Økologisk landbrug nr. 636 31-08-18

HÅNDVÆRK & UDVIKLING

ØKOLOGISK LANDBRUG

31. AUGUST 2018 | NR. 636 | 38. ÅRGANG

TEMA: GRÆS

FOLDAFGRÆSNING: DET TAGER KUN 5 MINUTTER AT FLYTTE HEGNET

ICROFS skal have centerleder på fuld tid

FORSKNING: Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, søger en centerleder til at stå i spidsen for videreudviklingen og koordineringen af forsknings- og udviklingsindsatsen i økologisk jordbrug og fødevarer i regi af Miljø- og Fødevareministeriet.

Gennem de seneste ti år har stillingen været varetaget af Niels Halberg, der de seneste fem år desuden har haft en dobbeltrolle som direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

- Det var min egen beslutning at varetage begge job, da der for fem år siden var en del usikkerhed om centrets fremtid, siger Niels Halberg.

Han glæder sig over, at den nye bestyrelse med Louise Gade i spidsen har besluttet igen at opgradere centerlederstillingen til fuld tid.

Drift og ledelse

Centerlederens primære ansvarsområde bliver at stå for den daglige drift af ICROFS, herunder ledelsen af sekretariatets medarbejdere, som har til huse på AU Foulum, som en del af DCA/AU.

- ICROFS har fået nye vedtægter, så der er tale om en revitaliseret organisation, hvor medarbejderstaben svinger fra 5-7 ansatte, siger Niels Halberg.

Centrets hovedformål er at bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet og konkurrencedygtig dansk økologisektor, og i øjeblikket er bestyrelsen i færd med at udvælge, hvilke forskningsprojek-

arbejde videre med.

ICROFS har som center en stærk platform med mere end tyve års erfaring i at understøtte udviklingen af den økologiske sektor gennem forskning og videnopbygning i samarbejde mellem forskere, landmænd, rådgi-

På den lidt længere bane skal centerlederen være med til at udvikle en ny strategi, som både kanske forskning og en mere effektiv formidling og anvendelse af de økologiske forskningsresultater. jb@okologi.dk

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260

8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00

www.økologi.dk

Udkommer

11 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

MENNESKER & MENINGER

Sommeren er slut, problemerne er ikke

LEDER AF PER KØLSTER

Sommeren har budt på tørke. Landbruget vånder sig, mens resten af befolkning ser grønne græsplæner og husker en skøn sommer. Og alligevel. Mon ikke det har bidt sig fast, at der er ved at ske noget, som rækker ud over vejrets drillende natur, og som er et eksempel på det ekstremvejr, som bliver det almindelige. Altså at der ikke mere er noget, der er almindeligt.

Var det bare vejret og klimaet, det handlede om. Nej, det handler om hverdagen og fremtiden for landbruget, som er dybt afhængig af en passende grad af forudsigelighed og robusthed i såvel de klimatiske som de økonomiske betingelser for eksistensgrundlaget. Med faldende produktion ville enhver fornuft sige, at alle skulle bidrage og ganske enkelt via stigende priser. Men sådan er det ikke, hverken for landbruget

Landbrugets priser styres af globaliserede prismekanismer og af det marked, som eksempelvis med den økologiske mælk lige nu paradoksalt nok er overforsynet, selvom græsset gik i stå.

eller de løsninger, der skaber den nødvendige sikkerhed og de løsninger, der kan kompensere for sommerens misere og sidste års voldsomme vandmængder. Og parret med, at mange landbrug i forvejen er særdeles voldsomt presset af en økonomi, der ikke er solid, og at bankerne ikke har travlt med at strække hånden frem, så er situationen meget usikker. Hvem det rammer, hvor det rammer, hvornår det rammer og hvordan er spørgsmål, som er svære at få svar på. Derfor er der heller ikke

“

Vejen frem handler om at sikre en bred forståelse for rimeligheden i at skabe arbejdsforhold, som er sammenlignelige med det øvrige erhvervsliv og arbejdsmarked og mulighederne for et harmonisk generationsskifte. Det er ingen vej udenom. Og skal vi have et frodigt landbrugser-

tere og udvikle både teknologisk og i ejer- og driftsformer. fødder.

landet nogle gode løsninger fra politisk hold.

Der er nok mange, der oplever, at problemerne afslører nogle meget grundlæggende og utilfredsstillende forhold for at drive sunde virksomheder i landbruget. Økologisk Landsforening arbejder for at ændre principperne for EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), og for at de penge, der kanaliseres ind i landbruget, først og fremmest bruges til at betale landmændene for at levere de helt nødvendige samfundsgoder som giftfrit grundvand, et rent havmiljø, en solid kulstofbinding, stimulering af en rig natur og meget andet. Vores grundlæggende struktur omkring vo-

res fødevareproduktion, forvaltningen af vores naturressourcer og herunder klimaet sammenholdt med en udfordret erhvervsøkonomi taler for, at der skal ske nogle grundlæggende ændringer. Ændringer i CAP’en er helt nødvendige; men en øvelse der tager tid. Der skal ske noget andet og mere end det.

Det er oplagt at drømme om, at landsikre en grøn fremtid. Med økologien arbejder vi for at løse denne helhed af udfordringer, og indtil videre er vi dybt afhængige af forbrugernes villighed til at betale merprisen. Men den tid nærmer sig, hvor økologien skal være normen, og at forhold

skal vendes om ud fra princippet om, at forureneren betaler. Enkelt er det ikke, også fordi vi som økologer fortsat har meget, vi skal lære og forbedre. Og det løser ikke i sig selv landmandens økonomi og troen på fremtiden. Vejen frem handler om at sikre en bred forståelse for rimeligheden i at skabe arbejdsforhold, som er sammenlignelige med det øvrige erhvervsliv og arbejdsmarked og mulighederne for et harmonisk generationsskifte. Det er en meget stor

der er ingen vej udenom. Og skal vi have et frodigt landbrugserhverv i fremtiden, skal der være plads til at eksperimentere og udvikle både teknologisk og i ejer- og driftsformer. Det er der ikke, når erhvervet er bundet på hænder og fødder.

Summa summarum: Det, vi betaler for lidt for fødevaren, betales af naturen, klimaet og landmanden og hans familie. Det er ikke i nogens interesse. Så op på hesten og lad os få en omfattende diskussion om mål og midler. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange gode forslag, og kan der skabes forståelse i den bredere befolkning, så er Christiansborg sikkert lydhør.

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Reaktionel medarbejder

Arne Bjerre

Journalist

Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005 pt. på barsel

Journalist

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.kologisk.eu eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg:

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. HÅNDVÆRK & UDVIKLING

ab@okologi.dk 4190 2006

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Tryk Skive Folkeblad

Sommeren tæskede græsmarkerne

Kløvergræsmarker og efterafgrøder gør økologiske landbrug robuste over for tørke, kulde og for meget regn, men sommeren 2018 blev alligevel en udfordring.

På Svanholm tænkes køerne ind i økosystemet

På 3. år praktiserer Kristine Dalbach, der er driftsleder i kvægstalden på Svanholm Gods, holistisk afgræsning.

Holistisk afgræsning styrker jordfrugtbarheden

Holistisk planlægning og afgræsning handler om at styrke dyrkningssikkerheden, jordfrugtbarheden og landmandens økonomi.

Malkekøerne holder siesta i sommervarmen

gang til stalden i middagsheden.

Hvad følger efter ophør af 20-årige MVJ-tilsagn?

som udløber i 2019.

Det tager kun 5 minutter

På Bjerregård er der kun gode erfaringer med stribeafgræsning. Det friske græs dagligt lokker gårdens 210 jerseykøer på græs.

MARK & STALD SIDE 16-27

Festival er ideel platform for Birtesminde

Det lille, nyomlagte øko-landbrug Birtesminde ser mange spændene perspektiver i at drive en madbod på en stor lokal event som Roskilde Festivalen.

Middage sætter lam på landkortet

den årlige høstfest i stalden udviklet sig til en effektiv markedsføring af gårdens mange produkter.

Gården er unik platform for formidling

Gården er en perfekt platform for events, som både kan markedsføre økologien, dit landbrug og dine produkter over for forbrugerne.

Stalddørssalg er den bedste forretning Hegnsholt Hønseri lagde knastørre marker til den ene af to temadage om mobile løsninger til fjerkræ, som august.

Johan Siboni sniger sig ind i erhvervet -

sempel på en ny trend blandt unge, der vil i gang som selvstændige landmænd.

Dele- og lejelandbrug vinder frem

Unge landmænd har fået øjnene op for en tredje vej ind i landbrugserhvervet.

og kødproducenter. Størsteparten af deltagerne i den danske gruppe har praktiseret holistisk planlagt afgræsning de engelske landmænd.

Ny trend: Flere vil dyrke øko-grøntsager -

giske grøntsager i mindre skala. Såvel garvede økologer som unge, nyuddannede landmænd ser muligheder i alsidig grøntsagsproduktion til primært lokale

Studietur: Øko+ i Altes Land og biindtægter på Fuglefangergården

studietur til Tyskland med fokus på biodynamisk frugtavl besøgte to meget forskellige frugtplantager.

Flere fodringer kan redde pattegrise

Søer farer hurtigere, hvis faringen går i gang kort efter, de sidst har ædt – og korte faringer kan give færre dødfødte og mere livskraftige pattegrise.

Naturklummen: Et solstrejf i tørken

sjældnere gæst på de danske middagsborde, har kg pr. forbruger om året til 70 kg.

Høstet har hele tiden nye produkter i pipelinen og har valgt selv at distribuere sine varer direkte til kunderne.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 14-15

Økologer skal styrke andelsvirksomheder i Uganda Civilsamfund i Udvikling (CISU) bevilger tre millioner kroner til Økologisk med i alt 3.000 medlemmer.

Planteforædlingsteknikker skal reguleres som GMO En ny dom fra EU-Domstolen kan danne præcedens for fremtidig brug af forædlingsteknikker.

Kimapolitik skal gøre landmænd til klimahelte

vej for klimavenligt landbrug. Foreningen mener, at politikere i de kommende forhandlinger skal fokusere på politiske reformer, som grundlæggende ændrer på vores fødevaresystem og motiverer landmænd via økonomiske incitamenter og stor frihed til indretning af gårdens klimaindsatser.

Økologi kan brødføde alle, hvis vi ændrer spisevaner Trods et potentielt lavere udbytte kan det bestemt lade sig gøre at brødføde verden med et økologisk landbrug – vi skal bare følge kostrådene og spise færre animalske produkter, lyder det fra tre forskere.

Dansk økologipolitik nomineret til verdenspris

Dansk økologipolitik vurderes som en af de mest effektive i verden og indstilles nu til FN’s Future Policy Award.

MAD & MARKED SIDE 28-29

Aurion går foran med tørkehjælp til avlerne til sine leverandører.

Regningen for tørken kommer først til næste år hurtigt vende.

Økologien skal udvikle sig

vareforbruget, og hvis ikke branchen lytter til de nye signaler i markedet, risikerer de økologiske fødevarer at ende som uinteressante stangvarer.

Ny kampagne med mere kantbrugerne kan undgå at indtage rester af sprøjtegifte ved blot at udskifte fem konventionelle varer med tilsvarende økologiske produkter.

Smed bliver ny direktør for Københavns Madhus

Det bliver Hans Christian Smed, som overtager direktørposten efter

Anne Birgitte Agger

MADHUS AF JAKOB BRANDT

mange år har stået i spidsen for de mangeartede madboder på Roskilde Festival, lander 1. september i direktørstolen i Københavns Madhus,

været konstitueret direktør efter Anne Birgitte Agger, som forlod jobbet til fordel for en stilling som direktør for Hotel- og Restaurantskolen i København.grund i detailhandlen, hvor han har

2006 har han været en del af ledelsen hos Roskilde Festival, hvor han

Partner har spillet en afgørende rollehed og gastronomisk kvalitet på festivalbodernes menukort, der i 2017 nåede en økologiprocent på 90.

Nåede op på 90 pct. økologi

Dermed har han været ude på en parallel rejse, som den Københavns Madhus bidrog til, da husets ansatte

var med til at løfte økologiprocenten til 90 procent i de offentlige køkkener i Københavns Kommune, og i

en pressemeddelelse udtaler Hans

- Jeg forlader et drømmejob og en fantastisk organisation, men gør det med en rigtig god fornemmelse i maven. Hos Roskilde Festival har vi

man i fællesskab sætter nogle konkrete mål. Her har samarbejdet med offentlige og private aktører samt et kæmpe engagement internt i organisationen været afgørende.

Bygger videre på visionerne Nu glæder han sig til at sætte sine

sammenhæng i et hus, der har spillet en stor rolle i udviklingen af madog måltidskvaliteten i Danmark.

på Københavns Madhus’ eksisterende visioner, og ser frem til at formidle disse i fællesskab med de 40

forretningsområder, både offentligt

Med Hans Christian Smed ved roret får Københavns Madhus en direktør, som har mange års erfaring med både økologi og bæredygtighed.

og privat, der kan forene mission, sund økonomi og en organisk vækst, siger han.

Økologi og maddannelse

Madhus, Rasmus Kjeldahl, ser frem -

tør:

- Det har været afgørende for be-

forbliver et kraftcenter for udviklingen af mad og måltider. Med Hans

vi de bedste muligheder for at understøtte fremtidens dagsordener på

på måltidsområdet hviler ikke bare på mere økologi, men i lige så høj grad på maddannelse, sunde madvalg blandt vores unge, mindre madspild, klima og fokus på socialøko-

netværk, resultater og ledelsesstil passer godt til Københavns Madhus’ grundlæggende værdier.

Steen Jespersen går til øllet

Den tidligere direktør for Øllingegaard Mejeri har sat sig i direktørstolen på Svaneke Bryghus

BRYGGERI

som skal drive det ambitiøse mikro-

Han har senest været direktør for Øllingegaard Mejeri, men før det har han arbejdet som salgsdirektør for Carlsberg, adm. direktør for Coca Cola en mand med en solid erfaring.

Naturmælk 1. januar 2017 overtog Øllingegaard Mejeri, og han glæderbranchen. -

at kende indefra. Det er jo et stærkt brand, som har masser af potentiale,

og det glæder jeg mig til at udvikle, med offentliggørelsen af direktørskiftet.

tiltræder en stilling som underdirektør i Barslund-familiens hovedselskab Ocean Prawns, der ejer 80 pro-

Den tidligere direktør slipper dog ikke helt ølbranchen, da han indtræ-

glæder sig over at have fundet en

Socialøkologi:

Igennem socialøkonomien styrker vi det økologiske landbrug

Der er måske ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men der er mange overlap mellem den økologiske virksomhedsånd og socialøkonomien. Et tættere samarbejde kan styrke det økologiske landbrug i Danmark.

AF SUSANNE WESTHAUSEN DIREKTØR KOOPERATIONEN

Der er mange fordomme om socialøkonomi. Jeg møder ofte den fordom, at socialøkonomi kun handler om at hjælpe udsatte borgere. Men det er en alt for fattig beskrivelse af socialøkonomien. Det er udsatte til ansatte, men det er ikke alle socialøkonomiske virksomheder, hvor det er det centrale.

Det centrale i socialøkonomien handler om at have et socialt formål være at hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Men det kanområdet eller – som de økologiske landmænd gør – arbejde for et vigtigste kriterie for socialøkonomi: ønsket om at skabe en mere

En anden fordom, jeg møder, handler om det manglende fokus virksomheder eksisterer ikke for netop virksomheder – og agerersom at alle økologiske landmænd drømmer om at blive gælden kvit og tjene penge på deres livsprojekt. For tjener man ingen penge har man ikke sin virksomhed særligt længe.

Med ansættelsen som direktør for Svaneke Bryghus skifter Steen Jespersen mælken ud med øl og vender tilbage til en branche, som han tidligere har

40, som søgte om at blive direktør

Han har, hvad der skal til for at vide-

kendskab, erfaring med økologi og mindre produktionsvirksomheder’, siger Daniel Barslund, som nåede at

retter blikket mere mod de forretninger, som har skabt Barslundfamilien en milliardformue.

Til forskel fra den gennemsnitlige virksomhed, har socialøkonomiske virksomheder ikke en stor ejerkreds, som skal tjene penge på virksomhedens produkter og tjenester. Her forer vi ikke nogen storaktionærers lommer med vores hårde slid.

I stedet er det et grundlæggende krav for at kunne kalde sig socialøkonomisk virksomhed, at man geninvesterer overskuddet i egenfund. Her ved jeg, at nogle økologiske landmænd, kan komme til kort. At blive landmand er en stor investering, og det kan være nødvendigt med eksterne investorer – som tilsvarende kræver overskudsudbetaling. Her kan det give mening for kommende landmænd at se på ejerforholdene. Hvorfor ikke invitere forbrugerne med ind som medejere af landbruget? Det vigtigste for den økologiske landmand er vel at kunne ejendomsretten?

mange muligheder i den kooperative ejerform for økologiske landbrug. Fælleseje mindsker landmandens økonomiske risiko, animerer forbrugerne til økologiske fødevarer gennem ejerskabet og kan derved være med til at udbrede økologi til langt ud over de 10 pct., som det

Dansk økologisk landbrug er i sin grundessens tæt på det socialøkoHvorfor ikke invitere forbrugerne med ind som medejere af landbruget? Det vigtigste for den økologiske landmand er vel at kunne leve godt af sit landbrug, altså dyrkningsretten og ikke nødvendigvis ejendomsretten?

Sammen med efterafgrøderne bidrager kløvergræsmarkerne til at gøre økologiske marker robuste over for forskellige vejrlig; men sommeren 2018 er gået over i historien som den varmeste og tørreste sommer så langt tilbage i tid, vi har målt og registreret vejrliget. Denne kløvergræsmark er sluppet nådigt gennem sommeren takket være landmandens vandingsanlæg; mens andre græsmarker - især de nyetableredeikke har klaret sommeren.

Sommeren tæskede græsmarkerne

Kløvergræsmarker og efterafgrøder gør økologiske landbrug robuste over for tørke, kulde og for meget regn, men sommeren 2018 blev alligevel en udfordring

TØRKE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Sommeren 2018 blev en rekordsommer uden sidestykke: Flest solskinstimer, højeste gennemsnitstemperaturer og mindst nedbør - nogensinde i nyere tid, som vel at mærke går mere end 100 år tilbage i tiden.

