Økologi & Erhverv nr. 625 26-01-18

5

Klimaindsats kan ikke vente Gedernes bidrag til naturenIrma har fået en grøn lillesøster

Fire miljøorganisationer advarer politikerne og landbruget mod at følge den klimastrategi, som EU har lagt op til. Økologisk Landsforening er også skeptisk.

Geder har evnerne til at spille den fornemme rolle som naturens kratryddere, og sammenlignet med manuel fjernelse af vedopvækst er de billige i drift.

11

Coop vil bruge Irma Øko som testlaboratorium, der kan vise, hvordan Coop-kæden kan tage nye skridt i retning af 2025-målet om en økologiandel på 50 procent.

18

ERHVERV ØKOLOGI

Minister afviser forslag om øko-pulje

Flere partier har foreslået en særlig pulje, der skal fremme økologi og plantebaseret kost i offentlige køkkener. Overfødevareministeren

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er ikke opbakning fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at oprette en særlig pulje, der skal fremme økologi og plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Puljen er foreslået af alle oppositionspartier på nær Socialdemokratiet, og hensigten er at sikre 30 mio. kr. årligt frem mod 2021 for at gøre det muligt for køkkenerne at søge

tilskud til udgifter i forbindelse med en omlægning til mere økologi og vegetarkost.

Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening har bakket op om forslaget og fremlagde ved et foretræde for miljø- og fødevareudvalget argumenter for, at en sådan omlægning vil gavne samfundsøkonomien.

Esben Lunde Larsen anerkender, at der ses en stigende efterspørgsel på såvel økologisk som plantebaseret kost både herhjemme og på eksportmarkederne, hvilket han anser som ’positivt’.

Han mener dog, at der i forvejen er sikret tilstrækkeligt med midler til økologien i forbindelse med den se-

sammenlagt 60 mio. kr. fra 20192021 til Fonden for Økologisk Landbrug. Fondens fokus er bredere end

blot offentlige køkkener, men Esben Lunde Larsen minder om, at den kan støtte projekter, der handler om økologisk plantebaseret kost, hvis fondens bestyrelse ønsker det.

- Jeg mener, at det brede fokus er den rigtige vej at gå og støtter derfor ikke partiernes forslag om en pulje på 30 mio. kr., der kun fokuseres på de offentlige køkkener, lyder det i et skriftligt svar.

Han tror på, at den stigende efterspørgsel på vegetarisk kost vil slå igennem i køkkenerne.

Vil kæmpe videre

Hos Dansk Vegetarisk Forening er man glad for, at ministeren ser et stort potentiale i både økologi og plantebaseret kost, men fortæller samtidig, at udbuddet i den offentlige sektor altså ikke følger med efterspørgslen.

- Så der er brug for statslige initiati-

ver, herunder ikke mindst midler til efteruddannelse af køkkenpersonale, som jo er det forslaget går ud på, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Han siger desuden, at foreningen fortsat vil være til rådighed med sin ekspertise, såfremt Esben Lunde Larsen ønsker det.

Trods den manglende opbakning til forslaget vil Økologisk Landsforening fortsat arbejde for det, fortæller politisk direktør Paul Holmbeck.

- Vi vil arbejde videre for at overbevise ministeren om, at den kæmpe succes, som de tidligere puljer har været for omstillingen til økologi, skal fastholdes og udbygges. Det har sat Danmark i front med økologi og mere plantebaseret kost i offentlige køkhjælp til denne omlægning.

26. januar 2018 nr. 625

38. årgang

Økologer

undgår nye miljøkrav

Den målrettede regulering bliver i første omgang uden økologerne

MILJØ

Økologerne er ikke en del af den målrettede regulering i 2019. Reguleringen er netop vedtaget og erstatter generelle miljøregler med mål for, hvor stor kvælstofudledning de enkelte arealer kan tåle. I aftaleteksten står: ”Økologiske og ekstensive arealer fritages fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav. Dette medfører blandt andet, at bedrifter med en høj andel af græs i sædskiftet får en relativ mindre reduktionsforpligtelse”.

Håber på betaling

Adspurgt om økologernes fritagelse svarer Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening:

- Det er godt, at parterne anerkender, at økologi medvirker til reduktion af N-tab. Vi håber, at det også betyder, at politikerne vil garantere, at økologer er berettiget til at få en betaling for deres miljømæssige samfundsgevinst. Vi beklager dog, at regeringen indfø-fraktionen i husdyrgødningen af. Hun forklarer, at man forringer jordens kvalitet og frugtbarhed, når man brænder kulstoffet af, og afkobler fosforkredsløbet, da det kan blive sværere at udnytte den fosfor, det bliver brændt.

- Heldigvis omfatter afbrænding husdyrgødning, men det er et ærgerligt initiativ ud fra en målsætning om, at landbruget skal blive grønnere, og vi skal have gang i en cirkulær økonomi, siger hun.

MENINGER MENNESKER

Opstilling og valg til bestyrelse og udvalg – nye toner

Vi nærmer os den årlige generalforsamling og dermed også valget til bestyrelsen og udvalgene. På sidste års generalforsamling blev der stillet et forslag om ændret og dermed bedre repræsentation af landbrugsmedlemmer i bestyrelsen.

Jeg indstillede til GF, og det blev besluttet, at der ikke blev truffet nogen afgørelse, da det var et af de emner, som bestyrelsen gerne vil se grundigere på i sin løbende vurdering af foreningens demokrati, trivsel og de folkevalgtes roller.

Bestyrelsen har således løbende i det forgangne år haft drøftelser

og senest på stormødet med alle folkevalgte i november om vores demokratiske struktur. Det er kommet meget tydeligt frem, at der er et gensidigt ønske om en tættere forbindelse mellem udvalgenes arbejde og bestyrelsens, og at der samtidig også er brug for en mere tydelig forståelse af arbejdsdelingen.

Det er blevet udtrykt meget klart, at udvalgene er et stærkt redskab og unikt for foreningen til at sikre den faglige fremdrift og solid koordinering inden for de enkelte udvalgs ansvarsområder og mellem udvalgene. Udvalgsmedlemmer sidder netop dér, fordi de er optaget af det faglige. Bestyrelsen skal på sin side varetage de tværgående interesser og økologien som helhed, og har samtidig ansvaret for strategi, økonomi og ledelse. I denne sondring

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260

8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

“

Det er kommet meget tydeligt frem, at der er et gensidigt ønske om en tættere forbindelse mellem udvalgenes arbejde og bestyrelsens, og at der samtidig også er brug for en mere tydelig forståelse af arbejdsdelingen.

ligger en klar arbejdsdeling mellem bestyrelse og udvalg, som samtidig stiller krav til vores arbejdsform og samarbejde på tværs. På denne baggrund er det hverken muligt eller nødvendigt, at alle fagområder og interesser kan eller skal repræsenteres i bestyrelsen.

Ved valget til bestyrelsen er det vigtigt samlet set at sikre, at vi har en bestyrelse, der er: 1) holdningsstærk, 2) kompetent til at lede (indsigt i organisation, ledelse, økonomi, jura o.lign.), 3) fagligt

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre

ab@okologi.dk 4190 2006

bred (produktion, marked, forbrug o.lign.) og endelig 4) bredt hængt op i medlemsgrupperne. Under hvert af disse punkter er der en variation, som i sin bredde kan skabe både den nødvendige kompetence og samtidig den mangfoldighed, som tilsammen skal karakterisere vores bestyrelse.

I sidste ende bestemmes bestyrelsesvalget og dermed bestyrelsens sammensætning af, hvem der stiller op, og hvem der stemmer hvordan på GF. Det er og bliver et demo-

Journalist

Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

kratisk valg. For at sikre dette på alle måder, ønsker bestyrelsen, at kandidater til valget klart redegør for deres erfaringer og kompetencer på

annonceringen af opstillingen både før og på GF. Det er vores forventning, at vi hermed sikrer en endnu bedre mulighed for stillingtagen, når der skal stemmes.

Det er samtidig vores ønske, at der

at der er kandidater fra alle medlemsgrupper. Særligt markedsområdet har været underrepræsenteret. Så gør en indsats for at prikke til mulige kandidater.

Det har afholdt nogle fra at stille op, at bestyrelsen har det ry, at der holdes mange og lange møder. Det skal være slut. Allerede nu praktiserer vi - med Helle Borup Friberg i spidsen for tilrettelæggelsen - en ny stil med færre og kortere møder, der har snævert og konkret fokus

Abonnement

Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

på dét, bestyrelsen skal: nemlig lede og lægge strategi. Samtidig har vi lanceret et årshjul for udvalg og bestyrelse, der meget klart skal sikre et tydeligt samspil mellem udvalgenes og bestyrelsens sager, således at det står helt klart for formænd og sekretærer, hvordan møder kan planlægges og udnytte mulighederne for at forbehandle, beslutte eller indstille og dermed skabe et velsmurt demokratisk system i foreningen.

Det er således mit håb, at vi meget tydeligt og markant har adresseret det ønske, som blev fremsat sidst år, og som vi alle deler, nemlig at vi skaber et bedre samarbejde og dermed en stærkere forening. Vi tror på, vi kan nå langt alene ved at gøre tingene bedre fremfor vedtægtsbestemte ændringer. Håber, du vil være med på rejsen og vel mødt til GF, gerne som kandidat til bestyrelse og/eller udvalg.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg:

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 Avlslinje stiller økologer over for et vigtigt valg Moderne teknologi gør det muligt at undersøge dyrs egenskaber ved hjælp af en blodprøve. Det hjælper avlsarbejdet, men åbner også for debat.

4 Forskere advarer mod øko-bier i naturen Der er uklarhed om konsekvensen for de vilde bier, hvis der kommer problemer for den vilde bi, siger Økologisk Landsforening.

5 NGO’er: Landbrugets klimaindsats kan ikke vente

5 Professor: En enorm udfordring venter landmændene Teknologiske fremskridt skal hjælpe landbruget med at sænke klimabelastningen, mener ekspert.

24 Stiller du op til bestyrelsen i ØL

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening nærmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen.

GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK

6 Mikkel J. Nielsen og Karl L. Nielsen

Far og søn er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

7 Bertel Hestbjerg

Hestbjerg er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Økonomi i økologi.

& STALD

10 Fagligt talt:

Indbyrdes udfordringe til efterafgrøderne

10 Økologisk biogas: Kom godt i gang

8 Lars og Lene Jørgensen

Parret er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

9 Michael Kjerkegaard

Naturplejeren er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Naturtiltag på bedriften.

To nye publikationer fra Økologisk Landsforening ruster økologiske landmænd til at udbygge den økologiske biogassektor.

11 Gedernes bidrag til naturen

Kommuner efterlyser gedeholdere, der vil lave naturpleje.

12 Utilgængelige næringsstoffer gavner ikke afgrøderne

Betydning af planternes rødder for optagelse af mikro – og makro-næringsstoffer.

14 Forebygge mælkefeber

Gode råd fra økologiske landmænds om forebyggelse af mælkefeber hos højdrægtige køer.

14 Nyt fra ICROFS

OK-Net Arable har skabt vidensplatform om økologisk planteproduktion

17 Mere forarbejdet økologi Økologisk juice, slik og færdigretter var blandt højdespringerne i økosalget i 2017.

18 Irma har fået en grøn lillesøster

Coop vil bruge Irma Øko som testlaboratorium for salget af økologiske varer, mens landets økologiske producenter kan bruge butikken til at se, hvor der er huller, som de kan udfylde.

19 De sidste Landmad-butikker lukker under nye navne og med fokus på lokale varer.

20 Sygehuskøkken kæmper for at forsvare guldet Regionshospitalet Randers kan stadig bryste sig af landets markant højeste økologiprocent på 95 men voksende råvarepriser og sparekrav er en stor udfordring.

21 Kostkonsulent:

Tidligere anede vi ikke, hvad der skete med maden.

Mark ERFA-grupper 2018

I år tilbyder vi ERFA-grupper med 2 forskellige effekter: Guld-effekt og sølv-effekt. Det gør vi fordi vi oplever der er meget stor forskel på interesse og ønsker fra jeres side.

GULD–EFFEKT

• Jordfrugtbarhed

• Kartoffelproduktion

• Salgsafgrøder og maskiner

• Grovfoderproduktion

SØLV-EFFEKT

• Grovfoder

• Salgsafgrøder

• Holistisk afgræsning

• Grønsager – småskala

• Fjerkræproduktion – Flytbare huse

• Biogas

Med venlig hilsen Rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark

Øko-farm i Qatar laver gigantisk tomat

GRØNSAGER: En økologisk tomat på hele 1,34 kg. Det er, hvad den økologiske producent Agrico nær Al Khor i Qatar har formået at fremdyrke ifølge mediet Gulf Times. Tomatsorten er oprindeligt fra Toscana i Italien, hvor den stammer fra det 19. århundrede. Ifølge Agricos ejer Nasser al-Khalaf er de ældre sorter mere modstandsdygtige over for mange parasitter – til gengæld er de sværere at dyrke succesfuldt uden for deres oprindelsessted.

- Det er første gang, at en naturlig sort fra en gammel italiensk tomat med succes er blevet dyrket i Qatar på en ren økologisk måde, og brug af pesticider og kemikalier til at beskytte planten, siger Nasser al-Khalaf til Gulf Times. Den særlige sort er efterspurgt i mange italienske restauranter på grund af dens sødme og få kerner, og planen er nu at fortsætte og udvide dyrkningen af gamle sorter. HHK

Digitale værktøjer skal hjælpe landmanden

NATURPLEJE: En ny digital naturplejeguide skal hjælpe landmanden til at træffe den bedste løsning på dennes bedrift. Det gælder både med hensyn til at udføre naturpleje, udlægge ny af relevante tilskud. Hvis landmanden eksempelvis har arealer i et Natura 2000-område, kan han gå ind på naturplejeguiden og undersøge, hvad han skal gøre mht. græsning, vildtpleje, braklægning, m.v. Derudover er der udviklet en app for beskyttet natur. Her kan landmanden med mobil og app i hånden undersøge, sig på et areal, der er registreret som § 3-beskyttet. Den nye digitale naturplejeguide er på www. naturplejeguide.dk. HHK

Oplæg om øget øko-interesse

KONFERENCE: Mandag d. 29/1 afholder ICROFS en konference, hvor man præsenterer tre forbrugerrettede forskningsprojekter, der alle handler om den øgede efterspørgsel på økologiske fødevarer. Projekterne er baseret på henholdsvis sundhed, lokale fødevarer og øget eksport. Dagen byder desuden på paneldebat med Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer og Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, som vil diskutere, om der er synergi mellem sund levevis og økologisk forbrug. Konferencen foregår kl. 9.30-15.30 i Festauditoriet, Bülowsvej 17 på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet. HHK

Mulighed for avlslinje stiller økologer over for et vigtigt valg

Moderne teknologi gør det muligt at undersøge dyrs egenskaber ved hjælp af en blodprøve. Det hjælper avlsarbejdet, men åbner også for debat

MALKEKVÆG AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Fremtidens økologiske malkeko kan være mere robust med en lavere dødelighed og færre tilfælde af yversygdomme – i hvert fald hvis det er den retning, som de økologiske mælkeproducenter ønsker at gå i.

Såkaldt genomisk selektion gør det nemlig muligt at undersøge et dyrs avlsmæssige niveau blot ved hjælp af en blodprøve, og dermed behøver man ikke benytte afkomsundersøgelser for at få avlsværdital, som er et udtryk for tyrens avlsmæssige niveau for egenskaber såsom mælkeydelse, frugtbarhed, sygdomsresistens mv.

- Økologerne har mulighed for at gå efter racer, der opfylder de økologiske principper, siger Morten Kargo, der er forsker ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Center for Kvantitativ Genetik og

Moderne teknologi giver økologerne bedre mulighed for at vælge den avlslinje, der passer bedst til den økologiske produktion. Foto: Morten Telling

Genomforskning på Aarhus Universitet.

Han er projektleder på ICROFSprojektet SOBcows, der undersøger mulighederne for bedre avlslinjer i den økologiske mælkeproduktion.

