Økologi & Erhverv nr. 628 09-03-18

Ny klimapolitik i ØL

kologisk ands orening har vedtaget en n klimapolitik der bl.a. indeholder nske om mindre k d og mere gr nt på tallerkenen og i produktionen.

Kulstof i jorden er kr. i kassenSalget tog et uventet

kun hvis de har optimale betingelser.

tatistik netop op usteret tallene or detailsalget a kologi i 201 og 2016 med samlet 1 3 mia. kr.

Vismænd anbefaler klimaafgift i landbruget

Det kan bedst betale sig for samfundsøkonomien, at landbruget leverer en stor del af de CO2-reduktioner, som Danmark skal opfylde, vurderer vismænd i ny rapport

ormandskab i en rapport om dansk klimapolitik med okus på udviklingen rem mod 2030. lge EU s krav skal Danmark reducere udledningen a drivhusgasser ra den ikke-kvotebelagte sektor – populært betegnet biler, bolig og b nder - med 39 pct. i 2030 i orhold til 200

Beløn klimavenlige bedrifter

som boligopvarmning og den del a erhvervet, der er i den ikke-kvotebelagte sektor. Vismændene oreslår der or, at der lægges en a gi t på de aktiviteter i landbruget, som orårsager udledning a drivhusgasser d rehold, brug a kunstg dning samt d rkning a a gr der.

Første fase er en sejr

dag er der general orsamling i kologisk ands orening, , i Vingsted, og i lederen i denne avis side 2, tager oreningens ormand, er lster, og næst ormand, ads elms, orskud på general orsamlingen. De glæder sig over, at general orsamlingen mdes på et tidspunkt, hvor kologien er inde i en rivende udvikling. er vi kologien i et historisk lys, så har vi skabt en se r i dens rste ase rem til nu. kologien har mani esteret sig som et attraktivt tilbud både i landbruget or virksomhederne og i orbrugerverdenen. Der er virkeligt tale om en ny vej, der peger direkte ind i en remtid med de værdier, som kologien sigter e ter og med det helhedssyn, som er bydende n dvendige or at vi kan skabe bæredygtige l sninger hele vejen rundt, skriver de i lederen.

Tal følges ikke ad

De konstaterer, at ØL i samme periode har vi været igennem en meget spændende udvikling som organisation.

amtidig viser de n gne tal, at vi står med en orening, hvor tallene or vores samlede aktiviteter og vores medlemskontingenter ikke lges ad. Udviklingen er gået i en retning, hvor gennem relsen a mange a de projekt nansierede aktiviteter sker med en meget lille eller raværende marginal, som g r os sårbare.

andbruget b r pål gges en klimaa gi t or at anmark kan leve op til de reduktionskrav, som EU har remsat. et vurderer vism ndene i et il konomiske åds

Vismændene vurderer, at det samunds konomisk bedst kan betale sig at hente 3 pct. a reduktionerne i landbrugssektoren, da det er or d rt at pålægge personbiler derligere a gi ter. 1 pct. a reduktionerne b r hentes via annullering a kvoter, mens de resterende 9 pct. skal ndes under vrige så-

Et eksempel nævnt i rapporten er 200 kr. pr. ton udledt CO2-ækvivalenter (alle typer drivhusgasser omregnet til CO2, red.). CO2-a gi ten b r samtidig reduceres or de bedri ter, der sænker udledningen, så landmændene l bende har et konomisk incitament til at g re deres bedri t mere klimavenlig, lyder det ra vismændene. res det omkostningse ektivt, er det en sam unds-

konomisk gevinst på 00 mio. kr. om året i 2030 at reducere udledningen a landbrugets drivhusgasser, vurderer de. kologisk ands orenings bestyrelses ormand, er lster, er på nuværende tidspunkt imod at indre en klimaa gi t i landbruget. an ortæller, at oreningens bud på en l sning er, at man inddrager landmændene via rådgivning og rivillige tiltag, samtidig med at man skærper kologikravene gennem brancheataler.

andbrug devarer er imod vismændenes konklusioner, som oreningen rygter kan å atale konsekvenser or landbruget. Læs mere på side 4 KLIMA

Ekstra bidrag lederen understreges det, at ØL astholder oreningens arbejde med marked, kommunikation og events or at udbrede kendskabet til og etersp rgslen på kologien.

Vi vil bede medlemmerne om ekstraordinære bidrag or at skabe den n dvendige sikkerhed. Og det vil vi g re i absolut tillid til, at vi kan stå sammen som bestyrelse med vores dygtige medarbejder i huset og med vores mang oldighed a medlemmer. Der er brug or alle. Og så kan vi l te kologien ind i næste ase, skriver ormandskabet. ib@okologi.dk

MENINGER MENNESKER

I økologiens tjeneste

Så er det generalforsamlingstid. Foreningens øverste myndighed og stedet, hvor vi mødes for at sætte retning på arbejdet i økologiens tjeneste. Vi skal vælge bestyrelse, ligesom vi på årsmøderne skal sætte de øvrige holde, der tilsammen kan fortsætte opgaven med at sikre mere og bedre økologi.

” Ser vi økologien i et historisk lys, så har vi skabt en sejr i dens første fase frem til nu.

Forsamlingen mødes på et tidspunkt, hvor økologien er inde i en rivende udvikling. Tallene taler deres eget tydelige sprog med en klar udvikling i omlægningen og med udmeldinger om, at vores virksomheder fortsat forventer vækstfremgang. Samtidig sker der en meget spændende differentiering i markedet, hvor både detailhandel, foodservicesektoren, online-salget og eksporten viser tocifrede vækstrater.

Ser vi økologien i et historisk lys, så har vi skabt en sejr i dens første fase frem til nu. Økologien har manifesteret sig som et attraktivt tilbud både i landbruget, for virksomhederne og i forbrugerverdenen. Der er virkeligt tale om en ny vej, der peger direkte ind i en fremtid med de værdier, som økologien sigter efter, og med det helhedssyn, som er bydende nødvendige for, at vi kan skabe bæredygtige løsninger hele vejen rundt.

I samme periode har vi været igennem en meget spændende udvikling som organisation, også med en meget stor vækst både i vores samlede økonomi, vores aktiviteter

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

og personale. Ingen tvivl om, at vi både kan og skal tage æren for i et meget stort omfang at have skabt forudsætningerne og løsningerne for økologiens position i dagens fødevaresystem. Samtidig viser de nøgne tal, at vi står med en forening, hvor tallene for vores samlede aktiviteter og vores medlemskontingenter ikke følges ad. Udviklingen er gået i en retning, hvor gennemførelsen af mange af de projekt nansierede aktiviteter sker med en meget lille eller fraværende marginal, som gør os sårbare. Det stiller nye krav til såvel det økonomiske som det administrative og ledelsesmæssige set-up.

Bestyrelsen har sammen med vores nye administrerende direktør sat gang i en udviklingsrejse med skarpt fokus på at sikre foreningens økonomi, at få reorganiseringen og ledelsesopgaver på plads, at sikre at vi har glade og tilfredse medarbejdere i huset, som kan se sig selv i de rammer, vi skaber sammen, at medlemmerne fortsat oplever foreningens relevans og den værdiskabelse, som fællesskabet generer, og endelig at vi får luft til igen at tage fat på strategiarbejdet til efteråret.

Vi fastholder vores meget engagerede arbejde med marked, kommunikation og events for at udbrede kendskabet til og efterspørgslen på økologien, og vi fortsætter stædigt vores arbejde med økologiens udvikling med vores ØkologiLøft og altså vores mission: Mere og bedre økologi.

Vi vil bede medlemmerne om ekstraordinære bidrag for at skabe den nødvendige sikkerhed. Og det vil vi gøre i absolut tillid til, at vi kan stå sammen som bestyrelse med vores dygtige medarbejder i huset og med vores mangfoldighed af medlemmer. Der er brug for alle. Og så kan vi løfte økologien ind i næste fase. Generalforsamlingen er dér, hvor det sker. Vel mødt!

Økologisk areal og markedsandel

LEDER AF PER KØLSTER OG MADS

” Tallene taler deres eget tydelige sprog med en klar udvikling i omlægningen og med udmeldinger om, at vores virksomheder fortsat forventer vækstfremgang.

Økologisk areal Økologisk markedsandel

” Samtidig viser de nøgne tal, at vi står med en forening, hvor tallene for vores samlede aktiviteter og vores medlemskontingenter ikke følges ad.

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Økologer har vedtaget klimapolitik

Økologisk Landsforening har vedtaget en ny klimapolitik, bl.a. med ønske om mere grønt og mindre kød.

8 Fagligt talt

4 Klimaafgift møder modstand og opbakning

Økologisk Landsforening har vedtaget en ny klimapolitik, bl.a. med ønske om mere grønt og mindre kød

5 Nu skal der uddannes klimalandmænd

5 Professor: Det er biogasanlæg, der rykker Af de klimatiltag, som Økologisk Landsforening arbejder på, er punktet med biogasanlæg vigtigst, mener professor.

6 Landmænd kan hjælpe de hårdt ramte fugle

Selvom landbruget har været medvirkende til et tab i antallet af fugle i agerlandet, kan små tiltag fra landmændene være en stor hjælp for fuglene.

6 Økologisk Landsforening frygter status quo i EU

7 Parti vil skærpe øko-kravene

Dansk landbrug skal være økologisk, men samtidig skal økologiens standarder løftes, mener Alternativet, der netop har præsenteret sit udspil til fremtidens danske landbrug.

7 I Schweiz sælger man kødet fra hanekyllinger

De krævende forbrugere blander sig i markdriften

8 Kulstof i jorden er kroner i kassen Hjuldyr, nematoder og agelater udgør en stor del af jordens mikroliv.

De transporterer næringsstoffer, men kun hvis de har optimale betingelser

9 Klimapakke giver gevinst

Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har dannet et klima-team, der tilbyder rådgivning til økologiske mælkeproducenter, der vil i front på klimaområdet. Erfaringerne viser, det typisk fører til 10 pct. lavere klimabelastning og ofte har positiv effekt på driftsøkonomien

11 Biogas - en ny løsning

12

Naturklummen: Tanker om naturen, det billige skidt

13 Kunsten at dyrke og sælge grøntsager

Dansk producerede økologiske grøntsager er i høj kurs, og otte nye producenter k inspiration på grøntsagskurset på Kalø Økologisk Landbrugsskole i begyndelsen af marts

14 Økokylling med smag og historie giver merværdi

Selvom Danmark årligt producerer omkring 100 mio. kyllinger, så er kun 1,5 mio. af dem økologiske. Branchen har brug for udvikling, og et af benene, der kan styrke udviklingen, er robuste og aktive racer, der samtidig lever op til forbrugernes forventninger til en økokylling.

16 Bliv klogere på eksport

Skarpt forårsprogram fra Organic Export Academy.

17 Mere nem og sund økologi

Nye trends gør det nemmere for den økologiske forbruger at leve det sunde liv.

18 Foodexpo stiller skarpt på fremtidens kød Fremtiden byder på større og ere krav til produktionen, hvis kød skal have sin berettigelse hos de mere bevidste, økologiske forbrugere.

21 Udsætterhøns har for lidt kød på sidebenene

Der er ikke penge i at slagte italienere.

21 Irma skal forvandles til urban kæde Irma er under forvandling t il både at være et supermarked og et urbant madhus, men kædens fokus på økologien bliver fastholdt, lover kædedirektør Søren Steffensen.

Der er kamp om biomasserne

Recirkuleret husholdningsaffald, dybstrøelse, kløvergræs og fjerkrægødning skulle oprindeligt have udgjort det største input i et nyt biogasanlæg på Sjælland. Undervejs er planerne blevet ændret.

Æglæggere lander på Struer Havn

Dansk And har testslagtet 4.500 udsætterhøns.

Borgerne i Svendborg Kommune kan se frem til et bredere udvalg af økologisk mad. Øko-forslag i Lemvig blev nedstemt

KOMMUNAL ØKOLOGI

AF HENRIK HINDB KOS C AREK

Der skal være mere økologi i de offentlige køkkener, lyder det fra et rødt ertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, i Svendborg Kommune.

Partierne har således stemt for, at 30-60 pct. af maden i kommunens køkkener inden udgangen af 2019 skal være økologisk. Det skriver Fyens Amts Avis.

Forslaget blev stillet af Enhedslisten og Alternativet, der oprindeligt foreslog en økologiprocent på 90, men det var Socialdemokratiets ændringsforslag og noget lavere økoandel, der endte med at få det nødvendige ertal.

I debatten forinden hævdede Venstres Birger Jensen, at økologien er væsentligt mere klimabelastende end den konventionelle produktion, og at det for vigtigste for Venstre er, at der er frit valg til at vælge sin mad. Hertil påpegede Enhedslistens Jesper Kiel, at der netop ikke er frit valg, når økologien udgør så lille en del af madudvalget.

- Problemet i dag er jo, at man ikke kan bestille kommunal mad uden gift i, lød det fra Jesper Kiel ifølge Fyens Amts Avis.

Forslag nedstemt i Lemvig I Lemvig Kommune var et andet byrådsforslag om økologi også til afstemning for nylig. SF s Arne Noe foreslog, at alle landmænd i kommunen bør få et gratis øko-omlægningstjek af Økologisk Landsforening.

Ifølge Dagbladet Holstebro argumenterede Arne Noe for, at tiltaget vil hjælpe kommunen med at markedsføre sig som en grøn kommune, samtidig med at man hjælper miljøet og sikrer en god økonomi for erhvervet. Forslaget blev imidlertid afvist af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. De argumenterede for, at landmændene i forvejen har et lokalt rådgivningsselskab, de kan henvende sig til, og at det står dem frit for at tage kontakt til Økologisk Landsforening. Arne Noe var dog uenig. - Økologisk Landsforening er en kapacitet på dette område, og de laver mange tjek. Jeg erfarer, at man på landboforeningen kun har lavet tre- re tjek på et år. Og hvis en konventionel landmand spørger sin rådgiver på landboforeningen, så vil denne rådgiver miste landmanden som kunde, da han ryger over i en anden afdeling som økolog, sagde han, uden at det rokkede ved ertallets modstand.

Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet:

• Køb og salg af virksomhed • Generationsskifte

• Samarbejdsaftaler • Fredning

• Ansættelse og afskedigelse • Planlovgivning

• Forpagtning • Miljø

• Virksomhedsstruktur, • Ekspropriation herunder selskabsdannelser

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Økologernesadvokat.dk

Forslag om klimaafgift møder både modstand og opbakning

Der er delte meninger om vismændene fra De Økonomisk Råds anbefalinger om, at det er billigst at hente CO2-reduktioner i landbruget

KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Konklusionerne fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs rapport om dansk klimapolitik frem mod 2030 har ikke overraskende skabt reaktioner fra både landbruget, grønne organisationer og politikerne.

Ifølge vismændene kan det bedst kan svare sig for samfundsøkonomien at hente en stor del af de EU-pålagte CO2-reduktioner i landbruget ved at pålægge det en klimaafgift. EU’s krav lyder, at den ikke-kvotebelagte sektor, som tæller transportsektoren, boliger og landbruget, skal sænke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Økologisk Landsforenings bestyrelsesformand, Per Kølster, mener dog ikke, at en afgift er den rette vej at gå - i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

- Afgifter er en betændt størrelse at snakke om i en situation, hvor konkurrenceevnen i forvejen er så marginal. Det er ikke den rigtige vej at gå for et landbrug i dag. Løsningerne skal komme indefra, så man selv kan bidrage med at vælge dem. Der er en meget klar uvilje mod at få noget, der vil opleves som endnu en byrde, trukket ned over hovedet, siger han.

I stedet er foreningens bud på en klimaindsats at involvere landmændene via det såkaldte ’ØkoLØFT’, der har til hensigt at skærpe kravene til dansk økologi.

Går økologer ikke ind for, at priserne afspejler produkternes omkostninger for klimaet og miljøet?

- Jo, hvis det var så simpelt, men det er godt nok noget kompliceret, hvordan man skal opstille det regnestykke, svarer Per Kølster.

Concito: Argumentet holder ikke I et skriftligt svar til altinget.dk udtrykker miljø- og fødevareminister

Esben Lunde Larsen (V) skepsis over for vismændenes anbefalinger.

- Vismændenes forslag om klimaafgifter på husdyr og afgrøder vil i praksis betyde, at mælkebedrifterne skal betale en høj afgift per ko. En sådan afgift ville ramme mælkebedrifterne urimelig hårdt og skade vores konkurrenceevne. En høj afgift ville heller ikke nødvendigvis gavne klimaet, hvis produktionen yttede til lande med mindre klimaeffektiv produktion, skriver ministeren.

Torben Chrintz, der er videnska-

belig rådgiver inden for klima, energi og fødevarer i den grønne tænketank Concito, giver dog ikke meget for argumentet om, at en CO2-afgift nødvendigvis fører til en mere klimabelastende produktion i udlandet.

- Ser man på de lande i EU, som vi normalt sammenligner os med, er udledningen per kg. fødevare stort set den samme med meget små variationer. Hele landbrugssektoren i EU er underlagt krav i de enkelte lande, og derfor er det ikke nødvendigvis noget klimamæssigt problem, at dansk produktion for eksempel ytter til Tyskland – det er mere et erhvervsmæssigt problem, siger han til Økologi & Erhverv og påpeger, at det derimod kan være skidt for klimaet, hvis produktionen ytter uden for EU til et land med manglende klimaregulering.

- Når man laver regulering og afgifter, er det jo meningen, at det skal kunne mærkes, så man ændrer adfærd. Det er hele idéen med det. Man kan jo også vælge at tilbageføre pengene til landbruget, så nettobalancen i sektoren forbliver den samme, tilføjer Torben Chrintz.

