Økologisk landbrug nr. 637 28-09-18

LANDBRUG

TEMA: Fjerkræ: side 4 - 9

TEMA ØkologiLØFT: side 24 - 29

Økologisk Landsforening får medlem af Folketinget

NAVNE: Dags dato går Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Nikolaj Villumsen på barsel og vil det næste halve år overlade pladsen til 27-årige Rasmus Vestergaard Madsen, som er uddannet fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, og som er aktiv i Økologisk Landsforenings Ungeråd. Han vil overtage ordførerskaberne som social-, ligestilling-,

Dermed bliver Enhedslisten også

landmænd i folketingsgruppen. Rasmus V. Madsen vil nemlig få sæde ved siden af Søren Egge Rasmussen, som ligeledes er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, og som er partiets landbrugs- og fødevareordfører.

- Det bliver en kæmpe oplevelse at få lov og sidde i Folketinget ogvelfærdspolitik, som jeg brænder enormt meget for. Derfor meldte jeg mig også ind i Økologisk Landsforening allerede, da jeg var 13år, siger Rasmus V. Madsen og fortsætter:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at bringe de visioner for fremtidens på Christiansborg, som vi i de sidste par år har diskuteret i Ungerådet. Samtidig håber jeg også nu på at få

færd på bedrifterne.

- Efter sommerens tørke er det have gjort noget ved klimaforandringerne. Landbruget har tabt milliarder del af den danske klimagasudledning. Det må være i alles interesse, at vi får skabt en fødevareproduktion, som holder sig inden for rammerne af, hvad klimaet og miljøet kan holde til, og som samtidig skaber gode arbejdspladser, sunde fødevarer og mere liv i landdistrikterne. Her er økologien helt central, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet sammen med landmænd, forbrugere og producenter.

Udgiver

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260

Tlf. 87 32 27 00

www.økologi.dk

Udkommer

11 udgivelser årligt

Oplag 6.200

ISSN 1904 - 1586

Stop for rødt og kør for grønt

LEDER AF PER KØLSTER

Jeg tror, mange ser rødt lige nu. Al den snak om kød. Man kan ikke åbne en avis eller en skærm, uden at det brager løs. Forleden holdt Danish Crown en stort anlagt konference i København med internationale gæster og statsministeren som indleder om kødets fremtid. Alle har set skriften på væggen. Der er ingen vej uden om, at der skal ske noget. FN’s tidligere generalsekretær Ban Kii Moon har sagt det meget profetisk: ”There is no Planet B”. Kun fantaster ser for sig, at vi -

tionen ses som en af de store

færreste havde gjort sig klart for bare få år siden. Spørgsmålet er, hvad det egentlig er for et problem, vi snakker om. Meningerne er delte. Concito, den grønne tænketank – regner sig frem til, at kødet på det nærmeste skal afskaffes. Vi skal have intensivt landbrug og kun på 10 pct. af vores areal og resten skal være skov. Deres tal udeluken positiv forvaltning af kulstofkredsløbet og klimapåvirkningerne. Og det er de ikke alene om.

Kampen om sandheden er svær. Til

og nu er den måske kantet. Hvem ved. Men et er sikkert, de store græsædere har altid været en del af den natur, som har fundet en

planteædning, mulddannelse og atmosfærens indhold af gasarter. Naturen er så viseligt indrettet, at den med sin vidunderlige mangfoldighed af arter – biodiversiteten –netop kan skabe de balancer, som i sidste ende er det, der kendetegner Moder Jord, nemlig at den er en levende planet, som overordnet er i balance. Det er selve livet, der er

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Reaktionel medarbejder

Arne Bjerre

ab@okologi.dk 4190 2006

Kvæg er på dagsordenen i klimadebatten. Foto: Maja Eline Petersen.

nøglen til klimaets udfoldelse mere end omvendt. Klimaet er effekten ikke årsagen.

Men et er sikkert, de store græsædere har altid været en del af den natur, som har -

lem plantevækst, planteædning, mulddannelse og atmosfærens indhold af gasarter.

Der skal ske noget, og det gælder os alle. Men hvad, der skal ske, er en anden historie. Flere partier og DN -

re i produktion og forbrug af kød, tage jord ud af drift og plante skov.

rigtige svar, og derfor er der en risiko for, at enhver med en mening om

der er ingen vej udenom.

Som økologer har vi altid hævdet, at vi skal lære af og efterligne naturen med den måde, vi driver landbrug på. Vi skal ikke modarbejde men samarbejde. Det er vi godt i gang med, men vi er også en del af en teknologisk verden, som ikke er særligt venligt stemt over for det naturlige. Derfor er vi i Økologisk

Journalist hhk@okologi.dk 4190 2005

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Landsforening også optagede af kødforbruget. Og derfor arbejder vi målrettet med vores klimapolitik og naturindsats for:

at vi frivilligt udvikler økologien og nærmer os ideelle mål mere og mere med vores ØkologiLØFT. Det er landmændenes initiativ, fordi vi bare vil, og som vi altid har gjort som økologer: Ansvarligt og frivilligt benspænd med håbet om at markedet følger med.

At vi arbejder for i samarbejde med LF at skabe endnu mere liv og mangfoldighed i økologien, og at økologireglerne og dermed Ømærket skal udvides til at omfatte biodiversitet og klima.

At den kommende danske klimapolitik omfatter muligheden for at kræve/belønne landbruget for

At EU’s landbrugspolitik bruger sinedene for at levere samfundsgoder særligt for deres klimaindsats og

I sidste ende er det et spørgsmål om, at der skal sættes grænser og mål på verdensplan. Men i takt med det stigende internationale niveau bliver det sværere og svære at få øje på viljen til at gøre det nødvendige. Tænk bare på Trump, der har trukket USA ud af den internationale klimaaftale. Derfor er det afgørende at starte med os selv.

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Det gør vi med ØKologiLØFT, med rammerne i forhold til det danske Ø-mærke og med vores aktive EUindsats sammen med IFOAM-EU for at tale kommissionen, parlamentet og ministerrådet til fornuft. Ting tager tid. Lige nu føles det, som om det vil tage alt for lang tid

tikker. Blot for at sige, at uanset den gode vilje, også fra statsministerens side og med ham en bred del af både dansk landbrug og fødevareerhvervet, så er der ingen grund til at tro, at vi bliver overhalet indenom. Alliancen med brede kredse i samfundet og med forbrugerne for at løfte økologien, for at udbrede økologien og for at vores tankegang og praksis bliver morgendagens svar på fremtidens løsning er både en nødvendig og en konstruktiv vej. I takt med at honorerer krav til klima og natur, kan vi se frem til at prisforskellen mellem konventionelle og økologiske varer mindskes, og at markedet dermed kan spille endnu stærkere med i forandringsprocessen.

Verden er kompliceret men vores

Vi skal respektere og ikke lade os skræmme af at vi skal stoppe op for rødt. Til gengæld kan vi med sindsro begejstret køre over for grønt!

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

TEMA: FJERKRÆ SIDE 4-9

Forventningerne til salget af økologiske kyl-linger og æg har været lidt for

Markedet for økologiske kyllinger har generelt haft det vanskeligt i Dan-

MARK & STALD SIDE 11-23

POLITIK & UDVIKLING SIDE 10

ud af kalenderen til at lave holistisk planlægning af

TEME: ØKOLOGILØFT SIDE 24-29

fødte grise

MAD & MARKED SIDE 30-33

lagt af en økologisk høne

Den positive salgsudvikling for økologiske æg

om, og lige nu melder pakkerierne om en stor overproduktion

Hos DAVA Foods, som er landets største ægpakkeri, erkender adm. direktør Ivan Noes, at der p.t. er tale om overforsyning af økologiske æg: - Vi ser en fortsat positiv vækst på hjemmemarkedet, men væksten er aftagende. Den varme sommer har medvirket negativt til det generelle ægforbrug, og det har også sat sig på eksportmarkederne, hvor vi oplevere tilbagegang. Vores indtryk er, at udbuddet af økologiske æg på hjemmemarkedet og i nabolandene er øget kraftigt, og det overstiger nu

klart efterspørgslen, siger Ivan Noes. Også det delvist DLG-ejede andelsselskab Danæg har lidt for mange øko-æg på lager, og det betyder, at planlagte udvidelser kan blive sat i bero.

Som formand for Danske Æg og Danæg-formand har Lars Lunding godt eksempel på den igangværende udvikling i ægbranchen. Efter mange år som producent af buræg omlagde han i foråret til økologi, hvor produktionen p.t. er større end efterspørgslen. Derfor bliver nogle økologiske æg solgt som skrabeæg.

- Jeg er født optimist, og jeg har en forventning om, at markedet nok skal rette sig, siger Lars Lunding, som aktuelt producerer æg i en enkelt stald men forventer at komme op på 45.000 høns, når to nyindrettede staldbygninger bliver taget i brug. jb@okologi.dk

Udvikling i Danmarks æg-produktion 2013-2018

Buræg

Fritgående Skrabeæg Økologiske æg

Kilde: Danmarks Statistik *) Baseret på tal fra første halvår

I kølvandet på de seneste års markante fald i den hjemlige produktion af buræg har de økologiske æg nu kurs mod at blive den største æg-kategori. I 2017 overhalede produktionen af både økologiske æg og skrabeæg for første gang buræggene. Mens buræg-produktionen det seneste år skrumpede med 21 procent, voksede den økologiske produktion med 13,5 procent, og næsten hvert fjerde danske æg bliver i dag lagt af en økologisk høne.

Markedet for økologiske kyllinger og æg er mættet

Forventningerne til salget af økologiske kyllinger og æg har været lidt for optimistiske, vurderer formanden for

i Økologisk Landsforening, Lars Bredahl

ÆG OG FJERKRÆ AF JAKOB BRANDT

Tilgangen af økologiske æg og slagtekyllinger har den seneste tid været højere end markedet kan absorbere, og derfor oplever producenterne i øjeblikket, at det er en udfordring for både pakkerier og slagterier at aftage alle de produkter, som økologerne er klar til at producere.

Lars Bredahl, formand for Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, har god føling med markedssituationen, og selv om både salget af økologiske æg og kyllinger vokser, er der efter hans vurdering aktuelt ikke anledning til brede smil hos producenterne.

- Lige i øjeblikket er det en ret alvorlig situation for ægproducenterne, hvor pakkerierne har for mange økologiske æg på lager, siger Lars Bredahl.

Han har været i kontakt med leverandører til landets største pakkerier, som den seneste tid har oplevet et markant fald i salget af buræg. De er typisk bliver erstattet med skra-

Trods den nuværende overforsyning af både æg og kyllinger ser Lars Bredahl optimistisk på fremtiden.

beæg, men buræggets deroute har også øget salget af økologiske æg.

Pakkerierne trækker i bremsen

- Der er mange, som bliver pressede,

ægproducenter, som har været nødt til at tage deres høns ud af produktionen 10 uger tidligere end normalt, hvor hønsene plejer at være 74-76 uger. Selv om de har fået kompensation, kan det formentlig mærkes på bundlinjen, og det er udtryk for, at der er blevet sat for mange producenter i gang, så pakkerierne nu er nødt til at trække lidt i bremsen, siger Lars Bredahl.

Det udløste et fald i noteringen, som er lidt større end normalt hen over sommeren, og han har kend-

investeret i bedriften for at forberede en planlagt udvidelse af produktionen, som ikke er blevet til noget, da

øjeblikket. Det får advarselslamperne til at blinke.

- Jeg håber ikke, at det går yderligere ud over noteringen, for hvis først et pakkeri sænker afregningen, følger de andre efter, og så kommer den aldrig op igen, siger Lars Bredahl, som håber, at markedet vil rette sig op i løbet af de kommende måneder efter en lang og exceptionel varm sommer, som har lagt en dæmper på æg-salget.

Færre kyllingeproducenter

Han beskriver en nogenlunde identisk situation hos producenterne af økologiske slagtekyllinger, hvor noteringen dog har været rimeligt stabil.

producenter har fået opsagt deres aftaler, siger Lars Bredahl.

Han peger samtidigt på, at det kan mærkes på det hjemlige kyllingemarked, at Danmarks største kyllingeproducent, Rokkedahl, er gået målrettet ind i produktion og slagtning af økologiske kyllinger. Det har givet en overproduktion.

- Vi kan se, at der er færre kyllingeproducenter i dag, end der var for to år siden, siger Lars Bredahl, som værdikæden.

Bl.a. på slagterierne.

- Mens de konventionelle kyllinger er et meget ensartet produkt, varierer de økologiske kyllinger meget mere i størrelsen, og det udløser en del produktionsstop, siger Lars Bredahl, som dog ser et stort potentiale for at øge salget af økologiske kyllinger.

Markedet for økologiske kyllinger har generelt haft det vanskeligt i Danvokser salget hurtigere end salget af konventionelle kyllinger

Kyllingekød vinder i disse år terræn i dansk dagligvarehandel på bekostning af okse- og svinekødssalget, som er en smule vigende, men de høje priser på økologiske kyllinger fastholder indtil videre økologisk fjerkræ i kategorien for nicheprodukter. Årsagen er enkel. Prisen for en konventionel kylling skal næsten ganges med tre, hvis kunden foretrækker en økologisk kylling frem for en konventionel, og ifølge Rasmus Holgersen, kategorichef for fjerkræ

prisforskel hovedårsagen til, at økologisk fjerkræ stadig fylder meget lidt i køledisken. Men der er måske bedre tider på vej.

- Økologiandelen for kyllinger er vokset til 5-6 procent målt i værdi, siger Rasmus Holgersen.

Væksten fortsætter

- Generelt oplever vi en vækst i salget af fersk kylling på 3-5 procent, og salget af økologiske kyllinger og andre kyllinger med høj velfærd vokser endnu hurtigere, siger Rasmus Holgersen.

Han forventer, at salget vil fortforbrugere, som skærer ned på de-

og kyllingekød som ’mere legale’ produkter end okse- og svinekød. - For de forbrugere handler det meget om sundhed og klima, men der er ingen tvivl om, at hvis økologisk fjerkræ skal blive rigtig stort, skal prisniveauet ligge et andet sted,

Mere økologi i køledisken - Der er en klar fremgang i salget af økologiske kyllinger, men prisen er fortsat en væsentlig barriere for nogle kunder, da en hel fersk øko-kylling koster 119-135 kr. Vi ser dog et rigtig stort løft i salget, når prisen sættes ned, og vi fx kommer under 100 kr. for en hel øko-kylling, skriver Nanna Louise Knudsen, kommunikationskonsulent i Salling Group.

For at sikre økologisk fjerkræ til priser som kunderne vil betale, har Salling Group-kæderne Bilka og Føtex netop lanceret kyllingekød på frost i private label-serien Levevis. Kyllingelår 1000 g til 49 kr.

jb@okologi.dk

GRÆSMÆLK

PÅ VEJ MOD FREMTIDENS FØDEVAREPRODUKTION?

Thise Mejeri lancerer en ny mælketype, der bygger på drømme og idéer om en helt ny måde at producere fødevarer på.

Køerne, der producerer græsmælk, æder kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken – alt det, som koens fordøjelsessystem er designet til at kunne fordøje.

Ingen majs, intet korn, ingen sojabønner eller andet, som kan spises af mennesker.

”FEED NO FOOD” – foder til køer og kalve – fødevarer til mennesker.

Græsmælk for fremtiden!

Se mere på www.thise.dk

Billedet til venstre:

De kunstige kyllingemødre giver kyllingerne mulighed for at søge ly og mørke, når de skal sove, og adskillelsen af vågne og sovende kyllinger

kyllingernes adfærd.

Foto: Tina Bøje Clausen

Billedet til højre: Tina Bøje Clausen nyder at følge hønsene i Henrik Christensens hønsegård. Foto: Irene Brandt.

Projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre nærmer sig sin afslutning, og allerede inden alle data er registreret, er det dokumenteret, at kunstige kyllingemødre har en på kyllingers og høners trivsel

Kunstige kyllingemødre giver rolige høns

KYLLINGEMØDRE

I fem uger - fra kyllingerne var nyklækkede til de var voksne høner i en alder af 45 uger - har Tina Bøjegisk ægproducent Henrik Christensen stalde ved Givskud. Til daglig er Tina Bøje Clausen planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, men qua sin baggrund som biolog med speciale i fjerkræ er hun tilknyttet projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre, som Økologisk Landsforening gennemfører med støtter fra EU og Miljø- og Fødevareministeriet.

- Jeg har målt frygtsomheden kyllinger, hønnikerne og høner. Denmødre i stalden, da de var kyllinger.

mulighed, men voksede til i stalden på traditionel vis, fortæller Tina Bøje Clausen. Målingerne fandt sted, da kyllingerne/hønsene var henholdsvis 1, 7, 36 og 45 uger gamle.

Udviklet til fasaner

De kunstige kyllingemødre er oprindeligt udviklet til brug i fasanopdræt; men de giver også god mening i større produktioner som for eksempel kyllinge- og ægproduktioner.

I stedet for at varme hele stalden op til en starttemperatur på 35-36 grader er det kun temperaturen under de kunstige kyllingemødre, der hæves. I resten af stalden er temperaturen på et par og tyve grader. Kyllingerne søger ind i mørket og var-

men under de kunstige kyllingemødre, når de vil sove. Dermed adskilles de sovende kyllinger fra de vågne. Landmanden sparer med denne produktion penge til opvarming af hele stalden, og de vågne kyllinger går ikke og piller ved de sovende kyllinger, som derfor heller ikke stresses under deres opvækst.

- Dette er vigtigt, idet det hurtigt kan udvikle sig til fjerpilning, og det kan samtidig stresse kyllingerne. I projektet registrerer vi fjerpilning

forskning, som projektet tager udgangspunkt i, viser ret stor forskel på fjerpilningen hos de høner, der havde haft kyllingemødre, kontra de høner, der ikke havde, siger Tina Bøje Clausen.

Måling af frygtsomhed

blev målt ved hjælp af Novel Objectmetoden.

Metoden går ud på, at dyrene præsenteres for et objekt, de aldrig før har set. Objektet placeres et sted blandt dyrene, hvorefter Tina Bøje Clausen starter et stopur og registrerer, hvor mange dyr der nærmer sig objektet eller kommer i direkte kontakt med det. Dette gøres for hvert 20 sekund i 3 minutter. Tina Bøje

steder i samme stald, og den gentages hver dag i begge hold.

inden for i begge hold hver dag i registreringsugen og yderligere 2-4 lokaliteter udenfor eller på verandaen i æglæggerstalden, fortæller Tina Bøje Clausen.

Hun fortæller også, at selvom kyllingerne havde adgang til udearealet

i opdrætsstalden, blev dette ikke brugt, da det var i vinterperioden, og vejret var meget koldt og blæsende.

Tolkning af resultaterne

Projektet vil blive afsluttet hen over efteråret i år, men allerede nu er Tina Bøje Clausen klar til at fortælle om, hvad hun har observeret i staldene hos Henrik Christensen.

- I første leveuge ser det ud til, at frygtsomheden har været mindst hos de kyllinger, som ikke har haft en kunstig kyllingemor. Men derefter er der i de tre andre registreringsperioder observeret mindst frygtsomhed hos kyllinger og høner, der er opdrættet med kunstige kyllingemødre. Derfor kan vi konkludere, at der er en tendens til, at kyllinger opdrættet med kunstige kyllingemødre udviser mindre frygtsom adfærd i forhold til kyllinger opdrættet på normal vis, siger Tina Bøje Clausen.

Hun lægger ikke skjul på, at hun har nydt disse afbræk i hverdagen som landbrugsrådgiver.

- Jeg har fået lov til at nørde med et område, som interesserer mig meget. Og så er det en stor tilfredsstillelse at se, at især de høns, der er vokset op med adgang til en kunstig kyllingemor trives, er nysgerrige og

Bøje Clausen.

I Henrik Christensens produktionsanlæg anvendes gulvopdræt med brune økologiske æglæggere.

Der vil senere på året være resultater for fjerdragt, brystbenskader, dødelighed og gulvæg. Projektets resultater vil blive formidlet dels på videoopslag på YouTube og en vejledning, som vil indeholde resultaterne.

Frygtsomhed (Novel Object)

Frygtsomhed:

I andre studier er der fundet en sammenhæng mellem aggressivitet og frygtsomhed. Mindre frygtsomme dyr giver mindre aggressive dyr. De har også vist, at stor frygtsomhed giver større sandsynlighed for, at fjerpilning opstår. Man kan også forvente, at mindre frygtsomhed mindsker sandsynligheden for klumpning, som kan resultere i stort dødsantal.

arbejde. Og i projektet vil der blive lavet en lille video i oktober, hvor vil holde det op imod det, hun fandt i projektet: Bedre fra start med kunstige kyllingemødre.

Blåmuslingeskaller har vist sig at være et rigtigt godt underlag i overgangen mellem hønsegård og veranda. Skallerne dræner jorden, så den ikke bliver mudret, og kyllingerne elsker at gå og pikke i skallerne.