- Det, at økologerne vil kunne udvikle en speciel avlslinje, der måske nok har en lidt lavere ydelse, men til gengæld har et bedre avlsmæssigt niveau for sundhed, bedre lemmeog klovsundhed samt i det hele taget bedre holdbarhed og en bedre tilpasning til mere udeliv, kan tænkes at

være en fordel med hensyn til forbrugernes forventning til de økologiske produkter, forklarer han, og siger, at metoden kan afhjælpe velfærdsmæssige problemer hos køerne, bl.a. yversygdomme.

kendte de langsigtede konsekvenser ved at tillægge ydelse mere vægt i avlsmålet, da de blev spurgt. Hvis økologerne ønsker en speciel økologisk linje, må de blive enige om et fælles avlsmål med de fordele og ulemper, det indebærer - ligesom kvægproducenterne på nuværende tidspunkt diskuterer sig frem til et fælles avlsmål på tværs af produktionsmetoder, fortæller Morten Kargo.

- Den gode race for økologerne er måske ikke koen med den allerhøjeste ydelse, men i stedet med en rimelig god ydelse, som samtidig holder længere og kan være et godt slagtedyr. Ud fra den holistiske tilgang bør økologerne lægge mere vægt på robusthed frem for ydelse. Er man for fokuseret på ydelse, risikerer man, at forbrugerne fravælger de økologiske produkter, siger han. Naturmælk har også medvirket i projektet, og her ønsker man mere robuste køer, som bliver mindre syge, da man ifølge bestyrelsesformand Frode Lehmann ønsker at udfase brugen af antibiotika.

- Projektet giver det perspektiv, at vi økologer får sat vores egne avlsmål. Vi skal jo have køer, der passer til vores produktion, tilføjer han.

Økologer skal blive enige Der er imidlertid det dilemma, at en spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet blandt økologerne for et par år siden viste, at højere ydelse er det, de økologiske mælkeproducenter efterlyser mest hos deres køer. Årsagen til dette svar skal

Forskere advarer mod øko-bier i naturen

Der er uklarhed om konsekvensen for de vilde bier, hvis der kommerningbier til. Manglende plads og føde er de virkelige problemer for den vilde bi, siger Økologisk Landsforening.

BIER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En lempelse af reglerne for økologisk honningproduktion gør det muligt at øge den økologiske honningavl.

Lempelsen åbner imidlertid for en debat. Forleden udtrykte Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, ifølge nyhedsbureauet Ritzau bekymring for, at de økologiske honningbier vil presse de vilde bier.

- Hvorfor skal vi sætte produktionsdyr ud i fredede områder, der i forvejen er under enormt stærkt pres på grund af pesticider og manglende plads? Det kan få negativ effekt for naturen, sagde han.

Seniorforsker Yoko Dupont fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, fortæller, at det er en

kompleks problemstilling uden noget entydigt svar.

- Konkurrence kan forekomme, men det er sandsynligvis et lille problem set i forhold til pesticider, mangel på blomster og andre faktorer, når det gælder tilbagegang af vilde bier generelt.

Fra 8.000 til 200.000 ha

Med de nye regler øges arealet, hvor det er muligt at drive økologisk biavl fra ca. 8.000 ha til ca. 200.000 ha, da det er ikke længere en hindring at drive økologisk biavl, selvom der -

ventionelle arealer, hvis blot disse arealer ikke giver pollen og nektar til bierne. Ifølge oplysninger fra Landbrugsstyrelsen omfatter dette naturarealer og 300 økologiske landbrugsbedrifter, og det er netop omfattelsen af naturarealet, der har vakt bekymring.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, svarer uden at tøve ”ja” til, at honningbier i naturen udgør en trussel for de vilde bier.

- Der er veldokumenteret evidens for, at honningbier og vilde bier konkurrer om fødevarerne. Både mine egne observationer og de videnskabelige undersøgelser peger på,

at der er en risiko af løbe, siger han.

Han mener, at ét er, at man vælger at placere honningbier i landbrugsområder:

- Så har samfundet valgt at disponere dette område til fødevareproduktionen. Men jeg ville lade usikkerheden komme de vilde bier til gode i naturen.

Forskningen er tvetydig Debatten blandt forskerne kan skyldes den divergerende forskning på området.

Et norsk studie fra 2016 af forskere ved Lunds Universitet har vist, at hvis der er kamp om føden, vinder honningbierne over både de vilde bier og humlebierne. Den negative effekt af honningbier er dog stærkere i meget homogene landskaber, og man ved ikke nær så meget om effekten i mere heterogene landskaber, som naturområder ofte er.

En videnskabelig artikel, der sidste år gennemgik 72 studier på området, fandt imidlertid ingen klar konklusion: 53 pct. af gennemgåede studier viste, at honningbier havde en negativ effekt på vilde bier, mens 47 pct. fandt ingen eller varierende effekt, heriblandt også positive. Den negative effekt var størst i områder, hvor honningbierne ikke var hjem-

hørende, hvilket den er i Danmark. Forfatterne skriver afslutningsvist, at der er behov for mere forskning i honningbiernes virkning på de vilde bier.

Økologisk Landsforening følger debatten blandt forskerne og ser frem til, at der skaffes mere viden på området.

de ud af, hvad vi gør, for ingen har interesse i at skade de vilde bier, siger Julie Rohde, der er naturkonsulent i Økologisk Landsforening.

Hun fortæller, at foreningen er opmærksom på, at en af de største udfordringer for både de vilde bestøvere og honningbierne er tilstrækkelig føde sæsonen igennem samt mangel på overvintringsmuligheder.

- De økologiske landmænd er rigtig gode til at skabe bedre forhold for bestøverne. Fraværet af pesticider er vigtigt, og afgræsningsmarker med kløver og andre urter giver føde sæsonen igennem. Men økologernes engagement i naturen er faktisk det vigtigste. Naturen er en prioriteret og uadskillelig del af det økologiske landbrug. Vi så gerne, at vigtige samfundsopgaver som at sikre føde til bestøvere blev en endnu mere integreret del af det økologiske landbrug, siger Julie Rohde.

Hvad er LULUCF?

Den årlige ændring i jordbundens kulstofpulje og binding af kulstof i biomasse kaldes LULUCF-bidraget (land-use change and forestry - på dansk: arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug).

EU tillader, at forbedringer i dette kulstofkredsløb i forhold til årene 2005-2007 skal kunne modregnes målene for reduktion af udledninger af drivhusgasser i den ikke-kvotebelagte sektor. Nogle miljøorganisationer er imod, da de mener, at det mindsker behovet for reelt at sænke udledningen af drivhusgasser i sektoren og giver udfordringer, næste gang nye reduktionskrav fremsættes.

Biogasanlæg kan være en del af løsningen, når landbruget skal sænke sit klimaaftryk, mener Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Arkivfoto: Michael Tersbøl

NGO’er: Landbrugets klimaindsats kan ikke vente

Fire miljøorganisationer advarer politikerne og landbruget mod at følge den klimastrategi, som EU har lagt op til. Økologer er også skeptiske

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Landbruget risikerer at slippe for let i klimaindsatsen og ”skyde sig selv i foden”, hvis regeringen lader bran-nismer, som EU tillader.

miljøorganisationer Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening, som efterlyser større klimaambitioner i et debatindlæg trykt på jp.dk.

Baggrunden er, at den ikke-kvotebelagte sektor – heriblandt landbruget – samlet set skal sænke sin udledning af drivhusgasser med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. EU har givet tilladelse til, at Danmark kan modregne en del af reduktionen ved at inkludere tidligere års lagring af kulstof i jorden - såkaldte LULUCF-

kreditter - og kvoter fra EU’s omdiskuterede kvotesystem. Lagres der mere kulstof i jorden frem mod 2030 i forhold til 2005-2007, tæller det som en del af reduktionen. Men denne øvelse er let, mener organisationerne, fordi der var en særligt høj drivhusgasudledning i midten af 00’erne, og derfor er det nemt at gøre det bedre uden egentlig at gøre noget som helst. Det er altså lige meget, om udledningen stiger i perioden 2021-2030, så længe den ligger et vist stykke under referenceårene 2005-2007.

Organisationerne vurderer, at hjælpen fra LULUCF-kreditterne og CO2-kvoterne fjerner godt 80 pct. af EU’s reduktionskrav og dermed ikke igangsætter en egentlig klimaforbedring i landbruget.

- En sådan strategi vil være at skyde sig selv i foden, da man udsætter de reelle reduktioner til efter 2030. Det betyder, at landbruget så kun har 20 år til at komme i mål, da regeringens målsætning om et lavemissionssamfund (80-95 pct. reduktion, red.) skal indfries inden 2050, skriver de i indlægget.

Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsekspert ved Det Økologiske Råd, uddyber til Økologi & Erhverv:

- Landbruget har masser af muligheder for at agere med hensyn til klimaet. En vigtig pointe er alle de krav, der i forvejen er til landbruget om natur og vandmiljø. Det vil være sund fornuft at lave disse tiltag sammen. Det, man vil, er at udskyde hele landbrugets indsats til efter 2030. Det er derfor, vi kommer med debatindlægget. Der sker så mange ting lige nu, så lad os få målsætningen op på et højere niveau.

Et vigtigt værktøj for økologer Miljøorganisationerne er ikke imod, at LULUCF medregnes i klimaindsatsen, fordi det bl.a. baserer sig på landbrugets evne til at lagre kulstof - et vigtigt værktøj især for økologermen de er kritiske over for den måde, som EU har skruet det sammen på. De anerkender altså økologernes værktøj med at lagre kulstof i jorden og ser det som en del af løsningen. - Udtagning af kulstofrige jorder, ådale og højbundsarealer og dyrk-

efterafgrøder er også effektive tiltag, som kan bidrage til at indfri synergipotentialet, skriver de.

Økologisk Landsforening, ØL, mener også, at regeringen bør afholde sig fra at lade LULUCF-kreditten og

CO2-kvoterne fylde for meget i klimakravene, fordi landmændene skal tage deres del af ansvaret i kampen mod klimaforandringerne. Det er dog vigtigt, at LULUCF indgår fremadrettet og anerkendes i klimaindsatsen, siger foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed:

- Vi har en forpligtelse til at gøre det, så godt vi kan, både med hensyn til at lægge kulstof i jorden - som i LULUCF - og med hensyn til at reducere udledningen af lattergas og metan.

Venstre er uenig i kritikken

Venstres klimaordfører Thomas Danielsen er uenig i, at kravene til landbruget skulle være utilstrækkelige og siger desuden:

- Jeg er ikke enig i, at omstillingen går langsomt. Tværtimod går den meget stærkt inden for landbruget. Jeg synes, at det er imponerende, hvad der sker inden for området, siger han og tilføjer, at der løbende kommer nye teknologier til, som hjælper landmændene med at sænke deres klimaaftryk.

I en videnskabelig artikel i magasinet ’Samfundsøkonomen’ peger

Jørgen E. Olesen, professor ved Agrøkologi, Aarhus Universitet, også på, at teknologiske fremskridt inden for

Professor: En enorm udfordring venter landmændene

Teknologiske fremskridt skal hjælpe landbruget med at sænke klimabelastningen, mener ekspert

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efterspørgslen på biomasse stiger, og samtidig skal landbruget sænke sit klimaaftryk - en udfordring, der kalder på hjælp fra teknologiens

verden. Det skriver Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, i en videnskabelig artikel i magasinet ’Samfundsøkonomen’.

De danske udledninger af metan og lattergas fra landbruget tegner sig for ca. 19 pct. af Danmarks samlede udledninger – hertil skal lægges yderligere udledninger fra græsmarker og jord i omdrift. Ifølge Jørgen E. Olesen skal biomasseproduktionen fordobles, samtidig med at miljø- og klimabelastningen halveres.

- Det er en enorm udfordring, der ikke kan løses inden for de eksisterende produktionssystemer og forsyningskæder. Der må tænkes nyt baseret på ny teknologi, nye agroøkologiske systemer og nye forarbejdningskæder, skriver han.

Vil gavne økologien Husdyrproduktion baseret på græsmarker og vegetabilsk produktion

skifter med stort vegetationsdække gennem brug af efterafgrøder er

eksempler på et fremtidigt højproduktivt og miljøvenligt landbrug, nævner han:

- Græsset fra græsmarkerne vil ikke umiddelbart kunne bruog slet ikke i højproduktive systemer. Biomassen vil skulle forarbejdes til foderemner med høj fordøjelighed og gode ernæringsmæssige egenskaber. Hertil kræves nye teknologier, som også udnytter bioteknologiske fremskridt.

en del af løsningen. ØL er enig i, at teknologi er en stærk medspiller for at nå reduktionskravene - men det er vigtigt, at der stilles krav til branchen, understreger foreningens klimakonsulent, Mette Kronborg:

- Teknologien kræver investeringer, og de investeringer kommer først, når der bliver stillet krav til erhvervet om at udvikle sig.

Hun har afholdt en række såkaldte klimaskoler rundt om i landet, hvor hun har rådgivet 38 økologiske landmænd, og her mødte hun bred opbakning til, at økologerne skal løfte deres del af opgaven.

- Landmændene gav udtryk for, at de mener, at vi skal tage et ansvar, og at klimaindsatsen er en naturlig del af den udvikling, som økologien lige nu gennemgår.

Thomas Danielsen tilføjer, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan reduktionskravet konkret vil se ud for landbruget, men at en balancegang mellem branchens økonomi og klimaindsatsen: - Hvis vi ikke sikrer rammevilkår, så et af verdens grønneste landbrug kan tjene penge, bliver det ikke grønnere.

massen til materialer af ønsket kvalitet, vil bl.a. gavne økologien, som kan øge produktiviteten, skriver han og giver som eksempel produktion af proteinrige afgrøder ved dyrkning af højproduktivt kløvergræs uden anvendelse af gødning og pesticider. - Den langsigtede bæredygtighed i systemerne kan dog kun sikres ved at tilbageføre næringsstoffer fraerne til landbrugssystemerne. Også her vil der i høj grad være brug for nye teknologier, tilføjer han.

Klimaindsatsen er en løbende proces

På Karensminde er klima og økologi to sider af samme sag

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

’- På den ene side er det en del af økologien at have fokus på miljøbelastningen, på den anden side bliver den økologiske produktion beskyldt for ikke at være klimavenlig nok, men vi tænker på, hvordan vi kan forbedre gårdens klimaaftryk - og det har vi faktisk altid gjort, siger Mikkel Juhl Nielsen, der sammen med sin far, Karl Lund Nielsen, driver Karensminde IS ved Rønde på Djursland.

Karl Lund Nielsen supplerer:

- Arbejdet med klimaindsatsen er en løbende proces, som vi altid har haft med i vores overvejelser på gården; men i takt med, at klimaforandringerne er kommet mere i fokus, er vi begyndt at arbejde mere målrettet med klimaindsatsen her på gården.

Bevidstheden om gårdens klimaaftryk bliver for eksempel synlig, når der skal købes nye maskiner til gården, hvor el-drevne redskaber fortrænger det ene dieseldrevne efter det anden.

- Vi har for nylig udskiftet vores foderblander til en el-dreven model, og maskinen, der strør halmen ud i løsdriftsstaldene, er også elektrisk.

I takt med at maskinparken nedslides, vil den blive udskiftet med nye, klimavenlige løsninger, siger Mikkel Juhl Nielsen. Et eksempel kunne være belysning, hvor der gradvist bliver udskiftet fra lysstofrør til LEDbelysning.

På Karensminde er der 180 jersey årskøer, som i snit leverer små 9000 EKM om året. Mælken leveres til Arla. Overskudsvarmen fra mælkekøletanken genindvindes ved hjælp af en varmepumpe og benyttes til procesvarme og opvarmning af beboelses- og kontorlokaler. Det giver både en besparelse på gårdens økonomiregnskab og i klimaregnskabet.

På Karensminde har køerne også forlænget laktation, som er med til at påvirke klimaet positivt, da det giver

færre goldperioder og reducerer antallet af årsopdræt.

Klimahandlingsplan

Karl Lund Nielsen lavet klimatjek i samarbejde med Økologisk Landsforening, og gennemgangen af gården viste, at de allerede gør ting, som er gavnlige for klimaet, ligesom

kunne give gården en endnu bedre

- Vi har et areal på ca. 7 ha, som er lavbundsjord, og ved at tage dette areal ud af omdriften, binder vi en del CO2 i jorden. Det er et areal, som i forvejen er problematisk at opdyrke, så det giver god mening at lade det ligge, siger Mikkel Juhl Nielsen.

Køerne malkes i robot, og arealerne i stalden ved foderbordet og malkerobotten er spaltegulv. Gyllen pumpes nu oftere fra stald til gylletank, og dermed reduceres udledningen af metan, fordi fordampningen er højere i stalden end i tanken.

Al strøm på gården er grøn strøm, så også på dette område har Karensminde IS forbedret sit klimaaftryk væsentligt.