Provenu kan føres tilbage

Lars Gårn Hansen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af de miljøøkonomiske vismænd, foreslår også, at et eventuelt provenu fra en afgift kan føres tilbage til landbruget:

- Hvis man er bekymret for, at det vil ramme nogle landmænd for hårdt, så kan man lave en kompensation. Man kan jo tilbageføre afgiftsprovenuet, hvis man politisk ønsker det. Det er bare vigtigt, at kompensationen skrues rigtigt sammen, så man ikke skaber nogle forkerte incitamenter, siger han til altinget.dk.

Per Kølster er dog skeptisk, selv-

Reaktioner på vismændenes rapport

- Der er ere ting, vismændene slet ikke har taget højde for i deres rapport. Fx er det helt skævt, at de ikke ser på den værdi, landbruget skaber på mejerier og slagterier, når de siger, at der er en økonomisk gevinst ved at pålægge dansk landbrugsproduktion en CO2-afgift.

MARTIN MERRILD, FORMAND FOR LANDBRUG & FØDEVARER

- Normalt er det de mest forurenende, man beskatter. Vi er her i Danmark de bedste i hele verden til at lave fødevarer med det lavest mulige klimaaftryk. Det her svarer til at lægge skat på elbiler.

HANS AARESTRUP, DIREKTØR I BÆREDYGTIGT LANDBRUG

- Det er et vink med en vognstang til politikerne om, at det rent faktisk er sund fornuft for samfundsøkonomien at sætte ind over for landbrugets CO2-udledning.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

- Når vi taler om klimaproblemerne i Danmark, er der tendens til at glemme, at vi har et industrielt landbrug, der med sin kødproduktion har vokset sig alt for stort. Alene produktionen af køer og svin står for næsten en femtedel af Danmarks udledning af drivhusgasser, hvilket er fuldstændig uholdbart.

TARJEI HAALAND, KLIMA- OG ENERGIPOLITISK RÅDGIVER I GREENPEACE

om afgiftsprovenuet kan føres tilbage til klimainitiativer i landbruget såsom tilskud til biogasanlæg.

- Afgifter er en dagsorden, vi er nødt til at forholde os til, men det vi ser som den umiddelbare løsning er at motivere til den kreativitet og dygtighed, der er i det gode landmandskab, siger Per Kølster og tilføjer, at vismændenes oplæg risikerer at skubbe landbruget væk fra de økologiske principper, da der ikke tages tilstrækkeligt højde for disse i rapporten.

Han advarer også mod, at hjemlige afgifter fører til øget import af oksekød:

- Uanset om et beskatningsprovenu bliver ført tilbage, er det ikke noget, der kan udligne en konkurrenceforvridning, i forhold til lande

der ikke gør noget. Hvis man indfører en generel afgift på alle kreaturer, uden man er sikker på, at forbrugerne vil betale en merpris, vil resultatet være, at dyrene ytter væk fra Danmark til lande, hvor der er endnu mindre ansvarlighed, og derved rammer det os dobbelt hårdt, da klimapåvirkningerne jo ikke kender til landegrænser.

Vismand Lars Gårn Hansen nævner dog på altinget.dk ligesom Torben Chrintz, at frygten for, at en afgift vil tvinge produktionen ud af landet, ikke er så afgørende, så længe produktionen forbliver i EU, hvor alle landmænd er underlagt krav.

Dyrt at lade være

Skulle det ske, at politikerne ikke følger vismændenes anbefalinger, kan

Den ikke-kvotebelagte sektor, der inkluderer landbruget, skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 39 pct. i 2030. I en ny rapport vurderer vismændene fra Det Miljøøkonomiske Råd, at det vil være billigere for samfundet at hente reduktionerne i landbruget end i transportsektoren. Foto: Pixabay

Klimaafgift

Vismændene foreslår afgifter på dyrehold, kunstgødning samt dyrkning af afgrøder. Afgiftssatserne skal afspejle aktiviteternes beregnede udledning af drivhusgasser.

Afgiften kan lægges sammen med en afgift på kvælstof, da det ofte er de samme aktiviteter, der står bag udledningen. Kvælstofafgiften bør dog differentieres alt efter de enkelte områders sårbarhed. Et eksempel er en afgift på 200 kr. pr. ton udledt CO2-ækvivalenter og 20 kr. pr. kg udledt kvælstof til kystvandet.

Afgifterne på drivhusgasudledningen pr. ha er beregnet ud fra, hvor meget en given afgrøde udleder af lattergas fra afgrøderester samt fra udvasket kvælstof Hvis en bedrift anvender teknologier, som sænker udledningen af drivhusgasser, bør det modregnes i afgiften.

det blive relativt dyrt for samfundet. Vismændene vurderer, at hvis alle dele af den ikke-kvotebelagte sektor skal bidrage med lige store reduktioner, ændres den årlige samfundsøkonomiske gevinst fra et plus på 400 mio. kr. i 2030 til et årligt tab på 800 mio. kr. Vismændene peger også på, at der er a edte miljøgevinster ved, at landbruget samtidig reducerer mængden af kvælstof og ammoniak. Fra 1990 til 2010 sænkede landbruget sin udledning af drivhusgasser med 18 pct. trods en stigende produktion. Siden da har udledningen været nogenlunde konstant, og en fremskrivning peger på en mindre stigning i 2030 i forhold til 2010. I 2015 stod landbruget for 31 pct. af de samlede udledninger i den ikkekvotebelagte sektor.

Økologisk Landsforening opfordrer bl.a. til, at der spises mindre kød, og at produktionen i landbruget afspejler dette. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Nu skal der uddannes klimalandmænd

Kold College starter inden længe et grundforløb for landbrugsstuderende, der vil uddanne sig til landmænd med fokus på at være CO2-neutrale

Økologer har vedtaget klimapolitik

Økologisk Landsforening har vedtaget en ny klimapolitik, bl.a. med ønske om mere grønt og mindre kød

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den knap 10 år gamle klimapolitik i Økologisk Landsforening er blevet erstattet af en ny, tidssvarende politik på området. Samtidig har foreningen lavet et udkast til ni konkrete klimatiltag, som både økologiske og konventionelle landmænd kan hente inspiration fra. Dette afventer dog endnu bestyrelsens godkendelse.

- Det er vigtigt, at vi tager stilling til de krav og de udfordringer, som landbrugssektoren står over for. Det gør vi ved, at vi viser, hvilket ansvar og hvilke områder vi synes, de økologiske landmænd skal handle og agere på, siger foreningens klimakonsulent, Mette Kronborg og fortæller, at politikken har været igennem foreningens fagudvalg og er vedtaget af bestyrelsen, så der er en generel opbakning i baglandet til den.

Det er desuden vigtigt for foreningen at vise, at økologerne ikke lukker øjnene for problemet og lader andre sektorer tage læsset, siger hun:

Opsummering af ØL’s nye klimapolitik

ØL støtter en ambitiøs klimaindsats i landbruget

ØL vil arbejde for en klimagaranti i det økologiske regelsæt

ØL mener, at landmænd selv skal kunne vælge deres klimahandlinger Landmænd skal have anerkendelse for deres klimatiltag

ØL ønsker, at klimaregulering skal baseres på en model, der tager hensyn til driftsgrenenes forskelligheder

ØL ønsker mere grønt og mindre kød på tallerkenen og i landbruget

EU’s landbrugsstøtte bør målrettes handlinger, der skaber offentlige goder såsom klimaforbedring

- Det er et budskab om, at vi ikke sætter os på hænderne og venter, men at vi tager et ansvar og handler.

Udkast til ni indsatser for landmænd

Biogasproduktionen øges

Flere græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet Faste kørespor i marken

Størst mulig kvælstofudnyttelse fra husdyrgødningen God tilvækst hos husdyr med god holdbarhed i et system, der lever op til de økologiske principper for husdyrvelfærd

Europæisk- og danskproduceret foder i den animalske produktion

Øget andel af træer og buske - gerne med bær og frugt, som kan opveje evt. lavere markudbytte

Udtagning af lavbundsjorde

Omstilling til 100 pct. grøn energi

Bemærk: Udkastet er endnu ikke vedtaget

Landbruget har et medansvar I klimapolitikken står bl.a., at ”landbruget har et medansvar for klimaet”, og at ”en ambitiøs klimapolitik skal skabe motivation til handling”. Den består af syv punkter, hvori det bl.a. nævnes, at Økologisk Landsforening vil arbejde for en klimagaranti i det danske og europæiske regelsæt i form af et kulstofbindingskrav i sædskiftet, en mere klimavenlig

landbrugspolitik i EU, så landmænd belønnes for klimaforbedringer, og at en eventuel klimaregulering i landbruget vil tage hensyn til driftsgrenenes forskelligheder. Derudover opfordrer foreningen til, at man spiser mindre kød, der som bekendt er mere klimabelastende end vegetabilske fødevarer.

Hvad siger kødproducenterne til, at der skal spises mindre kød?

Det er de helt bevidste om. Det er ikke sådan, at de står med armene i vejret, men de erkender, at klimabelastningen er for stor, når vi spiser så meget kød.

Kan man ikke frygte, at målene svækker økologernes konkurrenceevne over for udenlandske kolleger?

De udenlandske økologer, som vi primært konkurrerer med - i Tyskland, Sverige og Holland - får jo også et reduktionsmål (af EU om at sænke klimabelastningen, red.), så de vil også blive nødt til at tage stilling til, hvordan de gør det. Nogle af tiltagene vil måske have økonomiske konsekvenser for landmændene, men jeg tror, at de kommer længere bagud, hvis de ikke gør det - både nationalt og med hensyn til eksporten, siger Mette Kronborg og henviser til, at den svenske økologimærkning, KRAV, indeholder klimakrav.

Professor: Det er biogasanlæg, der virkelig rykker

Af de klimatiltag, som Økologisk Landsforening arbejder på, er punktet med biogasanlæg vigtigst, mener professor

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Konkrete klimatiltag skal ledsage Økologisk Landsforenings nye klimapolitik. Forslagene, der kan ses oven-

for i faktaboksen ”Udkast til ni indsatser for landmænd”, omhandler tiltag, der vedrører energiforbruget, mark og beplantning, teknologi som biogas samt dyrehold.

Uenig i nogle punkter Økologi & Erhverv har vist udkastet til Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet. Han mener, at det punkt, der har

størst betydning for klimaet, er en øget biogasproduktion.

Han nder det også vigtigt med en omstilling til 100 pct. grøn energi i sektoren, som er et af de andre tiltag på listen. Reduceret jordbearbejdning var oprindeligt et af tiltagene, men Jørgen E. Olesen såede tvivl om klimaeffekten.

- Der er ikke længere konsensus om at man får mere kulsto agring ved mindre jordbearbejdning. Det var der konsensus om for 10 år siden,

fordi man dengang kun kiggede på de øvre jordlag – ikke de nedre. Det kan være, at der er lille effekt, men det er ikke noget, man skal jagte. Vi kan ikke dokumentere en effekt, som vi kan medtage i en opgørelse, sagde han.

Listen revideres løbende På baggrund af hans kommentarer har Økologisk Landsforening ændret i tiltaget og sætter i stedet fokus på faste kørespor. Foreningen er også blevet forelagt

To års arbejde med at indhente viden og erfaringer er nu ved at bære frugt for Kold College, der ligger i Odense. Til efteråret i 2019 forventer skolen således at kunne sætte de første studerende i gang på grundforløbet som klimalandmand, hvor de i forbindelse med landbrugsuddannelsen bliver uddannet i at drive et CO2-neutralt landbrug.

- En klimalandmand vil tænke på at få etableret mange ere læhegn, ere træer og buske og tænke på sit sædskifte på en helt anderledes måde, forklarer uddannelsesleder Birgitte Weidenhof til TV2 Fyn. Hun mener, at den nye uddannelse er vigtig, hvis man vil følge med i udviklingen, og samtidig kan man se, at der er forbrugere, som efterspørger de klimavenlige fødevarer.

- Skolen er meget optaget af bæredygtighedstankegangen, der fylder meget politisk og samfundsmæssigt, siger hun.

Selvom Kold College hører til på Fyn, vil en del af uddannelsen som klimalandmand nde sted på Langeland. Her var energi-, forsyningsog klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for nylig på rundvisning for at høre mere om projektet. I den forbindelse udtalte han til TV2 Fyn:

- Det er helt afgørende, at der bliver uddannet unge med de rette kompetencer, for at vi kan komme igang med den grønne omstilling, at vi gør det på en måde, hvor det kan lade sig gøre.

hans øvrige kommentarer og har på baggrund af dem arbejdet på at rette til i tiltagene. Klimakonsulent i Økologisk Landsforening, Mette Kronborg er glad for Jørgen E. Olesens feedback og understreger, at tiltagene vil blive opdateret løbende, når ny viden kommer til.

Listen er endnu ikke godkendt af foreningens bestyrelse og er dermed ikke præsenteret på hjemmesiden endnu.

Landmænd kan hjælpe de hårdt ramte fugle

Selvom landbruget har været medvirkende til et tab i antallet af fugle i agerlandet, kan små tiltag fra landmændene være en stor hjælp for fuglene

NATUR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den danske natur har på 40 år mistet over 2,9 mio. af de 22 fuglearter, som er særlig knyttet til agerlandet, viser en nylig optælling fra Dansk Ornitologisk Forening. Ifølge foreningen er hovedårsagen landbrugets voksende marker, der efterlader for få småbiotoper, og det konventionelle landbrugs brug af sprøjtegifte.

Julie Rohde, der er naturkonsulent i Økologisk Landsforening, anerkender, at ere af de arter, som er gået voldsomt tilbage, netop er arter, som er knyttet til områder med landbrug. De er afhængige af plads i form af områder med ukrudt og insekter som fødegrundlag.

Selvom de dyrkede arealer udgør et problem for fuglene, kan landmændene dog ved hjælp af en række tiltag give fuglene langt bedre betingelser og dermed hjælpe med

at bremse tilbagegangen, fortæller hun.

- Alle - både økologer og konventionelle landmænd - kan gøre små ting i marken, der betyder rigtig meget. Hæv såmaskinen og harven på de våde områder i marken og på de tørre pletter, som alligevel ikke bliver til noget. Giv drændækslerne, der er så irriterende at bakke rundt om, til naturen, så det passer med maskinerne. Lav striber med blomster, vildtblandinger, reduceret udsædsmængde og/eller bar jord. Tænk i plads, lys, varme og føde, og så behøver det ikke fylde ret meget at give agerlandets dyr markant bedre levevilkår, forklarer hun og tilføjer, at økologer allerede gør noget positivt for fuglene, idet de undlader at sprøjte og kunstgøde deres marker, forklarer hun.

EU’s landbrugsstøtte bør ændres

Julie Rohde mener dog, at økologerne kan gøre endnu mere, end de allerede gør i dag, og peger på, at EU’s landbrugsstøtte i højere grad bør målrettes landmænd, der tager den samfundsopgave på sig at hjælpe naturen og de vilde arter.

- Landbrugsstøtte bør være en betaling for de samfundsnyttige ydelser, som landbruget kan levere, blandt andet i form af mere og bedre

“Alle - både økologer og konventionelle

landmænd - kan gøre små ting i marken, der betyder rigtig meget.

JULIE ROHDE, NATURKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

en samfundsopgave som påskønnes og a ønnes, siger hun. Det, at landbruget skal gøre noget ekstra for miljøet og naturen, nævnes i EU’s udkast til den kommende landbrugspolitik, som skal træde i kraft efter 2020. Hvorvidt det ender som en betydelig del i landbrugspolitikkens fremtidige støtteordning, er dog usikkert, da forhandlingerne først skal til at gå i gang.

Ændret tilskudsordning

natur. Hensyn til naturen skal ikke være noget, landmanden kan tage, hvis samvittigheden påbyder detdet bør være en essentiel og integreret del af det at være landmand, og

Henrik Wejdling, der er medlem af Dansk Ornitologisk Forenings Hovedbestyrelse, nævner i en nylig kronik trykt i Jyllands-Posten netop muligheden for at ændre EU’s støtteordning, så støtten til naturpleje

gøres resultatbaseret og konverteres fra en kompensationsordning til en egentlig indtægtskilde, som landmanden kan leve af.

Økologisk Landsforening er dog forbeholden over for at gøre tilskudsordningen resultatbaseret, da den frygter, at kontrolparametrene vil være svære at fastsætte, så selv de mest garvede og engagerede naturplejere kan fejle i at tiltrække lige præcis de arter, der er udvalgt. Dermed kan landmanden miste betalingen for en ellers god naturindsats. Julie Rohde mener derfor, at en handlingsbaseret tilskudsordning i teorien burde fungere, hvis tilskuddet gives til de handlinger, der gavner naturen, klimaet og miljøet.

Økologisk Landsforening frygter status quo i EU

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) roser udkastet til EU’s kommende landbrugspolitik. Økologisk Landsforening er skeptisk og frygter manglende handling

LANDBRUGSPOLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Mens miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et interview på altinget.dk roser skitsen til EU’s kommende landbrugspolitik (CAP), er der noget mere skeptiske røster fra Økologisk Landsforening.

Esben Lunde Larsen siger bl.a. til altinget.dk, at ”det forlæg, som kommissæren (Phil Hogan, red.) er kommet med, kan vi nærmest skrive under på én til én”, men at ”det er klart, at der er nogle virkelig slag, der skal tages, og det kommer vi også til”. Sybille Kyed, der er landbrugspo-

litisk chef i Økologisk Landsforening, er dog mere forbeholden og håber på handling bag ordene.

- Man bruger en masse pæne ord, der er populære lige nu: at landbrugsstøtten skal være mere individuel og resultatorienteret, og medlemslandene skal have mere ind ydelse på, hvad der gives støtte til, men det er svært at se, hvad de konkret mener, siger hun.

