Økologi for alle

GUIDE TIL DEN ØKOLOGISKE UGE ADAM PRICE

ØKOLOGI FELIX SMITH:

- MIN MAD SKAL HA’ DET GODT

ANNONCE

Gris under åben himmel

- det er økologi

Økologisk svinekød produceres med respekt for grisenes naturlige adfærd, og der er mange gode grunde til, at økologiske grise har krølle på halen!

Alle økologiske grise fødes i små hytter på friland. Her går de sammen med deres mor og kan mudderbade, rode i jorden og græsse under åben himmel. Når grisene bliver større, flytter de i stald, hvor de har god p lads og fri adgang til at komme ud i den friske luft.

Året rundt får grisene masser af økologisk grovfoder, som er sundt og godt for dem, og samtidig opfylder det grisenes naturlige behov for at rode efter føden.

Nyd det naturlige – vælg økologi!

Tre ansigter fra Kbh.s Fødevarefællesskab: Hvad betyder det lokale for dig?

INDHOLD

økologi for alle

ARTIKLER

4 Maden og høsten - Velkommen til uge øko-fest i uge 35

6 Felix Smith vil have glade dyr på tallerknen

11 Dyrenes vilkår - den store forskel

12 Guide til den økologiske uges oplevelser

19 Tag med på Økologisk Høstmarked

20 Adam Prices Fifty Shades of Green

28 Ved du hvor du kan købe lokal økologi?

29

30 Sara Bro - Drømmen om økologisk mascara

34 Vidste du: Grønt er også godt

35 Hvilken økoforbruger er du?

ØKOLOGI FOR ALLE

for Den Økologiske Uge

UDKOMMER: 19. august 2013

PROJEKTLEDER: Henriette Winther

LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard

TRYK: Rosendahls

UDGIVET AF: Sammenslutningen Økosalg og Oplysning, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

MAGASINET ER UDGIVET AF: Sammenslutningen Økosalg og Oplysning med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening.

DEN ØKOLOGISKE UGE 35 velkommen til

Landets marker bugner af afgrøder, som skal i hus. Afgrøder som har fanget sollyset og skabt en vækst fra foråret og frem til nu. En vækst som er selve livets grundlag. Uden planter ingen dyr og dermed heller ingen ’os’.

Planternes grønne farve er signalet om en fuldstændig utrolig fabrik, der i et fabelagtigt kemisk symfoniorkester kan omsætte luftens simple molekyler til sukker, det brændstof som både er byggesten og kraften til at skabe planten. Som modningen skrider frem, ændres den grønne farve. Kornet og strået bliver gult. Markerne bliver klar til de gnaskende mejetærskere, der skiller kerne fra halm og fylde magasinerne med løftet om overlevelse ikke mindst i vores del af verden, hvor væksten holder pause i den kolde, mørke tid af året.

KORNETS MIRAKEL

Med stenalderen er mennesket blevet mere og mere afhængigt af kornet. Uden korn var der kun plads til et spredt jægersamfund. I dag kan verdens jorder brødføde mange milliarder. En fuldstændig ufattelig bedrift, som der er lige så god grund til at fejre i dag, som dengang jættestuerne blev skabt. Med verdens industrialisering er der desværre sket en afsmitning, og moderne kemiske metoder har fået en global udbredelse, som også stiller kloden over for groteske udfordringer. Med økologien er det vores udfordring at dæmme op for den fejlagtige måde, som verdens naturressourcer misbruges på. Med økologien er det vores stræben at lade sollyset samarbejde med jorden og bonden om at skabe en frugtbar høst uden at misbruge det, naturen tilbyder os.

Så lad os tillade os den luksus at stoppe op et øjeblik og forfalde til ægte begejstring over, at det lykkes år efter år at få fyldt laderne. Og lad os også stoppe op og spørge os selv, om vi med det vi gør også giver alle fremtidige generationer samme muligheder. Så længe solen skinner, er det hele et spørgsmål om, at vores civilisation forbedrer sig og ikke ødelægger jordens frugtbarhed. Med økologien lader vi naturens kræfter spille i mulden, og vi grådige.

Vi høster mindre på den enkelte mark end vores konventionelle kollegaer, nuvel, men det, vi høster, er fri for ’skidtet’, det er mere næringsrigt, det sma-

helligste pligt til alle tider.Nogle marker bliver som kornet gule, andre bliver røde, høsten er farvernes skønhed, det er modningen af duftene og saftighe-

den. Fra det vegetative til det generative. Det vil sige fra det voksende til det, der kan skabe nyt liv, og som den vidunderlige slet skjulte hemmelighed ved livet: Det er selvreproducerende. Fine ord for det selvfølgelige. Høstens fest er at stoppe op og huske på og ære dette liv, som i sin ualmindelige robuste styrke trodser menneskets og naturens lunefulde og destruktive adfærd. Livet selv vil trodse det hele, det skal nok overleve. Derimod er det ikke helt så sikkert at vi får det udbytte af livet, med mindre vi respekterer dets grænser.

være taknemmelig over, at der dag efter dag er mad på bordet.

VI SKAL GENOPFINDEDET NÆRE

Maden kommer af høsten, vi er jo ikke græssende dyr. Vi høster, vi gemmer, vi sylter, vi tørrer, vi gærer og vi lagrer. Alt det friske kan vi høste om sommeren.

har været vidner til, som er frisk og som har sæson, og som dermed har den ypperligste grad af sundhed, velsmag og skønhed. Globalisering og discount-

det nære. En kæmpe udfordring til den verdensorden, som påtvinger os det modsatte. Lad høstens festligheder minde os om dette sanselige bombardement af nærvær og livets essens. Det gode måltid.

OPLEV ØKOLOGIEN OVER HELE LANDET

I den kommende tid kan økologien præsentere sit bud på madens glæder og på bøndernes vedholdende frembringelser af jordens frugtbarhed. Der bliver rige muligheder for at opleve tilbuddene i den økologiske festuge sidst i august i København og Århus. Festugen munder ud i den snart traditionsrige høstmarkedsweekend, hvor landmandsfamilier åbner deres døre, og muligheden for at komme helt tæt på og klappe høsten er til for alle. Nogle værter stiller an med deres verden, som den er i det daglige, en intimsfære som demer sig det festivalagtige med solide tilbud om griller, barer, børneoplevelser, rundvisninger, gæster med deres produkter og meget andet. Der er simpelthen noget for enhver smag i alle afkroge af riget.

Benyt det, tag en tur rundt, afsæt aftener, dage eller weekenden og få en forrygende oplevelse af vores lands rige tilbud med vores landbrug og mad. Oplagt at det sker i høsten. Og der skal nok ikke herske nogen tvivl om, at med sådan en oplevelse i bagagen er det endnu mere forståeligt, hvorfor den økologiske verden ikke alene er kommet for at blive, men også viser sin styrke som svaret på fremtidens udfordringer. Vi er på vej, og alle kan være

Per Kølster

I uge 35 fejrer vi økologien over hele Danmark. Ta´ud og nyd Den Økologiske Uge - du vil blive hjertelig modtaget”

- Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening

Foto: Hans-Christian Jacobsen

GLADE DYR smager nu engang bedst

Felix Smith har altid elsket dyr, selv om han var allergisk over for dem, da han var barn. I dag har han to hunde, en kat og andel i et kvæghold og er stærk fortaler for dyrevelfærd og økologisk kød fra dyr, der har levet et godt og grønt liv. Og så er han meget opsat på at give sin søn et naturligt forhold til naturen. Vi mødte ham i hans kolonihavehus.

TEKST: METTE STØRUM KROGH, FOTO: LINE FALCK

To hunde løber os i møde og når frem længe før Felix, der har sat os stævne på en mark i udkanten af det kolonihaveområde, hvor han har haft sin faste gang, siden han var dreng.

Smørmosen er et fredet areal og har eksisteret siden 1960‘erne, længe før Hillerød-motorvejen nåede til Herlev. Det var her, man i gamle dage hentede træer til byen, fortæller Felix om det grønne område. “Man kaldte det træbanken, fordi Københavns Kommune havde et lager af alle de træer, der var inde i byen, så de kunne tage herud og hente et nyt, hvis et af dem gik ud.”

Vi mødes herude for at fotografere ham på en mark, hvor fuglene synger og køerne græsser. Den passes af en kvægholderforening, som Felix og hans lille familie er medlem af. Lige det her hold har de ikke andel i, fordi de ikke længere bor i kolonihaven fast. Men det gjorde de en overgang, hvor de altid tog del i pasningen af dyrene mod at få en del af dem, når de blev slagtet.

går ind i indhegningen for at komme i nærkontakt med kvæget, der tygger drøv og er håndtamt, fordi de får menneskebesøg hver dag.

