Økologi & Erhverv nr. 633 25-05-18

Forandringer venter landmænd

Find et ekstra ben i Holland

ERHVERV ØKOLOGI

Velbesøgt grovfoderdag

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer:

Økologer skal betales til tiden

Økologerne skal kunne regne med at få udbetalt økologistøtten uden urimelige forsinkelser.

Det er et af ønskerne i et fælles udspil fra Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer

Nye regler for økologi

fter ire års for andlinger er en ny økologiforordning vedtaget i EU

ØKOLOGIREGLER

sætte.

Skuffet over manglende løft

MENINGER MENNESKER

Ønsker du at bidrage økonomisk til Økologisk Landsforenings redningsplan?

REDNINGSPLAN

Økonomisk redningsplan

Dobbelt kontingent

Vi er tæt på!

LEDER

Et engangsbeløb -

Støt og bliv markedsført

Giv et lån

Tanja Arnber Hansen er bestyrelses- og direktionssekretær i Økologisk Landsforening. tah@ okologi.dk

Udgiver

Udkommer

Oplag

Redaktør (ansv.)

4190 2007

Redigerende/annoncer

4190 2006

“

Første opgave er så, at få skibet bragt fri, få lappet hulerne, smurt maskinen og kalibreret kompasset.

Abonnement

Økologi & Erhverv -

Udebliver avisen,

Debatindlæg:

Zoolog vil have vildsvinehegn droppet

8

4 Fælles økologiudspil skal holde Danmark i front Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har dannet fælles front i håbet om at skabe mere og bedre økologi i Danmark

5 Rapport: Klimaforandringerne bliver landbrugets største udfordring

6 Byplanlægger ønsker fokus på overset anbefaling

6 New Zealands miljøminister vil have færre køer

7 Generationsskiftet handler om familiens ønsker Økologisk Landsforening gav studerende fra Asmildkloster Landbrugsskole indblik i forskellige metoder og udfordringer, samt de tanker man bør gøre sig, når man planlægger sin fremtid som landmand

8 Udviklingen skal komme fra os selv Øko-mælkeproducent Jens Krogh, Ølgod, har meldt sin gård som testbedrift i udviklingsarbejdet med ØkologiLØFT. Økologisk Landsforenings initiativ for at udvikle dansk økologi i endnu mere bæredygtig retning.

9 Foreninger kritiserer naturpleje

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, og Værløse Naturgruppe kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte Flyvestation Værløse.

10 Majs er en kostbar afgrøde ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, inviterede i samarbejde med I/S Vejgården til den første grovfoderdag for økologer. 22 udstillere præsenterede maskiner og frø, mens rådgivere fra ØRD og Seges stod for den faglige formidling - blandt andet om dyrkning af økologisk majs.

11 Får hovedpine af majs Mælkeproducent Vagn Post fra Vorbasse dyrker korn og græs til sine jerseykøer, majs giver ikke bedre udbytter på hans gård og kan derfor ikke betale sig.

12 Naturklummen: Mød ØL på Naturmødet 2018

12 Nyt fra ICROFS:

12 På markedet: Reframe

13 Netto kårer Årets Økolog 2018

Danmarks største discountkæde vil gøre det til en fast tradition hvert år at hylde en af landets mest passionerede økologer.

14 Styrk dit salg fra gården via lokale netværk

øget salg fra gården.

14 Den nye øko-app er downloadet 1300 gange

Den nye øko-app, som skal guide folk til landets økologiske spisesteder, har fået en fornuftig start

16 Danmark bliver storproducent af øjenæg

Jørgen Jøker Trachsel vil etablere landets største produktion af økologiske øjenæg på Sillerupvæld Dambrug syd for Silkeborg.

17 Find dit ekstra ben på PLMA-Messen

Nakskov Mill Foods A/S er blandt de 12 danske virksomheder, som i næste uge går efter at få en luns af det voksende marked for økologiske private label-produkter på PLMA-messen i Holland.

17 Økologien skal åbne døre til Asien for Them Mejeri

Med etableringen af Dairy 1888 går Them Mejeri målrettet efter at komme ind på det asiatiske marked for økologiske mejeriprodukter.

ØL vil lette byrden for små producenter

Bureaukrati og overimplementering over for småproducenter skal ophøre, mener Økologisk Landsforening, som giver sit input til det kommende fødevareforlig

FØDEVAREKONTROL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Fem slæt er bedre end ire Økonomien for mælkeproducenten er bedst, hvis man når fem slæt i løbet af sommeren; men har man storracede dyr, holder de næsten ydelsen, hvis vejret driller og man

Gårdbutikken bliver mere synlig

Flere lempelser i reglerne for skiltning i det åbne land bliver positivt modtaget af økologerne, som får bedre mulighed for at skilte med events og direkte salg fra gården.

Når det kommende fødevareforligFødevarefolig IV - vedtages, bør det indeholde løsninger for de små producenter, så de undgår uhensigtsmæssige byrder, mener Økologisk Landsforening (ØL).

I sit input til forliget har ØL fremsat en række forslag, der skal tilgodese de såkaldte småskalaproducenter, som ifølge foreningen er udfordret af en lovgivning, der er rettet mod store producenter. Af eksempler nævnes, at en producent med 200 høns skal tage samme antal afførings- og blodprøver som en producent med 40.000 høns, hvilket resulterer i en tættere prøvefrekvens målt per produceret enhed. Et andet eksempel er kravet til registreringer, indberetninger og opgørelser, der ifølge ØL er formuleret med udgangspunkt i storskalavirksomheder.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at forliget sikrer proportionalitet og bruges til at rette op på de uhensigtsmæssige regler, som rammer de små, alsidige producenter, der selv løfter hele jord til bord-kæden, siger ØL’s landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed.

Otte løsningsforslag

I alt har ØL formuleret otte løsningsforslag, der bl.a. lyder, at politikerne indsamler erfaringer fra udlandet, for at se hvilke regler de små producenter mødes med dér. Desuden bør der skabes en bedre overensstemmelse mellem lovgivningen og den type virksomhed, som loven er rettet mod. Standardiserede prøve- og overvågningsprogrammer bør samti-seret program, som tager stilling til den konkrete producent, og kontrolgebyrerne bør differentieres.

I materialet giver ØL nogle regneeksempler, der viser, hvordan lovpligtige fødevarekontroller er markant højere for de små producenter end de store, når man måler prisen per antal husdyr. For en producent med 200 slagtekyllinger løber fødevarekontrolomkostningerne op i 60 kr. per kylling, mens en storproducent med 30.000 slagtekyllinger betaler 2,50 kr. per kylling.

- Det handler om, at den nuværende lov er udformet med udgangspunkt i en stor industriel produktion. Vi har en interesse i også at tage vare på de mindre og mere alsidige bedrifter, der producerer fra jord

til bord. De sikrer arbejdspladser i yderområderne og beriger fødevarekulturen, fordi de har en anderledes produktion, der skaber en historie, forklarer Sybille Kyed.

Kritik fra Michelinkok Økologi & Erhverv har tidligere omtalt kritikken af de nuværende regler. Blandt kritikerne er Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, som i et debatindlæg på altinget. dk har skrevet, at ”ved at skære alle fødevareproducenter over én kam kommer de små producenter dog uvægerligt i klemme”. Også Michelinkokken Christian Puglisi har kritiseret de nuværende regler. I et indlæg den 18. maj på altinget.dk skrev han: - Vores lovgivning på fødevareområdet imødekommer dig kun, hvis du fokuserer på én ting, laver meget af det og gør det til en billig pris.

Christian Puglisi mener, at det vil gavne innovationen, skabe arbejdspladser, liv på landet og ikke mindst gode råvarer, hvis der bliver skabt bedre forhold for de små producenter.

Fødevarestyrelsen har tidligere oplyst til Økologi & Erhverv, at Danmark er bundet af EU-regler, der bl.a. skal værne om fødevaresikkerheden, og svarede i samme ombæring, at den lytter til de små producenter og de senere år har gjort det lettere at sælge lokale animalske varer. - Vores krav er tilpasset efter, om vi ser på en gårdbutik, der bare sælger lokale grønsager, der lige er hevet op af jorden, eller om vi besøger et gårdmejeri, der handler med mælk, som skal være både frisk og kold. Selvfølgelig kan reglerne være en stor mundfuld for nye iværksættere. Derfor har Fødevarestyrelsen også stort fokus på vejledning, både i forhold til helt nye virksomheder og til dem, der har været i gang længere, lød det endvidere.

ØL’s løsningsforslag

Indsaml erfaring fra udlandet.

Bedre overensstemmelse mellem loven og typen af virksomhed.

Regler skal tage højde for uforudsete produkter og markeder.

Individuel risikobaseret egenkontrol frem for standardiserede overvågningsog prøveprogrammer. Differentiér kontrolgebyrer. Skab forenkling og fjern bureaukrati.

Myndighederne skal give producenterne klar vejledning om reglerne.

Introducér bagatelgrænser for indberetning til statistisk brug.

Stort fælles økologiudspil skal holde Danmark i front

Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har dannet fælles front i håbet om at skabe mere og bedre økologi i Danmark

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Trods uenigheder på nogle områder har Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer fundet fælles fodslag i kampen for endnu mere økologi i Danmark. De to organisationer har netop lanceret et fælles udspil - ’Økologi 2021 - Sammen om udviklingen’ - der indeholder 12 -

områder: økologisk viden- og kompetenceløft, recirkulering af næringsstoffer, markedsfremme nationalt og internationalt samt gode vilkår for økologiske landmænd. Det oplyser foreningerne i en pressemeddelelse. - Økologi er en af dansk landbrugs styrkepositioner, og der står respekt i landbruget om økologiske kollegaers håndværk i mark og stald. Flere landmænd lægger om til økologi i Danmark, og i Landbrug & Fødevarer ønsker vi at skabe gode vilkår, så de får succes med økologi. Vi har fundet sammen med Økologisk Lands-

forening om en række tiltag, der gør det muligt, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Helle Borup Friberg, der er administrerende direktør i Økologisk Landsforening, supplerer:

- Til trods for at vi er to organisationer, der ser forskelligt på andre sager, peger vi her sammen på en række politiske handlinger og investeringer, som vil skabe ny viden, nye løsninger og nye markeder til glæde for økologer og samfundet. Og vi vil arbejde sammen om at nå i mål med dem.

Behov for større klimaindsats

Helle Borup Friberg forklarer, at der er mange ambitioner inden for økologien, som landmændene ikke er i mål med endnu.

- Ikke mindst på klimaområdet, hvor vi ønsker at bidrage meget mere til klimaindsatsen, tilføjer hun. Det første indsatsområde i udspillet er forslag. der skal øge viden- og kompetenceniveauet. Organisationerne ønsker, at politikerne sikrer minimum 40 mio. kr. årligt til økologiforskningen allerede fra 2019 til og med 2021. Endvidere ønsker de, at der afsættes statslige midler til at supplere den faste bevilling under Fonden for Økologisk Landbrug fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr. om året.

Organisationerne vil også arbejde for

økologisk forsøgs- og avlsarbejde.

- Forskning bliver afgørende for udvikling af økologi og det økologiske håndværk, og vi ser det som helt centralt, at der bliver sikret bevillinger til området fremadrettet. Danmark bør være helt i front med økologiforskning, siger Karen Hækkerup.

Recirkulering af næringsstoffer Det andet indsatsområde i udspillet handler om recirkuleringen af næringsstoffer, og et af forslagene er at etablere incitamenter til et inputbaseret tilskud for biogasanlæg, som anvender grønmasse, kildesorteret husholdningsaffald og restprodukter, der er tilladt i økologiske anlæg.

Det tredje indsatsområde handler om at fremme det økologiske marked både nationalt og internationalt. Her foreslår organisationerne bl.a., at der afsættes 40 mio. kr. årligt til økologisk eksportfremme og national afsætning, og at de nuværende bevillinger suppleres med 10 mio. kr. i 2019, 20 mio. kr. i 2020 og 30 mio. kr. i 2021. Desuden ønsker de krav i økologireglerne, som styrker klimaog naturindsatsen.

Bedre vilkår for økologer

Det fjerde og sidste indsatsområde i udspillet vedrører vilkårene for

økologiske landmænd. Bl.a. ønsker foreningerne, at økologerne kan få udbetalt deres tilskud uden det, de betegner som urimelige forsinkelser, at der afsættes de nødvendige midler til økologisk omlægnings- og arealtilskud i 2020, samtidig med at eksisterende og nye økologer ligestilles med hensyn til omlægningstilskud.

Derudover ytres der ønske om en dialoggruppe i Miljø- og Fødevareministeriet om miljøregulering i relation til økologi. Indsatsen skal sikre, at økologer reguleres med udgangspunkt i de økologiske principper, og at den generelle miljøregulering ”ikke har utilsigtede, negative konsekvenser for økologien”, som der står.

Både ris og ros

Regeringspartiet Venstre hilser udspillet velkomment og mener, at det spiller godt sammen med regeringens nye økologiske vækstplan.

- Jeg er enig i, at vi fortsat skal have fokus på forskning og dermed også udviklingen af økologien. Vi har jo også hele tiden haft fokus på at sætte penge af til det, og det skal vilovsforhandlinger vil så vise, hvad det konkrete beløb bliver, siger partiets landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

I en pressemeddelelse roser miljøorganisationen Greenpeace det nye udspil - til en vis grad.

Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, mener, at det rummer ”mange gode forslag til et mere bæredygtigt landbrug”, men han har også en løftet

- Den helt store belastning fra landbruget for klima og miljø kommer fra Danmarks kolossale produktion af kød. Kvæg og svin alene står for næsten 19 pct. af Danmarks samlede udledning af klimagasser, og natur, miljø og biodiversitet er tvunget i knæ af kvælstof, zink, resistens og endeløse, monokulturelle marker med for få læhegn og åndehuller. Det er fuldstændig afgørende, at Danmark mindsker den enorme kødproduktion og satser mere på plantemad for at løse klimaproblemerne. Den hovedpointe har desværre ikke fundet plads i det ellers gode udspil fra de to landbrugsorganisationer, siger Kristian Sloth.

Adspurgt om kritikken svarer Helle Borup Friberg, at udspillet er baseret på de punkter, hvor foreningerne er nået til enighed og tilføjer: - I vores klimaudspil (ØL’s eget udspil præsenteret tidligere på året, red.) har vi taget initiativ til, at der skal være fokus på en god balance mellem jord og bord. Vi er udmærket klar over, at mindre kød er en del af klimaindsatsen.

Kort om udspillet

Udspillet fra Økologisk Landsforening og Landbrug indsatsområder med i alt 12 politiske initiativer.

1. indsatsområde skal løfte den økologiske viden og kompetencerne. Her ønsker man bl.a. øremærkede midler til økologiforskningen frem mod 2021.

2. indsatsområde handler om recirkuleringen af næringsstoffer. Det skal hjælpe med at skabe bedre grundlag for at bruge recirkulerede næringsstoffer i økologien.

3. indsatsområde skal fremme markedet både nationalt og internationalt. Bl.a. ønskes der 40 mio. kr. årligt til eksportfremme og national afsætning.

4. indsatsområde handler om vilkårene for økologiske landmænd. Bl.a. vil de to foreninger sikre, at landmændene ”kan få udbetalt deres tilskud uden urimelige forsinkelser”.

Producenter af landbrugsteknologiske løsninger, der kan imødekomme udfordringerne fra klimaforandingerne, spås en gunstig forretning i fremtiden i en ny rapport. Foto: Colourbox

Rapport: Klimaforandringerne bliver landbrugets største udfordring

I takt med at klimaforandringerne tager til, vil producenter, der sælger teknologiske løsninger til landmændene, komme til at tjene lere penge - formentlig på bekostning af landmændene. Sådan lyder vurderingen i en ny rapport

KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Klimaforandringerne bliver landbrugets største ’disrupter’ - altså den hændelse, der kommer til at forstyrre branchens vaner mest de kommende årtier. Det vurderer analyseinstituttet BMI Research i en ny rapport, der gennemgår de største tendenser bl.a. i landbruget frem mod 2050.

Rapporten, ’Towards 2050: Megatrends In Industry, Politics And The Global Economy 2018 Edition’, der er omtalt i mediet Bloomberg, konkluderer, at de ændrede vejrmønstre vil kaste erhvervet ud i hyppigere -

melser end tidligere.

Rapporten vurderer dermed også, at eftersom landbruget er en af de helt store udledere af drivhusgasser, vil konsekvensen være en stramme-

re regulering, hvilket vil stille krav til teknologien.

Netop brugen af teknologi vil være nøglen til at komme helskindet ud på den anden side, og derfor forudser rapportens forfattere, at virksomheder, der forsyner branchen med moderne teknologi, som eksempelvis kan øge udbyttet, vil øge deres indtjening - formentlig på bekostning af landmændenes. Det vil samtidig medføre, at produktionen bliver dyrere, og at landmændene bliver mere afhængige af teknologiproducenterne.

Danmark har mindre behov Brian H. Jacobsen, der er lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) vurderer dog, at de klimateknologiske løsninger får mindre betydning i dansk landbrug end i en række andre lande, når det handler om at tilpasse sig det ændrede klima.

Han forklarer, at klimaforandringerne i Danmark vil betyde en udvidet sæson, nye afgrøder og muligheder for højere udbytter, men at der samtidig er risiko for mere og kraftigere nedbør i nogle perioder og måske tørke i andre perioder.

Ændringerne kan være mere udtalte i andre lande, som dermed i højere grad må sætte liden til teknologiske løsninger, mens teknologi inden for præcisionslandbrug og po-

“

Hvis vi vil opnå Parisaftalens

mål om at holde den globale opvarmning et godt stykke under to grader, må man også gøre noget ved landbrugssektoren

JETTE BREDAHL JACOBSEN, PROFESSOR OG

VICEINSTITUTLEDER VED SEKTION FOR MILJØ OG

NATURRESSOURCER HOS IFRO

sitionsbestemt tildeling af for eksempel gødning efter hans vurdering vil komme frem, uanset om klimaforandringerne forekommer eller ej.

- Der, hvor teknologierne kan komme i spil, kan være ved reduktionskrav, men ikke når det handler om at tilpasse sig det ændrede klima. Kommer der skærpede emissionskrav, kan det godt være nye teknologier, der skal anvendes, som eksempelvis

Nye politiske rammer

Nye politiske rammer for landbruget kan blive en realitet i fremtiden, lyder det fra Jette Bredahl Jacobsen, der er professor og viceinstitutleder ved Sektion for Miljø og Naturressourcer hos IFRO.

- Jo mere integereret reguleringen er mellem sektorerne og mellem landene, desto lettere er det at agere

Mælkeproducent: Veganere har en pointe

MÆLKEPRODUKTION: Veganernes kritik af, at mælkeproducenter skiller ko og kalv ad efter 12-24 timer, møder forståelse hos den økologiske mælkeproducent Henrik Pedersen. Det skriver Kvæg Plus. Han mener ikke, at det er etisk rimeligt at skille dem ad efter få timer og har siden 1990 praktiseret sen fravænning af sine kalve, hvor kviekalvene går med deres mor eller en ammetante i 3-5 måneder efter fødslen. Selvom det betyder lidt mindre mælk, er det prisen værd, mener han, da det samtidig giver sunde kalve og rolige køer.

Få sommerfugle i haven

BIODIVERSITET: Antallet af sommerfugle falder i Danmark, og derfor har Danmarks Naturfredningsforening iværksat et projekt, der skal få danskerne til at så sommeruglevenlige blomster i haven. Bl.a. tilbyder foreningen en frøblanding, foldere og en børnebog, hvis man tilmelder sin have kampagnen. Også virksomheder opfordres til at gøre mere for de små dyr ved at forvandle græsplænen til mere natur. Se

Små naturperler skal forbindes

klimavenligt. Hvis vi vil opnå Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning et godt stykke under to grader, må man også gøre noget ved landbrugssektoren, siger hun.

Ledere rundt om i verden

Rapporten er baseret på interviews med 250 ledere fra 13 industrier rundt om i verden, og her optræder klimaforandringer som en af de tre elementer, der ifølge de adspurgte vil mærkes tydeligst på tværs af industrierne de kommende årtier. De to øvrige er automatisering og the Internet of things - en betegnelse for alle tænkelige enheder, der kan kobles til internettet, eksempelvis smartphones, køleskabe, tv, regulering af varme, ventliation, lys m.v.

- Der er ikke noget enkeltstående -

mende æra, siger Yoel Sano, global chef for Politisk Risiko ved BMI Research, ifølge PR Newswire og fortsætter:

- I 2050 kan vi forvente at se fremkomsten af en multipolar verden; øgede spændinger mellem centrale og provinsielle eller lokale myndigheder, nye teknologier, der på markant vis vil ændre arbejdspladserne, samfundet og krigsførelsen, klimaforandringer og manglen på ressourcer, som vil gøre migrationsmønstrene endnu mere uforudsigelige og udviklingen af nye ideologier som et modsvar på disse udfordringer.

NATUR: Landmænd, der dyrker jord i nærheden af rigkær, overdrev og kildevæld, kan fremover få tilskud til at stoppe med at pløje og drive jorden naturvenligt med for eksempel høslæt eller afgræsning med køer eller får. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Målet med tilskudsordningen er at etablere beskyttende bufferzoner eller skabe forbindelse mellem naturområder, der i dag er adskilt af landbrugsjord i intensiv drift. Det nye tilskud til sammenhængende natur er en del af Fødevare- og landbrugspakken.

S vil anlægge vilde parker til gavn for arter

BIODIVERSITET: Socialdemokratiet vil biodiversitetskrisen til livs ved at etablere 15 vilde naturparker og udlægge mere urørt skov. Ifølge partiets nyligt fremlagte grønne udspil skal parkerne hver være på mindst 50 km2 og partiet forventer, at parkerne tilsammen vil fylde et areal på størrelse med Bornholm. Den urørte skov skal udgøre 75.000 ha jord, heraf 55.000 ha på statens arealer - 32.700 ha mere, end hvad regeringen fremlagde i sin naturpakke fra 2016.

Byplanlægger ønsker fokus på overset anbefaling

Mindre kommuner bør tænke over, hvordan naturen kan få plads og jorden fordeles til bebyggelse og landbrug, mener udvalgsmedlem

JORDFORDELING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I april lancerede regeringens landsbyudvalg en række anbefalinger til, hvordan lokalsamfund rundt om i landet kan skabe stærke landsbyer. Et af udvalgets medlemmer, El-

Dansk Byplanlaboratorium, mener, at der er blevet taget godt imod tre af de centrale forslag fra udvalget, men hun savner mere fokus på en anbefaling, der efter hendes mening ikke har fået så stor bevågenhed: En anbefaling, der handler om landsbyboernes adgang til naturen. I et indlæg på altinget.dk skriver hun, at tal viser, at mange byboere faktisk godt kunne tænke sig at på grund af naturen, men at naturen er hæmmet af landbrugets udvikling.

- Landbrugets udvikling medfører stadig større bedrifter. Det betyder, at de små grusveje, der tidligere førte til den enkelte bedrift, bliver nedlagt, og at det kan blive stadig sværere for landsbyboerne at gå en tur med hunden i aftensolen. Nogle er plaget af lugtgener -

dre erhverv. Og mange steder tør forældre ikke sende deres børn til skole på cykel, fordi de skal færdes på meget farlige landeveje, skriver

Tænk over jordfordelingen

kommunerne arbejder aktivt med landskabet, når de fremover planlægger landsbyernes og landområdernes fremtid og henviser til Hjørrings projekt ’Løkkensvej - lev godt og lad det gro’, hvor man har nedrevet forfaldne huse og givet udsyn til ådalene. Planen er udviklet i samarbejde med lokale beboere og landmænd.

Derudover påpeger hun, at man skal tænke mere over jordfordelingen, så landsbyen kan udvikle sig i takt med både de natur- og landbrugsinteresser, der skal varetages.

- En samlet natur- og landskabsplan kan afdække, hvor der er gode betingelser for landsbyer og omplacering af boliger. Nogle steder kan det være hensigtsmæssigt helt at gentænke hele arealanvendelsen

har det rigtig svært, skriver hun.

Zoolog vil have vildsvinehegn droppet

Regeringens forslag om et vildsvinehegn løser næppe problemet med afrikansk svinepest - til gengæld fører det til lere problemer, lyder det fra en zoolog

AFRIKANSK SVINEPEST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Afrikansk svinepest kan ikke holdes uden for Danmark, bare fordi man bygger et vildsvinehegn ved grænsen. Der er andre smitterisici, og hegnet vil skabe en række proble-

det fra zoolog Michael Carlsen, der arbejder for Dyrenes Beskyttelse.

Hans opråb er bragt i et debatindlæg på jp.dk, mens Folketinget behandler et lovforslag om anlæg af det 68 km lange hegn ved den dansktyske grænse. Hensigten med hegnet er at holde migrerende vildsvin ude af Danmark for at mindske risikoen for smittespredning af den afrikanske svinepest.

- Et vildsvinehegn er ikke en særlig effektiv løsning til at forebygge udbredelsen af afrikansk svinepest.

Til gengæld giver det en lang række andre problemer, som burde give anledning til bekymring, skriver han på jp.dk.

Frygter at andre dyr rammes

Michael Carlsen pointerer, at vildsvin fortsat vil kunne komme ind i landet ad andre kanaler på trods af hegnet, eksempelvis via private haver, veje og fjorde.

Han frygter desuden, at det vil indskrænke andre dyrearters bevægelsesfrihed og dermed få kon-

sekvenser for biodiversiteten, og at det vil tvinge dyrene til at bevæge sig langs hegnet og dermed ud på vejene.

- Dette betyder en stigning i antallet af vildtkrydsninger ved de omkring 20 grænseovergange med de lidelser, en påkørsel påfører f.eks. en hjort, men hertil kan man så lægge risikoen for personskader og tab af menneskeliv, når potentielt tusindvis af hjorte søger mod grænseovergangene. Den smule, man kan reducere vildsvinets bevægelighed over grænsen, står slet ikke mål med de negative naturmæssige omkostninger, som hegnet skaber i Sønderjylland og det nordlige Tyskland, skriver Michael Carlsen.

Han tilføjer, at Dyrenes Beskyt-

telse heller ikke har nogen interesse i, at smitten spreder sig, hvorfor foreningen opfordrer Folketinget til at tage smitterisikoen fra lastvognene seriøst, mens forslaget om et hegn bør skrottes.

