Statens dyrevelfærdsmærke, der lige nu kun er på grisekød, skal udbredes til kyllinger.
Økologiske CA-landmænd i Storbritannien vælger kløver uden græs til efterafgrøderne, og sorter, der ikke overvintrer, så ’såbedet’ er klart til forårssåningen.
Laurits Bernitt får snart godkendt produktionen af Danmarks første økologisk opdrættede Limfjordsøsters, men han er udfordret af den invasive Stillehavsøsters.
Der skal skæres ca. 800 mio. kr. af landbrugsstøtten til Danmark. Til gengæld bliver mindre bedrifter tilgodeset i EUKommissionens oplæg til en ny landbrugspolitik
de støtte fra 6,5 mia. kr. til 5,7 mia. kr. i 2018-priser. Den direkte støtte vil blive reduceret fra 5,9 mia. kr. til 5,3 mia. kr., mens landdistriktsmidlerne beskæres fra 531 mio. kr. til 472 mio. kr. Der vil også ske en mindre reduktion i den fælles markedsordning.
landene have mulighed for at overføre yderligere 15 pct. fra sølje 1 til søjle 2 til udgifter til klima- og miljøforanstaltninger.
Både den direkte landbrugsstøtte og landdistriktsmidlerne til Danmark vil blive barberet ned, hvis EU-Kommissionens oplæg til den kommende fælles landbrugspolitik (CAP) fra 2021-2027 bliver vedtaget. For Danmarks vedkommende er der lagt op til at sænke den samle-
Øgede krav for direkte støtte Kommissionen vil desuden fastsætte et loft over de direkte betalinger på 100.000 euro per bedrift, mens små og mellemstore bedrifter vil få mere støtte per hektar end tidligere. Endvidere skal medlemsstaterne afsætte mindst to pct. af deres direkte betalinger til at hjælpe unge landmænd med at etablere sig.
Det vil være muligt for de enkelte lande at ytte 15 pct. af midlerne fra søjle 1 - den direkte støtte - til landdistriksmidlerne i søjle 2. Dertil skal
Den direkte støtte vil samtidig være betinget af øgede miljø- og klimakrav, lyder det fra Kommissionen, og så skal et nyt belønningssystem sikre grønne fremskridt, efter at den nuværende grønne støtteordning har fået kritik for manglende resultater. Et medlemsland kan således få en økonomisk bonus, hvis det lever op til en række kriterier inden for miljø, klima og biodiversitet. Modsat kan det blive mødt med sanktioner, hvis det ikke gør tilstrækkeligt fremskridt på området.
Bekymring over nedskæring Den europæiske brancheorganisation for økologi, IFOAM EU, er bekymret over, at landdistriktsmidlerne
bliver beskåret og opfordrer derfor til, at nedskæringen opvejes af tilstrækkeligt med øremærkede midler til de landmænd, der bidrager med samfundsgoder, eksempelvis ved at gøre noget ekstra for miljøet. Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at oplægget er et signal om, at tiden er ved at løbe fra den direkte arealstøtte:
- Vi får aldrig en fair konkurrence ved at give passiv produktionsstøtte. Det eneste, vi får ud af det, er stigende jordpriser, der belaster kommende generationers mulighed for at komme ind i landbruget. Vi mangler ikke længere fødevarer, som vi gjorde, da EU’s fælles landbrugspolitik blev skabt, så tiden er løbet fra produktionsstimulerende støtte.
Læs mere på side 5
8. juni 2018 nr. 634
38. årgang
ØKONOMI: Økologisk Landsforening, ØL, har nået sit første delmål om at rejse tre mio. kr. fra medlemmerne inden den 1. juni. Betaling af frivillige ekstra kontingenter og ekstra bidrag er nogenlunde lige delt mellem landmænd, virksomheder og private medlemmer.
På baggrund af økonomiske udfordringer og behov for investering i fremtiden lancerede ØL i april en kampagne hos sine medlemmer om indsamling af fem mio. kr., der skulle skabe soliditet og ruste foreningen til fremtiden. Bankens krav om tre mio. kr. inden d. 1. juni er nu indfriet af en bred opbakning fra alle foreningens medlemsgrupper.
- Vi er dybt taknemmelige for den brede opbakning og det stærke sammenhold, vi oplever hos medlemmerne, siger Helle Borup Friberg, administrerende direktør i ØL.
Kampagnen fortsætter
Foreningen fortsætter nu kampagnen hos medlemmerne frem til 1. juli. Samtidig åbner ØL for ansvarlig lånkapital og donationer fra borgere, der ønsker mere økologi i Danmark. I en pressemeddelelse skriver ØL, at foreningen i mange år har strakt sig økonomisk for at være i offensiven i udvikling af økologi både politisk, fagligt og markedsmæssigt.
- Når man beder om et ekstra kontingent, får man også mange gode samtaler med medlemmerne. Det har givet et meget betydningsfuldt indspark til vores kommende strategiarbejde - også kritiske indslag, siger Helle Borup Friberg og afslutter: - Det giver også fornyet energi med den opbakning og tillid, vi oplever i en alvorlig økonomisk situation. Der er et stærkt ønske om en selvstændig økologisk stemme på Christiansborg og en forening, der udvikler økologi og sikrer opbakning fra forbrugerne, supermarkeder og alle, der kan skubbe positivt til økologien. Det skal vi nok levere på.
ib@okologi.dk
Det er med stor sorg at jeg den 24. maj modtog meddelelse om Mads Quistgaards alt for tidlige og pludselige død den 23. maj 2018. Mads døde efter træning, og - meget kendetegnende for ham - dermed med fuld fart på til det sidste. Også i overført betydning.
Jeg vil huske Mads som en særdeles engageret og dynamisk samarbejdspartner her i foreningen, særligt med fokus på eksportarbejdet. Det samme gælder vores kunde/ leverandør relation i hans tid som direktør i Aalbæk Specialiteter.
Hans sans for detaljen, akkuratesse og store forretningssans, sikrede altid en høj kvalitet i forhandlinger og diskussioner om aktiviteter og udviklingen af dem. Læg dertil en prisværdig nysgerrighed for andre verdener end lige præcis hans egen. På denne måde tegnes et billede af en meget dygtig og professionel person.
Mads’ brede erfaring fra fødevarebranchen sikrede, at han altid talte med tyngde og med troværdighed. Derfor blev der også lyttet til ham, og hans ind ydelse på foreningens udvikling i eksportarbejdet de år, hvor Mads var aktiv i dette, mærkes fortsat.
Mine tanker går til Mads familie. Jeg håber de vil komme godt igennem den sorg Mads’ død efterlader.
Æret være Mads Quistgaards minde.
På vegne af Organic Denmarks bestyrelse.
Henrik Biilmann Friland A/S
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Så har vi rundet den deadline, vi havde med vores økonomiske redningsplan. Vi kom i hus i første omgang med 3 mio. kr. Sammen med vores eksisterende egenkapital sikrer beløbet både vores eksistens, vores konsolidering og mulighederne for at komme i bund med at sikre os og komme ordentligt videre. Og vi skal videre. Derfor arbejder vi ufortrødent for fuld kraft med at rejse yderligere kapital enten som bidrag eller som lån for dermed som planlagt at komme på endnu bedre grund.
Optimismen kan og skal brede sig. Vi er forpligtede af den meget fornemme velvilje, som medlemmerne har vist foreningen. En kæmpe stor tak fra os alle i bestyrelsen. Det kan ikke siges nok. Vi har aldrig forestillet os, at offerviljen var en selvfølge, og uanset om der er bidraget med et mindre eller større beløb, så er det meget, meget ot
Og det forpligter som sagt. Forpligter til at sikre foreningens økonomi, og forpligter til at gøre det, vi har lovet, nemlig at ytte foreningen ind i en ny tid, hvor vi med nye øjne kan se ind i fremtiden, og sikre endnu mere og bedre økologi. Vi skal række ud til vores omverden. Vi skal blive en forening, der på en anderledes måde kan tiltrække nye medlemmer og engagerede støtter af den grønne udvikling, vi brænder for.
Vi har om nogen båret økologien og
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
Optimismen kan og skal brede sig. Vi er forpligtede af den meget fornemme velvilje, som medlemmerne har vist foreningen. En kæmpe stor tak fra os alle i bestyrelsen. Det kan ikke siges nok. Vi har aldrig forestillet os, at offerviljen var en selvfølge, og uanset om der er bidraget med et mindre eller større beløb, så er det
ikke mindst Ø-mærket frem. Vi har været en drivende kraft i at skabe den økologiske udvikling, vi med rette kan bryste os af over for vores omverden. En succes, som mange andre fremover også vil have del i. Vi er ikke alene om økologien. Vi har mange mulige partnere. Men det, vi skal spørge os selv om, er, hvordan vi kan blive en stærk forening, der
Journalist
Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
endnu mere handler om økologien end om Ø-mærket. Vi skal stadig vogte nidkært over dets ære og værdighed, men vi skal i lige så høj grad blive i stand til at se længere.
Økologisk Landsforening er foreningen for den visionære økologi. Hvad det betyder, har vi dyppet tåen i med vores ØkologiLøft. I andet halvår af
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
denne bestyrelsesperiode kaster vi os over den strategiproces, som skal afklare mere præcist, hvor vi ønsker at stå som organisation, hvordan vi skal prioritere, og hvordan vi kan udvikle foreningen ind i næste kapitel med økologien.
Mere end tredive års succes er ikke nok for os. Verden skriger på bæredygtige, grønne løsninger, der for alvor gør en forskel, uanset om vi snakker sundhed, velfærd, klima, miljø, biodiversitet og sociale forhold. Der er nok at tage fat på, og nu kan vi komme videre. Så endnu engang rigtig hjerteligt tak, og hermed samtidig en opfordring til fortsat at bidrage.
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
8-9
4 Nu skal kyllinger have statens hjerter
5 Svært at se det grønne i EU’s landbrugspolitik
5 Flere penge til populær naturpulje
5 Natur-app til landmænd har vundet en pris
6 Forsker: Naturplejen bør gentænkes
6 Vandmiljøet har fået det værre
6 Formand gruer for udfaldet af nyt energiforlig
7 Antallet af unge landmænd falder
7 Værktøjet, der vender udviklingen
7 Notat advarer om fare ved at skyde ulve
10 Klimaet kalder på handling Økologisk Landsforening, ØL, har vedtraget en ny klimapolitik med ni indsatser, som skal styrke økologiske landbrugs klimabidrag.
10 Økologisk grovfoderdag vender tilbage
11 Mobil ægproduktion er bæredygtig
12 Conservation Agrculture vokser i Storbritannien Interessen var stor blandt landmænd og rådgivere, da den engelske landmand og rådgiver, Stephen Briggs, to dage i træk fortalte om sine erfaringer med Conservation Agriculture. Møderne var arrangeret af GUDP-projektet CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget.
12 Vælg efterafgrøder, der udvintrer Økologiske CA-landmænd i Storbritannien vælger kløver uden græs til efterafgrøderne, og sorter, der ikke overvintrer, så ’såbedet’ er klart til forårssåningen.
14 Danskerne så på økogrise på Sofari
14 Nyt fra ICROFS: Stærke grise fravænnet af søer ved godt huld
Målet er bæredygtige og kulstofopbyggende dyrkningssystemer
GUDP-projektet CarbonFarmbæredygtige dyrkningssystemer i landbruget var i slutningen af maj vært ved n temadag med Stephen Briggs, rådgiver og CA-landmand fra England, hvor deltagerne også k indblik i arbejdet med dyrkningssystemerne og så forsøgene, hvor dyrkningssystemerne skal afprøves.
Økologi handler om udvikling. Det skal vores medier også. Økologisk Landsforening har gennem længere tid arbejdet med en ny plan for vores medier.
Vi vil gerne skabe endnu mere værdi for vores medlemmer og understøtte jeres arbejde med økologi. På denne baggrund har vi i samarbejde med sociologer kortlagt økologiske landmænds medievaner og præferencer både i forhold til indhold og nyhedskanaler. Tak til jer, der har deltaget i undersøgelsen og været med til at gøre os klogere på jeres ønsker og behov!
Vi har fået meget at vide - blandt andet om hvilke faglige temaer, de økologiske landmænd i særlig grad gerne ville læse om, som inspiration til udvikling af deres bedrift — fra ny forskning til helt praktiske anvisninger på konkrete landbrugsfaglige udfordringer. Politik og markedsudviklinger, der påvirker fremtiden, skal også dækkes. Undersøgelsen af landmænds medievaner viser et ønske om at kunne modtage aktuelle nyheder, når tingene sker, og samtidig fastholde et trykt medie, der går i dybden, og hvor man selv kan sidde og fordybe sig. Det vil redaktionen nu imødekomme.
Fremover vil vores læsere få dette i en større avis med øget fokus på landbrugsfaglig dybde og et udvalgt landbrugstema i hver udgivelse. Avisen udkommer fast én gang hver måned og erstatter sammen med den kommende online-nyhedsformidling det nuværende Økologi & Erhverv. Økologisk Landsforenings nyhedsbreve har fået høj karakter. Samtidig med omlægningen af avisen lancerer Økologisk Landsforening efter sommerferien et nyt digitalt nyhedsbrev med dagsaktuelle nyheder til landmænd, virksomheder og forbrugere. Disse nyheder kan også læses på Økologisk Landsforenings hjemmeside, okologi.dk. Man kan selv bestemme, hvor ofte man gerne vil modtage nyhedsbrevet.
Vi glæder os til fortsat at dele den nyeste viden om økologi med jer.
Mange venlige hilsner Redaktionen, Økologi & Erhverv
I resten af 2018 udkommer Økologi & Erhverv på følgende datoer: 635 6. juli
SOMMERFERIE
636 31. august
637 28. september
638 2. november
639 30. november
16 Økologien får en større rolle i Aldi-kæden Aldis økologisalg voksede det seneste år med 20 procent, og med ansættelsen af Katrine Milman cementerer discountkæden sit ønske om en grønnere kurs.
17 Friland øger igen salget af økologisk kød Friland-direktør Henrik Biilmann forventer, at den øgede konkurrence på hjemmemarkedet vil skabe en mere dynamisk og uforudsigelig fremtid for salget af økologisk kød.
19 Økologien vinder nyt terræn i USA
19 Arla er foran økologisk vækstplan
20 Økologien går frem på alle fronter Intet ser ud til at kunne stoppe væksten i salget af økologiske fødevarer, som sidste år rundede 14,4 mia. kr.
20 Netto har fortsat den økologiske førertrøje Et nyt markedsnotat fra Økologisk Landsforening rangerer de danske dagligvarekæder efter deres økologisalg.
21 2017 blev et godt år for Biogan Den økologiske grossist fra Lystrup kom ud af 2017 med et plus på 4 mio. kr.
Økologi for gourmeter på
Inden han kan høste verdens første økologisk opdrættede Limfjordsøsters, skal Laurits Bernitt løse udfordringer med invasive Stillehavs-østers, slam og ntuning af en specialdesignet båd.
Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet:
• Køb og salg af virksomhed • Generationsskifte
• Samarbejdsaftaler • Fredning
• Ansættelse og afskedigelse • Planlovgivning
• Forpagtning • Miljø
• Virksomhedsstruktur, • Ekspropriation herunder selskabsdannelser
Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.
For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk
Stikprøvekontrol af økologisk planteavl
KONTROLBESØG: Landbrugsstyrelsen udfører i 2018 uanmeldt stikprøvekontrol på 5 pct. af de økologiske bedrifter. Det drejer sig om ca. 183 bedrifter i alt, heraf er et antal målrettet bedrifter hvor hovedaktiviteten er produktion af frugt og grønt. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. Bedrifterne er udtaget til stikprøvekontrol på baggrund af en risikovurdering, der blandt andet bygger på tidligere konstaterede overtrædelser.
bryder med Esben Lundes princip
UNDERSKRIFTER: I modsætning til sin forgænger vil den nye miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), gerne modtage underskrifter fra borgere. Således modtog han i maj en underskriftsindsamling fra organisationen Verdens Skove mod vildsvinehegnet. Det skriver altinget.dk.
- Det er simpelthen, fordi jeg vil. Jeg vil simpelthen, sagde han i den forbindelse og erkendte, at han jokede lidt med, hvad forgængeren Esben Lunde Larsen udtalte sidste år:
- Når jeg som minister ikke modtager underskriftsindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg ikke vil. Jeg vil simpelthen ikke, sagde den daværende minister.
AFRIKANSK SVINEPEST: Et bredt ertal i Folketinget har vedtaget, at det omdiskuterede vildsvinehegn ved grænsen skal opføres. Bag ertallet er regeringen samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Hegnet er et af ere tiltag, der skal bremse spredningen af den afrikanske svinepest. Der blev også vedtaget højere bøder for handlinger, som fremkalder fare for spredning af afrikansk svinepest, f.eks. manglende rengøring af dyretransporter. Hegnet møder kritik fra organisationerne Dyrenes Beskyttelse, Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden, der bl.a. mener, at hegnet vil begrænse vildtets fri bevægelighed og skade værdifuld natur. Derudover sår de tvivl om hegnets effekt.
Statens dyrevelfærdsmærke, der lige nu kun er på grisekød, skal udbredes til kyllinger
DYREVELFÆRD
Kyllingerne er de næste i køen til at få statens dyrevelfærdsmærke, hvor et til tre hjerter angiver niveauet af dyrevelfærd. Det er i hvert fald miljøog fødevareminister Jakob EllemannJensens (V) ønske efter et år med mærket på dansk svinekød.
- Det er dejligt at se, at dyrevelfærdsmærket på et år er vokset så markant. Det viser, at danskerne går efter dyrevelfærd, når de køber ind – og at de har kendskab og tillid til mærket. Nu planlægger vi at udvide mærket til også at omfatte kyllinger, så danskerne også kan handle med hjertet, når de køber kylling, siger Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Han er nu i dialog med producenter, detailbranchen og dyreværnsorganisationer om rammerne for hønsegårde og staldfaciliteter. Fødevarestyrelsen har dog fremsat sit bud på krav til mærket, som lyder, at producenterne - for at opnå ét hjerte - skal benytte sig af kyllingeracer, der vokser mindst 25 pct. langsommere end den typiske slagtekylling, give dyrene mere plads og kortere transporttid til slagteriet, samt øge indsatsen mod trædepudesvidninger. Der er ikke krav om slagtealder, men ifølge styrelsen vil en dyrevelfærdsmærket kylling blive slagtet, når den er ca. 45 dage gammel, mens en typisk slagtekylling slagtes, når den er omtrent 36 dage.