Betaling for offentlige goder

Esben Lunde Larsen glæder sig bl.a. over, at der er lagt op til mere selvbestemmelse for landene, og at de faste EU-krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og såkaldt ”god landmandsskik” skal bortfalde. Han mener, at kravene betyder, at myndighederne og landmændene bruger for mange kræfter på at holde styr på, om alle regler er overholdt, så man undgår at blive trukket i støtten.

Sybille Kyed savner et klart signal om, at man i EU er parat til at udfase den passive støtte – det direkte arealtilskud – til i stedet at være en be-

taling til landmænd, der bidrager til offentlige goder såsom naturpleje og klimatiltag. Også den internationale brancheorganisation for økologi Ifoam ønsker, at EU’s landbrugsstøtte rettes mod landmænd, der bidrager til samfundsgoder. I et nyligt brev til EU-præsident Donald Tusk opfordrede organisationen til, at den kommende CAP reformerer støtten, og at økologisk landbrug kommer til at spille en nøglerolle i udformningen af den kommende landbrugspolitik, så en fjerdedel af EU’s landbrugsarealer er økologiske i 2030.

Udkastet indeholder også en meningsmåling udført for Europa-Kommissionen i 2017 baseret på godt 58.500 svar. Den viser, at 92 pct. af de adspurgte, som ikke er landmænd, ønsker, at landbrugspolitikken skal gøre mere for at gavne miljøet og bremse klimaforandringerne. 64 pct. af landmændene er enige.

Udkastet nævner endvidere, at medmindre der indføres en mere ambitiøs politik, er det usandsynligt, at EU’s landbrug fremover kan sæn-

ke drivhusgasudledningen i samme tempo, som det er set siden 1990. Derfor rådes der til, at man bl.a. ser nærmere på potentialet i en cirkulær økonomi og teknologiske løsninger på marken. Derudover står der, at ”en ny CAP bør afspejle større ambitioner og fokusere mere på resultater inden for ressourceeffektivisering, miljøbeskyttelse og klimahandling”. Der opfordres også til en mere fair fordeling af landbrugsstøtten, idet 80 pct. af den lige nu går til 20 pct. af EU-landmændene, fordi den baserer sig på bedrifternes størrelse. Ingen konkrete tiltag fremhæves, men der er en række forslag til, hvad man kan se på, for at gøre støtten mere ligeligt fordelt.

Forventer ikke store ændringer

Sybille Kyed tror dog ikke på, at reformen kommer til at betyde mærkbare ændringer, i forhold til de landbrugsregler man allerede har i dag. Hendes erfaring siger, at det ambitionsniveau, der sættes med et første udkast, ender med at blive markant

lavere, når forslagene skal konkretiseres og i sidste ende vedtages. - Der er ikke et reelt skifte på vej. Selvom de bruger nogle af de rette begreber, er det ikke et tilstrækkeligt opgør med den nuværende landbrugsmodel. Jeg tror, at resultatet bliver, at reformen kommer til at ligne meget af det, vi allerede har i dag, siger hun.

Den kommende landbrugspolitik skal først træde i kraft efter 2020, og den er altså stadig i sin tidlige fase. Det ventes først, at et egentlig forslag foreligger til sommer – herefter skal EU’s medlemsstater i Rådet nå til enighed med Europa-Parlamentet om forslagene.

I oktober sidste år stillede Socialdemokratiets landbrugsordfører, Simon Kollerup, et samrådsspørgsmål til Esben Lunde Larsen, hvor han bl.a. spurgte, hvordan ministeren vil involvere Folketingets partier i processen om den nye landbrugspolitik. Der foreligger endnu intet svar på spørgsmålet, da samrådet ikke har været afholdt.

Parti vil skærpe øko-kravene

Dansk landbrug skal være økologisk, men samtidig skal økologiens standarder løftes, mener Alternativet, der netop har præsenteret sit udspil til fremtidens danske landbrug

POLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

100 pct. økologi, mere omtanke for klimaet, større krav til økologien og meget mere forskning. Det er nogle af de knap 40 forslag til fremtidens danske landbrug, som Alternativet har foreslået i sit nye politiske udspil ’Bæredygtigt Landbrug’.

- Vi vil jo gerne se store forandringer i landbruget, siger partiets landbrugsordfører Christian Poll.

- Vores udspil er et bud på en omstilling, der handler om, hvordan vi kan skubbe på den omstilling, vi har brug for for at komme væk fra et landbrug, der er blevet så industrielt og så baseret på giftstoffer og kunstgødning, som det i høj grad er, uddyber han.

Udspillet er et forsøg på at nde en løsning på de aktuelle udfordringer, som landbruget ifølge Alternativet står i: Ca. 10 pct. af landmændene er konkurstruede, generationsskiftet er blevet sværere at gennemføre, og miljøet, klimaet og drikkevandet er

udfordret af den nuværende landbrugsdrift.

- For Alternativet starter opbygningen af en god og levende landbrugsjord, der kan brødføde både os og fremtidige generationer, med et fravalg af kemiske og miljøfremmede stoffer – stoffer, der som udgangspunkt er designet til at slå ihjel. I stedet skal vi vende os mod en mere økologiske tilgang, hvor vi værner om det biologiske liv i landbrugsjorden, passer på vandmiljøerne og drikkevandet og reducerer klimabelastningen, skriver partiet i udspillets indledning.

Klimaafgift på oksekød Alternativet ønsker derfor at styrke forskningsindsatsen, både inden for økologisk jordbrug, grøn biomasse og nyt foder. Derudover bør momsen på vegetabilske produkter halveres, en større del af EU’s landbrugsstøtte skal gå til landmænd, der bidrager til samfundsgoder, der skal klimaafgift på oksekød, og pesticidafgiften skal forhøjes.

Der vil være øgede udgifter til for eksempel forskning, landbrugsdrift og nedsat moms, og der er risiko for færre eksportindtægter – har I regnet på økonomien i det her?

Alternativet har 39 forslag til fremtidens landbrug - vi bringer her et udpluk

Hver bedrift skal lave klimaregnskab og klimahandlingsplan

Klimafgift på oksekød

Skrappere krav til økologimærkningen

Minimum 90 pct. økologi i offentlige køkkener Fremme af biogas

Halvér momsen på vegetabilske fødevarer

Udfasning af fossile brændstoffer

Udtagning af lavbundsjorde

Fritagelse for jordbeskatning af §3-arealer

Besøgstilskud til små landbrug

Statsgaranterede lån til førstegangskøbere, der vil drive økologisk landbrug

Mere landbrugsstøtte til samfundsnyttige goder frem for passiv arealstøtte

- For os handler det om at understøtte en omlægning, og derfor er det ret svært at regne på, hvad det vil medføre. Når vi kommer med disse planer, er det for at sikre, at landmanden overvejer, hvordan han kan komme væk fra at bruge sprøjtegifte. Vi drømmer om, at ere vil sige, at når nu det bliver dyrere på grund af pesticidafgifterne, så vil de skifte om til økologi, svarer Christian Poll. En del af Alternativets landbrugs-

politiske udspil er i tråd med Økologisk Landsforenings arbejde for at skærpe kravene til økologien - betegnet som ’ØkoLØFT’.

- Kravene har ligget stille i mange år – der er behov for skrappere økologikrav, så vi er sikre på, at økologien hele vejen rundt er et bedre miljøvalg, siger Christian Poll og henviser desuden til den vedvarende debat om, hvorvidt økologi er mere eller mindre klimabelastende end den konventionelle produktion.

Venstre afviser udspillet

Hvis man skærper økologikravene i Danmark, risikerer man så ikke at svække de danske øko-producenter og øge importen af økologiske produkter fra udlandet?

- Det kan også ses omvendt: at man er bange for, at økologien bliver udvandet på nogle områder. Det er i virkeligheden for at holde fanen højt og sige, at dansk økologi er noget særligt. Men det er en proces, vi er i gang med. Vi har ikke buddet på, hvad der præcis skal strammes, men klima er ét af områderne.

Alternativet ønsker, at landbrug skal føre individuelle klimaregnskaber og i den forbindelse får hjælp af fagpersoner til at lave en handlingsplan for at sænke klimabelastningen.

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, afviser fuldstændigt Alternativets udspil.

- Det er helt på månen, siger han til altinget.dk.

I Schweiz sælger man kødet fra hanekyllinger

Schweiz har en lille økologisk ægproduktion, hvor hanekyllingerne opdrættes som slagtekyllinger. Forbrugerne er dog mere villige til at betale merprisen for æggene end for kødet

HANEKYLLINGER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efter et par års forsøg herhjemme med at opdrætte hanekyllinger som slagtekyllinger, opgav branchen, da det var for dyrt.

I Schweiz er der imidlertid en lille ægproduktion, hvor fjerkræafstamningen både giver æg og hanekyllinger med kød på kroppen – produkterne betegnes som ”dual purpose” (DP), da de giver to typer produkter. Både æg og kyllinger er dog mindre end i den almindelige økologiske produktion, hvor man bruger en race til æg og en anden til kød.

I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Poultry Science har forskere fra Zurich University undersøgt de schweiziske forbrugeres betalingsvillighed for hhv. DP-æggene og DPkyllingen. Det skriver Landbrug &

Fødevarers fagblad Dansk Erhvervs Fjerkræ.

De særlige æg er ca. 24 pct. dyrere end almindelige økologiske æg, mens merprisen for kødet ikke er oplyst.

Vil betale mere for æggene Undersøgelsen viste, at forbrugernes betalingsvillighed er højere, når de kender til DP-konceptet, og at ca. 75 pct. af i alt 402 respondenter ikke var klar over, at daggamle hanekyllinger normalt bliver a ivet. En sammenligning af betalingsvil-

ligheden mellem hhv. DP-kyllingen og -æggene viste, at forbrugerne er mere villige til at give merprisen for æggene end for kyllingen. I gennemsnit var respondenterne villige til at betale ca. 236 kr. for 1 kg DP-kyllingebryst og ca. 27,75 kr. for seks DP-æg.

Øget kendskab kan hjælpe Forskerne mener, at den større villighed til at betale mere for æggene til dels kan skyldes priselasticiteten på produkterne. De vurderer også, at DP-produktionen vil drage fordel af, at forbrugerne i højere grad bliver gjort

Ulv og hund stod bag angreb

ULVEN I DANMARK: Det var ulven, der var på spil, da 21 får hos Storålam nær Holstebro omkom i begyndelsen af februar. Det viser DNA-prøver ifølge Miljøstyrelsen. Angrebet fandt sted bag en ulvesikret indhegning, som var ødelagt af krondyr. Til gengæld var der ingen ulve bag to angreb i januar, da en kalv og to får blev nedlagt. På baggrund af DNAprøverne og vildtkonsulenternes obduktioner er det konkluderet, at begge angreb var forårsaget af hunde.

Flere vil hjælp naturen

NATUR: Naturfondens særlige pulje for lokale naturindsatser har haft en stigning i antallet af ansøgere. I alt har 72 ansøgere søgt om samlet 57 mio. kr., skrev Den Danske Naturfond, efter at fristen for ansøgninger til lokale naturprojekter udløb den 5. februar. Frem mod 23. marts vil der blive udvalgt en række ansøgere, der går videre til 2. ansøgningsrunde. Sidste år k puljen 60 ansøgninger, hvor der blev ansøgt om i alt 35 mio. kr.

Økologien vinder frem

i Aarhus Kommune

En lille andel af de økologiske æg i Schweiz kommer fra en produktion, hvor hanekyllingerne opdrættes som slagtekyllinger. Der er en begrænset betalingsvillighed hos forbrugerne, men det kan til dels skyldes, at de ikke er klar over, at hanekyllinger normalt a ives straks efter udklækning. Genrefoto: Pixabay

bekendt med fjerkræproduktionen. Netop tvivl om danskernes betalingsvillighed var et af argumenterne for, at konceptet ikke nåede længere i Danmark, hvilket Økologi & Erhverv omtalte i begyndelsen af februar.

- Samtidig med at der er betydeligt mindre kød på slagtekroppen, vil det være tvivlsomt, om der reelt er mulighed for at sælge de slagtede hanekyllinger, sagde Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent ved landbrugsafdelingen i Dyrenes Beskyttelse, dengang til avisen.

Markedet for DP-æggene i Schweiz udgør da også blot 0,4 pct. af markedet for økologiske æg, mens der ikke er oplyst tal for DP-kødet, som i øvrigt er sæsonbestemt i ere butikker.

ØKOLOGIMÅL: Indkøbet af økologi i Aarhus Kommunes køkkener er steget til det femdobbelte siden 2012, da 11 pct. af kommunens indkøb var økologiske. Tallet er nu 62 pct. I daginstitutionerne er tallet endnu højere; nemlig 88 pct. mod 56 pct. på ældreområdet. Det skriver stiften.dk. Ifølge afdelingen for Indkøb og Udbud ligger der et stort arbejde i at fastholde økologiprocenten, da det bl.a. kræver efteruddannelse af køkkenpersonale, og den fraråder derfor, at byrådet skruer økologimålet op til 70 pct., som nogle partier har foreslået.

Hobbylandbrug sjusker

KONTROL: Mere end hver tiende hobbyavler havde ikke orden i sine dyrs papirer, da Fødevarestyrelsen sidste år var på kontrolbesøg hos 100 mindre hobbylandbrug. Typisk var det registreringen i CHR, det Centrale Husdyrbrug Register, den var gal med. Det viser resultaterne af en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år. Dyrene skal være registret i CHR, endvidere skal dyr som kvæg, svin, får og geder have de obligatoriske gule øremærker, et i hvert øre.

STALD MARK

FAGLIGT

HENNING SØRENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

DE KRÆVENDE FORBRUGERE

BLANDER SIG I MARKDRIFTEN

Bæredygtigheds-analyserne hos økologerne peger på et område, hvor økologerne ikke umiddelbart synes at levere varen. Det er på området natur/biodiversitet, hvor der i g. analyserne generelt ikke ”investeres” nok fra økologernes side. Det er ikke godt i forhold til forbrugernes implicitte forventninger til økologiske varers naturindhold.

Derfor en opfordring til at gentænke din markdrift/ markplan:

A Er der urter i kløvergræsarealet i alle marker? Ønsker du dette, så ndes kløvergræsblandinger med urter i. Kommen og cikorie er oftest benyttede som urter. Kan købes i renbestand også: 250 g cikorie og 100 g kommen pr. ha. Der ndes desuden urteblandinger i 1 kg s poser på markedet.

B Er der vildt og bivenlige tiltag på dine arealer? Vildtstriber, barjordsstriber, insektvolde, lærkepletter er mulighederne på marker i omdrift. Regler: Du anlægger blot striberne – skal ikke indberettes særskilt. Max. 10 % af markens areal. Højst 10 m brede i alt. Minimum 10 m mellem vildtstriberne. Ingen N-kvote. Barjordsstriber max. 3 m brede. Lærkepletter max. 100 m2. Eksempel: I en almindelig vårbygmark er det blot at gå i gang. Så et mix. af nogle af disse: honningurt, fodervikke, boghvede, solsikke, fodermarvkål, cikorie, kællingtand, blodkløver, rødkløver, hvidkløver, rajgræs. Pas på med udsædsmængden: Hvis du tænker at så 50 kg/ha, så brug blot 25 kg. Vent med at så vildt-/ naturfrøet til 1. maj.

C Er der efterafgrøder i alle dine marker, der skal pløjes i 2019? Undersåning i april i korn (8 kg alm. rajgræs + 2 kg hvidkløver) og i bælgsæd (10 kg alm. rajgræs). Såning efter høst tidlig i august: 10 kg fodervikke + 6 kg olieræddike + 3 kg alm. rajgræs). Såning sent i august 35 kg rug + 5 kg vintervikke + 5 kg ital. Rajgræs + 2 kg blodkløver.

Hvad nøt’er det til?

Gavner din jords frugtbarhed, øger biodiversiteten og gør, at selve den kulisse, som bedriften udgør om dagligdagen, bliver ottere.

Samtidig er det fornuftig kundepleje, idet forbrugerne, som nævnt, i et vist omfang forventer et større naturindhold på økologiske bedrifter.

Påvirker de økologiske varers samlede værdi Naturtiltagene er ikke gratis – heldigvis pågår der arbejde med at få de økologiske varers indbyggede værdi værdisat. Herved får økologerne mønt ud af det ekstra arbejde.

for den frugtbare jord

Kulstof i jorden er kroner i kassen

gelater udgør en stor del af jordens mikroliv. De transporterer næringsstoffer, men kun hvis de har optimale betingelser

RÅDGIVNING

AF IRENE BRANDT

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, har sat fornyet fokus på jordens frugtbarhed med rådgivningsproduktet ’Vil du øge jordfrugtbarheden på din ejendom?’ og informationsmaterialet om produktet lover både mere kulstof i jorden og ere kroner i kassen.

- Når vi begynder at arbejde med jordens frugtbarhed, sker det i en selvforstærkende proces, hvor vi vender den nedadgående kulstofspiral til en positiv spiral, hvor de synlige resultater af arbejdet er det voksende antal regnorme og en god krummestruktur i jorden, siger Erik Kristensen, der er planteavlsrådgiver i ØRD.

Han understreger, at jordens frugtbarhed er et gammelt, økologisk budskab, og som sådant ikke noget nyt.

- Men vi har tidligere som rådgivere ofte haft en tendens til at betragte jordfrugtbarhed med afsæt i planternes trivsel. Nu har vi yttet vores fokus væk fra planterne til jorden. For trives jorden ikke, så gør planterne heller ikke, siger Erik Kristensen.

Går i hi

I den frugtbare jord er regnormene og krummestrukturen de synlige tegn på frugtbarheden, men det er mikrolivet,

som ikke er synlige for øjet, der sørger for, at de rette næringsstoffer er tilgængelige for rødderne til rette tid.

