Økologi & Erhverv nr. 626 09-02-18

4

Et skridt i den rigtige retningRamsløg og bær mod diarréSvensk

Det er et skridt i den rigtige retning, at svineproducenterne nu vil lokalbedøve ornerne før kastrationen. Men det bedste for dyrevelfærden ville være slet ikke at kastrere, lyder det fra en forsker og Dyrenes Beskyttelse.

Forskning har påvist, at antimikrobielle planter kan forebygge fravænningsdiaré hos økologiske grise.

10

ØKOLOGI

skyttelse imidlertid konstatere, at forsøget er mislykket – det er ikke økonomisk rentabelt.

HANEKYLLINGER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Da Dyrenes Beskyttelse i 2015 satte sit stempel på en række økologiske æg, var det med henblik på at få

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”stemplet indvilgede således i at opdrætte hanekyllingerne med henblik på senere slagtning frem for øjeblik-

Nu må branchen og Dyrenes Be-

- Omkostningerne ved at opdrætte et hold hanekyllinger af æglæggertypen er meget højere end for et hold slagtekyllinger – uanset om det er konventionelle eller økologiske slagtekyllinger, forklarer Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent ved landbrugsafdelingen hos Dyrenes Beskyttelse.

Erfaringerne med at opdrætte hanekyllingerne var rent velfærdsmæssigt gode, fortæller hun: Der var lav dødelighed og ingen tegn på aggressiv adfærd eller fjerpilning.

Men når man har med en æglæggerrace at gøre, koster det på kødet.

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men væksten i detailhandlen er skrumpet markant.

16

ERHVERV

Slagtevægten lå væsentligt under de konventionelle og økologiske slagtekyllingers, og kødmassen var desuden mindre. Hanerne spiste også relativt meget foder, og disse omkostninger ville primært afspejle sig i en højere pris på æggene, hvilket kan ramme salget.

- Samtidig med at der er betydeligt mindre kød på slagtekroppen, vil det være tvivlsomt, om der reelt er mulighed for at sælge de slagtede hanekyllinger, siger Pernille Fraas Johnsen.

Dyrenes Beskyttelse er nu ved at undersøge alternative løsninger herunder kønssortering af det befrugtede daggamle hanekyllinger egentlig er

Derudover lægger Dyrenes Beskyttelse op til, at der skal være krav om, at producenter med foreningenskyllinger som foder, så de ikke går til spilde.

Foreningen ærgrer sig over situadaggamle hanekyllinger.

Hardy Eskildsen, adm. direktør for og ejer af rugeriet Top Æg ApS, bekræfter, hvad Dyrenes Beskyttelse beretter:

- Æglæggerne er så små, at de ikke kan få nok kød på sig – de spiser sig selv op i foder. Får vi så nogle, der er større, mister vi til gengæld nogle

æg, og så stiger omkostningen ved at producere et økologisk æg. Hardy Eskildsen mener, at kønssortering før udklækning er fremtidens løsning.

Adspurgt om sit syn på den etiske hanekyllinger svarer han, at det lige nu er en nødvendighed for at have en effektiv ægproduktion.

- Vi bruger 80-90 pct. af vores hanekyllinger som dyrefoder, fx til zoologiske haver. For mig er problemet ikke så stort, for ellers skal de jo Jeg synes, at det indgår i en normal fødekæde til dyrene. Det er jo ikke noget, vi smider ud i affaldsspanden, siger Hardy Eskildsen.

MENINGER MENNESKER

Årets Innovatør 2018

Selvkørende landbrugsmaskiner, præcisionssprøjtning og nye danske arbejdspladser har sikret direktør i AgroIntelli Ole Green Innovationsfondens Pris som Årets Innovatør.

Historien om Årets Innovatør

Ole Green begynder lang tid før selvkørende landbrugsmaskiner og præcisionssprøjtning, oplyser Innovationsfondens hjemmeside.

Ole Green startede som 20-årig sin første virksomhed, der skulle udvikle nye innovative velfærdsoptimerede staldsystemer til grise. Her opdagede han dog hurtigt, at han manglede viden for at kunne gøre den forskel han brændte for. Derfor måtte han tilbage på skolebænken.

- Med baggrund i min landmandsuddannelse og i krydsfeltet mellem agronomi og teknologi har jeg set muligheden for virkelig at gøre en forskel – og det er fedt at se sine ideer blive til virkelighed og gøre en forskel for en landmand, siger Årets Innovatør og direktør i AgroIntelli Ole Green. Ole Green har siden brugt sin praktiske og akademiske viden til at udvikle og sælge de første selvkørende landbrugsmaskiner. Derudover har han konstitueret sig som værende blandt de fremmeste pionerer inden for præcisionssprøjtning/gødskning til landbruget

forskningsprojekter inden og uden for Innovationsfondens regi, han har taget 12 patenter videnskabelige publikationer og har bidraget med mere end 250 indlæg og præsentationer på konferencer mv.

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Klimaet er en fælles sag i landbruget

LEDER AF PER KØLSTER

Diskussionen om landbrugets ansvar for klimaet har kun lige taget sin begyndelse. Nogen hævder at dansk landbrug er meget klimavenligt, mens kritikere mener det stik modsatte, og at ikke mindst kødet spiller en meget problematisk rolle.

De, der arbejder med reduceret jordbehandling eller conservation agriculture, er stærkt kritiske over for gængs jordbehandling med ploven. De arbejder for at skabe liv i jorden med skånsom jordbehandling og efterafgrøder som svar på blandt andet landbrugets udfordringer med klimaet. Kemien er ikke lagt på hylden, hverken pesticider eller kunstgødningen.

Man kunne kalde deres stræben for en 3. vej med landbruget. Den titel er dog optaget af en anden gruppering, som med tænketanken Concito i front mener, at den eneste farbare vej til at undgå klodens overophedning er at afskaffe drøvtyggerne. Der er således lang vej fra dagens økologiske praksis og til den situation, hvor conservation agriculture og Concito vil sætte ploven på museum og marginaliseres koen til en udstillingsgenstand i zoologiske haver.

Der skal ikke herske tvivl om, at begge dele – afskaffelse af plov og ko - kan have meget appel til såvel fagfolk som lægfolk. Det er nemt at forså, at det koster dyrt i brændstof og CO2-emission at lade en traktor og plov endevende og trykke jorden år ud og år ind. Ligesom det virker meget overbevisende, at hvis vi ikke

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Selvom der er nemt at forså, at det koster dyrt i brændstof og CO2-emission at lade en traktor og plov endevende og trykke jorden år ud og år ind, er ploven kommet for at blive, mener Per Kølster.

“

Der er således lang vej fra dagens økologiske praksis og til den situation, hvor conservation agriculture og Concito vil sætte ploven på museum og marginaliseres koen til en udstillingsgenstand i zoologiske haver.

stopper den moderne verdens kødforbrug og udfaser dyrene, så ender vi i ragnarok.

Men tillad mig at turde mene noget andet. Det er min påstand, at såvel ploven som drøvtyggerne er kommet for at blive, men at det til gengæld ikke er givet, hvor ofte og hvordan der skal pløjes, ligesom det ikke er givet, hvor mange køer vi skal have, og hvordan de skal røgtes. Altså diskussionen er ikke en ultimativ, fundamentalistisk for eller imod plov og ko, men nuanceret, konstruktiv drøftelse af fremtidens bæredygtige, økologiske landbrugssystemer.

Journalist

Henrik Hindby hhk@okologi.dk 4190 2005

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Nu vil kritikerne muligvis falde over mig med den påstand, at hvordan kan jeg tillade mig at snakke om fundamentalisme, når vi selv som økologer helt afviser for eksempel kunstgødning, pesticider, systematisk medicinering og gmo? Dertil er

mens plov og ko spiller centrale roller i landbrugssystemer på vores breddegrader og jordtyper. Det er forsigtighedsprincippet, som er bestemmende for vores fravalg. Det er en radikal måde at tage ansvar på, som vi mener, vi kan stå på mål for. Ligesom det står enhver konventionel landmand frit for at fravælge ploven, og det kan han, fordi han fortsat anvender kunstgødning og pesticider ikke mindst Roundup. Står det også tilhængerne af den såkaldte 3. vej frit for at fravælge husdyrene i sympati med kloden og måske med dyrene. Valgmuligheder og valgfrihed er afgørende for motivation og fremgang. Klimaet er en fælles sag i landbruget.

Men det er vores fulde overbevisning, at selvom vi som økologer

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

forener forsigtighed med et produktivt landbrug, så er vi langt fra i mål med at skabe et reelt bæredygtigt landbrugssystem, der vel at mærke både kan ernære verdens befolkning og samtidig skabe en frodig og livsglad madkultur. Vi skal derfor mødes for at diskutere, så det brager, hvordan vi kommer nærmere målet. Vi har meget at give hinanden. Og mens vi snakker, så går vi videre med vores ØkologiLøft i denne ånd. Mindre plov og mere klima, mere naturindhold og -beskyttelse, mere dyrevelfærd, nye spisevaner, mere medmenneskelighed og meget andet. Vi vil handle mere end snakke. Vi skal forene de mange hensyn i en samlet pakke. Vi

naturligt skal klimaindsatsen understøttes af betaling for de ydelser, som vi som samfund er afhængige af, at landbruget kan levere. Indsatserne skal derfor understøttes med politiske redskaber, der sikrer, at tilskudssystemet reelt motiverer landbruget helt grundlæggende til at møde kravene til fremtidens bæredygtige fødevaresystemer.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

4 Lokalbedøvelse løser ikke velfærdsproblemet

Det er et skridt i den rigtige retning, at svineproducenterne nu vil lokalbedøve ornerne før kastrationen. Men det bedste for dyrevelfærden ville være slet ikke at kastrere, lyder det fra en forsker og Dyrenes Beskyttelse

telse og en økolog diskuterer problemstillingen her

5 Venstre svarer på kritik af manglende indsats

En lektor har rejst kritik af det danske arbejde for at bevare planternes gener. Venstre-ordfører vil nu spørge ministeren, om effektiviseringerne er sket på den mest hensigtsmæssige måde

6 Esben Møller Xu Ung mælkeproducent er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Økonomi i økologi.

7 Michael Meyer Nyomlagt planteavler er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Jordfrugtbarhed gennem recirkulering

8 Kim Buus Nordjysk pionér er er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Jordfrugtbarhed gennem recirkulering

9 Henrik Terkelsen Kødproducent er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

10 Fagligt talt: Kursustid – obligatorisk hygiejnekursus

10 Ramsløg og tyttebær har markant effekt

Forskning har påvist, at antimikrobielle planter kan forebygge fravænningsdiaré hos økologiske grise.

11 Nyt skræddersyet produkt skal give sundere grise

Innovationsfonden investerer i udvikling af et nyt produkt, der skal forhindre fravænningsdiarré hos smågrise. Målet er et biologisk alternativ til den nuværende brug af tungmetallet zink og antibiotika.

12 Landmand: Vi skal alle bidrage

Landmand Torben Myrup er en af de mælkeproducenter, der har fået udarbejdet en klimahandlingsplan. Sammen med Økologisk Landsforening inviterede han til åbent hus på sit landbrug, så andre landmænd kan få inspiration.

13 Autostyret ukrudtsbekæmpelse i korn

14 Naturklummen: Se verden fra en bis perspektiv

15 Aurion ser mange muligheder

Trods faldende omsætning og øget konkurrence på hjemmemarkedet høstede Aurion sidste år det største overskud i tre år.

16 Den svenske vækst går ned i gear

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men væksten i detailhandlen er skrumpet markant.

17 BioFach åbner et vindue til hele verden

vikling er mange af de danske fødevareproducenter klar til at bygge videre på, når verdens største økologiske messe åbner dørene i næste uge.

18 ’Dansk’ er ikke det kvalitetsstempel, branchen tror Danmark står ikke stærkt som fødevareproducent blandt udenlandske forbrugere. Det viser et nyt studie. Vi må gøre mere for at promovere Danmark, siger branchen.

19 Sunde forbrugere vælger økologi

20 Nedtælling til Foodexpo De økologiske varer fylder mere end nogensinde, når Herning Messecenter i marts danner rammen om fødevaremessen Foodexpo, som i år har tre rene øko-haller.

Oles Gård rykker til byen Ole Olesen og Agency Spring har i fællesskab etableret et spisested omkring en brændefyret stenovn i Studsgade i Latinerkvarteret i Aarhus.

Landbrugsstyrelsen har offentliggjort en række tips til landmænd, der søger udbetaling af miljø- og økologitilskud. Rådene skal sikre, atger kan sagsbehandles automatisk. Man får hurtigere udbetaling, hvis ens ansøgning kan sagsbehandles automatisk

”Når du søger om udbetaling af miljø- eller økologitilskud, er der en større chance for hurtig udbetaling, hvis der ikke er nogle ændringer i forhold til det oprindelige tilsagn. Derfor har vi samlet en række tips til, hvad du kan gøre, og som kan hjælpe dig til en hurtigere udbetaling,” skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Her er tyrelsens tips: Brug korttemaerne i Internet Markkort (IMK) til at indtegne dine tilsagnsmarker. Brug funktionen ”Opret mark ud fra korttema”. På den måde får du indtegnet hele det registrerede tilsagn.

Tilsagnslagene i Internet Markkort er ikke nødvendigvis opdateret i forhold til anmeldelsen i Fællesskemaet 2017. Hvis du mener, at det registrerede tilsagn ligger forkert, skal du indtegne det areal, der overholder tilsagnsbetingelserne. Vær opmærksom på, at du ikke kan

Kun arealer, der ikke opfylder tilsagnsbetingelserne, skal tegnes ud eller oprettes som delmarker uden tilsagn.

Du må gerne tegne helt ud til markblokgrænsen, hvis det registrerede tilsagn og markblokken ikke helt følges ad. Større områder uden registreret tilsagn skal dog altid tegnes som selvstændige marker.

Undgå at ændre marknumrene. Behold de samme marknumre som i tilsagnet.

Ønsker du at opdele nogle af markerne, skal du bruge funktionen ”Opdel mark” i Internet Markkort.

Hvis du opdeler marker, så byg videre på de oprindelige marknumre, så numrene ligner hinanden. Mark nr. 1 deles fx i mark nr. 1a og mark nr. 1b.

Du må kun sammenlægge marker med samme tilsagnstype, tilskudssats og udløbsår.

Du skal være opmærksom på, at selv den mindste underanmeldelse af dine tilsagnsmarker medfører manuel sagsbehandling, også selv om du sætter hak i ”Accept af underanmeldelse.”

Specielt for producentskifter

Hvis du har fået nye tilsagnsmarker, og producentskiftet endnu ikke er registreret, kopierer du de nye tilsagnsmarker fra korttemaet i Internet Markkort og anmelder markerne på markplanen og på siden ”Udbetaling af tilskud – miljø- og økologitilsagn”.

Hvis dit tilsagn er ophørt eller overdraget i forbindelse med et producentskifte før 20. april 2018, skal du ikke anmelde markerne i fællesskemaet. I begge tilfælde sætter du hak i feltet ”Omfattet af igangværende producentskifte” i skemaet ”Forskel på registreret og anmeldt tilsagnsareal”.

Økologisk Arealtilskud

Listen over dine registrerede tilsagn er ikke altid tilpasset til din anmodning om udbetaling fra Fællesskemaet 2017. Dette kan skyldes, at vi endnu ikke har behandlet din udbetaling for 2017, og/eller at der ikke nødvendigvis er foretaget sammenlægninger eller opdelinger af marker, samt ændring af marknumre. Vær derfor altid selv opmærksom på, at du får anmeldt alle dine tilsagnsmarker.

Pleje af græs- og naturarealer

Hvis du har to tilsagn på samme mark, er det vigtigt, at du slår begge korttemaer til i Internet Markkort, så du får tegnet begge tilsagn rigtigt. Er der kun mindre forskelle mellem de to tilsagn er det muligt at ”overanmelde” det ene tilsagn. Husk altid som minimum at anmelde det registrerede tilsagnsareal på begge tilsagn.

Er der større forskelle mellem de to registrerede tilsagn i Internet Markort, opretter du selvstændige delmarker, hvor du kun anmelder det registrerede tilsagn.

20-årig fastholdelse

Hvis et areal med tilsagn om 20årig fastholdelse ikke længere er støtteberettiget til pleje af græs, kan det også være nødvendigt at lave delmarker, hvor du kun anmelder tilsagnet om fastholdelse. ib@okologi.dk

Færre stikprøver

Fra 2018 nedsætter Miljø- og Fødevareministeriet stikprøvekontrollen fra ti til fem procent. Samtidig vil fem procent af den årlige økologikontrol foregå som et uanmeldt kontrolbesøg. Samlet set vil det betyde færre kontroller for økologiske bedrifter. Cirka 180 bedrifter vil i 2018 få et årligt, uanmeldt kontrolbesøg. Bedrifterne udtrækkes tilfældigt blandt alle økologiske bedrifter. De uanmeldte kontrolbesøg vil foregå fuldstændig som den sædvanlige, årlige kontrol - den eneste forskel er, at den ikke vil være varslet på forhånd. HHK

Rusland vil satse på økologi

Med en ny økologilov i baghånden vil Rusland nu satse på økologisk kødproduktion. Ifølge globalmeatnews.com anslår branceforeningen Union of Organic Farming, at en øget eksport af økologisk kød vil kunne fordoble fortjenesten for Ruslands økologisektor, så den vil være 10 gange højere end for den konventionelle kødindustri i 2017. Ifølge den russiske avis Gazette, som udgives af den russiske regering, kan produktionen fra op til en tredjedel af de russiske landbrug i løbet af de næste par år kunne bære det økologiske mærke. HHK

Forsker: Lokalbedøvelse løser ikke velfærdsproblemet

Det er et skridt i den rigtige retning, at svineproducenterne nu vil lokalbedøve ornerne før kastrationen. Men det bedste for dyrevelfærden ville være slet ikke at kastrere, lyder det fra en forsker og Dyrenes Beskyttelse

KASTRATION

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

kastrere, efter at lokalbedøvelsen er lagt, og at man samtidig ikke må vente for længe, så bedøvelsen når at fortage sig.