Ønsker producenten to velfærdshjerter, skal kyllingerne have mere plads og berigelse af miljøet som eksempelvis adgang til frisk luft eller grovfoder. For at få tre stjerner kræver det endnu mere plads, et attraktivt udeareal for kyllingerne samt endnu mere berigelse af miljøet, herunder både grovfoder og beskæftigelsesmateriale.
Har lagt uenigheder bag sig
Da mærket blev udviklet til svinekød, endte uenigheder mellem parterne med, at bl.a. Coop stod uden for forhandlingerne, da kriterierne blev fast-
dyrevelfærdsmærke kom i første omgang på svinekød - nu er turen kommet til kyllingerne. Foto: Colourbox
lagt. Kæden mente, at dyrevelfærden ikke blev løftet tilstrækkeligt, men er denne gang anderledes positiv og har været med i hele processen.
- Jeg tror, at man har lært fra tidligere erfaringer, at det ikke er konstruktivt at lave kriterier i et lukket rum uden at invitere væsentlige aktører med, siger Coops programchef, Signe Frese, til Økologi & Erhverv. Hun mener, at der hos kyllingerne sker et reelt velfærdsløft allerede på det laveste niveau, hvorimod hun kalder mærkningsordningen til svin for ”kosmetiske forandringer”.
- Der er nogle objektive, målbare krav for kyllinger, såsom at belægningsgraden sænkes, og at man vil introducere langsomtvoksende kyllinger, forklarer hun.
Friland og økologi sammen
Coop er dog stadig imod, at mærkets højeste niveau dækker over både frilandsproduktionen og den økologiske produktion, hvilket også er tilfældet med svinekødet.
Fødevarestyrelsens ansvarlige på området, dyrlæge Mette Kirkeskov, oplyser dog, at frilandskyllinger skal leve op til ekstra krav om udearealets udformning, som ikke er gældende i lovgivningen for frilandskyllingen. De økologiske kyllinger lever automatisk op til tre velfærdshjerter.
Signe Frese ærgrer sig også over, at mærkningsordningen ikke oprin-
deligt er udviklet til alle husdyrarter, så niveauerne er mere sammenlignelige på tværs af produktionerne, men Mette Kirkeskov mener alligevel, at mærkerne løfter velfærden. - Hjerterne fortæller meget tydeligt, at der er forskel på, hvor meget dyrevelfærd man får for pengene. Det er en klar gevinst for forbrugerne - også selvom de med mærket ikke kan sammenligne forholdene i hønsegårdene 1:1 med forholdene i svinestaldene, svarer hun i en mail.
Vil fortsat ikke sælge det Fjerkræ med statens mærke vil ligesom svinekødet ikke være at nde i Coops forretninger, da kæden ikke ønsker at tilslutte sig delelementer i ordningen. I stedet fortsætter den med sit eget dyrevelfærdsmærke, der allerede er at nde på fjerkræ og en lang række andre animalske produkter. Økologisk Landsforening er også stadig imod mærkningsordningen.
- Statens dyrevelfærdsmærke er desværre fortsat misvisende, når det sætter stemplet ”dyrevelfærd” på produkter, hvor der er tale om små forbedringer i forhold til lovgivningen.
Det undergraver udviklingspotentialet for højvelfærdsproduktioner som økologi, som i øvrigt tilbyder fordele for miljø, natur og rent drikkevand. Bunden skal løftes via lovgivning, ikke forbrugermærkning, siger politisk direktør Paul Holmbeck.
Velfærdsmærkets kriterier for kyllinger
Niveau 1: Langsomtvoksende racer, der vokser mindst 25 pct. langsommere end de konventionelle racer. Øget indsats mod trædepudesvidninger. Minimum 10 pct. mere plads i forhold til konventionel produktion. Maks. seks timers transporttid til slagtning.
Niveau 2: Mindst 20 pct. mere plads ved ren indendørs produktion eller 10 pct. mere plads indenfor, hvis der er adgang til udeareal. Miljøberigelse.
Niveau 3: Mindst 30 pct. mere plads og adgang til udearealer. Udearealet skal være beplantet med træer og/eller buske og have bunddække. Tildeling af både grovfoder og beskæftigelsesmateriale.
EU bør hæve ambitionerne på klima- og mil-
parter, efter at Kommissionen har fremlagt sit udspil til en kommende fælles landbrugspolitik
Flere organisationer savner større grønne ambitioner og mere specikke krav i det udspil til en ny fælles landbrugspolitik (CAP), som EUKommissionen netop har fremlagt. Også miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) efterlyser et tydeligere grønt aftryk.
I udspillet står desuden, at ”40 pct. af den fælles landbrugspolitiks samlede budget forventes at bidrage til klimaindsatsen”, bl.a. fordi mindst 30 pct. af den nationale tildeling til landdistriktsudvikling skal afsættes til miljø- og klimaforanstaltninger.
Miljøorganisationen Greenpeace EU hæfter sig ved det uforpligtende ord ”forventes” vedrørende bidraget til klimaindsatsen og er bekymret over den foreslåede reduktion i landdistriktsmidlerne, som for Danmarks vedkommende vil betyde en årlig reduktion på 59 mio. kr. i 2018-priser svarende til godt 10 pct. af den nuværende pulje.
en god idé, men medlemslandene vil ikke leve op til at levere det ønskede, medmindre den nye CAP tydeligt prioriterer en omstilling mod et bæredygtigt landbrug, hvor man øremærker penge til øko-ordninger og miljømæssige tiltag i landbruget, siger Jan Plagge, præsident i IFOAM EU, i en pressemeddelelse.
ØL ønsker en klar model Landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed ser også med skepsis på udspillet.
konventionel, bor i Danmark eller Estland, så skal landmanden have betaling for at levere på de fælles goder, fortsætter hun.
Den fredede latterfrø er en af de arter, der nyder godt af våde områder som rigkær. Foto: Colourbox
Også miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen efterlyser en skærpet grøn pro l. Godt nok skal landmænd leve op til øgede klimaog miljøkrav for at få udbetalt den fulde landbrugsstøtte, men kravene minder ifølge ministeren for meget om dem, der allerede i dag stilles for at modtage den såkaldte grønne støtte.
Ifølge udspillet skal den nuværende grønne støtte erstattes af såkaldte ’øko-ordninger’, der sammen med landdistriktsmidlerne skal kompensere landmænd, som vælger tiltag til gavn for miljøet og klimaet. Alle lande er forpligtede til at tilbyde ordningerne, men de må selv udforme dem, og det er frivilligt for landmændene, om de vil tilslutte sig dem.
Efterlyser øremærkede midler Økologernes organisationen IFOAM EU ser positivt på de nye øko-ordninger, men er i tvivl om, hvor mange der reelt vil tilslutte sig dem. Den er også bekymret over nedskæringerne af landdistriktsmidlerne og opfordrer derfor til, at en ”betydelig andel” af budgettet øremærkes tiltag, der gavner miljøet - En ny præstationsmodel baseret på resultater og tilpasset de nationale omstændigheder er på papiret
- Det forslag, som EU kommissionen har fremlagt, giver med god grund anledning til stor bekymring, uanset om man er landmand eller fugl, kryb eller padde, siger Sybille Kyed.
- Fødevareproduktionen bør som andre produktioner foregå på markedsvilkår. Det vil tage højde for omkostningsforskelle mellem lande. Men hvis vi samtidig vil have natur m.m., skal der etableres en model, hvor landmændene får en egentlig betaling for at levere til naturen og de rige landskaber, undlade at bruge sprøjtemidler, bruge mindre gødning etc. Uanset om man er økolog eller
- EU’s landbrugspolitik skal være grønnere, så vi får mere miljø for pengene. Derudover skal vi blive bedre til at nde løsninger, der på samme tid er til gavn for både landbruget og miljøet. Og så er det helt afgørende, at alle landmændene i EU arbejder under de samme regler og vilkår, siger Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.
Ligesom IFOAM EU så han også gerne, at der fra EU’s side blev stillet krav om, at alle medlemsstater anvender en speci k andel af støtten til grønne tiltag. EU’S CAP
Miljøstyrelsens natur-app for landmænd og naturinteresserede har vundet en pris for at være særligt kreativ og nytænkende
DIGITALT
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I midten af januar lancerede Miljøstyrelsen en ny app, der giver landmænd og andre naturinteresserede et let overblik over, hvornår de be nder sig på § 3-beskyttet natur. Siden har over 1.200 personer downloadet app’en, og nu har den vundet prisen SmartGIS, der uddeles af it-virksomheden Geoinfo til ”særligt kreative og nytænkende kort og løsninger, der skaber nye muligheder”.
- Vi er meget stolte over at have modtaget SmartGIS-prisen for app’en for beskyttet natur. De mange positive tilbagemeldinger har allerede vist, at app’en ikke kun er anvendelig til at hjælpe landmanden med at passe på naturen, men også for kommunernes, Miljøstyrelsens og naturkonsulenters arbejde i felten, siger biolog Anders Juel, Miljøstyrelsens projektleder på Naturapp’en, i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Også mange almindelige naturinteresserede borgere har taget app’en til sig.
App’en skal orientere landman-
den, hvis denne nærmer sig et beskyttet område og gøre det let for vedkommende hurtigt at orientere sig ude i marken og eksempelvis vil undersøge, om et vådområde på marken er registreret som beskyttet natur. Den gør det også muligt at få direkte adgang til at se besigtigelser, artsfund, hvor der er fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Desuden kan man se områdernes score i ’Biodiversitetskortet’, der består af en prioritering af naturarealer efter deres betydning for Danmarks biodiversitet, og ’High Nature Value’, der vægter naturværdien af et areal baseret på 14 parametre.
Guide giver gode råd App’en blev udviklet i forlængelse af regeringen og Dansk Folkepartis naturpakke for at give større klarhed over samspillet mellem mulighederne for naturpleje og regler om naturbeskyttelse. Miljøtyrelsen lancerede desuden en digital naturplejeguide, som skal hjælpe landmanden til at træffe den bedste løsning på vedkommendes bedrift. Har landmanden eksempelvis arealer i et Natur 2000-område, kan vedkommende med hjælp fra guiden undersøge, hvad der kan gøres med hensyn til eksempelvis græsning, vildtpleje og braklægning.
Naturplejeguiden ndes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.
Miljøstyrelsens natur-app kan vise § 3-beskyttet natur og § 3-beskyttede vandløb. Screenshot fra app’en: Anders Juel
En ordning, hvor landmænd og lodsejere kan få tilskud til at hjælpe biodiversiteten, får til-
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
AF
57 mio. kr. ekstra. Det er, hvad miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tildeler den såkaldte hydrologiordning, hvor landmænd og lodsejere kan få tilskud til at ændre vandstanden i særligt udpegede naturområder, så vandstanden føres tilbage til et niveau, der er naturligt for området. Det oplyser miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Hensigten med ordningen er at hjælpe biodiversiteten i Natura 2000-områder, idet genopretningen af eksempelvis enge og rigkær skaber bedre levevilkår for sårbare dyr og planter. Landmanden får typisk tilskud til at afbryde dræn eller lukke afvandingsgrøfter i projektområdet.
- Vi kan med ordningen skabe ere naturlige levesteder for padder og andre trængte dyr og planter og dermed løfte biodiversiteten i områderne. Over de næste par år vil der i alt være genskabt 4.600 hektar våde områder til gavn for naturen, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Næsten 60 mio. kr. for lidt De ekstra midler tilføres, efter at ordningen sidste år viste sig så populær, at der var for få midler, i forhold til de 27 projekter vedr. i alt 1.162 ha som man k ansøgninger om. Der blev således ansøgt for 77,8 mio. kr., hvilket var langt mere, end de 20 mio. kr., som der afsat i nansloven til ordningen. Overansøgningen nansieres ved hjælp af opsparede midler fra ordningen og annullerede midler fra andre nu lukkede landdistriksordninger, oplyser ministeriet. Ordningen er lukket for nye ansøgninger, og der er p.t. ikke afsat midler til en ny ansøgningsrunde. Det kan der dog blive ændret på, hvis man fra politisk hold ønsker det.
Det er urealistisk, at Danmark kan nå at opfylde kravene om god vandkvalitet, fastslår forskere
KVÆLSTOF AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det danske vandmiljø har fået det værre de seneste fem år ifølge nye tal, som viser konsekvenserne af en mangeårig analysefejl, der har målt for lavt indhold af kvælstof og fosfor.
Det skriver fagbladet Ingeniøren på sin hjemmeside, ing.dk.
- Vi har ikke set så dårlig miljøtilstand i de seneste 10 år. Vi er proppet med skidtalger, makroalger i infame mængder, og det er lige meget, om vi ser på vandløb, søer eller det marine miljø, siger Mogens Flindt, der er lektor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, til ing.dk.
Ingeniøren har talt med ere forskere på området, og der er bred enighed om, at der er langt ned til den mængde udvaskning af kvælstof, som kan tolereres, hvis iltsvindene skal ophøre, og vandmiljøet skal få det synligt bedre.
Beregninger foretaget af Stiig Markager, der er havmiljøforsker og professor ved Aarhus Universitet, har vist, at der højst kan udledes 42.000 ton kvælstof årligt, men i 2016 blev der eksempelvis udledt godt 59.000 ton.
Forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) meddelte i 2015, at regeringen ville sigte efter, at Danmarks 119 kystvandområder først ved udgangen af den tredje vandplanperiode i 2027 skulle opnå såkaldt ”god økologisk tilstand”, men ere forskere anser det som urealistisk, at Danmark når i mål til tiden.
Landbrugspakkens grundlag Ingeniøren har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen (V), men Miljøstyrelsen oplyser, at styrelsen bliver rådgivet af forskere, og at en evaluering af vandområdeplanerne fra 2015 til 2021 vil nde sted på et senere tidspunkt.
Tidligere i år kom det frem, at private laboratorier, der har haft til opgave at måle vandkvaliteten i Danmark i hvert fald siden 2010, har brugt fejlagtige, billigere analysemetoder, som har tegnet et alt for positivt billede af den faktuelle tilstand. Det viste to undersøgelser, som Aarhus Universitet udførte for Miljøstyrelsen.
Det ændrer samtidig ved grundlaget for landbrugspakken, som trods sine øgede gødskningsmuligheder bl.a. indeholder visse stramninger, som nu kan vise sig at være utilstrækkelige.
Naturen lever for meget på landbrugets præmisser, mener forsker, som ønsker andre regler, der værner endnu mere om naturen end i dag. Foto: Colourbox
Det er ofte bedre for naturen, hvis landmæn-
at gøre noget ved den, mener forsker
BIODIVERSITET
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den nuværende naturpleje udført af landbruget fungerer ikke godt nok, mener Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet på Aarhus Universitet.
På det nylige naturmøde i Hirtshals deltog han i en debat om landmanden som naturforvalter, hvor han udtalte, at ”skal man have biodiversitet, skal man gøre det modsatte af, hvad der er godt for landbruget”.
I et opfølgende interview med Økologi & Erhverv uddyber han sin holdning, hvor han peger på, at problemerne primært skal ndes i lovgivningen og støtteordningen:
- Det, der bekymrer mig, er, hvis man siger, at vi skal bevare enge,
heder og overdrev ved at sætte landmanden til naturpleje, for han er ikke uddannet til naturpleje, selvom han helt givet er dygtig til at drive landbrug, siger Rasmus Ejrnæs, som mener, at det i ere tilfælde ville være bedre for naturen, at man lod den passe sig selv.
- Jeg synes, at der i dag er en tendens til, at man gør det til et formål i sig selv at få landmanden til for enhver pris at blive naturplejer. Formålet bør i stedet være at få naturen forvaltet med biodiversitet som mål. Vi ser for mange eksempler på skovdrift eller landbrugsdrift i områderne, hvor det havde været bedre at gøre ingenting, siger han.
Foreslår en naturzone
Rasmus Ejrnæs er klar over, at landmænd kan få vejledning om naturpleje og modtage tilskud til den, men ifølge ham er kravene i for høj grad udviklet ud fra produktionslandbrugets præmisser frem for naturens.
- Jeg tror ikke på ekspropriation, men måske man kunne nde en måde, hvor man kan få disse na-
turarealer uden store produktionsinteresser omfattet af en naturzone frem for en landzone, sådan at arealforvaltningen kunne rammesættes af en naturlov, siger han. Tilbage i 2009 anbefalede forskere ved Københavns Universitet, at man opdelte landzonen i tre zoner, hvoraf den ene kunne være en landskabs- og naturzone med sit eget sæt regler, begrænsninger af landbrugsdrift og særlige støtteordninger. Ved en høring om biodiversitet i Videnskabernes Selskab året efter anbefalede Rasmus Ejrnæs oprettelsen af en naturzone. Indførelsen af en decideret naturzone indgik desuden i Socialdemokratiets naturvision i 2010, og Enhedslisten fremsatte forgæves et lovforslag om det i 2016.
Biodiversitet som mål Rasmus Ejrnæs foreslår derudover, at man indretter en støtteordning, som gør, at de landmænd, der har interesse for det, kan byde ind på naturforvaltningen i naturzonenblot bør det være afgørende, at vil-
kårene er de neret med biodiversiteten som formål.
- Naturplejen må ikke som i dag føre til, at man nogle steder forsøger at klemme ere køer ind på området for at tjene mere, pointerer Rasmus Ejrnæs.
Udvikling på området I december oplyste Landbrugsstyrelsen, at den i forbindelse med EU’s LIFE-projekt vil afprøve en ny tilskudsordning, der tilpasses særligt følsomme naturområder, samtidig med at en række tiltag og nye teknologier skal gøre plejen mere professionel og bl.a. undersøge muligheden for at markedsføre kød fra naturplejende dyr. Det vil i første omgang ske på udvalgte områder, men bliver det en succes, er det hensigten at udvide ordningen til hele landet.
Det er desuden muligt for landmænd med forpligtelse til fast græsningstryk i sommerperioden at søge om at få trykket nedsat, hvis det er en fordel for naturen. Et tiltag, som Rasmus Ejrnæs beskriver som ”et skridt i den rigtige retning”.