Alle kan være medlem af foreningen, der er etableret af en gruppe driftige mennesker, som anmodede kommunen om at få lov til at drive kvæg på nogle af de mange ubenyttede arealer i området mod at sørge for vedligeholdelsen.

KOKASSEN

“Det koster 100 kroner årligt at være medlem. En gang om året meddeler man, hvor meget af kalven, man gerne vil have, og så bestiller foreningen det efterspurgte antal hjem. Derefter bliver der lavet vagtplaner, cirka hver tredje uge per part. Der skal jo nogen ud til dem dagligt for at sikre sig, at de har det godt og har vand og mad nok. Så klapper man dem lidt og går hjem og skriver i dagbogen.”

Om efteråret bliver de hentet af en slagter nede fra det økologiske slagteri på Møn. Nogle uger senere vender han tilbage med kødet, og man betaler ikke mere for det, end hvad kalven koster og lidt til transport.

Det betyder meget for familien, at de har en aktie i det kød, de spiser, og at det er økologisk. “Den der fornemmelse af, at ingen andre har fucket med ens kød, og at man selv har ydet noget for det, er vigtig for os.”

Man behøver ikke bo på landet for at være en del af en kvægordning. Men man skal yde, før man kan nyde og få glæde af kødet, som er meget billigere end at købe økologisk kød hos en slagter eller i et supermarked.

han på vej tilbage til huset, hvor vi gør et stop ved mosen, for at hundene kan svømme.

KÆRLIGHEDEN

TIL DYR

Felix har altid været vild med dyr, men var meget allergisk som barn og måtte derfor ikke selv få nogen. Til hans store fortrydelse. “Jeg var allergisk over for heste, hunde og nogle katte, så mine forældre sagde bare nej. Og så er det klart, at man skal have rigtig mange dyr, når man endelig bliver voksen nok til selv at bestemme.” Foreløbig er det blevet til to hunde og en kat.

Og allergien er han vokset fra. “Jeg mødte en læge, jeg gerne ville have en, og tage tre måneder i helvede. Han lovede, at det ville gå over, og det gjorde mine egne”.

Marley har Felix haft fra hvalp, og han er syv år nu. “Han var et halvt år gammel, da jeg mødte Marie, og er ligesom en del af pakken.”

Siden er Pretty kommet til. Familien overtog hende for et halvt år siden efter en meget omtalt dyremisbrugssag, hvor en mand havde holdt hende og en masse andre tæver indespærret under kummerlige forhold med det formål at producere så mange

dyrevelfærdsfortaler svært ved ikke at blande sig i den slags sager. “Jeg synes, jeg er blevet god til at vælge dem, hvor jeg føler, at jeg gør en forskel og har

Han tog Pretty med hjem, selv om hun er langtidsskadet og mærket af fangenskab. Alternativet var

blevet en rigtig god hund, men skal lære alting, ser meget dårligt og kan ikke navigere. Der har ikke været lys nok i hendes liv, og derfor er det godt, at Marley er der til at tage hende i hånden. Hvis han løber den forkerte vej, og hun ikke ser det, er hun helt fortabt.”

I FARMOR OG FARFARS KOLONIHAVEHUS

Vi når frem til kolonihaven og det sorte træhus. Her er dejligt. Med blomster i gamle Irma-dåser, badebassin og havemøbler. Det emmer af feriestemning og frihed.

Huset har altid været i familien og er gået i arv til Felix og hans søster fra deres farmor og farfar, da de blev for gamle til selv at passe den og senere døde. Han er kommet der tre uger hver sommer hele sin barndom og skiller sig aldrig af med det.

Måske fordi livet er anderledes herude og lidt mere på pause end i en travl hverdag. “Vi spiser lidt senere, griller ude og ser ikke så meget fjernsyn. Så er vi bare stille eller læser i en bog i stedet for at sidde i sofaen med en fjernbetjening.”

Felix har givet kærligheden til huset videre til sønnen Theo på fem, fordi de boede der, da han blev født. “Han elsker at være herude, fordi det er et sted, vi tager hen for at holde fri, og hvor han kan gøre, som han vil.”

På terrassen står en stor grill, som er samlingspunkt for familien, der ofte laver mad sammen, når de skal slappe af. For kæresten er kok og går meget op i fødevarebevidsthed. De spiser kun økologisk kød, men er ikke så fanatiske, at de ikke kan spise andet, når de er ude. “Men hvis vi selv skal lave det, er alt økologisk eller biodynamisk. Vi spiser ret godt i vores familie.”

FRA JORD TIL BORD

For Felix ligger forskellen i smagen, og han sætter stor pris på den ægte vare uden at nære falske forhåbninger om, at alle andre har det på samme måde. “En kylling koster 150 kroner. I hvert fald hvis du vil have en ordentlig en. Resten er lort. Jeg er ked af at sige det. Men kylling er blevet discountkød, som man kan få for ingen penge.” Og det er han indigneret over.

Han giver ikke meget for, at forbrugerne ikke vil betale for kvalitet, når det kommer til kylling, og synes slet ikke, at det skal være op til dem. “Hvis det stod til mig, skulle de slet ikke have valget. Dyrene skal have det godt. Og

Eller gå mindre i biografen. Det kan ikke være rigtigt, at det skal gå ud over de stakkels dyr, at vi ikke vil betale mere end 25 kroner for en kyllings liv. Dyr skal behandles ordentligt.”

Han er træt af, at danskerne går med skyklapper på, når det kommer til noget

af sin søn – for at give ham de bedste forudsætninger for at lære naturen at

“Vi har valgt at sætte ham i en Steiner-børnehave, hvor man lærer børnene, hvordan man behandler dyr og sætter pris på råvarer. Det er en af grund-

passer, al maden er biodynamisk og vegetarisk, og så laver de den sammen fra de er to år gamle.”

NATUREN ER DIN VEN

Alt er en balancegang, og derfor er forældrene varsomme med at tippe opdragelsen for meget til den frelste side. “Herhjemme kan han se fjernsyn og få plastic og alt muligt lort, men når han er derovre, handler det om sammenhold og fællesskab. Han får sådan en grundlæggende forståelse for, hvordan naturen virker og hvordan man skal behandle den.”

Theo går hverken specielt op i hundene eller andre dyr, men de er en naturlig del af hans tilværelse. “Han er jo nærmest vokset op med en ko i baghaven. Og det er en del af hans verdensbillede, at kød ikke nødvendigvis er noget, man henter nede i supermarkedet.”

Samtidig er det et meget usentimentalt forhold til dyr, Felix har givet videre til sin søn, der ikke nærer nogen illusioner om, at husdyr lever evigt, men ved, at de ofte ender på tallerkenen. For at blive spist. Og glade dyr smager nu engang bedst.

“Børn kan være utrolig pragmatiske,” siger han så og kigger ned på hundene, der har lagt sig ved siden af ham på bænken med hovederne i hans skød. “Når de ligger sådan her sammen, er jeg nærmest lykkelig.”

EVA HAR LIGE VÆRET

MED TIL AT SÆTTE 47.000 KØER PÅ GRÆS.

Når du vælger økologisk, er du med til at gøre en forskel. Så enkelt er det. Og så nemt er det. Men derfor kan ambitionerne jo godt være store. Vores er meget klare. Vi vil være det mejeri, der gør mest for at udbrede økologien.

Og vi vil minimere miljøpåvirkningen fra vores produkter. Sidstnævnte kalder vi Nul Spild, og det skal tages helt bogstaveligt. På arla.dk kan du se meget mere om, hvordan vi sammen gør en forskel. Hver dag.

Gør en forskel

FORSKELLEN PÅ ØKOLOGISKE OG ANDRE DYR

Dyrevelfærd er vigtigt i det økologiske landbrug. De økologiske dyr har plads at røre sig på, de kommer ud under åben himmel og får grovfoder, der er godt for dyrenes

hele taget prøver økologerne at give dyrene forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov.

køer under åben himmel

Mens hovedparten af de konventionelle malkekøer lever hele deres liv i stalden, har alle øko-køer et udeliv. De skal på græs om sommeren. Mindst seks timer om dagen fra 15. april til 1. november, medmindre vejret er for dårligt.

Undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at køer lever længere og har bedre velfærd, når de er på græs om sommeren.