Man skal ikke eje for at have ejerskab

To unge landmænd omsatte teori til praksis, da de lejede sig ind i nybyggede kyllingestalde. Nu producerer de 125.000 kyllinger om året, opdrætter stude og passer mere end 400 ha økologisk og biodynamisk landbrugsjord

KYLLINGEOPDRÆT

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det er to år siden, Nikolaj Bonvang Dalsgaard og Andreas Damkjær Barsøe blev økologiske kyllingeproducenter i en nybygget stald på Skyttegården, som de lejer af Kurt Jessen. Siden er det gået stærkt, og i dag har de to unge landmænd ansvaret for produktionen på begge Kurt Jessens ejendomme, som de nu forpagter, hvilket betyder, at de ud over at være kyllingeproducenter nu også opfeder biodynamiske stude og dyrker 345 ha biodynamiske planteavl med blandt andet rødbeder og brødkorn samt 60 ha økologisk planteavl.

Tre fagudvalg inden for Mælk, Kød og Planteavl fra Økologisk Landsforening besøgte i begyndelsen af september gårdene, der ligger ved Haderslev, for at høre om det vellykkede generationsskifte og om driften på gårdene.

Skrev opgave om kyllinger

Både Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er agrarøkonomer, og Nikolaj Dalsgaard, der er svigersøn til Kurt Jessen, var allerede udset til at forpagte Skyttegården, da Kurt Jessen købte ejendommen i 2014.

- Jeg skrev på agrarøkonomuddannelsen opgave om kyllingeproduktion på Skyttegården, og det har været spændende at afprøve teorien i virkeligheden, fortalte Nikolaj Dalsgaard.

Men inden havde han truffet Andreas Barsøe på en fælles arbejdsplads, og de to blev hurtigt enige om at etablere et IS, som i dag er blevet til 2: Ét, der producerer kyllinger, og ét der står for planteavlen på de to ejendomme.

Nyt koncept

Dalsgaard & Barsøe IS producerer i dag 125.000 økologiske kyllinger.

Produktionen er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, og kyllingerne sælges under Danpos Danske Familiegårde-label.

- Vi starter med de daggamle kyllinger i tre mindre opstartsstalde à 250 kvm. Her går kyllingerne i godt

af de store stalde. Det giver os mulighed for at producere dobbelt så meget på næsten det samme areal. Samtidig med at vi ikke skal varme store stalde op, mens kyllingerne er helt små, fortalte Nikolaj Dalsgaard.

Inden Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard lagde sig fast på, hvordan deres nye stalde skulle indrettes, var de på bedriftsbesøg hos andre kyllingeproducenter for at blive inspireret til deres egen produktion.

- Vi tog det bedste med fra de stalde, vi besøgte, fortalte Andreas Barsøe.

Og konklusionen er, at de har valgt rigtigt, for produktionen fungerer upåklageligt, og dødeligheden er nede på 1 pct. på de bedste hold. Kyllingerne har fra start halm i staldene samt baller og siddepinde. I hønsegården er der lagt skaller fra blåmuslinger i den kritiske overgang mellem verandaen, hvor kyllinger får grovfoder, og hønsegården, hvor de kan fouragere. Hønsegårdene dækker et areal på ni ha, og for at trække kyllingerne ud på hele arealet blev der sidste år plantet frugttræer i den del af hønsegårdene, der er nærmest staldene. På ydersiden af frugttræerne blev der i foråret plantet 400 poppeltræer, men tørken i sommer har taget livet af en meget stor del af poplerne.

Kønssorterede kyllinger - Vi eksperimenterer en del for atlingerne på. Og i kraft af, at vi starter ud med et nyt hold hver 14. dag, så kan vi hurtigt ændre tiltag, som ikke virker og implementere det, som dur, forklarede Nikolaj Dalsgaard.

Fra venstre: Andreas Barsøe, Nikolaj Dalsgaard og Kurt Jessen, som er i gang med et generationsskifte. Kurt Jessen ejer bygninger og jord, som de to unge landmænd lejer.

Kyllingerne er kønssorterede, sålinger eller 100 pct. hønniker. Hanekyllingerne vokser hurtigere end hønnikerne, og erfaringerne fra Skyttegården er, at mixhold er en meget dårlig idé, fordi hanekyllingerne kæmper om hønnikerne.

Glidende generationsskifte

Her og nu er alle parter tilfredse med fordelingen, hvor Kurt Jessen ejer ejendommene, mens han arbejder som ansat hos IS-selskaberne, som står for driften af ejendommene. På sigt kan Kurt Jessen godt forestille sig at lægge ejendommene ind i et selskab, som Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe kan købe sig ind i. - I første omgang vil vil gerne eje for eksempel det hus, vi hver især bor i. Så vi har fast ejendom, vi kan opbygge friværdi i; men her og nu handler det også om, at vi bestemt ikke behøver at eje gården for at føle ejerskab for den produktion, vi står for i lejede bygninger og på lejet jord, sagde Andreas Barsøe.

ny indtjening til din bedrift - invester i mobilt landbrug

Fuldautomatiske mobile hønsehuse - lukker/åbner selv - altid rene æg

Alt i løsninger til staldinventar

Mobile malkestalde - udnyt alle arealer 100 % PS - vi har også til fårestalde

Udstyr til mobilt landbrug der er til at betale se overbyexportconsulting.com

Ring 20 59 51 16 i dag - gode tilbud varer ikke evigt tov@exportconsulting.com

Der er udsigt til god økonomi i græsprotein

I Foulum er forskerne langt fremme med udviklingen af den teknologi, der skal omdanne græs til proteinfoder til en-mavede dyr

PROTEINFODER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Inden for fem år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljø- og klimaaftryk matche eksisterende proteinprodukter på både pris og kvalitet på centrale markedsområder inden for foder og fødevarer.

Såden lyder visionen fra Det Nationale Bioøkonomipanel, som blev præsenteret på et seminar på Foulum medio september.

- Panelets mål er, at der inden for fem år er etableret en kommerciel produktion af bæredygtige proteinholdige råvarer fra landbaseret produktion, akvatiske kilder og fra industriens rest- og sidestrømme til både foder og fødevareformål med bedre miljø- og klimaaftryk end de eksisterende produkter, sagde medlem af panelet Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet, AU, da han præsenterede panelets arbejde.

- Vi arbejder hen imod, at op mod en tredjedel af Danmarks import af foderprotein inden for en kortere årrække er erstattet med foderprotein baseret på danske proteinkilder. Og at dansk producerede proteinkilder skal være økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. Samtidig med at produkternes funktionalitet mindst er lige så gode som eksisterende produkter, sagde Uffe Jørgensen.

Hans kollega fra AU, Jørgen Eriksen, har undersøgt kvaliteten af proteinet i forskellige grøntafgrøder. Hans konklusion er, at de bedste proteinudbytter opnås i bælgplanter med lidt græs.

- Afgrøden skal enten slet ikke gødes eller gødes meget lidt. Jo mere gødning - des mere græs i afgrøden, hvilket fører til proteinindhold af ringere kvalitet, sagde Jørgen Eriksen. Han anbefalede, at man tænker sideeffekter ind i produktionen af proteinfoder:

- En proteinafgrøde kan binde og bedre biodiversitet. Dermed har en proteinafgrøde potentiale til at være et N-virkemiddel, sagde Jørgen Eriksen.

Morten Ambye-Jensen fra AU er lepå Foulum, der laver forsøg med udvinding af protein fra kløvergræs

fortalte på temadagen om de erfaringer, der er høstet indtil nu, og at erfaringerne fra pilotanlægget nu skal omsættes i et større anlæg, som til

lægget i Foulum.

vergræsset, og saften presses ud af der derefter en proteinnedfældning gennem fermentering, og proteinet separeres fra resten af saften, der bliver til brunsaft, som med fordel kan anvedes i biogasanlæg, som gødning eller foder.

Proteinet fra saften opkoncentreres til en pasta, som kan bruges til foder til en-mavede dyr som fjerkræ og svin. Fiberpulpen, som saften er presset af, er god at ensilere og bruge som kvægfoder.

- Vi arbejder på at opnå en proteinkoncentration på mindst 45 pct. i pastaen ved kun at anvende biomasse af høj kvalitet og gennem en effektiv processering og proceskontrol, fortalte Morten Ambye-Jensen.

Han forventer, at produktion af proteinfoder kan blive økonomisk bæredygtigt, hvis alle fraktioner fra produktionen kan anvendes.

Lene Stødkilde-Jørgensen fra AU har i laboratoriet lavet en småskalaudvinding af protein svarende til processen i pilotanlægget. Hendes forsøg viser, at det faktisk er muligt at nå op på en proteinkoncentration på +45 pct.

- Men det kræver stor opmærksomhed på råvarekilden, slætstrategien og på at få mest mulig protein i pastaen, hvilket blandt andet kan ske, ved at man opslæmmer pulpen efter første presning og derefter presser saft af biomassen én gang mere, sagde Lene Stødkilde-Jørgesen. Hun tilføjede:

- Derudover er det vigtigt, at man får stoppet oxideringsprocessen i biomassen - for eksempel ved at tilsætte enzymer - da denne proces krydsbinder proteiner, hvilket fører til lavere fordøjelighed og lavere udbytte i proteinkoncentratet.

Sunde fedtsyrer i kyllingekød

Søren Krogh-Jensen fra AU præsenterede en række forsøg med fodring af husdyr med produkter fra bioraf-

Forsøgene viser, at pulpen er let at ensilere til en tiltalende ensilage. Og at køer, der fodres med denne ensilage får en højere mælkeydelse, end hvis de fodres med kløvergræsensilage.

Tilsvarende er der lavet foderforsøg med proteinpastaen på besætninger med svin og fjerkræ.

Forsøget viste, at ædelysten hos svin er god, at fordøjeligheden af aminosyrer fra grønprotein var lavere end for sojaskrå, og at fordøjelighe-

den af aminosyrer forventes at stige med stigende proteinindhold i grønproteinet.

Tilsvarende viste forsøgene, at kyllinger, der fodres med grønprotein med et forholdsvis lavproteinholdigt -

med en foderblanding, svarende til 13 pct. totalråprotein fra grønproteinkoncentrat. Samtidig medførte fodringen med proteinfoder en gunstig

Bedre økonomi for planteavleren

Niels Tvedegaard fra Københavns Universitet, KU, har regnet på den økonomiske bæredygtighed forbundet med dyrkning af kløvergræs til proteinfoder.

- Sammenlignet med andre afgrøder kan en planteavler forbedre sin økonomi med 900 kr. pr. ha ved dyrkning af kløvergræs til proteinfoder, lød konklusionen fra Niels Tvedegaard. Omvendt mener han, at det kan blive svært at få en god økonomi i anvendelsen af restprodukter fra biogasanlæg, så længe det er tilladt at benytte konventionel gylle på økologiske marker.

Marie Trydeman Knudsen fra AU har tilsvarende lavet beregninger på den miljømæssige bæredygtighed ved produktion af proteinfoderet:

- Foreløbige resultater tyder på, at økologisk protein fra græsblandinger har et klimaaftryk, der er sammenligneligt eller lavere end importeret kinesisk soja, sagde Marie Trydeman Knudsen. Hun fortsatte:

- Lokalt produceret protein kræver mindre transport, reducerer presset på arealforbrug for foderproduktion til enmavede, økologiske husdyr og kan bidrage til højere biodiversitet fra mangeartsgræsblandinger.

Interesserede landmænd

Erik Fog fra Seges præsenterede en interessentanalyse, der har afdækket holdninger, barrierer og incitamenter for etablering af produktion af økologisk græsprotein i Danmark.

- Analysen viser, at der er bred og omfattende interesse blandt alle aktørgrupper for græsprotein. Og de betragter proteinfoder som mere bæredygtigt, sagde Erik Fog. Han fortsatte:

- Der er solid efterspørgsel efter økologisk proteinfoder i Danmark, og hvis prisen er rigtig også efter græsprotein. Men der er også usikkerheder hos interessenterne om for eksempel foderværdien af græsproteinet samt organisering af værdikæden, hvor især transportudfordringen skal løses.

Nyt danskproduceret mobilt hønsehus har plads til 540 høner

Flemming Haugaard har udviklet et mobilt hønsehus, som lever op til både miljøregler og økologiregler

MOBILE HØNSEHUSE

Hus med veranda

Erfaren hønsemand

Hegn holder ræven ude

Tina Bøje Clausen er planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Forbered dig

Æggerummet for enden af vognen. Æggene triller ned på dette bånd, som kan trækkes ud manuelt via skraldenøglen til højre.

Gødningsbåndet stikker ud i bagenden på vognen. Gødningsbåndet kan trækkes ud via en skraldenøgle.

Landbruget skal have et klimaløft – og belønnes for det

Politikerne bør i efterårets klimaforhandlinger have fokus på at motivere landmænd til at tage klimaansvar, mener Økologisk Landsforening. Og der skal følge betaling med Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen efter den ekstraordinært varme og tørre sommer. Og dette fokus strækker sig ind i efteråret, hvor politikerne på Christiansborg skal forhandle en ny klimapolitik på plads. Her er landbruget, som står for cirka 20 pct. af Danmarks samlede klimabelastning, et vigtigt omdrejningspunkt.

Økologisk Landsforenings klimaudspil ’Klimaet kalder på handling’, som foreningen lancerede i august, har givet positive reaktioner fra politikere, fortæller politisk direktør Paul Holmbeck.

- Vores klimaudspil bliver taget godt imod. Dels fordi den er ambitiøs, og økologer selv tager et klimaansvar. Og dels fordi vi har en tilgang om at skabe en klimapolitik, hvor landmænd er medspillere og får stor frihed til at vælge mellem effektive klimahandlinger, siger han.

Ikke i nærheden af at være i mål Økologisk Landsforening, ØL, lægger særligt vægt på behovet for en styrket klimagaranti i økologien. Det vil sige kulstofbindingskrav i EU’s økologiregler, samt forskning, og udvikling der bringer økologi videre i forhold til klimaperformance.

Klimapolitikkens syv principper skal dog ikke kun motivere økologer

til mere klimahandling, men også de konventionelle landmænd.

- Vi møder ofte spørgsmål og påstande om, at det konventionelle landbrug er bedre på klimaet, fordi der er højere udbytter og dermed mindre klimabelastning pr. kilo mad. Andre organisationer har virkelig travlt med den historie. Men vores respons er, at det er meningsløst med fnidder om de små forskelle, der er i dag, når ingen - hverken den konventionelle eller økologiske produktion - er i nærheden af at være i mål med klimaindsatsen. Alle skal sænke klimapåvirkning meget markant, så lad os samarbejde om nye løsninger sammen og hver for sig.

løsninger i forhold til sædskifte m.m., der sikrer kulstofbinding, mindre husdyrintensitet og fravalg af energikrævende kunstgødning. Men alle skal have et klimaløft, understreger Paul Holmbeck.

Belønning af klimavenlig adfærd ØL’s klimaplan lægger op til øget kulstofbinding i hele landbruget — og betaling for det. Planen skal fremme dyrkningssystemer og sædskifte med mere græs, efterafgrøder, træer og buske, som trækker kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i jorden. - Hvis landbruget som helhed skal levere dette klimatiltag, er det afgørende, at der følger betaling med. Tiden er inde til at omlægge EU’s landbrugsstøttesystem, så pengene bruges til at belønne og fremme klimavenlig adfærd - herunder især kulstofbinding, siger Paul Holmbeck og understreger samtidig, at helheden skal indtænkes, så klimavirkemidlers andre positive effekter – som øget biodiversitet og mere økologi - indgår i prioriteringen, samt at virkemidlerne vurderes og tilpasses, således at klimainitiativer ikke sker på bekostning af andre mål som dyrevelfærd, økologi eller naturpleje.

- I respons på de modeller for klimaafgifter, som cirkulerer blandt politikere og organisationer, lægger vi vægt på at sikre, at eventuelle afgiftsmodeller ikke skal ramme skævt i forhold til økologi. For eksempel modellen fra det miljøøkonomisk Råd, hvor der lægges en afgift på kvæg, og så kan landmanden reducere eller undgå afgiften ved at foretage klimavenlige handlinger.

de handlinger, som landmanden kan bruge til at reducere afgiften, er tiltag som gylleforsuring og ændret fodring, som økologer enten ikke må eller ikke vil lave. Så vi arbejder for tiltag, som passer til økologisk drift, og for at økologer får anerkendelse for det, de gør allerede i dag, siger Paul Holmbeck.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Forslag til Finanslov: Økologisk vækst- og udviklingspakke

Økologisk Landsforening foreslår ekstra 80 mil-

den økologiske sektor.ling og kompetenceløft i landbruget, til eksportfremme og omstilling af offentlige køkkener samt økologiske forskningsmidler

på uddannelse og kompetencebygning hos økologiske landmænd samt støtte til udvikling- og demonstration af innovativ økologisk praksis.

- Midlerne skal understøtte den nødvendige videreudvikling af økologisk produktion, give bedre resultater for natur, miljø, klima og dyrevelfærd samtidig med, at de mange nye økologiske producenter får succes med økologi, regelovertrædelser forebygges, og økologisk landbrugs konkurrencedygtighed styrkes, siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforenings forslag til genvinde nogle af de midler, som har bragt Danmarks i en international førerposition, men som i de senere år er reduceret betragteligt.

- Det er slående, at netop som den danske økologipolitik bliver nomineret af FN som verdens bedste økologipolitik, så er væsentlige dele af denne politik blevet afmonteret de senere år i konkurrence med blandt andet Landbrugspakken. Vi har sat os for at genvinde terræn i år og de kommende år. Dansk økologipolitik virker - den skaber nye markeder, ny viden og nye muligheder for de økologiske landmænd, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

Flere penge til FØL Økologisk Landsforenings ændrings-forslag indebærer blandt andet en forøgelse af den faste, ordinære bevilling til Fonden for Økologisk Land-

Bevillingen vil være er et positivt bidrag som erstatning for besparelser de senere år, selv om det ikke udviklings- og uddannelsesstøtte

tilbage til tidligere niveauer. Alene lukning af erhvervsstøtte-ordningen under Landdistriktsprogrammet remillioner kroner årligt.

Markedet er drivkraft Forslaget indeholder også en forøgelse af bevillingen fra Landbrugspakken til økologisk eksport og vækst i Danmark, herunder de offentlige køkkener, under Fonden for Økologisk Landbrug. Bevillingen er i dag på 30 millioner kroner årligt, men under nedtrapning. Økologisk Landsforening foreslår en forøgelse til 40 millioner kroner årligt i perio-

- Vi foreslår, at pengene fokuseres på eksportfremme, forbrugeroplysning, videreudvikling af hjemme-

markedet, herunder udbredelse af økologi hos både offentlige- og private spisesteder, hvor Danmark er førende i dag. Markedet bruges som drivkraft for yderligere omstilling i landbruget til gavn for miljø, natur, dyrevelfærd, drikkevandsbeskyttelse og økonomisk udvikling i landbruget og landdistrikterne, siger Paul Holmbeck.

Bevillingen muliggør en fastholdelse af effektivt offentligt engagement i økologisk eksportfremme og markedsudvikling på et lidt højere niveau end i dag, dog på et lavere niveau end i 00’erne.

- Især på området ’omstilling af offentlige køkkener’ vil vi fortsat halte efter de øremærkede bevillinger kroner årligt, siger Paul Holmbeck.

40 mio. kr. årligt til forskning ikke sat midler af til det økologiske forskningsprogram ICROFS. Økologisk Landsforening foreslår, at der øremærkes 40 millioner kroner årligt forskningsreserven, og at forskningsindsatsen forankres i ICROFS.

- Dansk økologiforskning skal skabe ny viden og nye løsninger på områder som klima og miljø, dyrevelfærd, recirkulering af næringsstoffer i en cirkulær økonomi, ressourceudnyttelse samt værdiskabelse og produktudvikling, siger Paul Holmbeck. Bevillingen vil bringe bevillingsniveauet for økologiforskning tættere på gennemsnitsniveauet i perioden siden år 2000. Økologiforskning har lå på 60 mio. årligt.

- Det er vigtigt, at midlerne øremærkes til det økologiske forskningsprogram ICROFS under GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.), hvor vi har set en effektiv koordinering af økologiforskning, siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforening er enig med Landbrug & Fødevarer om forslagene, og indtil videre er direktøren optimistisk.

- Jeg fornemmer en klar lydhørhed for fortsat investering i økologisk markedsudvikling og i det forskningsog udviklingsarbejde, der skaber ny viden og løsninger til økologer. Det er altid en kamp om ressourcer, men vi holder tæt kontakt med alle partier, som altid, siger Paul Holmbeck.

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Det er Hereford-kreaturer, der afgræsser rigkæret ved Feldsted

kontrol efter synlig afgræsning, som kunnet afgræsse den lavestliggende del af arealet i tilstrækkeligt omfang hen over sommeren, fordi der har

Sondrup valgt at lade Hedeselskaer resulteret i, at Erik Sondrup har betalt mere for afpudsningen, end

faktisk ville have haft bedre af, at

Vil du gerne vide mere om reglerne for naturpleje, kan du

www.plejegræs.dk

Fast græsningstryk tilgodeser naturen

Der var stor interesse for Seges’ temadag om natur, som 13. september foregik hos LHN i Tinglev og på to lokaliteter ved Åbenrå.

I løbet af dagen stod det klart, at det er meget vigtigt, at landmanden selv forstår mulighederne i de forskellige støtteordninger, hvis naturplejen både skal være økonomisk rentabel for naturplejen og samtidig gavne naturen

NATURPLEJE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Når naturplejen varetages af græssere som kreaturer, heste, får eller geder, så er formålet meget sjældent, at arealet skal græsses ned. Desværre understøttes dette ikke, hvis landmanden har valgt at søge tilsagn med kontrol efter synlig afgræsning. I stedet kan landmanden vælge at søge tilsagn med kontrol efter fast græsningstryk, som bedre tilgodeser biodiversiteten. Det er der bare ikke ret mange, der gør.