Det kommende energiforlig risikerer at bremse den økologiske omlægning, frygter Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening
BIOGAS
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Regeringens energiudspil bør indeholde en særskilt pulje til økologiske biogasanlæg - ellers risikerer man at ødelægge økologiens momentum. Det mener Per Kølster, bestyrelsesformand for Økologisk Landsforening.
- Danmark er verdensmester i økologi, og regeringen og Dansk Folkepartis vækstplan for økologi peger i retning af at udbygge økologien og udnytte potentialet yderligere. Det er godt set. Men desværre udnytter regeringen ikke energiaftalen til at nå i mål med vækstplanen, skriver han i et indlæg bragt på okologi.dk og altinget.dk.
Økologisk biogas er dyrere Baggrunden er, at regeringen ønsker at udbygge biogassektoren ved at sende støtten til anlæggene i udbud: De producenter, der kan gøre det billigst, vil modtage tilskud. Problemet er imidlertid, at bio-
gasanlæg, der skal producere afgasset gødning med økologisk status, har højere omkostninger, og derfor frygter Per Kølster, at disse anlæg vil tabe i en udbudsmodel. Det vil skabe udfordringer for det økologiske landbrug, der grundet sit nuværende vokseværk vil medføre en øget efterspørgsel på grøn gødning. - Biogasudbygningen er vigtig for hele landbruget. Og økologiske anlæg/linjer er i særdeleshed vigtig for ere økologiske landbrug. Biogasanlæg kan understøtte cirkulær økonomi i samfundet, erstatte handelsgødning, hvorved vi sparer fossil energi, reducere metangasudledningen fra husdyr og øge andelen af kløvergræs
i sædskiftet og dermed kulstofopbygningen i jorden, skriver han. Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, er blevet adspurgt om formandens kritikpunkter og svarer i en e-mail:
- Der er opmærksomhed på, at der kan være en særlig problemstilling omkring økologisk biogas. De nærmere vilkår for udmøntningen af midlerne til ny biogas er imidlertid ikke lagt fast. Det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det er muligt at afsætte særskilte midler til økologisk biogas, men det er noget, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil drøfte med Miljø- og Fødevareministeriet.
Andelen af selvstændige landmænd under 40 år er på et historisk lavt niveau. En årsag kan være problemer med at låne penge i banken
DEMOGRAFI
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Landet over er antallet af unge selvstændige landmænd faldet de seneste år. Nye tal fra Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling viser, at andelen af landmænd under 40 år nu er på et historisk lavt niveau.
Ifølge tallene, der går tilbage til 1982, toppede andelen af yngre landmænd i midten af 1990’erne, da omtrent 23 pct. af dem var under 40 år, men siden 2000 har andelen mere eller mindre været i frit fald og lå sidste år på 6,3 pct.
Samtidig er andelen af landmænd på 70 år eller derover steget fra 11,3 pct. i 1997 til 15,5 pct. i 2017, og gennemsnitsalderen for en
ӯkologi
dansk landmand lød på 57 år mod 52 år i 1997.
Den økonomiske barriere
Ifølge Michael Friis Pedersen, som forsker i fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er økonomien en af årsagerne til den demogra ske udvikling.
- Det er sværere at låne penge af banken, og der skal mange penge til for at købe en gård i dag. Noget andet er, at unge landmænd også
Omkostningerne ved at blive selvstændig landmand kan være det, der afskrækker unge fra at gå ind i faget. Økologi kan være en løsning, mener ung økolog
DEMOGRAFI
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Han er en del af en gruppe, der svinder ind.
Med sine 29 år er Niels Terkelsen blandt de 6,3 pct. selvstændige landmænd, der er under 40 år, hvilket er markant lavere, end da den samme aldersgruppe udgjorde ca. 23 pct. i midten af 1990’erne.
- Det er et hårdt arbejdsliv, og den svære etablering er noget af det, der spænder ben for mange. Især jordprisen og høje priser på produktionsapparaterne. Det er svært, når det drejer sig om så mange penge, siger Niels Terkelsen, da han bliver spurgt om, hvorfor han tror, at færre og færre unge vælger at blive selvstændige landmænd.
Et krævende arbejde
En anden barriere kan være en manglende vilje til at blive selvstændig, vurderer han:
- Der er i hvert fald nok unge på landbrugsskolerne, men jeg tror ikke helt, at viljen er der til at blive selvstændig og være på arbejde syv dage om ugen. At have weekenderne fri vægtes højere af de unge, tror jeg. Det bliver sværere at få folk til at arbejde i weekenderne.
Niels Terkelsen er selv opvokset på en gård og har derfor været vant til at arbejde hver dag. Han begyndte som selvstændig for et års tid siden og lejer 20 ha af sin fars jord, hvor han har omtrent 100 økologiske søer.
- Det er ikke, fordi jeg regner med at blive millionær af det, men jeg synes, det er dejligt at være ude i naturen, siger han.
Ved at drive sit landbrug økologisk kan han samtidig få en højere pris for sine grise, og dermed behøver han ikke have så mange dyr, som hvis han var konventionel.
- Jeg tænker, at økologi kan være værktøjet, der kan vende udviklingen. Jeg ser det som en mulighed for at komme lidt nemmere i gang, for man kan starte med mindre og måske stadig kunne leve af det, forklarer han.
Overskud efter et år
Med blot et år på bagen er bedriftens økonomi også allerede vendt fra underskud til overskud, og den positive
“Det er sværere at låne penge af banken, og der skal mange penge til for at købe en gård i dag. Noget andet er, at unge landmænd også gerne vil have nogle større gårde end gennemsnittet.
MICHAEL FRIIS PEDERSEN, FORSKER I FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Skyder man forældrene i et kobbel, kan det gøre ungerne mere farlige over for mennesker, advarer en forsker. Genrefoto: Colourbox
gerne vil have nogle større gårde end gennemsnittet, siger Michael Friis Pedersen til dr.dk.
22.000 lønmodtagere
De yngre landmænd under 40 år er netop kendetegnet ved at have større bedrifter end deres ældre kolleger: 117 ha i gennemsnit mod 76 ha for bedrifter generelt.
TIlsammen besidder de unge landmænd 10 pct. af Danmarks landbrugsareal og tegner sig for
2.197 bedrifter af de i alt 34.731 bedrifter rundt om i landet.
Danmarks Statistik understreger, at tallene vedrører de selvstændige landmænd, og at der er andre unge i landbruget. Dansk landbrug beskæftiger således 22.000 lønmodtagere under 40 år, skriver Danmarks Statistik.
Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af ca. en tredjedel af alle landbrug i Danmark.
Niels Terkelsen er en af de få danske landmænd under 40. For ham har økologien betydet, at han kunne komme i gang med færre omkostninger. Foto: Privat
udvikling er gået hurtigt, fordi hans produktion ikke er større, vurderer han. Det sætter dog begrænsninger for yderligere økonomisk vækst.
Han har imidlertid planer om at overtage sin fars bedrift med 130 køer, og til den tid vil generationsskiftet formentlig være nemmere, da han allerede vil have været i gang som selvstændig i en årrække forinden, forudser han. Til andre unge, der ønsker at
blive selvstændige, men tøver, lyder hans råd: - Tro på det. Tro på dig selv og brug de muligheder du har. Det er det, jeg har gjort. Det er lige meget, om du starter med en glidende overtagelse, er på lejet jord, om det er et konkursbo, der kan overtages, eller om det er sharemilking. Vær kreativ i de måder, som du kan komme i gang på - tænk lidt anderledes i forhold til det generelle.
Notat advarer om fare ved at skyde ulve
Regulering af ulven kan gøre ungerne mere farlige over for mennesker, advarer forsker
Det kan gøre problemet med ulve værre, hvis man begynder at regulere bestanden. Sådan lyder advarslen i et notat fra Aarhus Universitet, som Miljøstyrelsen har bestilt. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge notatets forfatter, seniorforsker Peter Sunde, er det ofte forældrene i et ulvekobbel, der fører an i angreb på husdyr. Fjerner man en eller begge forældre, kan det få ere konsekvenser, bl.a. kan det øge dødeligheden hos hvalpene.
- Desuden er der risiko for, at hvalpene uden forældre opsøger mennesker i jagt på føde, fordi koblet kan blive splittet, og hvalpene endnu ikke har lært, hvordan de skal klare sig selv, siger Peter Sunde ifølge Jyllands-Posten.
Ikke altid godt at skyde Udenlandske studier har også peget på lignende konsekvenser ved at regulere en ulvebestand. I et studie fra 2014 gennemgik forskere 25 års data og fandt, at en regulering af ulve faktisk øgede angrebet fra dem på husdyr. En af forskerne bag formoder, at de øgede angreb skyldes en destabilisering af okkene, når de ældre ulve nedskydes. Først når man skød så mange ulve, at det ikke var bæredygtigt for bestanden, sås en positiv effekt for husdyrene.
Et andet, nyere studie har peget på, at reguleringen af ulven ét sted kan øge antallet af angreb et andet sted. Forskerne skrev dog samtidig, at der var behov for yderligere forskning på området.
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen åbnede Naturmødet end som minister”, og at minderne om de mange, stille timer i vaders og
- Vi skal ikke gøre hver eneste kornmark til en slagmark; men sikre at de
Uenighed blev til enig-
i økologipolitik, da Coop, Økologisk Landsforening og Vild med vilje delte sofahjørne i Life-teltet på Naturmødet
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
I det ene sofahjørne sad Philip HahnPetersen fra Vild med vilje, som ønsker at forandre græsplæner – store som små – til spirende rum af rig og vild natur. I det andet hjørne sad Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL. Og i hver sin lænestol sad henholdsvis Anders Lund Madsen, der var moderator på debatten om, hvorvidt økologi er biodiversitetens ven eller fjende, og Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop. Som udgangspunkt var fronterne trukket hårdt op:
- Jeg køber økologiske varer af hensyn til drikkevandet. Hvis jeg kun skulle tage hensyn til, hvor meget areal vi levner til naturen, foretrækker jeg konventionelt landbrug, fordi det kræver mindre plads, end det økologiske landbrug. Dertil kommer den massive ukrudtsbekæmpelse med store maskiner i de økologiske marker, som rammer jordrugende fugle hårdt, og de mange slæt på græsmarkerne skader engblåfuglen, der lever på rødkløver, lød meldingen fra Philip Hahn-Petersen.
Kommet for at blive
- Landbrug er kommet for at blive,
konstaterede Per Kølster og fortsatte:
- I økologisk forstand er landbrug en katastrofe. Vores kunst som økologer er at minimere katastrofen. Vi har derfor stort fokus på, hvordan vi kan beskytte og pleje den biologiske mangfoldighed i agerlandet.
Men det er en forsimplet logik blot at sammenligne forskellige landbrugsystemer med afsæt i, hvor stort arealbehovet er. Når den konvetionelle landmand sprøjter sine marker med kemikalier, er der også noget af kemien, der rammer ved siden af og ender i naturen.
Foretrækker du RoundUp?
Thomas Roland, der havde lyttet til diskussionen spurgte Philip HahnPetersen.
- Foretrækker du RoundUp frem for pløjning?
Philip Hahn-Petersen:
- Hvis jeg kun skal se verden ud fra et biodiversitetssynspunkt, så ja; men RoundUp har mange negative betydninger, og det dræber planter! Jeg synes hellere, vi skal tale om, hvor vi skal hen. For eksempel kan de økologiske landmænd begynde at lave pløjefri drift på deres marker, vi kan udvikle mere permakultur og arbejde for mere vegetarisme. Og så får vi måske et mere alsidigt landskab ud af det. Vores mål er, at 20 pct. af Danmarks areal skal være natur, og at landbruget skal foregå i et samspil med naturen.
Per Kølster:
- Så kan det godt være, vi slet ikke er uenige!
Hvilke krav skal vi stille?
- Hvilke krav skal jeg stille til jer, for at I udvikler økologien til gavn for natu-
ren? spurgte Thomas Roland. - Ø-mærket er begrænset af EU’s Økologiforordning. Krav om mere naturhensyn i det økologiske landbrug skal derfor enten ske gennem en ændring af forordningen, eller via ekstra krav, som de økologiske landmænd frivilligt tilslutter sig. I ØL arbejder vi på begge dele, svarede Per Kølster.
- Men i Coop vil vi helst have det ind i Ø-mærket. Det er svært at sælge økologi i ere niveauer, sagde Thomas Roland.
Per Kølster:
- Men det er meget svært og tager lang tid. Og de indsatser, landmændene laver ud over kravene i forordningen, skal de også have betaling for, derfor er et supplerende mærke uundgåeligt.
Philip Hahn-Petersen:
- ØL’s 8 Naturråd er gode. I kan gøre dem til et krav; men det vil nok mest være de mindre bedrifter, der vil være interesseret i at lave naturplaner for deres ejendomme.
Thomas Roland:
- Og i dagligvarebranchen vil vi helst have ensartede varer til tiden til lav pris! Så det passer jo ikke til den produktion, der foregår på mindre bedrifter med et højt naturindhold på ejendommen. Og samtidig siger I, at forbrugerne ikke kan gøre den store forskel, fordi det er store strukturelle ting i EU, der står i vejen for udvikling af økologien.
Per Kølster:
- I Coop skal I tage politisk ansvar og tage del i processen med at ændre kravene i økologiforordningen og EU’s landbrugspolitik. Det er ikke nok bare at fylde forbrugernes indkøbsvogne.
Bæredygtigt Landbrug, BL, var vært ved debatten: Skal vi have 100% økologi i dansk landbrug? Og Danmarks Naturfredningsforenings nye formand, Maria Reumert Gjerding, var inviteret til at diskutere spørgsmålet med Flemming Fuglede Jørgensen, formand for BL
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Jeg ser frem til, at vi får en god diskussion. I dag er økologi så trendy, og det er da nt; men folk skal betale prisen, sagde BL’s formand, Flemming Fuglede Jørgensen, da han indledte mødet med DN’s formand, Marie Reumert Gjerding, i Life-teltet på Naturmødet 2018.
Han afslørede også, at han var glad for, at DN har fået ny præsident, og at han håber at kunne præge Maria Reumert Gjerding til at gå ind for mangfoldighed.
- I BL går vi ikke ind for 100% økologi, for vi går ind for valgfrihed - og det er mit oplæg, sagde Flemming Fuglede Jørgensen og lænede sig tilbage i stolen.
- Jeg går meget ind for mangfoldighed, forsikrede Maria Reumert Gjerding og fortsatte:
- Også i det åbne land, hvor der lige nu er stor ensidighed.
Hun forsikrede, at DN går ind for 100% økologi:
- Det handler om drikkevandet, som vi nu nder ere og ere giftrester i. Et land som Danmark, der bruger grundvand til drikkevand, skal have et giftfrit landbrug - og tag
ikke fejl: Vi er ikke imod landbruget, økologiske landmænd er jo en del af landbruget. ... Og med hensyn til, hvad prisen for landbrugets produkter er, mon så ikke de konventionelle ville være dyrest, hvis de konventionelle landmænd selv skulle betale for de skader, de laver på natur og grundvand?
Kemi i dag og i går
- De kemikalier, der i dag giver problemer i drikkevandet, blev brugt for 50 år siden. I dag bruger landbruget kun 3,5 pct. af den kemi, der anvendes i hele samfundet, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.
- Jeg siger ikke, at vi ikke også skal løse resten af samfundets problemer, men at landbruget også skal bidrage, svarede Maria Reumert Gjerding. Hun fortsatte:
- Og i øvrigt er det ikke korrekt, at vi ikke nder rester af sprøjtegift, som bruges i dag, i grundvandet. Og det ved du også godt! Og jo mere vi måler, des mere nder vi. Det er derfor, vi skal have 100% økologisk landbrug, som derudover også kan så meget andet: øge eksporten, brødføde verden og skabe liv på landet.
Færre svin - mindre svineri
Hvorfor vil du have mere økologi? De økolgiske svineproducenter udleder syv gange mere kvælstof til vandmiljøet end de konventionelle producenter.
- Jeg har ikke hørt økologerne sige, at de har verdens bedste landbrugssystem. De udvikler sig hele tiden, så de bliver bedre til at levere på klima og natur; men vi kan jo sætte spørgsmålstegn ved, om det er en god idé, at vi producerer så mange svin, som vi gør. Vi bruger 80 pct. af vores landbrugsjord til at dyrke foder til dyr, som vi eksporterer til den anden side af jorden.
Hvem betaler nye vandboringer?
- Det kan ikke nytte noget, at du kun tilgodeser 10 pct. af landbrugserhvervet, kommenterede Flemming Fuglede Jørgensen. Maria Reumert Gjerding:
- Jeg kan forstå, at du ikke mener, det er et problem med kemikalier i drikkevandet. Det er der bare en hel del forskere, der er uenig med dig i. Og hvem betaler, når der skal åbnes nye vandboringer, fordi de eksisterende er forurenet med sprøjtegift?
Det er i hvert fald ikke de konventionelle landmænd. Men vi har et uoverstigeligt problem med gift i landbruget, for vi nder rester af giften i grundvandet. Vi brænder begge for et landbrug, der peger ind i fremtiden, og det gør økologisk landbrug.
Så se at få dine medlemmer væk fra sprøjten!
Maria Reumert Gjerding understregede, at landmændene er vigtige, fordi de leverer den mad, vi alle har brug for.
- Men vi skal ikke bruge gift i produktionen af mad. Og vi skal have bragt produktionen af den gigantiske svineproduktion ned, fordi den forurener en N-følsom natur. Det kan godt være, I oplever det som dybt ærgerligt, at naturen er så sårbar, som den er, men sådan forholder det sig, sagde Maria Reumert Gjerding.
Er dansk øko bedst i verden? Flemming Fuglede Jørgensen ville gerne vide, om dansk økologi er den bedste i hele verden?
- Man kan ikke dele det op på nationer. Og de økologiske landmænd i Danmark er ikke nødvendigvis bedre end de økologiske landmænd i Spanien; men de biodynamiske landmænd har en virkelig spændende produktion, der kan bære ind i fremtiden, svarede Maria Reumert Gjerding.
Hvor ender gyllen?
Hvorfor fokuserer du så meget på landbruget? Spildevandet fra byerne forurener mere end landbruget. Og den gylle, vi spreder på markerne, ender ikke i vandmiljøet. Den opsamles af planterne, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.
- Du løser ikke ét problem ved at pege på et andet! svarede Maria Reumert Gjerding og forsatte:
- At gyllen ikke havner i vandmiljøet er din påstand, som jeg og mange andre ikke er enig i.