I dag er det kun hver fjerde danske ko som kommer på græs.

kyllinger med naturlig vækst

Økologiske kyllinger vokser i et væsentligt langsommere og mere naturligt tempo end de ikke økologiske. Helt præcist tager de økologiske i gennemsnit 35 gram på i vægt pr. dag, mens tallet for de ikke økologiske er 55 gram. Derfor har de økologiske kyllinger ikke så stor risiko for at få problemer med benene, når de bliver store. Og så har de økologiske kyllinger meget mere plads at vokse på. I konventionelle kyllingestalde er der ca. 20 kyllinger per kvm. – i de økologiske ti.

15.000 individer. Det er meget at overskue for en lille kylling, og de økologiske kyllinger må da også maksimalt

GRISE MED RET TIL AT RODE

En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når den føder sine unger – de små grise. På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder på naturlig grisemaner. Et konventionelt slagtesvin har 0,65 kvm, mens et økologisk svin har 2,3 kvm. Konventionelle grise kommer aldrig udenfor – det gør økogrise.

grise ikke. To ud af tre konventionelle grise får ikke halm at rode i – økogrise

inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er tre

syv uger. Så kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegård.

KOM TIL ØKO-FEST på frederiksberg

D. 24. og 25. august vil Den Økologiske Uge blive skudt i gang med arrangementet ØkoFest på Frederiksberg Runddel. Her vil der blive skabt et gastronomisk univers, som har til formål at udfolde den brede vifte af økologiens mange muligheder.

TEKST: NILS WÜRTZENFELD

FREDERIKSBERG: Når Den Økologiske Uge løber af stablen i uge 35, vil det være en landsdækkende begivenhed, som vil spænde fra Thy til Tønder, og som samtidig vil blive markeret på vidt forskellig vis landet over. Ugen vil dog blive søsat ved Frederiksberg Runddel i København, hvor den økologiske minifestival ’ØkoFest’ har til formål at illustrere økologiens mangfoldighed. Det to-dages arrangement vil byde på en livlig markedsplads, hvor sande ildsjæle bag nogle af Danmarks allerbedste økologiske produkter vil præsentere deres varer for de besøgende. Samtidig vil de også stå klar til en snak om grundidéerne bag økologi, produktionen og selvfølgelig de mange en ’madskole’, hvor de besøgende kan tilberede deres egne økologiske retter – selvfølgelig med råvarer fra ØkoFests egne aktører - og samtidig hente inspiration og læring.

Bag arrangementet står Copenhagen Cooking, og ifølge projektleder Line

Lundø er visionen klar.

- Med ØkoFest ønsker vi at skabe en økologisk madfest, hvor madentusiaster i alle aldre kan blive præsenteret for et økologisk univers med råvarer af høj kvalitet. Vi vil gerne vise folk, at økologi er meget mere end bare æg og mælk i supermarkedet. Vi vil gerne præsentere dem for en bredde, de muligvis ikke kender til, og hvem er bedre til at stå for præsentationen end økologiens kvalitetsforkæmpere? spørger Line Lundø.

Til at repræsentere økologiens mangfoldighed vil ØkoFest få selskab af en

- De mange forskellige aktører vil helt sikkert kunne udvide folks økologiske horisont, og med vores madskole lægges der også op til, at deltageren kan hente inspiration – og fødevarer – hos de forskellige producenter, og dermed skabe et virkeligt lækkert økologisk måltid, forklarer Line Lundø.

For at ØkoFesten skal blive et tilløbsstykke for hele familien, vil der over de to dage også foregå en masse arrangementer for børn med udgangspunkt i leg, læring og lækkerier. Der vil blandt andet blive mulighed for at udfordre sine forældre til en dyst på smagsløg, eller deltage i en quiz om økologi.

Det er gratis for alle at deltage i ØkoFesten, og med de mange tiltage og spændende produkter er der i allerhøjeste grad lagt op til en sand åbningsfest på Den Økologiske Uge.

DEN ØKOLOGISK UGE

gastronomiske oplevelser og lokale fødevarer. Sidste uge i august er der landet over masser af økologiske aktiviteter og tilbud, når Den Økologiske Uge markeres. På de næste sider kan du læse om hvilke arrangementer, der

24.-25. AUGUST

VANDVITTIGT SPÆNDENDE CYKELTURE

FREDERIKSBERG, AARHUS, ROSKILDE, KØBENHAVN, AALBORG, AAR HUS, HADERSLEV: I samarbejde med DANVA og Økologisk Landsforening vil Kost og Ernæringsforbundet slå et slag for økologien, ved at sætte fokus på drikkevand og danske vandressourcer. Dette vil foregå via folkearrangementet ’Vandruter’, som vil udspille sig i syv forskellige byer. Vandruterne er cykelture på 12-14 km, hvor du sikkert kan få lidt sved på panden ved at følge de lokale vandruter og samtidig tanke på din viden om vand. Du kommer på rundvisning på de lokale vandværker og introduceres for vandindvinding, drikkevandsressourcer, vores behov for vand og væske, vandforbrug i vores hverdag m.m. Undervejs vil der også være pop-up-foredrag om kroppens behov for vand og væske. Der tilbydes inspiration og opskrifter til et saftigt måltid – økologisk naturligvis. Økologisk Landsforening donerer i øvrigt et ’I Love Øko’-net til samtlige deltagere. Tid, sted og rute for cykelturen i du også kan tilmelde dig - hvilket selvfølgelig er gratis.

Arrangør: Kost og Ernæringsforbundet i samarbejde med DANVA og Økologisk Landsforening, Tidsrum: Lørdag d. 24. august og søndag d. 25. august 2013

KØR MED TIL SØEN

HERNING: Find cyklerne frem og tag med på en hyggelig familiecykeltur til Fuglsang Sø. Vi starter fra Poulsens Plads, og alle familier vil få lidt forplejning og en drikkedunk med på turen. Tempoet bestemmer man selv, og da temaet for turen er vand, vil der ved Fuglsang Sø være sjove aktiviteter for hele familien.

Tilmelding til: vtbln@herning.dk

Arrangør: Herning Kommune, Tidsrum: 24. august, 10.00-12.30

Adresse: Poulsens Plads, 7400 Herning

EN HELT GRØN VERDEN

HERNING: Træd ind i en grøn verden, når du lørdag d. 24. august på Poulsens Plads ved Herning gågade kan få indsigt i fremtidens miljøvenlige transportmuligheder. Prøv f.eks. at tage en tur på en elcyklen, sæt dig ind i en el-hybridbil eller minielbil mv. Der er også sjov vandleg, økologiske smagsprøver, frugtformidling og andre aktiviteter på pladsen og i teltet.

Arrangør: Herning Kommune, Tidsrum: 24. august, 10.00-14.00

Adresse: Poulsens Plads, 7400 Herning

MØD ILDSJÆLENE

HERNING: Hvert år uddeler Herning Kommune og klimanetværk Herning anerkendelse til lokale ildsjæle, der har gjort en særlig indsats for miljø og klima. Derfor vil vi gerne invitere alle interesserede til at være med til at bakke op om vores miljø. Så kom og mød prismodtageren og få en lille forfriskning.

Arrangør: Herning Kommune, Tidsrum: 24. august, 13.00Adresse: Poulsens Plads, 7400 Herning

26. AUGUST

TRE RETTER FRA COCOFO

FREDERIKSBERG: Vær med når Cofocos dygtige kokke laver en treretters vegetarisk menu baseret på lokale, friskhøstede økologiske grøntsager fra Søris i Nordsjælland. Få mere info om arrangementet på www.madbillet.dk.

Arrangør: Søris og Cofoco, Tidsrum: 26. august, Aften

Adresse: Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg

GIV EN HÅND TIL COOKING KIDS

KØBENHAVN: Kom og hep på årets Cooking Kids 2013 og prøv kræfter med sjove og udfordrende discipliner. Giv dig i kast med at lave pasta, kog den al dente og spis den med din egen håndlavede pesto. Følg også majsen fra jord til kolbe til popcorn, lav funky koldskål og smag den til med friske bær eller lakrids. Når årets Cooking Kids 2013 er kåret, kan alle dyste mod hinanden for sjov og opleve eksempler på det gode madhåndværk. Dagen byder på et væld af smagsindtryk og sanseoplevelser, som skærper børnenes håndværk i køkkenet og giver ideer til madlavningen derhjemme.