På græsmarkerne har varmen og manglende regn også sat tydelige spor. Planteavlsrådgiver Carsten Markussen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, forklarer:

- Græs vokser ikke ret godt, når temperaturen kommer over 28 grader, og selvom det økologiske system som udgangspunkt er robust i kraft af kløvergræsmarkerne og efterafgrøderne, så har tørken i denne sommer været en udfordring for de økologiske landmænd, der ikke har kunnet vande deres græsmarker.

ØRD’s plantechef, Claus Østermed udlæg af kløvergræs og kornmarker, som blev sået i april, og som ikke er blevet vandet, har kostet landmændene udbytte, og mange udlægsmarker er sået om i august.

- Mange mælkeproducenter, som ikke har kunnet vande deres slætmarker, har i stedet høstet korn til

helsæd; men dermed mister de en salgsafgrøde, og helsædens foderkvalitet står ikke mål med græsensilagen, siger Claus Østergaard. Han fortsætter:

- Samtidig er der sket det, at mange udlæg i kornmarkerne ikke er blevet til noget i år. Skal de gensås, koster det hurtigt 2.000 kr. pr. ha - og for en gennemsnitsbedrift giver det en udgift på mellem 100-150.000 kr.

Den gode nyhed

Claus Østergaard har dog også en god nyhed:

- I modsætning til majs, som de -

center dyrker til foder, så kan kløvergræsmarker producere hele året. Og får vi gode vejrforhold i det tidlige efterår, så kan der tages slæt langt ind i oktober.

Carsten Markussen har også positive vinkler på historien:

- 2017 var et rigtig godt kløvergræsår, og en del økologer har meget til overs fra sidste år, som de har kunnet fodre med hen over sommeren.

Han vurderer, at de landmænd, der har en foderbuffer til mindst fem måneder, eller som har så stort et areal, at de har kunnet høste tilstrækkeligt med helsæd til grovfoder, nok skal klare skærene i 2018.

Efter tørken

Kvægrådgiver Hans Lund fra ØRD har brugt en del af sommeren til at hjælpe sine kunder med at vurdere forholdene i græsmarkerne.

- I løbet af august er der kommet en del regn, men den har været ulige

græsmarker faldt regnen for sent, da den endelig kom, konstaterer han.

Det er derfor vigtigt, understreger han, at græsmarkerne får tid til at komme sig oven på tørken, inden der igen lukkes græssende dyr på dem.

- Hvis køerne kommer for hurtigt på græsmarkerne efter regnen, så æder de alle de nye skud, og så går det helt galt, siger Hans Lund. Han opfordrer til, at man venter med at lukke dyrene ind på marken, til græsset er både tæt og mindst 10-12 cm langt.

Han opfordrer til, at man benytter til en mindre fold og supplere med grovfoder, så græsmarkerne ikke græsses ihjel.

- Det, vi har lært i år, er dels, at det er en rigtig god idé at have en foderbuffer, der er lidt større end nødvendigt, så man har noget at stå imod med i svage år, siger Hans Lund.

Han opfordrer landmændene til at vurdere meget nøje, om et vandingsanlæg er en god investering eller ej.

- De lokale forhold skal vurderes og tages i betragtning, og så skal der laves nogle investeringsberegninger med forventet udbytte, arbejdsforbrug, forrentning og afskrivning, siger Hans Lund.

Forening bakker op Hen over sommeren har Økologisk Landsforening, ØL, fulgt situationen hos de økologiske landmænd nøje. Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed vurderer, at de økologiske landmænd risikerer at mangle foder til deres dyr til vinter - dels fordi de i løbet af sommeren har fodret med det

Seks timer i mindre fold

I begyndelsen af juni udsendte Landbrugsstyrelsen en meddelelse til landmænd, der har vanskeligheder med at opfylde reglerne om græsning og udeforhold for økologiske dyr.

Af meddelelsen fremgår det, at man ikke må tage dyrene på stald.Til gengæld må man gerne

der kan suppleres med grovfoder, men køerne skal have mulighed for at komme ud mindst seks lyse timer i døgnet. Landmanden skal notere i logbogen, hvornår

ikke har adgang til græsning i øjeblikket. Landmanden skal også græsning igen.

Fra rådgiverbloggen

ØkologiRådgivning Danmarks Rådgiverblog har hen over sommeren også berørt problemet med tørkeramt græs:

Søren Lykke-Jensen 16. august 2018:

foder, de skulle have fodret med til vinter, og dels fordi de ikke har kunnet bjærge ret meget græs til ensilage hen over sommeren.

- De landmænd, der har kunnet vande, er ikke så hårdt ramt, men de har til gengæld haft en stor udgift til vandingsanlæggene, som er dyre i strøm, siger Sybille Kyed. Hun fortsætter:

- Tørken har udfordret et erhverv, som i forvejen havde mange udfordringer, og tørken er også blevet brugt som en anledning til at gentage generelle ønsker om lempelser for landbruget. Tørken er dog kun en anledning. Flertallet af de forslag, der er blevet fremsat, er ikke forslag, der afhjælper de udfordringer, som de enkelte landmænd måtte oplever pga. dette års tørke, siger Sybille Kyed.

ØL har bedt Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen om at se på mulighederne for at fremrykke udbetalingen af økologistøtten til gavn for landmændenes likviditet. Foreningen har også bedt ministeren om at vurdere mulighederne for at oprette statsgaranterede kreditforeningslån à la tørkelånene i 1992, som skal sikre afdragsfrihed de næste par år ved, at der gives statsgaranti på det skyldige afdrag og renter.

- Derudover arbejder vi i foreninsamarbejde, der skal give robuste dyrkningssystemer, ligesom vi gerne ser, at markedsaktørerne og detailhandlen involverer sig, og atdekommenhed over for økonomisk trængte landmænd, siger Sybille Kyed.

Der er nu atter kommet et lysgrønt skær over afgræsningsmarkerne, som har tørstet efter vand i ugevis under tørken.

Har køerne gået på et begrænset areal under tørken, så lad køerne gå der en uge mere, inden du slipper dem ud på de græsfolde, der har fået lov at hvile under tørken.

Lad eventuelt nogle af foldene stå til at tage et slæt på. Nogle marker er ikke alle lige attraktive efter tørken, og køerne vil måske nødigt afgræsse der.

Sænk andel af foder på stald, så køerne gradvis vænnes til at hente noget græs på marken igen. Hav is i maven og sats på at køerne nok skal lære det.

Carsten Markussen 22. august 2018: Tekniske løsninger kan øge udbytterne af nogle af dine marker og gøre efterafgrøderne til et øjeblikkeligt aktiv. Sådan en solcelledrevet fætter med batteri-backup kan drive et elhegn med smæk i, og det kan også pumpe 4000 l vand op fra bækken eller en brønd pr. døgn. I stedet for at tage sidste slæt, kan der være meget bedre økonomi i at lade kvierne afgræsse. Efterafgrøder på udmarker kan lige så godt være produktive og give føde til kreaturerne, som at blive pløjet ned.

i og nogle pigtail-pæle og noget polywire på en tromle til, så er I kørende. Kvierne behøver ikke komme ind 1. november, det er langt billigere, at de selv henter foderet, end at I laver ensilage til dem.

På Svanholm tænkes køerne ind i økosystemet

På 3. år praktiserer Kristine Dalbach, der er driftsleder i kvægstalden på Svanholm Gods, holistisk afgræsning

AFGRÆSNING

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det første år med holistisk afgræsning handlede mest om at lære praktikken i metoden. Det andet år havde vi fokus på at fastlægge inddelingerne af græsmarkerne. I år er 3. år, og vi lagde godt ud; men så kom tørken, fortæller Kristine Dalbach. Hun er driftsleder i kvægstalden på Svanholm Gods, hvor hun lader kreaturerne afgræsse efter principperne i holistisk afgræsning. Holistisk afgræsning er dog ikke noget, man bare omstiller til fra den ene dag til den anden.

- Vi øver os, fortæller Kristine Dalbach. Hun fortsætter:

- Vi har valgt holistisk afgræsning, fordi vi ønsker, at kvægbesætningen skal bidrage med mere end mælk. Kan de tilføre jorden sundhed og græsmarkerne robusthed gennem bedre kulstofbinding, så kan de også bidrage til at reducere klimabelastningen på godset. Og vi går op i at have en bæredygtig livsstil. Derfor er der også god mening i at tænke klima ind i kvægbruget, for kvæg har jo et dårligt ry i klimadebatten.

Efterligner naturen

- I naturen ville kvæg vandre fra græsgang til græsgang - dels for hele tiden at græsse på nyt græs og dels for at undgå presset fra rovdyr. I holistisk afgræsning prøver vi at efterligne den naturlige adfærd ved to gange om dagen at give køerne adgang til nyt græs, siger Kristine Dalbach. Når græsset ikke bides helt ned, genetableres væksten hurtigere, og køerne vil altid få tildelt modent græs.

rigt, modent græs. Får de for meget nyt græs, som er meget næringsrigt, får de tynd mave, siger Kristine Dalbach. Hun tilføjer:

- Vi planlægger at kunne vande dyrene i alle folde til næste år; i år har vi kun kunnet vande dem ét sted på hver mark. Vi lukker derfor ikke af for den del af marken, de allerede har gået på. Vi udvider blot arealet efter hver malkning. Køerne går dog højest tre dage på hver mark, siger Kristine Dalbach.

Resultatet er, at græsset i de sidste folde ikke trampes optimalt ned.

- Princippet i holistisk afgræsning er, at dyrene når at trampe græsset ned, når de kun går på et lille areal. Det sikrer en større omsætning af plantematerialet til gavn for jordfrugtbarheden og biodiversiteten, siger Kristine Dalbach.

Græsmarkerne indgår i dag i godsets omdriftsarealer, og efter fem år tages de ud til anden produktion i to år, inden de igen bliver til græsmarker.

- Men i kvægstalden har vi et klart ønske om, at vi kan få græsarealer, der er vedvarende, fordi et veludvikjorden, som køerne får glæde af. Det vil også gavne biodiversiteten og giveklarer Kristine Dalbach.

Kræsne køer

Ligesom de ansatte i kvægstalden har skullet øve sig i den nye afgræsningspraksis, har køerne også skullet omstille sig.

- Når de kun kommer på en lille fold, kan de ikke sortere og kun æde dér, hvor græsset smager bedst. Det har taget lidt tid for køerne at forstå, at de ikke får andet græs end det, der er i folden. I begyndelsen var de også udfordret af, at der var mange hyrdetasker på marken, som gjorde det svært for køerne at få fat i græsset. I stedet græssede de kanterne langs drivvejen til og fra malkningen; men i år har vi set en ændring, og nu spiser de græsset i foldene. Deres

motivationsfaktor er, at de altid ved, de kommer til et stykke med frisk græs efter hver malkning. Det betyder, at de er lette at få ud i marken igen, og at vi ikke behøver at drive dem derud, siger Kristine Dalbach. I starten af året, hvor græssets tilvækst er størst, er der 20 dage imellem, at køerne afgræsser en fold. Det giver mulighed for at tage slæt på en af afgræsningsmarkerne. Senere inddrages alle marker i rotationen, og der går 35 dage imellem, at foldene afgræsses.

En tør sommer

Den tørre sommer har betydet, at der i år kun er taget to - mod normalt stedet er der høstet korn til helsæd og majs til ensilage. - Vi har i år vandet afgræsningsmarkerne, for vi har ikke høstet nok vinterfoder. Vi er derfor nødt til at få foderet fra sidste år til at række så langt som muligt, fortæller Kristine Dalbach.

og planen for afgræsningen af de

’Det er hendes erfaring, at de marker, hvor græsset er mest nedtrampet og har lagt sig, er bedst til at holde på vandet. I den anden ende af skalaen ligger de nyetablerede græsmarker, som har klaret sig dårligst gennem sommeren.

- Vi bruger Greenmax fra DLG og Sukkertoppen fra DSV, når vi etablerer nye marker, men vi har endnu ikke fundet ud af, hvilken blanding der er bedst egnet til holistisk afgræsning. Jeg tror heller ikke, det er energi på. De sælger jo ikke så meget, hvis vi alle lægger om til vedvarende græs. Jeg er dog stødt på en blanding til holistisk afgræsning med græs og urter, men jeg opfatter det som et produkt, der er målrettet til kødkvæg, så jeg har ikke turdet at løbe an på, at mine køer kan lave mælk på den blanding, siger Kristine Dalbach.

Kalve i hytter

På marken nærmest stalden går kal-

til frisk græs hver dag, så kalvene også afgræsser efter principperne i holistisk afgræsning.

- Vi er i færd med at inseminere en stor del af køerne i disse uger, så de foråret, lige inden de skal på græs. På idéplan leger vi med tanken om at lade ko og kalv gå sammen de første tre måneder. I kvægstalden kan vi ikke selv træffe de overordnede beslutninger vedrørende driften. Det er Svanholm Gods’ Fællesmøde, der i sidste ende bestemmer, hvordan vi skal producere mælken; men de er vilde med idéen om naturlig fravænning af kalvene - især hvis der også er en okay økonomi ved denne praksis, siger Kristine Dalbach. Hun tilføjer:

- I moderne malkebesætninger foregår produktionen under forhold, som har meget lille lighed med køernes naturlige adfærd. I stedet har man opfundet alle mulige redskaber, der skal kompensere for de lidelser,

vi påfører dyrene, når vi tvinger dem til unaturlig adfærd. Denne praksis vil vi meget gerne væk fra, så dyrene her på Svanholm Gods kan producere i rammer, der tilgodeser deres naturlige adfærd.

FAKTA:

120 jersey malkekøer + opdræt

Tyrekalvene opfedes på Svanholm Gods og hos Henrik Terkelsen på

Glænø

Kalve fravænnes efter tre dage, hvorefter de kommer på marken i kalvehytter

Ydelsen er 8000 kg EKM pr. ko

To daglige malkninger - kl. 4 og kl. 15

Efter hver malkning får køerne adgang til et nyt græsningsareal

-> ca. 0,8 ha nyt græs to gange dagligt.

Mælken leveres til Hansen Is og til Svanholm Gods

Malkekøerne er på græs hele døgnet om sommeren.

Holistisk afgræsning, hvor køerne træder græsset ned og kun afgræsser hver enkel græsfold i en meget kort periode, skaber grundlaget for en sund jordbund.

Økologernes Advokat

www.Økologernesadvokat.dk

Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet:

• Køb og salg af virksomhed • Generationsskifte

• Samarbejdsaftaler • Fredning

• Ansættelse og afskedigelse • Planlovgivning

• Forpagtning • Miljø

• Virksomhedsstruktur, • Ekspropriation herunder selskabsdannelser

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Økologernesadvokat.dk

Wanås Gods AB ligger vid i Skåne ca 20 km norr om Kristianstad. Bolaget bedriver mjölk- och nötköttsproduktion med ca 450 mjölkkor och växtodling på drygt 1 000 ha inkl.

Wanås Gods AB söker

Affärs- o driftsansvarig

Vi erbjuder dig ett ansvarsfullt och omväxlande arbete med övergripande ansvar för växtodlingen samt mjölk- o nötköttsproduktionen.

I dina arbetsuppgifter ingår bl.a. långsiktig budgetering och planering av verksamheten och ansvar för den dagliga gårdsdriften Inköp av förnödenheter och tjänster, försäljning och samarbeten, tillståndsfrågor, SAM-ansökan mm är uppgifter som ingår i tjänsten.

värdesätter din förmåga att skapa ett positivt arbetsklimat och ge medarbetarna möjlighet att Lämplig bakgrund är lantmästare- alt. gårdsmästarutbildning, agrarekonom eller motsvarande utbildningsnivå i kombination med erfarenhet från likande befattning. Kunskap, erfarenhet och intresse för eko-odling och rotfruktsodling är mycket meriterande.

Välkommen med din ansökan som du sänder till Kajson Agri Konsult via anna@kajson.se. Märk din ansökan ”Ref.nr. 367”

Har du frågor om tjänsten är du välkommen att kontakta rekryteringskonsult Anna Kajson, tel. + 46 411- 45 733 eller vd/ägare Baltzar Wachtmeister, tel. +46 733- 678 412.

Tjänsten utlyses med anledning av pensionsavgång och tillträds enligt överenskommelse. Vi vill ha din ansökan snarast.

I starten af juni måned

Via kontakt til den engelske organisation ”Pasture for Life” var en rute planlagt med start i Birmingham og

Undervejs var der truffet aftale med seks interessante værter for besø-

at besøge farme, der repræsenterede forskellige metoder til (holistisk planlagt) afgræsning og til produkterne, dels at fornemme om der var bevidsthed og viden hos de engelske landmænd omkring dyrene, jorden

Hos RS Dale samt hos Smiling tree

ter og urters sundhedsfremmende egenskaber (blandt andet indholdet af sunde fedtsyrer), som de arbejbringe ud til forbrugerne i produkter-

marker med god vandforsyning og frugtbarhed og afgræssede med høj der indbygges meget kulstof i jorden

og burde være tættere, hvilket ville bidrage til opbygning af jordens frugtbarhed og evne til at optage og holde

bæreevne for de tunge malkekøer i var 25 dage mellem afgræsningerne

mod 40-60 dage mellem afgræsnin-

stilling om, at holistisk græs er langt

var produktion af sund mælk, smør og kød i en nær relation til dyrene og

hver især bidrog med en tredjedel til mælken fra køerne, som blev nænsomt behandlet i eget mikromejeri

Smiling tree farm havde græsfol-

gere inddelt i 7-8 stykker med græs,

sigt ville blive skygge for dyrene og farmen kun en halmpresse, og resten af arbejdet var overladt til køer-

indtjeningsmulighed var afholdelse af kurser og undervisning i holistisk landbrugsdrift og afgræsning, samt

klovene

ke.