En lang proces

Andre tiltag kræver en investering på gården, for eksempel anbefaler klimarapporten, at der sættes automatisk styring på korntørreanlægget, så det kun kører, når luftfugtigheden er lav nok til, at det nytter. Med en større gylletank ville Karensmindre IS også kunne udnytte sin gylle bedre og primært sprede gyllen om foråret og i vækstsæsonen.

- Arbejdet med klimaforbedringerne er en lang, fremadskridende proces, hvor nogle af indsatserne kan kræve store investeringer. Vi kan derfor ikke gøre det hele på én gang; men det er sikkert, at vi, når materiellet er nedslidt, nu altid vælger den mest klimavenlige erstatning, siger Karl Lund Nielsen.

En ko er en ko

Det meste foder, som benyttes på gården, er af egen produktion, og der arbejdes på at skaffe mere fedt til køerne. Blandt andet er der planer om at afskalle hjemmedyrket havre, som køerne kan fodres med.

- Vi er ikke helt sikre på, hvordan klimaregnskabet ser ud for importeret kraftfoder. Vores hestebønner i år

Mikkel Juhl Nielsen og Karl Lund Nielsen er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

Karensminde IS

Karl Lund Nielsen købte gården i 1982, han omlagde gården til økologisk drift i 1996.

I 2011 dannede Karl Lund Nielsen og Mikkel Juhl Nielsen Karensminde IS. På gården er der 180 jersey-årskøer.

Gården råder over 200 ha. Heraf er: 100 ha græs (7 ha vedvarende).

80 ha hvede, rug, vårbyg og vinterbyg.

20 ha ærter med udlæg af græs, høstes som helsæd.

druknede nærmest på markerne, og det koster i klimaregnskabet at tørre afgrøden ned efter høst; men hvordan er forholdet mellem en nedtørret afgrøde af egen avl og en importeret afgrøde? Det ved vi ikke, men de tal ville vi gerne kende, siger Mikkel Juhl Nielsen. Karl Lund Nielsen supplerer:

- Vi kan heller ikke se bort fra, at det er svært for os at bringe klimabelastningen helt i bund. Det er trods alt køer, der leverer mælken, og det er det svært at ændre på.

På Karensminde IS følger far og søn nøje med i den forskning, der forsøger at reducere køernes metanudledning.

- Vi holder øje med udviklingen, og vi vil gerne ændre praksis, hvis der dukker lovende forsøg op; men vi skal også huske, at eventuelle merudgifter skal kunne dækkes. Hvis et nyt tiltag er kostbart for bedriften, skal vi have mere for mælken - ellers ender det jo bare med, at vi gør noget rigtig godt for klimaet i et par år, hvorefter vi så må lukke produktionen ned, fordi vi tabte penge. Det har ingen gavn af - heller ikke klimaet, siger Mikkel Juhl Nielsen.

Bæredygtig innovation under poplerne

Modet til at søge nye veje og evnen til at sikre en sund økonomi er de væsentligste forudsætninger for den faglige og nødvendige innovation

GODT HÅNDVÆRK

AF JAKOB BRANDT

- Når vi har besluttet at lave noget ’add on’ til det økologiske produktionskoncept, tror jeg, det er vigtigt, at vi mentalt indstiller os på, at vi har en produktion, hvor rammerne er dynamiske. Der skal hele tiden bygges på, hvis konceptet skal blive ved med at være interessant for forbrugerne, siger Bertel Hestbjerg, som havde læst økonomi på Landbohøjskolen, før han 1995 vendte hjem til fødegården St. Hestbjerg, som han omlagde til økologi i 2006.

Med tre gode år i 2010, 11 og 12 opbyggede det vestjyske landbrug et økonomiske råderum, som banede vej for udviklingen af det wellnesskoncept for økologiske grise, som er hovedårsagen til, at Bertel Hestbjerg nu for tredje år i træk er nomineret til Godt økologisk håndværk.

De to foregående år i kategorierne ’Innovativ produktion’ og ’Ekstraordinær dyrevelfærd’, mens han i år som idemanden bag øko+-konceptet Poppelgrisen er nomineret i kategorien ’Økonomi i økologi’.

Kød til hr. og fru Danmark - Der er kloge mennesker, som siger, at restitution er lig innovation, og jeg

væk fra landbruget. Når jeg er ude at stå på ski, plukker svampe eller går på jagt. For et eller andet sted tænker jeg jo hele tiden lidt på mit landbrug, siger Bertel Hestbjerg, som synes, det er sjovere at øge indtjeningen ved at kravle op ad værdikæden end ved at øge produktionen.

I 2016 præsterede de otte ejendomme under Hestbjerg Økologi et samlet resultat på ca. 22,5 mio. kr.

- Men dét, der var fantastisk i 2016, blev kun ca. en tredjedel så fantastisk i 2017, når vi taler bundlinje, så det kan hurtigt vende, siger Bertel Hestbjerg.

Han foretrækker derfor at få omtale på grund af de faglige tiltag, som danner fundamentet under hans grisekoncept.

ungarske uldsvin og fortælle en lang historie om dem, men nye ideer skal også fungere kommercielt. Vi har bestemt, at vi ikke vil lave noget, der

skal sælges på tre restauranter i København. Vi vil lave noget for hr. og fru Danmark. Det er dyrere, men det skal ikke være så dyrt, at vi mister kontakten med forbrugerne. Vi har taget nogle bevidste valg, og på den måde har vi fået noget volumen i salget.

Perfekt timing

Han er dog meget ydmyg i forhold til de seneste års gode økonomiske resultater, som i hans optik i meget høj grad bunder i solid medvind fra de seneste års unikke konjunkturer for øko-grisen.

- Vi laver 2,3 mio. kg kød om året, og kød- eller foderpriserne skal således ikke ændres mange procent, før der står nul på bundlinjen, siger Bertel Hestbjerg, som har lært, at -

tig størrelse.

- Vi kom på markedet med vores Poppelgris i midten af 2016, da priserne var allerbedst, så der er masser af held og god timing i det, men selvfølgelig skal man have de rigtige ideer, for at man kan blive heldig, siger Bertel Hestbjerg, som hver uge leverer 500 wellnessgrise til slagtning hos DanePork i Store Lihme.

Markant faldende priser på økologisk svinekød, høje foderpriser og nu senest en sygdom blandt grisene på den ene af ejendommene, der vil kræve ét års produktionsstop, illustrerer tydeligt, hvor hurtigt tingene kan ændre sig.

Hestbjergs opskrift på succes

Det er hustruen Marianne Fløe Hestbjerg, som har ansvaret for kommunikation, hjemmeside og HR, og ifølge parret er det vanskeligt at sætte tal på værdien af hendes arbejde, men der er ingen tvivl om, at man med en mere direkte forbrugerkontakt skal være villig til at prioritere ressourcer til kommunikation.

Nogle af de vigtigste ingredienserne i Hestbjerg-familiens opskrift på økonomisk bæredygtig innovation omfatter:

Dygtige medarbejdere, omstillingsparathed, evnen til at skabe et produkt med en god historie og modet til at søge nye veje.

Disse skal krydres med den rigtige timing, lidt held og en transparent og troværdig produktion, som kunderne har tillid til.

- Jeg tror, at en af grundene til, at vi har fået succes, er vores åbenhed.

Vores fortællinger skaber troværdighed, når kunderne kan se, at poplerne og wellness-initiativerne reelt gør en forskel i forhold til grisenes trivsel.

Vi vil gerne fortælle, at der er dage med solskin på faremarken, men at

Fløe Hestbjerg og Bertel Hestbjerg foran et af deres mange jagttrofæer. Et nyt venter måske, da han er nomineret til Godt Økologisk Håndværk for sin evne til at skabe økonomisk bæredygtig innovation.

Hestbjerg Økologi

Produktionen foregår på otte jyske bedrifter med et samlet areal på godt 700 ha.

Ansatte: 30

Resultat:

2017:

2016: 22,5 mio. kr.

Søer: 1.500

Produktion: 2,3 mio. kg kød

Slagtesvin: 26.000

Smågrise: 35.000

Det skaber forståelse hos kunderne for, at ved vores produktion er der en meromkostning, og forbrugerne kan altid komme på besøg, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Et komplekst regnestykke

- Det betyder meget for os at have nogle dygtige folk omkring os. De har alle et stort ansvar, men de har også stor frihed, og vi bruger megen tid på at sikre, at medarbejderne har det godt og trives socialt, siger hun.

- Hvis der er noget, som jeg har været god til med produktion på otte adresser, er det at give medarbejderne frihed, og jeg kommer kun ud på

kunne slet ikke have det samme set up, hvis jeg hele tiden skulle holde øje med alle detaljerne, supplerer Bertel Hestbjerg.

Wellnes-konceptet:

tiltag, som bygger oven på kravene i økologireglerne:

Tilplantning med skov på faremarkerne

Grisene fravænnes først efter 10 uger

Slagtesvinene har adgang til

Slagtesvin får grovfoder med økologiske rodfrugter

Han forklarer, at økonomien bag poppelgrisen er et komplekst regnestykke, som skal tage højde for, at den sene afvænning medfører færre sygdomsproblemer, mindre medicinforbrug og færre mistede grise. Til gengæld levner konceptet kun plads til 1.500 søer mod tidligere 2.000, og den længere dieperiode sænker antallet af fravænnede grise pr. årsso med 12,5 pct. Dertil kommer

Marianne Fløe Hestbjerg ser sin mand som lidt af en Duracelllandmand, der har vanskeligt ved at sidde stille og som konstant spejder efter nye løsninger.

Aktuelt arbejder han sammen med Henrik Bovbjerg fra Give for at etablere en økologisk avlsbesætning med Topigs Norsvin sopolte, som efter deres mening har en

Organic Pork A/S

Da Friland ikke ville samarbejde om Poppelgrisen, forlod Bertel Hestbjerg i 2016 Danish Crown og dannede sammen med Karsten Dejbjerg Kristensen fra Tamaco og Leo Grønvall fra slagteriet DanePork afsætningsselskabet Organic Pork, hvor de hver ejer 1/3. 200 af Hestbjergs ugentlige produktion på 500 slagtesvin bliver solgt som poppelgrise til Coop. Resten sælges til foodservice og kunder i ind- og udland.

Bertel Hestbjerg er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Økonomi i økologi.

mere velegnet genetik til økologisk produktion.

- Nu er vi kommet i en positiv situation, hvor vi har masser af muligheder, men der er også risici. Samlet set tror jeg dog, vi står stærkere. Vi har noget, der er lidt unikt i forhold til både sporbarhed og produktionsforhold, og er nu i en situation, hvor vi kan arbejde med det, der interesserer os allermest; grisenes velfærd og kommunikationen til forbrugerne.

”Jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre”

Lars og Lene Jørgensen på Krogsagergård ved Randers har konstateret, at de tiltag på gården, der gavner klimaet, ofte også gavner landmandens økonomi

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det er en bidende kold januardag, da Lars og Lene Jørgensen fortæller om klimaindsatsen på deres ejendom, Krogsagergård, der ligger sydøst for Randers. Vi tobenede fryser anstændigt ude ved stalden, hvor køerne upåvirkede af den bidende kolde vind tygger drøv i sengebåsene; men inde på kontoret er det lunt og varmtblandt andet fordi kontoret varmes op af kølevandet fra gårdens mælketank, gården, som udover at gavne klimaet også gavner gårdens økonomi.

- Allerede da vi byggede den nye stald for 8-9 år siden, indhentede vi rådgivning, så vi kunne bygge en stald med et lavt energiforbrug, fortæller Lars Jørgensen.

Derfor er der også bevægelsescensor- og ur-styret belysning i stalden. Samtidig blev kølevandet genanvendt til opvarmning af kontoret ved stalden.

- Dengang tænkte vi mest på, at vi økonomisk kunne spare penge ved at lave en energibesparelse. I dag er vi blevet klogere og tænker nu også på at lave forbedringer, som også gavner klimaet - men fælles for dem alle er, at uanset baggrunden for ændringen, så gavner det også vores økonomi, hvis det gavner klimaet, siger Lars Jørgensen og fortsætter:

- Derfor er klimaforbedringer også værd at gå efter. De er sjældent en udgift, og heller ikke særligt svære at gennemføre, for ofte handler det blot om en justering i ens eget hoved af, hvad man gør i hverdagen.

God plads - højere ydelse

Den nye stald blev bygget med god plads til de 68 rødbrune malkekøer.

De har sengebåse med sand, så de kan holde sig sunde længere, og den gode plads tilgodeser de svageste køer i hierarkiet.

- Det kan godt betale sig at tage hensyn til dyrenes trivsel, konstaterer Lene Jørgensen.

Og det er ikke kun dyrene, der nyder godt af de gode forhold. Klimaet bliver også belønnet, for de gode forhold giver en højere ydelse. Hver liter mælk produceres dermed med et gennemsnitligt lavere klimaaftryk.

Tre klimatjek

Det første klimatjek på Krogsagergård blev lavet af Arla i 2012, som fulgte op med et nyt klimatjek sidstesen også lavet et klimatjek hos Økologisk Landsforening.

- De to Arla-tjek med fem års mellemrum viste, at vi faktisk har forbedret os; men vi klarede os endnu bedre i det klimatjek, Økologisk Landsforening lavede, fordi dette tjek tager hensyn til den CO2 binding, som vores store areal med græs hvert år står for.

I 2012 viste klimatjekket, at det blev opdrættet alt for mange kvier på Krogsagergård.

- Derefter begyndte vi at kigge meget grundigt på vores opdræt, og de køer, der har den laveste NTM-score, insemineres med sæd fra kødkvæg, så får koen lov at malke, så længe hun kan, men vi får ikke kvier efter denne ko. I stedet har vi dyr, vi kan fede op til slagtning, fortæller Lene Jørgensen, som fører nøje regnskab med hvert eneste dyr i besætningen. Færre dyr i stalden og favorisering i opdrættet af køer med de bedste gener har betydet bedre trivsel i stalden og samtidig en højere ydelse.

Harver når det nytter I marken går parret lige så systematisk til værket som i stalden. For eksempel kører de ikke hovedløst

Det var bidende koldt i januar-vinden, men Lars og Lene Jørgensen piber ikke i kulden. I stedet glæder de sig over, at køerne har det godt i stalden.

rundt og stubharver for at bekæmpe ukrudtet i markerne.

- Vi sætter os ind i tingene. Én harvning på det rigtige tidspunkt

forkerte tidspunkter. Har vi noget ukrudt, der driller særligt meget, så

dette ukrudt bedst bekæmpes. På denne måde fandt vi for eksempel ud af, at noget ukrudt kun spirer om foråret. Det er altså fuldstændigt spild af tid og diesel at bekæmpe ukrudtet om efteråret, fortæller Lars Jørgensen.

Gården har også fået ny traktor.

- Det er i sig selv ikke noget sær-

en traktor i dag, men vi bruger de data, traktoren giver os om energiforbruget ved markarbejdet, til at vælge den rigtige fart og det rigtige gear, så vi hele tiden bruger mindst mulig diesel ude i marken, siger Lars Jørgensen.

En græslufter er også kommet til Krogsagergård.

- Når vi lufter græsmarkerne, kan de ligge i fem i stedet for tre år, og det gavner også klimaet, for selvom vi skal køre traktoren over marken med græslufteren, så er det mindre klimabelastende end at oppløje græsmarkerne, siger Lars Jørgensen.

Lars og Lene Jørgensen er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

Krogsagergård

Lars og Lene Jørgensen købte Krogsagergård i 1996. Gården var blevet omlagt til økologi i 1987. 68 årskøer. Køerne kælver første gang, når de er ca. 25 måneder. Der satses på lang laktationstid. Den ældste ko pt. på Krogsagergård er 11 år. Styringen af gårdens korntørringsanlæg sikrer, at anlægget kun kører, når luften er tør. Det giver mindre energiforbrug og samtidig sikrer tørringen af kornet, at der ikke er spild af korn, som mugner. 144 ha jord. Der dyrkes helsæd med ærter og vikke til egen brug, hvilket sammen med gårdens øvrige afgrøder næsten dækker gårdens proteinbehov. Derudover dyrkes korn til salgsafgrøder, hvor gødningen til markerne kommer fra gårdens egne dyr.

Forbrugerne forventer det Styret korntørring, stor produktion af vegetabilske afgrøder og egenproduktion af foder til køerne, etablering af læhegn og indkøb af grøn energi, der er mange tiltag på Krogsagergård, som batter i klimaregnskabet, og Lene Jørgensen er parat til mere: - Jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre, siger hun.

