at ødelægge den, siger han.

Vi skal ikke redde hele verden

Steen Hildebrandt oplever alt for ofte politikere, som gemmer sig bag en ’Danmark kan jo ikke redde hele verden-retorik’.

- Der er heller ingen, der siger, at vi skal redde hele verden, men vi kan gøre vores del.

Steen Hildebrandt betegner opfyldelsen af verdensmålene som et globalt, solidarisk projekt og betegner ’ikke-bæredygtig adfærd’ som taberadfærd.

geologerne kalder menneskets tidsalder. Gennem de seneste år har vi

- Det er reduceret til, at alt er godt, så længe økologerne kan leve op til reglerne, så de kan få Ø-mærket. Hvis ikke vi skal blive overhalet af andre koncepter, er vi nødt til at revitalisere vores mål, siger hun og henviser til økologiløftet som et ideelt værktøj, der gør det muligt at bygge nye krav oven på minimumsreglerne.

Hun sammenligner den nuværende situation med økologiens introduktion på det danske marked.

Da økologien etablerede sig på markedet, skete det ikke, fordi markedet efterspurgte det, men fordi der var nogle fremsynede mennesker, som valgte at handler ud fra et behov, de havde set.

Sybille Kyed tror, at det samme kan ske for økologiløftet, som bygger på seks bæredygtighedsmål.

Lav klimapåvirkning

Rig natur

Godt dyreliv

Nulspild og lokale ressourcer Liv på landet

Socialt ansvar

påvirket kloden negativt, og det er derfor, at økologi og bæredygtighed er blevet helt centrale begreber.

Klimaet haster mest

Da FN efter et længere forarbejde kunne præsentere sine 17 verdensmål, var det efter hans vurdering et af organisationens vigtigste initiativer, siden den blev grundlagt i 1945, og han peger på, at økologien kan en klode i bedre balance.

Han er i den forbindelse enig med den tidligere formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft,

’Alle FN’s 17 verdensmål er lige vigtige, men det haster mest med at gøre noget ved klimaet.’

Ugandas øko-bønder styrket af samarbejde med danske økologer

Økologi og nye samarbejdsformer i ’Farmer Family Learning Groups’ har givet tusindvis af ugandiske små-bønder bedre indtjening og højere livskvalitet gennem ti års samarbejde med Økologisk Landsforening

UDVIKLING

TEKST OG FOTO: ULLA SKOVSBØL

Kvinder i spraglede sharonger balancerer behændigt med store plastikbaljer fulde af økologiske kaffebønner. De bærer dem fra tørrehal til sorteringshal – balje efter balje. Fra de var små piger har de transporteret stort set alting på denne måde, men indtil for nylig tømte de bare deres kaffebønnebaljer på store presenninger i græsset derhjemme, så bønnerne kunne ligge og tørre i solen.

Sådan er det ikke mere. Deres kooperativ Nyakabingo Farmers United i Ugandas vestligste provins Rwenzori har investeret i overdækkede haller af mursten, så kaffen kan tørre, selv om der kommer et uventet regnskyl. Kaffebønnerne plukker de stadig hjemme på deres egne buske, men tørring, forarbejdningen og afsætningen er blevet et fælles anliggende.

Nyakabingo Farmers United er en af de kooperative afsætningsvirksomheder, som Økologisk Landsforeningen har hjulpet i gang gennem sit snart tiårige engagement i Uganda. I begyndelsen var der først og fremmest tale om hjælp til at forbedre den økologiske dyrkning og det lokale samarbejde mellem småhar afsætningen været i fokus. Det har ført til etablering af 20 andelsvirksomheder som Nyakabingo-kooperativet.

FFLG’erne gør en forskellen

- Den vigtigste forandring for os ligger ikke i selve måden at dyrke kaffe på, siger Charles Kahitison, som er kaffeproducent og Nyakabingo-kooperativets daglige leder.

- Det vigtigste er, at vi nu arbejder sammen og hjælper hinanden i det, vi kalder FFLG’er, Farmer Family Learning Groups. Alle medlemmer i en gruppe kommer én gang om ugen hjem til en af de andre familier og hjælper med arbejdet. Det er folk selv, som bestemmer, hvad der er brug for at få lavet, men vi er sammen om at løse opgaverne. Vi får udrettet en masse på denne måde, og det er virkelig en arbejdsmetode, vi er glade for, forklarer han.

- Vi lærer af hinanden, og det har gjort os alle sammen dygtigere. Vores udbytter er steget, og det er vores indtægter også. Før høstede jeg selv 150 kg kaffe pr. acre. Nu høster jeg 350 kg og kan betale for en god skole til mine børn, siger Charles Kahitison.

Kaffekooperativet Nyakabingo går så godt, at der i 2017 ikke kun

var god betaling til medlemmerne, men også et pænt overskud til investering i forbedring af bygninger, maskiner og udstyr. Det nye samarbejde i lokalsamfundet har desuden ført mange andre fælles initiativer med sig. Det er bl.a. en lokal låne-sparekasse, en systue for unge mødre og et værksted, hvor unge mænd kan lære snedkeri.

Kooperativ fremgang Økologisk Landsforenings projektsamarbejde om økologi og nye samarbejdsformer i Rwenzori har haft stor betydning ikke kun for kaffedyrkerne i Nyakabingo, men også for tusindvis af andre småbønder, som enten har været med i projekterne eller er blevet inspireret af dem. De bedre afgrøder og højere indtjening.

I Nyakabingo-kooperativet er kaffens kvalitet nu så god, at en del af den kan eksporteres og havner på hylderne i danske Coop-butikker – noget der forekom helt urealistisk for ti år siden.

- Jeg kan huske første gang, vi besøgte Nyakabingo. Vi gik ad en smal sti det sidste lange stykke op ad bjerget, hvor kooperativet nu har fået kommunen til at anlægge en rigtig vej. Dengang var der bare én FFLG deroppe. Nu er der tyve grupper af småbønder, som samarbejder og hjælper hinanden, og kooperativet har 560 medlemmer, fortæller Inge Lis Dissing.

Inge Lis Dissing har sammen med sin mand, Aage Dissing, og landbrugsforsker Mette Vaarst arbejdet for Økologisk Landsforenings projekter i Uganda siden 2009 og hjulpet fattige småbønder med at forbedre deres økologiske dyrkning og støttet dem i at udvikle FFLG-samarbejdet.

- Men i virkeligheden kan vi jo ikke lære dem at dyrke kaffe eller alle mulige andre afgrøder. De har selv megen viden, og vores opgave er at understøtte dem i at udfolde og bruge den, siger Inge Lis Dissing.

- Vi har holdt økologikurser for FFLG’ernes tovholdere og diskuterer gerne økologiske dyrkningsteknikker, når vi er ude på besøg, men det er først og fremmest selve organiseringen i Farmer Family Learning

Groups, vi har hjulpet dem med. Det er dét, som er selve krumtappen i forandringsprocesserne, siger hun.

Økologi øger udbyttet

Økologi har været et nemt valg for kaffebønderne i Nyakabingo - som

ugandiske øko-bønder - for omlægningen betyder typisk både lavere udgifter og højere udbytter. Landmænd i Uganda har i forvejen sjældent råd til kunstgødning og pesticider, og ingen af delene er til megen nytte i de traditionelle dyrkningssystemer, som er skovlandbrug i mindst tre lag.

- Trelagsdyrkningen kan give meget imponerende udbytter i et land som Uganda. Forsøg viser, at de ikke bliver større med kunstgødning, og desuden er det stort set umuligt at bruge pesticider i sådan et system, forklarer Aage Dissing.

De økologiske landmænd sparer med andre ord penge på indkøb, og alternativet til kunstgødning - kompost, bælgplanter og et alsidigt sædskifte - er både billigere og bedre for jordens struktur og mikroliv.

Småbønderne i Nyakabingo-kooperativet er også begyndt at dyrke

eksempel at plante høje træer og bønner i kaffebeplantningerne og elefantgræs udenom. På denne måmultifunktionelt dyrkningssystem.

De høje træer giver skygge og læ, brændsel og tømmer og frø til nye planter. Træernes dybe rødder henter desuden fosfor op fra dybere jordlag, som kaffebuskene ikke kan nå. Bønnerne mellem buskene leverer proteinholdige måltider til familien og kvælstof til afgrøderne, og elefantgræsset bliver høstet og brugt som jorddække, der beskytter jorden mod udtørring og erosion.

Stolthed ved at være bønder I Nyakabingo som i alle de andre andelsfælleskaber, Økologisk Landsforening samarbejder med, bruger småbønderne i vid udstrækning den viden og dyrkningserfaring, de allerede har. Der er en del landsby-boere, som enten har uddannelse eller har deltaget i landbrugs- og økologikurser, og gennem de nye samarbejdsstrukturer bliver deres viden fælleseje.

- Småbønderne har oplevet, at de kan udrette store ting med deres egen viden og erfaring, når bare de samarbejder. Det har givet dem en ny stolthed ved at være bønder. De oplever, at de kan noget, og sammen kan de endnu mere - det, der er den virkeligt store forandring, siger Inge Lis Dissing.

Ulla Skovsbøl er freelance journalist.

Samarbejde

er succes i både

Danmark og Uganda

Frivillighed, ligeværdighed, involvering og ejerskab var nøglen til succes både for Thises Mejeris staldskoler først i 2000-tallet og for Farmer Family Learning Groups i Uganda

UDVIKLING

TEKST OG FOTO: ULLA SKOVSBØL

Thise Mejeris leverandører havde først i 2000-tallet stor succes med at reducere forbruget af antibiotika. De oprettede staldskoler, hvor de var

forbruget til deres køer.

Økologiske småbønder i Ugandas Rwenzori-provins har med en lignende samarbejdsform i såkaldte Farmer Family Learning Groups, FFLG, opnået markant højere udbytter, bedre afgrødekvalitet, større diversitet på bedrifterne og højere indtjening og fødevaresikkerhed.

Hemmeligheden bag begge dele er en særlig samarbejdsform, som er udviklet parallelt i Uganda og Danmark med dyrlæge og seniorforsker ved Aarhus Universitet i Foulum Mette Vaarst som primus motor. Hun var inspireret af de såkaldte Farmer Field Schools, som hun oplevede første gang i Uganda i 2003, men staldskole- og FFLG-modellen adskiller sig på vigtige punkter:

- Styrken ved denne her metode er, at den bringer eksisterende viden i spil, og at gruppens medlemmer hjælper hinanden med at implementere den, men på den enkelte landmands præmisser, siger Mette Vaarst. Hun fortsætter:

- Det er essentielt, at den enkelte selv sætter sin egen dagsorden, for

du kommer ikke til at gøre noget ved dine problemer, hvis det ikke er dig bedt om råd til at løse dem. Det skal også være dig, der drager konklusionerne og bestemmer, hvordan du vil bruge dem. Ellers virker det ikke.

Den enkeltes dagsorden

Thiseleverandørernes staldskoler blev startet i 2004, og kom til at fungere særdeles godt.

- Fælles mål og ejerskab over processerne er afgørende. Det viste sig at være styrken i staldskolerne, og da vi forstod dette, tog vi modellen med tilbage til Uganda i 2008, da vi etablerede de første Farmer Family Learning Groups i Økologisk Landsforenings projekter, forklarer Mette Vaarst og tilføjer:

- Der er altid en stor pulje af viden til stede både i danske landmandsgrupper og i Uganda, og styrken ved denne her metode er, at den bringer den eksisterende viden i spil, så den kommer ud og virker i praksis.

Økologisk Landsforenings 10 år i Uganda

PROJEKT 2009-2011:

Træning af facilitatorer og etablering af 25 lokale samarbejdsgrupper.

og positive effekter økonomisk og socialt. Grupperne begyndte at kalde sig Farmer Family Learning Groups og arbejdede bevidst på at involvere hele familien.

DANIDA-støtte gennem CISU: 400.000 kr.

PROJEKT 2011-2014:

Learning Groups. Antallet af grupper vokser til over 100 inden for samarbejdspartneren SATNET’s medlemsorganisationer. Fokus på fælles afsætning, konsolidering af arbejdet i grupperne.

DANIDA-støtte gennem CISU: ca. 1 mio. kr.

PROJEKT 2014-2018:

Etablering og udvikling af 20 andelsejede afsætnings- og forarbejdningsselskaber, som udspringer af FFLG-grupper. En belgisk NGO, der også samarbejder med SATNET, har taget FFLG-metoden til sig. SATNET vurderer, at der nu er 500 FFLG-grupper blandt medlemmerne.

DANIDA-støtte gennem CISU: 3 mio. kr.

