Ulvens tilbagekomst skaber frygt blandt landmænd med husdyr, selvom en forsker maner til ro. Der er gode erfaringer fra udlandet med præventive tiltag for at holde ulven væk fra husdyr.
I Økologisk Landsforening er foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, ikke i tvivl: De nye planteforædlingsteknikker - herunder CRISPR/cas9 - er omfattet af
Det er ikke kun i Danmark, at økologerne vinder nyt terræn. Det globale økologiske landbrugsareal voksede i 2016 med 7,5 mio. ha til 57,8 mio. ha.
Det er den hidtil største vækst på et enkelt år, oplyser FiBL/Ifoam, som netop har offentliggjort 2018-udgaven af den årlige statistik ’The World
Den er baseret på statistiske oplysninger om økologisk landbrug og handlen med økologiske fødevarer i 178 lande.
Rapporten på 348 sider indeholder bl.a. en analyse af Amarjit Sahota fra Ecovia Intelligence. Den tager afsæt i, at salget af økologiske fødeog drikkevarer i løbet af de seneste to årtier er vokset fra 90 til 540 mia. kr. på globalt plan.
Det er ikke kun markedet og arealet,ske landmænd tog et stort hop i 2016, hvor en tilgang på godt 300.000 nyetablerede økologiske landmænd bragte det samlede antal økologer op på 2,7 mio. på verdensplan.
maet modtog prisen for bedste produktnyhed i drikkevarekategorien.
Ecovia Intelligence er det ikke entydigt positivt, at produktionen i de pågældende lande er så høj, da hovedparten af råvarerne bliver fragtet uforarbejdede til Europa og USA.
ta er overvejende sandsynligt, at det globale marked for økologi fortsæt-
dringer i horisonten, som økologerne bør forholde sig til. Han peger eksempelvis på, at det i længden er uholdbart, at Asien og Afrika primært fungerer som producenter af økologiske råvarer til de to altdominerende markeder i Europa og USA.
Hvis produktionen skal være bæredygtig, er det efter hans opfattelse nødvendigt, at en større del af råvarerne bliver forarbejdet og solgt lokalt i producentlandene.
Hos Økologisk Landsforening glæder man sig over, at rapporten viser, at Danmark fortsat kan kalde sig verdensmester i økologi, da Danmark har verdensmarkedets højeste økologiandel.
- Vi er stolte over, at Danmark er verdens førende øko-land. Det viser, at danskerne ønsker at gøre en forskel, når de lægger varer i indkøbskurven, siger Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening.
Landbrugets økonomiske udvikling og det svære generationsskifte tvinger erhvervet til at tænke på nye former for ejerskab. Den nye rapport ”Finansiering af fremtidens danske landbrug” om-retningsmodeller og peger på, at landmændene må indstille sig på en anderledes rolle i forhold til den, de er vant til fra den traditionelle selvejende model - eksempelvis som forpagtere eller en slags direktør med reference til en investorkreds. I projektet Det Samfundsnyttige modeller, men hvor rapporten lægger vægt på, at der er en ejerkreds uden om landmanden, har projektet haft fokus på at udvikle modeller for nye landbrugsvirksomheder såsom delelandbrug og øget borgerinvolvering, hvor landmændene stadig ejer deres virksomheder, men lejer jord eller bygninger.
fremtidens landmænd, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det Samfundsnyttige Landbrug:
- De nye modeller, vi har udviklet, baserer sig på samarbejde. Derfor skal de unge landmænd lære om po-arbejde indeholder også basis for med, hvordan samarbejder er velfungerende, og hvordan man bliver god til at samarbejde.
Et af de landbrug, der vil forsøge at gøre generationsskiftet nemmere ved hjælp af en ny model, er Krogagergård på Sjælland.
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 6.500
ISSN 1904 - 1586
Vi er en forening med rummelighed og højt til loftet. Ligesom økologien. Foreningen blev skabt af landmænd og forbrugere med hinanden som kritiske og demokratiske medspillere. Vi rummer nu både store og små i landbruget og blandt virksomhederne plus forbrugerne - fra foodservicesektoren, professionelle køkkener og til vores private husholdninger. Tilsammen er vi en meget broget drivkraft, der sætter dagsordenen for fremtidens økologi.
Danmark har netop rundet et magisk tal med verdensrekorden i økologisk detailhandel på 10 pct. Det hænger nøje sammen med foreningens politiske og markedsmæssige indsats, som er drevet med en solid forståelse for økologiens mange aktører og engagerede professionelle. Indsatsen har båret frugt og sat en dagsorden, der peger på en ny tid for dansk landbrug.
Og økologien er kommet for at blive og til meget mere. Og økologien og foreningen har brug for dig og dit engagement i vores mangfoldige indsats. Muligheden ligger lige for, nemlig ved at deltage i vores kommende generalforsamling og møder fredag og lørdag den 9. og 10. marts.
Fredagen er selve generalforsamlingen, med rig tradition for højlydt diskussion. Formandens beretning aflægges, og vi kommer her ind på de udfordringer og landvindinger, som året har budt på - for eksempel med
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk 4190 2006
Og økologien er kommet for at blive og til meget mere. Og økologien og foreningen har brug for dig og dit engagement i vores mangfoldige indsats. Muligheden ligger lige for, nemlig ved at deltage i vores kommende generalforsamling og møder fredag og lørdag den 9. og 10. marts.
en status for fremtiden for økologiske omlægnings- og arealstøtte, hvor foreningen yder en stor indsats for at sikre den fornuftige betaling for økologiens samfundsgavnlige indsats. En indsats, som vi blandt meget
Journalist
Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
andet arbejder for, at løfte sammen med Landbrug & Fødevarer.
Lørdagen helliges møder med masser af faglige snakke og valg til vores mange fagudvalg, der er juvelerne i vores folkelige repræsentation. En af temamøderækkerne handler om vores simrende ØkologiLøft, hvor vi vil revitalisere de økologiske mål og principper; sætte den enkelte landmand og gård i centrum for at udvikle økologien; gribe forbrugernes regler og dermed genskabe den aktive og brede dialog om økologiens fremtid.
Hvis noget er foreningens dna og raketbrændstof, så er det dialogen, at mødes på tværs med fokus på udvikling, og hvordan vi konstant kan løfte og gøre økologien bedre. Det er her dagsordenen for fremtidens økologi sættes.
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Og som noget helt naturligt benytter vi anledningen til at kåre økologiens -
tegorier, nemlig jordens frugtbarhed, naturindsatser, klimatiltag og sund økonomi mens vi sætter gang i den fest, der naturligt opstår, når vi mødes.
Økologiens næste fase banker på. Økologien skal både udbredes, og udvikles. Mere og bedre. Vores indsats til trods hverken kan eller skal vi hvile på nogen laurbær. Vi står med store udfordringer på mange planer. Vi inviterer til deltagelse og samarbejde med alle, der vil trække på samme hammel. Kom og vær med, stil op til valg, og er du ikke medlem, så bliv det, for alle er hjerteligt velkomne!
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Ulvedebatten er blusset op Ulvens tilbagekomst skaber frygt blandt landmænd med husdyr, selvom forsker maner til ro.
4 Forskere bag klimavenlige køer vinder pris
5 Ny forretningsmodel skal sikre generationsskiftet
Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog vil dele deres landbrug op i mindre, selvstændige virksomheder for at hjælpe nye landmænd med at overtage.
5 Landbrugets udfordringer presser selvejet
6 Her er kandidaterne til bestyrelsen
Vedtægtsændringer skal gøre ansvaret mere tydeligt. Bestyrelsen foreslår, at der ændres i vedtægterne om dens opgaver.
7 ØL’s demokratiske struktur styrkes
Sidste års forslag om at sammensætte bestyrelsen på en ny måde blev ikke vedtaget, men det igangsatte en proces.
8 Kurt Kjeldeværk 2018 i kategorien: Jordfrugtbarhed gennem recirkulering.
9 Evald Vestergaard
håndværk 2018 i kategorien: Naturtiltag på bedriften.
12 Fagligt talt: Køernes motorvej
10 Jakob Kortegaard Becher
økologisk håndværk 2018 i kategorien: Naturtiltag på bedriften.
11 Jens Peter Jeppesen
håndværk 2018 i kategorien: Økonomi i økologi.
12 Uenighed om regulering I Økologisk Landsforening er foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, ikke i tvivl: De nye planteforædlingsteknikker - herunder
15 Debat: Er konventionel svinegylle blevet en sovepude?
15 Svar fra Sybille Kyed, ØL: Alternativer har højeste prioritet i ØL
16 Naturklummen: Sådan ligger landet Danmark ligger sammen med Bangladesh på førstepladsen over de mest opdyrkede lande i verden.
16 Nyt fra ICROFS: Hjælp til bestøvere Mange vil bestøverne det godt. På et nylig afholdt bestøversymposium arrangeret på initiativ af bl.a. BEEFARM projektet deltog interesserede landmænd, biavlere, forskere, rådgivere samt deltagere fra kommuner, relevante styrelser og interesseorganisationer.
17 På markedet: Derfor er Danmark nr. 1
17 Sparkling succes på BioFach verden udpegede indkøberne på verdens største øko-messe, BioFach i Nürnberg, en alkoholfri mousserende te fra Copenhagen Sparkling Tea Company, som messens bedste produktnyhed.
18-20 BioFach er mødested for hele verden
20 Grøntsagseksportør vil hjælpe andre over grænsen Efter mange år som eksportør af danske grøntsager vil Northern fødevareproducenter i gang med eksport.
21 Fremgang for økologien på det globale markedlogisk areal og et voksende marked. Sådan lyder det korte resumé af FiBL og IFOAM’s årlige opgørelse over økologien ’The World of Organic Agriculture’ – statistics & emerging trends 2018.
Masser af fødevareleverandører til de danske Michelin-restauranterne er økologer
MICHELINSTJERNER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Økologerne kan klappe sig selv på skulderen over, at det i høj grad er deres råvarer, der danner grundlaget for restauranternes gourmetretter. Et nyt Michelin-Danmarkskort fra Landbrug & Fødevarer viser en stor del af de producenter, der leverer til de danske Michelin-restauranter, og en optælling af Økologi & Erhverv viser, at 67 af kortets i alt 81 producenter er økologer. Landbrug & Fødevarer oplyser til Økologi & Erhverv, at listen ikke er 100 pct. fyldestgørende, da nogle restauranter endnu ikke har oplyst deres leverandører. Desuden viser listen nogle leverandører såsom Danish Crown, der har underleverandører, hvis produktionsform kan variere. Leverandørerne en Michelin-stjerne mandag eftermiddag, er heller ikke offentliggjort endnu. Ingen restauranter mistede deres stjerne.
Tre stærke blandinger til økologer
ØkologiRådgivning Danmark har designet tre nye CN-efterafgrøder, der er på markedet nu hos KP-ØkoFrø.
modtager en særlig anerkendelse, for han ér i forvejen klar over, at han leverer produkter af høj kvalitet, fortæller han.
- Først og fremmest er en Michelin-restaurant en kunde som alle andre. Vi skelner ikke mellem, om det er den ene eller anden, der køber vores varer, siger Philip Dam Hansen, der dog kunne nyde godt af en øget omsætning, da Domestic modtog sin stjerne sidste år, hvilket gav restauefterspørgsel på Troldgaardens produkter.
Så naturligt som muligt Det vigtigste for ham er, at hans produkter lever op til de krav, han selv stiller.
- Vi sender ikke produkter ud, hvis vi er i tvivl om kvaliteten. Så må vi i stedet melde udsolgt.
Økolog Philip Dam Hansen, der driver Troldgaarden, er med på listen, da han leverer til den aarhusianske restaurant Domestic, som har beholdt sin Michelin-stjerne. For ham personligt betyder det dog ikke det store, om en af hans kunder
Philip Dam Hansen mener, at hans produktionsmetode, hvor han sigter efter, at dyrene lever så naturligt som muligt, giver kødet en særlig smag. Eksempelvis er hans stortbrogede landracegrise frilandsgrise, der får en høj grovfoderandel. Det betyder, at de vokser langsommere, men det gør noget ekstra ved kvaliteten, mener han. Derudover bliver dystress under transport til slagteriet. - Vi forsøger at have så få indgreb i dyrenes naturlighed som muligt. Alle vores dyr bliver lidt ældre end andre, og det giver noget mere smag og mere tekstur, siger han.
Vil du stå i spidsen for udviklingen af det økologiske landbrug i Danmark, og brænder du for at lede værdiskabelsen for landbrugsmedlemmerne i en ambitiøs og
Som landbrugschef i Økologisk Landsforening er du foreningens ansigt over for landbruget og talerør for vores landbrugsmedlemmer.
Du kender vores medlemmernes behov, og du formår at synliggøre, hvordan foreningen skaber værdi over for dem og for landbruget generelt.
Du får ansvaret for medlemshvervning af økologiske landmænd, og som person trives du både i marken og på de bonede gulve.
Se hele stillingsopslaget på http://okologi.dk/om-os/job/landbrugschef
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tre forskere har modtaget en pris for at påvise, hvordan man kan fremavle mere klimavenlige køer
FORSKNING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Drøvtyggerne er med deres udledning af metangas en af de helt store klimasyndere i landbruget – faktisk står de for seks pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Nu har tre danske forskere ef-
en løsning på at sænke køernes klimabelastning ved hjælp af avlsarbejde.
Bag studiet står Peter Løvendahl, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Jan Lassen, projektleder ved kvægavlsforeningen Viking Genetics og Henrik Bjørn Nielsen, -
tre er blevet belønnet med Innovationsfondens Grand Solutions Pris, oplyser fonden på hjemmeside.
Fem års tidshorisont
køers gener og målt deres mælkeydelse og foderforbrug. På den måde har de fundet ud af, at forskellige køer producerer forskellige mængder metan, hvilket nu kan aflæses i koens arvemasse. Det gør forskerne i stand til at udvælge de kreaturer med den mest optimale arvemasse, hvilket kan reducere foderforbruget herhjemme med 1 pct. og metangasudledningen med 5 pct. svarende til 90.000 ton CO2 om året. I sin tale til prisoverrækkelsen lagde forskningsminister Søren Pind (V) desuden vægt på, at projektet har potentiale til at gøre den klimavenlige tyresæd til en eksportvare for Danmark. Ifølge Peter Løvendahl vil det tage op til fem år at få udbredt køer, som er avlet på klimavenlig tyresæd.
deres videre forskning. Derudover modtager de hver en personlig hæderspris på 200.000 kr.
Fra venstre: Seniorforsker Peter Løvendahl, Aarhus Universitet, projektleder Jan Lassen, Viking Genetics, og Henrik Bjørn Nielsen, Clinical-Microbiomics, har modtaget en pris for deres forskning i klimavenlige køer. Foto: Maiken Kestner
Ulvens tilbagekomst skaber frygt blandt landmænd med husdyr, selvom forsker maner til ro. Der er gode erfaringer fra udlandet med præventive tiltag for at holde ulven væk fra husdyr
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Debatten om ulvens tilbagekomst til Danmark ophører næppe foreløbig. I januar udgav Aarhus Universitet en rapport, der har kortlagt ulvenes færden i Danmark i de første fem år efter ulvens genindvandring. Sideløbende advarede viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt om, at de kan true husdyrenes naturpleje, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) inviterede til borgermøde i Holstebro om ulve.
I denne måned er 28 får så fun-
der i Jylland efter angreb. Det er endnu ikke dokumenteret, at en ulv stod bag angrebene - alligevel er den et rovdyr, som vækker frygt hos landmænd med husdyr.
Det fortæller landmand Harry Storgaard, der er formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening.
- Jeg ved ikke, om der er tilstrækkelig dokumentation for det, men det er mit klare indtryk, at den er ved at blive et problem for dyreholderne, siger han.
Harry Storgaard har diskuteret sine kolleger og kan mærke utrygheden blandt dem. Nogle har fortalt ham, at de overvejer at stoppe med at holde husdyr.