- Græsning handler om mere end tilgroning og næringsstoffer. Græsning skaber biodiversitet gennem forstyrrelser, når græsserne tramper jorden op og laver såbede, eller når de bider i barken på træer og buske, sagde specialkonsulent Andrea Oddershede fra Seges Natur på temadagen om naturpleje hos LHN i Tinglev.

Hun understregede, at nedbidning af naturarealerne hen over sommeren er katastrofalt for insekterne.

- Er du i tvivl om, om du har det rigtige græsningstryk, så tjek at der er blomstrende urter på arealet gen-

nem hele vækstsæsonen, sagde Andrea Oddershede.

Hun anbefalede helårsgræsning og helst uden tilskudsfodring.

- Helårsgræsning er det tætteste vi kan komme på et naturligt afgræsningssystem, fordi belægningsgraden er styret af fødetilgængeligheden om vinteren. Græsser dyrene også om vinteren, æder de også af holdes nede, sagde Andrea Oddershede.

Hun anbefalede samgræsning med forskellige dyr, da kreaturer, heste, får og geder græsser forskelligt, ligesom hun også anbefaler, at dyrene afgræsser store, varierede arealer, der inkluderer vandløb eller en sø, skov og højtliggende arealer.

Nye regler på vej

Andrea Oddershede glædede sig over, at der er nye regler på vej, som bedre tilgodeser naturen.

- I dag er det ikke et krav for at få tilskud til naturpleje, at man harturplejere har forståeligt nok et produktionsfokus, nogle af dem ved en smule om naturpleje - mange ved lidt. Så der er et stort forbedringspotentiale, sagde Andrea Oddershede.

Landbrugsstyrelsen er opmærksom på, at de eksisterende ordninger ikke altid tilgodeser den natur, som landmændene får tilskud til at pleje, fordi kontrollen ikke tager afsæt i naturen men i, om arealet enten er synlig afgræsset på en bestemt dato, eller om der er et bestemt antal dyr på arealet i sommermånederne.

På temadagen fortalte to medarbejdere, Sanne Lisby Eriksen og Sarah Vestergård Hansen fra Landbrugsstyrelsen, at der er ændringer på vej.

Dels arbejder styrelsen på at udvikle en geospatial ansøgning 1:1, som indebærer, at tolerancen over for afvigelser i græsningen øges. I dag registreres effekten af naturplejen ned på arealer, der er 100

kvm. Med 1:1-ordningen er det først, hvis et ikke synligt afgræsset areal er større end 500 kvm, at det skal trækkes ud af tilskudsordningen, eller der skal søges dispensation til.

LIFE IP Natureman er et pilotprojekt, som er under udvikling. Projektet tager ikke afsæt i de gældende kontrolparametre, men i stedet afprøves effektbaserede kontrolparametre. Endelig er der søgt midler i ordningen for præcisionslandbrug til forsøg med gps-teknologi til registrereing af antallet af dyr, der afgræsser et naturareal.

Syn for sagen

Temadagen blev afsluttet med to besøg på lokaliteter, som to naturplejere afgræsser.

Det første areal ejes af Naturstyrelsen og afgræsses af Aksel Juhls kreaturer. På arealet har kommunen genslynget et vandløb, og det lokale el-selskab har gravet højspændingskabler ned i en lang rende gennem hele arealet.

Heidi Buur Holbeck, der er Landskonsulent ved Seges Natur, demonstrerede app’en ’Beskyttet natur’, som viste, at der er natur af meget høj værdi på arealet. Desværre var Aksel Juhl aldrig blevet informeret om aftalen mellem kommunen og elselskabet, som blandt andet skulle

sig i det opgravede jord. Aksel Juhl havde derfor sået græs i det opgravede jord, hvilket ikke gavner naturen i området.

Besøget på den anden lokation, Feldsted Mølle, viste et andet eksempel på, at det er vigtigt, at landmanden forstår formålet med naturplejen.

Erik Sondrup, som ejer og afgræsser arealet med kreaturer, valgte i sin tid et tilsagn med kontrol efter synlig afgræsning. Han havde derfor set sig nødsaget til at hyre Hedeselskabet til at slå den lavestliggende del af arealet, hvilket har været en dyr løsning - både for naturen og Erik Sondrup.

Vindyrkning er også det stille liv

Det er otte år siden, at Gitte og Jan Lunde plantede 2000 vinstokke på en sydvendt skråning ved parrets villa nord for Brønderslev. Nu skal vinmarkerne omlægges til økologisk drift

DANSK VIN

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Yoga og mindfulness fylder ikke meget i Gitte og Jan Lundes liv, for når de to travle mennesker, der arbejder som henholdsvis kontorchef på DTU

det stille liv, går de ud i deres egen vingård og tager sig af de 2000 vinstokke, der er plantet i lange rækker bag solide hegn, der skal holde sultne harer og rådyr på afstand af en familiehobby, der lige så stille er ved at udvikle sig til en forretning.

- Det begyndte egentlig med, at jeg, da villaen var bygget færdig, sad og jokede med nogle gode venner om, hvad vi skulle stille op med al den jord, der hørte til grunden. En af gutterne foreslog, at når nu der var tale om en sydvendt skråning, kunne vi jo passende anlægge en vingård, fortæller Jan Lunde.

Og hvad der egentlig var ment som en spøg, er i dag 2000 vinstokke, som i år bærer druer i en størrelsesorden, der skruer forvent-

ningerne op til, at der om 1½ år kan

fra Nygårdsminde Vingård.

Lægger om til økologi

Vingården er under omlægning til økologisk produktion.

- Det har ikke været en svær beslutning, da vi i forvejen hverken sprøjter eller bruger kunstgødning i vingården, fortæller Jan Lunde, som egentlig havde forventet, at det ville være en omfattende proces at få Ø-mærket på gårdens vine; men så blev Nygårdsminde Vingård kontaktet af Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening. Og det, som parret troede var svært, viste sig at være meget enkelt.

- Vi har kun én stor udfordring, -

bejder ikke selv vores druer. Det gør Glenholm Vingård. Og på én eller an-

dan vores økologiske produktion kan holdes adskilt fra Glænholms øvrige produktion, siger Gitte Lunde.

Specialister i rosévin Nygårdsminde producerer rosévin, mousserende rosévin og hvidvin. I år udvides sortimentet med hedvins rosé og rødvin. Men det er især rosévin Nygårdsminde Vingård har specialiseret sig i.

- Det er svært at lave en god dansk rødvin, som kan måle sig med vine fra Sydeuropa; men vi kan producere en virkelig god rosévin. Og i

år har den varme, tørre sommer be-

druer i vingården, siger Jan Lunde. Til næste forår udvides vingården, som i dag dækker 2 ha, med ½ ha, hvor der skal plantes 500 nye vinstokke.

God planlægning

Gitte og Jan Lunde har valgt at koncentrere sig om to druer: en grøn, Solaris, og en blå, Rondo, som begge udmærker sig ved at være resistente over for alle de plager, som parret ikke ønsker at sprøjte for i deres vingård.

Ukrudt bekæmpes mekanisk, og takket være god planlægning inden etablering af vingården er stokkene plantet i rækker, hvor rækkeafstanden er stor nok til, at der kan køre en traktor med en harve mellem rækkerne.

Bar jord giver varme

Inde mellem stokkene foregår ukrudtsbekæmpelsen med et hakkejern, som styres af en medarbej-

arbejder tre timer hver dag på vingården.

- Når jorden er bar under stokkene, kan vi hæve temperaturen i vingården med to grader på en varm sommerdag, fortæller Jan Lunde.

Gitte Lunde supplerer:

- Det er arbejdet i marken, der har størst betydning for vinens kvalitet. Og som vinbonde skal man have is i maven og vente med at plukke sine

druer, til sukkerindholdet er tilstrækkeligt højt til, at druen kan blive til en god vin.

Det er det ikke alle danske vinproducenter, der mestrer, og resultatet er, at druerne plukkes for tidligt.

- Og man kan ikke lave god vin af dårlige druer, konstaterer Jan Lunde.

Sælger fra gården Han ærgrer sig over, at dansk vin af mange opfattes som dårlig vin.

- Samtidig møder vi stor interesse for vores vinproduktion. Folk vil meget gerne høre om vores produktion, og vi har ikke svært ved at skaffe frivillig hjælp, når druerne skal høs tes. Vi stiller op, når der er vindage i Brønderslev, og vi laver rundvisnin-

ger på vingården, så folk kan lære vores vin at kende, fortæller Gitte Lunde.

Al den vin, parret kan producere, sælges enten til lokale restauranter eller direkte fra gården; men det er ikke en guldrandet forretning.

- Lige nu er det con amore; men på lang sigt er det en investeringikke bare økonomisk men også i netværk, siger Gitte Lunde og forklarer, at de begge synes, at netværket og samarbejdet med andre mennesker er meget vigtige elementer i deres arbejdliv, og at de, den dag de ikke længere er kontorchef og direktør, meget gerne vil bevare deres gode netværk, et ønske som vingården kan være med til at realisere.

Den blå rondo-drue hang i tunge klaser på vinstokkene på Nygårdsminde Vingård nord for Brønderslev, den dag ØKOLOGISK LANDBRUG besøgte vingården. Når avisen udkommer, er druerne høstet og skal efter presning ligge på fad ½ år, derefter på lager 1 år i en bunker, før de er klar til salg.

75.000 besøgte økologiske høstmarkeder

1. weekend i september var der økologiske høstmarkeder over hele landet. Høstmarkederne tiltrak 75.000 besøgende til de 85 deltagende gårde

EVENT: - Det er skønt, at så mange danskere har lyst til at besøge en økologisk gård. Det høje besøgstal til Økologisk Høstmarked understreger, at danskerne har stor interesse for økologi og er nysgerrige på deres lokale madlandskab. Mange forældre og bedsteforældre ønsker desuden at give deres børn og børnebørn et forhold til, hvor maden kommer fra, siger projektleder Birgitte Nygaard og fortsætter:

Noteringen for svin og kvæg

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 39: 8,50 kr.

Friland A/S giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,90 kr./kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 9,40 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 39: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 764,43 kr. (-0,82). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,45 kr. 25-30 kg: 13,93 kr. 30-40 kg: 14,89 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Kalve u/12 mdr.: 2,50

der et førstehåndsindtryk af det økologiske landbrug. Når de møder den økologiske landmand og med egne øjne ser, hvor den økologiske mad bliver produceret, er det nemmere at forstå værdierne bag økologien - hvor dét at producere mad af høj kvalitet, give dyrene et godt liv og beskytte naturen går hånd i hånd.

Hun roser samtidig de økologiske landmænd for at være gode til at lave nogle stemningsfulde og indholdsrige høstmarkeder.

Økologisk Høstmarked blev i år afholdt for 26. gang. Den mest besøgte gård havde mere end 13.000 gæster.

Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles event, som arrangeres af Økologisk Landsforening sammen med de økologiske landmænd. ib@okologi.dk

kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Overskudsmuslinger bliver til bæredygtigt dyrefoder

Fra starten af 2019 kræver EU lovgivningen, at økologiske dyr skal fodres udelukkende med økologisk foder. Det vil ikke være muligt at producere nok foder i Danmark til de økologiske dyr, danske landmænd opdrætter, med mindre nye fodertyper bliver udviklet

PROTEINFODER: Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, hvordan muslinger, der er for små til at sælge som menneskeføde, kan blive til en økonomisk rentabel, bæredygtig, økologisk ingrediens i hønse- og svinefoder.

Nye proceslinjer DTU Fødevareinstituttets forskere har arbejdet på at fremstille en ny proceslinje for foderproduktionen, som udelader den dyre kogeproces og den arbejdskrævende frasortering.

Instituttets forskere har nu idenHer bliver muslingerne – inklusive de kalciumholdige skaller og eventuelt næringsrig bifangst – først kørt igennem en kødhakker og derefter igennem en presse, som deler massen i en væske- og en tørstofdel. Væsken

bliver spraytørret til mel, der kan blandes i foderet.

Forskerne arbejder nu videre på forbedringer, som kan øge den mængde væske, der bliver udvundet fra råmaterialet.

Instituttets forskere er også ved at undersøge melets næringsindhold, da prisen for foderingredienser blandt andet afhænger af næringsindholdet. Resultaterne fra både analysen samt forsøgene med en større væskeudvinding vil indgå i beregninger af, om muslingemelet kan laves på økonomisk rentabel vis.

DTU Fødevareinstituttets samarbejdspartnere på Aarhus Universitet er derudover i gang med at undersøge, om melet kan erstatte traditionelle proteinkilder i hønse- og grisefoder, samt hvordan næringsstoffer i melet påvirker dyrenes sundhed og æggenes kvalitet. ib@okologi.dk

Mit mel skal smage godt og bage godt

Som led i et målrettet forædlingsprogram dyrker og opformerer

forskellige kornsorter i små parceller på Mørdrupgårds forsøgsmark

GÅRDMØLLERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Jeg skal sende så meget mel som aldrig før, siger kornentusiasten Per Grupe på en lidt for travl formiddag i august.

- Hele mit mellager bliver støvsuget, men det er også det, der er meningen, så jeg kan ikke tillade mig at klage, siger den sjællandske økolog, som har investeret 3,5 mio. kr. i at indrette eget gårdmølleri.

Siden han tilbage i 1970’erne begyndte at dyrke økologisk korn, har han haft en drøm om at etablere sit eget gårdmølleri. Drømmen blev først realiseret for tre år siden, da den nu 65-årige kornavler etablerede Kornbymølle hjemme på Mørdrupgård. Her producerer han efter ordre, så melet altid er friskmalet, og han glæder sig over at levere noget af landets bedste brødmel til en stribe københavnske hipsterbagerier, som ved, at kvalitet koster ekstra.

- Vi laver et mel, der bager godt og smager godt. Det er kernen i det, vi gør, siger Per Grupe.

Vi hjælper hinanden Årene som møller har dog lært ham, at det ikke er nok at have et godt produkt.

- Du skal også have styr på markedsføring, salg og distribution, og du skal hele tiden tænke på, hvem der er dine kunder, og hvad de gerne vil have. Derfor er det vigtigt, at jeg har en tæt dialog med bagerierne, siger Per Grupe.

Han inviterer jævnligt kunderne på markvandringer og en faglig snak i mølleriet.

- Så ved de, hvad vi går og laver, og nye potentielle kunder får en sæk mel med hjem. Det er den bedste måde at gøre det på, siger Per Grupe, som ikke oplever den store konkurrence. Tværtimod.

- Der er et fortrolighedsrum mel-

ker sammen og hjælper hinanden, og så længe vi kun konkurrerer på

Vi kan noget andet end de store ’Brødets Befrielsesfront’ står der trykt hen over brystet på den sjællandske korn-entusiasts arbejdstrøje.

Efter hans vurdering producerer de store industrimøllerier mel, som ikke smager af særligt meget, og i hans gårdmølleri er stor volumen og billigere og ensartede varer ikke de vigtigste pejlemærker.

- For mig er bagekvaliteten i melet vigtigere end høje høstudbytter. Det er min ambition at lave noget af landets bedste mel, og på basis af de begejstrede tilbagemeldinger fra vores kunder tror jeg, at vi er tæt på, siger Per Grupe.

Han beskriver det som en stor tilfredsstillelse at have snor i hele processen, fra kornet kommer i jorden, til det færdige mel bliver leveret til bagerierne.

Det kræver mange fagligheder Melsalget vokser år for år, men Per kunder.

- Vi vil gerne vokse lidt og håber at udvide sortimentet, men vi har ikke voldsom volumensyge. Økonomien ser ok ud, men der er plads til forbedringer, og vi bruger stadig for megen tid i produktionen, siger den autodidakte møller, som tror på, at rundt om i landet.

- Men før du investerer i en stenkværn, skal du være klar over, at det kræver mange fagligheder og en pæn portion tålmodighed at løbe et gårdmølleri i gang. Derfor er det også vigtigt, at du kun sætter dig i udgifter, som du kan håndtere.

Den udfordring har Per Grupe selv tacklet ved ikke at binde en masse penge i jord og mursten. Han har råderet over Mørdrupgård og samlet 110 ha jord via to forpagtningsaftaler.

Fantastisk at bage af eget mel

Selve mølleriet ejer han selv, og som inkarneret surbrødsbager beskriver han det som en fantastisk følelse at bage brød af sit eget mel. På den måde tester han løbende bageevnen i melet.

- At dyrke sit eget korn og have

Per Grupe har samlet investeret 3,5 mio. kr. i Kornbymølle, som er indrettet i to 40 fods containere på Mørdrupgård ved Lynge i Nordsjælland, med en stenkværn på øverste etage og et valseværk samt pakkemaskine

Der er en stor konservatisme i branchen.

Den er ikke vant til, at mel har sit eget smagsunivers, og vores rolle er i virkeligheden at udfordre kategorien.

PER GRUPE

sin egen mølle giver mulighed for at være helt tæt på produktionen og produkterne, siger Per Grupe.

Men han har hele tiden vidst, at Kornbymølle aldrig kan konkurrere på prisen med industrimøllernes ’standardiserede væg-til-væg mel’.

- De store valsemøller er gode til at producerer store mængder af ensartet og billigt mel, men deres almindelige hvide mel smager ikke af en skid. Godt brød skal have en egensmag, og godt mel skal have en god balance mellem smag og hæveevne, siger den sjællandske økolog.

Brødbranchen er konservativ

- Der er en stor konservatisme i branchen. Den er ikke vant til, at mel har sit eget smagsunivers, og vores rolle er i virkeligheden at udfordre kategorien, siger Per Grupe.

for år tilbage bankede på døren hos

I samarbejde med kornforædler Anders Borgen har Kornbymølle indrettet et lille testlaboratorium, hvor agronom Nanna Ytting tester kornets bagekvalitet.

de store møllerier for at afsætte sit brødkorn og måtte sande, at de gik mere op i bundlinjen end i gamle kornsorter. De var kun interesseret i et samarbejde, hvis råvarerne var billige.

- Det er derfor, at megen udvikling sker hos de små producenter. Det er de store møllerier glade for, for så

Får de små innovative møller succes, kommer de store og tager over.

Grupe går sin egen vej Per Grupe malede sit første mel på en lille kværn i et hjørne af laden på Birkegården i slutningen af 1970’erne. Melet blev solgt til Sunshine Bakery på Christiania. Siden bragte hans passion for gamle kornsorter ham til Sverige, hvor han blev

imponeret over vårhvedesorter, som gik ham til midt på brystet, mens han selv gik og rodede med korn i knæhøjde hjemme i Danmark.

der er et stort potentiale i de gamle svensk mølleri, som havde en sindssygt dygtig møller. Der mødte jeg en faglighed, som jeg slet ikke kendte, siger Per Grupe, som de kommende side af Øresund.

om at levere mel til Coops centrallager, og gradvist lærte han, hvordan prismekanismerne fungerer i dansk detailhandel. Men da Coop kun aftog små mængder, var samarbejdet sårbart, og da møllen ikke var klar til at investere i en dyr pakkemaskine,

Laver du landets bedste produkt, så fortæl det

EGEN FORARBEJDNING

AF JAKOB BRANDT

Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den Mel, grøntsager og kød fra højt speder i voksende omfang vej til danske specialbutikker, kantiner og restauranter, som ofte er villige til at betale ekstra for unikke kvalitetsprodukter med den helt rigtige historie.

Men ifølge Torben Blok fra Økologisk Landsforening er det sjældent nogen nem genvej til en bedre afregning at blive leverandør til nogle af landets mest ambitiøse kokke og bagere.

- Restauranterne efterlyser typisk høj kulinarisk kvalitet og mangfoldighed, og hvis du vil levere til denne målgruppe, skal du vide, hvad du vil, og du er nødt til at tilbyde noget unikt, siger Torben Blok.

Mange køkkener har individuelle ønsker om at modtage varer, som

grossist. Det kan være grisekød med en speciel fedtmarmorering eller friskmalet mel af specielle kornsor-

som var nødvendig for at øge melsortimentet, røg Per Grupes mel ud af Coop.

- Som ene mand kendte jeg udmærket min begrænsning, og Coop mente ikke, at jeg var i stand til at skabe nok hype om mit mel, siger Per Grupe.

Meyer genåbnede døren

En måned senere mødte han op hos Coop sammen med kokken og madentreprenøren Claus Meyer. De to dannede i 2011 en fælles virksomhed og skabte melserien Grupe&Meyers.

- Meyer kunne skabe den hype, som jeg ikke kunne, og så stod døren igen på vid gab til Coop, siger Per

korn til melserien, som nåede at leve i nogle år, indtil Meyer og Grupe stoppede samarbejdet. Det skete, da en kapitalfond i 2015 opkøbte og

fusionerede Meyer og Løgismose og skabte Løgismose-Meyer-koncernen.

- Jeg lærte meget af Meyer, men jeg opdagede også, at det er svært

rium, og jeg blev en del af et cirkus, som jeg ikke havde lyst til at være en del af, siger Per Grupe og fortsætter:

akvarium, men nu har jeg min bevægelsesfrihed til at gøre, hvad jeg vil.

ter. Andre efterspørger bær og grøntsager i en kvalitet, som er højere end detailhandlens meget standardiserede krav.