- Mikrolivet æder organisk materiale og nedbryder mineraler med organiske syrer, som dermed bliver tilgængelige for planterne. Man kan sige, at de udgør en mikro-kemifabrik nede i jorden, som skaber frugtbarhed i jorden, så længe fabrikken kører, siger Erik Kristensen og tilføjer:

- Men det gør den kun, når der er optimale forhold for mikrolivet.

Fire forhold skal være optimale. De er:

Et godt luftskifte, som kan ødelægges, hvis jorden har strukturskader, som også kan have negativ ind ydelse på et andet af de re parametre, som skal give mikrolivet liv:

Vandbalancen. Sammen med luft skal vandet udgøre 50 pct. af jordens masse. Er der for vådt eller for tørt, trives mikrolivet ikke. Jordens temperatur er også vigtig. Jo varmere, des bedre. Og endelig har jordens surhedsgrad også stor betydning. En svagt basisk jord med en pH-værdi på ca. 6 er optimal.

- Hvis disse re parametre ikke er optimale, går mikrolivet i hi, hvor de ligger og venter på bedre tider, og mens de venter, stopper deres jordfrugtbarhedsforbedrende arbejde, siger Erik Kristensen.

Stærkt team

Erik Kristensen samarbejder med sine kollegaer, Henning Sørensen og Michael Tersbøl, fra ØRD om rådgivningen, og teamet suppleres med Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening, som er specialist i jordfrugtbarhed og dræning. Teamet har arbejdet med jordfrugtbarhed igennem adskillige år og er desuden trænet i brug af spadediagnosen. Derudover bruger de kulstofanalyser, Terranimo og

Plante pro, når de er ude hos landmændene på konsulentbesøg. Lige nu afprøver teamet to forskellige metoder til at vurdere det biologiske liv i jorden. Dels ved Solvita og dels ved at gennemføre en standardiseret mikroskopering af jorden. Teamet er endvidere opdateret på nyeste viden inden for rækkedyrkning, pløjefri økologisk dyrkning, Albrecht analyser og adekompostering.

Dækker 20 pct. af N-behovet - Vi har altid spaden med på rådgivningsbesøg, for jorden fortæller, hvor vi skal sætte ind; men vi går også en tur i maskinhuset og ser på, hvilke redskaber og maskiner landmanden har til rådighed, så landmanden kan komme i gang med det samme med at skabe bedre jordfrugtbarhed, siger Erik Kristensen. Han tilføjer: - Vi har som økologirådgivere altid haft fokus på jordens frugtbarhed. Det nye er, at vi i dag er meget bevidste om, at jordfrugtbarheden er fundamentet for gårdens afgrøder. Når de fritlevende kvælstof kserende mikroorganismer i jorden har optimale forhold, så kan de dække 20 pct. at afgrødernes N-behov. Og det er en pæn del, som ikke skal medregnes i gødningsregnskabet.

Kompost og svampe I takt med at mikrolivet i jorden har fået fornyet opmærksomhed, har komposten og bevidstheden om værdien af svampene i jorden fået en renæssance. - Komposten har ikke et ret højt N-indhold; men i og med, at komposten er vigtig for de svampe, der booster frigivelsen af N, fører brugen af kompost til et højere N-niveau i jorden. Komposten spiller derfor en ny og vigtig rolle i det økologiske landbrug, siger Erik Kristensen.

Klima-pakke giver økonomisk og klimamæssig gevinst

Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning

Danmark har dannet et klima-team, der tilbyder rådgivning til økologiske mælkeproducenter, der vil i front på klimaområdet. Erfaringerne viser, det typisk fører til 10 pct. lavere klimabelastning og ofte har positiv effekt på driftsøkonomien

RÅDGIVNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Landbruget skal i fremtiden levere bedre tal på klimabundlinjen. Økologisk Landsforening, ØL, har et godt bud på, hvordan økologer kan gøre det og få både økonomisk og klimamæssig gevinst ud af det. Værktøjet hedder Klimahandlingsplan, og sammen med ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, er der nu etableret et team på fem klimarådgivere, der til-

byder mælkeproducenter en rådgivningspakke til en fast pris. For medlemmer af ØL koster pakken 9.750 kr., mens andre må slippe 2.000 kr. mere.

Landmandens egen plan

Klimahandlingsplan er udviklet af Økologisk Landsforening og i 2017 testet i projektet ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’. Der ndes andre klima- og bæredygtighedsværktøjer på markedet, men, klimahandlingsplanen kan noget helt særligt, fastslår Erik Kristensen, ØRD, der er en af rådgiverne i klimateamet.

- Det er Klimahandlingsplanens konkrete tiltag, der gør hele forskellen. Landmanden vælger dem selv og har dermed ejerskab til planen, og han får helt konkrete anvisninger på, hvordan tiltagene skal føres ud i livet, så de kan sættes i værk straks, siger den erfarne klimarådgiver, der det seneste år bl.a. har lavet klimahandlingsplaner for Thises leverandører.

Rådgivningspakken indeholder et grundigt bedriftsbesøg med en be-

Fakta om Klimahandlingsplan

Værktøjet er foreløbig udviklet til brug på kvægbedrifter. Der er i 2017 lavet 100 klimahandlingsplaner.

En klimahandlingsplan indeholder: bedriftsbesøg, beregning af nuværende klimabelastning, rådgivning om klimatiltag, handlingsplan, beregning af effekten.

En oversigt over tiltag, der forbedrer bedriftens klimaaftryk, ndes i Klimakataloget på www.okologi.dk

Læs mere her: oerd.dk/media/2130606/succes-med-klimahandlingsplaner_oerd.pdf

regning af den nuværende klimabelastning fordelt på kilder, rådgivning om klimatiltag, en handlingsplan med konkrete forslag og en beregning af effekten. Det er desuden muligt at tilkøbe opfølgning på handlingsplanen, og det kan være en god ide, forklarer projektleder og klimakonsulent i ØL, Mette Kronborg: - I projektet har vi lavet klimahandlingsplaner hos 38 landmænd, som efterfølgende mødtes i en ’klimaskole’, hvor de kunne udveksle erfaringer og støtte hinanden i at gennemføre deres planer. Det har de givet positive tilbagemeldinger på, men opfølgning kan selvfølgelig også foregå på andre måder.

Klima er ofte en god forretning Erfaringen fra projektet er, at økologiske kvægbrug typisk reducerer udledningen af klimagasser med 8-10 procent, når de gennemfører tiltag, der optimerer hverdagens management. Det er typisk en god forretning, fordi tiltagene ofte indebærer en mere effektiv omgang med ressourcerne på gården.

En af de økologiske mælkeprodu-

Nyt klimateam

center, der oplever og lægger vægt på dette, er Gert Hansen, der driver Brunsminde ved Give med 360 jerseykøer og lige så mange hektar. Hans klimahandlingsplan indebærer, at han har skiftet til LED-lys, afgasser gødningen i biogasanlæg samt optimerer grovfoderproduktionen, så han bliver mere selvforsynende og ikke skal købe så meget korn og kraftfoder.

- Det har en direkte positiv virkning på driftsøkonomien, og når både klima og økonomi kan gå hånd i hånd, er det da bare med at komme i gang, siger Gert Hansen.

Konsulenterne udarbejder klimahandlingsplanerne hen over sommeren. Vil man booke tid til klimarådgivning eller blot høre mere om tilbuddet, er det en god ide allerede nu at kontakte en af teamets konsulenter.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, og Økologisk Landsforening, ØL, samarbejder om klimarådgivning i form af Klimahandlingsplaner. Rådgivningsteamet består af:

Mette Kronborg, ØL

Erik Kristensen, ØRD

Carsten Markussen, ØRD

Christian Thormann Nielsen, ØRD

Jonas Høeg, ØRD

Faktaark om biskadegørere

BIAVL: Landbrugsstyrelsen har udgivet syv faktaarrk om bakterier, svampe, biller og mider, som kan true bifamilier.

De syv faktaark skal gøre det nemmere at spotte og bekæmpe biskadegørere. Faktaarkene er et led i arbejdet for fortsat at sikre sunde bier i Danmark.

Biavlere har meldepligt ved mistanke om angreb fra en række skadegørere. Faktaarkene omfatter syv skadegørere, hvor der er meldepligt, og biavleren kan bruge dem, hvis hen er i tvivl om, hvorvidt hens bier er syge eller angrebet af en skadegører. Hvis der er mistanke om eller angreb med en af disse skadegørere, skal biavleren kontakte den lokale biinspektør eller Offentlig bisygdomsbekæmpelse ved Aarhus Universitet.

Hent faktaarkene på lbst.dk

Slagtepræmie for 2017

TILSKUD: Landbrugsstyrelsen udbetaler slagtepræmie fra 1. marts til 30. juni 2018. Støtten, der er på 180 mio. kr, gives til. til danske kvægproducenter, der opfeder kalve og ungdyr. I 2017 blev der slagtet ca. 239.000 dyr, hvilket er ca. 9.000 ere end i 2016. Knap 4.350 landmænd er både tilmeldt ordningen og har hver slagtet mindst 5 præmieberettigede dyr. De får udbetalt 750 kr. pr. dyr. Da den samlede pulje er uændret, er præmien pr. dyr lidt lavere end ved sidste udbetaling i 2016. Formålet med støtten er at understøtte beskæftigelsen i landbruget og hos slagterierne samt at sikre, at slagterierne kan få råvarer til deres produktion af fødevarer.

Man kan tilmelde sig slagtepræmie for 2018 samtidig med, at man indsender Fællesskema 2018. Landbrugsstyrelsen anbefaler, at man kun tilmelder sig slagtepræmie i 2018, hvis man regner med at slagte mindst 5 kvier, stude eller tyre. Klimakonsulent Erik Kristensen (tv) diskuterer N-udnyttelse og klimaeffekt

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 10: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 10 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 26,00 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Øko-tillæg 7,60 kr./kg. Samlet afregning 13,70 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 932,40 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,72 kr. 25-30 kg: 15,08 kr. 30-40 kg: 16,38 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 10: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,75 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5.00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,75 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,75 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Deltagerne på bedriftsbesøget lyttede opmærksomt, da Jesper Hansen fortalte om det nye gårdbiogasanlæg på Bondegårdens Økologi.

Biogasanlægget har to store reaktortanke, som dagligt fodres med 30 ton biomasse.

Der er kamp om biomasserne

Recirkuleret husholdningsaffald, dybstrøelse,gødning skulle oprinstørste input i et nyt

blevet ændret

BIOGAS

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Ved Fuglebjerg ligger Sjællands første økologiske gårdbiogasanlæg, som for nylig er taget i brug. De før-

ste tre uger kørte anlægget helt efter planen; men så gik ét eller andet galt, og processen i anlæggets to reaktorer gik stort set i stå.

- Siden har vi fået anlægget i gang igen; men det er stadig ikke optimalt. Vi har overvejet forskellige årsager til, at anlægget stoppedefor eksempel om de kalkuner, som vi har fået gødning fra, har været i penicillin-behandling. Rester af medicinen i gødningen kan slå de bakterier ihjel, som skal danne biogassen i tankene Vi har derfor stoppet fodringen med kalkungødning, og vi har sendt en prøve af tankenes indhold til laboratorieundersøgelse i Tyskland for at nde ud af, om der mangler mineraler i tankene, forklarede Lise Rasmussen, der sammen

Det er Lise og Bjørn Rasmussen fra Bondegårdens Økologi ved Fuglebjerg og Jesper Hansen, der bor 7 km. fra biogasanlægget, der har etableret LBJ Bio.

Jesper Hansen har 160 ha planteavl - primært salgsafgrøder.

Blandt andet: Korn, raps, vårhvede, hestebønner, havre, sukkermajs, squash og hokkaido græskar.

30 moderfår afgræsser gårdens lavbundsarealer.

Lise og Bjørn Rasmussen har 430 ha, hvoraf 120 ha er udlagt i græs til gårdens Limousinebesætning.

Derudover dyrkes der i år 50 ha med konservesærter.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Gården har 55 Limousinemoderdyr. Og vinteropstaldning af kreaturerne fra Grantoftegård.

På gården er også en lille sobesætning på 6 søer.

med ægtefællen Bjørn Rasmussen og landmandskollega Jesper Hansen står bag LBJ Bio, der har bygget anlægget på familien Rasmussen gård, Bondegårdens Økologi. Forklaringen faldt på et bedriftsbesøg i slutningen af februar, som Økologisk Landsforening havde arrangeret i regi af to projekter, som foreningen står bag i 2018: Demonstration af nye løsninger og Næringsstofforsyning for fremtidens økologi.

Forberedte på udfasning Jesper Hansen fortalte, at det overordnede formål med etableringen af biogasanlægget har været dels at nde et alternativ til den konventionelle gylle, så man er klar, den dag denne ressource ikke længere kan bruges i den økologiske produktion, og dels at nde en metode til at recirkulere næringsstofferne til landbruget.

- Vores lokale renovationsselskab, Affald+, tog initiativ til at kildesortere husholdningsaffaldet, lave pulp af affaldet til fraktioner, som kunne indgå i for eksempel produktionen af økologisk biogas, hvilket der i begyndelsen også var stor interesse for i renovationsselskabet; men så gik der politik i sagen, og det blev besluttet, at hele produktion skulle sælges samlet i udbud. Og det kan vi jo slet ikke være en del af. Vi kan ikke aftage så store mængder, og vi har heller ikke økonomi til at betale en høj pris for pulpen, sagde Jesper Hansen. Bjørn Rasmussen supplerede:

- Det bliver dyrt, hvis landbruget på grund af udbuddet skal til at be-

tale for det afgassede husholdningsaffald. I dag kan vi jo få alt den konventionelle gylle, vi kan og må bruge, gratis.

Hurtig tilladelse

Mens LBJ Bio stadig troede, at det recirkulerede husholdningsaffald skulle indgå i biogasproduktionen, søgte rmaet om tilladelse i kommunen til at opføre anlægget. - Vi k tilladelsen ret hurtigt, og sidste efterår blev byggeriet af anlægget startet. Økonomien ser n ud, og hvis vi ellers får anlægget op i omdrejninger igen, har vi budgetteret med en tilbagebetalingstid på syv år. Samlet har anlægget kostet 14 mio. kr. Heraf er 10 mio. kr. betaling for selve anlægget og 700.000 kr. for tilslutning til el-nettet, så strømmen, anlægget producerer, kan sælges.

En ekstra ’stald’

Hver dag køres 30 ton biomasse ind i biogasanlægget. Biomassen opholder sig i tankene i 2½ - 3 måneder. - Vi valgte Sauteranlægget, fordi vi tror, det er det bedste, fordi intet mekanisk kan gå i stykker inden i tankene, forklarede Jesper Hansen. Lise Rasmussen har ansvaret for driften af anlægget og kontakten til leverandøren.

- Det er lidt, som om vi har fået en ekstra stald med dyr. Anlægget skal fodres og passes som en besætning. Og især her i starten, hvor vi skal have anlægget op at køre, er der meget at se til, fortalte Lise Rasmussen.

Sauteranlæg

LBJ Bio har valgt et Sauter Biogasanlæg, der kan håndtere et højt tørsto ndhold på 15-20 pct. eller mere.

Biomassen i et Sauter-anlæg adskiller sig fra de AgriKomp-anlæg, der er bygget på to økologiske ejendomme i Jylland, derved, at biomassen i tankene ikke omrøres. Når biomassen ikke omrøres, lagdeles den i reaktoren, hvor den afgassede masse lægger sig nederst, og de uopløste, berrige plantedele yder ovenpå. På tankene er der monteret en udvendig pumpe, som pumper væsken fra bunden af tanken ud.

Væsken sprøjtes derefter ud over det øverste ydelag. På denne måde cirkulerer væsken igennem det materiale, der yder øverst og medvirker til at nedbryde det.

Der er ikke noget mekanisk inden i tankene, som kan gå i stykker. Hvis indholdet af tørstof i den biomasse, der indføres i anlægget, er lavt, bliver massen i tankene mere homogent og ikke så lagdelt, men anlægget vil stadig kunne producere gas.

Biogas - en ny løsning

Blandt andet på Sjælland er der langt mellem de økologiske dyr, hvilket giver de kerne

I slutningen af februar sad en snes landmænd samlet omkring langbordet på Bondegårdens Økologi ved Fuglebjerg på Sjælland. De havde taget imod invitationen til et bedriftsbesøg på gården, hvor et helt nyt biogasanlæg blev demonstreret.

Bag invitationen stod blandt andre projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, som Økologisk Landsforening gennemfører.

- Det er et formidlingsprojekt, som vi gennemfører for at sikre, at vigtig viden og nyttige erfaringer ikke går i glemmebogen, når de faglige projekter, vi også laver, er slut, fortalte Annette Vibeke Vestergaard fra Økologisk Landsforening.

Projektet sikrer, at den nyttige viden formidles - for eksempel via bedriftsbesøg hos landmænd, møder og markvandringer, korte informationsvideoer, driftsbeskrivelser, artikler og nyhedsbreve samt på faglige kongresser.

God platform Et bedriftsbesøg er en god platform for projektet. Deltagerne får mulighed for med udgangspunkt i konkrete tiltag på bedriften at få adgang til den relevante viden, som er udviklet i tidligere projekter.

I forbindelse med driftsbesøget i Fuglebjerg blev deltagerne præsenteret for ’Det økologiske gødningskatalog 2017’ som er udviklet

i projektet: Næringsstofforsyning for fremtidens økologi, som også var medarrangør af bedriftsbesøget.

’Det økologiske biomassekatalog’ og håndbogen, ’Etablering af økologiske biogasanlæg’, som begge er udgivet i projektet: Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning, blev også præsenteret på bedriftsbesøget.

DET ØKOLOGISKE BIOMASSEKATALOG

De tre udgivelser præsenterer den nyeste viden inden for hvert sit område, og giver samtidig gode bud på, hvor økologerne kan nde godkendte gødningskilder.