Jægere er imod hegnet -

senterer 1.200 jægere, har for nylig ytret modstand mod hegnet.

Ifølge formanden, Kim Aabling, vil hegnet give en falsk tryghed, da vildsvin formentlig kan komme ind

foreslår derfor, at pengene - ca. 70 mio. kr. - i stedet for et hegn bruges på oplysning og mere kontrol. Der er nemlig en smitterisiko fra de madrester, som udenlandske chauffører smider på rastepladserne.

Kristian Møller, der er institut-

direktør hos DTU Veterinærinstituttet, har i et interview med fagbladet Ingeniøren derimod betegnet vildsvinehegnet som en fornuftig løsning, selvom han anerkender, at det ikke vil virke 100 pct., og at vildsvin stadig kan komme ind i landet. Han mener dog, at hegnet vil reducere antallet af dyr, der vil forsøge at vandre ind i Danmark.

Underskrifter imod hegn I en underskriftsindsamling af organisationen Verdens Skove har 3.099 personer skrevet under på en protest mod vildsvinehegnet. Verdens miljø- og fødevareministeren d. 3. maj, da forslaget var til 1. behandling i Folketinget. Forslaget er sat på dagsordenen til 3. behandling den 4. juni.

New Zealands miljøminister vil have færre køer

Vandmiljøet er trængt, og det er til dels de mange køers skyld, lyder det fra New Zealands miljøminister

VANDFORURENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet i New Zealand er blevet så stort, at det kan blive nødvendigt at sænke antallet af køer i landbruget. Det fortalte landets miljøminister David Parker forleden I et interview med TVNZ.

- I nogle områder er antallet af køer per hektar højere, end hvad miljøet kan bære, sagde David Parker.

Han har ikke lagt op til en lovgivning om antallet af husdyr, men

ønsker derimod et loft over, hvor mange næringsstoffer en bedrift må udlede - det kan de facto betyde, at nogle landmænd må sænke antallet af husdyr på bedriften. De skal imidlertid ikke forvente økonomisk kompensation.

- Man kompenserer ikke folk for at stoppe med at forurene. Bare fordi man kunne forurene sidste år, betyder det ikke, at man bør have lov til at gøre det eller blive betalt for at stoppe med at gøre det, sagde ministeren.

Løfte om renere vand Nic Lee, seniorlektor i forretningshåndtering i landbruget ved Lincoln University, siger ifølge fagbladet Farmer’s Weekly, at mælkebranchens økonomiske overskud skyldes, at omkostninger forbundet med forureningen.

Undersøgelser har vist, at ca.

så forurenede, bl.a. af landbrugsdyrenes afføring, at det kan være sundhedsskadeligt at bade i dem. Eksempelvis er forekomsten af E.

Forbedringen af vandmiljøet var et af valgløfterne fra ministerens parti, Labour, og det lader da også til at have befolkningens opbakning. En rundspørge fra miljøorganisationen Greenpeace viser, at 52 pct. af respondenterne er enige i, at der er for mange køer, i forhold til hvad vandmiljøet kan klare. Blot 16 pct. mener, at antallet af køer kan øges.

Ønsker større ambitioner Organisationen glæder sig over ministerens udmelding, men mener samtidig, at den er for uambitiøs. - Vi har stærkt brug for færre

køer, men industrien omlæggerproduktion. Regeringen bliver nødt til at stoppe disse omlægninger og bremse intensiveringen af den eksisterende mælkeindustri, siger Gen Toop, der er talsperson for bæredygtigt landbrug i Greenpeace New Zealand.

Det vil betyde, at ingen nye områder kan omlægges til mælkeproduktion, og at nuværende producenter ikke må øge antallet af køer på deres bedrift.

Labour vil i første omgang gøre det frivilligt for landmændene at sænke udvaskningen af næringsundlader at gå frivillighedens vej, kan det føre til politiske krav. Sidste år var der 10,1 mio. kvæg i New Zealand. Til sammenligning havde Danmark 1,6 mio. kvæg ved udgangen af 2017.

15 studerende på produktionslederlinjen på Asmildkloster Landbrugsskole var i sidste uge til et dagslangt økologiarrangement - først i Økologiens Hus i Aabyhøj (øverst t.h.) og slutteligt på Uffe Stougaards økologiske fjerkræbedrift. Her skulle de bl.a. lære om de økologiske metoder og alternativ tænkning, når det kommer til generationsskiftet og muligheden for at etablere sig som selvstændig landmand. Fotos: Jens Peter Hermansen

og

Generationsskiftet handler også om, hvad familien ønsker

Økologisk Landsforening gav studerende fra Asmildkloster Landbrugsskole indblik i forskellige metoder og udfordringer, samt de tanker man bør gøre sig, når man planlægger sin fremtid som landmand

GENERATIONSSKIFTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det svære generationsskifte, de økonomiske udfordringer og de økologiske metoder var en del af dagsprogrammet, da Økologisk Landsforening forleden inviterede studerende fra produktionslederlinjen fra Asmildkloster Landbrugsskole inden for i Økologiens Hus.

- Vi vil gerne vise dem forskellige muligheder og inspirere dem til, at man også kan få sig et job eller etablere sig med økologisk produktion, siger Økologisk Landsforeningens omlægningskonsulent Jens

Peter Hermansen, der sammen med konsulent Peder Bligaard står bag projektet ’Grønt Generationsskifte’, som undervisningsforløbet er en del af.

Ret a klarede

des de studerende på landmands-

linjen og en til dem, der videreuddanner sig til produktionsledere.

- De er nået til et sted i deres uddannelse, hvor de er ret afklarede med, hvad de vil, men de er nok også blevet åbne for at se, om de er nødt til at tænke i alternativer såsom størrelsen på ejendommen og alternative salgskanaler. Her kan økologi måske være en frugtbar måde for dem at komme ind i er-

Peter Hermansen efter afslutningen på undervisningsdagen, der sluttede på Uffe Stougaards økologiske fjerkræbedrift.

- De kan godt selv se, at mulighederne for at etablere sig på store ejendomme er meget begrænsede,

den samme. Det er også et spørgsmål, om deres familie er med på at binde sig til det, tilføjer han.

Ud over at det kræver økonomiske muskler - eller en lånevillig bank - at overtage en stor bedrift, er det også værd at overveje, om man binder for meget af sin økonomi op på en

hvis markedet ændrer sig, og man får brug for at tilpasse sin produktion.

Fik indblik i økologien

Anne Kathrine Studsholt, der var blandt de studerende, er nogenlunde afklaret med sin fremtid som landmand, men fandt alligevel dagen lærerig - også selvom hun i første omgang ikke planlægger at blive økolog.

økologi er for en størrelse, og hvad de anser som deres fokusområder. Jeg er mest til det konventionelle, -

dende at høre om økologi, siger hun. Et af dagens emner, som hun

at man som landmand kan indsamle penge fra almindelige borgere ved -

- Det lød klart som noget, der kunne være en idé, siger hun.

Kan hjælpe hvor banken ikke vil Crowdfunding var også noget, som den studerende Anders Krogsgaard fandt interessant.

- Det kunne være rigtigt godt i for-

bindelse med projekter, som banken og realkreditinstituttet ikke er med på, siger han.

Hans plan er at overtage sin fars økologiske gård med 120 malkekøer, men han er stadig usikker på, han skal blive i samme spor, måske eller udvide med noget planteavl. Han ved dog, at han ønsker at lave noget, som skiller sig ud fra mængden, og han fandt særligt oplæggene om holistisk afgræsning,

”mega spændende”:

- Vi skal leve af at gøre noget, som de andre ikke gør, siger han og fortæller, at han vil fortælle sin far om holistisk afgræsning.

STALD MARK

FAGLIGT TALT

MICHAEL TERSBØL, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

SKAL DU MED PÅ BIOGAS-TOGET

INDEN 2021?

Har du tanker eller planer om at være med til at producere biogas og økologisk gødning, så er der måske snart en deadline, der nærmer sig.

Der er kommet godt gang i økologisk biogasproduktion i Danmark, hvor fem anlæg i dag er autoriseret, og yderligere 5-10 anlæg og øko-linjer er under planlægning.

Regeringen har for nylig spillet et oplæg til ny Energiaftale på bordet til forhandling i Folketinget. Hvordan det ender, vides selvfølgelig ikke, men det er nyttigt at kende tankerne, der ligger i udspillet.

Jens Krogh har været økolog i over 25 år, hvor reglerne ikke har ændret sig væsentligt. Nu ser han en mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning gennem deltagelse i ØkologiLØFT, hvortil han har tilmeldt sin gård, Kroghsminde, som testbedrift. Foto: Joachim Plaetner Kjelsen.

ØKOLOGILØFT:

Udviklingen skal komme fra os selv

Har du et projekt i skuffen eller i hovedet, så skal du nok til at gøre det mere konkret, hvis du vil med i den nuværende ordning.

De vilkår, der gælder for eksisterende biogasanlæg, vil man sikre frem til 2032 eller i mindst 20 år, fra et biogasanlæg er etableret. Der kan dog komme en lille justering af elpriserne for el-producerende anlæg, da man mener, at de har fået en lidt for høj elpris i en periode. Men grundlæggende er det positivt og et godt signal til de eksisterende og planlagte biogasanlæg, da de sidstnævnte, som bliver realiseret inden 2021, også kan komme med i den nuværende ordning.

Har du et projekt i skuffen eller i hovedet, så skal du nok til at gøre det mere konkret, hvis du vil med i den nuværende ordning. Hvis man først vil i gang med biogas efter 2021, så ser det meget anderledes ud, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed. El-producerende biogasanlæg, som de producere til samme elpris som vind og sol, hvilket bliver nærmest uden tilskud til elprisen.

Der sættes 4 mia. kr. af over 20 år i en udbudsrunde til drift af biogasproduktion til naturgasnettet, transport og procesformål. Det giver desværre kun en lille vækst i biogasproduktionen, og de store aktører vinder udbuddet.

I Fødevareministeriets ”Vækstplan for økologi” fra april 2018 er behovet for recirkulering, næringsstofforsyning og biogassens rolle heri mere tydeligt end nogen sinde i et ministerielt udspil. Og det nye fælles udspil fra L&F og ØL har også fokus på næringsstoffer fra recirkulering med biogas. Skal disse visioner realiseres, er det NU, politikerne skal sikre de rigtige rammer for øko-biogas, men de økologiske landmænd skal også vise initiativ og få organiseret sig lokalt for at etablere anlæg.

Øko-mælkeproducent Jens

Krogh, Ølgod, har meldt sin gård som testbedrift i udviklingsarbejdet med ØkologiLØFT. Økologisk Landsforenings initiativ for at udvikle dansk økologi i endnu mere bæredygtig retning

UDVIKLING

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

ØkologiLØFT er Økologisk Landsforenings model for udvikling af økologien. ØkologiLØFT er baseret på individuelle gårdudviklingsaftaler, der hjælper den enkelte økologiske landmand med at opfylde en række bæredygtighedsmål inden for de seks områder: klima, natur, dyrevelfærd, nulspild, socialt ansvar og liv på landet. mål, han eller hun vil forfølge, lægges der sammen med en gårdudviklingsgruppe en handlingsplan ud fra de handlingskataloger, som knytter sig til hvert af bæredygtighedsmålene. I 2018 tester fem økologiske landmænd og deres gårdudviklingsgrupper ØkologiLØFT-modellen. En af testlandmændene er mælkeproducent Jens Krogh fra Kroghsminde ved Ølgod.

- Den udvikling, der skal komme for økologi, skal komme fra os primærprodu-

center selv. Jeg har været økologi i over 25 år, og reglerne har sådan set ikke ændret sig væsentligt i denne periode. Og her så jeg en mulighed for at påvirke det i en positiv retning, siger Jens Krogh om motivationen for at deltage med Kroghsminde som testbedrift i udviklingen af ØkologiLØFT.

Mere aktiv spiller i lokalsamfundet På Kroghsminde er der fem ansatte – her-

150 malkekøer, 500 hektar med blandet planteavls- og grovfodersædskifte samt et økologisk biogasanlæg, som producerer gas, el og gødning. Bedriften er på for eksempel klimaområdet, og Jens Krogh fokuserer i arbejdet med ØkologiLØFT primært på at gøre Kroghsminde til en mere aktiv deltager i lokalsamfundet. Navnlig på turistområdet.

- Vi skal have indledt et tættere samarbejde med Varde Kommune og hele turistdelen. Der er rigtig mange turister henover sommeren og efteråret. Det der med at komme ud og opleve noget – at se og måske føle og mærke, hvordan vi håndterer klimamål, hvordan vi håndterer dyrevelfærd, hvordan vi håndterer større rigdom i naturen, der tror, der er rigtig mange, som gerne vil, siger Jens Krogh.

Brugsuddeler og turistchef i gårduviklingsgruppe

Som et led i ØkologiLØFT har Jens Krogh

tilknyttet en gårdudviklingsgruppe, som skal spare med ham i forhold til mål og indsatser.