Dedikation og tålmodighed

- Det kan tage to-tre år at opbygge et godt samarbejde, som er til gavn for begge parter, og det kræver normalt en pæn portion dedikation og tålmodighed at blive fast leverandør til den type kunder, siger Torben Blok.

Gennem årene har han arbejdet sammen med et bredt udsnit af landets professionelle køkkener i mange forskellige sammenhænge, og hans erfaringerne viser, at kokkene stiller store krav til både kvalitet og leveringssikkerhed, når de prioriterer at afsætte ekstra tid til at handle direkte med primærproducenterne.

Du skal tro på dine produkter

- Hvis du vil på menukortet, er det nødvendigt at gå målrettet til værks og fokusere skarpt på værdien i dine produkter, så kunderne kan se, hvad de får ekstra, når de køber varer fra dit landbrug, siger Torben Blok.

Så i stedet for at pakke bilen med alt godt fra gården og begynde at banke på tilfældige køkkendøre, er du nødt til at lægge en klar strategi, som bygger på nogle enkle spørgsmål:

- Hvad er det, du vil sælge?

“

Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan dine kunder kan formidle den. Hvis du har Danmarks bedste produkt, så fortæl det.

TORBEN BLOK, ØKOLOGISK LANDSFORENING

- Hvem vil du sælge det til?

- Hvorfor skal de købe netop dine produkter?

erne i sine produkter. Hvis du selv tror på dine produkter, kan du også få andre med på rejsen, siger Torben Blok.

Inviter kokkene ud på gården

- For at få succes, skal du forstå markedet rigtigt. Det handler bl.a. om at forventningsafstemme. Du skal tage kunderne alvorligt. Hvis du vil levere til en kantinekæde, er det en god ide at besøge en af kantinerne og få indtryk af de daglige rutiner og se, hvordan de arbejder med råvarerne.

På den måde kan du opbygge tætte relationer til dine kunder.

- Som producent har du selv ansvar for at lære kunderne at kende

mængder de har behov for. Find de ti køkkener, du vil handle med, og prioriter at bruge nogen tid på at lære dem at kende, siger Torben Blok. Han opfordrer økologerne til at arbejde på at blive bedste venner med deres kunder.

- Inviter kokkene ud på gården og lad dem se dine produkter, lyder et af hans råd.

Tag kunden alvorligt

Ifølge Torben Blok vokser markedet for direkte handel mellem primærproducenter og restauranter, og han ser et stort potentiale for de producenter, som forstår at positionere sig rigtigt i markedet.

- Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den. Hvis du har Danmarks bedste produkt, så fortæl det.

ÅRSMØDE FOR ØKOLOGER

Torsdag den 25. oktober 2018 på Gråsten Landbrugsskole

På programmet er bl.a. beretning, valg til Økologisektionens bestyrelse samt temadrøftelser om fremtidens forbrugere og det gode økologiske håndværk.

Møllens sortiment

Hvedemel

Rugmel

Melet sælges i forskellige formalingsgrader i poser med 5 eller 12,5 kg

Hør biolog Morten D. D. Hansen om, hvordan økologer kan give naturen en hjælpende hånd til mere biodiversitet.

Se program og tilmeld dig på www.lf.dk/aarsmoede - senest 18. oktober 2018

Kontaktperson: Kirsten Bencke kbe@lf.dk, 3339 4292

GULDSPONSOR Friland

SØLVSPONSOR Axel Månsson |

DLG | Naturmælk | Thise Mejeri | Vestjyllands Andel | DLF | COOP

BRONZESPONSOR Danish Agro |

DAVA Foods | DSV Frø Danmark | Nielsen & Smith | Nordic Sugar | ScanGrain | Øgro

Syge kalve er negativ energi

På Søgård Andelsbrug ved Sdr. Felding tager man tid ud af kalenderen til at lave holistisk planlægning af afgræsningsmarkerne, for tiden er godt anvendt, når den i sidste ende resulterer i sunde kalve

KALVE PÅ GRÆS

AF IRENE BRANDT

- Det er en stor fornøjelse, at kalvene ikke længere er syge. Tidligere havde vi mange kalve med rota coronavirus og en dødelighed på 20 pct., og syge kalve er negativ energi, som tapper mig for overskud, fortalte Marie Petersen fra Søgård Andelsbrug, da deltagerne på den afsluttende temadag om græs til kalve, der forgik på andelsbruget, var rundt for at se til gårdens afgræsningsmarker til kalvene.

- De yngste kalve går tættest på gården, så det altid er de yngste kalve, vi først lægger vejen forbi, når vi kommer med mælk og foder, og når

Petersen.

De yngste kalve får mælk ad libitum, til den yngste er en måned gammel. Derefter får kalvene fem liter mælk om dagen, og efter tre måneder trappes kalvene ned, så de

få en sjat dagligt.

Kalvenes mark er underopdelt i folde efter kalvenes alder. Hver aldersgruppe har et læskur og et græsningsareal, som igen er inddelt i små felter, så kalvene hver dag får -

lem at kalvene afgræsser hver af de små felter.

Kræver planlægning

- Når man vælger at afgræsse sine marker efter principperne i holistisk planlægning, så skal man også være parat til at bruge tid på dels at plan-

hegn hver dag, fortalte Marie Petersen. Hun fortsatte:

- Det er under alle omstændigheder en god idé at bruge tid på planlægning, hvis man er landmand. Afgræsser man sine marker efter principperne i holistisk planlægning er det bare ikke længere en god idé men en nødvendighed. I øvrigt er tiden til planlægningen givet godt ud, fordi den senere sparer os for brandslukning hele sommeren på grund af syge kalve. Og det hele er altså en del sjovere, når kalvene ikke er syge.

Dyrlæge Randi Worm har fulgt projektet. Hun supplerede:

- Det plejer også at være en stor glæde, at man ikke skal se mig så tit!

Brug øjnene

Den medarbejder på andelsbruget, der passer gårdens 46 kalve, bruger

re og i det hele taget passe de kalve, der går på kalvemarken. De mindste kalve går i en fold og har ikke adgang til græsset, men gennem hegning ved folden vænnes kalvene til, at de i nær fremtid skal ud på græs, der er afgrænset af strømførende hegn.

Iben Alber Christiansen er projektleder på projektet, og hendes budskab ude i marken var, at planlægningen hele tiden skal følges og vurderes i lyset af den aktuelle situation på marken:

- Kig på græsset. Er det godt nok?

Har kalvene trampet græsset ned? har de haft adgang til nok græs, så det ikke er bidt for langt ned?

Sunde kalve på græs

KALVE PÅ GRÆS

AF IRENE BRANDT

Fire mælkeproducenter har henover to afgræsningsperioder afprøvet et holistisk afgræsningssystem til kviekalvene i projektet Afgræsning med kalve uden parasitter - Økologiske kalve klarer sig knap så godt, som konventionelle kalve. Det faktum, at de økologiske kalve i modsætning til de konventionelle kalve kommer på græs om sommeren, sagde Iben Alber Christiansen, der er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening og projektleder på projektet Afgræsning med kalve uden parasitter, som efter to år nærmer sig sin afslutning og derfor havde indbudt til temadag om projektet på Søgårdlogiske kvæggårde, der har deltaget i projektet.

Projektet har benyttet holistisk planlægning af græsmarkerne til kalvene i forventning om, at rotationen på marken har beskyttet kalvene mod parasitangreb og lungeorm.

- Samtidig har vi haft lejlighed til at vurdere, om kalvene med deres lave vægt kan leve op til målsætnin-

gen i holistisk planlægning om, at dyrene skal æde 60 pct. af afgrøden, trampe 30 pct. ned og lade de sidste 10 pct. stå, hvilket de kun til dels kan, sagde Iben Alber Christiansen og fortsatte:

- Til gengæld var der en god afgrøde med høj diversitet til afgræsning, og det var praktisk muligt at gennemføre målsætningen om lang hviletid til afgrøden mellem afgræsningen på 25-40 dage.

Forventede resultater I projektet har der været en forventning om, at køer og kalve, der får et nyt foldstykke hver dag, trives godt, har lavere forekomst af coccidiose og parasitter, og er lettere at håndofte.

- Samtidg har vi undersøgt, om længere græs har en ernæringsmæssig sammensætning, der vil egne sig godt til kalvenes opstart med afgræsning, hvilket, vi har en forventning om, er tilfældet, sagde Iben Alber Christiansen.

God tilvækst Målingerne af kalvene viser, at besætninger med Holstein-kalve det første forsøgsår havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på mellem 526 og 561 gram. I Jerseybesætningen var den gennemsnitlige tilvækst 481 gram pr. dag.

Tilvæksten er nået gennem en planlagt foldstørrelse på 750-1000

kvm. pr. kalv med størst areal i slutningen af afgræsningsperioden. I gennemsnit har hver kalv optaget seks FE om dagen. Endelig har projektet vist, at kalve og større dyr ikke skal græsse i hinandens nærhed, da smitte med lungeorm er vindbåren

hvis vinden er i den forkerte retning. - Endelig viste projektet, at der er behov for suppleringsfodring især efter udbinding samt efter 1. september, sagde Iben Alber Christensen.

Udfordringer i marken

En opsummering af resultaterne fra projektet viser, at den holistisk planlagte afgræsning sikrer frisk græs til kalvene dagligt, og at kalvene dermed også har mulighed for et højere græsoptag, fordi der er mere græs.

dag, havde en bedre tilvækst end kalvene i kontrolgruppen, hvilket måske kan skyldes, at kalvene forblev i den samme gruppe over hele sommeren, og alle kalvene i hver gruppe var lige gamle.

- Men der er selvfølgelig også udfordringer med denne afgræsningsform, sagde Iben Alber Christiansen og fortsatte:

- Hegnene skal etableres på et tidspunkt, hvor der i forvejen er travlt på gårdene, der er et lidt større arealkrav, og der skal afsættes tid til af

Marie Petersen bruger gerne tid på planlægning af afgræsningen, så længe arbejdet resulterer i sundere kalve.

Kalvenes alder og foderbehov

0-2 mdr: MÆLK, kraftfoder, grovfoder/hø

2-4 mdr: KRAFTFODER (min 18%) mælk, grovfoder.

23 MJ/dag - 3,7 kg ts/dag 4-6 mdr: GROVFODER OG KRAFTFODER (min 18%)

29 MJ/dag - 4,5 kg ts/dag

6 - 10/12 mdr: GROVFODER (min 16% protein

36 MJ/dag - 5,5 kg ts/dag

KILDE: SOLVEIG HORST PETERSEN

Husk at bruge øjnene

Hav blikket på kalvene hele sommeren, så du ikke får ubehagelige overraskelser senere på sæsonen, lød rådet fra dyrlægen på temadag om græs til kalve

KALVE PÅ GRÆS AF IRENE BRANDT

Dyrlæge Randi Worm har fulgt kallagt kalve og marker til projektet Afgræsning med kalve uden parasitter. På den afsluttende temadag, som foregik på Søgård Andelsbrug ved Sdr. Felding, fortalte hun, at helt uden parasitter måske ikke var målet, men at uden problemer med parasitter nok var et mere realistisk mål.

- Dyr skal ikke være uden parasitter, men de skal have dem så langsomt, at de kan nå at opbygge immunitet over for parasitterne, sagde Randi Worm.

Hun konkluderede, at den holi-

stiske planlægning af afgræsningen havde vist sig at være fremmende for kalvenes sundhed; men der er stadig mange ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil undgå grimme overraskelser.

Ligevægtsorganismer

- Kalvene har brug for tryghed, for de er ligevægtsorganismer, og det er en stor omvæltning for kalvene at komme fra stalden og ud i hytten på marken. Hytten giver ly og skygge; men i begyndelsen skal de også have rigtig megen mælk, for de er ikke drøvtyggere, før de er seks måneder gamle, sagde Randi Worm. Hun fortsatte.

- Det er vigtigt at give kalvene tilskud af mineraler, for jernindholdet i mælken er meget lavt. Og så er det meget vigtigt, at de får saltsten med ud på marken. De mangler salt, og har de ikke en saltsten, slikker de på jorden - og så får de smitte med coccidiose.

Af samme grund skal foderet serveres for kalvene i trug, der indrettet, så foderet ikke ender på jorden. Coccidiose dehydrerer kalvene meget hurtigt, og smitten skal forebygges - blandt andet gennem vekseldrift mellem afgræsning og slætgræs, for

Holistisk planlægnings effekt på jorden

Opbygning af organisk materiale og stort potentiale

- Lange rødder

- Stor plantemasse

- Stort bladindeks

- Trampeeffekt giver stor om-

Kulstofbinding - forøgelse af humusindhold

Vandholdende evne forøges meget

KILDE: CARSTEN MARCUSSEN, ØRD

smitten kan overleve i to år på markerne, hvis de ikke pløjes.

Forsøg forebygger lungeorm

orm, og de skal derfor ikke afgræsse et areal om efteråret, som kalvene skal afgræsse det efterfølgende år; men meget tyder på, at den holistisk planlagte afgræsning forebygger angreb med lungeorm, fordi ormeæg-

som kalvene kun kommer i kontakt med, hvis de græsser i storfold, sagde Randi Worm.

Overgange er en udfordring Virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen fra ØkologiRådgivning Danmark kom på temadagen med oplæg til, hvordan suppleringsfodringen af kalvene bedst tilrettelægges.

- Overgangene fra én type foder til en anden er ofte en udfordring for kalvene. Både overgangen fra mælk til fast føde og senere overgangen fra fast føde til grovfoder og græs. Det er vigtigt, at disse overgange er glidende og ikke foregår fra den ene dag til den anden, sagde Solvejg Horst Petersen. Hun fortsatte:

- Mikroorganismerne i kalvenens vomme skal etableres over glidende overgange til nyt foder. Kalvene skal have det foder, de kender, med ud på marken, og den skal være proteinrig nok. Mælken skal trappes ned over en lang periode fra 2-3 måneders

være vænnet til at optage energien fra grov- og kraftfoderet.

Husk protein til de små kalve De helt små kalve skal have ½-1 kg godt kraftfoder med ud på marken i form af en kalveblanding med minimum 18 pct. protein - og korn er vel at mærke ikke godt nok, fremhævede Solvejg Horst Petersen. Proteinindholdet i foderet kræver

også opmærksomhed, dels fordi kalve, der har fået tilstrækkelig protein, har en højere ydelse i 1. laktation, fordi de har haft en højere tilvækst, dels opnår studene hurtigere deres optimale vægt, når deres proteinbehov dækkes, og endelig er kalve med energioverskud mindre syge.

Færre kalve pr. ha i efteråret

Solvejg Horst Petersen gjorde også opmærksom på, at belægningsgraden på græsarealet skal reduceres hen over sommeren, fordi antallet af FE på arealet falder markant.

- På sædskifte kan der i maj for eksempel gå 14 160 kg’s kalve pr. ha - i oktober kan det samme areal

160 kg. Er det jersykalve, kan der

Solvejg Horst Petersen og fortsatte:

- Er der tilsvarende tale om vedvarende græs, skal belægningen yderligere halveres.

Husk urterne

Blandt deltagerne var der både interesse for projektet og gode råd til kollegaerne. Én deltager fortalte blandt andet, at han havde gode erfaringer med at så urter i kalvenes græs. De kan med fordel udlægges i striber, så urterne klarer sig bedre i konkurrencen med græsset.

- Urter er en rigtig god idé. Cikorie, der har dybe rødder, henter mineraler som selen helt nede på to meters dybde, svarede Randi Worm og fortsatte:

- Kommen er også et godt indslag på græsmarkerne, fordi kommen forebygger trommesyge.

På de store kalves mark er det meget tydeligt, hvordan afgræsningen afvikles i de små indhegninger.

EFTERAFGRØDER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- 3 kr. pr. kg. N - Det fås ikke billigere. Kan vi få dette projekt udbredt i i vinterafgrøder, kan landmændene

sagde Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, da rådgivningsselskabet var vært ved en markinspirationsdag, hvor deltagerne blandt andet blev præsenteret for et forsøg på Rørbæk Hovedgaard, hvor landmand Erik Roed står for gårdens planteavl og markdrift.

Forsøget var blevet gennemført på to af gårdens marker: en mark med rækkesået vinterrug og en mark med rækkesået vinterbyg. Begge marker var blevet undersået med en efterafgrøde af rødkløver og rajgræs sået med såskær. Og 18. september, da inspirationsdagen foregik, stod rødkløveren i blomst i de striber, Erik Roed havde ladet stå, da han afpudsede marken.

- Vi har sået 2 kg rødkløver pr. ha, så udgiften pr. mark har været få hundrede kroner, fortalte Erik Roed. Ønsker man at benytte metoden i vårsæd, lød anbefalingen fra konsulenterne fra ØRD, at det sagtens kan lade sig gøre, blot man erstatter rødkløveren med hvidkløver.

Der var også bred enighed om, at rødkløveren på Erik Roeds mark var

- Men det skyldes til dels også, at dette er nyomlagte marker, hvor der i mange år kun har været dyrket korn efter korn. Og vores erfaring er, at kløver vokser rigtig godt i jomfruelig jord, sagde planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØRD. Han tilføjede:

- Derudover har den tidlige høst midt i juli givet en rigtig god og lang vækstsæson for efterafgrøden, hvilket desværre ikke altid er muligt.

Poul Christensen anbefaler Erik Roed at harve efterafgrøden to gange til foråret: én gang med stubharven og derefter én gang med vingeskærsharven.

- Erik Roed kan efter harvningen så en vårtriticale. Og denne mark skal ikke gødes med N næste år! Efterafgrøden her rækker, og man skal have hår nok på brystet til at turde at lade være med at køre gylle på, sagde Poul Christensen.

En del ØRD-konsulenter deltog på inspirationsdagen, og landmænd og

konsulenter talte en del om, hvorvidt det egentlig er en god idé at afpudse efterafgrøden.

- Jeg vil i hvert fald anbefale, at de striber, der står tilbage nu, ikke afpudses. Dels er der stadig insekter, som har gavn af den blomstrende kløver. Dels vil det også være interessant at se, om der er forskel i næste års vårafgrøde afhængig af, om den vokser, hvor efterafgrøden nu er pudset af eller i en af de striber, der bliver stående, sagde Poul Christensen.

Planteavlsrådgiver Michael Tersbøl supplerede:

- Når kløveren blomstrer, går både blade og rødder ned i aktivitet, set i dette perspektiv kan man mene, at man holder mere gang i kvælstof-

den af; på den anden side kan en afpudsning give tab af ammoniak og kvælstof. Så jeg mener også, det bedste er at lade den stå. Samtidig forskubbes C/N-forholdet i den rigtige retning, når rødkløveren får lov til at vokse og blomstre.

Michael Tersbøl havde spaden med i marken, så han kunne grave en prø-

- Vi kan se, at allerede efter en sæson med rødkløver er jordstrukturen god. Der er ingen pløjesål, rodvæksten er god og går i dybden. Der er regnorme her i det øverste lag. Rødkløveren producerer sukker, som giver næring til mikroorganismerne i jorden, og her kan vi se, at virkningen indtræffer hurtigt, men det er også en følsom krummestruktur i jorden, som viser, at vi ikke er i mål endnu, sagde Michael Tersbøl.

Konsulenterne var enige om, at det faktisk bør undersøges, hvor stor udvaskningen af kvælstof er fra en kornmark med udlæg af rødkløver.

- På en kløvergræsmark ved vi, at udvaskningen ikke er ret stor; men her er der ikke et 25 cm tykt lag af rødder og græs til at holde på næringsstofferne, sagde Poul Christensen.

Hans kollegaer foreslog, at man kunne blande cikorie eller kålrabi i udlægget, som med deres dybtgående rødder ville kunne opfange et eventuelt kvælstofoverskud fra rødkløveren.

- På sandjord som denne her kan det være en god idé at rykke forholdet mellem græs og kløver til fordel for mere græs. Helt elementært handler det jo om, hvorvidt det er regnen eller rødderne, der først når ned til kvælstoffet, rødkløveren har

18. september, da inspirationsdagen foregik, stod rødkløveren i blomst i de striber, Erik Roed

afpudsede marken.

På den afpudsede del af marken er det tydeligt at se, at undersåningen er udlagt i rækker mellem vinterrugen, der er sået med en rækkeafstand på 25 cm.

gå udvaskningen af kvælstof, sagde Michael Tersbøl.

Tersbøl havde spaden med i marken, så han

Sået 28. september 2017

Rækkeafstand: 25 cm

Ved såning er afgrøden blevet undersået med 4 kg rajgræs og 2 kg rødkløver pr. ha

Gødet med 30 t svinegylle og 0,2 t vinasse pr. ha

Udbytte: 45 hkg pr. ha

Sået 28. september 2017

Rækkeafstand: 25 cm

Ved såning er afgrøden blevet undersået med 4 kg rajgræs og 2 kg rødkløver pr. ha

Gødet med 35 t svinegylle og 0,2 t vinasse pr. ha

Udbytte: 45 hkg pr. ha

Undgå overtrædelser med ny ØRD-guide

ØkologiRådgivning

Danmark har udarbejdet en guide til at undgå de hyppigste fejl og overtrædelser i forbindelse med økologikontrollen. Direktøren opfordrer økologer til at bruge den og være klar til kontrol –hver dag

KONTROL: En ny guide på ØkologiRådgivning Danmarks hjemmeside skal hjælpe økologiske landmænd med at undgå fejl i forbindelse med økologikontrollen.