“- Ellers kan det ende med at blive værre for grisenes velfærd end at blive kastreret uden lokalbedøvelsen, for det gør ondt at blive lokalbedøvet i testiklerne, siger hun, men tilføjer også:

- Er lokalbedøvelsen lagt rigtigt, er den samlede smerte forbundet med kastrationen lavere, end hvis grisen ikke lokalbedøves.

Lindrer kun i få timer

Nyt projekt skal sænke energiforbrug

Et forskningsprojekt med deltagelse af blandt andre forskere fra Aarhus Universitet vil videreudvikle systemer til styring af energiforbruget, så der kan spares på det dyre forbrug i væksthuse. Hovedvægten i projektet itGrows 2.0 bliver at udvikle en mere energieffektiv styring af luftfugtigheden. Styring af luftfugtigheden, der kan udgøre op mod 30 procent af det årlige energibrug, er det element, der bruger mest energi i avanceret væksthusproduktion. HHK

Inden længe vil danske grise blive lokalbedøvet, før de kastreres. Tidligere har producenterne smertelindret efter kastrationen, men en lovændring betyder, at landmanden nu selv må lokalbedøve inden indgrebet.

Dyrenes Beskyttelse kalder tiltaget ”en sejr for grisene”, mens både Friland og Landbrug & Fødevarer mener, at det viser, at Danmark går foran med hensyn til dyrevelfærd.

Umiddelbart er der da også videnskabeligt belæg for at hævde, at grisenes velfærd nu bliver forbedret, men det forudsætter, at landmændene lokalbedøver korrekt – ellers kan det faktisk gøre ondt værre for grisene, fortæller Mette S. Herskin, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab – Adfærd og Stressbiologi på Aarhus Universitet.

Hun forklarer, at landmanden skal vente nogle minutter med at

Lokalbedøvelsen fjerner dog ikke velfærdsproblemet med kastration, vurderer hun og fortæller, at studier viser, at der er adfærdsændringer hos

mens lokalbedøvelsen kun hjælper nogle timer.

- Så er lokalbedøvelsens smertelindring i to timer jo ikke så meget. Og så er der hele debatten med, om man synes, at det er rimeligt, at dyret tilpasses systemet. Det bedste for grisenes velfærd ville være at lade være med at kastrere, siger Mette S. Herskin.

Dyrenes Beskyttelse ønsker da også, at kastrationen helt ophører på længere sigt.

- Vi håber, de vil gå hele vejen og stoppe helt med at kastrere grisene inden udgangen af 2024, siger direktør Britta Riis i en pressemeddelelse.

Formanden for Økologisk Landsforenings svineudvalg, Randi Vin-

Så er der hele debatten med, om man synes, at det er rimeligt, at dyret tilpasses systemet. Det bedste for grisenes velfærd ville være at lade være med at kastrere.

- METTE S. HERSKIN SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB - ADFÆRD OG STRESSBIOLOGI PÅ AARHUS UNIVERSITET

feldt, fortæller, at økologerne ser positivt på tiltaget med at lokalbedøve, men hun savner videnskabelig dokumentation for, hvad der er bedst for grisen set over hele dens livsforløb, og om der er bedre alternativer. Et nyt forskningsprojekt hos Seges, der vil undersøge problemstillingen, er først afsluttet om et par år.

- Tingene er ikke rigtig undersøgt til bunds, og så træffes der beslutning om noget, fordi det kører på følelser, men det er ikke sikkert, at det er den løsning, som er den bedste for grisen. Jeg og andre økologiske svineproducenter vil jo gøre hvad som helst, hvis det er det bedste for grisen, og produktet samtidig kan afsættes, siger Randi Vindfeldt.

Friland vurderer dog, at lokalbedøvelse vil været den bedste løsning, så længe man kastrerer.

I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at den gennem 2016

bedste metode til at bedøve i forbindelse med kastration, og her blev løsningen lokalbedøvelse. - Vi har opsamlet erfaringer på forsøgsbasis og registreret resultaterne og arbejder lige nu på en manual og materiale til et kursus for landmænd med husdyr på friland, der gør, at de kan gå i gang med dette her hurtigere, siger Simme Eriksen i pressemeddelelsen.

Han er centerleder ved Udviklingscenter for Husdyr på Friland, der er et fælleseje mellem Friland og Dyrenes Beskyttelse.

Vil gerne stoppe kastration Mens det nationale mål lyder, at lokalbedøvelse skal implementeres senest d. 1. januar 2019, så alle landmænd kan få den fornødne uddannelse i det, vil Friland indføre det som krav allerede fra 1. maj i år. Ifølge Friland selv skyldes den hurtige omstilling, at arbejdet blev sat tidligt i gang i Udviklingscenter for Husdyr på Friland

Tiltaget dækker alle grise, der er født i Danmark – uanset om de eksporteres eller forbliver i landet – og hører under DANISH Produktstandard, hvilket stort set alle producenter er en del af.

Ornerne kastreres, så man undgår risikoen for ornelugt eller -smag i kødet. Ligesom Dyrenes Beskyttelse ønsker Økologisk Landsforening, at økologiske orner på længere sigt slet ikke kastreres.

HANEKYLLINGER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I såvel den konventionelle som økoredder millioner af daggamle hane-dere har det arbejde dog ikke båret frugt. På Økologisk Landsforenings hjemmeside kan man læse, at foreningen gerne vil afvikle den nuvæhanekyllingerne.

situation, som er i overensstemmelse med den økologiske tankegang, der bl.a. handler om at give produktionsdyr rum og tid til at udfolde deres naturlige adfærd og leve et værdigt liv, står der på foreningens side.

Men er det egentlig et problemfør dets naturlige levealder ville sige stop?

Der er ikke noget entydigt svar, hvis man spørger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Han forklarer, at problemstillingen kanspektiver. Det ene handler om at se

dyret som en ressource, der inden for nogle velfærdsgrænser kan bruges af mennesker til at producere mad.

- Så kan man sige, at dyret må bruges til det, vi vil, men at det skal have et ordentligt liv, mens vi bruger det. At det ikke er et problem, så længe dyret har det godt og ikke går til spilde, forklarer han.

Det andet perspektiv ifølge ham er en bredere etiske betragtning; at det også er problematisk at tage dyrets liv.

- Her mener man, at dyret skal have mulighed for at udfolde et naturligt og normalt liv, hvor det kommer igennem alle livets faser. Den betragtning bliver vanskeliggjort, når man ser på, hvordan dyrene bliver brugt. De kommer ikke igennem de naturlige faser, men lever i stærkt manipulerede omgivelser, hvor de enten skal vokse så hurtigt som mu-

ligt eller lægge så mange æg som muligt.

Han tilføjer, at der så er parter, som indtager et tredje perspektiv; en mellemposition, hvor man som Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening mener, at det er okay er nået dertil, hvor det skal spises, men at vi skal respektere, at dyret skal leve et godt liv indtil da.

straks efter udklækning, vækker følelser i os.

- Jeg tror, at det støder imod vores forestilling om, hvad liv er. At vi så entydigt behandler det som et overskudsprodukt, går os på, siger Mickey Gjerris.

Hos Dyrenes Beskyttelse nikker man genkendende til det provokerende i,

- Ser man på det rent dyrevelikke nødvendigvis problematisk. Men for mange - også for os i Dyrenes Beskyttelse - er det provokerendem. Det tror jeg, at mange er enige med os i - også branchen, der forsøFraas Johnsen, der er Dyrenes Beskyttelses chefkonsulent med speciale i landbrugsdyr og fjerkræ.

- For os er det en etisk problematik, hvis man har indrettet produktioaf dyrene, fordi de har et forkert køn. Når man gør det per automatik, blibetragtet som en ting frem for et levende dyr, uddyber hun. Hun mener, at den konsekventeblematisk, hvis alle hanekyllinger bruges som foder og ikke bare går

til spilde. Derfor ønsker Dyrenes Beskyttelse også, at anvendelsen som foder skal være et krav, hvis ægproducenter vil have foreningens ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’mærkning. Samtidig vil foreningen nu undersøge, om den nuværende den mest humane.

bruges som en ressource, anser Lars Bredahl, formand i Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening,

- Tager vi produktionsbrillerne på, så udnytter vi en ressource gunstigt ved at sælge den som foder, men det efter at det er født, er problematisk, mener han.

Han anerkender, at produktionsog egentlig kunne blive meget ældre, men at økologerne ikke ønsker at aflive dyr, umiddelbart efter de er født. - Vi er bevidste om problemstillingen, og hver gang vi hører om noget i udlandet, fx resultater med kønssortering i Australien, glæder det os, fordi vi håber at kunne komme problemet til livs.

PLANTEGENETIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er politisk vilje til at sikre bevaringen af de plantegenetiske ressourcer, lyder det fra Venstre, som dog ikke fortæller konkret, hvordan man vil hjælpe med bevaringen.

Svaret kommer, efter at Økologi & Erhverv i januar bragte en artikel, hvori Torben Bo Toldam-Andersen, lektor i frugtavl ved Københavns Uni-

versitet, rejste kritik af den danske indsats på området, som er blevet ramt for hårdt af nedskæringer, mener han.

I et skriftligt svar skriver Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen følgende:

- Det er Venstre’s holdning, at vi naturligvis skal passe på godt på de plantegenetiske ressourcer, og det søger vi også at prioritere. Jeg er ikke klar over, om alle mulige effektiviseringer, rationaliseringer m.v. er indhøstet og gennemført på den mest hensigtsmæssige måde, med henblik på økonomioptimering og samtidig sikring af de plantegenetiske ressourcer. Jeg vil spørge ind til området hos ministeren, så der kan tilvejebringes et optimeret vurderingsgrundlag for stillingtagen til det, med henblik på sikring af de plantegenetiske ressourcer.

Erling Bonnesens svar vækker optimisme hos Torben Bo ToldamAndersen, der samtidig siger, at han ikke tror, at de dårlige vilkår i Danmark er et udtryk for manglende vilje, men at politikerne måske ikke har været opmærksomme på udfordringerne. Hans og hans kollegers arbejde består i at holde liv i de mange plantearter, som man sidder inde med i genbanksamlingen, og derfor er konsekvenserne ved en nedprioritering af området, at man kan miste gener, som man aldrig får igen. Arbejdet sker på Pometet, der hører under Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. - Mistes en plante er det en irreversibel proces, hvor vigtig biodiversitet går tabt. Den kan ikke genskabes, og man kan ikke bare sætte den til side i nogle år på et lager, indtil man igen får mulighed for at arbejde

med den. Når man i årevis har skåret i ressourcerne til arbejdet med disse samlinger, så skrælles der gradvist mere og mere væk, så vi kommer tættere og tættere på blot at holde planterne i live. Det er en meget farlig proces for så mistes der viden og til sidst har vi noget, som har mistet en stor del af sin værdi, siger Torben Bo Toldam-Andersen.

Et eksempel på manglende ressourcer er, at man ikke opbevarer sikkerhedskopier i tilstrækkeligt omfang et andet sted end i hovedsamlingen. Han fortæller, at de for få år siden mistede 10 pct. af samlingen med pæresorter, da de blev angrebet af den såkaldte Tjørnepragt-bille. Det tab kunne være undgået med sikkerhedskopier.

Han frygter, at universitetet allere-

de i 2019 skal skære yderligere ned, hvis regeringen fortsat vil skære på videregående uddannelser. Institut for Plante og Miljøvidenskab har delinger; både professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale. Pometet samarbejder med den fælles nordiske genbank NordGen, og her oplever Torben Bo ToldamAndersen - der er formand for NordGens arbejdsgruppe for frugt, bær og prydplanter - også, at Danmark har nedprioriteret indsatsen og simpelthen ikke afsætter midler nok til den. Økologi & Erhverv har også været i korrespondance med Socialdemokratiets landbrugsordfører, to spørgsmål om sagen tilsendt per mail. Han har kvitteret for modtagelsen, men har trods påmindelser ikke svaret på dem.

Han viser en anden vej

Esben Møller Xu tror på, at de små ting betyder noget

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er hverken dyrlægen, foderstoffen, traktorforhandleren eller landbrugskonsulenten, som scorer kassen ved at udskrive regninger til Esben Møller Xu.

Gennem de seneste 12 år har han udviklet et landbrug, hvor han selv producerer alt foder, og hvor han ikke bruger antibiotika til malkekøerne, og den eneste luksusinvestering, han har foretaget, er i den Tesla, som holder i garagen.

- Jeg er vild med gamle traktorer.

Jo mere lavteknologisk, jo bedre, for så er det typisk noget, jeg selv kan reparere, og min hustru Chao nyder ikke godt af, at jeg kører rundt i en ny

børn har glæde af bilen, som kører 400 km på en opladning grøn el, siger den 37-årige landmand.

Han ser lyst på fremtiden som mælkeproducent.

- Som økolog har vi fantastisk medvind i øjeblikket, og den væsentligste årsag til, at det er gået så godt de seneste år, er den høje mælkepris, siger Esben Møller Xu, som betoner vigtigheden af at drive en gård i balance.

- Vi skal hverken have mere jord eller

små ting betyder noget, og det ikke er alt, man kan bevise videnskabeligt.

Esben Møller Xu arbejder ud fra han selv forklarer således:

- De penge, jeg har sparet, behøver jeg ikke at tjene, og

holde i lommen, des større chance er der for, at man har et godt resultat.

Regnskabstallene tyder på, at han er god til at holde dankortet i lommen.

Esben Møller Xu har tjent penge hvert eneste år, siden han som 25-årige i 2006 indledte landbrugskarrieren som sharemilker på forældrenes gård Rudholm, øst for Esbjerg.

Kom billigt fra start - Jeg lejede bygningerne og købte besætningen af min far. Han blev ved med at drive markbruget, som han var rigtig god til. Så købte jeg foderet af ham og betalte kvartalsvis bagud. Det var en kæmpe fordel likviditetsmæssigt, siger Esben Møller Xu.

På den måde kom han i gang for kun halvanden mio. kroner, og da han havde opsparet en mio. kr., behøvede han blot at låne 500.000 kr. i banken.

- Jeg var netop blevet færdig som agrarøkonom, og som 25-årig tror man, at man kan det hele, og jeg havde lavet tegninger til en ny stald, som jeg ville bygge efter to år. Jeg havde også planlagt, at kø-

ernes ydelse skulle stige fra de daværende 9.000 til 10.000 kg, siger Esben Møller Xu, som gennem hele sin landmandskarrierer har fostret mange ideer, som han løbende afprøver på bedriften. Nogle ideer bliver skrottet, mens andre bliver integreret i driften.

For mødet med virkeligheden lærte ham, at der kan være langt fra drømme og teori til den virkelige verden.

- Når du selv skal betale regningerne og se på, hvad der kommer ind af penge, er det lige pludselig nogle helt andre ting, som bliver interessante, og jeg fandt ud af, at det var nemt at tjene penge i den gamle stald fra 1975.

- Jeg brugte derfor de første år til -

le i. Det var vigtigere end at bygge en ny stald.

Mine køer spiser ’lokal mad’

- Vi overtog gården i 2010 for 20,5 mio. kr., og to år senere byggede vi en ny stald for 11 mio. kr. på et højdedrag 300 m fra gårdens øvrige bygninger.

- På den måde kom den til at ligge lige midt i de græsarealer, som køerne afgræsser, og det er smartere, at ét menneske skal gå 300 m for at malke, end at 250 køer skal gå 300 m, siger Esen Møller Xu.

Hans erfaringer viser, at der er god økonomi i at lade køerne æde så meget græs som overhovedet

Rudholms ydelse og resultat 2006-2017

Esben Møller Xu har vist, at der er andre veje til et godt resultat end en høj mælkeydelse, og selv om det kræver en del ekstra arbejde, han har gode erfaringer med at give køerne en alsidig kost, som blandt andet består af roer.

muligt, og han indså også tidligt, at der er mange penge at tjene på at producere eget grovfoder, og i år har han bl.a. udsat knækket i ydelsen efter afgræsningssæsonen ved at fodre med friskhøstede roetoppe to gange dagligt.

- Man siger, at vi mennesker skal spise lokal mad. Det har mine køer gjort længe. Det er en god ide for mennesker, men det er en endnu bedre ide for køer, for de æder 70 kg foder om dagen. Når du har 250 køer, bliver det til mange ton og megen transport, hver dag, siger Esben Møller Xu.