- De kolleger, jeg har snakket med, synes, at den er et problem.
Der er i hvert fald en reel bekymring. Det er skideærgerligt at miste nogle af sine dyr, men det stresser jo også føler jo nærmest, at man får ødelagt sin besætning af stress, siger han. At gribe til geværet og regulere bestanden er dog ikke den løsning, som Harry Storgaard foretrækker. Han ønsker i stedet, at staten indretter nationalparklignende forhold for ulven, så den kan gå i indhegnede områder, hvor den ikke udgør nogen fare for landmændenes husdyr.
Det kan skade at skyde ulven Noget tyder da også på, at det kan gøre ondt værre, hvis man begynder at regulere den danske bestand, som i øvrigt indtil videre kun består af 11 dokumenterede ulve, heraf otte unger. To amerikanske studier fra hhv. 2014 og januar i år har nemlig vist, at hvis man fjerner enkelte
sten af angreb på husdyr i området. Forskernes teori er, at fordi ulve har på nogle af dem få de resterende til at bryde op og sprede sig.
Studiet fra 2018, hvis konklusioner dog skal anses som ”foreløbige” grundet begrænsninger i dataene, viste, at hvis en landmand fjerner den ulv, der har angrebet hans bedrift, øges antallet af angreb på nabogårdene.
Derfor hjælper det heller ikke nødvendigvis landmændene, hvis man i Danmark forsøger at regulere en i forvejen så lille bestand, vurderer Kent Olsen, der er forsknings- ogseum i Aarhus. Han fortæller, at erfavoksne ulve inden for de seneste år er blevet påkørt og dræbt, bakker op om konklusionerne i de amerikanske studier.
- Det efterlader de yngre ulve i et dilemma – de skal til at gøre sig erfa-
Fakta:
Ulven er omfattet af EU’s habitatdirektiv og må derfor som udgangspunkt ikke jages.
I de første 10 måneder i 2017 blev 23 får dræbt af -
er der formentlig tale om én ulv.
Dyreholdere, der mister dyr som følge af ulveangreb, kan få udbetalt erstatning.
Forskere vurderer, at der er 10.000-20.000 ulve i Europa.
Tyske og svenske erfaringer viser, at afværgeforanstaltninger har en stor effekt på nedbringelse af ulveangreb på husdyr.
Siden 1974 har man i Europa ikke oplevet et eneste dokumenteret prædatorisk angreb af vilde ulve på mennesker (hvor mennesker betragtes som byttedyr).
Læs evt. mere på: http://ulveidanmark.ku.dk/
Kilder: Miljøstyrelsens ”Forvaltningsplan for ulv i Danmark”, Naturhistorisk Museum: ”Fakta om ulv i Danmark”, Ritzaus Bureau, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet
ringer uden at have nogen til at lære dem det, og så opstår der nye situationer, forklarer Kent Olsen, som ikke mener, at landmændene har den store grund til at frygte ulven. En af årsagerne til det er, at der faktisk ikke er mange egnede levesteder i Danmark for ulven, og der-
for vil mange af de ulve, der spottes, snarere være på gennemrejse i området end reelt have slået sig ned. Ulve foretrækker at være i egne med stor, sammenhængende natur, hvor der er en høj tæthed af hjortevildt, særligt kronvildt. I Tyskland udgør vilde klovdyr 96 pct. af ulvenes føde. Kent Olsen kan dog ikke udelukke, at der ”undtagelsesvist” vil være tilfælde, hvor en ulv nedlægger husdyr, hvilket også er set herhjemme.derer, man som sådan skal frygte, siger han.
Ulvefri hegn og hyrdehundemarks første forvaltningsplan for ulve. Den beskriver bl.a., hvordan man kan beskytte og håndtere ulve på linje med andre truede arter. Eksempelvis kan man som landmandrene på stald eller i folde tættere på gårdhuset om natten. Har man større besætninger, kan man opsætte særlige ulvefri hegn. En kombination af ulvefri hegn og hyrdehunde har vist sig at være effektivt mod ulveangreb
Der er dog ingen løsning, som kan garantere mod ulveangreb, men man kan reducere risikoen ”væsentligt”, fortæller Kent Olsen og henviser til Tyskland, hvor man har haft succes med afværgeforanstaltninger på trods af en voksende ulvebestand. Han vurderer, at hvis man i Danmark sørger for, at der er rigeligt med vilde byttedyr til ulven, og man samtidig beskytter husdyrene med præventive foranstaltninger, kan man nedsætte antallet af ulveangreb på husdyr væsentligt – også selvom derforanstaltninger og fakta om ulven i ”Forvaltningsplan for ulv i Danmark” under ”publikationer” på mst.dk.
Kirsten Forsingdal og
Bjarne Krog er ved at planlægge deres pensionering på længere sigt. De vil dele deres landbrug op i mindre, selvstændige virksomheder for at hjælpe nye landmænd med at overtage
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Krogagergård i Fjenneslev på Sjælland har lidt af det hele. Når man kommer kørende ad den smalle vej, der fører mod gårdspladsen, pas-
gårdspladsen er der direkte adgang til gårdbutik med slagterafdeling. På den anden side af bygningen går hønsene rundt og hjælper med at holde ukrudt og skadedyr væk fra asparges og frugttræerne. Derudover er der får og omtrent 200 kreaturer.
Krogagergård er en alsidig bedrift, og det kan således være en stor mundfuld – særligt økonomisk - for en nyuddannet landmand, der gerne vil overtage og drive sit eget landbrug. Derfor har ægteparret bag
Krogagergård, Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog, i samarbejde med projektet Det Samfundsnyttige Landbrug udarbejdet en model, der skal sikre, at generationsskiftet glider lettere, i en tid hvor der er udfordringer overtage.
- Det er en helt ny model for et generationsskifte. Der mangler kompe-
så alsidig en bedrift. Det er også et problem for andre gårde, forklarer Lone Andreasen, der er projektleder for det Samfundsnyttige Landbrug, der har baseret overdragelsen på de modeller til fremtidens landbrug, som er blevet udarbejdet i projektet de forgangne år.
Vigtigt med kundekontakt
vil overtage parrets gårdbutik med slagterafdeling – gerne en kok, slagter, købmand eller lignende med fagligt kendskab til forarbejdning og erfaring med nær kundekontakt. Derfor har de indrykket en annonce på Mødestedet.dk, der hører under Det Samfundsnyttige Landbrug.
- Man skal have fornøjelsen ved at producere og forarbejde, så der
kommer kvalitet ud af det. Men man skal også have lyst til at arbejde med kunderne og lave det, der tilfredsstiller dem. Det, der er vigtigt og spændende for os, er netop at kunne lave det, som forbrugerne efterspørger, fordi alle leddene er her på stedet, siger Bjarne Krog om den mangfoldige produktion.
Han håber, at de i løbet af det næste halve år har fået kontakt til mindst én, der kunne have mod på at gå ind i projektet. De har planlagt generationsskiftet i så god tid, at det ikke haster, og de samtidig har mulighed for at trappe ned i deres arbejde frem for at stoppe fra den ene dag til den anden – noget, der glæder Bjarne Krog, fordi de er så glade for arbejdet.
Det er derfor heller ikke vigtigt for
dem at kunne hive penge ud af salget her og nu – de lader dem gerne stå i virksomheden i en periode, så de nye kræfter kan komme lettere i gang.
Økologi skal vægtes højt Når gårdbutikken med tilhørende slagterafdeling har fundet sin aftre parter, der vil overtage produktionsgrenene, der består af stude, får, grise, korn og frø samt æg.
- Det skal være nogen, der vægter økologi højere end økonomi. Selvfølgelig skal tingene også hænge sammen økonomisk, men det er vigtigt for os at kunne overdrage stedet til nogen, som vil økologien, siger Bjarne Krog.
Generationsskifte, gæld og manglende indtjening tvinger landbruget til at tage stilling til nye ejerformer Økonomi og generationsskifte er to af landbrugets store udfordringer. En række nye ejerformer i branchen blev derfor diskuteret ved et seminar afholdt af Center For Landdistriktsforsk-
ejet er under stærkt pres, og at det formentlig vil blive mindre og mindre udbredt i fremtiden. Desuden har den kraftige udvidelse af bedrifterne gjort generationsskiftet endnu sværere, hvis de fortsat skal køres som selvejende bedrifter.
I stedet skal landmændene indstille sig på, at de i højere grad bliver en form for forpagtere eller kapitalforvaltere, der står til regnskab for bestyrelser og investorer. Det stiller ikke kun nye krav til landmandens professionelle status, idet han eller hun eksempelvis kan blive fyret, men i høj grad også til landbrugsuddannelsen.
som eksempelvis selvejet, og hvad en landbrugsbedrift er, hvilket igen rejser nogle fundamentale spørgsmål om, hvad det vil sige at være landmand, står der i rapporten.
Fire ejerformer
På seminaret, hvor der bl.a. var repræsentanter fra Danske Bank, Seges, Gram Slot og jordbrugsfondene SamsØkologisk og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond (DØJ), blev særdiskuteret. Ingen af dem anses dog som den perfekte løsning for alle landmænd, da de alle har fordele og ulemper.
Fondseje
Finansiering gennem værdikæden
Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog, der ejer Krogagergård, ønsker at sælge bedriften i mindre bidder. Først er det gårdbutikken, der skal sælges. Arkivfoto:
hvem der skal overtage jord og bygninger.
Den atypiske generationsskiftemodel har en række fordele, mener han. Ud over at den gør det billigere for en landmand at overtage, kan det også øge fagligheden, at de nytilkomne kan specialisere sig på deres felt og sparre med hinanden. Bjarne Krog medgiver dog, at modellen også kan give nogle udfordringer:
- Kemien mellem dem skal fungere, når de skal samarbejde på den måde.
Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog vil gerne hjælpe den nytilkomne landmand på vej, men accepterer også, hvis vedkommende ikke ønsker det og hellere selv vil løfte opgaven uden input.
- Vi har lyst til at være med i startfasen, men det er ikke et krav. Det er
overtage, siger Bjarne Krog. For at skabe ekstra opmærksomhed om muligheden for at overtage gårdbutikken vil den få sin egen stand på Foodexpo-messen i Herning d. 18.-20. marts, så interesserede kan få et indblik i, hvad den sælger, og hvordan arbejdet vil være. Målsætningen er, at generationsskiftet for hele bedriften skal ske over en periode på fem år.
re aktører fra industrien deltog. Det er nu blevet til rapporten ”Finansiering af fremtidens danske landbrug”. Overordnet står det klart, at selv-
- Den nuværende krise er derfor langt hen ad vejen også en identitetskrise, fordi den udfordrer nogle af de centrale grundpiller i erhvervet
Privateje Aktieeje
Privateje er udfordret, når det komkapital til rådighed. Et alternativ, der blev nævnt, er at omdanne bedriften til en fond og forpagte produktionsapparetet - evt. på 15-årige kontrakter - til nye landmænd. I et aktieejerskab bliver landmanden ansat som leder og står til regnskab for en bestyrelse. Det kan gøre det lettere at få kapital og lette generationsskiftet, men det betyder også et nybrud med tanken om, at landmænd selv ejer bedriften. Fondseje ses eksempelvis, når SamsØkologisk og DØJ opkøber landbrug. Her vil landmanden blive
forpagter, men manglende adgang til driftskapital er en udfordring. Finansiering gennem værdikæden går ud på at arbejde hen mod en model, hvor alle led i kæden kan stille garantier.
Ny rolle for landmanden Ifølge rapporten betyder de nye som landmanden fremover skal ud-modellen.
brugsaktiviteter, kan landmanden afskediges, står der i rapporten, som desuden skriver:
- Det betyder også, at landmanden ikke længere har den samme følelse af kontrol og selvbestemmelse. NYE EJERFORMER
ØL GF 2018
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Vedtægtsændringer skal gøre ansvaret mere tydeligt
Bestyrelsen foreslår, at der ændres i vedtægterne om dens opgaver
Der er behov for at præcisere ansvars- og arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen, fagudvalgene og sekretariatet i Økologisk Landsforening, mener bestyrelsen.
Derfor har den valgt at stille forslag om en ændring i vedtægternes §8. Eksempelvis skal paragraffens punkt 2 ændres fra, at det er bestyrelsens opgave ”at drøfte og gennemføre foreningens politiske linjer” til, at det er bestyrelsens opgave ”at godkende foreningens politiske linje”.
- Det handler om at gøre det, der står i vedtægterne, mere klart. Vi skal være præcise med, hvad der er bestyrelsens ansvar, og hvad der er direktionens ansvar, forklarer foreningens bestyrelsesformand, Per Kølster.
Forslaget kommer i forlængelse af arbejdet med at styrke foreningens demokratiske struktur, der blev igangsat efter sidste års generalforsamling. hhk@okologi.dk
Disse bestyrelsesmedlemmer er også på valg i år:
Philip Dam Hansen, landmand (genopstiller ikke)
Birgitte Escherich, grundlægger af Kostkompagniet (genopstiller ikke)
Leon V. Poulsen, direktør
Christina Udby Hansen (medarbejderrepræsentant, der vælges af ØL’s ansatte)
Bestyrelsesmedlemmer, som ikke er på valg i år:
Per Kølster, landmand og direktør Preben Lauridsen, mælkeproducent
Karsten Kjærgaard, planteavler
Tina Unger, klima- og bæredygtighedskonsulent
Lis Roborg, dyrlæge og kødkvægsproducent
Kenneth Højgaard, kvalitetschef i Københavns Madhus
På Økologisk Landsforenings generalforsamling d. 9. marts er seks bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter på valg.
Økologi & Erhverv har opfordret
alle, der ønsker at opstille, til at sende en kort præsentationstekst, der handler om, hvordan man vil sikre,
kriterier: 1) at bestyrelsen er hold-
“Så er yderligere to år gået, og det er igen tid til at reklamere for sig selv for at få en eftertragtet plads i Danmarks mest betydningsfulde bestyrelse, og selvfølgelig vil jeg gerne genvælges. Ved et genvalg vil jeg fortsat arbejde på at sikre den økologiske landmands gode liv, at sikre at virksomhederne kan få de økologiske råvarer, som de har behov for, og sikre at de økologiske vare lever op til forbrugernes forventninger.
For foreningen vil jeg arbejde for, at vi kommer helt i mål med den organisationsforandring, vi er midt i, og jeg vil gøre en stor indsats for at vores nye direktør Helle i samarbejde med hele vores hus af topengagerede og dejlige medarbejdere får foreningen fremtidssikret både økonomisk og menneskeligt.
Samtidig ser jeg frem til, at vi kommer videre med økologien ved hjælp af projektet Økoløft, hvor vi igen får landmanden i centrum for udviklingen af økologien, så vi kan bibeholde den store troværdighed, økologien bygger på.
unge danske elever sørger for, at de 750 køer har et godt koliv. Jeg har de seneste år repræsenteret foreningen i forskellige fonde og udvalg.
Til slut tak for hidtidig og forhåbentlig kommende støtte.
Helle Huus Bjerge, kvalitets- og projektkoordinator - genopstiller
“Jeg har stærke intentioner og stor lyst til at påvirke min omverden til økologiske og bæredygtige produkter - dog åben for nye tiltag og ideer, men med en fagligt funderet sund skepsis. Mit mål med bestyrelsesarbejdet er at medvirke til en ambitiøs vision og en målrettet strategi i forhold til videreudvikling og promovering af økologien, såvel niche- som storproduktion. Økologi skal ikke kun være for idealister og ”upper class”, men for ALLE. Uddannelsesmæssig har jeg læst på HHX, hvor min erhvervsøkonomiske og juridiske viden stammer fra. Hele mit voksenliv har jeg været involveret i frivilligt arbejde, både som træner og bestyrelsesmedlem. Bl.a. herfra har jeg min erfaring med ledelse og økonomi. 20052007 læste jeg til kostvejleder, og efterfølgende tog jeg en kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi på Aarhus Universitet med speciale i fødevarekvalitet, hvilket jeg i dag bruger i mit job som projekt- og kvalitetskoordinator ved Årstiderne. Inden Årstiderne arbejdede jeg 1,5 år som videnskabelig assistent, hvor jeg planlagde og udførte forskningsopgaver bestilt af Fødevarestyrelsen. Jeg har derfor størst kendskab til forbrugere og detailmarkedet, men har igennem min uddannelse også fået en basisviden om landbrug og fødevareindustri.