Og Lars Jørgensen får det sidste ord:

- Forbrugerne forventer, at økologiske landmænd også sænker klimaaftrykket, så selvfølgelig ændrer vi de ting i hverdagen, vi ved, der kan gavne klimaet.

I januar og februar går alle Michael Kjerkegaards kreaturer på agerjord, hvor han praktiserer holistisk afgræsning. Hver dag får køerne en ny fold og en ny balle hø fra sommerens slæt.

Holistisk naturpleje i Vejle Å-dal

En unik kombination af holistisk afgræsning og god kommunikation mellem kommunens biologer og landmanden, der leverer dyrene til naturpleje, har gjort naturpleje til en god forretning for Michael Kjerkegaard i Vejle

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Hvis naturplejen udelukkende måles på, om græsset er bidt tilstrækkeligt kort på en bestemt dato, så ender vi med at lave en natur, vi ikke ønsker, konstaterer Michael Kjerkegaard, der afgræsser en snes lokaliteter i naturen rundt om Vejle. Heraf er 17 lokaliteter så små, at de kun afgræsses i kortere perioder og ofte kun med én ko og en - to kalve.

Dét burde der ikke være økonomi i; men det er der, fordi Vejle Kommunes Skov- og Naturafdelingen har udviklet et velfungerende samarbejde med borgerne i nærheden af de plejekrævende arealer. Borgerne danner kogræsserlaug, som påtager sig opgaven med at tilse kreaturerne dagligt, så landmanden ikke skal bruge hele dagen på at køre fra lokalitet til lokalitet, og kommunen sørger også for hegningen af arealerne.

- Biologerne fra kommunen inviterer dyreholderne til erfamøder, hvor vi snakker om plejen, og det har væhvad målet med naturplejen egentlig

er, siger Michael Kjerkegaard - og tilføjer:

- Det er faktisk nemt at gøre det rigtige, hvis vi bare får at vide, hvad vi skal gøre.

af naturplejen blev fjernet fra EU’s Landdistriktsprogram og i stedet

så Landbrugsstyrelsen kunne vurdere naturplejeindsatsen ud fra, om indsatsen gavner formålet med naturplejen i stedet for kun at tage hensyn til, om EU’s krav til nedgræsning af et areal er opfyldt.

Hensyn til svampe

- Fordi jeg i dag samarbejder med biologerne fra kommunen om hvert enkelt areal, mine dyr afgræsser, kender jeg også formålet med naturplejen på alle arealerne, og i fæl-

der bedst gavner hvert enkelt areal, fortæller Michael Kjerkegaard. Han fortsætter:

- Jeg plejer for eksempel et areal, hvor der vokser en meget sjælden svamp, som kræver en meget næringsfattig jord. Men arealet skal også holdes lysåbent. Vi løser opgaven ved at lade dyrene græsse arealet helt ned to gange med kort mellemrum om foråret. Derved dannes der ikke så meget førne, og jorden bliver udpint til gavn for den sjældne svamp.

Koen og kalven plejer naturen Michael Kjerkegaards besætning varierer mellem 100 og 110 Hereford moderkøer. Goldkøerne græsser i naturen om sommeren, og de kælver alle hen på efteråret, hen over vinteren går koen og kalven sammen, men om foråret tages kalvene fra til slagtning. Køerne fortsætter med

at græsse i naturen, mens slagtedyrene fedes op på agerjord.

- På denne måde løser vi det problem, mange landmænd har med at få tilvækst på slagtedyrene i naturplejen, fortæller Michael Kjerkegaard.

Holistisk afgræsning Ud over de 17 mindre naturarealer, Michael Kjerkegaard afgræssede med hjælp fra kogræsserlaugene i 2017, er han også dyreholder i et nyt naturgenopretningsprojekt, som Vejle Kommune og lokale jægere samarbejder med Økologisk Landsforening om. Projektet går ud på at etablere natur på landbrugsarealer med lav bonitet.

På disse arealer har Michael Kjerkegaard valgt at benytte principperne for holistisk afgræsning. Arealerne bliver hist og her tilplantet med lave buske, der skal give ly til de vilde fugle og hjortevildtet. Derudover er arealerne blevet tilsået med en specialudviklet frøblanding med de urter og græsser, biologerne fra kommunen har udvalgt. Arealerne følges tæt de næste 5 - 10 år, og kan på sigt danne skole for, hvordan natur kan genetableres på marginale landbrugsarealer.

Til venstre: Michael Kjerkegaard kombinerer naturpleje med opfedning på agerjord. Det giver en god økonomi. Samarbejdet med biologerne i Vejle Kommune giver samtidig Michael Kjerkegaard et godt indblik i formålet med naturplejen, som dermed også bliver nyttig for naturen.

Til højre: Hereford er robuste dyr, som kan gå ude hele året - især når de som her kan søge ly for vinden i skovbrynet.

- Ved at bruge mobile indhegnin-ne dagligt, kan vi hele tiden regulere, hvor dyrene græsser på det store areal, som dækker 100 ha - for eksempel kan vi holde dyrene væk fra de områder, hvor viberne ruger om foråret. Kreaturene græsser her hele sommeren og efteråret. Om vinteren kommer de op på højereliggende agerjord, hvor de kan søge ly i skovbrynet, hvor vi også hænger presenninger op, så de kan ligge tørt, siger Michael Kjerkegaard.

I løbet af sommeren har han lavet et enkelt slet på naturarealerne, på det tidspunkt, hvor biologerne og jægerne anbefaler det. Høet wrappes, og i de to vintermåneder, januar og februar, får køerne en wrapballe i supplement til græsset på marken. Hver dag lukkes kreaturerne ind på et nyt græsareal og til nye wrapballer.

- På denne måde kan vi holde en god tilvækst på dyrene hele vinteren, og vi risikerer ikke at nedgræsse arealet så meget inden vinteren, at vi først kan sætte dyrene tilbage på græs langt henne på foråret, siger Michael Kjerkegaard.

Michael Kjerkegaard er nomineret til Godt økologisk håndværk 2018 i kategorien: Naturtiltag på bedriften.

Naturpleje

Michael Kjerkegaard har ca. 100 Hereford-moderkøer. I 2017 afgræssede køerne 17 mindre lokaliteter med høj naturværdi i Vejle Kommune i samarbejde med lokale kogræsserlaug, som varetager tilsynet med køerne og kalvene på arealerne. Hereford-køerne og -kalvene afgræsser også et stort forsøgsareal på ca. 100 ha i et naturgenopretningsprojekt på agerjord med lav bonitet.

AF PLANTEAVLSKONSULENT ERIK KRISTENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

INDBYRDES OPFORDRING

TIL EFTERAFGRØDER

stub netop nu - hos vore konventionelle kolleger. Det er som om, der er gået en lettere bølge hen over landskabet med erkendelsen af, at man ikke kan gøde sig til jordfrugtbarhed og eftervirkningen af en efterafgrøde. Handelsgødning har sin begrænsning, konstaterede OptiPlant-projektet, hvor fuldgødskning af korn i forsøg aldrig kom udbyttemæssigt på niveau med kombinationen af efterafgrøde og gødskning. Og vore kolleger er rigtig gode til at jagte udbyttet.

Der har været antydninger af tilløb til lidt efterafgrøde-sjov i den økologiske sektor med import af de mangeartede efterafgrøder fra Tyskland. DSV Frø lancerede to TerraLife blandinger til eftersåning i 2015, alsidigt sammensat med varieret rodudvikling og roddybde til følge. Og DLF kan i år tilbyde ØkoMax til undersåning i rækkeafgrøder. Men der er brug for langt mere. Tænk på, hvad de frivillige efterafgrøder kan:

Skygge for ukrudt

Virke som dræn

Forbedre jordstrukturen

Kort sagt øger efterafgrøder jordfrugtbarheden, som er hele essensen af økologisk dyrkning.

og skaber et solidt, gennemarbejdet tide.

Økologisk biogas: Kom godt i gang med ny håndbog

To nye publikationer fra Økologisk Landsforening ruster økologiske landmænd til at udbygge den økologiske biogassektor

Øge tilgængeligheden af næringsstoffer

Producere næringsstoffer

Gemme næringsstoffer

Forbedre jordens humusindhold

Kort sagt øger efterafgrøder jordfrugtbarheden, som er hele essensen af økologisk dyrkning. ØkologiRådgivning Danmark lancerer i år tre efterafgrødeAlfa og omega bliver at få dem sået under fugtige forhold og tidligt. Til såning samtidig med korn kommer derfor en færdigblanding af lucerne, hvidkløver, rajgræs, cikorie og

Til såning lige før eller efter høst kommer en blanding af olieræddike, fodervikke og rajgræs, hvis forfrugtsvirkning er fabelagtig. Og til sen såning lanceres en blanding af vintervikke, italiensk rajgræs, blodkløver og vinterrug kendt fra Tyskland som Landsberger-blandingen.

På Plantekongres 2018 havde et af de mest besøgte indlæg titlen: Efterafgrøder i sædskiftet. Må det mest besøgte indlæg på Økologikongres 2019 blive: Efterafgrødeerfaringer fra landsdelene. Hermed er ideen og opfordringen givet videre.

Der er få danske eksempler at støtte sig til, når man vil bygge og drive økologisk biogasanlæg. Men de, der er, er nu beskrevet og samlet i to nye publikationer fra Økologisk Landsforening. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

’Etablering af økologiske biogasanlæg – en håndbog’ samler viden og praktiske erfaringer om den lange og komplicerede proces fra idé til igangsat anlæg.

’Det økologiske biomassekatalog’ supplerer og giver overblik over, hvilke biomasser man må anvende i økologiske biogasanlæg og andre anlæg, der leverer gødning til økologer. Håndbogen gennemgår, hvordan man gør ideen om gårdbiogasanlæg konkret og skaber et solidt, gennemarbejdet beslutningsgrundlag, så både anlægsejer og långivere/investorer er på fast grund, inden tide.

- Det er stadig nyt område, og folk husker sikkert de dårlige historie om biogasprojekter, der ikke lykkedes. Derfor er det ret afgørende, at håndbogens prakti-

ske, men værdifulde og positive erfaringer fra to landmænd, kan blive delt med

ØkologiRådgivning Danmark Michael Tersbøl, der er forfatter til håndbogen. Konkrete og praktiske erfaringer fra to økologiske anlægsejere, mælkeproducenterne Jens Krogh og Hans Martin Westergaard, supplerer informationerne i den 40 sider store håndbog, som Økologisk Landsforening netop har udgivet.

Vil du vide mere:

De to publikationer kan ses på Økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk: ’Etablering af økologiske biogasanlæg – en håndbog’ og ’Det økologiske biomassekatalog’.

Publikationerne er produceret i projektet ’Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning’, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Det er muligt at få tilsendt publikationerne mod et gebyr på 60 kr. til porto og administration. Kontakt reception@okologi.dk.

Hold styr på tilladte biomasser Håndbogen suppleres af ’Det økologiske biomassekatalog’, der gør rede for hvilke biomasser, der må anvendes i anlæg, som leverer gødning til økologer, og hvilke der ikke må. Denne information er vigtig for såvel økologiske landmænd idet der hersker nogen usikkerhed om disse forhold i branchen.

For landmændene er det afgørende, at der er fuld gennemsigtighed omkring den gødning, de modtager fra biogasanlæg, så de ikke risikerer at anvende gødning, der ikke lever op til økologireglerne.

Nye anlæg på vej -

gasanlæg under opførelse og projektering. Det gælder både gårdbiogasanlæg og økologiske linjer på større fællesanlæg.

- Vi har stadig meget at lære om økologisk biogas i praksis, og derfor er det

Jeg håber, at håndbogen og biomassekataloget kan være en god støtte i processen for dem, der vil i gang, og en inspiration til dem, der overvejer at gå ind i dette forretningsområde. Det vil være af stor betydning for udvikling af den økolo-fer gjort tilgængelige, slutter Michael Tersbøl. hhk@okologi.dk

Gedernes bidrag til naturen

Kommuner efterlyser gedeholdere, der vil lave naturpleje

NATURPLEJE

TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE

Et spændende indlæg på årets Plantekongres blev holdt af Tina Pedersen fra Struer Kommune, og handlede om geder som naturplejere. Hun fortalte om kommunens pleje af et område, der kaldes Kilen, vest for Struer by, som er et naturområde af overdrevstypen. Det har været et lysåbent plantesamfund på tør jordbund, som historisk set har været brugt til afgræsning. Denne form for natur er afhængig af drift med afgræsning for at sikre, at det ikke gror til i krat og senere skov, men i takt med at husdyrene er forsvundet fra landskabet, er området vokset til i gyvel, som er en plante, der med stor hast kan sprede sig og kvæle meget anden vegetation.

På Kilen i Struer truede gyvelen sjældne arter af planter, svampe og insekter, og kommunens pleje med får, kvæg og manuel fjernelse af gyvel havde ikke haft en egentlig effekt – gyvelen spredte sig fortsat. Derfor bestemte kommunen sig for at lave et forsøg med geder som kratryddere, og resultaterne er imponerende. Det 5,5 ha store areal, som før var voldsomt domineret af de store buske af gyvel, var efter to sæsoner med geder atter helt lysåbent, og der er skabt plads til en større artsdiversitet.

Geder - fremtidens naturplejere?

Struer Kommune ser store perspektiver i geder som kratryddere, og Tina Pedersen fortalte til kongressen, at

re, der vil beskæftige sig med naturpleje. I dag er der er ikke ret mange, der holder geder, og det skyldes nok især, at gedekød ikke længere er en udbredt spise her i landet. Det er en skam, for gedekød er sundt og lækkert og for de, der ikke har smagt det, kan man beskrive smagen som en blanding mellem vildt og kalv.

Struer Kommune har som en del af projektet i Kilen afholdt en smagedag, hvor lokale borgere kunne komme forbi og smage gedekød, og reaktionerne var meget positive, fortalte Tina Pedersen. De var faktisk så positive, at det efterfølgende lykkedes at etablere et ’Gedegumlerlaug’ som en pendant til de græsningslaug med køer og får, som har nydt tiltagende udbredelse de senere år.

Nyt syn på helårsafgræsning

Geder egner sig ikke ret godt til helårsafgræsning, men ifølge Rita Merete Buttenschön, som holdt et indlæg ved samme session på årets Plantekongres, er det ikke nødvendigvis et problem. Buttenschön anses for at være den førende ekspert inden for naturpleje med afgræsning, og de

naturpleje har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med hendes arbejde. Til stor overraskelse for mange i salen luftede Buttenschön ideen om, at helårsafgræsning ikke nødvendigvis er en god idé, hvis formålet med afgræsningen er at fjerne næringsstoffer fra naturarealerne, hvilket det ofte er.

Det handler om at udpine jorden

steder et meget højt næringsindhold, som følge af gødskning eller depositi-

at udnytte de store mængder næring til hurtigt at vokse sig store og dominerende – det er eksempelvis planter som brændenælder og gråbynke, som vi ser i store koncentrationer mange steder. Når næringsindholdet i jorden er højt, breder de næringselskende planter sig hurtigt og levner ingen plads og lys til mere nøjsomme og sjældne arter. Det er planter som djævelsbid, musevikke og blåmunke. Naturpleje handler derfor ofte om at udpine jorden ved at fjerne næringsstoffer fra et område, for at give de nøjsomme planter mulighed for at

Buttenschön talte på plantekongressen om risikoen for, at man ved vinterafgræsning får ophobet næringsstoffer i jorden, fordi planterne nedgræsses i perioden, hvor planten netop gemmer næring i rødderne, så den er klar til forårets vækst.

Det er en spændende teori, som vi forhåbentlig kan se frem til at få efterprøvet med forsøg. Det skal dog nævnes, at skønt helårsafgræsning måske ikke er optimalt for fjernelse

af næringsstoffer, så har det en lang række andre fordele for naturen. Blandt andet betyder helårsgræsning at gødningsbiller, som også er en trængt gruppe, har noget at leve af i vintermånederne.