Fodrer med dét, der er i siloen

skulle købe kraftfoder, fordi det er så dyrt, og jeg har det sådan, at hvis der er noget, jeg ikke har det godt med, skal jeg helst lytte til mig selv, uanset hvordan det påvirker økonomien, siger Esben Møller Xu. I de første år oplevede han, at mælkeydelsen faldt, men samtidig voksede indtjeningen. Faldet i ydelse blev nemlig modsvaret af lavere udgifter til købefoder, og i dag får Esben Møller Xus køer en varieret grovfodermenu, der er sammensat af ca. ti forskellige typer foderafgrøder som raps, hestebønner, korn og roer fra gårdens egne marker.

- Det viser, at ydelsen ikke er det vigtigste. Det vigtigste er, hvordan man styrer omkostningerne, men der er stadig mange, som mener, at du have en højere ydelse. Jeg har gjort det på en anden måde, og det koster ikke nogen stor konsulentregning at lave en foderplan for os, for vi fodrer bare med det, vi har i siloen. De seneste tre år har vi ligget stabilt omkring en ydelse på 7.500 kg, og

nu er vi kommet op på 7.800 i år, fordi vi laver bedre grovfoder.

Antibiotikafri mælk

Esen Møller Xu har heller ikke mange udgifter til dyrlægen, da han for seks-syv år siden udfasede antibiotika hos malkekøerne og generelt bruger så lidt medicin som muligt. - Jeg synes ikke, at det kan passe, at store sunde dyr skal have medicin. Det harmonerer ikke med den økologiske tankegang.

Køerne får derfor kun smertestillende medicin, når de er syge eller kalk af dyrlægen, hvis de får mælkefeber, og alligevel ligger besætningen et procentpoint under gennemsnittet i dødelighed.

- Jeg tror, at vi årligt sparer 500 kroner per ko på dyrlægeregningen i forhold til en normalbesætning, men det er ikke et spørgsmål om ikke at behandle. Vi bruger bare alternative metoder. Hvis en ko får en klovbrandbyld, får den benet i sæbevand to gange dagligt, så er koen normalt frisk efter en uge.

Rundt om Rudholm

Omlagt til økologi i 1998

Dyrket areal: 400 ha, hvoraf 240 ha er lejet jord Al jorden ligger inden for en radius af tre km - velegnet til afgræsning

Besætning: 280 køer Ansatte: 4-5

Hovedafgrøder: Kløvergræs byg, rug, havre, vårhvede,ner, ærter, roer.

Til Vilhelmshøj er der 225 ha, som suppleres med 105 ha jord, der er forpagtet ind til gården.

Gården har en god arrondering.

Til foråret sås markerne til med: hestebønner lupin rajsgræs til frø ærter havre

Der laves kløvergræsudlæg på alle markerne.

Efterafgrøderne er en blanding af: vinterfoderryps, blodkløver, vikke og rug.

En kødkvægsbesætning er under opbygningBesætningen består pt. af 25 dyr af racen Murray Grey, som bidrager til gården med næringsstoffer og kødproduktion.

Familien står selv for driften af gården.

En vellykket kompost lugter af gulerødder

Hos Michael Meyer er kompost ikke bare kompost. Biologisk indsigt ligger til grund for håndværket, når han laver kompost til sine marker

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det er snart to år siden, at Michael Meyer besluttede sig for at kombinere sine erfaringer med pløjefri dyrkning med økologi, og set i bakspejlet er det første år gået godt, og han er i slutningen af januar utålmodig efter at komme i gang med forårsarbejdet på Vilhelmshøjs marker.

- Nogle mener faktisk ikke, at det, jeg gør, kan lade sig gøre; men de kan bare vente og se. Jeg kan se lys for enden af tunnelen, og det 1. år gik godt, selv om der har været udfordringer, at vi med løbende justeringer kommer rigtig langt i det 3. år, siger Michael Meyer.

Målet er en frugtbar og robust jord med et højt humusindhold og en god krummestruktur. Og Michael Meyer er godt på vej.

Biologien laver arbejdet

- Mit dyrkningsprincip tager afsæt i det regenerative landbrug, hvor biologien laver arbejdet, siger Michael Meyer. Han er derfor meget bevidst om, at mens de små Murray Grey kreaturer bidrager til jordfrugtbarheden over jorden, arbejder mange tons ’husdyr’ under jorden. I form af

regnorm, bakterier og svampe, også kaldet jordbiologien.

- Men de arbejder ikke gratis, derfor fodrer jeg jordlivet med kompost, komposteret gylle og grønne marker året rundt, som henter energi ud af sollyset, der binder kulstof i jorden -

som rodeksudat fra rødderne, siger

Michael Meyer. Han tilføjer:

- Selv her i januar er vores græsmarker på tre uger vokset tre cm.

Konserverende proces

Michael Meyer er stærkt inspireret af Dietmar Näser, Friedrich Wenz og Martin Beck, som han har været på kursus hos. Det er på disse kurser, han er blevet introduceret til at arbejde med det regenerative landbrug og til de konserverende komposteringsprocesser.

- Jeg bruger mælkesyrebakterier i komposten i milerne, på markerne og i gyllen som processtyring, så komposteringen kører i den ønskede retning.

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem forrådnelse og kompostering. Forrådnelse er en oxidativ/ nedbrydende energitabende proces. Hvorimod kompostering er det stik modsatte, dvs. en reduktiv, konserverende, huminstofopbyggende proces, siger Michael Meyer.

Han glæder sig over, at landmændene ved at forstå og arbejde sammen med biologien på marken kan skabe en praksis, der fungerer - også uden input fra store industrielle foretagender.

- Vi kopierer naturen i vores fødevareproduktion, og dette koncept

har vist sig at fungere i praksis, siger Michael Meyer.

Godt håndværk

Michael Meyer lægger vægt på, at kompost ikke bare er kompost. På Vilhelmshøj ligger tre lange kompostmiler, som er bygget op af blandtposteret dyregødning. Sammen med komposteret gylle bidrager milerne til at recirkulere gårdens egne og importerede næringsstoffer.

Gyllen, som Michael Meyer får fra andre landmænd, komposteres i gylletanken gennem tilsætning af hø-te og mælkesyrebakterier, inden det bruges på gårdens marker.

- Min erfaring er, at ren svinegylle

ikke kan komposteres, fordi kulstofindholdet er for lavt. I stedet blander jeg svinegyllen med kvæggylle, somger Michael Meyer. På samme måder har han eksperimenteret sig frem til, hvilket håndværk der ligger bag gode kompostmiler. -

set pil, de urter, der følger med pilen, samt dybstrøelse. En ny mile poder jeg også altid med kompost fra en ældre bunke. Når milen er sat, køres den over, så varmen, der udvikles i milen, ikke tabes. Derefter kommer der naturligt fotoautotrofe bakterier i milens øverste lag. Disse bakterier udskiller enzymet hydrogenase, som får processen i milen til at gå fra et anaerobt miljø, til et aerobt miljø, for-

klarer Michael Meyer og fortsætter: - Jeg tilsætter også ler, som jeg henter fra marken. Leret er vigtigt i komposten, fordi ler har negativt ladede ioner, som binder de positivt ladede næringsstoffer i komposten, samtidig med at det laver vigtige lerhumuskomplekser.

Kompostmilen bliver boostet med mælkesyrebakterier, og Michael Meyer ved, at komposten er god, når indholdet er granuleret, lugter af gulerod og væsken i milen er fed og olieagtig. Mælkesyre-fermentet styrker den humusopbyggende proces i

Michael Meyer opformere selv mælkesyre-ferment, med rørsukkermelasse og 25 – 30 grader vand, som trækker i ca. otte dage inden brug.

Fakta:

Målinger i landmandskomposten fra Løgstør april 2016: Forventet udnyttelsesgrad %

N, total kg/ton 4,1 5

P, total kg/ton ts 1,2 100

K, total kg/ton ts 2,0 80

Kim Buus’ gård: 51 ha heraf 10 ha eng 60 moderfår

Dyrker: spelt til Aurion rug byg/havre

I 2016 blev der spredt 30 ton landbrugskompost pr. ha på Kim Buus’ marker syd for Nibe.

Landbrugskomposten blev fravalgt

De, der går forrest, høster ikke altid succes, for Kim Buus endte forsøgene med landmandskompost med marker fulde af ukrudt

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Syd for Nibe holder økologisk fåreav-

ton landmandskompost fra Renovest i Løgstør og Års, som er blev fordelt med 25-30 ton pr. ha på gårdens jorde.

Kim Buus spredte komposten med en forventning om, at markerne ville blive tilført 40 kg P pr. ha, som Kim Buus ellers skulle have skaffet sig ad andre veje.

Derudover tilfører komposten jorden en del kulstof, som øger omsætningen af andre næringsstoffer i jorden. På sandjord er komposten et godt supplement, men også på de tunge jorde gør komposten nytte, fordi det komposterede have-parkaffald forebygger jordpakning, når det spredes på markerne.

Dermed lettes jordbearbejdningen, og brændstofforbruget reduceres.

Derudover er Kim Buus blevet anbefalet at bruge kompost, fordi komposten - i modsætning til ren gylle - også har en jordforbedrende effekt, ligesom gyllen heller ikke i samme omfang gavner det mikrobielle liv i jorden. Men indsatsen skal være kontinuerlig. Det første år vil nedbrydningen af det organiske materiale forbruge mere N, end kompo-

jordforbedringsmiddel

til markerne - blot i en renere form end

sten tilfører marken. Efter en kort årrække vender billedet, og N frigives på marken.

Skal leveres

Kim Buus delte udgiften til levering af komposten med Renovest.

- Det kostede 20 kr. pr. ton, og betalte selv halvdelen; men det er for dyrt for os, fordi vi derefter også har udgifter til at håndtere og sprede komposten på markerne. Derfor skal vi helst have komposten leveret gratis, hvis det skal være attraktivt for os, siger Kim Buus.

Men han erkender også, at komposten kunne blive værdifuld for gården.

- Vi har meget let jord, og der er brug for kompostens jordforbedrende virkning, siger Kim Buus og tilføjer:

- Fik vi ikke fosfor og kali gennem komposten, skulle vi også ud at købe disse næringsstoffer.

Ud med fremmedlegemer

Selvom landmandskomposten fra Renovest i 2016 gik for at være noget af den reneste kompost i Danmark, fandt Kim Buus alligevel ting i komposten, som han absolut ikke ønsker spredt på sine marker.

- Vi bliver nødt til at opdrage merefaldet på genbrugsstationerne. Jeg kunne ikke bruge komposten på kløvermarkerne, fordi de fysiske urenheder går i min snitter, siger Kim Buus.

Stoppede samarbejdet

I dag har Kim Buus stoppet samarbejdet med Renovest, for ud over at landbrugskomposten var forurenet

af fremmedlegemer, viste det sig også, at komposten indeholdt spiredygtige ukrudtsfrø i meget store mængder.

- Når kompoststakken ikke op på -

ene, og vi har været meget plaget af gulurt, siden vi sidst spredte landmandskomposten på vores marker, siger Kim Buus.

Hvis han igen skal samarbejde med renovationsselskabet, skal komposten forbedres.

- Idéen er jo god nok; men der skal arbejdes videre med udviklingen af landbrugskomposten, hvis den skal blive egnet til at sprede på markerne. Dels skal der styr på, at komposten ikke indeholder fremmedlegemer, dels skal temperaturen i hele stakken under bedre kontrol,

også er økonomisk attraktiv for landmanden, siger Kim Buus.

Satser nu på efterafgrøder Kim Buus har indtil videre vendt landbrugskomposten ryggen.

- I stedet satser jeg på efterafgrø-

nedmulde min kløvergræs, siger Kim Buus.

Toftegaard er selvforsynende med vinterfoderet og halm til gårdens dyr.

Landmand ved et tilfælde

Der er mange veje ind i landbruget. Henrik Terkelsens er én af de mere spektakulære; men selv om det er ad omveje, arkitekten blev landmand, varetager han landbruget med stor omhu. Arkitektbaggrunden ses blandt andet i gårdens nye stald, som på Toftegaard på Glænø

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- I begyndelsen af 90’erne besluttested på landet med udsigt over vand. Jeg havde et billede i mit hoved at et dansk fjordlandskab, som jeg kendte fra min barndom ved Isefjorden, og jeg begyndte at lede efter et sted, der levede op til mine drømme, fortæller Henrik Terkelsen.

Han startede i Nordsjælland og besøgte hver vig og hver bugt; men

som ikke allerede er blevet fundet af mange andre, og ét af kravene til drømmestedet var, at der ikke skulle være mange turister.

- Da jeg nåede til Glænø, vidste jeg, at jeg havde fundet det sted, jeg ledte efter, fortæller Henrik Terkelsen. Glænø ligger syd for Skælskør, tæt på Sjælland, som øen er forbundet med via en dæmning, og lige på kanten af Smålandsfarvandet.

Blev gårdejer

I begyndelsen lejede Henrik Terkelsen og hans kone en gammel svinestald, som de byggede om til beboelse - og mere ønskede parret egentlig ikke; men ad kringlede veje gik det ikke anderledes, end at parret for 18 år siden endte med at overtage hele gården.

- Min nabo er økologisk planteavler med fokus på grøntsager og urter, og da vi købte gården, begyndte et langt og godt samarbejde mellem os, fortæller Henrik Terkelsen. Han fortsætter:

Toftegaarden er på ca. 24 ha.

På gården er der: Kvægproduktionen: 76 kvæg med køer, kalve og stude, hvilket er mere end en fordobling af kvæg i forhold til inden, den nye stald blev bygget.

Eng- og græsningsarealer dyrkes med økologisk planteavl - herunder foder til kvæget.

Toftegaarden er selvforsynende med foder og halm.

Glænø er et Natura 2000-område, og kvæget medvirker via afgræsningsaftaler til naturpleje på en stor del af øens engarealer.

ville kræve en ny stald til dyrene.

- Den klimavenlige stald skal ses i sammenhæng med, at hele konceptet for vores produktion er klimavenligt: Dels gør vi et spildprodukt fra en fødevareproduktion til et bæredygtigt kvalitetsprodukt. Dels har vi afgræsningsaftaler rundt om på Glænø, så kvæget er med til at sikre biodiversiteten på øen. Derudover skaber afgræsning omkring vandhuller levebetingelser for den truede klokkefrø, så vi har fået gravet mange små søer, fortæller Henrik Terkelsen.

Bygget af lokalt træ Staldens hovedkonstruktion er bygget af træ.

- Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Det kræver dog, at der genplantes skov, hvor træet er fældet, og det er sket i dette tilfælde, fortæller Henrik Terkelsen.

Tilmed er træet hentet i nabolaget omkring 1 km fra, hvor stalden er bygget. Træet blev opskåret til konstruktionstræ på stedet med et mobilt savværk.

- Herved er klimabelastningen ved lange transporter af materialer undgået, hvilket ellers er konsekvensen, når man for eksempel anvender stål til hovedkonstruktion, som er helt almindeligt i traditionelt landbrugsbyggeri, siger Henrik Terkelsen.

- Min primære produktion er opfedning af jersey-tyrekalve, som mælkeproducenter ikke har nogen økonomisk interesse i, og som derfor fødslen.

Græskalve

Henrik Terkelsen opfeder tyrekalvene på to måder: Dels består produktionen af ’økologiske jersey-græskalve’, et koncept, der er udviklet i samarbejde med Økologisk Landsforening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Her køber Henrik Terkelsen for hver nyfødt tyrekalv en ammeko, og så går de på Glænøs enge i ca. otte måneder sammen, indtil de bliver slagtet. Dels køber Henrik Terkelsen tyrekalvene, når de er tre måneder gamle og er studet. Studene har Henrik Terkelsen i to år, før de bliver slagtet.

Den nye stald

Efterspørgslen på Glænø kalv & ko, som produktet fra Toftegaard sælges som, blev for nogle år siden så stor, at Henrik Terkelsen besluttede sig for at udvide sin produktion, hvilket

Det opskårede træ har ligget til naturlig tørring i omkring 1 år, og har herved opnået det rette fugtindhold uden anvendelse af energi og dermed uden belastning af klimaet.

16 m x 30 m. Denne dimensionering sikrer, at stalden på sigt kan anvendes til andre formål uden væsentlige bygningsændringer – for eksempel ridestald. Tilsvarende er taget sydvendt og har en hældning på 30 grader, så det er forberedt til solvarmeanlæg.

Japansk inspiration

Henrik Terkelsen har samarbejdet med en arkitektkollega, Olga Popovic Larsen, som er specialist i konstruktioner i træ. Hun anbefalede et gammelt, japansk konstruktionsprincip, som er ukompliceret at udføre og derfor også kan virke som forbillede for andre byggerier i landbruget. - Alt tømmer i konstruktionen er halvtømmer, som er til at bære med håndkraft, og stort set alle samlinger af tømmer er blevet gennemført alene med stålbolte. Hele konstruktionen er udviklet med henblik på at bruge så lidt træ som overhovedet muligt, og målet er at inspirere andre til også at bygge klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.

Staldens konstruktion er endvidere udført således, at volumen i stalden er blevet så stort som muligt, hvilket sammen med naturlig ventilation i stalden sikre et godt indeklima for kvæget uden behov for opvarmning. Den naturlige ventilation er således også et ressourcebesparende og dermed klimavenligt tiltag.