Ti år med økologi i Afrika

Aage og Inge Lis Dissing har været involveret i Økologisk Landsforenings ulandsarbejde i Uganda siden starten i 2009 - størstedelen af tiden som frivillige, ulønnede medarbejdere. I en alder af henholdsvis 74 og 78 år har de besluttet at stoppe nu. Mette Vaarst, der også har været med siden 2009, har samtidig valgt at koncentrere sig om sit forskerjob ved Aarhus Universitet.

Nye projekter på vej Det betyder dog ikke, at Økologisk Landsforenings arbejde i Afrika går i stå, understreger formanden for foreningens ulandsudvalg, Kristina G. Due. Foreningen har to nye projekter i Zimbabwe og Tanzania, og samarbejdet med Zanzibar og Uganda

Flere års økologiarbejde er blevet hædret af FN

Dansk økologipolitik har netop modtaget FN’s Future Policy Award i sølv

PRIS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

På et lille, rundt bord i Økologisk Landsforenings reception ligger en gul post it-seddel med ordene ”Godt gået allesammen!”. Ved sedlen står en glasskulptur, som FN netop har tildelt dansk økologipolitik for at fremme overgangen til bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion. En pris, som Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening, kalder ”sølv ved VM i økologipolitik”.

- Det er en anerkendelse af de helt store, at en verdensorganisation siger, at vi i Danmark har lavet en innovativ politik, der virker, og som man håber kan sprede sig til andre lande, siger Paul Holmbeck.

Lyntur i Europa Han er netop hjemvendt fra en lyntur, hvor han i Rom modtog prisen ved FN’s Future Policy Award-ceremoni, sammen med Vibeke Mortensen fra den danske ambassade i Rom og tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S), og efterfølgende holdt et oplæg i Paris om dansk økologipolitiks succeshistorie.

FN-prisen står lige nu hos Økologisk Landsforening, men skal videre til Miljø- og Fødevareministeriet. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

At den danske politik satte skub i økologiens indtog i de offentlige køkkener var noget, som FN-juryen lagde særligt vægt på i sin vurdering.

- Alle, der arbejder med økologi i Danmark, har en aktie i denne pris, siger Paul Holmbeck, med baggrund i at arbejdet er et resultat af indspark fra både producenter og markedet.

Han fremhæver dog også, at fundamentet for en af de væsentlige politiske planer - SRSF-regeringens ”En ny stærk økologipolitik – på vej mod en grøn omstilling” fra 2011 - var et direkte resultat af Økologisk Landsforenings tætte dialog med partierne op til folketingsvalget samme år.

- Der gik ikke meget mere end et par uger efter valget, før vores forslag om et mål for 60 procent økologi i alle offentlige køkkener og midler til kommunerne til at hjælpe dem i gang var lanceret af den nye regering, siger han.

Mette Gjerskov (S) var fødevareminister, da 2011-planen blev lanceret.

- Det allervigtigste var det, vi hav-magten: At vi skulle bruge de offentlige køkkener som nogen, der kunne trække økologien, sagde hun efter prisoverrækkelsen.

Et unikt samspil

Paul Holmbeck forklarer, at omlægningen i de offentlige køkkener også krævede en massiv mobilisering hos producenter og foodservicevirksomheder for, at de sammen kunne udvikle et sortimentet af økologiske produkter, som fulgte med den øgede efterspørgsel. Derudover gav politisk støtte og uddannelse i køkkenerne madprofessionelle redskaberne til at drive omlægningen. - Det samspil mellem markant politisk handling og mobilisering i branchen, som vi kunne orkestrere i Danmark, er helt unikt. Det driver den grønne omstilling. Hvis det lykkes os at fastholde de høje politiske ambitioner og en velorganiseret økologi, fastholder vi også en global frontløberposition i økologi, vurderer han.

2011-planen blev udbygget i 2012 som ”Økologisk Handlingsplan 2020”, og igen i 2015 med Dan Jørgensen (S) som fødevareminister. Prisen skal senere overdrages til Miljø- og Fødevareministeriet.

DEL DIT BEDSTE ØKO-TIP

fortsætter. Farmer Family Learning Groups vil fortsat være den centrale metode i arbejdet, der kommer bl.a. mere fokus på klimatilpasning i projekterne. Fremover skal arbejdet dog udelukkende varetages af ansatte medarbejdere, oplyser Kristina G. Due. Ulla Skovsbøl

Gør du noget på en smart måde, som andre økologiske landmænd kunne have gavn af at se?

Har du opfundet en praktisk dims, svejset en maskine sammen på en ny måde eller vendt noget på hovedet, så det virker bedre?

Send os et lille videoklip, hvor du på højst 1-2 min. forklarer og viser dit tip. Så deler vi videoerne på Økologisk Landsforenings nyhedsside, der går i luften til november.

•Ta’ din mobiltelefon

•Vend mobilen vandret

•Undgå støj fra maskiner og stå i læ for vinden

•Film i medlys

•Hold telefonen stille

Undgå at zoome eller panorere - opdel hellere i mindre bidder/klip, hvis du vil skifte fra overblik til detalje.

De første 10, der sender en video, modtager et eksemplar af Økologisk Driftshåndbog i postkassen.

Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ arbejder for at udbrede gode økologiske ideer og løsninger til landmænd gennem video, skrift og demonstrationer i marken. Vi forbeholder os retten til at fravælge videoer, der ikke egner sig til videreformidling.

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 44: 8,30 kr.

Friland A/S giver i uge 44 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 21,60 kr. Søer Danish Crown notering 5,90 kr./ kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 8,40 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 44: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 759,82 kr. (-0,49). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,71 kr. 25-30 kg: 14,28 kr. 30-40 kg: 13,84 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 44: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,00 kr./kg, kontrakttillæg 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,25 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,75 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Styr skadedyrene med blomster

Illustration fra vejledningen, FiBL 2018.

En ny vejledning guider til bedre naturlig kontrol med skadedyr i æbleplantager. Artsrige, er metoden, der styrker

To danske eksperter er medforfattere

Føde og levesteder for skadedyrenes naturlige fjender er et godt udgangspunkt for at styre skadedyrene i den økologiske æbleplantage. Det er ingen hemmelighed, at der er mange skadedyr, der truer udbyttet, men de kan til en vis grad kontrolleres, hvis man sørger for gode leveforhold for ørentviste, mariehøns, rovmider, guldøjer og andre af de arter, der rydder ud i lus og andre skadedyr. En ny vejledning fra den økolo-

Bioforsuring af gylle er godt for miljøet

BIOGAS: En ny teknologi til staldforsuring af gylle bruger melasse i stedet for svovlsyre. Det giver en række fordele, blandt andet at gyllen giver ekstra biogas, og metoden kan bruges i økologiske stalde, skriver Landbrugsinfo.

Vejledningens centrale budskab erdinger i striber mellem træerne. Jo tættere på træerne, jo større effekt,

understøtte. Flerårige arter kan i modsætning til enårige bedre modstå klipning, planterne kommer tidligere i vækst om foråret, og jorden under striben er uforstyrret og indgår dermed i nyttedyrenes økosystemer.

Det virker

Vejledningen er udarbejdet i det europæiske CORE Organic projekt EcoOrchards. I projektet er der fun-

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

I projektet ’Reduceret kvælstoffordampning ved hjælp af bio-forsuring af gylle’ er der udviklet en ny metode til forsuring af gyllen i gyllekanalerne uden brug af svovlsyre. Ved at undgå svovlsyre kan metoden bruges i økologiske stalde, og da man i stedet tilsætter melasse for at nære en naturlig mælkesyrefermen-

tering, får gyllen samtidig en større værdi til biogasproduktion, og det forventes at give den nye metode en interessant økonomi.

Projektet afsluttes i december 2018, når teknikken er blevet testet i en stald i Sønderjylland.

Dernæst vil der blive arbejdet videre på at få teknikken optaget på Teknologilisten som en anerkendt miljøteknologi.

Projektet er gennemført af Seges i samarbejde med JH Agro A/S, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Lallemand Nordic. ib@okologi.dk

giske forskningsinstitution FiBL om blomsterstriber er nu på gaden. Den hedder ’Flerårige blomsterstriber –et værktøj til bedre skadedyrskontrol i æbleplantager’ og giver gode råd om jordbearbejdning og valg af arter til blomsterstriberne. Desuden beskriver den kort de enkelte nyttedyr og indeholder oversigter over hvilke skadedyr, de har effekt på, og hvornår.

Økologikontrol:

æbletræer tæt på blomsterstriber end i træer uden, og antallet af luseskadede æbler var 15 pct. mindre. Den er rigt illustreret og let at gå til og som sagt fuld af gode praktiske råd og oplysninger, herunder en planteliste med 30-40 velegnede arter og en liste over mulige ulemper ved blomsterstriber mellem træerne. To danske eksperter, Maren Korsgaard, VKST, og Lene Sigsgaard, KU, er medforfattere til rapporten, der er udkommet på seks sprog, herunder dansk.

kmn@okologi.dk

Fokus på staldforhold for kvæg og svin

Økologer, der har dyr ude eller inde i vinterhalvåret, skal opfylde en række krav. Kontrollørerne har fokus på disse krav i den kommende periode

Landbrugsstyrelsen udfører i 2018 uanmeldt stikprøvekontrol på fem pct. af de økologiske bedrifter. Det drejer sig om ca. 183 bedrifter i alt. Bedrifterne er udtaget til stikprøvekontrol på baggrund af en risikovurdering. I risikovurderingen indgår blandt andet tidligere konstaterede overtrædelser. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. Nogle af stikprøverne på økologiske bedrifter vil i perioden 1. november til 31. december have fokus på overholdelse af reglerne omkring staldforhold for kvæg og svin. I denne periode kan vi få vinter og vinterlignende vejr, og mange økologiske dyr kommer ind på stald.

Hvad vil Landbrugsstyrelsen kontrollere?

Styrelsen vil se på generel dyrevelfærd på stald, herunder:

Er der plads nok i stalden til de dyr, der er der?

Er der sengebåse nok i kostalden?

Er strøelsen hos kreaturer og svin tilstrækkelig, og tilstrækkelig tør?

Har alle dyrene let adgang til foder og vand?

Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til enkeltdyr, som kan have behov for ekstra opmærksomhed for at trives?

Har dyr på stald mulighed for at komme ud i løbegård?

Styrelsen vil også se på velfærd for udegående dyr, herunder:

Har de adgang til ly og læ?

Har de adgang til arealer, der ikke er optrådte?

Har alle dyrene let adgang til foder og vand?

ib@okologi.dk

Økologiske frugtavlere

må

nu bruge natron

FRUGTAVL: EU-Kommissionen har nu godkendt natron som middel til at bekæmpe svampesygdomme som æbleskurv og meldug i økologisk produktion, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Økologiske frugtavlere får derved lettere adgang til at bekæmpe svampesygdomme uden risiko for at belaste miljøet.

Ændringen sker i forbindelse med en opdatering af reglerne i økologiforordningen og gælder fra 12. november 2018.

Det har været et sejt træk fra

dansk side. I 2014 søgte Miljøstyrelsen generel godkendelse af natron som bekæmpelsesmiddel i EU. Ansøgningen skete med begrundelse i sprøjtemiddelstrategiens indsats om fremme af alternative lavrisikomidler.

Natron blev godkendt i 2015, men kunne ikke umiddelbart bruges i økologisk produktion. Landbrugsstyrelsen søgte dernæst særskilt om optagelse af natron til brug i økologisk produktion Det er nu lykkedes, så også økologer får adgang til at bruge natron.

Pas på aggressivt frøukrudt

Et nyt faktaark beskriver fem ukrudtsarter, du bare ikke vil have. Lær dem at kende, hold øje med dem og slå hårdt ned, hvis du ser dem på din matrikel. Nyt fra projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II

Tofrøet vikke er noget så sjældent som et bælgplanteukrudt. Ikke desto afgrøde fuldstændig ind og gøre høsten besværlig.

Bid mærke i navnene: gulurt, smalbladet vikke, agersennep, hanekro og pileurt. Det er ukrudtsarter, du ikke ønsker at komme i nærkontakt med.

Fælles for dem er, at de er frøukrudt, som i kraft af store frømængder er i stand til at sprede sig ukontrolleret i en hast, du ikke drømmer om.

Økologisk Landsforening har udgivet faktaarket Aggressivt frøukrudt, som beskriver de fem arters særkender og biologi, og som giver anvisninger på, hvordan man kan forebygge,

at de dukker op, og bekæmpe dem, hvis de alligevel gør. Det er planterådgiver Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark, der har skrevet faktaarket, der indgår i en større samling - en elektronisk økologisk driftshåndbog - på Økologisk Landsforenings hjemmeside. kmn@okologi.dk

Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

HAR DU VINTERFODER NOK?

