Økologi & Erhverv nr. 632 11-05-18

ink ra svinegylle er et stigende ro lem i nat ren og risikerer at skade organismer og dyreliv viser en ny ra ort. eto r gen a medi insk ink til svin er en øm tå i den økologiske produktion.

Projektet ’Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterra s’ skal nde løsninger til at gøre dyrkningen a den økologiske vinterra s mere sikker or landmanden.

Det økologiske ødevaresalg voksede i 201 med 2 6 mia. kr. og dgør n over 13 ro ent a det samlede ødevaresalg i Danmark. otalt solgte dagligvarehandlen sidste år økologiske ødevarer or 11 3 mia. kr.

20

ERHVERV ØKOLOGI 11

Kære medlemmer i Økologisk Landsforening

Det er alvor!

11. maj 2018

Foreningens fremtid er på spil. Det er alvor. Det er nu. Foreningen har brug for dit bidrag. Vi skal både sikre muligheden for at

afhængige af projektfinansieringen og dermed sikre Økologisk Landsforenings langsigtede overlevelse.

udvikle en ny forretningsmodel, og den soliditet, der er basis for vores kreditværdighed. Tilsammen skal det gøre os mindre

I det endelige budget for 2018, offentliggjort den 3. maj på vores hjemmeside, kan du se, hvordan vi økonomisk kan styre igennem

dette vanskelige år. Vi har skåret ind til benet og skal realisere en drift, der lige netop balancerer og dermed ender ud med en uændret egenkapital på 917.000 kroner. Da bankens krav til egenkapitalen er på tre millioner kroner, afhænger foreningens fremtid af medlemmernes indbetaling af de ekstraordinære kontingenter.

Kan du forestille dig, at Økologisk Landsforeningen måtte lukke og slukke? Har du fantasi til at forestille dig, at du skulle undvære en forening, som repræsenterer hele værdikæden, og som udvikler økologien via samtalen fra jord til bord; en forening som øger økologiens troværdighed igennem åbenhed; en forening for medlemmer, der ser på muligheder frem for begrænsninger og med positiv tro på fremtiden, og som vil forsvare økologiens integritet og endelig en forening, der som den eneste kæmper for de samlede økologiske principper?

Vi har ikke fantasi til at forestille os et landbrug, en fødevareverden og et dansk samfund uden Økologisk Landsforening som økologiens samlingssted. Men vi ved, det kunne blive virkelighed, med mindre alle påtager sig sin del af opgaven og hver indbetaler det ekstra kontingent. Og når det forhåbentlig sker og sammenlagt med de øvrige ekstraordinære bidrag, som flere virksomheder allerede har garanteret, så har vi ikke alene sikkerhed for bankens fortsatte finansiering af vores helt nødvendige kredit, men også ressourcer til at vende den udvikling, der har ført os hertil, hvor vi er i dag, og til at komme fremtiden i møde.

Venlig hilsen

Det er ikke sjovt at skulle til lommerne ekstraordinært. Det er ikke sjovt at bede om. Og det har rejst mange spørgsmål, som vi har fået mundtligt, telefonisk og på mail de seneste uger. Spørgsmål som de fleste stiller sig. Vi har naturligt oplevet en alvorlig kritik af, at der ikke er grebet ind tidligere, og dertil er der at sige, at det er en kritik, som er berettiget, selvom det ikke har skortet på gode hensigter og også initiativer. Som de fleste ved, har det i første omgang ført til en markant styrkelse af foreningens ledelse. Det gør, at vi kan sætte en ny kurs for såvel vores håndtering af foreningens drift og økonomi, som for foreningens fremtid. Men det kræver penge, og det forudsætter dermed din indbetaling. Midlerne kan ikke komme andre steder fra. Det er med ønsket om, at foreningen fortsat kan spille sin betydningsfulde rolle for at sikre økologiens troværdighed og fremtid, at vi med stor tillid og ydmyghed beder vores medlemmer om at betale. På alles vegne og trodse tvivl og usikkerhed. Det er kun ved at stå sammen og bruge foreningens fællesskab, at vi kan lykkes med at gå på to ben: Det sikre og det skabende. Vi håber, at du også har den tilgang, at det SKAL lykkes. Vi har! Og med os en samlet og enig bestyrelse. Vi ser frem til din indbetaling med stor respekt og ydmyghed.

Per Kølster

Læs mere her:

Mads Helms Formand, Økologisk Landsforening Næstformand, Økologisk Landsforening

http://okologi.dk/om-os/bliv-medlem/oekonomisk-redningsplan

MENINGER MENNESKER

Ny minister vil i en grønnere retning

Miljøet skal komme i første række, mener den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der tager over efter Esben Lunde Larsens noget uventede farvel

POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Esben Lunde Larsens (V) noget uventede afgang som miljø- og fødevareminister kan betyde et grønnere aftryk på området, når partifællen Jakob Ellemann-Jensen overtager positionen. Det antydede den nye minister selv i forbindelse med overdragelsen af ministeriet. - Du kommer nok til at se en ny minister, der sætter miljø først og fødevarer efter. Jeg vil sikre, at Danmark fortsat er et grønt land. At Danmark fortsat ligger i top på vores fødevareniveau, sagde den nye miljø- og fødevareminister ifølge Ritzaus Bureau og tilføjede senere, at han har en grønnere pro l, end vi har været vant til”.

Ærgrelse over skudt ulv

Jakob Ellemann-Jensen udtrykte desuden ærgrelse over, at en hunulv blev skudt i Vestjylland i april, hvilket kan betegnede som ”helt frygteligt”, men tilføjede også, at man skal tage folks frygt alvorligt. Og mens hans forgænger arbejdede på at få lempet den europæiske fredning af ulven, tror Jakob Ellemann mere på foranstaltninger.

- Om det (løsningen, red.) er en ophævelse af fredningen, det tvivler jeg stærkt på. Om det er bedre indhegning af vores dyr, det er nok mere i den retning, vi skal, sagde han ifølge BT.

Udgiver

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Jakob Ellemann-Jensen

Overrasket formand

Økologisk Landsforening har budt den nye minister velkommen, samtidig med at foreningen har peget på ere politiske områder, som den mener, ministeren allerede i år kan begynde at arbejde på.

- Det er vores håb, at den kommende minister vil gå i front for en investering i forskning, uddannelse, udvikling af nye løsninger i økologi og en markedsfremmeindsats, der udnytter de muligheder, der ligger i global vækst i økologisalg. Danskerne ønsker mere økologi. En visionær økologipolitik er afgørende for både mere økologi og en økologi, der udvikler nye løsninger på klima, natur og en bæredygtig ressourceudnyttelse, siger Per Kølster, som desuden har sendt en hilsen på Twitter til den afgåede minister.

- Overraskelse at Esben Lunde Larsen forlader regeringen. Selvom vi ikke var enige på alle punkter, skal der ikke herske tvivl om, at økologien i hans ministerperiode er blevet behandlet ordentligt. Tak for indsatsen og de mange møder, der er foregået i en n gensidig respekt.

Også politisk kommentator Hans Engell udtrykte overraskelse over ministerens afgang, som han kaldte ’lidt af en gåde’.

Arvtageren Jakob Ellemann-Jensen får nu en vigtig rolle i at sikre EU’s kommende landbrugspolitik, og her håber Per Kølster, at ministeren vil arbejde for en politik, hvor den passive støtte til landbrugsarealer ændres for i stedet at støtte landmændenes aktive indsats for områder som klima, natur og dyrevelfærd.

Velkommen!

LEDER

AF PER KØLSTER

Landet har igen fået en ny Miljø- og Fødevareminister med denne velkomst fra undertegnede:

Kære Jakob Ellemann-Jensen

De økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og andre medlemmer i Økologisk Landsforening ønsker dig tillykke med din udnævnelse til minister. Der er snak om, hvorvidt du bliver miljøets eller landbrugets mand, men med økologipolitik, kan man fremme både miljø- og erhvervsudvikling på samme tid!

Vi glæder os til at lære dig at kende. Foreningen har siden 1981 været den ledende kraft i at skabe udvikling i økologi, opbakning i befolkningen, og – med vores 215 virksomhedsmedlemmer, som står for over 90 procent af det økologisk salg - er vi gået i front for den fælles afsætningsindsats, der har gjort Denmark til nummer ét i verden for økosalg.

Vi er aktive i politikudvikling og vil gerne kvittere endnu engang for Vækstplan for Dansk Økologi fra den 13. april i år. Det indeholder en række tiltag, som understøtter omlægning til økologi og udvikling af økologi videre ift. bidrag til indsatser for naturen, klimaet og cirkulær økonomi.

Vi glæder os til et godt samarbejde med dig om den fremtidige udvikling

af økologisk fødevareproduktion og Danmarks landbrug og natur. Vi bidrager gerne meget aktivt til både at løse udfordringer og ikke mindst at se de nye muligheder, som økologisk fødevareproduktion kan bidrage med som motor for vækst og jobskabelse og som redskab for klimaindsatsen samt beskyttelse af vores natur og drikkevandsressourcer.

Vi håber derfor, at du i de første uger af din ministerperiode har tid til et kort møde, hvor vi kan møde hinanden og meget overordnet drøfte de aktuelle politiske udfordringer og muligheder, vi ønsker at samarbejde med dig om de kommende måneder. Til din orientering er vi særlig optaget af:

Regeringens klimaplan for landbruget - som forventes efter sommerferien.

Vi ønsker et ambitiøst mål for landbruget og et bredt udbud af klimavirkemidler, herunder fokus på kulssto agring. Vi har forslag til incitamenter og tilgange, som vil motivere til handling i landbruget.

Finanslov 2019

Regeringen har sikret midler til økologisk omlægnings- og arealstøtte til landmænd. Økologi drives også frem af ny viden, nye kompetencer og nye markeder. Midler til forskning, innovation og markedsfremme er faldet de senere år, og vi foreslår, at de hæves til niveauet i VK- årene. CAP reform

Vi arbejder for en EU-landbrugspolitik, hvor tidligere passiv støtte bliver til aktiv støtte til landmænds indsats for natur, klima og jobskabelse på landet. Vi håber, at regeringen holder fast i bruttoarealmodellen og grøn top up-modellen, som sikrer meget mere natur på landbrugsbedrifter.

Fødevareforlig IV

Vi har udformet en ’småskalapakke’, der vil sikre en større grad af frihed, fornuft og proportionalitet i kontrol og regler for mindre fødevareproducenter. Vi håber på din støtte.

Energiforliget og økologisk biogasanlæg

Vi har behov for gode rammer for økologiske linjer i anlæggene og for anvendelse af bl.a. sorterede madrester.

Vi vil også gerne invitere dig til en halv- eller heldagstur, hvor vi kan opdatere dig på de aktuelle muligheder og udfordringerne i økologi gennem bl.a. besøg i Økologiens Hus i Aarhus, på en økologisk gård og en økologisk virksomhed. Undervejs kan vi komme omkring omlægning til økologi – både i forhold til areal og i forhold til offentlige køkkener, markedssituationen i ind- og udland mv.

Vi glæder os til at møde dig og skabe en rigere natur og et stærkere fødevareerhverv sammen.

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Journalist

Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Journalist

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad ERHVERV ØKOLOGI

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

AKTUELT

Regeringen vil udrydde vildsvinet

MARK & STALD

4 Råd foreslår afgifter på biomasse

4 Vandløb indeholder skadelige mængder zink Zink fra svinegylle er et stigende problem i naturen og risikerer at skade organismer og dyreliv, viser en ny rapport.

4 ØL advarer mod dobbeltregulering i 2020

5 Udvalgsformænd: Her er vores største udfordringer

6 EU vil skære i landbrugsstøtten

7 Københavnere køber øko-grønt på abonnement

Det Etiske Råd og rådets norske søsterorganisation, Bioteknologirådet, inviterede til konference om gmo i begyndelsen maj.

9 Gmo sendt til høring i Norge

10 Fagligt talt: Planlæg vinterraps i god tid

10 Træer skal integreres i økologien

Et nyt projekt, InTRÆgrer, skal skabe alternative og mere robuste dyrkningssystemer som samtidig er rentable.

11 Vinterraps skal sås senest 20. august. Projektet ’Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps’ skal nde løsninger til at gøre dyrkningen af den økologiske vinterraps mere sikker for landmanden. Økologisk vinterraps er en værdifuld afgrøde med en stor efterspørgsel - ikke mindst til olie- og proteinfoderproduktion.

12 Afgoldning af enkeltkirtler som strategi til håndtering af mild yverbetændelse

Ny forskning viser at afgoldning af enkeltkirtler kan være en relevant strategi til håndtering af mild yverbetændelse hos køer hvor de helbredsmæssige følger er begrænsede.

14 Naturklummen: Ulvetræthed

15 Brud på høners brystben går ud over dyrevelfærden

15 Nyt fra Icrofs:

Intensiv grøntsagsproduktion på plantebaseret gødning

MAD & MARKED

16 Økologisalget sætter rekord

Det økologiske fødevaresalg tog et rekordspring i 2017 og udgør nu over 13 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark

7 Øko-salget bliver endnu grønnere

8 Der er udsigt til lempeligere krav til spisemærket

Nye regler for de økologiske spisemærker gør livet lidt nemmere for de økologiske køkkener

18 Råvarepolitik sikrer økonomisk ansvarlighed

9 Kontrol afslører mange små fejl i mærkning

20 Gedeoste fra Djursland lander i USA

20 Thises Vesterhavsost ruller til staterne

21 Gram Slot køber tre gårde

Det økologiske slot i Gram udvider landbruget med 375 ha og etablerer en besætning af jerseykøer, som gør det muligt at lave nye og mere cremede mejeriprodukter

21 Gram og Nybøl Godser er tæt på 100 mio. kr.

hver uge Ikke færre end 52,3 procent af de havregryn, som dagligvarekæderne sælger, er økologiske.

Økologisk redningsplan nærmer sig deadline

Økologisk Landsforening har holdt møder med

økonomisk indsprøjtning

ØKONOMI

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Knap én mio. kr. er der indtil videre givet tilsagn om fra en række af de 12 virksomheder, som Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening (ØL), har holdt møde med i forbindelse med foreningens økonomiske handlingsplan.

Planen, der blev fremlagt på foreningens generalforsamling i marts, skal inden 1. juni rejse mindst tre mio. kr. og gerne re-fem mio. kr. for at polstre egenkapitalen og skabe fundamentet for fremtidens arbejde for mere og bedre økologi.

ØL har desuden sendt mails ud til

medlemmer, der opfordres til at bidrage med et ekstra årskontingent, men hvor stort et beløb, det har kastet af sig, er endnu ikke opgjort. Den oprindelige idé om at rejse penge ved hjælp af Coops crowdfunding-platform er til gengæld blevet droppet, da ledelsen ikke fandt det egnet til formålet og i stedet foretrækker at henvende sig direkte til medlemmerne. Derudover har man mulighed for at hjælpe med ansvarlig lånekapital.

Mulighed for at give input Ved at bidrage får man mulighed for at komme med input, når foreningen til efteråret fastlægger den fremtidige strategi.

Helle Borup Friberg nævner, at økonomien er alt for afhængig af projektmidler, og at der derfor er behov for at nde ét til to nye forretningsområder, som kan bidrage til foreningens økonomi.

Fjerkræproducent Martin Daasbjerg har måttet se halvdelen af sin andebe-

Ejer får erstatning,

efter at

Tusindvis af ænder er i

FUGLEINFLUENZA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Et udbrud af en mild form for fugleinuenza har betydet, at en besætning på 20.000 ænder ved Vinderup nær Holstebro i denne uge er blevet a ivet. Ifølge Fødevarestyrelsens souschef, Stig Mellergaard, er der tale om en såkaldt lavpatogen fuglein uenza af typen H5. De smittede fugle har heller ikke vist sygdomstegn. Der er imidlertid risiko for, at sygdommen muterer til en højpatogen fuglein uenza med en høj dødelighed. - Det er vigtigt, at vi nder ramte fugle. Også når de ikke viser tegn på sygdom. På den måde kan vi tage vores forholdsregler og sikre, at så få fugle som muligt bliver smittet, og vi kan bremse sygdommen, inden den eventuelt udvikler sig og bliver højpatogen, siger Stig Mellergaard, som vurderer, at smitten kommer fra vildfugle i området.

Ifølge Ritzaus Bureau får ejeren af besætningen, fjerkræproducent Martin Daasbjerg, erstatning fra staten for ændernes værdi samt drifttab. De 20.000 ænder udgjorde halvdelen af hans besætning.

Fundet ved rutinetjek

In uenzaen blev konstateret i forbindelse med en rutineundersøgelse, og selvom man ikke ved, om alle fuglene var smittet, blev hele besætningen a ivet, på grund af risikoen for smittespredning. Der desuden oprettet en zone med særlige restriktioner på en kilometer rundt om besætningen. Der er ikke andre professionelle fjerkræbesætninger i zonen, så de strammere regler får kun betydning for hobbyejere, oplyser Fødevarestyrelsen. Reglerne siger bl.a., at fjerkræ og deres æg ikke må yttes ud af zonen i 21 dage. Fjerkræ i zonen må gerne være udendørs. Fødevarestyrelsen orienterer eksportmarkederne om sygdomsudbruddet og vil være i tæt kontakt med relevante udenlandske myndigheder om situationen.

Råd foreslår afgifter på biomasse

Ikke al biomasse er klimavenlig. Det skal afgifter rette op på, mener Klimarådet

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Størstedelen af Danmarks vedvarende energi udgøres af biomasse. Det er dog langt fra al biomasse, der er klimavenlig, lyder det fra Klimarådet, som i en ny rapport anbefaler, at der indføres en regulering, som sikrer brugen af klimavenlig biomasse.

Rådet foreslår, at biomassen skal leve op til bæredygtighedskriterier med øget fokus på klima, og kun den biomasse, der kan dokumentere at leve op til kriterierne, bør betragtes som grøn energi. Biomasse, som derimod ikke opfylder kravene, bør pålægges en CO2afgift og ikke modtage tilskud.

- Når biomasse udgør så stor en del af Danmarks grønne omstilling, er det oplagt for Klimarådet at se nærmere på, om vi rent faktisk også gavner klimaet ved at bruge så store mængder biomasse. Det store danske forbrug gør, at Danmark har et særligt ansvar for at sikre, at vi kun brænder klimavenlig biomasse af. En bedre regulering, der skelner mellem klimavenlig og klimabelastende biomasse, er vejen frem, siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, i en pressemeddelelse.

Danmark ligger nr. 1 i import Biomasse betragtes som CO2neutral energi, fordi den CO2, der udledes ved afbrænding, i teorien optages i de nye træer, der kommer i stedet for de fældede. De fældede træer erstattes dog ikke altid, og der kan gå mange år, før al den udledte CO2 er blevet optaget igen. Til gengæld er der kun en beskeden klimabelastning fra restprodukter fra skovdrift og savværker eller træer, der hurtigt vokser op igen. En regulering skal således sikre, at vi kun bruger den biomasse, der i realiteten er mest klimavenlig.

Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, oplyser, at foreningen er enig i, at afgifter er et værktøj, der kan tages i anvendelse for at sikre, at alle effekter er indregnet i prisdannelsen, men at foreningen ikke har sat sig ind i grundlaget for behovet for afgifter i relation til biomasse, eller om afgifter i det pågældende tilfælde er det bedste værktøj til at sikre, at alle hensyn er taget.

Danmark ligger nr. 5 på listen over EU-lande med det højeste biomasseforbrug som andel af det samlede energiforbrug.

Zink fra svinegylle har ført til en udbredt zinkforurening i danske vandløb, viser en ny opgørelse. Foto: Colourbox

Danske vandløb indeholder skadelige mængder zink

Zink fra svinegylle er et stigende problem i naturen og risikerer at skade organismer og dyreliv, viser en ny rapport. Netop brugen af medicinsk zink til svin er en øm tå i den økologiske produktion

FORURENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Omtrent hver fjerde undersøgte vandløb indeholder mængder af zink, der overskrider det gældende miljøkvalitetskrav. Det viser en rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Ifølge rapporten bidrager landbruget med op mod 90 pct. af tilførslen af zink og kobber i de danske jorder – primært gennem tilførsel af svinegylle. Ifølge fagbladet Ingeniøren har rapportens hovedforfatter, senior-

forsker John Jensen fra Aarhus Universitet, også udgivet en videnskabelig artikel, hvori en fremskrivning viser, at over 95 pct. af markerne, som modtager gylle fra netop fravænnede grise, om 25 år vil overskride en grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet i og på jorden.

En øm tå

Netop forbruget af medicinsk zink i den økologiske svineproduktion er en af økologiens ømme tæer og omtales på Økologisk Landsforenings hjemmesiden som en af udfordringerne i den økologiske produktion. Formanden for foreningens svineudvalg, Randi Vinfeldt, anerkender, at økologernes forbrug af zink per gris kan være højere end deres konventionelle kollegers, men nævner også, at der er øko-producenter, som bruger meget lidt eller slet ingen medicinsk zink, fordi de har fundet en metode, der virker på deres bedrift, til at modvirke diarré. Eksempelvis har det for nogle landmænd funge-

ret med en højere fravænningsalder end de normalt syv uger.

- Der bliver arbejdet på, hvordan vi kan undgå at bruge medicinsk zink, både i den konventionelle og økologiske produktion, siger hun og fortæller, at alle producenter kan gennemgå deres produktionssystem og undersøge, om noget kan ændres for at modvirke diarré.

- Men det, der virker ét sted, virker måske ikke et andet sted, siger Randi Vinfeldt og fortæller, at hun selv har gode erfaringer med at fravænne grisene på friland frem for i stalde og dermed har en lav forekomst af diarré og ingen brug af medicinsk zink.

Afviser symptombehandling Hun afviser at sænke fravænningsalderen, så grisene med diarré er mindre og dermed kræver mindre zink i foderet. Hun er også imod at lade antibiotika erstatte forbruget af medicinsk zink.

- Det gælder om at løse problemet (med diarré, red.) og ikke symp-

tombehandle. Det vigtigste i den økologiske svineproduktion er at få løst problemerne, så godt vi kan, forklarer hun og frygter, at det bliver en sovepude, hvis øko-producenterne erstatter zinkforbruget med antibiotika.

Forbud fra 2022

Aktuelt er der forsøg i gang på Forsøgsstation Grønhøj, hvor seks foderkoncepter testes mod hinanden. Selvom forsøget blot er halvvejs, og det endnu er for tidligt at konkludere noget, har to af koncepterne vist gode resultater med hensyn til at sænke forekomsten af diarré.

Noget skal der da også gøres, hvis landbruget skal nå at leve op til lovgivningen: Fra 2022 er det nemlig forbudt at bruge zinkmedicin i EU. Randi Vinfeldt mener, at et forbud lige netop kan være dét, der for alvor sætter fart i udviklingen: - Der kommer mere opmærksomhed om problemet og dermed ere midler til forskningen.

ØL advarer mod dobbeltregulering i 2020

Økologer er fritaget for den målrettede regulering i 2019, men det kan der blive ændret på fra 2020

REGULERING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Ifølge Effektivt Landbrug har den nu forhenværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til Liberal Alliances landbrugsordfører, Carsten Bach, åbnet for, at

økologer ligesom deres konventionelle kolleger kan blive omfattet af den målrettede regulering fra 2020. Esben Lunde Larsen bemærker, at indsatsbehovet i 2020 stiger, så det gennemsnitlige udvaskningsniveau skal være lavere end i 2019: - Det vil i den forbindelse skulle afklares, om økologerne fortsat skal være undtaget, lyder det fra ham.

Økologerne har været fritaget i 2019, fordi Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at de økologiske arealer allerede er på det udvask-

ningsniveau, som skal opnås med reguleringen i 2019. Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at det giver god mening at undtage økologerne, da de i forvejen bruger mindre kvælstof per hektar end de konventionelle landmænd.

- Vi mener, at økologi skal betragtes som et tiltag, der er positivt for miljøet. Det er et redskab, som skal tages med i betragtning til at beskytte vores miljø. Vi er også glade for, at man fra myndighedernes side anerkender det uden at lægge yderligere regulering ned over det, siger

Sybille Kyed til Effektivt Landbrug. Er der behov for miljøtiltag i økologien, mener hun, at myndighederne bør se på de muligheder, som allerede ligger i de økologiske metoder, såsom gode sædskifter og en stor andel efterafgrøder.

- Så behovet for yderligere miljøregulering skulle meget gerne udspringe af det, som ikke er dækket tilstrækkeligt i det økologiske regelsæt. Yderligere miljøregulering skal ikke udspringe af, hvad man har behov for at regulere for at håndtere det konventionelle landbrug, uddyber hun.

Udvalgsformændene: Her er vores største udfordringer

Økologisk Landsforenings ni udvalgsformænd har nu konstituteret sig. Økologi & Erhverv har i den forbindelse stillet dem alle det samme spørgsmål: Hvad er den største udfordring inden for dit område lige nu?

Henrik Biilmann, formand for Virksomhedsudvalget

- Det er hele tiden at sikre, at markedet er i balance. At vi som virksomheder og producenter af økologiske produkter evner at følge med markedet og evner at læse markedet rigtigt, med hensyn til hvordan det udvikler sig. Det drejer sig både om mængder, men også hvilken vej efterspørgslen går i, og den bevægelse, der er blandt salgskanalerne: Hvordan udvikler onlinehandlen, detailhandlen og foodservice-sektoren sig? Særligt for økologi er det en udfordring, at omstillingen tager længere tid (den toårige omlægning, red.). Det gør, at virksomhederne er nødt til at være endnu mere fremsynede, fordi reaktionstiden er noget længere i økologien. Markedet venter jo ikke, så vi har ikke den luksus i den anden ende. De, der har mest succes i markedet, er dem, der er i stand til at forudsige det længere tid i forvejen. At vi har et virksomhedsudvalg giver mulighed for dialog og sparring med markedsafdelingen i Økologisk Landsforening og med foreningen på den kommercielle del.

Carsten Sørensen, formand for Køduvalget

- Det er den vegetarbølge, der skyller indover landet. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er økologi bare nemmest, når der er kreaturer på en ejendom, og rykkes der for meget ved det, bliver det endnu vanskeligere at dyrke tingene økologisk, fordi sædskiftet, hvor man veksler mellem

at dyrke kløvergræs og korn, er meget nemmere. Man kan ikke dyrke græs, medmindre man har kreaturer til at spise det. Vi er nødt til at forklare, at tingene ikke bare er sort/hvide. Især inden for mit felt er der masser af naturpleje, som de dyr udfører, og hvis ikke man har kreaturer til at afgræsse det, vil de ferske enge forsvinde. Man kan sagtens hoppe med på præmissen om, at vi skal spise mindre kød, for vi har aldrig spist så meget kød som i dag. Da jeg var dreng, spiste vi nok det halve af, hvad vi spiser nu. Vi skal heller ikke producere så meget kød. Vi skal lave det økologisk på den rigtige måde, hvor dyrene får frisk luft og plejer engene.

Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget

- En stor udfordring lige nu er, at vi ikke har pladser nok til slagtesvin. Der er for mange sohold i gang, og de producerer måske bedre end forventet, så nu mangler vi pladser til slagtesvin. Slagterierne kan godt tage grisene, men der mangler pladser at fede dem op på. Nogle har både sohold og feder selv slagtesvin, mens andre sælger grisene videre til opfedning, og siger aftageren så fra, står man med et problem. For nogle år siden efterspurgte landmænd smågrise, men da var der mangel på dem. Siden er der kommet ere smågriseproducenter, og nu er der så et overskud af smågrise i forhold til antal stipladser til slagtesvin. Når jeg taler med svinekonsulenter, er der ikke nogen, der ved, hvad de skal gøre. Det kan være, at nogle konventionelle har stald med udeareal, der

kan laves om for billige penge, og så er der måske mulighed for at lave en lejeaftale. Det kan også være, at der ndes landmænd, som er ved at trække sig tilbage, men godt kan passe nogle slagtesvin. Det handler om at se muligheder.

Lone Hedegaard, formand for Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg

- Vi har fået hård konkurrence på almindelige kolonialvarer, fordi supermarkederne har fået så mange økologivarer. Det er nt, men det giver større konkurrence. Vi skal tænke anderledes, end vi har gjort tidligere. Vi skal gøre gårdbutikkerne mere til et eventsted eller noget med weekendsalg, fordi tendensen nok er, at den almindelige forbruger ikke kommer forbi gårdbutikken i hverdagen. Det, vi kan herude, er at vise, hvor tingene kommer fra. Og så skal man have en webshop, hvis man ellers er til det og kan det. Måske kan man også få lidt ere samarbejdspartner. Der er også en stigende tendens til færdigmad – kan vi være med der eller samarbejde med nogen, der laver det? Vi skal tænke lidt anderledes og kreativt.

Lotte Lei, formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget

- Det er nok gødningsproblemet i relation til at leve op til det, som økologien virkelig står for: Det er selvfølgelig at få gang i recirkuleringen og have et godt sædskifte, som opbygger kulstof i jorden og så selvfølgelig at have næringsstofforsyninger over hele landet. Vi skal nde nogle løsninger, som er åbenlyse,

forståelige og tilgængelige. For mig er udfasningen af konventionel svinegylle virkelig et kerneområde, som vi skulle have taget fat på hellere i går end i dag. Jeg mener, at løsningerne ndes, men der er forsket for lidt i det, og der er gjort for lidt i at få det udbredt, men vi har taget fat: Vi holder to temamøder i udvalget i juli og august i Øst- og Vestdanmark, hvor der kommer producenter, der arbejder med kulstof i jorden og med grøngødning – de bruger ikke konventionel gylle og importerer stort set ingen gødning til bedriften.

Søren Bilstrup, formand for Planteavlsudvalget

- Min bekymring er, om der er afsætning nok til den kæmpe omlægning, der er lige nu, eller om vi får banket bunden ud af afgrødepriserne, hvilket så risikerer at få landmænd til at lægge tilbage igen. Så jeg håber, at vi kan nde ere afsætningsmuligheder, og at dem, der lægger om til økologi også har hjertet med i det og ikke kun gør det for økonomiens skyld. Markedet har plads til mere, men spørgsmålet er, om det har plads til alt det, der er på vej nu. Meldingerne er, at priserne kommer til at falde de kommende år. Derudover er der en udfordring i at fremskaffe nogle ere næringsstoffer – det arbejder vi meget med eksempelvis i projekter.

Lars Bredahl, formand for Æg- og

- Vi har nogle tekniske udfordringer vedrørende hønniker. Det regelsæt, der gælder for de dyr, er kopieret

fra høns, og vi har nogle uhensigtsmæssige regler, som dels er meget svære at efterleve og ikke er gode for dyrene. Et eksempel er, at alle fjerkrædyr skal have adgang til dagslys i staldene. Det kunstige lys bruges til at regulere dyrenes fysiologiske udvikling, og der kan opstå kon ikt mellem den kunstige belysning og det naturlige lys. En uheldig konsekvens af for kraftigt dagslys kan i enkelte tilfælde resultere i kannibalisme hos hønnikerne. Vi arbejder på at få gjort det til lov, at man må dæmpe eller helt blænde dagslyset af i perioder. Et andet område er slagtekyllinger: De skal lige som høns hver have re m2 udeareal, men en tung slagtekylling er udviklet helt anderledes end en høne. Den har slet ikke brug for så mange m2. Måske skulle der i stedet stilles andre krav, for eksempel om beplantning. Vi er i en proces om det – myndighederne har fokus på det, og Sybille Kyed er i dialog med dem.

Kristina G. Due, formand for Ulandsudvalget - En meget stor udfordring er at dokumentere, at økologiske dyrkningsmetoder forbedrer jordens frugtbarhed, giver større udbytter og bidrager til at forbedre levevilkår, lokal fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet. Vores projekter i Østafrika leverer mange gode kvalitative data, men der mangler større dokumentation og forskning af økologi i de respektive lande samt lobbyvirksomhed. Udfordrende er det også at få unge til at interessere sig for økologi og skabe arbejdsmuligheder på landet. Ofte har landbrug lav status, og afvandringen til byerne er voldsom. Forholdet mellem landbrug-skov-klima-energi kalder på forandring og at få lokale myndigheder og bønder til at engagere sig i skovlandbrug, der kan matche det aktuelle træforbrug, øge brugen af vedvarende energi og dyrkningssystemer, som involverer træer, levende hegn og skov. Endelig er der brug for ere partnerskaber og økologiske klynger med hensyn tilnansieringen af bedre rammer for de danske, økologiske projekter.

Økologisk Landsforening: Hvor er pengene til økologi i 2020?

EU vil skære i landbrugsstøtten

Der skal skæres ca. 5 pct. af landbrugsstøtten, mener Europa-Kommissionen

Der lægges i EU op til, at landmændene fremover skal modtage mindre hektarstøtte - og det kan især ramme de største bedrifter. Foto: Colourbox EU’S CAP

Europa-Kommissionen har i sit oplæg til budgettet for 2021-2027 foreslået, at der bliver skåret omtrent fem pct. af landbrugsstøtten, så den kommer ned på i alt 365 mia. euro, svarende til godt 2,7 billioner kr.

Ifølge altinget.dk ønsker Kommissionen også at udjævne forskellen i støtte per hektar, hvilket kan betyde, at Danmark og 15 andre lande vil blive reguleret 3,9 pct. ned i forhold til den fordelingsnøgle, der er i dag, så de baltiske bønder kommer tættere på EU-gennemsnittet. Budgettet skal gælde for perioden 2021-2027 og bl.a. dække over det økonomiske hul, som Storbritannien efterlader sig, når det forlader EU.

Vil tilgodese de mindre EU’s landbrugskommissær, Phil Hogan, og EU’s budgetkommissær, Günther Oettinger, er desuden ved at udarbejde et forslag, der vil indføre et loft over eller en gradvis nedtrapning af hektarstøtten for i stedet at tilgodese de mindre landbrug og landdistriktsmidlerne.

- Jeg vil mene, at den gennemsnitlige landmand i hvert medlemsland ikke vil opleve nogen nedskæring i den direkte støtte, hvis det håndteres godt, siger Phil Hoan ifølge euobserver.com, med henvisning til at håndteringen afhænger af det enkelte land.

Den danske regering bakker op om en reduktion i landbrugsstøtten, men er mere tøvende vedrørende nedjusteringen af støtte til de største landbrug.

- Vi skal naturligvis ind at kigge på budgettet direkte, fordi store landbrug også er effektive landbrug, og det er dumt at straffe effektive mest. Vi skal nde en balance mellem, at vi har mange typer landbrug, siger nansminister Kristian Jensen (V) til altinget.dk.

Økologisk Landsforening glæder sig over regeringens nyligt fremlagte vækstplan for økologi, men frygter at der allerede om to år vil mangle midler

VÆKSTPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Selvom regeringen i april lancerede sin milliardplan for vækst i økologien ser Økologisk Landsforening en væsentlig udfordring for økologistøtten om allerede to år. Af de 167,3 mio. kr., som regeringen afsatte til økologisk arealtilskud i 2020 i forbindelse med Finansloven 2018, resterer der nemlig blot 85,7 mio. kr., da de øvrige midler blev fremrykket til meransøgningen i 2017.

- Der er afsat for lidt til økologistøtten i 2020. Desuden har inve-

steringen i ny viden, uddannelse og markedsudvikling været dalende de senere år, siger Paul Holmbeck, der er politisk direktør i Økologisk Landsforening.

Han savner en langsigtet nansieringsplan:

- Der er ingen af de centrale politiske drivkræfter for økologi, der har en stabil nansiering i dag. Det skal vi have rettet op på.

Paul Holmbeck understreger dog, at Økologisk Landsforening ser positivt på vækstplanen for økologi og peger på positive elementer inden for natur, klima og næringsstoffer samt sikringen af midler til omlægningen af et større areal i 2018 og 2019.

Venstre maner til ro Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, mener dog ikke, at Paul Holmbeck skal være bekymret. Han anerkender, at en del af den økologiske vækstplan nansieres ved bl.a.

Økologisk vækstplan

I april fremlagde regeringen sin økologiske vækstplan, der bidrager med 1.055 mio. kr. til økologien i 2018 og 2019. Fokus er på fem områder: investering i dansk økologi, mere natur og bedre klima, cirkulær økologi, det skal være lettere at være økolog samt økologiske vækstmarkeder. Størstedelen af pengene er EU-midler, og en del blev allerede afsat i 2015 i landbrugspakken. Planen er udarbejdet på baggrund af de anbefalinger, som det økologiske erhvervsteam nedsat i 2015 kom med.

at fremrykke nogle midler, men at det er gjort for at understøtte den stigende efterspørgsel, der lige nu er på økologi.

- Det er en velkendt økonomisk øvelse uanset regeringens farve at fremrykke midler for at lave en indsats på et område. Det betyder ikke, at man så stopper med det om nogle år. Det giver ingen mening at booste noget for så at trække tæppet væk under det på et senere tidspunkt, siger Erling Bonnesen.

At der nu står godt 85 mio. kr. på posten i 2020, skal Økologisk Landsforening således ikke lægge for meget i, forklarer ordføreren, som understreger, at Venstre bakker op om økologien, når markedet efterspørger det. Han anbefaler derfor, at Økologisk Landsforening holder fokus på den nuværende økologiske omlægningsbølge: - Jo bedre, det går nu, desto bedre et argument har man for at fortsætte linjen.

Regeringen vil udrydde vildsvinet

Vildsvinet skal udryddes i den danske natur for at beskytte eksporten. Der er også fortsat planer om et vildsvinehegn langs grænsen

SVINEPEST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Vildsvinet skal ikke blot holdes ude af Danmark ved hjælp af et knap 70 km langt hegn ved grænsen - det skal helt udryddes i den danske natur for at beskytte landbrugets grise mod svinepest.