- Min lokale gruppe består af den lokale brugsuddeler fra Ølgod SuperBrugs, så er der innovationschefen fra Varde Kommune, en klimarådgiver fra Økologisk Landsforening, en forbruger, som jeg ikke selv kender, og så har jeg en ung fyr med, og har interesse for fødevareproduktion, siger Jens Krogh og tilføjer:

- Det er altid sundt og spændende at få nye øjne til at kigge på de ting, man selv går og tumler med til daglig.

Guld, sølv eller bronze Jens Krogh har indledningsvist lavet et ’gårdtjek’, hvor han har scoret bedriften på en række bæredygtighedsparametre inden for de seks bæredygtighedsmål. Gårdudviklingsgruppens rolle er at kiggecere gårdtjekket yderligere, inden der i fællesskab lægges en handlingsplan ud fra handlingskatalogerne. I slutningen af testperioden for ØkologiLØFT kontrollerer gårdudviklingsgruppen sammen med en gårdudviklingskonsulent Kroghsminde og resultaterne af indsatserne. Der tildeles point inden for hvert af de valgte bæredygtighedsmål, hvorefter et centralt gårdudviklingsudvalg tildeler et ØkologiLØFT-diplom i guld, sølv eller bronze.

- Jeg tror, det vil være med til at sætte fokus på de områder, hvor jeg er svag og

kunne blive bedre. Men der, hvor jeg tror, økologiløft vil have sin store værdi, det er hvor, det er virksomhederne, som går ind og siger: - Vi vil gerne have mærket på, fordi det betyder, at vi kan brande vores landmænd, som nogen, der både er fremme i skoene, og som vil være med til at udvikle økologi, siger Jens Krogh.

Følg med på okologi.dk

Henover forår, sommer og efteråret 2018 testes ØkologiLØFT-modellen på Kroghsminde og hos en lille håndfuld andre økologiske landbrug rundt om i Danmark med forskellige produktionsgrene. Du kan i ord og levende billeder følge bedrifterne henover testperioden på okologi.dk, hvor du også kan læse mere om detaljerne i ØkologiLØFT. Se blandt andet hvad de økologiske forbrugere siger om

se fra Epinion.

I efteråret inviterer Økologisk Landsforening til en række regionale møder, hvor erfaringerne og resultaterne af disse tests samt ØkologiLØFT-modellen i sin helhed er i fokus. Målet er, at varer fra ØkologiLØFTgårdene i løbet af 2019 vil kunne bære et ØkologiLØFT-diplom.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Foreninger kritiserer naturpleje

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, og Værløse

Naturgruppe kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte

Flyvestation Værløse

NATURPLEJE: I slutningen af april hektar græsarealer på den tidligere Flyvestation Værløse tromlet, mens områdets muldvarpeskud blev jævnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slå græs til hø i området uden at få jord i slåmaskinerne, skriver DOF på sin hjemmeside.

Knud Flensted, der er biolog i DOF udtaler:

- Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne.

I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle.

Naturstyrelsen bryder aftale

Også i Værløse Naturgruppe, der holder kritik af tromlingen.

- Jeg er overrasket over fremgangsmåden, for jeg troede, at vi havde en aftale med Naturstyrelsen om at vise hensyn til mangfoldighe-

Anna Bodil Hald fra Værløse Naturgruppe, til dof.dk. Hun tilføjer:

- Vi kæmper for et varieret blom-

merfugle som violetrandet ildfugl og dværgblåfugl, der ikke har mange

med slåning af græsset på forskellige tidspunkter af året, så der skabes stor variation, men det er ødelæggende at tromle hele arealet så sent som i slutningen af april.

Stærk kritisabel

Knud Flensted fra DOF siger:

- Vi synes, at Naturstyrelsens ageren er stærkt kritisabel. Styrelsen bør være rollemodel i den slags naturpleje. Den økologiske landmand, der har forpagtet arealet til høslæt, skal pålægges at tage større hensyn til variationen i området, end tilfældet er. Alle græsarealer bør ikke slås tæt, og alle muldvarpeskud bør ikke fjernes konsekvent. Større variation

ØKOLOGISKE SOMMERMØDER

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøder. Vi har en ambition om at være verdensmestre i økologisk fødevareproduktion. Derfor har vi fokus på det gode økologiske håndværk, der skal bringe os alle videre. Kom og vær med, når vi besøger tre spændende økologiske bedrifter og giv dit besyv med, når vi debatterer den gode dialog i erhvervet.

Alle er velkomne!

Program for møderne

17:00 - 17:15 Velkomst

vil give jordrugende fugle bedre yng-

sekter vil kunne trives.

Han påpeger, at netop muldvarpeskud med deres blottede jord er vigtige levesteder for mange planter og insekter, der igen giver føde til fugle.

Derfor foreslår DOF, at man holder hånden over muldvarpeskuddene i visse områder af græsterrænet.

Tromling sikrer udbytte af hø

ard fra Naturstyrelsen svarer på dof’s hjemmeside på kritikken: - Vi anerkender jeres holdning om, at der ikke bør tromles efter marts af hensyn til fuglenes reder. Vi fastholder, at forpagteren efter behov kan tromle, hvis det er nødvendigt for at sikre sit udbytte. Tidspunktet for tromlingen afhænger af, hvornår jorden og græsset er klart. Og det har været sent i år. Når det er sagt, så plejer forpagteren normalt ikke at tromle alle arealer, men alene der, hvor der er behov. Ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv fastholder vi, at forpagteren må tromle for at sikre, at der ikke kommer jord i slet-produktet.

ib@okologi.dk

Ny hestebønnesort kan høstes tidligt

NY HESTEBØNNE: Blomstring 7-10 dage før den mest udbredte hestebønne-sort ’Fuego’. Høst i hvert fald 14 dage tidligere. Disse egenskaber har en ny hestebønnesort i Danmark, ’Kontu,

Seed, fortæller Agri Nord i en pressemeddelelse.

’Kontu’ er helt ny i Danmark, men er kendt i Finland, hvor den stammer fra.

På disse breddegrader er der brug for tidlige sorter.

Sorten er stadig så ny i Danmark, at den ikke er afprøvet i landsforsøg. Den har dog været afprøvet af Seges i økologiske projekter. Den kortere vækstsæson betyder, at ’Kontu’ har et lavere udbytte. Men den har til gengæld en række andre fordele, som vurderes at kunne opveje noget af det lavere udbytte.

For eksempel har ’Fuego’ lav tusindkornsvægt på omkring 400 gram, så man kan øge plantetallet af planter pr. ha. Dertil skal lægges fordelene ved at kunne høste tidligere.

17:15 - 18:45 Rundvisning på bedriften - Det gode økologiske håndværk

18:45 - 19:30 Spisning

19:30 - 20:30 Debat med Hans Erik Jørgensen og Martin Merrild/Karen Hækkerup

20:30 - 21:30 Faglig rundtur i økologien

Faglige emner: recirkulering - biogas - grøngødning - radrensning - rækkesåningbæredygtighed - generationsskifte og samarbejdsformer.

Pris: 100 kr. pr. person. Betales ved tilmelding.

Økologiske sommermøder finder sted:

Mandag den 4. juni 2018: Hos Axel Månsson, Brande

Torsdag den 7. juni 2018: Hos Strandegaard, Faxe Mandag den 11. juni 2018: Hos Per Bundgaard, Vadum

Læs mere og tilmeld dig på lf.dk/sommermoeder Møderne arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Økologi

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 21: 8,90 kr.

Friland A/S giver i uge 21 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,85 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,75 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Øko-tillæg 7,00 kr./kg. Samlet afregning 13,30 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 21: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 922,68 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,73 kr. 25-30 kg: 15,01 kr. 30-40 kg: 16,29 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,75 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Majs er en kostbar afgrøde

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, inviterede i samarbejde med I/S Vejgården til den første grovfoderdag for økologer. 22 udstillere præsenterede maskiner og frø, mens rådgivere fra ØRD og Seges stod for den faglige formidling - blandt andet om dyrkning af økologisk majs

GROVFODERDAG

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Økologisk Grovfoderdag er et nyt initiativ, som er udsprunget af vores ønske i ØkologiRådgivning Danmark om at lave noget kun for jer økologer om grovfoder, sagde Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, da han bød de fremmødte landmænd og udstillere velkommen til Økologisk Grovfoderdag på Vejgården i Nordenskov. Han tilføjede:

- Det er altafgørende for økonomien på gården, at kvaliteten af grovfoderet er i top, så køerne har en høj ydelse.

Rundt om på Vejgårdens marker var anlagt forskellige markforsøg, for at besigtige.

Gå efter høje udbytter

På forsøgsmarken med majs er der i de to foregående år blevet dyrket kløvergræs. 18. april blev arealer bearbejdet med tallerkenharve, og jorden blev gødet med gylle og naturgips. I begyndelsen af maj blev marken harvet og tromlet, og 6. maj blev majs af fem forskellige sorter udsået med

dage inden Økologisk Grovfoderdag, som fandt sted 15. maj, var forsøgsmarken blevet striglet.

- Her er strategien, at vi laver en

tidlig radrensning, og det er ikke planen, at vi skal strigle mere, sagde planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØRD.

Han understregede, at majs er en dyr afgrøde at etablere, og at køer godt kan levere mælk uden majs.

- Man skal have høje udbytter på minimum 8000 FE - og det skal gå godt hvert år, sagde Poul Christensen.

Har man et landbrug tæt på store byer, fraråder Poul Christensen helt, at man dyrker majs, fordi rågekolonierne dér er store og giver for mange problemer.

- Hvis man har rågekolonier i nabolaget, skal man så majsen i mindst syv centimeters dybde, lød rådet fra den erfarne planterådgiver.

Vælg tidlig majs Hans kollega, Christian Nielsen, havde også gode råd med i forsøgsmarken:

- Det er også vigtigt at have fokus på plantetallet. Jo færre vi udsår, des bedre chance har planterne for at blive færdige. Vi anbefaler dog, at I ikke går under 100.000 planter pr. ha; i forsøget her er alle fem sorter blevet udsået med 120.000 planter pr. ha, fortalte Christian Nielsen.

Han anbefalede også, at man går efter tidlige sorter, der kan klare kulde og blæst i foråret, og som kan gøre sig færdig.

De fem sorter i forsøgsmarken

er: Ambition, LZM 166/82, Edgar, Autens og Calvin. På grovfoderdagen var der ikke synlige forskelle på de fem parceller.

Sæt ikke planten i stå Chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges introducerede deltagerne til demonstrationen af to radrensere fra henholdsvis Thyregod, som havde en kamerastyret radrenser med, og CSM, som præsenterede en frontstyret radrenser uden kamera.

- Det er vigtigt at holde majsen ren for ukrudt. De største problemer får man med pileurt, sort natskygge og melder, sagde Sven Hermansen. Han fortsatte:

- Der er mange måder at bekæmpe ukrudt i majs på. Og i dag er det muligt at radrense med stor

præcision så tæt som to centimeter fra planterækkerne; men den nyeste forskning viser, at det faktisk ikke er en god idé, fordi radrensningen så tæt på afgrøden sætter planterne i stå, fordi det vandrette rodnet beskadiges. I stedet mener jeg, at det sagde Sven Hermansen. Hans sidste anbefaling gik på 1000 korns vægten (TKV): - Efter såning vokser majs hver dag en - to cm under jorden; men jo større frø, des dybere kan du så. Så husk at veje sækken, inden du sår, sagde Sven Hermansen og tilføjede: - Er vejret varmt, har du fem - seks dage til at strigle efter såning, i koldt vejr har du helt op til 14 dage - men periodens længde er selvfølgelig også afhængig af sådybden.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

På Økologisk Grovfoderdag demonstrerede to producenter

(Billedet).

En god slætmark kræver både forarbejde, og strategier for slæt og gødskmed sig hjem.

Vagn Post fra Vorbasse vil hellere fodre sine jerseykøer med hvidkløvergræs og urter end med majs.

Får hovedpine af majs

Mælkeproducent Vagn Post fra Vorbasse dyrker korn og græs til sine jerseykøer, majs giver ikke bedre udbytter på hans gård og kan derfor ikke betale sig

- Det har indtil nu været spændende at være til Økomere, så kunne jeg godt lide at høre om de forskellige teknologiske løsninger på radrensning i majsen, siger Vagn Post hen over frokosten, som består af pizza fra

Egentlig skulle Vagn Post have været af sted sammen med gårdens medarbejder, men der skulle også etableres vanding hjemme på gården, så Vagn Post måtte afsted alene.

På Vagn Posts gård er der 180 ha og 140 jerseykøer, som fodres med græs og korn fra gårdens egne marker.

- Jeg har været økolog i 20 år, og jeg har forsøgt mig med majs; men jeg får hovedpine af den, siger Vagn Post med et glimt i øjet. Han dyrkede den hovedpinefremkaldende afgrøde i tre år og konstaterede, at han græsmarkerne.

Sår urter i græsmarken Vagn Post bruger frøgræsblanding 22 på marker til afgræsning og frøblanding 42 eller 44 til de marker, der skal tages slæt på.

- På græsningsmarkerne, hvor frøblanding giver en tæt mark med hvidkløver, lægger vi frø fra esparsette, cikorie, persille og kommen i en afdeling i såmaskinen, så urterne bliver sået i rækker i græsmarken. Nu kan vi holde øje med, om køerne spiser urterne, og

den mere varierede græsning faktisk medfører, siger Vagn Post.

ib@okologi.dk

Om Økologisk Grovfoderdags værtsgård:

I/S Vejgården i Nordenskov drives økologisk af Kasper og Kristian Clausen med 580 årskøer og 450 ha med kløvergræs og majs. Dertil kommer samarbejdsaftaler med seks planteavlere i området med tilsammen mere end 300 ha.