Høsten er ovre og det er tid til at få gjort status og planlægge vinterfodringen.

DLG har udviklet en række nye blandinger til økologer, som kan hjælpe, hvis der er problemer med at opfylde grovfoderkravet eller stivelsesforsyningen halter:

Heimdal Green

Heimdal Green Majs

Heimdal Green Korn

Heimdal Korn

Heimdal Green sortimentet indeholder forskellige blandinger med et højt indhold af grøn-/lucernepiller, som tæller med, når grovfoderprocenten udregnes.

Heimdal Korn er en blanding med højt indhold af korn og majs, som forsyner dine køer med stivelse.

Vil du høre mere så kontakt:

Nordjylland

Tlf 3368 7000

Sydjylland

Tlf 3368 5300

Østjylland Tlf 3368 6300

Fyn/Øst

Tlf 3368 5100

Læs mere på www.dlg.dk

Midt- og Vestjylland

Tlf 3368 7250

Økologerne Jellemien og Willem Blaauw henter hvert år en solid indtægt på gårdens turister,

Gyvelborgs gæster får en kokrammer

Børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn valfarter hver sommer til det midtjyske landbrug Gyvelborg, som har plads til op mod 100 gæster i telte, campingvogne og hytter

Hun er gårdens selvudnævnte ’turistchef’, og hun nyder sommermånederne, når det vrimler med børn og voksne gæster rundt om på matriklen, selv om der ikke bliver tid til megen søvn for værtsparret.

Alligevel synes de hvert år, at det er lidt vemodigt, når strømmen af turister tørrer ind i løbet af sensommeren, og de ikke længere kan høre børnene og lyden af mooncars, som drøner rundt mellem bygningerne og den lille sø midt i campinghaven.

Allerede ude fra landevejen kan gæsterne se gårdens mange jerseykøer, som denne junidag græsser på et bakkedrag langs den nyasfalterede 500 meter lange indkørsel til det midtjyske landbrug.

Bag marken med køer ligger selve Gyvelborg, hvor det hollandske par Jellemien og Willem Blaauw har brugt en snes år på at opbygge en solid sideforretning til gårdens mælkeproduktion i form landboturisme.

- At drive et landbrug som vores er en livsstil, og man skal kunne lide at være sammen med mange mennesker, siger Jellemien Blaauw.

Turisterne betaler en halv løn Hovedrolleindehaverne på Gyvelborg er dog stadig besætningen af jerseykøer, som årligt producerer ca. 1,1 mio. kg mælk, og det er stadig afregningen fra Thise Mejeri, som fylder mest i Gyvelborgs årsregnskab.

- Vi er 85 procent landbrug og 15 procent turisme og gårdbutik, og vi plejer at regne med, at turistindtægterne dækker godt halvdelen af min løn, siger Jellemien Blaauw, som i sommermånederne har sit hovedfokus på gårdens gæster, mens Willem Blaauw er hovedansvarlig for landbruget.

Men de betragter sig begge som ambassadører for landbruget, og de beskriver muligheden for at formidle

viden og fakta om produktionen af økologiske fødevarer som en væsentlig årsag til, at de åbner deres landbrug for gæster, som typisk meget hurtigt glemmer alt om iPad og YouTube, når de får adgang til naturen, legeplads og klappedyr.

Gæsterne kommer tæt på ’Vi vil dele glæden ved naturen og dyrene med så mange som muligt’, forklarer de på gårdens hjemmeside, som sammen med diverse sociale medier og netværk er vigtige kanaler

Kort om Gyvelborg

Landbruget

til at udbrede kendskabet til Gyvelborg, som ud over børnefamilier og ældre par ofte får besøg af vuggestuer og børnehaver.

- Hos os kan gæsterne få hele historien om, hvad der sker med mælken, fra køerne går i marken til mælken ender i kartonen på de danske middagsborde, forklarer familien Blaauw.

Hos gårdens yngste gæster er det ofte de nyfødte kalve, som er det største hit, og også de lidt større

Inklusive lejet jord driver Gyvelborg landbrug på ca. 190 ha

Malkebesætning: 155 jerseykøer

Mælk: 1,1 mio. kg

Turistdelen:

Gyvelborg har plads til 30 campingvogne/telte og udlejer desuden tre hytter og en ferielejlighed, så der tilsammen er plads til ca. 100 gæster.

I sommerhalvåret udlejer gården desuden et stort festtelt med plads til 75 gæster til fester og diverse arrangementer. Midt i haven er der indrettet et hus med toiletter, bad, køkken og opholdsrum til gæsterne.

en specialklasse for autister i foråret besøgte Gyvelborg, kunne nogle af eleverne bruge timevis i halmen i ’kalvevuggestuen’ sammen med de få dage gamle kalve.

Med i hollandsk fortrop

Willem Blaauw er landmandssøn fra Elburg, men de hollandske jordpriser er meget høje, og efter sondereringer i både Frankrig og Portugal dannede parret i 1992 fortrop i en bølgemark for at erhverve et landbrug. Parret overtog Gyvelborg ved årsskiftet til 1992. Gården ligger i et naturskønt og meget kuperet område nord for Nørre Snede.

Sammen med en medhjælper og en elev driver familien Blaauw i dag ca. 190 ha, og det var lidt af en tilturistsporet.

- Vi havde en perifer bekendt fra Holland, som havde brug for en overnatning på vej til Norge, og når vi havde besøg fra familie og venner fra Holland, havde de ofte deres

ideen til at starte campingpladsen, som blev godkendt i 1996, fortæller Willem og Jellemien Blaauw.

Det er en livsstil at åbne gården for turister

Silke Lorenzen opfordrer til, at du tager en tur op i helikopteren, før du åbner din gård for turister

LANDBOTURISME

AF JAKOB BRANDT

Turister skaber hvert år masser af liv og gode oplevelser på danske landbrug for både værter og gæster. Samtidig er landboturismen med til at knytte land og by tættere sammen, og turisterne kan give et godt tilskud til landbrugsdriften.

Men før du åbner din gård for turisterne, skal hele familien være enig om, at det er den vej, både børn og voksne har lyst til at gå, pointerer Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Landsforeningen for Landboturisme.

Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Landsforeningen for Landboturisme, har arbejdet med turisme og landbrug fra kontoret i Følle på Djursland i 20 år.

til udlejning, inden de i 2003 byggede den første bjælkehytte, som i dag er blevet til tre hytter, som ligger på Gyvelbakken med udsigt over marker, mose og sø, og i dag er det de overnattende gæster, som bidrager med hovedparten af omsætningen i gårdbutikken.

Skiftede til økologi og Thise på økologisk mælk den hollandske

Vi vil dele glæden ved naturen og dyrene med så mange som muligt.

JELLEMIEN OG WILLEM BLAAUW

familie til at omlægge landbruget til økologi. Syv år senere skiftede de sammen med 10-11 mælkeproducenter fra Arla til Thise Mejeri.

Det er stadig landbruget, som er krumtappen i forretningen, men det udgør samtidig en vigtig kulisse for gårdens turistdel.

- Det var et stort spring at drive et

landbrug i et andet land, og i det hele taget var det et stort spring at gå fra et lønnet job til at blive selvstændig med ansvar for hele butikken, men vi har aldrig fortrudt, fortæller ægteparret, som løbende har udviklet turistdelen.

- De første gæster kommer i weekenderne i april og maj, og i de første

men i takt med at vi er blevet mere

danskere, og i dag udgør de ca. halvdelen af vores gæster.

Mange kommer igen

Mange af dem bliver så glade for opholdet, at de kommer igen, og Jellemien Blaauw tror, at en del af forklaringen på succesen er, at gæsterne kan være med til at hente køer hjem fra marken og hjælpe med at fodre og malke dem. Gyvelborg tilbyder desuden mod betaling ’kramme-køer-tur’, markvandringer og bærsamler-ture m.m.

- Det skaber et fællesskab mellem gæsterne og er med til at bringe dem tættere på naturen og gøre dem mere bevidste om landbruget.

- Man skal give gæsterne nogle oplevelser, som de ikke havde regnet med.

- At drive landboturisme er en særlig livsstil. Det er noget for ildsjæle, som kan lide, at gæsterne kommer tæt på. Det kræver klare regler, da gården både danner rammen om en arbejdsplads med store maskiner og et familieliv, så man skal være sikker på, at hele familien vil være med, siger Silke Lorenzen.

Søg inspiration på andre gårde Før man indretter en staldlænge eller det gamle høloft til turistbeboelse, opfordrer Silke Lorenzen desuden de vordende værter til at overnatte på nogle gårde med et koncept, der ligner det, de selv har lyst til at etablere.

- Det er vigtigt, at gæsterne altid føler sig velkomne, men samtidig skal du huske, at du driver en forretning. Det kræver klare linjer om, hvad gæsterne betaler for via deres overnatning, og du skal ikke være nervøs for at tage penge for ekstra ydelser.

I ydersæsonen kommer der typisk par i 50+ segmentet, som efterlyser

god kvalitet og et ophold med fred og ro.

Tænk fem-ti år frem

Landsforeningen for Landboturisme blev dannet i 1988, og ifølge Silke Lorenzen viser erfaringerne, at det er en stor beslutning at invitere turister ind på et professionelt landbrug, og hun advarer mod kun at gøre det på grund af økonomien.

- Mange starter med at indrette en enkelt lejlighed, men det bør planlægges grundigt, inden du går i gang, og i den fase er det vigtigt at tage en tur op i helikopteren og kigge fem-ti år frem, siger Silke Lorenzen.

me kun en biindtægt, og hun opfordrer landmænd, som vil gå turistvejen, til at blive en del af et netværk, da værterne kan lære meget af hinandens erfaringer og på denne måde minimerer risikoen for fejlinvesteringer.

Du skal være klar til mere liv Som landmand kræver det et vist overskud og et solidt socialt gen at

Flere gårde åbner for turisterne

Et voksende antal landbrug henter indtægter fra forskellige former for landboturisme

LANDBOTURISME: Ferie på landet -

gen hvert år æder et antal landbrugsbedrifter i Danmark, dokumenterer tal fra Danmarks Statistik, at der er vækst i antallet af danske landbrug, som har biindtægter fra forskellige former for turisme. I 2016 oplyste 550 landbrug, at de tjente penge på landboturisme. til en stigning på godt 18 procent.

stå i malkegraven og svare på de samme spørgsmål mange gange i løbet af sommeren, og det kan også være en udfordring for familiens børn, hvis der i hele sommerhalvåret er fremmede mennesker på gården.

- Mange børn synes, at det er sjovt, at der kommer børn på gården. Andre vil gerne have mere privatliv, når de kommer hjem fra skole. Det

en grundig planlægning, hvor du tydeligt markerer, hvor privatsfæren begynder, og hvor gæsterne frit kan færdes.

Et område i vækst

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik oplyste 550 landbrug, at de i 2016 havde indtjening fra turisme,

turisme-området.

- Men det er absolut et område, hvor vi fornemmer, at der er et uudnyttet potentiale. Der er blot brug for en del koordinering blandt mange små aktører, inden vi kan forsvare at lave større analyser og efterfølgende markedsføring på området, siger Eva Thybo, VisitDenmark.

- Salg handler om følelser. Hvis man forstår at tale ind til gæsternes følelser og længsler, så står man stærkt i konkurrencen om kunderne.

JOHANNE BUGGE SELVSTÆNDIG MANAGEMENTKONSULENT UNDER TEMADAG FOR FERIEVÆRTER

Danske landbrug med indtægter fra turisme

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Husk din genopdyrkningsret

Natur er godt og vigtigt, det er de føles som om, naturen kommer i vejen eller måske ligefrem spænder ben for muligheden for at dyrke egen jord.

Frygten for, at et landbrugsareal vokser ind i en beskyttelse, kan få landmænd til rutinemæssigt at foretage jordbearbejdning eller fortsætte dyrkning af arealer, der ikke giver noget egentligt overskud.

således, at landmænd kunne anmelde en genopdyrkningsret af arealer, som betød, at de på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af en 15-årig periode, havde ret til at genopdyrke jorden - uanset, at den i forhold til naturindholdet kunne være vokset ind i en §3-beskyttelse. I 2017 blev denne ret til genopdyrkning udvidet til en såkaldt ’permanent genopdyrkningsret’, som betyder, at landmanden ikke længere skal forny sin genopdyrkningsret hvert 15. år, men i stedet har evig ret til genopdyrkning af brakarealer. Mange landmænd er ikke klar over denne mulighed for land-brugsarealer og undlader derfor at lægge arealer, som de reelt ikke har noget ressourcemæssig fordel ved at dyrke, ud til natur, alene for-di de frygter at tabe råderet over are-alerne.