Lidt enighed på falderebet Maria Reumert Gjerding efterlyste mere plads til naturen og foreslog jordfordeling, som kunne skabe mulighed for mere sammenhængende natur.
- Natur er jo et de nitionsspørgsmål, sagde Flemming Fuglede Jørgensen og fortsatte:
- Her i Nordjylland er vi enige om, at vi har kulturnatur - og at vi oven i købet har så meget, at vi ikke får den passet, med det resultat at den er ved at gro til i skidt og møj.
- Ja, men så må vi jo have nogle ere øko-køer. De kommer jo på græs og kan afgræsse den natur, du ønsker plejet, svarede Maria Reumert Gjerding og fortsatte:
- Jeg fornemmer, at vi her måske kan nå til én eller anden form for enighed?
- Ja, men vi skal have penge for det, svarer Flemming Fuglede Jørgensen.
- Selvfølgelig. Ligesom samfundet skal være med til at betale til de landmænd, der binder CO2 og bidrager til klimaforbedringerne, sagde Maria Reumert Gjerding.
Og Flemming Fuglede Jørgensen lukkede debatten:
- Hende kan jeg lide!
Økologisk Landsforening, ØL, har vedtaget en ny klimapolitik med ni indsatser, som skal styrke økologiske landbrugs klimabidrag
KLIMA: ØL støtter en ambitiøs klimaindsats i landbruget. Derfor arbejder foreningen for en klimagaranti i det økologisk regelsæt i form af kulstofbindingskrav i sædskiftet. Foreningen arbejder ligeledes for at løfte klimahensynet på de økologiske landbrug via handlingsplaner, klimaskoler og ØkologiLØFT.
Foreningen mener, at alle landmænd skal have frihed til at vælge, hvilke klimahandlinger de vil anvende for at opnå udpegede klimamål, og at frivilligheden skaber motivation, innovation og bedre klimaløsninger.
De landmænd, der frivilligt løfter klimaindsatsen, skal anerkendes for alle tiltag på bedriften - også de tiltag, der retter sig mod andre sektorer - for eksempel transport, energi og byggeri - skal anerkendes.
ØL arbejder også for, at eventuelle klimareguleringskrav eller krav om klimaregnskaber i landbruget baseres på en model, hvor der tages hensyn til driftsgrenenes forskelligheder, reduktionspotentialer og mulige virkemidler. ØL mener også, at der bør skabes en balance mellem husdyrbrug og animalsk produktion på globalt, nationalt og regionalt plan. ”Landbruget og tallerkenen skal være hinandens spejlbillede med en klimamæssigt bæredygtig fordeling mellem animalske og vegtabilske fødevarer,” skriver ØL i sin klimapolitik. Hvori ØL også understreger, at foreningen vil arbejde for mere klimavenlig kost med mere grønt, sæsonens og regionens fødevarer og markant mindre madspild.
Endelig vil ØL arbejde for, at den Fælles Europæiske Landbrugspolitik, CAP, tilpasses, så støtte til landbruget målrettes handlinger, der skaber offentlige goder som klimaforbedringer og klimatilpasning. Det kan for eksempel være støtte til udtagning af lavbundsjorde og sløjfning af dræn, etablering af vedvarende vegetation som træer, buske og vedvarende græsmarker og støtte til arealer, der stilles til rådighed for oversvømmelse for at beskytte boligog erhvervsområder mod vandstandsstigninger.
NI KLIMAINDSATSER
I ØL’s Klimapolitik er beskrevet i ni konkrete indsatser til gavn for klimaet, som foreningen ønsker fremmet:
Øget biogasproduktion
Flere græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet
Faste kørespor i marken
Størst mulig kvælstofudnyttelse fra husdyrgødningen
God livstidsydelse/tilvækst hos økologiske husdyr med god holdbarhed i et system, der lever op til de økologiske principper for husdyrvelfærd Europæisk- og danskproduceret foder i den animalske produktion
Øget andel af buske og træer
Udtagning af lavbundsjorde
Omstilling til 100 pct. grøn energi
GROVFODERDAG: Tilbagemeldingerne fra deltagerne på Økologisk Grovfoderdag er så positive, at ØkologiRådgivning Danmark er indstillet på at gentage arrangementet om to år. Det oplyser rådgivingsselskabet på sin hjemmeside
I år arrangerede ØkologiRådgivning
Danmark Økologisk Grovfoderdag for første gang, men det bliver næppe den sidste. Arrangørerne har fået mange positive tilbagemeldinger fra de deltagende landmænd, og det giver mod på at udvikle konceptet og gentage arrangementet.
- Planen er at afvikle Økologisk grovfoderdag igen om to år på en ny, spændende kvæggård, hvor der i lighed med i år bliver masser at se på og snakke om, oplyser plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard.
Varieret program
Deltagerne har fremhævet det varierede program med blandingen af oplæg, markdemonstrationer og udstilling som meget vellykket. En af dem er økologisk mælkeproducent Kristian Balsby Roersen, Daugbjerg.
ib@okologi.dk
- Det var en rigtig god oplevelse, hvor jeg k meget med hjem. Det er interes-
sant at se og høre, hvordan andre griber grovfoder og afgræsning an, og det var imponerende at se så meget forskelligt udstyr til økologisk produktion samlet et sted, siger Kristian Roersen og nævner maskin-demonstrationerne, MaksiGrassvognen til frisk græs og græsmåleren fra New Zealand som eksempler på interessante nyheder på grovfoderdagen.
Tilbagevendende tradition
Op mod 150 landmænd og udstillere deltog i grovfoderdagen.
- Vi havde gerne set, at der var ere besøgende - ikke mindst af hensyn til udstillerne, men vi blev overhalet af det gode vejr. Mange økologer måtte i gang med at høste græs. Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi regnet med, da vi satte datoen, siger Claus Østergaard. Sammen med rådgiverkollegerne vil han nu arbejde på at gøre Økologisk grovfoderdag til en tilbagevendende tradition, der kan samle alle i branchen 2. uge i maj. Kristian Roersen vil i så fald være en af deltagerne.
- Jeg kommer helt sikkert igen, siger han.
ib@okologi.dk
Disse virksomheder deltog på Økologisk Grovfoderdag med produkter:
Hedegaard A/S
Brdr. Ewers A/S
Danish Agro A.m.b.a.
Hammerum Servicecenter Vilomix
Limagrain A/S
DLF-Trifolium A/S
DSV Frø Danmark A/S
KP-Økofrø ApS
Ribers Maskinimport
DLG Midt- og Vestjylland
Gl. Buurholt ApS
Thyregod A/S
Maksigrass ApS
ScanGrain
Bulldog Agri
Väderstad ApS
VikingDanmark
Vestjyllands Andel
Yding Smedie & maskiner A/S
KWS Scandinavia A/S
CMN Maskiner A/S
ÆGPRODUKTION
TEKST OG FOTO: ARNE LYCKE
En midtsjællandsk økolog har anskaffet sig et mobilt, australsk hønsehus, Chicken Caravan. Det har resulteret i en bæredygtig og billig måde at producere økologiske æg på. Hønselivet er mere naturligt – også mere end traditionel økologi – og økonomien har været god – Hvordan kan man skabe en bæredygtig økonomi i et mindre landbrug? Det er min mission at søge svar på dette spørgsmål, siger Michel Poulsen.
Han driver Søtoftes Jordbrug på 10 ha i nærheden af Ringsted efter bæredygtige og økologiske principper med grønsager, kødkvæg og senest også med økologisk ægproduktion.
Undervejs har Michel Poulsen været på en rejse for at nde løsninger på, hvordan en familie kan leve af landbrug uden store investeringer og ere hundrede hektar. Oprindeligt
ville Michel Poulsen være fotograf, men en interesse og veneration for landbrug førte til, at han sammensatte sin egen uddannelse til landmand. Det førte ham til England, Norge, Sverige og Chile. – Processen åbnede mine øjne for andre veje til bæredygtig produktion af fødevarer, blandt andet oplevede jeg et mobilt og hjemmelavet hønsehus til 300 høns hos en svensk landmand, fortæller Michel Poulsen.
Mobil ægproduktion
Sidste år anskaffede han en såkaldt Chicken Caravan, der er et mobilt hønsehus med plads til 450 æglæggende høns. Det er opbygget som en lukket trailer, hvor siderne kan åbnes, så hønsene kan gå frit ind og ud. Om aftenen lukker Michel Poulsen siderne, så hønsene kan sove trygt.
Inde i hønsehuset er der redekasser, og i den ene ende er et rum, hvor man indsamler æggene fra et conveyorbånd, som går under alle redekasser. Det er med til at sikre en skånsom håndtering og holder æggene rene. I rummet er der også plads til både tomme og fyldte æggebakker.
Fra Australien til Danmark
Chicken Caravan-konceptet er australsk og startet af en innovativ
økolog, fortæller Michel Poulsen. Det var en tilfældig søgning på internettet, som åbenbarede konceptet med det mobile hønsehus. Michel Poulsen ventede i adskillige måneder, og endelig kom det. Han har ikke fortrudt investeringen.
Hønsehuset står på en græsmark eller et udyrket areal og yttes hver eller hver anden dag. En mobil indhegning holder styr på hønsene.
– Det er en produktionsform, der er til gavn for både høns, jord og landmand. Hønsene har altid adgang til græs, kløver, insekter osv. De spreder kogødningen, holder sygdomme nede og tilfører kvælstof til jorden, hvad der fremmer græsvæksten, siger Michel Poulsen.
– Det giver en gratis jordforbedring, så jeg kan være med til at regenerere jorden og skabe en positiv spiral for vores fælles ressourcer.
Billig drift - fordelagtig økonomi – Chicken Caravan er en billig driftsform, og æggeproduktionen giver et godt og konstant cash ow, fastslår Michel Poulsen.
De 425 høns giver i øjeblikket 360 økologiske æg om dagen, og alle æg sælges til lokale restauranter og institutioner. Arbejdsindsatsen er overskuelig med cirka 10 timer om
ugen, og indtjeningen er god, uden at Michel vil afsløre tallene.
– Det mobile hønsehus har afgjort været med til, at vi har fået en bæredygtig økonomi i vores lille landbrug, fastslår Michel Poulsen.
– Og så giver det et mere naturligt hønseliv, også sammenlignet med traditionelle økologiske principper, afslutter han.
I øjeblikket er Michel Poulsen i gang med at samle en ny Chicken Caravan til 450 høns, så han kan fordoble produktionen. Han glæder sig over, at der nu er kommet en dansk importør, som gør tingene nemmere.
Det næste projekt bliver sandsynligvis at udvide med en mindre mælkeproduktion efter frilandsprincipper, det vil sige uden store investeringer i stalde og lignende.
Ny på det danske marked
Chicken Caravan er ny på det danske marked og importeres af Overby ExportConsulting. Bag virksomheden står Tommy Overby, der har specialiseret sig i at sælge udstyr til de mange former for frilandslandbrug, der er ved at komme frem.
Chicken Caravan vises på Dyrskuet i Roskilde og Landsskuet i Herning.
Arne Lycke er indehaver af Know How Reklame & Marketing.
Basisnotering (68,0-89,9) uge 23: 8,90 kr.
Friland A/S giver i uge 23 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,35 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,25 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Øko-tillæg 6,00 kr./kg. Samlet afregning 12,30 kr.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 23: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 902,07 kr. (-20,61). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,43 kr. 25-30 kg: 14,87 kr. 30-40 kg: 16,11 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 23: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,25 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,50 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Interessen var stor blandt landmænd og rådgivere, da den engelske landmand og rådgiver, Stephen Briggs, to dage i træk fortalte om sine erfaringer med Conservation Agriculture. Møderne var arrangeret af GUDP-projektet CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget
JORDFRUGTBARHED
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
I Storbritannien er landmændene længere fremme med Conservation Agriculture, CA, end i Danmark. Og de engelske erfaringer er gode. Det k først en række interesserede landmænd og dagen efter en stor gruppe lige så interesserede landbrugsrådgivere indblik i, da projektet CarbonFarm de to sidste dage i maj var vært ved to temadage om projektet. Begge dage fortalte den engelske rådgiver og økologiske CAlandmand, Stephen Briggs om de engelske erfaringer.
- Vores erfaring er, at CA reducerer ukrudtstrykket, sygdomme og insektskader på afgrøderne. Og at de landmænd, der praktiserer CA, har en bedre bundlinje end andre landmænd, fortalte Stephen Briggs.
Bluebell Farms
Stephen Briggs købte gården Blue-
bell Farms i Cambridgeshire i 2010. Efter kraftig sand ugt på gårdens marker besluttede Stephen Briggs at køre ploven ind i laden, og fra 2011 har den økologiske gård været dyrket efter principperne i CA.
- I vores landbrug lægger vi vægt på multifunktionel anvendelse af jorden og stor diversitet i afgrødevalget, fortalte Stephen Briggs.
På farmen har han sideløbende med CA også etableret agroforestry på 52 ha af gårdens 127 ha jorde.
- Ved at dyrke i ere niveauer på marken udnytter vi arealet bedre, konstaterede Stephen Briggs.
“
Vores erfaring er, at CA reducerer ukrudtstrykket, sygdomme og insektskader på afgrøderne. Og at de landmænd, der praktiserer CA, har en bedre bundlinje end andre landmænd.
Agroforestry
Konkret har han opdelt markerne i
27 m brede bælter. De første tre meter er reserveret til frugtavl. De sidste 24 m bruges til planteavl. I tre-meterstriberne er plantet frugttræer med en indbyrdes afstand på tre meter. Arealet under træerne og ud til arealet med planteavl er udlagt til vildtstriber. Umiddelbart inden høst af afgrøderne i 24-meter-striberne slås
vegetationen i vildstriberne ned, så der er en ren overgang til afgrøden.
- Æblerne fra frugttræerne laver vi til most, som vi sælger i vores nyåbnede gårdbutik. Her sælger vi også grøntsager, som en gartner dyrker på 1 ha af vores jord, fortalte Stephen Briggs.
Share farming
Oprindeligt havde han reserveret 50 ha af jorden til grøntsagsdyrkning; men han måtte konstatere, at de engelske dagligvarekæder ikke er nemme at lave forretninger med, når man er en mindre, økologisk grøntsagsproducent.
- De betaler for lidt og vil have ensartede produkter i store mængder, og der kan vi slet ikke være med. Det første år var ved at ruinere os, fortalte Stephen Briggs.
I stedet har han lavet et share farming-samarbejde med en selvstændig gartner:
- Gartneren dyrker jorden. Vi leverer jord, maskiner og står for salget af grøntsagerne - og indtægten deler i 50/50, sagde Stephen Briggs.
Efterafgrøder gøder jorden
På Bluebell Farms er der ikke husdyr, men Stephen Briggs klarer sig uden og gøder i stedet sine marker ved hjælp af efterafgrøder, som - når det er tilgængeligt - af og til suppleres med svampekompost. Derudover har Bluebell Farms aftaler med dyreholdere, som afgræsser efterafgrøderne inden de slås ned.
- Det er aftaler uden penge. Jeg får græsset efterafgrøderne ned og gødet jorden, mens dyreholderne får tilvækst på deres dyr, fortalte Stephen Briggs.
CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet.
Økologiske CA-landmænd i Storbritannien vælger kløver uden græs til efterafgrøderne, og sorter, der ikke overvintrer, så ’såbedet’ er klart til forårssåningen
JORDFRUGTBARHED AF IRENE BRANDT
Økologiske landmænd, der kaster sig ud i Conservation Agriculture, CA, er udfordret af erårigt ukrudt, som de konventionelle CA-landmænd klarer med sprøjten. På temadagene om projektet: CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget, fortalte Stephen Briggs, der er rådgiver og økologisk CA-landmand i Cambridgeshire i England om, hvordan han og kollegaerne i Storbritannien håndterer disse udfordringer.
Og han havde faktisk et par forslag til ændret praksis, som, hvis de indføres i Danmark, har potentiale til at hjælpe økologiske CA-landmænd af med et par af de værste udfordringer i marken.
Permanent kløver
- Vi har for en halv snes år siden lavet forsøg med såning i permanent kløver. I forsøgsmarkerne blev kløveren inden såning af kornafgrøden over adefræset to, én eller ingen gange. Ved to gange var der for lidt kløver og for meget ukrudt i marken, ved ingen fræsning var der for meget kløver i marken, og ved én fræsning var balancen mellem kløver og korn god, fortalte Stephen Briggs.
Siden har han arbejdet med forskellige kløversorter og foretrækker i dag kløver af mediterran oprindelse, som udvintrer i det engelske klima, men kun hvor nattefrost forekommer.
- Hvis det kvælstof, kløveren opsamler, skal frigives, skal kløveren under alle omstændigheder ødelægges, inden såning. Ved at vælge en kløver, der forsvinder af sig selv i løbet af vinteren, sparer vi fræsningen, og næringsstofferne er tilgængelige for kornet, fortalte Stephen Briggs.
Han arbejder med ren kløver uden græs. Denne strategi sammen med en gennemført indsats med dækafgrøder har bevirket, at Bluebell Farms i dag er den kvik kvit, som hærgede ejendommen de første år.
Ukrudt, som vokser afgrøden over hovedet, bliver slået over afgrøden, inden ukrudtet sætter frø.
Skræppe fjernes manuelt, når den dukker op på markerne, og i november slås arealer med tidsler, inden næringen fra blade og stængler trækkes ned i roden, som dermed svækkes inden vinteren.
Fordele ved CA
Stephen Briggs præsenterede temadagenes deltagere for målinger i landbrugsjord, der ikke er blevet pløjet i 42 år. Målingerne dokumenterer, at opbygningen af organisk materiale i jorden, der ikke pløjes, er næsten tre gange større end i jord, der er blevet bearbejdet i 1020 cm. dybde
- Samtidig har de landmænd, der ikke bearbejder deres jord, kun udgifter til at tilså markerne, når de etablerer en afgrøde. Det svarer til en udgift på 30 pr. ha, mens etableringsudgiften pr. ha af en ny afgrøde løber op i 266 i et traditionelt landbrug, fortalte Stephen Briggs.
Livet i jorden
CA-landmænd arbejder ifølge Stephen Briggs med dækafgrøder på tre niveauer: Enten som rene efterafgrøder, samsået med en afgrøde, eller samdyrkede i rækker med andre afgrøder, hvor såningen af de to afgrøder er forskudt tidsmæssigt.