Kasper og Kristian Clausen driver gården sammen med ni ansatte. Besætningen malkes tre gange i døgnet. Bortset fra maskinstationshjælp i forbindelse med såningen og snitningen af majsen klarer gården selv alt markarbejdet.

Fem

Økonomien for mælkeproducenten er bedst, hvis man når fem slæt i løbet af sommeren; men har man storracede dyr, holder de næsten ydelsen, hvis vejret driller, og man kun når ire slæt

GROVFODERDAG

To marker med kløvergræsforsøgsparceller indgik også i Økologisk Grovfoderdag. Parcellerne blev anlagt i 2017 med 50 pct. frøblanding 22 og 50 pct. frøblanding 42.

- Her i andet brugsår er det tydeligt, at i den parcel, hvor der blev taget det sidste slæt så sent som 24. oktober, er kløvergræsset meget hullet. Tilsvarende er der mere rødkløver på den parcel, der blet slået sidste gang 31. juli, konstaterede kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, da han viste Vejgårdens forsøgsparcellerne med kløvergræs frem.

Han funderede også over, hvilken betydning det dårlige sommervejr i 2017 havde fået for marken.

havde vi set, hvis der havde været tale om en ældre mark? Rødkløverandelen ville i hvert fald være mindre, for rødkløver er ikke persistent, sagde Søren Lykke-Jensen.

Fem slæt giver bedst økonomi Deltagerne på Økologisk Grovfoderma, der detaljeret sammenlignede eller fem slæt i løbet af sæsonnen.

- Differencen er 147.000 kr. i fem slæt-strategiens favør ved 200 køer og frøblanding 35, sagde Søren Lykke-Jensen. Han fortsatte:

- Men differencen er ikke større, end at mælkeproducenter med storracede dyr godt kan holde ydelsen, hvis vejret driller - som det skete sid-

Har man jerseykøer, er det derimod vigtigt, at man når fem slet, for de små køer har svært ved at fordøje kløvergræsensilagen, hvis ensilagen bliver for ligninholdig.

Proritér nye slætmarker

også syn for sagen i forbindelse med gødskning af slætgræsmarker.

- Førsteårsmarker og første slæt skal prioriteres. De skal have vand og kalium resten af sæsonen. Får de det, leverer de, sagde planteavlsrådgiver Lisbeth K. Knudsen fra ØRD.

Hun refererede også til landsforsøg med svovl, der viser, at gødskning med gylle giver høje merudbytter, selvom der er målt et lavt indhold af svovl i første slæt. Forsøgene viste også, at der er merudbytter for gødskning med patentkali alene, men udbyttet er mindre, end når der ning til, hvad man troede inden forsøgene, så er udbytteresponsen på svovl faktisk beskeden.

- Det store spørgsmål er, om køerne betaler for svovlen i ensilagen fra slætmarken, når marken ikke vil, sagde Lisbeth K. Knudsen.

Tag prøver i efteråret Landsforsøgene viste også, at udbytterne stiger, når der gødes med begge disse næringsstoffer i stedet for kun med svovl, konstaterede Lisbeth K. Knudsen.

- Der er forskel på, hvilken kali du vælger. Flydende vinasse er billigt, men svært at fordele jævnt. Pulvervinasse blandet op med kalk er en god blanding. Tilsvarende er patentkali let at håndtere, men den er dyr og kræver jordprøver - og husk at tage jordprøverne om efteråret, inden I begynder at gøde marken om foråret, sagde Lisbeth K. Knudsen og tilføjede:

- Det er også vigtigt, at I ved, hvad der er i gyllen, så marken får de næringsstoffer, I tror, den får.

Fire eller fem slæt

Merindtjening ved fem slæt i

Forskel i resultat: 147.871 kr.

Forskel pr. ha: 422 kr.

Forsk. pr.ha slætgr.: 1.005 kr. Forskel pr.. årsko: 739 kr.

Forskel pr. kg EKM: 0,07 kr. Kilde: Seges

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Mød ØL på Naturmødet 2018

Når Naturmødet for tredje gang løber af stablen i Hirtshals d. 24.-26. maj, bliver det større end nogensinde. Og i år har Økologisk Landsforening en stand, hvor vi sætter fokus på de økologiske landmænds bidrag til naturen. I læsende stund er mødet ganske sikkert godt i gang, men hvis tiden er til det, så hank op i familien og kom og besøg os og oplev havnen i Hirtshals omdannet til det rene naturfestivitas.

Naturmødet er for alle og bygger på visionen om at skabe et politisk, folkeligt og fagligt epicenter for dansk naturdebat. Det er gratis at deltage og der er mange aktiviteter for både børn og voksne.

Det første Naturmøde blev afholdt i 2016, og blev en bragende succes med 4.500 besøgende, men allerede i 2017 voksede antallet til 10.000. I år forventer Naturmødet op mod 25.000 besøgende og har rullet det helt store skyts ud med 8 scener, mere end 50 debatter – heraf en partilederrunde,

øjere

62 stande og et hav af aktiviteter fra sanketure over skolestuer og workshops.

Økologien har det sidste års tid haft det lidt svært i de forskellige biodiversitets-fora. Kritikken fra især en mindre gruppe af forskere går på, at økologien pynter sig med lånte fjer, når den sælges på at være bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug. Det

er videnskabeligt bevist, at der er en større biodiversitet og et større antal individer af hver art i det økologiske landbrug sammenlignet med det konventionelle. Men også økologien har en udfordring og bedre ukrudtsbekæmpelse. Kritikerne argumenterer, at selvom der er 20 pct. større biodiversitet på de økologiske marker end de konventionelle, så betyder det ikke,

økologiske udbytter med lere tilgængelige næringsstoffer

Der er stor enighed om, at bedre tilgængelighed af næringsstoffer er nøglen til højere udbytter; spørgsmålet er dog stadig, hvilke alternative løsninger der kan anvendes i den økologiske produktion

Organic RDD-projektet ”NutHy” har igangsat en række aktiviteter, som skal være med til at rette op på, at trods stor viden om dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion er udbytterne i praksis ofte langt under potentialet. Der er tre væsentlige forklaringer:

1) næringsstoffernes tilgængelighed er ikke ordentlig afstemt pga. manglende fokus på enkeltnæringsstoffernes betydning eller ringe synkronisering med afgrødernes behov

Naturklummen

I år forventer Naturmødet op mod 25.000 besøgende og har rullet det helt store skyts ud med 8 scener, mere end 50 debatter – heraf en partilederrunde, 62 stande og et hav af aktiviteter fra sanketure over skolestuer og workshops.

at økologien gør det godt, men at er så artsfattig, at der skal tæt på ingenting til at være bedre. Desto mere er der grund til, at vi er til stede på Naturmødet og tager debatten om, hvad det er økologien kan og vil. Samspil med og hensyn til naturen er dybt forankret i den økologiske tanke, og vi udvikler os hele tiden. Den bedre ukrudtsbekæmpelse kompenseres

omsorg for de marginaljorder og landskabselementer, som rummer eller har potentiale til at rumme, værdifuld natur. Senest har 200 økologiske landmænd frivilligt etableret blomsterstriber i deres marker for at sikre føde til de vilde bestøvere, og foreningen oplever stor opbakning til ØkologiLØFT, som blandt andet handler om at få mere natur på de økologiske gårde. Og efter seks års arbejde er det endelig lykkedes Økologisk Landsforening med opbakning fra Landbrug & Fødevarer, at få naturgarantien ind i økologireglerne. Viljen og engagementet er hos økologerne, og derfor er økologi det rigtige valg, hvis man vil sikre en rig natur.

Vi glæder os til at tage debatterne og de dybe samtaler om økologi og natur på årets Naturmøde. Jeg håber, vi ses i Hirtshals.

Identi ikation af ubalancer I første omgang er det væsentligt at udfordringer. Det har vi bl.a. gjort via en undersøgelse blandt planteavlskonsulenter. Besvarelserne viser stor enighed om, at næringsstoffer er den største udfordring. Selvom både konsulenter og forskere har mange bud på næringsstoffer og

der reelt kun ganske få konkrete undersøgelser på området. Derfor har vi i år igangsat en række forsøg medringsstofubalancer.

2) der mangler næringsstofkilder, 3) den allerede eksisterende viden er ikke tilstrækkeligt implementeret i praksis.

der svovl, og det er en kilde, som vi nu undersøger tilgængeligheden af.

Alternative næringssto kilder

cere nye kilder til relevante restprodukter, og i samarbejde med Landbrugsstyrelsen vurderes det, om de kan anvendes under de gældende regler, eller om det kræver forelæggelse i EU-systemet.

Intern recirkulering i sædskiftet Stærke efterafgrøder er helt centrale for recirkuleringen, og derfor arbejdes der med koncepter, som forbedrer timing af næringsstoffrigivelsen. Der er fokus på tidspunkt for nedmuldning og bioforgasning af høstet efterafgrøde. Forsøg med høst og ensilering af rødkløver undersået i vårbyg har vist, at der især ved høst med høj stub af kornet er potentiale for bedre økonomi ved høst af efterafgrøde. Høst med høj halmstub gav 1,1 ton/ha mere tørstof ved høst af efterafgrøden i oktober. Der arbejdes i øjeblikket med blanding af efterafgrøder, halm og husdyrgødning i biogasanlægget i forskellige mængdeforhold for både at få en god biogasproduktion men også en optimal næringsstoftilgængelighed i det afgassede materiale. Bioforgasning giver en speciel mulighed for at fastholde svovl. I anlæg-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi (AU) og lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (KU)

Under ledelse af Københavns Universitet har projektet etableret en arbejdsgruppe med brancheforeninger og andre interessenter for at afdække dette område. Indledningsvis undersøges produktet Fertigro samt halmaske, og der gennemføres en karakterisering af sojamelasse i samarbejde med HedeDanmark.

Nye koncepter for rådgivning Uanset bestræbelserne for at øge viden og muligheder, så er rådgivning og formidling til slutbrugerne afgørende. Ikke al viden er på nuværende tidspunkt ordentligt implementeret i praksis. Men hvordan sikres en effektiv implementering

af viden, og hvordan kan rådgivere og forskere modtage den nødvendige feedback? Disse aspekter arbejder vi med i konceptet ”Rådgiverskole”, hvor to grupper af rådgivere omkring rådgivning, som er mest muligt målrettet den enkeltes behov.

NutHY er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARKED MAD

MARKEDET

AF LAURIDS SIIG CHRISTENSEN SMAGEN AF DANMARK

REFRAME

Strukturudviklingen i fødevareproduktion indebærer, at en der sker herefter, involverer transport over lange afstande i forarbejdningen - og bulk-varer i dagligvarehandlen, som vi ikke kender oprindelsen af.

Jagten på rationaliseringsgevinster og billig arbejdskraft efterlader en forarmet madkultur, og det forvandler fødevarelandskaber til kulturelt forarmede landdistrikter.

En væsentlig omkostning er svækkelsen af innovationen i form af tilgang af nye virksomheder baseret på ideer og visioner. Det er ikke tilstrækkeligt at have en ide til en ny kvalitet eller en ny produktionsmåde; oftest skal den innovative producent selv fra jord til bord.

“Jagten på rationaliseringsgevinster og billig arbejdskraft efterlader en forarmet madkultur, og det forvandler fødevarelandskaber til kulturelt forarmede landdistrikter.

REFRAME er det mundrette navn på et EU-projekt http:// www.northsearegion.eu/reframe/, som handler om at genskabe lokale infrastrukturer for fødevareproduktion, forarer øget indtjening i lokalsamfund, øget beskæftigelse og og fremstillingsmetoder.

Det danske bidrag til REFRAME har fået titlen ’Islands of Denmark’, fordi øer ofte har en stærk identitet, og fordi

center end i nogen anden befolkningsgrupper af tilsvarende størrelse. Desuden er en genopdagelse af ørigets mangfoldighed i naturgivne vilkår et afsæt for udvikling af en tilpasset og dermed mere bæredygtig fødevareproduktion.

Indledende er det i projektet dokumenteret, at det er særdeles lønsomt for lokalsamfund at genskabe lokal fødevareproduktion. Næste fase er at udvikle sammenhængskraft løses for at nå i mål.

Netto-direktør Brian Seemann håber at få nomineret et stærkt felt af kandidater til Årets Økolog 2018.

Netto kårer Årets Økolog

Danmarks største discountkæde vil gøre det til en fast tradition hvert år at hylde en af landets mest passionerede økologer

HYLDEST

AF JAKOB BRANDT

Netto sætter igen i år 100.000 kr. på højkant til ’en økolog med hjertet på rette sted’. Det sker via kåringen af Årets Økolog 2018, som skal stimulere lysten til at producere økologiske varer, og det er der behov for.

Hver fjerde krone, som Netto omsætter i frugt og grøntafdelingen i kædens 494 danske butikker, stammer fra økologiske marker og plantager, og samtidig fortsætter Nettos samlede økologiske salg med at vokse hurtigere end salget af konventionelle dagligvarer.