I 12 år har jeg været personligt medlem af Økologisk Landsforening, og jeg repræsenterer denne medlemsgruppe i bestyrelsen, hvilket jeg med glæde vil fortsætte med.
ningsstærk, 2) at den er kompetent til at lede, 3) at den er fagligt bred, og 4) at den er bredt hængt op i medlemsgrupperne.
Avisen har modtaget seks besva-
relser fra kandidater, der her fortæller, hvordan de kan hjælpe bestyrel-
Kim Qvist, landmand, direktør - genopstiller
Med baggrund i altid at have forholdt sig til samfundsudviklingen generelt, herunder som byrådsmedlem og opstillet til Folketinget to gange, er det naturligt også at være holdningstung på energi, miljø, natur og fødevareproduktion. De tre ben, Økologisk Landsforening står på, skal bevares og udvikles i fællesskab. Vi skal passe på ikke at blive en klassisk landboforening, og at vi i vores iver efter at levere til verdensmarkedet ikke begår de samme fejl, som det konventionelle landbrug gjorde i strukturudviklingens hellige navn.
Jeg har været leder siden 1990. Tidl. forstander på døgninstitutioner og på Kalø Økologisk Landbrugsskole, formand for diverse bestyrelser, i dag direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond kombineret med ejerskab af Topkærgaard. Siddet i bestyrelsen for Økologisk Landsforening i seks år bl.a. i perioder som ekstra næstformand. Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Økologisk landmand siden 1990. Produceret oksekød, lammekød,tefjerkræ, æglæggende høns, samfundsnyttigt landbrug, 4-dobbelt bundlinje, natur-vildtpleje, jordfrugtbarhed mm. Foredragsholder og underviser. Tidl. managementkonsulent.
Jeg driver selvstændig virksomhed og arbejder med salg, markedsføring og udvikling. Er bredt funderet med relation eller interesse til samtlige fagudvalg. Har bl.a. brugt tid på faglige ophold i Ghana og Tanzania.
Brian Nybo, direktør - ny kandidat
At få en bred, stærk og alsidig funderet bestyrelse i ØL er vigtigt for fortsat at kunne sikre en positiv udvikling på de indre såvel som ydre linjer i foreningen. Ligeledes er det essentielt, at alle medlemstyper er repræsenteret i bestyrelsen for at kunne skabe det stærkeste fundament for fremtidige beslutninger. Som formand for Virksomhedsudvalget og medlem af Organic Danmark vil jeg gerne være med til at sikre dette fundament. Virksomhederne er i dag ikke repræsenteret i bestyrelsen, og det ser jeg som en absolut forudsætning for, at vi fremadrettet kan skabe fælles udvikling fra primær producent over virksomheder og køkkener til forbrugerne og andre interessenter og dermed træffe de rigtige beslutninger i foreningen.
Jeg er uddannet cand. merc. og har i 22 år arbejdet med udvikling af fødevarer i detail- og produktionsvirksomheder. Ledelse og udvikling af organisationer er nogle af de kompetencer, jeg vil bringe i spil i ØLs bestyrelse mhp. at præge den fremtidige retning.
Som direktør for Aurion de seneste fem år repræsenterer jeg en pionervirksomhed inden for dansk økologi. En virksomhed, hvor samspillet mellem danske avlere, de enkelte afsætningskanaler og forbrugerne konstant er i fokus, og hvor erfaringen er, at det ene led ikke kan undvære de andre led. Aurion er en virksomhed, hvor holdninger og værdier er i højsædet. Vi søger at skabe en positiv fremtid for natur, miljø og mennesker i alt, vi gør. Det er holdninger jeg står for og bringer med ind i bestyrelsen.
Birte Brorson, omlægningskonsulent - genopstiller
“Efter seks år i ØL’s bestyrelse har jeg stort mod på mere. ØL kæmper for økologiens grundprincipper og for fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. ØL vil videre med Øko-
Er jeg holdningsstærk, en kompetent leder, fagligt bredt funderet og kompromisløs overfor økologiens grundprincipper. Der skal vindes nyt terræn for mad, muld, mennesker, måltider, miljø, dyr, natur, klima. Stagnation eller tilbageskridt er uacceptabelt - selvom jeg dog er pragmen også skubbe på, hvor det er svært.
med succes været økonomi-, jura- og HR-chef i egen virksomhed med speciale i økologisk og økonomisk ansvarlig omlægning af professionelle køkkener.
på universitet og har min køkkenfaglige uddannelse og livslange erfaring i madbranchen. Via ØL har jeg fået uvurderlig forståelse for tillidshverv og arbejder frivilligt med koholderlaug.
hovedkraften bag ØL’s medlemsgruppe for professionelle køkkener.
Ole Sørensen, driftsleder - genopstiller
“periode i bestyrelsen - trods en hård periode personligt med en konkurs; banken solgte bare min gård. Selvom jeg havde fundet en investor, der ville køre driften videre, stod vi altså lige pludselig uden et sted til dyrene. Vi også arbejdede med naturpleje og direkte salg af kød, overtog dem.
så godsets mejeri kan blive i stand til at lave verdens bedste oste. så den både kan smages, mærkes og gøre en væsentlig forskel for natur, miljø og klima. Alt det får jeg i den grad lov til at arbejde med på -
På godset er der, ud over mejeriet, også mølleri med melproduktion, stor gårdbutik og rundvisninger, hvor vi fortæller om godsets produktion.
forskellige udfordringer, der ligger i de forskellige driftsgrene. Derfor mener jeg, at jeg har stor kompetence til at repræsentere både produktion, virksomheder og gårdbutikker i Økologisk Landsforening.
Sidste års forslag om at sammensætte bestyrelsen på en ny måde blev ikke vedtaget, men det igangsatte en proces
Forslag og debatter kan gå tabt mellem bestyrelsen og udvalgene, og derfor er der behov for en ny måde at sammensætte bestyrelsen på, lød det fra planteavler Per Bundgaard på sidste års generalforsamling.
Han foreslog derfor, at udvalgsformændene automatisk blev bestyrelsesmedlemmer, og at antallet samti-
Det konkrete forslag blev ikke vedtaget, men hans bekymring igangsatte et arbejde for en mere demokratisk struktur i Økologisk Landsforening.
Adm. direktør Helle Borup Friberg forklarer, at man har påbegyndt en proces i to faser, hvoraf første fase er ved at være implementeret. Den skal gøre rollefordelingen mellem bestyrelsen, udvalgene og direktionen mere klar, bestyrelsesmøderne bliver fremover færre og kortere, og der skal foreligge en dagsorden mindst én måned før et møde.
Har adresseret bekymringen
Derudover ligger udvalgsmøderne på faste tidspunkter i løbet af året, så eventuelle punkter, der skal behandles af bestyrelsen, vil være klar mindst 14 dage før et bestyrelsesmøde.
Foreningen har også implementeret et årshjul, der giver overblik over, hvornår de folkevalgte mødes, og hvad de mødes om. -
teringen af fase 1 adresserer bekymringen for den manglende transparens og mangel på samarbejde, og håber at vores folkevalgte oplever det samme i det kommende år, siger
Helle Borup Friberg.
Næste fase bliver at undersøge foreningens medlemsstruktur, og om der skal ændres på måden, som bestyrelsen sammensættes på, eksempelvis om man ved hjælp af nye vedtægter skal sikre, at de forskellige medlemsgrupper er sammensat repræsentativt i bestyrelsen.
hhk@okologi.dk
I år tilbyder vi ERFA-grupper med 2 forskellige effekter: Guld-effekt og sølv-effekt. Det gør vi fordi vi oplever der er meget stor forskel på interesse og ønsker fra jeres side.
GULD–EFFEKT
• Jordfrugtbarhed
• Kartoffelproduktion
• Salgsafgrøder og maskiner
• Grovfoderproduktion
SØLV-EFFEKT
• Grovfoder
• Salgsafgrøder
• Holistisk afgræsning
• Grønsager – småskala
• Fjerkræproduktion – Flytbare huse
• Biogas
Med venlig hilsen Rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark
Planteavler Kurt Kjelde komposterer (næsten) alt, han kan få fat i
GODT HÅNDVÆRK
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Bag gården i Drenderup ved Vamdrup tårner kompoststakken sig op. Kurt Kjelde er begyndt at sprede komposten på sine marker. Så stakken er skåret igennem og minder om molerskrænterne ved Limfjorden, og de forskellige lag afslører, at lidt af hvert hen ad vejen er blevet lagt i stakken.
Den øverste 1- 1½ meter af stakken er sort og omsat, og de røde kompostorm myldrer frem, da Kurt Kjelde stikker spaden ned i stakken. - Jeg har altid spaden med i marken, forklarede Kurt Kjelde for lidt siden inde ved spisebordet, og det giver god mening, for han holder hele tiden øje med sin jord, noterer, hvad han ser, og hvad han i løbet af året foretager sig på sine marker.
Søgte udfordringen
Kurt Kjelde omlagde sin ejendom til økologi i 1999.
- Jeg kunne lide udfordringen - og så havde Kolding Herreds Landboforening en knaldgod konsulent, som syntes, hun skulle lægge os alle om. Så det var vi en del, der gjorde. Og gennem årene er jeg blevet mere og mere fanget af arbejdet med jorden som økologisk landmand, fortæller Kurt Kjelde.
I første omgang var det hans mål at få udfaset den konventionelle gylle fra ejendommen.
- Det er en del år siden, at jeg nåede det mål, konstaterer han og remser op, hvad han i stedet tilfører på sine marker:
- Jeg komposterer halm, havepark-affald fra kommunen, afklip fra -
ning af strandene ud til Lillebælt - i alt ca. 12-1400 ton til kompost om året. Og så får jeg ca. 400 ton økologisk dybstrøelse, som fordeles med otte ton pr. ha.
Kurt Kjelde tilføjer, at han synes,
ligt, som kan komposteres og recirkuleres, i stedet for bare at få gylle fra en kvæg- eller svinegård.
- Vi kan jo alle få gylle, så er vi sikre på at få nok N, men gyllen bidrager ikke til at forbedre jordens frugtbarhed, siger Kurt Kjelde.
Korn til konsum
Ligesom Kurt Kjelde gerne springer over, hvor gærdet er højest, når han skal forbedre sin jord, har han heller ikke valgt de nemme, gennemprøvede afgrøder som for eksempel foderbyg.
- Jeg vil meget hellere dyrke korn som ølandshvede og spelt til konsum. Jeg kan dels godt lide tanken om, at vi selv en dag skal spise vores egne afgrøder, og dels er det mere udfordrende at dyrke afgrøder, som man skal eksperimentere med for at få en god høst, siger Kurt Kjelde. Ud over komposten og dybstrøelsen tilføres markerne næringsstoffer fra kløvergræsefterafgrøden, som pløjes ned, inden kornet sås.
- På denne måde kan både Ølmed 50-60 kg N pr. ha, siger Kurt Kjelde.
Vigtigt at lægge en bund Som ny økolog for snart tyve år siden bekymrede Kurt Kjelde sig meget om, hvordan han skulle få bugt med kvikgræsset uden sprøjten, en anden bekymring drejede sig om, hvorfra han skulle få næringsstofferne til sine afgrøder.
- Det har jo så vist sig, at hverken kvik eller næringsstoffer har været et problem. I stedet har vi haft andre udfordringer - på ét tidspunkt var det skræppe, så var det agerkål, og sådan har det skiftet gennem årene; men i dag har jeg lært, at jeg bare skal koncentrere mig om at få lagt en god bund i form af en frugtbar jord. For en stærk afgrøde er verdens bedste ukrudtsmiddel, siger Kurt Kjelde.
Den gode bund betyder også, at de første års meget svingende høst-
Kurt Kjelde har eksperimenteret sig frem til robust jord på sine marker.
Omlagt i 1999 50 ha
Kurt Kjelde dyrker: Ølandshvede, havre, spelt, frøgræs, vinterraps og hestebønner.
Kurt Kjelde komposterer: Halm, haveparkaffald, græsafklip, tang og dybstrøelse
Jord: JB 3-4
bytter uden de store udsving fra år til år.
Og så er vi nået til spaden: - Jeg har altid spaden med i marken, så jeg kan tjekke jorden. Og i dag har vi en livlig og porøs jord med god krummestruktur, som er meget forskellig fra den jord, vi startede med i 1999, siger Kurt Kjelde, som humusindholdet i jorden, da han lagde om. I stedet må han nøjes med at konstatere, at han kan se forskellen.
Fremtiden
- På sigt tror jeg, at økologerne bliver nødt til at stoppe med at bearbejde jorden så meget, som vi gør i dag. Dels er det en stor klimabelastning at køre med plov ude i marken. Vi bør ikke gå længere end fem cm ned i jorden. Dels er der meget, der tyder på, at mikrolivet i jorden, som er vigtige for kulstofopbygningen, ikke trives, når vi vender jorden for meget, siger Kurt Kjelde.
At jorden hele tiden skal forbedres, er i dag Kurt Kjeldes målsætning, og han overvejer, om han måske skal tage skridtet og lægge om endnu en gang.
- Jeg tror faktisk godt, jeg kunnedynamiker. I hvert fald arbejder de efter stort set de samme jordforbedringsmetoder, som jeg selv har erfaret mig til, virker på min jord, siger Kurt Kjelde.
Lad træer stå på marken, grav vandhuller og lad vindfælder ligge, hvor de falder. Der er mange ting, man kan gøre, hvis naturen skal tilgodeses på bedriften
GODT HÅNDVÆRK
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Vi kæmper ikke kampe, vi ikke kan vinde. Derfor følger vi, hvad der er bedst for naturen. Som regel er det også bedst for én selv, siger Evald Vestergaard, der har malkekøer og eget ostemejeri i Nørskovlund nord for Hinge Sø i Midtjylland. På gården er naturen en velkommen medspiller.
- Når jeg går og passer mine dyr eller sidder i min traktor, så tænker jeg over, hvordan jeg kan skabe mere plads til naturen på gården uden at skulle ty til store, forkromede løsninger, fortæller Evald Vestergaard. Naturtiltagene på ejendommen er hans modtræk til strukturudviklingen i landbruget, som har betydet færre men større gårde og derfor også større marker og mindre plads til den vilde natur, der engang trivedes i læhegn og langs markvejene.
- Man kan faktisk gøre rigtigt meget for naturen, uden at skulle have den store håndbog frem, siger Evald på gode naturtiltag på sin ejendom. Han lader for eksempel vindfælder ligge - ikke nødvendigvis hvor de falder, men så i et hjørne, hvor de lige så stille kan ligge og formulde, mens fugle, insekter og svampe nyder godt af vedets forfald. Afklip fra gårdens mange læhegn går samme vej. Han
lader solitære træer stå på markerne, hvor de giver skygge til kreaturerne. Rundt om træerne lægger han marksten. Så skader kvæget ikke træet, og mellem stenene har fauna
Graver søer I stedet for at kæmpe mod vandspejlet, som hæver sig, når effekten af drænene på en humusrig jord efter nogle års dyrkning forsvinder sammen med humusen, lader Evald Vestergaard de fugtige steder udgrave, så der kan etableres søer i stedet for den våde ager.
- Det kan ikke betale sig at kæmpe imod. Derfor kan man lige så godt lade arealet gå tilbage til naturen. Og så har jeg jo også noget kønt at kigge på, når køerne skal hentes ind om sommeren, konstaterer Evald Vestergaard.