Det sagde den nu aftrådte miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ifølge Ritzaus Bureau, inden han overdrog ministerposten til sin partifælle Jakob EllemannJensen.

- Jeg vil ikke løbe nogen risiko. Det er en eksport på 11 mia. kr. årligt, som vi risikerer at sætte over styr, sagde han ifølge nyhedsbureauet.

Opbakning fra ØL Formanden for svineudvalget i Økologisk Landsforening, Randi Vinfeldt, bakker op om Esben Lunde Larsens udmelding.

- Med den situation vi har lige nu, synes jeg, at det er glimrende, fordi vildsvin udgør en risiko, forstået på den måde at når de roder i skraldespande, kan de komme i kontakt med in cerede madrester og der-

med sprede sygdommen. Får et vildsvin i Danmark afrikansk svinepest, kan det blive et stort problem for os, siger Randi Vinfeldt, som forklarer, at det vil ramme eksporten og muligvis medføre, at grisene i en periode ikke må gå udenfor.

Skal vildsvinet så udryddes i hele EU?

- Nej, for der er områder, hvor de ikke udgør en fare i samme omfang som i Danmark, mens der er andre steder, hvor det slet ikke er hensigtsmæssigt, at vildsvin er til stede.

Danmark er et af de lande, hvor det slet ikke er hensigtsmæssigt, for på grund af vores eksportmarkeder tåler vi ikke at have én eneste in ceret gris, hverken tamsvin eller vildsvin, svarer Randi Vinfedt.

WWF: Vildsvin kan svømme Regeringen har politisk opbakning fra Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet støtter forslaget om et vildsvinehegn, men derimod ikke vil støtte forslaget om udryddelse, så længe svinepesten ikke er tæt på Danmark.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) vil et vildsvinehegn dog ikke holde vildsvin ude af Danmark, idet de kan svømme. Foreningen lagde forleden en video ud på Facebook, hvor man ser et svømmende vildsvin ud for Polens kyst.

WWF frygter desuden, at hegnet vil skære igennem beskyttet og fredet natur samt forhindre andre dyrearter i at passere grænsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at afsætte i alt 123,9 mio. kr. til den styrkede indsats mod afrikansk svinepest.

FællesGro - et nyt initiativ i København - skal få 100 personer til at købe økologiske grønsager på abonnement. Livia Haaland (t.v.) er en af initiativtagerne til FælleGro. Foto: Uffe Truust

Københavnere køber øko-grønt på abonnement

Et nyt koncept skal ikke kun sikre frisk øko-grønt til køberne, men også give dem et indblik i den økologiske produktion. Leverandøren mener samtidig, at det gavner de mindre landbrug og generationsskiftet

NYE MODELLER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Snart vil 100 københavnere vide præcis, hvor en del af deres økologiske grøntsager kommer fra. For et fast beløb vil de nemlig modtage ugentlige leverancer fra Nørbys Grøntsager, der drives af Ole Nørby - som i øvrigt vandt Økologisk Landsforenings konkurrence i at lave Danmarks bedste efterafgrøder sidste år.

Den nye abonnementsordning kaldes FællesGro og er stiftet af Livia Haaland og Kristian Skaarup, der i 2014 var med til at stifte ØsterGro – et koncept, der har forvandlet taget af Københavns tidligere bilauktionshus til 600 m2 grøntsagsmarker. Med FællesGro kan abonnenterne i høstsæsonen hver uge afhente en pose med seks forskellige afgrøder på Vesterbro.

- Det er en fed model, fordi man som landmand får sin betaling på forhånd. Han får penge for en halv høstsæson ad gangen og har derfor midler til at investere i driften, fortæller Livia Haaland.

Det skal være økologisk

Den røde tråd i ØsterGro og FællesGro er de økologiske fødevarer.

- Det skal være økologisk. Det er det, vi lever af og brænder for at få mere af i fremtiden. Grunden til, at vi gør det her, er for at fremme den lo-

“Det skal være økologisk. Det er det, vi lever af og brænder for at få mere af i fremtiden. Grunden til, at vi gør det her, er for at fremme den lokalproducerede økologi. I vores verden er det den eneste vej frem, hvis vi skal indgå i pagt med naturen og i sidste ende have en klode, der er tilgængelig for vores fremtidige generationer

LIVIA HAALAND, MEDSTIFTER AF FÆLLESGRO

kalproducerede økologi. I vores verden er det den eneste vej frem, hvis vi skal indgå i pagt med naturen og i sidste ende have en klode, der er tilgængelig for vores fremtidige generationer, forklarer Livia Haaland.

Også økologiske blomster Prisen for en halv sæsons grøntsa-

FællesGro

For 1.800 kr. for en halv sæson kan man modtage en fast ugentlig leverance på økologisk grønt fra Nørbys Grøntsager - ved at lægge yderligere 1.800 kr. får man en fast ugentlig leverance af økologisk blomster fra Vildevioler

Der vil blive arrangeret fællesspisning, temaafter og ud ugter til Nørbys Grøntsager

Konceptet har plads til 100 abonnenter

ger er 1.800 kr., og mængden svarer nogenlunde til et pars ugentlige forbrug af grøntsager, vurderer Livia Haaland.

Derudover kan man tilvælge en fast leverance – enten ugentligt eller hver anden uge – af økologiske og lokalt dyrkede blomster fra Vildevioler. Også dette betales per halvsæson.

Efter et informationsmøde om konceptet i april har 30 personer meldt sig til som abonnenter, og endnu et møde bliver afholdt d. 15. maj. Ydermere vil der blive uddelt yers, abonnenterne opfordres til at fortælle andre om konceptet, og der vil blive lavet en video om konceptet.

Den første leverance er klar i begyndelsen af juni, og selvom ikke alle 100 abonnenter er fundet på nuværende tidspunkt, er Livia Haaland yderst optimistisk, når hun skeler til de mange interesserede, som i forvejen står på venteliste til at blive en del af det andet koncept ØsterGro. Uanset hvad skal varerne nok blive afsat, forsikrer hun.

Kan lære mere om landbrug FællesGro handler dog ikke kun om leverance af økologiske grøntsager – det er også et fællesskab og en mulighed for at lære mere om det økologiske landbrug.

Planen er, at der skal afholdes foredrag, fællesmiddage og workshops for abonnenterne samt arrangeres besøg på Ole Nørbys bedrift.

- Det er vigtigt at se gården for at forstå de processer, der skal til for at dyrke noget ordentligt mad og genetablere det forhold, vi har mistet til landbruget. Landbrugene bliver færre og færre og større og større og mere uigennemsigtige. Og når der står en landmand på tv og fortæller, at sidste år var et dårligt år, fordi det regnede så meget, trækker man bare lidt på skuldrene, for vi kan altid nde karto er i supermarkedet, siger hun.

Tilgodeser de små landbrug Grøntavleren selv er glad for at være blevet inddraget i ordningen.

- Jeg synes, at det er en god historie om, at man får forbrugerne til at vænne sig til, at de må engagere sig for at vide, hvor deres produkter

kommer fra. De får et bedre billede af, hvad det egentlig er, de spiser. Nogle tror måske bare, at vi har et produkt, der kommer af sig selv, så de har godt af at vide, at der bliver sået frø, plantet, høstet og opbevaret – alle de ting, der er i sådan en proces, er gode at få indblik i, siger Ole Nørby.

Han ser også konceptet med et abonnement som en mulighed for at tilgodese de mindre landbrug og dermed holde døren åben for, at der også i fremtiden er små bedrifter for nye landmænd at overtage.

- Mange af de bedrifter, der er i dag, er umulige at overtage for en ny landmand. De har ikke penge til at købe en stor gård, men med et projekt som det her, sikrer man betalingen og afsætningen. Det giver helt klart en mulighed for nye at komme til og lave en produktion, man kan leve af, siger han.

Model egner sig til de små Lone Andreasen, der er projektleder på Økologisk Landsforenings projekt Det Samfundsnyttige Landbrug, som har udviklet en række nye ejerskabsmodeller, er enig i, at et koncept som abonnementsordningen kan hjælpe generationsskiftet på vej:

- Jeg tror, at det er en af modellerne til, at yngre kræfter kan etablere sig med et landbrug f.eks. på lejebasis, så der kan ske et generationsskifte på driften. Og ja, det kan opstartes af en landmand, så det er en model, der egner sig til små producenter. Men det er vigtigt, når man starter, at virksomheden har et robust grundlag herunder en aftale med borgerne, således at de også har en del af ansvaret og risikoen, så landbruget ikke forpligter sig ud over, hvad det kan bære.

FællesGro er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Scenen var sat på konferencen, der handlede om, hvorvidt gmo er vejen til bæredygtigt landbrug. I artiklen kan du læse, hvad professor Jørgen E. Olesen (ikke på billedet), Rikke Bagger Jørgensen (kvinden med mikrofonen), Camilla Udsen, fra Forbrugerrådet Tænk (nr. 6 fra venstre), Rikke Lundsgaard fra DN (nr . 3 fra højre) og Arne Holst-Jensen fra Bioteknologirådet (yderst til højre) mente om dette spørgsmål.

Konference spørgsmål end svar

Under overskriften

’Hvordan får vi et bæredygtigt landbrug i fremtiden - kan det lykkes med gmo?’ inviterede Det Etiske Råd og rådets norske søsterorganisation, Bioteknologirådet, til konference i begyndelsen maj. Men spørgsmålet blev ikke besvaret i løbet af dagen

GMO

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

I Norge diskuteres de nye forædlingsteknikker, NBT, som omfatter teknikker som for eksempel CRISPR/Cas 9, med mindst lige så stor ildhu som i Danmark, og Bioteknologirådet har sendt sit forslag til, hvordan de nye teknikker skal reguleres, i høring. Det norske forslag blev også omdrejningspunktet for debatten på konferencen: Hvordan får vi et bæredygtigt landbrug i fremtiden - kan det lykkes med gmo?, som var arrangeret af Det Etiske Råd og rådets norske søsterorganisation, Bioteknologirådet.

Stop sult En række rådgivere, lektorer og professorer var inviteret til at kaste lys over debatten - blandt andre profes-

“Mine beregninger viser, at vi, hvis vi vælger at omlægge alt landbrug til økologisk drift, skal halvere kødforbruget, hvis vi skal brødføde det samme antal mennesker som i dag.

JØRGEN E. OLESEN, PROFESSOR, AU.

sor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

- Der er rigtig meget at tage fat på, hvilket til dels bliver gjort i FN’s verdensmål. I dag vil jeg tage afsæt i målet ’Stop sult’, der er et mål, der fortjener at blive draget ind i en dansk kontekst: Vi har en opgave i både at udrydde sult og gøre det på en måde, der ikke truer planeten, sagde Jørgen E. Olesen og fortsatte:

- Sult forekommer primært på de lavere breddegrader i kølvandet på klimaændringer, fattigdom, ustabile markeder, manglende infrastruktur, som alt sammen ofte har rod i dårlig politisk styring.

Jørgen E. Olesen forholdt sig ikke direkte til NBT, men analyserede i stedet hvordan ændringer i produktionen kunne tilvejebringe mere mad.

Det er supersvært

- Kødproduktionen vokser fortsat hurtigt. Især fjerkræ og svinekød. Og det er da godt, at det ikke er kvægproduktion, som kræver mest areal, konstaterede Jørgen E. Olesen. Han har beregnet, at i den konventionelle landbrugsproduktion i Danmark, lægger produktionen af henholdsvis 1 kg hvede, svinekød og oksekød beslag på henholdsvis 1,5 kvm., 8 kvm. og 24 kvm. De tilsvarende tal for den økologiske produktion er: 2,3 kvm., 12 kvm. og 30 kvm.

- Mine beregninger viser også, at vi, hvis vi vælger at omlægge alt landbrug til økologisk drift, skal halvere kødforbruget, hvis vi skal brødføde det samme antal mennesker som i dag, sagde Jørgen E. Olesen. Men han mener ikke, at økologisk produktion i dette scenarie har fordele frem for det konventionelle landbrug på andre områder, end at den økologiske produktion ikke bidrager til forurening af landbrugsjorden og vandmiljøet

- Vi skal løse verdens sultproblemer med ny teknologi og tænke i andre dyrkningssystemer, afgrøder med større biomasseproduktion og mindre miljøbelastning, og så skal vi recirkulere. I 3.verdenslande kommer produktionen fra små-landbrug,

og den lokale fødevareproduktion skal inddrage disse småbønder. Vi skal sørge for bedre uddannelse af bønder på verdensplan, så vi kan øge produktiviteten i Afrika, uden at opdyrke ny jord og ved at sikre frugtbare landbrugssystemer. Det er meget, der skal gøres, og det er supersvært, sagde Jørgen E. Olesen, inden han gav ordet videre til næste taler.

“Mange antager, at jo mindre ændringen i planten er, des mindre er risikoen for uønskede effekter på miljø og helbred. Det er bare ikke rigtigt.

RIKKE BAGGER JØRGENSEN, SENIORFORSKER EMERITUS, DTU.

Det forslag, som Bioteknologirådet i Norge har sendt i høring, tager afsæt i en skelnen mellem forskellige former for forædlingsteknikker - herunder gmo og NBT - hver teknik bedømmes på en række parametre og indplaceres derefter på ét af i alt re niveauer for regulering. (Læs også artiklen: Gmo sendt til høring i Norge side 9.)

Rikke Bagger Jørgensen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø, var tvivlende over for en niveaudeling af planteforædlingsteknikkerne.

- Mange antager, at jo mindre ændringen i planten er, des mindre er risikoen for uønskede effekter på miljø og helbred. Det er bare ikke rigtigt, sagde Rikke Bagger Jørgensen og fortsatte:

- Der er mange ændringer i planterne, som på den ene side kan udnyttes til fælles bedste, men som også kan tænkes at påvirke naturlige plantesamfund, og som potentielt kan have risiko for helbredet hos mennesker. Derfor er Bioteknologirådets forslag heller ikke holdbart. I kommer på et stort arbejde med at

ytte planter fra niveau til niveau. Og selv tilsyneladende små ændringer, vil vise sig at ende i Niveau 3.

I stedet foreslog Rikke Bagger Jørgensen, at man overvejede at lovgive på slutproduktet og dets effekt på miljø og helbred - uanset hvordan produktet er frembragt.

- Er det ikke det store skridt, man i virkeligheden bør tage? Det fungerer jo udmærket i Canada, sagde Rikke Bagger Jørgensen.

Skeptisk med tiden

Camilla Udsen er seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk; men hun er også uddannet kemiingeniør, cand.techn.al. og ph.d.

- I 1997 blev der publiceret megen forskning, som viste, at sprøjtemiddelresistente planter er geniale, fordi glyphosat nedbrydes med det samme, og derfor ikke skader miljøet. Mange anså disse planter for at være løsningen på mange miljøspørgsmål. Og ingen satte spørgsmålstegn ved, at det var Monsanto, der var forfatter til artiklerne, sagde Camilla Udsen.

“

Måske skal man lade gmo-modstanderne agere bremseklods over for alle de forskere, som bare vil derudaf. CAMILLA UDSEN, SENIORRÅDGIVER, FORBRUGERRÅDET TÆNK

Hun blev ansat ved Forbrugerrådet i 2001.

- Dengang var det min holdning, at forbrugerne ikke ved nok om gmo, og at forbrugerne og virksomhederne bare skal lære at tale sammen … og at hvis forbrugerne bare viste, hvad gmo er, så ville de være positive. Men allerede i 2004 begyndte de første forskere at tale om, at det nok ikke var så smart at udvikle planter, der var resistente over for plantegiftmidler, og de første forskere begynd-

te at tale om nye generationer gmo, sagde Camilla Udsen og fortsatte: - I dag produceres der stadig sprøjtemiddelresistente gmo-planter, og der er reguleringskrav, som blandt andet kræver mærkning af produkter, der er genmodi cerede. Mærkningskravet omfatter imidlertid ikke kød fra dyr, der er blevet fodret med gmo, hvilket ikke levner et reelt valg til forbrugerne. Og så siger forskerne: I dag er det noget helt andet. Nu bruger vi NBT, som er det samme, som det naturen selv kan; men tror vi i dag på de forskere, som dengang ikke fortalte sandheden? Der er mange kommercielle interesser og markedskræfter på spil.

Camilla Udsen understregede, at forbrugernes interesse først og fremmest er at undgå en risiko for os selv og for miljøet.

- Der skal være mærkning - også af NBT - så vi kan vælge det fra, og mærkningskravene skal udvides til også at omfatte kød fra dyr, der er blevet fodret med gmo.

Langsommelighed

Overskriften for Camilla Udsens indlæg på mødet var spørgsmålet: Findes der ’naturlige’ fødevarer? og Camilla Udsen er ikke i tvivl om, at forbrugerne gerne vil spise naturlige fødevarer; men at der også hersker en del forvirring om, hvad der egentlig er naturligt.

- Jeg har oplevet forskere, som er blevet decideret aggressive, hvis man sætter spørgsmålstegn ved gmo’s naturlighed, og de argumenterer med, at alt i naturen er et resultat af naturens egne genetiske mekanismer. Men i naturens genetiske udvikling er der en langsommelighed, som ligger til grund for biodiversiteten, og som sikrer os mod tab af vigtige egenskaber, så vi bevarer muligheden for, at organismer altid kan tilpasse sig, fordi de hele tiden har deres genom med sig. Er det rigtigt, at jo hurtigere det kan gå, og jo ere nye produkter vi får, des bedre er det? Er der ikke en fordel ved, at generne ændres langsomt?

Måske skal man lade gmo-mod-

standerne agere bremseklods over for alle de forskere, som bare vil derudaf, sagde Camilla Udsen og tilføjede afslutningsvis:

- Skal udviklingen af landbruget virkelig styres af enkeltegenskaber i udvalgte organismer, eller kunne man forestille sig, at der blev taget hensyn til mere overordnede forhold til gavn for en mere helhedsorienteret tilgang til, hvordan vi kan brødføde jordens befolkning?

Skygger for vigtig debat Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i DN, kunne fortælle på konferencen, at DN er uafklaret med hensyn til reguleringen af gmo, som er frembragt ved hjælp af NBT.

- Men økologerne har meldt ud, at NBT skal reguleres som gmo, og det er vi nødt til at respektere. Og i hvert fald bør brugen af disse teknikker være så gennemsigtigt, at vi ved, hvad det er for planter, vi arbejder med, og der skal også være en deklareringsforpligtelse, så man kender sin såsæd og sine varer, sagde Rikke Lundsgaard. Hun fortsatte:

- Vi sidder her i dag, fordi vi er op-

Spørgsmålet om, om det er NBT, der skal løse problemerne, virker forfejlet, når vi ved, at sultproblemerne i 3.verdenslandene skyldes dårlig infrastruktur, elendige muligheder for lagring af høst og ikke mindst et stort madspild i de industrialiserede lande. NBT-diskussionen skygger nu for diskussionen om, hvordan vi reelt løser problemerne med at skaffe mad nok til jordens befolkning. RIKKE

Gmo sendt til høring i Norge

Frem til 15. maj kan nordmændene bidrage med deres holdninger til gmo. Bioteknologirådet har taget stilling, men rådet afventer borgernes bidrag

GMO AF IRENE BRANDT

Den norske søsterorganisation til Det etiske råd, Bioteknologirådet, har arbejdet sig frem til en anbefaling, som ikke er vedtaget i enighed, og derfor rummer en del mindretalsudtalelser. Frem til 15. maj er forslaget i høring i Norge.