Udgivelserne kan læses i digitale versioner på Økologisk Landsforening hjemmeside: okologi.dk ib@okologi.dk

TILMELD DIG NU! Hvis du tilmelder dig INDEN 9. marts er prisen 100 kr.

Derefter vil den være 250 kr.

Økologimøde “Klar til start i marken”

19. marts kl. 17.45 - 21.15 hos LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup

LMO Økologi inviterer til et spændende møde så du kan blive klar til forårets udfordringer i marken.

Udover du får anbefalinger med hjem kan du høre AgroIntelli fortælle om brugen af den nyeste teknologi i marken.

Kom og få økologisk inspiration - der vil være sandwich og kage undervejs i programmet.

PROGRAM:

- Velkomst og nyt fra LMO Økologi m. sandwich og drikkevarer

- Anbefalinger ud fra de seneste års forsøg:

• Skal du prioritere en tidlig såning af vårsæden eller vente på gyllen?

• Gødskning af kløvergræs

• Gør efterafgrøder til en succes

- Kaffe og et stykke kage

- Hvordan ser økonomien ud i økologien – nogle nøgletal

- Brug af kameraer, billedgenkendelse og nyeste teknologi i marken v. AgroIntelli ved Ole Green

• Hvad kan vi nu og virker det

• Hvor er vi om fem år?

TILMELDING

Økologirådgiver Rasmus Bomholtz, direkte: 8728 2433 email: rbo@lmo.dk

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Tanker om naturen, det billige skidt

’Naturen, det billige skidt’ skrev forfatter Otto Gelsted i 1934. Den efterhånden let fortærskede frase bruges ofte ironisk, som også Otto Gelsted mente den, men ikke altid. For hvad gør den egentlig godt for, den natur? Er al natur god natur? Eller er det naturens evne til at gøre noget godt for os, der giver den værdi?

Bestøverne snakker vi meget om for tiden, og kloge hoveder spår nærmest umulige vilkår for mennesket, hvis vi mister de hårdtarbejdende insekter. Og så kan vi vel blive enige om, at bestøverne har værdi. Agerhøne og rådyr har måske også værdi, for dem kan vi nedlægge og spise, for ikke at tale om jægernes herlighedsværdi ved at komme ud i naturen på jagt efter byttet. Ørred og torsk elsker skerne, og vi elsker alle at spise dem, så de er på listen. Men hvad med alle de arter, som vi ikke bruger til noget? Eller som vi måske endda er bange for, eller vrede på?

Har naturen værdi, bare fordi?

Man kan, og det gør man også, argumentere for, at naturen har værdi, bare fordi. At naturen ikke er til for vores skyld, men at vi, med vores enorme magt og jerngreb om landskabet, har et ansvar for at beskytte den. I samme åndedrag fremhæves som regel de sjældne arter, og det er helt efter naturfolk og brandmænds fælles mantra, ’Brandmandens lov’, som påbyder os at bevare, beskytte, genoprette og nyetablere i prioriteret rækkefølge. Agerhøner og harer har vi masser af, men ensianblåfuglen har det virkelig strengt, så den må vi tage os af først. Men sommerfuglearten har bare ikke nogen nytteværdi for vi mennesker – i hvert fald ikke én, som vi kender til. Det har muldvarpen eller skov åten måske heller ikke. Men muldvarpen er irriterende og skov åten farlig, så ville det egentlig gøre noget, hvis de uddør? Det er selvfølgelig ikke ret realistisk, men spørgsmålet er dog interessant alligevel. Ulven er i denne sammenhæng så dejlig håndgribelig. Den er stor og sjælden og virker farlig – er det potentielt også for husdyr.

Ulven kommer

I medierne raser ulvedebatten. En enkelt strejfer er blevet til syv voksne individer og i sidste år blev

det til et kuld på 8 hvalpe. Det er pludseligt og overraskende, selvom det er ikke ret mange ulve i et land af vores størrelse. Men de få individer har taget husdyr, og de har skræmt dem. Og hvad der er værre og kommer til at spille en større rolle i ulvens måske igen endelige her i landet er, at den skræmmer os mennesker. Men er ulven så i samme kategori som ensianblåfuglen, fordi den er sjælden? Eller er den i kategori med skov åten, fordi den er irriterende?

Er naturen i knibe?

I Danmark er vi vant til, at naturen gør og er, som vi ønsker. Mange af os tænker måske, at der er en form for balance i naturens tilstand. Vi har de trælse arter, som vi er i evig kamp mod, vi har herlighedsværdien ved at gå en tur i det ryddelige landskab og så har vi de gode ’naturnørder’ – og det er kærligt ment – som sørger for at gøre os opmærksomme, når en sjælden og for de este af os hidtil ukendt art, er i vanskeligheder, så vi kan gribe til lommen eller engagere os i en

Landbruget har ændret sig. Ukrudt er en mangelvare i markerne, og landbrugsstøtten gør det ofte til en bedre forretning at dyrke ringe jorder end at lade dem ligge.

Så der er ikke længere plads til de arter, som ellers har

lokal indsats. Nu ser det ud som om, at tingene er ved at ændre sig. For få uger siden kom Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) med tal, der viste, at almindelige agerlandsfugle som viber og lærker er i alvorlig tilbagegang. Det er fugle, som igennem mange hundrede år har tilpasset sig det ekstensive landbrug med våde områder, sandede pletter, ukrudt og insekter. Landbruget har ændret sig. Ukrudt er en mangelvare i markerne, og landbrugsstøtten gør det ofte til en bedre forretning at dyrke ringe jorder end at lade dem ligge. Så der er ikke længere plads til de arter, som ellers har tilpasset sig så nt til at sameksistere med os.

Mens vi har været fokuseret på sjælden natur, har vi måske glemt at tage hensyn til de arter, vi har, eller har haft, lige omkring os i en sådan grad, at de er på vej til at blive sjældne.

30 uinteressante procent

De seneste år har der været en tiltagende tendens hos naturnør-

Agerhøner og harer har vi masser af, men ensianblåfuglen har det virkelig strengt, så den må vi tage os af først. Men sommerfuglearten har bare ikke nogen nytteværdi for vi mennesker – i hvert fald ikke én, som vi kender til. Foto: Colourbox

derne i retningen af den holdning, at landbruget kan være lige meget i kampen for naturen. ”Der er ikke plads til natur i landbruget” siger de, og drejer opmærksomheden mod de erklærede naturområder. En gang imellem bliver tonen endda småhånlig, når snakken falder på de økologiske gårde og de 30 pct. ere arter, der er tilknyttet det økologiske landbrug end det konventionelle. Når bølgerne går højt, er argumentet, at det er 30 uinteressante procent, fordi det sjældent er de sjældne arter, der etablerer sig. Nu ser vi så de almindelige arter i landbruget i voldsom tilbagegang. Skal vi blot sidde på hænderne og håbe på ere naturområder? Eller skal vi sammen arbejde for plads til natur i landbruget, så også de fremtidige generationer får lov at forbinde den danske sommer med lærkens sang, og vibens dans over markerne?

Kunsten at dyrke og sælge grøntsager

Dansk producerede økologiske grøntsager er i høj kurs, og otte nye -

tion på grøntsagskurset på Kalø Økologisk Landbrugsskole i begyndelsen af marts

GRØNTSAGER AF IRENE BRANDT

- For et år siden købte min hustru og jeg en lille ejendom i Odsherred, og siden har jeg brugt en del tid på at nde ud af, hvad vi kan dyrke på ejendommen, som har 4 ha jord, hvoraf de to er skov, fortæller Claus Gramstrup, som i begyndelsen af marts deltog på ’Økologisk Grøntsagskursus - for dig der vil i gang’, som var arrangeret af Økologisk Landsforening.

Claus Gramstrup har besluttet sig for at dyrke økologiske, grønne asparges, men med en baggrund fra designverdenen er han klar over, at han har meget at lære, før han kan bringe sine produkter på markedet.

- Jeg har læst en del om gødning og dyrkning af asparges, men kurset her har været en øjenåbner i forhold til ukrudtsbekæmpelse og vigtigheden af en god planlægning, siger Claus Gramstrup. Han tilføjer:

- Det er inspirerende at være sammen med erfarne fagfolk på kurset, og jeg ser frem til at netværke med de andre deltagere i aften.

Grundig introduktion

Kurset varede to dage, og deltagerne k i løbet af kurset en grundig introduktion til kunsten at dyrke økologiske grøntsager. Den første dag var fokus på produktionsforudsætningerne, dyrkningssystemer, plantevækst og ukrudtsbekæmpelse.

Efter en spændende dag med oplæg af grøntsagsavler Helge B low og økologirådgiver Richard de Visser fra Gartnerirådgivningen k deltagerne på en rundvisning mulighed for at se. hvordan grøntsagsdyrkning og afsætning læres på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som lagde lokaler til kurset.

Om aftenen kiggede Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening forbi og fortalte om Afsætning af grøntsager med fokus på det direkte salg.

På 2.-dagen var der indlæg om dyrkning af de enkelte kulturer, og kurset sluttede med en introduktion

til planlægning og styring af en alsidig produktion.

2 kr. i minuttet

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer som grøntsagsdyrker fortalte Helge B low om, hvordan han for eksempel var nået frem til, at han skulle tjene to kr. i minuttet i løbet af en arbejdsdag, hvis forretningen skulle løbe rundt.

- Så det koster 20 kr. at drikke en kop kaffe!, lød konklussionen.

Og efter Helge B lows indlæg var ingen af deltagerne i tvivl om, at det nemmeste er at tilså 4 ha med grøntsager. Når det er gjort, kommer udfordringerne: Afgrøderne skal passes, høstes, opbevares og afsættes, inden arbejdet er slut. Kan man klare det hele selv? Næppe. Hvor går man hen og nder medarbejdere, når det meste af landet holder ferie?

Og så er der vejret, som i værste fald kan spolere ens høst, hvis man har sat alt på et brædt.

Hvad passer til dig?

Richard de Visser serverede viden ad libitum for kursets deltagere, som han sammenfattede i ti bud:

Du skal have grønne ngre

Producér et produkt, der passer til dig

Producer kun, hvis din kunne kan og vil betale kostpriden

Producér kun 1. kvalitet. Pløj dårlige afgrøder ned

Hav den nødvendige arbejdskraft.

Du skal planlægge din produktion

Du skal have en plan for afsætning af dit produkt

Du skal være købmand

Brug kompetente sparringspartnere

Start i det små

... og så var der også lige et 11. bud: Hav air for maskiner.

Jeg skal have noget erfaring

Martin Højmark Mølgaard fra Randers var også med på kurset på Kalø Økologisk Landbrugsskole:

- Jeg har 1 ha lejet jord, og jeg skal bare i gang og have noget erfaring. På kurset har jeg fået genopfrisket min viden - og ikke mindst repeteret dét med ukrudtet, som jeg måske godt kunne være endt med at tage for let. I dag har jeg lært, at der er tid at spare, hvis man udviser rettidig omhu, siger Martin Højmark Mølgaard.

Han har tidligere arbejdet med økologisk kaninproduktion, og han ønsker på sigt at kombinere grøntsagsavlen med kaniner, som kan spi-

I plantetunnelen på Kalø Økologisk Landbrugsskole lærer eleverne at arbejde med koldhusdyrkning. Helge B low, der udover at være grøntsagsavler også er deltidsansat på skolen, fortalte kursisterne på det økologiske grøntsagskursus om fordele ved at dyrke i tunneler, da han viste kursisterne rundt på skolen.

se restproduktion og levere gødning til marken.

- Jeg satser på lokalafsætning og på en alsidig produktion. Alene af den grund, at en del af jorden ligger tæt på fjorden og i perioder kan være ret våd, betyder, at jeg er nødt til at vælge ere slags afgrøder, ligesom jeg skal i gang med at forholde mig til, om jorden skal drænes eller om jeg skal etablere højbede til produktionen, siger Martin Højmark Mølgaard. Han tilføjer:

- Som udgangspunkt vil jeg gå til arbejdet med den holdning, at jeg har den perfekte jord, som selvfølge-

Til venster: Martin Højmark Mølgaard k på kurset genopfrisket sin viden om grøntsagsdyrkning og fornyet sin respekt for ukrudt.

Til højre: Claus Gramstrup har ikke en landbrugsfaglig baggrund, og på kurset k han endnu mere viden med hjem, end den han har kunnet læse sig til, så han nu føler sig klar til at dyrke asparges.

lig skal dyrkes som den perfekte jord. Hvad naturen så kommer med, må jeg tage fat om til den tid.

Husk sædskiftet

På kurset havde Richard de Visser fra Gartnerirådgivningen tidligere på dagen slået fast, at det primært er sædskiftet, der adskiller den økologiske grøntsagsproduktion fra den konventionelle.

- Men i den intensive, økologiske grøntsagsproduktion er det ofte svært at overholde alle sædskiftelovene. Især strukturskader på jorden kan være en stor udfordring, kon-

staterede Richard de Visser. Det var først på dagen.

Inden dagen var omme havde deltagerne været hele vejen rundt fra sædskifter over ukrudt, (grøn) gødning, sten i marken, svampe- og sygdomsangreb, skadedyr, arbejdskraftbehov, bedopbygning, såning, udplantning, vanding, pH-værdier, mineralisering, C/N-balancen, opbevaring af afgrøder til, hvilke maskiner der bedst løser konkrete udfordringer i marken. For sur eller for basisk - det dur ikke. De este næringsstoffer er kun tilgængelige, hvis jorden holder en pH-værdi mellem ,5 og 7,5, forklarer Richard de isser.

Status fra Landbrugsstyrelsen

UDBETALINGER: På økologisk arealtilskud og plejegræsordningen nåede Landbrugsstyrelsen målet om at udbetale til 65 procent af ansøgerne pr. 31. december 2017. Styrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at de forventer, at være færdige med udbetalingen af disse tilskud senest 1. juli 2018, når der ses bort fra enkelte sager, hvor sagen forsinkes af forhold, styrelsen ikke har ind ydelse på, for eksempel konkurser og dødsbo. På økologisk arealtilskud og plejegræsordningen har alle nu fået tilsagn fra 2017 ansøgningsrunderne. Landbrugsstyrelsen mangler stadig at afslutte sager på ere ordninger, bl.a. miljøteknologi på kvæg- og svinestalde. Styrelsen opnormeret

Dating for biavlere og jordbrugere

BIAVL: Bestøverportalen er et nyt initiativ, som vil fungere som en slags elektronisk datingsite, hvor biavlere, der tilbyder bier til bestøvning og jordbrugere, der har brug for bestøvning, let kan få kontakt med hinanden. Der ligger også en række artikler om bestøvning på portalen, og mulighed for kontraktforhold imellem biavler og jordbruger er beskrevet. Bestøverportalen.dk, som er gratis at bruge, er oprettet af biavlsorganisationerne (Danmarks Biavlerforening, Danske Biavleres Landsforening, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, ErhvervsBiavlerne) med støtte fra Landbrugsstyrelsen – Miljøog Fødevareministeriet, og den drives til dagligt af Danmarks Biavlerforening.

Forebyg havrecystenematoder

PLANTESYGDOMME: I forbindelse med afgrøde- og sortsvalg er det vigtigt at være opmærksom på havrecystenematoder, skriver seges.dk.

I artiklen understregs det, at der hvert år ses der angreb af havrecystenematoder eller ”havreål” i havre, vårbyg og vårhvede, både i økologisk og konventionelt dyrkede marker. Især i tørre somre og kolde forår ses skaderne. Intet tyder dog på, at der generelt i Danmark er sket en opformering. Da havre er en relativ udbredt kornart i økologisk dyrkning pga. god sundhed og konkurrenceevne over for ukrudt, er der særlig grund til at være opmærksom på evt. forekomst af havrecystenematoder på økologisk dyrkede arealer. Ikke mindst på ejendomme med hyppig korndyrkning er der risiko for opformering.

Lone Hedegård vil ikke byde kyllingerne at rende rundt i mudder i udearealerne, og hvis de er inde hele tiden, så lever produktionen ikke op til de forventninger, forbrugerne har til en økologisk kylling. Derfor slagter og indfryser hun de kyllinger, hun producerer hen over sommerhalvåret, og kan dermed sælge kyllinger hele året, uden at det røde Ø-mærke bliver kompromitteret.

Økokylling med smag og historie giver merværdi

Selvom Danmark årligt producerer omkring 100 mio. kyllinger, så er kun 1,5 mio. af dem økologiske. Branchen har brug for udvikling, og et af benene, der kan styrke udviklingen, er robuste og aktive racer, der samtidig lever op til forbrugernes forventninger til en økokylling

DYREVELFÆRD

TEKST OG FOTO: KIRSTEN HAUG

Den hyggelige by Them, syd for Silkeborg, er nok mest kendt for ostemejeriet Them Andelsmejeri, der i en årrække har produceret økologiske oste. Nogle få hundrede meter derfra, nder vi gården ’Gothenborg’. Her har Lone Hedegaard sammen med sin mand, Lars, produceret økologisk fjerkræ siden 1995. Det første år producerede Gothenborg 2.000 slagtekyllinger, og nu er produktionen oppe på 12.000 kyllinger samt nogle tusinde ænder, gæs og kalkuner.

Hentede kylling fra England Lone Hedegaard er én ud af to kyllingeproducenter, der har stillet sin produktion til rådighed for Multichick-projekt, som er koordineret af ICROFS. Projektet har undersøgt, hvordan den danske økologiske produktion kunne udvikles til gavn for erhvervet og for forbrugerne. På Gothenborg undersøgte forskerne fra Aarhus Universitet forskellige racer og deres adfærd. - I en årrække havde vi Color Yield kyllinger, men vi syntes ikke, de var så nysgerrige, og vi ville gerne producere en kylling, som var noget helt særligt. Vi kiggede derfor ud over Danmarks grænser og til England, hvor vi fandt et lille opdræt med speciale i frilandskyllinger. Herfra købte vi de første Skovkyllinger, som derov-

re hed ’Norfolk Black’. Det var også på dette tidspunkt, vi blev involveret i Multichick-projektet. Vi håbede, at vi med Skovkyllingen kunne bidrage til at udvikle branchen og tilbyde forbrugerne et unikt produkt, der var tro mod Ø-mærket, forklarer Lone Hedegaard.