Arealer, som med tiden er groet til i

spillede en rolle i vedligeholdet af

ket betyder, at dyrene ofte ikke fodres med andet end et supplement af okse- og lammekød til hele landet di-

græsningen planlægges med hensyn til markernes blomstring, og dyrene

der og naturmyndighed har blandt andet resulteret i, at Whittington Lodge farm er udpeget som demon-

Træer og naturmæssige værdi fylder meget i de engelske landmænds bevidsthed, og der er stor respekt

FAKTA:

Besøgsfarme i England – læs mere om andre græsbaserede kød- og mælkeproducenter på hjemmesiden www.pastureforlife.org

Fordhall Organic Farm

140 hektar

100 ammekøer med opdræt

40 grise

www.fordhallfarm.com

RS Dale and Co

300 ha

290 malkekøer (Holstein,

www.pastureforlife.org

Smiling Tree Farm

28 hektar

ammekøer med opdræt

www.smilingtreefarm.com

Manor Farm Chedworth –

Rob Richmond

300 hektar

Model Farm – Simon Cutter

540 hektar

100 ammekøer med opdræt

www.modelfarm.org

Whittington Lodge Farm (Boyd farms)

700 hektar

40 ammekøer med opdræt

www.cotswoldbeef.com

Det virker som om, de engelske landmænd, vi besøgte, har fundet en god måde at samarbejde om de naturmæssige værdier og det at lave en holistisk planlægning. Tæt

betyder, at landmændene motiveres til at gøre det bedre, øge jordens frugtbarhed og kvaliteten af det græs og urter, som dyrene skal leve af. Det er ikke længden på græsset, der er det afgørende, men derimod at der ninger for bedriften, der arbejdes efter. Hos de engelske landmænd,

hed, at genoprette og vedligeholde naturarealer og at have en fornuftig

lieliv. Alle målsætninger, som også kun giver mening, hvis man dagligt prioriterer sine aktiviteter i forhold til dem. Det er holistisk tænkning i sin

Carsten Markussen er planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Iben Alber Christiansen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

Holistisk afgræsning styrker jordfrugtbarheden

Holistisk planlægning og afgræsning handler om at styrke dyrkningssikkerheden, jordfrugtbarheden og landmandens økonomi

STUDIETUR

AF

IBEN ALBER CHRISTIANSEN

ning til bunds er man nødt til at hæve sig lidt op og se på begrebet holistisk planlægning, som i al sin enkelhed

nelse af jordens dyrkningssikkerhed og styrkelse af jordfrugtbarheden, at styrke landmandens forretning, at

familien samt at styrke det lokale

lægningen skal så vidt muligt tage hensyn til alle disse faktorer, alt det man har kært, alt det man gerne vil bevare og arbejder for at forandre;

man i gang med planlægning, der er helhedsorienteret = holistisk. Planen skal naturligvis være sat på skrift i ord og tegninger.

At planlægge sin afgræsning, så man opnår de mål, man har for stisk planlagt afgræsning/holistisk afgræsning. De primære mål er som oftest at have nok foder af en god, passende kvalitet til dyrene gennem

grødens robusthed. Man laver en plan for, hvor dyrene skal afgræsse hver dag i den kommende sæson. Sammen med et markkort giver det et supergodt overblik. Det er klart, at

derledes, end man forstiller sig, og så bruges planen gennem sæsonen

tisk gik, og derved få opgjort udbytte på markniveau.

Skal ikke græsses i bund Afgræsningen organiseres på en holdsvist lille areal i kort tid, før de arealet og tiden afpasses sådan, at der ikke græsses i bund, der skal altid efterlades et plantedække, så planterne ikke skal starte forfra efter hver afgræsning, og så der altid er en fuldt fungerende solfanger. I praksis bør dyrene ikke gå på et areal mere

rene må dog ikke gå på det samme areal mere end tre dage, fordi de så ske skud. Der bør gå mindst 25 dage

sets væksthastighed ændres altid henover sæsonen, og det skal der

tages højde for ved at inddrage mere oftere.

Arbejdet er hurtigt klaret

ne kan være langt billigere men bør frem for alt vær nemt at stille op og kan underopdeles i foldstørrelser,

½ til 3 dage. Underopdeling med en polywire opviklet på en trådspole og

så hurtigt som at gå/køre hen over marken.

Med hensyn til vand er der mange

med svømmer og bundprop. Det er re gyllevogn med påbygget vandkar

Belønningerne for dette arbejde

god tilvækst som følge af friskt nyt græs hver eneste dag gennem hele sæsonen.

Carsten Markussen er planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Iben Alber Christiansen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

hegn og vandpumpe til pumpning fra sø eller vandløb. Andre muligheder

FAKTA:

turligvis, at dyrene skal have godt, naturligt og billigt foder. Men der kan og bør være mange andre mål med holistisk afgræsning.

Det kan blandt andet være:

Der indbygges store mængder kulstof i jorden, til gavn for kødets, 2 regnskab og til gavn for jordfrugtbarheden. og fauna.

ket af et tykt, tæt lag græs og andre planter med et rodnet, der også er længere.

mende afgræsningsrotation og den efterfølgende græsningssæson og vinter.

Det sikres, at man kan producere og spise kød og mælkeprodukter 2 kanske forskere er langt bedre, og fordi produkter fra græsfodrede dyr har en langt sundere fedtsyresammensætning.

Malkekøerne holder siesta i sommervarmen

I de varme sommer-

Gammelbjerg ved Lem St. adgang til stalden i middagsheden

SIESTAAFGRÆSNING

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Klokken er 10.30 om formiddagen, og ved græsningsfolden har køerne taget opstilling. De venter på at komme hjem til stalden, hvor malkerobotten og grovfoderet venter. Senere vil de blive sendt tilbage til marken, hvor de får adgang til et nyt stykke græs.

- Hele afgræsningssæsonen indtil medio august har køerne været i ét hold og været på stald midt på

Gammelbjerg

dagen, lige for tiden afgræsser køerne markerne i to hold, og jeg bruger stribeafgræsning, hvor køerne så vidt muligt får adgang til et nyt stykke græs, hver gang de kommer ud i græsfolden, fortæller Claus Hykkelbjerg Christensen, der ejer gården

Gammelbjerg ved Lem St. i Vestjylland.

Han har selv 150 ha jord og forpagter derudover andre 150 ha. Jorden bruges til afgræsning, til planteavl og produktion af grovfoder til gårdens 140 årskøer + opdræt.

Middagshvil

- Men de køer, der er ude midt på dagen i to-holdskiftet, spiser ikke så meget ude marken, som det andet hold. Derfor praktiserer jeg siestaafgræsning om sommeren, når det er varmt, siger Claus Hykkelbjerg Christensen. Han fortsætter:

150 ha egen jord + 150 ha forpagtet jord, som indgår i ejerens sædskifte

50 ha græs fordelt på 20 folde, hvoraf der også tages slet på nogle folde

Rotationen mellem foldene sikrer, at der mellem 10-11 dage imellem at foldene bliver afgræsset

140 jerseyårskøer

Den årlige ydelse på Gammelbjerg er 9000 kg EKM pr. ko

Til afgræsning bruges blanding 24

Til slætmarker, der kan vandes, bruges blanding 35

Til øvrige slætmarker bruges blanding 44

Italiensk rajgræs og eller grønrug til sensommer/efterårsafgræsning

Slætmarkerne omlægges efter tre år

Afgræsningsmarkerne efter 3-5 år

Det er målet, at de afgræsningsmarker, der ligger nærmest stalden, skal ligge endnu længere tid.

- I naturen græsser kvæg primært morgen og aften, og så holder de hvil midt på dagen. Med siestaafgræsning giver vi kreaturerne de samme muligheder.

Når køerne siestaafgræsser, er alle køer på græs senest kl. 8. Efter et par timer i græsfolden har de ædt græsset dér, og de går selv hjem til stalden, hvor de malkes og får fuldfoder svarende til 2-3 kg tørstof pr. ko. Når foderbordet er tomt, går de tilbage til græsfolden.

- Princippet er, at hver gang køerne kommer ud i folden, får de adgang til et nyt stykke græs. Men i år har vi været udfordret på grund af tørken. Vi har primært brugt vores vandingskapacitet på kornmarkerne. Derfor har vi været nødt til at bruge nogle folde i længere tid end be-

folde, lave drikkevandsmuligheder

i alle folde og ændre foldstrukturen fra lange smalle folde til kortere og bredere folde, siger Claus Hykkelbjerg Christensen. Siestaafgræsningen er også sat på stand by.

- Vi havde sået italiensk radgræs til sensommergræsningen; men den er visnet væk. De folde, køerne har afgræsset hele sommeren, har her i august et stort kløverindhold, som er stærk kost for køerne, der derfor ikke har så travlt med at komme ud på markerne. Det vil derfor ikke give mening at hente dem hjem, så de allerede er tilbage i stalden klokken 10, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

Kræver management

Malkningen af køerne er automatiseret og computerstyret. Kombinationen med siestaafgræsning i folde,

ver en del management.

- Jeg har en forventning om, at køerne vil hente mere foder på marken, når de får mulighed for at spise i en naturlig rytme, i maj og juni var vi oppe på ca. 9 kg ts i græs. Men nu er vi nede ca. 5 kg tørstof på markerne dagligt, og med den mængde græs, vi har haft, burde de have hentet 7-8 kg tørstof dagligt, men det har på alle måder været en sæson med udfordringer, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

Han ville også gerne have sået grønrug efter høst, så køerne i sensommer og efterår kunnet have græsset på rugen; men på grund af tørken er denne plan heller ikke blevet til noget. Næste år vil jeg gøre det, hvis vejret tillader det, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

Hvad følger efter ophør af 20-årige MVJ-tilsagn?

Landbrugsstyrelsen har kontaktet landmænd med 20-årige MVJ-ordninger, som udløber i 2019

PLEJE AF GRÆS AF IRENE BRANDT

De tilsagn til 20-årige Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, MVJ, hos Landbrugsstyrelsen, der udløber i 2019, kan med fordel videreføres under andre ordninger. Det fremgår af breve, som Landbrugsstyrelsen har sendt til landmænd med disse tilsagn.

Fra og med september 2019 er landmændene med disse tilsagn ikke længere forpligtet til at fortsætte den ekstensivering af arealet, som følger af MVJ-tilsagnet. Hvilke muligheder landmanden derefter har for at drive arealet, afhænger af forskellige forhold.

Landmanden kan derefter enten indgå i et nyt tilsagn, lade arealet ligge som natur eller skov eller genopdyrke arealet.

Men inden man igangsætter ny drift eller eventuelt genopdyrker sit tidligere MVJ-areal, er det vigtigt at undersøge, om regler forhindrer dette.

Nye tilsagn

Ønsker man at indgå i et nyt tilsagn, kan man ikke fortsætte i en ny 20årig MVJ-ordning, da disse ordninger ikke udbydes mere. Den nuværende tilskudsordning hedder Pleje af græs- og naturarealer. Det er en 5-årig ordning, der kan søges i Fællesskemaet.

Indgår man i et 5-årigt tilsagn i ordningen, Pleje af græs- og naturarealer, forpligter man sig til at gennemføre pleje i form af afgræsning eller slæt. For at indgå i ordningen, kræver det derfor, at arealet er egnet til enten afgræsning eller slæt.

For at få tilsagn skal ens areal ligge inden for et af disse områder: Særlig udpegning i Natura 2000 til pleje

Areal med Høj Naturværdi (HNV = 5 eller mere)

Gentegning inden for Natura 2000-område

Vådområde eller lavbundsområde (med projektstøtte)

Hvis arealet ligger uden for den særlige Natura 2000 udpegning til pleje, bør man derfor undersøge, om arealet har en naturværdi (HNVværdi) på mindst 5. Hvis arealet ikke har en HNV-værdi på 5 eller derover, kan arealets HNV-værdi måske øges, ved at der bliver indberettet fund af planter og dyr. Man kan selv indberette fund af rødlistede arter og bilagsarter til

Naturbasen under fugleognatur.dk. Indberetning vil indgå i den årlige opdatering af HNV-kortet, hvis den er blevet kvalitetssikret inden den 1. september. Kommunen indberetter plantelister på Danmarks Miljøportal, når de konstaterer nye fund i forbindelse med en besigtigelse.

Lad arealet ligge Har man haft et tilsagn om Udtagning af agerjord, kan det være et mere eller mindre bevokset naturareal. Hvis arealet var lysåbent i september 2004, vil man efter tilsagnets udløb være omfattet af såvel anvendelseskrav som rydningspligt. Der er dog nogle undtagelser fra rydningspligten - for eksempel må der være biotoper op til 0,5 ha og 100 solitære træer pr. ha. Hvis man ønsker at lade et areal henligge uden pligt om rydning, kan man anmelde det til kommunen som ’Areal uden rydningspligt’. Men hvis kommunen ikke godkender anmeldelsen, eller hvis man ikke ønsker at anmelde arealet som ’Areal uden rydningspligt’, skal man altså være opmærksom på, at det er omfattet af rydningspligten, og at der er et anvendelseskrav.

Genopdyrk arealet Ønsker man at genopdyrke sit areal nu eller senere, skal man anmelde arealet med ret til senere genopdyrkning. Er man på nuværende tidspunkt ikke helt afklaret med, hvilken driftsform der fremover skal være på det tidligere MVJ-areal, kan man anmelde det til kommunen som et natur- og/eller halvkulturareal med genopdyrkningsret. Det forudsætter dog, at arealet ikke allerede er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Derved bevarer man permanent retten til at genopdyrke sit ekstensiverede areal, uden at det omfattes af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3. Retten til genopdyrkning kan

sig arter på arealet, der er beskyttede efter enten artsfredningsbekendtgørelsen eller EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

arealet er omfattet af en §3-beskyttelse, når det 20-årige MVJ-tilsagn udløber. I første omgang er det afgørende, om arealet allerede var omfattet af en §3-beskyttelse, da tilsagnet blev indgået. Hvis det er tilfældet, gælder beskyttelsen også efter udløb af tilsagnet, og arealet må ikke genopdyrkes ved tilsagnets udløb. Hvis arealet ikke var omfattet af en §3-beskyttelse, da tilsagnet

blev indgået, er det afgørende, hvad der står i MVJ-tilsagnet. Medmindre andet fremgår af MVJ-tilsagnet, eller andre regler forhindrer det, kan man genoptage den oprindelige drift inden for det første år efter tilsagnets udløb.

En række arter er særligt beskyttede og omfattet af EU’s Habitatdirektivs bilag IV. Arealet kan kun genopdyrkes, hvis den samlede økologiske funktionalitet for bilag IV-arten kan opretholdes. Det kan for eksempel ske ved, at der etableres andre egnede levesteder i om-

leve i. Det vigtige er, at den lokale bestand af bilag IV-arten ikke tager skade. Vær opmærksom på, at det er jordejerens ansvar at vurdere, om man kan genopdyrke arealet uden dispensation fra Miljøstyrelsen.

Andre plante- og dyrearter er fredet gennem artsfredningsbekendtfredede arter på en mark, for eksempel visse orkidéer, må det pågældende areal ikke genopdyrkes. For mere almindelige arter, som efter en vurdering fra Miljøstyrelsende, vil man ofte kunne få dispensation fra fredningen.

Hvis man overvejer at ændre driften af et areal i et Natura 2000-område, når det 20-årige MVJ-tilsagn udløber, skal man i nogle tilfælde meddele kommunen det skriftligt. Man skal for eksempel meddele kommunen, hvis man ikke længere ønsker at foretage afgræsning eller høslæt, hvis man ønsker at anvende husdyrgødning på arealet, eller hvis man ønsker at opdyrke et vedvarende græsareal i fuglebeskyttelsesområder.

Driftsændringerne skal anmeldes, så kommunen kan vurdere, om ændringerne er negative for de naturtyper og de arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Man kan ændre driften, med mindre kommunen træffer afgørelse om at foretage en nærmere uger efter modtagelsen af meddelelsen fra jordejeren. Hvis kommunen vurderer, at den ønskede driftsform kan skade arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, skal kommunen enten indgå en aftale med jordejeren, eller træffe en afgørelse om eksempelvis en fortsættelse af en bestemt drift. Man kan få udbetalt erstatning for eventuel tabt handelsværdi som følge af kommunens påbud.

EFTERÅRSGRÆS – GØR DET RIGTIGE

Det

tager kun 5 minutter

På Bjerregård er der kun gode erfaringer med stribeafgræsning. Det friske græs dagligt lokker gårdens 210 jerseykøer på græs

“Planten har brug for bladmasse for at opbygge nye ressourcer. På dette tidspunkt af sæsonen bør græsset være 8-10 cm højt, inden køerne overhovedet lukkes på. Selvfølgelig skal økologiske køer fortsat på græs, men der er ingen grund til at lade dem ødelægge store arealer. Det anbefales, at køerne får lov til at græsse de 0,2 ha, som økologireglerne kræver, men ikke mere. Hvis muligt, så bør gamle græsmarker græsses først, mens førsteårs marker skal have lov til at komme sig helt, da de jo udgør næste års foderforsyning.

STRIBEAFGRÆSNING

“Samtidig betyder stribeafgræsningen, at græsmarkerne yder mere. Når græsset ikke bides helt ned til bladskederne, fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere, så græsmarken hurtigt genetablerer en stor bladmasse.

Vandingsanlæg vander køer

Græsning kræver styring

To gårde - samme afgræsning

I forbindelse med et generationsskifte har Niels Erik Nilsson solgt den ene af sine to gårde fra til en tidligere medhjælper på Bjerregård.

På gården er der 125 jerseykøer, som Niels Erik Nilsson ejer, men som passes af gårdens nye ejer.

Den nye ejer afgræsser også sine marker med stribeafgræsning.

Stribeafgræsning giver høj ydelse

Den årlige ydelse på Bjerregård er 9.500 kg EKM pr. ko

Mælken leveres til Thise som A2-mælk

Køerne kan i gode perioder hente helt op til 11,8 kg tørstof på markerne om dagen

Gården har et jordtilliggende på 300h JB3 jord Græsningsmarkerne er tilsået med blanding 22

ORGANISK

GØDNING

TIL ØKOLOGISK LANDBRUG

Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø.

Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen.

Øgro fås i følgende varianter:

• Øgro 10-3-1

• Øgro 9-3-4+2S

• Øgro 9-3-4+2S Granulat

• Øgro N15

• Øgro 6-3-12+7S

EU: Planteforædlingsteknikker skal reguleres som GMO

En ny dom fra EU-Domstolen kan danne præcedens for fremtidig brug af forædlingsteknikker

PLANTEFORÆDLING

fédération Paysanne bad domsto-

lerede eksisterende dna og altså organismer.