Dybstrøelsesvarme

Dybstrøelsesmåtten i stalden udvikler varme på mellem 30 og 70 grader C. I den nye stald vil en del af denne varmeudvikling blive udnyttet til opvarmning af stuehuset, som er under ombygning, via et slags jordvarmeanlæg etableret i betondækket under dybstrøelsesmåtten. - Der er nedstøbt 600 m varmeslanger i betondækket til at trække varmen ud. Dette anlæg vil, i kraft af den høje varmegrad i dybstrøelsesmåtten, kunne fungere med et langt mindre forbrug af strøm til pumper og kompressorer, end et traditionelt jordvarmeanlæg, som arbejder på grundlag af omkring 6 grader C. Anlægget vil således blive mere klimavenligt end et normalt jordvarmeanlæg, der ellers i sig selv er klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.

Det var et tilfælde, at Henrik Terkelsen blev landmand, men det er ikke tilfældet, der råder på hans gård, hvor han målrettet arbejder med klimavenlig kødproduktion.

AF LARS LAMBERTSEN, SVINEKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

KURSUSTID – OBLIGATORISK HYGIEJNEKURSUS

1. januar 2018 trådte en bekendtgørelse i kraft om obligatorisk hygiejnekursus for personer, der erhvervsmæssigt arbejder med svin. Kurset, som man tager hjemme via internettet, er et led i MRSA-handlingsplanen fra 2015 og har til formål at øge viden om resistente bakterier og spredning af bakterier og andre smitstoffer fra svinebesætninger ud i samfundet.

Det vil sige, at alle ejere af svinebesætninger og deres medarbejdere, som håndterer svin, skal gennemføre dette kursus. Det gælder også økologer, selv om undersøgelser viser, at økologiske besætninger har en lav forekomst af MRSA-bakterien, og at bliver sat ind i en økologisk besætning.

“Husk at logge ind med NemID ved start, så du får et kursusbevis.

2. Antal coliforme bakterier

Ramsløg og tyttebær har markant antimikrobiel effekt

Forskning har påvist, at antimikrobielle planter kan forebygge fravænningsdiaré hos økologiske grise

For nuværende besætningsejere og ansatte skal kurset være taget senest 1. april i år. For nye medarbejdere, der ikke har kurset i forvejen, skal det være gennemført inden for 30 dage fra første dag i ansættelsen. Når man tager kurset, er det vigtigt, at man logger ind med ens personlige NemID, da man så efter gennemført kursus får tilsendt sit personlige kursusbevis på e-mail.

Som besætningsejer skal du være opmærksom på, at du er ansvarlig for, at dine medarbejdere gennemfører kurset. Fødevarestyrelsen vil kontrollere, om kurset er gennemført, i forbindelse med kontroller i besætningen. Det er derfor nødvendigt, at du som arbejdsgiver har kopier af dine ansattes beviser, så de altid kan fremvises ved kontrol.

Smitteberedskab / Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA / Hygiejnekursus

Det tager omkring to timer at gennemføre kurset, og det

Der er i bekendtgørelsen vedtaget, at manglede gennemførsel af kurset straffes med bøde.

bruge en E-mail-adresse, som dit kursusbevis kan blive sendt til, samt at printe det ud, så det kan fremvises ved kontrol.

Du skal som arbejdsgiver endvidere huske, det er dit ansvar, om din medarbejder har taget kursuset, og du skal have deres beviser.

FORSKNING

AF NURIA CANIBE, OLE HØJBERG, KAI GREVSEN OG MARTIN JENSEN

Fravænningsdiarré anses for at være én af de helt store udfordringer i den konventionelle svineproduktion, set i relation til dyrevelfærd og uhensigtsmæssigt brug af antibiotika, zink og kobber. Den lave fravænningsalder og bratte adskillelse fra soen samt den typisk bratte overgang fra mælk til fast foder menes at være de væsentligste risikofaktorer for udvikling af fravænningsdiarré. Selvom grisene i økologisk svineproduktion bliver fravænnet noget senere (syv uger), og overgang til fast foder dermed kan foregå mere gradvist, er fravænningsdiarré også et problem i det økologiske produktionssystem. Derfor søger den økologiske svineproduktion intenst efter alternativer, der kan erstatte antibiotika, zink og kobber i forhold til at forebygge og/eller behandle fravænningsdiarré; alternativer, vel at mærke, som er i tråd med det økologiske princip om ’naturlighed’.

Plantemateriale med antibakterielle egenskaber er kendt fra litteraturen og

kunne være blandt disse alternativer, hvilket vi undersøgte i et netop afsluttet projekt (MAFFRA) gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Projektet omfattede in vitro forsøg, hvor materiale fra en række planter, med rapporterede antimikrobielle egenskaber, blev testet, som enkeltplanter og blandinger, for evnen til at dræbe colibakterier af typerne F4 og F18 i mave- og tyndtarmsindhold. Disse typer af colibakterier anses for den væsentligste årsag til udvikling af infektiøs fravænningsdiarré hos grise. Resultaterne af in vitro forsøgene viste, at en kombination af ramsløg og tyttebær havde en markant antimikrobiel effekt, hvor der var en tydelig synergistisk effekt mellem planterne; deres antimikrobielle effekt i kombination var således kraftigere end den samme mængde af disse to materialer hver for sig. Vi besluttede derfor at teste denne plante-cocktail i et pilotforsøg med smågrise.

Formål

Formålet med pilotforsøget var, først og fremmest, at teste, om blandingen af ramsløg og tyttebær kunne reducere antallet af colibakterier in vivo i fæces og mavetarmkanalen hos grise. Vi ville dog samtidig også teste, om ’gavnlige’ bakterier, repræsenteret af mælkesyrebakterier, blev hæmmet af planterne, hvilket som udgangspunkt ikke er ønskeligt. Sidst, men ikke mindst, ville vi med pilot-

forsøget teste, om grisene overhovedet ville æde foderet med det tilsatte plantemateriale, dvs., om planterne evt. havde en negativ påvirkning på foderoptagelsen på grund af dårlig smag.

Forsøget

Ramsløg dyrket økologisk ved Institut for Fødevarer, Årslev, blev høstet som hvilende løg i efteråret, og løsfrosne tyttebær blev indkøbt fra Orskov Foods A/S. Begge

lagerstabilt pulver.

I alt blev 16 smågrise, fravænnet ved uger gamle, blev dyrene delt i to grupper på hver otte grise:

Gruppe 1) Standard fravænningsfoder (Kontrol)

Gruppe 2) Kontrol + 3 pct. ramsløg + 3 pct. tyttebær (Plante)

Grisene var derefter i forsøg i to uger, hvor men restriktiv fodring den anden uge, da vi kun havde en begrænset mængde af plantemateriale til rådighed. Der blev taget en fæcesprøve direkte fra rektum af hver gris på dag 1, 7 og 13. På dag fra mave, tyndtarm, blindtarm og tyktarm blev udtaget. Prøverne blev analyseret for pH, colibakterier og mælkesyrebakterier.

Resultater Alle grise i begge grupper viste god

4

Fig 3. Antal coliforme bakterier og mælkesyrebakterier (log cfu/g) i mavetarmkanalen hos smågrisene efter 2 uger i forsøget.

trivsel, og der var ingen forskel i foderoptagelsen mellem grupperne. Dette antyder, at disse planter, selv i den anvendte, relativt høje koncentration, ikke påvirker grisenes ædelyst negativt. Grisene fra begge grupper havde det samme antal colibakterier i fæces på dag 1, men allerede på dag 7 var der markant færre colibakterier (Figur 2) i fæces hos Plante-gruppen. Således havde Kontrol-gruppen ca. 10.000.000 colibakterier per gram fæces, mens Plante-gruppen havde ca.100.000, og på dag 13 var der stadig en grupper. Antallet af mælkesyrebakterier i fæces var ikke forskelligt i de to grupper. Prøver fra alle afsnit af mavetarmkanalen viste det samme billede som fæcesprøverne. Det vil sige: hos Plante-gruppen observere-libakterier men ingen påvirkning af mælkesyrebakterier (Figur 3). I grise fra Plante-gruppen var pH i maveindhold også reduceret markant. Lavt pH kan i sig selv hæmme bakterier, men colibakterier er betydeligt mere følsomme over for lavt pH end mælkesyrebakterier. Yderligere har vi i in vitro forsøgene observeret, at den antimikrobielle effekt af ramsløg øges ved lavere pH. Resultaterne fra dette in vivo pilotforsøg tyder således på, at kombi-

Nyt skræddersyet produkt skal give sundere grise

Innovationsfonden investerer i udvikling af et nyt produkt, der skal forhindre fravænningsdiarré hos smågrise. Målet er et biologisk alternativ til den nuværende brug af tungmetallet zink og antibiotika

FORSKNING: Bakteriofager, som er bakteriers naturlige fjender, skal målrettet anvendes til at fjerne de særlige colibakterier, der er årsag til fravænningsdiarré hos smågrise. Denne biologiske metode skal afløse den nuværende anvendelse af tungmetallet zink til forebyggelse af fravænningsdiarré og imødegå øget brug af antibiotika til behandling, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

- Det er nærliggende at forvente, at udfasning af zink vil betyde, at forbruget af antibiotika i svineproduktionen vil stige. Dette er imidlertid stik imod både de politiske og svinebranchens målsætninger, fordi udbredt anvendelse af antibiotika fører til udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Derfor er der nu et stort behov for udvikling af nye alternativer til forebyggelse eller behandling af fravænningsdiarré, siger professor Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet.

Innovationsfonden investerer i projektet BioPiglet, og i projektet

nationen af ramsløg og tyttebær, og sandsynligvis andre planter beslægtet med disse, kunne være et alternativ til antibiotika, zink og kobber i forhold til at forebygge og behandle fravænningsdiarré hos smågrise. Yderligere forsøg, udført med økologiske smågrise, er imidlertid nødvendige for at bekræfte, at de samme positive effekter ses konsistent og under økologiske produktionsforhold (syv ugers fravænning, økologisk foder, osv.), og at en lavere antal af coliforme bakterier leder til reduktion af diarré hos smågrisene. Endelig er der behov for fremover at vise at plantetilsætningen er økonomisk realistisk i produktionen.

Nuria Canibe og Ole Højberg er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Kai Grevsen og Martin Jensen er ansat ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

MAFFRA projektet har fået tilskud fra GUDP under Organic RDD2.2 programmet.

deltager Teknologisk Institut, Københavns Universitet og virksomheden Easy AgriCare, der producerer fodertilsætningsstoffer, strøelse og beskæftigelsesmateriale til bl.a. grise. - Fravænningsdiarré er en stor udfordring for svineproduktionen. Særligt nu, hvor medicinsk zinkoxid skal udfases fra EU‹s svineproduktion. Hvis smågrise med diarré ikke behandles med zinkoxid eller antibiotika, risikerer de at dø. Vores mål med det nye produkt er at forebygge fravænningsdiarré ved målrettet at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier med en alternativ metode, siger seniorprojektleder Jan Lorenzen, Teknologisk Institut.

i naturen, hvor de hver især angriber forskellige bakterier. I projektet skal vi derfor udvælge særlige bakteriofager, der målrettet dræber de colibakterier, som er årsagen til fravænningsdiarré hos smågrise. På den måde kan vi også undgå at påvirke de gavnlige bakterier i grisens tarmsystem, siger professor Lone Brøndsted, Københavns Universitet.

I dag er den mest almindelige behandling af fravænningsdiarré zinkoxid, som tilsættes til smågrisenes foder. Af miljømæssige årsager har EU besluttet, at zinkoxid skal udfases og være ude af markedet senest sommeren 2022. Zink er et tungmetal, der udgør en risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakterier hos dyr.

ib@okologi.dk

Marker forvandles

NATUR: Det tager 20 år at omdanne en kornmark til et blomsterrigt overdrev, hvis de rigtige forhold er til stede. Det viser et nyt studie fra Fyn, hvor 25 områder med mark og nåleskov er forvandlet til ny natur med sjældne planter. Forvandlingen har taget mellem 11 og 23 år. Studiet har som et af de første dokumenteret et overdrevs tilblivelse.

De 25 områder er alle blevet opkøbt af Naturstyrelsen Fyn gennem 40 år med det formål, at lave ny natur. Metoden, som Naturstyrelsen har brugt, har været enkel: Man har simpelthen sørget for, at områderne blev afgræsset af køer eller får, og ellers har de fået lov at passe sig selv. Undersøgelsen viser, at naturkvaliteten af de nye overdrev afhænger af, at der er kort afstand til gamle overdrev og relativ stor afstand til dyrkede marker, og at jordbunden har et lavt næringsindhold. Endelig skal områderne have en passende afgræsning for at udvikle sig til nye overdrev.

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 6: 8,50 kr.

Friland A/S giver i uge 6 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 13,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,50 kr. Søer Danish Crown notering 5,50 kr./kg. Øko-tillæg 6,60 kr./kg. Samlet afregning 12,10 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 6: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 910,91 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,43 kr. 25-30 kg: 14,94 kr. 30-40 kg: 16,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 6: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,75 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,75 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,75 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Landmand Torben Myrup (midt) holdt åbent hus på sin bedrift, hvor Økologisk Landsforenings klimakonsulent, Mette Kronborg, (2. fra venstre) gennemgik hans tiltag og erfaringer sammen med de øvrige fremmødte. Fotos: Henrik Hindby Koszyczarek

Landmand:

Vi skal alle bidrage

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Landmand Torben Myrup er en af de mælkeproducenter, der har fået udarbejdet en klimahandlingsplan. Sammen med Økologisk Landsforening inviterede han til åbent hus på sit landbrug, så andre landmænd kan få inspiration

KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Småstenene knaser under bilens hjul, inden Mette Kronborg, klimakonsulent hos Økologisk Landsforening, parkerer bilen og tager nogle sammenhæftede A4-papirer op. - Jeg skal lige tjekke op på hans klimahandlingsplan, siger hun, imens to hunde løber mod bilen og kigger nysgerrigt ind ad ruderne. Dagens arrangement, ’Klima og energioptimering af din bedrift’, skal give besøgende et indblik i de indsatser, som Torben Myrup har implementeret på sin bedrift, Højagergård, for at sænke klimaaftrykket efter rådgivning fra Mette Kronborg.

Foran stuehuset uddeler Mette Kronborg klimahandlingsplanen, der beskriver Torben Myrups indsats til de syv besøgende landmænd og en enkelt landbrugsfaglig underviser, som har taget turen til Højagergård i Aars. Derudover er Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten til stede, da han

skal supplere med gode tip til energibesparelser på bedriften. Der er omtrent 200 køer på gården, og dyrkningsarealet er på 273 ha. Torben Myrup har desuden et skovareal på tre ha og 14,5 km læhegn. Beplantning er godt for klimaet, fordi der bindes kulstof i vedmassen og i jorden under træerne.

Højere levealder gavner klimaet Et af de indsatsområder, som Mette Kronborg har snakket med Torben Myrup om, er en højere levealder hos køerne. Jo længere tid, de kan give mælk, desto mindre er behovet for, at der opdrættes kvier til udskiftning, som også er medvirkende til et øget udslip af metan - en anden og mere potent drivhusgas end CO2 Hvis indsatsen kombineres med forlænget laktation, vil antallet af kælvninger gennem koens levetid også falde, hvilket vil reducere metanudledningen pr. kg mælk, yderligere. Gennem en forlængelse af laktationen på 30 dage vil det være muligt at reducere bedriftens udledning med 18 ton CO2-ækvivalenter.

Mere selvforsyning

af køer, viser Torben Myrup gruppen hen til store bunker af hestebønner. Bønnerne er med til at øge selvforsyningsgraden af proteinfoder og dermed mindske behovet for at importere protein dyrket i udlandet.

- Se det var jo så et forsøg. Sådan er det jo altid første gang, man prøver noget, siger Torben Myrup og fortæller, at de er nemme at høste og håndtere, men at udbyttet gerne skal være højere i fremtiden.

- Er der nogen af jer andre, der har prøvet at dyrke hestebønner? spørger

Mette Kronborg, hvortil en af deltagerne svarer, at han har prøvet og vil forsøge igen i år - gerne med et højere udbytte, end det, Torben Myrup beretter om.

Mødt op for inspiration

De fremmødte begynder herefter at debattere deres egne erfaringer med udbytter og jordkvaliteten. Nogle ting er lykkedes – andet er gået mindre godt. En del af dem har allerede fået udarbejdet en klimahandlingsplan

Artiklen er led i projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

og er mødt op for yderligere inspiration.

- Det er i hvert fald et alternativ til importeret kraftfoder, og vi bliver jo nødt til at se på alternativer, siger Mette Kronborg om hestebønnerne, før hun og resten af gruppen går videre ud af stalden og hen mod en af markerne.

På vejen nævner hun, at det også er gavnligt med hyppigere udslusning af gylle til gylletanken, fordi der er varmere i stalden, og der dannes mere metan, jo varmere der er.

- Og hvis man så også har overdækket sin gylletank, medfører det en yderligere reduktion i udledningen af metan, supplerer hun, før gruppen standser foran en tilstødende mark.

Torben Myrup peger ud mod nogle læhegn, der skyder op et godt stykke ude på marken. Læhegnene er ikke kun gode for biodiversiteten, men også til gavn for klimaet, fordi de binder rigtig meget kulstof. Beregninger viser, at hver hektar læhegn binder 12,8 ton CO2 pr. år.

Efter rundvisningen bliver gæsterne budt inden for i stuehuset, hvor Torben Myrup har dækket op til frokost, hvorefter Mette Kronborg tager ordet.