Forskel på racer

Hos Lone Hedegaard har Multichickprojektet sammenlignet Color Yield og Skovkyllingen under forskelligt indrettede udearealer og med forskellig beplantning. Og der er forskel på, hvordan de to racer udnytter udearealerne.

- Både Skovkyllingen og Color Yield er langsomt voksende racer, men deres adfærd er forskellig. Skovkyllingen er en nysgerrig fugl og ikke særlig frygtsom. Den tilbringer stort set al sin tid ude i skoven med at søge efter føde. På denne måde lever den til fulde op til sit navn og den troværdighed, økologien er så afhængig af. Color Yield kyllingen er en noget mere tilbageholdende fugl, men hvis den går sammen med Skovkyllingen, bliver den ret aktiv og tilbringer megen tid i skoven, forklarer Lone Hedegaard.

Sæsonproduktion og slagtning ved 85-90 dage Lone Hedegaard har kun produktion i sommerhalvåret, dvs. fra ca. primo april til oktober.

- Om efteråret er vejret ofte vådt og koldt, og så vil kyllingerne ikke ud. Jeg synes ikke, vi kan byde kyllingerne at rende rundt i mudder i udearealerne, og hvis de er inde hele tiden, så lever produktionen ikke op til de forventninger, forbrugerne har til en økologisk kylling. Derfor slagter og indfryser jeg de kyllinger, vi producerer hen over sommerhalvåret, og så kan vi sælge kyllinger hele året, uden at det røde Ø-mærke bliver kompromitteret, påpeger Lone Hedegaard. Hos Lone Hedegaard bliver kyllingerne slagtet efter 85-90 dage på et godkendt slagteri.

- Det er vigtigt ikke at slagte tid-

ligt. Selvom loven tillader at slagte efter 56 dage, så er det dagene efter de 56, at kødet får smag og tekstur – det er jo her det interessante er. Vores kyllinger vejer godt 2 kg efter slagtning og har masser af lækkert brystkød, der smager som en kylling gjorde i gamle dage, påpeger hun.

Ø-mærket er truet

Samtidig udtrykker Lone Hedegaard stor bekymring for, hvor den økologiske slagtekyllingeproduktion er på vej hen, for de seneste ændringer i branchen med at hæve den daglige tilvækst fra 35 til 38 gram, og detailhandlens krav til deres leverandører om at producere mindre og mere ensartede kyllinger, er ikke godt for dyrevelfærden, mener hun.

- Den økologiske slagtekyllingeproduktion skal leve op til forbrugernes forventninger om god dyrevelfærd. Ser forbrugerne for eksempel mine kyllinger i skov og på grønne kløvermarker, så tror de jo alle økologiske kyllinger lever på denne måde. Men det er jo langt fra rigtigt, og når så branchen tager yderligere skridt væk fra de økologiske principper, er jeg bange for, at troværdigheden af det røde Ø-mærke er ved at blive undermineret, påpeger Lone Hedegaard med alvor i stemmen.

Lone Hedegaard afsætter sine kyllinger ad egne kanaler og sætter derfor også sine egne rammer for produktionen.

Muligheder i værdikæden

Lige netop disse problemstillinger har Multichick-projektet også identi ceret. For udover udviklingsmuligheder i primærproduktion, har Multichick-projektet også kigget på muligheden for at udvikle værdikæden i branchen. Her har aktører fra de forskellige led givet deres bud på muligheder og begrænsninger for en positiv markedsudvikling for den økologiske slagtekylling.

For selvom økologi hitter hos danskerne, så halter salget af økologisk kylling gevaldigt efter andre fødevarer. Og det kan jo undre, når

der er en markant forskel mellem en økologisk og en konventionelt produceret kylling i forhold til adgang til udeareal, race, væksthastighed, foder og belægningsgrad. Samtidig efterspørger danskerne i større grad specialprodukter og lokale varer, der kan opfylde ønsket om fødevarer med mere dyrevelfærd, smag, klimavenlig produktion mv. Derfor er der et potentiale ved at øge tilgængeligheden af økologiske kyllinger gennem alternative afsætningskanaler.

Forbedret kommunikation I produktionen er der store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig måde. Her er det vigtigt, at den værdi, der ligger i de forskellige produktionsformer kommunikeres ud til forbrugerne, så merværdien ved hver produktionsform bliver helt tydelig. På denne måde kan forbrugeren træffe oplyste valg.

Det er også vigtigt at huske på, at den økologiske kylling er den dyreste i køledisken, og dermed har forbrugeren også store forventninger til dens kvalitet. Den skal smage som i ’gamle dage’ og have kødfylde med smag og struktur. Sådanne ændringer kan betyde andre racer end dem produktionen bruger i dag og specialdesignede fodringsstrategier - og dermed også en kompleks omstilling af værdikæden.

Samlet ansvar i værdikæden Herudover er der behov for, at alle aktører i værdikæden, heriblandt også supermarkederne, tager ansvar for opbygning af kvaliteten i primærproduktionen. En bedre spisekvalitet i form af bedre tekstur og smag kan igen betyde kyllingeracer med en længere produktionsperiode. Og det kon ikter med slagteriernes og supermarkedernes interesser, idet de efterspørger små og ensartede kyllinger. Når fokus er på det, der i manges øjne er et billigt standardprodukt, undergraves den kvalitet og det produktionssystem, som produ-

centerne har arbejdet i mange år på at bygge op.

Økokylling med kød på brystet

Arbejdet i Multichick har altså identiceret nogle mulige udviklings aktiviteter, der er ret omfattende men mulige, hvis de enkelte aktører ønsker at fastholde troværdigheden af det røde Ø-mærke, og arbejder i samlet ok for at levere produkter, som lever op til forbrugernes forventninger og til de økologiske principper.

- Med Multichick-projektet har vi fået skabt en del viden om forskellige udviklingsveje, og vi håber, at aktørerne vil arbejde videre med at udvikle den danske økologiske kyllingeproduktion. Der er meget at lære, både af den udvikling andre varekategorier, så som specialøl- og mel, har gennemgået og af de alternative udenlandske produktionskoncepter, som f.eks. de franske Label Rouge kyllinger, der er meget succesfulde.

Vi har for eksempel også på det seneste set, at slagteriet Danpo, der står for omkring halvdelen af den danske kyllingeproduktion, arbejder i retning af en mere værdibaseret produktion. Det tror jeg helt klart, er vejen frem for de danske kyllingeproducenter, påpeger Martin H. Thorsøe, postdoc ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, som har stået for værdikæde-forskningen i Multichick projektet. Han tilføjer:

- Det er vigtigt, at de danske økologiske producenter er i stand til at imødekomme de forventninger, som forbrugerne har til deres kylling, hvis de skal have del i denne markedsudvikling, ellers vil dele af markedet delvist blive overtaget af udenlandske producenter, og det vil være ærgerligt.

Kirsten Haug er kommunikationskonsulent ICROFS.

12.000 slagtekyllinger, Label Skovkylling og Color Yield

1.500 gæs

1.500 kalkuner

11.000 ænder

Kyllingerne slagtes ved 85-90 dage

Kun produktion i sommerhalvåret

Fakta om projektet

Multichick er en del af Organic RDD 2-programmet, der koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet er gennemført af Institut for Husdyrvidenskab i samarbejde med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

er i rivende udvikling

Udvikling, optimering ogringsprocesser er godt på vej til at sikre en god økonomi i økologisk proteinfoder fra kløvergræs

Bioraf nering af kløvergræs har et stort potentiale i den økologiske produktion. Det kan både sikre dansk økologisk proteinfoder til en voksende produktion, 100 % økologisk fodring med de rette aminosyrer, og mere produktive sædskifter med kløvergræs på bedrifter uden kvæg.

Disse goder bliver dog først til noget, når bioraf neringsteknikken er så udviklet, at proteinudvindingen bliver økonomisk attraktiv. Det arbejder forskere på i en række udviklingsprojekter, herunder i Organic RDD 3-projektet SuperGrassPork, hvor proteinet skal bruges til økologisk grisefoder.

Trækroner og kvas

Da Lone og Lars Hedegaard tilplantede de skovområder, kyllingerne lever i om sommeren, vidste de ikke, at de ville have fjerkræ til at gå derinde. Hvis de havde vidst det, ville de ikke have valgt så meget bøgeskov. For bøgetræer kræver udtynding, så kronerne ikke bliver for store og forhindrer lys i at trænge igennem. For Skovkyllingen vil gerne have delvis sol og skygge samt vækst i jordbunden at pikke i. Det gode ved at tynde ud i kronerne er, at kvaset kan samles i bunker, som kyllingerne kan kravle ind under, når det er varmt, eller sætte sig oven på.

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk Indgår

Under bioraf neringsprocessen presses og separeres grønne biomasser, som kløver og græs, til tre produktstrømme: Et proteinholdigt foderkoncentrat til enmavede dyr, en berpulp velegnet til kvægfoder eller biogas, og en restsaft der kan anvendes til biogasproduktion, hvorefter nærringstofferne bringes tilbage på markerne som gødning.

Optimering i pilotskala På Aarhus Universitet i Foulum blev der i 2015 opført et pilotanlæg med en kapacitet på 1-2 ton frisk kløvergræs i timen. På anlægget er der arbejdet med at udvikle de forskellige tekniske processer, og det har vist sig, at udviklingspotentialet er stort, og at der er mange steder, hvor der kan optimeres. Vi fokuserer især på at optimere følgende forhold: Udbyttet af proteinet per ton biomasse, samt at opnå en høj proteinkoncentration i det raf nerede foder. Højere udbyt-

ter giver lavere omkostninger per produceret ton, og højere proteinindhold øger foderværdien.

Fra sæsonen 2016 til sæsonen 2017 er det lykkedes på anlægget i Foulum at forbedre udbytterne med en faktor re, så der fra et ton tørstof i kløvergræs nu fås et udbytte på 120 kg tørt proteinfoder. Samtidig er det i 2017 blevet vist, at proteinindholdet kan forøges fra 30% helt op til 55%. Der er dog stadig behov for udvikling, før både udbytter og højt proteinindhold kan gå hånd i hånd.

Målet for udbyttet er, at der af et ton tørstof i kløvergræs kan produceres mindst 170 kg tørt proteinfoder. Målet for proteinindholdet er på mindst 45%, så det svarer til indholdet i sojakage.

Økonomisk bæredygtighed I vores økonomiske beregninger på bioraf neringen af kløvergræs, der

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Postdoc Morten Ambye-Jensen, Institut for

blandt andet bygger på, at vi kan nå ovenstående mål for udbytte og proteinindhold, nder vi, at man generelt kan opnå positive bundlinjer i økologisk produktion, mens der skal yderligere udvikling til for at give grønne tal inden for konventionel produktion. Denne udvikling går imod mere værdiskabelse af både proteinprodukt, berpulp og restsaft.

Udviklingen af bioraf neringsteknikken er gennemført bl.a. gennem projekterne: BioValue, BioBase,

Organo nery, MultiPlant, INBIOM fællesprojekt og senest SuperGrassPork og Green-Eggs. I år er der yderligere taget et stort skridt fremad i form af projektet GRØNBIORAF, hvor der etableres et fuldt integreret bioraf naderi med ti gange større kapacitet end det første pilotanlæg i Foulum. Det nye anlæg skal ligeledes etableres i Foulum og skal fungere som en demonstrationsplatform for projekter og industrisamarbejder til procesudvikling samt produktion til større fodringsforsøg.

MARKED MAD

AF PERNILLE LANGELUND COMIDA FØDEVARERÅDGIVNING

KØKKEN- OG MADAFFALD MÅ IKKE BRUGES SOM FODER

Men det må bi- og restprodukter fra fødevareproduktion godt.

Mad; Det skal være økologisk, lokalt, autentisk, nede på jorden og i lille skala – med fokus på cirkulær økonomi. En god idé er den, at de restauranter, der aftager kvalitetsgrønt og -kød fra små landbrug, sender deres grøntsagstoppe og gamle brød med bonden hjem til gården igen; der er god næringsværdi i resterne og meget mindre går til spilde. Men madrester fra køkkener kan ikke blive til foder. Det er ulovligt, selv for private. Begrundelsen er risikoen for smitte fra råt kød og sk til dyr, der senere kan udgøre en risiko både for dem, der spiser dem, men også for områdets forskellige professionelle bedrifter med samme dyreart.

Nogle mener, at det sikreste ville være, hvis smålandbrug og restauranter ville afstå fra at bytte mad begge veje.

Det giver på alle måder mening at tænke anderledes. Og det ER muligt på lovlig vis og uden at bringe de sikre fødevarer i fare.

Situationen er bare den, at vi er på vej væk fra den lineære økonomi; det giver på alle måder mening at tænke anderledes. Og det ER muligt på lovlig vis og uden at bringe de sikre fødevarer i fare.

Så her er, hvad restauranten gør, inden de laver en aftale med bonden:

Indretter et separat lokale, hvor der renses grøntsager, skæres toppe og stokke fra m.m. Disse rester pakkes til bonden.

Lader sig registrere til at levere bi- og restprodukter (straksregistrering på Fødevarestyrelsens hjemmeside) Sørger for, at adskillelsen af grøntsagsresterne fra animalske produkter er godt beskrevet i egenkontrollen

Synes du, det lyder af meget? Det er det ikke. De este restauranter vil gerne have grovrensning af grøntsager adskilt fra den øvrige produktion og alle restauranter skal alligevel have en skriftlig risikoanalyse, hvor de har taget stilling til de forskellige risici i virksomheden – to linjer mere om grønt til foder, gør ikke det store.

Brødbagning og -håndtering i separate lokaler er også en mulighed, hvis det er brødrester, bonden vil have med hjem. Reglen er kort fortalt ’fravær af risiko for forurening fra kød og sk’.

Det er sådan set bare at komme i gang.

eksportchef i Økologisk Landsforening, den danske fødevareminister

Lars Lunde Poulsen ( ), da de i februar deltog i et større eksportfremstød for danske fødevarer i Dubai.

Bliv klogere på eksport

Skarpt forårsprogram fra Organic Export Academy

Netop hjemvendt fra et dansk eksportfremstød i Dubai har eksportchef Pernille Bundgård fra Økologisk Landsforening nu npudset og udsendt forårsprogrammet for Organic Export Academys aktiviteter, som i år har fået en ekstra opstrammer, som skal sikre, at alle seminarer er relevante for både små og store producenter.

- Tidligere har vi nogen gange sænket barren, så seminarerne var tilpasset de små virksomheder. På den måde var der målgrupper, som vi ikke ramte med akademiet, siger Pernille Bundgård.

Efter re måneder som eksportchef er hun nu klar til at ændre den kurs og har strikket et program sammen, der går mere i dybden med eksakt og brugbar viden om de vigtigste eksportmarkeder.

Vi går efter de bedste

- I år er vi gået den modsatte vej og har set på, hvilke oplægsholdere der er de bedste på deres område, siger Pernille Bundgård.

Hun sammenligner årets program med en masterclass i eksport, hvor deltagerne først får overblik via en tur i helikopteren. Her sørger udenlandske eksperter med indgående kendskab til det enkelte marked for en grundig indføring i de vigtigste og mest relevante fakta om det pågæl-

Online eksport - 5. april

Vi går i dybden og bliver klogere på online eksport.

Birthe Udsen, CEO og grundlægger af onlineplatformen UpChannel: Overblik over online B2B-verdenen

Yara Molthan, senior consultant hos eTribes Connect GmbH, fortæller dig om, hvordan de hjælper virksomheder med at arbejde med e-commerce

Tilmeldingsfrist: 22. marts

Det tyske marked – 24. april

Bliv ekspert i det tyske marked og få indblik i regler, certi ceringer, varedeklarationer og anprisninger i Tyskland.

Andreas Klenk - Saguna Consulting

Lars Kjellson, tysk advokat, Andersen Partners i Hamborg

Dr. Tobias Teufer, speciale i fødevareret, Krohn Rechtsanw lte Tyskland

Det franske marked – 15. maj

Fokus på det franske øko-marked, aktører, distribution, forbrugere og trends.

dende marked, inden der bliver gået ned i detaljer omkring distribution, certi cering og mange af de andre forhold, som danske producenter skal have styr på, hvis de vil have succes med eksport.

Adrian Petit, CEO i Cluster Bio

Bliv klog på consumer insights - 6. juni Hvad kan man gøre for at forstå sine kunder bedre, og hvilken betydning har det for ens forretning?

Anne Villemoes, PR-specialist og foredragsholder

Forstå motiverne for svenske og tyske forbrugeres købsvaner.

Søren Bertram Andresen, Direcor ved IPSOS Marketing

Charlotte Davidsen, Insight Consultant

Fokus på Dubai - 20. juni Do’s and don’ts i Dubai. Udlevering af kædekontakter og markedsrapport.

Pernille Bundgård, eksportchef i Organic Denmark

Se tilmeldingsfrister, sted og priser på hjemmesiden: organicdenmark.dk/ organic-export-academy

Organic Export Academy planlægger i alt 10 seminarer og workshops, og Pernille Bundgård opfordrer allerede nu virksomhederne til at reservere 12.-13. september, hvor der er planlagt en inspirationstur til Hamborg.

Den 20. juni holder hun selv et oplæg om Dubai, hvor hun ser et spændende potentiale for dansk økologi.