Når et areal anmeldes til genopdyrkningsret, er det fordi landmanden kan være bekymret for, at areal vokser ind i en §3-beskyttelse. Ca. 10 pct. af Danmarks areal er beskyttet naturherunder vandhuller og -løb, overdrev, moser, heder og enge. Det er ikke alle beskyttede arealer, der er registrerede, og det er landmandens eget ansvar at undersøge, om der på et areal har indfundet sig nogle karakteristika, der betyder, at det er vokset ind i en beskyttelse. Men har landmanden anmeldt arealet til genopdyrkningsret, så er det lige meget, om naturværdien er blevet så god, at den burde beskyttes efter Naturbeskyttelseslovens §3.

Der er dog et men, og det omhandler fredede arter. En fredning er nemlig noget ganske andet end en beskyttelse, selvom det er nemt at komme til at forveksle eller sammenblande de to.

Alle krybdyr og padder, fugle uden for jagtsæson, 10 pct. af alle

andet alle orkidéer - er fredede. At arterne er fredede, betyder, at de ikke må slås ihjel, ødelægges eller fjernes. En eventuel hidtidig drift kan fortsættes forudsat, at den ikke kan skade enkeltindivider af den fredede art. Frygten for at opleve en invasion af fredede arter kan være nok til at

få landmænd til rutinemæssigt at foretage jordbearbejdning, men det er vigtigt at understrege, at arealer, der har været dyrket inden for de seneste år, ikke er oplagte levesteder for fredede planter og dyr. Naturstyrelsen har således igennem mangeårig registrering af naturarealer på Fyn kunnet påvise, at det tager mellem 11 og 23 års intensiv naturpleje at omdanne en kornmark til et overdrev. Og det kun med ganske få nøglearter, men uden artsrigdom, tuer, krat og veksler, som man ser på gamle overdrev, og som er vigtige karakteristika for en naturværdi, der fordrer etablering af fredede arter.

Står man som landmand i en situation, hvor der har indfundet sig fredede arter på et areal, der er tilmeldt genopdyrkning, oplyser Mil-

jøstyrelsen, at det er muligt at få lov til at genopdyrke under forudsætning af, at arterne respekteres. Det vil sige, at der på dele af arealet, hvor fredede arter forekommer, ikke vil være tilladt at opdyrke, mens det på resten af arealet vil være tilladt. Det er ligeledes muligt at ansøge Miljøstyrelsen om at lokation.

Forhåbentlig når vi en dag til et punkt, hvor ikke blot de få, men alle landmænd vil glæde sig over, hvis sjældne og fredede dyr vælger at slå sig ned på deres jorde. For det er et ordentligt skulderklap. Det betyder, at man har gjort det rigtig, rigtig godt.

FAKTA:

vareområdet et strateog nicheprodukter og at

gulerod og rødbede, hvor sorter af de to førstnævnte arter indgik i projektet omkring bitre sorters potentielle helbredsfremmende effekter.

bjerg. Der gik ikke lang tid, før de begyndte at spire frem og strakte blomsterstande i vejret.

De senere år er interessen for at bevare og anvende ældre tiders sorter og landracer steget markant i Danmark, og der er iværksat projekter omhandlende robusthed af de dyrkede sorter, sundhedsaspekter og historie. Projektet Marketing of Organic VintagE plant material (MOVE) handler om at sikre adgang til udsæd af interessante grønsagssorter med særlige egenskaber, og vores fokus i projektet er hvidkål,

kun i den nordiske genbanks (NordGens) arkiver, men der går ikke mange dage i foråret, før disse frø er brugt op til privat brug. Spørgsmålet er derfor, om de gamle sorter kan gøres kommercielt tilgængelige for professionelle grøntsagsavlere. Det mener vi, at der er gode muligheder for – men målet er endnu ikke fuldstændig nået.

Eksempelvis rekvirerede vi frø fra hvidkålsorten ’Dural’ fra NordGen og modtog i 2017 ca. 250 frø, som vi etablerede i tunnel, og i efteråret blev hvidkålshovederne høstet. De blev derefter opbevaret på køl over vinteren, og i foråret 2018 skar vi hovederne til og plantede demigen i vores tunnel ved AU-Flakke-

Hvidkål er en fremmedbestøvende art, så vi etablerede en lille honningbi-familie i tunellen til at udføre bestøvningsarbejdet. Gennem efteråret kunne vi følge frøanlæggenes udvikling, og vi høstede skulpe i takt med, at de blev modne, og frøene blev lagt til tørring. Planterne udviklede sig meget uens, så der har været frø at høste helt ind i oktober. Disse har formodentlig ikke helt samme kvalitet, som de tidligst modnede, men dette skal undersøges nærmere ved vores spire- og kvalitetsanalyser efter oprensning.

Arbejdet med de udvalgte sorter

er på EUs fællesliste over grøntsagsarter https://bit.ly/2OCsL89, hvilket i praksis betyder, at frø af disse sorter bør være kommercielt tilgængelige. Desværre vedligeholdes sorter ikke altid på en sådan

Genopdyrkningsretten betyder, at du ved at forhåndsanmelde et areal som halvkultur eller udyrket areal, får ret til at genopdyrke arealet. Det gælder uanset, om arealet i mellemtiden skulle have opfyldt kriterierne for beskyttelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Anmeldelsen foregår via en blanket, som indsendes til kommunen, hvori arealet er beliggende.

i Folketinget 15-års reglen for genop¬dyrkning af et areal, der udlagt som halvkultur eller udyrket. Incitamen¬tet var at undgå, at landmænd skræmmes fra at lave natur af frygt for at miste retten til at bestemme over egen jord.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Birte Boelt, AU Flakkebjerg

måde, at de rent faktisk er tilgængelige. Kredsen af vedligeholdere består både af private samlere, for-vendigvis fortsat vedligeholder det pågældende materiale eller ikke opformerer det i en sådan grad, at sorterne reelt er tilgængelige. De seneste årtiers afvikling, salg og kan være en medvirkende faktor til dette. Sorten kan også være anført under et andet navn, hvilket gør det

Vores arbejde i projektet viser, at der er udfordringer omkring vedli-

geholdelsen af sorter, specielt for de sorter, som man ikke har forædlerrettigheder til.

Projektet ”Marketing of Organic VintagE plant material (MOVE)” er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Deltagere i projektet er Vikima Seed, NordGen, Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi.

Forsker: Brænd naturen af

Hvordan kan evidensbaseret naturforvaltning anvendes i praksis, og hvilke praktiske erfaringer er der kommet ud af forskellige naturplejeindsatser?

Konference om moderne naturforvaltning søgte svar på spørgsmålene

NATURFORVALTNING

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Vi vil gerne det gode liv på landet. Derfor vil vi også gerne være med til at lave en planlægning for naturen, som sikrer, at naturen plejes til gavn for biodiversiteten, turismen, friluftslivet, bosætningen, klimaet og landbrugets investeringssikkerhed, sagde formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Golding, på konferencen om Moderne naturforvaltning, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN, ved Københavns Universitet, KU, var vært for i slutningen af september.

Jens Christian Golding har imidlertid erfaret, at liden tue kan vælte stort læs:

- Vi har oplevet, hvordan et naturprojekt, som både Danmarks Naturfredningsforening, Seges, LandboNord og Jammerbugt Kommune bakkede op om, ikke blev gennemført. En lokal landmand ønskede at etablere en sø i et vådt område på sin jord, og alle parter var enige om, at projektet var godt for både naturen og landbruget, fortalte Jens Christian Golding og fortsatte:

- Kommunen betalte for en hydrologisk forundersøgelse, lavede dispensation til anlæg af sø og omlægning af grøft, samt ansøgte om opsætning af hegn til udvidet græsningsareal på ejendommen. Landmanden ville stille et areal til rådighed for en offentlig p-plads og til opsætning af infotavle og bordbænkesæt; men i høringsfasen ender det med, at Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster en klage fra Dansk Botanisk Forening. Så nu pløjer landmanden igen arealet. Blandt andet på baggrund af denne episode er det Jens Christian Goldings erfaring, at landmændene er tilbageholdende med at give naturen plads på deres ejendom, fordi de er bange for, at arealet vokser ind i en §3-beskyttelse.

- Vi skal tage naturbeskyttelsesloven op til revision. Jeg taler ikke for, at vi skal afskaffe §3-beskyttelsen, men for at man laver plads til mere natur i landbruget, uden at denne natur straks bliver til beskyttet natur, sagde Niels Christian Golding.

Erstatning for tab af jord

Camilla Lerbjerg Thomsen fra LandboNord fortalte på konferensen om et projekt, hvor 7,3 ha landbrugsjord var blevet omlagt til natur. Projektet

var kommet i stand med støtte fra Den Dansk Naturfond, som støttede projektet med 1,5 mio. kr., hvoraf cirka halvdelen blev brugt til udbetaling af erstatning for tab af landbrugsjord til lodsejeren.

- Erstatningen til lodsejeren er vigtig, når der skal etableres ny natur, for der står også en bank i den anden ende, og den siger ikke bare ’ja’ til at lave natur på landbrugsjord, fortalte Camilla Lerbjerg Thomsen.

Arealet, som blev omlagt, ligger i Hjørring Kommune og er en del af et større naturområde med indlandsklitter. Agerjorden er nu omdannet til lave indlandsklitter, overdrev, eng og lavvandede søer. Formålet med indsatsen er blandt andet at tilgodese to arter, som lever i området: Sommerfuglen Kommabredpande, der er rødlistet, og løgfrøen, som er på bilag IV.

- For at genetablere naturen på arealet har vi lavet assisteret spredning af planter fra de nærliggende indlandsklitter. I foråret blev krybende pil indplantet på en del af arealet, og her i efteråret indsamler vi frø fra blandt andet smalbladet høgeurt, sandstar, musevikke og blåhat, som spredes på en del af det nye areal. Det område, hvor vi ikke har lavet assisteret spredning, fungerer som referenceområde med naturlig tilgroning, fortalte Camilla Lerbjerg Thomsen.

Arealet skal afgræsses, og frem til 2012 vil projektet blive moni-toreret for at følge, om målsætningen for indsatsen opfyldes.

Stordriftsfordele

På Læsø er cirka 1/3 af øen dækket af Natura 2000, hvoraf langt den største del er strandeng og hede. Naturstyrelsen ejer en del af disse arealer, men derudover er der mere end 130 lodsejere, og arealerne er opdelt i lange, smalle matrikler. Naturmæssigt er arealerne sammenhængende, men de mange lodsejere gør plejen til en udfordring. Derudover er arealerne svære at pleje mekanisk på grund af mange engmyretuer. Det er dog lykkedes at starte en rentabel naturpleje op takket være etableringen af en græsningsforening. På konferencen om Moderne naturforvaltning fortalte Henning Johansen fra græsningsforeningen og Jesper Blom-Hansen fra Naturstyrelsen om etableringen af foreningen.

Strandenge var groet til. De er nu ryddet. Også andre områder var under tilgroning og værdifuld natur på vej til at forsvinde. Begge

områder bliver nu afgræsset, som de blev det i gamle dage: Kreaturer, heste og får i stort antal er lukket på græs og plejer både strandeng og lynghede, hvorfra de også fjerner nye skud fra træer. Projektet har også ryddet invasive nåletræer, og invasive arter som rynket rose og vadegræs er under bekæmpelse. Der er skabt sammenhæng mellem fragmenterede arealer, så naturen har fået mere plads til at udfolde sig. Græsningsforeningen forpagter arealer af foreningens medlemmer, og foreningen hjemtager alle de tilskud, arealerne oppebærer. 1.400 kr. pr. ha af tilskudet tilfalder foreningen. Resten udbetales til lodsejerne. Eksterne dyreholdere betales 750 kr. pr. ha. I dag drifter foreningen 2.500 ha, hvoraf 1.900 ha er tilskudsberettigede.

Helårsgræsning - ikke altid godt Helårsgræsning er blevet et mantra i naturplejen, men på konferencen præsenterede Rita Buttenschøn fra IGN en poster med et helt andet budskab:

Langsigtede forsøg med ekstensiv græsning tyder på, at lavt voksende, lyskrævende arter forsvinder til fordel for hurtigvoksenden, konkurrencestærke arter med tab af biodiversitet til følge, lød beskeden på posteren.

I følge Rita Buttenschøn er problemet blandt andet den øgede ophobning af næringsstoffer, hvis de arealer, man ønsker at pleje med helårsgræsning, har været landbrugsjord i en længere årrække.

- På mange arealer vil dyrene ikke kunne holde de mest aggressive arter nede, og den ønskede natur udebliver. Derfor skal helårsgræsning suppleres med afbrænding af naturen med regelmæssige mellemrum til gavn for de lyskrævende arter, sagde Rita Buttenschøn.