- Vi vil som rådgivere gøre alt, hvad vi kan, for sammen med landmændene at minimere risikoen for fejl. Vores fornemmeste opgave er at gøre opmærksom på Ø-mærkets store værdi og hjælpe landmændene med at holde styr på regler og krav. Det gør vi dagligt i rådgivningen ude på bedrifterne og nu også med denne guide, der har fokus på de hyppigste overtrædelser, siger Erik Andersen.

Fokus på de hyppigste fejl I guiden forklarer ØRDs fagrådgivere, hvordan reglerne skal forstås, og hvordan man praktisk indretter sig i mark og stald, så man overholder dem. Guiden omfatter de hyppigste fejl og mangler, som økologikontrollen registrerer.

- Jeg vil opfordre alle til at bruge guiden og i det hele taget have fokus på at sikre kontrolbesøg uden anmærkninger. Det gør man ved at tilrettelægge de daglige rutiner efter det. Vi har en stærk økologikontrol, og økologer skal være klar til kontrolhver dag, konstaterer Erik Andersen, - Det er et omfattende regelsæt med mange krav og med dokumentation, man skal huske at føre. Vi taler om det ved de såkaldte omlægningstjek, men de ligger ofte hele og halve år før, bedrifterne reelt bliver lagt om, så noget går måske tabt i mellemtiden, siger Erik Andersen, der er over-

ikke sker bevidst.

Der skal være styr på papirerne, når kontrollørerne kommer. Mange overtrædelser skyldes manglende dokumentation eller bilag, viser Landbrugsstyrelsens kontrolstatistik for 2014-2017.

Fejlprocent vokser

Alle økologiske bedrifter får et årligt kontrolbesøg. Derudover foretog myndighederne supplerende kontrolbesøg hos 10 procent af økologerne fra 2014-2017. Samlet er antallet af kontrolbesøg vokset fra 2614 til 3763, men samtidig er antallet af besøg, hvor myndighe-

pct. til 14,8 pct.

Flere overtræder reglerne

jb@okologi.dk De uvarslede kontrolbe-

Den danske økologikontrol er stærk, og økologer skal være klar til kontrol hver dag, konstaterer Erik Andersen, direktør i ØkologiRådgivning Danmark.

de økologiske bedrifter, men der er primært tale om mindre alvorlige overtrædelser

KONTROL

AF

JAKOB BRANDT

Andelen af overtrædelser i økologikontrollen er vokset med ca. et proste tilfælde er der tale om ’papirfejl’, men kontrollen har også afsløret en

Økologikontrol: Fokus på ikke-økologisk husdyrgødning

Økologer, der anvender mere end 50 kg udnyttet N fra ikke-økologisk gødning pr. ha harmoniareal, skal opfylde en række krav. Økologikontrollørerne har fokus på disse krav i den kommende periode.

KONTROL: Landbrugsstyrelsen udfører i 2018 uanmeldt stikprøvekontrol på 5 pct. af de økologiske bedrifter. Det drejer sig om ca. 183 bedrifter i alt. Bedrifterne er udtaget til stikprøvekontrol på baggrund af en risikovurdering. I risikovurderingen indgår blandt andet tidligere konstaterede overtrædelser. Nogle af stikprøverne på økologiske bedrifter vil i perioden 1. oktober til 31. december have fokus på overholdelse af reglerne omkring gødning, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse..

Kend og følg kravene

Kravene er klare: Hvis din økologiske bedrift anvender mere end 50 kg udnyttet N fra ikke-økologisk husdyrgødning, skal du indberette det i Fællesskemaet, og du skal leve op til nedenstående dyrkningsregler om frugtbarhed og reduktion af kvælstofudvaskning:

Du må ikke have et ensidigt sædskifte, der udpiner jorden eller opformerer plantesygdomme

Du skal have mindst 25 pct. kvælsædskiftet

Dine marker skal have plantedække om vinteren. Hvis det af hensyn til driften er umuligt på alle marker, kan du undtage en mindre del af markerne, forudsat at du har begrænset udvaskningen på arealerne på anden vis, for eksempel ved brug af efterafgrøde eller placering i sædskiftet

de afgrøde)

Du skal have efterafgrøder eller mellemafgrøder 1. og 2. efterår

efter ompløjning af kløvergræs

Du skal have efterafgrøde eller mellemafgrøde 1. efterår efter ompløjning af 1. års kløvergræs

grøder

I stedet for efterafgrøden kan man vælge en kvælstofkrævende vinterafgrøde som for eksempel vinterraps. Ved etablering af både efterafgrøde, mellemafgrøde og vinterafgrøde bør man optimere driften for at mindske udvaskning, for eksempel ved at begrænse tidsrummet med bar jord, skriver Landbrugsstyurelsen.

Læs mere på Landbrugsstyrelsen hjemmeside: www.lbst.dk ib@okologi.dk

del overtrædelser, der vedrører dyrenes forhold i stald og mark. Det fremgår af Kontrolstatistik Økologiske jordbrugsbedrifter for kontrolårene 2014–2017. I 2014 blev der konstateret fejl ved 11,2 pct. af kontrolbesøgene. I 2017 var det tal vokset til 14,8 pct., så enten er økologerne blevet dårlige til at overholde reglerne, eller også er økologikontrollen blevet skarpere til

Af statistikken fremgår det, at hovedparten af de konstaterede overtrædelser har været af mindre alvorlig karakter, hvor det udelukkende er blevet indskærpet overfor økologen,

at økologireglerne skal overholdes. ste overtrædelser til velfærd. Tallene delser for svin og fjerkræ og færrest for kvæg, mens myndighederne har konstateret meget få overtrædelser vedrørende planter.

En iøjnefaldende tendens er en væsentlig stigning i antallet af overtrædelser fundet under den supplerende kontrol fra kontrolåret 2015 til 2016.

’Dette skyldes sandsynligvis, at vores risikovurdering, som ligger til grund for hvilke bedrifter, der udtages til supplerende kontrol, er blevet mere målrettet’, hedder det i kontrolstatistikken.

Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet:

• Køb og salg af virksomhed • Generationsskifte

• Samarbejdsaftaler • Fredning

• Ansættelse og afskedigelse • Planlovgivning

• Forpagtning • Miljø

• Virksomhedsstruktur, • Ekspropriation herunder selskabsdannelser

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Økologernesadvokat.dk

Det handler om indstillingen

Din plov er først et effektivt redskab mod ukrudt, når den er indstillet rigtigt

PLØJEDEMO

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

På en velbesøgt demodag i begyndelsen af september hos Tage Fisker, Favrskov Økologi, fortalte økologirådgivere og en konsulent fra Ploveksperten Aps. om kunsten at bekæmpe ukrudt med en velindstillet plov eller en harve.

På Tage Fiskers mark, som lagde muld til redskaberne på demodagen, er agersvinemælk, følfod og tidsler de tre store udfordringer. Der er også en del kvik i marken, men Tage Fisker vurderer, at kvik ikke er et problem, fordi overkørsel med en kvikup-harve løser problemet.

- Problemet er, at kvikup-harven, som er effektiv over for kvik, er med til at opformere agersvinemælk, tidsler og følfod, sagde planteavlskonsulent Poul Christensen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD. Han fortsatte:

- Man skal derfor vælge den rigtige strategi. Og først og fremmest

tænglerne, når man behandler jorden. Vi anbefaler en skrældpløjning eller vingeskærsharvning med fuld gennemskærring lige efter høst, efterfulgt af en kraftig efterafgrøde. I foråret kan der igen laves en vingeskærsharvning 3-4 uger inden den rigtige pløjning. Efter høst kan en kraftig gennemskæring, efterfulgt af en kraftig efterafgrøde, også gøre nytte. Kvik skal derimod pløjes op og harves med s-tandsharver eller lignende, så rødderne trækkes ud af jorden og dermed kan udtørre.

Dette harmonerer ikke så godt med bekæmpelsen af agersvinemælk, som ligger i dvale i efteråret. Man skal derfor ikke vælge en vinterafgrøde efter kvik-bekæmpelsen,

Faktaark:

hvis man har problemer med agersvinemælk.

Tage Fisker supplerede:

- For fem år siden var jeg nødsaget til at opgive en afgrøde på en af mine marker, som jeg lagde sort brak. Året efter var udbyttet på marken fordoblet; men nu er agersvinemælken på vej tilbage på marken. Strategien mod tidsler er en anden: Jeg sår kløvergræs, som afpudses hvert 5. år. Så er tidslerne væk; men til gengæld er der kommet en del kvik, som vi heldigvis ret let får bugt med.

Grimt men effektivt

Tage Fisker demonstrerede, hvordan han skrælpløjer mod kvik.

- Første gang jeg skrælpløjede, var jeg ikke stolt af det syn, det efterlod på marken, for det ser ikke kønt ud; men det virker, sagde Tage Fisker.

Han bruger en fem-furet plov med 18” mellem hver fure, hvor han har fjernet både forplov og skræller. Skærene er 20” bredde, så han er sikker på en fuld gennemskæring.

- Hvis man pløjer i 12-14 cm dybde, er øverlig skrælpløjning effektivt mod kvik, sagde Poul Christensen. Planteavlskonsulent Jonas Høeg fra ØRD supplerede:

- Det er vigtigt, at man, som Tage Fisker gør, sikrer sig et overlap mellem skærene, så der er fuldt overlap selv i jordtyper, hvor skærene presses ud under pløjningen. Ved variable plove skal det særligt sikres, at furebredden ikke bliver sat større ,end skærene når sammen. Selv med de bredeste skær er det ikke sikkert, de når sammen ved 20”, og ploven skal derfor ikke stilles bredere, end at der stadig er et overlap.

Efterharve smider kvik op Tage Fisker demonstrerede også sin

DLBR Dansk Økologi har udgivet en række faktaark om ukrudtsbekæmpelse:

Agersvinemælk

Agertidsel

Bekæmp rodukrudt ved udsultning eller udtørring

Agertidsel og følfod

Bekæmp rodukrudt med minisommerbrak og kløvergræs

Følfod

Kompensationspunkt og rodvækst

Skræpper

Kvik og agersvinemælk

Spørg efter faktaarkene hos din rådgiver, hvis du slås med genstridigt ukrudt i dine marker.

Kvikup, der har en hurtigt roterendefektivt kastede kvikrødderne op på

tørre, inden de igen pløjes ned. - Renskæring er også vigtigt, når man harver. På denne harve er der 3-5 cm overlap, forklarede Jonas Høeg.

Tage Fisker forklarede, at to gennemkørsler med harven lidt på skrå giver en effektiv gennemskæring.

Det tager tre timer

Andreas Thorsager fra Ploveksperten Aps. brugte Tage Fiskers femfurede Kverneland EG 100 til at demonstrere, hvordan han indstiller en plov, så den er tilpasset den opgave, der skal løses i marken.

For eksempel indstilles forplovene, så de kun stikker 65 pct. af plovskærenes dybde, spidserne/forplovskærene og muldpladerne reguleres, så de alle står ens, landhjulet reguleres, så pløjedybden er ens på begge sider. Han måler afstanden op mellem furerne og sikrer, at afstanden er den samme ude ved spidserne som inde ved plovstangen. Han kontrollerer, om traktorens og plovens køreretninger er parallel osv.

- Har man en plov, hvor der ikke er en spindel, som på denne plov, hvor man kan regulere plovens træklinje i forhold til traktorens trækretning, så kan man montere en 20 x 20 cm slidplade på landsiden af plovskæret, sagde Andreas Thorsager og fortsatte:

- Det tager tre timer at indstille en brugt plov. En ny kan klares på 2½ time.

Slidte plovskær kræver kontrol af gennemskæringen, og Andreas Thorsager gjorde opmærksom på, at de plovskær, Kverneland sælger som 20”, i virkeligheden kun er 18”, fordi Kvernekland har en forventning om, at plovskæret påvirker jorden ca. 2” foran skæret, hvilket Andreas Thorsager ikke mente, der er belæg for.

- Med andre ord: Skal du bruge et 18” skær, skal du købe dét, de kalder for 20”, lød rådet fra Andreassterskaber i pløjning

Kvik i striber

Henning Sørensen, der også er planteavlsrådgiver i ØRD, efterlyste en forklaring på, hvorfor kvik efter en tilsyneladende effektiv behandling alligevel dukker op i striber på markerne. Forklaringen var såre enkel: - Enten er gennemskæringen for

dårlig, fordi plovskærene ikke er brede nok, eller også går forploven for dybt, svarede Andreas Thorsager. Hastigheden er heller ikke ligegyldig.

- 7,5 km/t i stubmark og 6,5 km/t i græsmark. Det er vigtigt, at man ikke kører så stærkt, at jorden fra forploven kastes op på ryggen af nabofuren. Det skal ned i bunden og dækkes af jorden fra muldpladen.

Desuden er det alt for dyrt i brændstof at køre stærkt, når man pløjerså hellere køre en time ekstra i marken, sagde Andreas Thorsager.

Én plov er nok

Demo’en sluttede med præsentation af en spansk plov, Ovlac mini, som Ploveksperten importerer.

Desværre var ploven, som Per Rytter stillede til rådighed for demonstrationen, ikke indstillet efter, at de syv furer, ploven er født med, for nylig

at selve pløjningen blev uregelmæssig; men alligevel lykkedes det Andreas Thorsager at demonstrere, at Ovlac-ploven er et alsidigt redskab, som faktisk kan bruges - både som almindelig plov og som skrælplov.

Teknisk er ploven et mere simpelt

redskab end Kverneland-ploven, og Andreas Thorsager demonstrerede, at indstillingen af pløjedybden var en meget simpel proces, som hurtigt kan klares.

Ovlac-ploven har ikke forplov. I stedet er der en slags halmskræller ovenpå muldpladen.

- Det er et simpelt redskab med en stor kapacitet; men med en gennemgang på kun 66 cm mod Kvernelands 100 cm er Ovlac-ploven dog ikke egnet til at nedpløje halmstrenge.

Per Rytter har ikke købt sin plov gennem Ploveksperten, som har overtaget forhandlingen af Ovlac.

- Derfor vil en ny plov også se anderledes ud end denne her, sagde Andreas Thorsager og fortsatte:

- For eksempel leverer vi som standard furer med bredere skær, så ploven har fuld gennemskæring, og vi monterer - også som standardslidplader på alle landsider. Fordi Ovlac-ploven er så hurtig at regulere i højden, har den stor alsidighed. Ved en pløjedybde på 12 cm pløjer den ukrudtet op til tørring. - Det er en rigtig økoplov, den skal bare justeres, lød det bifaldende fra dagens vært, Tage Fisker.

Artiklen er skrevet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG

Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø.

Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer.

Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen.

Øgro fås i følgende varianter:

• Øgro 10-3-1

• Øgro 9-3-4+2S

• Øgro 9-3-4+2S Granulat

• Øgro N15

• Øgro 6-3-12+7S

Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tlf. 5156 4729

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Hvad glæder du dig til?

Efteråret er her, og snart giver vinterens hvile rig plads til tanker om forår. En af de rigtig gode vintersysler er planlægning af de ting, vi vil gøre for naturen næste år. Det kan være noget stort, som at 2019 er året, hvor der endelig skal graves en sø, eller noget mindre, som at placere en stenbunke helt rigtigt.

buske på mine marker, og det skal være nogle, som kan noget. De skal være gode ved mig, gerne med et udbytte af noget spiseligt, som hasselnødder eller havtorn. De skal også være gode ved mine dyr, der går ude hele året og derfor har brug for både læ for vinterens vinde og skygge for hedebølgens stressende varmetag. Og sidst men absolut ikke mindst skal de gøre markerne mere forskelligartede og fulde af liv. Træer og buske er gode til at skabe liv, og de allerbedste til det er de planter, der hører hjemme her. Det er arter, som indvandrede efter sidste istid – Weichsel-istiden, som sluttede for knap 12.000 år siden. Igennem de

mange tusinde år har arterne tilpasset sig betingelserne her, og arter af insekter, mosser, laver, svampe og fugle har tilpasset sig livet omkring disse træer. Det er derfor, at hjemmehørende træer ofte har op mod 1.000 andre arter tilknyttet deres bark, rødder og blade, hvor træer fra andre dele af verden kun kan mønstre ganske få hundreder, når de plantes her i landet.

En vigtig overgang

Træer skaber liv, men det gør overgangen fra træer til åbent land også. Faktisk er overgange noget af det vigtigste overhovedet, og det gælder for alle mulige overgange. Fra mark til skov, hegn, vand, eng, mose og andre småbiotoper. Overgangene er vigtige, fordi det er dér, vi har muligheden for at skærme vigtige naturelementer for den påvirkning, som vores markdrift har i form af gødningspåvirkning og jordbearbejdning. Ved at arbejde med en såkaldt fodpose, som er en stribe udyrket jord langs naturelementerne, kan

man sørge for en god beskyttelse og bedre forhold for den marknære natur. Det kræver ofte ikke mere end et par meter, hvor man lader den naturlige frøpulje spire frem og danne føde og plads til agerhøns, dagsommerfugle, edderkopper og andet småkravl. Er ambitionerne store, kan man med fordel supplere fodposen med en barjordsstribe ind mod marken, hvor kravlet kan varme sig efter regnskyl og støv-

Barjordsstriben fungerer også som en god buffer for ukrudt mellem fodpose og mark. Overgange er ikke kun vigtige for at beskytte naturen. De er faktisk

Høje temperaturer i farehytten øger risiko for dødfødte grise

Høje temperaturer i farehytter på friland dødfødte grise. Derimod har lave temperaturer ingen negativ effekt på dødeligheden, så længe management er i orden.

Høje temperaturer i farehytter på frigrise. Derimod har lave temperaturer ingen negativ effekt på dødeligheden, så længe management er i orden.

I den økologiske svineproduktion dør ca. 1/3 af grisene, før de fravænnes. Vores undersøgelser ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i regi af Organic RDD2-projektet VIPiglets har vist, at dødeligheden blandt andet er årstidsbestemt med en højere dødelighed om sommeren. Om sommeren kan det blive meget varmt inde i farehytterne, og temperaturen kan let overstige søernes

øvre kritiske temperaturgrænse. Da søerne i dagene omkring faring er meget motiverede for at blive i reden med de nyfødte grise, kan de høje temperaturer føre til varmestress. Vores undersøgelser viste derfor også, hyttetemperaturen var høj.

Med en kombination af data fra fem økologiske besætninger og den økologiske forsøgsplatform (ved Institut for Husdyrvidenskab) undersøgte PhD-studerende Sarah-Lina Aagaard Schild, hvad hyttetemperaturen betød for blandt andet dødelighed, faringsforløbet og for søernes termoregulering. Studierne viste først og fremmest, at høje hyttetemperaturer omkring faring øgede risikoen for dødfødte grise. Vi havde også en forventning om, at høje temperaturer ville påvirke faringsforløbet i negativ retning - og derigennem øge -

ler og højere dødelighed blandt de levendefødte. Data underbyggede imidlertid ikke disse forventninger, da der ikke blev fundet nogen sam-

menhæng mellem hyttetemperaturen og faringsløbet. Derimod var det tydeligt, at søernes termoregulering blev udfordret ved høje hyttetempe-tur og åndedrætsfrekvens steg med stigende hyttetemperaturer.

Lange faringer øger risiko for, at grise dør Faringerne varede i gennemsnit 4-5 timer med en stor variation mellem søerne, fra 1 time for soen med den korteste faring og helt op til 35 timer for soen med den længste faring. Lange faringer øgede risikoen for dødsfødsler og i mindre grad også risikoen for, at levendefødte grise døde. Adfærden under faring blev også observeret på video. Nogle søer havde mange positurskift under faring, men der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem denne adfærd og øget risiko for, at grisene blev lagt ihjel. Derfor er der ikke noget, der tyder på, at søernes adfærd er påvirket af de lange faringer i en grad, så det øger risikoen for grisenes overlevelse. En anden forklaring

En kombineret fodpose og barjordsstribe er en god måde at beskytte naturelementer langs markkanten, og den beskytter samtidig marken mod ukrudt. Foto: Marie-Louise Simonsen.

i sig selv nogle af de allervigtigste -

end både det åbne land og selve skoven, og det skyldes, at det er en overgangszone mellem forskellige landskabstyper, hvilket giver en større diversitet. Det er derfor vigtigt at passe på overgangszonerne og eksempelvis tænke sig godt om, inden man rundbarberer skovbrynet for at få plads til mejetærskeren. Den meter eller to, som man kan vælge at forære skoven i brynet, er de mest værdifulde meter.

Mad til bierne

Ja, træerne er i den grad noget at

glæde sig til. Og det er blomsterne også, både dem, der hænger fast i træerne og giver livsvigtig nektar og pollen til bier og andre bestøvere gennem forår og sommer, og dem, som vi sår i marker og haver. I vinters spurgte vi i Økologisk Landsforening de økologiske landmænd, om I ville være med til at så blomsterstriber i projekt Mad til bierne, og jeg skal da lige love for, at I leverede. 200 landmænd meldte sig på banen til at give 1/10 ha af jeres jord til bierne, og næsten lige så mange gik forgæves, da vi løb tør for frøposer. Interessen var overvældende, og det viser, som så mange gange før, at naturen har meget høj prioritet på de økologiske gårde. Forhåbentlig fortsætter projektet

mad til bierne. Det er også noget at glæde sig til.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af professor Lene Juul Pedersen og PhD-studerende Sarah-Lina Aagaard Schild, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

på, at der er højere risiko for, at grise dør efter lange faringer, kan være, at grisene svækkes, og at de derfor har sværere ved at undvige soens bevægelser og/eller har større risiko for at fryse eller sulte ihjel, da de har sværere ved at nå frem til patterne og forsyne sig med varme og råmælk.