Kritiker: Dommen er en milepæl

lovgivning ved det hollandske Wa-

nemgå en langvarig godkendelses-

Earth. Han betegner dommen som ”en

ker og på vores tallerkener”.

at det kan sende bioteknologien 20 år tilbage i tiden.

Ambitiøs

sikre.

I det seneste halve år har Økologisk udviklingsprojekter i henholdsvis Bhutan, Zimbabwe, Tanzania og Foto: Peter Nordholm Andersen

Økologer skal styrke andelsvirksomheder i Uganda

Civilsamfund i Udvikling (CISU) bevilger tre millioner kroner til Økologisk Landsforening til videreudvikling af 20 andelsvirksomheder i Uganda med i alt 3.000 medlemmer

UDVIKLINGSARBEJDE

rer af hinandens erfaringer og gode

ening.

står over for med hensyn til infra-

eningen har netop modtaget en bevilling på godt tre millioner kroner

gang til låne- og investeringsmidler

I det seneste halve år har Øko-

- Vi har tidligere bidraget til etableringen af 20 andelsvirksomheder

vareforsyningssikkerhed.

til at konsolidere disse andelsvirksomheder og styrke medlemmernes -

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening

klimapolitik skal gøre landmænd til klimahelte

Økologisk Landsforening har offentliggjort en klimapolitik, der skal bane vej for klimavenligt landbrug. Foreningen mener, at politikere i de kommende forhandlinger skal fokusere på politiske reformer, som grundlæggende ændrer på vores fødevaresystem og motiverer landmænd via økonomiske incitamenter og stor frihed til indretning af gårdens klimaindsatser. Økologerne stiller også højere krav til deres egen klimaindsats og opfordrer til reduktion af kødforbruget

KLIMA

Politikere fra alle partier skal i efteråret forhandle en ny klimapolitik.

terer Økologisk Landsforening poli-

som konventionelle - til meget mere klimahandling.

når den handling skal komme fra

for Økologisk Landsforening. Han

spil til gavn for klimaet.

Styrket klimagaranti i økologi

gerne selv. Planen indeholder såle-

drag.

er et langsommeligt system. Via klimaskoler og klimahandlingsplaner

rende energi og dyrker både planter

2 i at-

Landbrugspolitik skal ændres

handling.

Mindre kød Økologisk Landsforening taler også

fylder mindre.

- En klimapolitik skal fremme klimavenlige måltider med mere

- Så har også vi samtidig slået et

mad til alle i verden.

Læs udspillet på www.okologi.dk

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Økologi kan brødføde verden, men det kræver, at vi spiser mindre kød og mere grønt,

Dansk økologipolitik nomineret til verdenspris

Dansk økologipolitik vurderes som en af de mest effektive i verden og indstilles nu til FN’s Future Policy Award

POLITIK AF LINE SKOUBOE

Future Policy Awards fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har til formål at udvikle og udbrede politik, der virker med hensyn til at skabe bæredygtig fødevareproduktion. I år uddeles der priser for økologipolitik, og Danmark er blandt de nominerede.

Forskere: Økologi kan brødføde alle, hvis vi ændrer spisevaner

Trods et potentielt lavere udbytte kan det bestemt lade sig gøre at brødføde verden med et økologisk landbrug – vi skal bare følge kostrådene og spise færre animalske produkter, lyder det fra tre forskere

FØDEVARER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Vil verden lide mere sultenød, hvis landbrug over hele kloden omstillede sig til økologi med lavere udbytter til følge?

Nej, mener forsker Niels Halberg, centerleder ved Icrofs og Aarhus Universitet, samt forsker og lektor Lisbeth Mogensen og forsker Marie Trydeman Knudsen – begge fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

I en artikel i magasinet Momentum tager de debatten op om, hvad økologien bidrager med rent fagligt, og hvorvidt økologi er i stand til at brødføde verdens befolkning, i en tid hvor over 800 mio. mennesker i forvejen sulter.

Indledningsvist fastslår forskerne, at sult og underernæring skyldes en ulige fordeling af fødevarer, og at omtrent 30 pct. af verdens fødevareproduktion går til spilde, bl.a. på grund af dårlige lagringsforhold og ringe infrastruktur i udviklingslandene. Samtidig peger de på det stigende antal overvægtige, der ses særligt i Vesten.

En fuld omlægning til økologi vil dog samlet set formentlig føre til

lavere udbytter, hvilket i teorien vil skabe behov for større landbrugsarealer, men ved at ændre vores spisevaner og følge kostrådene om at spise mere grønt og færre animalske produkter, sænker vi behovet for arealer til animalsk produktion. Det vil opveje økologiens lavere udbytte.

- Pointen er, at det ikke giver mening at diskutere fremtidens landbrugssystemer uden samtidig at diskutere forbrugernes kostsammensætning, skriver de.

Øko-kunder spiser mindre kød Den grønnere spisevane ses allerede nu hos økologiske forbrugere, argumenterer forskerne, som peger på undersøgelser fra både Sverige, Finland, Frankrig og Danmark, der viser, at kunder, som køber en stor andel økologiske varer, også køber

andre forbrugere.

- Man kan bestemt diskutere forudsætningerne i de nævnte teoretiske scenarier, men selv fraregnet en stor usikkerhed er pointen vanskelig at komme udenom. Derfor er svaret på, hvorvidt økologisk produktion kan føde fremtidens befolkning koblet til overvejelser om, hvor meget kød og mælkeprodukter vi vil eller kan spise. Og hvis man forestiller sig en kost med en mindre andel animalske fødevarer – for eksempel som i de generelle kostråd i forskellige dele af verden – er der tilstrækkeligt med landbrugsareal til, at fremtidens form for økologisk jordbrug vil kunne føde alle, skriver de. Forskerne peger desuden på, at det økologiske regelsæt skaber innovation til gavn for hele branchen, eksempelvis i form af mangfoldige

“Hvis man forestiller sig en kost med en mindre andel animalske fødevarer – for eksempel som i de generelle kostråd i forskellige dele af verden – er der tilstrækkeligt med landbrugsareal til, at fremtidens form for økologisk jordbrug vil kunne føde alle.

- NIELS HALBERG CENTERLEDER VED ICROFS

LISBETH MOGENSEN, LEKTOR OG FORSKER

VED AARHUS UNIVERSITET OG MARIE

TRYDEMAN KNUDSEN, FORSKER VED AARHUS UNIVERSITET

sædskifter, blandingsafgrøder og fordi økologerne er nødt til at fokusere mere på at forebygge husdyrsygdomme grundet mere restriktive medicineringsregler.

- Nogle af disse innovative metoder vil også kunne bruges af ikkeøkologiske landbrugere, hvilket dog ofte vil kræve et andet prisforhold eller regulering, skriver de.

Skrot kød og få mere plads Et israelsk studie udgivet tidligere i år beregnede, at det amerikanske landbrug kan producere mad til mindst dobbelt så mange mennesker som nu, hvis det erstatter alle animalske produkter med vegetabliske. De forholdt sig imidlertid ikke til udfordringen med at skaffe gødning nok til planteavlen.

Sidste år udkom et stort tysk studie, der ligesom de tre danske forskere, vurderer, at et 100 pct. økolo-

gisk landbrug kan brødføde verden – også hvis befolkningsantallet som ventet stiger til ni milliarder i 2050såfremt vi mindsker vores madspild og spiser mindre kød.

- Det er ikke muligt at skifte til økologi uden parallelle strategier, fordi vi ville få brug for mere landareal, sagde hovedforfatteren Christian Schader, ph.d. ved Department of Socio-Economic Sciences på Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau, i den forbindelse til videnskab.dk.

Kombination af systemer

Samme år skrev John Reganold, såkaldt regents professor, der er en særlig udmærkelse, ved Washington State University, en kronik i den britiske avis The Guardian om, at økologisk landbrug med fordel kan udbredes mere end i dag trods det lavere udbytte. Hans egen forskning har vist, at økologien er bedre til at forene menneskelig sundhed, miljø og socioøkonomiske mål end konventionelt landbrug.

- I en tid med befolkningstilvækst, klimaforandringerne og miljømæssige forringelser har vi brug for landbrugssystemer, der er mere balancerede med hensyn til bæredygtighed. Økologisk landbrug er en af de sundeste og stærkeste sektorer i dagens landbrug og vil fortsætte med at vokse og spille en stadigt større rolle i at brødføde verden, skrev han blandt andet.

Han anerkender dog, at økologi ikke er den eneste løsning på et bæredygtigt landbrug; der er også andre muligheder, hvor man blander konventionelle med økologiske metoder og frilandssystemer.

Det er ’Økologiplan Danmark 2011-2020—sammen om mere økologi’, der er indstillet til prisen. Planen blev lavet af daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2011 og udbygget i 2015 under Dan Jørgensen (S).

Planen indeholder bl.a. et mål om fordobling af det økologisk areal i Danmark fra 2007-2020, så økologi dækker 15 procent af landbrugsarealet. Et mål, der med meget stor sandsynlighed nås ifølge Økologisk Landsforening, som var dybt involveret i udvikling af planen.

Planen indeholder desuden initiativer for bl.a. forbrugeroplysning, forskning, nye økologiske løsninger i mark og stald, omlægningstjek for konventionelle landmænd og hjælp til kommuner, der vil lægge om til økologi i kommunale køkkener. Flere end 30 kommuner arbejder allerede frem mod mål om 60 procent økologi og har holdt sig inden for eksisterende budgetter ved at reducere spild, bruge mere grønt og mindre kød. Det fører til en sundere og mere klimavenlig kost, som FAO også efterlyser.

Muligheder for forbedringer - Vi synes selv, at der er mange muligheder for at forbedre dansk økologipolitik i fremtiden. Men vi er meget stolte over de resultater, som dansk økologipolitik har skabt for både økologiske landmænd og virksomheder, og i den grad også for forbrugerne og samfundet, der ønsker meget mere økologi - som vej til bedre miljø, natur, dyrevelfærd, rent drikkevand og fødevarer fri for pesticidrester, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening. Den globale økologiorganisation, IFOAM, har været med til at vurdere nomineringerne. IFOAM har over 900 medlemsorganisationer i 100 lande. Vinderne i de forskellige kategorier offentliggøres i begyndelsen af oktober.

Line Skouboe er pressemedarbej-

Maria Bojsen og Kent Nielsen fra Birtesminde omsatte for 100.000 kr. om dagen, og de er ikke i tvivl om, at boden på Roskilde Festivalen i løbet af de kommende år vil udvikle sig til en vigtig løftestang for gårdens salg og formidling af viden om fordelene ved det økologiske landbrug.

Kort om Birtesminde

Festival er ideel platform for Birtesminde

Det lille, nyomlagte økolandbrug Birtesminde ser mange spændene perspektiver i at drive en madbod på en stor lokal event som Roskilde Festivalen

MADBOD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Samarbejde med Folkets Madhus

Leder af bronzeværksted

Mere taktisk menu

Middage i engen sætter lam på landkortet

For Varde Ådal Lam har gourmetmiddage i det fri og den årlige høstfest i stalden udviklet sig til en effektiv markedsføring af gårdens mange produkter

MARKEDSFØRING

For en lille primærproducent med direkte salg er det ofte vanskeligt at

aktiviteter.

familien, som driver Varde Ådal Lam,

Vi skaber en særlig stemning

- Det er svært at sige noget generelt

folk ikke lige kan opleve andre ste-

Middagene i de natursmukke omlokalt og i professionelle og sociale er en del praktiske udfordringer for-

Der er rift om pladserne

at slagte dem. Det giver dem en god

Men der er er ingen penge i kas-

ter grise, lam, kaniner, æg og en min-

populære, at de normalt er udsolgt sociale medier.

Seks retter og hjem på traktor

P

menu for gæsterne. Han lavede selv en

mas Rode. Han stod tidligere i spid-

Den 17. august inviterede Varde Ådal Lam for tredje år i træk til høstfest, og ikke færre end 150 gæster havde betalt 375 kr. for at sidde med ved langbordene i stalden. I dagens anledning var der sat bigballer hele vejen rundt langs væggene, så gæsterne nærmest sad i et halmhus. Et fem mandsorkester sørgede for den musikalske underholdning, mens retterne til den store buffet blev tilberedt over bål uden for laden af ansatte fra Naturkøkkenet, og Varde Ådal Lam gav den med egne ord ’fuld gas med råvarer’ og leverede alt, hvad gården kan tilbyde. Foto: helgafoto.dk

naturen og de professionelle kokkes

og dens produkter.

- Via de sociale medier kan vi

kender kokkene os allerede, siger

Kokkene arbejder gratis

ressen for Varde Ådal Lam ved at ar-

indslag fra eventet, som gennem medieplatforme og af landets mad-

dier er med til at sætte Varde Ådal

TV går efter den gode billedhistorie

storien giver seerne noget viden,

vigtigt kriterie, at der er tale om

at deltage i en gourmetmiddag,

- Vi dækker mange forskellige ting, og vi vægter det regionale

rigtige timing og en pæn portion

er det umuligt at give en fast op-

decideret reklameindslag, er der

Der er meget manuelt arbejde med både høst og forarbejdning af havtornbærrene, men Mads og Camilla Meisner har aldrig fortrudt, at de droppede deres lønjob og blev økologiske fødevareproducenter på Bornholm.

Høstet har altid nyheder på vej

Høstet har hele tiden nye produkter i pipelinen og har valgt selv at distribuere sine varer direkte til kunderne

EGEN FORARBEJDNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

El-saksen skærer nemt gennem havtornbuskens tykke grene, og det tager kun en times tid for Mads Meisner og Laila Kristoffersen, som er i arbejdsprøvning hos Høstet, at fylde de to 600 liters plastickasser med bærfyldte grene.

Han regner med at kunne høste i en snes år på den samme busk, så selv om han høster grene på over en meters længde, sørger han for, at der busken lever videre.

- Flere af buskene håber jeg allerede at kunne høste på til næste år, siger Mads Meisner, som sidste år investerede i en el-saks for at skåne hånden i den tre uger lange høstperiode.

Der er plads til seks fyldte kasser på gårdens trailer, inden turen går til et frysehus på havnen i Rønne, hvor det er nemt at banke bærrene af grenene.

Hjemme på gården bliver de frosne bær sorteret, inden de bliver forarbejdet i gårdens produktions-

Leverer direkte til kunderne For at optimere indtjeningen har Høstet valgt at springe grossisterne over og leverer selv varerne direkte til kunderne.

- På den måde springer vi et fordyrende mellemled over, som måske skal have 10-15 procent, og uden for sæsonen kører Mads rundt i landet og sælger vores produkter til nye kunder, siger Camilla Meisner, som hele tiden arbejder med ideer til nye produkter.

Ca. halvdelen af havtorn-produkterne bliver solgt til specialhandlen. Den anden halvdel bliver solgt via gårdbutikken og på diverse markeder, mens webshoppen ikke bidrager med ret meget, men den fungerer som et godt udstillingsvindue.

Produkter fra Høstet

Marmelade

Blad-te

Snaps

Sirup

Saft (sød eller sur)

Kerneolie

Hæder til syltede grønne bær fra Sol over Gudhjem

KOKKEKONKURRENCE: Selv om diverse madblade hypede havtorn som et spændende, vitaminrigt superbær, var det i starten en udfordring for Høstet at sælge produkterne.

- Mange kendte ikke bærret. Nogen troede, at havtorn var en da marmeladen i 2014 vandt Innovationsprisen ved kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem. Det var et skulderklap, som gav os mod på at fortsætte, siger Mads Meisner.

I år vandt Høstet Produktprisen ved den bornholmske konkurrence med syltede, grønne havtornbær, som er lavet af umodne bær fra buskenes nederste grene, som tidligere ikke bliver udnyttet. På grund af varmen modnede

Selv om arbejdsdagene i perioder er meget lange, har familien bag havtorn-virksomheden Høstet fået et bedre liv, siden de begyndte at dyrke og forarbejde de aromatiske bær

EGEN FORARBEJDNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er snart ti år siden, at Mads og -

bærrene i år meget hurtigt, så høsten af grønne bær blev desværre ikke stor nok til at lave en større produktion, men den kommer formentlig til næste år, forklarer Mads Meisner.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden kommer med nye produkter, forklarer han.

tede fra Gentofte til Bornholm, hvor de købte Fløjlegaard, som ligger mellem Svaneke og Nexø i det østlige hjørne af Bornholm. Her lejede de

Danmarks få plantager med havtorn. I dag er godt to ha tilplantet, men hvert år laver familien stiklinger af sideskud, så plantagen og høsten vokser.

Oprindeligt var det planen at sælge de syrlige bær til andre fødevareproducenter. Men allerede inden den første høst var i hus, stod det klart for parret, at de var nødt til selv at forarbejde bærrene, hvis de skulle opfylde deres drøm om begge at leve af plantagen.

Derfor indrettede de produktionskøkken og lager hjemme på gården.

Sælger 30.000 glas marmelade - I takt med at havtorn blev populært,

- Det giver et godt sammenhold i familien, at børnene er med, og det giver dem en større forståelse for, at der er perioder af året, hvor vi har meget travlt, siger Camilla Meisner, som har ansvaret for gårdbutikken.

kunne vi hurtigt se, at vi ikke kunne leve af den pris, vi kunne få for de rå bær, og det er langt fra alle danske fødevareproducenter, som fokuserer på lokale varer – de tænker mere på prisen og køber udenlandske bær i stedet for de danske, siger Mads Meisner, da avisen besøger Fløjlegaard midt under høsten. De første bær blev høstet tilbage i 2013, og det blev Camilla Meisners opgave at udvikle produkter af dem. Hun eksperimenterede med

6. juni 2014 blev en mærkedag i fortællingen om Høstet. Den dag kom de første glas med havtornmarme-

lade på markedet, og med et salg på ca. 30.000 glas om året er den i dag det bedst sælgende produkt. Et glas med 140 g marmelade koster 60 kroner, og siden 2015 har parret udelukkende levet af indtægterne fra de forskellige havtorn-produkter, som Høstet har udviklet, samt indtægter fra rundvisninger i plantagen.