“

Problemet er, at vi importerer en hel masse ind over grænserne hele tiden, som virkelig har konsekvenser. Proportionerne er skæve i forholdet mellem, hvor meget vi diskuterer gmo og invasive arter.

ARNE HOLST-JENSEN MEDLEM AF BIOTEKNOLOGIRÅDET

taget af, at der skal være mad nok i verden, og at madproduktionen skal foregå på en ordentlig måde. Spørgsmålet om, om det er NBT, der skal løse problemerne, virker forfejlet, når vi ved, at sultproblemerne i 3.verdenslandene skyldes dårlig infrastruktur, elendige muligheder for lagring af høst og ikke mindst et stort madspild i de industrialiserede lande. NBT-diskussionen skygger nu for diskussionen om, hvordan vi reelt løser problemerne med at skaffe mad nok til jordens befolkning.

Invasive arter er også et problem Arne Holst-Jensen, medlem af Bioteknologirådet, var også på talerlisten på konferencen. Han afsluttede oplægsrækken med at udpege et uløst problem, og samtidig satte han spørgsmålstegn ved vægtningen af bekymringen for gmo og NBT: - Det er detektionen, der er problemet. Man ved ikke, hvad man skal lede efter, og man kan ikke se forskel på, hvad der er genmodi ceret, og hvad der er muteret. I det norske forslag arbejder vi med, at det ikke nødvendigvis skal kunne detekteres eller mærkes. Jeg har derfor lyst til at minde om noget, der er lidt overset. Problemet er, at vi importerer en hel masse ind over grænserne hele tiden, som virkelig har konsekvenser. Proportionerne er skæve i forholdet mellem, hvor meget vi diskuterer gmo og invasive arter.

Hovedlinjerne i Bioteknologirådets anbefalinger kredser om, hvordan modi cerede organismer, som er omfattet af den kommende lovgivning, skal reguleres. Et af de mest centrale spørgsmål i debatten er, om det er hensigtsmæssigt, som i dag, med ens krav til alle organismer, der er fremstillet ved hjælp af genteknologi, når der kan være så stor variation i slutprodukterne - både med hensyn til egenskaber, type af genetiske ændringer, formål etc. Bioteknologirådet har derfor drøftet to alternative måder at regulere godkendingskravene på.

Et ertal på 18 af 20 medlemmer mener, at kravene til godkendelse/ konsekvensudredning af genmodicerede organismer bør niveaudeles.

Deling baseret på ændringer Et ertal i Bioteknologirådet foreslår derfor en model, der ud fra nogle overordnede principper skelner mellem, hvilken genetisk ændring som er foretaget. For eksempel kan relevante kriterier være, om ændringen er permanent, og om den nedarves, om ændringen også kan opnås med konventionelle metoder, og om der er indsat nyt arvemateriale fra andre arter.

På laveste niveau kan det være tilstrækkelig med indberetningspligt (med krav om tilbagemelding før udsætningen kan gennemføres), mens øvrige niveauer kan have differentierede krav til godkendelse. (se illustration).

Bioteknologirådet har også diskuteret, om genteknologilovens virkeområde bør revurderes i lyset af den teknologiske udvikling. Overvejelserne har blandt andet handlet om, hvorvidt der er større risiko forbundet med brugen af genteknologi sammenlignet med traditionelle forædlingsmetoder eller naturligt opståede mutationer. Diskussionen har også drejet sig om, hvorvidt traditionelt forædlingsarbejde skal sidestilles med forædlingsarbejde, der er baseret på genteknologiske løsninger.

Udvidet regulering Rådet er enigt om, at ingen organismer, der er fremstillet med genteknologi, skal undtages fra genteknologiloven. På andre punkter er der imidlertid forskellige syn i rådet. Et ertal på 13 medlemmer mener, at organismer, der er fremstillet ved hjælp af nogle af de traditionelle metoder - for eksempel mutagenese, triploidisering eller cellefusionbør reguleres på samme måde som GMO med tilsvarende ændringer. Dette begrundes med princippet om ligebehandling, fordi disse metoder - ligesom gmo - kan resultere i ændringer, som for alle praktiske formål ikke kan forekomme naturlig, og som kan medføre en ukendt grad af risiko for sundhed og miljø, blandt andet gennem utilsigtede

Dagens krav til godkendelse af GMO

Før en GMO kan godkendes, skal det vurderes, om den medfører risiko for sundhed og miljø. Dette er lovfæstet i både Norge og EU. I Norge skal produkterne derudover også vurderes på bæredygtighed, samfundsnytte og etik. Derudover stilles der i Norge også krav om sporbarhed og mærkning.

ændringer. Denne regulering vil imidlertid kræve et niveaudelt godkendelsessystem.

Sporbarhed skal udredes Med den store variation i typer af genmodi cerede organismer er det et spørgsmål om, hvad som skal mærkes og hvilken information, som er relevant for forbrugeren.

Spørgsmålet om krav til mærkning og sporbarhed har delt rådets medlemmer i to grupper. Et ertal på 17 medlemmer mener, at mærkningskravet bør differentieres i forskellige niveauer, så forbrugerne har et bedre grundlag at træffe valg ud fra.

Flertallet på 17 medlemmer mener også, at krav til sporbarhed bør udredes nærmere, og at det kan være hensigtsmæssigt at differentiere kravet efter, hvad det er realistisk at kunne gennemføre.

STALD MARK

FAGLIGT TALT

JESPER FOG-PETERSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

PLANLÆG VINTERRAPS I GOD TID

Økologisk vinterraps er et godt eksempel på, at andre end landmanden også er herrer over udbyttet i afgrøden. I Økologisk Landsforenings projekt om dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps, måtte vi her i foråret sande, at alle forsøgene, der skulle vise ’Best pratice’ i dyrkningen, har drillet. De blev alle sået for sent på grund af regn og kom dårligt fra start i det kolde og våde efterår. Det resulterede i, at ukrudtsbekæmpelsen ikke kunne gennemføres efter planen. Ukrudtet k derfor trykket den sene og svagt udviklede raps for meget i to af forsøgene. Alt i alt blev re ud af fem vinterrapsmarker pløjet om her i foråret pga. dårlig overvintring og svagt udviklede planter.

Men kan man lære af forsøg, der går i vasken og ikke lykkes? Ja, i allerhøjeste grad.

Landsforsøgene viser, at det koster 39 kg frø/ha for hver dag, du udskyder den rettidige såning.

Forsøgene viser os, at raps er mere påvirkelig af vejr og skadedyr end f.eks. vores kornafgrøder. Raps kræver også den rette temperatur og den rette mængde næringsstoffer for at klare vinteren og vækstsæsonen godt. Derfor skal du i vinterraps gøre alt optimalt. At den anbefaling er rigtig, kan vi også lære af årets forsøg.

Hvad kræver det så?

Alfa omega er rettidig såning 10.-20. august, en god ukrudtsbekæmpelse, rækkedyrkning på 25-50 cm og 4060 kg N om efteråret.

Landsforsøgene viser, at det koster 39 kg frø/ha for hver dag, du udskyder den rettidige såning. Eksempel: Såningen udskydes ti dage, fordi du er i gang med at høste. Det vil koste ca. 2.300 kr./ha i mistet høstudbytte ved en rapspris på 6,50 kr./kg. Det er altså en rigtig god forretning at hyre maskinstation eller nabo til at så rettidigt i stedet for at vente, til du selv har tid.

Dyrkning på række betyder, at man går ned i plantetal og giver bedre mulighed for effektiv ukrudtsbekæmpelse med radrenser. Det nedsatte plantetal giver rapsen plads til at udvikle sig, samle næring og opnå en kraftig pælerod, som sikrer optimalt næringsstofoptag, bedre overvintring og bedre robusthed over for skadedyrsangreb fra f.eks. rapsjordloppen.

Så planlæg din kommende vinterraps i god tid. Læg strategi for ukrudtsbekæmpelsen og for hvordan, du vil helgardere dig til en rettidig såning, hvis høsten er i gang. Er vejret skyld i, at du ikke kan så rettidigt, så lad være med at så.

Pojektet vil fremsætte modeller for økologiske trælandbrug og differentiere dem, så de tilpasses forskellige forhold og driftsgrene, samt bidrager til et eventuelt fremtidigt økologisk regelsæt for etablering og drift af trælandbrug.

Træer skal integreres i økologien

Et nyt projekt, InTRÆgrer, skal skabe alternative og mere robuste dyrkningssystemer som samtidig er rentable

PERMAKULTUR

AF IRENE BRANDT

- Vi ønsker at udvikle en ny måde at dyrke og integrere træer i landbrugsdriften, på baggrund af de økologiske principper under hensyn til økonomi, klima og biodiversitet. Sådan beskriver Mette Kronborg, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening, om det projekt, som hun sammen med projektkoordinator Julie Rohde står i spidsen for.

Projektet vil beskæftige sig med plantesammensætning og forskellige dyrkningssystemer med fokus på systemernes økonomiske rentabilitet, og deres potentiale i forhold til klimareduktion og øget biodiversitet.

- Man kan sige, at det primært handler om at få de landbrug, der i dag ikke har ret mange træer på bedriften til at integrere ere træer i produktionen, siger Mette Kronborg.

Der opbygges rigtig meget kulstof i og under træerne. Derudover er træerne gode til at opsamle vand og overskydende næringsstoffer, når der ikke er markafgrøder på arealerne.

- Derfor giver træerne et robust system, som samtidig kan give levesteder for mange insekter og bestøvere, fortæller Mette Kronborg.

Franske erfaringer

Projektet vil fremsætte modeller for økologiske trælandbrug og differentiere dem, så de tilpasses forskellige forhold og driftsgrene, samt bidrager til et eventuelt fremtidigt økologisk regelsæt for etablering og drift af trælandbrug.

- I projektet vil vi inddrage erfaringer fra Frankrig, hvor man har en lang tradition for at samdyrke træer og traditionelle landbrugsafgrøder. Vi vil opstille et system tilpasset danske forhold, hvor vi også kan integrere træerne uden at udbytterne i markafgrøderne falder, siger Mette Kronborg.

Hun er i øjeblikket på udkig efter samarbejdspartnere til projektet, som allerede arbejder med trælandbrug og som vil stille deres erfaringer til rådighed for projektet.

- Vi ønsker at undersøge erfaringerne med trælandbrug på re forskellige driftstyper: grøntsagsproduktion, planteavl, sohold og slagtesvin på friland, forklarer Mette Kronborg. Hun tilføjer:

- Herhjemme er der endnu ikke ret mange, der arbejder med trælandbrug kombineret med kreaturer. De este landmænd med mælkeproduktion mener ikke, at det passer ind i produktionen, selvom træer ville kunne reducere varme-

stress hos køerne og give læ i dårligt vejr. De deltagende bedrifter vil blandt andet blive målt på driftens evne til at binde kulstof og på gårdens biodiversitet.

Tjen penge

Mette Kronborg er ikke i tvivl om, at chancen for at få ere træer ind på gårdene til gavn for klima og biodiversitet, vil være større, hvis de ikke skader gårdens rentabilitet.

- Vi vil se på produktionsudbytterne i et nyt lys og have fokus på de muligheder, som et trælandbrug giver for ekstraindtægter - for eksempel i form af salg af træ til energi eller tømmer, værdien af frugt og bær, foderværdien af træernes blade, udleje af jagt - alt det vi i dag ikke tillægger ret megen værdi, siger Mette Kronborg.

Skal lovgivningen ændres?

- I dag motiverer lovgivningen ikke til, at landmanden integrerer træer på bedriften. derfor er en del landmænd usikre og tilbageholdende i forhold til at begynde at plante træer på dyrkningsarealet, siger Mette Kronborg og tilføjer:

- Derfor ønsker vi i projektet også at synliggøre, på hvilke områder de gældende regler blokerer for at få træer ind i produktionen, og hvordan reglerne skal ændres, så der kan skabes muligheder for at bruge træer i landbruget til at forbedre dansk landbrug på tre vigtige områder: rentabilitet, klima og biodiversitet.

Vinterraps skal sås senest 20. august

Projektet ’Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps’

at gøre dyrkningen af den økologiske vinterraps mere sikker for landmanden. Økologisk vinterraps er en værdifuld afgrøde med en stor efterspørgsel - ikke mindst til olie- og proteinfoderproduktion

VINTERRAPS

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

I Økologisk Landsforenings projekt om dyrkningssikkerheden i økologisk vinterraps er der etableret ere demonstrationsarealer - blandt andet hos Erik Roed på Rørbæk Hovedgård ved Nr. Snede. Arealerne består af rapsmarker efter henholdsvis kløvergræs og vinterrug som forfrugt. Vinterrapsen er udsået i renbestand eller samsået med kløvergræs for at se, om der kan opnås en synlig kvælstofeffekt fra kløveren. Desuden afprøves forskellige gødskningsstrategier, hvor rapsmarken tildeles enten gylle, protamylasse eller uden tilførsel af gødning.

I slutningen af april inviterede ØL interesserede landmænd til at se markerne, hvor der blandt andet blev set på rapsplanternes overvintring og vitalitet.

- Marken blev tilsået lidt for sent, og det kolde og våde efterår og vinter har ikke gjort det bedre, forklarede planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØkologiRådgivning Danmark, da deltagerne stod på demonstrationsarealerne og tog forsøgene i øjesyn.

På led 5, der er samsået med hvidkløver, stod rapsplanterne nt med små hvidkløverplanter i rækken. Pletvis var der mange kamilleog hyrdetaske-planter.

- På let jord kan hyrdetaske og gulurt blive et stort problem, derfor er det rigtig godt, hvis man har mulighed for at radrense, konstaterede Poul Christensen.

FAKTA:

Demonstrationsarealet på

Rørbæk Hovedgård består af fem led:

Led 1 er ikke blevet gødet

Led 2 er blevet gødet med gylle

Led 3 er blevet gødet med Protamylasse

Led 4 er blevet tilsået med fem kg frø pr. ha, de øvrige

led k re kg pr. ha.

Led 5: Tre kg rapsfrø pr. ha blev samsået med to kg hvidkløver pr. ha.

FAKTA:

Vinterraps har et stort gødningsbehov, der skal dækkes for at få en stærk plantebestand, der har god modstandskraft mod ukrudt, svampe og skadedyr. Men det kan være en udfordring at få tilstrækkeligt med gødning på de økologiske plantebrug, og derfor arbejder projektet også på at nde måder, hvorpå planteavlerne kan modtage kvæggødning som bytte for rapskager til kvægfoder.

Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Lad gro eller pløj ned I projektet er der udviklet et værktøj, som landmanden kan bruge til at vurdere, om marken efter vinteren skal bevares eller pløjes om. - 15-20 planter pr. kvm. er absolut minimum. Hér har vi talt, at der er mellem 23 og 30 planter pr. kvm. i de forskellige led; men det er ikke kun mængden af planter, der medregnes i beslutningsstøttemodellen. Markens areal, ukrudtstrykket, planternes vitalitet, gødningsniveau, skadedyr etc., indgår også i beslutningsværktøjet, som kan hentes på okologi.dk. Når alle oplysninger er udfyldt, får man et resultat. Udbyttepotentialet i vinterraps er 35-46 hkg. kerne pr. ha. Er dette potentiale ikke inden for rækkevidde, vil beslutningsstøttemodellen beregne, om det vil være mest rentabelt at sløjfe rapsen og så en vårsædsafgrøde i stedet, forklarede Jesper Fog-Petersen, da han fortalte deltagerne om det nye værktøj.

Opsøg heldet

- Vinterraps har ry for at være en svær afgrøde at dyrke; men får planterne vand og varme, så er det en afgrøde, der er god til at kompensere for eksempelvis skadedyrsangreb, sagde Jesper Fog-Petersen.

Han understregede betydningen af, at vinterraps bliver sået i tide.

- Et godt vinterrapsudbytte kommer ikke tilfældigt, og som landmand kan man jo selv vælge, om man vil lade tilfældet råde eller opsøge heldet, sagde Jesper Fog-Petersen og fortsatte:

- Kløvergræs er altid en god afgrøde i sædskiftet, og den kan man jo nedmulde og tilså med vinterraps på det tidspunkt, der passer bedst for rapsen - i modsætning til en kornmark, hvor man skal afvente modning og høst af kornet, før man kan så vinterrapsen.

Mindre er mere Jesper Fog-Petersen fremhævede

Fem led

Jesper Fog-Petersen har vurderet vinterrapsens tilstand på de fem led på Rørbæk Hovedgård:

Led 1, ikke gødet med gylle: Her står planterne svagt. De k ingen gødning i efteråret, der var vådt og koldt. Planterne har lav vitalitet, med en rodtykkelse på 5-6 mm, hvilket er mindre end de anbefalede 8 mm. Planterne vil derfor være sårbare over for angreb af jordlopper.

Led 2, gødet med gylle = 50 kg total-N (12-15 t/ha): I dette led stod afgrøden noget bedre end i første led.

Led 3, gødet med protamylasse = 18N, 5 P, 70 K, 8 S (1 t/ha): Vinterrapsen har gennem protamylassen fået mere svovl, som er et vigtigt næringsstof for vinterraps, end planterne i de to første led, og forskellen vil for alvor blive tydelig, når planterne blomstrer; men allerede nu er planterne kommet godt i gang.

Led 4, dette led er tilsået med 5 kg frø /ha - hvilket er ca. 1 kg mere pr. ha end i de re øvrige led: Med den store mængde udsæd burde der være 50-60 planter pr. kvm. Vi talte 33. Det har været en hård vinter, så man kan sige, det er godt, der var mange planter, for mange er gået til i kulden.

Led 5; i dette led er der sået hvidkløver sammen med 3 kg vinterrapsfrø pr. ha: I dette led er der lige så mange planter, som i led 4. Det bekræfter, at færre planter giver stærkere planter, som bedre klarer vinteren. Led 5 er nemt og billigt at etablere, og efter høst har man en efterafgrøde, som allerede er etableret.

Anbefaling: På baggrund af resultaterne på forsøgsmarkerne vil jeg anbefale en kombination af Led 3 og Led 5, hvor vinterrapsen sås sammen med hvidkløver i rækker på 25 cm afstand, og hvor afgrøden gødes med protamylasse om efteråret.

også betydningen af jordbundsforholdene, for erfaringsmæssigt klarer vinterrapsen sig bedre på lerjord end på let sandjord, hvor risikoen for udvintring er større.