Også økologisalget i provinsen er begyndt at rykke hos både Netto- og Føtexkæden, og hvis den udvikling skal fortsætte, er det ifølge Nettos landedirektør Brian Seemann nødvendigt, at den hjemlige produktion af økologiske varer vokser yderligere. Det er baggrunden for, at Netto i samarbejde med Økologisk Landsforening for andet år i træk hylder de økologiske primærproducenter ved kåringen af Årets Økolog.

- Vi ved godt, at omstillingen fra konventionelt til økologisk landbrug er forbundet med mange omkostninger, og vi vil gerne hylde de landmænd, som har

Delte præmie med ansatte

Flere end 25.000 Netto-kunder deltog sidste år i afstemningen om Årets Økolog. Valget faldt på den da 80-årige Svend Erik Hjuler Rasmussen, der driver Korsmedergård ved Randers. Ud over pengepræmien betegner han kåringen som Årets Økolog som et stort skulderklap.

- Det gav god omtale og styrkede forretningen, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen, som valgte at betænke gårdens faste medarbejdere med en bid af præmien.

- Det er jo dem, der har været med til at skabe mit landbrug, siger den 81-årige og stadig aktive økolog, som investerede hovedparten af pengene i en ny hejseport til gårdens lagerhal.

Nu gør Netto i samarbejde med Økologisk Landsforening klar til at hylde en anden af landets mange passionerede økologer.

modet til at kaste sig ud i den produktionsform, siger Brian Seemann.

Behov for lere varer - Økologi er blevet en vigtig ting i dansk detailhandel, og ifølge GfK kan vi se, at vi har meget loyale, økologiske kunder, uddyber Netto-direktøren beslutningen om at fortsætte arbejdet med at skærpe

Efter hans vurdering har Netto i dag en position som en af de toneangivende europæiske discountkæder, når det gælder salg af økologiske varer.

- En af vores største udfordringer er så vi kan blive ved med at lancere øko-

logiske varianter i nye produktkategorier, siger Brian Seemann. Siden Netto i slutningen af 2016 lancerede den økologiske serie ØGO, er den vokset til 170 varer, og han håber, at kåringen af Årets Økolog kan være med til at stimu-

nye spændende produkter, der kan øge bredden i det økologiske sortiment.

Nomineringsfasen til Årets Økolog 2018 går frem til 1. juni 2018, hvorefter Netto i samarbejde med Økologisk

blandt de indstillede kandidater. Nominér din kandidat på åretsøkolog.dk

Styrk dit direkte salg fra gården via lokale netværk

Økologisk Landsforening vil etablere små lokale netværk, som skal hjælpe økologerne med at inde nøglen til et øget salg fra gården

NETVÆRK

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Lokale varer er en stærk trend, men trods mange gode intentioner har det hidtil knebet for selv landets største salgskanaler at knække koden.

For at hjælpe de økologiske landmænd etablerer Økologisk Landsforening nu 6-8 lokale netværk, hvor producenterne kan hjælpe hinanden og i fællesskab løse nogle af de udfordringer, de møder på vejen fra mark til kunde.

Umiddelbart syner vejen fra jordbærmarken til den lokale butik eller fra gårdbutikken til kunderne i den nærmeste by måske ikke lang, men erfaringerne fra de seneste år viser, at det kan være vanskeligt for den enkelte producent at håndtere alle udfordringerne, forklarer Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Mange producenter oplever, at vejen til kunden er brolagt med en del krav, når friskhøstede bær,

asparges, salathovederne og diverse kødudskæringer skal ekspederes fra gården til pakkerier, storkøkkener, butikker og restauranter. De har ofte hver deres krav til kvalitet og leveringsbetingelser, og her står produat løfte opgaven.

Der er hjælp at få Økologisk Landsforening organiserer de kommende måneder netværk af økologiske landmænd og lokale aktører, der i fællesskab vil styrke salget af lokale fødevarer.

Netværkene får tilknyttet en facilitator fra Økologisk Landsforening, der sammen med deltagerne skræddersyer et forløb, der imødekommer deres behov og ønsker.

- Det kan være avlere, der vil samarbejde for at kunne levere større mængder til foodservice. Det kan være kødproducenter, der involverer en slagter eller kok i netværket for at levere den kvalitet og de udskæringer, lokale restauranter efterspørger. Eller det kan være netværk, der ønsker at bruge 2.-sorteringsbær i is eller marmelader, forklarer Birgitte Jørgensen.

Med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug kan foreningen oprette op til otte netværksgrupper rundt om i landet i projektet ’Lokal og direkte afsætning - nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløft’.

tiver i, at små nicheproducenter går sammen for at dele deres kompetencer og sammen løse fælles udfordringer.

netværk, men man skal være forberedt på, at der bliver en del hjemmearbejde, siger Birgitte Jørgensen.

Det koster 1500 kr. at deltage, og halvdagsmøderne holdes på skift hos deltagerne, så medlemmerne af netværket får et indblik i hinandens bedrifter.

- Man kan tilmelde sig som enkeltperson eller som allerede etableret netværk, men man skal ikke vente for længe. Det er først til mølle-

princippet, der gælder, siger Birgitte Jørgensen.

Plads til nye producenter

Lone Hedegaard, Gothenborg, er en af de økologiske kødproducenter, der ser et lovende potentiale i netværksmodellen for sin egen virksomhed.

- Som lille nicheproducent kan man ikke matche en stor grossist eller en supermarkedskæde, men hvis vi sætter os sammen med dem, der vil købe vores varer, er jeg sikker på, vi kan nå nye resultater på et sundt grundlag, hvor kvalitet er i fokus og ikke kun pris. Det bord vil jeg gerne sidde ved, betoner den jyske fjerkræproducent, som har specialiseret sig i at lave skovkyllinger til engros. - Måske kan det føre til, at vi kan udvide netværket med nye producenter. Der er et marked for skovkyllingerne, og jeg ser hellere, at 20 producenter hver laver 10.000 kyllinger, end at én laver 200.000, tilføjer Lone Hedegaard.

Den nye øko-app er downloadet 1300 gange

Den nye øko-app, som skal guide folk til landets økologiske spisesteder, har fået en fornuftig start

FOODSERVICE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er nu to måneder siden, at Fødevarestyrelsen og VisitDenmark lancerede en app, som skal gøre det nemmere for danske og udenlandøkologisk måltid.

Antallet af spisesteder, som er tilmeldt ordningen, vokser stille og roligt, og ved pinsetid var app’en downloadet af 1300 personer, oplyser Gregers Dragskov Hummelmose, som er fuldmægtig i Sund Mad og Kommunikation i Fødevarestyrelsen.

Hent app’en

App’en ’Økologiske spisepå både dansk, tysk og engelsk. Hent den i App Store og på Google Play under navnet ’Økologiske Spisesteder’.

Myndighederne forventer, at der ved årsskiftet vil være 300 spisesteder i horeca-segmentet med det økologiske spisemærke, og det er ambitionen af mindst 200 af dem er med på app’en.

- I øjeblikket er der registreret ca. 150 spisesteder, men vi har ikke sat os noget mål til antallet af downloads, og jeg synes, at 1300 er et ok antal, siger Gregers Dragskov Hummelmose.

Efter hans vurdering kan app’en

udvikle sig til et attraktivt ekstra vindue for landets spisesteder, men det kræver naturligvis, at den bliver langt mere udbredt.

- Den gør det muligt for turisterne at tage et økologisk valg, og samtidig er den med til at brande Danmark som en økologisk nation, siger han.

Nogle steder koster det penge

Kriteriet for at få sit spisested optaget på app’en er, at det har det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze, og mange steder i landet er det gratis at blive optaget som spisested, men ikke alle.

Hvis man vil være en del af app’en, skal man kontakte den lokale afdeling af Visit Danmark. Mange steder er det gratis, men nogle afdelinger tager et årligt gebyr på 10003000 kr. for at være med.

Det oplyser Eva Thybo, projektleder i forretningsudvikling fra Visit Danmark.

- For os er den primære målgrup-

pe de udenlandske turister. Økologi er en voksende trend på vores største markeder, og vi vil gerne brande Danmark som en grøn nation, men vi har desværre ikke noget markedsføringsbudget til at fortælle om app’en, siger hun.

Derfor håber hun, at alle i branchen vil være med til at sprede kendskabet til den nye applikation.

ØL spiller med

Den er Rikke Thorøe Grønning, chefkonsulent, foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, helt med på. Hun hilser den nye app velkommen.

- Det er dejligt, at der er kommet en app, som viser vej til landets caféer, restauranter og hoteller, og andre spisesteder med økologi på menukortet, og det er selvfølgelig vores håb, at den bliver rigtig udbredt, siger Rikke Grønning, som netop i år spisemærker i horeca-branchen.

Nu bliver gårdbutikkerne mere synlige

Flere lempelser i reglerne for skiltning i det åbne land bliver positivt modtaget af økologerne, som får bedre mulighed for at skilte med events og direkte salg fra gården

SKILTNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fremover bliver der langt bedre muligheder for at skilte med gårdbutikker, sæsonsalg og diverse events på gården.

Folketinget har netop vedtaget en lovændring, som rummer en stribe lempelser, der giver landmænd og andre erhvervsdrivende bedre muligheder for at skilte i det åbne land.

De hidtidige retningslinjer for at skilte i det åbne land mødt masser af kritik fra landbruget. Mange landmænd har gennem årene klaget over, at regler var så restriktive, at de i mange tilfælde gjorde det vanskeligt at etablere et rentabelt salg fra gården. Mulighederne for at skilte var så dårlige, at turister og nye

frem til gårdbutikkerne.

Med de nye regler bliver det muligt at fordoble størrelsen fra 0,25 til 0,50 kvm. på de faste skilte, som gårdbutikkerne må opstille ved indkørslen til gården.

Et stort skridt på vejen Ifølge Lone Hedegaard, der er formand for Udvalget for gårdbutikker

og direkte salg i Økologisk Landsforening, ser det ud til, at politikerne har lyttet til kritikken og imødekommer mange af landbrugets ønsker, og hun betegner de nye lempelser som ’et stort skridt på vejen.’

- Vi kan kun klappe i vores hænder over de nye regler, som åbner mange døre for de gårde, som har direkte salg eller inviterer til midlertidige events, siger Lone Hedegård.

I pinsen var hun selv vært for 130 gæster ved den ugentlige søndagsbrunch på landbruget Gothenborg i Them.

Her har hun sammen med sin mand siden 1995 udviklet et økologisk landbrug med fjerkræproduktion, gårdbutik, traktørsted og udlejning af lokaler til diverse kurser og events.

- Mange af vores kunder ser ikke

vores annoncer i de lokale ugeaviser, så vi er afhængige af at kunne lave reklame ude ved vejene.

Tager imod med åbne arme

- Vi kan kun tage imod det her med åbne arme, men i forhold til den nye mulig for at opsætte varige skilte med navn, logo og adresse i en zone på 30 meter rundt om landsbyer med op 3000 indbyggere kunne jeg

Det er langt fra alle skiltene langs de danske veje, som lever op til kravene i lovgivningen, men nu har Folketinget vedtaget en lov, som moderniserer de 25 år gamle regler, og som på mange punkter imødekommer ønskerne fra landbruget, som får bedre mulighed for at guide potentielle kunder ud på gården.

godt tænke mig, at det også omfatter lidt større byer, siger Lone Hedegård. Hun får ikke selv glæde af den nye mulighed, da Them har 4.000 indbyggere, men hun glæder sig over, at turister og andre uden lokalfrem til gårdbutikker i landets mindre landsbyer.

- Man kan altid diskutere, hvor man skal lægge snittet. Der, hvor jeg selv får størst glæde af de nye regler, er i forhold til lejlighedsskiltning til høstmarked og julemarked. Det kan betyde en forskel på, om der kommer 1500 eller 4000 gæster.

Lone Hedegaard ser frem til at slippe for bureaukratiet i forbindelse med at søge dispensation hos kommunen.

Et a balanceret regelsæt Myndighederne har forsøgt at lave et afbalanceret regelsæt, uden at der bliver givet carte blanche til at plastre grøftekanterne til med skilte. Ifølge Fødevareministeriets kontor for Natur og klimatilpasning afløser det nye regelsæt 25 år gamle regler, og selv om den nye bekendtgørelse er langt mere omfattende end den gamle, er der kun tale om lempelser.

I arbejdet har myndighederne

Bekendtgørelse om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

En næringsdrivende eller virksomhed, der er beliggende i en by med højst 3.000 indbyggere, må opsætte et mindre skilt ved hver indfaldsvej til byen og højst 30 meter fra grænsen for den bymæssige bebyggelse, Skiltet må alene oplyse om virksomhedens navn, logo, adresse, afstand til virksomheden og art eller produktion.

den og landskabet, og ifølge Lone Hedegaard vil især muligheden for at skilte med salg af sæsonbetonede varer formentlig imødekommer behovet hos mange landmænd.

terne ikke skal køre gennem en skov af skilte langs de danske landeveje.

Gårdbutikker og andre næringsdrivende/virksomheder må opsætte et skilt på 0,50 m2 med virksomhedens navn, adresse, art eller produktion.

Der må i sæsonen opsættes et mindre skilt om sæsonbetinget salg af frisk frugt, grøntsager, blomster, juletræer og pyntegrønt ved en salgsvogn, -bod eller lignende på den ejendom, hvor produkterne er dyrket.