Fandt ideel investor Økonomisk var det en udfordring for parret at løbe virksomheden i gang, og da de ikke kunne hente penge i banken, solgte de i 2014 halvdelen af Høstet til familien Barslund Jensen, som har skabt en milliardfor-

- Økonomien er stadig den største udfordring, og uden en solid partner

Åbn din gård for forbrugerne

Gården er en perfekt platform for events, som både kan markedsføre økologien, dit landbrug og dine produkter over for forbrugerne

EVENTS

mue via seafood-selskabet Ocean

Prawns A/S, og har valgt at investere

- Vi ville hellere arbejde med no-

var heldige at komme i dialog med Kristian Barslund Jensen, siger Mads

forbrugerne til at deltage i diverse

bygge bro mellem land og by og ska-

devarerne kommer fra, siger Birgitte

kende events Økodag og Økologisk

ramme for events, som skal formidle

At eventet samtidig er en effektiv

mindre og mellemstore landbrug be-

Det kræver god planlægning

Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening.

selv, om du vil lave dit helt eget event, -

og det er desuden megavigtigt, at du

den, hvis du har glemt at markeds-

Tag værtsskabet alvorligt

Høstmarked har mange nye værter

Ikke færre end 85 økologer åbner i år deres gård, når de i weekenden inviterer til høstmarked over hele landet

Høstmarked i 26 år

mens antallet de seneste

til gode, men det giver tryghed at have

godt vejr, da det ubetinget er den-

Livet er bedre med havtorn

er livet bedre med havtorn, siger Ca-

Men Meisner-familien tror ikke, at

igen, og de vil med stor sandsynlig-gen, og husk, at du som landmand

siger Birgitte Nygaard, som ikke er de vender tilbage, siger Birgitte Ny-

Høstmarkedet er den ældste økologiske event, men Økodag, hvor køerne bliver sluppet på græs, er i dag økologernes største trækplaster. Gæster på Økodag 2005-2017

Uanset om man er vild med dyr og

jb@okologi.dk

Kilde: Økologisk Landsforening

Stalddørssalg er den bedste forretning for de små ægproducenter

Hegnsholt Hønseri lagde knastørre marker til den ene af to temadage om mobile løsninger til

Landsforening var vært ved i begyndelsen af august

FJERKRÆ

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

På få år er Hegnsholt Hønseri med Johanne Schimming i spidsen vokset til en alsidig fjerkræ-produktion, hvor der eksperimenteres med produktion i mobile stalde, hvori der produceres både slagtekyllinger og æg. I begyndelsen af august var hønseriet den fysiske ramme om den ene af to temadage om mobile løsninger til fjerkræ, som Økologisk Landsforening var vært for. Temadagen er en del af projektet ’ Udvikling af mobile staldsystemer til svin og fjerkræ’, som har fået støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Johanne Schimming har specialiseret sig i et samarbejde med en del restauranter i København, hvilket betyder, at hun på sine marker også har høns gående, som ikke nødvendigvis

farver eller med en bedre smag. Produktionen startede i sin tid i små skurvogne, som nu er sat til salg, da Johanne Schimming fremover vil satse på rundbuehaller til æglæggerne og kyllingerne.

Net over kyllingerbare huse; men på grund af måger

og skader, som ikke holder sig fra at tage vores kyllinger, har vi haft net over husene og gårdene til slagtekyl-

husene hen over sommeren, fortalte Johanne Schimming.

buehaller, som er placeret på 900 meter lange markstriber, hvor huse-

ende til den anden.

- I skurvognene går de 50 høns, der lægger specialæg. Deres æglægningsprocent er en tredjedel af æglægningsprocenten hos vores Lohmann Lite-høner, fortalte Johanne Schimming.

Æg fra kødracer

Med en alsidig produktion på Hegnsholt Hønseri vil Johanne Schimming meget gerne have vænnet sine kunder til at købe æg fra kødracer, så hun kan bruge hankyllingerne til slagtekyllinger og hønnikerne kan blive æglæggere.

- Udfordringen er, at kødracerne lægger halvt så mange æg som æglæggerracerne, fortalte Johanne Schimming.

I produktionen indgår også 120 landracehøns, som tilsammen lægger otte æg om dagen.

- Én af mine kunder efterspørger disse æg, fordi netop disse æg har æg, vi producerer, fortalte Johanne Schimming.

Erfaringer skal deles

om at etablere erfa-grupper - én på hver side at Storebælt. Et tilbud, som 13 deltagere på Sjælland tog imod. I år og næste år vil erfagrupperne mø-

til en uddannelsesdag - alt sammen

med det formål at hjælpe deltagerne i gang med et mobil fjerkræproduktion.

Kend reglerne

Niels Finn Johansen fra Seges Økologi fortalte på temadagen om regler, produktionssystemer, fodring og pasning.

- Jeg er faktisk meget usikker på, hvor mange økologiske høner der går i mobile staldanlæg. Forleden, da vi var på temadag hos Kim Qvist ved Århus, var det mit bud, at der var ca. 2.000 høner i mobile stalde; men vi blev den dag enige om, at tallet nok snarere er et sted mellem 8.000 og 10.000, sagde Niels Finn Johansen. -

gelsæt for mobile stalde, som derfor skal overholde de samme retningslinjer som faste stalde.

Det betyder, at der max må være

må være større end 3.000, at næbtrimning er forbudt, at der skal være dagslys i stalden, at der skal være minimum 18 cm siddepind pr. høne, mimimum en kvm redebund pr. 83 kvm stald-areal, ti cm trugkant ved

trug pr. høne - og endelig skal der være en vandniple pr. ti høner, fortalte Niels Finn Johansen.

Dertil kommer meget detaljerede regler for, hvordan man beregner nettoarealet.

stalde, som lever op til det detaljerede regelsæt for stalde til økologisk fjerkræ, og de senere år er der kommet mobile stalde på markedet, hvoraf i hvert fald ét system faktisk ikke kan miljøgodkendes, fordi der ikke er fast bund i hønsehuset.

Sælg hvor du får mest for dine æg - De store pakkerier er måske ikke det mest oplagte sted at afsætte sine æg, hvis man er en lille producent. Blandt andet fordi prisen, man får pr. æg, ikke er er så høj - for eksempel afregnes små æg helt ned til 30 øre pr. æg, mens de store æg kan afregnes til 124 øre pr. æg, sagde Niels Finn Johansen, som i stedet havde forslag til andre løsninger:

- Man kan for eksempel sælge sin produktion i et CSA-system, hvor forbrugerne køber en ’æg-aktie’ og til gengæld har ret til en vis del af produktionen. Det giver producenten et godt grundlag, fordi produktionen på forhånd er afsat, sagde Niels Finn Johansen. Han fortsatte:

- Vores erfaringer viser, at stalddørssalg, hvor man kan få helt op til 3 kr. pr. æg, er den bedste forretning. Har man en større produktion, kan man lave sit eget ægpakkeri. Og går man all in, er der rigeligt med udstyr på markedet, som kan både veje, sortere og pakke æggene.

Aminosyrer udfordrer Foderet til hønsene kan man enten selv dyrke eller købe. Den store udfordring i den økologiske produktion

onin, cystin, lysin og threonin.

- Disse svovlholdige aminosyrer er det svært at få nok af i det økologiske foder, fordi det ikke er tilladt at bruge syntetiske aminosyrer, som er tilladt i den konventionelle produktion. Resultatet er, at proteinindholdet i foderet er relativt højt for at få dækket alle aminosyrer ind i tilstrækkeligt omfang, forklarede Niels Finn Johansen.

Han understregede vigtigheden af, at man ikke ændrer i foderet fra dag til dag:

- Altid samme foderstruktur og vær konsekvent omkring grovfodertildelingen: samme mængde, samme type og samme tidspunkt hver dag, sagde Niels Finn Johansen. I anledning af at temadagen foregik hos Johanne Schimming, blev det også drøftet på mødet, hvordan man forholder sig til brugen af for eksempel rester af uforarbejdede grøntsager fra restauranter.

- Resterne skal være dokumenteret økologiske, og de må aldrig have været længere end til grovkøkkenet, hvis de skal bruges som foder til hønsene, sagde Niels Finn Johansen.

Bedre samspil

Projektleder Lars Lambertsen fortalte om projektet, der har til formål at bidrage til et bedre samspil mellem planter, miljø og dyrevelfærd, som kan opnås via mobile husdyrproduktioner i marken. Samtidig giver den mobile driftsform den transparens, som efterspørges af forbrugerne.

- I projektet arbejder vi for at skabe overblik over behov for teknisk udstyr, og over de fordele og ulemper der er ved eksisterende mobile stalde, ligesom vi kommer med indspil til udvikling af nye stalde, fortalte Lars Lambertsen.

Derudover arbejdes der i projektet også med forslag til velegnede sædskifter og afgrødevalg.

- Vi har lavet faktaark om lovgivningen for mobile stalde samt byggeblade. Vi afdækker også, hvordan den eksisterende lovgivninger passer til produktionsformerne, sagde Lars Lambertsen og fortsatte:

- Endelig kigger vi også på, hvordan produktionskoncepterne vedrørende fjerkræ og svins effekt på råvaren og tilhørende afsætningsmuligheder.

I Økologisk Landsforening mærker man stor interesse for økologisk

for et nyt faktablad om

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologisk Landsforening afholdt i august to kurser om ægproduktion i mobile huse med deltagelse af omkring 50 kursister. I forbindelse med kurset har foreningen udgivet faktabladet ’Økologisk ægproduktion i mobilt hus’.

- Vi får ofte henvendelser fra interesserede landmænd og andre, der ikke har erfaring med fjerkræproduktion, og som savner grundlæggende viden om produktion, regler og netværk. Vi vil gerne bidrage til, at alle får den bedst mulige start og en god oplevelse af at være økologisk fjerkræproducent, siger fungerende landbrugschef Peder Bligaard.

ledning, tips og praktiske råd om alt fra etablering af produktionen over krav til huse, hegning og gødningshåndtering til driftsøkonomi. Der er desuden en liste med henvisninger til rådgivning, og produktionsfaglig viden.

Anbefalinger

Velegnet til dyrehold på op til 500 høner Rentabelt ved ægpris på ca. 2,50 kr. ex moms, dvs. direkte salg Egnede huse på markedet: Rowa, Hühnermobil, Det Mobile Hønsehus

førende hegn, omfangshegn eller en kombination af disse

To huse à 200 høns er

á 400

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Faktabladet om mobil ægproduktion indgår i en økologisk e-håndbog, som udarbejdes i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II. Det kan læses på www.okologi.dk/venlig form.

Demonstration af nye økologiske løsninger II, er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne samt Miljø- og Fødevareministeriet.

Markvandring

– Stenalt Gods

Kom og se/oplev:

• Oplæg ved demonstrationsmarken med ”Best practice” i rapsdyrkning Se og hør om etableringsstrategier i vinterraps, slåning af vinterraps i efteråret og se resultatet af forskellige tildelinger af kvælstof v/ økologikonsulent Poul Christensen, ØRD

• Hør driftsleder Hans Fynbo fortælle om Stenalts hampdyrkning

• Se årets efterafgrøder – hvordan sikre vi succes hver gang?

Tirsdag d. 25. september, kl. 13.00 – 15.30. -

Adresse: Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted

Tilmelding:

Alle interesserede er velkomne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejningen - senest søndag d. 23. september til:

Jannie Bak Pedersen, mobil: 4190 2011 eller på mail: jbp@okologi.dk

Arrangør:

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 35: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 35 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,60 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Øko-tillæg 4,00 kr./kg. Samlet afregning 10,30 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 35: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 800,49 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,94 kr. 25-30 kg: 14,16 kr. 30-40 kg: 15,19 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 2,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 3,75 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

- Andelshaverne deler opskrifter og billeder på Facebook, og jeg bliver megaglad, når jeg ser, at det, jeg går og laver herude til daglig, bliver til lækker mad på andres middagsborde, siger Johan Siboni Lund. Foto: Karen Munk Nielsen

ØKOLOGISK LANDBRUG tager forbehold for evt. fejl.

Johan Siboni sniger sig ind i erhvervet

Jorden er lejet, traktoren lånt, og grøntsagerne på marken er solgt på forhånd. Johan Siboni Lund er eksempel på en ny trend blandt unge, der vil i gang som selvstændige landmænd

GRØNTSAGER

AF KAREN MUNK NIELSEN

For enden af en lang, snoet markvej dukker en lille oase af et frilandsgartneri frem af støvtågerne. Her gror kål og gulerødder side om side med salat og tomater og alskens andre farverige lækkerier. Mere end 70 forskellige sorter og kulturer er der på den halve hektar økologisk jord, Johan Siboni Lund har lejet tæt på Mariager. Her har Johan etableret virksomheden Falslev Økologi, hvor han bl.a. dyrker de mange grøntsager til

lokale borgere, der er medlemmer af Falslevgårds Andelsgrøntsager.

Ikke indstillet på gæld Rent praktisk lejer han jorden, låner en traktor af en nabo, og ejer selv blot en rotorharve og radrenser.

at etablere selvstændig virksomhed inden for såvel jord- som husdyrbrug.

- Grøntsagerne er solgt på forhånd. Det er lidt sjovere end den anden vej rundt, siger den nyetablerede landmand, der efter endt uddannelse i 2017 havde en masse ideer til, hvad han kunne gå i gang med.

siering, og jeg var ikke indstillet på risiko i større stil, så man kan sige, at jeg sniger mig ind i branchen på denne måde.

Konceptet, hvor forbrugere forlods forpligter sig til at aftage varer, er relativt udbredt i udlandet under navnet CSA (Community Supported

Agriculture). Herhjemme er der ifølge

Facebook skaffer kunder Johan Siboni Lund brugte Facebook til at gøre opmærksom på sin forretning, og da han ret hurtigt solgte 50 andele, var der basis for at gå i gang.

Prisen for en andel er for voksne 2.200 kr. Den giver ret til at hente alle de grøntsager, man kan spise, i 26 uger om året.

- Så jo mere grønt, man spiser, jo billigere bliver det, smiler Johan, der med vilje satte prisen lavt for, at den ikke skulle være en barriere for at komme i gang.

- Det betyder, at jeg ikke kommer til at tjene penge her det første år, men interessen for konceptet er der. Jeg har en lang venteliste, så hvis erfaringerne bliver gode, kan jeg nemmere hæve prisen næste år.

Rustikt selvhenter-grønt

Johan høster og stiller varerne på den nærliggende Falslevgård, hvor

andelshaverne afhenter dem. Grøntsagerne er ikke vaskede, så det er ret rustikt og simpelt. Grøntsagsaffald og overskydende varer ender som dyrefoder.

- Det er andelshavernes grøntsager, så jeg synes ikke, jeg kan gå ud og sælge dem til andre. Er der rodfrugter o.l. tilbage efter nytår, må de tage dem med hjem. Det er jo deres, siger Johan Siboni Lund, der på længere sigt godt kan forestille sig, atler, men lige nu holder han fokus på CSA-modellen.

- Udfordringen er at gøre produktionen rentabel. Mængderne skal tilpasses knivskarpt til efterspørgslen, og jeg overvejer da også en høst-selv model næste år for at spare arbejdstimer. Det er en diskussion, jeg skal have med andelshaverne, når sæsonen er slut, siger den unge iværksætter.

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Hvordan måler man en skov?

Mette og Julie går for tiden rundt med centimetermål og måler træer hos økologiske landmænd. Det virker måske lidt pudsigt, men der er en rigtig god grund

Normalt tænker vi i Danmark træer for sig og landbrug for sig, men i Økologisk Landsforenings projekt InTRÆgrer hænger de to ting sammen.

træer og buske ind i landbruget. Ud over klimaeffekten gør de dyrkningssystemerne mere robuste over for vejr, vind og varme og kan bidrage ben, begrunder klimakonsulent Mette Kronborg.

sitet, som naturkonsulent Julie Rohde dokumenterer ved at tælle og fotografere plantearter og dyr i skovbunden.

I første fase af projektet besøger Mette og Julie en række økologiske landmænd, der på forskellig måde integrerer buske og træer i deres landbrugsproduktion. Billederne her er fra Hestbjerg Økologi, hvor bælter af poppeltræer og mirabeller giver skygge til søer og smågrise. Netop i år har det været en særlig stor gevinst, for træerne sænker automatisk temperaturen markant, så søerne har kunnet holde tilværelsen ud, fortæller Bertel Hestbjerg. Formålet med projektet er at skabe opmærksomhed omkring potentialet i skovlandbrug, afdække barrierer i lovgivningen samt beskrive modeller for, hvordan man integrerer træer og buske i landbrugsdriften. kmn@okologi.dk

Ny trend: Flere vil dyrke øko-grøntsager

Landmænd viser stigende interesse for at dyrke økologiske grøntsager i mindre skala. Såvel garvede økologer som unge, nyuddannede landmænd ser muligheder i alsidig grøntsagsproduktion til prierfa-gruppe

GRØNTSAGER

AF KAREN MUNK NIELSEN

ØkologiRådgivning Danmark har i år oprettet en ny erfa-gruppe for landmænd, der er eller vil i gang med at dyrke økologiske grøntsager i mindre skala. Tiltaget kommer, fordi ØkologiRådgivning Danmark oplever en stigende interesse for denne produktionsgren.

- Det er en ny trend, der spiller sammen med vækst i det økologiske salg, og vi vil gerne hjælpe landmændene til succes, så det ikke kun bliver bøvl og dyrekøbte erfaringer. Der er ikke så mange steder at gå hen, når det gælder viden om alsidig grøntsagsproduktion til direkte salg. Økologisk Landsforening gør nogle tiltag, og vi støtter med rådgivning og denne erfagruppe, siger planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Michael Tersbøl.

Han er tovholder for gruppen, der pt. tæller syv landmænd og gartnere fordelt over det meste af Jylland. John Hviid fra Havredal Praktiske Uddannelser er blandt deltagerne. Skolens landbrug har dyrket grøntsager til lokalt salg i tre år.

- Vi er med i en erfa-gruppe, der blev dannet på et kursus på Kalø Økologisk Landbrugsskole for et par år siden, og nu kom dette nye tilbud

fra ØRD, som vi også deltager i. Vi avlere må hjælpe hinanden. Vi må selv skabe viden og give den videre til andre, siger faglærer John Hviid, der i år dyrker tre hektar med blandede grøntsager, som afsættes i skolens egen butik, til plejehjem og lokale butikker.