Generationsskifte og

nye måder for landmænd at etablere sig på

Der begynder at vise sig eksempler på, hvordan landmænd kan etablere sig uden at skulle investere i jord for mange millioner. Det kan tænkes ind i generationsskifter. Kom og hør om eksempler herpå, og hvad vi gør, for at unge landmænd kan se mulighederne i at etablere sig. Vær med til at diskutere, hvordan vi kan gribe det an. Vi afholder to møder med dette emne:

15. nov. 2018 kl. 16-20

Krogagergård, Ørnekildevej 22, 4173 Fjenneslev/ Gyrstinge præstegård, Gyrstinge Bygade 37, 4100 Ringsted

Program:

• Krogagergård generationsskifte

• Nye måder at etablere sig på og generationsskifte

• Hvad gør vi for at inspirere og støtte landmænd til at etablere sig

• Gruppediskussion om spørgsmålene:

• Hvad kunne I godt tænke jer skete mht. jeres generationsskifte eller jeres etablering?

• Hvad forhindrer jer i at det sker?

• Hvad vil kunne få det til at ske?

• Spisning

Bag mødet står og

Program:

20. nov. 2018

Kl. 16-20

Halkær Kro Halkærvej 59, 9240 Nibe

• Nye måder at etablere sig på og generationsskifte

• Hvad gør vi for at inspirere og støtte landmænd til at etablere sig

• Bundgaard og Bundgaard Sharemilker

• Planer om generationsskifte i Halkær Projektet

• Gruppediskussion om spørgsmålene:

• Hvad kunne I godt tænke jer skete mht. jeres generationsskifte eller jeres etablering?

• Hvad forhindrer jer i at det sker?

• Hvad vil kunne få det til at ske?

• Spisning

Bag mødet står

Tilmelding via http://okologi.dk/landbrug/kalender

Ældre landmænd har ældre køer

Svenske forskere har undersøgt sammenhængen mellem malkekøers levealder og management på bedriften. Kun én faktor var statistisk sikker: landmandens alder

DYRESUNDHED: Det er særdeles komplekst, hvorfor malkekøer i én besætning ikke bliver ret gamle, mens de i andre lever længere end gennemsnittet. Det konkluderer

svenske forskere efter at have foret spørgeskema udsendt til 1000 svenske mælkeproducenter. Ca. en tredjedel af bedrifterne var udvalgt på grund af lav levealder hos køerne i forhold til gennemsnittet, mens en anden tredjedel havde en høj levealder i forhold til gennemsnittet.

Forskerne har set på besætningsstørrelse, brug af sundhedsrådgivning og avlsrådgivning, interesse for avl og håndtering af sygdomme hos køer. Der er tendenser til forskelle

mellem de to grupper, men eneste statistisk sikre faktor i denne undersøgelse er landmandens alder. Ældre landmænd har ældre køer.

Effektivitet stiger med alderen Spørgsmålet om malkekøers levealder er interessant, fordi køerne er disponeret for et meget længere liv, end de får, og at ældre køer er økonomisk og klimamæssigt mere effektive.

kmn@okologi.dk

Solsikker modner sent

Det er muligt at dyrke solsikker i Danmark. Sådan lyder konklusionen efter to års forsøg med økologisk solsikke-dyrkning på varme lokaliteter, men usikkert vejr kan påvirke høst og udbytte

OLIEAFGRØDE: Solsikker trives i solskin og varme. Varmesummen for solsikker blev i år opnået langt tidligere end sidste år i et to-årigt forsøg fra Seges. Høstdatoen blev derfor fremrykket med 14 dage og endda ved et lavere vandindhold i kernerne. Udfordringen ved dyrkning af solsikker i Danmark er en sen modning i et fugtigt efterår, da solsikkerne er modtagelige for svampeangreb ved modning. På grund af den tørre og varme sommer var skimmel ikke et problem, men så snart vejret slog -

kehovederne at blive angrebet. De kunne dog høstes kort tid efter skimmelangrebet gik i gang, og skaden blev ikke så stor. Det viser, at en hur-

tig modning og høst på et tidspunkt af året, hvor vejret endnu ikke har været fugtigt for længe, er vigtig for succes.

Godt høstudbytte

Solsikke tåler kortere perioder med tørke; men det exceptionelt store og langvarige vandunderskud i år betød, at solsikkerne krævede vanding for ikke at blive tørkestressede. I det forsøg, som Seges har gennemført, blev solsikkerne ikke vandet på to ud

Udsigt til tidligere udbetaling af øko-arealtilskud fra 2020

Landbrugsstyrelsen har netop sendt ny bekendtgørelse om økologisk arealtilskud i høring. Økologisk Landsforening forventer, at de nye regler vil føre til tidligere udbetaling af det økologiske arealtilskud, som i de senere år har været meget forsinket

UDBETALINGER: I de senere år har de økologiske landmænds likviditet været sat på prøve, fordi udbetalingen af det økologiske arealtilskud har været endog meget forsinket.

En ny bekendtgørelse er netop sendt i høring af Landbrugsstyrelsen, og Økologisk Landsforening forventer, at de nye krav kan føre til tidligere udbetaling, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Forsinkelserne har i alt for mange tilfælde skyldtes små afvigelser mellem areal i markblokken og ansøgt tilskud, hvilket har resulteret i, at mange sager har skullet behand-

les manuelt. Disse afvigelser skulle gerne forsvinde ved, at markblokken låses fast, som det er forslået i høringsmaterialet, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Det bliver dog tidligst fra 2020, at landmændene vil mærke resultatet af ændringerne. Økologisk Landsforening gør derfor opmærksom på, at der fortsat er et stort behov for, at alle Økologiske Arealtilskud for 2018 senest er udbetalt ved udgangen af første kvartal 2019. Det er en væsentlig tørkehjælp til økologerne. ib@okologi.dk

Vekselhvede: Så vårhveden nu

Vårhvede kan sås sent om efteråret og have et forspring til foråret. Omger af svampetryk, og hvor kold vinteren bliver

af tre lokaliteter. Det var samtidig to af landets mest tørkeplagede lokaliteter - Bornholm og Lolland - hvilket resulterede i tørke- og varmestressede solsikker. I det tredje enkeltforsøg i Sønderjylland blev solsikkerne -

sikkerne en god vækstsæson. Høstudbyttet var tilsvarende godt, med et kerneudbytte på 2,9-3,8 ton pr. ha højere end sidste års udbytte.

Spiseolie og foder

Solsikkekernerne er presset til olie hos presseriet Nyborggaard i Vildbjerg. Udover en spiseolie af høj kvalitet giver solsikkekernerne en presserest med et højt indhold af proteiner og vigtige aminosyrer. Denne presserest kan bruges som foder og dermed være et bidrag til aminosyreforsyningen til økologiske svin og fjerkræ.

Så snart de sidste kerner er presset, sendes både olie og presserest til analyse. I november vil der ligge svar på, hvordan den solrige sommer har påvirket kvaliteten af solsikkekernerne. Kilde: Seges ib@okologi.dk

Vekselhvede kaldes det, når man sår vårhvede om efteråret. Denne fremgangsmåde slog ØkologiRådgivning Danmark et slag for i denne uge. Ikke sådan at forstå, at rådgiverne opfordrer til det, men metoden inde-

bærer mindre ukrudt og ikke mindst mindre af de aggressive forårsspirende ukrudtsarter. Planterne kommer desuden tidligere i vækst om foråret med mulighed for tidligere høst og højere udbytte, skriver Poul Christensen og Christian T. Nielsen på Rådgiverbloggen.

MEN - succes kræver held og omhu. Der skal både være et godt såbed og helst et mildt klima, så hveden ikke får for meget frost. Ideen er hermed givet videre. kmn@okologi.dk

Tilsagn til økologisk arealtilskud til alle i 2018

I alt ca. 1070 danske landmænd har søgt nyt tilsagn til knap 39.000 ha. Det svarer til et beløb på ca. 310 mio. kr., som landmændene får udbetalt over de kommende fem år, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Størstedelen af de 39.000 ha opfylder kravene for at få det særlige omlægningstillæg, som gives til arealer, der omlægges fra konventionelt til økologisk jordbrug.

Fakta - Dette er der søgt til:

Samlet ansøgt areal: 38.897 ha

Omlægningstillæg: 36.288 ha

Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel: 17.302 ha

Frugt- og bærtillæg: 430 ha

Fristen for at søge nyt tilsagn til økologisk arealtilskud udløb 3. september 2018, og Landbrugsstyrelsen er i gang med at behandle ansøgningerne nu.

Med dette års søgning til økologisk arealtilskud forventer styrelsen en yderligere stigning i det samlede økologiske areal i Danmark. Den seneste opgørelse af det økologiske areal fra maj 2017 viste et samlet økologisk areal på godt 245.000 ha. ib@okologi.dk

Der er behov for ny model for

Forskere arbejder på en ny afregningsmodel, som skal belønne landmanden og slagteriet for at arbejde for en bedre spisekvalitet

KØD

OG FOTO: JAKOB BRANDT

En gruppe danske og svenske forskere har gennem et par år arbejdet med at udvikle en ny afregningsmodel for oksekød, som kan være med til at sikre en større og mere rentabel produktion af økologisk oksekød ved at fokusere mere på spisekvalitet.

- Der er tale om en model, som er baseret på forskning i nogle parametre, som både landmanden og slag-

både om racer, slutfodring, vægt, fedtmarmorering og selve slagteprocessen og modningen af kødet, siger Julie Cherono Henriksen fra Økologisk Landsforening.

Hun er koordinerende projektleder for den danske del af det EUstøttede Interreg-projekt, og i sidste uge var hun medarrangør af en tre dage lang kødkonference på Comwell i Aarhus, hvor forskere og partnere i det fællesnordiske projekt på andendagen fremlagde og diskuterede deres hidtidige resultater med interesserede fra hele branchen.

Behov for samarbejde og styring

Det overordnede mål er en mere efterspørgselsdrevet innovation i produktionen af oksekød.

Hvis det skal sikre landmanden en bedre afregning, kræver det ifølge forsker Margrethe Therkildsen fra AU Food et tættere samarbejde i hele værdikæden fra arbejdet i stald og mark over slagterier, forædlingsvirksomheder og grossister til kødet lander på panden hos kunden.

Men hun pointerer, at der er mange håndtag at justere på i den nye

De nye parametre

Interreg-forskernes prismodel

som har betydning for spisekvaliteten, og som landmanden og slagteriet derfor bør belønnes for:

Slutfodring (mindst 8 uger)

Slagtekategori

Vægtinterval (300-375 kg)

Alder (16, 24 og 48 mdr.)

pH (5,6-5,8)

Snævert fedtinterval (3- - 3+)

Marmorering (Klasse 3-5)

Type af modning

Modningstid (14-21, 21-28, >28 uger)

afregningsmodel, som i højere grad end den nuværende model belønner faktorer som kødets mørhed, smag og saftighed.

En meget kompleks model

Forskerne tager udgangspunkt i den australske afregningsmodel Meat

Standard Australia, som har været benyttet down under i 20 år, hvor de enkelte kødudskæringer bliver mærket med et tal, som angiver spisekvaliteten bedømt ud fra en lang række faktorer.

Modellen er udviklet gennem mange år og bygger i dag på 120.000 smagstest fra australske forbrugere, og de enkelte kødudskæringer bliver vurderet i forhold til, hvor gode de er til eksempelvis stegning og kogning m.m.

- Det er et utrolig komplekst system, som vi ikke bare kan oversætte til skandinaviske forhold, da det er meget individuelt, hvad folk opfatter som god spisekvalitet, siger Theres Strand, Svenska Köttföretagende AB.

Derfor har forskerne tilskåret modellen, så den passer bedre til skandinaviske forhold, og hvis modellen skal integreres på slagterierne, er det ifølge Theres Strand helt afgø-

Både ophængningsmetoden og nedkølingsprocessen på slagteriet har betydning for spisekvaliteten, og det er et par af de mange faktorer, som den nye Interreg-prismodel forsøger at indregne i en prismodel, som skal belønne god spisekvalitet.

rende, at den bliver baseret på konkrete, målbare parametre, som har betydning for spisekvaliteten.

Det gælder eksempelvis race og alder. Jo ældre dyret er, jo mere sejt bliver kødet. Omvendt øges mængden af intermuskulært fedt med alderen, og det er positivt for både smag og saftighed.

Næste step bliver derfor at nedsætte smagspaneler, som kan teste modellen i praksis.

Flere spørgsmål end svar

Det er en meget krævende proces at udvikle en ny model, og den største udfordring bliver at få en bred accept i hele værdikæden – ikke mindst hos slagterierne, lyder den fælles vurdering fra forskerne.