I forbindelse med kortvarige enkeltstående arrangementer må der opsættes skilte i det åbne land med henblik på at reklamere for enkeltstående arrangementer af højst en uges varighed. Skiltningen må tidligst opsættes 14 dage før arrangementet afholdes.

Loven træder i kraft 1. juli, og bekendtgørelsen bag loven er i høring frem til 28. maj. Se hvilke muligheder de meget detaljerede regler åbner for skiltning til netop din bedrift på: https:// hoeringsportalen.dk/Hearing/ Details/61829

Ved enkeltstående arrangementer i det åbne land, f.eks. ’åben gård’-arrangementer må der ved indkørslen til ejendommen fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej opsættes skilt som oplyser om arrangementets art, varighed og placering. Skilt må ikke værre større end 2 m2. Det er dog tilladt at opsætte et større banner dagen før arrangementet.

Er du i tvivl om reglerne, skal du fortsat henvende dig til kommunen.

Danmark bliver storproducent af øjenæg

Jørgen Jøker Trachsel vil etablere landets største produktion af økologiske øjenæg på Sillerupvæld Dambrug syd for Silkeborg

tionelle, befrugtede ørredæg (kaldet øjenæg) med en økologisk produktion på 5-6 mio. æg på et mindre anlæg, som også drives af Trachselfamilien.

- Men det er ikke længere nok til at dække efterspørgslen efter økologiske øjenæg, siger Jørgen Trachsel, som via salgsselskabet Troutex eksporterer øjenæg til kunder i over 25 lande.

cerer æg i alle dammene, så en del af anlægget vil blive brugt til at pro-

også i planerne at arbejde mere med eksport af øjenæg. Udvidelsen af produktionen vil føre Troutex op blandt verdens største udbydere af økologiske øjenæg

af de anvendte øjenæg eller yngel/on på økologiske dambrug, skal være økologiske, siger Villy Larsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur.

Fisk i ire generationer Jørgen Jøker Trachsels familie har på

driver han en række mindre dambrug ved Ravning vest for Vejle, oget Troutex, som har skabt en lukrativ forretning via salg af øjenæg i ind- og udland.

En øm indtlig produktion

Befæster Danmarks førerrolle Omlægningen vil være med til at befæste Danmarks rolle som et af de førende lande inden for økologisk akvakulturproduktion i EU.

Dambrugsejer Jørgen Trachsel har gennem mange år specialiseret sig i at producere øjenæg, og de seneste år har han suppleret den årlige produktion på ca. 100 mio. konven-

Ved årsskiftet til 2018 begyndte han derfor arbejdet med omlægning af Sillerupvæld Dambrug, som får en kapacitet på op mod 25 mio. æg om året, så det atter bliver muligt at matche den hjemlige efterspørgsel efter æg.

Ifølge Jørgen Trachsel er efterspørgslen ikke stor nok til at produ-

Kender du kunden?

INSPIRATIONSDAG: Kom og bliv provokeret lidt på selvforståelsen, når Organic Denmark inviterer til inspirationsdag onsdag den 6. juni i Korsør under overskriften Kender du kunden?

Danmark har i årtier være en spydspids, når det handler om at fremme den økologiske udvikling. Vi udmærker os ved også at være i spidsen, når det handler om økologisk eksport. Vi har knækket koden, vundet priser for indsatsen og set små nichevirksomheder vokse ud af nichen i udviklingen. Men økologi er

stadig en niche, og er vi i stand til atter, der ikke i forvejen er kernemålgruppe for vores produkter? Kender vi vores kunder - og kender vi dem, der ikke er vores kunder endnu, men

os ud af komfortzonen?

Mød Søren Bertram Andresen og Charlotte Davidsen fra Ipsos Marketing, når de fortæller om motiverne bag forbrugernes købsvaner i Tyskland og Sverige. Og foredragsholder Anne Villemoes (foto), som med humoren som drivkraft fortæller om, hvad der

- I de senere år er efterspørgslen på økologiske øjenæg steget drastisk bl.a. som følge af reglerne i den europæiske forordning for økologisk akvakultur, som forlanger, at 100 procent

dambrug. Hans oldefar etablerede således i 1889 landets første dambrug ved Kolding. Jørgen Trachsels far, Haakon Trachsel, driver landets første økologiske avls-dambrug, Piledal Dambrug få km vest for Vejle, og som fjerde generation i det jyske dambrugsdynasti

både i søen.

Ud over Sillerupvæld Dambrug

sker, når vi er så sikre på, vi har ret, at vi holder op med at tænke.

klarer, at produktion af æg og ørredyngel i det økologiske dambrug er

kan gå galt, og producenterne har ikke adgang til at benytte de samme medikamenter og kemikalier som i den konventionelle produktion.

- Så alene af den grund kan det nye anlæg få stor betydning for leveringssikkerheden, siger han. FISKEÆG

Nye uddannelsesdage

UDDANNELSE: Sidste år gennemførte markedsafdelingen i Økologisk Landsforening otte uddannelsesdage for økologer, som arbejder med direkte salg.

Interessen for at deltage var så stor, at foreningen i år øger antallet af uddannelsesdage til 10-12 dage, oplyser Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Hun er tovholder for uddannelsesdagene.

- Sidste år var der stor interesse for uddannelsesdagene, som i alt havde 155 deltagere. Det skal vi føl-

ge op på i år, siger Birgitte Jørgensen. Uddannelsesdagene bliver gennemført efter sommerferien, og ifølge Birgitte Jørgensen er det ikke alle emnerne, som endnu ligger fast, så har du et bud på et emne til ’skoleskemaet’, vil hun meget gerne høre fra dig. - Uddannelsesdagene er en mulighed for at få ny viden og udbygge sit netværk, og det er igen tanken, at de bliver afholdt rundt om hos økologer i hele landet.

Prisen for at deltage er 500 kr. inklusive forplejning.

Find dit ekstra ben på PLMA-Messen

Nakskov Mill Foods A/S er blandt de 12 danske virksomheder, som i næste uge går efter at få en luns af det voksende marked for økologiske private label-produkter på PLMA-messen i Holland

PLMA 2018

Den hollandske private label-messe PLMA afholdes fra 29.-30. maj i Amsterdam.

Fagmessen har 2.600 udstillere fra 60 lande og den forventer 14.000 indkøbere og andre professionelle gæster fra 110 lande.

Änglamark, ØGO, Levevis og Grøn Balance. Listen over de danske dagligvarekæders serier af økologiske private label-varer er lang, og udviklingen er den samme på Danmarks vigtigste eksportmarkeder for økologiske fødevarer.

- Der er en gigantisk efterspørgsel efter økologi til kædernes egne mærker, siger Pernille Bundgård, markedschef for økologi i Økologisk Landsforening.

I næste uge deltager hun i Organic Denmarks eksportfremstød på verdens største private label-messe, PLMA i Holland, hvor hun vurderer, at de danske producenter er godt rustet til at kapre nye kunder.

Flere fordele end ulemper Trods muligheden for et øget salg har

ter gennem årene her i avisen givet udtryk for en pæn portion skepsis i forhold til at blive leverandør til dagligvarekædernes private mærker. De frygter især risikoen for øget prispres eller for med kort varsel at blive presset ud af produkter fra en billigere konkurrent, men Pernille Bundgård vurderer, at den frygt ofte er noget overdrevet.

Hun erkender, at rollen som mere eller mindre anonym leverandør til kædernes egne mærker øger risikoen for at blive skiftet ud med andre og billigere producenter, men hun vurderer, at der er tale om et for-

De danske udstillere på den fælles øko-stand på PLMA: Naturfrisk Thise, Nakskov Mill Foods, Euro Poultry, Scandic Food, Skarø is, Plantemageren, Zozozial Coffee, Northern Organic (herunder Kramers is, Vadehavsbageriet og Organic Nature) Økologien

Med etableringen af Dairy 1888 går Them

Mejeri målrettet efter at komme ind på det asiatiske marked for økologiske mejeriprodukter

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Efter syv år i direktørstolen hos Them

retningsområde, hvor fordelene ved tilfælde vejer tungere i vægtskålene end ulemperne.

Få et ekstra ben at stå på

- Der er et kæmpe potentiale på private label-markedet, og når du lavet et produkt, der sælger godt, har du alligevel normalt kun et begrænset stykke tid til at opbygge dit brand, inden der kommer nogle andre og kopierer det, påpeger Pernille Bundgård.

I stedet for at overlade det voksende private label-marked til konkurrenterne, er der efter hendes vurdering god fornuft i selv at forsøge at få sin bid af kagen, og det kan sagtens ske parallelt med at producenten udvikler sit eget brand.

- Som private label-producent bliver du leverandør af et produkt, som stort set kører af sig selv, da kæ-

“

Der er et kæmpe potentiale på private label-markedet, og når du lavet et produkt, der sælger godt, har du alligevel normalt kun et begrænset stykke tid til at opbygge dit brand, inden der kommer nogle andre og kopierer det.

PERNILLE BUNDGÅRD,

derne står for markedsføringen. Det giver dig et ekstra ben at stå på, og du får ro til at udvikle nye produkter

og fortsætte med at udvikle dit eget brand, siger eksportchefen.

Nakskov går efter nicherne Nakskov Mill Foods A/S er et af de deltager på den økologiske fællesstand, og her er der ingen betænkeligheder ved at levere til diverse serier og brands, oplyser Jette Andersen, som er overordnet salgsansvarlig for selskabets produktion.

- Vi er en ren private label-producent, og i forhold til de største aktører, er vi en lille producent, som går efter de mere nicheprægede områder. Her giver vores størrelse nogle

Mejeri bliver Alette Ahlgreen-Ussing direktør for det nyoprettede Them-

selskab Dairy 1888, som i opstarten udelukkende fokuserer på at eksportere økologisk mælkepulver, drikkemælk og ost til det asiatiske marked. - Det er noget, vi har arbejdet på i

ste containere med mælkepulver er allerede landet i Asien, siger Alette Ahlgreen-Ussing.

Ved udgangen af 2018 har mejeriet fem økologiske andelshavere, mens én yderligere er under omlægning, så hendes opgave bliver kapaciet.

Nakskov Mill Foods tager til PLMA for at sælge morgenmadprodukter og de nyudviklede havresnack.

hold til de store producenter, og vores produktion er meget kundedrevet, siger hun.

Nakskov Mill Foods beskæftiger ca. 60 ansatte og kan producere produkter, som er både økologiske og glutenfri, og ca. 90 procent af produktionen går til eksport.

Firmaet er nok mest kendt for sit udvalg af morgenmadsprodukter, som både omfatter traditionelle spelt og quinoa.

- Som noget helt nyt har vi lanceret havresnacks, der er tilsat ærteprotein, som gør dem sundere end traditionelle snacks, siger Jette Andersen.

skal åbne døre til Asien for Them Mejeri

Them Mejeri har gennem mange år primært været et hjemmemarkeds-mejeri, men de seneste år har der været en voksende eksport til de nære markeder i Sverige og Tyskland.

- Nu vil vi gerne have et eksta ben at stå på, og vi er et gammelt mejeri, som er kendt for god kvalitet, sporbarhed og autenticitet, og det betyder meget derude, siger Alette

44-årige Torben Aarris, som har arbejdet for emballagekoncernen RPC. EKSPORT AF JAKOB BRANDT

TID & STED

29. maj kl. 10 - 13. Kom til GræsMælk - økologisk bedriftsbesøg hos Jørgen Skøtt Sønderby, Storhedevejen 16, 8850 Bjerringbro Vi har fokus på græsmælk til Thise Mejeri og græsmarksdrift i almindelighed. Tilmelding: Anders B. Møller, Mobil: 4025 0590, Email: abm@lmo.dk Arr: LMO.

Juni

1. juni kl. 17 til 3. juni kl. 13. Halkær Folk Roots & Økologi Festival 2018. For 24. år i træk byder den økologiske guldmærkekro Halkær Kro ved Limfjorden tæt på Nibe på festival for folkog rootsmusik samt økologiske fødevarer. Halkærvej 59, Halkær,

9240 Nibe. Se programmet på www.halkaer.dk. Arr: Halkær kro og kulturhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Sofari 2018

På Sofari kan du se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om økologisk svineproduktion. Besøg en gård, mød grisene, prøv de mange aktiviteter for børn og voksne, få en rundvisning, deltag i konkurrencer og nyd lidt godt at spise.

Tid: 27. maj kl. 10-14

Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Sofari.dk

Arrangør: FØKS i samarbejde med Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Friland A/S

Foredrag med Stephen Briggs

Kom til foredrag for landmænd med den meget anerkendte Stephen Briggs, der er engelsk konsulent og samtidig pløjefri økologisk landmand.

Tid: 30. maj kl. 14.30–17.00

Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup

Læs mere og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Temadag for rådgivere: bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget

Få ny viden om udvikling, implementering og udbredelse af nye bæredygtige dyrkningssystemer, som øger kulstofindholdet i jorden, forbedrer jordstrukturen, mindsker brændstofforbruget, øger biodiversiteten i og på jorden, forbedrer næringsstofudnyttelsen, nedsætter CO2-udledningen og forbedrer den økonomiske bundlinje. Vi tager også i marken og ser dyrkningssystemerne i praksis.