Udveksler viden og erfaringer

Deltagerne i erfa-gruppen udveksler viden og praktiske erfaringer med både at dyrke og at sælge.

- Det er jo to vidt forskellige discipliner. Salg er nok det, man typisk er mindst dus med. Det er ikke noget, landmænd normalt er uddannet til eller har erfaringer med, fortæller Michael Tersbøl.

Men afsætning er ikke nødvendigvis den største barriere, småskalaproducenterne står overfor. Michael Tersbøl peger på tid, mekanisering og dyrkningsvejledninger som konkrete udfordringer.

- Det kræver tid at etablere ny produktion og afsætning, og her er der endda tale om specialafgrøder med stor arbejdsindsats. Man kommer let til at bruge uforholdsmæssig megen tid de første år - også til distribution. Mekanisering er en særlig udforbrugte specialmaskiner? Endelig meget materiale på dansk at støtte

Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning

Danmark, er tovholder for erfa-gruppen for småskala økologisk grøntsagsproduktion – et område i vækst.

Dele- og lejelandbrug vinder frem

Unge landmænd har fået øjnene op for en tredje vej ind i landbrugserhvervet

Der er voksende opmærksomhed på alternative veje ind i landbrugserhvervet blandt unge økologiske landmænd. Tidligere var der to hovedveje: ansat eller selvejer. Nu vinder en tredje vej frem – delelandbrug eller lejelandbrug kan man kalde den. Kort fortalt går den ud på, at unge lejer sig til produktionskapacitet hos etablerede landmænd, fx i form af jord eller stalde, hvorfra produktionen kan foregå. For nogle er det en måde at teste landmandsdrømmen på, for andre udvikler samarbejdet sig og bliver begyndelsen til et egentligt generationsskifte af ejendommen.

- Behovet for generationsskifte i landbruget er påtrængende – også i det økologiske, men den traditionelle vej gennem køb af jord og gård med stor gældsætning er ikke mulig for alle - og tiltaler heller ikke alle, siger konstitueret landbrugschef i Økologisk Landsforening, Peder Bligaard, der påpeger, at unge heller ikke længere automatisk ser det at være landmand som en livstidsstilling.

tysk, men vi savner vejledninger og håndbøger på dansk, siger Michael Tersbøl.

Gruppen er en god blanding af garvede økologiske landmænd, der ønsker at udvide med en ekstra produktionsgren, og helt unge iværksættere, der via specialafgrøder ser mulighed for at etablere sig i erhvervet uden større gældsætning.

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Økologisk Landsforening.

GENERATIONSSKIFTE MED AFSÆT I SAMARBEJDE

- De unge må ikke opfatte sig som andenrangs landmænd, hvis de starter på lejet basis. Derfor er det vigtigt, at vi viser mulighederne og de gode eksempler på at etablere sig uden et stort kapitalkrav, siger Peder Bligaard.

ØL har fokus på unge Økologisk Landsforening gennemfører en række projekter, der på forskellig vis støtter op om unges muligheder for at få fodfæste i erhvervet på andre betingelser:

Grønt Generationsskifte: Projektet udvikler et koncept for, hvordan trængte landbrug kan genoplives og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet. Økologisk omlægning, generationsskifte og matchmaking med unge er en del af projektet.

Det Samfundsnyttige Landbrug: medvirker til at afdække, beskrive og rådgive om alternativer som fx delelandbrug, sharemilking og lignende, hvor unge lejer sig til en selvstændig virksomhed som gartner eller landmand.

’I gang for en million’: Undervisning og prisopgave, der henvender sig til landbrugsskolernes overbygning. Den blev første gang gennemført i 2017 med overvældende tilslutning. Alle afgangselever deltog i konkurrencen om at beskrive og analysere etablering af en økologisk produktion med en investering på højst 1 mio. kr. Der udskrives en prisopgave igen i 2018.

Tilbud til Landboungdom og landbrugsskoler om arrangementer, gårdbesøg og undervisningsforløb.

Ungeråd: Økologisk Landsforening nedsatte i 2015 et ungeråd, som rådgiver og sparrer med foreningen om indsatserne for unge økologer. Rådet består af unge, som inden for de seneste år har afsluttet deres landbrugsuddannelse og nu arbejder med landbrug på forskellige niveauer. kmn@okologi.dk

Økologisk Landsforenings mælkeudvalg, kødudvalg og planteavlsudvalg indbyder alle økologer til fælles møde, tirsdag d. 11. september 2018 kl. 9.30-14.30. Vi skal bl.a. drøfte generationsskifte og samarbejder, og se på hvordan økologerne kan håndtere de stadig mere ekstreme vejrforhold.

Modet afholdes her:

09.30 // SKYTTEGÅRDEN

Kyllingeproduktion

Andreas Barsøe & Nikolaj Dalsgaard Kabdrupvej 49 6100 Haderslev

10.50 // ELISELUND

Planteavl og studeproduktion

Kurt Jessen, Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev

13.30 // KATHRINESMINDE

Mælkeproduktion

Niels J. V. Rasmussen Rovstrupvej 79 6100 Haderslev

PROGRAM

09.30 Værterne og de tre udvalgsformænd byder velkommen

09.45 Sådan har vi gjort det med generationsskifte

09.55 Rundvisning på Skyttegården

10.50 Rundvisning på Eliselund

11.30 Projekt Grønt Generationsskifte – læringer om generationsskifter indtil nu og muligheder i det kommende år.

12.15 Let frokost

12.45 Hvordan skal økologerne håndtere de nye vejr- og klimaudfordringer?

Dialog om robuste jorde, jordfrugtbarhedstiltag, samarbejdsmuligheder mellem produktionsgrene mm.

13.30 Rundvisning på Kathrinesminde

14.25 Afrunding på dagen

14.30 Farvel

Tilmelding nødvendig og senest den 7. september på okologi.dk/generationsskifte eller tlf. 87322700

Studietur: Øko+ i Altes Land og biindtægter på Fuglefangergården

Deltagerne på Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs studietur til Tyskland med fokus på biodynamisk frugtavl besøgte to meget forskellige frugtplantager

FRUGTAVL

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

”Vi betragter økologisk frugt - især

Demeterfrugt - for at være den mest bæredygtige produktionsmåde. Men det er ikke nok for os. Med hensyn til økologi/miljøbeskyttelse, ren energi og social forpligtelse går vi langt ud over de lovmæssige krav til økologisk landbrug og kalder derfor vores produktion Augustin Øko Plus,”

Med ovenstående tekst på virksomhedens hjemmeside fortæller

Bio-Obst Augustin fra Altes Land i Nordtyskland om sin frugtproduktion. I begyndelsen af august var deltagerne på en studietur arrangeret af Biodynamisk Jordbrug en tur forbi plantagen, hvor ejeren Dierk Augustin viste rundt i frugtplantagen, der er blevet drevet biodynamisk de senest 18 år efter 10 år med økologisk produktion.

Forebyggelse af sygdom

En stor del af driften i plantagen har fokus på at skabe en naturlig balance gennem høj biodiversitet i plantagen. Denne indsats skal sammen med beskæring af træerne forebygge sygdomme i plantagen.

- Om vinteren beskærer vi træernes kroner, så vinden kan blæse igennem kronen og tørre bladene efter regnskyl. Vi regulerer også kronens vækst ved at afkorte nye skud og rodbeskære to gange om året: om efteråret og når frosten er af jorden om foråret, så balancen mellem rodens og kronens størrelser er god, fortæller Dierk Augustin.

Kobber er et sikkerhedsnet

I Tyskland er der ikke et forbud mod at bruge kobber i landbruget, og det er tilladt at bruge op til 3 kg pr. ha. Hos Bio-Obst Augustin benyttes mid-

let - men ikke i det tilladte omfang.

- Vi sprøjter med 1½-2 kg kobber pr. ha lige inden blomstringen, fortæller Dierk Augustin. Han er på det rene med, at mange forbrugere er kristiske over for brugen af kobber i den økologiske/biodynamiske produktion.

- Derfor begrænser vi brugen mest muligt, men kobber er vores sikkerhedsnet i plantagen, og vi afleverer sprøjtejournaler til grossisterne, så de kan se, hvor meget vi har brugt, siger Dierk Augustin.

Ud over kobber og svovl benytter Bio-Obst Augustin de traditionelle demeter-præparater i plantagen. Kiselpræparater giver varme til træet og sødme til frugten i solfattige somre, Stenmel benyttes til at begrænse den vegetative vækst og til at hærde frugter og blade mod svampeangreb.

Vandet hver 2. dag

Hen over den tørre sommer har Dierk Augustin vandet i plantagen hver 2. dag. I hele plantagen er der opsat sprinklere, som om foråret kan aktiveres ved udsigt til nattefrost, og om sommeren bruges anlægget til at vande træerne i plantagen.

- Ved hyppig vanding forbygger vi, at vandet i jorden synker så dybt, at kapilærfunktionen går tabt. Sker det, tager det nemlig meget lang tid at reetablere funktionen, siger Dierk Augustin.

Betaling pr. hale

Mosegrise har tidligere været udbredte i plantagen.

- Vi brugte askepræparater mod mosegrisene, men der var ikke en langtidsvirkning af behandlingen.

Nu har vi en medarbejder, der har sat fælder op, og han får betaling pr. hale - og det virker, siger Dierk Augustin. Han fortsætter:

Harald Quint skiftede for ti år siden advokatjobbet ud med en landejendom hvor han har kyllingeopdræt og frugtproduktion.

dyr i plantagen har en betydning, og om de på nogle områder faktisk gør nytte, for det ved vi faktisk ikke i dag.

Mange insekter er godt

Dierk Augustin har med forsæt høje træer vest for plantagen, hvorfra vinden kan blæse insekter ind over frugttræerne. Og med passende mellemrum er der etableret biotoper og blomsterstriber, hvor insekterne kan leve.

- Vi arbejder bevidst med en høj biodiversitet så insektbestanden kan regulere sig selv. Derfor har vi heller ikke problemer med insektangreb i plantagen, fortæller Dierk Augustin. Han tilføjer:

- Vi tilstræber, at biodiversiteten i plantagen er høj - for eksempel er 14 pct. af plantagen udlagt til biodiversitetsområder; men vi må også se i

hvor vi både tilgodeser biodiversiteten og kan tjene penge på den jord, vi har.

Bio-Obst Augustins plantage dækker et areal på 43 ha, hvoraf de 30 er frugtplantage. Virksomheden samarbejder med ni andre frugtplantager i nabolaget, som alle er demetergodkendte, og som alle leverer frugt til Bio-Obst Augustin, der markedsfører produktionen fra alle gårdene. Tilsammen producerer de ti plantager 6-8.000 ton frugt om året på et samlet areal på 280 ha.

Efter Bio Augustin besøgte deltagerne på studieturen Vogelfängerkaten eller Fuglefangergården - som ligger mellem Hamburg og Lübeck. På gården er der fjerkræ som ænder, gæs og kyllinger, samt en frugtplantage, hvor der dyrkes primært æbler, men også pærer, blommer og mirabeller. Gården producerer i henhold til demeterretningslinjernne.

Altes Land

Altes Land er et ca. 180 km² frugtbart marsklandskab syd for Elben mellem Hamborg og Stade.

Altes Land er kendt for sine mange frugtplantager, og er med sine ca. 12.000 ha et af de største sammenhængende frugtområder i Centraleuropa. 77 pct. af frugttræerne i Altes Land er æbler og 12,7 pct. kirsebær. 14 pct. af arealer dyrkes økologisk.

Vegetative skud, som skygger for æblerne og tager kraft fra træet, fjernes fra frugttræerne hos Bio Augustin. Dierk Augustin viser her, hvordan skuddene fjernes.

Gården drives af Harald Quint, der indtil for 10 år siden var skatteadvokat. Nu er han formand for en fond, der ejer gården, som han bestyrer. Kort efter overtagelsen af gården plantede han frugttræer - primært æbler af gamle sorter spise- og mostæbler på 7 ha.

Rundt omkring i plantagen står insekthoteller, hvor murerbierne holder til.

- Murerbier er langt bedre til at bestøve frugttræer end honningbier. De kommer ligesom andre vilde bier ud allerede inden blomstringen. De tør-bestøver træerne, og det giver - samtidige med, at murerbierne på fem dage kan bestøve ligeså mange træer, som honningbierne bestøver på en uge, fortæller Harald Quint. Hvert efterår går han alle insekthotellerne igen, renser plankerne og indsamler murerbi-kokonerne - ca. 100.000, som han lægger på køl. Om foråret lægger han 1000 kokoner pr. ha ved insekthotellerne, hvorfrugttræerne. Resten af kokonerne sælger han til andre frugtavler for 4 kr. pr. kokon.

Beskærer med en hækkeklipper På Vogelfängerkaten er driften ikke så intensiv som hos Bio-Obst Augustin. Mellem rækkerne med frugttræer står græsset højt af hensyn til de nyttedyr, der skal bekæmpe insektangreb i begyndelsen af august. Og nogle af rækkerne viser sig at blive beskåret med en hækkeklipper i det tidlige forår.

- Sorter som Elstar, Jonagold og Topas klipper vi med hækkeklipperen, for denne metode gør det lettere at plukke frugten, fortæller Harald Quint, som også har investeret i en italiensk maskine, der kan håndtere den nyplukkede frugt uden at belaste frugtplukkerne fysisk.

De biodynamiske præparater køber Harald Quint hos den nordtyske afdeling af Demeterforbundet.

- Jeg valgte at blive demeter-godkendt, fordi mine rådgivere fortalte mig, at humus er fremtidens guld, fortæller Harald Quint.

I år regner han med at høste 180190 ton æbler, hvilker er under gennemsnittet, men væsentligt over sidste års høst på 45 ton.

Murerbier sørger for at betøve træerne i frugtplantagen - og for en biindtægt ved salget af kokoner.

Præparater kræver omhu

Dierk Augustin måtte en tur til Australien, før han til fulde forstod at håndtere sine præparater

- Hos Podolinsky i Australien lærte

klarer rørearbejdet.

Flere fodringer kan redde pattegrise

Søer farer hurtigere, hvis faringen går i gang kort efter, de sidst har ædt – og korte faringer kan give færre dødfødte og mere livskraftige pattegrise

SVINEPRODUKTION

Det kan være en fordel at fodre de

dagen de sidste dage før faring. En undersøgelse fra Aarhus Universitet

fødslen og den efterfølgende tid, hvis søerne har ædt foder kort før fa-

får hun en hurtigere faring og derved stærkere nyfødte grise.

Forsøget viser, at søer, der begyn-

gødningen fra hornene, fortæller Dierk Augustin.

Maskinen rører

Kisel- og kompostpræparater kvaliteten i bunken.

dødfødte grise steg i forsøget støt, jo længere tid der var gået siden sidste fodring.

Forskernes forklaring er, at søergår lang tid fra fodring til faring. Der

Thomas Bertrams fælleshytte med vand og foder udvikles i samarbejde med Vanggaard Staldmontage i Brønderslev. Hytten er i test hos yderligere tre producenter. Foto: Irene Brandt.

Stor spredning i faringslængde

Forskere ved Aarhus Universitet undersøger i øjeblikket faringslængden hos økologiske søer. 38 faringer er

sulent i Økologisk Landsforening.

forestille sig, at økologiske og frilandssøer kan gå sukkerkolde, siger han.

Farehytter med foder og vand Det er dog ikke usædvanligt, at søer

adfærd er efterfølgende observeret.

Pedersen, AU, der har observeret

ning til efter løvfald. ib@okologi.dk

rede for at forlade hytten de første dage efter faring for at æde og drik-

hold til deres energiforsyning, siger

de var i energiunderskud efter lange er også i denne undersøgelse større ved de lange faringer. Derfor er der der kan bidrage til at forkorte farin-

Tjek faringslængden hos søerne

øges, siger han.

Tilpasning af foder

ret til (konventionelle) farende søers

sin bedrift i Nordjylland. Hver hytte

vet her i avisen.

et billede af faringslængder i besæt-

at sikre hurtige faringer ved at give

ver DCA.

Projektet løber fra 2019 til 2022, og foruden AU deltager Seges og

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Artiklen er led i projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne samt Miljø- og Fødevareministeriet.

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Et solstrejf i tørken

Mens sommerens langvarige tørke har givet de danske landmænd grå hår, er der andre arter, den har givet en længe ventet mulighed.

Vi mennesker kommer ofte til at forveksle frodighed med diversitet, og hvor denne sommers solbrændte landskaber for mange har betydet længsel efter silende varm sommerregn på saftspændte blade, så er det i virkeligheden regnen og selvsamme blade, der nogle gange kan sætte begrænsninger for biodiversiteten.

Generelt kan planter lide vand og næring, men der er nogle planter, der er bedre til at udnytte de livgivende forhold bedre end andre til at skyde i vejret og kræve territorie. Det er de såkaldt næringselskende planter, hvilket i virkeligheden er noget sludder, for alle planter kan lide plantemad. Men når brændenælder, bynke og skræpper får, hvad de skal have, så er de naturens sportsstjerner – længst, højest og hurtigst. Udholdenhed kan de dog ikke prale af, for det er en ganske anden disciplin, og når vand pludselig er en mangelvare, så er der andre og mere beskedne planter, der får chancen. Når tidligere undertippede arter får

chancen i det tørre sommervejr, kan det sætte gang i en kædereaktion, hvor de arter, der er tilknyttet, får bedre muligheder. Det kan eksempelvis være sommerfugle, der er tilknyttet sjældne og nøjsomme arter, som pludselig får langt bedre kort på hånden, når tørken rammer de stærke.

For de insektædende fugle som eksempelvis landsvalen har sommeren været en leg. Vandfugle som skeanden og lappedykkeren har ligeledes haft en fest denne sommer, hvor de lavvandede søer har betydet

fuglenes forkærlighed for insekter.

Arternes indtog

deres indtog i den danske natur under sådan en hedebølge. I år har vi således haft uventede gæster i form af et stort antal duehaler, der er en art af aftensværmer fra Sydeuropa, som til forveksling ligner små kolibrier. De koloniserer sig dog næppe, da de ikke tåler den kolde vinter, men det er der mange eksempler på, at tidligere sommergæster har gjort. Bl.a. hvepseedderkoppen, som

Hvepseedderkop

Tørke i Danmark.