Han sørger for, at de forskellige områder med natur på ejendommen ligger tæt, så vildtet, der færdes på jordene, kan færdes frit uden at skulle krydse store, åbne arealer.
- Vi har også i regi af Spor i landskabet fået kortlagt vores markveje, så offentligheden kan få adgang til naturen på vores gård, fortæller Evald Vestergaard
Lad det tage tid
Evald Vestergaard har ladet naturen
- Man skal ikke tro, det her kan klares på en måned. For os har det de forskellige tiltag, end at de skulle realiseres i en fart. Derfor har arbejdet også været overkommeligt, siger Evald Vestergaard.
Naturpleje
Ud over at lade naturen få plads på
landbrugsjorden, lader Evald Vestergaard sine kvier afgræsse beskyttet natur ved Hald Sø for Naturstyrelsen. Derudover har han Sortbroget jysk malkerace, som sammen med
220 ha - heraf:
35 ha græs
Ca. 4 km markvej
Ca. 3 km læhegn
200 malkekøer
fentligheden adgang til det åbne land og er med sine brede vejkanter også
kvier fra gården laver skovgræsning i Langå Egeskov for Danmarks Naturfond.
- Det er en plejeopgave, som kræver robuste og nøjsomme dyr. Derfor
Markstenene beskytter de solitære træer på marken mod kreaturerne og giver samtidig fauna
har vi valgt at bruge en af de gamle racer, som både kan løse opgaven med at pleje naturen og samtidig har en fornuftig tilvækst, siger Evald Vestergaard.
Jakob Kortegaard Becher overtog i 2003 sin fars gård og hans arbejde med at opformere stammen af Ertebøllefår og siden også SJM-kvæg på Engdal. Får og kvæg er dygtige naturplejere, som forvandler rørsumpe til strandenge.
Gården har 25 ha jord fordelt på:
9 ha agerjord 6 ha skov 10 ha fredet eng
Derudover forpagter Jakob Kortegaard Becher:
40 ha naturarealer, som afgræsses
40 ha agerjord med kløvergræs til slæt, samt rug og havre til salgsafgrøder.
Naturplejebesætningen på Engdal:
75 moderfår af Ertebøllerace 22 SJM ammekøer.
I forsommeren blomstrer priklæbet gøgeurt
GODT HÅNDVÆRK
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- I min barndom var lyden af Engdal om sommeren, lyden af viben i engen. Desværre er den ikke kommet tilbage. I stedet er det dobbelt bekkasinen, der nu tegner gårdens lydbillede om sommeren, siger Jakob Kortegaard Becher, der overtog sit barndomshjem i 2003. Både Jakob Kortegaard Becher og hans kone er uddannet biologer og underviser på gymnasier; men i fritiden er det gamle dyreracer - Ertebøllefår og Sortbroget jysk malkerace, SJM - og naturpleje, der optager familien i Himmerland.
- For os var det vigtigt at komme ud og bo et sted, hvor der var jord, hvor vi kunne gøre noget for at skabe en natur med stor diversitet, siger Jakob Kortegaard Becher.
Han er bekymret for den skræntende danske natur, hvor arter uddør.
- Derfor kan man også godt sige, at jeg er blevet landmand for at passe på naturen, siger Jakob Kortegaard Becher. Han tilføjer:
- Jeg tror, at jo bedre samspillet med naturen fungerer i landbruget, des bedre er vores muligheder. Her på ejendommen bestræber vi os på at producere fødevarer i et samspil med naturen, i stedet for at tvinge
naturen ind i rammer, der passer til en given produktion. På Engdal er der fugtige enge med hængesæk. Her vokser den meget sjældne priklæbet gøgeurt, som kun er fundet få andre steder i Danmark. Den er i fremgang år for år takket været en målrettet pleje af arealerne.
- Plejen tager afsæt i, hvordan vi skaber de bedste forhold for netop denne orkidé, men samtidig tilgodeses mange andre arter, som vokser på arealet, som uden pleje hurtigt ville vokse til i pil og tagrør, siger Jakob Kortegaard Becher.
Dyrene er vigtige
I sin tid var det Jakob Kortegaard Bechers far, der fandt en stamme af får i Ertebølle - ikke så langt fra Engdal.
Han begyndte et systematisk avlsarbejde på den tilbageværende bestand for at bevare racen, og Jakob Kortegaard Becher har fortsat dette arbejde. Han lægger stor vægt på, at dyrene opformeres i det miljø, de oprindelig er tilpasset i, så deres egenskaber bevares for eftertiden. Ertebøllefårene sørger sammen med en snes SJM ammekøer for, at naturen på Engdal og i de historisk og naturmæssigt interessante områder i det vestlige Himmerland passes.
- Jeg har altid haft dyr, og kan rigtig godt lide at arbejde med dyrene - og så fulgte de jo med gården, da vi købte den af min far, siger Jakob Kortegaard Becher.
- Vi har bygget driften af gården op
omkring tre aktiviteter, som på hver sin måde bidrager til gårdens økonomi:
- Naturpleje, hvor vi udnytter vores faglige viden som biologer, til at skabe natur med høj diversitet.
- Bevaring af gamle racer. Dyrene har forskellige egenskaber, som kan udnyttes i arbejdet med at tage forskellige naturhensyn.
- Salg af levende dyr til andre landmænd og indtægter fra kød fra overskydende dyr.
- Det er et privilegie, at vi har to gode jobs ved siden af landbruget. Skulle vi have levet af landbruget, havde vi måttet gribe det meste anderledes an. For eksempel har vi selv opformeret alle vores dyr, hvilket - især når det drejer sig om køer - binder en masse penge. Det havde vi ikke kunnet gøre, hvis vi ikke havde haft supplerende indtægter, siger Jakob Kortegaard Becher.
Bliver man som Jakob Kortegaard Becher landmand, fordi man vil passe på naturen, skal man heller ikke slå sig ned på den første den bedste ejendom.
- Stedet bestemmer alt! konstaterer Jakob Kortegaard Becher og fortsætter:
- 25 ha bar pløjemark, som skal forvandles til natur, betyder en lang periode uden indtægter, men hvor jorden alligevel skal forrentes.
Valget af dyrene, der skal stå for naturplejen, har også stor betydning, for lønsomheden i at lave naturpleje. - Vi har to nøjsomme husdyrracer, som supplerer hinanden godt i naturplejearbejdet, og som begge kan opfedes på naturarealer, mens de konverterer rørskov til strandeng eller plejer et hedeareal. Det giver lave foderomkostninger, siger Jakob Kortegaard Becher.
Selvforsyning med foder og sæsonkælvning bidrager til en sund økonomi på Houdam
GODT HÅNDVÆRK
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Fra en ferielejlighed, som er indrettet på et gamlet høloft på Houdam, har feriegæsterne via en stor glasrude direkte udsigt til malkekøerne nede i stalden. Det er en meget populær detalje, men det er ikke den eneste grund til, at gården er et besøg værd. For mens turisterne skaber både kærkomment liv og bidrager væsentligt til gårdens indtjening, er det stadig det gode håndværk i mark og stald, som kombineret med en høj selvforsyningsgrad er hovedårsagen til gårdens sunde økonomi, forklarer Inga Jeppesen.
Hun har ansvaret for at håndtere gårdens gæster, mens hendes mand, Jens Peter Jeppesen, og gårdens to-tre ansatte deles om arbejdet i landbruget, som de seneste tremed et plus på ca. to mio. kr.
- Vi driver en rigtig familiegård, forklarer parret, som har fem børn og nyder det liv og den dialog, det giver at have gæster på gården.
I toppen af Kvægnøglen
Nøgletallene fra Houdam har de seneste år manøvreret gården helt op i toppen over landbrug med det højeste dækningsbidrag i Kvægnøglen blandt medlemmerne af Lemvigegnens Landboforening.
- Men når skattevæsnet og en
grisk bank har fået deres, kan vi stadigvæk godt føle os lidt fattige, griner Jens Peter Jeppesen, som endnu ikke er færdig med at afdrage på de renteswaps, som banken for godt ti år siden lokkede parret til at investere i.
- Det gav os en del søvnløse nætter, siger Jens Peter Jeppesen, som derimod aldrig har fortrudt, at parret i 2005 valgte at skifte fra Arla til Thise Mejeri.
- Det tiltaler os mere at levere til et mejeri, som arbejder helt og holdet for økologi.
Skiftet har også sat et positivt aftryk på bundlinjen – både i form af en bedre afregning for mælken og fordi dyrene nu afsættes via Thise & Ko-konceptet, som giver en bedre afregning, end da Friland aftog dyrene.
Selvforsynende med foder gården skal være bæredygtig, og vi har været stort set selvforsynende med foder i syv år. Det er der en god sikkerhed og tryghed i, siger den vestjyske økolog, som har det godt med at være uafhængig af importeret protein.
- Hvis du vil have en stabil økonomi, skal der være harmoni mellem mark og besætning. Baserer du derimod dit landbrug på indkøbt foder, risikerer du hurtigt at ende i lommen på nogle købmænd, advarer han. Foderstrategien går ud på at give dyrene mest muligt frisk foder.
- Vi mennesker vil også helt have
friske grøntsager frem for konserves. Køer har det indiskutabelt på samme måde, siger Jens Peter Jeppesen, som også har reduceret brugen af mineralblandinger, da han mener, de stort set erdige som de vitaminpiller, han selv droppede for mange år siden, men det kræver, at køerne får et varieret foder.
Lave maskinudgifter
For at få den optimale udnyttelse af foderet investerede Houdam og en nabo for seks år siden i en af landets første mobil Bulldog toaster, og det har været en god investering.
- Vi lejer den også ud til andre, og den har allerede tjent sig selv ind, og der er stadig 5-10 år mere i toasteren, siger Jens Peter Jeppesen, som sætter en ære i at købe maskiner,
som han selv kan vedligeholde og benytter, indtil de er stort set slidt op. Houdam er ikke den oplagte destination, hvis man er vild med nye maskiner, da driften bygger på en lidt forsigtig investeringsstrategi.
- Min nyeste traktor er 10 år, og den gamle Ford er 27 år, og vi har nogle af de laveste udgifter til maskiner pr. kg foder, siger Jens Peter Jeppesen, som generelt har meget fokus på at minimere gårdens omkostninger.
Kvægnøglen er et vigtigt værktøj Sidste år høstede Houdam ca. fem ton hestebønner/ha, og gårdens resultater i marken og i mælketanken, hvor køernes gennemsnitlige ydelse sidste år landede på 9.785 kg, inspirerer kollegerne.
- Vi kan se, at mange af dem nu er ved at skifte om til proteinafgrøder som hestebønner, siger Jens Peter Jeppesen, som fremhæver tallene fra Kvægnøglen og kollegaernes erfaringer som nogle af hans vigtigste inspirationskilder.
I øjeblikket fodrer Jens Peter Jeppesen sine malkekøer med en foderblanding, der består af 1,8 kg hestebønner, 5 kg havre og 41 kg græsensilage, og et velkomponeret foder er med til at sikre en voksende ydelse.
Gården har været i slægten Jeppesens eje siden 1864
Omlagt til økologi i 1995
Areal: 237 ha, hvoraf 120 er lejet
Besætning: 162 årskøer
Ydelse: 9.785 kg pr. ko Andre dyr: 5 heste, 3 grise, et mindre antal høns og kaniner samt tre påfugle Gården råder over to ferielejligheder med plads til i alt 12 gæster
- Der er altid ting, du kan forbedre på bedriften, og det er billigere at lære af andres fejl end af egne, men hvis man går i andres fodspor, kommer man aldrig foran.
Sæsonkælvning giver sunde dyr
- Jeg har aldrig været bange for at gå foran. Vi har lavet mange skøre ting her på gården, og det er ikke alt, som er gået godt, erkender Jens Peter Jeppesen.
Et af de rigtig gode initiativer var dog beslutningen om at omlægge til sæsonkælvning.
- Vi bruger sæsonkælvning, fordi det giver sundere dyr. Når folk spørger til problemer med diarré, spørger jeg. Diarré, hvad er det? Vi har ikke behandlet for diarré i tre år, siger Jens Peter Jeppesen.
tal for dyrenes sundhed i form af et lavt sygdomstryk både er et resultat af en foderstrategi og det forhold, at køerne kun kælver fra midt i maj til udgangen af juli.
Fuld fokus i kort tid
- Det er en stor fordel, at vi kan nøjes med at holde fuld fokus på kælvning i en kort periode af året, og det er den periode af året, som er optimal for dyrene, da der er masser af frisk foder med masser af vitaminer, siger Jens Peter Jeppesen.
Det giver de optimale betingelser for både ko og kalv, og rekorden er otte kalve på 12 timer. Sidste år bød på 154 kælvninger, hvoraf de 14 resulterede i tvillinger.
- Vi bliver helt euforiske, når vi får årets første kalv i midten af maj, siger Jens Peter Jeppesen, der betegner sig selv som nutidens husmand.
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Når køer skal gå til og fra græsmarkerne, er det vigtigt med en drænet, stabil og robust drivvej mellem stalden og marken. Men mange steder oplever man med traditionelle drivveje problemer med kraftig optrædning og mudrede forhold. Typisk opstår optrædningen i de regnfulde perioder i sensommer og efteråret, og især i lavtliggende arealer med dårlig dræning er det slemt. Derfor er stabile, tørre og robuste drivveje meget vigtige for køernes komfort og velfærd. Mange husker sikkert sommeren 2017, hvor det ikke kun var sensommer og efterår det var en udfordring.
Det er nu, der skal gøres noget ved drivvejen. Der er ofte tørre perioder i foråret, hvor det er muligt at gøre noget. Er der tale om drivvej, hvor der ikke er befæstet, skal ujævnheder fjernes i en tør periode.
Drivvejen er en af forudsætningerne for at afgræsningsæsonen bliver den gode oplevelse for dig og dine køer. Den gode og vedligeholdte drivvej er med til forlænge afgræsningsæsonen til glæde for dig og økologien.
Man kan ikke reparere, når det først er gået galt. For at det bliver en nogenlunde blivende drivvej, skal den være højest på midten, og så jævn som muligt. Vandet skal kunne komme ud til siderne i stedet for at ligge midt på. Meget bedre er det med blivende drivveje, der er blevet etableret med befæstning, som blot skal tilses forud for afgræsningen.
Græsarmering, minebånd, asfalt, beton med mere, skal efterses inden udbinding. Ofte er det nok at strø noget nyt sand på græsarmeringen, så er det klar. Minebåndene skal ligge så plant som muligt, og derfor er der i nogle tilfælde nødvendigt at gøre noget ved underlaget. Ligger minebåndet ujævnt, er der risiko for, at køerne skrider ud, når det bliver vådt. Fjern derfor mudder og gødningsrester fra året før og strø noget groft sand på minebåndet. Asfalt og beton skal være fri for sten og andre urenheder, der kan trædes op i kloven.
Drivvejen er en af forudsætningerne for, at afgræsningsæsonen bliver den gode oplevelse for dig og dine køer. Den gode og vedligeholdte drivvej er med til forlænge afgræsningsæsonen til glæde for dig og økologien.
I Økologisk Landsforening er foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, ikke i tvivl: De nye planteforædlingsteknikker - herunder CRISPR/cas9 - er
AF IRENE BRANDT
GMO Inden udgangen af april skal Landbrugsstyrelsen udarbejde et oplæg til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketinget om de nye planteforædlingsteknikker. Oplægget skal informere de danske politikere om, hvordan de nye planteforædlingsteknikker efter Danmarks opfattelse skal indplaceres i forhold til gældende EU-lovgivning. Sidste år nedsatte den daværende Landbrugs- og
skulle levere indspil, der kan ligge til grund for et dansk mandat på området. I slutningen af januar var Landbrugsstyrelsen desuden vært ved en temadag om de nye planteforædlingsteknikker, hvor alle have mulighed for at deltage.