En fremtid for gedehold Hvis kommunerne får øjnene op for gedernes fremragende evne til at fjerne uønsket vedopvækst på naturarealer, kan vi håbe på, at der i fremtiden bliver bedre muligheder for, at dyreholdere kan etablere sig med naturpleje med geder som en decideret driftsgren. Et bredere udbud af dyr vil kunne gøre det muligt at pleje naturarealer med en form for rotationsgræsning, hvor de forskellige dyr har forskellige opgaver. Geder har i hvert fald evnerne til at spille den fornemme rolle som naturens kratryddere, og sammenlignet med manuel fjernelse af vedopvækst er de billige i drift.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

Nye værter skal sikre succes

ØKODAG: Hvad skal der til for at sikre Økodags succes i fremtiden?

Med det spørgsmål i centrum samlede Økologisk Landsforening

eksisterende og potentielle nye Økodag-værter til inspirations-re har deltaget til hver Økodag de seneste år. Netop det store antal gæster er en afgørende faktor for begivenhedens succes og har en selvforstærkende effekt, påpegede kommunikationsrådgiver og livsstilekspert, Henrik Byager. Værterne bag Økodag bruger mange ressourcer på at åbne deres gårde op for danskerne, når deres køer skal lukkes ud på forårsgræs. Men eventens effekt er anstrengelserne værd, vurderede Henrik Byager.

At Økodag risikerer at drukne i sin egen succes, hvis der ikke kommer nye værter til, var en gange, da værterne skulle præsentere deres overvejelser efter en runde erfaringsudveksling i grupper.

april. Hvis du overvejer at være vært, kan du kontakte projektleder Birgitte Nygaard, tlf. 30 32 87

yderligere information.

Friland søger Sofariværter

muligheden for at stifte bekendtskab med den økologiske gris, da succes gentages i år, hvor Sofari igen inviterer indenfor på de økologiske gårde, og hvis du vil være med til at vise landbruget frem, kan du nu melde dig som vært til årets Sofari.

- Når de danske forbrugere skal tage stilling til, hvilke produkter de gerne vil have, er det enormt vigtigt, at de ved, hvor kødet kommer fra, og hvilken dyrevelfærd det er, Friland tilbyder. Sofari er med til at gøre vores koncept for økologiske grise fuldstændig klare i bevidstheden hos danskerne, og derfor håber jeg, at rigtig mange af vores økologiske frilandmænd vil gribe muligheden og invitere indenfor til Sofari, siger concept manager Maibritt Bisgaard fra Friland.

af FØKS (Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød). Ønsker du at tilmelde dig som vært, er du velkommen til at kon-

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 4: 8,50 kr.

Friland A/S giver i uge 2 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 13,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,50 kr. Søer Danish Crown notering 5,50 kr./kg. Øko-tillæg 5,60 kr./kg. Samlet afregning 11,10 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 910,91 kr. (-0,20). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,43 kr. 25-30 kg: 14,94 kr. 30-40 kg: 16,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Utilgængelige næringsstoffer gavner ikke afgrøderne

Betydning af planternes rødder for optagelse af mikro – og makro-næringsstoffer

NÆRINGSSTOFFER

AF MALGORZATA KEPLER

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Mangler på mikronæringsstoffer i planter kan være svært at vurdere ud fra symptomerne i marken, og det kan være umuligt at rette på skaderne, som er sket, uanset om man er økolog eller konventionel landmand. Alle makro- og mikronæringstoffer er vigtige for planterne. Ved mikronæ-

ringsstof forstås, at planterne ikke skal bruge særligt store mængder af dem for at gro. Til gengæld er den meget lille mængde yderst afgørende for planterne.

De vigtigste makronæringsstoffer for tidlige skud, bladvækst og skuddenes overlevelse er: kvælstof, fosfor og svovl. Af mikronæringsstoffer er mangan, kobber og zink de vigtigste for forbedring af skud- og bladantallet i korn. Bor, mangan og molybdæn er vigtige mikroelementer, som raps ikke må mangle i vækstsæsonen. Bor og molybdæn adskiller sig fra de andre mikronæringsstoffer ved,

at de forekommer som anioner eller neutrale, og begge elementer kan tabes ved udvaskning. Tilgængeligheden af bor aftager meget med pH (5,5), mens tilgængeligheden af molybdæn tiltager med stigende pH (6.5). Både for bor og molybdæn er jordanalyser af tvivlsom værdi og skal derfor suppleres med bladanalyse.

Manganmangel

For mangan er det velkendt, at jo mere oxideret jorden er, jo mindre tilgængeligt er mangan. Det bevirker, at det faktisk er meget vanskeligt at bruge jord- og planteanalyser til at diagnosticere mangel. Mangan spiller en vigtig rolle i fotosyntesen, proteinsyntesen, rodvæksten og i modstandskraft mod tørke. Mangan påvirker også produktionen af lignin, så hvis planterne ikke får den mængde de skal have, bliver ligninudviklingen dårlig og derfor forsvinder planternes stivhed, og de står slappe og slatne tilbage. Manganmangel ses oftest i meget løs, let og sandet jord.

Det er forskelligt fra plante til plante, hvilke symptomer de udviser ved manganmangel, men som udgangspunkt bliver planterne mere ’slappe’, de kan ikke selv stå, og mellem plantenerverne bliver der en gullig farve (billede 1). Havre er den kornsort, der er mest følsom over for manganmangel. Manganmangel kan forebygges på langt sigt ved at bruge så lidt kalk som overhovedet muligt. Hvis man endelig skal kalke marken for at undgå sur jord, skal det ske med små mængder.

Rødder er centrale

Kobber og zink er derimod kationer og bindes til ler- eller humuskolloider. Jordanalyser er en mulighed her. Jo mere organisk stof, der er i jorden, jo større risiko er der for, at kobber og zink bindes i utilgængelige forbindelser. -

holder nok mikronæringsstoffer til at kunne opfylde planternes behov.

Det er tilgængelighed det kan være den begrænsende faktor, og her er planternes rødder helt centrale for det resultat, man opnår, når man dyrker jorden. Røddernes evne til at forgrene sig og nå bredt og dybt

effektive rødderne er til at udnytte kvælstof, fosfor, kali og ikke mindst mikronæringsstoffer. Hvis rødderne ikke er i orden, bliver tilførslen begrænset (billede 1a og 1b).

Komprimeret og vandfyldt jord Begrænsning kan komme fra jordstrukturen, som kan hindre rødderne i at forgrene sig og nå bredt og dybt ned i jorden. Er jorden komprimeret (ved mere end 1,7 t/m3 presses luf-

sig i jorden) eller af andre grunde vandfyldt for eksempel på grund af høj grundvandstand eller lignende, vil anarobe (iltfrie) processer dominere. Disse processer fører til dannelsen af methan, ethylen, mælkesyre, samt forskellige organiske kvælstofforbindelser. Under iltfattige processer vil der ofte forekomme angreb af plantepatogene mikroorganismer som Pythium sp. (årsag til rodbrand) som skader planternes rødder (Billede 2). Iltmangel kan konstateres ved at jorden farves blå og stinker af svovlbrinte. Luftskiftet i jorden udtrykkes ved redox-potentialet, som er et mål for jordens evne til at ilte mikroorganismerne. Er jorden vandfyldt eller komprimeret er redoxpotentialet lavt. Derfor er valg af de rigtige jordteknikker og maskiner til den pågældende jord/mark meget vigtig.

pH værdier

Jordens pH har en meget stor ind-ringsstoffer. Som regel siger man at den maksimale tilgængelighed af næringsstoffer for landbrugsafgrøder er på pH 6.5. For at holde ens jord på dette niveau skal jordanalyser udføres med min. 3-5 års interval. En god måde at udføre jordanalyser er efter

høsten og med GPS-udtagning. Her kan man nemlig bruge resultaterne til at tildele gødning mere præcist og differentieret.

Vælg de rigtige sorter

Valg af passende sorter er også et vigtigt element. Ny forskning viser for eksempel, at der er stor forskel på selv de gængse hvedesorters rodsystemer. Derfor skal sorten vælges ikke kun ud fra dens udbytte, men også efter dens evner til at klare sig på de bestemte lokaliteter og jordtyper. Man bør nærlæse beskrivelsen af sorterne, før man vælger dem.

Efterafgrøder

Efterafgrøderne/grøngødningen er i stand til at optage det meste af kvælstof, der er i jorden om efteråret takket være deres rødder. På KU Life har man kigget på konventionelle og økologiske dyrkningssystemer over otte sæsoner, og her har man konstateret at ca. 22 pct. af jordvolumen blive udnyttet af rødderne i det konventionelle system, mens rødderne i økologiske dyrkningssystemer med efterafgrøder/grøngødning har udnyttet ca. 38 pct. af jordvolumenet. Det blev konstateret at der er mindre kvælstof i de dybere jordlag i det økologiske system, da efterafgrøderne/ grøngødningen er i stand til at optage det meste kvælstof, mens kvælstoffet i det konventionelle system stadig bevæger sig længere ned i jorden. Det kan medføre en større risiko for udvaskning af næringsstoffer. Forsøg har vist, at godt etablerede efterafgrøder kan mindske udvaskningen af kvælstof med 50-80 pct. Det er ikke kun et spørgsmål om at have et plantedække det me-

ste af året, men også om at vælge de rigtige planter i forhold til deres gødningsbehov og roddybde. Især er det vigtigt i den økologiske planteproduktion at fokusere på at udnytte ressourcerne optimalt, da næringsstofferne her typisk er mere begrænsede end i konventionelle systemer, hvor man tilfører kunstgødning. I 2010 gennemførte SEGES et sortsforsøg med henblik på at undersøge forskelle i sorter af gul sennep og olieræddike på kvælstofoptagelse i overjordiske plantedele og virkningen på N-min-indholdet i jorden. Resultaterne viste en væsentlig forskel i kvælstofoptagelsen i afgrødernes overjordiske dele mellem forskellige sorter, når de bliver anvendt som mellemafgrøder. Djursland Landboforening har i 2015 udført et forsøg med efterafgrøder i rækkedyrkningssystem med henblik på type og såtidspunkt i økologisk landbrug. Resultaterne viste at såtidspunktet også har stor betydning på optagelsen af næringsstoffer. For eksempel det højeste udbytte i vårbyg i 2016 blev opnået efter rødkløver i renbestand sået 10. juni 2015.

Malgorzata Kepler er økologikonsulent i LMO.

Gratis økologitjek i Aalborg Kommune

OMLÆGNING: Sammen med Aalborg Kommune tilbyder Økologisk Landsforening nu et gratis omlægningstjek til de landmænd i kommunen, som ikke allerede er økologer.

- Et af fokusområderne i Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er, at vi gerne vil fremme produktionen af lokale økologiske fødevarer, siger rådmand Lasse P. N. Olsen fra Miljø- og Energiforvaltningen i en pressemeddelelse fra kommunen. Han fortsætter:

- Det vil vi blandt andet gøre ved i højere grad at efterspørge økologiske produkter i det kommunale indkøb - for eksempel til storkøkkener, kantiner og institutioner. Målet er at nå op på 60 pct. økologi inden 2020 - og derfor landbrug i kommunen. Et økologisk omlægningstjek består i et besøg af en landsbrugsfaglig økologi-konsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens potentiale i en økologisk version.

Det er fonden for Økologisk Land-tjekkene, som derfor er gratis for både den enkelte landmand og kommunen.

forebygger mælkefeber

Gode råd fra økologiske landmænds om forebyggelse af mælkefeber hos højdrægtige køer

SUNDHED

AF AF HEIDI VOSS, MOGENS A. KROGH OG INGER ANNEBERG

En interviewundersøgelse fra Aarhus Universitet samler nu anbefalinger og gode råd om forebyggelse af mælkefeber på en liste, som alle landmænd med økologiske malkekvægsbesætninger kan få gavn af. Anbefalingerne bygger på det, som ejerne af økologiske malkekvægsbesætninger er kommet frem til gennem deres daglige praksis, kombineret med anbefalinger fra eksperter.

Mælkefeber hos malkekvæg er en velkendt sygdom, som primært opstår hos ældre køer i forbindelse med kælvning. Sygdommen er kendetegnet ved at koen bliver kold, slinger og eventuelt lammet. Ofte betyder den at koen efterfølgende giver mindre mælk og har øget risiko for yverbetændelse, børbetændelse og ketose - sygdomme, som har stor

betydning for køernes velfærd og for økonomien på bedriften.

I undersøgelsen har forskerne fra Aarhus Universitet først lavet telefoninterviews med en stor gruppe økologiske landmænd (56) om deres syn på forebyggelse af mælkefeber. Derefter er der udført interviews med seks eksperter – og til slut personlige interviews med 12 landmænd hjemme på deres besætninger. De 12 landmænd omfatter besætninger, som både har en del problemer med mælkefeber og ingen særlige problemer. Svarene fra landmænd og eksperter er analyseret. Resultatet kan ses i en liste med gode råd om forebyggelse, som nu lægges på nettet.

Forebyggelse af mælkefeber

Det råd, som står øverst på listen, og som alle landmændene i undersøgelsen har fokus på, handler om afgræsning. Heidi Voss, dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer, at for landmændene handler forebyggelse af mælkefeber i høj grad om restriktiv afgræsning. Erfaringen er, at man om sommeren bør lade goldkøerne græsse på en mark uden kløver, enten som re-

Det råd, som står øverst på listen, og som alle landmændene i undersøgelsen har fokus på, handler om afgræsning. Foto: Maja Eline Petersen.

striktiv eller ekstensiv afgræsning. Desuden er der i landmændenes råd

OK-Net Arable har skabt vidensplatform om økologisk planteproduktion

På vidensplatformen www.farmknowledge.org, som er udviklet i EU-projektet OK-Net Arable, ligger over 100 tilgængelige værktøjer, som kan bruges til at støtte økologisk planteproduktion

Værktøjerne er udvalgt i samarbejde mellem forskere, rådgivere og landmænd med henblik på at bidrage til at øge udbytterne og udligne den afstand, der er såvel mellem udbytterne i økologisk og konventionel planteproduktion, som mellem individuelle planteproducenters udbytter.

Landmænd og rådgivere kan bådeningsstøttesystemer, relevante hjemmesider, videoer m.m., som kan give ny viden og bud på konkrete løsninger inden for temaer som ”Jordkvalitet og jordfrugtbarhed”, ”Næringsstofhusholdning”, ”Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse”, ”Ukrudtsbekæmpelse” samt ”Dyrkningssy-

Læring på tværs af grænser Værktøjerne stammer primært fra Europa, men værktøjer fra andre platformen. Formålet med vidensplatformen er at hjælpe med at formidle eksisterende viden ud til økologiske landmænd i en form, der er let at forstå og udnytte. Udover at have gjort eksisterende værktøjer tilgængelige på platformen, har projektet OK-Net Arable også udarbejdet en række faktaark –”Practise Abstracts” – som på kun to sider forklarer et emne og giver konkrete råd til, hvordan landmanden selv kan implementere en ny måde at håndtere en udfordring på. Herunder er danske faktaark om sædskiftets evne til at undertrykke rodukrudt blevet oversat til engelsk, så landmænd i andre lande også kan have glæde af dem. Omvendt er en pjece om regnormens biologi, og hvordan de små skabninger er med til at forbedre jordfrugtbarhed, blevet oversat til dansk.

Selve platformen er på engelsk, men via det automatiske maskinoversættelsesprogram Google Translate oversættes indholdet til 10 forskellige sprog, herunder dansk. Desuden har projektdeltagerne hjulpet med at oversætte dele af indholdet, da Google Translate har sine begrænsninger i forhold til at lave en fejlfri oversættelse.

Landmandsgrupper giver input Landmænd spiller en essentiel rolle i alle stadier af projektet, hvilket gør OK-Net Arable til et innovativt og modtagerorienteret projekt. Det handler ikke kun om at spørge landmændene til råds – det handler også om, at landmændene skal engagere sig i en fælles værdiskabelse hele vejen gennem projektet. I dette arbejde deltager 14 forskellige landmandsgrupper fra 12 europæiske lande. Landmandsgrupperne har enstemmigt konkluderet, at den bedste måde at udveksle viden på er at

om forebyggelse også fokus på at supplere græs med foder og goldko-

mineraler, enten de sidste 7-14 dage før kælvning eller hele afgræsnings-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Ilse A. Rasmussen, akademisk medarbejder, ICROFS

mødes ansigt til ansigt. I projektet har landmændene både haft mulighed for at besøge hinanden og at deltage i fælles projektmøder og andre fælles aktiviteter. Men, da det kræver tid og ressourcer at mødes og kan være svært at få til at passe ind i programmet, anser de landmandsgrupperne den næstbedste måde at få ny viden på at kunne få anbefalinger direkte fra andre landmænd, også gerne online. På den baggrund er landmandsgrupperne i fuld gang med at lave beskrivelser af, hvad de har fået ud af projektet, hvilket løbende bliver lagt ud på vi-

densplatformen under overskriften ”From the farm” (”Fra gården”). Der vil både komme videoer, som beskriver nogle af de værktøjer, gruppen har afprøvet, og faktaark om de dertilhørende emner.