- Et lavt plantetal og rækkedyrkning har vist sig at være gavnligt for udbyttet, fordi det giver planterne mulighed for at udvikle stærke rødder i efteråret, inden vinteren stopper væksten. Står planterne derimod for tæt, kan en velgødet mark og et varmt efterår ende med, at planterne

bruger mere energi på at vokse over jorden, og så vil de udvintre en kold vinter på grund af dårlig rodudvikling, forklarede Jesper Fog-Petersen. Samtidig vil rækkedyrkningen give landmanden bedre mulighed for at radrense i marken.

Projektet ledes og udføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, LMO og Seges og løber frem til udgangen af 2018.

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 19: 8,90 kr.

Friland A/S giver i uge 19 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,85 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,75 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Øko-tillæg 7,80 kr./kg. Samlet afregning 14,10 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 19: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 922,68 kr. (10,31). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,73 kr. 25-30 kg: 15,01 kr. 30-40 kg: 16,29 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 19: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,75 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Afgoldning af enkeltkirtler som strategi til håndtering af mild yverbetændelse

Ny forskning viser at afgoldning af enkeltkirtler kan være en relevant strategi til håndtering af mild yverbetændelse hos køer hvor de helbredsmæssige følger er begrænsede

FORSKNING

AF ALICE P. SKARBYE, MOGENS A. KROGH OG JAN TIND SØRENSEN

Behandling af yverbetændelse er ansvarlig for størstedelen af antibiotikaforbruget i økologisk mælkeproduktion. Ofte fravælges antibiotikabehandling af mild yverbetændelse i økologisk mælkeproduktion, da omkostningerne forbundet med behandling og tilbageholdt mælk ikke modsvarer den positive effekt af behandlingen. Ubehandlede køer udskiller imidlertid bakterier gennem mælken og udgør derved en smitterisiko for de øvrige køer i besætningen. Afgoldning af en enkeltkirtel er ophørt malkning af én kirtel i laktationen, mens koens øvrige kirtler fortsat malkes. Hvis en mild yverbetændelse kan lokaliseres til en enkelt kirtel hos koen, kan afgoldning af denne kirtel medvirke til at mindske smitten til andre køer. Mindre smittespredning i besætning vil give færre tilfælde af både mild og behandlingskrævende yverbetændelse og derved mindske antibiotikaforbruget. Forudsætningen for denne strategi er imidlertid at den negative effekt af kirtelafgoldning på koens helbred og mælkeproduktion er begrænset. I et netop afsluttet forsøg udført af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, blev virkningen af afgoldning af enkeltkirtler på mælkeproduktionen og koens kliniske udvikling undersøgt. Forsøget var en del af OrganicDairyHealth projektet som overordnet har til formål at forbedre yversundheden i økologisk malkekvægsproduktion gennem avl og management.

Forsøget

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Fem økologiske malkekvægsbesætninger (131-200 årskøer) deltog i projektet. I alle besætninger foregik malkningen med robotter. 70 køer med forhøjet celletal (SCC > 400.000) indgik i forsøget. Køerne var mellem 70 og 548 dage efter kælvning ved forsøgsstart. De blev tilfældigt fordelt på to forsøgsbehandlinger, således at 34 af køerne k afgoldet en kirtel, mens de øvrige 36 fungerede som kontrolkøer og blev malket på alle kirtler. Kirtlen, der blev afgoldet, blev udvalgt vha.

Califonia Mastitis Test, som kirtlen med den højeste score. Den gennemsnitlige ydelse for forsøgs-køerne var 29,6 kg/dag forud for forsøgsstart, mens den gennemsnitlige kirtelydelsen for kirtlen med højest CMT-score var 6,5 kg/dag. Der blev taget kirtel-mælkeprøver af køerne ved forsøgsstart. Derudover blev køerne undersøgt løbende klinisk indtil

Behandling af yverbetændelse er ansvarlig for størstedelen af antibiotikaforbruget i økologisk mælkeproduktion. Ofte fravælges antibiotikabehandling af mild yverbetændelse i økologisk mælkeproduktion, da omkostningerne forbundet med behandling og tilbageholdt mælk ikke modsvarer den positive effekt af behandlingen. Foto: Irene Brandt.

ca. 40 dage efter forsøgsstart. Produktionsdata blev indhentet fra malkerobotterne.

Dyrkningsresultater

Dyrkningsresultater fra kirtlerne med højest CMT-score ved forsøgsstart fremgår af Figur 1. Generelt var de hyppigst isolerede bakterier Steptococcus uberis, Staphylococ-

cus aureus og Coagulase Negative Staphylokokker (CNS).

Køernes kliniske udvikling 13 pct. af de køer, som k afgoldet en kirtel, havde forhøjet temperatur (over 39.4°C) i ugen efter forsøgsstart. Denne andel var dog ikke betydeligt større end andelen af kontrolkøer, som havde forhøjet temperatur.

Figur 2 viser, hvor mange køer som havde kirtel-hævelse og kirtelsvind på kirtlen med højest CMTscore på hhv. dag 10 og dag 40 efter forsøgsstart. Resultatet er opdelt på kirtel-afgoldede køer og kontrolkøer. En større andel af køerne, som blev kirtel-afgoldet, havde kirtel-hævelse på dag 10 efter forsøgsstart sammenlignet med kontrolkøerne. På dag 40 er der ingen forskel på kirtelafgoldede køer og kontrolkøer m.h.t. kirtelhævelse. Derimod var der en større andel af køerne som blev kirtel-afgoldet der havde kirtelsvind på dag 40 efter forsøgsstart sammenlignet med kontrolkøerne.

Figur 2 viser også, hvor mange køer der blev registreret med tegn på smerte fra kirtlen med højest CMTscore i perioden fra forsøgsstart og frem til sidste undersøgelse af koen. En større andel af køerne, som blev kirtel-afgoldet udviste tegn på smerte sammenlignet med kontrolkøerne.

I løbet af ugen efter forsøgsstart blev der observeret mælkeløb fra 29 pct. af de kirtel-afgoldede køer, mens der ikke blev observeret mælkeløb fra nogen af kontrolkøerne. Ved sidste undersøgelse af køerne kunne der stadig udmalkes mælk fra langt størstedelen (94 pct.) af de afgoldede kirtler.

Produktionstab

Produktionstabet blev beregnet ud fra den gennemsnitlige dagsydelse i 19 dage forud for forsøgsstart og den gennemsnitlige dagsydelse i 19 dage efter forsøgsstart (dag 8-26 efter forsøgsstart). Køer mellem 70 og 300 dage efter kælvning var med i beregningerne.

I gennemsnit producerede kontrolkøerne 1.6 kg/dag mindre efter end før forsøgsstart, svarende til et produktionstab på 5 pct.. Til sammenligning producerede de kirtelafgoldede køer 5.6 kg/dag mindre efter end før forsøgsstart, svarende til et produktionstab på 20 pct. Produktionstabet for de kirtel-afgoldede køer var altså i gennemsnit 4.1 kg/ dag større end for kontrolkøerne.

Produktionstabet var afhængigt af tre ting

Hvad kirtelydelsen var på den afgoldede kirtel forud for forsøgsstart

Hvor mange dage efter kælvning koen var ved forsøgsstart Om det var en førstekalvsko eller en ældre ko

Desto større kirtel-ydelsen var på kirtlen forud for forsøgsstart, desto større var produktionstabet ved kirtel-afgoldede. For førstekalvskøer var sammenhængen mellem produktionstab og kirtel-ydelse ca. 1:1. Dvs. hvis kirtel-ydelsen forud for forsøgsstart var ca. 1 kg/dag højere var produktionstabet ved kirtel-afgoldning også ca. 1 kg/dag større. For de ældre køer var sammenhængen mindre, således at produktionstabet var under 1 kg/dag større. Det tyder på at de ældre køer var bedre til at kompensere på de øvrige kirtler for den tabte ydelse ved ophørt malkning af den ene kirtel.

For både førstekalvskøer og ældre var sammenhængen mellem produktionstab og forudgående kirtel-ydelse mindst for køer, som var færrest dage efter kælvning. Det tyder på at en ko tidligt i laktationen har et bedre potentiale for at kompensere ydelsesmæssigt på de øvrige kirtler end en ko, som er senere i laktationen. Samspillet mellem forudgående kirtelydelse og stadie i laktationen gør af produktionstabet ved afgoldning af en relativt højt-ydende kirtel tidlig i laktationen er på niveau med produktionstabet ved afgoldning af en mere lavt-ydende kirtel senere i laktationen.

Ingen vækst

Streptococcus uberis

Staphylococcus aureus

Coagulase negative staphylococci

Streptococcus dysgalactiae

Escherichia coli

Enterococcus spp.

Forurenet

05101520253035

Procent

Konklusion I de første par uger efter kirtel-afgoldning ses kirtelhævelse og mælkeløb. Derefter aftager hævelsen og erstattes løbende af kirtelsvind i månederne efter kirtelafgoldningen.

En del af køerne udvikler alvorlige kliniske tegn som forhøjet temperatur (13 pct.) og tegn på smerte (29 pct.). Yderlige studier i kriterier for behandling vil eventuelt kunne afdække, hvilke kriterier der sikre at de helbredsmæssige følger af kirtelafgoldning er acceptable.

Der er et gennemsnitligt tab på ca. 4 kg mælk/dag ved kirtel-afgoldning. En lavere kirtel-ydelse forud for afgoldning er forbundet med et mindre produktionstab, men jo tidligere i laktationen kirtlen afgoldes, desto bedre kan de øvrige kirtler kompensere for ydelsestabet.

Afgoldning af enkeltkirtlen kan være relevant som strategi ved mild yverbetændelse for en gruppe af køer, hvor de helbreds- og produktionsmæssige følger er begrænsede. Yderligere studier er imidlertid nødvendige for at identi cere hensigtsmæssige kriterier for behandling og afdække hvorvidt den forventede reduktion i smittespredning økonomisk kan modsvare produktionstabet.

Alice P. Skarbye, Mogens A. Krogh og Jan Tind Sørensen er ansat ved institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Seges søger testbønder

PROTEIN: Et nyligt afsluttet fodringsforsøg på Danmarks Kvægforskningscenter, Foulum viser, at helt op til fem kg hestebønner, både ubehandlede og toastede, kan erstatte soja og raps uden negativ effekt på foderoptag og EKM-ydelse. Derfor er hestebønnerne blevet endnu mere interessante i den konventionelle mælkeproduktion som et alternativ til soja Men udover at være et danskproduceret alternativ til soja er bønnerne også interessante i forhold til raps, som på grund af rapsens høje fosforindhold kan øge fosforudskillelsen fra dyrene.

Derfor søger Seges konventionelle og økologiske besætninger, som har lyst til og mulighed for i en periode i 2018 at skifte mellem hestebønner og traditionelle proteinfodermidler. Formålet er at undersøge, hvordan et skift mellem hestebønner og anden proteinkilde i fuldfoderrationen påvirker køernes ydelsesrespons ude i besætningerne. Hvis man allerede fodrer med hestebønner (toastede eller ubehandlede), skal hestebønnerne erstattes med et soja-rapsprodukt. Hvis der ikke fodres med hestebønner, erstattes en andel af soja/raps med hestebønner.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt Betina Amdisen Røjen på tlf. 2870 4713 eller mail til bamr@seges.dk

‘Robuste grise i robuste systemer’ PRAKTIKERDAG

OM ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION

Tirsdag d. 12. juni

Hør om dugfriske resultater og få inspiration til, hvordan du kan opnå en mere ressourceeffektiv og miljøvenlig svineproduktion med fokus på høj dyrevelfærd via bedre nærklima, reduceret antibiotikaforbrug og et særligt økologisk avlsmål, når en række Organic RDD-projekter inviterer på praktikerdag og besætningsbesøg ved Dronninglund Slot.

Mere info på: http://bit.ly/2FVQskn

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Ulvetræthed

Ulven kommer, ulven kommer, og jeg har egentlig forsøgt at undgå at skrive den klumme, der bliver et lille pip i en meget stor debat, mest fordi debatten er et minefelt af misinformation og følelser. Men den lader ikke til at køle af, tværtimod trækkes fronterne stadigt skarpere op. En landmand har grebet til selvtægt og dræbt en ulv for rullende kamera, og foreninger dannes både for og imod ulvens tilstedeværelse. Og alt dette på baggrund af ti intetanende ulve, der bare syntes, at Jylland virkede som et rart sted at slå sig ned.

Pas på koen!

Ulven er skræmmende. Vi er alle vokset op med brødrene Grimm og tegneseriernes fortællinger om den slemme ulv, der igen og igen forsøger at tage livet af ethvert dyr eller menneske, den møder i skoven. Ulven er stor, og den har drabelige tænder og æder små børn til morgenmad.

Men faktum er, at ulven ikke er farlig for mennesker. På verdensplan er der registreret re dødelige ulveangreb i løbet af de sidste 50 år. Til sammenligning dør gennemsnitligt 33 mennesker hvert år af hundeangreb, 22 efter at være blevet angrebet af kvæg og 20 i ulykker med heste. Alligevel be nder vi os i en situation, hvor politiske partier prøver at overgå hinanden i op ndsomme påfund til at imødekomme danskernes frygt for ulven. Op ndsomhed er ikke en mangelvare, når ideer som deportering af ulvene sydpå og ulveindhegninger smækkes på bordet, og politikernes anerkendelse af frygten er ild på bålet, for hvis man ligefrem snakker om at sende den ud af landet, så må frygten da være begrundet?

Angreb på husdyr

Ulven er besværlig, og for de fåreavlere, der har haft besøg af den, må det have været en frygtelig oplevelse at nde hel- og halvdøde lam på marken. Det er en problematik, som skal tages yderst alvorligt ved at sikre fåreavlerne hegn og metoder til at beskytte deres dyr. Skulle uheldet være ude, og ulven alligevel tager dyr, skal dyreholderen kompenseres for tabet. Både tilskud til hegning og regler for kompensation er på plads, og man kan nde information herom på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Naturklummen

Forskerne mener, at der er 10 ulve tilbage i Danmark efter en ung hunulv blev skudt for rullende kamera i april måned. Foto: Pixabay.

Guldsjakalen er ligesom ulven en ny art i Danmark, men i modsætning til ulven har den aldrig tidligere været her i landet. Alligevel er vi forpligtede til at byde den velkommen. Foto: Pixabay.

Hunde og guldsjakaler

Efter ulvens indtog i Danmark foretages der DNA-undersøgelser af dræbte husdyr for at afgøre, om det er en ulv, der står bag, bl.a. for at fastslå om der kan søges kompensation fra staten. Disse undersøgelser har vist noget interessant. I 2017 blev der foretaget DNAana-

lyser af 95 angreb, hvoraf man i 85 tilfælde kunne afdække dødsårsagen. I 24 tilfælde var ulven synderen, mens det i 23 tilfælde var en guldsjakal. I de øvrige 38 tilfælde var der tale om hundeangreb eller selvdøde dyr. Antallet af angreb fra guldsjakalen er overraskende. Guldsjakalen er oprindeligt

hjemmehørende i Sydøsteuropa, men har siden 1980’erne spredt sig med rasende hast mod vest og nord til lande, hvor den aldrig har levet før, heriblandt Danmark. Herhjemme er den observeret syv gange fra 2015 og til nu, men står altså bag næsten lige så mange angreb på husdyr som sin

fætter, den noget mere offentligt eksponerede ulv. Ligesom ulven er guldsjakalen beskyttet af EU’s Habitatdirektiv, og vi har derfor et ansvar for ikke at påvirke eller hindre dens muligheder for at opnå en såkaldt gunstig bevaringsstatus her i landet (se faktaboks). At arten ikke tidligere har været i Danmark mindsker ikke vores ansvar for at passe på den, da den naturligt har spredt sig til Danmark, og derfor ikke kan regnes som invasiv.

Hvad gør vi nu?

Med mindre Danmark får en yderst mærkværdig dispensation fra en af grundstenene i europæisk naturbeskyttelse, nemlig Habitatdirektivet, så må vi lære at leve med hinanden. Udbuddet af hjortevildt er mere end rigeligt til at understøtte den meget lille bestand af ulve, så når de angriber vores husdyr, er det fordi, de er lavthængende frugter. Det kan vi gøre noget ved med ulvesikring af hegn og eventuelt vogterhunde, som man har gode erfaringer med i udlandet. Men vores frygt for eventyrenes blodtørstige, menneskeædende ulve er noget, vi skal hjælpe hinanden med at bearbejde. Det har nemlig intet med virkeligheden at gøre.

FAKTA:

Gunstig bevaringsstatus

Både ulven og guldsjakalen er beskyttet igennem EU’s Habitatdirektiv, og vi har derfor et ansvar for ikke at påvirke eller hindre arternes muligheder for at opnå ’gunstig bevaringsstatus’. En arts bevaringsstatus anses for ’gunstig’ når disse tre overordnede kriterier er opfyldt:

Det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang og tilstrækkeligt stort til at sikre artens langsikrede overlevelse. Bestandens størrelse skal være stabil eller i fremgang og desuden stor nok til at sikre, at arten på lang sigt vil overleve. Levestederne for arten er tilstrækkelig store og i tilstrækkelig god stand til at bevare arten på lang sigt.

En betydelig andel af æglæggende høner får skader på brystbenet i løbet af deres liv. Det gælder for både skrabe- og burhøner i konventionelle systemer og for fritgående og økologiske æglæggere, som har adgang til udearealer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Bruddene kan for eksempel opstå, når hønerne yver ind i inventar eller hinanden, eller når de lander forkert. For hovedparten af skaderne gælder dog, at man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag.

Miljø- og Fødevareministeriet bad Aarhus Universitet om en redegørelse for, hvordan de såkaldte brystbensfrakturer påvirker æglæggeres velfærd. Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab fastslår i en kortlægning af forskningsresultater på området, at skaderne er et dyrevelfærdsproblem, uafhængigt af hvilken de nition af dyrevelfærd, man undersøger problemstillingen ud fra. Resultaterne er offentliggjort

i det ansete videnskabelige tidsskrift Frontiers in Veterinary Science. Seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet oplyser, at forskerne anskuede dyrevelfærden fra forskellige vinkler, da de kortlagde, hvordan brystbensfrakturer påvirker hønernes velfærd. De fandt, at brystbensfrakturerne er et dyrevelfærdsmæssigt problem, uanset om man vurderer dyrevelfærd ud fra, hvordan det indvirker på dyrenes produktion, deres mulighed for at udøve naturlig adfærd eller deres mulighed for et liv uden smerte.

De høner, som har skader på bryst-

benet, lægger færre æg, og ere undersøgelser tyder på, at de har smerter.

Det ses blandt andet i adfærdstests, hvor høner med brystbensfrakturer er modvillige i forhold til at hoppe ned fra siddepinde for at opnå en belønning i form af melorme. Desuden begrænser smerterne dem i deres naturlige adfærd. Det kan vi for eksempel se ved, at de sidder mindre på pindene og sover. I stedet hviler de mere på gulvet, hvilket ikke er normal adfærd.

Årsagen til brystbensfrakturerne er ikke entydig, men det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produktion og fodereffektivitet. Det betyder blandt andet, at de har minimal brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange æg fra en tidlig alder. Der er behov for mere forskning for at klarlægge, hvad der kan gøres ved problemet.