Arrangør: Københavns Madhus og Copenhagen Cooking Tidsrum: 27. august, 10.00-17.00, mellem 10.00-13.00 er det kun for skoleklasser. Adresse: Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 4952 København V

BLIV KLOG PÅ VAND

HERNING: Besøg de forskellige stande i Herning Centeret, når der d. 26. august sættes fokus på vand. Du kan blandt andet få et drikkedunk og blive klogere på sjove vandbesparelsesmetoder, hvordan økologi er godt for grundvandet, gift i havene og så kan du vinde et Water Guide-sparedisplay.

Arrangør: Herning Kommune, Tidsrum: 26. august, 13.00-17.00

Adresse: Merkurvej, 7400 Herning

27. AUGUST

SMAG PÅ HANEGAL

KØBENHAVN: Tirsdag d. 27. august inviterer Hanegal og SuperBrugsen i Matthæusgade indenfor i butikken til præsentation og smagning af Hanegals prisvindende og økologiske Oksekrydderpølse og Salami Snack pølser, så kig forbi og lad dig inspirere til den næste grillaften.

Arrangør: Hanegal og SuperBrugsen

Tidsrum: 27. august, 13.00-20.00

Adresse: Matthæusgade 50, 1666 København V

LAV DIN EGEN GRILLPØLSE

MØRKØV: Håbetgårdens Gotlandske Lam inviterer til økologiske oplevelser med Gotlandske får og lam. Slagter Jens Jannick fra Food on Wood står for at lave grillpølser af fårekød med friske økologiske urter. Gæster vil også selv få mulighed for at lave deres egen fårepølse, grille den og nyde den sammen med nybagt økologisk brød. Der vil også være mulighed for en gåtur ud til fårene og se hyrdehunden

Molly blive trænet. Da der kun er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig. lisbeth@haabetgaarden.dk. Prisen er 100 kr.

Arrangør: Håbetgårdens Gotlandske Lam Tidsrum: 28. august, 19.00Adresse: Håbetvej 32, 4440 Mørkøv

28. AUGUST

EN DAG FOR STORE OG SMÅ SLIKMUNDE

KØBENHAVN: Urtegaarden glæder sig til at se både små og store slikmunde, når der inviteres indenfor til bolsje-dag hos Urtegaardens butik. Vær med til at klippe og forme økologiske

naturlige farver.

Arrangør: Urtegaarden, Tidsrum: 28. august, 15.00-18.00, Adresse: Sankt Peders Stræde 10, 1453 København K

ØKOLOGI I FÆLLESSKAB

AARHUS: Kig forbi Beboerne Hus og bliv meget klogere på hvad et fødevarefællesskab egentlig er, hvordan det

og de første 50 besøgende vil få en stofbærepose fra Økologisk Landsforening.

Arrangør: Aarhus Økologiske Fødevarefælleskab, Tidsrum: 28. august, 16.00-19.00.

Adresse: Beboernes Hus, Sølystgade 30, 8000 Aarhus C

29.-30.-31. AUGUST

TRE AFTENER MED GED PÅ GRILLEN

AARHUS: Tre aftener i streg inviterer aarhusianske

økologisk gastronomi-oplevelse. Der sker, når det økologiske spiseri (og købmand) sætter sommeren på spyddet med helstegt økologisk ged fyldt

med urter, hvidløg og citron. Hertil serveres bagt

mens desserten består af mousse af yoghurt fra naturmælk med en top af is og citron. Prisen for en kuvert er 258 kroner.

Tidsrum: Torsdag d. 29., fredag d. 30. og lørdag d. 31. august, 17.00-20.00Adresse: Guldsmedsgade 30, 8000 Aarhus C

HØSTMARKED I BØRNENES TEGN

ROSKILDE: På Snoremark vil vi sætte alle sejl til for at lave en sjov og spændende høstfest med masser af oplevelser for børn. Der bliver blandt andet mulighed for at klappe fårene, og hvis der er vind, sætter vi drager op, ligesom der bliver mulighed for at køre en tur på den gamle Ferguson 35 traktor. Vores islandske fårehund plejer også at være glad for at lege med børn. Vi presser også æbler til most, og du er velkommen til selv at tage 10-20 kg æbler med,

dejlige saft med hjem. Der bliver 5-7 liter saft per 10 kg æbler, alt efter hvordan æblerne er. Du kan også tage madpakken med hjemmefra og spise den her –

købe pølser og dej, så I selv kan bage snobrød.

Arrangør: Snoremark, Tidsrum: 31. august, 10.00-16.00,

Adresse: Gundsølillevej 52B, 4000 Roskilde

LØB FOR ØKOLOGIEN

AARHUS: Tag dine klassekammerater i hånden og løb med, når Aarhus 1900 arrangerer Marselis Skolestafet på Tangkrogen i Aarhus. Stafetten afvikles på en 2 x 100 meter bane, distancen er 200 meter pr. elev, og deltagerne kan spænde fra 1. klasse til og med 6. klasse. Stafetten foregår ved, at der deles hold op med fem elever - 5 piger og 5 drenge – på hvert hold. Til alle deltagere uddeler Økologisk Landsforening en gratis madkasse. Læs mere om

Arrangør: Aarhus 1900, Tidsrum: 31. august, 10.00-13.00, Adresse: Tangkrogen, 8000 Aarhus C

HUSK DEN SØDE TAND

SKARØ: Har du en sød tand, og er du glad for is? Så kom til Skarø og smag på vores lækre økologiske is med birkesaft og sukkertang, mens vi fortæller om, hvordan is fra Skarøs bliver til.

Arrangør: Is fra Skarø, Tidsrum: 31. august, 13.00-14.00

Adresse: Østerhovedvej 4, Skarø, 5700 Svendborg

31. AUGUST

LAV MAD OVER BÅL OG HILS PÅ BIERNE

BRABRAND: Høstmarkedets gæster kan gå tur i haverne, snuse til krydderurter og nyde synet af de mange forskellige afgrøder. Lidt over klokken 10.00 kan man se fodring af får, geder, høns og kaniner, og der vil blive lejlighed til at høre nærmere om dyrenes liv og få svar på

åben i vores båldrevne udekøkken. Her kan børn og voksne under kyndig vejledning afprøve nye sunde og velsmagende grill- og bålretter bl.a. med friske råvarer fra vores køkkenhaver. Hele dagen kan man prøve vores æblepresse, bage snobrød og smage på honning fra egne bier. Der bliver også mulighed for at se opvisning med islænderheste og prøve en trækketur på hestene. Gårdbutikken er åben hele dagen, her kan man købe honning og garvede lammeskind, samt hø, foder, strøelse og forskelligt udstyr til kaniner og høns.

Arrangør: Natursamarbejdet, Tidsrum: 31. august, 10.00-16.00, Adresse: Louisevej 100, 8220 Brabrand

FØLG KORNETS REJSE

HJØRRING: Hos det økologiske mølleri og bageri Aurion er gamle kornarter omdrejningspunket, for her er der mest kvalitet at hente i form af smag og næringsindhold. Kom og hør den spændende histo-

kedet kan mølleriets gæster følge kornets rejse gennem Aurion fra stenkværn til bageovn. Få en guidet tur rundt i bageriet og hør om fortidens kornsorter og om, hvorfor Aurion netop satser på dem. I kan også se mølleriets stenkværne, hvor børn og barnlige sjæle selv kan prøve at male mel eller valse havregryn. Aurion byder også på smagsprøver på nybagt brød af de gamle kornsorter. Blandt andet af rød byg og dalarhvede, der lige er blevet høstet op til høstmarkedet. På dagen kan man også handle med rabat i salgsboden, der ud over økologisk mel fra mølleriets stenkværne også sælger bagetilbehør og kværne til hjemmebageren.

Arrangør: AURION A/S, Tidsrum: 31. august, 10.00-15.00

Adresse: Guldagervej 525, Guldager, 9800 Hjørring

SØDT OG KNEBELGODT

KNEBEL: Knebelgodt og Chokoladefabrikken i Vrinners fejrer økologisk høstmarked med masser af gode tilbud på lækkert håndlavet chokolade, unikke oste, velsmagende vine og delikatesse-smørepålæg. Der er åbent både lørdag og søndag, hvor der vil være mulighed for at smage chokolade fra Woodshade Organics, ost og gedekød fra Tebstrup, økologisk vin fra Spanien m.m.