For det første er det som økolog naturligt at tage vare på Jorden. For det andet har forbrugerne en forventning om, at de kan købe klimavenlige varer – og den forventning vil kun blive øget i fremtiden. For det tredje kommer vi ikke uden om det lovmæssige. Der kommer krav om reduktioner – den

ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landmændene - skal sænke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005, forklarer Mette

illustrerer landbrugets udledning og optagelse af drivhusgasser.

Intet af det er umuligt

For Torben Myrup giver det god me-

ger, som klimahandlingsplanen har angivet.

ver det jo god mening, siger han og bruger forlænget laktation som eksempel.

- Man skal tage de lavthængende frugter. Der er jo ikke noget negativt i de ting – intet af det er umuligt.

Adspurgt, om han også ville klimaeffektivisere, hvis det kostede noget på bundlinjen, svarer han:

- Jeg ville også ofre lidt for at være med på det her hold. Der skal også være en klode til vores børn, og det kan ikke hjælpe, at vi ikke alle vil være med til at bidrage med noget. Derudover giver det mere medvind rent politisk, hvis vi viser, at vi er medspillere.

Efterfølgende fortæller Carsten Vejborg om, hvor meget energi der kan spares ved at udskifte ældre belysning til LED-pærer og isolere bedre. Dermed sparer man ikke blot penge på elregningen, men man sænker også sin udledning af drivhusgasser.

Vi vil gerne gå foran Andreas Larsen, der er mælkeproducent i Brønderslev, har i modsætning

fået udarbejdet en klimahandlingsplan – det har dog ikke hindret ham

For ham har det derfor været rart at møde op og få bekræftet, at meget af det, han selv er i gang med for at klimaoptimere sin bedrift, er rigtigt.

- Som økologer vil vi gerne gå foran – det er sund fornuft, siger han. Han benytter sig af varmegenvinding fra sit mælkekølingssystem, hvor vand forkøler mælken og kombineres med et jordvarmeanlæg. Herigennem udnyttes varmen fra mælken og bliver brugt til at opvarme stuehus og vand i stuehus og stald. Næste skridt for Andreas Larsen er at få vurderet, om al belysning fremover skal være LED-lys.

- Jeg kunne godt overveje at få lavet en klimahandlingsplan. Men nu har jeg jo så den her, siger han og lægger sin hånd på det klimakatalog med 40 konkrete tip, som blev udarbejdet i Økologisk Landsforenings tidligere projekt ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’.

Det næste skridt i kampen mod klimaforandringer for Økologisk Landsforening er at medvirke til udvikling af tiltagene, der kan benyttes for at reducere den enkelte bedrifts klimaøkologer om, at klimatiltag giver medet økonomiske.

Oplysning, handling og ansvarsfølelse er vejen til et mere klimavenligt økologisk landbrug, mener Mette Kronborg.

Autostyret ukrudtsbekæmpelse i korn

Henrik Christensen har opgraderet sin ældre traktor med en TMX 2050-skærm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til såmaskinen og radrenseren.

Med nyt udstyr luger

økolog Henrik Christensen mere effektivt end nogensinde

UDSTYR: Landbrugsmaskiner er store og arbejdet groft, men ved radrensning mellem etablerede kornrækker sættes præcisionen på prøve. Som økologisk landmand er mekanisk ukrudtsbekæmpelse en mulighed for at komme ukrudtet til livs. Konkurrencen fra ukrudt er tabsgivende for kornet, og derfor ligger der en stor økonomisk gevinst, hvis man som økolog er i stand til at bekæmpe ukrudtet effektivt, skriver Geoteam i en pressemeddelelse.

Geoteam har leveret udstyr til Henrik Christensen, der er økologisk landmand ved Jelling. Udstyret gør det muligt for hans selvkørende radrenser at luge ukrudt mellem kornrækkerne med to cm nøjagtighed.

– Som økolog er det vigtigt at opnå så høj bekæmpelsesprocent, som overhovedet muligt, og jo højere præcision, jo tættere på kornrækken

kan jeg rense ukrudtet væk. Jeg har 30 centimeter mellem rækkerne, og med det nye udstyr kan jeg rense ukrudtet væk 3-4 centimeter fra kornplanterne, forklarer Henrik Christensen.

Dobbelt præcision

For at den automatiske radrensning bliver så præcis som muligt, skal såningen foregå lige så præcist. Derfor er det samme autostyring, der fører radrenser og såmaskine. Forud for såningen er marken pløjet med en GPS-styret plov, så plovfurerne ligger i præcis samme retning, som der skal sås. Det giver såmaskinen optimale betingelser for at så hver enkelt kerne præcist.

– Vi producerer højværdiafgrøder, og hvis der kan optimeres, er der mange penge at tjene. Vi kører med faste kørespor med ni meter imellem – også med mejetærsker og gyllevogn – så uanset, hvad vi laver, er der nu helt styr på sporene, og den præcision, vi nu har investeret i, vil gøre hele arbejdet mere effektivt, siger Henrik Christensen.

Frem for at bredså gør præcisionen fra det nyindkøbte udstyr det også muligt at så kløvergræs mellem kornrækkerne, mens der vokser korn, og efter man har radrenset. Henrik Christensen bruger således sin ni meter brede skiveskærssåmaskine til at så kløvergræs ud imellem kornrækkerne.

Det nøjagtigste udstyr Henrik Christensen har opgraderet sin ældre traktor med en TMX 2050-skærm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til såmaskinen og radrenseren.

– Autostyringen og True Trackeren kører efter RTK-signalet fra GPSnet. dk, og derfor kører redskaberne altid med to centimeters nøjagtighed. Med aktiv redskabsstyring på for eksempel en såmaskine holder den sit spor, også selvom traktoren skulle ramme en ujævnhed og vige en smule fra sporet, siger Henrik Nissen, der er kundekonsulent for landbrug hos Geoteam.

ib@okologi.dk

3 mio. fugle er væk

NATUR: Danmark har på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet. Det viser nye beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF, skriver bladet Fugle & Natur.

DOF har nu beregnet, hvor mange konkrete individer af fugle, som tabet kan gøres op til.

Det er DOF’s vibeekspert Niels Andersen, som har sammenholdt bestandsudviklingen for 22 agerlands-fuglearter med den bestandsvurdering, som DOF lavede i 2011. 15 af de 22 fuglearter, som primært yngler i det danske landbrugsland, er gået tilbage i

Kun syv er gået frem. Når frem- og tilbagegange er modregnet, ender beregningen med et tab på hele 1.472.579 ynglepar. Da et ynglepar består af to fugle, så er det samlet 2.945.158 fugle, der er forsvundet.

Tallet er naturligvis ikke præcist, men det giver et helt nyt og meget konkret indtryk af det dramatiske tab af fugle i det danske landbrugsland. Det er især den kraftige tilbagegang for almindelige arter som sanglærke, gulspurv, tornirisk, landsvale og vibe, som slår igennem i tallet. Arter som hvid vipstjert, skovspurv, råge, gråkrage og tornsanger er gået frem.

Ansøgningsrunde for økologisk biavl er åben

BIAVL: Alle som har eller gerne vil have økologiske bigårde, skal søge om godkendelse af placeringerne igennem Tast selv-service i skemaet, der hedder Økologisk Biavl. Du skal bruge skemaet til at indberette placeringerne i Internet markkort og oplyse omlægningsdatoer og navne for de enkelte bigårde.

der, som er godkendt til økologisk biavl. Kortet ligger i Tast selv-service, og det kan ses når du indberetter dine bigårde. Bemærk, at kortet kun er vejledende i 2018. Landbrugsstyrelsen vil udstede et nyt kort over områder, som kan godkendes til økologisk biavl i 2018 primo maj.

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Naturklummen

Se verden fra en bis perspektiv

Hvis du giver en bid af din agerjord til en blomsterstribe, leverer Økologisk Landsforening frø til 1.000 kvm.

Insekterne er i voldsom tilbagegang, kunne et tysk forskningsprojekt sidste år fortælle. I projektet har forskerne siden slutningen af af insekter ved hjælp af opstillede fælder, og resultatet var alarmerende. Forskerne registrerede en tilbagegang i insektmasse på 75 pct. Mange af os studsede nok over udmeldingen om den drahuske, hvornår vi sidst skulle forbi en tankstation for at vaske bilens forrude fri for den makabre kirkegård af uheldige insekter. I sommeren 2017 var det ikke ofte. Udsving i arternes bestande er naturligt.

og temperaturer betyder, at der kan være store forskelle i bestandene fra år til år. Men resultaterne

og vedvarende til, at forskerne mener, at nedgangen kan tilskrives naturlige udsving.

Insekterne er mere vigtige for os, end vi egentlig går og tænker over verdens vilde planter er afhængigekun nogle få procent, men globalt set er det omkring en tredjedel. I praksis vil vores diæt skulle ændres betragteligt, hvis det ikke var for de bevingede pollenbærere. Og det er alle de sjove ting, vi skulle undvære, for de store mængder

som er baseret på korn, ris og

som chokolade og kaffe, vil vi skulle kigge langt efter.

Hvad skyldes tilbagegangen?

forskere er enige om, at tilbage-

og plads samt påvirkning med pesticider er nogle af de vigtigste. Hvor levende hegn og skel tidligere

Forestil dig, at du er en sulten bi på jagt efter føde, og lav gerne øvelsen på forskellige tidspunkter i løbet af året. De tid ligste humlebier er på vingerne i februar eller marts. Har du blomster på gården i februar?

urter, er mange nu nedlagt, eller stærkt påvirkede af næringsstoffer og pesticider. Markerne er fri for alt

den dyrker, og med mindre det er

ding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

Hvad kan vi gøre?

fjollet, men som kan give et nyttigt overblik, er at gå en tur på gården med bibriller på. Forestil dig, at du

time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi

sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme

tidligste humlebier er på vingerne i februar eller marts. Har du blom-

Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor et menneske skal løbe i cirka en time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi til

stillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse. Med sådan en forbrænding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

ster på gården i februar? En aflebier er pil, da den blomster tidligt og med mange blomster, som ikke ser ud af noget særligt for os mennesker, men for humlebien er en lækker vinterbuffet. Hen over foråret, sommeren og efteråret tager den ene blomstrende plante forhåbentlig over efter den forrige, brakarealer, levende hegn og afgræsningsmarker, vil man måske

nem. Læg mærke til, hvor blomsterne er, og hvor mange der er. Kan det blive bedre?

Ofte vil gode naturelementer omkring marken have gavn af en ekstra buffer, så de beskyttes mod markens næringsstoffer. Somning, så en udyrket stribe mellem marken og naturelementet er et glimrende naturtiltag. I striben kan

jorden gemmer på spændende og gavnlige urter, der blot har ventet på en chance for at etablere sig.

Mange landmænd vil gerne se lidt hurtigere og måske mere farverige resultater, og så kan man vælge at udså en blomsterstribe med gode

Gratis blomsterfrø Økologisk Landsforening hjælper i -

deler vi gratis 200 poser blomster-

ster måske ikke synes af meget, gavn som bufferen i markkanten. Foreningen er i samarbejde med

vilde bier, humlebier, sommerfugle

På okologi.dk/landbrug/natur kan du tilmelde dig projektet. Så mod-

1.000 kvm. samt et informationskan sætte op nær striben.

MARKED MAD

AF KENNETH HØJGAARD KONSTITUERET DIREKTØR, KØBENHAVNS MADHUS

OP PÅ MÆRKERNE!

Hos Københavns Madhus bliver vi ofte spurgt, hvorfor vi jagter det røde Ø-mærke, når nu måltidets hovedformål er at skabe god ernæring for de spisende. Svaret på det hjulpet med at omlægge til økologi.

For os betyder økologi ikke kun, at maden er tilberedt af fødevarer dyrket uden sprøjtemidler og med bedre dyrevelfærd og grundvand som konsekvens. Omlægningen af køkkener til økologi ser vi som en forandringsdriver i retning af andet og mere. Vi arbejder med målet om alle har en positiv effekt på måltidet og dem, som spiser.

’Spis kød med omtanke’ er et af vores omlægindset, at hverken vi eller kloden kan tåle, at vi bliver ved med at indtage uhæmmede mængder kød. Ser man historisk på vores madkultur, er den dårlige vane med et alt for højt kødforbrug også ganske ny, så den burde ikke være så svær

“

’Spis kød med omtanke’ er et af vores omlægningsprincipper. Vi har indset, at hverkenvi eller kloden kan tåle, at vi bliver ved med at indtage uhæmmede mængder kød.

kød i måltiderne giver økonomisk luft i kostbudgettet til de dyrere, økologiske råvarer.

klimaproblemerne, og kan samtidig være en væsentlig økonomisk faktor i en omlægning. Den opgave kan fx løses ved at undgå færdigvarer, som køkkenerne køber og andet halvfabrikata. Ernæringsmæssigt er vakuumsom en nyskrællet og nykogt kartoffel. Og så ryger den ud som tallerkenspild.

Fokus på madspild bliver på den måde til et fokus på at lave dejlig mad. Maden bliver til næring for den spisende, og pengene sparet på madspild og mindre kød giver overskud til økologi. Den ernæringsmæssige mission er løst, inden for samme budget og med de økologiske fordele for miljøet som sidegevinst.

Det synes vi er en god grund til at jagte det røde Ø-mærke!

Brian Tholstrup Nybo forsvinder næsten i marken med svedjerug, hvor de højeste strå måler næsten 2,70 m i højden, og med udsigt til øget konkurrence er han ikke i tvivl om, at Aurion også i fremtiden skal fastholde sit fokus på specialafgrøderne.

Aurion ser mange muligheder

Trods faldende omsætning og øget konkurrence på hjemmemarkedet høstede Aurion sidste år det største overskud i tre år

ÅRSREGNSKAB

AF JAKOB BRANDT

Aurion ikke glemt, hvordan man tjener penge, og selv om bruttoomsætningen i det seneste regnskabsår faldt med otterede mølleri-virksomheden et resultat på

Det er næsten en fordobling i forhold til året før, men også et resultat som selskabets ledelse i årsberetningen betegner som ’mindre tilfredsstillende men ikke uventet’.

- Det er selvfølgelig aldrig helt tilfredsstillende at gå så meget tilbage i omsætning, men det skydes blandt andet, at vi mistede hollandske Albert Heijn som kunde. Det er Hollands største supermarkedskæde, som tidligere solgte vores instant-grød, men som nu har lavet en billigere konventionel udgave, siger Aurions administrerende direktør Brian Tholstrup Nybo.

Han lægger heller ikke skjul på, at

marked er blevet markant hårdere i takt med, at alle de danske dagligvarekæder

produkter i deres sortiment.

- Det betyder, at kunderne kan nøjes

siger Brian Tholstrup Nybo.

Overvejer mere private label Aurion kan også mærke, at dagligvarekæderne i voksende omfang er begyndt at importere økologiske varer fra udlandet, og de ofte billigere importvarer presser efter hans vurdering de danske produ-

For at vende udviklingen planlæggerver, som skal få mere gang i virksomhedens arsenal af kværne, afskallere og pakkemaskiner.

til private label for at få et større volumen i salget, siger Brian Tholstrup Nybo. Generelt ser han meget fortrøstningsfuldt på fremtiden.

Mere effektiv produktion

Det skyldes ikke mindst, at Aurion i løbet af de senere år har øget produktionska-

sammen med en udvidelse af distributionskanalerne har skabt et godt funda-

ment for de kommende års udvikling. I jagten på at sikre det bedst mulige fundament under Aurions økonomi retter Brian Tholstrup Nybo desuden blikket mod udenlandske kunder.

Aurion tror på øget eksport I det forgangne år har Aurion indledt nye samarbejder med virksomheder på de nære eksportmarkeder, og ifølge direktøren kan en øget eksport til de øvrige nordiske lande være endnu en vej til øget salg. En anden er at fokusere mere på at udvikle produkter til det voksende food-

kan være med til at gøre vores varer mere tilgængelige, og det er ikke umuligt, at vi vil etablere et netsalg af vores produkter, siger han.

Holder fast i de specielle tinghvede, som er kommet godt fra start, og dansk biodynamisk boghvede og quinoa, som er dyrket af danske økologer. Udover de enkelte glutenfrie korn og frø har det nye glutenfri melblandinger, som gør det let at bage glutenfrit.

- Det er vigtigt, at vi fortsætter med at

i Aurions dna, fastslår Brian Tholstrup Nybo.

De offentlige køkkener ligger helt i toppen

Sverige er det land i verden, hvor økologiprocenten i de offentlige køkkener er højest, oplyser Ekoweb i sin rapport. Sidste år voksede andelen til 35 procent

svarer i gennemsnit til, at alle offentlige køkkener i Sverige har det økologiske spisemærke i bronze. Ikke færre end 61 procent af råvarerne i de offentlige køkkener kommer fra Sverige.

København smitter af

KOMMUNER: Noget kunne tyde på, at den høje økologiprocent i Københavns Kommune har en afsmittende effekt på omlægningen på den svenske side af Øresund.

Under alle omstændigheder er det de sydvestligste kommuner i Sverige, som er nået længst med omlægningen til økologi:

1. Vellinge Kommune 80 %

2. Lunds Kommune 68 %

3. Malmö Kommune 59 %

Det svenske netsalg bliver fordoblet på to år

NETSALG: Ifølge Ekowebs beregninger solgte svensk nethandel i 2017 økologiske fødevarer for 910 mio. dkr. De svenskere, som køber fødevarer via nethandlen, køber næsten dobbelt så meget økologi, som de landsmænd, der henter maden i de fysiske butikker. Ifølge Svensk Digital Handel satser næsten alle de store aktører på det svenske marked kraftigt på netsalg, og Ekoweb forventer, at det økologiske netsalg bliver fordoblet i løbet af to år, så det i 2019 nærmer sig to mia. kr.