- Den sidste mulighed er dog ikke meget anvendt i Storbritannien, fordi vores sæson er så kort, at vi sjældent har mulighed for at høste to gange om året på den samme mark, sagde Stephen Briggs og fortsatte: - Men langt vigtigere, end mulighederne for at kunne høste dækafgrøder, er vores fokus på livet i jorden. Derfor arbejder vi med efterafgrøder, som giver næring til mikrolivet, som skal gøde vores afgrøde næste forår. Vi har brug for planter, der kan støtte mykorrhiza i hele sæsonen.
CA-landmænd i Storbritannien arbejder med forskellige efterafgrøder, der hver har unikke egenskaber. Vikke, sennep, hør, linser, rug, boghvede, honningurt, lucerne, alexandrinerkløver og blodkløver er eksempler på planter, der dækker de engelske marker om vinteren. - Jord vil ikke være bar. Vi prøver derfor at dække jorden med planter, vi ønsker, i stedet for planter, vi ikke ønsker, sagde Stephen Briggs.
GUDP-projektet CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget var i slutningen af maj vært ved et foredrag med Stephen Briggs, rådgiver og CAlandmand fra England, samt en temadag for rådgivere, hvor deltagerne også mødte Stearbejdet med dyrkningssystemerne og så forsøgene, hvor dyrkningssystemerne skal afprøves
JORDFRUGTBARHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Tørke er der ikke meget at stille op med, hvis ikke man kan vande sin jord. Det måtter deltagerne på temadagen om projektet CarbonFarm konstatere, da de om eftermiddagen besøgte to af projektets re demonstrationslandbrug. Markerne var knastørre efter syv uger uden nedbør, og biolog Jørgen Axelsen fra Bioscience ved Aarhus Universitet havde måttet lede længe, da han dagen før havde besøgt markerne for at nde nogle af de smådyr, der bliver tilgodeset i et pløjefrit landbrug, og som kvitterer med at fouragere på bladlus og snegle.
På den ene ejendom var det ikke kun tørken, der drillede.
- Der er store problemer med ukrudtet, og det er en udfordring ved pløjefri økologi, som jeg er meget ydmyg overfor, sagde projektleder Janne Aalborg Nielsen, som inden turen ud i de tørkeramte, midtjyske marker havde fortalt deltagerne om projektet.
- I dag tærer det intensive landbrug på jordens kulsto ndhold og mindsker biodiversiteten; men landbruget kan bidrage til kulstofbinding i jorden ved at sikre større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med minimering af jordbearbejdningen, sagde Janne Aalborg Nielsen.
Og netop dette er formålet med projektet, CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget, som Janne Aalborg Nielsen er projektleder for.
I projektet, som varer re år, vil der blive undersøgt, udviklet og implementeret bæredygtige dyrkningssystemer, som skal bevare og opbygge jordens frugtbarhed i både økologisk og konventionelt landbrug. Det økologiske landbrug skal udvikle sig imod mere bæredygtige og klimavenlige dyrkningsmetoder, mens det konventionelle, pløjefri landbrug skal udvikle sig hen mod et mindre forbrug af gødning og sprøjtemidler.
Conservation Agriculture
- I projektet tager vi udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, som har vundet indpas mange andre steder i verden, fortalte Janne Aalborg Nielsen. Hun fortsatte.
- Økologisk landbrug har dog an-
dre vilkår at indføre CA under, end det konventionelle landbrug, idet økologiske landmænd har et stort behov for mekanisk ukrudtsbekæmpelse og hverken har adgang til sprøjtemidler eller kunstgødning; men ikke desto mindre er interessen for CA stigende blandt økologerne.
Økologisk CA Janne Aalborg Nielsen konstaterede, at erfaringerne fra de konventionelle CA-landmænd viser, at ukrudtstrykket er mindst ved direkte såning.
- Det er altså i den retning, de økologiske landmænd skal kigge, sagde hun, men det er en kæmpe udfordring for økologien.
Dækafgrøder, efterafgrøder og samdyrkning på markerne kan både bidrage til ukrudtsbekæmpelsen og til næringsstofforsyningen. Derfor er det, sammen med rækkedyrkning, nødvendige indsatser for at nå CA i økologisk landbrug, sagde Janne Aalborg Nielsen.
Forsøg og forskning I projektet deltager re bedrifter - to konventionelle, pløjefri og to økologiske. På alle re bedrifter dyrkes der i år hestebønner i forskellige mere eller mindre pløjefri dyrkningssystemer. I 2019 vil der være vinterrug eller vinterhvede på forsøgsarealerne og i 2020 vil der være havre - eventuelt vårbyg.
- Samtidig med at vi i Økologisk Landsforening, ØL, og Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, følger forsøgene på bedrifterne, udfører forskere fra Københavns Universitet, KU, og Aarhus Universitet, AU, målinger af, hvordan CA påvirker forskellige faktorer. Forskere fra KU laver kulstofmålinger og modellering; mens forskere fra AU
måler kvælstofdynamik, lattergasemissionen om foråret og biodiversiteten i forsøgene, sagde Janne Aalborg Nielsen.
Maskiner er en del af projektet Ud over ØL, FRDK, KU og AU deltager Agrointelli og Dal-Bo i projektet, som også skal udvikle maskiner, der kan imødekomme det behov, CA-landmændene har for eksempelvis markredskaber, der kan tromle en efterafgrøde før såning eller skære såriller i en tæt måtte af afgrøderester.
Conservation Agriculture - CA
Tre hovedprincipper: Mindst mulig jordbearbejdning Varieret sædskifte Permanent afgrødedække
CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget
Er et projekt som gennemføres i et samarbejde mellem: Økologisk Landsforening Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark Købehavns Universitet Aarhus Universitet Agrointelli og Dal-Bo
Landmand Jacob Justensen
Landmand Søren HavgaardChristensen
Landmand Per Bundgaard Landmand Anders Lund
Reglerne for brug af midler til
ØKOLOGIREGLER: Som økolog med køer på græs er det vigtigt, at afgræsningen tilrettelægges, så der ikke bruges særligt udsatte marker i perioder med ueplage. Det kan også blive nødvendigt at tage dyrene på stald i en kortere periode, og her er det vigtigt, at årsagen, perioden og dyrenes CKR-nr. noteres i logbogen, især hvis perioden strækker sig over mere end syv dage.
Hvad må økologer bruge?
For at forhindre uestik er det tilladt at bruge produkter til udvortes brug, som ikke er lægemidler. For eksempel kan hjortetakolie og/eller tildækning af patteanlæg anvendes.
Lige nu er der ingen tilgængelige ue-afvisende midler på det danske marked, som er godkendt til anvendelse i den økologiske produktion. Dog kan dyrlægen anvise lægemidler, hvis hen vurderer, at ueplagen og risikoen for uestik er særligt stor, og der derved opstår fare for skader og alvorlige gener for dyrene, samt når effekten af de andre indsatser ikke er tilstrækkelig, kan landmanden – efter dyrlægens anvisning – behandle alle dyr i den pågældende ok med et veterinært lægemiddel.
Vær opmærksom på, at dyrlægeanvisningen skal kunne fremvises for økologikontrollen, og at de veterinære lægemidler kun må opbevares på bedriften i forbindelse med ordineringen, jf. de generelle regler for brugen af veterinære lægemidler i økologisk produktion.
Hvordan lever de økolodanskere svaret på, da de brugte søndagen på at tage en tur på landet for at besøge en økologisk landmand
FORBRUGERKONTAKT: To ud af tre danskere mener, det er vigtigt, at landmændene har åbne døre og inviterer forbrugerne ind for at se, hvordan fødevareproduktionen foregår. Det viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, L&F, skriver foreningen i en pressemeddelelse i forbindelse med, at Sofari blev afviklet i slutningen af maj.
Og det er netop, hvad 15 økologiske griseproducenter gjorde i forbindelse med begivenheden. Her kunne børn og voksne på nærmeste hold se, hvordan de økologiske grise lever, få en snak med landmanden og på de este gårde var der også mulighed for at smage på grisen, skriver L&F.
Det tilbud valgte 7.500 danskere at tage imod. Det glæder Randi Vinfeldt, formand for foreningen FØKS, der arrangerer Sofari.
- Det er rigtig dejligt, at mange mennesker vælger at bruge en sommerdag på at tage en tur på landet for at se, hvordan vi producerer det økologiske grisekød. Det er en stor fornøjelse at opleve gæsternes begejstring over at se, hvordan de økologiske grise lever, siger Randi Vinfeldt.
Den nye undersøgelse fra L&F viser også, at to ud af tre danskere har interesse for at besøge et landbrug.
Knap halvdelen har allerede været på gårdbesøg inden for de senere år, og 18 pct. svarer, at selvom de ikke har været afsted, så vil de gerne i fremtiden.
Nogle af dem, som havde benyttet muligheden for at komme en tur på landet, var familien Riccio fra Regstrup lidt uden for Holbæk. Med på tur havde de sønnen Marcus på tre år.
- Vi er taget afsted, fordi vi synes, det er vigtigt at vise vores søn, hvor maden kommer fra. Det er ikke nok, at Marcus kender det fra billedbøgerne. Han skal opleve det i virkeligheden. For desværre er det sådan i dag, at mange børn er fremmedgjorte over for, hvor maden kommer fra. De tror, det kommer fra supermarkedet, fortæller Ea Riccio.
I det sydlige Jylland var Mogens
Stærke grise fravænnet af søer ved godt huld
Diegivning i 10-11 uger giver stærke grise ved fravænning uden at forringe soens huld. Samtidig er det muligt at opnå en høj fodereffektivitet
Undersøgelser i Organic RDD-projektet pECOSYSTEM viser, at senere fravænning ikke forringer søernes huld, på trods af at en stor del af søerne stadig er diegivende efter 10-11 uger, og at grisene vejer 25-30 kg ved fravænning - faktisk snarere tværtimod. Senere fravænning giver tilsyneladende heller ikke anledning til pattebid eller andre yverskader.
Foderforbruget til diegivende søer stiger med op til 40 %, men samlet set er det muligt at opnå en fodereffektivitet, der er sammenlignelig med øvrige økologiske svinebedrifter, som fravænner efter 7-8 uger.
Dette skyldes formentlig, at foderudnyttelsen fra fravænning til slagtning forbedres som følge af mere robuste grise ved fravænning.
Det er vigtigt, at smågrisene, fra de er ca. 14 dage gamle, har fri adgang til smågrisefoder i automater, der kan sikre god foderhygiejne året rundt, og at farehytterne er store nok til at rumme en so samt 12 grise, der samlet set vejer 300-350 kg! Husk også at arealkravet til farefoldene øges.
Den længere diegivning reducerer antal kuld per årsso, med mindre det er muligt at inseminere søerne før fravænning. Under eksperimentelle forhold er der gode erfaringer med udnyttelse af laktationsbrunst på friland.
Gruppering af søerne efter 5 uger efterfulgt af massiv ornekontakt resulterede således i, at samtlige søer kom i brunst før fravænning, og 84 % blev løbet inden for en uge. I praksis har det dog vist sig langt vanskeligere at opnå succes med udnyttelse af laktationsbrunst.
Forbud mod medicinsk zink
Det er almindelig praksis at anvende medicinsk zink i smågrisefoderet i kampen mod fravænningsdiarré. Et nyligt vedtaget forbud, der træder i kraft i 2022, har øget behovet for at nde alternative fodrings- og managementstrategier, der kan øge grisenes robusthed ved fravænning. Senere fravænning er én mulig vej at gå i økologisk svineproduktion. Fravænning efter 10-11 uger er dog ingen garanti for at undgå fravænningsdiarré. Det er stadig meget vigtigt at optimere fravænningsproceduren.
Nyt europæisk projekt om sunde grise i klimavenlige systemer Fravænningsdiarré i økologisk svineproduktion er en udfordring på tværs af Europa. I et nyt forskningsprojekt, POWER, der har deltagelse af otte europæiske lande, vil vi bl.a. undersøge, hvordan en række tiltag på bedriften påvirker smågrisenes sundhed og velfærd før
Bradley Andersen fra Hovborg sammen med sin hustru Courtney også taget på Sofari.
- Jeg synes, det er en rigtig god anledning til at komme ud i naturen og opleve, hvordan de økologiske grise lever. Man bliver glad indeni, når man ser smågrisene løbe rundt ude på markerne og være badet i mudder, siger han og griner.
Fakta om Sofari:
Han synes, det er vigtigt, at forbrugerne kommer ud og oplever, hvor maden kommer fra, så man måske overvejer lidt nærmere, hvad man kommer i indkøbskurven. Det gør parret fra Hovborg som regel.
Sofari er en søndag, hvor alle kan få lov at opleve det økologiske griseliv og få mere viden om, hvad der kendetegner økologisk griseproduktion.
Foreningen for Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) – en sammenslutning af økologiske svineproducenter - arrangerer dagen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Friland A/S, Tican og Organic Pork A/S.
Omtrent 7500 besøgte i år Sofari. Tallet er et estimat, der er skabt ved de sammentællinger, værterne selv har lavet på de enkelte gårde.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Seniorforsker Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
og efter fravænning. Samtidig undersøger vi, hvordan de nye tiltag påvirker producentens indtjening samt bedriftens samlede miljø- og klimaftryk. Danmark sætter vi bl.a. fokus på fodereffektiviteten i faremarken og soens reproduktion ved senere fravænning, herunder muligheden for at udnytte laktationsbrunst.
12. juni kan du høre forskere såvel som landmænd fortælle om effekterne af senere fravænning på praktikerdagen ”Økologisk svine-
produktion: Robuste grise i robuste systemer”: http://bit.ly/2FVQskn
pECOSYSTEM er en del af Organic RDD 2.programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.
via ERA-nettet CORE Organic Cofund, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.
TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Når tusindvis af danskere dagligt indtager et måltid i kantinen på deres arbejdsplads, er der ofte økologi på menuen. Landets offentlige og private kantiner køber økologiske fødevarer for cirka 750 mio. kroner, ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, og de er dermed den type professionelle køkkener, hvor økologien fylder mest.
Hver dag bliver en meget broget skare af danskere således introduceret for økologi ude i kantinerne. Både de der er i forvejen selv fylder indkøbskurven med økologi, når de handler, og som er helt bevidste om, hvad det vil sige, når varerne er økologiske. Og de der kun i mindre omfang eller slet ikke går op i økologi og har en begrænset viden om økologiens kendetegn.
Jeg vil kraftigt opfordre kantiner til at benytte sig af det gratis tilbud. Vi vil gerne hjælpe med at formidle baggrunden for køkkenets arbejde med økologi.
Kantinerne er derfor et oplagt sted at sætte ind i indsatsen for at gøre økologi til det naturlige valg hos endnu ere danskere – som er målet med Økologisk Landsforenings store kampagne, Ren Madglæde. Resten af året rykker vi ud i landets kantiner for at gå i dialog med danskerne om den mad, de spiser. Vi stiller op med inspiration og viden om de mange fordele ved at vælge økologi.
Jeg vil kraftigt opfordre kantiner til at benytte sig af det gratis tilbud. Vi vil gerne hjælpe med at formidle baggrunden for køkkenets arbejde med økologi.
Ren Madglæde-eventen vil være med til at gøre jeres brugere opmærksomme på, at den gode smagsoplevelse i kantinen bunder i rene økologiske råvarer. Det vil få dem til at elske jeres mad endnu mere.
Samtidig med at I synliggør, at jeres øko-indsats i køkkenet er med til at passe på vores fælles natur og grundvand og sikre, at dyrene har et godt dyreliv, inspirerer I jeres brugere til at tage økologien til sig – og med sig hjem.
Lad os sætte ord på forskellen og sprede ringe i vandet. Vi glæder os til at komme på besøg og servere stof til eftertanke.
Kinesiske priser på 70 kr. for et kg øko-havregryn og 425 kr. for 800 g modersmælkerstatning fra Arla får mange til at rette blikket mod øst.
Hidtil har det været de danske mejerier, som har været mest aktive m.h.t at komme ind på det spirende kinesiske økologimarked, men nu vil Gasa Odense også på banen, og derfor arbejder de danske myndigheder for en eksportgodkendelse af frugt og grønt.
Foto: Ejvind Pedersen
Mange producenter er ved at få øjnene op for potentialet på det kinesiske marked, og det er ikke længere kun mejerierne, som øjner muligheden for en god handel
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Et kg havregryn bliver solgt for 70 kroner i den kinesiske highend supermarkedskæde Olé, mens de kinesiske småbørnsforældre må hive ikke færre end 425 kroner op af lommen for en dåse med 800 g af Arlas modermælkserstatning. Det er mere end det dobbelte af prisen på det danske marked, og det forklarer, hvorfor dåserne er låst fast med små stålwirer, så kunderne skal have hjælp af personalet, når de skal købe en dåse.
Med det prisniveau er det ifølge Ejvind Pedersen, chefkonsulent fra Landbrug & Fødevarer, forståeligt, at det ikke kun er de danske mejerier, som har fået øje på potentialet på det gigantiske kinesiske mejerimarked.
Overskudsmælken ender i Kina
- Alle de mejerier, som har overskud af økologisk mælk, har opdaget det, og vi kan se, at der er kommet et større udbud
Det danske hold i Kina
I år er fjerde gang, at Landbrug & Fødevarer deltager med en dansk fællesstand på BioFach China. De danske udstillerne: Arla, Thise Mejeri, Them Andelsmejeri med eksport-brandet ’ Dairy of 1888’, Gasa Odense, Goderum Trading, Bornholms Oliemølle A/ S, Nature DK og Dueholm-Wuhan Organic Agriculture Company Ltd.
og dermed også øget konkurrence på det kinesiske marked, vurderer Ejvind Pedersen, som har besøgt i den kinesiske udgave af BioFach fem gange. De seneste re år som en af arkitekterne bag Landbrug & Fødevares danske fællesstand, som i år havde otte danske udstillere med til økologimessen i Shanghai.
Gasa vil sælge odfrugter i Kina
Selv om de kinesiske myndigheder endnu ikke har godkendt Danmark som eksportør af økologisk frugt og grønt, deltog Gasa Odense i år på den danske fællesstand.
Andelsselskabet Gasa Odense betragter det kinesiske marked som en attraktiv potentiel modtager af danske rodfrugter,
og i år var det anden gang, at Per Madsen deltog i BioFach Shanghai.