Platformen er en del af OK-Net Arable-projektet, som er koordineret af IFOAM EU. Projektet involverer 17 partnere fra 12 forskellige europæiske lande og har fået støtte fra EU's Horizon 2020 forskningsog innovationsprgram under tilskudsaftale nr. 652654."

perioden. Som en landmand siger i interviewene: ”Så lidt frisk græs som muligt. Det er bedst, de går på en mark, der er fuldstændig gnavet ned som en hestefenne, og så vil vi hellere selv fodre dem derude i en hæk, så vi ved hvad de får.”

- Økologireglerne siger, at køerne skal ud om sommeren, og det betvivler landmændene da heller ikke betydningen af, men samtidig er de nødt til at lade goldkøerne undgå det græs, der er rigt på kløver og have styr på supplerende foder, hvis de vil forebygge mælkefeber blandt goldkøerne. Derfor er områder med afgnavet eller ekstensivt græs suppleret med styret fodring en løsning, selv om det måske virker mindre naturligt, hvis man ser på det udefra, siger Heidi Voss og peger på, at der er på, hvordan man kan tilbyde goldkøerne at være på græs og samtidig forebygge mælkefeber.

Få lavet en foderplan

Et andet vigtigt område i forhold til forebyggelse af mælkefeber er fokus på foderplanen i forbindelse med vinterfodring.

-Ikke alle økologiske malkekvægsbedrifter får lavet foderplan, men vores undersøgelse viser, at det faktisk anses for en vigtig strategi af mange af producenterne. Derfor er det også med på listen over råd, der kan forebygge mælkefeber. Landmændene

Om

undersøgelsen

anbefaler, at man får lavet en goldko-foderblanding, som mixes i en fodervogn og tilpasses ved foderskift, siger Heidi Voss. Gruppen af landmænd, som fodrede med en mixet goldkoblanding, anvendte primært græsensilage som

også helsæd i blandingen og en enkelt majs. Når der laves en goldkofoderplan, som mixes i fodervogn, lyder rådet, at man skal bruge goldkomineraler af god kvalitet, man bør undgå bælgplanter, og man bør begrænse mængden af græsensilage ved brug af gule fodermidler.

Dilemmaer for mindre bedrifter

Flytning af køerne op til kælvning og stress i denne forbindelse er også et område, hvor landmænd og eksperter har fokus i forhold til forebygvæk fra ’malkemiljøet’, når de skulle afgoldes. Flere praktiserede også at og anbefaler dette, men her gælder det imidlertid, at besætningsstørrel-

lyder, at det er vigtigt at undgå, at tes. Derfor er anbefalingen enten at eller så tæt på kælvning som muligt. Flere har fokus på, at køerne skal

Interviewundersøgelsen er foregået som et led i projektet ”Forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger”, som er støttet af Mælkeafgiftsfonden. Projektleder er Hedi Voss, dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. De gode råd fra landmænd og eksperter er projektets tredje og afsluttende fase. Læs mere om hele projektet her: http://anis.au.dk/forskning/projekter/forebyggelse-af-maelkefeber-ioekologiske-malkekvaegsbesaetninger/

Arealet med økologiske grønsager i EU vokser

ske grønsager i EU’s 28 medlemslande er udvidet med næsten 20 pct. i 2016 og udgør ifølge forskellige kilder cirka 135.000 ha, oplyser Gartner Tidende.

Italien er den absolut største med lige knapt 44.000 ha økologiske grønsager, og det er også her, der er sket de største udvidelser.

Frankrig og Spanien ligger på de efterfølgende pladser med henaf Tyskland på fjerdepladsen med 12.400 ha.

Store dele af den italienske, økologiske produktion går til eksport med Tyskland som en vigtig modtager. Spanien er dog den vigtigste leverandør af økologiske grønsager til Tyskland, hvorfra der kommer specielt mange økologiske frugtgrønsager.

i de små besætninger kan dette ikke lade sig gøre, fordi deres kælvninger er spredt.

Kælvning og opsyn

Kælvning kan foregå såvel inde som ude. Det behøver ikke have betydning for risiko for mælkefeber, siger landmænd og eksperter. Det helt afgørende for at forebygge mælkefeber er snarere, at der er konstant opsyn. Kig på koen – og lad koen kælve i et område, hvor du passerer mange gange dagligt, lyder rådet fra producenterne. I tiden efter kælvning anbefaler producenter og eksperter, at man undlader at malke 3.kalvs og ældre køer de første 24 timer eller evt. kun malker til kalven.

Læs de samlede råd her

I alt rummer anbefalingerne ni råd til landmænd, der vil gøre en indsats for at forebygge mælkefeber. Den samlede liste med anbefalinger –samt link til den bagvedliggende undersøgelse kan du læse her: http:// anis.au.dk/forskning/projekter/ forebyggelse-af-maelkefeber-i-oekologiske-malkekvaegsbesaetninger/ best-practice-manual/ - De gode råd er bygget på solide erfaringer fra landmændene selv og fra eksperterne. De rummer måske ikke overraskende ny viden, men de bekræfter, hvad der ser ud til at virke lige nu - som den bedste praksis. Men resultaterne viser også, at der er brug for nye undersøgelser især omkring fodring og afgræsning for de højdrægtige goldkøer i de økologiske besætninger, siger Heidi Voss.

De ni anbefalinger

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber

1) Ved sommerafgræsning er det vigtigt, at du lader goldkøerne græsse

Ekstensiv afgræsning

2) Det er vigtigt, at køer på græs suppleres sideløbende med foder og goldkomineraler, enten

Eller: Hele afgræsningsperioden

3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift

Brug goldmineraler af god kvalitet

Undgå bælgplanter

Begræns mængde af græsensilage, ved brug af gule fodermidler

4) Du bør opstalde dine goldkøer under gode forhold

Der skal være god plads i kælvningsområdet

En ædeplads pr. goldko

Opstald kælvekvier og goldkøer i separate kælvningsområder

muligt

Flyt minimum to køer ad gangen

6) Kælvninger kan foregå såvel inde som ude, men kræver opsyn Kig på koen

Lad koen kælve i et område, hvor du passerer mange gange dagligt

Bør ko og kalv gå for sig selv i minimum 24 timer

Undlad at malke 3.kalvs og ældre de første 24 timer (evt. kun til kalven)

8) Især ved ældre køer skal du være opmærksom på øget risiko for mælkefeber, og du kan med fordel tilbyde koen lunkent vand evt. med et kalcium produkt i, lige efter kælvning

Det er vigtigt at have rutinemæssig fokus på 3.kalvskøer og ældre med faste procedurer

9) Du bør anvende huldvurderinger som grundlag for afgoldning tidspunkt. Du bør undgå Fede køer

Arealet med økologiske grønsager er også stigende i Frankrig og udgør pct.) af den økologiske grønsagsproduktion her går til hjemmemarkedet. Der er usikkerhed omkring arealet i Polen, men AMI vurderer, at det polske økologiske grønsagsareal er på 8.100 ha.

Kigger man på de enkelte økologisk dyrkede grønsagsgrupper i Europa, er bælgplanter den vigtigste med tomater som den største – udgør 26.300 ha.

På tredjepladsen kommer bladsalater med 18.100 ha og på fjerdeog knoldfrugter med gulerødder og løg som de to vigtigste.

Artiklens forfattere er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

At køerne enten taber sig eller tager på i goldperioden.

Naturklummen er et nyt, fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Nyt projekt om landmanden som naturforvalter

Udfordringer i naturplejen

Tilskudsordning skal afprøves

Et af fokuspunkterne i projekt Natureman bliver afprøvningen af en ny tilskudsordning. I korte træk handler metoden om, at naturstøtte tildeles på baggrund af opnåede natureffekter frem for handlinger. Hvor naturplejeren i dag modtager tilskud på baggrund af, at der er et vis antal storkreaturer på arealet i et bestemt tidsrum, vil man inden for denne type ordning modtage tilskud på baggrund af en optælling af eksempelvis ynglende fugle.

Spændende perspektiver

Det er vigtigt, at vi sikrer os, at tilskudssystemet faktisk fører til bedre resultater, men der er ikke noget i vejen med et adfærdsbaseret tilskudssystem, så længe reglerne underbygger den rette adfærd. Tværtimod skal landmændene kunne føle sig sikre på, at deres gode adfærd faktisk belønnes økonomisk. Et større fokus på resultaterne må derfor lægges i forbindelse med udvælgelsen af den adfærd, som belønnes.

AF FLEMMING BIRCH, DETAILHANDELSEKSPERT BIRCH & BIRCH

IRMAS NYE ØKOLOGISKE SUPERMARKED

Irma har åbnet en butik på Østerbro, hvor sortimentet er næsten udelukkende økologisk. Det er usædvanligt i Danmark, men det skyldes jo økologiens succes. I andre lande har de traditionelle supermarkeder nølet med at tage økologien på hylderne. Så må man jo gå et andet sted hen efter sine økologiske varer, og derfor er der i udlandet opstået et marked for rene øko-supermarkeder.

I Danmark har økologien haft forholdsvist nemt ved at komme på hylderne på tværs af supermarkedskæder. Irma er ganske vist kæden med det største udvalg af økologi, men Netto er den kæde, der sælger

Danmark. Behovet for dedikerede økologiske supermarked har ganske enkelt ikke været til stede i Danmark.

“

Danske forbrugere er godt dækket ind økologisk, og udvalget vil kun vokse i de kommende år - også i de almindelige Irma’er og Netto’er. Derfor skal Irmas nye tiltag ikke ses som et tilvalg af økologien, men som et fravalg af de konventionelle varer.

Danske forbrugere er godt dækket ind økologisk, og udvalget vil kun vokse i de kommende år - også i de almindelige Irma’er og Netto’er. Derfor skal Irmas nye tiltag ikke ses som et tilvalg af økologien, men som et fravalg af de konventionelle varer.

Ligesom da britiske Marks & Spencer allerede for ti år siden som den første større kæde tog valget på deres kunders vegne på en lang række områder: “Vil du købe en kage hos os, så er den bagt med fairtrade-chokolade og frilandsæg”, “Vil du have en skinkesandwich, så er det med kød fra fritgående dyr, ellers må du gå et andet sted hen”. Man kunne også overlade beslutningen til kunderne selv,

tror dog, at Irma har tilstrækkeligt med enige kunder på Østerbro til, at det nok skal gå alt sammen.

Irmas initiativ er modigt i forhold til leverandørerne, for mange af dem bliver nu henvist til sidelinjen, hvis de ikke har økologiske produkter at byde ind med. Det betyder knapt så meget lige nu, men hvad når det næste supermarked i kæden fravælger konventionelle varer? Hvad når hele kæden gør det? Løber leverandørerne så i position, eller får Irma lov

Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening står i spidsen for økologi-kampagnen Ren Madglæde, og hun har de de seneste uger analyseret salgsudviklingen på basis af tilbagemeldinger fra de danske dagligvarekæder. Foto: Line Skoubo

Økologi bliver mere forædlet

Økologisk juice, slik og færdigretter var blandt højdespringerne i øko-salget i 2017

DAGLIGVARER

Danskerne går ikke længere kun efter økologi, når det kommer til mælk, æg, gulerødder og andre basisvarer. De lægger også i stadig stigende grad mere forarbejdede øko-varer i indkøbskurven, oplyser Økologisk Landsforening (ØL) i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det, at landets dagligvarekæderne sidste år lancerede langt over 1000 nye øko-varer for at dække den voksende efterspørgsel, og at det for mange forbrugere er en stor motivationsfaktor, at de økologiske varer er fri for 330 Enumre, som de riskerer at møde i tilsvarende konventionelle produkter.

økologiske udvalg på hylderne hos både Coop og Dansk Supermarked, oplyser ØL, på basis af tilbagemeldinger fra kæderne.

Det fremgår dog ikke, hvor stor nettotilvæksten af økologiske varenumre har været, og der er ingen tvivl om, at mange af

de nye varer har erstattet økologiske produkter, som er gledet ud af sortimentet. - Vi kan se, at salget af økologiske varer som juice, vin, is, slik og færdigretter vok-

procent i 2017. Danskerne går i stigende grad efter rene, naturlige fødevarer, også når det gælder de mere forarbejdede varer. Ved at vælge økologi, skåner de sig selv og familien for 330 E-numre. Udviklingen er samtidig et udtryk for, at forbrugerne tager godt imod de mange nye økologiske varer, der er kommet på hylderne de seneste år, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Rulletrappe-effekten

Forskere fra Aarhus Universitet genkender udviklingen og kalder det for en ”rulletrappe-effekt”, når danskerne over tid udvider deres indkøb af økologiske dagligvarer.

- Vores forskning viser, at danskerne bliver ved med at købe økologi, når de er begyndt at lægge økologiske varer i indkøbskurven. Og over tid udvider de gradvist deres økologiske forbrug. Vi beskriver det som en rulletrappe-effekt, fordi bevægelsen bare fortsætter opad, når den først er sat i gang, siger professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet,leger har fulgt og analyseret knap 10.000 danske husstandes dagligvareindkøb gennem 20 måneder.

Mange nye øko-varer på hylderne Hos Dansk Supermarked kan man sagtens genkende, at forbrugerne bevæger sig opad ”rulletrappen”, og her har man i

øko-varer på hylderne i kæderne Føtex, Netto og Bilka. Kæden Føtex har gennemsnitligt fået en ny økologisk vare i sortiment om dagen de seneste to år.

- De økologiske varer, vi sælger mest af, er stadig varer som mælk, gulerødog smør. Men den største salgsvækst på økologi er indenfor mere forarbejdede varer som bl.a. færdigretter, chokolade, vin, spiritus, is, juice, babymad og sågar dyremad, siger Tore Nederland, sortimentschef hos Føtex.

Flere varianter af samme produkt Også i Coops butikker er der kommet

Der blev introduceret cirka 900 nye økovarer på tværs af Coops kæder i 2017. - De økologiske varer, der er kommet på hylderne de seneste år, har primært været lidt mere forarbejdede produkter, end dem man så i økologiens første år.re kategorier. Hvor der før måske kun var en enkelt økovariant inden for et område,land, CSR-chef i Coop.

Kunderne er glade for den nye grønne Irma

Jane Faerber, Valby

12-årige Silas har taget sin mor Jane Faerber med til Irmaåbningen. Hun driver madbloggen Madbanditten, og glæder sig over Irmas initiativ. - Økologi er en vigtig sag, og rest.

Christina Strand, Østerbro

- Jeg er en typisk Østerbroborger, og jeg foretrækker altid at købe økologisk, hvis det er muligt, så det er dejligt med en ren økologisk butik, men jeg tror, at den får konkurrence af Føtex længere nede af gaden. Den giver 25 procent i rabat på alle økologiske varer to dage om ugen.’

Karin Hjerrild, Østerbro

dejligt, at de har fået nybagt økologisk brød, men nogle af priserne er lidt høje.

for Økologisk Landsforening, var med til åbningen af i Irmas

Irma har fået en grøn lillesøster

Coop vil bruge Irma Øko som testlaboratorium for salget af økologiske varer, mens landets økoproducenter kan bruge butikken til at se, hvor der er huller, som de kan udfylde

DETAILHANDEL

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Meget symbolsk var den grønne løber rullet ud på fortovet foran Østerbrogade 110, da Irma i sidste uge åbnede kædens første næste rene øko-butik - Irma Øko.

Bortset fra rengøringsartikler og nonfood-produkter er stort set alle varerne på hylderne økologiske.

og hvor er her meget økologi, siger en kunde efter en kort rundtur i Irmas grønne butik.

De få steder, hvor der er huller i det økologiske sortimentet, er de konventionelle erstatningsvarer tydeligt mærket på hyldeforkanten med teksten ’konventionelt’.

Formanden for Coop, Lasse Bolander, deltog i åbningen, og han er stolt af Irmas grønne lillesøster.

- Det er, hvad jeg vil kalde en rigtig spydspids, som viser, hvor langt vi er kommet med økologien. Det er resultatet af 20-30 års arbejde med

økologi, og vi vil bruge butikken til at vise, at i dag kan man stort set få alt i økologiske udgaver, sagde Coopformanden.