Efter en lang dag med mange oplæg og workshops var der mange ubesvarede spørgsmål, bl.a. om hvordan de forskellige parametre skal vægtes, og hvordan det bliver muligt at integrere mærkningen på kødetiketterne, som i forvejen er forsynet med diverse mærker for dyrevelfærd og økologi m.m.

Behov for bløde parametre

Flere økologer kritiserede desuden modellen for at være meget teknisk og for ikke at belønner dyreetik, bæredygtighed, klimatiltag og naturpleje, som er væsentlige elementer i den økologiske produktion.

Ifølge Julie Cherono Henriksen er det desuden en udfordring, at prismodellen først og fremmest tilgodeser producenter af deciderede kødkvægsracer, som typisk er tungere end udsatte malkekøer, som fylder meget i det hjemlige salg af økologisk oksekød.

Flere pegede desuden på, at det næppe bliver nemt at lancere modellen på et meget prisfokuseret marked, da der kun er én til at betale merprisen – forbrugeren.

Men alle var enige om, at det er positivt at sætte spisekvaliteten højt på dagsordenen.

www.Økologernesadvokat.dk

Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet:

• Køb og salg af virksomhed • Generationsskifte

• Samarbejdsaftaler • Fredning

• Ansættelse og afskedigelse • Planlovgivning

• Forpagtning • Miljø

• Virksomhedsstruktur, • Ekspropriation herunder selskabsdannelser

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

ØL roser fødevareforlig

Det nye fødevareforlig skal gøre det nemmere for små, innovative fødevareproducenter at realisere deres ideer

KONTROL

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Regeringen har sammen med Folketingets øvrige partier indgået et fødevareforlig. Fødevareforlig 4 – på vej mod verdens bedste fødevarekontrol.

Aftalen gælder frem til 2022 og et nyt koncept for kontrol og vejledning, herunder en ’Småskalapakke’, som tilgodeser mindre fødevareproducenter og -virksomheder.

I forligsteksten hedder det:

”I forligsperioden ønskes det at skabe forenkling og bedre rammer for de små fødevarevirksomheder, som bl. a. imødekommer nye fødevaretrends.”

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, roser tankerne bag Småskalapakken.

- De nuværende regler betyder for eksempel, at en producent, der har 200 høns, hvor æggene sælges i en gårdbutik, har 200 gange højere kontrolomkostninger pr. æg end en producent med 40.000 høns. Jeg håber, at småskalapakken kan være med til at forenkle lokal fødevarehandel og produktion, siger Per Kølster Han glæder sig over, at politikerne har lyttet til branchens ønsker.

- Sammen med blandt andre

Lejre Kommune og Christian Puglisi er vi lykkedes med at gøre politikere og styrelse opmærksomme på, at de nuværende regler bremser for små, innovative producenter og virksomheders muligheder for at få nye produkter på markedet, siger Per Kølster i en pressemeddelelse.

En gylden mulighed

københavnske restauranter, men han er også landmand og producerer

Fremtidens gårdbutik

- Kan vi give kunderne en fornemmelse af, at de har fået lidt jord under neglene, at de selv har været med til at grave de økologiske gulerødder op af jorden, så har vi ramt den rigtige stemning, siger Flemming Birch

DIREKTE SALG: Hvis I vil have succes med jeres gårdbutikker, er I nødt til at tage udgangspunkt i det faktum, at alle danskere går mætte i seng, forklarer detailhandelseksperten til deltagerne ved Økologisk Landsforenings temadag om Gårdbutikkens rolle i fremtiden, hvor deltagerne spændte fra deltidsøkologer med et mindre stalddørssalg til indehavere af store velassorterede gårdbu-

gange i pressen kritiseret den nuværende kontrolpraksis for at stå i vejen for innovativ, lokal produktion, fødevarekvalitet og cirkulær økonomi.

- Vi har med de seneste års succes for dansk gastronomi en gylden mulighed for at drive landbruget i en -

retning. Lad os få skabt rammerne for, at de små og mellemstore landbrug kan drive innovationen og højne kvaliteten af råvarerne på de danske borde, siger Christian Puglisi.

Individuelt tilpasset kontrol Et andet element i forliget er en mere målrettet og individuelt tilpasset kontrol, som skal tilgodese virksomheder, der kan og vil overholde reglerne.

”Virksomheder, der kan og vil overholde reglerne, bliver på denne måde belønnet med mindre kontrol til gengæld for bedre service i formtroller,” hedder det i forliget.

tikker med mange års salgserfaring.

- Vi kan ikke spise mere, men vi kan godt spise bedre, kridtede Flemming Birch fra Birch & Birch markedet op for fremtidens direkte salg fra gården.

Flemming BIrchs besked til dem alle var klar. Øvelsen for landmanden går ud på at skabe de optimale rammer for at formidle den historie, som forbrugerne gerne vil være en del af.

Flemming Birch baserer ikke mindst sine råd på de trends, han observerer på studieture til USA, som er et par år foran udviklingen i Europa når det gælder fødevaretrends.

- Konkurrencen på værdier og holdninger er lige så vigtig som konkurrencen på priser, og moderne supermarkeder er klar til at brække deres egne arme for at komme til at ligne gårdbutikker, siger han. jb@okologi.dk

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, glæder sig over, at politikerne har lyttet til branchens ønsker om bedre vilkår for små, innovative producenter som Ole Olesen (foto), der forarbejder egne råvarer hjemme på gården.

Ifølge detailhandelsekspert Flemming Birch bliver gårdbutikkens vigtigste rolle i fremtiden at facilitere fællesskaber og give kunderne mulighed for at få jord under neglene. Det forklarede han på en af Økologisk Landsforenings uddannelsesdage, som blev holdt på Birkemosegård. Foto: Jakob Brandt

I kødautomaten kan kunderne hele døgnet hente økologisk kød i mange forskellige udskæringer

KØD: Træk en økologisk entrecote og skinkeculotte i automaten. Det bliver en mulighed, når Danmarks første kødautomat åbner den 4. november på Gammelmosevej 119 B i Lyngby.

Automaten kan rumme op imod 400 kilo økologisk kød, som fremover vil stå klar til enhver lejlighed, enhver pengepung og på ethvert tidspunkt af døgnet.

Bagmanden bag Kødautomaten,

Morten Valentin Holm, driver to fysiske butikker, en i Lyngby og en i Torvehallerne i København, og han har de seneste seks år haft stor succes med franchisekonceptet Kødbilen, som snart får sin fjerde bil, der hver dag kører ud med økologisk kød til kunder i hele Danmark, og han ser et stort potentiale i det nye koncept: - Andre steder i verden er kødautomater en stor succes. I Tyskland

USA skyder automaterne op med en ambition om, at de med tiden skal blive lige så almindelige som pengeautomater. Og nu er tiden moden til at afprøve ideen om døgnåbne

Lidl er på vej med mere lokal økologi

DETAIL: Gourmetkokken Wassim Hallal, der er kendt fra Michelinrestauranten Frederikshøj i Aarhus, lancerer i samarbejde med Lidl en produktserie af fødevarer fra små, økologiske.

- Vi danskere har så utroligt travlt, at det ofte går ud over vores mad. Jeg vil gøre det nemmere at tilberede et velsmagende og lækkert måltid mad, hvor smagen og kvaliteten er i top, siger Wassim Hallal i en pressemeddelelse. De første produkter er allerede i handlen.

automater i Danmark fyldt med vakuumpakket kød af den bedste kvalitet, siger Morten Valentin Holm, som

Hver automat indeholder 10 såkaldte karruseller, som kan deles op i 36 enheder. En fyldt automat vil i alt indeholde mellem 300 og 400 kilo kød, alt efter udskæringer.

Betaling foregår via Mobilepay eller med kreditkort, og de butikker, som vælger at få en kødautomat, kan løbende følge salget via en app, så de ved præcis, hvad de skal bestille hos Kødbilen, som løbende skal fylde automaterne med kød. jb@okologi.dk

Dansk dominans i Malmø

Medstifter og direktør for Paradiset i Stockholm, Johannes Cullberg, har fundet ere af kædens leverandører på Nordic Organic Food Fair, og han vurderer, at der er et stort potentiale for danske varer på det svenske marked.

Organic Denmark står igen i år i spidsen for den største fællesstand på den svenske økologimesse, Nordic Organic Food Fair i Malmø

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Nordens største fagmesse for økologiske og naturlige fødevarer åbnerducenter går på jagt efter nordiske

indkøbere i messecenteret Malmø

- Malmø-messen er den bedste indgang til det nordiske marked, som er et rigtigt knofedtmarked, hvor man skal være meget vedholdende – både for at få nye og fastholde eksisterende kunder, sagde Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Organic Denmark, ved et kick-off-

Blandt udstillerne er Gasa Nord Grønt, som for første gang deltager økolgiske gulerødder, salat og kål

De danske udstillere

Søbogård

Frankly Juice

Fatdane

Hlé tea

LikeMeat

Gråsten Fjerkræ

Bornholms Mosteri

Magnihill

Plantemageren Drift ApS

House of Denmark

Hanegal

Saftsusme (YouDrink)

Gasa Nord Grønt

Asian Food Supply

Woodland Wonders

Level Organic A/S

Nørrebrew/ The Organic Energy Project

Miss Bagel

Naturli Foods

Mille Food A/S

af det hastigt voksende svenske

Ifølge Johannes Cullberg fra Paradiset i Stockholm er der gode muligheder for at få bid, da der generelt er stor tillid til danske produkter hos de

her

Herslevklyngen vokser

Selskabet ’En del af Herslev ApS’ skal stå i spidsen for udvidelsen af Herslev Klyngen, som i løbet af 2019 opfører to nye produktionshaller ved Herslev Bryghus

KONFERENCE: ’Kan mad og øl ændre et samfund?’ Det spørgsmål vil initiativtagerne bag fødevareklyngen ’En del af Hernovember ved en konference omslev Bryghus, hvis ejer, Tore Jørgen-

sen, har investeret mange kræfter i at udvikle samarbejdet mellem en gruppe lokale økologiske primærpro-

Han ser frem til at fortælle om og debattere de spændende planer og perspektiverne for den cirkulære

Konferencen tager udgangspunkt i erfaringerne fra etableringen af det sjællandske klynge-samarbejde og potentialet i et tættere samarbejde

- Vores ambition er at skabe en større klynge, med en åben produktion, der skaber tættere bånd mellem

Se programmet for konferencen på: www.endel af herslev/kalender

Den eneste fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer i Norden

Nordic Organic Food Fair præsenterer detailhandlere, indkøbere og foodserviceprofessionelle for de allernyeste trends og produkter, der endnu ikke er set på nogen andre fagmesser.

Vi kigger efter de nyeste trends, og på denne messe møder vi leverandører, som vi ikke møder andre steder.”

KIMJUHLKRISTENSENPROJECTMANAGER

SIDELØBENDE MED

God smag i hjertet af Paris

Mens madsamlingerne kun levede i to år i Danmark, er de stadig populære i oprindelseslandet Frankrig, som har 881 aktive madsamlinger, hvoraf godt hundrede ligger i Paris

MADSAMLING TEKST OG FOTO: JANNIE PEDERSEN

Gare-de-Lyon summer af liv og aktivitet en almindelig tirsdag eftermiddag i oktober. Togstationen i den østlige del af det centrale Paris er en af de travleste i Europa, og tusindvis passerer dagligt den store plads foran hovedindgangen. Tæt på indgangen er der opsat tre lange borde, som med farverige skilte viser, at den ugentlige Madsamling er åben. Bordene bugner af friske farverige grøntsager i sæson, poser med duftende brød, kølekasser med mælk, ost, yoghurt, juice, cider, spekager og mange andre fristelser. På deres vej over pladsen kan forbipasserende få udleveret deres forudbestilte varer på Madsamlingen, leveret direkte fra den lokale producent, enten af producenten selv eller af Antoine Compan, som er vært for Madsamlingen på Gare-de-Lyon.

Korte forsyningskæder

Netop den direkte levering og nære kontakt mellem forbruger og fødevareproducent har siden grundlæggelsen af Madsamlingerne i Frankrig i 2011 været en grundsten i organisationen, som arbejder for at skabe kortere forsyningskæder og en mere direkte vej for fødevarerne til forbrugernes indkøbsnet.

- Vi har en del urban farmers i Paris, som mange af vores medlemmer gerne vil købe varer fra, siger Antoine Compan, som fortæller, at hans Madsamling bl.a. kan tilbyde grøntsager dyrket på tage, hvedegræs fra minidrivhuse, nybagt brød fra lokale bagerier, øl fra mikrobryggerier, bøffelmozzarella fra minimejerier og kød fra nærmeste slagter.

terne om at levere deres produkterger i byen.