- Vi er altid åbne for nye veje og deltager med en stand for at undersøge mulighederne, så vi kan være på forkant med udviklingen, siger Per Madsen.
Gasa Odense omsatte i 2017 for 550 mio. kr., hvoraf økologien bidrog med 1020 procent, og han betragter Kina som en oplagt mulighed for at fjerne en del af de tunge varer i form af forskellige rodfrugter fra det europæiske marked.
- Den vækst, vi oplever i øjeblikket, sker netop inden for økologi og eksport, siger Per Madsen, som havde et parti snackgulerødder med til Kina.
I Kina har han haft kontakt med ere potentielle samarbejdspartnere – både kinesiske og danskere, som allerede er aktive i Kina, men han har ikke lagt sig fast på, hvem der skal hjælpe grøntsager og rodfrugter fra Gasa Odenses 27 leverandører til Kina.
Til gengæld blev Per Madsen bekendt med, at det nu er muligt at fragte fødevarer med tog fra Hamborg til Kina på 17 dage.
I øjeblikket forhandler de danske myndigheder med Kina om at åbne for eksport af frugt og grønt, men ifølge Økologisk Landsforening og Ejvind Pedersen er det næppe sandsynligt, at en aftale er på plads før i 2020.
Aldis økologisalg voksede det seneste år med 20 procent, og med ansættelsen af Katrine Milman cementerer discountkæden sit ønske om en grønnere kurs
DAGLIGVARER
TEKST OG FOTO: JAKOB
- Økologien er en brik i et større puslespil. Vi skal i højere grad markere os som en relevant dagligvarekæde, hvor forbrugerne kan gøre deres daglige indkøb, og i dag er økologien blevet en vigtig del af forbrugernes daglige indkøb, siger Thomas Bang, vicedirektør for CSR, marketing & kommunikation hos Aldi.
Sidste efterår landede Lidls tidligere topchef Finn Tang i direktørstolen hos Aldi, og han har ved ere lejligheder varslet en større vitaliseringsproces, som bl.a. betyder, at Aldi vil pro lere sig på ere danske, veganske og økologiske produkter, og den øvelse er godt i gang.
Global spiller med stort ansvar - Finn Tang bygger videre på den strategi, vi havde i forvejen, men der er ingen tvivl om, at han også er med til at sætte gang i nogle nye ting. Som en kæmpestor global spiller har vi også et stort ansvar, og det er et ansvar, vi tager meget seriøst at leve op til. Det nye er måske, at det er blevet sat mere i system, og vi italesætter det mere end tidligere, siger Thomas Bang.
Som led i planen har Aldi ansat Katrine Milman som CSR-manager, og efter mange år i en lignende stilling hos Coop kommer hun med vigtige erfaringer.
- Nu taler jeg fra en anderledes position. Aldi er meget mindre end Coop, men til gengæld er vi måske mere adrætte, når der skal ske noget, siger Katrine Milman.
Og så giver det jo visse fordele at have en solid tysk ejer i baghånden.
- Det giver en stor indkøbsmuskel, som gør, at vi kan stille nogle krav til diverse certi ceringer, som andre ikke kan stille. Vi kan bruge vores store volumener til at gøre det attraktivt at opfylde vores krav. I den forbindelse lægger vi os op ad de certi ceringsordninger, der ndes i forvejen, siger Aldis nye CSR-manager.
Aldis grund-DNA
Siden Aldi åbnede som landets første discountkæde i 1977, har kæden oparbejdet et ry som det mest rendyrkede discountkoncept herhjemme, og gennem årene er Aldi blevet betragtet som en hardhitter, der ikke var bleg for at løsne det første skud i længerevarende priskrige på mælk.
Men ifølge Thomas Bang tegner det langt fra et retvisende billede af Aldis meritter i forhold til ansvarlighed.
- Aldi skal være kendt for at have kvalitetsvarer til markedets bedste priser uden at gå på kompromis med bæredygtighed og ansvarlighed. Det er de tre kerneområder, der er hele Aldis grund-DNA, siger han.
- Men det er rigtigt, at vi har det princip, at når råvarepriserne falder, så skal det komme vores kunder til gode, siger Thomas Bang, som ikke ser noget modsætningsforhold mellem at sætte bæredygtighed og ansvarlighed højt på dagsordenen, og sælge varer til attraktive priser.
Markant billigst på øko-grønt Derfor var det også med stor tilfredshed, at han noterede sig, at Aldi i foråret vandt et pristjek af økologisk frugt og grønt.
Aldi har ikke tidligere deltaget i pris-
Katrine Milman vurderer, at Aldi kan være med til at gøre en stor forskel for mange mennesker via kædens øgede fokus på bæredygtighed og økologi
Da Katrine Milman i 2012 forlod Coop for at blive CSR-manager hos Bestseller, var der næppe mange, som ville gætte på, at hun seks år senere ville takke ja til en stilling som CSR-manager i Aldi-kæden. Gennem mange år var hun en af drivkræfterne bag udviklingen af økologien hos Coop, og det er ikke mindst med afsæt i sine erfaringer fra Coop-tiden, at hun glæder sig over at være tilbage i dagligvarebranchen, hvor hun føler, at hun og Aldi kan være med til at gøre en forskel.
- Det er et superspændene job, for der sker rigtig meget, og jeg får virkelig mulighed for at være med i den forandringsproces, som Aldi har gang i, siger Katrine Milman. Siden ansættelsen midt i april har hun deltaget i et længere introduktionsforløb for at lære sin nye arbejdsplads bedre at kende.
Et stort uforløst potentiale
- Når man graver ned i, hvad Aldi egentlig gør, og hvad der eksisterer af standarder og krav, og hvad der er af udviklingsprojekter, når man ikke kun taler økologi, kan man godt se, at det ikke bare er noget, der er startet ved en revitaliseringsproces. Det er noget, man har dyrket i mange år.
Vi har bare været for dårlige til at fortælle om det.
Efter hendes vurdering er der et stort uforløst potentiale i Aldi i forhold til at videreudvikle og pro lere
kædens mange igangværende initiativer på bæredygtighedsfronten. - Alvorligt talt er fødevarer det mest relevante, man kan arbejde med, når man arbejder med ansvarlighed. Det er noget, vi forholder os til alle sammen hver eneste dag. Hvis vi kan skubbe bare lidt til ansvarlighed, kan vi ytte meget for rigtig mange mennesker, siger Katrine Milman.
Spillerne har forandret sig - Spillepladen er uforandret, men spillerne har forandret sig meget. Der er kommet mange ere aktører på ansvarlighedsdagsordenen. Lige nu prøver alle at overgå hinanden med, hvilke bæredygtige initiativer de tager i fremtiden, siger hun.
Ifølge Økologisk Landsforening er Aldi dog stadig den kæde på det danske marked, som har det største uforløste potentiale i forhold til at sælge mere økologi, og Katrine
kr.
tjekket, fordi kæden ikke har haft alle de typer af økologiske frugter og grøntsager, som indgår i pristjekket, men som debutant vandt Aldi med et stort prismæssigt hop ned til nummer to.
- Vi var ikke bare billigere end de andre kæder. Vi var markant billigere, så hvis man vil have økologisk frugt og grønt, så skal man handle i Aldi, siger Thomas Bang, som ser
Den tidligere CSR-chef fra Coop, Katrine Milman, beskriver det som en spændende udfordring at være med til at dreje Aldi i en grønnere og mere bæredygtig retning.
Milman håber at etablere et mere formaliseret samarbejde med ØL, som har lovet at screene Aldis økosortiment for at se, hvor kæden med størst fordel kan udbygge sortimentet. jb@okologi.dk
frem til det tætte samarbejde med Katrine Milman.
Han tør derimod ikke spå om, hvornår den nye grønne kurs kan føre Aldi til sorte tal på bundlinjen. Kæden har siden 2010 haft et underskud på ca. 1,5 mia. kr. - Vi har en enorm stærk ejer med en stor pengetank i ryggen, og de tror på os.
Aldis økologiske serie Økolivet blev oprindeligt lanceret med en tydelig grøn farve, men denskere, mere nordisk og eksklusivt udtryk.
Vækst på 20 procent
SORTIMENT: For ti år siden havde Aldi kun fem økologiske varer. I dag er sortimentet mere end 30-doblet og nærmer sig 160 varenumre. Hovedparten af dem ligger i kædens private label serie Økolivet. Det seneste år, har Aldi lanceret 20 nye økologiske varer i kædens 189 danske butikker.
Friland-direktør Henrik Biilmann forventer, at den øgede konkurrence på hjemmemarkedet vil skabe en mere dynamisk og uforudsigelig fremtid for salget af økologisk kød
sekøds vedkommende, stigende, og det er derfor vigtigt, at vi er tilbage på et spor med en stigning i slagtningerne efter sidste års nedgang i antallet.’
Øget tilgang af dyr
Sidste år kunne Friland fejre sit 25 års jubilæum, men ifølge selskabets direktør, Henrik Biilmann, har der ikke været megen tid til at hvile på laurbærrene.
Tværtimod har den nye konkurrencesituation gjort det nødvendigt for Friland at holde fokus på forretningen.
HELSEKOST: Matas åbner to helt nye butikker under navnet Matas Natur. Butikkerne vil være specialiserede inden for helsekost og naturlige makeup- og hudplejeprodukter.
Til september åbner de to første Matas Natur-butikker i København og Århus, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
- Kunderne efterspørger grønne og naturlige produkter, og vi har heldigvis mange dygtige materialister, der brænder for naturlig skønhed og helsekost, så grundlaget er stærkt, siger topchef Gregers Wedell-Wedellsborg fra Matas.
- Udvalget kommer i de este af vores butikker, og det hele er på matas.dk, siger Gregers WedellWedellsborg fra Matas.
Friland oplever fremgang i både salget af økologisk okse- og svinekød.
Det fremgår af den halvårsrapport, som det Danish Crown-ejede selskab netop har offentliggjort.
I den kan man læse, at omsætningen af økologisk oksekød er vokset med re procent, mens grisekødet har taget et hop på 13 procent i forhold til samme periode sidste år.
Under overskriften ’Godt på vej videre’ præsenterer Frilands direktør, Henrik Biilmann, en relativt optimistisk forventning til en fremtid, hvor ere bejler til de økologiske kunder. Trods den øgede konkurrence forventer han fortsat vækst i Frilands økologiske salg.
’Efterspørgslen efter økologisk oksekød er, som for økologisk gri-
’Overordnet vil jeg sige, at vi allerede er kommet godt i gang med de næste 25 år. Vi har set en øget tilgang af økologiske grise og kreaturer. Vel at mærke fortsat med hvad jeg vil tillade mig at kalde en ’fornuftig’ afregning – omend den er lavere, end vi så i 2016, hvor markedet var underforsynet’, skriver Henrik Biilmann i forordet til halvårsrapporten, hvor han opridser den aktuelle markedssituation.
Mere dynamisk og uforudsigelig
’Den øgede dynamik fra ere konkurrenter på markedet giver os en anden hverdag, end hvad vi oplevede tidligere. Vi mærker tydeligt, at kampen om pladserne i kølerne i supermarkederne og leverancerne til
1. halvår 2016/171. halvår 2017/18
Som konsekvens af en øget mælkeproduktion voksede Frilands omsætning af økologisk oksekød i 1. halvår 2016/17 med 6,8 mio. kr. til 108,8 mio. kr. i 1. halvår 2017/18. Omsætningsudviklingen for svinekødet ser endnu bedre ud. Her er salget gået fra 187,9 mio. kr. til 212,1 mio. kr. Det er en stigning på 13 procent.
kunderne er intensiveret markant.
’Samlet set betyder det, at fremtiden er blevet en del mere dynamisk og uforudsigelig. Jeg mener dog fortsat,
at vores retning er rigtig, og mener, at resultaterne i 2016/17 samt det første halvår af 2017/18 bekræfter dette’, skriver Henrik Biilmann.
Friland følger tendensen i retning af mere plantebaseret kost, men den har endnu ikke afsat spor i salgstallene for det økologiske kød
Hos Friland, som er Danmarks største producent af økologisk kød, har direktør Henrik Biilmann endnu ikke noget entydigt svar på, hvad den nye trend får af betydning for kødsalget.
TILSÆTNINGSTOFFER: Danmark får lov til at beholde særregel om mindre nitrit i kødpålæg. Regeringen har fået forlænget dansk særregel, som sikrer mindre nitrit i kødprodukter på det danske marked end i resten af EU. Dermed kan Danmark fortsat stille skrappere krav til indholdet af nitrit i kødprodukter på det danske marked end i vores nabolande, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen hilser forlængelsen velkommen, og han håber, at resten af EU lader sig inspirere af Danmark.
Der bliver talt meget om plantebaseret kost, og ere større rmaer deltager i dag i udviklingen af alternativer til kødbaseret kost. Herhjemme er Løgismose/Meyers fremme med ere økologiske varianter, mens Naturli formentlig er på vej med en økologisk version af deres konventionelle ’hakket 100 % plantebaseret’. Senest har morgenmadsproducenten Nakskov Mill Foods meldt sig på banen med en ambition om at udvikle plantebaserede produkter, som kan erstatte kød.
- Vi følger udviklingen nøje og tager den meget alvorligt. Kødsalget har været stagnerende i en periode, men man kan ikke sige, at den nye trend kan a æses i form af en pludselig nedgang i vores salgstal, endnu. Så det er for tidligt at erklære kødet for dødt. Men vi er ikke så arrogante, at vi sidder og griner af den plantebaserede trend, fastslår Henrik Biilmann.
Biilmann, direktør for Friland KØD AF JAKOB BRANDT
Veganerne har han afskrevet som kunder, men han håber, at det voksende antal exitarer, som kun spiser kød af og til, vil vælge kød i økologisk kvalitet.
- Vi skal arbejde på at sikre, at når de køber kød, så køber de kød fra Friland, så vi forsøger at mar-
Det er er for tidligt at erklære kødet for dødt. Men vi er ikke så arrogante, at vi sidder og griner af den plantebaserede trend.
Henrik
kedsføre fordelene ved vores kødkoncepter.
Udfordringen for Friland er i den forbindelse, at der er ere forskellige grunde til, at forbrugerne fravælger kødet. De væsentligste er hensynet til:
Klima
Dyrevelfærd
Sundhed
Ønsket om at sikre mad til alle
Den brede palet af motiver gør det vanskeligere for Friland at ramme alle med de samme budskaber.
Arbejder I på alternative ’grønne’ kødprodukter, som er tilsat vegetabilske råvarer, og på den måde imødekommer exitarerne?
- Vi har et enkelt foodserviceprodukt i form af nogle frosne hakkebøffer, som er tilsat 10-12 procent rodfrugter, men ellers er det ikke et område, vi har arbejdet ret meget med. Vi er ejet af kødproducenter, og vores primære opgave er at sælge kød, siger Friland-direktøren.
Nitrit er et konserveringsmiddel, der bruges i forarbejdede kødprodukter som pølser og pålæg, men det omdannes til stoffer, som kan være kræftfremkaldende. Derfor anbefaler både den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man bruger så lidt nitrit som muligt, og i Danmark er producenterne enige om ikke at tilsætte nitrit til de økologiske kødprodukter.
Danbo med BGB-mærke
MÆRKNING: De første oste med EU’s blå-gule kvalitetsmærke er nu begyndt at dukke op i butikkerne, og samtidig er laboratoriet Euro ns i fuld gang med at certicere de mejerier, som fremstiller Danbo.
Efter adskillige års ventetid lykkedes det omsider: Den klassiske Danbo blev i oktober 2017 tildelt EU’s BGB-mærke (Beskyttet Geogra sk Betegnelse) – en anerkendelse af ostens unikke kvaliteter og historiske tilknytning til Danmark, skriver Landbrug & Fødevarer
Inden han kan høste verdens første økologisk -
ØSTERS
TEKST OG FOTO: PER H. HANSEN
østers, skal Laurits Bernitt løse udfordringer med invasive Stillehavsaf en specialdesignet båd - Øv. Ærgerligt.
Solen skinner varmt over Limfjordens vande denne majdag, vinden er blid og behagelig, og Laurits Bernitt er normalt en mand med et glad smil. Men lige nu kan han ikke skjule en let skuffelse.
Om bord på det gode skib Inga Sommer id har han og hans styrmand Allan Holck for få minutter siden hevet den ene ende af et 1 meter bredt og 345 meter langt plastikbånd op fra fjordens bund; og Laurits har åbnet en af de 50 cm brede lommer, lavet af plastiknet, som er gjort fast til båndet.
Det er, da han undersøger lommens indhold, han bliver lidt ærgerlig. For ikke alene indeholder net-lommen de Limfjordsøsters, den skal; på en eller anden måde er der også kommet tre Stillehavsøsters ind i den.
Og nu hvor Danmarks første anlæg til opdræt af østers, som er vi er ude på, lige om lidt skal have sin økologi-autorisation, må der slet ikke være nogen eksemplarer af den zebrastribede fætter fra Stillehavet blandt anlæggets moderøsters af den hjemmehørende art.
Der er forskel på østers - Stillehavsøsters er en invasiv art, og den skal vi bekæmpe og ikke opformere i vores anlæg, forklarer Laurits. Selv om den er uønsket i Limfjorden og andre danske farvande,
er Stillehavsøstersen faktisk en glimrende spise, og det er i dag den eneste art, der opdrættes i den berømte klassiske franske østerskultur. Blandt kendere er den dog ikke så værdsat som den europæiske art, der i Danmark har fået navnet Limfjordsøsters.
Af principielle grunde skal den invaderende art ikke have plads i et opdrætsanlæg. Og da slet ikke når anlæggets tildeling af økologi-autorisationen kun ligger en uge eller to fremme, hvis ellers alt er i orden inden da.
Derfor må Laurits og Allan bruge de næste dage på at trække alle anlæggets 106 lommer med moderøsters op af vandet og fjerne Stillehavsøstersene, inden de lader lommerne glide tilbage i vandet igen.
Spules rene for slam
Men pyt, båndene med de mange lommer skal alligevel trækkes op over Inga Sommer ids dæk, inden de kommer tilbage til Limfjordens bund. De skal nemlig have en tur med højtryksspuleren, så østers og net bliver befriet for det sorte slam og de forskellige bunddyr og gevækster, der har sat sig på dem, siden de for et år siden sidst blev renset.
- Den største fare for østers er at blive kvalt af slammet på bunden.
Hvis de ikke dør af det, så får slammet dem til at vokse langsommere.