Mere nem og sund økologi

Nye trends gør det nemmere for den økologiske forbruger at leve det sunde liv

TRENDS

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det kan være en overvældende oplevelse at gå på jagt blandt de tusindvis af økologiske produkter på BioFach, som er verdens største økologimesse.

Det var det også for So e Andersen, markedskoordinator i Økologisk Landsforening, som i Nürnberg brugte en dag på at gennemtrawle messens mange haller i jagten på tidens fremherskende fødevaretrends.

- Det er tydeligt, at alt får et sundhedstvist. Man kan nærmest ikke gå to skridt uden at møde produkter, som er tilsat gurkemeje eller forskellige former for pulveriserede råvarer, som skal gøre maden sundere, siger So e Andersen.

Hun hæftede sig i den forbindelse ved et stort udbud af forskellige former for drys og superfood, som gør det muligt at komponere sin egen mad. De kan bruges på grøden og yoghurten eller i salat og brøddej m.m. Det gør det nemt for den enkelte at give sin mad et personligt sundhedsboost.

- Det er tilsætning på den fede måde, men det er sjovt, at man efterhånden skal være en lille ’kemiker’ for at sammensætte sin mad, funderer hun.

Trends bygger på øko-værdier Ellers viste messen med stor tydelighed, at mange producenter er lykkedes med at udvikle nye semi-convenienceprodukter i form af forskellige tørblandinger, som stort set blot skal tilsættes væske, før der er klar til servering.

- Det skal være nemt at leve sundt, siger ØL’s trendspotter, der fremhæver Valsemøllens humus-serie (foto 4) som et godt eksempel på den tendens, som også omfatter en stribe brød-, kage- og grødblandinger.

- Trendsene gælder ikke kun for økologiske produkter, men alle de største trends harmonerer nt med værdierne bag økologien.

Det gælder både alle fri-for produkterne, de store bjerge af nye veganske produkter og en mindre syndod af ikke-alkoholiske drikke, hvor det danske rma Sparkling Tea (foto 5) er en eminent eksponent med en mousserende te, som vandt prisen for BioFachs bedste produktnyhed i drikkevarekategorien.

- Der er virkelig mange ’querky’ produkter, men jeg synes, at messen viser, at vi i Danmark er godt med på de nye trends, siger So e Andersen.

jet emballagedesign er med til at sælge brød og kageblandinger fra

Edith Agerbo og Kate Bryrup fra Halkær Ådal er nogle af de trofaste kunder hos Naturkød Jammerbugt. På Foodexpo fortæller de om, hvorfor de vælger kød fra naturkvæg.

Hør Per Kølster og Martin Merrild i samtale om udviklingen af den økologiske fødevareproduktion. Der stilles stadig større krav fra foodservicesektoren om mere økologi og lokale økologiske fødevarer. Hvilke udfordringer står landbruget over for for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel på økologiske råvarer? Og hvordan kan der sammen med køkkenerne ndes løsninger, der giver ere lokale, økologiske råvarer på menuerne?

MANDAG DEN 19. MARTS KL 14.10 HAL J2

Kom og få tre visionære pro lers bud på økologiens fremtid i Danmark. ØKO-talk ved:

• Christian Poll, Alternativet, medlem af Folketinget

• Lone Vitus, økologisk landmand og foredragsholder

• Trine Krebs, husholdningslærerinde, formidler og debattør.

MANDAG DEN 19. MARTS KL 15.50 I HAL J2

Hvordan kan hotel- og turistbranchen reducere udfordringer med skrald? Få styr på lovgivning om affaldssortering i storkøkkener og konkrete input til, hvordan I kan optimere sortering og genanvendelse i køkkenet?

Spørgsmålene besvares af Mikal Holt Jensen, Miljøchef i Horesta, sekretariatsleder Green Key.

MANDAG DEN 19. MARTS KL 12.00 I DEN ØKOLOGISKE BYHAVE

Tag en snak med Alternativets grønneste medlem af Folketinget om, hvordan vi indretter fremtidens samfund, så det er nemmere at genanvende køkkents ressourcer – med mærkbare effekter for økonomi og klima!

Fremtiden byder på -

FOODEXPO

AF MAJBRIT TERKELSEN

Fremtiden kalder på mindre kød, men kød af høj kvalitet på nye måder, som er produceret på en ansvarlig måde.

Til Foodexpo har Økologisk Landsforening fokus på, hvordan vi kan imødekomme fremtidens krav til kødproduktionen.

Det handler om at få både kvalitet, dyrevelfærd, innovation, den rigtige historie, ansvarlighed og økonomien til at hænge sammen. Det er en kunst, som de færreste i kødbranchen mestre i øjeblikket.

I det dansk/svenske Interreg-projekt ’Efterspørgselsdrevet innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød’, som Økologisk Landsforening har den danske kommunikationsledelse på, forsøger projektet netop at imødekomme denne udfordring.

Som en del af de tre økologiske hallers tema ’Fremtidens Økologi’

kan Foodexpos gæster få mere information om Interreg-projektet på stand 7355 i hal J.

På standen kan man opleve forskellige aktører inden for fremtidens løsninger på oksekødsproduktion. Udgangspunktet er naturkvæg, som har leveret naturpleje til gavn for samfundet, inden de er blevet til lækre bøffer.

Gæsterne kan smage langtidsmodnet let fra Naturkød Jammerbugt, som også vil være med på standen. De har gjort sig mange erfaringer med at navigere i hele værdikæden fra mark til mund - baseret udelukkende på naturkvægsprodukter.

- Udfordringer med naturplejedyr er mange, eksempelvis forskelligartethed i racer, huld af slagtedyr og mange små besætninger gør afsætning til større kunder svært. Dels grundet kravet om ensartethed, dels da der er meget logistik og tidsforbrug forbundet med at koordinere slagtninger fra ere forskellige besætninger, siger Peter Brinkmann Kristensen, medejer af Naturkød Jammerbugt.

Det er dog lykkedes dem at få faste aftagere som Salling Super og Halkær Ådal, til at sætte pris på deres højkvalitetskød.

På standen vil det ligeledes være

muligt at få en snak om smagen af oksekød. For hvordan smager oksekød, der er langtidsmodnet og stammer fra kvæg, som har brugt sommeren på at gøre naturen mere mangfoldig?

Mød Margrethe Therkildsen, lektor hos AU Food, som i mange år har forsket i, hvad oksekød egentlig smager af, og hvilke smage forbrugerne i virkeligheden foretrækker.

Dyrevelfærd er også et vigtigt fokusområde for at imødekomme fremtidens bevidste forbrugere.

Dyr på naturpleje har ikke pr. automatik god dyrevelfærd. Det kræver stor viden hos landmanden for at få det til at lykkes.

Valg af dyr, antal dyr på arealet, fodertilbud og muligheder for læ og ly er bare nogle af de faktorer, landmanden skal sætte sig ind i for at sikre, at dyrene trives optimalt på naturarealer. Iben Alber Christiansen, Økologisk Landsforening, har arbejdet med dyrevelfærd hos kvæg i ere år. Hun er klar til at tage en snak om, hvilke parametre der er vigtige for at skabe høj dyrevelfærd hos naturkvæg.

Majbrit Terkelsen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

Christian Poll, MF Alternativet

MANDAG DEN 19. MARTS KL 15.00 I DEN ØKOLOGISKE BYHAVE

Dansk Vegetarisk Forening fortæller, hvordan en mere plantebaseret kost er med til at styrke den globale bæredygtighed, og giver inspiration til, hvordan du kan styrke økonomien i køkkenet ved at indarbejde de vegetariske måltider.

Oplægsholder: Christina Rasmussen, Projektleder, Dansk Vegetarisk Forening, rådgiver erhvervslivet i plantebaserede fødevarer.

SØNDAG DEN 18. MARTS. KL. 12.30. DET ØKOLOGISKE FORSAMLINGSHUS

Er økologiske fødevarer sundere end konventionelle? Få en øjenåbnende snak om den betydning, råvarens oprindelse har for vores mads – og vores – vitalitet og sundhed. Du er, hvad du spiser!

Oplægsholder: Jens-Otto Andersen, agronom, Ph.D., forfatter og forskningskoordinator i Biodynamisk Forskningsforening.

SØNDAG DEN 18. MARTS. KL. 11.00. DEN ØKOLOGISKE BYHAVE

Hvad er en sund jord, og hvilken betydning har jorden og dyrkningen af jorden for råvarernes kvalitet og den gode smag i vores mad? Hvad er de økologiske grundprincipper, og hvilken ind ydelse har grundprincipperne fra jord til bord?

Oplægsholder: Jens-Peter Hermansen, Økologirådgiver, ØL.

SØNDAG DEN 18. MARTS. KL. 11.30. KLIMASKOVEN

Silkeborg Kommunes plejecentre har det seneste år omlagt deres køkkener, og de står nu klar til at få overrakt Det Økologiske Spisemærke i bronze og sølv. ØL og Fødevarestyrelsen vil stå for overrækkelsen.

TIRSDAG DEN 20. MARTS KL 113.30 HAL J2

GEARET TIL DET PROFESSIONELLE BAGERI

Professionelt bagerisortiment, faglig sparring og kompetenceløft til dit køkken

• 85 års erfaring med levering af kvalitetsråvarer til produktion af brød og kager.

• Konkurrencedygtige priser, kvalitet og økologisortiment.

• Individuelle løsninger, der matcher din hverdag, medarbejdere og køkkenets muligheder.

• Bredt og kvalitetssikret sortiment, som løbende styrkes i økologi, glutenfri, fuldkorn m.m.

• Stærk rådgivning og sparring – vores fagspecialister udvikler dine medarbejderes og køkkenpersonalets bagerfaglige kompetencer via sparring, uddannelse og opskrifter.

• Samarbejde med kantiner og storkøkkener med lyst til at øge kvalitet og effektivitet af eget bageri.

• Erfaring med leveringer til kommuner, regioner og universiteter, uanset om brugerne er patienter, ældre, medarbejdere, studerende etc.

• Bagerspecialister og dedikation til at udvikle samarbejdet yderligere...

VORES PASSION, DIN SUCCES

Æglæggere lander på Struer Havn

Dansk And har for første gang testslagtet et større parti udsætterhøns

Slagteriejer og andeproducent Martin Daasbjerg byder på morgenbrød og ere typer andepålæg i kontoret på 1. sal, da Økologi & Erhverv er inviteret til Struer for at overvære fjerkræslagteriets første fuldskalaslagtning af økologiske udsætterhøns.

Mens han skænker kaffe, er 25 ansatte af mange nationaliteter allerede godt i gang med årets første store slagtedag på slagtegangen i stueetagen, og hele huset er præget af en forventningsfuld stemning.

- Mange udsætterhøns bliver gasset og lavet til minkfoder. Det er synd, for det er noget godt kød, og jeg har fået ere henvendelser fra udenlandske industrikunder, som er interesseret i både lår, bryst og lever. De kan tage det hele, siger Martin Daasbjerg, som nævner ere grunde til, at han gennem længere tid har øjnet interessante perspektiver i slagtning af tidligere æglæggere.

- Det er økologisk hønsekød, som er billigere end normalt, og så smager det godt. Tit er der ikke meget smag i slagtekyllingerne, mens udsætterhønsene har levet i halvandet år. Det kan både ses og smages.

Som landets største producent af økologiske ænder er han en travl mand, og selv om han dagen før fyldte 66 år, begyndte hans arbejdsdag allerede kl. 04.00 hjemme på gården i Vinderup, hvor han skulle forberede modtagelsen af 12.000 daggamle ællinger. Da telefonen ringer fra hjemmefronten med en besked om, at der er problemer med varmeanlægget, som skal holde ællingerne varme, er han hurtigt ude af døren med kurs mod andefarmen.

Fjerkrækonsulenten:

And har øget kølekapaciteten med 50 procent, men kødprocenten hos de nyslagtede udsætterhøns er derimod så lav, at det ef ter Martin Daasbjergs vurdering bliver vanskeligt at gøre slagtning af de tidligere æglæggere til en god forretning for fjerkræslagteriet i Struer.

Derfor bliver det Dansk Ands kvalitetschef Ole Nørgaard, som tager over og viser rundt på slagtegangen.

Han har det seneste år brugt meget tid på at FSSC-certi cere slagteriet.

Det har kostet over en mio. kr. og mange arbejdstimer, men ifølge Ole Nørgaard åbner certi ceringen mange døre, og den er den bedste måde at dokumentere over for kunderne, at der er styr på tingene.

Første stop på rundvisningen er modtagerummet, hvor de brune italienere står i deres transportkasser.

Selv om det er helt lyst udenfor, henligger rummet i næsten mørke, da det gør hønsene rolige.

Tre ansatte anbringer hønsene med

hovedet nedad i de kroge, som få sekunder senere fører hønens hoved gennem et strømførende vandbad. Det bedøver hønsene, inden de kort efter får skåret halsen over og afbløder.

Dyrlægerne er tilfredse

Næste destination er skoldekarrets 56 grader varme vand, som løsner fjerene, så de er nemmere at fjerne maskinelt. En høne har 800-1200 fjer og dun, som er uden salgsmæssig værdi, mens en and har 26.000 fjer og dun, og årligt indbringer de over en mio. kr. til slagteriet.

Befriet for fjerdragten får hønsene fjernet de indre organer, og det er her på slagtebåndet, at to garvede

dyrlæger kontrollerer hønsene, og de er yderst tilfredse med det, de ser.

- Det er tydeligt at se, at der er tale om økologiske høns, som bevæger sig meget, fordi de skal ud at spise grovfoder. De har en veludviklet fjerdragt, og der er ingen brystblærer eller udvendige skader. Det er nogle meget otte dyr, og de er absolut transportegnede, lyder dyrlægernes vurdering.

Vi kan hæve den etiske standard Hønsene kommer fra en producent af daggamle specialkyllinger til Topæg, og en ægproducent, som leverer til det økologiske pakkeri Dueholm syd for Skanderborg.

Siden det østjyske pakkeri leverede de første øko-æg til Irma i 1991, har Dueholm haft meget fokus på dyrevelfærd.

Grundlæggerne Susanne og Lars

Poulsen besluttede således at stoppe med næbtrimning allerede i begyndelsen af 90’erne, inden det siden blev forbudt for alle økologer, og deres søn Troels Poulsen, som i dag er pakkeriansvarlig, ser spændende perspektiver i planerne om at etablere en fødevareproduktion på basis af danske udsætterhøns.

Det vil efter hans vurdering være med til at hæve den etiske standard yderligere, hvis hønsene bliver slagtet i Danmark og ender som menneskeføde frem for minkfoder.

- Det ville være fedt, hvis vi kunne sælge nogle produkter af hønsekød, men det er lidt tidligt at udtale sig mere konkret, før vi ved, hvad kødet ender med at koste. Nu skal vi lige have analyseret lidt på tingene, så vi kan nde ud af, om der er noget at arbejde videre med, siger han. FJERKRÆ

Ifølge fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen fra Seges nder der ere såkaldte toformålsracer som eksempelvis Lohmann, der er velegnede til både at producere æg og kød, men han er ikke bekendt med professionelle, danske producenter, som benytter de pågældende racer, og det forstår han godt.

- Toformålsracerne er halvgode til at producere æg og halvgode til at producere kød uden at være gode til nogen af delene, og der er ingen tvivl om, at de giver en dårligere økonomi for producenten, siger han.

Hvor en almindelig høne måske

lægger 300 æg om året, lægger de mere kødfulde æglæggere typisk kun ca. 240 æg, og de har samtidig et større foderforbrug. Begge dele trækker i den forkerte retning.

- Det betyder, at landmanden skal have 25-30 øre mere for æggene, og før de når ud i butikkerne, skal det tal måske ganges med tre.

Så kommer vi op på nogle priser, som de færreste forbrugere vil betale, siger Niels Finn Johansen.

Slagteprisen er den samme - En anden udfordring er, at udgifterne til transport og slagtning af udsætterhøns er de samme som

for almindelige slagtekyllinger, men med udsætterhøns får du bare meget mindre kød ud af det. Så med mindre man er en lille producent tæt på en større by, hvor æggene kan afsættes lokalt med en fortælling om en etisk mere korrekt produktion, tror Niels Finn Johansen ikke på, at der i øjeblikket er økonomi i at satse på produktion af kød og æg via de samme racer.

Toformålsracerne blev oprindelig udfaset af dansk landbrug i 1920’erne til fordel for racer, som var velegnede til produktion af enten æg eller kød.

Kvalitetschef Ole Nørgaard fra Dansk And var sidste år med til at sikre, at hele slagteriet blev ISO-certi ceret, og det skulle gerne åbne nye døre til kunder i udlandet.

Der var ros for kvaliteten af hønsene fra dyrlægekontrollen, men det koster ca 25 kroner at slagte en høne, og prisen er den samme, uanset om det er en kødfuld race eller der er tale om en mager udsætterhøne. Det er en udfordring for Dansk Ands planer om at slagte udsætterhøns.

Udsætterhøns har for lidt kød på sidebenene

Der er ikke penge i at skære italienerne op, lyder vurderingen efter Dansk Ands første store testslagtning

FJERKRÆ

TEKST OG FORO: JAKOB BRANDT

Mens mange danskere i begyndelsen af året fokuserer på at få vægten ned, er for meget kød på sidebenene ikke en udfordring for landets ca. 1,5 mio. økologiske udsætterhøns. Det kan Martin Daasbjerg, som driver fjerkræslagteriet Dansk And, skrive under på.

Firmaets første slagtning af et større parti udsætterhøns gav et skuffende kødudbytte, men det får ikke Martin Daasbjerg til helt at droppe tanken om at skabe en bæredygtig forretning på basis af kød fra tidligere æglæggere.