Undersøgelsen af sammenhængen mellem brystbensfrakturer og dyrevelfærd er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening. ib@okologi.dk

BIOGAS: Et kommende biogasanlæg syd for Holbæk skal afhjælpe manglen på gødning til økologer. Det skriver Landbrugsavisen.

De økologiske landmænd vil få dobbelt så meget retur, som de

har indleveret, men Sjællandske Biogas mangler stadig økologer, der kan levere input. Økologerne behøver ikke kunne levere gylle; biomasse som eksempelvis kløvergræs og enghø kan også leveres.

Den første dyrkningssæson (2017) viste, at dobbeltdyrkning kan give en udbyttestigning i form af et to-tredoblet antal af brugbare salgsenheder. Enhederne var dog typisk mindre. Salgsafgrøderne var hovedkål, bundtløg, selleri og porre og issalat, og dobbeltdyrkningen, hvor grøntsager havde overlappende sæson, blev sammenlignet med et mere traditionelt økologisk sædskifte.

Så længe første afgrøde valgtes som en håndhøstet afgrøde, var det muligt at etablere den anden afgrøde ved maskinplantning imellem rækkerne. Det skete 2-3 uger før høsten af den første afgrøde gik i gang, hvilket gav ekstra dyrkningstid. Samtidig var kvælstofforsyningen tilstrækkelig ved kombination af forskellige typer

plantebaseret gødning i sammenligning med det traditionelle sædskifte med svinegylle. Til gengæld var der tekniske udfordringer i at dyrke salgsafgrøder med overlappende sæson og plantebaserede gødninger. Men udfordringerne vil kunne løses gennem maskinudvikling.

Udfordringen med at holde en høj produktion i den relativt korte danske vækstsæson er reel især for grøntsager, der nemt ’slider’ på jordens frugtbarhed. Der kræves intensiv jordbearbejdning, som går ud over jordens indhold af organisk stof og dens struktur samt vandholdende og næringsgivende egenskaber. Samtidig er grøntsagsproduktion kvælstofkrævende, og udvaskningen af nitrat ofte høj – også i økologisk produktion, hvor det er tilladt at bruge op til 50 kg udnyttet N ha-1 fra konventionelle gødningskilder.

I DoubleCrop projektet tænkes et 5-årigt sædskifte som en helhed med ere elementer for at løse ud-

fordringerne. De grundlæggende principper er at dyrke ere afgrøder pr. sæson, sikre tilstrækkelige næringsstoffer og en langtidsfrugtbar jord via plantebaseret gødning, mens kvælstoftabet minimeres ved hjælp af et kontinuert plantedække.

Den første håndhøstede afgrøde etableres tidligt i foråret med 50 cm rækkeafstand efter nedmuldning af en vintergrøngødning eller efterafgrøde. Der tilføres og nedmuldes plantebaseret gødning, f.eks. ensilage af kløver, før første plantning og senere mellem rækkerne før anden plantning. Det er vigtigt, at C/N forholdet i ensilagen er lavt, f.eks. under 15. I nogle af sædskiftets marker undersås en efterafgrøde eller grøngødning til produktion af plantebaseret gødning og for at give plantedække over vinteren.

Formålet er at skaffe kvælstof og organisk stof til jorden og at holde på kvælstof, der efterlades af den forudgående afgrøde. Én af markerne i det 5-årige sædskifte er en helårs kløvermark til produktion af plantebaseret gødning og opbygning af

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer AU-Aarslev

jordens frugtbarhed. Alle markoperationer udføres med ombyggede maskiner. I øvrigt arbejdes der med faste kørespor og uden pløjning. Vi lægger et nøje udregnet gødningsregnskab for at sikre et så stramt styret kvælstofkredsløb som muligt. DoubleCrop sædskiftet bliver sammenlignet med et tilsvarende sædskifte baseret på tilførsel af svinegylle, færre afgrøder og mindre fokus på vinterplantedække.

Jorden ved Institut for Fødevarer i Årslev er en sandet lerjord og udvaskningen går relativt langsomt. Derfor afprøves DoubleCrop principperne hos tre store grøntsagsproducenter under andre agronomiske

forhold, Skyttes i Dømmestrup, Skiftekær Økologi på Tåsinge og Vostrup Øko ved Tarm. Alle forsøg og gødningsregnskaber planlægges i tæt samarbejde med GartneriRådgivningen, SEGES i Odense. Vi annoncerer åbent hus i forsøgene i sæsonen 2018. Se mere på http://icrofs.dk/ forskning/dansk-forskning/organicrdd-3/doublecrop/.

Projektet DoubleCrop er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

AF HELLE BOSSEN, CHEFKONSULENT ØKOLOGISK LANDSFORENING

ÆDER DU DEN?

Måske er du for nyligt stødt på et reklamespot i TV2, hvor skuespiller og komiker Jonas Schmidt spiller en noget usympatisk familiefar, der forsøger at trænge igennem til sin søn med budskabet om, at man er en ” ottenheimer”, hvis man køber økologi, og ”at dyr ingen følelser har”. Filmen afsluttes med speaken: ”Æder du den? Økologiske dyr har god plads og kommer ud i det fri. Så der er faktisk en himmel til forskel”.

Filmen er den seneste i en serie af i alt re lm fra vores Ren Madglæde-kampagne. Det er én af kampagnens mange indsatser for at nå ud til de danskere, der kun køber lidt økologi i dag, og få dem til at lægge ere økologiske varer i indkøbskurven.

Vi vil med et smil på læben provokere lidt for at sætte nogle tanker i gang hos forbrugerne – i dette tilfælde om at man rent faktisk er med til at bestemme, hvilke forhold dyrene har, når man køber ind. Vi tror på, at målgruppen er mere modtagelig for kampagnens budskab, når vi sætter det lidt på spidsen og bruger humor.

Vi vil have forbrugerne til at slå autopiloten fra og træffe et aktivt valg.

Vi vil med et smil på læben provokere lidt for at sætte nogle tanker i gang hos forbrugerne – i dette tilfælde om at man rent faktisk er med til at bestemme, hvilke forhold dyrene har, når man køber ind.

Når man er bevidst om forskellen, er man villig til at betale merprisen for økologi.

Kampagnens mål om at ændre på danskernes adfærd ved kølediskene og hylderne i butikkerne er indtil videre lykkedes.

Siden startskuddet i sensommeren 2017 er 160.000 danskere således yttet fra gruppen af ikke-økologiske forbrugere til gruppen af ’light og medium’ økologiske forbruger. Samtidig er 120.000 danskere yttet fra gruppen af ’light og medium’ øko-forbrugere til ’heavy- og super’ øko-forbrugere.

Jeg bilder mig ikke ind, at kampagnen alene kan tage æren for den overbevisende udvikling. Der er mange tiltag og faktorer, der spiller ind på den massive vækst, vi ser i øjeblikket. Men tilsammen rykker det for alvor.

Tak til den samlede detailhandel og de mere end 40 virksomheder, der bidrager til Ren Madglæde-kampagnen.

Økologisalget sætter rekord

Det økologiske fødevaresalg tog et rekordspring i 2017 og udgør nu over 13 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark

Detailsalg af økologiske fødevarer i Danmark 2003-2017

Danskerne købte økologiske fødevarer for 11,3 mia. kr. i dagligvarehandlen i 2017. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik svarer det til en historisk stor stigning på 2,6 mia. kr. eller 31 procent i forhold til salget i 2016.

Tallene inkluderer for første gang det boomende online-salg af økologi, så de er ikke direkte sammenlignelige med omsætningen i 2016. Selv uden onlinetallene er der tale om en rekordvækst i kroner og øre, vurderer Økologisk Landsforening, men af diskretionshensyn kan Martin Lundø fra Danmarks Statistik ikke oplyse, hvor stor en del af salget som stammer fra nethandlen.

Det er ham, som har udarbejdet statistikken og beregnet økologiandelen til verdensrekordniveauet 13,3 procent, men han oplyser, at det er et tal, som er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke ndes of cielle statistikker over det samlede dagligvaresalg.

- Men 13,3 procent er udtryk for mit bedste estimat, siger Martin Lundø.

Kilde: Danmarks Statistik

- Udviklingen skyldes ikke mindst dagligvarehandlen, hvor det nu er alle kæder, der arbejder aktivt for at gøre udvalget af økologiske varer større og mere interessant for danskerne. Det vil skubbe økosalget yderligere i vejret i de kommende år, siger Henrik Hindborg, markedschef for Økologisk Landsforening.

Branchen forventer fortsat vækst Både han og dagligvarekæderne forventer, at det økologiske salg vil fortsætte med at vokse i de kommende år.

- Vi oplever også i år en særdeles markant vækst i salget af økologi på tværs af føtex, Netto og Bilka og på tværs af varegrupper. Økologiske varer er efterhånden blevet en fast bestanddel af den almin-

delige indkøbskurv, og forbrugernes efterspørgsel på økologi bliver ved med at tage til. Derfor kommer vi også til at udvide udvalget af øko-varer mærkbart i de kommende år, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent hos Dansk

Supermarked.

Også CSR-chef hos Coop, Thomas Roland forventer fortsat vækst.

- Vi ser fortsat to-cifret vækst i økologisalget i Coops kæder her i 2018. Hvor vi tidligere kunne sælge én økologisk variant inden for mange vareområder, er der nu plads til ere kvalitetsniveauer af økologiske varer. Økologi er blevet for alle. Det er den nye basisstandard for mange forbrugere, når de vælger almindelige hverdagsvarer til husholdningen, siger han.

Ikke færre end 52,3

DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Nye tal viser, at det nu er over halvdelen af danskerne, der køber økologi hver uge. I dag bliver der solgt mere økologisk havregryn end ikkeøkologisk havregryn, og en række andre varer nærmer sig også en markedsandel, hvor de overhaler de konventionelle alternativer. Økologisk kød derimod halter stadig efter.

Aldrig tidligere har så stor en del af danskerne regelmæssigt lagt økologiske varer i indkøbskurven. Nu er det mere end halvdelen af dansker-

ne – nærmere bestemt 51,4 procent – der køber økologi hver eneste uge. Det viser nye tal fra 2017, som analyseinstituttet GfK ConsumerScan har trukket for Økologisk Landsforening. I 2016 var det tilsvarende tal 48,7 procent, skriver foreningen i en pressemeddelelse, hvor den aktuelle markedssituation beskrives som en milepæl.

- At det nu er et ertal af danskerne, der lægger økologiske varer i indkøbskurven hver uge, er en stærk markering af, at økologi er for alle. Økologien breder sig på hylderne i butikkerne og på danskernes tallerkner i alle dele af landet. Udvalget vokser, og det kvitterer danskerne for ved at lægge stadig ere typer økovarer i kurven, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Kødet halter stadig efter Ifølge chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Helle Bossen hjælpes den positive udvikling på vej af,

endnu grønnere

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

varerne Hver tredje krone, som det hjemlige økologisalg indbragte i dagligvarehandlen i 2017, stammede fra frugt og grønt-kategorien, som dermed for første gang er den største kategori Salget af frugt voksede med 31 pct., mens grøntsalget i 2017 voksede med 48 procent. Samlet voksede frugt og grønt-kategorien med 48 pct. til 3,7 mia. kr. Den udgør dermed 33 procent af det samlede detailsalg af økologiske varer, mens frugt og grønt kun udgør 18 pct. af det samlede danske forbrug af fødeog drikkevarer.

Selv om en del frugt og grønt bliver importeret fra udlandet, kan salgsudvikling tydeligt a æses i statistikken over det økologiske landbrugsareal med gartneriafgrøder, som ifølge Danmarks Statistik er vokset fra 2.500 ha i 2012 til 4.400 ha i 2017.

Kødet bevæger sig

Men selv om de økologiske forbrugere tilsyneladende har en forkærlighed for de grønne produkter, kunne producenterne af alle typer varer

Økologiandele i dansk dagligvarehandel 2017

Dine kunder søger efter svar hele døgnet

HavregrynGulerødderYoghurt naturelÆgMælk Økologi Konventionel Kilde: GfK ConsumerScan

at ere kæder i ere varekategorier vælger kun at have en økologisk variant, men kødet halter stadig.

- Salget af økologisk kød er vokset i de senere år. Men til trods for, at langt ertallet af danskerne ifølge undersøgelser går op i dyrevelfærd, er det stadig kun mellem 3,5 og 8

procent af det oksekød, fjerkræ og svinekød, som sælges i dagligvarehandlen i dag, der er økologisk, siger Helle Bossen, der er projektleder for kampagnen Ren Madglæde, der i disse uger sætter ekstra fokus på dyrevelfærden i økologisk landbrug.

ONLINE: Kunderne vil have svar på deres spørgsmål – også efter lukketid. Selvom langt den største del af dagligvarehandlen foregår i de fysiske butikker, er kunderne digitale, og de forventer, at butikkerne er online bl.a. på de sociale medier, skriver Dansk Handelsblad med afsæt i en undersøgelse om detailhandel fra det internationale konsulenthus Accenture. Den viser, at websitet er den vigtigste kanal, når danske forbrugere søger viden om produkter og serviceydelser. De sociale medier er ligeledes vigtige for kunderne. 66 pct. siger, at det er vigtigt, at der svares på spørgsmål eller kommentarer på sociale medier.

glæde sig over vækst i salget i 2017. Bortset fra salget af frosne grøntsager og kartoffelprodukter, som faldt med 12 procent, og et fald i sukkersalget på 0,6 pct. var der fremgang i alle kategorier. Også for det økologiske kød, som traditionelt har haft vanskeligt ved at nde vej til kundernes indkøbskurv.

Sidste år voksede omsætningen med 42 procent, og kødkategorien udgør nu 8,2 procent af det samlede økologisalg.

De nye tal for det økologiske dagligvaresalg i 2017 fra Danmarks Statistik inkluderer for første gang data for salget af økologiske varer fra de største online-butikker.

Det fremgår ikke præcist af statistikken, hvor stor en del af det samlede beløb, der stammer fra onlinesalg, men Økologisk Landsforening anslår det til at være cirka 1,4 mia. kr.

- Vi ved, at online-salget vokser meget markant, og at økologi fylder endnu mere i de digitale indkøbskurve end de fysiske. Det er især børnefamilier fra de større byer, der køber fødevarer på nettet – og de køber markant mere økologi end gennemsnittet, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

De største højdespringere i 2017 var:

Fisk og skalddyr + 110 %

Salat, kinakål og spinat* + 84 %

Sten- og bærfrugt* + 71 %

Kyllinger og kyllingkød + 61 %

*) frisk

NAKAIRA (SICILIEN) KVONN (FÆRØERNE)

IAN CARR & KRIS DREVER (UK) JPP/JÄRVELÄN PIKKUPELIMANNIT (FINLAND)

LA MANO AJENA (CHILE) LE VENT DU NORD (FRANSK CANADA)

LÆS MERE OM ARTISTERNE PÅ WWW.HALKAER.DK

Der er udsigt til lempeligere krav til spisemærket

Nye regler for de økologiske spisemærker gør livet lidt nemmere for de økologiske køkkener

SPISEMÆRKER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I forbindelse med den længe ventede revision af spisemærket, er der lagt op til ere lempelser af kravene. Det er især de økologiske restauranter, caféer og storkøkkener, som har lov til at skilte med de økologiske guldspisemærker, der kan se frem til mere smidige regler, oplyser Robert Lind, fuldmægtig i Fødevarestyrelsen.

For at få spisemærket i guld skal mindst 90 procent af ingredienserne i udgangspunktet være økologiske.

Hidtil har det desuden været et krav, at også de sidste ti procent skal være økologiske, hvis der er tale om ingredienser, som ndes i økologisk kvalitet.

Så enkelt som muligt

Efter ønske fra branchen bliver det nu ændret, da den stramme fortolkning i visse tilfælde påførte køkkenerne urimeligt høje udgifter.

- Vores umiddelbare opgave er at gøre reglerne så enkle som muligt, og i de nye regler lægger vi op til, at de sidste 10 procent bliver sat helt fri, så køkkenerne kan disponere helt frit.

Robert Lind frygter ikke, at det vil udvande spisemærkets troværdighed, og efter hans vurdering vil de køkkener, som har kæmpet sig helt op i ’guldligaen’, næppe gå på kompromis med kvaliteten af de sidste 10 procent af råvarerne.

- Der kan tværtimod være tale om køkkener, som går efter en helt bestemt vare, som ikke kan købes i den rigtige kvalitet i økologisk udgave.

Lempelser for ’sæsonkøkkener’ En anden lempelse af reglerne går ud på at gøre det nemmere for spisesteder i sommerparker og andre steder, som kun holder åbent en kortere periode af året, at erhverve spisemærket.

- I dag er der et krav om, at de skal fremvise tre måneders dokumentation, før de får mærket, men vi arbejder på en kortere godkendelsestid.

Men det må ikke gå ud over troværdigheden, og vi arbejder på nogle regler, der spiller fornuftigt sammen med de ret skrappe krav, som vi stiller til de lejlighedsvise spisemærker, siger Robert Lind.

Et ønske fra branchen Udsigten til de kommende lempelser

- Der er eksempler på, at køkkener skulle betale meget høje priser for eksempelvis specielle krydderier eller honning, og hvis priserne er tre gange så høje som på tilsvarende konventionelle produkter, er det ikke muligt for køkkenerne at leve op til kommunefuldmagtens krav om at disponere økonomisk forsvarligt, siger Robert Lind.

har der været et krav om, at guldmærkede køkkener altid skal vælge en økologisk råvare, hvis det er muligt, men ifølge Fødevarestyrelsen bliver reglerne snart lempet, så der bliver frit valg på alle hylder for de sidste 10 procent af ingredienserne.

får en positiv modtagelse hos Rikke Grønning, chefkonsulent i foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, som arbejder målrettet på at øge antallet af spisemærker.

- Der er tale om nogle lempelser, som branchen har efterspurgt gennem længere tid, og de vil være med til at gøre det nemmere at erhverve spisemærkerne og dermed være med til at udbrede økologien til endnu ere

køkkener, siger Rikke Grønning, chefkonsulent i foodserviceafdelingen.

I mål før sommerferien

Den længe planlagte revision af de økologiske spisemærker blev fremhævet som et af de få konkrete, direkte markedsrettede tiltag i regeringens nylancerede ’Vækstplan for dansk økologi’, men ifølge Robert Lind er der reelt ikke tale om et nyt initiativ.

Allerede i slutningen af 2016 efterlyste myndighederne ønsker til en kommende revision af spisemærkereglerne, og Robert Lind forventer, at et udkast til den nye bekendtgørelse er klar til at komme i høring i løbet af en måneds tid, så bekendtgørelsen formentlig kan træde i kraft inden sommerferien.

Råvarepolitik sikrer økonomisk ansvarlighed

Indtil reglerne for spisemærket snart bliver ændret, har Fødevarestyrelsen godkendt en praksis, som gør det muligt for guldmærkede køkkener at købe enkelte konventionelle varer

I Københavns Kommune har der de seneste år været forskellige ’sammenstød’ mellem køkkener og økologikontrollen, som ved ere lejligheder har fundet konventionelle varer i de guldmærkede køkkener.