Det er derfor, at vilde østers er 7 år om at vokse til spisestørrelse; mens
østers i opdræt, hvor de jævnligt bliver renset, kun er omkring 4 år om det, fortæller Laurits.
Opdræt af østers foregår i et tæt samspil med det omgivende naturlige vandmiljø. Når hver moderøsters omkring 1. juni har frigivet sin yngel i form af op til 1,5 millioner mikroskopiske østerslarver, svæver larverne frit rundt i vandmasserne, indtil de efter nogle uger nder en fast overade at sætte sig på.
3000 østers-samlere
En del af larverne vil sætte sig på de 3000 østers-samlere, som Lau-
Uddrag af regler for økoøsters
Kun østers fra godkendte opdrætsanlæg kan være økologiske.
Anlæggets bestand af moderøsters skal være fri for invasive arter.
Det fartøj, der benyttes, må ikke være malet med giftig bundmaling.
Ingen miljøskadelige stoffer i produktionen.
Skibets brændstof skal være tilsat en maksimal mængde bio-fuel.
Alt affald skal sendes til genbrug.
rits har lagt ud på fjordbunden. Hver samler består af en akse monteret med 44 plastikskiver på størrelse med en tallerken. Efter et år hives samlerne op, og de små østers yttes over i lommer som dem, deres mødre er i. Efter yderligere 27 måneder er de oppe på den optimale spisestørrelse på omkring 80 gram.
Hvert trin i produktionen foregår på dækket af den to år gamle Inga Sommer id, som Laurits selv har designet sammen med en skibsingeniør.
- Vores største udfordring er nok at få båden til at arbejde helt korrekt. Der er stadig noget af udstyret, der skal justeres på, fortæller Laurits. Selv om der er udfordringer nok i den nye øko-produktion på bunden af Limfjorden, er ingen af dem for store. Laurits forventer at høste 56.000 spiseklare økologiske Limfjordsøsters – svarende til 4,5 ton – i 2020. Hvilket vil være det første år med kommercielt salg. Allerede to år senere vil høsten komme op på 30 ton, håber Laurits.
Artiklen er produceret med støtte fra EU - Den Europæiske Hav og Fiskerifond samt Miljø- og Fødevareministeriet.
Laurits Bernitt etablerede selskabet Oyster Boat i Lemvig i 2008 for at etablere det første danske anlæg til opdræt af østers.
I 2014 købte ske- og skaldyrskoncernen JEKA Group 51 procent af Oyster Boat. Laurits Bernitt ejer de øvrige 49 procent.
Oyster Boats opdrætsanlæg, kaldet Kulturfelt Follup Odde, ligger cirka 15 minutters sejlads fra Lemvig.
Anlægget er det eneste af sin art i verden, og Oyster Boat har patent på den teknik, der bruges.
I Frankrig opdrættes østers i tidevandsområder, hvor man ved ebbe kan færdes til fods og passe kulturen uden brug af skib.
Oyster Boats anlæg er inspireret af de franske anlæg men tilpasset Limfjorden, hvor de 345 meter lange bånd med bundkulturen løftes op til over aden, så de kan blive passet og plejet på et skibsdæk.
Laurits Bernitt og Allan Holck skal åbne alle lommerne med østers og frasortere den invasive art fra Stillehavet, inden østerskulturen kan blive godkendt som økologisk.
ØSTERS: Hver uge modtager skegrossisten Jacob Kongsbak Lassen en forsendelse med 3-400 friskhøstede økologiske østers fra Bretagne i Frankrig.
De kommer med lastbil fra en af Europas ældste østersproducenter, og ifølge Frank Kofoed fra Jacob Kongsbak Lassen, som driver butik fra Kødbyen i København, er der tale om en meget høj kvalitet, som bliver leveret i re størrelser.
De mindste østers bliver solgt til udvalgte supermarkeder i pakninger med 12 styk, mens de største og dyreste ender i nogle af hovedstadens restauranter, hvor gæsterne er villige til at betale en højere pris for den eftertragtede delikatesse.
- Vores oplevelse med de franske øko-østers har været meget positiv, men der vil altid være nogen, som foretrækker danske produkter, og vi har haft ere kunder, som har spurgt efter danske østers, siger Frank Kofoed.
Han har ikke selv været i kontakt med Danmarks første producent af økologiske østers fra limfjorden.
- Men han skal være meget velkommen til at henvende sig, lyder meldingen fra Kødbyen, hvor Frank Kofoed ikke lægger skjul på, at det er vigtigere for Jacob Kongsbak Lassen, at kvalitet og forsyningssikkerhed er i orden
Væksten i salget af økologiske Fødevarer på det amerikanske marked er seks gange så høj som væksten i det samlede fødevaresalg
USA AF JAKOB BRANDT
Nye tal fra Organic Trade Association’s 2018 Organic Industry Survey viser, at de økologiske fødevarepro-
ducenter ifølge Natural Products global.com fortsætter med at vinde markedsandele. Det amerikanske salg af økologi voksede I 2017 med 3,5 mia. kr. til 49,4 mia. kr. Det er en vækst på 6,4 procent, og selv om det er noget lavere end 2016-væsten på 9 procent, var vækstraten sidste år seks gange så høj som væksten i det samlede fødevaresalg, der endte på 1,1 pct.
Ifølge Organic Trade Association (OTA) skyldes den faldende vækst i økologisalget i 2017 primært en langsommere vækst i den store økologiske kategori for mejeri og æg.
Frugt og grøntsager er fortsat den største økologiske fødevarekategori i USA med en omsætning på 16,5 mia. kroner, mens både mælke- og ægproducenter havde et af deres mest udfordrende år i 2017, med en samlet salgsfremgang på kun 0,9 pct. til 6,5 mia. kr. Det økologiske salg i USA udgør nu 5,5 procent af det samlede detailmarked, og ifølge Laura Batcha, adm. direktør i OTA, vil væksten ade lidt ud men stadig ligge over den generelle vækst i fødevaresalget, i takt med at det økologiske marked bliver mere modent.
Coop Forum Sisjön i Göteborg vandt Årets
Store Ekopris 2018 ved sidste uges White Guide Green-gala, mens Paradiset blev Årets bæredygtige frontløber
SVERIGE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Går ferieturen til Sverige, kunne det være en god ide at slå et slag forbi Göteborg eller Stockholm og besøge Sveriges bedste økologiske supermarked eller Årets bæredygtige frontløber.
Det er KRAV, der står bag prisen ’Årets Store Ekopris’, som i sidste uge blev uddelt for første gang af White Guide Green, som er en nyetableret guide over de mest bæredygtige svenske fødevarebutikker.
Prisen gik til Coop Sisjön i Göteborg.
- Engagement og uddannelse er nøglen til vores fremgang. Nøgleordet hos os er arbejdsglæde i alle led, siger Alexandra Söderholm, salgschef for kolonial og e-handel hos Coop Sisjön.
Med prisen ønsker KRAV at skabe opmærksomhed omkring butikkernes økologiske sortiment, og hvor gode de er til at fremhæve de KRAV-mærkede varer.
- Coop Forum Sisjön gør valget lettere for de, der søger velproduce-
Som en af grundlæggerne bag Paradiset, har Johannes Cullberg høstet masser af anerkendelse. Senest er Paradiset Södermalm kåret som Årets Økologiske Frontløber
rede, økologiske og KRAV-mærkede fødevarer ved tydeligt at markere og skilte med sortimentet på hylderne. Det skal være nemt at nde de rigtige produkter i butikken. Det er en vanskelig udfordring, da vi forbrugere foretager vores valg på nogle få sekunder, siger Cecilia Lenbäck, Business Area Manager Foods hos KRAV.
Paradiset blev frontløber Under krystallysekronerne på Grand Hotel i Stockholm blev der også uddelt en pris til Årets bæredygtige frontløber. Den gik til det økologiske supermarked Paradiset Södermalm i Stockholm med følgende begrundelse: ’En gennemtænkt, ansvarlig og
modig fødevarebutik, der værdsætter og respekterer dyr, mennesker, natur og miljø lige højt. Butikken er en relevant samfundsstemme og en frontløber for sundhed og bæredygtighed i Sverige.’
White Guide Green er det første forsøg på at kortlægge Sveriges fødevarebutikker ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Kriterierne bag guiden over bæredygtige fødevarebutikker er udviklet i samarbejde med WWF, og de omfatter både butikkernes langsigtede arbejde med bæredygtigt forbrug – både via sortimentet og kommunikationen med kunderne. Totalt er ca. 350 butikker testet siden oktober 2017 til maj 2018.
Arla er foran tidsplanen i sin strategi om at øge salget af økologiske produkter med 50 pct. inden 2020
Selv om Arla for kort tid siden har igangsat sin hidtil største sparekampagne, som skal reducere mejerikoncernens udgifter med tre mia. kr. inden udgangen af 2020, oplyser selskabet til Berlingske,
at det går godt på den økologiske front.
Salget af Arlas økologiske produkter steg med 9,6 pct. til 989 mio. kr. i 2017 fra 902 mio. kr. året før. Dermed ligger mejerikoncernen foran tidsplanen på den målsætning, der blev lanceret forrige marts om at øge salget af økologiske mejeriprodukter med 50 pct. frem mod 2030. Det bestyrker selskabet i troren på, at andelen af økologi kan hæves fra 17 til 25 procent, skriver avisen.
- ”Vi sælger mere ost, vi sælger mere smør, vi sælger mere øde, vi sælger mere yoghurt. Og vi sælger faktisk også mere mælk,” siger landedirektør Jacob B. Knudsen til Berlingske, hvor det pointeres, at det ikke kun er økomælk, der er vokset i pris og volumen. jb@okologi.dk
Arla lancerede 14 nye økologiske produkter sidste år og føjer yderligere 19 nye til i år.
Intet ser ud til at kunne stoppe væksten i salget af økologiske fødevarer, som sidste år rundede 14,4 mia. kr.
ØKOLOGI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
’Det er en sand fornøjelse at følge, hvordan danskerne tager økologien mere og mere til sig. Vi har netop passeret en vigtig milepæl: Over halvdelen af danskerne (51,4 %) køber nu økologiske varer hver eneste uge.’
Sådan indleder Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, det nye økologiske markedsnotat, som Økologisk Landsforening netop har offentliggjort, og tallene viser, at økologien går frem på alle fronter.
’Den økologiske markedsandel i dagligvarehandlen (inkl. onlinehandlen) udgjorde i 2017 13,3 %, og det cementerer med al tydelighed Danmarks internationale førerposition på økologi’, fastslår Henrik Hindborg.
Alle salgskanaler er med Det er første gang, at alle salgskanaler er medtaget i foreningens årlige markedsnotat, hvor nogle af tabellerne er estimater, som bygger på tallene fra Danmarks Statistik for 2016.
Detailtallene er baseret på tal fra både Danmarks Statistik og fra GfK ConsumerScan, mens tallene for foodservice og eksport er estimater, som ifølge Henrik Hindborg giver
Netto
Super Brugsen
Fakta Rema 1000
Kvickly
Føtex
Irma Aarstiderne.dk
Bilka & A/Z
Meny
Nemlig.com
Lidl
Dagli'Brugsen
Coop.dk
Aldi
Spar
det bedst mulige og mest komplette billede af hele det økologiske marked i 2017. Det samlede økologiske salg på hjemmemarkedet udgjorde i 2017 14,4 mia. kr. Det svarer til 2.512 kr. i gennemsnit pr. dansker.
Reel vækst på 14 procent Det er stadig dagligvarehandlen, som er danskernes fortrukne salgskanal, og samlet solgte kæderne økologiske fødevarer for 11,3 mia.
Netto sælger mest økologi
Den økologiske andel tog et stort hop i 2017
Flere års vækst har bragt den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i dagligvarehandlen op på 13,3%, og andelen vokser stadig.
Kilde: Danmarks Statistik, Økologisk Landsforening
Netto er ifølge GfK den kæde, der havde den største andel af den økologiske omsætning i 2017. Således stod Netto for 15,2 % af den samlede økologiske omsætning.
Kilde: GfK ConsumerScan, Økologisk Landsforening
kr. i 2017. Det er en historisk vækst på 31 procent i forhold til 2016-tallene.
Væksten kan til dels forklares med, at tallene for første gang inkluderer det boomende onlinesalg af økologi, som Danmarks Statistik som noget nyt har valgt at inkludere i opgørelsen for dagligvarehandlen.
’Det giver rigtig god mening, fordi det jo reelt er et og samme marked, uanset om et fødevareindkøb foreta-
ges i butik eller online. Desværre indebærer det, at statistikken for 2017 ikke er helt sammenlignelig med 2016’, skriver Henrik Hindborg. Statistikken viser en vækst på 2,65 mia. fra 2016 til 2017, men det er ØL’s vurdering, at de 1,4 mia. af denne vækst skyldes, at onlinehandlen er medtaget i 2017-tallene. Ifølge ØL’s beregninger var den reelle økologiske vækst i dagligvarebutikkerne på ca. 14 % .
Foodservice følger med Økologien breder sig også i stor grad til de professionelle køkkener, det vil sige i kantiner, restauranter, cafeer og hoteller.
Salget af økologiske varer til foodservice er femdoblet over en periode på syv år, og alene fra 2016 til 2017 er det økologiske salg steget med hele 25 %. Omsætningen af økologi til foodservice udgjorde i 2017 ca. 2,5 mia. kr.
Et nyt markedsnotat fra Økologisk Landsforening rangerer de danske dagligvarekæder efter deres økologisalg
DAGLIGVAREHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Netto er ifølge GfK den kæde, der havde den største andel af den økologiske omsætning i 2017. Således stod Netto alene for 15,2% af den samlede økologiske omsætning.
Efter Netto følger SuperBrugsen og Rema1000 med økologiske andele på hhv. 10,8% og 10,2%. Fakta har med en økologisk andel på 7,9% overhalet Kvickly, som har en andel på 6,8%. Med en markedsandel på 5,4% kiler Aarstiderne.dk sig ind mellem kæderne Føtex og Irma.
Vi arbejder meget målrettet med økologi på tværs af Netto, Føtex, Bilka, Skagenfood og Salling, og økologien er for længst blevet et naturligt pejlemærke for mange danskere, når de køber ind.
JEPPE DAHL JEPPESEN, INDKØBSDIREKTØR, SALLING GROUP
Det er ikke mindst lanceringen af ØGO-serien, som ifølge Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør, Salling Group, har løftet Nettos salg til nye højder, men han melder om fremgang på ere fronter.
Økologi er naturligt pejlemærke
’Vi arbejder meget målrettet med økologi på tværs af Netto, Føtex,
Bilka, Skagenfood og Salling, og økologien er for længst blevet et naturligt pejlemærke for mange danskere, når de køber ind. Vi kan se, at kunderne kvitterer for de initiativer, vi sætter i søen. I Føtex har vi både sænket priserne, og vi har styrket sortimentet, så føtex i dag har landets største øko-sortiment. Derudover har vi sat en decideret øko-ambition, hvor vi helt konkret vil sælge 100 mio. økologiske varer i 2020 – en markant fremgang fra 60 mio. solgte øko-varer i 2017, siger Jeppe Dahl Jeppesen.
Flere år med to-cifret vækst
Også Thomas Roland, CSR-chef hos Coop meler om massiv vækst.
- Vi har vi i ere år oplevet tocifret salgsvækst på økologiske varer.
Ikke mindst på frugt og grønt samt en række kolonialvarer og sammensatte produkter har væksten været markant. Det seneste år har vi også
Når nye forbrugergrupper skal tage økologien til sig, er vi nødt til at give dem øko-varianter, som ligner og kan det samme som de varer, de bruger i dag.
THOMAS ROLAND, CSR-CHEF HOS COOP
set en stærk vækst inden for øl og vin samt konfekture – som ellers ikke traditionelt har været områder, som forbrugerne har forbundet med økologi, siger Thomas Roland i markedsnotatet.
Han forventer, at Coop vil se yderligere vækst i salget af nogle af de animalske produkter – bl.a. på økologisk fersk kød og ost.
- Og så tror jeg, at vi vil se ere og ere sammensatte produkter og convenience-varer, som også vil bære Ø-mærket. Der er behov for, at der kommer endnu mere tryk på den økologiske produktudvikling fremover. Når nye forbrugergrupper skal tage økologien til sig, er vi nødt til at give dem øko-varianter, som ligner og kan det samme som de varer, de bruger i dag. Og så er økologisalget inden for mange varekategorier så stort, at der efterhånden er plads til ere pris/kvalitets-punkter inden for øko-sortimentet. Vi arbejder hele tiden med udvikling af vores sortiment, så vi forbliver danskernes foretrukne sted at handle økologi. Økologi er kommet for at blive, og vi konkurrerer hele tiden med vores kolleger i dagligvarebranchen om at have det bedste udvalg og de bedste priser’, siger Thomas Roland.
Flere store aktører har de seneste år satset på at sælge økologiske fødevarer via nettet, og de ser lyst på fremtiden
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Nemlig.com er en af de netbutikker, som har stor succes med at sælge økologi.
’Vi har Danmarks største udvalg af økologiske dagligvarer, og det værdsætter vores kunder, da de er meget bevidste forbrugere. Vores salg af økologiske varer vækstede igen markant i 2017 og udgjorde hele 23 procent af totalsalget’, siger Jack Enevoldsen, kategoridirektør, nemlig.com, til Økologisk Landsforenings markedsnotat.
Netbutikken oplevede stor vækst inden for alle kategorier, både kategorien ’frugt og grønt’ som i forvejen har en høj økologiandel, men også på kategorier som vin, fersk kød og færdigretter, hvor sidstnævnte kategori sidste år oplevede en fordobling af omsætningen.
’Vi kan godt afsløre, at vi ser en endnu større vækst i økologisalget her i starten af 2018’, siger Jack Enevoldsen.
Aarstiderne sælger mest
Annette Hartvig Larsen, adm. direktør, Aarstiderne, kan stadig bryste sig af at være den netbutik, som sælger mest økologi, og hun forventer fortsat vækst i salget.
’De seneste tre- re år har Aarstiderne haft en rigtig ot vækst. I 2017 steg vores omsætning med cirka 19 procent, og vi forventer også en positiv udvikling i 2018. Danskerne efterspørger i stigende grad både økologisk mad såvel som sunde, nemme måltidsløsninger, og den udvikling tror vi på, der vil fortsætte. Så der er fortsat et stort markedspotentiale. Vi er på vej med nye tiltag, som gør det endnu lettere at lave hurtig, lækker og økologisk mad i den travle hverdag, siger Annette Hartvig Larsen.