LAV DIT EGET SMØR

TINGLEV: Naturmælk slår dørene op for at fejre høsten, og alle er velkomne. Der bydes på et væld af oplevelser for både store og små - lige fra traktorture og hestevognskørsel til rundvisning i mejeriet. Her kan du få et indblik i mejeristernes dagligdag og i, hvordan mælken forarbejdes til både smør og ost. Desuden kan du se og røre bondegårdens dyr, bage snobrød med de lokale spejdere, opleve god musik for alle aldre, deltage på workshop og lave

sanser. Kort sagt, alt hvad der hører sig til en moderne høstfest, krydret med god musik hele dagen. En lørdag i familiens tegn.

Arrangør: Det Økologiske Mejeri Naturmælk, Tidsrum: 31. august, 11.00-16.00. Adresse: Gerrebækvej 24, 6360 Tinglev

FOR BÅDE BØRN OG VOKSNE

ODENSE: Kom og oplev Dreyers Økologiske Gårdbutik, se gårdens maskiner, få en snak med landmanden om økologi og om, hvordan han driver gården. For børnene vil der være ridetur fra 10.30-11.30 og igen fra 13.00-14.30. Børnene kan også få lov til at sidde i mejetærskeren og i traktoren. Der vil også være leg i haven med gynger og trampolin. Til høstmarkedet er der dyr at se på og røre ved. Her kan der blandt andet kæles med kattene og hunden Freja. Til de voksne har vi en gårdbutik med produkter fra vores dyr i forskellige udskæringer og lidt kolonialvarer. Butikken

boller og saftevand + smagsprøver af vore produkter. I er også velkomne til at tage madpakken med og nyde den i haven.

Arrangør: Dreyers Økologiske Gårdbutik, Tidsrum: 31. august, 10.00-16.00

Adresse: Bindekildevej 250, 5250 Odense SV

Tre gange hver af de to dage vil der være rundvisning på chokoladefabrikken, hvor vi vil fortælle om visionen og udviklingen bag fødevareklyngen Knebelgodt. I dag huser det tidligere Arla-mejeri en række små fødevareproducenter, både økologiske og ikke økologiske. Lige fra chokolade, ost, mjød til honning, så huset står aldrig stille.

Arrangør: Knebelgodt, Tidsrum: Lørdag d. 31. august og søndag d. 1. september 10.00-16.00 Adresse: Vrinners Bygade 45, 8420 Knebel

MARSELISLØB I ØKOLOGIENS TEGN

AARHUS: Snør løbeskoene på og spurt med, når Marselisløbet skydes i gang d. 1. september ved Tangkrogen. Der vil, som ved de to foregående år, være forskellige distancer at vælge mellem. I år vil der desuden også være særligt fokus på økologi, da der udloddes mange præmier i form af øko-net, madkasser og øko-’tattoos’ til alle børn. Kom og mød Økologisk Landsforening i teltet til en snak om økologiens verden. Hold i øvrigt øje med de hurtige piger i ’I Love Øko’-trøjer – de deler gratis økovarer ud til de sejeste løbere. Læs mere om Marselisløbet på www.marselislobet.dk.

Arrangør: Aarhus 1900, Tidsrum: 1. september, 10.00-13.00. Adresse: Tangkrogen, 8000 Aarhus C

1. SEPTEMBER

SMAG PÅ JORDENS GULD

BARRIT: Hop i høet og dans med børnene rundt om høballerne til årets Høstmarked med Aarstiderne. Gårdspladsen fyldes op med boder, der bugner af årets herlige høst. Det er markernes højtid, og det fejrer vi ved at sætte stråhatten på skrå og servere inspirerende små sommersnacks og friskpressede safter. Vi har høstet vores marker og haver og samlet de bedste råvarer fra ind og udland, så vi frister med jordens guld

efter af spændende, økologiske madvarer på markedet. Både friske og forarbejdede. Har du en sød tand, og vil du gerne fristes af hjemmebagte kager, skønne brød, chokolade og søde marmelader, har vi også boden til det. Markedsfrokosten bliver et overdådigt sommermåltid. Kokkene griller saftigt kød, og fade fyldes med friske frokostsalater, som serveres med sprødt, nybagt brød.

Arrangør: Aarstiderne - Barritskov, Tidsrum: 1. september, 10.00-15.00, Adresse: Barritskovvej 34, 7150 Barrit

JÆGERGÅRDSGADE

GÅR ØKOLOGISK

ÅRHUS: Tag med på en økologisk inspirationstur gennem Jægergårdsgade i Aarhus i hele uge 35.

Fra mandag til søndag vil gaden summe af vidt forskellige sanselige og idérige øko-oplevelser, der – repræsenteret ved en lang række af økologiens forskellige aktører – vil illustrere både Jægergårdsgades og økologiens mangfoldighed.

Når Den Økologiske Uge skydes i gang mandag d. 26. august, har en stribe af gadens erhvervsdrivende valgt at tage del i øko-festen ved at byde på både aktiviteter, viden, vareprøver, tilbud og sidst, men ikke mindst, kulinariske øko-oplevelser for hele familien.

medføre ændringer på menukortet, da man har tænkt sig at servere en række økologiske retter for at give folk mulighed for at smage noget, de måske ikke

aktiviteter i uge 35 her: denoekologiskeuge.dk

har smagt før. Også hos Café Fika, der tidligere i år modtog det økologiske guldmærke, garanterer ejeren, Mikael Gollander, at den økologiske uge vil blive markeret.

Tilmed har gadens SuperBrugsen – som i øvrigt er den Brugs i landet med det største økologiske varesortiment – også et par Ø-kort i ærmet for at gøre ugen til noget særligt, både i og uden for butikken.

Flere af gadens grønne frisører markerer også øko-ugen, og hos Ren Kost og Krop – som i årevis er gået forrest med gadens økologiske fane – vil man sætte øko-barren endnu højere end sædvanlig for at gøre ugen til et tilløbsstykke. Så kom og vær med når en udsmykket og festklar Jægergårdsgade

TAG MED PÅ ØKOLOGISK HØSTMARKED

Der må røres, smages, ses og klappes, når økologiske landbrug over hele landet fejrer høstmarked den første weekend i september. Og du er inviteret med som gæst.

Over hele landet kan du, din familie og dine venner besøge en økologisk gård, når Økologisk Landsforening arrangerer Økologisk Høstmarked d. 31. august og 1. september 2013. Du kan vælge mellem små familiedrevne landbrug og store godser, der alle byder velkommen til sjove og sanselige dage.

På nogle gårde kan du komme tæt på økologiske køer, grise og får, mens andre gårde bugner af grøntsager og frugt. Mange steder er der gårdbutikker, hvor du kan studere, smage og købe både gårdens egne og andre økologiske produkter. Og imens kan børnene lege i den økologiske, usprøjtede halm, der

eller få sig en ridetur. Og de voksne kan nyde smagsprøver, presse æbler til most eller tage med på en tur på traktoren eller i hestevognen. Aktiviteterne varierer fra gård til gård.

Til Økologisk Høstmarked kan du komme tættere på økologien og se, hvordan du med dine indkøb i hverdagen kan være med til at gøre en forskel for naturen og dyrene. Og samtidig får du mulighed for at stille spørgsmål og få svar

GØR KÅL PÅ BØRNENES SPØRGELYST

Økologisk Høstmarked er ikke kun for de voksne. Børnene får en dag fyldt med sjove og lærerige oplevelser på De Økologiske Høstmarkeder. For hvem vil ikke gerne mærke hestens bløde mule, trække økologiske gulerødder op af jorden, plukke æbler eller følge landmanden på markvandring?

fra dem, der kender økologien bedst - de danske økologiske landmænd. -

men. Derfor ønsker værterne at give dig mulighed for ved selvsyn at opleve den kvalitet og mangfoldighed, vi har i Danmark af økologiske fødevarer. Fødevarer, der er produceret uden brug af sprøjtegifte og under hensyntagen til den natur, vi skal videregive til næste generation. Fødevarer der sikrer, at

Når du køber økologisk, er du blandt andet med til at sikre, at dyrene har gode forhold, som imødekommer deres naturlige adfærd og behov. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevæge sig på og adgang til udearealer, når årstiden tillader det. De får desuden grovfoder,

vælger økologi er du samtidig med til at skåne vores grundvand for forurening med sprøjtegifte, når du vælger økologi. De økologiske landmænd udnytter nemlig naturens egne mekanismer til at bekæmpe ukrudt og skadedyr på markerne i stedet for at sprøjte sig ud af problemerne. Derfor slipper du også selv for rester af sprøjtegifte i din mad.

De økologiske høstmarkeder på de enkelte gårde byder alle på noget forskelligt, men fælles for dem alle er en dag mættet med oplevelser. Klik på kortet og gå på opdagelse i de mange oplevelser, der venter. Det gælder bare om at plukke frugterne… Danmarkskortet vil løbende blive ajourført med nye gårde.