Træer i farefolden giver skygge Træer i farefolden kan sikre et område uden for farehytten, hvor søerne

at observere, hvor i folden søerne opholdt sig på forskellige tidspunkter i diegivningsperioden, så vi, at søer i folde med adgang til skygge fra poppeltræer var mere tilbøjelige til at søge ud af hytten, når der var varmt,

end søer i folde uden poppeltræer. Når søerne var i poppelområdet, lå de oftere ned ved højere hyttetemperaturer. Poppeltræer ser derfor ud til at bidrage med et alternativt hvileområde, når det er varmt, og beriger samtidig farefolden på anden vis, da søerne også opholder sig og er aktive i poppelområdet på køligere dage.

Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

THOMAS SCHELDE HEMME

ØKOLOGISK SVINEBEDRIFT I VARDE

100 SØER

2.200 SMÅGRISE

2.200 SLAGTESVIN

PRODUKTIVITETEN HAR NÅET TOPKLASSE

Det er kun lidt over et halvt år siden, at Thomas Schelde Hemme valgte at skifte til DLG’s økologiske svinefoder. Og det har han ikke fortrudt. Han kan nemlig allerede se, at både produk tiviteten og kvaliteten er steget på alle parametre.

Læs hele artiklen på dlg.dk/økosvin

”Ved årsskiftet 2017/18 skiftede vi til DLG’s økologiske svinefoder – først og fremmest pga. prisen, men også fordi DLG tør lidt mere. Det har gjort, at vi har øget vores kødprocent med 1,5%point og godkendelsesprocenten med 9%-point.” siger Thomas Schelde Hemme.

Den daglige tilvækst er også steget så det kan ses og mærkes på gården i Varde. Forbedringerne har sat tydelige spor på produktivitetsindikatorerne, og Thomas forventer derfor ikke at skifte leverandør igen foreløbigt.

Om gården

Thomas Schelde Hemme driver et økologisk landbrug, hvor han har 100 søer, 2.200 smågrise og 2.200 slagtesvin. Han køber alt sit økologiske svine-, so og smågrisefoder fra DLG. Derudover har han også 100 ha planteavl, hvor han køber såsæd fra DLG til at dyrke vårbyg, frøgræs, ærter og rug.

Hvis du vil vide mere, kontakt din lokale DLG-forretning eller vores kundecenter på 3368 6000

Øko-slagtegrise får det sjovere i fremtiden

Rodekasser, sølekar og liggevægge er tre eksempler på tiltag, der kan skabe et mere attraktivt udeareal.Desværre forstod grisene ikke altid ideen

Rodekasserne er en velegnet berigelse af udearealet hos økologiske slagtesvin. Det har grisene vist i Organic RDD-projektet pECOSYSTEM, hvor en stor del af dem har besøgt rodearealet dagligt. Antallet af grise, der brugte rodekasserne har været stabilt på tværs af årstider. Selvom rode- og undersøgeadfærd er en meget væsentlig del af grises naturlige adfærd, blev rodekasserne ikke kun brugt som aktivitetsareal. Rodekasserne er også et attraktivt hvileområde for grisene. Specielt om sommeren, hvor en luftig rodekasse er et godt alternativ til et varmt indendørs leje.

For at opretholde god hygiejne var

det nødvendigt med jævnlig rengøring af rodekasserne. Da grises nysgerrighed hele tiden skal holdes i gang, skal der jævnligt tilføres nyt rodemateriale. Derfor er der ekstra arbejde i forbindelse med anvendelse af rodekasser i udearealer til slagtesvin.

Udvikling af velfungerende rodekasser til slagtesvin skal fokusere på 1.) design af rodekassen (så grisenes adgang til arealet og deres gødeadfærd kan styres bedst muligt), 2.) valg af rodemateriale, og 3.) kombination af rodekasser med andre former for berigelse af udearealet.

Badekar eller WC?

I naturen køler grise sig i mudder, søer og vandløb. På markerne køler øko-søerne sig i deres mudderhuller. Økologiske slagtegrise, der går i stalde med udearealer, har overbrusning på udearealerne i varme perioder. Det er ikke altid nok for grisene, og derfor ses det ofte, at grisene ligger på spaltearealet og søler sig i gødning og urin for at køle kroppen.

Derfor har pECOSYSTEM afprøvet sølebad i form af metalkar med vand på udearealet som en alternativ mulighed for termoregulering. Vi forventede, at færre dyr ville lægge sig i gødearealet, så resultatet blev bedre stihygiejne og forbedret dyrevelfærd. Men i praksis brugte grisene ikke kun sølekarrene til at stå og ligge i. De drak af vandet, og for mange grise blev sølekarret det foretrukne sted til urinering. Da nogle af grisene tilmed også gødede i vandet blev det hurtigt en ret klam ”suppe”.

En vigtig pointe er derfor, at sølekar i udearealet kræver hyppig udskiftning af vand og renholdelse af kar for at opretholde en god hygiejne. Vi afprøvede to størrelser og to placeringer af sølekarrene. Konklusionen var klar: Opsætning af sølekar i udearealet havde ikke markant effekt på grisenes brug af udearealet. Andelen af grise, der opholdt sig i udearealet, var i højere grad påvirket af andre ressourcer, f.eks. foder og vand i udearealet. Der sås ikke effekt af sølekar på stihygiejnen i udearealet.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Man skal ligge op ad noget Opstilling af liggevægge på udearealet er en relativ simpel forandring af et ellers åbent og bart udeareal, som også rent økonomisk er en billig løsning. Liggevægge skulle give et attraktivt lejeareal, og afhængig af deres placering, skabe skygge på udearealet. Forventningen var, at grisene ville samle gødeadfærden i et andet, mindre attraktivt område. Således kunne liggevægge forbedre hygiejnen på udearealet.

ved liggevæggene i stien med de skrå liggevægge sammenlignet med stien med de lige liggevægge. Det må derfor formodes, at den skygge,

der blev skabt af de opstillede liggevægge, var eftertragtet. Men - uafhængig af placeringen af liggevægge - var den hyppigste placering for de liggende grise op ad en anden gris.

Projektet Pig production in eco-

ØkologiLØFT udfordrer dogmer og opfylder ønske om ejerskab til udvikling

Erfaringerne fra gårdtests af ØkologiLØFT er blandt andet, at formen med en ØkologiLØFTgruppe omkring gården virker stærkt og inspirerende, at ØkologiLØFT imødekommer et ønske om ejerskab til økologiens udvikling hos landmændene selv, og at der sagtens kan ske udvikling med værdi, selv om det ikke er styret af den gængse måde at arbejde med regelsæt og kontrol

ØKOLOGILØFT

I alt syv økologiske landbrug har gennem 2018

ening og ansvarlig for udvikling af konceptet i

- Vi har lært, at det med at få andre øjne på gården og indspil og dialog med nogen, som ikke traditionelt giver rådgivning til landmænd, virker meget inspirerende. Det giver ny energi, og det har rigtig stor værdi for landmændene. Der har vi fat i noget nyt og noget stærkt, siger

- Men vi har også erfaret, at det er tidskrævende at sammensætte den rette gruppe og afstemme de mange kalendere.

VOXPOP

grupperne er ofte en øjenåbner for landmanden.

- De får øje på ting, der pludselig har en værdi. Det kan for eksempel være, at noget, de selv gik og syntes, var noget sjusk, egentlig er rigtig godt for naturen. Det vender dårlig samvittighed til stolthed, og det giver lyst til at gøre

Udfordrer dogmer

regler, men bygger på frihed, engagement og handlinger, der giver bæredygtig udvikling på den enkelte gård.

at blive proppet ind i fælles regler og i stedet får lov til at kigge individuelt på egen gård. At der er en rummelighed og plads til det individu-

Af Joachim Kjeldsen, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Mona Phipps

Lokalbestyrelsesmedlem

Danmarks Naturfredningsforening

Pensioneret økologisk landmand – har arbejdet med landbrug i Boliva, Uganda, Kenya, Tanzania, Zambia og Mozambique

Medlem af ØkologiLØFTgruppe tilknyttet økologisk ægproducent Lars Bredahl

- Jeg synes godt om idéen med, at der kommer nogen med andre briller og ser på bedriften. Jeg tror ofte, at landmænd ikke ser potentialer, de har omkring sig, eller går og gør noget forkert, fordi de tror, at sådan skal det være.

natur, hvor han ikke selv havde set det. For eksempel har han et læhegn på en mark, som han lejer ud, og som han regnede med skulle sideklippes, så der bliver mest mulig mark. Men det

og give mere læ og ly til dyrene. Et kraftigere læhegn giver i det hele taget øget biodiversitet.

- Men jeg savnede mere tid til gårdbesøget, så man kunne nå en grundigere besigtigelse af naturforholdene, når nu nogle af landmandens mål går på dette område.

Friedericke Bruhn

Iværksætter- og innovationschef, ProVarde – afdeling PowerTower, Varde Kommune

Medlem af ØkologiLØFTgruppe tilknyttet mælkeproducent Jens Krogh

Men det er samtidig også noget af det, derser af regler og kontrol.

- Vi er vant til ud fra et eller andet retfærdighedsdogme, at reglerne skal være minutiøst ens for alle, og det udfordres, når modellen giver den enkelte landmand og gård rum til at arbejde med individuelle bæredygtighedsmål og -handlinger. Det er også udfordrende, at handlinger kan vurderes subjektivt og ikke nødvendigvis ud fra objektive kriterier. Endelig udfordrer modellen dogmet om, at for at noget skal være troværdigt, så skal der være en tred-

- Men erfaringerne og vores indledende tankontrollerende effekt i at leve op til ansvaret for, at man som landmand indgår en aftale

- Jeg synes, det er meget spændende, og det er i forvejen noget, der interesserer mig meget. Jeg synes, der er noget perspektiv og udvikling i at få andre øjne på tingene, som giver rigtig god mening. Det er ikke alle områder, jeg har lige meget forstand på, men jeg har forsøgt at byde ind med noget af det, jeg syntes.

- Jeg har mest kunnet bidrage med nogle strategiske tanker og få gjort det praksisnære til del af strategien. Måske kan jeg også bidrage med noget markedsføringsmæssigt på lidt længere sigt. videre med turismedelen. De er mennesker, hvor der ikke er langt fra idé til handling. De vil gerne udvikle, de vil gerne bruge deres netværk og de vil gerne gøre noget for lokalsamfundet samtidig med, at de arbejder intenst med tingene. Det er ikke bare noget snak, men en konkret handlingsplan, så jeg er sikker på, at de kommer i mål med det.

Sybille Kyed (th) og resten af ØkologiLØFTgruppen på besøg hos økologisk svineproducent Preben Drastrup, som er en af de landmænd, der deltager som testgård.

gruppe, som man et år senere skal se i øjnene

på et såkaldt Participatory Guarantee System, hvor gårdudviklingsgruppen er dem, der sammen med landmanden ser på bedriften fra sikrer bæredygtig udvikling og handlinger.

Ejerskab til økologiens udvikling stagneret regelsæt og ønsket om at give ansvaret for og ejerskabet til økologiens udvikling tilbage til de økologiske landmænd. - Vi har oplevet, at landmændene reagerer positivt på at få et fællesskab omkring udviklingen af økologien. Flere af dem giver udtryk for, at det er noget, de har savnet, siger Sybille

lenterne i gang med at evaluere på de foreløbige erfaringer fra testbedrifterne. Det forventes,

Man kan følge med i arbejdet på www.okologi.dk/oekologiloeft, hvor man kan deltage.

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Torben Bredahl

Økologisk ægproducent

Medlem af ØkologiLØFTgruppe tilknyttet økologisk ægproducent Lars Bredahl

- Det med, at man sammen får noget nedfældet på papir og sætter nogle mål, er vejen

han er om 12 måneder. Så er der noget af styre efter. - Fire timer går hurtigt, når så forskellige mennesker er samlet og kommer med hver deres skæve vinkler på emnerne. Det var med noget, mens det på naturområdet nok lige så meget var

sæt i en RISE-analyse, jeg har fået lavet. Når vi er færdige med for at gå i dybden med enkelte områder.

Hands-on oplevelser med landbrug er noget af det, Jens Krogh barsler med som et led i sit ØkologiLØFT af Kroghsminde. Det overordnede fokus er, at gården skal spille en større rolle i lokalsamfundet.

At lave sin egen ost er en af de aktiviteter, som kommende besøgende måske vil kunne prøve på Kroghsminde.

Turister på gården og lokalt kødsalg

På Kroghsminde ved Ølgod har Jens Krogh og hans kone Lisbeth et ønske om at løfte gården til at spille en større rolle i lokalsamfundet.

ØkologiLØFT-aftalen har et mål om at tilbyde aktiviteter og oplevelser for offentligheden samt at øge lokalt salg af kød

ØKOLOGILØFT

AF JOACHIM KJELDSEN

I Varde Kommune kommer der hvert år to millioner turister. En stor del kommer for at opleve naturen, og kommunens fælles vision har overskriften ’Vi i Naturen’. Det er noget af det, Jens Krogh og hans kone Lisbeth vil koble sig på i bestræbelserne på at give gården Kroghsminde med 500 hektar, 150 malkekøer, fem ansatte og et biogasanlæg et løft som mere aktiv aktør i lokalsamfundet. Kroghsminde er med som testgård i udviklingsarbejdet omkring ØkologiLØFT.

- Vi er gået i gang med et udviklingsforløb sammen med Varde Kommune med afsæt i visionen ’Vi i naturen’. Her arbejder vi på at udvikle et koncept for Kroghsminde, som kan matche nogle af de øvrige tilbud, turisterne bliver præsenteret for, siger Jens Krogh og fortsætter:

- Det handler om, at folk kan få autentiske oplevelser af økologisk fødevareproduktion. Det kan være lige fra at opleve dyr og malkning,

smagsoplevelser og måske handson erfaringer, som kan gøre jord-tilbord kæden meget konkret, til en frokost lavet på lokale råvarer, siger Jens Krogh.

Lav din egen ost Et eksempel på en oplevelse, som kommende turister i Varde Kommune vil kunne få på Kroghsminde, er at lave sin egen ost.

- Vores mejeri Naturmælk har udviklet et kit til, at man kan prøve at lave sin egen ost. Det er en oplevelse og en aktivitet, som kunne være sjov at tilbyde folk, som kommer her på gården, siger Jens Krogh.

Klar til næste turistsæson Gennem kommunens udmøntning af visionen ’Vi i naturen’ indgår Kroghsminde i et udviklingsforløb med Innovationscenter Varde for at udvikle konceptet. Resultatet vil turister i Vardeområdet kunne opleve næste sommer, hvis de lægger noget af ferien forbi Kroghsminde.

- Vi er i gang med at få lagt budgetter. Målet er folkeoplysning, men der skal også være økonomi i det. Lige nu er vi også der, hvor vi skal have gjort op med os selv, hvor stort vi vil slå det op. Hvor megen tid vil vi bruge på det, og hvor offentlige vil vi være. Jeg forventer, at noget af det løber af stablen inden næste turistsæson begynder, men der er også noget, som kommer til at tage længere tid at udvikle. Det skal vi have truffet en række beslutninger om og have afklaret yderligere henover efteråret, siger Jens Krogh.

Lokalt salg af kød Kroghsminde har en besætning på

150 malkekøer med dertilhørende opdræt. I Jens Kroghs ØkologiLØFTaftale er der også fokus på mere lokal afsætning af kød.

- Vi er også i gang med at udvikle på den del og kigge på potentiale og muligheder for at øge vores lokale

salg af kød. I den forbindelse deltager vi i en fødevareklynge, som Varde Kommune er ved at etablere, siger Jens Krogh.

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Fremstilling af godt økologisk grovfoder

Hvordan øger vi kvaliteten og udbyttet af kløvergræsensilagen? Kom med på en lærerig temadag om fremstilling af godt grovfoder. Temadagen bliver afholdt i inspirerende økologiske rammer 3 forskellige steder i Danmark

Tid og sted: Kl. 10-16

6. november Gram slot, Slotsvej 51, 6510 Gram

7. november Birkemosegaard v/ Jesper og Kung, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde 8. november Falslevgård v/ Karin Kirk & Niels Foged, Hadsundvej 112, 9550 Mariager

Pris: 100 kr./bedrift

Tilmelding (bindende) skal ske via okologi.dk/kalender senest den 26. oktober

Baseret på interviews og ensilage-analyser fra 20 økologiske landmænd giver vi fra Økologisk landsforening og ØkologiRådgivningen Danmark (ØRD) vores bud på, hvordan vi fremadrettet optimerer fremstillingen af kløvergræsensilage.

På temadagen kommer vi omkring vigtige strategier ift. optimal grovfoderfremstilling som: • Slæt-strategi • Gødnings-strategi • Vandings-strategi

Derudover giver de erfarne planteavlsrådgivere fra ØRD deres bud på hvordan vi håndterer ekstremt klima i fremtiden. Afslutningsvis kårer vi vinderne af årets græsmester.

ØkologiLØFT-aftale.

Går efter guld i ’Liv på landet’

Hos økologisk svineproducent Preben Drastrup i Himmerland er målet at bidrage til mere liv på landet, samtidig med at indsatsen for naturen på bedriften øges

ØKOLOGILØFT

TEKST/FOTO: JOACHIM KJELDSEN

Cirka 1.000 elever fra lokale skoler og en landbrugsskole besøger hvert år Preben Drastrups økologiske svineproduktion. Samtidig er han hvert år vært ved Sofari, hvor danskerne inviteres ud på gårdene landet over for at se, hvordan de økologiske grise lever. Preben samarbejder også med lokale kolleger om halm, foder, gødning og maskiner. Man kan på mange områder sige, at Preben allerede gør meget for at skabe og deltage i livet på landet.

Han er også blevet tildelt sølv for i kategorien ’Liv på landet’ under ØkologiLØFT.

- Jeg er tilfreds med de points, jeg har fået for de ting, jeg allerede gør,

kan give mig til at gøre, og som vi har skrevet ind i ØkologiLØFT-aftalen, siger Preben Drastrup.

Målet er guld

Preben havde besøg af sin ØkologiLØFT-gruppe i august, hvor de sammen gennemgik bedriften og de mange tiltag, der er i gang, for mere liv på landet. Her blev der aftalt tre yderligere handlinger, som ved gennemførelse vil bringe bedriften på guldniveau inden for ØkologiLØFTbæredygtighedsmålet ’Liv på landet’.

En af handlingerne er gennem samarbejde med blandt andet ejendomsmæglere at synliggøre aktiviteterne i lokalområdet og øge fortællingen om -

tere.

En anden handling er at etablere et lokalt landbrugsfagligt mentoreller interesserede, fremtidige landmænd i at komme i gang med økologiske bedrifter i lokalområdet. Den tredje handling er investering i en økologisk naboejendom, så den forbliver økologisk og så nye landmænd kan drive den videre som forpagtere. - Jeg er meget optaget af, hvordan

vi bevarer de få små landbrug, der er tilbage, siger Preben Drastrup.

Til sammen vil de tre aftalte handlinger bringe bedriften fra sølv- til guldniveau.

Flere levesteder i naturen

Flere steder på bedriften har Preben gennem årene gennemført en række naturtiltag. Der bliver systematisk etableret barjordsstriber hver år. Der er plantet 2,6 kilometer seks-rækket læhegn, og der er læhegn i tilknytning til alle marker. Derudover har Preben leveret 14 hektar til en 50 hektar stor sø, som er etableret i området. Bedriften omfatter seks hektar skov, og her efterlades stubbe og dødt ved samt udgåede træer. Tilsammen har det givet Preben bronze i bæredygtighedsmålet ’Rig natur’.

I ØkologiLØFT-aftalen med ØkologiLØFT-gruppen har Preben skrevet endnu en handling for naturen ind. Det handler om at etablere stenbunker strategisk godt placeret i forhold til faunaen som levesteder for padder, reptiler, spindlere, insekter og pindsvin. Ved gennemførelse af denne handling vil det løfte bedriften fra bronze- til sølvniveau på naturområdet.

Økologien

opfattes ikke som bæredygtig

Hos de tre procent af befolkningen, som er først den Ø-mærkede økologi ikke som bæredygtig nok og kommer til kort på en række områder – blandt andet klima og dyrevelfærd. Det konkluderer virksomheden Firstmove, som beskæftiger sig med at afdække og forudsige fremtidens forbrugermønstre

ØKOLOGILØFT AF JOACHIM KJELDSEN

- Jeg synes, at økologi har været fastlåst i rigtig mange år nu. Jeg fatter ikke dem, der fravælger økologi, men jeg fatter mindre og mindre af, hvorfor jeg selv tilvælger. Der er simpelthen for mange huller.

irritere mig omkring økologi. Og det, slet ikke være nødvendigt. De skal

movers, som virksomheden Firstmove har interviewet i arbejdet med at afdække fødevareforbrugsmønstre hos de tre procent af markedet, der er først med ny adfærd. Viden der kan bruges til at forudsige fremtidens fødevareforbrug. Over tid følger

fodspor. Og hos indehaver og administrerende direktør for Firstmove, Kirsten Østergaard Poulsen, er der ingen tvivl om, at Ø-mærket økologimovernes opfattelse af, hvad der er bæredygtigt.