Tid: 31. maj kl. 9.00–16.00

Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup og marker tæt på Se program og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Økologisk svineproduktion: Praktikerdag og forskerseminar I samarbejde med Organic RDD-projekterne VIPiglets, pECOSYSTEM og MAFFRA arrangerer ICROFS hhv. en praktikerdag og et forskningsseminar om, hvordan man forbedrer sundhed og velfærd for pattegrise og slagtesvin, samtidig med at miljøbelastningen reduceres.

Tid: 12. juni kl. 9.00-16.30

Sted: Dronningslund Slot, Slotsgade 8, 9330 Dronninglund

Se program og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender

Kom og se de sønderjyske øko-forsøg Fremvisning af sortsforsøg, forsøg med gødningseffekt af rødkløver og økologiske solsikker.

Derefter samlet kørsel til forsøg med sorter af solsikke til modenhed v/ Maja E. Petersen. Arrangementet afsluttes kl. 13 med sandwich og oplæg om højere udbytter i raps.

Tid: 20. juni kl. 10.00-13.00

Sted: Hydevadvej 48, 6230 Rødekro

Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Syddansk Økologi

Se nærmere på okologi.dk/landbrug/kalender

Markvandring på Djursland - stabile og høje udbytter

Djursland Landboforening og SEGES Økologi Innovation inviterer til rundvisning i forsøgsmarkerne ved Gl. Estrup og Stenalt med fokus på stabile og høje udbytter i de økologiske marker.

Tid: 21. juni kl. 17.00-19.00

Sted: Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted

Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Djursland Landboforening

Se program og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender

Markvandring i Lemvig

Kom med i marken og se fremvisning af mange forskellige forsøg

Efter markvandringen slutter vi af med en grillpølse og en god snak.

Til: 3. juli kl. 19.00-22.00

Sted: 200 m syd for Døjvej 17, 7600 Lemvig

Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Lemvigegnens Landboforening

Se program på okologi.dk/landbrug/kalender

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender /økologikonsulenterne.dk

Bog-nyt

Vildnis. Lene Ejlersen & Søren Ejlersen (samt Ditte Ingemann, fotos). 208 s. 249,95 kr. People’sPress. Spis de vildeste planter – efter at du har været ude i naturen

og fundet dem - og efter kort tid ved du præcis, hvor du skal planterne. Hold afstand til veje

af planterne på egen parcel, andre planter kræver en tur til stranden eller skoven. Vildnis indeholder omtaler af de anbefalede planter samt opskrifter, de indgår i. Hvis du bor, så der ikke skal bruges penge på transport, kan du spise både sundt og lækkert for meget få penge. På www.naturstyrelsen.dk kan

kan man se, hvad og hvor meget man må plukke hvor. AB

Bjerrely Fiskesø

En oplevelse for hele familien – ren økoturisme

Læs mere på www.bjerrely.dk Mobil: 23 71 51 03

Mark-demonstration

Se forsøg med ØGRO og deltag i diskussionen om, hvor

14. juni i Videbæk Nærmere oplysninger og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender

Demonstration af nye økologiske løsninger II

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

praktikpladser søges. kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Sælges:

Økologiske limousinekvier og limousinetyre

Født foråret 2017

Kontakt Henrik på 6134 9156 eller info@urbakgaard.dk

Ukrudt planteavlskonsulent

Ydelsesdrop fodringskonsulent

Hvem ringer du til, når samarbejdet kører af sporet?

Hjælp til afklaring

Fredelig og fair opsplitning

P 2543 2921

Ca. 100 ton øko. 2. års omlægnings-hvede og havre sælges

Niels Madsen - 4019 9900

Vejstruplund A/S

Vejstruprødevej 31 6093 Sjølund

Mejeriudstyr sælges

Komplet mejeriudstyr til produktion af smør og ost til mindre mejeri.

Kapacitet: 500.000 kg. mælk.

Pris: 375.000 kr.

Har fungeret hos Samsø Mælk 2008 - 2016

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk

gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Stort hus med have i landsby sælges - Østsjælland

Hus på 249 m² med beboeligt anneks på 49 m², begge med stråtag og gulvvarme. Køkken/alrum, to badeværelser, bryggers, stor stue, 5 værelser. Dertil udhus og carport. Naturgasfyr.

1300 m² økologisk dyrket have gennem 23 år med masser af blomster, frugttræer og bær.

Mange velholdte m² til en god pris.

Børnehave og skole i nærmiljøet. Fødevarebutikker i en af-

I oplandet dejlige gårdbutikker med økologiske og biodynamiske varer.

2.500.000 kr.

Benny Allenberg: benny.allenberg@gmail.com Mobil: 2025 5782 (sms)

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Smågrise sælges. Jeg har to hold a 10-12 stykker 30 kg. slagtegrise til salg på Falster. Tlf. 52 25 21 60.

Vinplanter til drivhus/friland. 9 slags. Lille potte 25 kr., stor potte 35 kr. + moms. Holistia 2041 8103, anders@holistia.dk

Kontakt: Bent Degn, tlf. 2341 3331

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Næste nummer

AnnonceUdkommer deadline Nr. 8. juni 29. maj 634

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Generationsskifte på økologisk landbrug ved Roskilde

Kunne du tænke dig at overtage landbrugsdriften, købe jorden som andel eller ejer på et økologisk husmandssted ved Roskilde fjord, så er muligheden nu til stede. Der vil være mulighed for at leje en bolig på gården, samt overtage landbrugsjorden, stalde og bolig i en glidende proces.

Gården ligger meget smukt på den nordøstlige side af Roskilde ca. 1 km fra byen med udsigt over fjorden. Gården har 13 tdl. jord, som har været drevet økologisk siden 1999.

Der har både været grise i løsdrift, gæs, får og lam samt hestepension og gårdbutik igennem tiden. Og der er forskellige staldmuligheder, hvis der skal holdes dyr igen. Aftale om små grise haves og mulighed for salgsaftale med lokalt slagteri. Gården har alle relevante maskiner og redskaber, som evt. kan tilkøbes.

Hvis det kunne have din interesse, så send en mail for mere information og lad os mødes til en uforpligtende snak og rundvisning.

Mvh

Jørgen Holst Tlf.: 71 78 46 65

Mail: jholst4@outlook.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Økologisk fond tager første skridt på rejsen

Den økologiske jordbrugsfond Dansk Økojord A/S har netop underskrevet sin første købsaftale på landbrugsjord

72 hektar landbrugsjord i Tøndermarsken op til Vidåen bliver nu fri for mødet med pesticider og kunstgødning, efter at Dansk Økojord A/S, datterselskab til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har indgået sin første aftale om køb af landbrugsjord. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det bliver Asger og Arthur Petersen fra Pilegården syd for Møgeltønder, som i dag producerer økologiske slagtekyllinger, der bliver Dansk Øko-

FODRING GIV KØERNE MERE GRÆS

I

jord A/S’ første forpagtere. Fra den 1. august vil de udover egne arealer også disponere over de yderligere 72 hektar. Således skabes der en økologisk korridor imellem Møgeltønder og Vidåen, lige midt i et Natura 2000-område.

- Vi er meget tilfredse med at have fundet seriøse forpagtere, hvor et ge-

få investeret på vegne af vores mange dedikerede aktionærer. Jeg glæder mig over, at vi har investeret i vores første projekt og kommer igang med omlægningen til økologisk drift, udtaler bestyrelsesformand LarsChristian Brask.

Forventer lere investeringer

De nye arealer vil indgå i et sædskifte på Pilegården, forsyne kyllin-

VIRKNING: At lukke køer på græs aflaster deres ben og klove og giver gode muligheder for, at de kan udøve naturlig adfærd, f.eks. rejse og lægge sig, indgå i sociale interaktioner, bide græs af og stimulere deres sanser mere, end de kan indendørs. Der er mere plads og mere naturlige rammer for koen på marken. Det er desuden godt for koens vomfunktion at æde mest muligt græs af god kvalitet.

PRAKSIS: Jens Krogh fra Kroghsminde ved Ølgod har fokus på at sikre, at gårdens køer kan hente så meget af deres foderration som muligt på marken. For Jens er det vigtigt, at køerne er på græs så mange dage og så mange timer pr dag som muligt hele sommeren. Ud over de velfærdsmæssige fordele giver det billige foderenheder. For at sikre, at køerne æder mest muligt græs, lukkes de aldrig på samme fold to dage i træk. Det kræver egnede afgræsningsarealer, god arrondering og et fleksibelt foldsystem. Det er det vigtigt, der sættes tid af til løbende at vedligeholde drivveje og hegn, kontrollere græsmængden og tjekke køernes ben og klove.

FAKTA: En ko, som er på græs hele døgnet, vil typisk æde i fire-fem perioder pr. dag og vil derimellem hvile og tygge drøv. Det længste og mest intensive græsoptag finder dog sted omkring solopgang og solnedgang. Køerne bevæger sig henover marken med mulen tæt ved jorden og sænket forpart, så de lettere kan nå græsset. Optimal afgræsning udnytter, at køerne kommer på græs både tidligt og sent. Gode rammer i form af plads og græs af god kvalitet er en forudsætning for at kunne tilbyde køer mange timer på græs. Hyppigt foldskifte - minimum hver tredje dag - i form af f.eks. stribegræsning eller holistisk afgræsning stabiliserer græsudbuddet og øger køernes aktivitet. Døgnafgræsning kan med fordel praktiseres i højsæsonen, hvis der er mulighed for det. En målsætning kan som udgangspunkt være et græsoptag på 8 kg ts/dag.

I GANG: Kontakt din økologirådgiver. Læs mere om afgræsningsmetoder på www.okologi.dk

FODRING SÅ URTER I GRÆSMARKEN

Urter i græsmarken øger mangfoldigheden i græsmarken og giver køerne mere at vælge imellem.

VIRKNING: En rig sammensætning af planter på afgræsningsmarken giver køerne større valgfrihed og mulighed for at dække deres behov. Urter i græsmarken er med til at sikre, at koen får større lyst til at æde græsset og får dækket sine behov for organisk bundne næringsstoffer, mineraler og vitaminer.

gerne med foder fra egen marker og blive omfattet af natur- og miljøtiltag. Således vil der i fremtiden arbejdes på at sikre en forbedring af natur og miljøet i kombination med en økologisk landbrugsproduktion midt i et naturfølsomt område. - En investering som denne opfylder på mange måder vores formål til fulde. Vi får konventionel jord omlagt til økologisk, sætter gang i et generationsskifte og får bevaret og udviklet på natur og miljøtiltag, kombineret med at der på Pilegården arbejdes intenst med klimatilpasninger, udtaler næstformand Susanne Herfelt. Dansk Økojord A/S solgte i perioden 1. september 2017 til 31. januar 2018 aktier for 27.300.000 kr. Der forventes at blive investeret i tre til fem ejendomme i 2018-2019. HHK

I PRAKSIS: Alle Naturmælks leverandører sår urter i kløvergræsmarken. Urterne giver større mangfoldighed i marken til gavn for såvel nyttedyr som for køerne, som har mulighed for at vælge planter efter ædelyst og behov. Urterne indeholder æteriske olier og er rige på mineraler. I Naturmælks urteblanding indgår bibernelle, hvid stenkløver, esparsette, lancetbladet vejbred, røllike m.fl. Niels Rasmussen, Kathrinesminde, har som leverandør til Naturmælk eksperimenteret i ca. 10 år med at få de forskellige urter til at gro i kløvergræsmarken. Den største udfordring er, at urterne klarer sig meget forskelligt i konkurrencen med græsset fra år til år. Niels har som regel sået blanding 24, 1,5 kg urteblanding, 0,5 kg cikorie og 0,5 kg kommen. Urteblandingen gør størst gavn de første par år. Især når den sås i striber afgræsser køerne den gerne. Urter som røllike og kællingetand genfindes dog efter flere år på Niels’ lerjord. Fordelen ved at udså urter i græsmarkerne er for Niels, at der er noget at vælge imellem for køerne, så de kan æde det, de har behov for og lyst til på marken.

FAKTA: Mange græsarter og urter i foldene kræver mere omtanke og tilrettelæggelse af foderrationen, og nogle vil øge omkostningerne til frø og udsåning. Omvendt kan urterne bidrage til at øge foderoptaget og selvforsyningsgraden. Dyrene har gavn af urternes æteriske olier, idet de har en medicinsk virkning, som er med til at opretholde dyrenes sundhed og immunforsvar. De æteriske olier er produkter af modningsprocesser, dvs. indholdet af dem er lavere i tidligt slået græs end i græs, som har sat frø. Hø af urtegræs har ofte et meget højt indhold af de æteriske olier.

KOM I GANG: Kontakt din økologirådgiver. Læse mere om urter i græsmarken på www.okologi.dk

Det er ikke al dyrevelfærd, der kan måles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at:

Sænke sygdomsniveauet

Øge dyrenes robusthed

Forbedre naturlige livsmuligheder

Økologisk Landsforening har i projektet Dyrevelfærd i mælketanken lanceret et nyt Dyrevelfærdskatalog, der beskriver 26 déer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfærden i kvægbesætningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdskataloget kan også findes på okologi.dk, hvor det vil blive opdateret med nye idéer og tiltag.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene i denne og kommende udgaver.