SE, HVAD DER SKER NÆR DIG

Download Øko App’en og læs hvad der foregår på gårdene i nærheden af dig. Her kan du også tjekke, hvornår de enkelte gårde holder åbent i løbet af weekenden.

restauranter, caféer, daginstitutioner, kantiner m.m., der har økologi på menuen.

RIIIGELIGT MED ØKOLOGI

Om meningen med økologi. Om det ædle i at gøre det svært for sig selv, om at sætte mad på skoleskemaet og give madglæden og -bevidstheden videre til sine børn. Om at lave mad sammen, ikke at lade sine kære spise af med hvad som helst – og hvorfor man skal være sød ved sin surdej

TEKST: METTE STØRUM KROGH FOTO: LINE FALCK

Da Adam Price var barn, gav hans far moderen en lektie, der kulminerede med en hård eksamen. Hun var skuespiller, havde aldrig gået på husholdningsskole og kunne ikke lave mad. Derfor lærte han hende at tilberede 10 forretter, 10 hovedretter og 10 desserter. En dag købte han ind til det hele, lod hende trække en ret i hver kategori og overlod hende til sig selv og køkkenet i halvanden time, så hun kunne kokkerere. Da han kom tilbage, skulle der stå tre færdiglavede retter på

Adams hustru er mindst en lige så god kok som han selv, og de elsker

Selv om han aldrig kunne drømme om at teste hende eller sit eget afkom, er det en mærkesag for ham, at der kommer madkundskab på skemaet i folkeskolen, så børn rent faktisk lærer at lave mad og skelne skidt fra kanel, når det kommer til råvarer. Fordi mange af deres forældre aldrig rigtig har lært det, og al bevægelse starter nede fra. I børnehøjde.

TV-KØKKEN

første er det mere end almindeligt veludrustet med en maskinpark, undtagelse af hans bror, James.

af efter store middagsselskaber og madlavningsseancer. Hvis ikke det var for den smukke buket blomster, der står på bordet, de små tableauer, kunsten på væggene og det selvnedlagte jagttrofæ, der vidner om endnu en af hans og hustruens fælles lidenskaber, kunne man foranlediges til at tro, at der var tale om et storkøkken. Her laves der mad, spises og samtales. Og det meget gerne om mad.

og meget. Det er også her, optagelserne til de seneste sæsoner af DR’s ‘Spise med Price’ foregår.

Vi har bedt Adam Price lave en hverdagsret, og han er ikke uforberedt. Heller ikke på, at det er en kvindelig journalist og fotograf, der kommer til middag. Og at temaet for samtalen er økologi. “Det er den mest knaldgrønne ret, som jeg i dagens anledning har valgerne,” siger han om den rå suppe, han har opfundet til lejligheden.

Retten er ganske simpel, men kræver selvsagt noget grej. For uden det duer helten ikke. “En saftpresser og en blender. Sidstnævnte -

somt avanceret. Det fantastiske ved den her ret er, at det er en ærtesuppe på juicede bælge, så du bruger hele ærten til en nordisk

kommer hele ned i, så det bliver virkelig mange nuancer af grønt.”

MINDRE MADSPILD

Når man bruger hele ærten, mindsker man madspild, og det er en anden af Adams mærkesager, som han er med til at skabe opmærksomhed om og selv praktiserer nidkært.

at reducere eget spild.

pureste guld, der blot skal forædles. “Hver gang, der bliver skåret

kasseret. Og så koger vi grøntsagsfond i sin reneste og mest økologiske form på dem en gang om ugen.”

De bager også alt deres brød selv. I hånden og undtagelsesvist helt uden brug af maskiner, men af egen surdej. “Og så smider vi

i huset, som er meget bedre end det, man kan købe,” siger han og tager nogle skiver rugbrød ud, som skal bruges til croutoner.

og vender tilbage til surdejen. Selv om det smerter ham at smide mad ud, har han lige måttet kassere den af hvede, fordi han ikke havde passet godt nok på den. “Den skal man være lidt sødere ved, end vi har været, fordi vi rejser meget.” Det kan den ikke overleve på og har derfor måttet lade livet, fordi det er endnu ikke nået

dertil, hvor de tager den med på ferie eller får den passet, mens de er væk.

med til bords. Den røde er nærmest altædende, mens den grå er monoman,mand og hans forfædre.

Adam Price har også fra et tidligere ægteskab en datter, som han har miljøskadet, som han selv blev det af sine egne forældre. “Når vi var ude at rejse, rejste vi jo for mad. Allerede under morgenmaden talte vi om, hvad vi skulle have til frokost, ved frokostbordet talte vi om middagsmaden, og ved aften-

som vi skulle have i morgen. Det var den der totale optagethed af at spise.”

KULINARISK ARVEGODS

I vitrineskabet, der beklæder hele køkkenets bagvæg, er der stabelvis af mus-

Adam Price ind for at dække op med det hver dag, selv om det indimellem slår skår og det, der er værre.

“Jeg er tredjegeneration, så jeg er ødelæggeren. Første generation samler, næste generation bevarer og tredje generation ødelægger. Sådan plejer det

ærter. Som han har for vane af den helt friske, danske og økologiske slags.

“Vores økoprocent her i huset er ret høj. I indkøb er vi i hvert fald på 75-80 procent, og vi får nærmest alt vores frugt og grønt fra Aarstiderne. Vi er ikke

150 kroner end en konventionel. Ikke dermed sagt, at jeg aldrig har købt en

ges. Det samme med mælkeprodukter og ost, som her også bærer det røde Ø-mærke. “Bortset fra nogle af de franske klassikere, som ikke nødvendigvis fås økologisk. Hvis der er noget håndværksmæssigt, som er fuldstændigt enestående, går jeg gerne på kompromis, fordi det er vigtigt for mig. Alle økologer er jo ikke nødvendigvis gode håndværkere.”

RIGELIGT MED SMAG

Derfor er økologi også et ideologisk valg. “Det ville være omsonst at påstå, at vi ville være i stand til at smage, om denne her suppe var lavet på økologiske

for mig at vide, at de er økologiske, når jeg for eksempel juicer bælge,” konstaterer han.

For økologiske produkter er ofte præget af, at de er lavet af mennesker, der går meget op i deres arbejde. Og som har valgt at gøre sig umage i stedet for at springe over, hvor gærdet er lavest. Og det er al ære værd, mener Adam

noget ædelt i at gøre det svært for sig selv. Fordi vi lever i en kultur, hvor alt handler om at gøre det nemt for os.” Og det har ikke gavnet madkulturen.

Økologi er da heller ikke nødvendigvis lig med lødighed. “Det står den bedst, hvis der er en høj grad af selvjustits,” siger han, og understreger, at det da hvis man sammenligner med de konventionelle.

og tjener penge og går op i det, de bruger dem på, ville procentuelt kunne

procentdel af den disponible husstandsindkomst, som spenderes på mad, er i frit fald. “1950’erne brugte vi omkring 40 procent af vores indkomst på mad, og i dag er tallet under sølle 10 procent. I betragtning af, at vi er et af verdens rigeste lande, er der er noget helt galt med vores prioriteringer. Folk

til gengæld at købe noget mad, der simpelthen var lidt bedre,” opfordrer han.

varemesser. Han sagde, at det på de konventionelle cirka var 10 procent af produkterne, der interesserede ham, mens det på de økologiske var cirka 10 procent, der ikke interesserede ham. Og det er der jo en grund til.”

Fordi de økologiske varer kræver stor omsorg, kunne det være rart, hvis den godt kunne købe ind med lidt mere omtanke.

TIL KAMP FOR KVALITETEN

For danskerne er alt for prisbevidste, når det kommer til mad, og det er en af de allerstørste udfordringer, vi står over for, hvis man spørger Adam Price. For det sker på bekostning af kvaliteten. “Den del af danskerne, der arbejder

Særligt med tanke på, at det er noget, vi optager i vores organisme og skal leve af, lader den kollektive madkultur noget tilbage at ønske og er kendetegnet ved stor ulighed. “Der er en lille del, der interesserer sig for tangfermentering og surdejsbrød, og så er der den store del, som nærmest mener, nødt til at gøre noget for den gruppe, for hvem det er fuldstændig fremmedgørende at skulle købe andet end præfabrikeret mad.”

I det hele taget ligger det ham meget på sinde, at de to grupper nærmer sig for sammenhængskraften.”