Den rigtige medicin

Irma Øko er indrettet i en af Irmakædens mindste butikker, men ambitionerne er store. Butikken ligger i det gamle Sct. Jacobs Apotek, så det er nærliggende for Irmas kædedirektør Søren Steffensen at håbe på, at erfaringerne fra øko-satsningen kan udvikle sig til noget af den medicin, som skal til for at styrke Irmas indtjening i en kæde, som er skrumpet en smule de seneste år.

Irma har skiftet farve

BUTIK: Det var nogle travle uger, som gik forud for åbningen af Irma-Øko på Østerbrogade 110. Sideløbende med, at butikkens konventionelle varer blev udfaset, blev der opsat nyt butiksinventar og indrettet et lille café-hjørne. Samtidig blev Irmas velkendte blå farve udskiftet med en grøn farve, som signaler, at her er tale om en butik, som hander med økologi. - Der er mange nye kunder, som har fået øjenen op for butikken, siger Sarah Adeltoft, som overtog ansvaret for butikken for ni måneder siden.

- Vi vil gerne udfordre både os selv, branchen og producenterne. Vi

hvad der bliver vores næste skridt, siger direktøren for Irma, som har en ambition om at 50 procent af omsætningen er økologisk i 2025.

- Det kommer ikke af sig selv, men vi har ingen aktuelle planer om at åbne 10 Irma Øko-butikker. Men her på Østerbro er vi lige midt i Irmaland, hvor vi driver syv butikker, og hvis Irma Øko bliver en succes, skulle vi da være godt dumme, hvis ikke

Søren Steffensen. Aktuelt ligger økologiandelen i

Irma-kæden på 34 procent, mens den i den nye butik kredser omkring. 85 pct.

Hvis man fraregner nonefoodvarerne, ligger den formentlig på over 95, vurderer Irma-direktøren.

- Det at arbejde med økologi, som vi har gjort i Irma ØKO, er som at arbejde i et lille laboratorium; det viser tydeligt, hvad vi kan på økologi - og nok så vigtigt; hvad vi ikke kan. Noget overraskende er det især blandt de vegetariske og veganske færdigretter, at der er huller i det økologiske sortimentet, og det er kommet lidt bag på Irma.

- Vi har nok stået lidt i stampe og har måske ikke været helt gode nok til at udvikle nye varer. Det kan hand-

varer, siger Søren Steffensen. Til gengæld er det nu let for de økologiske producenter at besøge tene med ’konventionelt’; så ved de, hvor der er behov for nye varer.

En milepæl for økologien ØL-formand Per Kølster deltog også i åbningen, og han betegner det som en sejr for økologien, at efterspørgslen nu er så høj, at der er basis for, at Irma etablerer en ren øko-butik. - Åbningen af Irma Øko er en helt fantastisk milepæl for økologi. Halvdelen af danskerne køber i dag økoforetrækker økologi på alle vareområder, sagde formanden.

Selv om Landmad er stoppet som kæde, fort-

varer

’50 % på alt’ står der på et skilt som læner sig op af disken inde i den lukkede Landmad-butik i Studsgade i latinerkvarteret i Aarhus midtby.

Indtil for nylig kunne århusianerne købe lokale fødevarer bag de beigefarvede vægge. I dag må de nøjes med at kigge ind i butikken gennem sprækker i det brune papir, som dækker butikkens otte ruder.

Midt i butikken troner et læs halvtomme kasser med nogle få restvarer i bunden, som et monument over en kuldsejlet drøm om at skabe en landsdækkende butikskæde med lokale fødevarer.

I Aarhus blev Landmad gennem halvandet år drevet af søstrene Maria og Birgitte Bager, hvis familie havde investeret i en større byejendom med for- og baghus. Sidstnævnte drev butikken, som var indrettet i forhuset i Studsgade, mens Maria

er indrettet i baghuset, og som i modsætning til butikken har udviklet sig til en sund og stadig aktiv forretning, der som den første af Landmadsmærke.

En indbygget selvmodsigelse

Mens Birgitte Bager i dag er helt ude af selskabet, fortsætter søsteren bag

hvad der skal ske med det tomme butikslokale, som tidligere rummede landets største Landmad-butik.

- Jeg havde håbet, at vi kunne holde fast i den gode ide med at forhandle lokale fødevarer, men det er nødt til at foregå på en anderledes måde end under Landmad. Logistik og administration fyldte simpelthen for meget, siger Maria Bager.

Søstrene oplevede ganske enkelt fee, de hver måned skulle betale til Landmads moderselskab i Grenå, og Maria Bager er ikke længere sånemtænkt.

- En landsdækkende kæde med lokale fødevarer er set i bakspejlet

nok egentlig lidt en selvmodsigelse, siger hun.

De lokale helte

både Horsens og Skanderborg i et års tid. Nu har hun udlejet butikken i Horsens, der fortsætter som Spisekammeret, mens hun selv fortsætter i Skanderborg under navnet Høstbar.

- Men butikkerne fortsætter stort også har spisemærket i sølv, og hunetagere, som gerne ville have drejet Landmad i en mere økologisk retning.

I Aalborg har den lokale Landmad

- Der er ingen, der har smækket

med døren, og vi er blevet behandlet godt. Det er selvfølgelig ærgerligt at tillid til os, fordi alle kædens butikker har solgt mad af høj kvalitet. Men nu kan vi selv bestemme, hvad vi har på hylderne, og vi skal ikke længere be-sen, medejer af Landmad i Aalborg til Dansk Handelsblad.

I Silkeborg fortsætter Landmadbutikken med de samme personer bag disken under navnet ’De lokale helte’, og som et fælles træk for ovennævnte nu forhenværende franom at få en endnu skarpere lokalekale varer.

Virksomheder skyder penge i økologisk fond

FOND: Flere økologiske virksomheder har valgt at investere i udbredelsen af økologisk landbrug gennem en aktietegning i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond -

Økofrø. Alle danskere kan tegne aktier i fonden, der indtil nu har modtaget investeringer for mere end 22 millioner kroner.

- Det er tydeligt, at enkelte

er begyndt at få øjnene op for, at de faktisk via en investering kan være med til at sikre en udvikling, som de selv er en del af. Man kan sige, at med denne aktieinvestering investerer vi i egen fremtidig råvareforsyning. Vi så det med Hanegal, og nu ser

di-rektør i Danmarks Økologiske

frem til 31. januar.

Varme bade skal mindske madspild

frugter vaskes, før de når ud til forbrugerne, men badet kan give rødderne skrammer, som lader bakterier og svampe trænge lettere ind og dermed forringe holdbarheden. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger nu, om vask med varmere vand og planteolier kan mindske spildet. - Det er første gang, at vi indgåfor at afdække, hvordan den kan optimeres, så rodfrugterne holder bedre, siger Merete Edelenbos, som er lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet

læggeren af Landmad-

med en relancering

og arkitekt Louise Dolmer, som åbnede den første Landmad-butik i Grenå i 2013. Hun havde en drøm om at gøre det nemmere for danfødevarer. Derfor ville hun åbne 50 fysiske butikker fordelt over hele landet. De skulle leve af en kombination

Mange iværksættere så Landspændende genvej til at åbne egen

butik, og efter et hektisk år nåede kæden i 2016 op på 10 butikker. Men indtjeningen fulgte ikke med den kraftige ekspansion, og i begyndelsen af 2017 ansatte Louise Dolmer derfor den tidligere Løgismosedirektør, Lars Asmussen. Han skulle hjælpe med at strømline organisationen, men allerede i efteråret 2017 var kæden kørt fast.

gav Landmad sin egen konkursbeskrumpet til seks butikker. De 5 Gaarde tager overboet blev overtaget af De 5 Gaarde, men som det fremgår af Landmads hjemmeside Landmad.dk, har de nye ejere ikke ambitioner om at fortsætte samarbejdet med de tidligere

’Vi er i gang med at reetablere

Landmads samarbejde med Catering Engros. Vi udbygger logistikaftalen og tilpasser den til ”det nye Landmad”, så jeres produkter i fremtiden

alt vil blive pakket og videredistribueret til de afsætningskanaler, vi løbende kobler på. Vi arbejder på med jeres unikke varer. Vi har allerede taget kontakt til nogle af jer – og udarbejder vi i tæt samarbejde med Danmark’, hedder det på hjemmesiden i en besked til de op mod 170 Landmad.

Under overskriften ’Landmad får nyt liv med nye ejere’ hedder det videre: ’Landmad fortsætter med det bedste fra det gamle selskab, og vil frem-

adrettet blandt andet drive brandet Landmad samt tilhørende onlinebutik.’. Claus Hviid fra De 5 Gaarde uddyber over for Økologi & Erhverv, at han har stor respekt for det arbejde, som Louise Dolmer har lavet, og at de nye

krete planen for, hvordan Landmad skal fungere i fremtiden. -

hvordan de hver især ønskede at drive deres forretning videre, siger Claus Hviid, som forventer, at De 5 Gaarde i løbet af februar er klar til at komme med en mere konkret melding om, hvordan de nye ejere vil etablere deres samarbejde med landets mange små fødevarepro-

blive solgt. jb@okologi.dk

har importeret quinoa fundet vej fra Bolivia til det danske marked, men nu er det lykkedes nordjyskegisk quinoa, som forarbejdes af Aurion.

Smagsmæssigt er der stor forskel på boliviansk quinoa og den meget store klimaforskelle, men også fordi den bolivianske quinoa vokser i stærkt litiumholdig jord, oplyser Aurion.

Sygehuskøkken kæmper for at forsvare guldet

Regionshospitalet Randers kan stadig bryste sig af landets markant højeste økologiprocent på 95 men voksende råvarepriser og sparekrav er en stor udfordring

STORKØKKEN

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter en målrettet omlægningsindsats modtog Regionshospitalet Randers i efteråret 2016 som landets første og hidtil eneste hospital det økologiske spisemærke i guld, og det randrusianske hospital bliver ofte fremhævet som et forbillede, når det gælder omlægning til økologi.

Ifølge cheføkonoma Mona Carøe har det været en både spændende og lærerig rejse, men der har væretrende økologiprocent på ca. 95.

Nu er hospitalet i mål, og selv om der er god luft ned til minimumskravet for at få guldmærket, som ligger på 90 procent økologi, lægger Mona Carøe ikke skjul på, at det er en løbende udfordring at få ernæringskrav, økonomi og økologi til at gå op i en højere enhed med et stramt køkkenbudget.

Hendes madbudget runder i 2018 ca. 20,5 mio. kroner, men først i slutningen af januar får hun en præcis opgørelse over regnskabet for 2017, hvor hun forventer at lande på et lille minus.

Lægerne har haft lidt for travlt - Underskuddet er et resultat af, at hospitalet det seneste år har behandlet og dermed også bespist -

teret, forklarer Mona Carøe.

Da hospitalskøkkenet samtidig er pålagt nye sparekrav i omegnen af 200.000 kr. i indeværende år, ved Mona Carøe allerede nu, at det i det nye år i endnu højere grad end tidligere bliver nødvendigt at vende enhver krone for at holde sig inden for madbudgettet.

- Men vi tager kampen op. Vi skal ikke ned på sølvmærket, siger en kampklar cheføkonoma, som oplyser, at det i det daglige er nødvendigt at ligge på en økologiprocent på 95, så der er lidt buffer, hvis køkkenet i perioder oplever mangel på enkelte økologiske råvarer.

Hun oplever heldigvis stor forståelse fra de øvrige hospitalsafdelinger og hospitalets ledelse, som gerne vil fastholde guldmærket og den positive omtale, det giver at være det hospital i landet med den højeste økologiprocent og det laveste madspild.

Råvarerne er steget i pris

- Vi var også ramt af en lille besparelse i 2017, men det var først og fremmest voksende råvarepriser, som var en udfordring for os sidste år. I gennemsnit voksede råvarepriserne med halvanden krone kiloet, siger Mona Carøe, som opgør sin økologiprocent i vægt.

Prisstigningen vejer en del i regnskabet, da køkkenet i 2017 brugte 350.000 kg råvarer. Da køkkenet for længst har høstet alle de lavthængende frugter, har det i 2018-budgettet været nødvendigt at hæve priserne i personalekantinen, som dagligt serverer mad til ca. 400 ansatte og besøgende.

Hvad bliver den største udfordring i det nye år?

- Det bliver at holde budgettet.

Hvilke knapper har du at skrue på i den forbindelse?

- Det handler hele tiden om at

bælgfrugter som bønner og linser,

Det handler hele tiden om at bruge

MONA CARØE CHEFØKONOMA

men vi har mindsket kødindholdet i alle retter, og vi er nok ved at nå til et punkt, hvor vi ikke kan skære mere på kødet. Derimod arbejder vi hele tiden på at minimere spildet og gennemgår løbende vores indkøbslister, så vi kan udskifte dyre varer med billigere alternativer.

Hvordan ved I, hvornår I er gået for langt i jeres spareiver?

- Det hører personalet, når de for eksempel modtager kritik over, at der ikke er mere kød, og vi laver

desuden løbende interview med patienterne for at høre, om de er tilfredse, siger Mona Carøe, som blev ansat som cheføkonoma i 2009 og dermed har stået i spidsen for omlægningen de seneste otte år.

Beriger med naturlige proteiner

Som leder af et hospitalskøkken er der en vigtigere bundlinje end den økonomiske og økologiske, og hun forsikrer om, at køkkenet ikke går på kompromis med de ernæringsmæssige kvaliteter af den mad, der bliver serveret, og når det gælder de småtspisende patienter er der ikke reduceret i kødmængden, da de har behov for masser af proteiner og fedt.

- Men når vi proteinberiger deres mad, bruger vi naturlige, plantebaserede proteiner som linser, bønner og

for kunstigt fremstillede proteiner.

Flere vælger vegetarretterne

- Når vi laver gryderetter til 300 personer, bruger vi kun seks kg kød. Det er kun 20 g pr. portion, men vi kan sagtens forsvare menuen i forhold til de proteiner, som man har behov for, siger Mona Carøe.

Men selv om kødindholdet er reduceret markant i gryde- og wokretter i personalekantinen, mens frikadellefarsen er tilsat en god portion grøntsager, behøver de ansatte ikke at frygte, at sygehusets grønne menuplan er mindre sund end den

Tester bitre grøntsager

Hospitalet deltager i forskningsprojektet ’BitterSund’, som arbejder på at udvikle et sortiment af bitre og stærkt smagende grøntsager og rodfrugter, som kan gøre hospitalets menu sundere og højne smagsoplevelsen.

I den forbindelse har Mona Carøe og sygehuskøkkenet testet en prøveproduktion af forskellige grove grøntsags- og kåltyper og givet dem karakter i forhold til deres anvendelighed.

traditionelle og mere kødfyldte hospitalsmad.

Indførelse af dagens suppe på basis af grøntsager og rodfrugter

spændende vegetarretter et effektivt middel til at nedbringe råvareudgifterne. For selv om der normalt kun er indskrevet 3-5 vegetarer blandt hospitalets ca. 350 indlagte patienter, er vegetarretterne blevet så populære, at der ofte er 60-80 patienter, som vælger dem frem for de mere traditionelle kødretter, som ofte udgør en af menuens to hovedretter, oplyser Mona Carøe.

Kvinder spiser mere grønt - Vi gør os meget umage med at lave mere spændende vegetarretter for

Læs mere om projektet på: wwwbittersund.dk

godt for vores økonomi, siger Mona Carøe.

Hun kan glæde sig over en generel høj tilfredshed med maden i personalekantinen og har også med tilhar droppet kødet.

Den udvikling bliver hjulpet på vej ved at rokere lidt rundt på indretningen af frokostbuffeten, så gæsterne først passerer en velassorteret salatbar, hvor mange tager så godt for sig af de forskellige blandede salater og grøntsager, at der ganske enkelt ikke er plads til de sædvanlige mængder kød på tallerkenen.

- Men det skyldes nok også, at der er mange kvinder blandt de ansatte,ger end mænd, siger Mona Carøe.

For at minimere madspildet og udnytte de økologiske råvarer fuldt ud, koger hospitalskøkkenet to gange om ugen fond af kødben og grøntsagsrester. På den måde sparer de penge til den relativt dyre købebouillon.

Kostkonsulent:

Tidligere anede vi ikke, hvad der skete med maden

MADSPILD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- For mig er det et drømmejob, hvor jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel, siger Ulla Høgh, der som kostkonsulent fungerer som bindeled mellem køkkenet, plejepersonalet og patienterne på Regionshospitalet Randers.