- For Økologisk Landsforening hersker der ikke tvivl om, at de nye planteforæd-tion på GMO. Spørgsmålet er, hvordan de skal reguleres, sagde Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologiske Landsforening, på temadagen. Hun fremhævede, at det kan være relevant at skelne mellem, om der alene tages gener ud, eller om der også indsættes nye gener fra samme art eller andre arter. Hvis
der alene tages gener ud, er der en vis lighed med traditionel mutagenese.
I EU skelnes der mellem to typer GMO: Den ene type er ikke omfattet af GMOreguleringen. Det kan for eksempel være planter, der er frembragt ved traditionel mutagenese. (Se faktaboks).
Den anden type GMO er omfattet af reguleringen, som indebærer en omfattende forudgående miljø- og sundhedsmæssig risikovurdering.
Fire krav fra økologer Sybille Kyed slog også fast, at økologerne
teknikker, som skal opfyldes, hvis de skal kunne accepteres i den økologiske produktion:
Fuld sporbarhed.
Landmændene skal have kendskab til, hvordan de nye sorter er frembragt, så de frit kan vælge, om de vil benytte disse sorter.
Planter frembragt ved hjælp af de nye planteforædlingsteknikker skal ikke kunne patenteres.
Der skal være sikkerhed for, at sorter frembragt ved traditionel planteforædling ikke kan kontamineres af de nye sorter.
- Vi er dog skeptiske over for, om vores krav kan efterleves, sagde Sybille Kyed, og fortsatte:
- Med mindre der er tale om planter, der er frembragt ved hjælp af GMO, får landmænd i dag ikke oplyst, hvilke forædlingsteknikker der er anvendt til at frembringe de sorter, de dyrker. Samtidig er vi ret nysgerrige efter at få oplyst, hvordan man vil forhindre, at der sker en krydskontaminering mellem de nye og de eksisterende sorter.
Norge siger nej tak en liberal tilgang til arbejdet med de nye planteforædlingsteknikker, er nordmændene afvisende over for sorter frembragt ved teknikker, som ikke efterfølgende kan spores i den nye sort. Det betyder, at sorter frembragt ved hjælp af mutagenese og cisgenese ikke må markedsføres i Norge.
Kan ikke spores
På temadagen redegjorde cand. scient. Ph.D Lotte Hougs fra Fødevarestyrelsens laboratorium for, hvad der kan påvises i laboratoriet.
- Nogle af de nye teknikker kan påvises, hvis vi ved, de er benyttet, og hvad kan ikke spores - ikke engang selvom vi ved, hvad vi skal kigge efter, sagde Lotte Hougs.
Forsigtighedsprincippet
Sybille Kyed argumenterede for, at vi skal holde fast i forsigtighedsprincippet.
- Vi står i en situation, hvor vi ikke er i stand til at forudse alle konsekvenserne af de ændringer, vi kan fremprovokere i sorterne ved hjælp af de nye teknikker, sagde Sybille Kyed.
Hun forudser, at konsekvenserne kan være i form af samspilseffekter.
- Det handler ikke kun om makronæringsstoffer, som planten kommer til at indeholde. Nye teknikker skal heller ikke være en undskyldning for at fastholde et landbrugs- og dyrkningssystem, der grundlæggende ikke er bæredygtigt, sagde Sybille Kyed.
Positive forskere På temadagen deltog en række forskere
Planteforædlingsteknikker ...
...dækker over mange teknikker, som kan deles op i tre kategorier:
Mutageneseteknikker
Mutageneseteknikker frembringer små mutationer i plantens arvemasse. Teknikkerne bidrager kun til ændringer, som også ville kunne opstå naturligt, og de indfører ikke nye, fremmede gener. Teknikkerne kan ikke spores, og de nye egenskaber nedarves.
Mutationerne kan frembringes ved hjælp af enzymer, der målrettet anvendes til at klippe genstrengen over det ønskede sted, hvor mutationen skal opstå. Zink-Finger Nuclease, TALEN og CRISPR/Cas9 er teknikker, der benytter enzymatisk mutagenese
Mutationen kan også fremprovokeres ved hjælp af syntetisk DNA. Oligonukleotid-dirigeret mutagenese, ODM. Denne metode kan benyttes til både at skabe en mutation (mutagenese) og til at indføje nyt genmateriale (gensplejsningsteknik).
Cisgeneseteknikker
Ved hjælp af denne teknik indføres nye gener i moderplanten; men der anvendes kun gener fra planter, som naturligt kan krydse sig med modtagerplanten.
De nye egenskaber nedarves. Og teknikkerne kan ikke spores. Med mindre der er tale om variationen Intragenese, hvor forædlerne
naturligt forekommer.
Gensplejsningsteknikker (transgenese)
Ved hjælp af denne teknik indføres nye gener i moderplanten. Disse gener kommer fra organismer, som planten ikke ville kunne udveksle gener med i naturen.
De fremmede gener overføres til planten ved hjælp af forskellige tek-
De nye egenskaber nedarves. Teknikkerne kan spores, da de nye gener relativt enkelt kan påvises i planten.
KILDE: LANDBRUGSSTYRELSEN
som oplægsholdere. Professor Stefan Jansson fra Umeå Universitet i Sverige fortalte om sine erfaringer med CRISPR/cas9, som er tilladt at bruge i Sverige uden reguleringskrav - i hvert fald indtil EU beslutter noget andet.
Fra Københavns Universitet deltog professor Michael Palmgren og lektor Thure Hauser, som begge argumenterede til fordel for de nye planteforædlingsteknikker.
Ud fra den præmis, at der løbende sker spontane mutationer, og at de metoder, der i dag lovligt bruges til forædling af planter ved hjælp aftagenese. Se faktaboks), allerede sker ændringer i planters gener, såtrække, fordi processen er mere kontrolleret, mindre omkostningstung og kan resultere i nye sorter på meget
Svin
kortere tid end traditionel planteforædling.
Slemme stoffer i landbruget - Hvis man vurderer de nye planteforædlingsteknikker ud fra størrelsesordenen af teknikkernes uønskede effekter, så er konklusionen, at den værste miljøeffekt er på niveau med effekten af de invasive arter, som vi allerede har masser af. Den værste sundhedseffekt er potentielt slem; men det skal ses i lyset af, at der allerede er slemme stoffer i landbrugs-, fødevare- og medicinproduktionen. Og disse uønskede effekter skal ses i sammenhæng med de positive effekter af de nye forædlingsteknikker, som er: hurtigere tilpasning af dyrkede planter til sygdomme og skadedyr samt bedre forhold mellem uønskede/ønskede effekter af forædling end hidtil, sagde Thure Hauser.
Basisnotering (68,0-89,9) uge 8: 9,00 kr.
Friland A/S giver i uge 8 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Øko-tillæg 6,60 kr./kg. Samlet afregning 12,70 kr.
Leder til Toftegården
besøgsgård
Vi søger en person, der brænder for naturformidling og livet på en gård.
Om jobbet
Stillingen som leder af Toftegården i Albertslund Kommune er ledig, da lederen gennem mange år går på pension. Toftegården er en lille oase af bondegårdsidyl midt i Albertslund.
Toftegården er en økologisk besøgsgård for institutioner og private, et fristed for børn og centrum for naturplejen i kommunen. Til daglig bliver gården brugt af børn fra byen, der deltager i arbejdet med pasning af gården og husdyrene.
4H-Klubben har hjemsted på Toftegården og er en stor del af det daglige samarbejde om at gøre børn og unge i stand til at passe og omgås dyr og landbrug.
Der er fem ansatte på gården, som har stor erfaring inden for landbrug og dyrehold. Der er løbende tilknyttet personer i aktiveringsindsats fra Jobcentret og personer, der udfører samfundstjeneste. Lederen har personaleansvaret for medarbejderne på gården og har et selvstændigt budget.
Lederen af Toftegården har reference til idrætsdirektøren, der refererer til afdelingschefen for Kultur & Fritid.
Opgaver og ansvar
Lederens primære opgaver og ansvar:
mad udviklingen af naturformidlingsforløb
opgaver og hverdagen er sjældent helt forudsigelig. Du skal kunne håndtere alt fra formidling af livet på en gård til en børnehave til at kunne hjælpe en ged, der skal lemme.
Du bliver ansvarlig for udviklingen sammen med medarbejderne.
Om dig som ansøger
Vi søger en dygtig naturformidler til at varetage den daglige ledelse af gården.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi kigger efter personlige egenskaber som empati og lydhørhed, humor og sans for samarbejde.
Alt det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 11. marts 2018. Du søger stillingen via Albertslund Kommunes rekrutteringssystem på www.albertslund.dk.
Du kan blive klogere på Albertslund, som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk. Du er også
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 8: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 923,59 kr. (+12,66). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,61 kr. 25-30 kg: 15,02 kr. 30-40 kg: 16,31 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 8: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,25 kr./kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Ny viden kan styrke kyllingers velfærd
FORSKNING: Kyllingernes velfærd kan blive bedre, hvis kyllingerne bevæger sig mere og kommer udenfor og bruger udearealerne bedre. For når kyllingerne bevæger sig længere væk fra stalden, er risikoen for trædepudesvidninger mindre, og kyllingernes knogler og muskler bliver stærkere. Det viser resultaterne fra Multichick-projektet, der er et Organic RDD-projekt koordineret af ICROFS. Her undersøgte man den sorte kylling ’Label skovkylling’ og den brune ”Scan Label” i forskelligt indrettede udearealer. Resultaterne viste, at indretter man udearealet med træer og buske, vil kyllingerne søge ud blandt vegetationen og væk fra stalden. Hvis kyllingerne, ud over træer, har adgang til græs og urter i udearealet, samtidig med at de får foder med et lavere proteinindhold, vil kyllingerne i højere grad bruge udearealet til at søge føde.
SUNDHED: Resultaterne af den hidtil største folkeundersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevandet. Studiet fra Aarhus Universitet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer, vækker bekymring i vandsektorens brancheorganisation, DANVA.
- De sundhedsmæssige konsekvenser af nitrat i drikkevandet er en sag for Styrelsen for Patientsikkerhed, men DANVA opfordrer, at politikerne tager resultaterne i undersøgelsen meget alvorligt og hurtigt vurderer, om den nuværende grænseværdi er den rigtige. Det her handler om forbrugernes tillid til vores drikkevand, siger seniorkonsulent i DANVA, Claus Vangsgård og fortsætter:
- Vi har i mange år haft viden om, at der var en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og helbredet. Men det er første gang, at et så stort studie viser, at nitrat i mængder, der er meget under den nuværende grænseværdi, kan være alvorlige. Forskerne fra Aarhus Universitet har beregnet, hvor meget nitrat danskerne har fået fra drikkevand der, hvor de har boet, og sammenholdt det med oplysninger om danskernes kræftdiagnoser.
De har fulgt 2,7 millioner danskere i perioden 1978-2011 og baseret nitratanalyser af over 200.000 drikkevandsprøver. Det gør undersøgelsen til den største og mest detaljerede på området.
ØkologiRådgivning Danmark har designet tre nye CN-efterafgrøder, der er på markedet nu hos KP-ØkoFrø
EFTERAFGRØDER
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økologi og effektive efterafgrøder er to sider af samme sag. Desværre bliver efterafgrøderne ikke altid den succes, man håber på, når man sår dem, og en ringe efterafgrøde kan næsten være værre end ingen, da den giver plads til opformering af ukrudt.
Men med tre nye blandinger sammensat af ØkologiRådgivning Danmark bliver det lettere at dyrke efterafgrøder, der lykkes, og som beriger jorden med både kulstof og kvælstof. Det er i hvert fald ambitionen hos planterådgiver Erik Kristensen, ØRD, som er hovedarkitekten bag blandingerne.
- Vi vil gerne gøre det enkelt for økologiske landmænd at bruge blandinger. De tre nye blandinger kan dække mange af de behov, økologerne har, og vi tror på, de kan bidrage til større succes med økologiske efterafgrøder, end vi hidtil har set, siger planterådgiver Erik Kristensen.
Tre schweizerknive
Alle blandinger indeholder kvælstofsamlende bælgplanter samt græs og urter, der beriger jorden med kulstof. Samtidig er der taget hensyn til udsædsprisen, så blandingerne kan holde en konkurrencedygtig pris på markedet.
Fokus på rødder og C/N
KP-ØkoFrø på basis af frø fra DSV, har fået navnene CN-forår, CN-efterår og CN-Landsberger.
Udover, at alle blandinger indeholder mindst én N-samlende art og er gode forfrugter for den efterfølgende afgrøde, har ØkologiRådgivning Dan-ler og på andre faktorer, der fremmer frugtbarheden. Alle blandinger er overvintrende, nogle arter fremmer svampevækst, som mangedoblerlader stor biomasse i jorden og bidrager dermed til kulstofopbygning. Deraf blandingernes fornavn CN.
Både til forår og efterår De tre blandinger er målrettet forskellige situationer. Der er en blanding til undersåning i korn om foråret uanset om det er samtidig med kornet eller efter radrensning. Desuden er der en blanding til etablering efter tidlig høst i august samt en blanding, der kan klare en lidt senere såning.
ØkologiRådgivning Danmarks blandinger varetager mange forskellige funktioner samtidig i den økologiske mark pga. den alsidige sammensætning.
CN-forår CN-efterår CN-Landsberger
Lucerne Vikke Vintervikke
Hvidkløver
Olieræddike Vinterrug
M.tidl. rajgræs Tidl. Rajgræs Ital. rajgræs
Cikorie Blodkløver Dodder
Blandinger løser mange knuder Når ØkologiRådgivning Danmark slår et slag for blandinger i stedet for artsrene efterafgrøder, er det fordi, de har større effekt. Man får ganske enkelt mere for pengene.
- Tyske undersøgelser peger på, at blandinger samler og frigiver mere kvælstof end arterne hver for sig.
er forskellige, udnytter planterne ressourcerne over og under jorden mere effektivt, forklarer Erik Kristensen.
Men det handler om meget mere end kvælstof. Efterafgrøder skygger for ukrudt, virker som dræn, giver en bedre struktur og indbygger kulstof i jorden.
- Altså frugtbar jord. Det er hele essensen i økologien. Det må man ikke snyde sig selv for, understreger Erik Kristensen.
Efterafgrøders funktioner
dinger på markedet, men ikke nok, mener man i ØkologiRådgivning Danmark. Derfor kan der hen ad vejen de tre, der nu markedsføres. Erik Kristensen håber, færdigat dyrke mangeartede efterafgrøder. - Nu behøver man ikke stå og bøvle med sække og skovl for at lave en egnet blanding, siger han. CN-blandingerne kan allerede nu bestilles. Især hvis man ønsker at afprøve CN-forår, opfordrer KP-ØkoFrø til, at man er hurtig på aftrækkeren. Det skyldes bl.a., at der indgår dodder, som ikke er almindelig lagervare Karsten Pedersen.
Ny manual om efterafgrøder Økologisk Landsforening har i øvrigt udgivet en manual om efterafgrøder forfattet af konsulent Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark. Manualen er en guldgrube af information om efterafgrøder, arter og funktioner. Den kan downloades fra såvel Økologisk Landsforening’s som ØRD’s hjemmesider, okologi.dk og oerd.dk.
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
De såkaldt frivillige efterafgrøder kan bidrage med vigtige funktioner, der øger jordfrugtbarheden i marken:
Skygge for ukrudt
Virke som dræn
Forbedre jordstrukturen Øge tilgængeligheden af næringsstoffer
Producere næringsstoffer
Gemme næringsstoffer
Forbedre jordens humusindhold
Der har de senere år været en markant stigning i det økologiske areal i Danmark. Det økologiske salg til dagligvarebutikker og servicesektoren er steget, ligesom eksporten af økologiske fødevarer og produkter. Økologien boomer, og det er dejligt. I Landbrug & Fødevares strategi for økologisk landbrug står der: ”Vi vil være nettoeksportør af økologi og være blandt verdens fem førende nationer målt i eksportværdi”. Men hvad er det for en slags økologi, vi vil producere og eksportere?
Når der sælges produkter, så bortføres næringsstoffer fra bedrifterne, og disse næringsstoffer skal erstattes for at opretholde produktionen. Langt hovedparten af den ikkeøkologiske gødning, der indkøbes, er konventionel svinegylle. Den er attraktiv, da den ofte er lige ved hånden. Kvælstoffet er let tilgængeligt for planterne, og prisen er overkommelig. Økologisk planteproduktion er afhængig af konventionel svineproduktion, og dette er en akilleshæl i forhold til økologiens værdigrundlag.
Derfor formulerede Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening allerede i 2008 en fælles målsætning om at gennemføre en gradvis udfasning af konventionel gylle i det økologiske landbrug. Der
blev også sat årstal på denne udfasning. Årstallene er i mellemtiden blevet droppet, da ønsket om udfasning blev koblet med behovet for en sideløbende indfasning af alternative recirkulerede næringsstoffer.
Indfasningen går langsomt
Der er mange barrierer i forhold til at få adgang til alternative recirkulerede næringsstoffer, både lovgivningsmæssige, økonomiske og praktiske. Så det går langsomt. I mellemtiden er konventionelt landbrug i fuld gang med at udnytte de recirkulerede rest-
nationale ressourcestrategi, men økologerne skal sikre sig deres andel af næringsstofferne.
Og går det langsommere end det behøver? Her er den konventionelle svinegylle under mistanke for at optræde som sovepude. Der bliver fra menteret for at fastholde brugen af svinegyllen, da alle andre alternativer er mere bøvlede, mere usikre og sandsynligvis også dyrere. Men er der nogen vej udenom?
Haler konventionelt landbrug ind? Vilkårene ændrer sig hele tiden, og det er ikke usandsynligt, at fremsynede konventionelle landmænd vil
udfase pesticiderne som følge af de mange historier om deres skadevirkninger på mennesker og miljø. Det kunne bringe et nyt stærkt brand på markedet. Det vil jo være fantastisk, men også udfordre økologisk landbrug i forhold til at opretholde klar afstand mellem økologisk og konventionel produktion.
Vigtigt at sende et signal For at sætte skub i udfasningen har
Landbrug & Fødevarer stillet forslag til Landbrugsstyrelsen om at tage fat på en gradvis udfasning af konventionel husdyrgødning. Det skulle ske med reduktion fra 50 til 40 kg loger vil dette være realistisk, når man i overensstemmelse med de økologiske værdier benytter et alsidigt sædskifte med passende andel efterafgrøder. Der har imidlertid ikke
været enighed mellem organisationerne om dette konkrete tiltag. Økologien vokser, men skal vi fortsætte med at udvide en økologisk produktion, der hviler på skuldrene af konventionel svineproduktion? Hvis svaret er nej, så er der brug for en endnu stærkere og fælles indsats i kampen om de recirkulerede næringsstoffer.
Margrethe Askegaard, Ecoviden
Økologisk Landsforening var initiativtager til at få formuleret og vedtaget en fælles målsætning for udfasning af konventionel husdyrgødning og halm tilbage i 2008.
Det er en målsætning, vi står ved. I 2012 blev ordlyden imidlertid justeret, så der blev en tydelig sammenhæng mellem adgang til alternativer og udfasning. Det gav ikke mening at tale om udfasning uden at fokusere på alternativerne, hverken fagligt eller juridisk idet EU’s regler tillader ikke-økologisk gødning, hvis landmændene kan dokumentere, at der er behov for et indkøb. Det går desværre langsomt med at forbedre adgangen til alternativerne. Barrierne er forskelligartede. Men der skal ikke herske tvivl, om at recirkulering er eet af de områder, der har højest faglig prioritet i ØL’s bidrag til arbejdet i det økologiske erhvervsteam, og det ligger helt centralt for foreningen i opfølgning på erhvervsteamets anbefalinger.
Helt konkret har ØL:
Arbejdet aktivt for at såvel EU’s regler for indkøb og den danske forvaltning af EU’s regler skal udfordres.
Rejst behovet i EU over for både søsterorganisationer, øvrige europæiske stakeholders og i EU-Parlamentet.
Præsenteret Landbrugsstyrelsen og L&F for en ny model for indkøb af ikke økologisk husdyr-
gødning, hvor alle uanset, hvor meget ikke-økologisk husdyrgødning de vil indkøbe, først skal dokumentere, at de har et godt økologisk sædskifte. Helt konkret mener ØL ikke, at kløvergræsmarker, der skal være kvælstofmotoren i økologien, skal kunne danne grundlag for indkøb af ikke økologisk husdyrgødning –det gør de i dag. Det bør ophøre! Gået i aktiv dialog med kommuner og de, der håndterer potentielle alternativer til konventionel husdyrgødning.
Påpeget behovet for at vi både ser på konventionel halm og konventionel gylle – det skal fremme incitamentet til samarbejde, så husdyrproducenterne bliver mere afhængige af at udveksle gødning for halm med planteavlerne. Og så sætter vi fokus på næringsstofforsyningen herunder afviklingen af den konventionelle gylle i foreningens arbejde med ØkologiLØFT.
Så ØL er fortsat klar og har mange initiativer i gang . Men vi er enige i, at det tager længere tid, end vi er mange, der kunne håbe. Det skal dog også nævnes uden, at det skal forstås som et forsvar for en sovepude, at heldigvis, anvendes der jf. de seneste opgørelser kun godt 20 kg udnyttet N/ha ikke økologisk N. Det er mere end 0 kg men mindre end halvdelen af 50 kg.
Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.
Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Dyrenes Beskyttelse, DB, udgiver hvert år undersøgelsen ’Sådan ligger landet’. Den nyeste viser, at det intensive landbrug presser den danske natur. Danmark ligger sammen med Bangladesh på førstepladsen over de mest opdyrkede lande i verden. Godt 60 pct. af det danske areal bruges til landbrug. Heraf er 93 pct. opdyrket, og kun 7 pct. vedvarende græs og brak. Landbrugets intensive drift går hårdt ud over naturen. De danske bestande af stære, sanglærker og viber er faldet med henholdsvis 67, 65 og 76 pct. i perioden 1976-2016. Også sommerfuglene er hårdt ramt, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet inden for de sidste 50 år. Mere end halvdelen af de tilbageværende er rødlistede. Det er i sig selv bekymrende, at arterne nu er væk, men på grund af sommerfugles høje følsomhed og hurtige reaktionstid over for ændringer bruges de ofte som nøgleindikatorer for andre insekter og overordnet for biodiversiteten og økosystemets sundhed.
Ikke blot har vi nu mistet 10 pct. af dagsommerfuglearterne, men det varsler også om alvorlige forringelser af vores økosystemer.
Økologi for naturens skyld Årsagen til den ringe naturudvikling
landbrugets intensivering; større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte,
jordbearbejdning, afgrødevalg, ensidige sædskifter, dræning og færre græssende dyr. Tæller man det hele sammen, står man tilbage med et naturfattigt landbrugsland. Foreningerne håber, at undersøgelsen vil sætte fokus på udfordringerne, og præsident i DN Ella Mia Bisschop-Larsen udtaler: - Vi håber, at den (…) kan danne grobund for en politisk debat om, hvordan vi løser de her problemer,
Mange vil bestøverne det godt.posium arrangeret på initiativ af bl.a. BEEFARM projektet deltog interesserede landmænd, biavlere, forskere, rådgivere samt deltagere fra kommuner, relevante styrelser og interesseorganisationer
På bestøversymposiet for nylig udvekslede deltagerne masser af interessant viden, og stemningen var præget af et fælles mål: at skabe bedre vilkår for de vilde bier, gerne samtidig med at honningbierne også får bedre betingelser. Det blev dog også klart, at vi stadig har en ufuldstændig forståelse af, hvordan de vilde bier og honningbierne hver især påvirkes af anvendelse og drift af landbrugsarealerne, og under hvilke betingelser de vilde bier kan udsættes for konkurrence fra de tamme.
Handling er godt, målrettet
For økologiske landmænd, ikke mindst raps-, hestebønne- og frugt-
avlere, skal strategien være at sikre
bedrift og i det lokale landskab. De vilde bier i landskabet er ligeglade med, om det er landmandens marker og hegn, kommunens vejkanter, vejdirektoratets motorvejsskrænter eller sommerhusenes haver, der tilbyder blomster og redesteder.
Derfor er der brug for partnerskaber som de, der er opstået i de seneste år, og hvoraf nogle blev præsenteret på bestøversymposiet: - Faunapletter i markkanterne etableret af landmænd i et samarbejde mellem lokale landboforeninger, kommuner og interesseforeninger - Vild med vilje i Lystrup, hvor lokale borgere arbejder med biodiversitet i en lokal park sammen med bl.a. kommunen, Aarhus Universitet, Aarhus Vand og Danmarks Naturfredningsforening
- i Biosfære Møn, hvor Vordingborg Kommune ændrer på pasningen af vejkanterne og sammen med lokale landmænd anlægger blomsterstriber i et afgrænset område.
Endelig blev Økologisk Landsforenings initiativ med gratis frø til blomsterstriber præsenteret i sidste nummer af Økologi & Erhverv. Så der er masser af vilje.
For at få den bedste effekt af de forskellige tiltag mangler vi imidlertid viden og erfaringer, eksempelvis om blomsterstriber: Hvilke plantearter skal udsås? Hvordan etableres de bedst? Hvilke bestøvere bruger striberne, og hvordan ”passer blomsterstriberne ind” med de ressourcer, der
permanente græsarealer og andre udyrkede arealer? Er de nuværende muligheder, f.eks. blomsterbrakordningen, velegnet, eller er der brug for justeringer og bedre vejledning?
”nok” blomster
De enårige blomsterstriber blomstrer først hen på sommeren, så de skal ses i sammenhæng med de andre ressourcer i landskabet. I foråret er de vigtigste føderessourcer dels forskellige pil, dels de hvidblomstrede
for der er ingen tvivl om, at det meget intensive industrilandbrug i Danmark er en af kerneudfordringerne for at få skabt bedre vilkår for naturen. I ’Sådan ligger landet’ sætter de to foreninger fokus på økologisk landbrugsproduktion som en af løsningerne. Økologisk landbrug belaster naturen mindre end konventionelt på grund af fravær af sprøjtegifte, brug af organisk gødning frem for mineralsk og en anden afgrødefordeling. Desuden har dyr på græs en gavnlig effekt på naturen.
Betaling for samfundsydelser Begge foreninger efterspørger i kølvandet på undersøgelsen en ændring i de parametre, der uddeles landbrugsstøtte efter, i retningen af betaling for samfundsydelser som natur- og miljøbeskyttelse. Direktør i DB, Britta Riis, udtaler: - Dansk landbrug er essentielt en offentlig støttet industri. Det er primært de økologiske producenter, der har overskud. Forhåbentlig kan denne udvikling markere et vendepunkt i den måde, vi tænker landbrug. I stedet for at uddele
landbrugsstøtte efter, hvor meget landmændene producerer, bør støtten uddeles efter, hvor meget hensyn landbruget tager til miljø, klima og dyrevelfærd. Økologisk Landsforening er enig i, at landbrugsstøtte bør være en betaling for de samfundsnyttige ydelser, som landbruget kan levere, blandt andet i form af mere og bedre natur. Hensyn til naturen skal ikke være noget, landmanden kan tage, hvis samvittigheden påbyder det. Det bør være en essentiel og integreret del af dét at være landmand, og en samfundsopgave,
Publikationen ’Sådan ligger landet’ kan læses på DN’s hjemmeside.
Fakta: Rødlisten
Rødlisten er en liste over planteog dyrearter, som er forsvundet i nyere tid, i fare for at forsvinde, eller sjældne. Ved udarbejdelse af listen foretages risikovurderinger for alle plante- og dyrearter. Danmark har sin egen rødliste, der udarbejdes af DCE/ Aarhus Universitet.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Lektor Vibeke Langer, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
hegn og skovbryn bestående af slåen, mirabel, kirsebær, hæg, tjørn osv. Når man som landmand vil vurdere, om der er tilstrækkelig føde til, at de vilde bier kan komme godt fra start, kan man bruge nye engelske beregninger som rettesnor. Lynn Dicks fra Storbritannien præsenterede på bestøversymposiet et bud på, hvad der minimum skal være på 100 ha: 500 m - 2 km rigt blomstrende hegn giver sandsynligvis pollen og nektar nok til almindelige bestande af 6 almindelige arter vilde bier i foråret. Et par af de 18 økologiske bedrifter, der deltog i BeeFarm projektet, havde mindre end 500 m ”hvidblomstrede” levende hegn og skovbryn
per 100 ha, men havde til gengæld mange ressourcer fra pil, som ikke indgår i regnestykket. Så der er nok at tage fat på, hvis vi skal kunne handle baseret på viden. Læs præsentationerne fra bestøversymposiet på: http://macroecology. ku.dk/dk/konferencer/symposiumom-bestoevere-2017/
Projektet BEEFARM er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
AF PAUL HOLMBECK, POLITISK DIREKTØR
Når Danmark år efter år bliver kåret som verdensførende på øko-salg, er mange herhjemme holdt op med at tænke over, hvorfor vi er nummer ét. Men folk fra mange andre lande opsøger os for at få svaret, og de er især optaget af to ting: vores tætte samarbejde om afsætning i ’Organic Denmark’ som Økologisk Landsforening hedder på udebanen. Og dels vores offensive økologipolitik.
har været ret simpelt: Økologipolitik virker. Markedssamarbejde virker. Men intet sker af sig selv. Det kræver, at landmænd og virksomheder står sammen.
“Vi har gjort økologi folkeligt. Når vi skal forsvare førertrøjen i fremtiden, skal vi huske, hvilke stærke ben der får os op over bjergtoppe.
Hvilke politiske resultater fremmer økosalget? Vi kan starte med lancering af Ø-mærket. Og støtte til den kontrol-, afsætningsog forbrugeroplysningsindsats, der har sikret, at 99 procent af forbrugerne kender mærket, samt at tilliden er høj. Eller støtte til forskning og udvikling, som gør økologi mere effektiv og værdifuld ved at styrke f.eks. dyrevelfærd og kvalitet.
Etableringen af de økologiske spisemærker, målet om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener, og 100 mio. kroner til at hjælpe kommuner i gang var politiske gennembrud, som skabte momentum for økologi i hele foodservice-sektoren.
Men politik virker ikke uden mobilisering og samarbejde i branchen. 215 virksomhedsmedlemmer skaber grundlag for vores markedsafdelings tætte samspil med alle aktører i detailhandelen og foodservice om nye økologifremstød. Samarbejde gør stærk!
Ledere fra andre lande er også ved at falde af stolen, når de hører om samarbejdet mellem landmænd, mejerier og Økologisk Landsforening om Økodag - som bringer ca. en kvart mio. danskere ud på økogårde. Selv amerikanere bliver imponeret, når jeg siger, at det svarer til, at 17 mio. amerikanere sætter fod på en øko-gård. Vi har gjort økologi folkeligt. Når vi skal forsvare førertrøjen i fremtiden, skal vi huske, hvilke stærke ben der får os op over bjergtoppe. Politik og markedssamarbejde virker. Vær med i det fælles arbejde!
Ved at nytænke teen med nordisk innovation har Bo Sten Hansen t.v. og Jacob Kocemba skabt en helt nydrikkekategori, som er et alternativ til mousserende vi, og i
end 100 økologiske drikkevarer fra hele verden udpegede indkøberne på verdens største øko-messe, BioFach i Nürnberg, en alkoholfri mousserende te fra Copenhagen Sparkling Tea Company, som messens bedste produktnyhed
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Dansk økologi og fødevareinnovation er i verdensklasse. Det blev der sat en fed streg under, da Copenhagen Sparkling Tea Company i sidste uge modtog prisen ’Best New Product 2018’ i drikkevarekategorien på den tyske økologimesse BioFach.
Det er anden gang i løbet af en lille en pris, idet Copenhagen Sparkling Tea Company i begyndelsen af februar vandt ’Creators Community Design Award’ på designmessen Formland i Herning.
Dansk innovation på højt niveau
Virksomheden er dermed et førsteklasses eksempel på den innovationskraft, der kendetegner danske øko-virksomheder, påpeger Pernille Bundgård, der
Copenhagen Sparkling Tea Company har udviklet et økologiske ’champagneprodukt’, der er sammensat af udvalgte koldtrukkede teer tilsat druemost eller hvidvin.
varianter, hvoraf de tre har et alkoholindhold på 4-6 procent, mens ’Den Blå’ prisvinder er alkoholfri.
Sparkling Tea har allerede fun-
ranter i Norden, og interessen fra udlandet er stor.
som markedschef for eksport i Økologisk Landsforening deltog i det store eksportfremstød for dansk økologi på Nürnbergmessen i sidste uge.
- Det er meget velfortjent, at prisen går til Copenhagen Sparkling Tea Company. De har et fuldstændigt unikt økologisk kvalitetsprodukt, som demonstrerer nytænkning og innovationskraft på et meget højt niveau. Generelt bliver danske øko-virksomheder i høj grad bemærket for deres innovation, og det er klart en af årsagerne til den store interesse for dansk økologi, vi oplever her på messen, siger Pernille Bundgård.
Vi er på eventyr
- Det er fuldstændig vanvittigt og meget uvirkeligt det her. Professionelle indkøberne har gået rundt her på messen og kigget på økologiske produktnyheder fra hele verden, og så har de udpeget vores produkt som den mest interessante nyhed inden for drikkevarer. Det er en utrolig stor anerkendelse, siger Bo Sten Hansen, direktør Copenhagen Sparkling Tea Company, som han har stiftet sammen med Jacob Kocemba.
Han og kompagnonen Bo Sten Hansen er helt på det rene med, at de har udviklet et noget smalt og temmelig eksklusivt produkt, som gør det nødvendigt at sigte mod kunder i udlandet for at få volumen i salget.
- Vores overordnede drøm er at udvikle en ny drikkekategori til hele verden, og vi er på et eventyr lige nu, siger Bo Steen Hansen, som glæder sig over den store internationale opmærksomhed, som priserne har givet Sparkling Tea.
Med 45 danske udstillere tiltrak den danske fællesstand indkøbere fra hele verden
BIOFACH
TEKST
Danmark var igen i år i særklasse det skandinaviske land med den største fællesstand på BioFach, og det vil formentlig manifestere sig i de kommende års eksportstatistikker.
Den tyske messe er ubetinget verdens største mødested for økologiske producenter og købmænd, messedage i Nürnberg er de danske producenter allerede i færd med at bearbejde de vigtigste af de mange
En af dem er Valsemøllen, som deltog med en stand på BioFach for første gang, og Ann Charlotte Hammer, salg- og marketingchef fra Valsemøllen, havde taget et stort arsenal af produkter med til Nürnberg.
- Vi leverer både til detail, foodservice og bagerier, og vi ved ikke, hvem der kommer, så vi skyder lidt bredt, siger Ann Charlotte Hammer, somtentielle kunder i Frankrig, Italien og Tyskland.
- Vi har haft lynende travlt, men der er klart størst interesse for vores humus, som skal blandes op med vand og olie og er klar på to minutter.
Nu skal barerne have baghjul Både Danæg og Dava Foods havde taget æg og ægge-produkter med til BioFach, hvor sidstnævnte især
kan tilsættes diverse fødevarer el-
Fagmessen BioFach tiltrak igen i år udstillere og indkøbere fra det meste af verden.
Udstillere: 2.943
Udstillerne kom fra 93 lande
Gæster: ca. 50.000
Gæsterne kom fra 134 lande
ler benyttes af motionister og ældre mennesker, som ofte har behov for et ekstra skud protein.
og lugtneutral og varmebehandlet, så den kan holde sig uden køl i tre måneder, siger eksportchef Jens Madsen fra DAVA Foods i Hadsund.
Han håber, at virksomhedens
nogle af de næsten uendeligt mange proteinbarer, som igen i år bliver præsenteret på BioFach.
Netværk og kundemøder Centralt på fællesstanden er der et område med caféborde og stole, hvor der bliver netværket på kryds og tværs.
Det er en ikke uvæsentlig del af messeaktiviteterne, og det er her, at mange af producenterne laver de indledende aftaler med en potentiel kunde, og som en udstiller bemærker.
- Det er lidt sjovt, at det er i Nürn-
danske øko-producenter på samme sted.
Imponerende samling af økologi
En håndfuld medarbejdere fra Dansk Supermarked deltog i år i Fødevare-
klubbens tur til BioFach.
De landede på messen torsdag formiddag, og da de forlod det store messecenter kl. 14 næste dag, hav-
ge udstillingshaller. Det kunne ses på antallet af vareprøver, som kategorichef Rikke Lynggaard forsøgte at
på vej ud mod lufthavnen.
Det er fjerde gang, hun besøger BioFach, og selv om Dansk Supermarked i forvejen har et stort økologiske sortiment med mange aktive varenumre, er hun hvert år i stand til at spotte nye spændende produkter.
- Messen er blevet virkelig stor. Det er imponerende, hvor meget økologi der er samlet under ét tag. Her er alt, hvad hjertet kan begære, og messen er helt på niveau med sidste år, hvor jeg var meget tilfreds. Så på en skala fra 1-5 må det være 4,5, vurderer Rikke Lynggaard.
Det vigtigt med timingen Før hun ankommer til messen, har hun udarbejdet en ønskeliste over
men hun fortæller, at det er nemt at blive grebet af stemningen, mens hun går rundt mellem de mange stande, og så ryger der hurtigt nogle ekstra vareprøver og visitkort ned i kufferten.
produkter er timingen, for det kan være vanskeligt at vide, om det danske marked er modent til et bestemt produkt, siger Rikke Lynggaard, som netop har fået lynet sin kuffert.
Kigger efter særlige egenskaber Når hun åbner den igen hjemme i Dansk Supermarkeds hovedsæde i Aarhus, skal hun i dialog med indkøberne, så de i fællesskab kan overveje, hvilke producenter og produk-
ter de vil arbejde videre med. I dag, hvor økologien er blevet mainstream i dansk dagligvarehandel, er det ikke altid nok, at et produkt er økologisk for at fange indkøbernes interesse, og Rikke Lynggaard er begyndt at kigge efter, hvad produkterne kan ud over, at de er økologiske.
- Måske har de nogle særlige egenskaber eller er pakket i en interessant emballage, siger Rikke Lynggaard, som er godt tilfreds med årets høst.
Men hun lægge ikke skjul på, at der kan være meget lang vej fra, at hun spotter et interessant produkt, til at det lander på hylderne i Bilka, Føtex eller Netto, da det ikke er alle producenter, der er gearet til at levere til en stor dagligvarekoncern som Dansk Supermarked.
- Men vi hjælper dem gerne på vej.
“Messen er blevet virkelig stor. Det er imponerende, hvor meget økologi der er samlet under ét tag; Her er alt, hvad hjertet kan begære, og messen er helt på niveau med sidste år, hvor jeg var meget tilfreds. Så på en skala fra 1-5 må det være 4,5.
RIKKE LYNGGAARD, DANSK SUPERMARKED
KØDEKSPORT: Nu skal vi have løsnet den bremse, som en del producenter og dagligvarekæder har spændt. For efter nogle år med underforsyning er der nu varer til det, siger direktør Henrik Biilmann fra Frilands stand på BioFach.
En af hans missioner på messen var derfor at forklare de europæiske dagligvarekæder og Frilands øvrige kunder, at det er nu, de skal hive deres hengemte øko-koncepter frem af skufferne. De blev gemt væk på et tidspunkt, hvor der ikke var nok økologisk kød. Det er der nu.
- Jeg oplever, at der er grøde i markedet. Aldi i Tyskland har netop lanceret 60 nye økologiske varer, og når Aldi tager sådan et initiativ, har det tyngde i markedet, siger Friland-direktøren, som oplever vækst i eksporten.
- I øjeblikket aftager Frankrig og Tyskland 80 procent af vores eksport, men vi vil gerne havelumen, siger han.
barhed på et år.
- Ja, svarede Fie Graugaard.
- Oh thank god...
MESSE: Den danske fællesstand på BioFach i Nürnberg var igen i år et resultat af et samarbejde mellem eksportnetværket Bio Aus Dänemark og Organic Denmark, som er det internationale navn på Økologisk Landsforenings eksportafdeling.
I år havde de to samarbejdspartnere fået 2,6 mio. kr. i støtte til BioFach fra Fonden For Økologisk Landbrug. Det er ti procent mindre end forventet, så messens 45 danske udstillere måtte betale
lidt ekstra, men ifølge international markedskoordinator Louise Kaad Hansen er det stadig langt billigere at deltage på fællesstanden end at rejse alene, og selv om hun endnu ikke har nærlæst alle virksomhedernes evalueringer af messen, glæder hun sig over, atfredse med deres deltagelse på BioFach.
- Så må vi håbe, at deres salgsarbejde også giver kommerciel succes, siger hun.
PRIS: - Det er et gigantisk kvalitetsstempel, vi har fået, siger Bo Steen Hansen, der er medstifter af Copenhagen Sparkling Tea Company, som under BioFach modtog prisen for messens bedste nye produkt i drikkevarekategorien.
- Over halvdelen af indkøberne på messen er tyske, og det er et kæmpe rygstød, at de har valgt et udenlandsk produkt som årets nyhed.
Hjemme i Danmark er prisen allerede blevet omsat til markedsføringsmateriale, og om halvanden uge rejser Bo Steen Hansen til Hamborg for at lave en aftale med Service.Bund.de, der består af en kæde af private, tyske grossister, som leverer til tyske restauranter og caféer, som er den vigtigste målgruppe for Sparkling Tea. Det svarer til 40 gange Inco, siger Bo Steen Hansen.
PØLSESNAK: Hanegal, som både producerer kød- og vegetarretter, deltog i år på BioFach for at markedsføre tre varianter af ekstra tørrede spegepølser under sloganet ’No nitrit - no numbers’. De nyudviklede spegepølser er tørret ekstra længe, så vandindholdet er reduceret med ca. 40 procent mod normalt 28 procent. Det medfører, at pølserne
- I medierne har vi hørt rigtig meget om veganerne det seneste års tid, men jeg tror ikke på det store vækstpotentiale hos de kunder, som har valgt helt at reduceret deres kødforbrug, men som gerne vil have Kern-Hansen.
Hanegal har en hollandsk kunde, som netop efterlyser hybridprodukter, hvor halvdelen af kødet i varerne bliver erstattet med grøntsager.
- Det har vi meget fokus på, og når det gælder vores færdigretter, har vi lige så gode salgstal på kødfri produkter, som på retter med kød. jb@okologi.dk
Arla Foods har via sit britiske datterselskab købt Yeo Valley Dairies Limited, som er et datterselskab til Yeo Valley Group Limited
Aftalen giver Arla Foods rettighederne til at bruge Yeo Valleys varemærke på det britiske marked for mælk, smør, smørbare produkter og ost.
Som verdens største producent af økologiske mejeriprodukter skruer Arla Foods dermed op for ambitionerne for sin økologiske forretning i Storbritannien.
Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør for Arla Foods’ europæiske forretningsaktiviteter, ser spændende muligheder i overtagelsen af det attraktive varemærke.
- Der er et stort potentiale for økologiske mejeriprodukter i Storbritannien, og vores investering i denne licensaftale med Yeo Valley giver os en betydelig mulighed for at tilbyde forbrugerne et større udvalg til attraktive priser. Vores ambition er at anspore forbrugerne i Storbritannien til at vælge økologisk mælk, smør og
Den økologiske drikkemælk har gennem mange år ligget på en andel på knap en tredjedel af det danske mælkesalg, men det håber Arla at ændre på med lanceringen af en helt ny mælkedrik.
MLK består af 99 pct. minimælk, som er sødet med én procent økologisk rørsukker og smagt til med én promille naturlige aromaer fra karamel, hindbær og jordbær, og mejeriselskabet håber, at den nye drik appellerer til nogle af de forbrugere, som de seneste år har fravalgt mælken.
-
ret et produkt på hylderne i årevis, og ambitionen med den danske produktserie er at udfordre kategorien og at få fat i de danskere, der ellers ikke bryder sig om smagen af mælk’, skriver Arla i en pressemeddelelse om den nye drik, som bliver solgt i dåser under navnet MLK.
- Vores klare ambition er at gå forrest i mælkekategorien ved at forny os med udgangspunkt i forbrugernes behov og ønsker. Derfor er innovation et nøgleord hos Arla, og vi arbejder løbende med, hvordan vi kan skabe nye produkter med mælken som det naturlige omdrejningspunkt, -
tør for Arla Danmark.
ost, som skal drive den overordnede vækst for økologi på tværs af mejerikategorierne, siger han i en pressemeddelelse.
På nuværende tidspunkt er kun
sælges i Storbritannien, økologisk.
Til sammenligning gælder det 10 procent i Tyskland, 16 procent i Sverige og 29 procent i Danmark.
- Nu tager vi så et målrettet skridt mod at gøre økologiske mejeriprodukter mere tilgængelige for de britiske forbrugere, fordi vi tror på, at økologisk mælk vil spille en central rolle fremadrettet, idet forbrugerne i stigende grad ønsker at gøre deres kostvaner sundere og mere naturlige, siger Peter Giørtz-Carlsen.
I dag køber hver fjerde britiske husholdning økologiske mejeriprodukter, og der er således et stort potentiale for den britiske mejerisektor
økologiske mejeriprodukter. jb@okologi.dk
sluttet, når den er godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder, UK Competition and Markets Authority.
Arlas økologiske MLK-drik er tænkt til de nysgerrige forbrugere, der har lyst til at prøve noget nyt, og til dem, der måske ikke bryder sig om smagen af mælk.
Lanceringen af MLK er en del af Arlas 2020-strategi, som går ud på at udvikle nye mælkedrikke for at gribe de forretningsmuligheder, der ligger i at tilbyde et produkt, der indeholder alle de naturlige ingredienser og næringsstoffer, vi kender fra
- Vores erfaringer fra udlandet peger på, at der er et uforløst potentiale i at tænke mælk som mere end bare mælk. MLK er et eksempel på,
sen. jb@okologi.dk
LMK-serien af to smagsvarianter: MLK jordbær/hindbær MLK karamel.
anter i løbet af 2018.
Jørgen Nielsen fra Northern Greens har brugt mange år på at skabe et netværk af kunder i udlandet, og nu vil han bruge sine mange kontakter til at give andre danske fødevareproducenter succes på eksportmarkedet.
Efter mange år som eksportør af danske grøntsager vil Northern udnytte sit internationale netværk af kunder
fødevareproducenter i gang med eksport
Northern Food A/S og Northern Organic A/S under sig, siger Jørgen Nielsen og fortsætter:
- Vi er listet ved mange europæiske kæder, og vi vil gerne udnytte vores netværk og kompetencer til at hjælpe økologiske producenter ind på eksportmarkedet.
lidt en prøveklud for selskabets nye ambitioner. De medfører, at selska-
Northern har ti års erfaring med eksport til det meste af Europa, og det skal andre virksomheder nu have mulighed for at nyde godt af.