MADKUNDSKAB PÅ SKOLESKEMAET

“Vi er nødt til at gribe fat i ungerne og vise dem, hvordan naturen hænger

”

Vi er nødt til at gribe fat i ungerne og vise dem, hvordan naturen hænger sammen. At det her land

grøntsager vokser op af jorden, og at mælken kommer fra koen“

- ADAM PRICE

Derfor mener han, at det er vigtigt at sætte madkundskab på dagsordenen i folkeskolen i stedet for det bedagede hjemmekundskab, hvor man ikke lærer meget andet end at vride en karklud. Og det skal være obligatorisk. “Både råvarekendskab og håndtering af råvarer skal på skemaet. Så bliver børnene bedre forbrugere, som vil være villige til at bruge 5, 10 måske 15

procent mere på mad, fordi de har lært fra starten, at tingene skal være i orden. Og at der ikke behøver at være palmeolie og 600 E-numre i en høn-

25 jorden, og at mælken kommer fra koen. Der er et meget skønt eksempel fra en af madskolerne i København, der havde taget nogle børn med ud på en der har tabt en pose æbler. Og så tænker man ‘Lille skat, det skal vi da gøre noget ved’. Det kan vi da ikke have siddende på os.”

da være overlegent.”

man har, så man får dem brugt. Det er gammeldags snusfornuft, som man godt kunne lære lidt bedre fra sig, så børn ikke vokser op og bliver lige så berøringsangste over for mad som deres forældre, der skeler for meget til

2013 / ØKOLOGI FOR

de datoer, der står på emballagen i stedet for at smage på indholdet. “Der er noget voldsomt arrogant over bare at smide ud,” konstaterer Adam og vender tilbage til suppen.

SUMMEN AF ALT

der, som så mange andre maskiner i køkkenet, bliver brugt dagligt. Han demonstrerer,

sejt i strukturen, når man smager på det.”

Saften derimod bliver til smuk, grøn og skummende ærtejuice, og suppen smager hverken det eller rigeligt af den smør, som brødrene Price ellers lovpriser så højt, selv om croutonerne er stegt i en anelse.

Det behøver nemlig ikke at være en kunst at lave mad, men det er en kundskab, som

BLÅ BOG:

og restauratør og tv-vært.

og senest ’Borgen’.

Akademi og vært på tv-programmet ’Spise med Price’ og ’Price inviterer’ sammen med storebroderen James.

vidste, at jeg kunne lave mad. Og hvis man ikke kan få pigerne til at interessere sig for en, fordi man ikke kan lave et mål, så må man komme i mål med lave mad til dem.”

vidste

du ...

at der er 135 økologiske gårde landet over med gårdbutik eller stalddørssalg, hvor der er mulighed for at købe lokale,

”Søg efter gårdbutik”

ØKOLOGISKE GRYN PÅ TOPPEN

SPIS ØKOLOGISK NÅR DU ER UDE

Det bliver hele tiden nemmere at spise økologisk – også uden for hjemmet. Nu er der over 500 spisesteder, der har fået det økologiske spisemærke.

føde- og drikkevarer: guld 90-100 %, sølv 60-90 % og bronze 30-60 %.

på listen over spisesteder med Det Økologiske Spisemærke, men inden for det sidste halve år er den blandt andet blevet udvidet med det første hospitalskøkken, og som den første michelin-restaurant har Relæ i København fået guldmærket.

At hver gang du vælger en liter økologisk mælk i stedet for en konventionel,

omkring 14 pct. af de grøntsager, der sælges, der er økologiske. Og

vidste du ...

De virksomheder, der forarbejder økologiske varer, skal overholde et sæt klare regler. De skal både dokumentere, at ingredienserne er økologiske, og at der ved fremstillingen ikke er brugt metoder, der strider mod de økologiske idéer om sikre og sunde fødevarer.

indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.

ØKOLOGI

MED RØDT

Det røde økologimærke - eller Ø-mærket som det kaldes i daglig tale - er det mærke, som viser, at varerne for økologisk produktion. I Danmark er det staten, der kontrollerer brugen af Ø-mærket. Økologiske varer kan

SÅDAN DYRKER DE DINE KARTOFLER den store forskel:

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

HOS DEN KONVENTIONELLE LANDMAND …

angreb af bl.a. skimmelsvampe. Det problem klarer konventionelle landmænd ved at sprøjte med svampemidler.

HVER KARTOFFEL SPRØJTES OVER 10 GANGE

gange så stor som gennemsnittet for alle andre afgrøder, herunder korn og raps.

Når kartofelavleren sprøjter, bruger han pesticider rettet mod skim-

OG HOS ØKOLOGEN …

må de bruge nogle mere naturlige tricks.

SÆDSKIFTE OG SORTER

Et godt sædskifte er helt afgørende for en økolog. Hvert år roterer økologen sine afgrøder fra mark til mark, og den enkelte mark skal helst have

Økologerne arbejder med sorter som Sava og Ditta, der er gode til at modstå angreb fra skimmelsvampe. De vokser hurtigt, tidligt og kan nå at Skimlen angriber først bladene og trænger derefter ned til knoldene.

de kommer i jorden. På emballagerne er de to midler mærket med

HØJT UDBYTTE

kobber som et svampemiddel, men det er forbudt i Skandinavien, Holland og England.

I Danmark er kobber også forbudt for konventionelle landmænd, da det altså en konkurrencefordel frem for de danske.

LAVT UDBYTTE

det, deres konventionelle kollegaer kunne præstere. Økologernes lavere

INTERVIEW MED SARA BRO

en gang hippie ...

Sara Bro voksede op i et storkollektiv og brugte meget af sin ungdom på at gøre oprør mod barndommes dogmer. For alligevel selv at ende som lidt af en økomor. Hun drømmer om den dag, mascara og en solcreme, man ikke bliver mere bleg af at blive smurt ind i, end man er i forvejen

TEKST: METTE STØRUM KROGH, FOTO: LINE FALCK

og fremtidsdrømmende. Selv om det er mere end et årti siden, og hun er helt

fer for sig selv og sin familie. Også når det kommer til økologi, som har fulgt hende, siden hun var barn.

nøjsomme. “Når vi holdt jul, måtte man kun få én gave hver, og hvis man en sjælden gang imellem havde slik, skulle man dele med de andre. Det hele var meget båret af fællesskab,” fortæller hun om boformen, der adskilte sig fra mange af klassekammeraternes.

det. “Jeg husker ikke, at min mor snakkede om økologi og sprøjtemidler. Det var bare den måde, vi levede på.” Som var det en selvfølge, at maden skulle

KOLLEKTIVISME

Der var også fælleskøkken, men familierne spiste mest hver for sig og havde seperat økonomi. Kongstanken bag kollektivet var antimaterialisme. Alle skulle have råd til at bo der, også på understøttelse, og selv om Saras forældre gik fra hinanden, da hun var ganske lille, boede de der begge to. Hendes

I stueetagen lå en rigtig urtekræmmer, som det hed dengang, og en gang om året tog de allesammen til høstmarked på det økologiske gods Svanholm, hvor man takkede for jordens gavmildhed. Og så lærte børnene at være

og hendes mor havde solarie over sengen. Det blev jeg enormt fascineret af,” fortæller hun om det kulturchok, mødet med forstæderne var for hende.

Da hun blev teenager, forekom fællesbadene hende heller ikke længere helt så naturlige. Så hun sneg sig derned på tidspunkter, hvor hun var næsten

hjemmefra.

hos sin moster og onkel, der stiftede og dengang ejede det økologiske mejeri Øllingegaard. For at tænke over, hvad hun så skulle med sit liv. Det er dér, hendes bevidsthed om økologi og kendskab til fødevareproduktion stammer

OPRØR I EN EJERLEJLIGHED

hvor de købte det billigste af det billigste i discountbutikkerne for at få ligesom ikke rigtigt et valg og fandtes slet ikke i det omfang, det gør nu.

Fordi hun voksede op i forbudsland, lagde hun alle restriktioner fra sig, da hun var gammel nok til selv at bestemme, og startede sin egen forbrugsos børn,” siger Sara, der mærkede et stigende behov for noget, hun kunne pengene på en ejerlejlighed og sin egen uafhængighed. “Jeg ville eje det, jeg boede i og leve af færdigretter og have den store kabelpakke. Bare fordi jeg kunne.”

mærke, at behovet udgik fra hende selv og ikke kom udefra som endnu en formaning. Hun læste mange undersøgelser, der viste, at økologiske grøntsager gavner immunforsvaret, og det tog hun til sig.

og hvor man bedst får sine vitaminer fra.” Den brugte hun meget. Også da hun blev gravid. For selv om hun aldrig kunne drømme om at følge den eller nogen anden sundhedsbibel blindt, lader hun sig gerne inspirere, hvis hun tror, det gør en forskel i den store sammenhæng.

skulle være økologiske og fri for sprøjtemidler.”