Hvis der er tale om produkter, som er tilgængelige i økologiske varianter, er det reelt tale et brud på reglerne bag guldmærket. I udgangspunktet skal disse køkkener have en økologiprocent på 100, og de må kun benytte konventionelle varer, hvis

der ikke ndes en økologisk variant. Ved sølv- og bronze-mærket er der ikke tilsvarende regler, og ifølge Betina Bergmann Madsen, udbudsjurist i Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, kan de skrappe regler for guldmærket karambolere med krav om, at kommunerne skal forvalte borgernes penge så forsvarligt som muligt. I samarbejde med Fødevarestyrelsen har Københavns Kommune derfor udarbejdet et tillæg til den individuelle økologipolitik, som alle guldmærkede køkkener skal udarbejde og gøre tilgængelig for forbrugerne. Heraf fremgår det, at så længe køkkenet lever op til kravet om mindst 90 procent økologi, kan det blive fritaget fra at købe enkelte særligt dyre økologiske råvarer, eller benytte grøntsager eller krydderurter fra egen have. jb@okologi.dk

Råvarepolitik ved det økologiske spisemærke i guld

RÅVAREPOLITIK: Da vi er godkendt og kontrolleret af Fødevarestyrelsen til Det Økologiske Spisemærke i guld er vi forpligtet til at have en råvarepolitik og gøre den tilgængelig for køkkenets spisende.

Vores køkken arbejder med økologiske varer og følger Københavns Kommunes målsætning om minimum 90% økologi i de offentlige indkøb. Vi har Det Økologiske Spisemærke i guld, hvilket betyder, at 90100% af vores råvarer er økologiske.

Vi går i videst muligt omfang efter de økologiske råvarer, når vi bestiller varer. Dog kan der være tilfælde, hvor en økologisk vare ikke er mulig at fremskaffe. Så vidt muligt forsøger vi at bestille en anden vare i økologisk kvalitet, men der kan være tilfælde, hvor vi må vælge en konventionel variant.

Kommunen har en politisk vedtaget økologimålsætning om 90% økologi, som råvarebudgettet er afstemt i forhold til. Det enkelte køkken skal handle økonomisk forsvarligt inden for dette budget, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at vi vælger en konventionel

variant af en råvare. Da det løbende varierer hvilke råvarer, der ikke er økologiske, kan vi desværre ikke oplyse det nærmere. Men man er velkommen til at spørge i køkkenet. Når vi serverer sk, ønsker vi at servere et bredt udsnit af skearter for eksempel sild, torsk, og rødspætter. Vi benytter primært sk, som er vildtfangede frem for sk fra opdræt for at skabe variation i vores menuer. Vi indkøber i meget begrænset omfang økologisk, opdrættet sk.

Hvis institutionen selv dyrker grøntsager m.m. Vi dyrker selv krydderurter og grøntsager. Disse benyttes primært til pædagogiske aktiviteter og indgår som udgangspunkt ikke i produktionen i køkkenet. I de tilfælde hvor råvarerne indgår systematisk i vores køkkenproduktion, og dermed ikke længere er lejlighedsvise, sørger vi for at registrere dem i vores økologiregnskab.

Kontrol afslører mange små fejl i mærkning af økologiske fødevarer

En nøje gennemgang af de økologiske varer i ni udvalgte supermarkeder afslørede 337 mærkningsfejl fordelt på 214 varer, men ifølge Fødevarestyrelsen var der ingen alvorlige fejl

MÆRKNING AF JAKOB BRANDT

Fødevarestyrelsen og Fødevarerejseholdet har gennemført en kontrolkampagne, som var rettet mod mærkning af de økologiske fødevarer i dansk dagligvarehandel, og det overordnede billede er positivt.

Der er nogenlunde styr på mærkningen, men der er stadig plads til forbedring, lyder meldingen fra Fødevarestyrelsen.

- Der er kun tale om små, bagatelagtige overtrædelser af reglerne, og der blev ikke fundet tegn på svindel med økologiske fødevarer, siger Robert Lind, fuldmægtig i Fødevarestyrelsen.

Han deltog personligt som fagmedarbejder i en del af de uanmeldte kontrolbesøg, som ellers normalt bliver gennemført i engros-leddet.

I den anledning var han i januar med til at nkæmme ere supermarkeders sortiment af økologiske varer, og da kampagnen omfattede de butikker med de største sortimenter af økologi, tog det to-tre timer per butik.

Branchen har bestået

- Det er første gang, at vi laver den type kontrolkampagne, og jeg er ikke overrasket over resultatet, siger Robert Lind, som vurderer, at både dagligvarekæderne og de økologiske fødevareproducenter har ’bestået’. I samme åndedrag erkender han, at selv små fejl naturligvis aldrig er acceptable, og som led i kampagnen

er virksomhederne derfor blevet vejledt om de gældende regler.

Efter kampagnen har Fødevarerejseholdet fulgt op på 88 produkter fra 11 virksomheder, mens der bliver fulgt op på, om fejlene på de øvrige produkter er rettet ved den almindelige økologikontrol.

- Der er tale om meget små fejl, og vi har vi i ere tilfælde givet producenterne seks måneder til at opbruge deres emballagelager, siger Robert Lind, som på den måde ønsker at undgår unødvendigt ressourcespild.

Midsona blev topscorer

Som den eneste mærkningsansvarlige virksomhed k Midsona Danmark

Uanmeldt kontrol i ni supermarkeder

Fødevarerejseholdets uanmeldte kontrol er den første af sin art og blev foretaget i ni forskellige supermarkeder mellem den 9. januar og den 17. januar 2018.

Der blev foretaget kontrol af følgende mærkningsregler: krav om obligatorisk EU-logo, angivelse af kontrolkodenummer og geogra sk oprindelse, ingrediensliste, den frivillige anvendelse af Ø - mærket samt præsentation og markedsføring i supermarkederne.

Screeningen omfattede alle typer af varegrupper og 276 varer med tegn på fejl blev udtaget til yderligere kontrol.

Kun 62 varer var mærket korrekt mens kontrollen afslørede ialt 337 mærkningsfejl på de resterende 214 varer.

(tidligere Urtekram) dog indskærpet reglerne, da der var tale om et stort antal fejlmærkede produkter. Totalt afslørede kontrollen et halvt hundrede mærkningsfejl på Midsona-produkterne, hvoraf over halvdelen drejede sig om manglende oversættelse af den geogra ske oprindelse.

Men det svensk-ejede selskab med base i Mariager oplyste over for myndighederne, at selskabet tidligere er blevet gjort opmærksom på fejlene, og at der allerede bliver arbejdet på at rette dem.

- Siden har kontrollen været på besøg, og sagen er afsluttet, siger Judith Stegelmann, kvalitetschef hos Midsona Danmark, som glæder

sig over, at myndighederne har givet selskabet en frist til at opbruge den fejlbehæftede emballage.

Ingen tegn på svindel I forbindelse med Fødevarerejseholdets kontrol af balanceregnskab og prøver, fremviste de respektive virksomheder sporbarhedsdokumentation, datablade mv. på de udvalgte produkter, og der blev ikke fundet tegn på svindel.

I hvert supermarked blev der desuden lavet kontrol af markedsføring med skilte, opsætning mv., uden at det gav anledning til de store påtaler, og Robert Lind oplyser, at der ikke er aktuelle planer om at gennemføre en lignende kampagne til næste år.

Kontrol afslørede kun bagatelagtige fejl i mærkningen

Manglende oversættelse af geografisk oprindelse

For lille EU-logo

Forkert brug af markedsførings-Ø

Læsbarhed

Regler for EU-logo ikke overholdt

Manglende præcision i sammenhæng mellem landene

Kilde: Fødevarestyrelsen

Urtekram-ejer mister nordiske

millionaftale

ENGROSSALG: Det er i fremtiden ikke Urtekram-ejerne i svenske Midsona, der skal stå for distributionen af de plantebaserede produkter fra Alpro i Sverige og Norge. Dermed mister koncernen en større trecifret millionomsætning, skriver FødevareWatch. I Norge og Sverige har det indtil nu været Urtekram-ejerne i Midsona, der har distribueret de plantebaserede produkter under Alpro-brandet, som er ejet af Whitewave. Sidstnævnte blev sidste år overtaget af Danone, som nu vil overtage distributionen, der har en værdi på 175 mio. kr.

Midsona retter blikket mod hele Europa

EKSPANSION: Urtekrams ejer, helsekostkoncernen Midsona, sætter nu handling bag de nyligt erklærede ambitioner om at erobre en større del af det europæiske marked.

Med afsæt i sin markedsledende rolle i Norden går Midsona efter at få en førerrolle i Europa. For at realisere den plan har Midsona netop overtaget den tyske virksomhed Daverts.

Det tyske selskab forhandler ifølge netmediet market.info et bredt udvalg af helsekostprodukter og økologiske varer, som supplerer Midsonas sortiment.

Selskabet betegner overtagelsen som den logiske måde at bygge videre på Midsonas vellykkede udvidelse af sin økologiske platform i Norden.

Dagrofa vil styrke koncernens CSR-strategi

ANSVARLIGHED: Dagrofa har arbejdet med ansvarlighed eller bæredygtigt købmandskab i mange år. Efter et 2017-regnskab med et minus på 592 mio. kr., vil koncernen gøre dette arbejde mere synligt for både købmænd og medarbejdere og for omverdenen, skriver Dansk Handelsblad. I spidsen for dette arbejde står Mogens Werge, der er CSRansvarlig i Dagrofa, som ærgrer sig over, at mange uden for købmandssektoren ikke har opdaget, at Dagrofa arbejder målrettet med ansvarlighed. Det skal nu være mere synligt ude i butikkerne.

– Sortimentet skal re ektere de forskellige sider ved ansvarlighed i form af f.eks. økologiske varer, dyrevelfærd, fair trade og miljø mv. Opgaven er at være med til at presse på for, at vi får et stadig mere bæredygtigt sortiment. Meget af det har købmændene i forvejen, men måske er der steder, hvor man godt kunne gøre en mere konsekvent indsats.

Gedeoste fra Djursland lander i USA

De økologiske oste fra Tebstrup Gedeosteri har fundet vej til kunder i både Spanien, Tyskland, Norden og nu senest USA

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

’Engelske labels’, står der på to af de produktionssedler, som en af mejeriets ansatte placerer på tavlen med dagens ordre.

- Det er oste til USA, siger han. Klokken er otte om morgenen, og tankbilen med gedemælk fra mejeriets tre faste leverandører i Vestjylland er forsinket. Det giver de seks ansatte god tid til at løse nogle af de mange andre små og store opgaver, som er en fast del af hverdagen på det lille jyske osteri, der bliver drevet af Dorthe Sørensen, som glæder sig over, at udlandet er ved at få øjnene op for hendes oste.

Senest er hun begyndt at sende gedeoste til USA.

- Amerikanerne er vilde med mine oste, siger Dorthe Sørensen.

Det er eksportselskabet Nordic Food Export, som også har åbnet døren til det amerikanske marked.

Passer perfekt til New York - Ostene fra Tebstrup Gedeosteri passer perfekt ind i sortimentet i New Yorks high-end detailbutikker,

som længe har savnet et alternativ til de mange franske gedeoste, siger Thomas Høy, som har lavet aftaler med xx danske fødevareproducenter, hvis produkter han arbejder på at lancere i USA.

Nordic Food Export er et datterselskab til handelsselskabet Kalu, som også har åbnet døren til det amerikanske marked for Thise Mejeri og det nu lukkede Knuthenlund Mejeri, og selv en lille ig af det kolossale marked kan være interessant for en dansk producent, vurderer Thomas Høy.

Det er en spændende rejse

Han beskriver den danske osteeksport som en spændende rejse, men salget af gedeost når slet ikke de samme mængder som eksporten af Vesterhavnsost fra Thise Mejeri (læs nederst på siden).

- Tebstrup er inde hos to små grossister, som aftager en kvart eller en halv palle ad gangen, og mejeriet kommer snart ind hos en tredje, siger Thomas Høy, som forklarer, at eksporten til det amerikanske marked indtil videre langt fra har været nogen guldrandet forretning for Nordic Food Export.

Det tager tid at skabe værdi

- Men der var væsentlige forbedringer i det seneste regnskab, og i år skal vi til at tjene penge, siger direktøren, som for tre år siden så et potentiale i at udnytte moderselskabets netværk til at sælge danske

Amerikanerne er vilde med gedeostene fra Tebstrup Gedeosteri, som i øjeblikket producerer ost af gedemælk fra tre vestjyske gedebesætninger, og bliver der tale om et eksporteventyr, er det lille mejeri på Djursland klar til at øge produktionen.

kvalitetsprodukter til amerikanerne. Siden har han lavet partnerskaber med et lille eksklusivt korps af producenter og han har både åbnet døren til USA for Thise Mejeri og det nu lukkede Knuthenlund Mejeri.

Nordic Food Export er gået efter samarbejdspartnere, som allerede har vist deres berettigelse på hjemmemarkedet, men aktuelt har selskabet ingen planer om at få ere producenter med på holdet

- Hver gang vi tager en ny partner ind, tager det tid, før vi begynder at skabe værdi for dem. Nu skal vi først skabe værdi for de rmaer, vi allerede har inde, siger Thomas Høy.

Den melding er sød musik i Dorthe Sørensens ører.

- Jeg vil gerne have mejeriet til at

Dorthe Sørensen salter gedeostene med havsalt for at give dem en mere fast skorpe.

udvikle sig, siger mejeriejeren, som tilbage i begyndelsen af 80’erne etablerede sit mikro gårdmejeri ved Tebstrup i det smukke naturområde i bakkerne omkring Ejer Bavnehøj.

Via passion, hårdt arbejde og godt håndværk har hun siden udviklet mejeriet, som i dag bliver solgt bredt i dansk dagligvarehandel. I de første mange år havde hun selv en folk malkegeder, som leverede en pæn portion af råvarerne til ostefabrikationen, men i dag har hun helliget sig arbejdet med at udvikle og producere oste, og hun lægger ikke skjul på, at det er en stor udfordring at leve op til de mange krav, som skal opfyldes for at sælge ost til udlandet – ikke mindst til det amerikanske marked, som stiller store krav til dokumentation og certi ceringer.

- Men jeg kunne godt tænke mig at nde en leverandør, som bliver certi ceret efter de amerikanske regler, så jeg kan sælge oste som økologiske, siger Dorthe Sørensen.

Thises Vesterhavsost ruller til staterne

Amerikanske Murrays Cheese leverer Vesterhavsost fra Thise til 800 amerikanske specialbutikker, som forventes at sælge for en million dollars allerede i år

Efter to års eksportarbejde har Thise Mejeri fået et gennembrud på det amerikanske marked, hvor den økologiske ost fra Salling er blevet en del af sortimentet hos en af USA’s største supermarkedskoncerner

The Kroger Company, der forventer et salg på ca. en million dollars i 2018.

- For os er det rigtig stort. Vi har længe arbejdet på at komme til USA, siger Peder Gerhardt

Jessen, salgs- og marketingdirektør i Thise Mejeri. Han tilskriver det danske eksportselskab Nordic Food Export en stor del af æren for åbningen til det amerikanske marked. Via en aftale med osteimportøren Murrays Cheese, som er et datterselskab The Kroger Company, har Vesterhavsosten fået adgang til 800 specialbutikker over hele USA.

Kvalitet og økologi går ofte hånd i hånd Nordic Food Export sender en ladning Thise-ost til USA hver måned, og selskabets adm. direktør, Thomas Høy, betragter det som en stor succes, hvis Thise opnår det forventede salg på en mio. dollars. - Når vi udvælger de producenter, som vi arbejder med, går vi efter ekstremt lødige kvalitetsvarer, som allerede har vist deres berettigelse på det danske marked. Vi er meget selektive, og varerne behøver ikke at være økologiske, men det er de ofte, siger Thomas Høy.

Skilter ikke med økologien

Mens Thise Mejeri har karakter af et økologisk ikon i den hjemlige mejeriverden, kan de danske oste ikke

markedsføres som økologiske i de amerikanske butikker, da de ikke har den amerikanske USDA-certicering. Den foreskriver, at køerne ikke må behandles med antibiotika.

- På det amerikanske marked giver økologien ingen fordel, med mindre du er USDA-certi ceret, så ostene bliver markedsført som ’naturlige produkter’, siger Thomas Høy.

Nu skal vi bevise, at vi kan levere - For to år siden havde vi slet ikke ressourcer til at gribe fat i USA, og for os har det være et godt match at arbejde sammen med Nordic Food Export, siger Peder Gerhardt Jessen, som har en god mavefornemmelse i forhold til det fremtidige ostesalg over ’dammen’.

- Vi vil selvfølgelig gerne køre ere produkter ind på rullebåndet, men lige nu handler det om at vise, at vi er stabile og at hele setup’et virker, fastslår Peder G. Jessen, som kan trække på mange års erfaring med eksport af økologi fra sin tid som salgsog marketingdirektør hos Urtekram.

Gram Slot køber tre gårde

Det økologiske slot i Gram udvider landbruget med 375 ha og etablerer en besætning af jerseykøer, som gør det muligt at lave nye og mere cremede mejeriprodukter

PARTNERSKAB AF

Det går stærkt på Gram Slot, hvor Svend og Sanne Brodersen i tæt samarbejde med medejerne fra discountkæden Rema 1000 i disse år er ved at skabe et af landets mest alsidige og største, økologiske landbrugsvirksomheder.

Et rekordregnskab for 2017 får ikke Svend Brodersen fra Gram Slot til at bremse op. Tværtimod. Han har netop sat sin underskrift på tre slutsedler på tre landbrugsejendomme, som samlet øger slottets landbrugsareal med 375 ha.

Dermed kommer det dyrkede areal inklusive lejet jord op på næsten 2.500 ha, og ifølge den sønderjyske godsejer går salget af Gram-produkter hos Rema 1000 så godt, at der bliver god brug for de nye marker.

Ny besætning af jerseykøer Gram Slot havde gennem en årrække 350 malkekøer. Siden overtagelsen af en kvægejendom i Vedsted i begyndelsen af 2017 er antallet af malkekøer øget til 650, hvoraf ca. halvdelen er placeret på Vedsted Cotel.

En af de tre nye gårde, som Gram Slot netop har overtaget, har jorde, der støder op til Vedsted Cotel, og her er det planen at etablere en besætning af jerseykøer, som giver mulighed for at lave nye mejeriprodukter.

Økologiske er på rundtur i hele landet

UDDANNELSE: Et økologisk Food Figther-team har været på rundtur i hele landet for at opleve økologien hele vejen fra jord til bord. Teamet på 12 består af studerende inden for ernæring og sundhed samt slagteri, landbrug og produktion.

De var i sidste uge forbi den største producent af økologiske grøntsager i Danmark, Axel Månsson ved Brande. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

- Vi har fundet en gård, hvor der i første omgang bliver plads til 250300 jerseykøer, men på sigt skal vi op på 500 køer, siger Svend Brodersen.