“

I år har vi således haft uventede gæster i form af et stort antal duehaler, der er en art af aftensværmer fra Sydeuropa, som til forveksling ligner små kolibrier. De koloniserer sig dog næppe, da de ikke tåler den kolde vinter, men det er der mange eksempler på, at tidligere sommergæster har gjort. Bl.a. hvep-

som ballon, landede på dansk jord i starten af den er blevet her siden.

landede på dansk jord i starten af nok til, at den er blevet her siden. Naturens virkelighed er selvfølgelig nuanceret og kompleks, og den hårde tørke var ikke kun hård for landmændene, men også for en række af de arter, som er afhængige af vand – enten direkte eller indirekte. Og her er der også sjældne og værdifulde dyr og planter iblandt.

Gode perspektiver for rækkedyrkning i økologisk

planteavl

Rækkedyrkning vinder stadig større indpas i økologisk planteavl, og dyrkningsformen giver en række fordele i forhold til udbytte, kvalitet og ukrudtsbekæmpelse. Rækkedyrkning har dog stadig sine udfordringera

På Økologi-Kongressen i 2017 blev resultater om rækkedyrkning fra Organic RDD-projektet RowCrop præsenteret. Projektet har gennem hvor kornet dyrkes på øget rækkeafstand (25-30 cm). Der radrenses mellem rækkerne i foråret (1 eller 2 gange). Efter sidste radrensning sås en efterafgrøde i rækkemellemrummet, og efter høst af afgrøden radrenses der igen, men denne gang mellem rækkerne af efterafgrøde.

De gode resultater fra forsøgene kan være anderledes i praksis. Vi spurgte derfor deltagerne ved vores session på Økologi-Kongressen om

deres erfaringer med rækkedyrkning og deres syn på udviklingsmulighederne.

Erfaringer med rækkedyrkning og radrensning

Der er enighed om, at rækkedyrkning giver højere og mere stabile udbytter samt et højere proteinindhold i kornet. Det er dog svært at udnytte systemet i vintersæd på tung jord, og der må ikke være mange sten i marken. Forudsætningen er, at der er en tilstrækkelig kapacitet til radrensningen, så den kan foregå rettidigt.

Rækkedyrkning og radrensning giver mindre ukrudt. Systemet kan formentlig især være med til at forhindre, at rodukrudt vokser sig til et stort problem. Hvis der alene er tale om meget frøukrudt, vil systemet have en god effekt, men det vil ikke kunne redde et areal med kvik. Ved et stort ukrudtstryk skal

rækkedyrkningen kombineres med høj udsædsmængde. Blindstrigling i kombination med radrensning vil kunne være en fordel i situationer med meget frøukrudt.

Der ses gode erfaringer med etablering af undersået efterafgrøde efter sidste radrensning, men det kræver regn på det rigtige tidspunkt, og såteknikken skal tilpasses jordtypen. Hvis forholdene er gode, giver det gode muligheder for at etablere både græs og kløver.

Behov for udvikling af maskiner Generelt er der ikke problemer med at tilpasse rækkedyrkningssystemet til de økologiske dyrkningssystemer, men rækkedyrkningen er mindre nødvendigt på kvægbrug. Jordtypen betyder meget for, hvor let systemet er at bruge, og stiv lerjord er værst, da mulighederne for radrensning bliver meget vejrafhængigt.

Duehale.

er. Velfriserede marker, ryddelige skove, trimmede hegn og hække og rundbarberede grøftekanter vidner om et land, hvor vi mennesker styrer vores omgivelser med hård hånd og øje for detaljerne - især hvis detaljen er en uvelkommen, vildfaren ukrudtsplante midt i herligheden. Og vi er velsignet med et stykke land, der ligger lige i en tempereret smørklat, godt beskyttet mod

når vandhullerne tørrer ud, og det vandløb. Også for mejser og andre småfugle, hvis foretrukne føde er larver, har sommeren været hård, ligesom det har været svært at knastørre landskab, skulle nogen have ledt.

Vejrekstremernes opgave Vi taler ofte om, at det danske landskab er alt for pænt til, hvad godt

jordskælv og andre katastrofer. Men det er måske også naturens største udfordring, at der ikke er klimatiske eller geologiske fænomener, der en gang imellem rusker op i al den orden. Og det har den langvarige tørke gjort. Det er godt nok i lille skala og på lang sigt er det svært at vide, om den kommer til at gøre en forskel, om den er et varsel om, at vi i fremtiden skal berede os på hyppigere vejranormaliteter, eller om den blot var den enlige svale, der var svalens lise og landmandens hovedpine.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Der er behov for udvikling af maskiner til radrensning, som kan håndtere arealer med stub og halmrester, således at halm ikke slæber efter skærene. Dette er særligt afgørende ved radrensning mellem rækker af efterafgrøde i efteråret. Der mangler dog stadig dokumentation for, at denne radrensning har en god effekt på rodukrudtet. Desuden er der brug for udvikling af såteknik på radrenseren for at sikre god etablering af efterafgrøderne.

Brug af rækkedyrkning kan mindske brugen af ploven, men det er

næppe muligt at droppe den helt endnu; hertil kræves bedre teknik til ukrudtsbekæmpelse og til at afslutte efterafgrødernes vækst i foråret.

Projektet ROWCROP er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

dagsordenen

SPISEKARTOFLER

- Vi mangler inspiration. Vi vil have

sorterne.

Best practise i kartoffeldyrkning

vere.

Aurion går foran med tørkehjælp til avlerne

Aurion valgte som det første og hidtil eneste -

tillæg til sine kornleverandører

TØRKEHJÆLP

AF JAKOB BRANDT

Selv om de seneste ugers meget fugtige sensommervejr har gjort sit til at slette minderne om årets historiske tørke, står mange økologiske landmænd tilbage med en tørkeregning, som det kan være vanskeligt at betale.

Derfor hilser formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, det yderst velkomment, at Aurion går foran og forsøger at afhjælpe efterveerne efter tørken ved at udbetale

procent af afregningsprisen til det halvt hundrede producenter, som leverer korn til den nordjyske møllerivirksomhed.

- Det er fantastisk dejligt at se, at en virksomhed som Aurion tager et medansvar for tørkens konsekvenser, så landmanden ikke står alene

Netto er klar til at kåre Årets Økolog

PRIS: Netto-kæden har nu nomineret de otte økologisk landmænd, som er med i opløbet om at blive Årets Økolog 2018. Sidste år løb Svend Erik Hjuler fra Korsmedergård ved Randers med titlen og prisen på 100.000 kroner.

Årets Økolog 2018 bliver kåret i slutningen af september, og Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, glæder sig over initiativet.

- Vi er glade for, at Netto vil være med til at give danskerne bedre indsigt i, hvordan de økologiske landmænd arbejder, og hvilken forskel de gør, siger hun.

Alle danskere har i foråret haft mulighed for at indstille kandidater,mænd blev indstillet til prisen, som i år bliver uddelt for andet år i træk.

Mikkelsen, Brande, Hester Callaghan og Bjarke Jensen, Samsø, Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard, Haderslev, Mikkel Juhl Nielsen, Rønde, Randi Vinfeldt, Ugerløse, Benjamin Christensen, Stege, Morten Bjerre, Aarup, og Lars Bredahl fra Arden.

Se video med kandidaterne og stem på din favorit på www.åretsøkolog.dk

med det. Vi har alle en interesse i at betale for det, fødevarerne koster, og dette er en meget kontant måde at gøre det på. Det er et eksempel til efterfølgelse, som jeg håber bliver bakket op af forbrugerne, siger Per Kølster og tilføjer, at Økologisk Landsforening efterlyser aktører i detailhandlen, som vil samarbejde om tilsvarende initiativer.

Tillæg er et plaster på såret

Adm. direktør hos Aurion, Brian Nybo, oplyser, at tørketillægget betyder, at priserne på varerne kommer til at stige en smule, men han betragter tillægget som en investering i det tætte samarbejde med avlerne.

- Vi har valgt at indføre et tørketillæg i anerkendelse af, at det har være et exceptionelt høstår. Mange af vores avlere har haft udbytter, der er 20 til 40 procent lavere end sædvanligt. Vi er helt bevidste om, at tørketillægget selvfølgelig ikke dækker deres tab, men det er et plaster på såret, siger Brian Nybo.

Forskelligt hvordan det rammer

Det er ikke kun kornproducenterne, som lider under efterveerne efter tørken, og selv om hvidløgsproducent

Lotte Lei, som er formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening, endnu ikke har det totale overblik over, hvor hårdt medlemmerne er ramt af tørken, appellerer hun til, at ikke mindst de store dagligvarekoncerner lever op til deres ansvar i forbindelse med tørken.

- Mange af kæderne lavede årsaftaler med producenterne i vinter, men jeg håber, at de har forståelse for situationen og er indstillet på at regulere priserne lidt op, i stedet for at købe varerne billigere i Sydeuropa. Ellers kan jeg godt frygte, at nogle økologer vil knække nakken, siger Lotte Lei.

Hun peger på, at især de producenter, som har specialiseret sig i en enkelt afgrøde, kan være hårdt ramt.

- Men det er meget forskelligt, hvor hårdt det er gået ud over udbyttet i forskellige dele af landet, siger Lotte Lei, hvis egen hvidløgshøst blev reddet af, at hun i år for første gang havde mulighed for at vande.

Coop melder pas til tørkehjælp Hos Coop har man ingen aktuelle planer om at tilbyde decideret tørkehjælp, men hvis enkelte leverandører, som er bundet af en årskontrakt,

De økologiske producenter er igen i år stærkt repræsenteret ved Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

FOODFESTIVAL: Savner du inspiration til nye produkter, eller vil du bare se, hvad der sker hos toppen af de danske madiværksættere, er det en god ide at slå et smut forbi Food Festival 2018 på Tangkrogen i Aarhus i dagene fra 7.-9. september.

Det er et sansefyldt, folkeligt event med fokus på gastronomi og nordisk madkultur, og som altid er der mange økologiske producenter blandt udstillerne. I år er Økologisk Landsforening repræsenteret via en

stand, som under overskriften ’Kød med omtanke’ byder på smagsprøver af naturkød fra økologisk kvæg. Man kan også høre mere om de særlige kvaliteter i kødet, om dyrevelfærd og om den naturpleje og biodiversitet, som dyrene står for i Jammerbugt og Nationalpark Thy.

- Kødet her har en helt anden smag og fedtmarmorering, end det gængse kød i supermarkedet, siger Julie Cherono, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

Selv om kvaliteten af årets kornhøst til konsum generelt er høj, er mange kornproducenter ramt så hårdt af tørken, at Aurion har besluttet at udbetale tørkestøtte til sine leverandører.

er kommet alvorligt i klemme, opfordrer han dem til at kontakte Coop.

Foto: Morten Telling

- Vi har ingen interesse i, at nogle af vores producenter bliver tvunget til at gå fra hus og hjem, men reelt har vi ikke direkte kontakt med ret mange primærproducenter, da vi får vores varer fra større leverandører, så måske bør det foregå i et andet regi, siger Thomas Roland. Han peger desuden på, at forbrugernes hukommelse er relativt kort, og når de seneste ugers regn har forvandlet baghaven til et søle, bliver deres krisebevidsthed om de tørkeramte landmænd hurtigt skyllet væk.

Regningen for tørken kommer først til næste år

både okse- og svinekød.

og mælk

voksede under hurtigt vende

Gennem de seneste uger er der skrevet meget om konsekvenserne af årets tørke for de økologiske mælkeproducenter, men ifølge Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, er det reelt vanskeligt at give et bud på, hvilke konsekvenser tørker får for den enkelte landmand.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det første halvår af 2018 har budt på en rekordhøj indvejning af økologisk mælk på 58 mio. liter om måneden. Det er 35 pct. mere end for et år siden, men ifølge Finn Tang forventer selskabet, at selskabets årlige indvejningen vil falde med 20 mio. kg frem mod foråret 2019, da tørken har fået mange landmænd til at reducere antallet af køer.

Travl sommer for Friland

Den atypiske sommer har givet travlhed hos Friland, som efter et rekordstort antal slagtninger af kreaturer sidder på en lille økologisk kødpukkel og melder om pres på priserne på

- Men hovedbelastningen fra tørken ser vi endnu ikke for alvor hos mælkeproducenterne. Mange har lagre med foder fra sidste år, så vi mærker først likviditetsstramningen i løbet af sensommeren 2019, siger Finn Tang.

Han forventer, at det er muligt at hente en del af det tabte ind på prisstigninger på mælken i dagligvarehandlen, men minder i den forbindelse om at det kun er en mindre del af den indvejede mælk, som bliver afsat på hjemmemarkedet, og der er helt sikkert nogle landmænd, som bliver hårdt ramt, vurderer han.

- Men nu har de økologiske planteavlere haft ti gode år, så vi burde være rustet til et enkelt dårligt år, siger Finn Tang, som dog selv forventer et tab i omegnen af en halv mio. kr.

- Men så skal vi jo huske, at skattevæsnet betaler det halve, siger den jyske økolog, som opfordrer økologerne til at bruge det næste år til at sikre sig et økonomisk råderum, tilpasse antallet af dyr og opbygge nye stødpudelagre af foder.

- Så må håbe, at alle har nydt sommeren - vi har betalt for den - og så håber vi på en mere normal sommer næste år, siger Finn Tang.

Økologien skal udvikle sig

FØDEVARETRENDS

AF JAKOB BRANDT

- Vi står på tærsklen til en ny bølge, hvor forbruget bliver mindre materialistisk, og hvor forbrugerne får en mere holistisk tilgang til deres forbrug. De har fået en mere fragmenteret tilgang til økologien, som egenskaber, men det er ikke længere godt nok. Biodynamikken er i dagter økologien som en stangvare, sagde Kirsten Poulsen ved en inspirati-

Ifølge Kirsten Poulsen, CEO hos Firstmove, er økologerne nødt til at lytte madløsninger og større gennemskuelighed.

onsdag, som havde trukket mange af bidragsyderne til øko-kampagnen

Ren Madglæde til Aarhus.

De kunne lægge øre til Firstmoves fremtidsscenarie, som maler et billede af et markant mere klimavenligt og individuelt drevet fødevareforbrug, hvor forbrugerne vil bruge mindre tid i køkkenet og spise oftere ude.

- I solidaritetens tegn kommer vi

til at spise mere grønt, da det er en mere klima- og dyrevenlig vej, og i

kød, sagde Kirsten Poulsen.

Det kalder på nye løsninger.

Firstmove sporer også en voksende kritik af den økologiske produktions-

bliver styret mere af kommercielle interesser end af den ægte passion, som de tidligere forbandt med Ømærkede fødevarer.

- Der er for mange negative historier om økologien, og fremtidens forbrugere efterlyser større gennem-

Kirsten Poulsen.

Det er et signal, som økologerne ifølge Kirsten Poulsen bør tage alvorligt, da erfaringerne viser, at demoverne, typisk spreder sig til resten af markedet i løbet af 5-6 år, hvor de dog kan få forskellige udtryk.

- Der er alt for meget fokus på lave priser, og der trænger i den grad til innovation. Det er nok økologiens største udfordring, sagde hun.

5 DER GØR

En anden klar tendens er et øget fokus på madspild.

- Vi taler om et reduceret forbrug, hvor der kommer færre forskellige ting på tallerkenen, og samtidig bliver der spist mere individuelt inden for familien, sagde Kirsten Poulsen.

En anden tydelig tendens går i retning af, at egne kokkefærdigheder ikke længere er så vigtige. Flere vælger at spise ude eller prioriterer at spare tid ved at købe sig til de fødevarer, som det kræver mest tid at tilberede.

Holder forudsigelserne, tegner der sig et spændende marked for økologiske færdigretter og halvfabrikata, som er baseret på de rigtige værdier og har høj kvalitet.

Ifølge Kirsten Poulsen betyder det også, at de traditionelle dagligvarekæder står foran nogle store udfordringer, hvis ikke de vil risikere at ende som et indkøbssted, hvor forbrugerne primært henter de produkter, de mangler som supplement til familiens forskellige netbaserede fødevareindkøb.

EN FORSKEL

KAMPAGNE

AF JAKOB BRANDT

’Fem der gør en forskel’, er undertitlen på den landsdækkende Ren Madglæde-kampagne, som Økologisk Landsforening i denne uge søsatte i tæt samarbejde med de danske dagligvarekæder.

Kampagnen er udviklet i samarbejde med det århusianske reklameog vidensbureau Envision, og hovedbudskabet er enkelt: Det er nemt at nedsætte indtaget af pesticidrester, hvis du vælger frugt og grønt, som er dyrket økologisk.

For at gøre det helt konkret og let forståeligt slår kampagnen på, at en gennemsnitsforbruger ved blot at udprodukter med økologiske alternativer kan halvere indtaget af pesticidrester i deres daglige kost.

Udover vindruer er der tale om mel, æbler, pærer og tomater, som alle bliver dyrket i Danmark, så det er alt andet lige et budskab, som gøder jorden for en større hjemlig produktion af økologisk korn, frugt og grønt.

Kampagnen er skruet sammen med det overordnede formål at gøre økologien mere vedkommende via nogle enkle og letforståelige budskaber, som skal få forbrugerne til at putte mere økologi i indkøbskurven.

- Det skal få forbrugerne til at mene noget andet om økologi i morgen, end de gør i dag, og det handmulig effekt, siger Anders Tranæs, driftsdirektør i Envision.

Han beskriver kampagnens motor i form af et tv-spot med den skeptiske forbruger i skikkelse af skuespilleren Jonas Smith som både underholdende, med ironisk distance og lige til kant, og der var ros til resultatet, da kampagnen blev præsenteret for samarbejdspartnerne i dagligvarebranchen ved et møde på Centralværkstedet i Aarhus.