- Det er i høj grad naturens over-

Med fokus på biodiversitet, polykultur og nytteværdien af naturens mangfoldighed. Og her kommer Ømærket til kort. De køber stadig økologi, men det er ikke religion for dem mere. Der kommer også konventionelle varer i spil, hvis de har andre af

højt. Ø-mærket har integreret noget godt for miljø og natur, men det er ikke længere nok, og udviklingen går i deres opfattelse for langsomt, siger Kirsten Østergaard Poulsen.

Flygter fra kød

- Det giver ikke mening at spise andet end grønt.

- Jeg spiser ikke kød af politiske årsager. Jeg kan ikke stå inde for industrien.

Endnu et par citater fra Firstmoves

- Vejen er grøn for fødevarerne. Den behøver ikke være vegansk, -

ter fra at spise kød. På grund af klimaet, på grund af for dårlig dyrevelfærd, og fordi vi uden kød bedre kan producere mad nok og brødføde

verden, siger Kisten Østergaard Poulsen.

Savner passion i økologien

logien ikke længere en afgørende distance til konventionelle varer og opfattes ikke som ambitiøs nok. - Økologien er gået fra at have været meget passioneret til at være mere kommercialiseret. Det går ud over kvaliteten og betyder, at økologien konkurrerer på pris med de konventionelle varer, og det levner sjældent plads og overskud til udvikling og kvalitet, siger Kirsten Østergaard Poulsen.

Fra bære- til væredygtighedne, at de tager deres eget ansvar for bæredygtighed meget alvorligt. - Faktisk taler vi ikke bæredygtighed længere men væredygtighed. Fra sustainable til bestainable. De ser og lever ikke mindst bæredygtighed på et højere og meget holistisk plan, der favner alle, siger Kisten Østergaard Poulsen.

rettighed.

Økologi er en slags plaster på såret. Det er ikke dårligt, men det er mere god marketing.

Økologi handler mere om at få et stempel end at redde naturen.

Jeg vælger ikke længere økologi

konventionelle, tvivler jeg for alvor på kvaliteten.

det økologisk.

uden kemikalier. Men sikrer ikkehed, der er fremtiden.

Vi har en struktur i verden, hvor det er de tre store afgrøder, vi fokuserer på, frem for at dyrke en polykultur.kæmper.

I begyndelsen af august havde Klaus Søgaard besøg af sin ØkologiLØFT-gruppe for at få sparring om, hvordan han kan øge naturværdien uden for drivhusene.

Ny skov og bedre forhold for tudser og frøer

ØKOLOGILØFT

TEKST OG FOTO: JOACHIM KJELDSEN

På arealerne rundt om gartneriet Markhaven på Fyn vil Klaus Søgaard løfte naturværdien og blandt andet anlægge ny skov som led i sin ØkologiLØFTaftale Hos Gartneriet Markhaven, som ligger lidt uden for Odense, er der godt tre hektar drivhuse med produktion af blandt andet agurker og tomater til Coops butikker. Rundt om gartneriet er der et tilsvarende areal, og i begyndelsen af august havde Klaus Søgaard besøg af sin ØkologiLØFT-gruppe for at få sparring om, hvordan han kan øge naturværdien uden for drivhusene.

- Det var en meget givtig oplevelse, der ikke bare bekræftede mig i de tiltag, jeg har lyst til at lave, men som også gav mig rigtig megen konkret inspiration og praktiske anvisninger til hvordan, siger Klaus Søgaard.

I dag er der læhegn rundt om arealet, og ellers er der vedvarende græs og en mere eller mindre tilgroet sø. Det bliver der nu lavet om på.

- Søen bliver nu renset op, og brinkerne på den ene siden bliver ændret, så det giver bedre forhold for tudser og frøer. Der var også tale om at fjerne et pilekrat ved søen, men i

den efterfølgende sparring med ØkologiLØFTkonsulenten er vi landet på at lade det være, fordi nyere forskning viser, at pilekrat faktisk er levested med meget stor biodiversitet, siger Klaus Søgaard.

Ny skov

Klaus Søgaard har også besluttet, at der skal plantes ny skov på arealet. Det kommer til at ske i samarbejde med HedeDanmark.

- Vi vil plante cirka en hektar skov med omkring 15 forskellige træarter, hvoraf noget skal være stævningsskov, som der ellers ikke er meget tilbage af på Fyn, siger Klaus Søgaard. Stævningsskove er baseret på løvtræers evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver gnavet over af bævere, eller bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Det giver en meget lysåben lavskov med frodig bundvegetation. For at undgå at stævningsskoven udvikler sig til højskov med en stor skygning, der ødelægger den frodige bundvegetation, skal stævningsskoven stævnes jævnligt (med ca. 15 – 20 års intervaller).

- Der bliver også en lille æblelund og to remisser på arealet til glæde for dyr og mennesker, og så overvejer vi lidt, om der skal gå nogle får eller geder, siger Klaus Søgaard.

Bureaukrati

Klaus Søgaard forventer, at naturtiltagene hos Markhaven som følge af ØkologiLØFT kommer til at koste ham et sted imellem 100.000 og

cippet bliver straffet for at tage arealer ud af intensiv drift. Det bekræfter mig yderligere i at bakke Økologisk Landsforening 100 procent op i ønsket om et bruttoarealtilskud, siger Klaus Søgaard.

Mens Landbrugsstyrelses bureaukrati går ham lidt på, forventer han en lettere proces med kommunen omkring oprensning af søen, -

de. Og så har arbejdet med arealet og planerne for søen haft en sidegevinst.

- Vi har fået et tættere forhold til en nabo, som har en lille del af søen. Han har selvfølgelig skullet inddrages, og det har være en rigtig god proces, siger Klaus Søgaard.

HedeDanmark har været på besøg hos Markhaven, og stregerne er tegnet for naturtiltagene på arealerne. Når Klaus’ ØkologiLØFTgruppe kommer tilbage næste år i august, vil der derfor helt sikkert være tydelige resultater af den ØkologiLØFT-aftale, de har indgået sammen med Klaus.

- De var her i begyndelsen af august i år, og de kommer tilbage i begyndelsen af august 2019 for at se, om jeg har overholdt vores aftale. Det lægger jo også et vist pres på mig, siger Klaus Søgaard.

200.000 kroner. Dertil kan han lægge, at han formentlig mister hektarstøtten på arealet.

- På tre hektar er det jo ikke alverden, men jeg synes, det er principielt forkert, at landmænd, der gerne vil skabe mere natur, i prin-

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

ØkologiLØFT er et udviklingsinitiativ fra Økologisk Landsforening, som skal bakke op om landmænd, der vil udvikle og øge værdien i økologien i et samfund og marked, hvor bæredygtig står helt centralt. ØkologiLØFT har fokus på seks bæredygtighedsmål: Lav klimapåvirkning; Rig natur; Sunde dyr med højt livsindhold; Nulspild og lokale ressourcer; Højt socialt ansvar; Liv på landet og er siden foråret blevet testet på en række økologiske landbrug.

”Løftet” bygger på frihed, engagement og handling og tilbyder dermed et alternativ til mere regulering. Det begynder med landmandens eget online-gårdtjek og slutter med et bevis.

ØKOLOGISKE BÆREDYGTIGHEDSMÅL

LAV KLIMAPÅVIRKNING

Økologi er på mange måder godt for klimaet, men der kan gøres mere.

I ØkologiLØFT arbejder økologiske gårde aktivt med at reducere gårdens udledning af drivhusgasser og forbruget af fossile brændstoffer og for at lægge kulstof tilbage i jorden. Ud fra et klimahandlingskatalog laves der konkrete aftaler med landmanden om, hvordan gårdens klimapåvirkning bliver lav, fx ved at bruge vedvarende energikilder, plante træer mv.

NULSPILD OG LOKALE RESSOURCER

At holde hus med ressourcer er økologiens essen. Som udgangspunkt skal dyrenes foder helst komme fra gårdens egne marker eller nærliggende gårde, og landmanden må helst kun anvende økologisk gødning. I ØkologiLØFT arbejder gårdene med bedre udnyttelse og recirkulering af ressourcerne og minimering af spild. Det er fx handlinger, der reducerer tab af næringsstoffer, gør gården uafhængig af ikke økologisk husdyrgødning, øger selvforsyningsgraden med foder og genanvender lokale ressourcer.

LIV PÅ LANDET

Mange økologiske landmænd er aktive i lokalsamfundet, de viser gerne gården frem, og de samarbejder med nærliggende gårde. Men de økologiske regler omfatter ikke dette område. I ØkologiLØFT arbejdes der med, hvordan gården medvirker til at skabe mere liv på landet og en god kontakt mellem land og by. Fx ved at indgå i indbyrdes samarbejde, være besøgsgård for skole/børnehave, holde høstmarkeder, stille sig til rådighed for aktiviteter i lokalsamfundet eller udlægge stier til offentlighedens brug.

SUNDE DYR MED HØJT LIVSINDHOLD

Økologi er godt for dyrevelfærden, og de økologiske gårde lægger vægt på dyrenes trivsel og sundhed. Dyrene har adgang til det fri og kan udfolde deres naturlige adfærd. I ØkologiLØFT laves der aftaler med landmanden om indsatser, der kan gøre livet endnu bedre for gårdens dyr. Fx længere tid sammen med moderen, endnu bedre plads og endnu bedre udearealer og marker til dyrene.

SOCIALT ANSVAR

Økologireglerne omfatter ikke økologiske gårdes varetagelse af socialt ansvar overfor ansatte eller borgere i lokalsamfundet. I ØkologiLØFT laves der konkrete aftaler om, hvordan der tages større socialt ansvar - for eksempel hvordan gården tilbyder bedre arbejdsforhold for alle, der er tilknyttet gården, at gården tager elever i praktik eller tilbyder arbejde til personer med særlige behov.

MØD TRE AF TESTLANDMÆNDENE I ØKOLOGILØFT

der gennem 2018 har været med til at afprøve ØkologiLØFT-konceptet. Hør mere om landmændenes overvejelser og se, hvad det er for områder de hver især arbejder med for at løfte netop deres bedrift til at blive mere bæredygtig.

www.okologi.dk/oekologiloeft

RIG NATUR

og omkring de økologiske marker. Men der kan gøres meget mere for at hjælpe naturen. I ØkologiLØFT medvirker de økologiske gårde til at forbedre landskaber og natur. Der laves en konkret aftale med landmanden om, hvordan gården aktivt passer og genopretter beskyttet og sårbar natur, og hvordan naturen får mere plads på gården.

TRIN 1 | ONLINE GÅRDTJEK

Indsigt i de økologiske bæredygtighedsmål og inspiration til udvikling

ØkologiLØFT begynder med, at landmanden laver et online gårdtjek, hvor han eller hun forholder sig til praksis på gården sammenholdt med de seks bæredygtighedsmål for klima, natur, dyrevelfærd, nulspild og ressourcer, liv på landet og socialt ansvar.

Det er ikke et databaseret tjek. Det er et tjek, som tager udgangspunkt i, hvordan landmanden selv vurderer sin gård overfor målene. Landmanden kan lave tjekket på egen hånd på kort tid, men man får mest ud af det, hvis man sætter sig sammen med én eller

Diskussion åbner tankerne og danner grundlag for nye ideer, som kan hjælpe landmanden til at udpege, hvilket eller hvilke af de seks mål, han eller hun gerne vil arbejde med.

Når online-gårdtjekket er gennemført, får een af Økologisk Landsforenings ØkologiLØFTkonsulenter automatisk besked og kontakter landmanden, så de sammen kan tilrettelægge den efterfølgende proces med besøg fra en ØkologiLØFT-gruppe.

ØkologiLØFT-aftale, der løfter gården over, hvad der er garanteret af øko-reglerne, og som giver adgang til et ØkologiLØFT-bevis

En ØkologiLØFT-proces munder ud i en ØkologiLØFT-aftale. Det er landmandens aftale med ØkologiLØFT-gruppen om, hvordan gården arbejder med det/de bæredygtighedsmål, som landmanden har valgt at sætte fokus på. Det kan både være en aftale om at fastholde en god praksis, og det kan være en aftale om nye tiltag, som løfter gården endnu mere.

sølv- eller guldbevis inden for hvert af de bæredygtighedsmål, som ØkologiLØFT aftalen dækker.

ØkologiLØFT-beviset kan landmanden bruge i sin fortælling om sin gård; overfor dem, som landmanden sælger sine produkter til eller blot til at evaluere sin egen praksis og sætte mål for sig selv.

Flere øjne på gården og dialog, der skaber nye idéer og udvikling

ØkologiLØFT-gruppen besøger gården og er landmandens sparringspartner. Gruppen sammensættes ud fra landmandens ønsker og ud fra, hvilke kompetencer, der er behov for til at løfte gården indenfor de valgte mål.

ØkologiLØFT-gruppen skal kunne udfordre landmanden, forholde sig til gården og den eksisterende praksis, sætte nye ideer i spil – og nok så vigtigt, så er det samspillet med gruppen, der skaber engagement og motivation.

Gruppen og landmanden har et idekatalog over handlinger indenfor hvert af de seks bæredygtighedsmål, som de tager udgangspunkt i, men processen er åben og rummer plads til de handlinger, der skaber energi og lyst til at arbejde med bæredygtighed og løfte praksis på gården.

ØkologiLØFT-grupperne sammensættes efter behov. På de testbedrifter, der i øjeblikket afprøver ØkologiLØFT-modellen, er gruppemedlemmerne alt fra andre landmænd, landbrugskonsulenter, forbrugere, naboer og repræsentanter fra detailhandlen til loembedsmænd.

Landmanden står til regnskab overfor sin ØkologiLØFT-gruppe – det giver motivation og stolthed

ØkologiLØFT- gruppen genbesøger landmanden efter 12 måneder. Gruppen gennemgår ØkologiLØFT-aftalen sammen med landmanden for at forsikre sig om, at aftalen er overholdt.

Det er samtidigt en anledning til at vurdere, om landmanden er klar til at tage nye skridt i løbet af det næste år og drøfte hvilke erfaringer, landmanden har gjort sig siden sidste besøg. Der kan også være behov for at udskifte nuværende tiltag med andre tiltag, hvis forholdene på gården har ændret sig.

Hvis gården havde forpligtet sig på at tage nye tiltag i anvendelse inden genbesøget, så kan genbesøget betyde, at gården kommer op på et højere bæredygtighedsniveau, så

Økologisk Landsforening indbyder til debat om; udvikling af økologi, forbrugerforventninger og ØkologiLØFT i november og december.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen – og hold øje med annoncer i landbrugsfaglige medier

Vi ses!

08 Svanholm Gods, Skibby 04 Slagelse 13 Midtjylland

Afsætning af økologisk okseog lammekød skal styrkes

Økologisk Landsforening arbejder sammen med en række danske og svenske aktører om et projekt, som skal belyse og forbedre producenternes muligheder for afsætning af økologisk lamme- og oksekød

AFSÆTNING

AF JULIE CHERONO

SCHMIDT HENRIKSEN

De danske økologiske producenter af okse- og lammekød møder i dag stadig mange udfordringer i deres forsøg på at opretholde en produktion af høj kvalitet og med god afsætning. Forbrugerne i dag stiller større og større krav til spisekvalitet, udvalg af produkter, dyrevelfærd og klimabelastning. Dette ses også i den stigende interesse for nye proteinkilder udtrykt i nye tendenser som insektog plantebaserede proteinkilder.

I forhold til klimabelastning og dyrevelfærd kan den økologiske kødproduktion dog sagtens være med. Økologisk kød er ofte fra kødkvæg, der udfører naturpleje, eller som restprodukt fra malkekvægsbedrifter. Med ’restprodukter’ menes, at kødet kommer fra dyr som tyrekalve og udsatte malkekøer, der ikke indgår i mælkeproduktionen. Samtidig skal høj dyrevelfærd altid være i fokus hos økologiske producenter.

Potentialer belyses

Med udgangspunkt i denne problemstilling har Økologisk Landsforening, ØL, indledt et samarbejde med interessenter fra primært Danmark og Sverige om at belyse de potentialer fra økologisk kødproducent til forbruger.

Projektet Efterspørgselsdrevet innovation for øget kvalitet på okseog lammekød er et tre-årigt Interreg Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)tagere fra Sverige og Danmark. Projektet har til formål at skabe bedre vilkår for produktionen af oksekød og lammekød og gennemføres i tværfagligt samarbejde mellem partnere inden for forskning, landbrug og virksomheder i kødbranchen. Med

om der mangler et led i kæden fra producent til forbruger. -

lende led skal følgende spørgsmål belyses:

Hvad har kvalitet og værdi for forbrugerne?

projektet er at etablere

Hvordan opnår kødproducenterne en bedre kødkvalitet?

Hvordan opretholdes den gode historie i kødet, så forbrugerne ved, hvor deres produkter kommer fra, og hvordan dyrene har levet?

Hvordan opnås et bedre samspil mellem, hvad forbrugerne efterspørger, og hvad producenterne kan levere?

Dette er ikke spørgsmål med simple svar, og svarene vil afhænge af længden på værdikæden. Både efterspørgslen og værdierne er afhængig af, hvilke forbrugertyper man tager udgangspunkt i - den enkelte private forbruger, professionelle kokke, og køkkenpersonale i kantiner. Med den viden, der generes i dette projekt, kan producenter blive mere bevidste om, hvilke forbrugere produkterne skal henvende sig til, og dermed øge værdierne af produktet op igennem værdikæden - målrettet det, forbrugerne vil have. ØL har via dette projekt fungeret som facilitator for etablering af samarbejder mellem producenter og forskellige aftagere.

Kom til workshop

Tæt samarbejde

I tæt samarbejde med udvalgte bedrifter har ØL belyst de konkrete potentialer og udfordringer hos en kødproducent af stude og kvier af malkekvægsracer og lammekød, Thorslykke i Midtjylland, og en kødproducent af kødkvæg, Naturkød Jammerbugt i Nordjylland.

et familiedrevet mikrolandbrug. De sælger både økologisk kød fra stude og kvier af krydsningen Jersey og Holstein og lammekød af krydsninger, hvoraf hovedparten er racen Texel. Dyrene opfedes på Thorslykke og sælges videre online med direkte kontakt til den enkelte forbruger uden forædling af produkterne.

Naturkød Jammerbugt er et eksempel på en anden type værdikæde, der producerer oksekød fra kødkvæg, der har udført naturpleje, og Naturkød Jammerbugt fungerer som en platform mellem producenter og aftagere. Virksomhedens vision er at understøtte arbejdet med naturpleje på økologiske arealer, som bidrager med en bæredygtig fødevareproduktion. Naturkød Jammerbugt har

Projektets overordnede mål - at øge den forbrugerdrevne innovation af okse- og lammekød – er afhængig af, at alle led af værdikæden tages i betragtning. Derfor afholder ØL et seminar inklusive workshops 24. oktober i Århus, hvor interessenter fra alle led af værdikæden inviteres. Det giver grobund for vigtige diskussioner på tværs af værdikæden, og alle får mulighed for at give input til de foreløbige resultater i projektet.

indtil nu samarbejdet med Rævhede Naturprodukter, hvor de forarbejder råvarerne til højkvalitetsprodukter inden for pølsemageri og charcuteri. Deres ideologi bygger på den nyeste forskning inden for afgræsning og klima. I dag er de i en proces, hvor de arbejder på at skabe nye samarbejder med grossister med målet om at øge deres afsætningsvolumen.

Dialog belyser udfordringer I projektet har vi været i tæt dialog med de to producenter om de udfordringer, de oplever, og de forventninger, de har til fremtiden.

Den vigtigste læring af disse dia-

loger kan sammenfattes i fem punkter:

På trods af store forskelle mellem værdikæderne har producenterne den fællesnævner, at det ideologiske udgangspunkt er hovedmotivationen for at producere økologisk kød.

Det er samtidig et mål for producenterne at bruge den forbrugerdrevne efterspørgsel som strategi ift. nye tiltag og udvikling af værdikæden. Dette kan lede til, at man indsætter et ekstra led i værdikæden i form af forædling af produkter eller samarbejde med en større grossist. Producenterne oplever en udfordring ift. forbrugernes viden omkring kvalitet og optimal udnyttelse af nogle af kødstykkerne. Den almene forbruger mangler viden om, hvordan race og foder påvirker kvalitet og smag, og hvordan bedst i madlavningen.

Den økologiske tilgang er en selvfølge for producenterne, men producenterne i mindre værdikæder oplever dog udfordringer ift. de høje krav til dokumentation. Lovgivningen sætter samtidig begrænsninger for, hvordan producenterne opnår det niveau af dyrevelfærd, som ideologisk set er målet. Dette er især ift. brug af etisk slagtning, hvor dyrene slagtes på marken og derfor ikke udsættes for den stressende transport til slagteriet. Dette er kun

som nødslagt.

Julie Cherono Schmidt Henriksen er landbrugsfaglig projektleder i Økologisk Landsforening.