Vi lytter til kunderne

Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør fra Rema 1000, som ejer 49 procent af Gram Slot, ser ere spændende perspektiver i jerseymælken.

- Vi har en tæt dialog med vores kunder, og vi lytter meget til deres ønsker, når vi udvikler nye produkter, siger han.

Flere af ønskerne går på specikke mejeriprodukter, som Anders René Jensen ser frem til at sætte i produktion.

- Jerseymælken har en høj fedtprocent, og det gør det muligt at arbejde med andre typer af mejeriprodukter blandt andet i form af nogle mere cremede yoghurter. Men der

går nok et år til halvandet med at opbygge besætningen, og så sætter vi os ned til den tid og beslutter, hvad vi konkret skal bruge mælken til, siger han.

Økologiske karto er har udviklet sig til den vigtigste afgrøde på Gram Slot, der 1. juli overtager Brøndlundgård, som fremover skal huse Grams eget kartoffel- og grøntsagspakkeri med tilhørende kølelagre.

- Vi runder 200 ha med karto er i år, og karto er er den afgrøde, som økonomisk fylder mest, og med eget pakkeri kan vi få en bedre udnyttelse af karto erne, da vi får mulighed for at sortere dem inden lagring, siger Svend Brodersen.

Brøndlundgård bliver også stedet, hvorfra alle markaktiviteter fremover udgår, og det frigiver plads til nye kulturaktiviteter hjemme på slottet,

Efter tre travle dage med besøg hos forskellige typer af økologiske fødevareproducenter skal årets hold af Økologiske FoodFighters nu forberede sig

og ægproducenten Axel Månsson ved Brande.

så der er vokseværk på stort set alle fronter, og det glæder Svend Brodersen, som ikke er bange for, at virksomheden vokser for hurtigt.

- Så længe vi har dygtige medarbejdere og er organiseret på en god måde, ser jeg ikke størrelsen som en udfordring, siger han.

To

Gram

og

Nybøl Godser er tæt på 100 mio. kr.

ÅRSREGNSKAB: Selskabet bag

Gram Slot havde i 2017 en stor omsætningsfremgang på 29,5 procent til 92,5 mio.kr. mod 71,4 mio. kr. i 2016.

Den markante vækst plantede samtidig et positivt aftryk på bundlinjen, hvor Gram og Nybøl Godser A/S kunne notere et plus på 6 mio. kr. før skat. Det er en stigning på 5,4 mio. i forhold til året før.

Af årsregnskabet fremgår det, at det især er væksten i kvægbrugets omsætning, som bidrager til de gode regnskabstal. Ikke mindst udvidelsen med 300 køer på kvæggården Vedsted Cotel, som Gram købte i begyndelsen af 2017, har været med til at forbedre resultatet, som bestyrelsen karakteriserer som tilfredsstillende.

Ca. 25 Gram-varer til Rema 1000 Markbruget, som tidligere hovedsageligt blev drevet med egne maskiner, har også bidraget positivt til fremgangen.

Det er sket ved at få mere hjælp fra maskinstation. Det har resulteret i større kapacitet og dermed bedre udbytter og driftsresultater.

Endelig er salget af grøntsager og forarbejdede produkter til Rema 1000 Gram-serie vokset.

Dagligt leverer Gram op til 25 forskellige Gram Slot-varer til discountkædens over 300 butikker, og der er ere produkter i pipelinen.

Svend Brodersen fra Gram Slot forventer dog ikke et helt så stor vækst i indeværende år, da selskabets regnskab i 2018 bliver tynget af investeringer på 60-70 mio. kr. til tre nye gårde og udgifter til indretning af et grøntsagspakkeri på Brøndlundgård mellem Kastrup og Gabøl.

- Men så kommer vi stærkt igen til næste år, siger Svend Brodersen.

aarhusianske

investorer

tager en lille bid af Hanegal

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen sælger yderligere 10 procent af Hanegal for at tilføre virksomheden nye kompetencer

Grundlæggerne af den økologiske færdigret- og pålægsfabrik, Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen, solgte sidste år 10 procent af aktierne i Hanegal til Kamelhuset Aps., der er ejet af Lars Walter Høeg og hollandske Cees Kuypers, som samtidig overtog direktørposten i selskabet. Ifølge Food Supply har ægteparret nu solgt yderligere ti pct. af aktierne,

hvilket bringer deres ejerandel ned på 80 pct. Denne gang er køberne det aarhusianske investeringsselskab H og V Invest, der er ejet af Søren Hansen og Michael Vadgaard Jørgensen.

’Michael ved en hel masse om salg og eksport. Og Søren er mejeriingeniør og har stor erfaring med produktionsvirksomheder. Han kan se, hvad der er godt og skidt i et produktionsforløb, og det får vi brug for med vores nye linjer til færdigretter. Ulrich og jeg lever ikke evigt; på et tidspunkt ligger vi under mulden. Så det er vigtigt at tilføre virksomheden nogle folk, der har de rette kompetencer, siger Fie Graugaard til Food Supply. jb@okologi.dk

TID & STED

15. maj kl. 17. Havevandring og på Vestjyllands Højskole. Birtha Toft viser krydderurter, spiselige blomster, glemte salater, grøntsager og bær,

Skraldhedevej 8, Ringkøbing. Pris: voksne 200 kr. børn 150 kr. Tilmelding: et par dage før på Vestjyllands Højskole tlf. 9675 3777 / Birtha Toft 2344 9594 oeko@ vestjyllandshojskole.dk

29. maj kl. 10 - 13. Kom til GræsMælk - økologisk bedriftsbesøg hos Jørgen Skøtt Sønderby, Storhedevejen 16, 8850 Bjerringbro Vi har fokus på græsmælk til Thise Mejeri og græsmarksdrift i almindelighed. Tilmelding: Anders B. Møller, Mobil: 4025 0590, Email: abm@lmo.dk Arr: LMO.

ERHVERV

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr.

25. maj 15. maj 633

8. juni 29. maj 634

22. juni 12. juni 635

6. juli 26. juni 636

17. aug. 7. aug. 637

31. aug. 21. aug. 638

14. sep. 4. sep. 639

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

WEBSHOP

Fakta om økologi og svar på

myter

Når man taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte økomyter med links til yderligere forskning og dokumentation.

Har du lyst til at deltage i debatten - eller hjælpe politikerne med at få styr på fakta - så kig ind på http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økologisk grovfoderdag ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted. Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf

Tid: 15. maj kl. 10-15

Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk

Naturmødet 2018

Naturmødet er for dig, der interesserer dig for og har en holdning til naturen i Danmark, og der er mange måder, at deltage i Naturmødet på. Se det fulde program og læs mere om Naturmødet 2018 på naturmoedet.dk og husk at kigge forbi Økologisk Landsforenings stand.

Tid: 24. maj kl. 14 til 26. maj kl. 16

Sted: Hirtshals

Sofari 2018

På Sofari kan du se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om økologisk svineproduktion. Besøg en gård, mød grisene, prøv de mange aktiviteter for børn og voksne, få en rundvisning, deltag i konkurrencer og nyd lidt godt at spise.

Tid: 27. maj kl. 10 til kl. 14

Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Sofari.dk

Arrangør: FØKS i samarbejde med Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Friland A/S

Foredrag med Stephen Briggs

Kom til foredrag for landmænd med den meget anerkendte Stephen Briggs, der er engelsk konsulent og samtidig pløjefri økologisk landmand.

Tid: 30. maj kl. 14.30 – 17.00

Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup

Læs mere og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Temadag for rådgivere: bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget

Få ny viden om udvikling, implementering og udbredelse af nye bæredygtige dyrkningssystemer, som øger kulstofindholdet i jorden, forbedrer jordstrukturen, mindsker brændstofforbruget, øger biodiversiteten i og på jorden, forbedrer næringsstofudnyttelsen, nedsætter CO2-udledningen og forbedrer den økonomiske bundlinje. Vi tager også i marken og ser dyrkningssystemerne i praksis.

Tid: 31. maj kl. 09.00 – 16.00

Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup og marker tæt på

Se program og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Bog-nyt

Grøntsagsglæde. Emma Martiny og Winnie Methmann (foto). 254 s. 349,95 kr. FADL’s Forlag.

Emma Martinys fjerde kogebog indeholder 100 opskrifter på salater og grønt tilbehør, og når hun planlægger et måltid, tænker hun smag, konsistens, anretning mæthed og næring, før hun spekulerer over, om der evt. skal suppleres med kød,

Hovedopskrifterne er inddelt

som ekstra pift hertil er der opskrifter på dressinger (fx Mor-

kan bringe manges barndomsminder frem), dips og drys, så smagsløgene får fuld valuta for pengene. AB

Bjerrely Fiskesø

En oplevelse for hele familien – ren økoturisme

Læs mere på www.bjerrely.dk Mobil: 23 71 51 03

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk kan man nde medieinformation om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Økologiske praktikpladser søges.

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

/økologikonsulenterne.dk

KORT & GODT

Undgå ulykker i landbruget

Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget og undgå de farlige situationer

Kig efter de økologiske

spisemærker, når du spiser ude

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

ØKOLOGI

Har du styr på det helehar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, til når dagene bliver lange, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Samarbejde - Udlejning

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på

Ukrudt planteavlskonsulent

Ydelsesdrop fodringskonsulent

Hvem ringer du til, når samarbejdet kører af sporet?

Kon iktmægling

Hjælp til afklaring

Fredelig og fair opsplitning

Pernille Plantener www.businessbyheart.dk 2543 2921

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Overnatning i Tønder by. 250 kr. pr. nat. Fælles badeværelse. Mulighed for tilkøb af økologisk morgenmad og aftensmad. Kontakt: morgengry@bbsyd.dk

Stadepladser tilbydes: Økologisk Marked i Valby, lørdag 9/6, 14/7, 11/8 og 8/9. 300,pr. stadeplads. Kontakt Niels Hougaard: tlf. 3023 7823, n.hougaard@get2net.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Økologernes Advokat

www.Økologernesadvokat.dk

Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet:

• Køb og salg af virksomhed

• Samarbejdsaftaler

• Ansættelse og afskedigelse

• Forpagtning

• Virksomhedsstruktur,

• Generationsskifte

• Fredning

• Planlovgivning

• Miljø

• Ekspropriation herunder selskabsdannelser

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen. www.Økologernesadvokat.dk

Køer fremmer fællesskab

I Thorsager på Djursland mødes folk fra nabolaget i Thorsager Kvæglaug, hvor adgangen til godt oksekød kun er en del af motivationen

FÆLLESSKAB

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

I begyndelsen af maj trillede biler og klapvogne ind på pladsen foran fangfolden hos Christina Udby Hansen og Nicolai Fog Hansen, som lægger mark til Thorsager Kvæglaugs dyrehold hen over sommeren, som de har gjort de sidste otte år. Henrik Olesen fra laugets bestyrelse tog imod og bød velkommen. Kvierne, som skal opfedes, var netop ankommet til fangfolden, og fra nu og indtil dyrene skal slagtes til efteråret, skal laugets medlemmer på skift og en uge ad gangen have ansvaret for dyrene. Og mens Henrik Olesen gennemgik procedurerne for pasningen af dyrene, gentog han gang på gang, at det med ansvar skal tages meget alvorligt.

- Det er levende dyr, vi arbejder

med, og opstår der et problem, I ikke selv kan klare, så få fat i en af os andre, sagde Henrik Olesen.

Et arbejdsfællesskab

- Vi var nogle stykker, der tog initiativ til at starte lauget, fordi vi gerne ville holde dyr. Vi er opvokset på landet, men har almindeligt lønarbejde i dag, så derfor kontaktede vi Christina og Nicolai for at høre, om de eventuelt kunne tænke sig at lægge jord til et græsningslaug, fortæller Henrik Olesen.

Han understreger, at medlemmerne af lauget ud over at holde dyr også har stor glæde af det fællesskab, der følger med at være en del afgræsningslauget.

Suppe, steg og hakket

Christina Udby Hansen er glad for at lægge jord til græsningslaugets aktiviteter, for fællesskabet omfatter også gårdens ejere.

- Vi samles i januar, hvor der er generalforsamling i lauget, og så vedtager, vi hvor mange dyr, vi skal have den kommende sommer. Senere mødes vi og bestemmer, hvilke udskæringer, medlemmerne gerne

FODRING GIV KALVEN RÅMÆLK I LÆNGERE TID

I

vil aftage. Nogle vil heller have meget hakket kød og ikke så mange stege. Disse ønsker tager slagteren hensyn til, når dyrene skal udskæres efter slagtningen til efteråret, og lige inden dyrene sendes til slagtning, mødes vi her, spiser suppe og siger farvel til dyrene, fortæller Christina Udby Hansen.

Efter generalforsamlingen indbetaler medlmmerne et beløb til indkøb af dyrene, og ved sæsonnens afslutning fordeles udgifterne mellem medlemmerne afhængigt af, hvor meget kød de aftager.

Gode grunde

Alle dyrene er registreret på gården og indgår i gårdens gødningsregnskab, fordi det administrativt ville være mere besværligt, at lade lauget stå som ejere af dyrene. Nicolai Fog Hansen understreger, at selvom dyrene på papiret ejes af gården, så er det laugets medlemmer, der har ansvaret for dyrene. Derfor er alle opgaver, som skal løses i forbindelse med pasningen, nøje beskrevet i en håndbog, som alle laugets medlemmer har adgang til. - Nogle medlemmer har et større

kendskab til dyrehold end andre. Motiverne for, at folk er medlemmer i lauget, er også meget forskellige. De vil selvfølgelig gerne have adgang til det gode kød; men derudover er der nogle, som gerne vil se på dyrene fra deres bolig, andre vil gerne lære børnene at arbejde med dyr, andre igen kommer, fordi de gerne vil være en del af fællesskabet i græsningslauget; men fælles for alle grundene er, at de alle er lige gode, siger Nicolai Fog Hansen.

Foto: Joachim Kjeldsen

VIRKNING: Kalvens immunforsvar og tilvækst øges ved tildeling af mælk og ved kontakt med koen. Koen har gavn af samværet med kalven, idet det fremmer, at efterbyrden løsnes, og sætter laktationen i gang.

PRAKSIS: Bjarne Nebel fra Sepstrup Vestergaard har haft succes med at lade kalve gå sammen med koen i råmælksperioden, dvs. i re dage. I kælvningsboksen har kalven fri adgang til at patte hos koen, kalvene overvåges, og enkelte kalve hjælpes til at drikke, hvis de ikke kommer i gang selv. Koen malkes i boksen, afhængigt af yverstørrelse. På den måde kan enkeltbokse til kalve helt undværes, og når der er kalve nok til et hold, laves det direkte fra kælvningsboksen. Derved spares den tid, det vile tage at rengøre enkeltbokse. Til gengæld tager det lidt længere tid at lære kalven at drikke af skålen, når den yttes til holdet.

FAKTA: Kalven skal opholde sig uforstyrret sammen med koen i f.eks. kælvningsboksen i tre-fem døgn. Det kræver ekstra arbejde at sikre, at kalven får råmælk hos koen og siden får lært at drikke af spand/skål. I begyndelsen er det måske nødvendigt at malke ud og tildele supplerende råmælk, ligesom der kan opstå behov for at etablere ekstra pladser i kælvningsafsnittet, når dyrene er der i længere tid. Til gengæld er det muligt at spare på enkeltbokse til kalvene og sætte kalven direkte i fællesboks. Det er vigtigt, at der er fokus på at lære kalven at drikke af skål eller suttespand, når den yttes fra koen. Amerikansk forskning viser, at kalve, der tildeles råmælk i re dage eller mere, har stor gavn af det. Således viser forskningen, at der er kvaliteter i råmælken, der øger fodereffektiviteten med op mod 50 pct. og dermed sikrer en bedre tilvækst hos kalvene. Råmælken forbedrer dermed ikke kun antistofniveauet, men øger også glukose- og proteinoptaget, så kalvens energireserver bliver større, og kalven dermed får en større robusthed.

I GANG: Læs mere om effekten af råmælk over ere dage på www.okologi.dk dage i kælvningsboksen.

Kalvene tildeles mælk tre gange om dagen på Sepstrup Vestergaard.

Foto: Karen M. Nielsen

VIRKNING: Tildeling af ekstra meget mælk til kalve i alderen 0 - 4 uger, efterfulgt af 3 - 4 uger på et moderat niveau og en hurtig udvikling af drøvtyggerfunktionen har positive effekter for kalvenes sundhed og tilvækst og for deres senere produktion som malkekøer.

I PRAKSIS: På Sepstrup Vestergaard driver Bjarne Nebel en mælkeproduktion med 120 økologiske Holstein køer. Bjarne satte fuldt fokus på kalvene i et tre måneders forløb, som bl.a. resulterede i lavere kalvedødelighed. Det motiverede til at igangsætte yderligere tiltag for at holde dødeligheden nede. Status efter halvandet år er, at alle levendefødte kalve overlever, og det er fortsat en stor motivationsfaktor for Bjarne. Det kræver omhyggelighed og konsekvens at få det til at lykkes. Kalvene får mælk tre gange dagligt, og mælkens temperatur måles inden tildeling. Den skal være 38-39 grader. Alle kalveskåle vaskes omhyggeligt efter hver mælkefodring, og mindst én gang dagligt desin ceres skålene. Kalvene får ni liter mælk om dagen, og selvom det koster lidt ekstra at give kalvene mere mælk, har det positive effekter for deres sundhed. Kalvene får, ud over mælk, en kalvestarterblanding og køernes fuldfoder at æde fra første levedag. Fjerde dag yttes kalven fra koen til fællesboks. Herefter følger 14 dage med tre daglige mælkefodringer og efterfølgende to daglige mælkefodringer men fortsat med en mængde på ni liter pr. kalv pr. dag. Der kan af og til være problemer med diarré, men kalvene kommer sig som regel hurtigt. Bjarne oplever, at kalvene har større tilvækst og er blevet mere robuste, siden han indførte de nye tiltag.

FAKTA: Efter råmælksperioden kan kalvene med fordel tildeles mælk tre eller ere gange i døgnet. Kalve, der går ved ammetanter, drikker seks til syv gange pr. døgn. Kalvene skal i princippet drikke al den mælk, de kan, dvs. op til 10 liter om dagen for kalve af stor race. De skåle eller pattespande, som kalvene drikker af, skal rengøres grundigt efter hver mælketildeling.

KOM I GANG: Læs farmtest nr. 65 – Kalvekøkken, Dansk Landbrugsrådgivning, 2009

Det er ikke al dyrevelfærd, der kan måles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at:

Sænke sygdomsniveauet

Øge dyrenes robusthed Forbedre naturlige livsmuligheder

Økologisk Landsforening har i projektet Dyrevelfærd i mælketanken lanceret et nyt Dyrevelfærdskatalog, der beskriver 26 déer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfærden i kvægbesætningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdskataloget kan også findes på okologi.dk, hvor det vil blive opdateret med nye idéer og tiltag.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene i denne og kommende udgaver.