Svenskerne er vilde med økologisk øl og vin

DRIKKEVARER: Systembolaget er den næststørste salgskanal for økologiske føde- og drikkevarer på det svenske marked. Salget voksede i 2017 til 4 mia. dkr. Det svarer ifølge Ekoweb til en fremgang på 14 pct.

De svenske kæder gearer ned

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men væksten i detailhandlen er skrumpet markant

SVERIGE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter en håndfuld år med høje tocifrede vækstrater skrumpede væksten i det økologiske salg sidste år til 9,8 procent. Det skyldes ikke mindst, at svensk detailhandel har mistet noget af pusten som trækdyr for salget af økologi.

I 2015 voksede det økologiske detailsalg med 40 pct. Året efter lå væksten på 13 pct. men i 2017 købte de svenske dagligvarekunder kun økologi for en halv mia. dkr. mere end i 2016. Væksten er dermed skrumpet til 3 pct.

Ifølge svenske Ekoweb, som gennem de seneste 20 år har fulgt det svenske økologimarked tæt, er det ikke helt tilfældigt, at der er skruet ned for de seneste års kraftige acceleration i økologisalget.

Ekoweb peger på, at udviklingen er et resultat af et ændret fokus i detailhandlen, som står for ca. 80 pct. af fødevaresalget i Sverige.

’I 2017 har detailhandlen valgt at fokusere mere på lokale og svenske varer, sundhed, klimavenlige produkter, bæredygtighed og økologi i stedet for kun økologi, som den gjorde tidligere’, hedder det i Ekowebs årlige rapport ’Ekologisk Livsmedels-

marknad’, som blev offentliggjort ved det årlige Ekogalan i Stockholm i slutningen af januar.

Økologien er mindre synlig Det bredere fokus medførte ifølge Ekoweb, at en del økologiske varer

placering i butikkerne, og kæderne gennemførte desuden færre økologikampagner end tidligere.

Salget hos ICA, som står for næsten halvdelen af det økologiske detailsalg i Sverige, illustrerer udviklingen. Dagligvarekoncernen oplevede i 2014 en vækst på 55 pct., i 2015 var væksten 47 pct. og i 2016 18 pct., mens Ekoweb beregner væksten i 2017 til kun 2 pct.

Maria Smith, chef for ICA’s bæredygtighedsstrategi siger til Ekoweb:

- Salgsvæksten for økologiske varer lå lavere end i 2016, og en årsag til det kan være en øget interesse for lokale varer blandt forbrugerne.

En anden årsag til den lave vækst var ifølge Ekoweb en generel mangel på økologisk frugt og grønt i 2017.

Svenskerne købte økologiske fødevarer for 21,2 mia. dkr. i 2017, og selv om væksten falder for andet år i træk, vurderer Cecilia Ryegård, Ekoweb, at der er et stort potentiale for at øge økologisalget i svensk dagligvarehandel. Arkivfoto

Økoandel voksede til 7,4 pct. På baggrund af foreløbige tal fra kæderne opgør rapporten svensk detailhandels samlede økologiske salg i 2017 til 12,5 mia. dkr. Dermed voksede økologiandelen i detailhandlen med 0,2 pct. til 7,4 pct.

De tre største dagligvarekæder på det svenske marked rapporterer alle om encifret vækst i økologisalget:

Ica +2 pct.

Coop +1 pct. Axfood +5 pct.

Til sammenligning voksede salget hos Lidl og Netto med henholdsvis 30 og 45 pct., men tilsammen står de to discountkæder for under to pct. af det økologiske detailsalg i Sverige.

Knofedt og vedholdenhed

Men der er stadig et stort potentiale for at øge salget af økologiske fødevarer til detailhandlen, lyder vurderingen fra Ekoweb, som forventer at det samlede svenske økologiforbrug vokser med 1,5 mia. dkr. årligt frem til 2015.

’Detailhandlen står for ca. 80 pct. af hele fødevaresalget i Sverige, men har kun 60 pct. af det økologiske salg’, skriver Ekoweb.

Det er ikke mindst interessant for danske producenter, som ønsker at komme ind på de svenske butikshylder, men ifølge Pernille Bundgaard, eksportchef i Økologisk Landsforening kan det svenske marked være en vanskelig størrelse at håndtere. - Det er er et relativt lukket marked, men de svenske forbrugere vil gerne have økologiske varer, så mit bedste råd til de danske producenter handler om knofedt og vedholdenhed, siger Pernille Bundgaard. Hun deltog i Ekogalan, hvor hun kunne glæde sig over, at Danmark i et langt indlæg blev fremhævet som et økologisk foregangsland.

Selv om de svenske forbrugere har meget fokus på svenske produkter, kan det gode danske ry efter hendes vurdering give de danske producenter nogle fordele, som hun håber, de er i stand til at udnytte i deres eksportarbejde.

Krav-mærke mister terræn til EU-logo

MÆRKNING: For ti år siden var ca. 80 procent af de økologiske produkret med det svenske KRAV-mærke, men de seneste år har KRAV mistet markedsandele i forhold til det obligatoriske EU-logo. Ifølge Ekoweb mister Krav især andele i kategorierne tørvarer, frugt og grønt samt i dagligvarekædernes private label serier. Tendensen gælder også importerede varer, hvor to store leverandører af bananer og kaffe helt har droppet Krav-mærket, som dog stadig står stærkt, når det gælder animalske produkter. Den dagligvarekæde, som har cerede varer, er Coop med ca. 70 procent. Det er altså ikke længere ’et must’ med Krav-mærket for at komme ind på det svenske marked, men Ekoweb beskriver Krav-mærket

et miljøvaremærke, som har en meget høj genkendelsesgrad blandt de svenske forbrugere.

For at bruge mærket skal producenterne ofte leve op til skærpede og fordyrende krav, som mange forbrugere er villige til at betale ekstra for, end for en vare, som kun bliver markedsført med EU-logoet.

Ifølge Ekowebs beregninger genererer Krav på den måde 1,1 mia. kr. om året til svensk landbrug.

- ´Krav er derfor en utrolig vigtig faktor for lønsomheden i svensk landbrug, hvor økologien står for en stor andel af det overskud, der bliver skabt i svensk landbrug, hedder det i en analyse af Kravs betydning.

Heraf fremgår det, at kæderne risikerer at forbrugernes betalingsvillighed vil falde, hvis de skifter til kun at benytte EU-logoet på de økologiske produkter.

- Der er en risiko for, at butikkerne mister omsætning, hvis de vælger at overgå til kun at fylde hylderne med billigere

dukter.

- Det kan betyde, at dagligvarehandlen på længere sigt mister interessen for at handle med økologi, hedder det i analysen.

Et voksende antal økovarer bliver nu udelukkende markedsført med EU’s obligatoriske økologi-logo, mens Krav-mærket fylder mindre på hylderne i de svenske dagligvarekæder, og Ekoweb advarer om, at det kan føre til faldende priser på de økologiske produkter.

Den danske BioFach-stand får ud over en masse indkøbere fra hele verden besøg af den tyske landbrugsminister Birgit Keller.

BioFach åbner et vindue til hele verden

Den danske økologi-eksport er mere end forudvikling er mange af de danske fødevareproducenter klar til at bygge

største økologiske messe - BioFach - åbner dørene i Nürnberg i næste uge

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Igen i år bliver dansk økologi stærkt repræsenteret på den tyske messe,producenter er parat til at præsentere deres forskellige produktnyheder for de mange tusinde udenlandske indkøbere.

Thise Mejeri er en af de garvede udstillere på den danske fællesstand, og salgs- og marketingdirektør hos Salling-mejeriet, Peder Gerhardt Jessen betegner BioFach som verdens største udstillingsvindue for økologi og det helt rigtige sted at være for en eksportvirksomhed som Thise.

- Vi har fortsat vækst på eksportsiden, som i år kommer til at udgøre 30 procent af den samlede omsætning. Og vi kommer til at øge eksportindsatsen markant – med fokus på de nordiske markeder, Benelux og Tyskland, men også større metropoler i mere fjerntliggende lande. F.eks. Sydney og New York, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger økologiske kvalitetsprodukter, siger salgs- og marketingdirektør hos

Eksportchefen: Messen er et must

Ikke færre end 15 af de godt 40 danske udstillere på BioFach har tilmeldt nyudviklede produkter til den særlige nyhedsstand, der udgør en del af den danske fællesstand på verdens største økologimesse i Nürnberg.

- Jeg bliver ikke overrasket, hvissen åbner i næste uge, siger Louise Kaad-Hansen, international marketingkoordinator hos Økologisk Landsforening, der arrangerer fællesstanden sammen med eksportnetværket Bio Aus Dänemark.

- Det vidner om, at der sker en

stor innovation hos de danske virksomheder.

Og ifølge Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening, har det stor betydning for producenternes mulighed for at få succes på BioFach, som hun beskriver som et om at eksportere eller importere økologiske fødevarer.

Det giver sig selv, at man bør deltage i messen, som er verdens største mødelokale for indkøbere og producenter af økologi, siger Pernille Bundgård, som glæder sig til at opleve sin første Nürnberg-messe.

ZoZozial Coffee Roasters vil over grænsen

EKSPORT: Henrik Almlund, direktør og medejer af ZoZozial Coffee Roasters er klar til BioFach: - Vi har udviklet unikke ristepro-

bliver bemærket på eksportmarkederne. I dag eksporterer vi blandt andet til Sverige, Tyskland, Østrig, Holland og Singapore, og eksport udgør cirka 70 procent af vores forretning. Vi forventer, at øge eksporten til både eksisterende kunder samt til nye markeder i år – blandt andet via vores deltagelse på BioFach, siger han.

Coop Sverige sigter mod 20 procent økologi

Thise, Peder Gerhardt Jessen og påpeger, at det er mejeriets økologiske oste, der er i fokus i virksomhedens eksportindsats.

produkter på BioFach. Bl.a. den såkaldte ’Fyrtårnsost’ - der er en videreudvikling af den populære Vesterhavsost - og rødkitsosten ’Rød Kloster’, der begge kommer på det danske marked i den kommende periode.

En anden af Danmarks faste deltagere på BioFach er det fynske, familieejede økologiske bryggeri, Naturfrisk, som driver Ørbæk Bryggeri.

I år lancerer Rømer-familien bl.a. en helt ny serie af øko-juicer på messen, hvor de gennem årene har høstet mange udenlandske kunder.

- Vi satser mere og mere på eksport, og vores salg til eksportmarkederne er vokset med 20-30 procent hvert år de seneste mange år. Alle markeder er sådan set interessante for os - både de nære markeder i Europa, men også Asien og USA. Vi deltager på BioFach for både at bygge videre på de gode kontakter, vi allerede har på eksportmarkederne,rektør Niels Rømer.

DAVA kigger mod Fjernøsten Skandinaviens største æg-producent Dava Foods fra Hadsund drager også til Nürnberg.

Det sker som led i den nordjyske virksomheds strategi om at øge økologiandelen fra de nuværende 40 procent til at udgøre halvdelen af omsætningen. I den forbindelse øjner Jens Madsen, eksportdirektør

BioFach 2018

Mere end 40 danske økovirksomheder deltager i årets største eksportfremstød, som arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med eksportnetværket Bio Aus Dänemark.

Der blev eksporteret danske øko-varer for 2.447 millioner kroner i 2016, hvilket er en stigning på 23 procent på et år. Og Økologisk Landsforening vurderer, at dansk økologi er så eftertragtet på eksportmarkederne, at eksporten vil runde tre mia. i 2018.

hos Dava Foods, et stort eksportpotentiale i de økologiske produkter. - Vi mærker en stigende interesse for æg og æggeprodukter som

Danmark er kendt for en høj grad af fødevaresikkerhed, og det er en en fordel, hvis man vil eksportere til lande som Japan og Kina.

SVERIGE: Hos den svenske dagligvaregigant ICA udgør den økologiske omsætning 6 pct. af den samlede omsætning, mens Coop med 10 pct. har den højeste økologiandel blandt kæderne på det svenske marked. ’Vi håber på fortsat vækst og har en overordnet målsætning om at støtte Kravs og Organic Swedens mål om 20 procent økologi i 2020’, siger Louise König, chef for Bæredygtig Udvikling hos Coop Sverige til EkoWeb.

Organic Human er på vej til Japan

BIOFACH: Drikkevareproducenten Organic Human fra Frederikshavn sætter i næste uge kurs mod BioFach i Nürnberg. Halvdelen af virksomhedens omsætning udgøres i dag af eksport. - Vi eksporterer til Sverige, Island, Tyskland, Holland og Østrig, og vi forventer en vækst i vores eksport på omkring 25-30 procent i år, hvor Japan bliver et nyt marked for os. Vi håber, at BioFach fører til nye forretningsmuligheder, og vi glæder os bl.a. til at præsentere indkøberne for vores nye økologiske antioxidantshot, hvor vi har mixet spirulina, grønkål, hvedegræs, chorella og byggræs, på en base af ingefær, æble og lime, siger John Wøhlk, direktør i Organic Human.

har fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i fokus. Danmark er førende på økologi, og DAVA FOODS har verdens sikreste æg. Det giver et stort eksportpotentiale, som vi vil bygge videre på til BioFach. Her er vi med for at videreudvikle salget til eksisterende eksportmarkeder som Tyskland og Mellemøsten, og samtidig har vi blikket rettet mod Fjernøsten, hvor vi ser nye muligheder, siger Jens Madsen, der på messen lancerer nyheden ’whitePRO’ i form -

der, som f.eks. kan bruges i kaffen, og er en nem proteinkilde for bl.a. aktive, ældre og patienter.

Gods i pengenød

KAPITAL: - Vi er ikke konkurs. Vi er ikke i betalingsstandsning og ikke insolvente. Men der er behov for ny kapital - og det tror og regner jeg med en afklaring på inden for de nærmeste uger. Sådan siger Susanne HovmandSimonsen, godsejer på en af landets absolut største økologiske og biodynamiske landbrugsbedrifter Knuthenlund Gods til Folketidende.dk på Lolland, hvor har høstet lidt for store underskud.

Danmark står højt på troværdighedsskalaen blandt udenlandske forbrugere - til gengæld er kendskabet til den danske økologiske fødevareproduktion svagere, end branchen havde troet. Arkivfoto

“

Vi er nødt til at gøre noget mere end bare at sige, at vi er fra Danmark. Det danske stempel kan hjælpe, men det er ikke nok.

HENRIK BIILMANN, FRILAND

Nyt studie: ’Dansk’ er ikke det kvalitetsstempel, branchen tror

Danmark står ikke stærkt som fødevareproducent blandt udenlandske forbrugere, viser et nyt studie. Vi må gøre mere for at promovere Danmark, siger branchen

HINDBY KOSZYCZAREK

Da Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers Afdeling for Økologi, stillede sig foran mikrofonen, var det ikke den mest opløftende konklusion, han kunne drage ud fra det oplæg, han netop havde overværet.

- Det er tankevækkende, at vores landeimage ikke er stærkere, og det er tankevækkende, at økologi ikke bare er efterspurgt, fordi det er dansk. Vi skal altså kæmpe for det, sagde han fra talerstolen i Festauditoriet på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet (KU).

Ved sin side havde han Henrik Biilmann, der er direktør hos Friland – de to repræsenterede produktionsbranchen til symposiet, hvor tre forskningsprojekter, der alle omhandlede forbrugernes syn på økologi, blev præsenteret for en blandet skare af journalister, branchefolk,

akademikere og andre folk med en interesse i emnet.

Efter at det sidste projekt ’SOMDwIT’ – om udenlandske forbrugeres syn på dansk økologi - var fremlagt, skulle de to give deres besyv med. Forskerne bag projektet kunne konkludere, at det danske image måske ikke er helt så gennemslagskraftigt, som branchen nok havde troet.

Henrik Biilmann udtrykte derfor enighed med Ejvind Pedersen i, at vi ikke må tro, at dansk økologi sælger sig selv.

- Vi er nødt til at gøre noget mere end bare at sige, at vi er fra Danmark. Det danske stempel kan hjælpe, men det er ikke nok, sagde han.

I forbindelse med studiet havde forskerne udsendt spørgeskemaer til ca. 1.000 forbrugere i hvert af følgende lande: Tyskland, Frankrig, Thailand, Kina og Danmark. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres syn på de andre landes image på tre områder: det generelle image af et land – altså landeimaget – image af produkter fra et land et land. Landeimaget kan altså på-gepolitikken, om systemet opfattes som socialt fair, om samfundet virker åbent, og om der tages vare på naturen og miljøet.

Resultaterne viste bl.a., at befolkningen altid anser sit eget lands økologiproduktion som den mest

troværdige. Derudover viste det sig, at Danmarks generelle image stod stærkere end Danmarks image som et fødevareproducerende land.

- Der synes med andre ord at være plads til forbedring af Danmarks image for fødevarer og produkter generelt i mange lande, skriver forskerne i studiet.

Det går dog godt for eksporten Ejvind Pedersen nævnte dog også, at den danske eksport af økologi i dén grad lever op til målsætningerne. Fra 2015-2016 steg eksporten med hele 23 pct., og Henrik Biilmann supplerede:

- Vi lykkes jo rent faktisk med at sælge. Vi eksporterer meget til Tyskland og Frankrig.