- Det er en stor fordel, at producenterne er i netværk og kan hjælpe hinanden, siger Antoine Compan.

- Ved at arbejde sammen kan de bedre få praktikken til at gå op, og de sparer tid ved at transportere varer i fællesskab. Jeg har fokus på, at

netværket fungerer, og sørger for at sætte producenter i forbindelse med hinanden.

Fair pris for godt arbejde Ud over netværket er den pris, producenterne kan få for deres varer, en gulerod for at levere til Madsamlingerne, siger Noémie Mercier, der er ansvarlig for kundeservice for Madsamlingerne i Frankrig, La Ruche qui dit Oui.

- Fra start har det været vigtigt for os, at producenterne får en fair pris for deres arbejde. Vi vil decentralisere fødevareproduktionen og give mere medbestemmelse til producenter og forbrugere, så vi bevarer vores fødevareproduktion med god økonomi, beskæftigelse og social velfærd, siger Noémie Mercier, som også fortæller, at det er vigtigt for Madsamlingernes medlemmer, at producenterne får så høj en andel af varernes pris som muligt.

- Vores medlemmer spørger ofte ind til prisen og vil være sikre på, at købet er fair, så producenten bliver betalt ordentligt for sit arbejde. Sådan er det ikke altid, når producenterne sælger deres varer i supermarkederne, fortæller Noémie Mercier.

Fairtrade på fransk En af de handlende på Madsamlingen på Gare-de-Lyon, Jean Roussel, supplerer:

- Der har været mange historier om, at landmænd får så lidt for deres varer i supermarkederne, at de ikke engang kan dække omkostningerne for at producere dem, siger han.

- For mig er det vigtigt at vide, at de penge, jeg betaler for mine varer, går til producentens arbejde og ikke i lommen på et supermarked. Jeg køber oftest ost, kød og grøntsager men kan få alt, jeg har brug for, og i en bedre kvalitet. Jeg har indtryk af, producenterne gør noget ekstra ud af deres varer her, fordi vi som forbrugere er tættere på dem, når varerne leveres direkte, siger Jean Roussel, som ugentligt henter sine varer på Gare-de-Lyon på vej hjem fra arbejde.

Noémie Mercier uddyber, at det at vide, hvor maden kommer fra, motiverer mange forbrugere til at handle på Madsamlingerne.

- Vi oplever, at mange medlem-

mer spørger ind til producenten og vil vide mere om produktionen, sæson, evt. forarbejdning osv., både når medlemmer og producenter mødes på Madsamlinger og i vores online fora.

Så lokalt som muligt

Nære forbindelser og producentens fysiske placering har også stor betydning for en anden handlende, Laura Pouceaux, som fortæller, at hendes vigtigste argument for at handle på Madsamlingerne er at kunne handle så lokalt som muligt på en nem måde.

- Jeg vil gerne forbruge mere klimavenligt, og når jeg kan se, hvem producenten er, ved jeg, min mad ikke er transporteret over kæmpestore afstande, siger hun. Laura Pouceaux fortæller, at hun første gang hørte om Madsamlingerne i

Franske madsamlinger

Franske Madsamlinger: 881

Madsamlinger i Paris: 107

Producenter, Gare-de-Lyon: 47

Produkter: 893

Gennemsnitskøb: 37 Euro

App’en 90 jours, som giver franske forbrugere tips til at handle mere klimavenligt i hverdagen.

Startteam yder vejledning - Værterne er som sådan uafhængige handlende, som hver især har et ansvar for at være gode iværksættere, opstarte og drive Madsamlingen, opsøge producenter og være i god kontakt med medlemmer.

Noémie Mercier interesserede i

at levere til Madsamlingerne, og nytilkomne hjælpes på vej af et start-team, der giver råd og vejledning, f.eks. om produkttilpasning, valg af lokation og producenter samt markedsføring:

- Byens forbrugere kommer ofte fra små husholdninger, og produkter og portionsstørrelser skal tilpasses til det lavere forbrug, der er i de husholdninger, siger Noémie Mercier.

- Produkterne skal beskrives meget visuelt og suppleres med gode billeder, så læseren får smag for produktet uden at have det i hånden.

Drive-in og nye oplevelser Et af værtens vigtige valg er, hvor Madsamlingen arrangeres. Den skal være tilgængelig for både producenter i varebiler og medlemmer til fods, på cykel, med offentlig transport mv., og der skal være ly for vind og vejr hele året.

I Paris danner såvel kulturhuse som barer, cafeer, biografer, museer, teatre og stationer rammer om

drive-in-samlinger, som ofte benyttes af forældre, der kan hente deres varer på vej hjem fra arbejde, uden børnene skal ud af bilen.

- Vi opfordrer vores værter til hele tiden at tænke nyt og dele ideer om, hvor og hvordan de arrangerer Madsamlinger, siger Noémie Mercier, som fortæller, at bl.a. smagninger, fællesspisning, kunst og musik er med til at skabe aktivitet, oplevelser og fællesskab omkring de parisiske Madsamlinger.

Aktivitet er der fortsat masser af på pladsen foran Gare-de-Lyon, mens sen eftermiddag bliver til aften, og Antoine Compan udleverer de sidste varer fra Madsamlingen.

Mens madsamlingerne i både England og Danmark er lukket, oplever Antoine Compan (t.h.), som er vært for Madsamlingen på Gare-de-Lyon i Paris, stor interesse for at handle direkte med producenterne via byens godt hundrede madsamlinger.

Producenten får 80 procent

fra lokale gårdbutikker, landmænd og små forarbejdningsenkelt og transparent forret-

80 pct. af omsætningen lander hos producenten 10 pct. hos værten 10 pct. hos Madsamling Danmark

Krumtappen i en Madsamling er webshoppen, hvor medlemmerne bestiller og betaler varerne i ugen op til det ugentlige opsamlingsevent. På den måde ved producenterne altid på forhånd, hvor mange varer de skal pakke. Da alle varer er solgt på forhånd, er der intet madspild.

Det er gratis for producenter og kunderne at blive en del af en madsamling, og producenterne fastsætter selv prisen på deres varer.

kød, sæsonens grøntsager og frugt, æg, ost, brød, drikkevarer, og diverse delikatesser.

Madsamling lukker i Danmark

Den danske gren af det franske madkoncept nåede ikke at fylde to år, før initiativtagerne trak stikket

MADSAMLING

I efterårsferien pakkede fødevareproducenterne deres sidste ordre til de danske madsamlinger, som gennem næsten to år har leveret lokale fødevarer til medlemmerne.

Det ærgrer i den grad Søren Kielgast, som er landechef i Madsamling Danmark, at selskabet var nødt til at dreje nøglen, men omsætningen var ganske enkelt for lav til at det gav mening at fortsætte.

re madsamlinger allerede lukket el-ter, som kunne overtage driften, og da vi lukkede, var der kun 16 aktive madsamlinger, siger Søren Kielgast Undervejs forsøgte han forgæves

verse fonde, men da de ikke kunne bidrage med kapital her og nu, var det umuligt at holde liv i madsamlingerne.

- Det er superærgerligt at vi må lukke. Jeg har virkelig brændt for det

her, og jeg føler, at vi har gjort alt, hvad vi kunne. Vi må konstatere, at vi ikke har været i stand til at skalere modellen nok i Danmark til at gøre

siger Søren Kielgast.

God start gav blod på tanden Det hele startede eller så godt, da den første madsamling åbnede i -

sjællandske madsamling satte rekord, som den madsamling i Europa, som på daværende tidspunkt solgte bedst på en åbningsdag, og mange værter meldte sig til konceptet i de følgende måneder. Den gode start gav iværksætteren Søren Kielgast og hans partner blod på tanden, og de satsede på at nå 50 madsamlinger på to år.

I alt blev der etableret 24-25 mad-se havde lagt sig, måtte de sande, at det franskudviklede forretningskoncept var vanskeligt at implementere på det danske marked, hvor der ligger et supermarked på hvert andet gadehjørne.

- Det er svært at ændre folks indkøbsvaner og trække folk til at handle på en anderledes måde, hvor de skal bestille varerne fem dage før de blev udleveret. De danske familier har meget travlt, og de færreste kan afse tid til at hente varerne, når

Ærgrelse på begge

sider af bordet

Både madsamlingsværterne og deres leverandører ærgrer sig over, at madsamlingerne lukker

MADSAMLING

”Vi er rigtig kede af det - i vores øjne er det et fantastisk koncept, som havde fortjent en bedre skæbne,” skriver ægteparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard i en besked til medlemmerne af Vordingborg Madsamling.

Parret åbnede i januar 2017 landets første madsamling og har siden Næstved, og de ærgrer sig over, at de nu er tvunget til at lukke netværket af lokale producenter og forbrugere.

- Jeg er uddannet kok og har altid arbejdet meget med lokale produkter, så jeg er ked af, at Madsamling ikke kunne overleve, siger Jesper Brinkløv.

Vi knækkede ikke koden Erfaringerne fra knap to års drift

de også skal køre lille Ida til dans og hendes storebror til fodbold, forklarer Søren Kielgast.

Danmark er for lille Han betegner driften af Madsamling som en både spændende og lærerig men også meget tidkrævende proces, som har bragt ham tæt på mange passionerede producenter. Men for at blive rentabel, skulle der have madsamlinger.

- I Frankrig er der ca. 900 madsamlinger. Det giver en kritisk masse, som får tingene til at hænge sammen, og vi må bare konstatere, at det ser ud til at Danmark er for lille til et koncept, som harmonererkultur, hvor der er større tradition for at handle på lokale markeder.

Nord for København og i Aarhus blev der åbnet rene økologiske madsamlinger, men begge steder viste det sig ifølge Søren Kielgast vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med lokale producenter.

Ikke nok gik godt

Efter hans vurdering var en kombination af en stigende konkurrence fra dagligvarehandlen, et voksende netsalg af fødevarer samt en tidskrævende proces med at få producenter ombord på platformen, som gjorde

det vanskeligt at tilpasse madsamlingerne til det danske marked. - På trods af alt det store arbejde, der er sat i gang i vores netværk i løbet af de sidste knap to år, er der stadigvæk for få madsamlinger og ikke nok, som går rigtigt godt, siger Søren Kielgast.

Han oplevede, at mange medlem-hed uden at bestille varer, og i gennemsnit afgav de 12.500 danske medlemmer kun 3,8 ordrer på et år. Det var for få.

Ingen skylder nogen noget ”Vi er meget taknemmelige for vores værter og producenters engagement

vi ikke kan fortsætte med at støtte madsamlingerne i fremtiden,” skriver Søren Kielgast i en mail til Økologisk Landbrug.

Han betoner, at det har været vigtigt for ham at lukke Madsamling Danmark ned på en anstændig måde. noget, og vi har sendt en guide til alle værter og producenter. Den viser, hvordan de kan trække alle de nødvendige data til deres skatteregnskab ud fra platformen, siger Søren

hvor mange penge han har investeret i forsøget på at rulle konceptet ud i Danmark.

native måder at køre videre på, så varer, uden at de skal opsøge hver enkelt producent.

- Desværre knækkede vi ikke koden. Vi har brugt en masse tid på vores madsamlinger, og jeg forstår ikke, at danskerne ikke ville det, men vi havde godt luret lukningen, erkender Jesper Brinkløv.

ugentlige kunder i Vordingborg var antallet skrumpet ind til 20 kunder, og omsætningen var ifølge Jesper blevet så lav, at det ikke gav megen mening at fortsætte for hverken Madsamling Danmark eller værterne.

På jagt efter nye kunder Lukningen af Madsamling kom derimod som en overraskelse for Jacob Jørgensen, der driver det socialøkonomiske landbrug Lammehave Økologi på Falster, som har leveret svineog lammekød, mel, kerner og grønt til Vordingborg Madsamling siden første åbningsdag.

- Jeg har altid haft et godt salg, og det var dejligt på forhånd at vide, hvad man havde solgt, og jeg kommer især til at savne den tætte kon-

Fie Boeslund har både været med til at lukke Vejles Økologiske Fødevarefællesskab og Madsamling Vejle

Vær klar til kamp, når tid er!

I Vejle blev den sidste madsamling holdt 16. oktober, og værten Fie Boesgaard beskriver oplevelserne med Madsamling som en fantastisk rejse.

egentlig slet ikke klar til at slippe konceptet om lokale fødevarer direkte til forbrugeren og tror stadig på, at det kan blive en succes i Vejle. Men at sprede budskabet og få ændret indkøbsvaner tager tid. Mit håb er,ler det håb, så vil jeg opfordre dig til fortsat at følge med på sidelinjen og melde dig klar til kamp, når tid er,” skriver hun i en meddelelse til medlemmerne.

takt til kunderne, siger den falstringske økolog.