DE SIDSTE DAGES HELLIGE

Der var ikke tale om en egentlig livsstilsomlægning. I hvert fald ikke en omkalfatrende en af slagsen. “Jeg var jo meget ung, og det ville have indbefattet, tilfældet. Jeg blev ikke hellig, som mange af de andre jeg mødte med min

Hun går stadig til kontrol hvert år og tænker meget over, at det er hendes bliver altid lidt trodsig, når det hele bliver for urtet. Selv om hun vedkender

barndom.

ret mango og poppet hirse. I den forstand er jeg også blevet en rigtig økomor,” griner hun. For sådan kan historien gå i ring, og det har den det med at gøre.

er størst. Selv om hun er blevet mindre nervøs med årene, kan hun stadig mærke ængsteligheden melde sig, inden hun skal til kontrol. Særligt efter

blevet mere bange for lastbiler, øksemordere og for at min mand skal komme

LIGE TIL AT SPISE

Hun passer bedre på, efter hun er blevet mor. På sig selv og i det hele taget. “Det kommer vel også med alderen, hvor man erkender, at man ikke lever sin hud.” Det sidste går hun meget op i, og selv om det var en del af ung-

for hende og er altid på jagt efter alternativer til de mærker, hun godt ved, ikke altid er lige spiselige. Og det er en evig søgen, der langt fra er tilendebragt. “Jeg glæder mig til, at der er nogen, der laver en ordentlig økologisk mascara,” sukker hun. “Og en solcreme, man ikke bliver helt hvid af.”

Sara kunne godt ønske sig lidt mere gennemsigtighed, når det kommer til

ringerne er ikke altid en garant, mener hun. “Ø-mærket er statskontrolleret, produkt.”

egne krav og standarder. For hun vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. “Det danske mærke Kjær Weis har kæmpet i mange år for at lave en lipgloss, der var økologisk, og den indsats vil jeg da gerne kvittere for,” siger hun. “For jeg også, at jeg støtter nogen, der gider at gøre sig ekstra umage for at lave et godt produkt.”

Selv om hun godt kan lide lækker indpakning, har hun en svaghed for det

selv på andre præmisser end det faktiske indhold. Sådan som det var hos urtekræmmeren i barndommens gade.

INTERVIEW MED SARA BRO

”Jeg er lidt af en pestilens og gør altid indkøberen opmærksom på, hvilke økologiske varer jeg savner.

Jeg lægger også altid lange

ønskesedler i de der ris og roskasser. Det er jo nedefra og op, at man påvirker udbuddet af økologi.

Og folkekrav virker jo“

- SARA BRO

UHELBREDELIGT SHOPPEGEN

I dag bor hun på Søndre Boulevard Vesterbro, hvor der er mange gode af

Whole Foods i New York. Der kunne jeg bruge alle mine penge og lidt til. Jeg går amok i økoafdelingen og bliver lidt høj af, at man kan få så mange lækre økologiske sager.”

De hverdagsting, som familien er i kontakt med hele tiden, køber hun altid økologisk. For eksempel det vaskemiddel, der sidder i deres tøj. Eller den læbepomade, hun smører på 10 gange i løbet af en dag og jo i princippet spiser. “Hvis det er noget, jeg putter på mig selv og børnene hver dag, er det altid økologisk: parfume, shampoo, sæbe og vaskemiddel. Også til opvaskemaski-

Hun elsker tanken om, at hun selv er med til udbrede økologi ved hjælp af sine egne forbrugsmønstre, når hun handler i supermarkedet. “Jeg er lidt af en pestilens og gør altid indkøberen opmærksom på hvilke økologiske varer, jeg savner. Jeg lægger også altid lange ønskesedler i de der ris og ros-kasser. Det er jo nedefra og op, at man påvirker udbuddet af økologi. Og folkekrav

der er en efterspørgsel på dem. Det tror jeg, er det vigtigste budskab. At man

10 GODE GRUNDE

til at spise økologi

Du får mad uden rester af sprøjtegifte

Du får mad med mere smag

Du får rene varer uden sminke

Økologi er godt for vores grundvand

Bevar en rig og ren natur

Naturlig mad er sund fornuft

Nej tak til gensplejset mad

Ø-mærket står for grundig kontrol

Økologi er godt for ulande

GRØNT ER OGSÅ GODT

EU’s grønne økologilogo er dokumentation for, at varen er produceret i overensstemmelse med EU’s økologiregler, og at der har været en grundig kontrol med produktionen.

SPIS ØKOLOGISK OG SKÅN NATUREN FOR 90 SLAGS GIFT

Vælger du at købe økologisk, er du med til at skåne den danske natur for 90 forskellige slags giftmidler, som de ikke-økologiske landmænd og gartnere bruger til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikrosvampe.

”Antallet af vilde meget højere, når landbruget drives økologisk. Og det er en stor fordel, ikke mindst for en natur-

”Økologi, tja, det er jo det eneste, der skaber mening, hvis man ellers tænker sig lidt om. mere af det gode

anden mælk. Det er resultatet af et to år langt forsøg på Newcastle Universitet i England. Undersøgelsen viser også, at forskellen er størst om sommeren, når alle økologiske køer går udendørs og æder frisk græs.

HVILKEN ØKOFORBRUGER ER DU?

Engang var det nemt. Folk, der købte økologi, havde langt hår, gik i islandske sweatere og sandaler året rundt. Sådan er det ikke mere. Dengang kunne man kun købe økologi i særlige butikker. I dag kan man købe økologi overalt og otte procent af de fødevarer,

hver dag, ret tit eller en sjælden gang. Kun meget få af os køber aldrig økologiske fødevarer. I

økologisk mad og indkøbsvaner.

skeptikeren

er bundscorer, når det kommer til økologi. Det bliver kun til 1,9 pct. økoandel i hans dagligevareindkøb, for han forbinder hverken økologi med god kvalitet, bedre smag eller øget sund-

med økologi og mener ikke, at de økologiske producenter har en mere ægte interesse for deres produkter end andre fødevareproducenter. Skeptikerne udgør 15 pct. af befolkningen.

den traditionelle

er positiv over -

hustand med få eller inden børn og køber det meste af sin økologi i supermarkeder og varehuse. Den traditionelle forbruger går op i at spise sundt, lægger vægt på smag og kvalitet og køber ofte kendte mærker. Den traditionelle læser ofte varedeklaraøkologi i indkøbskurven.

idealisten

økoforbruger og mener, at økologi er lig med højere kvalitet, bedre smag og sundhed. Idealisten tænker på fællesskabet, miljøet og i

dannelse og bor i Københavns-området. 17,7 pct. af idealistens indkøb er økologiske. Alle idealisterne udgør tilsammen 18 pct. af befolkningen.

individualisten

er som navnet

idealisten, men vægter i stedet kvaliteten i de

vigtig del af individualistens livskvalitet. Individualisterne bor mestendels på Sjælland. De tjener og af indholdet i deres indkøbsvogn er 10,8 pct. økologisk.

den nemhedsorienterede

forbruger er positiv over for økologi, men ser på den anden side indkøb og madlavning som noget, der skal overstås hurtigst muligt, hvorfor hun ofte vælger færdigretter. Den nemhedsorienterede

bor alene. Hun scorer en økologiprocent på 4,6 i sine indkøb.

den uengagerede

foretrækker traditionelle danske retter. Den uengagerede har ingen holdning til økologi, går ofte efter tilbud og er meget prisfølsom. Når den uengagerede lægger sine varer på kassebåndet, vil 4,9 pct. være økologiske. Og der er ikke megen udsigt til, at det bliver til mere.

ØKOLOGISK ELSK LEV SPIS

ØKO-VEN - KUN 25 ,- OM MÅNEDEN

Som Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens

køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der -

koster kun 25 kr. om måneden eller 215 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

kr. i kvartalet eller 490 kr. for et år - og betaling foregår via PBS. MELD DIG IND PÅ WWW.OKOLOGI.DK ELLER RING 87 32 27 00 OG MODTAG EN ØKOLOGISK KOGEBOG SAMMEN MED DIT VELKOMSTBREV. KOM

PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERET

Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte