Økologi & Erhverv nr. 626 09-02-18

MARK & STALD

ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landmĂŚndene - skal sĂŚnke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005, forklarer Mette .URQERUJ RJ YLVHU HQ JUDĂ€ N IUHP GHU illustrerer landbrugets udledning og optagelse af drivhusgasser. Intet af det er umuligt For Torben Myrup giver det god meQLQJ DW XGIÂĄUH Ă HUH DI GH IRUEHGULQ ger, som klimahandlingsplanen har angivet. 2J KYLV GHW JLYHU Ă HUH SHQJH JL ver det jo god mening, siger han og bruger forlĂŚnget laktation som eksempel. - Man skal tage de lavthĂŚngende frugter. Der er jo ikke noget negativt i de ting – intet af det er umuligt. Adspurgt, om han ogsĂĽ ville klimaeffektivisere, hvis det kostede noget pĂĽ bundlinjen, svarer han: - Jeg ville ogsĂĽ ofre lidt for at vĂŚre med pĂĽ det her hold. Der skal ogsĂĽ vĂŚre en klode til vores børn, og det kan ikke hjĂŚlpe, at vi ikke alle vil vĂŚre med til at bidrage med noget. Derudover giver det mere medvind rent politisk, hvis vi viser, at vi er medspillere. Efterfølgende fortĂŚller Carsten Vejborg om, hvor meget energi der kan spares ved at udskifte ĂŚldre belysning til LED-pĂŚrer og isolere bedre. Dermed sparer man ikke blot penge pĂĽ elregningen, men man sĂŚnker ogsĂĽ sin udledning af drivhusgasser. Vi vil gerne gĂĽ foran Andreas Larsen, der er mĂŚlkeproducent i Brønderslev, har i modsĂŚtning WLO Ă HUH DI GH DQGUH IUHPPÂĄGWH LNNH fĂĽet udarbejdet en klimahandlingsplan – det har dog ikke hindret ham L VHOY DW V WWH JDQJ L Ă HUH LQLWLDWLYHU For ham har det derfor vĂŚret rart at møde op og fĂĽ bekrĂŚftet, at meget af det, han selv er i gang med for at klimaoptimere sin bedrift, er rigtigt. - Som økologer vil vi gerne gĂĽ foran – det er sund fornuft, siger han. Han benytter sig af varmegenvinding fra sit mĂŚlkekølingssystem, hvor vand forkøler mĂŚlken og kombineres med et jordvarmeanlĂŚg. Herigennem udnyttes varmen fra mĂŚlken og bliver brugt til at opvarme stuehus og vand i stuehus og stald. NĂŚste skridt for Andreas Larsen er at fĂĽ vurderet, om al belysning fremover skal vĂŚre LED-lys. - Jeg kunne godt overveje at fĂĽ lavet en klimahandlingsplan. Men nu har jeg jo sĂĽ den her, siger han og lĂŚgger sin hĂĽnd pĂĽ det klimakatalog med 40 konkrete tip, som blev udarbejdet i Ă˜kologisk Landsforenings tidligere projekt ’ForstĂŚrket klimaindsats i økologisk landbrug’. Det nĂŚste skridt i kampen mod klimaforandringer for Ă˜kologisk Landsforening er at medvirke til udvikling af tiltagene, der kan benyttes for at reducere den enkelte bedrifts klimaEHODVWQLQJ RJ DW In RSO\VW HQGQX Ă HUH økologer om, at klimatiltag giver meQLQJ Sn Ă HUH QLYHDXHU KHUXQGHU RJVn det økonomiske. Oplysning, handling og ansvarsfølelse er vejen til et mere klimavenligt økologisk landbrug, mener Mette Kronborg.

9. februar 2018 nr. 626

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

Autostyret ukrudtsbekĂŚmpelse i korn

3 mio. fugle er vĂŚk

Henrik Christensen har opgraderet sin ĂŚldre traktor med en TMX 2050-skĂŚrm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til sĂĽmaskinen og radrenseren.

Med nyt udstyr luger økolog Henrik Christensen mere effektivt end nogensinde UDSTYR: Landbrugsmaskiner er store og arbejdet groft, men ved radrensning mellem etablerede kornrĂŚkker sĂŚttes prĂŚcisionen pĂĽ prøve. Som økologisk landmand er mekanisk ukrudtsbekĂŚmpelse en mulighed for at komme ukrudtet til livs. Konkurrencen fra ukrudt er tabsgivende for kornet, og derfor ligger der en stor økonomisk gevinst, hvis man som økolog er i stand til at bekĂŚmpe ukrudtet effektivt, skriver Geoteam i en pressemeddelelse. Geoteam har leveret udstyr til Henrik Christensen, der er økologisk landmand ved Jelling. Udstyret gør det muligt for hans selvkørende radrenser at luge ukrudt mellem kornrĂŚkkerne med to cm nøjagtighed. – Som økolog er det vigtigt at opnĂĽ sĂĽ høj bekĂŚmpelsesprocent, som overhovedet muligt, og jo højere prĂŚcision, jo tĂŚttere pĂĽ kornrĂŚkken