Nordic Organic Food Fair præsenterer detailhandlere, indkøbere og foodserviceprofessionelle for de allernyeste trends og produkter, der endnu ikke er set på nogen andre fagmesser.

Messen afholdes samme sted som Natural Products Scandinavia, og de to messer vil tilsammen være vært for mere end 500 udstillende virksomheder, der præsenterer de allerbedste bæredygtige og økologiske føde- og drikkevareprodukter fra Norden og hele verden.

Organiseret af

Vi kigger efter de nyeste trends, og på denne messe møder vi leverandører, som vi ikke møder andre steder.”

KIM JUHL-KRISTENSEN, PROJECT MANAGER, LIDL DANMARK

Book din GRATIS messebillet til den 14.-15. november 2018 på www.nordicorganicfoodfair.com, og angiv kampagnekoden NFDK638

Samsø-par kåret som Årets Økolog

Hester Callaghan og Bjarke Jensen er kun henholdsvis 28 og 23 år og er nyuddannede økologiske landmænd. De har masser af ambitioner på vegne af Yduns Have, og de vil bruge de 100.000 kroner, der følger med kåringen som Årets Økolog, til at bygge et spiringsdrivhus til små-planter og til at plante træer og buske, der skal fremme biodiversiteten på deres fondsejede landbrug.

Bevidste forbrugere styrer industrien

virksomheder forventer, at bæredygtighed, økologi og klimavenlighed kommer til at påvirke salget af deres produkter

fem år

Økologi, bæredygtighed og klimavenlighed vil også i de kommende år være vigtige pejlemærker for de danske fødevareproducenter. – ikke mindst, hvis de arbejder med eksport. Det konkluderer en undersøgelse fra Teknologisk Institut, som har interviewet 170 ledere i fødevarevirksomheder om deres forventninger til fremtidens fødevarer.

- Svarene er ikke overraskende, og det viser, at fødevarevirksomhederne tager forbrugernes bevidste ønsker om fødevarer med et mindre

klimaaftryk alvorligt. Det har stor betydning for fødevarevirksomhederne, når nye produkter skal udvikles og produceres til det, som forbrugerne reelt efterspørger, siger direktør Lars Leopold Hinrichsen, Teknologisk Institut.

Ifølge rapporten ”Fødevareindustrien styres af bevidste forbrugere”, er det især fødevarevirksomheder med eksport, som forventer, at bæredygtighed, økologi, klimavenlighed og holdbarhed får betydning for salget af deres produkter i fremtiden. Ikke færre end 64 procent mener, at netop de faktorerfår betydning for fremtidens salg af eksemelvis kød og mejerivarer. jb@okologi.dk

Teknologisk Institut har i foråret 2018 med hjælp fra Jysk Analyse interviewet 170 ledere i fødevarevirksomheder om deres forventninger til fremtidens fødevarer.

I hvor høj grad får økologi, bæredygtighed og klimavenlighed betydning for dit salg de næste 4-5 år?

Kilde: Teknologisk Institut

Nettos kunder kårer Hester Callaghan og Bjarke

Jensen fra Yduns Have på Samsø til Årets Økolog 2018

KÅRING AF JAKOB BRANDT

For andet år i træk står Netto og Økologisk Landsforening bag kåringen af Årets Økolog, og ikke færre end 30.000 borgere deltog i afstemningen.

Mens titlen sidste år tilfaldt feltets ældste kandidat i skikkelse af 80-årige Svend Erik Hjuler Rasmussen, blev det i år de to unge, nyetablerede økologer Hester Callaghan og Bjarke

med titlen og checken på 100.000 kr. Parret driver i fællesskab det fondsejede landbrug Yduns Have i Alstrup på Samsø, hvor de producerer økologiske æg og grøntsager.

Hester Callaghan og Bjarke Jensen

sælger deres produkter fra gårdbutikken og via et fællesskabsstøttet landbrug, hvor 40 lokale familier betaler en fast pris for at kunne hente økologiske grøntsager én gang om ugen. Desuden leverer Yduns Have produkter til en række høj- og efterskoler på fastlandet.

Glade vindere

- Vi er glade for, at Yduns Have og vi får prisen, for det er en anerkendelse af alt det arbejde, vores forgængere på gården også har lagt her. Vi er samtidig meget taknemmelige for den jordbrugsfond, der ejer gården og alle de mennesker, der har bidraget til at frikøbe stedet. Vi glæder os til at plante en masse træer og buske og gøre Yduns Have til et endnu mere alsidigt og frodigt sted både for vores kunder og medlemmer, men også for vores dyr og biodiversiteten, siger de to vindere.

Prisværdigt engagement

- Vi ved, at vores kunder er vilde med dansk økologi. Og det er vi også. Der-

Friland lemper form- og vægtkrav til økologiske ungtyre og håber på den måde, at det bliver mere attraktivt for økologiske mælkeproducenter at opfede tyre. Foto: Morten Telling

Friland vil sikre bedre økonomi i at opfede ungtyre

Friland A/S gør det mere attraktivt at opfede tyrekalve af malkeracen

OKSEKØD: Hos Friland A/S er tilførslerne af økologiske kreaturer nu tilbage på et mere normalt niveau efter den meget tørre sommer, hvor ekstraordinært mange dyr til slagtning.

Ifølge Frilands direktør, Henrik Biilmann, medfører sommerens mange slagtninger, at selskabet får færre dyr i næste sæson.

’Der ligger derfor et stort arbejde i at udarbejde de rigtige prognoser. Men der skal også indarbejdes tiltag, som skal forhindre, at vi kommer til at mangle alt for meget kød næste år. Et af tiltagene er at lave bedre økonomi i ungtyre af malkeracen’,

for er det nærliggende, at vi hylder de danske økologer som f.eks. Hester og Bjarke. Jeg synes, deres engagement som ganske unge og nyuddannede økologer er værd at sætte pris på. Og Yduns Have er en velfortjent vinder, fordi gården gennem mange år og med mange forskellige forvaltere har arbejdet på at fremme økologien, siger Brian Seemann Broe, Landedirektør for Netto.

Økologerne fortjener en hyldest Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening sætter pris på, at Netto sætter fokus på økologien og giver danskerne mulighed for at hylde de økologiske landmænd. Økologerne knokler hver dag for at sikre danskerne nogle gode, sunde fødevarer.

- Det er hårdt arbejde, og de fortjener en hyldest. Men det gør danskerne også. For de er med til at sikre, at der og marker i Danmark, når de læggernen, siger hun.

Kaløs kunder kan selv slagte julegåsen

skriver han i en meddelelse til andelshaverne. Heraf fremgår det, at kvalitetskravene for økologiske ungtyre justeres, så der fra 2019 bliver bedre økonomi i produktionen. Friland ændrer kvalitetskravene kan opnå kontrakttillæg henover sommeren. Formkravet ændres fra max 3,5 til max 5, og slagtevægten ændres fra min. 230 kg slagtevægt til min. 210 kg. - Med ændringerne håber og for-

kontrakttillæg, og det derved bliver mere attraktivt for landmanden at beholde dyrene i den økologiske produktion og fede dem op til slagtning fremfor at sælge dem til konventionel opfedning, siger Henriette Guldager, der er Bussiness Supporter hos Friland. jb@okologi.dk

FJERKRÆ: Kalø Økologisk Landbrugsskole inviterer i efterårsferien borgerne til at møde op på skolen og slagte deres egen julegås. Ved samme lejlighed kan gæsterne få hele historien fra de små gæslinger kommer ud af ægget, til den fuldvoksne gås knapt et halvt år gammel når slagtevægten på 4-6 kg. - Der er i disse tider megen debat om os kødspisere. Mange mener, at vi selv skal kunne være i stand til at slagte vores dyr for at kunne retfærdiggøre at spise dem. Det er der megen fornuft forbundet med, syntes vi her på Kalø. Derfor giver vi nu andre glade økologiske kødspisere muligheden for at se, hvordan det foregår i virkeligheden, siger Frederik Nue Møller, som er driftsleder på skolen.

Driftsleder Frederik Nue Møller og Birgitte Hemmingsen, som underviser i fjerkræ-produktion, håber på et stort rykind, når Kalø i efterårsferien giver forbrugerne mulighed for at slagte deres egen julegås.

Stengården på Nordsjælland danner rammen om en af de uddannelses- og netværksdage, som Økologisk Landsforening afholder inden årsskiftet. Foto: Jakob Brandt

Styrk dit direkte salg

Økologisk Landsforening inviterer til uddannelses- og netværksdage for økologiske landmænd og mikroproducenter med direkte salg

Hvis du er blandt det voksende antal økologer, som vælger at afsætte en del af dine afgrøder eller forarbejdede produkter direkte til kunderne, så er du også potentiel deltager i enværksdage, som Økologisk Landsforening arrangerer rundt om i hele landet i de kommende måneder.

- Konkurrencen på fødevaremarkedet er hård, og økologien er blevet så tilgængelig i dagligvarehandlen, at gårdbutikkerne og andre med direkte salg er nødt til at udvikle sig

Planlagte kurser i efteråret

Fra stalddør til virksomhed

kunderne, siger Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening. Hun er kursusleder for uddannelsesdagene og peger på, at de økologiske gårdbutikker og mikroproducenter bl.a. er udfordret af det voksende online-salg og væksten i salget af måltidskasser. På kurserne

så de står bedre rustet til fremtidens konkurrence.

dage i støbeskeen, og de vil blive bragt på hjemmesiden, lige så snart de er helt på plads, siger Birgitte Jørgensen.

Deltagerne får desuden et tilbud netværksgrupper, som enten bliver sammensat efter, hvor folk bor eller efter faglige interesser. jb@okologi.dk

En kursusdag for økologer, som overvejer at åbne egen gårdbutik eller etablere egen forarbejdning på gården. Emnerne omfatter bl.a. love og regler for fødevarevirksomheder, bliv klædt på til Fødevareskal du huske, når du ansætter medarbejdere.

Sociale medier – fra klik til køb

Danmarks førende ekspert i brug af sociale medier, Benjamin Rud Elbert, fortæller, hvilke redskaber du skal bruge på de digitale platforme for at forvandle klik til køb.

Gårdbutikkens rolle i fremtiden

Hør detailhandelsekspert Flemming Birchs bud på, hvordan

Bliv leverandør til de professionelle køkkener

Salget af økologi til landets professionelle køkkener steg i 2017 med 20 procent i 2017, viser nye tal fra Danmarks Statistik

FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

Uanset om der er tale om gourmetanretninger, cafémad eller offentlig bespisning på hospitaler, plejehjem

logi mere og mere, og som primærproducent har du mulighed for at få din bid af kagen.

Salget af økologi til landets professionelle køkkener voksede med 20

opgørelse fra Danmarks Statistik.

Selv om de offentlige køkkener kun står for ca. en femtedel af den samlede omsætning i foodservicesektoren, står de for 44 procent af foodservicesektorens økologiske omsætning.

Tallene illustrerer, at det er de offentlige køkkener, som har banet vejen for den igangværende omlægningsbølge i foodservicebranchen, men ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, følger landets hoteller, restauranter og caféer trop i takt

Stor vækst i det økologiske foodservicesalg

2,5 Salgsudvikling 2013-2017 Totalsalg fordelt på varekategorier 20132014201520162017

Salg af føde- og drikkevarer efter kundegruppe

Alle varer (incl. konventionelle) Økologiske varer

O entlige ins tu oner Kan ner på o . Arbejdspladser Kan ner private arbejdspladser Hotel, restaurant, café o.l. Andet

Kilde: Danmarks Statistik

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsætning i foodservicebranchen i 2017 rundede 2 mia. kr. Dermed udgør den økologiske andel af fødevaresalget til foodservice nu 9,3 procent.

med, at danskerne i stadig stigende grad efterspørger økologi.

Der er rift om de unikke varer Han forventer, at væksten fortsætter i de kommende år. - Økologiandelen i foodservicebranchen ligger kun på 10 procent, så der er stadig et kæmpe potentiale, siger Torben Blok.

sante kunder, og selv om hovedpar-

ten af salget sker via de landsdækkende grossister, viser erfaringerne, sikre sig en større del af kagen som direkte leverandør til lokale restauranter og storkøkkener. høj kulinarisk kvalitet og mangfoldighed, og hvis du vil levere til denne målgruppe, skal du vide, hvad du unikt, siger Torben Blok.

Bedre kødkvalitet fra mark til mund!

Kom til seminar og vær med til at diskutere og sætte retning for kvalitet, produktion og forbrug af okse- og lammekød! Den aktuelle debat og store opmærksomhed på at forbruge mindre men bedre kød understreger vigtigheden af at vi sætter fokus på emnet og styrker hele værdikæden af kødproducenter, slagtere, grossister, forbrugere og professionelle køkkener. Derfor afholder vi seminar for alle interesserede i værdikæden 24. oktober 09.30–17.30 på Comwell Århus

Vær med, når vi i oplæg, ved tværfaglige debatter og på workshops sætter fokus på produktion og forbrug af kød nu og i fremtiden. Vi behandler bl.a. følgende temaer:

• Hvad er de bedste prissætningsstrategier for okse- og lammekød?

• Hvordan styrker vi samarbejdet mellem producenter, slagterier, grossister, forbrugere og køkkener? Hvilke udfordringer og potentialer skal vi sætte fokus på?

• Hvad kan vi forvente af fremtidens forbrugeres og spisende gæsters efterspørgsel på kød?

og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Pris: 500 kr.

tesalg

Se det fulde program og tilmeld dig senest 15. oktober på okologi.dk/kodkvalitet Arrangementet afholdes i

TID & STED

6. oktober kl. 13 - ca. 16. Tang-safari. Vi mødes ved Fornæs Fyr på Norddjursland (mulighed for fælles transport fra Randers, lidt til benzin). Lær om høst, behandling, anvendelse og opbevaring af tang. Der udleveres opskrifter. Medbring gerne vaders, støvler eller sko der kan tåle vand. Tilmelding på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

8. oktober kl. 19–21. Oplæg om

omlægning til økologi i storkøkkener – omlægning til økologi hænger uløseligt sammen med at kigge på madspild, så det bliver også vendt på mødet. Samlingshuset, Alstrup 2, Samsø. Se nærmere på oekologisksamsoe.dk. Arr: Økologisk Samsø.

25. oktober kl. 17-21. Biodynamisk introduktionsdag. Birthe

Holt giver en grundlæggende indmetode, som virker, og ikke er så svær, når man først forstår den. Vi skal bare lære at arbejde sammen med naturen og lære at forstå hvordan den arbejder. Herthas Gartneri, Demetervænget 2, 8464 Galten. Tilmelding mail:birtheholt@live. dk eller tlf. 3095 4577. Pris: 300 kr. Bring et bidrag til et fælles aftensmadsbord.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Gårdbutikkens rolle i fremtiden

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, få viden og redskaber til at udvikle din gårdbutik de kommende år.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 1. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 8. oktober kl. 9:30–15:30

Sted: Månssons, Grarupvej 15, 7330 Brande

Arrangør: Økologisk Landsforening

Gårdbutikkens rolle i fremtiden

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, få viden og redskaber til at udvikle din gårdbutik de kommende år.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 3. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 10. oktober kl. 9:30–15:30

Sted: Birkemosegård, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde

Arrangør: Økologisk Landsforening

Maks græs i køerne

For nogle økologer kan der være perspektiver i staldfodring med frisk græs. Kom og se MAKSIGRASS-vognen i aktion og få en snak om mulighederne med planteavlsrådgiver Anne Eriksen og kvægrådgiver Hans Lund, Økologirådgivning Danmark.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 8. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 10. oktober kl. 13–15

Sted: Jørgen Madsen, Stensbovej 1, Faster, 6900 Skjern

Arrangør: Økologisk Landsforening

Fra stalddør til virksomhed

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, få erfaringer med drift af gårdbutik og fødevarevirksomhed, overblik over rammer og regler og viden om prissættelse af vare og ansættelse af medarbejdere. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 17. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 24. oktober kl. 9:30–16:00

Sted: Ny Vraa, Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup

Arrangør: Økologisk Landsforening

Fremstilling af godt økologisk grovfoder

Hvordan øger vi kvaliteten af kløvergræsensilagen? Temadag om fremstilling af godt økologisk grovfoder.

Pris: 100 kr./bedrift

Tilmelding: Bindende tilmelding via okologi.dk/kalender senest 26. oktober

Tid: 6. november kl. 10-16

Sted: Gram Slot, Slotsvej 51, Gram

Tid: 7. november kl. 10-16

Sted: Birkemosegaard, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde

Tid: 8. november kl. 10-16

Sted: Falslevgaard, Hadsundvej 112 9550 Mariager

Arrangør: Økologisk Landsforening

Sociale medier fra klik til køb

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag og få råd og værktøjer til, hvordan du skaber effekt med sociale og digitale platforme - og får vekslet klik til køb!

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 1. november) via okologi.dk/landbrug/kalender

Tid: 8. november kl. 9:30–15:30

Sted: Lundsgård Gods, Lundsgårdsvej 15, 5300 Kerteminde

Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

November 14.-15. november. Nordic Organic Food Fair. Virksomheder fra store dele af verden udstiller på Nordens eneste fagmesse for økologisk mad og drikke. Malmö-Mässan. Se meget mere på www.nordicorganicexpo.com.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK

LANDBRUG

Næste nummer

AnnonceUdkommer deadline Nr. 2. nov. 23. oktober 638 30. nov. 20. nov. 639 11. jan. 19. dec. 640

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi fylder 30 år

Det fejres med en jubilæumsfestival i Kolding den 27. oktober 2018

- Deltag i 5 ud af 30 spændende værksteder

- Foredrag med Frank Erichsen/Bonderøven, livet som selvforsyner

- Økologisk mad fra Volkerts

- Jubilæumsmiddag, med fest og musik

Læs mere og køb billet på: www.oekologi.dk/festival

/økologikonsulenterne.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Grøntsagsglæde. Emma Martiny. 254 s. 349,95 kr. FADL’s Forlag. 100 opskrifter på salater og grønt tilbehør - og hvad dertil hører af dip og drys. Om retterne skal indeholde kød, er op til den enkelte. Mange er et fuldt måltid i sig selv, eller man kan udlade kødet, hvis der er noget i opskriften, og supplere fra andre af opskrifterne. Opskrifter er ikke nødvendigvis til for at blive fuldt slavisk - de er til inspiration, og når man har lært dem at kende, er det tid til

at eksperimentere og sætter sit eget præg på retterne.

Krydret. Anne Hjernøe & Ditte Ingemann. 248 s. 300 kr. Politikens Forlag. Efter devisen ’krydret uden at være stærk og mild uden at være kedelig’ er her 80 nye opskrifter på hverdags- og gæstemad. Der er hentet inspiration i nordafrikanske, arabiske og mellemøstlige lande, men alle ingredienmange er helt almindelige danske grøntsager. AB

Angus og Limousine løbekvier sælges, alder ml. 15-18 mdr. (12.000/stk.)

Dalbo MiniMax 6.30 m. Crosskill Tromle

m. hydr. planerplanke

Eskil Romme, Nibe - 2049 3530

Frugt-fagdag

om biodynamisk dyrkning

hos Mette Meldgaard, Strynø Frugthave onsdag den 10. oktober 2018

Strynø Frugthave er en alsidig plantage med mange arter og sorter. Mette Meldgaard etablerede plantagen økologisk i 2007 og har dyrket biodynamisk siden 2017.

Plantagen er Demeter-godkendt.

Frugthaven har eget mosteri og laver måltidsmost af udvalgte sorter til især restauranter. På fagdagen fortæller Mette om sin dyrkning, erfaringer med de biodynamiske principper og metoder samt afsætning af frugt og most.

Mødested: Rudkøbing havn ved færgen til Strynø. Afgang kl. 11.00

Retur kl. 15.20 eller 16.45 Pris 250 kr. inkl. forplejning.

Tilmelding til klaus@biodynamisk.dk / 2217 2565 senest fredag den 5. oktober

Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug biodynamisk.dk

Fagdagen er støttet af

Økologisk frøgræshalm sælges

Meget god kvalitet, analyse viser: ca. 2 kg pr. FE og ca. 320 g råprotein pr. kg.

500 tons på lager. Pris: 1,00 kr. pr. kg læsset på købers bil. Henvendelse: Klaus Aage Bengtson, 6174 4779.

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Gastronomi og biodynamik

på Restaurant Vår i Odense torsdag den 8. november kl. 18

En aften med kulinariske oplevelser og møde med bonden, kokken og vinhandleren.

Vår er en gourmet-restaurant, hvor biodynamiske og økologiske råvarer er fundamentet for køkkenets kreativitet. Denne aften har fokus på råvarernes rødder og kokkens kulinariske udfoldelser.

Læs mere om menu, pris og tilmelding på www.biodynamisk.dk

Restaurant Vår, Vintapperstræde 10, Odense - www.vaar.dk

Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug biodynamisk.dk

Støttet af

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Lejlighed søges på Sjælland eller Møn. Gerne ved økologisk gård. Birte Zobbe, en rolig, fugleinteresseret og ansvarlig sygeplejerske. Selvstændig bolig, evt. del af hus, gerne med have. VIGTIGT: Ro og ingen cigaretrøg. Husleje max. 5000 kr. - Tlf. nr. 2147 4007 - Mail: bir.ssk@live.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 4190 2006 eller ab@okologi.dk

HUSK

Der er deadline for annoncer til næste nummer 23. oktober. Avisen udkommer 2. november.