I år har han øget grøntsagsarealet med to en halv gang for at have nok grøntsager madsamlingskunderne.

der, og jeg kommer nok til at gå lidt ned i pris, siger Jacob Jørgensen, grøntsager.

8. november kl. 9-15: Kursus i regenerative dyrkningsmetoder med Ditmar Näser og Fridrich Wenz (oversættes af Martin Beck). Nyt om metoderne og erfaringer med virkninger i en tør sommer. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Se www. biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

8. november kl. 19-22. Hvilke konsekvenser har brugen af gmo-foder og Roundup? Landmand Ib Borup Pedersen fra Hvidsten har i mange år

kæmpet for at GMO og Roundup skal forbydes, da mange undersøgelser viser, at det giver kræft, misdannede fostre og en dårlig fertilitet. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Pris: 25 kr. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

14.-15. november. Nordic Organic Food Fair. Virksomheder fra store dele af verden udstiller på Nordens eneste fagmesse for økologisk mad og drikke. Malmö-Mässan. Se meget mere på www.nordicorganicexpo.com.

16.-18. november: Biodynamisk Forum med nordisk deltagelse. Oplæg og samtaler. Emner bl.a. jordens frugtbarhed, fremtidens kornkva-

devarenes vitalitet, bonde-kunderelationer og biodynamisk i Norden. Sted: Steiner Skolen i Vejle. Se mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økologisk Grøntsagskursus – for den professionelle småavler

Kom på kursus med andre økologiske grøntsagsproducenter og bliv opdateret på nyeste viden om produktion og afsætning. Brug en dag sammen med dit netværk, vær med når vi går dybt i essensen af økologisk grøntsagsproduktion og få masser af teoretiske og praktiske værktøjer med hjem.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 7. november) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 15. november kl. 9:00–16. november kl. 16:00

Sted: Svanholm Gods 4A, 4050 Skibby og Seerupgaard, Fælledvej 120, 2791 Dragør

Arrangør: Økologisk Landsforening

Generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på

Der begynder at vise sig eksempler på, hvordan landmænd kan etablere sig uden at skulle investere i jord for mange millioner. Det kan tænkes ind i generationsskifter. Kom og hør om eksempler herpå og hvad vi gør, for at unge landmænd kan se mulighederne i at etablere sig. Vær med til at diskutere hvordan vi kan gribe det an. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 8. november) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 15. november kl. 16:00–20:00

Sted: Krogagergaard, Ørnekildevej 22, 4173 Fjenneslev

Arrangør: Det Samfundsnyttige Landbrug

Generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på

Der begynder at vise sig eksempler på, hvordan landmænd kan etablere sig uden at skulle investere i jord for mange millioner. Det kan tænkes ind i generationsskifter. Kom og hør om eksempler herpå og hvad vi gør, for at unge landmænd kan se mulighederne i at etablere sig. Vær med til at diskutere hvordan vi kan gribe det an. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 13. november) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 20. november kl. 16:00–20:00

Sted: Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe

Arrangør: Det Samfundsnyttige Landbrug

Vækst kræver næringsstoffer

Udviklingen i den økologiske produktion og ønsket om at udfase konventionel husdyrgødning, sætter nærringstofforsyningen under pres. Kom og hør nærmere om udfordringer og mulighederne for næringsstofforsyningen af fremtidens økologiske planteavl – også uden konventionel husdyrgødning. På dette bedriftsbesøg kigger vi på gødningsstrategi på bedriftsniveau og muligheden for at anvende affalds- og restprodukter nu og i fremtiden. Flere oplysninger samt tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 21 november kl. 10.00 -13.00

Sted: Vamdrupvej 39, 6568 Vamdrup

Arrangør: Økologisk Landsforening

Styrk dit direkte salg - tag billeder der sælger!

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, der stiller skarpt på direkte salg af økologiske fødevarer ved brug af billeder, der sælger!

Pris 625 kr. inkl. moms for hele dagen, som dækker udgifterne til forplejning og lokaleleje. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er efter først til mølle-princippet. Tilmelding er bindende.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 19. november) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 26. november kl. 9:30–15:30

Sted: Stengården, Høveltevej 40, Bregnerød 3460 Birkerød

Arrangør: Økologisk Landsforening

Økologisk skovlandbrug – erfaringer og fremtid Workshop om fremtiden for skovlandbrug i Danmark. I projektet InTRÆgrer ser vi på, hvordan træer og buske kan integreres i økologisk plantebrug og dyrehold, med særligt fokus på effekter for klima, natur og økonomi. Kom og vær med til at diskutere fremtiden for skovlandbrug i Danmark. Tilmelding nødvendigt senest 20. november. Læs mere og tilmeld dig på: okologi.dk/skovlandbrug

Tid: 28. november kl. 10:00-15:00

Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

25 texel får sælges

Kan købes nyklippede eller drægtige i november eller december.

Henvendelse tlf. 29 42 97 31

Økologisk frøgræshalm sælges

Meget god kvalitet, analyse viser: ca. 2 kg pr. FE og ca. 320 g råprotein pr. kg. 500 tons på lager. Pris: 1,00 kr. pr. kg læsset på købers bil. Henvendelse: Klaus Aage Bengtson, 6174 4779.

Fuldkornsbrød – Bagning med bageferment. Henning Güldenstein. 132 s. 209,95 kr., som e-bog: 99 kr. www.fuldkornsbroed.dk.

Bogen indledes med at forklare, hvorfor der skal bages med fuldkorn, hvorfor det skal være økologisk, og hvorfor man skal bruge bageferment. Derefter beskrives de forskellige hævemetoder med fordele og ulemper, hvad der skal bruges af udstyr (ikke mindst bagetermometer), og de forskellige korntyper og frø, der kan bruges til bagning, gennemgåes. Så skal der laves grunddej, og vi er klar til at bage, med eller uden gluten, og prøve de mange typer brød, der er opskrifter og vejledninger til, fra knækbrød over boller til store grovbrød med masser af smag.

/økologikonsulenterne.dk

der, kokke og købmænd. Jesper Ziehlund. 78 s. 125 kr. nclf.dk Perspektiver på fremtidens kulinariske fødevareerhverv med unik identitet, forbrugeroplevelser og patos – samlet gen-

og udgivet af Nordisk Center for Lokale Fødevarer.

En bog med inspiration til fremtidens arbejde både hos producenten og hos fødevareerhvervet, og med puf til den vanlige tankegang hos os alle.

Jamie i Italien. Jamie Oliver. 405 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Jamie har været i Italien og besøgt en række bedstemødre, som det er lykkedes ham at lokke opskrifter og tips ud af. Det er der kommet mere end 130 nye opskrifter ud af lige fra de helt enkle antipasti til større simreretter og desserter. Der er også vejledning i at lave traditionelle italienske retter som gnocchi og den helt rigtige pizzabund, men man skal ikke regne med at kunne nøjes med den traditionelle halve time i køkkenet til madlavning, for i Italien er maden ikke noget, der bare lige skal bikses hurtigt sammen.

Skal DU producere fremtidens

økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43

Generalforsamling Økokød F.M.B.A

Der afholdes generalforsamling i Økokød F.M.B.A. mandag den 12. november 2018 kl. 18.30 i Sagros landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund

Vi starter med middag, før generalforsamlingen starter kl. 19.15.

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamling vil Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown, komme og holde et indlæg/ oplæg omkring bæredygtighed i økologisk husdyrproduktion. Er det hot or not?

Tilmelding til spisning sker til Nicolaj Pedersen på e-mail: Nicolaj@okogris.dk eller tlf. 2014 4751 senest den 8. nov. 2018.

PS www.okokod.dk

Biodynamisk frugtavl på Fejø

Vejledning i biodynamiske principper og metoder i frugtavl

tirsdag den 27. november kl. 16 - 21 med projektleder Klaus Loehr-Petersen, Biodynamisk Forening

Mødested og plantagebesøg hos frugtavler og naturvejleder

Thorkel Bejer, Storemosevej 60, Fejø

Fælles transport fra færgen kan arrangeres

Efterfølgende aftensmad og samtale. Pris: 150 kr.

Tilmelding senest fredag 23. november til Birgitte A. Pedersen, birgitte@fejoe.dk

Faglige oplysninger: klaus@biodynamisk.dk - tlf. 22 17 25 65

Arrangementet er støttet af

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Specialdage i regenerative dyrkningsmetoder

1. Introduktions- og opfølgningskursus med Dietmar Näser og Friedrich Wenz, Tyskland (oversættelse til dansk) "Nyheder om metoden."

"Hvordan har regenerative landmænd klaret tørken?"

Torsdag den 8. november 2018 kl. 9-15

På Kullerup Kurser, Kullerup Byvej 2A, 5853 Ørbæk

Tilmelding til: aase@biodynamisk.dk senest den 6. november Pris inkl. forplejning: 1.800 kr. excl. moms

2. Specialdag for grøntsags-producenter med Martin Beck og Erik Frydenlund "Hvordan praktiseres de regenerative dyrkningsmetoder bedst i ved dyrkning af grøntsager?"

Fokus på regenerative dyrkningsmetoder, jordstruktur, jordbearbejdning, efter- og mellemafgrøder.

Tirsdag den 13. november 2018 kl. 9-15

Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro Tilmelding til: aase@biodynamisk.dk senest den 9. november Pris inkl. forplejning: 1.800 kr kr. excl. moms

Kurserne er arrangeret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og støttet af Promilleafgiftsfonden.

3. Næste års grundkursus består af 4 moduler: 10. - 11. januar 2019

21. - 22. februar 2019

28. - 29. marts 2019

6. - 7. juni 2019

Yderligere informationer fås ved henvendelse til Erik Frydenlund: erikfrydenlund@gmail.com

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Wrap sælges: Økologisk bygært 500 kg 69 baller. Økologisk kløvergræsblanding (1.slæt) 350 kg 74 baller. Økologisk hø (1.slæt) 350 kg 69 baller. I alt 212 bigballer fra 2018. Sælges til højestbydende. Står på asfalteret underlag. Afhentes. Nordsjælland. Bud på hskensved@ gmail.com

Egedal 3 rk. plantemaskine købes. Evt. 2 rækkers. Maskine til at rense løg med. Jens Ovesen mobil 2757 7005, mail: jens_ ovesen@hotmail.com

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

HUSK

Der er deadline for annoncer til næste nummer 20. november. Avisen udkommer 30. november.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Behold hænderne i lommen og lad træerne stå, især de der er gået ud. Lad dødt og dødende ved ligge i beplantningen. Det døde ved er levested og fødegrundlag for rigtig mange smådyr, svampe og andre organismer.

Ligeledes, når der beskæres læhegn, så skub grene og kvas tilbage i hegnet.

skab natur, mens du tar’ en lur

ØkologiLØFT er for økologiske landmænd, der vil udvikle sin gård.

ØKOLOGISK LANDSFORENING INVITERER TIL MØDE

HANDLING GI’R

FORVANDLING

DET HANDLER OM KLIMA, MEN OGSÅ OM NATUR, DYREVELFÆRD, DET CIRKULÆRE SAMFUND, LIV PÅ LANDET OG SOCIALT ANSVAR.

Vi afholder 8 møder, 8 steder med 8 muligheder for at blive klogere og bidrage til debatten.

Torsdag d. 8. nov Svanholm Gods, Skibby

Tirsdag d. 13. nov Gothenborg, Them

Torsdag d. 15. nov Tylstrup Kro, Tylstrup

Torsdag d. 22. nov Produktionshøjskolen Marienlyst, Skive

Tirsdag d. 4. dec Vilcon Hotel & Konferencegaard, Slagelse

Tirsdag d. 11. dec Sagro, Billund

Onsdag d. 12. dec Lundsgård gods – Anexet, Kerteminde

Onsdag d. 13. dec Gram Slot, Gram

PROGRAM

• Velkomst

• Forbrugertrends kalder på handling blandt økologer

• Hvordan kan økologien leve op til krav om lavere klimaaftryk?

• ØkologiLØFT en model, som svarer på forbrugernes forventninger

• Oplæg fra landmand: Hvad har ØkologiLØFT givet mig?

Tilmeld dig og læs mere her: okologi.dk/ handling

• Debat: Når verden forandrer sig, og forbrugerne stiller nye krav, hvordan imødekommer vi så dette, så det foretrukne valg også fremover er økologisk?

• Afrunding

Tidspunkt alle dage er 19.00-21.30. Foreningen er vært ved kaffe og kage.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 3 dage før arrangementet via: www.okologi.dk/handling.

Her kan du også kan se program mm. i detaljer.