Den økologiske grossist fra Lystrup kom ud af 2017 med et plus på 4 mio. kr.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det økologiske hjemmemarked for både detailhandel og foodservice udvikler sig positivt, og det smitter af på Biogans årsregnskab for 2017. Selskabet kom ud af 2017 med et resultat på 4 mio. kr. Det er 0,6 mio. kr. mere end Lystrup-grossisten tjente året før, men selv om rmaets grundlægger og ejer Anders Kok er godt tilfreds med tallene, advarer han om, at konkurrencen vokser.
- Der ndes snart ikke en konventionel leverandør, som ikke også har et økologisk sortiment med ud til kunderne. Det betyder, at priserne bliver skåret til, så varerne bliver bil-
ligere, siger Anders Kok, som har opbygget et bredt sortiment af kolonialog tørvarer, som han sælger under Biogan-navnet.
For en økologisk grossist burde det være positivt, at markedet vokser, men den jyske grossist advarer om, at nogle priser efterhånden er skåret helt ind til benet på grund af de mange udbydere.
- Prispresset kan mærkes i både detail- og specialhandlen og i foodservicebranchen, siger Anders Kok, som oplever, at det er blevet vanskeligere at få listet produkter, og at alle skal løbe lidt hurtigere end tidligere for at tjene penge.
Det er et udskilningsløb Efter mange år i branchen aner han tydelige konturer af et fortsat udskilningsløb, hvor der formentlig blive tale om ere opkøb i grossistbranchen.
- Det er aldrig sundt med et overophedet marked, siger Anders Kok, som på grund af den øgede konkur-
rence løbende forsøger at effektivisere driften hjemme i pakkeriet lidt nord for Aarhus.
Konkret har Biogan i det forgangne år investeret i en såkaldt expicker til automatisering af pakning af poser i kasser og en mikser til at lave diverse blandinger.
- Med de nye investeringer har vi øget vores kapacitet. Den skal vi gerne have omsat til øget salg, siger Anders Kok.
Han vil derfor gerne udvikle en serie af blandinger af eksempelvis linser og krydderier til supper eller andre færdigblandinger, som gør madlavningen nemmere, da kunden får alle ingredienser til en ret som en færdig blanding.
- De kunne henvende sig til kunder, som ikke lige abonnerer på Aarstidernes kasser, men som gerne vil have en hurtig portion økologisk mad. På den måde mindsker de også deres madspild, da de ikke behøver købe alle ingredienserne særskilt, siger Anders Kok.
Ikke alle kæder udnytter potentialet
DAGLIGVAREHANDEL: Irma, SuperBrugsen, Netto, Fakta og Kvickly har kunder, som har den højeste tilbøjelighed til at købe økologiske fødevarer, og kæderne er gode til at udnytte dette potentiale.
Det fremgår af Økologisk markedsnotat, som Økologisk Landsforening netop har offentliggjort. I en anden ende af skalaen ligger kæder om Aldi, Bilka og Lidl, hvis kunder har en relativ lav tilbøjelighed til at købe økologiske fødevarer, og disse kæder er samtidig relativt dårlige til at dække deres kunders behov for økologiske fødevarer, hedder det i notatet.
Kom til høstfest i Aarhus
HØSTFEST: Smag på Aarhus og Økologisk Landsforening inviterer 18. august århusianerne til en kæmpe økologisk langbordsmiddag under åben himmel midt på Frederiks Allé.
By og land mødes for at fejre høsten, når råvarer fra økologiske landmænd i Østjylland trylles om til en tre-retters måltidsoplevelse af lokale restauranter og serveres for 500 gæster ved langbord inde midt i byen.
- Vi ønsker at gøre Aarhus Høstfest til en årlig tradition, hvor vi hylder høsten, samler land og by og giver århusianerne en fællesskabsoplevelse omkring et dejligt, økologisk høstmåltid, siger Pernille Villesen, projektleder for Smag på Aarhus. Restaurant Pondus kreerer forretten, Frederiksgade 42 laver hovedretten og Restaurant L’estragon står bag desserten.
Økologisk Landsforening vil inspirere de spisende i landets mange offentlige og private kantiner til at vælge økologi
Som led i kampagnen ’Ren Madglæde – økologi’ drager foreningen resten af året på kantine-turné med smagsprøver og information om fordelene ved økologisk mad. - Vi ønsker at udstyre danskerne med
så stor viden om fordelene ved at vælge økologi, at endnu ere helt naturligt træffer øko-valget – både når de spiser ude og derhjemme. Landets mange kantiner er en oplagt ramme for at gå i dialog med danskerne om den mad, de spiser. Økologi er ren madglæde, og det vil vi gøre endnu ere danskere bevidste om, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening. Kantinen hos it- og softwarevirksomheden ’Systematic’ (foto) i Aarhus er
blandt de første, der har taget imod tilbuddet.
- Vi vil gerne være med til at øge brugernes bevidsthed om, hvad økologi er. Det har vi ikke selv gjort så meget ud af kommunikere, selvom vi har en øko-andel på 40-50 procent i selve køkkenet idag. siger Jannik Skovlund, kantineleder hos Systematic. Øko-eventen er gratis, og kantiner, der ønsker at få besøg af Økologisk Landsforening, kan kontakte foreningens foodservice-team.
10. juni kl. 10-16. Biodynamisk sommermøde på Traneholt landbrug og landhandel på Møn, der har fokus på biodiversitet. Tema: biologisk og dynamisk mangfoldighed. Oplæg og rundvisning ved familie Knudsen på Traneholt og oplæg af frugtavler Verner Andersen om diversitet i biodynamisk belysning. Åbent for alle interesserede. Tilmelding nødvendig. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Se mere på www.biodynamisk.dk
17. juni kl. 10.30 – 15.00. En sejltur med Lillebjørn til Kanaløen i Randers Fjord, hvor vi har et ophold på ca. 1 time. Per Gjettermann vil bl.a. fortælle om livet ved fjorden og botanikken. Turen tager ca. 4½ time, og der vil blive
Medbring selv madpakke og drikkevarer. Tilmelding: 2911 0073, Byøkologisk Forum. Mødested: Lystbådehavnen i Toldbodgade, i
Randers. Pris: 260 kr. (medl. 240 kr.) Går til bevarelse af Lillebjørn. Arr: Byøkologisk Forum.
17. juni kl. 11-12.30. Sten Porse fortæller om jord. Jord er ikke bare jord, og "muld" er ikke bare det samme som jord. Det er vigtigt for alle, som vil bruge jorden til at dyrke noget i, at man ved mest muligt om sin jord. Se mere på www.okologienshave.dk/detsker. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Arr: Økologiens Have.
23. juni kl. 17-. Skt. Hans aften Tag hele familien med i Økologiens Have Skt. Hans aften. Se mere på www.okologienshave.dk/detsker. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Arr: Økologiens Have.
1. juli kl. 14-15.30. Fuglene i haven. Peter Lange fra Dansk Ornitologiske Forening fortæl-
ler, på en rundgang i Økologiens Have, om den fuglevenlige have. Der omtales fuglevenlig pleje og beplantning, fodring og vand i haven samt redekasser. Se mere på www.okologienshave.dk/detsker. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Arr: Økologiens Have.
August
6.-7. august. Faglig studietur om biodynamisk frugtavl til plantager ved Hamborg i Tyskland. Besøg hos stor erhvervsæbleplantage Bio-Augustin og alsidig gårdplantage på Hof Voglfängerkarte. Oversættelse til dansk. Kørsel i bus. Begrænset plads. Se mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Økologisk svineproduktion: Praktikerdag og forskerseminar I samarbejde med Organic RDD-projekterne VIPiglets, pECOSYSTEM og MAFFRA arrangerer ICROFS hhv. en praktikerdag og et forskningsseminar om, hvordan man forbedrer sundhed og velfærd for pattegrise og slagtesvin, samtidig med at miljøbelastningen reduceres.
Tid: 12. juni kl. 9.00-16.30
Sted: Dronningslund Slot, Slotsgade 8, 9330 Dronninglund Se program og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender
Kom og se de sønderjyske øko-forsøg Fremvisning af sortsforsøg, forsøg med gødningseffekt af rødkløver og økologiske solsikker.
Derefter samlet kørsel til forsøg med sorter af solsikke til modenhed v/ Maja E. Petersen. Arrangementet afsluttes kl. 13 med sandwich og oplæg om højere udbytter i raps.
Tid: 20. juni kl. 10.00-13.00
Sted: Hydevadvej 48, 6230 Rødekro
Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Syddansk Økologi
Se nærmere på okologi.dk/landbrug/kalender
Markvandring på Djursland - stabile og høje udbytter
Djursland Landboforening og SEGES Økologi Innovation inviterer til rundvisning i forsøgsmarkerne ved Gl. Estrup og Stenalt med fokus på stabile og høje udbytter i de økologiske marker.
Tid: 21. juni kl. 17.00-19.00
Sted: Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted
Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Djursland Landboforening
Se program og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender
Markvandring: Økologiens mangfoldighed
Kom til markvandring med fokus på økologiens mangfoldighed og hør bl.a. om økologisk stordrift, lokal økologi, melkvalitet og meget mere.
Tid: 29. juni kl. 13:00-16:00
Sted: Vi mødes Houvej 15B, Mariager, (indkørsel ad markvejen ved Houvej 13)
Se program med mere på okologi.dk/landbrug/kalender
Markvandring i Lemvig
Kom med i marken og se fremvisning af mange forskellige forsøg
Efter markvandringen slutter vi af med en grillpølse og en god snak.
Til: 3. juli kl. 19.00-22.00
Sted: 200 m syd for Døjvej 17, 7600 Lemvig
Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Lemvigegnens Landboforening
Se program på okologi.dk/landbrug/kalender
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Sådan virker urterne - en håndbog for mennesker og deres dyr. Birgit Helen Gall. 158 s. 299 kr. Info og salg: bhg@privat.dk
Det har været kendt i årtusinder, at bestemte planter kan bruges mod bestemte sygdomme hos mennesker og dyr, og hvis urterne er sået i marken, skal
er brug for det. Den egenskab har vi mennesker ikke, men vi kan heldigvis skrive, læse og lære af andres erfaringer. Birgit Helen Gall har samlet viden fra oldtidens lægekunst, en gammel indianerkvinde, internationale studier og egne erfaringer, og sammen med oplysninger om urterne og opskrifter mod forskellige dårligdomme er den viden facebook.com/dyrenesurtehjaelp.
Bjerrely Fiskesø –v En oplevelse for hele familien – ren økoturisme
Læs mere på www.bjerrely.dk Mobil: 23 71 51 03
Se forsøg med ØGRO og deltag i diskussionen om, hvor
14. juni i Videbæk Nærmere oplysninger og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender
Demonstration af nye økologiske løsninger II
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
/økologikonsulenterne.dk
praktikpladser søges.
2
i økologisk andelsboligforening 5 km fra Vejle centrum. Den er ledig fra 1. september eller 1. oktober. Se mere: http://baungaardandelsforening.dk/ledigelejligheder.html eller ring 2033 3865
Ukrudt planteavlskonsulent
Ydelsesdrop fodringskonsulent
Hvem ringer du til, når samarbejdet kører af sporet?
Hjælp til afklaring
Fredelig og fair opsplitning
P 2543 2921
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Det Økologiske Råds faglige publikationer
gratis på www.ecocouncil.dk
Økologisk gødning sælges
F
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
GreenF microorganismer tilsættes til
uden tab af kvælstof (ingen ensilering)
GreenF nye teknikker er lette at udføre i praksis og giver dig en fremragende gødning.
- GreenF giver personlig vejledning til nye kunder. K
www.greenf.dk kontakt@greenf.dk T
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Faglig studietur til Tyskland om biodynamisk frugtavl den 6.-7. august 2018
bl.a. i samarbejde med konsulent Martin Beck, der deltager ved besøget hos Augustin.
Besøg på Hof Vogelfängerkarte ved ml. Hamborg og Lübeck. En alsidig gårdplantage med fokus på mangfoldighed og bio-
Der er oversættelse til dansk.
Start: Fredericia Banegård den 6. kl. 9. Slut samme sted den 7. kl. 20. Kørsel i bus. Begrænset plads efter ’først- til-mølle’.
Pris: 2.350 kr. + moms alt inkl.
Information og tilmelding: Klaus Loehr-Petersen,
Arr. er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug
Næste nummer
Annonce-
Udkommer deadline Nr. 6. juli 26. juni 635
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
kalvene kommer på græs, er der rigelig plads til løb, spring og leg. Foto:
VIRKNING: Kalve har behov for rigelig plads for dels at udfolde sig i leg og anden fysisk aktivitet, dels at trække sig tilbage og finde ro og hvile. Når en kalv leger med andre kalve, styrker det dens muskulatur og koordineringsevne. Leg forbedrer også kalvenes sociale færdigheder, hvilket er afgørende for en normal adfærdsmæssig udvikling.
FAKTA: Kalve har et adfærdsmæssigt behov for at undersøge deres omgivelser med alle deres sanser. De er nysgerrige og bruger en stor del af deres tid på at udforske omgivelserne. Det er derfor godt for kalvene, at de får tilbudt interessante omgivelser inde og ude, så de får mange oplevelser og har meget at undersøge i døgnet og i løbet af året. Gruppeopstaldede kalve leger alene eller sammen med andre kalve i gruppen i korte perioder ad gangen i løbet af dagen, ofte ledsaget af korte kalde-lyde. Skubbe- og slikkeadfærd sætter ofte gang i social kontakt og især legekampe, der som oftest begynder i løbet af anden leveuge. Springadfærd, som udføres sammen i grupper af kalve, forekommer for første gang i løbet af anden levemåned, og bliver mere udbredt, jo ældre kalven bliver. Legeadfærd begynder pludseligt og uventet og ender ofte på samme måde. Forekomst eller fravær af legeadfærd siger noget om kalvens fysiske og psykiske trivsel. Hvis kalvene ikke er i overskud og/eller ikke har plads nok til at lege, vil legeadfærden blive reduceret.
Der er flere måder at sikre plads til leg:
• Færre kalve i fællesboksen har positiv effekt for plads til leg, adgang til mælk/foder samt smittetryk mellem store og små kalve (aldersforskel højst 14 dage mellem yngste og ældste kalv i holdet)
• Flere m2 per kalv
• Et motionsareal i stalden – en mugegang eller et større dybstrøelsesareal, hvor kalvene kan krudte af og opleve et andet miljø en eller flere gange om ugen
• Adgang til udeareal hele året rundt – evt. med tiltag, der lokker kalvene ud og udfordrer deres nysgerrighed på et i forvejen velkendt areal
I GANG: Kontakt din økologirådgiver. Læs mere om kalve og leg på www.okologi.dk
NATURMØDET 2018: Et af Naturmødets mere festlige indslag var arrangeret af Arternes Aarhus. En række truede arter blev italesat af hver sin ambassadør, og publikum afgjorde gennem klapsalver, hvilken art der kunne samle mest sympati.
Muldvarpen, satans rørhat, lakrød møgbille og ulven var med i første heat, som blev vundet af ulven, der var repræsenteret ved ambassadør Jeppe Hyden. I 2. heat dystede hvepsevågen mod blå libelle, mursejleren og seksplettet køllesværmer. Dette heat blev suverænt vundet af blå libelle ved ambassadør Anna Bonnesen. I 3. og sidste heat dystede linden mod lille humlebille og odderen. Det-
STALDFORHOLD GØR UNDERLAGET SKRIDSIKKERT
te heat blev vundet af lille
ved ambassadør Tobias Sandfeld. I nalen løb ulven med sejren til egen og publikums udelte begejstring.
Arternes Aarhus
Arternes Aarhus startede sidste år med det formål at give naturen en stemme. Ambassadørerne vælger en art, de vil give en stemme, og de blander sig i den offentlige debat og diskuterer på villavejen, for at fremme deres arts synspunkter i debatten. Pt. er der 30 ambassadører i Århus og de århusisanske ambassadører forventer, at deres initiativ vil brede sig til resten af landet. ib@okologi.dk
Rilleskæring af gulvene gør gulvene skridsikre, så dyrene kan være mere aktive uden at falde. Foto: Spalterilning.dk
VIRKNING: Glatte gulve øger risikoen for fald og udskridning f.eks. i forbindelse med brunst, fremskreden drægtighed eller sammenstød i hierarkiet. Et glat gulv kan påvirke kviers ben og gang, hvilket er kritisk, når de er i vækst. Et mere skridsikkert underlag vil give dyrene mulighed for at udøve naturlig adfærd i relation til f.eks. hierarki og brunst. Et betongulv kan f.eks. gøres mere skridsikkert ved at skære riller i det.
I PRAKSIS: På Sønderhøjgård I/S har Preben Lauritsen tidligere oplevet problemer ved at kvierne skrider, når de er i brunst og bevæger sig mere eller voldsommere. Derfor valgte han at få rilleskåret gulvene i alle staldafsnit. Efter der blev skåret riller i beton og spalter er problemet løst til fulde.
I forbindelse med etablering af nye gulve på Sønderhøjgård er der lavet riller ved at dyppe et rionet ned i den våde beton og løfte det op igen.
FAKTA: Rilleskæring foretages mest optimalt på eksisterende spalter eller faste gulve. Det er vigtigt at sikre sig, at rillerne har korrekt dybde, bredde og afstand, så de får en reel effekt og ikke blot fyldes med gødning. Rilleskæring skal foretages ensartet i hele stalden og helt ud til kanterne. Dyrene vil være usikre, hvis de kan være aktive på en del af gulvarealet, mens de fortsat kan skride andre steder.
KOM I GANG: Læs FarmTest nr. 53 - Rilleskæring af gulve i kvægstalde Dansk Landbrugsrådgivning, 2009
Det er ikke al dyrevelfærd, der kan måles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at:
Sænke sygdomsniveauet
Øge dyrenes robusthed
Forbedre naturlige livsmuligheder
Økologisk Landsforening har i projektet Dyrevelfærd i mælketanken lanceret et nyt Dyrevelfærdskatalog, der beskriver 26 déer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfærden i kvægbesætningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdskataloget kan også findes på okologi.dk, hvor det vil blive opdateret med nye idéer og tiltag.