- Vi vil gerne give skeptikerne håndgribelig viden og værktøjer, så de ved, hvordan de undgår pesticidre-

junglen har de behov for nogle hårde fakta, siger Anders Tranæs. Kampagnen bliver lanceret på en

Ved at konvertere konventionelle æbler, pærer, tomater, mel og vindruer kan en gennemsnitsforbruger mere end halvere indtaget af pesticidrester. Det er hovedbudskabet i Ren Madglædes efterårsoffensiv, som skal lokke forbrugerne til at putte mere økologi i indkøbsvognen, og det kan give øget omsætning hos landets økologiske primærproducenter.

lang række platforme med en stribe tv-spot på landsdækkende tv og store udendørs-reklamer som krumtappen, men ifølge kampagneleder

DYREVELFÆRD: Det er nu to år siden, at Salling Group proklamerede, at dagligvarekoncernens kæder frem mod 2020 ville øge salget af fødevarer, som er baseret på højere dyrevelfærd, med en halv mia. kr. SG-kæderne Bilka, Føtex og Netto er ifølge indkøbsdirektør Jeppe Dahl Jeppesen tæt på at være halvvejs mod målet, men der skal ske noget i leverandørleddet, hvis de skal nå helt i mål.

- Når jeg ser to og et halvt år ud i fremtiden i forhold til at nå målet om 500 mio. kr., må jeg omvendt sige, at der stadig er rigtig lang vej. Der er rigtig mange leverandører, der stadig ikke har fået øjnene op for den her dagsorden omkring dyrevelfærd og ikke tænker det ind i de produkter, de laver, siger han til Fødevarewatch.

Helle Bossen fra Økologisk Landsforening er det håbet, at kampagnens budskaber vil få et længere liv via de sociale medier.

PLANTEBASERET: Naturli’ Hakket har fået en økologisk ’søster’ i form af en økologisk plantefars, oplyser Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods. Farsen består af kikærter, krydderier, rapsolie, citronsaft og loppefrøskaller, og direktøren forventer at sælge 200.000 bakker inden årsskiftet.

Farsen er i køledisken i Føtex og Bilka. I de efterfølgende uger kommer den i udvalgte butikker i Kvickly, Meny og Rema1000 City.

ÆBLER: 128 danskere rejste på rekordtid 1,4 mio. kr. via Coop Crowdfunding til etablering af 8,5 ha økologisk æbleplantage på Fejø. Seks timer efter, at platformenlogiske æbler fra Fejø, var det lykkedes at rejse 1,4 mio. kr. fra i alt 128 private investorer, der gerne vil støtte den økologiske produktion mod at få et udbytte på 3,25 pct. i rente. Dermed har plantagen i år samlet projekter hos Coop Crowdfunding.

Plantageejer Laust Spandet Jensen har haft stor succes med crowdfunding på Fejø. Foto: Ulla

TID & STED

September 13. september kl. 17-21. Præparatdag på Hertha. Lær om fremstilling af de biodynamiske præparater. Birthe Holt deler sine mangeårige erfaringer med fremstilling af kvalitetspræparater. Vi ser på humus-præparat, røllike-, kamille-, mælkebøtte- og egebark-præparat. Herthas Gart-

neri, Demetervænget 2, 8464

Galten. For yderligere information og tilmelding til Birthe Holt tlf. 3095 4577 eller birtheholt@ live.dk. Pris: 300 kr. som inklu-

Tag noget med til et fælles aftensmadsbord. Der kan købes biodynamiske præparater af høj kvalitet.

19. september kl. 17. Slagtehusmøde for slagtehuse og producenter af slagtedyr! Hobro, Nr. Onsild Slagtehus. Tilmelding senest 8 dage før mødet til Christina Krogsgaard Christensen, ckc@fvdanmark.dk, tlf. 5089 5500. Arr: FødevareDanmark.

20. september kl. 17. Slagtehusmøde for slagtehuse og producen-

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Pløjedemonstration

Ploven er et vigtigt redskab i økologisk ukrudtsbekæmpelse. Det er muligt, vi ikke behøver pløje alle marker, men når vi gør det, skal det gøres rigtigt med maksimal effekt og med blik for energiforbruget.

Tid: 4. september kl. 13:00 – 16:00

Sted: Favrskov Økologi v. Tage Vincents Fisker, Haxholmvej 84, Houlbjerg, 8870 Langå

Arrangør: Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark

Se program og tilmelding (senest 31. august) på okologi.dk/landbrug/kalender

Det økologiske marked og afsætning af økologiske grøntsager

Få indblik i markedet for afsætning af økologiske grøntsager og hør, hvordan du sikrer stabil afsætning. På dette kursus får du ny viden om markedsudviklingen, huller i markedet, den økologiske forbruger, økonomi i grøntsagsproduktion og afsætning til detail.

Tid: 5. september 10.00 – 17.00

Sted: Månssons, Grarupvej 15, 7330 Brande

Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig senest 3. september på okologi.dk/kalender.

Økologisk Landsforening på Food Festival

Besøg Økologisk Landsforenings stand på Food Festival! Lær nyt om naturplejekød, dyrevelfærd, biodiversitet og terroir og smag naturplejekød fra Naturkød Jammerbugt. På standen kan du høre det store nordiske samarbejde, Økologisk Landsforening deltager i, for at styrke udviklingen af okse- og lammekødsproduktion fra dyr der plejer naturarealer.

Tid: 7.-9. september

Sted: Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 2, 8000 Aarhus C - stand nr. 61a

Arrangør: Økologisk Landsforening og Food Festival

Find mere information om Food Festival på www.foodfestival.dk

Styrk dit direkte salg - tag billeder der sælger!

Kom med på et inspirerende kursus, der stiller skarpt på, hvordan du tager de bedste fotos af grøntsager, dyr, mad og oplevelser med din smartphone for at kunne bruge dem til formidling på de sociale medier. Lær om grundteknikker, fokus og filtre - og få gode råd om do’s and dont’s.

Tid: 10. september 09.30 – 17.30

Sted: Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them

Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig senest 5. september på okologi.dk/tagbilleder

Generationsskifte med afsæt i samarbejde Økologisk Landsforenings tre fagudvalg inden for mælk, kød og planteavl indbyder hermed alle økologer til fælles møde den 11. september kl. 9.30-14.30. Udover det store emne generationsskifte og samarbejde, så ser vi også på, hvordan økologerne kan håndtere de stadig mere ekstreme vejrforhold.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning senest den 7. september på tlf. 87 32 27 00 eller på okologi.dk/generationsskifte, hvor man også kan se hele programmet.

Tid: 11. september kl. 9.30-14.30

Sted: Skyttegården, Eliselund og Kathrinesminde (alle tre ved Haderslev)

Arrangør: Økologisk Landsforening

Fremstilling af godt økologisk grovfoder Hvordan øger vi kvaliteten af kløvergræsensilagen? Temadag om fremstilling af godt økologisk grovfoder.

Pris: 100 kr./bedrift

Tilmelding: Bindende tilmelding via okologi.dk/kalender senest 26. oktober

Tid: 6. november kl. 10-16

Sted: Gram Slot, Slotsvej 51, Gram

Tid: 7. november kl. 10-16

Sted: Birkemosegaard v/ Jesper og Kung, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde

Tid: 8. november kl. 10-16

Sted: Falslevgård v/ Karin Kirk & Niels Foged, Hadsundvej 112 9550 Mariager

Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

ter af slagtedyr! Kolding, Scandic. Tilmelding senest 8 dage før mødet til Christina Krogsgaard Christensen, ckc@fvdanmark.dk, tlf. 5089 5500. Arr: FødevareDanmark.

23. september kl. 12.30. Kulinarisk frokost på det biodynamiske gartneri Rødmose ved Vejle. Kokken og surdejsbrødbageren Simon Clemens disker op. Se mere på www.biodynamisk.dk. arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Gartneriet Rødmose.

26. september kl. 17. Slagtehusmøde for slagtehuse og producenter af slagtedyr! Roskilde, Slagteriskolen. Tilmelding senest 8 dage før mødet til Christina Krogsgaard Christensen, ckc@fvdanmark.dk, tlf. 5089 5500. Arr: FødevareDanmark.

Oktober

25. oktober kl. 17-21. Biodynamisk introduktionsdag. Birthe Holt giver en grundlæggende indsigt i den effektive biodynamiske metode, som virker, og ikke er så svær, når man først forstår den. Vi skal bare lære at arbejde sammen med naturen og lære at forstå hvordan den ar-

Et simpelt grønt liv. Asta Just Schack. 170 s. 249,95 kr. Turbine.

‘Naturligt, enkelt, vegansk’. Kogebog med enkle opskrifter baseret på velkendte råvarer – fx gode, nordiske grøntsager. Tilberedningen er nem, og resultatet er velsmagende, sundt og grønt i alle farver.

bejder. Herthas Gartneri, Demetervænget 2, 8464 Galten. Tilmelding mail:birtheholt@live.dk eller tlf. 3095 4577. Pris: 300 kr. Bring et bidrag til et fælles aftensmadsbord.

November 14.-15. november. Nordic Organic Food Fair. Virksomheder fra store dele af verden udstiller på Nordens eneste fagmesse for økologisk mad og drikke. MalmöMässan. Se meget mere på www. nordicorganicexpo.com.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

/økologikonsulenterne.dk

SalatTøsens grønne hverdag. Mette Løvbom. 226 s. 250 kr. Politikens Forlag.

LANDBRUG

Næste nummer

Annonce-

Udkommer deadline Nr. 28. sept. 18. sept. 637 2. nov. 23. oktober 638 30. nov. 20. nov. 639

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk ØKOLOGISK

Enkle, nemme og hurtige salater med masser af smag og lavet med sæsonens råvarer. En salat skal gerne kunne fremtrylles på 10 minutter på en travl hverdag. Det kræver selvfølgelig lidt forarbejde, som klares på dage med bedre tid. Bogen indeholder nemlig også opskrifter på alt det, der gør salaten lækker – dressinger, pestoer og cremer, knas og knæk samt syltet tilbehør.

Landboliv. Niklas Kämpargård. 232 s. 299,95 kr. Rosinante. Gamle metoder til en bæredygtig livsstil – også i byen. Gør det selv, du kan godt – i hvert fald er der rigtig mange praktiske klare.

I bogen her har Niklas Kämpargård samlet 100 vidt forskellige eksempler til inspiration til, hvordan man selv kan spare på energiforbruget og leve mere bæredygtigt.

Kulinarisk frokost i

Gartneriet Rødmoses drivhus ved Vejle søndag den 23. september kl. 12.30

Nyd en lækker biodynamisk frokost af gartneriets farverige råvarer samt brød, oste og pølser, udsat for kærlig gastronomisk behandling af kokken og brødmanden Simon Clemens.

Gartner Endrik Maat fortæller om sin dyrkning og Simon Clemens om glæden ved at lave mad af kvalitetsråvarer. Pris 80 kr. Se mere på biodynamisk.dk

Begrænset plads. Tilmelding på info@biodynamisk.dk

Arr. er støttet af

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller www.lokaløkologi.dk

Økologisk frøgræshalm sælges

Meget god kvalitet, analyse viser: ca. 2 kg pr. FE og ca. 320 g råprotein pr. kg.

500 tons på lager. Pris: 1,00 kr. pr. kg læsset på købers bil. Henvendelse: Klaus Aage Bengtson, 6174 4779.

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Egedal 3 rk. plantemaskine købes. Nibex 1 rk. såmakine med mange såhjul, som ny, sælges. Jens Ovesen, mobil 2757 7005, mail: jens_ovesen@hotmail.com

Æbler sælges. Æbler, forskellige sorter, sælges løbende hen over efteråret. Kontakt: Strange, Frølund Økologi, Herning. Tlf: 4020 0147 eller kontakt@ froelogi.dk.

Godt at vide om biodynamisk ogdyrkningfødevarekvalitet

– og lidt om forskellen på de Demeter-reglerbiodynamiske økologi-reglerneog

betyder livs•kraft

Læs den på www.biodynamisk.dk

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

& S

SÅSÆD

ØKO

& SMITH A/S

PRODUKTION I VÆKST

Vinterhvede

Graham

Yderst sund sort med højt udbyttepotentiale

Vinterbyg

Meget høj kernevægt

Vinterraps

Højeste udbytte af alle sorter 3 år i træk

Dichter

Meget velegnet til økologisk dyrkning

Vinterrug

Rubin

Højtydende liniesort

Triticale

Trivalan

Meget god resistens mod gulrust

Opkøb af økologiske afgrøder!

Vi er klar til at omsætte dit økologiske korn.

Vi køber både kvalitetskorn til de danske og udenlandske møllere og malterier samt foderkorn til de danske økologiske husdyr.

Ring i dag og reserver dit forbrug, så er du sikret.

Gert Christensen Sjælland/Fyn 26 82 49 30

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 4190 2006 eller ab@okologi.dk

HUSK

Der er deadline næste nummer 18. september. Avisen udkommer 28. september.

Vagn Christensen Jylland 23 24 90 73

Jørgen Blomstrøm Hele landet 26 79 81 63

ØKOLOGISK LANDBRUG

Landets ældste blåbærplantage er omlagt til økologi

I år er det 50 år siden, at en gruppe progressive landmænd fra Nylars grundlagde en lille blåbærplantage på en sydvendt skråning syd for Rønne

BLÅBÆR

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Den bornholmske plantage omfatter 3.000 buske, og efter en omlægningsfase på tre år kunne de to par, som driver plantagen, fejre 50-årsjubilæet ved i år for første gang at kunne sætte det røde Ø-mærke på bakkerne med blåbær.

- Vi drev i forvejen plantagen uden sprøjtemidler, så vi kunne lige så godt få den omlagt til økologi, siger agronomuddannede Henrik Ipsen, som er den eneste med en landejere.

Bærrene bliver solgt i Svaneke Brugs, til lokale restauranter og via ti vejboder, som er fordelt rundt på øen.

I forbindelse med omlægningen er prisen for et kg bær øget fra 120 til 140 kr.

Henrik Ipsen betegner dog mest blåbærrene som et hyggeprojekt, men med en årlig omsætning på op mod 200.000 kr. er der også lidt økonomi i det, og ingen af plantagens mange stamkunder har mugget over prisstigningen for at få bær i økologisk kvalitet.

STALDFORHOLD TABLER ET GODT HVILEUNDERLAG

Sand i sengebåsene sikrer køerne gode hvileforhold.

Foto: Karen M. Nielsen

vand, og resultatet blev en god høst med mange store bær.

VIRKNING: Et underlag, der giver efter og former sig efter koen, sikrer de bedste hvileforhold for koen. Sand i sengebåsen kan give et godt hvileunderlag. Det udtørrer samtidig våde klove og giver skridsikkerhed, når koen skal rejse og lægge sig samt på gangarealer.

I PRAKSIS: På Søndervang valgte Alfred Kloster i sidste øjeblik sand i sengebåsene frem for madrasser, da der for nogle år siden blev bygget ny stald. Nogle kollegaer overbeviste ham om, at sand i båsene var meget mere effektivt end madrasser. Båsene rives hver dag med en rive, og der suppleres med nyt sand ca. hver fjortende dag. Sandet har gjort det lettere at holde celletallet nede, og der er nu færre tilfælde af yverbetændelse end tidligere. Ud over den forbedrede hygiejne, som sandet bidrager med, har køernes komfort også stor betydning, mener Alfred. Køernes holdbarhed er også steget, hvilket Alfred primært tilskriver øget komfort og velfærd.

FAKTA: En højtydende malkeko har et travlt dagsprogram, og det kan være vanskeligt at nå det hele. Først og fremmest har koen behov for hvile. En ko, der ikke får hvilet tilstrækkeligt, stresses både fysisk og psykisk, og det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for koen eller for mælkeproduktionen. Koen er meget motiveret for at komme til at hvile sig. Det er derfor vigtigt, at inventaret i hvileområdet ikke er i vejen, og at underlaget er skridsikkert, eftergivende og tiltalende for koen. Et godt underlag etableres i princippet med dybstrøelse af forskellig art i sengebåsene. Det anbefales at benytte sand, da halm og andre organiske materialer kan give hygiejnemæssige udfordringer. Sengebåsene skal være fyldt til kanten og jævnes dagligt, så koens leje altid er rent, tørt, blødt og skridsikkert. Sengebåsekummer etableres med halm/sand eller dybstrøelse, og der sættes dagligt tid af til at vedligeholde og opfylde båse.

Optimal indretning af sengebåsen betyder, at køerne til enhver tid kan rejse og lægge sig uden stress og skader.

Foto: Anja J. Freudendal

VIRKNING: Kvæg prioriterer deres liggetid højt. Det har stor betydning, at de får tilstrækkelig hvile. En malkeko ligger gerne ned 10-14 timer i døgnet, fordelt på 15-20 perioder. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der ikke er inventar, der forhindrer koen i at lægge sig ned og rejse sig på naturlig vis. En optimalt indrettet sengebås viser koen til rette i båsen, men er ikke i vejen for den fremadrettede bevægelse.

I PRAKSIS: Dårlig indretning af sengebåsen med hensyn til længde, placering af nakkerør, brystbom og afstand mellem bøjler kan gøre det vanskeligt for køerne at rejse sig og lægge sig i sengebåsene. Idet køerne er meget motiveret for hvile, kan det være frustrerende og stressende for dem, hvis der ikke er plads nok til det. Køer med benproblemer vil være yderligere udfordrede,tet med sengebåse men på et dybstrøet areal eller lignende, hvor der er god plads til, at de kan bevæge sig frit. Køernes adfærd, når de rejser sig og lægger sig i sengebåsene, bør iagttages og registreres jævnligt for at sikre dyrenes velfærd. Videoobservationer kan i den forbindelse være til stor hjælp.

FAKTA: Køer er forskellige og har forskellig form: lange, korte, brede og smalle. Jo mere forskelligartede, køerne i besætningen er, des vanskeligere er det at indrette den perfekte sengebås. Sengebåse i en løsdriftsstald indrettes i reglen efter gennemsnitskoen, og det vil sjældent være muligt at indrette dem optimalt for alle størrelser af køer. Det kan anbefales at sammenligne koen, der lægger sig ude på græs, med samme ko, der lægger sig i sengebåsen. En ko, der rejser sig eller lægger sig, skal helst gøre det i én glidende ubrudt bevægelse. Det bør ikke tage mere end 5-6 sekunder, før koen er oppe at stå eller nede at ligge i sengebåsen.

Det er ikke al dyrevelfærd, der kan måles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at:

Sænke sygdomsniveauet

Øge dyrenes robusthed

Forbedre naturlige livsmuligheder

2010

Økologisk Landsforening har i projektet Dyrevelfærd i mælketanken lanceret et nyt Dyrevelfærdskatalog, der beskriver 26 déer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfærden i kvægbesætningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfærd. det vil blive opdateret med nye idéer og tiltag.