- Derfor har vi etableret moderselskabet Northern A/S med tre business units Northern Greens A/S,
- Vi ser et kæmpe uforløst potentiale hos mange fødevareproducenter, som kæmper med at markedsføre deres produkter i udlandet, og Jørgen Nielsen ved af erfaring, at eksportarbejde kan være en meget tålmodighedskrævende disciplin. Vi deltog således i ikke færre end 69 møder med Edeka i Tyskland, før der blev skrevet under på den første kontrakt, siger Jørgen Nielsen.
som i øjeblikket bliver bygget i Vejle. Ud over et stort netværk får Northern her adgang til et sensorikrum, testkøkken og -bageri, så det bliver muligt for producenterne at tilpasse deres produkter til det enkelte marked.
center med til Nürnberg: Vadehavsbageriet, Kramers Is, Organic Nature og Delle Kompagniet. EKSPORT
Som nyudklækket student, opdagede Christina Jørgensen, at hun ikke kunne tåle mælk, og hvad var mere nærliggende end at etablere sit veganske ismejeri Chriis. Hendes is bliver bl.a. solgt hos Meny og i udvalgte Coopbutikker, men for at få mere volumen i salget er hun gået på jagt efter udenlandske kunder til isen og de rawcakes, hun også producerer.
Men i første omgang handler det om at få opbygget en ny organisation omkring de nye aktiviteter, og pt. udvikler vi organisationen kraftigt primært gennem nye resurser.
Iværksætter vil sælge is i udlandet
det produktark, som is-iværksætter Christina Jørgensen hvor man nemt bliver populær, når man har en velsmagende is i fryseren.
Isen er skabt på en hjemmelavet base af cremet frisk plante- og mandelmælk og er derfor både laktose- og glutenfri samt 100 pct. vegansk. Dermed tapper den ind iprodukt, og derfor har den unge iværksætter nu rettet blikket mod udlandet.
et lille gårdmejeri, som hendes forældre indrettede på deres gård ved Jægerspris, og konceptet er så stærkt, at ikke færre end tre af løverne fra TV-programmet Lø-
som er klar til et udenlandsk iseventyr.
- Jeg har fået mange interessante kontakter fra både
landmænd, større økologisk areal og et voksende marked. Sådan lyder det korte resumé af FiBL og IFOAM’s årlige opgørelse over økologien ’The World of Organic Agriculture’ – statistics & emerging trends 2018
GLOBAL ØKOLOGI
JAKOB BRANDT
AF
Det globale marked for økologi voksede i 2016 til ca. 90 mia. dollars i
danske kroner. Det svarer til en vækst på 10 procent. Samme år vok-
giske areal blev øget med historisk
Det fremgår af den statistiske
analyser af indsamlede 2016-data om den økologiske produktion og handlen med økologi i 178 lande. Som altid blev den offentliggjort på
Fach i Nürnberg.
Med sit enorme udbud af økolo-
forskerne har indsamlet.
USA er det største marked USA og Europa fortsætter som de to hovedmotorer for det økologiskedens samlede produktion af økologiske fødevarer bliver solgt i de to regioner.
Værdien af det amerikanske marked lå i 2016 på næsten 260 mia.
Hovedparten af de økologiske fødevarer bliver solgt via de store daglig-
deres egne økologiske produktserier. Men trods en voksende import kniber det ifølge Amarjit Sahota fra markedsanalyse-virksomheden Ecovia Intelligence (tidligere Organic Mo-de efterspørgsel på det amerikanske
Danmark ligger i toppen Europas økologiske marked vokser også fortsat i højt tempo. Totalt blev
mia. kr.
I Europa er Tyskland det største
Det globale økologiske areal og marked 2001-2016
dollars
ha/milliarder
Mio.
0
Mio. ha Mia. dollars
Økologiandel af det samlede føedevareforbrug
Danmark
Luxembourg
Schweiz
Østrig
Sverige
Amarjit Sahota fra Ecovia Intelligence har fulgt det globale marked for økologi gennem mange år, og han tror på fortsat global vækst, men han
økologien skal håndtere i fremtiden.
på andenpladsen omsatte økologi for -
’Central- og østeuropæiske landevet vigtige producenter af økologiske -
oplyser Amarjit Sahota.
Den økologiske markedsandel i mange af de lande ligger under én -
dens førende økologination i 2016 var nået op på en andel på næsten 10 procent.
Behov for mere lokal forarbejdning
Ifølge analyserne fra Ecovia Intelligence er hovedparten af de største økologimarkeder stadig præget af tocifrede vækstrater.
Salget af økologiske føde- og drikkevarer er i løbet af de seneste to Men selv om det efter hans vurde-
Amarjit Sahota også udfordringer i horisonten.
’Med næsten 180 lande som pro-
står for 90 procent af markedet’.
Ifølge Amarjit Sahota giver det
Tyskland
Holland
Frankrig
Belgien
Italien
0246810 pct.
Verdens ti største markeder for økologiske fødevarer
USA
Tyskland
Frankrig
Kina
Canada
Italien
UK
Schweiz
Sverige
Spanien
Schweiz
Danmark
Sverige
Luxemborg
Østrig
Liechtenstein
USA
Tyskland
Kilde: FiBL & IFOAM The World of organic agriculture 2018
050100150200 mia. kr.
Så mange penge bruger borgerne på økologisk mad Det årlige gennemsnitsforbrug af økologisk mad fordelt på lande i 2016.
Frankrig
Canada
02004006008001000120014001600 kr.
Selv om schweizerne i gennemsnit bruger 2014 kr. årligt på økologiske fødevarer mod danskernes 1691 kr., er det stadig Danmark, som har verdens højeste øko-andel.
mange afrikanske og asiatiske lande næsten udelukkende producerer økologiske råvarer med henblik på eksport til Vesten i stedet for selv at forarbejde råvarerne.
eller lokale markeder for at øge bæredygtigheden i den økologiske sek-
Produktionen kan ikke følge med Han beskriver desuden manglende harmonisering mellem de nye na-
den væsentlig udfordring for den internationale handel med økologiske fødevarer.
Amarjit Sahota er dog ikke i tvivl
kommende år.
’I det seneste årti er efterspørgslen efter økologiske varer vokset i
kan følge med efterspørgslen’. Udviklingen i Europa illustrerer
økologer kun øgede produktionen
Det økologiske landbrugsareal vokser dog hurtigere end i tidligere
jord i Europa. Det er en fremgang på
Med over 2 mio. ha råder Spanien over det største areal efterfulgt
stod de to lande for en arealvækst
Økologien er attraktivt mål for investeringer
USA: De seneste års store opkøb producerer eller handler med Amarjit Sahota fra Ecovia Intelattraktivt mål for investeringer. Nogle af de mere spektakulære opkøb i USA er foretaget af nethandel-mastodonten Amazon og den multinationale mejeriovertaget henholdsvis Whole
Russiske landmænd skal producere øko-kød
KØD: Ifølge netavisen globalmeatnews.com har Rusland planer om at etablere en større landbrugsproduktion til det globale økologiske fødevaremarked for især kød.
Friland.
Men han er ikke nervøs over udsigten til øget konkurrence. Den er han efterhånden vant til fra hjemmemarkedet.
- Det er med til at holde os oppe
Tyskland vil tredoble øko-areal inden 2030
TYSKLAND: Den nye tyske regeaf Tysklands landbrugsareal skal LandbrugsAvisen.
men det er et ret ambitiøst mål.
Landbrug & Fødevarer.
kræver det efter hendes vurdedet nemt at lægge om.
per hektar om året i en periode på to år. Det er det dobbelte afver avisen.
24. februar kl. 10 – 14. Frø Popup i den store sal på Randers Bibliotek, Stemannsgade 2. Der bliver forskellige stande. Det bliver
Marts
10-16. Lad det gro. Weekendkursus i grøntsagsdyrkning. Risskov da.embracingtheworld.org/enviworld – Danmark
Økologisk Landsforenings generalforsamling 2018 center. Se mere på okologi.dk
Biodynamisk havekursusog at lave en kompostbunke. Des-
rekvalitet. Teori og praksis, så tag
Se mere på www.biodynamisk.dk
Foodexpo -
www.foodexpo.dk.
Bæredygtigt forår i haven - og ikke mindst i -
Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Kom og byt frø www.froepopup.dk
med Erik Frydenlund
7. april, 26. maj og 30 juni
Bi kurset er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 3 lørdage fra 10 til 16.
Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. En biavl med: mindre arbejde, færre omkostninger, mindre honning, større sundhed og gladere bier.
Læs mere på www.erikfrydenlund.dk
Økologisk Landsforenings Generalforsamling 2018
Økologisk Landsforening byder velkommen til Generalforsamling 2018 på Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Mere information om Generalforsamling 2018 samt tidligere år på http://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2018
Tid: 9. marts kl. 10 til 10. marts kl. 15
Sted: Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten
Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk
FoodExpo 2018
Foodexpo afholdes for 8. gang i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018. Fagmessen er den største i norden og er for alle, der arbejder professionelt med mad!
Tid: 18. marts kl. 10 til 20. marts kl. 18
Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning
Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk
Økologisk grovfoderdag
ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted.
Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf
Tid: 15. maj kl. 10-15
Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde
Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Se det store udvalg af lækre øko-varer på vores
/økologikonsulenterne.dk
Se bl.a. 150,Økologisk bodystocking Lyseblå, lyserød eller hvid okologi.dk/forbruger/webshop
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
om økologi og svar på myter
Når man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation.
http://okologi.dk/kommunal-oekologi/
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Er du klar til foråret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du ..........
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, så er det her, man kigger.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 4190 2006 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller
vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk
Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget
Økologiske læggekartofler og stikløg sælges
Nyhed:
Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Tidligere kvæggård og med grøntsagsavl på kanten af Lammefjorden i Nordvestsjælland. Drevet økologisk siden 1975. Nu med 6,7 ha til intensiv grøntsagsavl, udleje, el. til forskelligt erhverv i gode landbrugsbygninger.
Ejendommen ligger bynært med 2,0 km til skole, idrætsfaciliteter, og indkøb.
Tyge Solvang, Nordgård 3, 4520 Svinninge
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Økologiske stude af malkekvægskrydsninger, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256. Kuhn fræser sælges. 4 m. stering. Super stand, nye sliddele. Michael Meyer 5174 1880.
5 økologiske kvier, kødkvæg blandet race, ca. 14 mdr, håndterbare, evt. en tyr af kødkvægsrace i bytte for en kvie - 8000 kr. stk. Henvendelse Per, 2392 6666. Står ved 8471 Sabro.
Sælges: Til høns. 16 brugte fællesreder, Landmeco med bånd og motor. Vandingsanlæg med svømmer. 8 Foderkasser. Johannes@nollund.dk, mobil 6110 6611.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
CMN er din sikring, hvis du skal have styr på ukrudtet
Det var nogle få af de fordele du kan få med et CMN produkt og 25 års erfaring. Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte, uden brug af kemi, og samtidigt holde omkostningerne nede.
Siden Økologisk Landsforening sidste vinter spillede ud med sit bud på, hvordan økologi kan rykke endnu tættere på sine mål og derved blive endnu
hele værdikæden formet foreningens bud på fremtidens økologi. En ’prototype’-model testes i de kommende måneder på fem bedrifter, og til efteråret forventes det endelige koncept at være klar. På ØL’s generalforsamling i næste måned er der om lørdagen præsentation og drøftelser om indholdet i ØkologiLØFT
AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN
- Udspillet og de mange workshops og debatmøder sidste vinter satte en dagsorden for udvikling. Der kom helt ny energi i vores brancheaftaler. EUforordningen skuffede, men i dansk politik er der nu mere lydhørhed i forhold til klima og naturløft i de danske regler, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening, om de foreløbige effekter af foreningens udviklings-udspil forrige efterår.
- Som forening endte vi et andet sted, end vi startede. Forslaget om et nyt mærke for et sæt supplerende regler for bæredygtighed blev droppet, ud fra en bekymring om en devaluering af Ø-mærket og eventuel forbrugerforvirring. Men lysten til at komme videre var stor, og der kom meget nytænkning om, hvordan vi kommer videre. En af konklusionerne var, at nye ryk for øget bæredyg-
tighed ikke skal – og nok heller ikke kan – ske via et nyt lag af ’one-size-
- Det næste ryk i økologien kræver handling, men også at økologer har
fektive handlinger, der løfter på områder som klima, natur og recirkulering. Det giver bedre økologi og mere engagement, siger Paul Holmbeck.
ØkologiLØFT
Økologisk Landsforening vil fremme systematisk arbejde med bæredygtighed på de økologiske gårde i en ny tilgang med navnet ØkologiLØFT.
- ØkologiLØFT skal kort og godt skabe de samarbejder og værktøjer, der støtter økologer i at løfte bære-
af FN’s 17 Verdensmål. Flere landmænd agerer testpiloter, og vi har fået meget værdifuld med- og modspil, siger Paul Holmbeck.
Et tværfaglig team i foreningen tester
nu en model, som starter med et Gårdtjek med fokus på seks bæredygtighedsmål: klima, natur, dyrevelfærd, ressourceudnyttelse, socialt ansvar og liv på landet. Handlingskataloger giver landmanden overblik over, hvor det kan gøres bedre ved for eksempel at arbejde mere aktivt med kulstofbinding i jorden, mere plads til naturen, lokal næringsstofforsyning, senere fravænning, eller pladser til praktikanter eller lokale borgere med særlige behov.
- Det er helt centralt at ØkologiLØFT baserer sig på, at landmanden selv vælger, hvilke konkrete handlinger, som gennemføres for at nå i mål. Kataloget viser også det antal point, som disse handlinger giver i forhold til en diplomordning med bronze, sølv og guld, siger Paul Holmbeck og uddyber:
- Diplomnyskabelsen er inspireret af vores populære spisemærkeord-
ning i storkøkkener, men idéen er kommet fra landmænd selv. Det er rart at sætte mål og markere det, når man når dem. Og mon ikke det er ligesom ude i køkkenerne; når man får sølv, går man efter guld, siger Paul Holmbeck.
Gårdudviklingsgrupper
Et af tiltagene i ØkologiLØFT er ’Gårdudviklingsgrupper’. Faciliteret af én fra ØkologiLØFT teamet, får landmanden sparring, forslag og kritiske spørgsmål fra 4-5 kollegaer og andre medlemmer som for eksempel forbrugere og fageksperter.
- ØkologiLØFT er næste generation økologi. Bæredygtigt. Drevet af landmænd. Udviklet i samspil med samfundet. I vores udviklingsarbejde er vi løbende i dialog med hele værdikæden om deres indspark og om, hvordan de kan være med, og derfor arbejder vi også ud fra, at ’samfundet’ skal være repræsenteret i
Et af tiltagene i ØkologiLØFT er ’Gårdudviklingsgrupper’. Foto: Morten Telling.
Gårdudviklingsgrupper. Det sender samtidig et stærkt signal til forbrugere, markedet og omverden, som har øget fokus på bæredygtighed, siger Paul Holmbeck.
Skynder sig langsomt
På Økologisk Landsforening generalforsamling 9.-10. marts vil der fredag eftermiddag være en session for alle om forventningerne til fremtidens økologi. Og lørdag vil der være to sessioner, hvor elementerne i ØkologiLØFT præsenteres og drøftes nærmere. Senere på året følger en række regionale møder, når de igangværende tests er gennemført. - Udvikling af ØkologiLØFT skal have den tid det tager, så vi får noget, der fungerer godt og er motiverende for vores landmænd. Involvering tager tid, og vi skynder os derfor langsomt, men vi regner med at kunne præsentere konceptet for ØkologiLØFT på regionale møder i efteråret og håber, at mange vil være med. ØkologiLØFT skal kort og godt være drivkraft for udvikling af økologi på den enkelte gård - et løft!, siger Paul Holmbeck.
Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.
HAR DU LYST TIL AT VÆRE
Vi søger værter over hele landet, der har lyst til at invitere familien Danmark indenfor på de økologiske gårde eller virksomheder. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektteamet: Birgitte Nygaard på 30 32 87 33 eller Sofie Andersen på 61 97 49 14