- Sidste år lavede vi en fornuftig forretning på ænderne, hvor vi k et mindre overskud på 3-400.000 kr. I 2018 forventer vi at slagte 700.000 ænder. Det kræver ca. 135 slagtedage, og hvis vi skal udnytte slagteriets kapacitet fuldt ud, er der stadig 100 dage, hvor slagteriet står stille, siger Martin Daasbjerg. Han håber, at udsætterhønsene kan fylde en del af hullet.

Høje omkostninger

- Gennem mange år har ægproducenterne gasset udsætterhønsene, som bliver kværnet til kyllingepulp, der bruges til minkfoder, siger Marin Daasbjerg.

Men på grund af den øgede efterspørgsel efter økologisk hønsekød er en del danske øko-høns de seneste år kørt til slagterier syd for grænsen.

Det er en tra k, han af dyreetiske grunde gerne ser stoppet, og Martin Daasbjerg havde håbet, at

SAMARBEJDE: Dansk And kan slet ikke selv udnytte de alle de 22.000 kvadratmeter i det tidligere svineslagteri, og Martin Daasbjerg er derfor på jagt efter investorer eller nye samarbejdspartnere, som har behov for produktionslokaler.

Siden Martin Daasbjerg i 2015 købte hele maskinparken fra et tysk fjerkræslagteri og installerede maskinerne i det nedlagte svineslagteri på havnen i Struer, er der samlet investeret 32-33 mio. kr. i virksomheden.

- Det er mange penge, og vi vil gerne nde nogle, som kan se en ide i at være med, siger Martin Daasbjerg, som netop har rundet 66 år men ikke har aktuelle planer om pensionering.

- Men vi vil gerne have nogle investorer med på vognen. Enten i form af venner af huset eller et andet rma, som kan se nogle synergier i et samarbejde, siger den jyske andeproducent, som driver slagteriet via selskabet Dansk Andeudvikling ApS.

slagtning af udsætterhøns kunne udvikle sig til en bæredygtig niche for slagteriet, men erfaringerne fra den første store testslagtning tyder ikke på, at der er økonomi i at forarbejde de relativt magre udsætterhøns.

- Hønsene var for små og kødudbyttet så ringe, at det næsten ikke er værd at snakke om, siger Martin Daasbjerg.

Vi har et alsidigt slagteri

Han beskriver det høje danske omkostningsniveau som en anden væsentlig udfordring.

- Her på slagteriet arbejder vi med danske overenskomster, og vi skal konkurrere mod polske slagteriarbejdere, som får to euro i timen.

Salget

af økologi er højere end vi troede

På grund af fejl i indberetningerne fra kæderne har Danmarks Statistik netop opjusteret tallene for detailsalget af økologi i 2015 og 2016 med samlet 1,3 mia. kr.

DETAILSALG

AF JAKOB BRANDT

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye reviderede tal for detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark i årene 2015 og 2016.

Da der er opdaget fejl i indberetningerne fra dagligvarekæderne, er den økologiske detailomsætning i 2015 opjusteret med 0,6 mia. kroner, mens 2016-tallet har fået et løft på 0,7 mia. kr. til i alt 8,7 mia. kr.

Da Danmarks Statistik er underlagt fortrolighed i forhold til de tal, som kæderne indberetter, kan Dan-

marks Statistik ikke gå mere i detaljer med, hvordan fejlene er opstået. På basis af de justerede tal vokser økologiandelen i dansk detailhandel fra 9,7 til 10,5 procent af det samlede fødevaresalg. Danmark kan dermed med et års forsinkelse udbygger sin suveræne førerposition som det land i verden, hvor den markant største andel af fødevarerne er økologiske.

Til sammenligning havde Luxembourg på andenpladsen og Schweiz på tredjepladsen i 2016 en øko-andel på henholdsvis 8,6 og 8,4 procent.

De reviderede tal viser, at frugt og grønt-kategorien i 2016 voksede med 27 pct. Med en vækst på syv procent er det dog stadig mælk, ost og æg, som udgør den største økologiske varegruppe med en samlet omsætning på 2,6 mia. kroner, mens frugt og grønt med en samlet salgsfremgang på 531 mio. kr. krydsede en omsætning på 2,5 mia. kr.

Irma skal forvandles til en urban kæde

Irma går fra kun at være supermarked til også at være det urbane madhus, men fokus på økologien bliver fastholdt, lover kædedirektør Søren Steffensen

DETAILSALG

AF JAKOB BRANDT

Som led i en ny Irma-strategi lukker Coop-kæden 11 af de nuværende butikker, mens de resterende i årene frem til 2022 bliver ombygget til urbane fødevarebutikker med et slanket sortiment og ere færdige måltidsløsninger til kunden på farten.

Men den solide vestjyde er ikke typen, som giver op på grund af lidt modgang.

- Hvis vi ser på det fra den positive side, var det nogle pæne høns, vi slagtede, og vi har bevist, at vi råder over et alsidigt slagteri, som også kan håndtere høns. Jeg plejer at sige, at det eneste, vi ikke kan slagte, er strudse, og det har vist sig at holde vand, griner Martin Daasbjerg. Han vil endnu ikke afvise, at der kan være et marked for økologiske suppehøns eller halve con terede (langtidsstegte) høns.

- Men der bliver ikke meget til landmanden, de der har læsset hønen eller slagteriet. Men nu skal det prøves ordentligt af, og så må vi se, hvilke af vores kæder der vil være med, siger han.

Centralt i de nye butikker bliver et ’gadekøkken’, som også kommer til at rumme Irmas delikatesseafdeling og ere convenience-løsninger.

- Men der er ingen tvivl om, at øko-

Knap re ud af ti varer i Irmas tilbudsavis er økologiske. Netto og Rema følger efter, mens Aldi har fordobler andelen af økovarer i kædens tilbudsavis på to år, oplyser Dansk Handelsblad.

I dag går mere end hver tiende krone, en dansk gennemsnitsforbruger bruger på mad, til en økologisk vare, og øko-andelen er stigende. Det afspejler sig i de este af kædernes tilbudsaviser, viser en spritny opgørelse fra tilbudsdata.dk.

logien også får en stor plads i vores nye strategi, siger Søren Steffensen. Han forklarer, at Irma har behov for at ændre kurs for at distancere sig til resten af dagligvaremarkedet, som efterhånden har fået masser af økologiske fødevarer på hylderne.

- Jeg vil have Irma tilbage i førertrøjen, når det gælder de varer, der kommer til at ligge i den bedste kategori, som vi kalder ’best’, siger Irmadirektøren.

Han opfordrer derfor de økologiske producenter, som har set spændende produkter i udlandet til allerede nu at gå i gang med produktudviklingen.

- Vi har allerede ansat to innovationschefer for henholdsvis fersk- og tørvarer, som er gået i gang med at screene markedet for nye varer til vores sortiment, siger Søren Steffensen.

Han forventer, at der bliver plads til et sted mellem 75 og 90 af den nye type Irma-butikker.

Irma indtager en suveræn førsteplads med en økologisk andel i tilbudsaviserne i 2017 på 37,6 pct.

Sidste år markedsførte Coop-kæden i alt 1109 økologiske varer. Det svarer til, at Irma har øget økologiens synlighed i forhold til 2015 og 2016 med ca. 4 pct.

Fra Irma er der et pænt spring ned til andenpladsen, som går til Netto med en andel af øko-varer på 14,3 pct., svarende til i alt 1004 øko-varer i tilbudsavisen.

TID & STED

15. marts kl. 19–22. Hvorfor spise tang, hvad indeholder det, og hvorfor virker det? Bjarne Ottesen er udviklingschef på Nordisk Tang ApS i Grenå. Her fokuserer de primært på tang som fødevare og ingrediens i fødevarer; men de arbejder også med tang som gødning og tilskudsfoder til husdyr. Der vil være forskellige smagsprøver samt gode opskrifter hvor tang indgår. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073. Pris: 135 kr. (medlemkage + smagsprøver på tang.

17.- 18. marts Biodynamisk havekursus. Lær at bruge såkalenderen, de biodynamiske præparater og at lave en kompostbunke. Desuden at beskære frugttræer. Også samtale om biodynamisk fødevarekvalitet. Teori og praksis, så tag praktisk tøj med. Underviser Lars Mikkelsen. KullerupKurser, Ørbæk ved Nyborg. Arr. KullerupKurser. Se mere på www.biodynamisk.dk

18.-20. marts. Foodexpo - Nordens største fødevaremesse med tre øko-haller. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, Herning. Se www.foodexpo.dk.

22. marts kl. 19–21. Bæredygtigt forår i haven - og ikke mindst i køkkenhaven. Foredrag ved Jens Juhl, havebogsforfatter og manden bag 'slottet i smørmosen'. Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3. Arr: Haveselskabet Korsør kreds.

April 5. april. Kursus i biodynamisk dyrkning af frugt, bær og vin med frugtavler Verner Andersen. Om jordkvalitet, biodynamiske præparater, styrkemidler og plantepleje.

Jørlunde Frugtplantage, 3550 Slangerup. Se mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. 11. april kl. 18.30–21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Karen Munkholm fra Urtegården vil lære os at fremstille shampoo, ansigtscreme og bodylotion med honning. Tirsda-

lens Skole (skolekøkkenet). Arr: Byøkologisk Forum. Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.). Materialepris: 220 kr. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kom og byt frø www.froepopup.dk

Biodynamisk bi-kursus i Odense

med Erik Frydenlund

7. april, 26. maj og 30 juni

Se det store udvalg af lækre øko-varer på vores

WEBSHOP

Se bl.a. 150,Økologisk bodystocking Lyseblå, lyserød eller hvid

okologi.dk/forbruger/webshop

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Bi kurset er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 3 lørdage fra 10 til 16.

Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. En biavl med: mindre arbejde, færre omkostninger, mindre honning, større sundhed og gladere bier.

Læs mere på www.erikfrydenlund.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

FoodExpo 2018

Foodexpo afholdes for 8. gang i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018. Fagmessen er den største i norden og er for alle, der arbejder professionelt med mad!

Tid: 18. marts kl. 10 til 20. marts kl. 18

Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk

Økologisk grovfoderdag

ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted. Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf

Tid: 15. maj kl. 10-15

Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde

Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Økologiske praktikpladser søges.

Kursus i biodynamisk dyrkning af

frugt, bær og vin

Med frugtavler Verner Andersen Torsdag den 5. april kl. 10 – 16

Biodynamisk frugtavl drejer sig om at styrke det dynamiske samspil mellem jordens liv, planternes behov, stor biologisk mangfoldighed og høj ernæringskvalitet.

På kurset fortæller Verner Andersen om sine 30 års erfaringer med biodynamiske præparater, foraskningsmetoder, biodiversitet, sorter og kvalitet.

Sted: Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev 12, 3550 Slangerup

Pris: 900 + moms inkl. forplejning (medl. af foren. 800 kr.)

Tilmelding til biodynamisk-forening@mail.tele.dk eller 86 19 94 45 inden 1. april

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Kurset er støttet af Fonden for økologisk landbrug

Undgå ulykker i landbruget

Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Nyhed:

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Peter Bay Knudsen

Befri dig for konventionel svinegylle

GreenF har løsningen

Det gøres med nye og testede komposteringsmetoder til:

- Milekompostering

- Fladkompostering

- Jordforbedring

Lavet af naturens egne mikroorganismer. GreenF afholder kurser i de nye teknikker.

Allinggårdsvej 145, 8600 Silkeborg www.greenf.dk kontakt@greenf.dk

Tlf: 2575 3774 / 5152 3774

CVR nr: 33970463 - Øko Aut nr: 1104281

c/o Bioselect DK

Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700

email: bestilling@bioselect.dk

Driftsleder til Danmarks smukkeste arbejdsplads

Biodynamisk landbrug på 250 ha beliggende 12 km syd for Kolding søger kompetent og selvstændig driftsleder til varetagelse af produktionen af fortrinsvis gamle korn og frøsorter såsom spelt, emmer, enkorn samt raps, kløver, spinat m.v. En del af arealerne anvendes til kreaturafgræsning i sommerhalvåret og holistisk afgræsning efterår og vinter. Vejstruplund A/S har været økologisk autoriseret bedrift siden 1991 og Demetergodkendt siden 2012. Foruden driftsleder er tilknyttet to faste medarbejdere, der har været ansat i en årrække.

Det forudsættes at du har interesse for og erfaring med økologisk eller biodynamisk jordbrug incl. præcisionsdyrkning.

Vi tilbyder et spændende, afvekslende og særdeles selvstændigt arbejdsområde, hvor du får ansvaret for hele driften, fra planlægningen til styring af de daglige arbejdsopgaver, vedligeholdelse, optimering og vitalisering af jorden.

Vi forudsætter at du er:

Selvstændigt arbejdende omkring planlægning, vedligeholdelse, optimering.

Ansvarsbevidst - med fokus på rettidig omhu Resultatorienteret Ordensmenneske.

Kunne du tænke dig denne arbejdsplads, så send en kort ansøgning på mail til nm@vejstruplund.com, vedlagt CV, og fortæl hvad du kan – og vil!

Du er også velkommen til at kontakte Niels Madsen på 4019 9900.

Tiltrædelse 01.05.2018 eller før.

Vi ser frem til at høre fra dig

Vejstruplund A/S Niels Madsen

Vejstruprødvej 31 6093 Sjølund

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

4 m Kvik-Up harve til salg. Tlf. 2246 0063.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Det skal være nemmere for landmænd at gennemføre et generationsskifte og at nde nye samarbejdspartnere samt landmænd, der vil indgå i delelandbrug eller samarbejde mellem bedrifter.

Derfor har Mødestedet, der tidligere var en sektion på Det Samfundsnyttige Landbrugs hjemmeside, fået sin egen selvstændige side på økomødestedet.dk med en npudset opsætning.

- Målsætningen med Mødestedet er at skabe samarbejder mellem partere i fødevareproduktionen, så det kan fremme, at unge landmænd kommer i gang med at etablere ro-

Økomødestedet.dk skal være et nyt samlingspunkt for landmænd.

buste – godt nansierede – landbrugsvirksomheder, siger projektleder i Økologisk Landsforening Lone Andreasen.

Ifølge hende er der et stort behov

i landbrugserhvervet for samarbejdspartnere og hjælp til at starte egen landbrugsvirksomhed op, hvilket er noget, som Mødestedet kan hjælpe med, men som mange tilsyneladen-

de ikke har været bekendt med. Hun vurderer, at Mødestedet lå for godt gemt inde under Det Samfundsnyttige Landbrug, og at landmændene har haft svært ved at nde siden, når

de søgte på nettet. Ved at give den sit eget domæne er håbet, at siden bliver mere synlig – og at ere landmænd derfor både vil annoncere og læse annoncerne på siden.

- Opstartsprocessen er altid svær. Hvis ikke nogen etablerede landmænd annoncerer, tror de unge ikke, at der er et behov. Når der så er et stort antal etablerede landmænd, der har annonceret, kræver det, at de unge bliver opmærksomme herpå og begynder at forestille sig, at det er sådan, de kan komme i gang. Vi skal også gøre en indsats for at nde unge landmænd, der vil etablere sig på denne måde og udbrede kendskabet til Mødestedet. Denne ertrins-proces er lidt langsommelig, men vi er nødt til at holde ved, ellers får vi det ikke til at fungere, forklarer Lone Andreasen. Folkene bag Mødestedet vil være at træffe ved en stand på Økologisk Landsforenings generalforsamling d. 9.-10. marts, og Lone Andreasen opfordrer alle interesserede til at komme forbi og få en snak om Mødestedets muligheder – og evt. oprette en annonce på siden.

Selvom en ok køer kan virke homogen, består den af dyr med vidt forskellige personligheder, som reagerer forskelligt på de samme udfordringer. Et nyt studie fra forskere ved University of British Columbia viser således, at nogle kalve er mere optimistiske end andre, samt at de pessimistiske kalve også er mere bange for ukendte omgivelser og nye situationer.

Med den viden i baghånden kan landmændene tage større hensyn til, at dyrene med deres individuelle træk bør behandles forskelligt afhængig af situationen.

- Nogle gange er vi fristet til kun at se okken, selvom den består af forskellige individer, som reagerer forskelligt på stressfulde situationer, siger en af medforfatterne, professor Marina von Keyserlingk, på universitetets hjemmeside.

- Det er vigtigt at tage højde for individets perspektiv, for selvom nogle betingelser er gennemsnitligt gode, kan nogle dyr muligvis lide, tilføjer hun.

22 kalve indgik i studiet, der er publiceret i tidsskriftet Scienti c Reports. De blev enkeltvis ført ind i en lille indhegning, hvor der var en væg med fem huller. Det ene af de yderste huller indeholdt mælk, mens det modsatte hul blæste luft i hovedet på kalven.

Efter at kalvene havde lært, hvor mælken var, blev den placeret i et af de tre øvrige huller, hvor de ikke kunne være sikre på, om de k mælk eller luft blæst i hovedet. Mens de optimistiske kalve fortsat søgte mælken, undgik de pessimistiske kalve det. Selv da forsøget blev gentaget tre

uger senere, var der ere af de pessimistiske kalve, som ikke ville lede efter mælken, hvilket får forskerne til at konkludere, at der ikke var tale om en midlertidig følelsesmæssig tilstand.

Forskerne undersøgte derudover kalvenes frygtsomhed og kunne se, at de pessimistiske kalve også reagerede mere negativt over for nye situationer, såsom tilstedeværelsen af en fremmed eller et ukendt objekt. Det næste skridt for forskerne er nu at undersøge, hvordan man kan sikre, at kalvenes individuelle behov bliver tilgodeset - eksempelvis om de pessimistiske kalve har brug for andre omgivelser eller en anden type pasning, end man på nuværende tidspunkt giver dem.

Nogle kalve er mere optimistiske og mindre frygtsomme end andre, viser ny forskning. Arkivfoto: Økologisk Landsforening