kan jeg rense ukrudtet vĂŚk. Jeg har 30 centimeter mellem rĂŚkkerne, og med det nye udstyr kan jeg rense ukrudtet vĂŚk 3-4 centimeter fra kornplanterne, forklarer Henrik Christensen. Dobbelt prĂŚcision For at den automatiske radrensning bliver sĂĽ prĂŚcis som muligt, skal sĂĽningen foregĂĽ lige sĂĽ prĂŚcist. Derfor er det samme autostyring, der fører radrenser og sĂĽmaskine. Forud for sĂĽningen er marken pløjet med en GPS-styret plov, sĂĽ plovfurerne ligger i prĂŚcis samme retning, som der skal sĂĽs. Det giver sĂĽmaskinen optimale betingelser for at sĂĽ hver enkelt kerne prĂŚcist. – Vi producerer højvĂŚrdiafgrøder, og hvis der kan optimeres, er der mange penge at tjene. Vi kører med faste kørespor med ni meter imellem – ogsĂĽ med mejetĂŚrsker og gyllevogn – sĂĽ uanset, hvad vi laver, er der nu helt styr pĂĽ sporene, og den prĂŚcision, vi nu har investeret i, vil gøre hele arbejdet mere effektivt, siger Henrik Christensen.

Frem for at bredsĂĽ gør prĂŚcisionen fra det nyindkøbte udstyr det ogsĂĽ muligt at sĂĽ kløvergrĂŚs mellem kornrĂŚkkerne, mens der vokser korn, og efter man har radrenset. Henrik Christensen bruger sĂĽledes sin ni meter brede skiveskĂŚrssĂĽmaskine til at sĂĽ kløvergrĂŚs ud imellem kornrĂŚkkerne. Det nøjagtigste udstyr Henrik Christensen har opgraderet sin ĂŚldre traktor med en TMX 2050-skĂŚrm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til sĂĽmaskinen og radrenseren. – Autostyringen og True Trackeren kører efter RTK-signalet fra GPSnet. dk, og derfor kører redskaberne altid med to centimeters nøjagtighed. Med aktiv redskabsstyring pĂĽ for eksempel en sĂĽmaskine holder den sit spor, ogsĂĽ selvom traktoren skulle ramme en ujĂŚvnhed og vige en smule fra sporet, siger Henrik Nissen, der er kundekonsulent for landbrug hos Geoteam. ib@okologi.dk

NATUR: Danmark har pĂĽ 40 ĂĽr mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er sĂŚrlig knyttet til agerlandet. Det viser nye beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF, skriver bladet Fugle & Natur. DOF har nu beregnet, hvor mange konkrete individer af fugle, som tabet kan gøres op til. Det er DOF’s vibeekspert Niels Andersen, som har sammenholdt bestandsudviklingen for 22 agerlands-fuglearter med den bestandsvurdering, som DOF lavede i 2011. 15 af de 22 fuglearter, som primĂŚrt yngler i det danske landbrugsland, er gĂĽet tilbage i GH VLGVWH WUH Ă€ UH nUWLHU Kun syv er gĂĽet frem. NĂĽr frem- og tilbagegange er modregnet, ender beregningen med et tab pĂĽ hele 1.472.579 ynglepar. Da et ynglepar bestĂĽr af to fugle, sĂĽ er det samlet 2.945.158 fugle, der er forsvundet. Tallet er naturligvis ikke prĂŚcist, men det giver et helt nyt og meget konkret indtryk af det dramatiske tab af fugle i det danske landbrugsland. Det er isĂŚr den kraftige tilbagegang for almindelige arter som sanglĂŚrke, gulspurv, tornirisk, landsvale og vibe, som slĂĽr igennem i tallet. Arter som hvid vipstjert, skovspurv, rĂĽge, grĂĽkrage og tornsanger er gĂĽet frem.

Ansøgningsrunde for økologisk biavl er ĂĽben BIAVL: Alle som har eller gerne vil have økologiske bigĂĽrde, skal søge om godkendelse af placeringerne igennem Tast selv-service i skemaet, der hedder Ă˜kologisk Biavl. Du skal bruge skemaet til at indberette placeringerne i Internet markkort og oplyse omlĂŚgningsdatoer og navne for de enkelte bigĂĽrde. 'X NDQ Ă€ QGH HW NRUW RYHU RPUn der, som er godkendt til økologisk biavl. Kortet ligger i Tast selv-service, og det kan ses nĂĽr du indberetter dine bigĂĽrde. BemĂŚrk, at kortet kun er vejledende i 2018. Landbrugsstyrelsen vil udstede et nyt kort over omrĂĽder, som kan godkendes til økologisk biavl i 2018 primo maj.