Ulla Høgh er uddannet økonoma, og som kostkonsulent i Patientkøkkenet er hendes primære opgave at sikre, at patienterne får den ernæringsmæssigt mest optimale kost i forhold til deres sygdomsforløb.

Som led i omlægningen til økologi har hun også fået en andet vigtig rolle som hospitalets ’madspildsbetjent’, der skal sørge for, at maden bliver udnyttet bedst muligt, så de dyre økologiske råvarer bliver udnyttet optimalt og madspildet bliver minimalt.

- Det er vigtigt for vores samfund, for det er jo borgernes penge, som bliver smidt ud, siger Ulla Høgh.

I det daglige bevæger hun sig rundt på hele hospitalet og taler både med patienterne og det plejepersonale, som serverer maden.

Hun holder desuden øje med, hvor meget mad der er tilbage på madvognene, når patienterne er færdige med at spise ude på afdelingerne.

- Hvis jeg opdager noget, som vi kan ændre på, giver jeg direkte feedback til køkkenet, som ofte er i stand til at rette ind med det samme, siger Ulla Høgh.

Flere veje til mindre madspild Hun er med til at begrænse madspil-

praktisk at holde øje med, at afdelingerne ikke bestiller mere mad, end patienterne kan spise, dels ved at lytte til patienternes ønsker og give tilbagemeldinger til køkkenet om pa-

“ gryderetter til 300 personer, Det er kun 20 g pr. portion, menuen i forhold til de profor.

tienternes oplevelse af maden. Sidste år gennemførte hun samtaler med 150 patienter, og det generelle billede var tydeligt.

- Patienterne er godt tilfredse med maden.

Vigtigt at lytte til patienterne Beslutningen om at ansætte et kostkonsulent giver god mening på mange fronter.

- Det blev en øjenåbner for os alle, og nogle gange er det kun nogle ganske små ændringer i rutinerne, som er nødvendige, for at få patienterne til at spise mere, og det er ofte ting, som ikke betyder ret meget for arbejdet i køkkenet, siger Ulla Høgh. Et konkret eksempel er, at en del patienter oplevede, at skorpen på rugbrødet fra hospitalets bageri var for tørt. Det er ikke mindst uheldigt, da en del patienter på grund af deres behandling kan have vanskeligt ved at synke maden og i øvrigt ofte lider af manglede appetit.

- Det viste sig, at vi bare skulle ændre på den måde, som vi pakker brødet på, for at løse problemet, siger Ulla Høgh, som for at undgå overproduktion i køkkenet har udarbejdet konkrete retningslinjer for, hvor meget afdelingerne må bestille.

Maden skal se lækker ud Grundlæggende har det stor betydning, hvordan maden bliver præsenteret for patienterne, og ifølge kostkonsulenten er det vigtigt at forklare dem, at al maden bliver produceret fra bunden af årstidens økologiske råvarer, og at der er en grund til, at hamburgerryggen og kødpålægget ikke er ’nitrit-rødt’.

Set fra et lægeligt perspektiv har det især stor betydning, at de patienter, som er indlagt i længere tid, ikke taber sig under opholdet, da det er muskelmasse og ikke fedtmasse, som forsvinder først.

- Derfor skal maden se indbyden-

de ud, og vi tilbyder patienterne tre små mellemmåltider med nødder, frugt , småkager og energitætte is og drikkevarer m.m. i løbet af dagen, og alle afdelinger har desuden små portioner med citronsorbet, som både modvirker kvalme og fremmer appetitten, siger Ulla Høgh

- Jeg har altid sagt, at der manglede en kontakt mellem køkkenet og de enkelte hospitalsafdelinger. Tidligere

“ - Jeg har altid sagt, at der manglede en kontakt mellem køkkenet og de enkelte hospitalsafdemeget patienterne spiste. KOSTKONSULENT

bliver på det økologiske spor.

- Jeg kan godt lide den økologiske tankegang, og det var lanceringen af de økologiske spisemærker, som satte skub i omlægningen, da der gik lidt konkurrence i den.

Anders vil ikke hjem

med fra en patient.

- Man kan tydeligt se, at personalet gør meget ud af det, og man får virkelig lyst til at spise maden, siger Anders Christensen fra Mørke.

Han venter på at blive udskrevet efter en operation og ligger og kigger i ugens farverige menukort.

- Jeg håber ikke, at jeg bliver udskrevet inden fredag, da skal vi have karbonader med stuvede ærter...

så så vi ikke mere til den, og vi vidste hverken, hvordan den blev serveret, eller hvor meget patienterne spiste, siger Ulla Høgh, som blev ansat som ufaglært i køkkenet tilbage i 1976.

Siden har hun kun været væk fra hospitalet i fem år, da hun uddannede sig til økonoma. Da hun kom tilbage, blev hun leder af ’det kolde køkken’, og hun kan huske, da de første økologiske råvarer sneg sig ind i hospitalskosten i midten af 1990’erne.

Men det var først med ansættelsen af cheføkonoma Bente Sloth og siden Mona Carøe, at omlægningen for alvor kom på skinner, og Ulla Høgh håber, at hospitalskøkkenet

ANNONCER

TID & STED

Februar

4. februar kl. 10–13.30. Frøbytte og lille frøkursus i Rønde. Vi fejrer mangfoldigheden og mødes igen for at bytte vores favoritter og udveksle erfaringer. Kulturhotellet i Rønde, Hovedgaden 10, 8410 Rønde. Læs mere i Merelivihaven.dk. Arrangør: Mere Liv i Haven Syddjurs.

Marts

3. marts kl. 11-17 og 4. marts kl. 10-16. Lad det gro. Weekendkursus i grøntsagsdyrkning. Risskov bibliotek, Århus. Hjemmeside: da.embracingtheworld.org/environment. Arrangør: Embracing the world – Danmark

9.-10. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling 2018 Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Se mere på okologi.dk

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Søg, og du skal finde - lige her i avisen

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Workshop: dyrkning og brug af bælgsæd til økologiske svin Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling og Økologisk Landsforening inviterer til workshop om muligheder og udfordringer for dyrkning af økologisk bælgsæd i Danmark behovet for bælgsæd i økologisk svinefodring. Workshoppen sætter spot på de udfordringer, som økologiske landmænd oplever ved dyrkning, omsætning og anvendelse af bælgsæd til foder i økologisk svineproduktion. Endvidere vil workshoppen give forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt at øge andelen af økologisk bælgsæd i sædskiftet og foderplanen.

Tid: 31. januar kl. 12:45 - 15:30

Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Økologisk Landsforenings Generalforsamling 2018 Økologisk Landsforening byder velkommen til Generalforsamling 2018 på Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Mere information om Generalforsamling 2018 samt tidligere år på http://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2018

Tid: 9. marts kl. 10 til 10. marts kl. 15

Sted: Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Vegetarisk junkfood. Amanda Hellberg og Eveline Johnsson. 126 s. 199,95 kr. Turbine. Sundt, lækkert og vegetarisk fastfood og junkfood. Ordene junkfood og sundt plejer ikke at høre sammen, men to svenske kvinder har lavet om på konventionerne, så det begynder at give mening.

Hellberg og Johnsson er i Sverige kendt som ”Vores ukødelige lyster”, og de har samlet en række nye opskrifter i ”Vegetarisk junkfood”. Inspirationen kommer fra nær og fjern, og der forekommer eksotiske ord, men det skal man ikke lade sig skræmme af – det har pizza jo også været engang. Opskrifterne i afdelingen for desserter

er formodentligt ikke ligefrem slankende, men lækre ser de ud.

Vegansk til den søde tand. Christine Bonde. 250 s. 329,95 kr. FADL’s Forlag. Christina Bonde har samlet 100 af sine opskrifter med fokus på at tilfredsstille den søde tand uden at gå på kompromis med hverken næring eller nydelse. Samtlige opskrifter er glutenfri

At der er masser af muligheder for at glæde den søde tand, fremgår tydeligt af bogens mange fotos af Chris Tonnesen, som tydeligt viser, hvad man kan glæde sig til.

Fakta om økologi og svar på myter

Når man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation. http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

Kursus i øget jordfrugtbarhed - 2018

Det er livet i jorden, der gør jorden frugtbar.

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter.

Kursus i regenererende jordbrugsmetoder i 4 moduler over 8 kursusdage starter 15. februar 2018

Tilmelding og mere information se www.biodynamisk.dk

Undervisere: agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund

Gæsteundervisere: Dietmar Näser og Friedrich Wenz fra Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

/økologikonsulenterne.dk

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Økologiske gårdbutikker, spisesteder,

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Nyhed:

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Peter Bay Knudsen

c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks

Søren Svendborg 5700

email: bestilling@bioselect.dk

Tilskud fra Økokød

portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 når udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside,

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

E-mail:

Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Økokød giver skulderklap

Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens

Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til:

Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Udlejes

Dybstrøelsesstald på 950 m2 og tilhørende 750 m2 udeareal (fordelt på 20 stier) + tilhørende sygeafdeling/lille stald - samt evt. marker med vildthegn velegnet til opstart af frilandssøer - udlejes ved Holstebro.

Henvendelse til Carsten Romsøe på tlf. 61 54 74 16.

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.

4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Landmand søges

Selvstændigt arbejdende landmand søges til mark og stald på Skovsgaard gods. Du skal kunne lide at arbejde på et landbrug med mange gæster og kunne samarbejde med de øvrige interessenter på Skovsgaard gods. Der kan stilles smukt beliggende større bolig til rådighed.

Henvendelse til: Administrator Bjarne Hansen Skovsgaard gods

Mail: Danmarksnaturfond@danmarksnaturfond.dk

Tlf: 6257 1415 - mobil: 2179 9228

Tidlige: Solist

Middeltidlige: Ballerina

Sava Ditta

Bestilling senest med levering senest

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99

www.danorganic.com danorganic@danorganic.com

Økologiske stude af malkekvægskrydsninger, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256.

Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder på Økogård Vitsø/Ærø, 1-5 pers., sauna, brændeovn, yoga efter ønske - også om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf.4148 6895.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr. 9. feb. 30. jan. 626 23. feb. 13. feb. 627 9. mar. 27. feb. 628 23. mar. 13. mar. 629 13. apr. 3. apr. 630 27. apr. 17. apr. 631

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Stiller du op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening?

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening nærmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen

Når der d. 9. marts afholdes generalforsamling, er der også valg til bestyrelsen. Her er seks bestyrelsesmedlemmer på valg samt de to suppleanter.

I den forbindelse vil Økologi & Erhverv give alle, som er interesserede i at stille op, muligheden for at præsenterer sig selv i avisen.

Ifølge bestyrelsesformand Per

at man sikrer en bestyrelse, der er: 1) holdningsstærk, 2) kompetent til at lede (indsigt i organisation, ledelse, økonomi, jura o.lign.), 3) fagligt bred (produktion, marked, forbrug o.lign.) og endelig 4) bredt hængt op i medlemsgrupperne.

- Under hvert af disse punkter er der en variation, som i sin bredde kan skabe både den nødvendige kompetence og samtidig den mangfoldighed, som tilsammen skal karakterisere vores bestyrelse, skriver Per Kølster i sin leder på side 2.

Send redegørelse til avisen Bestyrelsen ønsker derfor, at kandidater til valget klart redegør for deres erfaringer og kompetencer på de muligheden for at gøre i det nummer af Økologi & Erhverv, der udkommer

HUSDYR ØG FOURAGERINGEN HOS SVIN

d. 23. februar. Ønsker du at stille op og komme til orde i avisen, skal du derfor sende din redegørelse (maksimalt 1.500 anslag inkl. mellemrum) samt et digitalt portrætfoto i høj opløsning i en mail til hhk@okologi.dk

VIRKNING Kvælstofoverskud i svinefolde kan potentielt føre til lattergasudledning. Overskuddet kommer især fra den mængde næringsstof, der tilføres med kraftfoderet og derefter delvist afsættes med gødningen fra grisene. Øget fouragering nedsætter risikoen for dette, da grisen henter en del af foderrationen selv. Ydermere kan mængden af importeret foder med et markant klimaaftryk reduceres.

I PRAKSIS Et studie fra Aarhus Universitet viser, at slagtesvin via fouragering i folde kan optage store mængder energi. Med dette optag vil næringsstofinputtet fra kraftfoder være tilsvarende lavere, hvilket reducerer klimabelastningen. Det er påvist, at slagtesvin på jordskokker, kløvergræs og lucerne kan hente op til 50-60 % af det daglige energiindtag og op til 40-50 % af det daglige proteinindtag ved direkte fouragering. Udledningen på fourageringsmarkerne er 15 % lavere end for slagtesvin i stald og på køregræsfold.

FAKTA For at opnå effekterne fra forsøget skal tildelingen af kraftfoder være restriktiv, og afgræsningen skal ske ved stribeafgræsning. Udvaskning af næringsstoffer efter svinenes fouragering bør begrænses, f.eks. vha. efterafgrøder. Samtidig kræver reguleringer vedr. svin på friland, at arealer til udendørs sohold er dækket af græsbevoksning. Det er mere tidskrævende at holde slagtesvin på stribeafgræsning end på stald eller fold uden stribeafgræsning. For tiden afprøves mobile slagtesvinestalde som staldsystem – forhåbningen er, at systemet vil give mulighed for en mere rationel produktion af slagtesvin på friland, hvor fouragering indgår.

ØKONOMI Et mindsket foderforbrug vil nedsætte foderomkostninger.

I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs DCA rapport nr. 085, Slagtesvin på friland – afgrødetilbud, fourageringsadfærd, plantedække, produktionsresultater og miljøeffekter, Kongsted m.fl., Aarhus Universitet, 2016.

D. 9. marts er der valg til bestyrelsen, når Økologisk Landsforening afholder sin generalforsamling. Arkivfoto: Jakob Brandt

På valg i 2017: Phillip Dam Hansen (genopstiller ikke)

Ole Sørensen Birte Brorson

Mads Helms

Kim Qvist

Helle Huus Bjerre

senest fredag d. 16. februar kl. 9.00. Alle personlige medlemmer og erhvervsmedlemmer, heriblandt landmænd, virksomhedsmedlemmer, professionelle køkkener og andre tilknyttede erhverv, er valgbare.

John og Hanne Lambertsens

Foto John Lambertsen.

Suppleanter: Leon V. Poulsen Birgitte Escherich (genopstiller ikke)

VIRKNING Nettilsluttede solcelleanlæg er typisk modulopbyggede og har ingen begrænsning i størrelse. Du sparer klimaet for 205 kg CO2/1000 kWh strøm, som produceres af solcellerne og erstatter el fra elforsyningsnettet. Effekten er størst på sydvendte tagflader uden nævneværdig skygge. Produktionen reduceres i overskyet vejr.

er placeret på maskinhusets

I PRAKSIS John og Hanne Lambertsen fra Nygaard ved Brovst installerede i 2013 et 7 kWp solcelleanlæg. Anlægget producerer ca. 7.000 kWh/år og dækker egetforbruget. Anlægget afregnes under den årsbaserede nettoafregningsordning, som var gældende, da anlægget blev installeret. Den samlede investering var 100.000 inkl. installation. Altså er der sparet ca. 16.000 kr./år på elregningen og 1,5 ton CO2/år.

FAKTA Et solcelleanlæg har en levetid på min. 25 år. I Danmark vil hver m2 solcellepanel netto yde 130-150 kWh/år. Efter pristillægget og den årsbaserede nettoafregningsordning er blevet fjernet, vil et anlæg med en ydeevne på ca. 2 kWp passe til en husstand med et strømforbrug på 5.500 kWh/år. Som de gældende regler er, er der ikke økonomi i at investere i solceller til erhvervsformål. Solceller er mest rentable i en husstand med højt privatforbrug i dagtimerne. Strøm fra solceller hører i dag under det timebaserede nettoafregningsprincip. Det vil sige, at strømmen fra solcellerne skal benyttes inden for den samme time, som den produceres. Overskudsstrøm kan sælges til det offentlige forsyningsnet til ordinær pris, som i oktober 2016 var 33 øre/kWh.

ØKONOMI Investeringen i et 2 kWp anlæg er ca. 40.000 kr., afhængigt af type. Tilbagebetalingstiden er ca. 12 år. Der kan spares 3.300 kr./år.

KOM I GANG Kontakt din energirådgiver eller EnergiTjenesten.Se energinet.dk, energitjenesten.dk og bolius.dk.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.