Danmark står generelt højt på troværdighedsskalaen, kan forskerne

overraskende, at kendskabet til Danmark som producent af økologiske fødevarer er så lavt i Tyskland, som

ellers er Danmarks nærmeste og vigtigste eksportmarked.

Dårligt kendskab hos tyskere

Som en del af studiet blev borgere i tre tyske byer bedt om at nævne deres associationer til Danmark, og her var der blandt andet negative associationer til Danmark på baggrund af -

trollen. Adspurgt om fødevarer var kendskabet til Danmark som økologisk producent begrænset.

- Resultaterne tyder især på, at det er vigtigt for dansk økologisk eksport, at der etableres og promoveres et positivt miljøomdømme for Danmark, skriver de, med henvisning til at et lands image som milljøvenligt kan være vigtigt for forbrugere i udlandet og dermed hjælpe eksporten på vej.

Det hører dog med til historien, at resultaterne viser, at Danmark generelt vurderes højt på imageskalaen og opfattes som en troværdig øko-

producent – det er altså mere kendskabsgraden, der halter. Forskerne vurderer derfor, at Danmark bør arbejde på at forbedre kendskabet til landet som et økologproducerende land og udnyttte nærliggende eksportmarkeder, eftersom økologiske forbrugere lægger vægt på, at deres varer transporteres så lidt som muligt at hensyn til klimaet og miljøet.

- Vi er nødt til at erkende, at vi må brande Danmark bedre som fødevarenation, sagde Henrik Biilmann som noget af det sidste, inden dagens ordstyrer professor ved KU’s Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering Peter Sandøe tog ordet for at afslutte dagens symposium.

- Så vi kan konstatere, at hvordan vi i øvrigt opfører os har betydning for eksporten, sagde han, hvortil en af forskerne bag studiet – John Thøgersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet – nikkede bekræftende.

Fra venstre: John Thøgersen, Henrik Biilmann, Friland, Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer, og professor Peter Sandøe, der var ordstyrer. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Sunde forbrugere vælger økologi

De økologiske forbrugere spiser mere efter kostrådene og foretrækker mindre kød end ikke-økologiske forbrugere. Men faktisk starter de med at spise sundere, før de begynder at købe mere økologi

FORBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Professor Peter Sandøe tog ordet, da klokken havde rundet 10, og tilhørerne havde fundet sig til rette i Festauditoriet på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet (KU). Bag ham lyste lærredet op med overskriften ’OrgHealth’, som var det første af i alt tre nye studier om økologiske forbrugere, der blev fremlagt

Resultaterne fra ’OrgHealth’ bekræfter, at økologiske forbrugere går mere op i sundhed end ikke-økologiske forbrugere: De følger i højere grad kostrådene ved at spise mere grønt og mindre kød. At økologiske varer foretrækkes skyldes, at forbrugerne betragter økologiske varer som ’renere’ end konventionelle varer. Det nye studie viser ydermere, at det ikke er økologien, der får folk til at spise sundere – det er faktisk omvendt; når de er begyndt at spise sundere, tilvælger de økologi.

Peter Sandøe, der var dagens ordstyrer, overlod efter en kort præsentation ordet til Kia Ditlevsen, der er adjunkt ved KU’s Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering og var en del af forskerholdet bag ’OrgHealth’. Deres studie er baseret både på kvalitative interviews med fokusgrupper, købsdata og data fra spørgeskemaer med ca. 1.500 besvarelser.

Mistillid til konventionelle varer Kia Ditlevsen indledte med at fortælle om de hypoteser, som forskerne ville have svar på, og hvilken metode de havde brugt til at udarbejde studiet. På et slide viste hun bl.a. udskrifter fra interviews med fokusgruppedeltagerne.

En af dem viste udtalelser fra en kvinde ved navn Nina, som sagde:

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er videnskabeligt bevist, men jeg er overbevist om, at man ikke får så mange giftstoffer og medicinrester og så videre ind gennem kosten. Den der kemi-cocktail, vi alle sammen er udsat for her i vores del af verden, den tror jeg, man kan formindske ved at købe økologi.

Kia Ditlevsen supplerede:

- Det er tydeligt, at sundhed er vigtigt for de her forbrugere.

Hun fortalte, at forskerne bemærkede en udbredt mistillid til konventionelle produkter og den industrielle respondenter giver urene produkter.

- Generelt var der en diffus for-

nemmelse af, at de ikke ved, hvad de får gennem konventionelle produkter – at de ikke helt ved, hvad de putter i deres krop, forklarede Kia Ditlevsen, som samtidig erfarede, at der blandt respondenterne generelt var en høj tillid til Ø-mærket.

- Der er ikke tvivl om, at sundhed er vigtigt for forbrugerne, når de vælger økologi. Og når de snakker økologi, mener de ’renhed’. De tænker, at økologien sikrer dem renere og mere naturlige produkter,

Godt nyt for økologer Helt generelt var fokusgruppedeltagerne godt klar over, at man ikke kan konkludere, at økologisk mad er ernæringsmæssigt sundere end konventionelt produceret mad, men for dem betød renhedsprincippet også noget for sundheden.

Og det er godt nyt for økologerne,

Udvikling af økologien kræver afdækning af forbrugerperspektivet

Til et afsluttende projektmøde den 29. januar gav tre Organic RDD-projekter svar på, om øko-forbrugere spiser sundere, om ’lokalhed’ giver merværdi til økologiske fødevarer, og om Danmark er et godt økologibrand i udlandet

Projekterne OrgHealth, LOCO og SOMDwIT har anvendt samfundsvidenskabelige metoder til at undersøge motiver og ønsker hos økolo-

effekter på for eksempel folkesundhed, betalingsvillighed og eksport.

Forestillinger om økologi og sundhed

OrgHealth har undersøgt sammenhængen mellem økologisk forbrug og kostsammensætning, og hvordan sammenhængen varierer mellem forskellige forbrugersegmenter.

Projektets undersøgelser viser, at forbrugere primært trækker på en forståelse af sundhed som renhed ift. økologi; de vælger økologiske fødevarer for at undgå at indtage

pesticider og indholdsstoffer, der kan vise sig at være skadelige. Org-

sammenhæng mellem et højt økologiforbrug og højt forbrug af frugt og grønt, samt et lavere forbrug af kød. De adspurgte forbrugere ser ikke en direkte sammenhæng mellem økologisk forbrug og ernæringsmæssigt

jektets interviewdeltagere anfører, at kostændringer kommer trinvis: Når man først begynder at tænke over, hvad man spiser, for eksempel i forbindelse med valget af økologi, om maden med.

Værdien af lokalt producerede økologiske fødevarer

LOCO har undersøgt det lokale perspektivs betydning for markedsføring samt forbruget af økologiske fø-

som virksomheder i LOCOs undersøgelser mener, at lokale fødevarer er danskproducerede. Både på udbudssiden og blandt forbrugerne henviser ’lokalt’ desuden til fødeva-

enten ved en vis radius omkring produktions-/boligområdet eller af nogle politiske-administrative enheder som de danske regioner. Undersøgelserne viser desuden, at forbrugere forbinder lokale fødevarer med en større friskhed og bedre smag; og netop ønsket om at producere varer med en bedre sensorisk kvalitet er en af de væsentligste motivationsfaktorer for virksomhederne i forhold til at satse på lokal fødevareproduktion. Resultaterne tyder på, at en promovering af lokale, økologiske varer målrettet økologiske forbrugere fortrinsvis vil kunne øge værdien af det økologiske salg, snarere end den økologiske volumen.

Danmark som oprindelsesland for økologiske fødevarer

SOMDwITs analyser af kvalitative data fra Tyskland, Kina og Thailand -

der information om oprindelsesland vigtig, når de skal vælge mellem importerede økologiske varer. I Tysk-

Forbrugere, der går op i sundhed, anser de økologiske varer som ’renere’ end de konventionelle, og der er en udbredt mistillid til konventionelle varer, fortalte Kia Ditlevsen, adjunkt ved Københavns Universitet. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

mener Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer. Hun fremlagde sine synspunkter efter Kia Ditlevsens fremlæggelse.

- Resultatet med, at det ikke er ernæringsperspektivet, men renhedsperspektivet, som forbrugerne ser på, er en god nyhed for økologerne, for vi ville komme til kort, hvis vi hævdede, at økologi skulle sælge sig

sagde hun, med henvisning til at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at økologiske varer i sig selv er ernæringsmæssigt sundere end tilsvarende konventionelle varer.

- Det, forbrugerne faktisk køber ind på, passer rigtig godt med de økologiske principper. Der ligger et princip om renhed, ikke kun mht. sprøjtemidler, men også fordi man ikke bruger så mange tilsætnings-

stoffer i økologien. Derfor synes jeg, at denne undersøgelse har bekræftet, at det forbrugerne synes, at de får med øko-varer, jo også ér det, de får, fordi det står i økologireglerne.

Fokus på bæredygtighed Kirsten Lund Jensen fortalte, at Landbrug & Fødevarer har lavet sine egne undersøgelser om de såkaldte ’millennials’ – forbrugere i aldersgruppen 18-35 år – der er fremtidens forbrugere. Her kunne organisationen se, at de har meget fokus på bæredygtighed, og allerede i dag – selvom mange er på SU – køber relativt meget økologi.

Peter Sandøe gik herefter hen til talerstolen og opsummerede: - Vi har punkteret den myte, at der ligger en systematisk fejl bag folks valg af økologi. De ved mere, end vi tror.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Helene Kristensen, kommunikationsmedarbejder, ICROFS

land afslørede undersøgelserne en stærk præference for importerede -

de, især pga. kort transportafstand, men også tillid til økologisk certispiller en afgørende rolle. I både Kina og Thailand var der en tydelig præference for importerede produkter fra økonomisk udviklede lande, som kunne garantere fødevaresik-

cering. Danmark bliver i de adspurgte lande rangeret højt i forhold til at være en troværdig økologiproducent. Ikke mindst forbrugere i Kina og Thailand nærer stor tillid til Danmark. Kendskabet til Danmark som

producent af økologiske fødevarer er dog lavt i Tyskland. På baggrund heraf anbefaler SOMDwIT, at Danmark arbejder på at forbedre kendskabet til Danmark som økologiland og udnytter nærheden til dette eksportmarked, og den betydning kort transportafstand tillægges.

Projekterne er en del af Organic RDD 2.2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Programmet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Nedtælling til Føødexpø

De økologiske varer fylder mere end nogensinde, når Herning Messecenter i marts danner rammen om fødevaremessen Foodexpo, som i år har tre rene økohaller

FOODEXPO AF JAKOB BRANDT

Økologien fylder mere og mere i gryderne og på menukortene hos landets professionelle køkkener. Danskerne efterspørger rene, naturlige fødevarer og fylder indkøbskurven med økologi som aldrig før. Og det smitter af på de professionelle køkpå blot seks år og forventes at sætte ny rekord i 2018.

For at understøtte den udvikling har Økologisk Landsforening i år re-

serveret tre haller på fødevaremessen. De danner rammen om det hidtil største udstillingsvindue for økologiske produkter til både foodservice og detailhandel.

Det er Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening (ØL), som har stået i spidsen for arbejdet med at fylde de økologiske haller, og han lover, at der bliver tale om tre dage med et tætpakket program, som ud over mødet med de ca. 100 økologiske udstillere byder på økologiske events og kåringer, debatter, workshops og egen klimaskov.

Fremtidens økologiske løsninger - Når man som restauratør har en holdning til økologi, tænker man det ofte hele vejen rundt. Lige fra forklæde til råvarer. Derfor har vi søgt at få så mange forskellige brancher som overhovedet muligt repræsenteret for at komme hele vejen rundt i forhold til de økologiske muligheder. Øko-hallerne giver et helhedsindtryk

Skal dit produkt have økologisk guld?

Der er kun et begrænset antal pladser, når Økologisk Landsforening for femte gang siden 2002 uddeler Økologisk Guld til de mest innovative og velsmagende øko-produkter

ØKOLOGISK GULD

AF JAKOB BRANDT

Det er op til fødevareproducenterne at tilmelde deres produkter til den særlige guld-stand, som får en helt central placering midt en af de tre økologiske haller under Foodexpo i Herning.

- Det bliver et fantastisk udstillingsvindue over for nuværende og potentielle kunder i både foodservicebranchen og detailhandlen, og tilmeldingen sker efter først til mølleprincippet, siger projektleder Birgitte Jørgensen.

Det er 16 år siden, at Økologisk Landsforening første gang satte spot på den økologiske innovation med uddeling af Økologisk Guld, og mange producenter har efterlyst en nye omgang guld.

- Det er en pris, der skal stimulere producenterne til at arbejde med innovation og udvikling af nye produkter, så vi kan fortsætte væksten

af morgendagens økologiske løsninger, siger Torben Blok.

Kun få ledige stande

Foodserviceteamet i ØL er netop i disse dage ved at placere de sidste udstillere i hallerne og få styr på navnene på de oplægsholdere og de forskellige events, som bliver afviklet under den tre dage lange messe, hvor et af højdepunkterne bliver mandagens brancheaften, som er en fest for hele branchen.

Og det er ikke kun landets største producenter, som deltager i messen. For at tiltrække en række af branchens små innovative fødevareproducenter, er der i år indrettet et særligt afsnit med plads til nogle af landets mindre fødevareproducenter, hvoraf

rier godt repræsenteret i de økologiske haller, men vi kunne godt bruge lidt mere kød og et lidt større udbud af alkoholiske drikkevarer, siger Torben Blok.

Foodexpo 2018 står i økologiens tegn

Fødevaremessen afholdes i Herning Messecenter fra 18.-20. marts. Ud over at spotte de nyeste produkter til det økologiske køkken, byder de økologiske haller også på en række events som eksempelvis øko-talks med eksperter og meningsdannere, workshops, en økologiskhave og overrækkelse af økologiske spisemærker.

Torvepladsen

Choconina

Decideret Cider

Nexø Brewery

Danish Nature Brew Drik Det

Moseriet

Coffee hub

Greenwitch

Der er stadig få ledige stande, oplyser foodserviceteamet hos Økologisk Landsforening.

’Vi ønsker, at gæsterne ud over at se og smage skal kunne høre, opleve, lære og mærke det økologiske fællesskab’, siger Torben Blok.

i det økologiske salg. Vi ved, at der gennem de seneste år er lanceret en masse nye produkter, men vi har desværre kun plads til 100, siger Birgitte Jørgensen.

I skrivende stund ved hun ikke, hvor mange produkter der er tilmeldt Økologisk Guld.

- Jeg tæller sammen efter weekenden, og så får udstillerne besked om det praktiske, siger hun.

Økologisk

Hvem kan være med?

under Foodexpo i Herning

Virksomheder, som producerer, markedsfører og sælger økologiske fødevarer, kan deltage. Importerede varer kan kun meldes til, hvis der er sket en innovativ tilvirkning på dansk grund.

Kun produkter som er introduceret efter sidste Foodexpo, dvs. efter d. 1. april 2016 kan deltage i Økologisk Guld.

Guldet uddeles i to hovedkategorier: Detail og foodservice

Du kan tilmelde op til fem produkter inden for både detail og foodservice i følgende kategorier:

Mejeri (inkl. ost, æg og is)

Drikkevarer

Kolonial

Kød og pålæg

Tilmeldingsgebyr: 500 kr. pr. produkt.

Sidste tilmeldingsfrist: 9. feb

Både detail- og foodserviceprodukter bliver bedømt for: Innovationsgrad

Værdi for pengene

Smag

Emballage (Kun detail)

Produkthistorie (Kun foodservice)

Vinderne af Økologisk Guld 2018 bliver fundet under Foodexpo i Herning 19. marts, hvor et panel af professionelle fagdommere nominerer tre produkter i hver kategori, inden de voterer om, hvem der får guldet.

Prisoverrækkelse sker i forbindelse med Økologisk Brancheaften under Foodexpo.

Lantmännen har to stande på

Foodexpo

MESSE: En af de nagelfaste deltagere på Foodexpo er Lantmännen og salgschef Lotte Engsig, er ikke i tvivl om, hvorfor messen er et must, og i år har Lantmännen prioriteret både at have en stand i foodservicehallerne og i de økologiske haller.

- Det er uden sidestykke den største foodservicemesse i Danmark, så det giver os en fantastisk mulighed for at vise hele vores store økologiske bage- og morgenmadssortiment til de professionelle køkkener og forbrugerne, siger Lotte Engsig. Økologiandelen vokser løbende hos Lantmännen, og hun glæder sig især til at præsentere messens gæsterrede i efteråret 2017.

- Det er en bagestabilisator som består af mel og hjælpestoffer, der sikrer en ensartet og høj kvalitet af brødene. Den bliver solgt i poser med et kg, og så er det meningen, at køkkenerne giver brødene deres egen personlighed ved selv at tilsætte yderligere et kg mel efter eget valg, siger Lotte Engsig. Efter hendes vurdering er netop brød og morgenmadsprodukter et oplagt sted at indlede omlægningen til økologi, da det er produkter, som vejer meget og dermed også tæller meget i det økologregnskab, som ligger til grund for tildeling af de økologiske spisemærker.

MultiBag sælges i tre varianter: Let, Rug og Grov.

Lasse Koch, Ole Olesen og Jacob Harms har fået noget nær de perfekte rammer til at præsentere de stenovnsbagte gourmetpizzaer i Latinerkvarteret i Aarhus, hvor Oles Gård også fungerer som reception for Agency Spring.

Oles Gård rykker stenovnen til byen

Ole Olesen og Agency Spring har i fællesskab etableret et spisested omkring en brændefyret stenovn i Studsgade i Latinerkvarteret i Aarhus

FASTFOOD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ole Olesen fra Oles Gård, som driver nogle af de mest populære spisesteder på musikfestivalen NorthSide, har nu etableret en fast base i Aarhus i form af en pizzabar i gourmetklassen.

Oles Gård står der med hvid skrift på et kvadratisk skilt, som hænger på væggen over Studsgade 20 i Latinerkvarteret i Aarhus.

Det er her, at århusianerne nu i rustikke og uformelle rammer kan købe de populære stenovnsbagte pizzaer, som primært er baseret på økologiske råvarer hjemme fra Oles Gård, der ligger ved Hammel - godt 30 kilometer og 40 minutters kørsel fra Aarhus.

Hidtil har Ole Olesen solgt sine pizzaer direkte fra gården i Hammel, hvor han har indrettet et produktionskøkken, eller som frosne pizzaer i udvalgte dagligvarebutikker, og mange kender hans mad fra diverse festivaler og andre events, hvor han rykker ud med mobile stenovne.

Spisestedet er indrettet i et hjørne af et større lejemål i en 200 år gammel bygning, som i 1800-tallet dannede rammen om en rugbrødfabrik, der leverede brød til Aarhus og Djursland.

Spisested og reception I dag er bygningen hjemsted for kommunikations- og reklamebureauet Agency Springs danske hovedsæde, og det er Agency Spring, som har betalt for indretningen af lokalerne.

Som modydelse skal Oles Gård både fungere som en selvstændig restaurant/butik og som reception for bureauets gæster.

- Om dagen sørger vi for kaffe og lignende til deres møder og for at tage imod deres gæster. Til gengæld kan vi benytte deres mødelokale efter kl. 17, så vi i alt får plads til 50 gæster, siger Ole Olesen.

Han beskriver samarbejdet som en ideel løsning for en iværksætter, der ikke har en stor pengetank i baghånden.

- Tidligere trak vi folk på landet, men jeg har altid gerne villet til byen, så nu trækker vi landet til byen, siger han.

Et enkelt menukort

Alene prisen på 125 kroner for en pizza indikerer, at her er tale om et highend fastfood-sted. Konceptet er meget enkelt – det samme er menukortet, som kun omfatter 3-4 forskellige slags pizzaer, som bliver bagt via

Ole Olesen har indrettet et lille modningsrum i en gammel ombygget pengeboks, hvor gæsterne kan se gårdens pølser og skinker via en glasvæg.

som hurtigt fanger blikket hos kunderne, der også kan købe pizzaer med hjem.

Om morgenen tilbyder Oles Gård kaffe og surdejsbrød. Til frokost og aften står der pizza på menuen, som kan skylles ned med øl fra Søren Sørøver og Lone Landmand.

Indretningen af pizzabaren er tegnet af arkitekten Jacob Haagerup, som også slog stregerne til Ole Olesens stuehus. Det blev bygget af genbrugsmaterialer, da familien Ole-

købte et lille husmandssted, hvor Ole Olsen driver sit landbrug.

Det er der, han opfeder det kvæg og de grise og dyrker de grøntsager, som sammen med andre lokale rå-

varer danner grundlaget for menukortet.

Og selv om han elsker livet på lansig også godt bag den solide disk, der omkranser den brændefyrede stenovn i den nye restaurant.

Det handler om gode oplevelser Fra den position kan han arbejde med maden, mens kan fortæller kunderne om tankerne bag Oles Gård-konceptet.

- Det handler om at give folk en god oplevelse. Vi er et alternativ til andre typer fastfood, og vi vil gerne være kendt for at lave god og lødig mad, siger Ole Olesen, som med seks ansatte kan lave 100 pizzaer i timen.

Ambitionen er at blive helt selvforsynende, og han er i mål med kødet, mens det stadig halter lidt på grøntsagssiden, og osten er Vesterhavsost fra Thise Mejeri.

- For mig handlede det ikke om at få et sted med en masse siddepladser, men om at lave et sted med en hyggelig stemning, hvor vi kan fortælle kunderne om, hvad det er, de spiser. Restauranten giver gården et nyt vindue, der gør det muligt at Olesen.

Nem og nærliggende beslutning

Direktøren for Agency Spring, Albert Funder, er selv en passioneret pizzabager og har sin egen pizzaovn hjemme i privaten, og for ham var

liggende beslutning at invitere Ole Olesen til Studsgade.

- Oles Gård blev kunde hos os, da identitet og have udviklet emballage, kontorer i Filmbyen på Aarhus Havn til Studsgade landede vi midt i et kvarter med restauranter og caféer, forklarer Albert Funder.

Agency Spring, som laver integreret kommunikation for nogle af Danmarks største brands, og beskæftiger ca. 150 medarbejdere på globalt plan, hvoraf knap halvdelen arbejder i Aarhus, så derfor muligheden for at skabe et unikt mødested i de 200 år gamle bygninger, som er blevet istandsat i en minimalistisk og uformel stil, som udstråler rå, nordisk naturlighed.

- Oles personlighed og engagement har haft stor betydning for os, men vi gør det ikke for sjov. Vi gør det, fordi vi tror, at det bliver en god forretning. Oles Gård gør os mere attraktiv – både når vi skal tiltrække nye kunder og medarbejdere, siger Albert Funder.

Økologi og bæredygtighed er samtidig helt i tråd med tidsånden og kreativ arbejdsplads Agency Spring. - Nu har vi haft åbent i en uge, og jeg har allerede holdt fem-seks kundemøder i caféen, og det fungerer rigtig godt, siger en tilfreds Albert Funder.

ANNONCER

TID & STED

22. februar 19 – 22.30. Podning af de gl. frugttræssorter. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20. Boi Jensen fra Holstebro kommer for 22. år til Randers og vil lære os at pode æble og pære. Først en times teori om podeteknikker, grundstammer og podekviste. Efter kaffen bliver det rigtige snit øvet, og herefter podes de træer I får med hjem. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.)

gisk Forum i Randers, 2911 0073.

24. februar kl. 10 – 14. Frø Popup i den store sal på Randers Bibliotek, Stemannsgade 2. Der bliver forskellige stande. Det bliver

have nogle med. I vil bl.a. møde Frøsamlerne som sælger frø, Bente Møller Holm fra Plantarum sælger havebøger, Randers Naturpleje- og Kogræsserforening

Marts

3. marts kl. 11-17 og 4. marts kl. 10-16. Lad det gro. Weekendkur-

sus i grøntsagsdyrkning. Risskov bibliotek, Århus. Hjemmeside:

world – Danmark

9.-10. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling 2018

Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Se mere på okologi.dk

18.-20. marts. Foodexpo - Nordens største fødevaremesse med tre øko-haller. MCH Messecenter

Herning, Vardevej 1, Herning. Se www.foodexpo.dk.

22. marts kl. 19–21. Bæredygtigt forår i haven - og ikke mindst i køkkenhaven. Foredrag ved Jens Juhl, havebogsforfatter og manden bag 'slottet i smørmosen'. Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3.

mailes til ab@okologi.dk

Evergreen Mikkel Karstad og Anders Schønnemann (foto).

288 s. 349 kr. Lindhardt og Ringhof.

Evergreen er Mikkel Karstads og Anders Schønnemanns hyldest til det grønne, vegetariske køkken. 70 enkle opskrifter med fokus på de grøntsager, der kan høstes på danske marker og i danske køkkenhaver. Bogens mange billeder gør den ekstra hyggelig at kigge i en regnfuld dag, hvor man passende kan lave lidt planlægning af de næste dages måltider – ikke mindst hvis man er så heldig at have grøntsager lige uden for døren. Ellers må man konsultere sæsonkalenderen bagest i bogen for at se, hvad det er muligt at få. AB Bog-nyt

Fakta om økologi og svar på myter

Når man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation.

http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

OrganicDenmark på BioFach 2018

Igen i år arrangerer Organic Denmark en stor fællesstand for danske økologiske eksportvirksomheder på BioFach . Find os i hal 5, stand 5-111, 5-119 og 5-135 og få en snak med nogle af Danmarks førende økologiske eksportvirksomheder.

Tid: 14. februar kl. 09 til 17. februar kl. 17

Sted: Exhibition Centre, 90471 Nürnberg, Tyskland

Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk

Økologisk Landsforenings Generalforsamling 2018

Økologisk Landsforening byder velkommen til Generalforsamling 2018 på Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Mere information om Generalforsamling 2018 samt tidligere år på http://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2018

Tid: 9. marts kl. 10 til 10. marts kl. 15

Sted: Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk

FoodExpo 2018

Foodexpo afholdes for 8. gang i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018. Fagmessen er den største i norden og er for alle, der arbejder professionelt med mad!

Tid: 18. marts kl. 10 til 20. marts kl. 18

Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk

Økologisk grovfoderdag ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted.

Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf

Tid: 15. maj kl. 10-15

Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde

Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Kursus i øget jordfrugtbarhed - 2018

Det er livet i jorden, der gør jorden frugtbar.

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter.

Kursus i regenererende jordbrugsmetoder i 4 moduler over 8 kursusdage starter 15. februar 2018

Tilmelding og mere information se www.biodynamisk.dk

Undervisere: agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund

Gæsteundervisere: Dietmar Näser og Friedrich Wenz fra

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Undgå ulykker i landbruget

Se

https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget Dansk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Nyhed:

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Peter Bay Knudsen

c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700

email: bestilling@bioselect.dk 0 1 0 0 4 5 3 6 f l T

Tilskud fra Økokød

portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 når udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside,

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail:

Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Økokød giver skulderklap

Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens

Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til:

Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Tidlige: Solist

Middeltidlige: Ballerina

Sava

Ditta

Bestilling senest med levering senest

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99

www.danorganic.com danorganic@danorganic.com

ØKOLOGISK

GRØNTSAGSKURSUS

- for dig der gerne vil i gang!

Få viden, hands-on erfaring, sparring og netværk til opstart af økologisk grønsagsproduktion med afsætning via f.eks. gårdbutik/vejbod, detail eller cafeer/restauranter.

MODUL 1: SÅDAN DYRKER DU GRØNSAGER!

Målrettet undervisning i bl.a. jord, vand, næringsstoffer, dyrkningssystemer, afgrøder, sorter, kompost, jordens frugtbarhed, sædskifter, gødskning, økonomi og afsætningsmuligheder.

MODUL 2: FAGLIG OPFØLGNING I MARKEN!

Faglig opfølgning i marken og netværksdannelse mhp. fortsat faglig udvikling og øget afsætning.

UNDERVISERE

Richard de Visser og Helge Bülow.

HVOR OG HVORNÅR?

Modul 1: afholdes på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde d. 1. og 2. marts.

Modul 2: Mere information udsendes snarest til tilmeldte og via okologi.dk/kalender.

PRIS OG TILMELDING

Pris for hele kurset: Kr. 1.950,- pr. deltager inkl. overnatning i enkeltværelse og økologisk forplejning.

Tilmelding: senest 23. februar 2018 på okologi.dk/kursus.

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologiske stude af malkekvægskrydsninger, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256.

Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder på Økogård Vitsø/Ærø, 1-5 pers., sauna, brændeovn, yoga efter ønske - også om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf. 4148 6895.

Sælges: Økologisk grovfoder presset i rundballer. Douwe Osinga, Hirtshals, tlf. 6134 9102.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr. 23. feb. 13. feb. 627 9. mar. 27. feb. 628 23. mar. 13. mar. 629 13. apr. 3. apr. 630 27. apr. 17. apr. 631 11. maj 1. maj 632

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Kristina Lyngevig fra Københavns Madhus t.v. er en af de mange medarbejdere, som gennem årene har hjulpet de kommunale køkkener i København med at omlægge til økologi. I dag har Meyers Madhus overtaget det arbejde, mens Københavns Madhus har fundet nye opgaver i både private og offentlige køkkener.

Madhuset er tilbage i topform

Kun et år efter, at Københavns Madhus mistede sin største kontrakt, har huset fået en stribe nye opgaver

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er kun godt et år siden, at Kømavepuster, da huset mistede sin suverænt største kontrakt. Den omfattede en vifte af omlægnings- og rådgivningsopgaver for køkkenerne i Københavns Kommune, og uden den var madhuset nødsaget til at vinke farvel til en del ansatte.

Men selv om 2017 af den grund blev indledt med en større fyringsrunde, kunne madhusets grundlægger og mangeårige direktør, AnneBirgitte Agger, med sindsro holde afskedsreception i sidste uge.

Hun er netop tiltrådt som direktør for Københavns Hotel- og Restaurantskole, hvor der venter hende en stor opgave med at sikre optimale rammer for uddannelsen af det køkkenpersonale, som i fremtiden får ansvaret for madlavningen i landets

mange professionelle køkkener. Efter et travlt år kunne hun sige farvel til et madhus, som aldrig har været i bedre form end nu, oplyser konstitueret direktør i Københavns Madhus Kenneth Højgaard.

Han har været med hele vejen, siden madhuset blev grundlagt i 2007 med kun en håndfuld medarbejdere.

- I løbet af det seneste år har vi givet mulighed for at genansætte

Vi er nu godt 30 fastansatte, og vi er aldrig tidligere gået så stærke ind

mange opgaver allerede er på plads så tidligt på året, siger Kenneth Højgaard.

Københavns Madhus har de sidste knap ti år omlagt cirka 1.300 offentlige og private køkkener i Danmark. Da projekterne har været

ske handlingsplan, har der været en klar målsætning om, at den økologiske omlægning skulle ske inden for driftsbudgettet.

- Et mål om økologi kan ikke stå alene. Vi er også nødt til at sikre en bæredygtig økonomisk bundlinje, siger Kenneth Højgaard.

Københavns Madhus vinder store projekter

Københavns Madhus har vundet to store projekter, der skal øge økologiprocenten i de offentlige sygehuskøkkener i Region Hovedstaden til 60 pct.

Region Hovedstadens ni hospitaler står over for en større økologisk omlægning, og Københavns Madhus er netop blevet udpeget til at stå i spidsen for forandringsprocessen. Projektet sættes i gang til februar og løber frem til 2019, hvor målet er, at hospitalerne kan få Det Økologiske Spisemærke i sølv, der betyder, at køkkenerne har en økologiandel på mindst 60 pct. Enkelte hospitaler er allerede så langt fremme i omlægningen, at ambitionen at nå 90 pct. økologi.

”Vi har arbejdet med økologisk omlægning siden 2009 og er nok den virksomhed, som har

allermest erfaring på området i Danmark. Derfor er vi også rigtig glade for den anerkendelse af vores evner, det er at vinde dette udbud, siger Kenneth Højgaard, konstitueret direktør for Københavns Madhus.

Regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, hilser også det kommende projekt velkommen.

’Mere økologi og omstilling af den måde, vi laver mad i hos-pitalskøkkenerne på, er en sag, som optager mig meget. Jeg er glad for, at Region Hovedstaden går foran med dette ambitiøse projekt, som vil øge kvaliteten af maden, mindske madspild samt styrke miljøet og bæredygtigheden. Samtidig tror jeg, at en ændret måde at arbejde med friske råvarer på i køkkenet vil give en større arbejdsglæde hos vores dygtige ansatte, som hver dag knokler for at lave dejlig mad til patienterne’, siger hun i en pressemeddelelse’. jb@okologi.dk

Gastro-team fremhæver økologien

Et fortsat fokus på at styrke og udbygge økologien kan bidrage til at fastholde udlandets fokus på den nordiske madscene, vurderer regeringens gastronomiske ekspertteam

GASTRONOMI

Teamet på 19 medlemmer blev nedsat af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sidste år, og det har nu er barslet med anbefalinger til udformningen af regeringens såkaldte Gastro 2025-udspil, hvor økolo-

vet som et af de styrkeområder, som Danmark bør satse på i fremtiden. ’Den danske fødevareklynge er internationalt anerkendt som de ypperste repræsentanter for bl.a. styrkepositionerne fødevaresikkerhed og økologi. Men konkurrenter bliver hele tiden dygtigere, også i forhold til disse områder, og derfor er det nødvendigt, at fødevareklyngen i Danmark konstant stræber efter nye og bedre løsninger og dermed udvikler positionen inden for de enkelte styrkepositioner og kobler nye til.

Gør Thise kunsten efter ’Gastronomiske iværksættere kan potentielt være morgendagens store eksportsucceser. Thise er et godt eksempel. En dansk producent, der har vokset sig stor med afsæt i en ambition om at levere højværdivarer. Thise sikrer i dag udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne og er slået igennem på internationale markeder. Hvis vi bruger gastronomien somducenter få muligheden for at gøre Thise kunsten efter’, lyder vurderingen fra ekspertteamet.

Per Kølster, fmd. for Økologisk Landsforening, har siddet med i ekspertteamet, og han mener, at det er positivt, at regeringen via anbefalingerne kan være med til at forbinde gastronomi og økologi med Danmarks rolle som fødevareproducerende land.

- Jeg savnede måske lidt i processen i retning af at spise mere grønt end rødt, og noget mere erhvervsrettet opmuntring til at stimulere vækstlaget af fødevareproducenter, siger han.